Redegørelse Odder Krisecenter Internet

Transcription

Redegørelse Odder Krisecenter Internet
Indledning
Når det kommer til Tilsynsrapportens kritik af Odder krisecenter, så kan den deles op i to
hovedtemaer samt nogle underpunkter:
1. AKTIVE MISBRUGERE
 Sundhed
2. DÅRLIG LEDELSE
 Målgruppe
 Spørgsmålet om børn
 Overholdelse af vilkår samt sikkerhed
 Viden og faglighed
 Medarbejdere
 Etik og retssikkerhed
 Kompetencer
AKTIVE MISBRUGERE
Når Tilsynet vurderer, at beboerne på Odder Krisecenter er aktive misbrugere, så bunder det i at
nogle er beboerne er på metadon, at der er fundet spor af stoffer på værelser, at beboerne skulle
virke påvirkede både under Tilsynets samtale med borgere samt efter udtalelse fra medarbejder
under tilsynsbesøget, at borgerne er i misbrugsbehandling og i høj grad underretningen fra
misbrugscentret i Odder, som Tilsynet formoder har kendskab til beboerne på Odder Krisecenter.
Når vi mener, at beboerne på Odder Krisecenter ikke kan kategoriseres som aktive misbrugere, så
skyldes det, at de ikke har et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, at det
medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for dem eller deres omgivelser.
Her anvender vi definitionen af en aktiv misbruger fra verdenssundhedsorganisationen WHO, der
fastsætter internationale standarder og normer for sundhed og sygdomsbehandling
Kvinderne, der benytter Odder Krisecenter, er for de flestes vedkommende i ekstern
misbrugsbehandling eller ambulant alkoholbehandling. Dette imødekommer vi ved at samarbejde
med relevant misbrugscenter, misbrugs-/alkoholbehandler og/eller egen læge. Substitutionsmedicin,
såsom eksempelvis metadon og Suboxone, bliver administreret af personalet, ligesom alt andet
medicin der er receptpligtigt.
Vi accepterer ikke selvmedicinering og/eller sidemisbrug af nogen art på Odder Krisecenter.
Kvinderne kan qua deres misbrugsproblemer have stoftrang, hvorfor vi for at modvirke et eventuelt
sidemisbrug, dels tilbyder dem NADA, dels to gange om måneden får besøg af en narkohund, som
finkæmmer bygningen efter euforiserende stoffer. Af samme årsag foretager misbrugscentrene
ugentlige urinprøver.
Det var i forlængelse af diskusionen med Tilsynet om, hvorvidt vores beboere var aktive misbrugere
eller ej, at Bjørn nævnte, at det tidligere var tilladt at køre bil med metadon i kroppen, hvis det var
lægeordineret medicin. Tilsynet får det til at lyde som om, at Bjørn fremfører et synspunkt om, at
beboerne godt kunne køre bil. Tilsyntets udlægning af denne kommentar er derfor ikke saglig
funderet, men grebet ud af en kontekst. .
At beboerne skulle virke påvirkede, både under Tilsynets samtale med borgere samt efter udtalelse
fra medarbejder under tilsynsbesøget, kan godt skyldes et sidemisbrug, men det kan også skyldes
andre forhold. For eksempel havde "A", som Tilsynet snakkede med, på daværende tidspunkt store
problemer med at sove om natten, hvor hun ofte kun fik 3 – 4 timers søvn. Kombineret med at hun
samtidig i samarbejde med lægen var ved at blive reguleret op i metadon betød det, at hun et par
timer efter hendes metadonudlevering kunne virke påvirket. Da Tilsynet snakkede med "A" ved
middagstid var hun således også på vej i seng for at få en tiltrængt lur. Spørgsmål om, hvorvidt en
beboer har et sidemisbrug eller ej, skal derfor afklares af en urinprøve og ikke på vurderinger fra
bekymrede omend velmenende lægfolk. "A" har de sidste tre gange lagt en ren urinprøve, og hun
har derfor beviseligt ikke et sidemisbrug.
Med hensyn til at Odder Misbrugscenter, så kender de faktisk kun vores beboere i begrænset
omfang. Under tilsynets besøg havde vi fire beboere. "A" var tilknyttet Århus Misbrugscenter, "B"
KABS i København, og "C"var og er slet ikke tilknyttet et misbrugscenter. Det var således kun "D",
der var tilknyttet Odder Misbrugscenter, men hun er tørlagt alkoholiker, så kontakten har kun
bestået i en række samtaler.
