Kolorit-højskole
Transcription
Kolorit-højskole
PROGRAM KOLORITHØJSKOLEN I SAMARBEJDE MED ÆLDRESAGEN 2015 - 2016 MARKEDSPLADSEN 2 7400 HERNING side 1 1. foredrag mandag den 5. oktober 2015 ”Malta” Ved højskolelærer Annemarie Morris Hør om Malta og oplev historien folde sig ud. Vi hører om de forhistoriske templer, der er ældre end pyramiderne, går i Paulus fodspor og hører om spor fra kristningen af Malta, korsriddertiden og Anden verdenskrig. Hør om et lille land, der har været begæret og besat af stort set alle, men som alligevel er helt sig selv. 2. foredrag mandag den 19.oktober 2015 ”Hvordan forbereder man sig aktivt til alderdommen?” Ved plejehjemsleder og politiker Ingelis Sander Alderdommen fortjener positive tanker. Ligesom der i dagens Danmark er fokus på, at børn forbereder sig til skolelivet og unge til studielivet, således er der også behov for øget opmærksomhed på forberedelse til den 3. alder. Hverken evnen til at være nysgerrig eller omstillingsparat eller at have et lyst sind, er forbeholdt ungdommen. Alderdommen fortjener planlægning og handling. Og uanset hvad din dåbsattest viser, er det ikke dine børn, hjemmehjælperen eller lægen, der skal bestemme over dit liv. Hvorfor er det gode humør og humor så værdifuldt at bevare? Behøver det at blive vanskeligt at opfylde sine drømme med årene? Side 2 Giver alderen ret til at tale med mad i munden? Hvad vil du lave når du bliver gammel - ”arbejdsløs” eller ”direktør i eget liv?” Bør enhver folkepensionist udstyres med en iPhone? 3. foredrag mandag den 2. november 2015 ”Da kunsten kom til Herning” Ved kunstformidler Vicky Kjær Sørensen CHPEAmuseet På Aage Damgaards Angli-fabrik arbejdede kunstnere blandt syersker midt i skjorteproduktionen. I 1952 udsmykkede Paul Gadegaard kantinen på ”den gamle fabrik,” og han blev senere fulgt af andre danske og udenlandske kunstnere, som kom til Herning, hvor de boede og arbejdede for Aage Damgaard på Angli. Det var kunstnere som Sven Dalsgaard, Robert Jacobsen, Svend Wiig Hansen, Piero Manzoni og Carl Henning Pedersen, som jo senere fik sit eget museum i byen. Kom og brug et par timer på at høre og se eksempler fra denne spændende periode i Hernings historie. Side 3 4. foredrag mandag den 16. november 2015 ”Dan Turell – langt mere end sorte negle og provokerende gavflab” Ved sognepræst Henrik Oest Dan Turell gik fra at være totalt uforståelig for de fleste til at blive uhyre populær og folkelig – gik fra at skrive vanskeligt tilgængelige digte til at skrive morsomme og tænksomme klummer samt underholdende kriminalromaner, før det blev moderne. Dan Turell var en ener i dansk kulturliv, og da han døde i 1993, mistede vi en helt særlig personlighed og dertil en stor humanist. 5. foredrag mandag den 30. november 2015 ”Kvinder bliver samfundsborgere.” 1915 er 100 året for kvinders politiske valgret til Rigsdagen Ved museumsleder på Kvindemuseet i Aarhus Bodil Olesen Da danske kvinder fik politisk valgret i 1915, var det resultatet af årtiers vedvarende kamp. Foredraget tager afsæt i Grundloven af 1849, hvor det nyindførte demokrati var et eksklusivt privilegium for mænd med ejendom og belyser vejen frem mod et fuldgyldigt demokrati med ens muligheder for alle, både mænd og kvinder. En lang sej kamp, der betød et opgør med 1800-tallets idealkvinde, den smukke, blide og føjelige, der var manden underdanig, bestyrede hans hus, fødte