SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING

Transcription

SÆTNINGENS LED FORLØBSVEJLEDNING
SÆTNINGER
SÆTNINGENS LED
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Om Sprogkassen
Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt
område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt og sprogligt
korrekt. Forløbene skal ikke gennemarbejdes i en bestemt rækkefølge, men kan anvendes efter behov,
og når det passer ind i det øvrige arbejde. Øvelserne er interaktive, og eleven får med det samme
respons på besvarelsen, så de ved, hvad de har styr på, og hvad de evt. skal arbejde mere med. Via
elevlisten i lærerdelen har læreren adgang til at se elevernes besvarelser og arbejde i de enkelte forløb.
NIVEAU: 7.-9. klasse
VARIGHED: 2-3 lektioner
FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her.
LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her.
LÆRINGSMÅL
I dette forløb arbejder eleverne med de forskellige led, der kan være i en sætning. Her er
læringsmålene, som eleverne møder dem i sitet:
I dette forløb kan du lære:
•
•
kende de forskellige sætningsled og deres funktion
vide, at sætningens led kan placeres forskellige steder i sætningen og derved skabe sproglig
variation og nuancere sætningens betydningsmæssige indhold
I skriveforløbene i iSkriv er der opstillet skrivemål for hvert forløb. Et fast skrivemål er, at eleverne skal
skabe variation i deres sætningsopbygning. Hvordan de blandt andet kan gøre det, vil de lære om i dette
forløb.
SIDE 1
SÆTNINGER OG LED
En sætning består af forskellige led. Hvert led giver svar på et spørgsmål. Tilsammen giver leddene alle de
oplysninger, som findes i sætningen. Man kan sige, at de forskellige led er specialiserede i at give bestemte
Side 1 / 11
SÆTNINGER
SÆTNINGENS LED
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
oplysninger, således oplyser et udsagnsled, hvad der sker i en sætning, og et grundled oplyser, hvem det
sker med, eller hvem der udfører det, der sker.
På den første side i forløbet kan eleverne læse følgende:
Jo flere led, der er i en sætning, jo flere oplysninger indeholder sætningen. Eleverne skal være bevidste om,
at de kan udvide en sætning ved at tilføje nye oplysninger og på denne måde variere deres tekster ved at
have sætninger af forskellig længde. De skal også være bevidste om, at man kan fylde for mange
oplysninger i en sætning, så den bliver vanskelig at læse og forstå.
SIDE 2
UDSAGNSLED – GRUNDLED
De første to led, eleverne bliver præsenteret for i dette forløb, er udsagnsled og grundled – de to vigtigste
led i sætningen, og de to led som altid skal være til stede, for at vi overhovedet kan tale om en sætning.
I en sætning, hvor udsagnsleddet står i bydeform, kan grundleddet dog være udeladt, da det er
underforstået. Eleverne får følgende oplysninger om udsagnsled og grundled:
Side 2 / 11
SÆTNINGER
SÆTNINGENS LED
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
01
I opgave 1 skal eleverne finde udsagnsled og grundled og markere dem med x og o.
I to af sætningerne er der et udvidet udsagnsled, som består af et finit og et infinit udsagnsord. Udsagnsord
kan være finitte eller infinitte. Finitte former af udsagnsord kaldes også sætningsskabende former, og det
er formerne nutid, datid og bydeform. Der skal være et finit udsagnsord i en sætning, for at vi kan tale om
en sætning. Et finit udsagnsord optræder ofte sammen med et infinit udsagnsord og danner sammen med
det udsagnsleddet, hvor den finitte form er hovedudsagnsord, fx blev samlet og kan læse. Det finitte
udsagnsord vil som regel stå først efterfulgt af de infinitte udsagnsord.
SIDE 3
GENSTANDSLED
På side 3 bliver det slået fast/repeteret, hvilke krav der skal opfyldes for at en ordforbindelse kan kaldes en
sætning: Der skal være både et udsagnsled og et grundled. Herefter bliver genstandsled/direkte objekt
introduceret med denne forklaring:
Side 3 / 11
SÆTNINGER
SÆTNINGENS LED
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
02
I opgave 2 skal eleverne finde og markere udsagnsled, grundled og genstandsled i sætningerne.