Den pågældende kvinde, som er årsagen til underretningen fra Odder Misbrugscenter, vil dog nok
godt kunne betegnes som en aktiv misbruger, men hun var til gengæld kun hos os i en kort periode.
Udfordringen med hende var, at hun virkelig gerne ville ud af sit misbrug, men at det ville tage 14
dage førend hun kunne komme på lægeordineret metadon. Samtidig fortalte hun ikke hele
sandheden om omfanget af hendes misbrugsproblemer. I hendes tilfælde lod vi nok ønsket om at
hjælpe overskygge, at hun reelt var en aktiv misbruger. Det er beklageligt og skal ikke ske igen.
Vi vurderer på den baggrund, at det er en usaglig konstatering, der er grebet ud af kontekst, når
Tilsynet vurderer, at alle beboere på Odder Krisecenter er misbrugere på baggrund af en enkelt
beboer, der var aktiv i sit misbrug under samarbejde med Odder Misbrugscenter.
Til sidst skal opmærksomheden henledes på Hanne Mariehjemmet i Roskilde, der er et krisecenter
for kvinder over 18 år i henhold til § 109. Kvindekrisecentret, der er at finde på tilbudsportalen, er
et specialiseret døgntilbud i Danmark til socialt marginaliserede kvinder fra misbrugs- og
prostitutionsmiljøet. Hanne Mariehjemmet og Odder Krisecenter har derfor en meget
sammenlignelig målgruppe, så spørgsmålet er, hvordan Socialtilsyn Øst kan godkende deres
målgruppe indenfor rammerne af §109, når Socialtilsyn Midt siger, at vores målgruppe falder
udenfor §109?
Sundhed
Der står i Tilsynsrapporten vedrørende indikator 9a, at der i denne indikator er lagt stor vægt på, at
der ikke er ansat sundhedsfagligt personale.
”I tilbud med misbrugere er det normalt med et sundhedsteam med viden om fysiske
sygdomme, medicin og de psykiske lidelser, der ofte knytter sig til målgruppen, del af et
sundhedsfagligt netværk, samt beredskaber for handling.”
I og med at der ikke er aktive misbrugere på Odder Krisecenter er der som udgangspunkt ikke et
behov for et sådant sundhedsteam. Vi har dog p.t. to ansatte med en sundhedsfaglig baggrund i form
af "G" (social og sundhedsassistent) og Heidi (tandplejer og lægesekretær) – se cv.
Derudover er afsnittet om sundhed behæftet med en række alvorlige fejl, og de kritiske
bemærkninger refererer reelt set kun til "B", som Tilsynet mener burde have fulgt det
behandlingsforløb, som hun er bevilliget til i hendes hjemkommune. Vi ved dog ikke, hvad det
behandlingsforløb konkret skulle indeholde. Så vidt vi er orienteret om, er der kun tale om
sporadiske walk-and-talk samtaler med en psykiater. Hjemkommunen har således netop ikke
formået at få planlagt en ny hofteoperation til "B" efter at hendes oprindelige operation måtte
aflyses på grund af infektion.
Det er desuden forkert, når det bliver nævnt, at Bjørn skulle have sagt, at "B" skal udredes hos egen
læge. Bjørn har derimod snakket med hendes læge, som mente, at "B" nok havde en
behandlingskrævende psykose, hvorfor han gerne ville have foretaget en psykiatrisk udredning.
"B" har desuden rigtig nok en række smerter i kroppen, og hun oplyser, at hun får metadon på grund
af den smertelindrende effekt. Hun har gennem de sidste mange år været vant til at administrere
denne metadon, hvilket vi også accepterede de første måneder. Vi har dog efter at "G" er tiltrådt
som ny leder sat al medicin under administration og efter skema.
Der står i Tilsynsrapporten, at "B" i løbet af de sidste fire måneder ikke har modtaget behandling fra
læge eller psykiater, der kan afhjælpe hende med de somatiske smerter eller psykiske lidelse. Dette
er ikke korrekt. "B" har været til læge i Odder mindst fem gange. Her har hun fået undersøgt så
forskellige forhold som betændelse i hånden, hepatitis, mavesmerter, rygsmerter samt om der er
gået hul på det ene brystimplantat. Vi har desuden gentagne gange været i kontakt med hendes nye
læge i Kommunen for at få sat gang i hendes hofteoperation. Han ville gerne om en læge i Odder
kunne genstarte forløbet, men den plan var lægehuset Odder ikke med på. Vi blev derfor nød til at
bede om, at han lavede en henvisning til Hvidove hospital. "B" venter således nu på at blive
indkaldt.