og opdrog hans børn og holdt sig indenfor hjemmets fire vægge. Side 4 6. foredrag mandag den 11. januar 2016 ”Kartoffeltyskerne på Alheden” Ved forfatter og journalist Elsa Ølgaard Elsa Ølgaard er 7. generation af kartoffeltyskerslægten Krath, der sammen med 29 andre slægter indvandrede til Alheden i 1760. Kolonisterne kom efter invitation fra den danske konge – for at opdyrke heden. Elsa Ølgaard fortæller kartoffeltyskernes historie, som måske ikke er så kendt, og hun opfordrer til at tage en udflugt til Frederiks for at se kirken, som kolonisterne byggede, den store mindesten med alle slægtsnavnene, kartoffeltyskergravene, samt skulpturen af ”Kartoffelpigen,” der er rejst midt i byen af taknemmelige efterkommere. På Grønhøj Kro er der et kartoffeltyskermuseum med gratis adgang. 7. foredrag mandag den 25. januar 2016 ”Michael Kviums univers” Ved sognepræst Jette Dissing Et udvalg af Michael Kviums billeder fra de seneste 30 år præsenteres. Billeder, der engagerer sig kritisk i vores vestlige verdens livsstil, stiller spørgsmål til materialisme og åndelig afstumpethed, vil åbne vore ”fumlegængerøjne.” Der inddrages billeder af den spanske maler Fr. Goya (1747 – 1828) en væsentlig kilde til inspiration for Kvium. Endvidere inddrages billeder af Chr. Lemmerz Side 5 8. foredrag mandag den 8. februar 2016 ” Historien bag gravstenene” Ved overlærer Evald Sønderby Igennem mange år har Evald Sønderby interesseret sig for gravstene med underfundige tekster eller med stavefejl, der ofte har fået ham til at trække på smilebåndet. Når man færdes på en kirkegård, er det næsten som at stå og kigge i sognets slægtsarkiv over afdøde beboere. Man støder også tit på mindestene, der fortæller en dybt tragisk historie. 9. foredrag mandag den 22. februar 2016 ” Jysk lune. Lune jyder” Ved foredragsholder Leif Fabricius Leif Fabricius kommer på en ganske underholdende måde godt omkring i det jyske landskab, og han besøger specielt den egn, der hedder Vestjysk Humor. Han betragter verden fra vest til øst, og det behøver den ikke at blive kedeligere af. Han forsøger på underfundig vis at føre bevis for, at det måske i virkeligheden er jyderne, der er Guds udvalgte folk. Side 6 10. foredrag mandag den 7. marts 2016 ” Tove Ditlevsen. Pigen fra Vesterbro” Ved højskolelærer Lene Kirkegaard Der er kommet mange kvindelige forfattere af høj karat efter Tove Ditlevsen, men hendes forfatterskab er stadig vedkommende. Tove Ditlevsen formåede at slå tonen an med et stort spekter af temaer, der er eviggyldige i litteraturen. I sin prosa og lyrik kommer hun hele vejen rundt i livets cyklus. Tove Ditlevsen var pigen fra Vesterbro, der blev forfatter. Hun fjernede sig fra sit miljø, men havde en ægthed i sin litteratur, som fandt genklang hos et stort publikum. Hun var i clinch med de modernistiske forfattere i sin tid, men bevarede sin autonomi. Hun skildrede glæder og sorger og viste livets skrøbelighed. Side 7 Velkommen til sæsonens nye foredragsrække mandage kl. 13.30 – 15.30 i månederne oktober, november, januar, februar og marts. Dørene åbnes kl. 13.00 Prisen for foredraget incl. kaffe med kage: Pensionister 65 kr. Andre 75 kr. ALLE ER VELKOMNE. BRUGERKORT TIL KOLORITTEN ER IKKE NØDVENDIGT Højskoleudvalget består af: Gerda Olesen Merete Gerner Bodil Frederiksen Inga Jespersen Britta Dyhre Sørensen Side 8 2990 2961 9712 1561 9726 7271 2940 3790 2023 4696