Side 4 / 11
SÆTNINGER
SÆTNINGENS LED
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SIDE 4
GENSTANDSLED
03
I opgave 3 skal eleverne skrive et genstandsled i hver sætning. Der er flere løsningsmuligheder til opgaven,
denne er vist under Vis løsning:
Sneen farver jorden helt hvid om vinteren.
Sneen skaber problemer for fuglene, fordi det bliver vanskeligt for dem at finde føde.
Fuglene må finde deres føde under snedækket.
De svageste fugle kan ikke klare vinteren, og mange dør.
De fleste fuglearter får mange unger om foråret, så bestanden kommer hurtigt op på samme antal igen.
SIDE 5
HENSYNSLED
Hensynsled/indirekte objekt bliver i elevforløbet introduceret med denne forklaring:
04
I opgave 4 skal eleverne finde og markere udsagnsled, grundled, genstandsled og hensynsled i sætningerne.
Side 5 / 11
SÆTNINGER
SÆTNINGENS LED
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SIDE 6
HENSYNSLED
05
I opgave 5 skal eleverne skrive et hensynsled i hver sætning. Der er flere løsningsmuligheder – denne er vist
under Vis løsning:
Vi gav killingerne mælk.
Personalet forærede direktøren en kasse vin som afskedsgave.
Læreren fortalte selskabet en vittighed.
Forretningen har sendt kunden en rykker.
Træneren gav spillerne glæden ved sporten tilbage.
SIDE 7
OMSAGSNLED TIL GRUNDLED
Omsagnsled til grundled/prædikativ til subjekt bliver i elevforløbet introduceret med denne forklaring:
06
I opgave 6 skal eleverne finde og markere udsagnsled, grundled og omsagnsled til grundled.
Side 6 / 11
SÆTNINGER
SÆTNINGENS LED
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SIDE 8
BILED
Biled/adverbialer er led, som hverken er grundled, udsagnsled, genstandsled, hensynsled eller omsagnsled.
Man kan sige, at adverbialer er en restgruppe, der består af de led, som ikke falder ind under én af de
øvrige typer af sætningsled. Ud over de sætningsled, der bliver gennemgået her i iSkriv er der også
konjunktioner, der er ord, som forbinder sætninger eller led, fx og, men, at, for.
Man kan finde adverbialer ved at stille spørgsmål med hv-ord som hvor, hvordan, hvorfor, hvorhen, hvor
længe, hvornår.
I elevforløbet bliver biled introduceret med denne forklaring:
07
Eleverne skal finde og markere udsagnsled, grundled og biled i sætningerne.
Side 7 / 11
SÆTNINGER
SÆTNINGENS LED
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SIDE 9
FORHOLDSORDSLED
Forholdsordsled bliver i elevforløbet introduceret med denne forklaring:
08
Eleverne skal finde og markere udsagnsled, grundled og forholdsordsled i sætningerne.
Side 8 / 11
SÆTNINGER
SÆTNINGENS LED
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SIDE 8
FIND ALLE LED
09
I opgaven skal eleverne finde og marker alle led i teksten.
Side 9 / 11
SÆTNINGER
SÆTNINGENS LED
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SIDE 11
LED OG RÆKKEFØLGE
I forløbet om helsætninger og ledsætninger ser eleverne, at sætningens led kan placeres forskellige steder i
sætningen og dermed skabe variation og fremhæve ønskede betydninger. I dette forløb om sætningens led
bliver det gentaget med denne tekst til eleverne:
10
I opgave 10 skal eleverne begynde med at markere alle led i sætningen, for det skal de bruge i resten af
opgaven.
11
Eleverne skal herefter ændre i leddenes rækkefølge ved at indlede dem med det led, som er vist i opgaven.
Adverbial/ biled:
Udsagnsled:
Genstandsled:
Sidste år købte Vera en iPad.
Købte Vera en iPad sidste år?
En iPad købte Vera sidste år.