"B" bliver i Tilsynsrapporten citeret for at sige, at hun gerne vil forbi egen lejlighed og læge i
Kommunen , men når det skal til at ske, og vi støtter op om det, så bakker hun ud af aftalen. Seneste
eksempel er, at "B" op til sidste weekend snakkede en del om, at hun gerne ville en tur til
København for at besøge familien. Vi fik derfor arrangeret, at hun kunne tage turen sammen med en
anden beboer, der alligevel skulle til København i weekenden. Fredag eftermiddag ville "B" dog
pludselig ikke af sted, så hun endte med at blive i Norsminde. Vi har på samme måde gentagne
gange fortalt "B", at vi nok skal hjælpe hende med at komme forbi hendes lejlighed og lægen, hvis
hun har et ønske om det, men det er ikke blevet til noget endnu.
"B" har helt efter hendes eget ønske ikke en mobil. Vi har opfordret hende til at få det, men hun
afviser, da hun mener, at ex-kæresten så vil genere hende gennem den.
I rapporten står der også indirekte, at "B" spilder kaffe på trappen, fordi hun er påvirket. "B" spilder
kaffe på trappen, fordi hun på grund af sin dårlige hofte går dårligt.
Det bliver sagt, at vi ikke vil hjælpe "B" med at komme hjem. En påstand der selvfølgelig ikke har
hold i virkeligheden. "B" hidser sig blot nogle gange gevaldigt op på grund af konflikter med for
eksempel de andre beboere. Hun råber, hun græder og hun ringer rundt til hendes sagsbehandler, til
KABS, hendes datter og hvem hun ellers lige kan komme i tanke om. Det er også årsagen til ,at hun
overfor kommunen har sagt, at hun er meget ked af det:
”Hun har bl.a. fortalt, at hun blev lokket til krisecentret på falske forudsætninger, i den tro, at
der var tale om et kurophold. Borgeren fortæller ligeledes, at hun ikke er glad for at være på
krisecentret. Hun har været meget alene under opholdet og mener ikke, at hun er blevet
støttet. Hun vil gerne hjem til København igen, men krisecentret vil ikke hjælp e hende. Hun
kan ikke selv overskue at pakke sine ting og hun kan heller ikke overskue at skulle finde tog
eller anden transportmulighed”
Under disse episoder er aftalen blandt personalet, at vi ikke aktivt hjælper "B" med at flytte, men at
vi selvfølelig ikke vil forhindre hende i at gøre det. Der sker dog også typisk det, at hun i løbet af
dagen falder mere og mere ned, hvorefter hun falder i søvn. Når hun vågner, har hun det bedre og
det er indtil videre altid endt med, at hun fortryder, hvad hun har sagt og gjort, og at hun fortsat
ønsker at blive boende hos os. Hvis "B" reelt set har et ønske om at fraflytte, vil vi selvfølgelig gøre
alt, hvad vi kan, for at hjælpe hende med at komme godt hjem.
Under en samtale med "G", har de talt om, at der skal påbegyndes en udskrivning, hvor samarbejdet
med hjemkommunen skal etableres for at sikre, at "B" får den optimale hjælp og støtte, når hun
kommer hjem. Til dette svarer "B", at nu synes hun lige det gik så godt, at hun var blevet mere glad
og tryg, plus at hun vil være rigtig ked af at komme hjem i egen lejlighed, fordi hun ikke føler, at
der er hjælp at hente i Kommunen .
Bjørn erkender at kommunikationen og samarbejdet med KAPS har været mangelfuld, ligesom der
ikke er blevet fulgt op på "B"s status.
I tilsynsrapporten bliver der udtrykt bekymring for "A", der virker sløret og usammenhængende
under samtalen. På tidspunktet for besøget fra Tilsynet delte Bjørn denne bekymring, og han var
derfor gentagne gange i kontakt med den læge fra Århus Misbrugscenter, som stod for reguleringen
af "A"s metadon. Bjørn konfererede således med ham om "A" tilstand og vi holdt meget øje med
om hun havde det godt. I dag er "A" som forvandlet, hun har rene urinprøver og dermed intet
sidemisbrug, og hun har det bedre end i mange år.
