FORLØBSVEJLEDNING

Transcription

FORLØBSVEJLEDNING
1/5
FORLØBSVEJLEDNING
Bent Haller Af Louise Molbæk
Niveau
5. - 6.klasse
Varighed
16-20 lektioner
Faglige mål
Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige udtryksformer og særligt de temaer, som bliver behandlet i
hans historier. I den forbindelse er målet at eleverne kvalificerer deres fortolkningsevner
og øger deres refleksion over, hvad fiktion er og hvordan den virker.
Eleverne skal
Læse noveller og uddrag fra en roman, som indgår i Bent Hallers forfatterskab. I den
forbindelse skal eleverne via indlevelse og refleksion over teksterne formulere oplevelser
og vurderinger af betydningen af
✚Fortællerforhold
✚synsvinkel
✚ temaerne identitet, anderledeshed, barndom
✚ repræsentationer af virkeligheden
Faglig baggrund
Litteratur - om den er opdigtet eller præsenterer virkelige begivenheder - er billeder
af virkeligheden, der afspejler særlige verdenssyn. Disse konstruktioner fremstår ikke
altid tydeligt på overfladen, men kræver analyse, fortolkning og indlevelse. Tekster er
med andre ord mere end det, de umiddelbart fortæller om – de er repræsentationer af
tilværelsen.
Dette er grundantagelsen i dette kapitel om Bent Hallers forfatterskab. Som forfatter af
adskillige romaner, noveller, fortællinger og filmmanuskripter til børn, konstruerer han
måder at forstå de virkeligheder, som børn bevæger sig i. Dermed fortæller han perspektiver frem på betydningsfulde følelser og problemer, som kan være en del af børns
(og voksnes) liv.
Den danske litteraturpædagogiske forsker, Klaus P. Mortensen har beskæftiget sig med
litteraturens dannelsespotentiale. Det er hans opfattelse at litteraturen anskueliggør en
kompleks verden ved at præsentere læseren for betydningssammenhænge:
2/5
FORLØBSVEJLEDNING
”Litteraturen er en slags orkanens øje, hvor vi for en stund kan blive rykket ud af virkelighedens uoverskuelige mylder og i en komprimeret form blive konfronteret med nogle
af de underliggende styrende kræfter og love, som gør sig gældende i menneskers handlinger og fortolkninger.” 1 . (Mortensen, s.165)
Læseren får dermed mulighed for at betragte det hverdagslige og umiddelbare fra distance. Dette fænomen kalder han den litterære selvfordobling; en tilstand hvori læseren
kan se sig selv og sit liv udefra.
Uanset form og indhold vedrører litteraturen altid vores måde at forholde os til virkeligheden på. I kraft af litteraturens øjenåbnende stilisering af det ikke-erkendte eller fremmede, kan den erfaring (en fremmedhedserfaring), som finder sted gennem læsningen
føre til, at individet overskrider sin hidtidige forståelse af sig selv, andre og verden. Med
litteraturen reflekterer individet så at sige over sin væren i verden. De betydningssammenhænge, som formidles gennem skønlitteraturen, kan af læseren betragtes som
eksempler på, hvordan begivenheder tilknyttet forskellige faser i hovedpersonens liv, får
en betydning for og bliver en integreret del af hovedpersonens selvdannelse.
I litteraturundervisningen kan man derfor oplagt gøre denne selvfordobling, som finder
sted i litteraturlæsningen til genstand for undervisning ved på forskellig vis at spørge ind
til elevernes forståelse af teksters udsagn om verden. Har eleverne fået (fornyet) indblik i
væsentlige tilværelsesforhold?
Men undervisningen bør ikke dvæle ved den objektiviserede virkelighed alene. Det er
vigtigt også at gøre selve tekstens konstruktion til genstand for undervisningen ved at
lade eleverne undersøge betydningen af for eksempel fortæller-og synsvinkelforhold
og forholde sig til og diskutere selve udsagnet om verden. Kan eleverne genkende det
billede af verden som præsenteres, og kunne man forestille sig en alternativ måde at
repræsentere samme problemstilling på?
Litteraturundervisningen kan således udvikle elevernes kompetencer på en række områder i tilværelsen. De følgende kompetencer supplerer og overlapper hinanden:
Hermeneutisk kompetence
Den helt overordnede kompetence til at kunne fortolke på konkrete situationer, som
ikke umiddelbart kan afkodes for at kunne opnå en forståelse af disse situationer og
løbende kunne justere denne forståelse og handle hensigtsmæssigt.