Ved at flytte forskellige led hen forrest i sætningen – i forfeltet – ændres betydningen af sætningens
indhold, fordi leddet i forfeltet bliver fremhævet. Det skal eleverne observere og blive bevidste om, og det
er en god ide at tale med klassen om de forhold, når opgaven er løst.
Eleverne skal også bemærke, at sætningen skifter til et spørgsmål, når forfeltet er tomt, altså når
udsagnsleddet står først i sætningen.
SIDE 12
LED OG RÆKKEFØLGE
12
Igen skal eleverne begynde opgaven med at markere alle leddene i sætningen. Sætningen afsluttes med to
adverbielle led, nemlig et forholdsordsled, til Ringkøbing, og et adverbial, hver dag.
Side 10 / 11
SÆTNINGER
SÆTNINGENS LED
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
13
Eleverne skal herefter skrive sætningen igen, men med leddene i denne rækkefølge:
biled – udsagnsled – grundled – genstandsled – forholdsordsled:
Hver dag kører chaufføren bussen til Ringkøbing.
forholdsordsled– udsagnsled – grundled – genstandsled – biled:
Til Ringkøbing kører chaufføren bussen hver dag.
genstandsled – udsagnsled – grundled – biled – forholdsordsled:
Bussen kører chaufføren hver dag til Ringkøbing.
udsagnsled – grundled – genstandsled – biled – forholdsordsled:
Kører chaufføren bussen hver dag til Ringkøbing?
Side 11 / 11
Sætningens led
Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin)
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
Læsning
Eleven kan styre og regulere
sin læseproces og diskutere
teksters betydning i deres
kontekst
Forberedelse
Fremstilling
Fortolkning
Eleven kan deltage
reflekteret i kommunikation
i komplekse formelle og
sociale situationer
© Alinea 2015, iDansk Udskoling
Eleven har viden om tekstelementers
opbygning og funktion
Eleven kan sætte tekster ind i
sammenhæng
Eleven har viden om sammenhæng
mellem tekst og kontekst
Eleven har viden om genretræk og
multimodalitet
Eleven kan læse komplekse danske
og lånte ord hurtigt og sikkert
Eleven har viden om morfemer i
låneord
Eleven kan vurdere betydningen af
ord og begreber i relation til
tekstens oprindelse
Eleven har viden om sociolekter og
formelt sprog
Eleven kan sammenfatte
informationer fra flere tekster
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af informationer fra
flere tekster
Eleven kan diskutere mulige udfald af
situationer beskrevet i tekster
Eleven har viden om metoder til
opstilling af scenarier
Eleven har viden om
førlæsestrategier
Eleven kan læse komplekse tekster
hurtigt og sikkert
Eleven har viden om stavemåde og
betydning af ord i alle tekster
Eleven kan anvende ord og udtryks
betydning til at forstå komplekse
tekster
Eleven har viden om ordvalgets
betydning for budskabet
Eleven kan forstå komplekse tekster
Eleven har viden om metoder til
vurdering af teksters formål og
perspektiv
Eleven kan kritisk vurdere teksters
udsagn på baggrund af kontekst
Eleven har viden om metoder til
systematisk undersøgelse af
tekster
Eleven kan afgøre, hvordan en tekst
skal læses
Eleven kan gennemføre målrettet og
kritisk informationssøgning
Forberedelse
1.
Eleven kan selvstændigt formulere en
afgrænset opgave
Eleven har viden om opgave- og
problemformulering
2.
Eleven kan organisere samarbejde om
fremstilling
Eleven har viden om
produktionsplanlægning, roller,
faser, ressourcer, opgavetyper og
deadlines
3.