Et helt andet tredje eksempel på, at vi holdet et godt øje med kvindernes sundhedsmæssige tilstand,
er "C". Hun har ligesom "B" været til læge gentagne gange for blandt andet at få foretaget et
generelt helbredstjek, få antidepressive piller, undersøgt hendes skjoldbruskkirtel, få røntgen
fotograferet hendes hofte plus vi har været ved tandlægen for at få sat en process i gang, der gerne
skal ende med, at hun får nye tænder og dermed igen kan tygge maden.
I det hele taget kan vi for næsten samtlige beboer komme med eksempler på, hvordan vi har taget
godt hånd om deres sundhedstilstand. Det arbejde, som et sundhedsteam udfører, foretages hos os
således ved at vi brobygger til for eksempel Odder Misbrugscenter eller Århus Misbrugscenter samt
lægerne på Odder Lægehus.
"G" konstaterer dog samtidig:
“Efter min tiltrædelse, har jeg undret mig over beboernes sundhedsmæssige tilstand, idet de
alle har været kort på Odder Krisecenter. Mine observationer har specielt gået på beboernes
manglende behandling. Tænder hvor der kun er stumper tilbage, dårlige hofter og generelt
klager over smerter, er IKKE nyopståede under opholdet på Odder Krisecenter. Derimod
burde der være taget hånd om disse INDEN den enkelte kvinde kom til Odder Krisecenter.
Samtlige skader og klager fra kvinderne burde have været behandlet i hjemkommunen, i
nogle tilfælde for mange år siden.”
DÅRLIG LEDELSE
En stor del af kritikken i Tilsynsrapporten tillægges Bjørns manglende evner som daglig leder.
Denne kritik er ikke rimelig, da han kun har lederstillingen i oktober måned. Nemlig fra ”Z” stopper
som daglig leder med udgangen af september måned, og til "G" overtager posten fra den 1.
november. "G" har dog fra den 7. oktober assisteret Bjørn under sine tre ferieuger i oktober. Bjørn
har således kun været fungerende daglig leder i 8 dage!
Med "G" som ny daglig leder vil Bjørn fremover kun skulle fokusere på administration, økonomi og
medarbejdere.
Tilsynet er gjort bekendt med, at der snart kom en ny daglig leder, men det bliver kun nævnt ganske
lidt i Tilsynsrapporten. Det havde været ønskværdigt om ledelsesskiftet havde fået mere
opmærksomhed, når nu man i særlig grad fokuserer på Bjørns manglende viden og erfaring.
For ledelsesskiftet betyder jo, at de problemer, som Tilsynet påpeger indenfor emnerne viden og
faglighed, målgruppe, spørgsmålet om børn, sikkerhed og overholdelse af vilkår, medarbejdere, etik
og retssikkerhed samt kompetenceudvikling nu bliver løst.
Vi er dog ikke enig med Tilsynets i alle dets kritikpunkter, så på de næste sider vil vi give vores
version.
Først vil vi dog gerne nævne, at Tilsynet på skrift burde have have udleveret en komplet liste over,
hvad de gerne ville have tilsendt efter besøget den 1. oktober. Der står på side 20 en liste over
materiale, som Tilsynet gerne ville have tilsendt, men som de efter deres opfattelse ikke har fået på
fyldestgørende vis. Denne liste er kun blevet overleveret til Bjørn på mundtlig vis, og det tilsendte
materiale er derfor fundet frem på baggrund af hans noter. Problemet kunne være undgået, hvis blot
Tilsynet havde gjort sig den ulejlighed at sende en liste på mail.
Viden og faglighed
Helt tilbage til starten i foråret 2015 var "Z" udpeget som daglig leder, mens Bjørns opgaver var
indenfor administration, økonomi og medarbejdere. Det viste sig dog desværre ganske hurtigt, at
"Z" i praksis ikke var kompetent nok til at varetage rollen som daglig leder. Hun havde virket
kvalificeret under de indledende ansættelsessamtaler, men da projektet først kom i gang, viste der
sig desværre at være langt fra de mange ord til praktisk handling.