1 ”Litteratur, dannelse, selvfordobling”, s. 165
3/5
FORLØBSVEJLEDNING
Narrativ kompetence
Kompetencen til at fortælle sammenhæng ind i eget liv og kompetencen til at kunne
fortælle alternative historier om en præsenteret problematik og derved skabe nye sammenhænge og betydninger.
Scenariekompetence
I relation til den narrative kompetence, at fortælle alternative historier om en gældende
problematik, knytter sig evnen til at kunne tænke i alternativer og vurdere konsekvenser. Det er vigtigt, at eleverne udvikler fantasi til at forestille sig at verden kunne tage
sig anderledes ud og forholde sig vurderende til betydningen af denne og alternative
konstruktioner.
Æstetisk kompetence
Forudsætningen for at kunne indse hvordan litterære tekster repræsenterer verdensbilleder er, at eleverne formår at opleve de æstetiske udtryk. Det handler om på hermeneutisk vis at kunne leve sig ind i teksten, mærke dens kropslige karakter og blive
opmærksom på, hvad den får en til at føle. Litteraturundervisningen kan oplagt tage
udgangspunkt i elevernes umiddelbare indtryk.
Empatisk kompetence
Kompetencen til at indleve sig i andre menneskers opfattelser og følelser og bruge denne indlevelse i vurderinger af situationer og problemstillinger og handle hensigtsmæssigt i lyset af dette.
Etisk kompetence
Kompetencen til at gøre sig overvejelser og opstille principper for gode og onde handlinger – både forud for handlinger og retrospektivt i konkrete situationer. Den etiske
kompetence handler således også om at kunne forholde sig til og diskutere helt overordnede problemstillinger vedrørende vores måder at leve på.
Assistenter
Følgende assistenter indgår i forløbet:
fortæller
synsvinkel
✚personkarakteristik
✚Berettemodel
✚
✚
Bent Haller
Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin)
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
Læsning
1.
Eleven kan vurdere relevans af
søgeresultater på
søgeresultatsider
2.
Eleven kan gennemføre billedog fuldtekstsøgning
Eleven kan læse og forholde
sig til tekster i faglige og
offentlige sammenhænge
Eleven har viden om
søgerelaterede læsestrategier
Eleven kan forholde sig til
almene temaer gennem
systematisk undersøgelse af
litteratur og andre æstetiske
tekster
Kommunikation
Eleven kan kommunikere
med bevidsthed om sprogets
funktion i overskuelige
formelle og sociale
situationer
Eleven kan gengive
hovedindholdet af fagtekster
Eleven har viden om
fagteksters struktur
Eleven kan vurdere teksters
perspektiv på et emne
Eleven har viden om metoder
til sammenligning af teksters
perspektiver
Eleven har viden om teksters
formål og om læseformål
Eleven kan læse ukendte ord i
fagtekster
Eleven har viden om
stavemåde og betydning af
ord i fagtekster
Eleven kan udlede dele af ords
betydning fra konteksten
Eleven har viden om
ordforståelses-strategier
Eleven kan anvende grafiske
modeller til at få overblik over
teksters struktur og indhold
Eleven har viden om grafiske
modeller
Eleven kan vurdere teksters
anvendelighed
Eleven har viden om kriterier
for teksters anvendelighed
1.
2.
Eleven kan tilrettelægge
processer til fremstilling af
faglige produkter alene og i
samarbejde med andre
Eleven har viden om
fremstillingsprocesser
Eleven kan udarbejde
forprodukter til dramatiske,
dokumentariske og interaktive
produktioner
Eleven har viden om synopse,
manuskript og storyboard
Undersøgelse
Fremstilling
Eleverne kan udarbejde
anmeldelser, instruktioner og
fagtekster
Fortolkning
Eleven kan læse med fordobling
Eleven har viden om at læse på,
mellem og bag linjerne
Eleven kan undersøge
fortællerpositioner
Eleven har viden om
fortællertyper
Eleven kan udtrykke sin
tekstforståelse gennem
medskabelse af teksten
2.
Eleven kan udtrykke en æstetisk
teksts stemning
Eleven har viden om måder at
udtrykke teksters stemning på
Eleven kan undersøge teksters
rum og tid
Eleven har viden om scenarier
og tidsforståelser
Eleven kan sammenfatte sin
fortolkning
1.