Eleven kan tilrettelægge proces fra ide
til færdigt produkt
Eleven har viden om komplekse
fremstillingsprocesser
Eleven kan indsamle oplysninger og Eleven har viden om spørgeteknikker
disponere indholdet
og observationsmetoder
Eleven kan forberede større
multimodale produktioner
Eleven har viden om research,
optagelse og skitser
Eleven kan disponere og layoute stof
Eleven har viden om målrettede
så det fremmer hensigten med
dispositions- og formidlingsmetoder
produktet
Undersøgelse
Fremstilling
Eleven kan udarbejde opinions- og
ekspressive tekster
Eleven kan fremstille større
multimodale produktioner
Eleven kan fremstille
sammenhængende tekster i
forskellige genrer og stilarter
Respons
Eleven har viden om argumenterende Eleven kan respondere på forskellige
og reflekterende fremstillingsformer
fremstillingsformer
Eleven har viden om virkemidler, grafisk Eleven kan respondere på sproglig
design og efterproduktion
stil
Eleven har viden om varierede
udtryksformer målrettet forskellige
målgrupper
Fortolkning
Eleven kan respondere på forholdet
mellem produktion og genre
Korrektur *
Eleven har viden om
fremstillingsformer
Eleven kan registrere og korrigere egne
og andres fejl
Eleven har viden om sproglig stil
Eleven kan korrigere teksters layout
Eleven har viden om genretræk
Eleven kan fremstille tekster med
korrekt grammatik og layout
Vurdering
1.
Eleven kan formulere egne oplevelser
og sansninger i æstetisk sprog
Eleven har viden om æstetisk
sprogbrug
Eleven kan undersøge samspillet
mellem genre, sprog, indhold og
virkelighed
Eleven har viden om genrer, sprog,
symbolik, forfatter, værk og
fortæller
Eleven kan fortolke egne og andres
fremstillinger af identitet i tekster
Eleven har viden om
identitetsfremstillinger
Eleven kan vurdere teksters form
Eleven har viden om
vurderingskriterier vedrørende form
2.
Eleven kan følge forløb og
komposition i komplekse tekster
Eleven har viden om komplekse
fortællestrukturer og kompositioner
Eleven kan undersøge teksters
flertydighed
Eleven har viden om
fortællerpålidelighed og
betydningslag i teksten
Eleven kan foretage flertydige
fortolkninger
Eleven har viden om metoder til
fortolkning
Eleven kan diskutere forskellige
fortolkninger af en tekst
Eleven har viden om forskellige
læserpositioner
3.
Eleven kan reflekteret indleve sig i
tekstens univers som grundlag for
fortolkning
Eleven har viden om
fortolkningsorienterede
læsestrategier
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af undersøgelsens
elementer
Eleven kan vurdere teksters udsagn
og kvalitet
Eleven har viden om
vurderingsmetoder vedrørende
teksters kvalitet
Dialog
Kommunikation
Eleven kan sammenfatte
informationer fra forskellige
elementer i teksten
Eleven har viden om kildekritisk
søgning
3.
Oplevelse og indlevelse
Eleven kan forholde sig til
kultur, identitet og sprog
gennem systematisk
undersøgelse og diskussion
af litteratur og andre
æstetiske tekster
Eleven har viden om sproglige
virkemidler
Eleven kan skaffe sig overblik over
multimodale teksters opbygning
Eleven kan planlægge og gennemføre
faser i informationssøgning
Sammenhæng
Eleven kan vurdere tekstens
sproglige virkemidler
Eleven har viden om faser i
informationssøgning
2.
Tekstforståelse
Eleven har viden om sammenhæng
mellem ordgenkendelse og
læsehastighed
Eleven har viden om afsenderforhold
og målgruppe
Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- Eleven har viden om afsenderforhold
og genrer på internettet
og ekspertproduceret indhold
Sprogforståelse
Eleven kan variere læsehastighed
bevidst efter læseformål og
ordkendskab i teksten
Eleven kan vurdere tekstens
afsender og målgruppe
1.