"Z" får derfor den 13. august et varsel om hendes kommende afskedigelse og hun fratræder med
virkning fra den 30. september. I brgrundelsen for hendes opsigelse skriver Bjørn efter aftale med
bestyrelsen blandt andet :
”Jævnfør din ansættelseskontrakt er du ansat som daglig leder af Odder Krisecenter. Det
betyder, at du har ansvaret for medarbejdernes trivsel samt at du har det overordnede ansvar
for, at der er styr på tingene. I forlængelse af sidstnævnte skal du således på daglig basis
sørge for at prioritere de vigtigste opgaver først - som daglig leder gælder denne prioritering
både for dig selv samt for de andre medarbejdere.
Det har bare desværre vist sig over de sidste par måneder, at du ikke magter denne opgave.
Du er både loyal, hensynsfuld, forstående og opmærksom, men ansvaret som daglig leder af
Odder Krisecenter kræver noget andet. For at sikre et godt ophold for kvinderne her på
stedet, er det nemlig vigtigt, at den daglige leder formår at være analyserende, objektiv og
beslutsom.”
Bestyrelsen gør i dette tilfælde det helt rigtige. De får nemlig gennem underretninger fra Bjørn en
viden om, at "Z" ikke er kompetent nok til opgaven, hvorefter de igangsætter en process, som ender
med hendes afskedigelse. Men indtil at der er tiltrådt en ny og mere kompetent daglig leder, var vi
jo tvunget til at få det bedste ud af situationen. Der var derfor ikke andet at gøre end at beholde "Z"
i rollen som daglig leder indtil udgangen af september måned også selvom det betød at vi ikke
leverede den ønskede kvalitet overfor beboerne.
På plussiden ansatte vi fra den 1. juli pædagog ”X” til at stå for den pædagogiske linie på Odder
Krisecenter. ”X” kom med 15 års erfaring fra retspsykiatrien, og han fik ansvaret for at sikre, at vi
brugte de rigtige metoder og havde den korrekte faglige tilgang til beboerne. Ansættelsen af ”X” var
en markant styrkelse af det faglige niveau, og der var meget stor tilfredshed med hans arbejde. Han
bliver desværre syg en uges tid i slutningen af august måned med en virus på balancenerven. Efter
at have været tilbage på arbejde i lille uges tid bliver han sygemeldt igen, og det viser sig at han er
blevet ramt af helvedesild. ”X” bliver derefter efter råd fra lægen sygemeldt på ubestemt tid. Vi ved
på det tidspunkt ikke hvornår, og om han i det hele taget kommer tilbage på arbejde.
Langtidssygemeldingen af ”X” er kritisk, da vi i samme uge får tre nye beboere. Så da Bjørn får en
henvendelse fra pædagog "Y" vedrørende muligheden for jobpraktik, slår han til. Hun mangler godt
nok erfaring fra området, men hun er pædagog og Bjørn tænker, at hun med lidt vejledning og
efteruddannelse vil kunne klare opgaven. Desuden har vi simpelthen på daværende tidspunkt ikke
råd til både at betale sygepenge til ”X” og løn til en pædagog med erfaringer med målgruppen.
I slutningen af september måned bliver vi desværre også nød til at sige farvel til ”R”, som var ansat
til at stå for mindfulness og stresshåndtering. Hendes ansættelse stoppede med udgangen af oktober
måned.
Oveni udfordringerne med "X", "Y" og "R" skal vi også have fundet en ny daglig leder, der kan
tage over efter "Z". Valget falder på "G", der kommer med mange års erfaring og et godt omdømme
fra Reden Århus. Forud for ansættelsen har Bjørn mange og lange samtaler med hende om, hvordan
hun mener, at vi skal få ordentligt styr på Odder Krisecenter. Det er spændende at høre om hendes
ideer, og det står hurtigt klart for Bjørn, at "G" på mange måder er alt det, som han havde håbet og
troet på ”Z” ville være. Nemlig engageret, dynamisk, fagligt meget kompetent og med et stærkt
fokus på, at vi kan og vil hjælpe beboerne til at få et nyt liv uden vold.
"G" tiltræder dog først som daglig leder den 1. november, så Bjørn bliver tvunget af
omstændighederne nød til i oktober måned at overtage rollen som daglig leder og det er indenfor
denne korte tidsramme, at Tilsynet kommer på besøg. Det er derfor ham, som Tilsynet snakker med,
men som det ganske klart fremgår af rapporten, så er han slet ikke kompetent nok til opgaven. Det
kommer blandt andet til udtryk under følgende punkter:
 Han er ikke i stand til at redegøre for faglig metoder og tilgange
 Han er ikke vidende om lov om socialtilsyn.