Krop og drama
Eleven kan bruge kropssprog og
stemme i oplæsning og mundtlig
fremlæggelse
Eleven kan tage forskellige roller
Eleven kan skabe fælles
Eleven har viden om debatroller
i en styret debat
fortællinger sammen med andre
Eleven har viden om
kommenterende og forklarende
fremstillingsformer
Eleven kan udarbejde
Eleven har viden om virkemidler
dramatiske, dokumentariske og i drama og dokumentar på film, i
interaktive produkter
tv og på nettet
1.
2.
© Alinea 2015, iDansk Mellemtrin
Eleven har viden om ord og
udtryk, der forklarer nyt stof
Eleven har viden om
tænkeskrivning, brainstorm og
mindmap
Eleven har viden om frie og
formaliserede samtaleformer
Sammenhæng
Eleven kan anvende
overskrifter og fremhævede
ord til at skabe forståelse af
tekster
Eleven kan konkretisere ideer
gennem tænkeskrivning
Eleven kan påtage sig roller i
samtalesituationer
Tekstforståelse*
Eleven har viden om
morfemer i danske ord
Eleven har viden om it- og
tænkeredskaber til ideudvikling
Dialog
Sprogforståelse
Eleven kan læse ukendte ord
ved umiddelbar genkendelse
af de mest almindelige
orddele
Forberedelse
Eleven kan udtrykke sig i
skrift, tale, lyd og billede i
formelle situationer
Afkodning
Eleven har viden om rubrikker,
billeder, diagrammer og grafik
Eleven kan bruge it- og
tænkeredskaber til at få ideer
Oplevelse og indlevelse
Fortolkning
Eleven kan orientere sig i
tekstens dele
Eleven kan sammenholde
Eleven har viden om teknikker til
teksters formål og indhold med
billed- og fuldtekstsøgning
læseformål
Planlægning
Fremstilling
Forberedelse
Respons
It og kommunikation
Eleven har viden om talerens
virkemidler
Eleven kan vurdere
konsekvensen af ytringer på
internettet
Eleven har viden om muligheder
og faldgruber for
kommunikation på internettet
Eleven har viden om
improvisation, manuskript,
koreografi og scenografi
Eleven kan videndele og
samarbejde via internettet
Eleven har viden om
samarbejdsmuligheder på
internettet
Præsentation og evaluering
Eleven kan give og modtage
respons
Eleven har viden om
responsmetoder
Eleven kan anvende afsnit og
sætte komma
Eleven har viden om sætningsog tekststruktur
Eleven kan respondere
kriteriebaseret på virkemidler
Eleven har viden om respons
ud fra fastlagte kriterier
Eleven kan stave alle
almindelige ord sikkert
Eleven har viden om
bøjningssystemer og ords
oprindelse
Perspektivering
Vurdering
Eleven har viden om metoder til Eleven kan anmelde litteratur og
medskabende arbejde
andre æstetiske tekster
Eleven har viden om motiv og
tema
Korrektur
Eleven kan vurdere en tekst i
lyset af tekstens samtid
Eleven har viden om
anmeldelsesgenrer
Eleven kan sætte teksten i
forhold til andre værker
Eleven har viden om
intertekstualitet
Eleven har viden om måder at
vurdere tekster på i forhold til
deres samtid
Eleven kan sætte det læste i
forhold til tekstens samtid
Eleven har viden om udvalgte
historiske og kulturelle litterære
perioder
Sprog og kultur
Eleven kan indgå i sprogligt
mangfoldige situationer
Eleven har viden om
samspillet mellem sprog,
kultur og sproglig
mangfoldighed
Eleven kan kommunikere i enkle Eleven har viden om ligheder
situationer med nordmænd og
og forskelle mellem dansk,
svenskere
norsk og svensk sprog
Sproglig bevidsthed
Eleven kan trække tråde fra et
sprog til et andet
Eleven har viden om sprogets
historie og sprogfamilier
Eleven kan iagttage en
kommunikationssituation
Eleven har viden om
kommunikationsmodeller
Eleven kan fremlægge sit
produkt for andre
Eleven har viden om
modtagerforhold
Eleven kan revidere sin
Eleven har viden om revision af
arbejdsproces frem mod næste
arbejdsproces og målsætning
produktionsforløb