Planlægning
Eleven kan udtrykke sig
forståeligt, klart og varieret i
skrift, tale, lyd og billede i en
form, der passer til genre og
situation
Afkodning
Eleven kan diskutere bud på et eller
Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder
flere samlede udsagn på baggrund af
analyse af en tekst
og forståelsesstrategier
undersøgelsen
Krop og drama
It og kommunikation
Sprog og kultur
Eleven har viden om sproglig
korrekthed
Eleven har viden om korrekt
grammatik, stavning, tegnsætning og
layout
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til aktuelle
problemstillinger
Eleven kan sætte tekster i perspektiv til
Eleven har viden om kulturelle og
litterær og kulturel tradition og udvikling
litterære perioder og Dansk litteraturs
gennem litteraturhistorisk læsning og
kanon
Dansk litteraturs kanon
Eleven kan sætte tekster i relation til
mulige fremtidsperspektiver
Eleven kan layoute tekster, så det
fremmer kommunikationen
Eleven har viden om
formidlingsformer
Eleven har viden om metoder til layout Eleven kan lancere større multimodale
Eleven har viden om PR og lancering
af forskellige genrer
produktioner
Perspektivering
Eleven kan sætte teksten i relation til
aktuelle problemstillinger
Præsentation og evaluering
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til mulige
fremtidsperspektiver
Sproglig bevidsthed
1.
Eleven kan argumentere og informere
Eleven har viden om argumentationsog informationsformer
Eleven kan bruge kroppen som
udtryk
Eleven har viden om krop og
identitet
Eleven kan diskutere etiske
spørgsmål vedrørende
kommunikation på internettet
Eleven har viden om
kommunikationsetik
Eleven kan kommunikere med
nordmænd og svenskere
Eleven har viden om norsk og svensk
i letforståelig form
Eleven kan iagttage udtryk for
holdninger i sprog
Eleven har viden om sproglig modalitet
2.
Eleven kan analysere samtaler
Eleven har viden om retoriske
virkemidler, talehandlinger og
positionering
Eleven kan bruge kropssprog og
stemme tilpasset
kommunikationssituationen
Eleven har viden om kropslige og
retoriske virkemidler
Eleven kan vælge digitale teknologier
i forhold til situationen
Eleven har viden om digitale
teknologiers
kommunikationsmuligheder
Eleven kan begå sig bevidst i
sprogligt komplekse situationer
Eleven har viden om sproglige
normer og omgangsformer i
forskellige situationer
Eleven kan iagttage, hvordan vi danner
forestillinger om verden med ord og
sprog
Eleven har viden om nuancer i sproget
og sprogets virkning
3
Eleven kan deltage aktivt, åbent og
analytisk i dialog
Eleven har viden om demokratisk
dialog
Eleven kan analysere eget og andres
kropssprog
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og
kropssprog
Eleven kan diskutere betydningen af
digitale kommunikationsteknologier
for eget liv og fællesskab
Eleven har viden om sammenhængen
mellem digitale teknologier og
kommunikation
Eleven kan kommunikere aktivt i
forskellige sproglige og kulturelle
situationer i en globaliseret verden
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og sprog
Eleven kan karakterisere og diskutere
sprog i forskellige situationer
Eleven har viden om sprog og
sprogbrug, sprogets variation og
forskellige funktioner
Eleven kan opstille mål for nye
fremstillingsprocesser
Eleven har viden om
evalueringsmetoder
iSkriv.dk:Sætningensled
Centralefærdigheds‐og
vidensmåliforløbet






Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog. Eleven har viden om sproglig modalitet. Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog. Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning. Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer. Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner. Forløbetsoverordnede
læringsmål
Eleven skal lære de forskellige sætningsled og deres funktion at kende. Eleven skal lære, at sætningens led kan placeres forskellige steder i sætningen og derved skabe sproglig variation og nuancere sætningens betydningsmæssige indhold.
Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven finder udsagnsled, grundled, genstandsled, hensynsled, omsagnsled til grundled, biled og forholdsordsled i sætninger. Eleven lærer at flytte rundt på leddene for at skabe variation i sætningsopbygningen og fremhæve ønskede betydninger. 1 Eleven finder udsagnsled, grundled, genstandsled og hensynsled i en sætning. 2 Eleven finder udsagnsled, grundled, genstandsled, hensynsled, omsagnsled til grundled, biled og forholdsordsled i en sætning. 3 Eleven finder alle led i en sætning og placerer led forskellige steder i sætningerne i sine tekster for at skabe variation og fremhæve ønskede betydninger. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Sprogforståelse, Respons 1 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling 

Similar documents