 Han har ikke viden om lov om social service og dermed de grundlæggende betingelser for
driften af et krisecenter
Samtidig anerkender vi blankt, at der frem til "G"s tiltræden som daglig leder ikke har været styr
nok på tingene. "Z" manglede fokus på de socialfaglige detaljer og fik ikke:




Informeret tilsynet om at mindfulness er stoppet
Etableret en kontaktpersonsordning
Sørget for at medicin blev administreret på forsvarlig vis
Fuldt op på henvendelsen fra Odder Misbrugscenter (manglende samarbejde)
Ydermere har der været manglende fokus på det tværfaglige samarbejde med hjemkommunerne.
Dette er beklageligt, idet der er gået værdifuld viden tabt og den enkelte kvindes sag er ikke blevet
belyst fuldt ud.
Derfor er det nu også en glæde at opleve, hvordan "G" på meget kort tid har formået at udrette,
hvad der nærmest minder om små mirakler her på Odder Krisecenter. Der er kommet en langt
højere faglighed, der er ro på huset og mellem beboerne og vi er i det hele taget ved at få rigtig godt
styr på tingene.
Bjørn vil dog gerne korrigere Tilsynet, når de refererer ham for at sige, at beboerne får mad fra
Himmel og Hav, fordi det er billigt. Vi har derimod fået rigtig god mad til en fornuftig pris, hvilket
er noget helt andet. Beboerne har dog siden at "G" er trådt til selv skulle være med til at lave
aftensmad.
Desuden er ”X” nu fra den 27. oktober tilbage på Odder krisecenter, da han føler sig frisk og klar
igen. Hans tilbagevenden og det nye samarbejde med "G" betyder, at vi nu endelig har det ønskede
høje faglige niveau. Det betyder også at medarbejderne nu kan få kvalificeret sparring med
hinanden. ”X” har desuden arbejdet på at opkvalificere de faglige tilgange og metoder, som vi
anvender her på Odder Krisecenter. Han skriver blandt andet:
”Vi tror stadig på “hverdagen”. Trods kvindernes kaotiske livssituation fastholder vi en
normalitet i hverdagen, hvorfor vi dagligt støtter, deltager og følger kvinderne i de
almindelige pligter og gøremål man med rette kan forbinde med en “hverdag”. Kvinderne
skal selv lave mad, gøre rent, vaske tøj og generelt tage medansvar trivslen i huset. Vi
deltager som personale og står altid til rådighed.
Det kan virke uoverskueligt at skulle lave aftensmad til 8 beboere plus personale, hvis man
er abstinent og frustreret. Der er ligeledes ofte forstyrrende elementer fra baglandet, der kan
være vanskeligt for kvinderne at fjerne fokus fra. Det ved vi og det forstår vi, hvorfor vi ofte
“går forrest” i de forskellige gøremål. Kvindernes fokus og overskud, fysisk som mentalt,
skifter meget og der er ingen garanti for succesoplevelse hvis ikke vi som personale går med
hele vejen. Skræller en beboeren kun 3 ud af 30 kartofler er det en succes, hvis det er der
den pågældende beboer er sit overskud på det givne tidspunkt. Næste dag er det måske 20
kartofler eller alle 30…fordi kvinderne kan godt. De kan godt lave mad, vaske deres tøj og
gøre rent. Og de vil rigtigt gerne. Der er motivation og incitament forbundet med at opnå en
mere selvkørende status i eget liv, og det er disse resourcer vi fokuserer på og til tider
forcerer.
Vi arbejder også på at reetablere kvindernes sociale selvforståelse. Vi går ture med dem,
snakker med dem, undersøger hele tiden hvilke interesseområder kvinderne har, og ud fra
disse etablere vi, efter bedste evne, de forskellige tiltag. Der er eksempelvis en
gennemgående interesse for det kreative element. Defor har etableret et kreativt værksted
der rummer mulighed for at sysle med perler, syning, maleri etc. Så ud over at integrere
kvinderne i en fast rengøringsturnus, en fast madplan og div aftaler med eksternt som internt
personale, intergere vi også os selv som personale, i kvindernes liv. Denne metodeform kan
listes som “bo-træning” men indvolvere også i høj grad støtte, omsorg og
medejerskab/følgeskab i en mere relationspædagogisk kontekst.”
Målgruppe
Vi har efter vores vurdering indskrevet de helt rigtige beboere på Odder Krisecenter.







1 har fået tæsk af sin kæreste
2 har fået tæsk af sin kæreste
3 er blevet forsøgt myrdet af sin kæreste
4 er blevet skudt efter af sin kæreste
5 har fået tæsk af sin kæreste
6 har fået tæsk af en person/ven i hendes nærmiljø
7 føler sig forfulgt af sin ex-kæreste
Vi anerkender dog nu, at "B" muligvis ikke er voldsramt, men kan samtidig ikke se, hvordan vi
kunne have handlet anderledes. Vores opfattelse var nemlig indtil for nylig, at "B" helt reelt havde
været udsat for forfølgelse fra hendes ex-kæreste, men at hun sandsynligvis også digtede lidt selv.
Sidstnævnte skulle dog ikke hindre os i at hjælpe hende i og med at hun var voldsramt. Det er først i
forbindelse med, at "B"s sag om ophold på Odder Krisecenter bliver behandlet af Ankestyrelsen, at
vi får kendskab til, at en psykiater har udtalt, at hun sandsynligvis har opdigtet det hele. Havde
Kommunen eller KABS blot forelagt os denne udtalelse fra starten, så havde vi stoppet hendes
ophold for længe siden.
At vi vælger at beholde "B" efter at have fået de nye informationer skyldes, at vi har fået sat i stand,
at "B" skal have en psykiatrisk udredning inden midten af november måned. Med den i hånden har
vi nemlig bedre mulighed for sammen med Kommunen at hjælpe og rådgive "B" om, hvordan hun
bedst muligt kommer videre i livet. For uden den psykiatriske udredning som udgangspunkt, er det
tvivlsomt om "B" nogen siden vil erkende, at hun lider af paranoiam som KABS skriver at hun gør.
Uden den erkendelse vil hun fortsat ikke turde opholde sig i egen lejlighed, hvorfor hun fortsat vil
være at finde på gaden i København.
Det er dog korrekt, at Bjørn har snakket med nogle beboere om, at deres ophold kan vare op til ni til
tolv måneder, hvilket er en fejl, som han beklager. Et krisecenter retter sig selvfølgelig mod akutte
og midlertidige ophold af kortere varighed, med udgangspunkt i 120 dages reglen.
Spørgsmålet om børn
Med hensyn til spørgsmålet om børn, så erkender Bjørn blankt, at han udtalte sig forkert, da
Tilsynet var på besøg. For det er selvfølgelig et lovpligtigt krav, at kvinderne kan have børn med.
Han beklager meget det forkerte svar.
Det rigtige svar er derfor det, som vi har givet via mail den 6. oktober. Nemlig at der er åbent for
børn i følge med moderen, men at kvinderne på Odder Krisecenter indtil videre ikke har haft
hjemmeboende børn - enten er de voksne og/eller har de været/er anbragt udenfor hjemmet. På
Odder Krisecenter er der til enhver tid mulighed for samvær med egne børn, ligesom personalet
støtter den enkelte kvinde i, at bibeholde kontakt til det nære netværk og til børn i særdeleshed.
Overholdelse af vilkår samt sikkerhed
Det er korrekt, at lågerne til trappesikringerne er fjernet, da der p.t. ikke er børn i huset og fordi
lågerne var til gene for beboerne. Alle låger kunne i tilfælde af børn på stedet monteres på under et
kvarter. Af samme årsag har vi ikke været specielt strikse i forhold til hegnet rundt om poolen. Det
ville dog kunne blive sat ordentligt sammen igen på under fem minutter. Begge forhold er dog nu
genetableret.
Derudover har vi fået sat en solid låge med hængelås op ved indkørslen, som skal være aflåst
døgnet rundt. Når man læser Tilsynsrapporten, så får man det indtryk, at der indtil porten kom op
ikke var hegn op mod vejen. Dette er ikke korrekt. Vi har for at kunne opfylde betingelserne i vores
vilkår haft et byggepladshegn med port sat op ud mod kystvejen.
Der er desuden hegn næsten hele vejen rundt om matriklen. Eneste undtagelse er, at der er åbent ind
mod naboen, men det var der også under vores ny-godkendelse, hvilket den gang ikke blev påtalt.
Der er dog intet til hindre for at vi sætter et hegn op ind mod naboen, hvilket vi nu har planlagt at
gøre.
Med hensyn til den generelle sikkerhed på stedet, så står der i Tilsynsrapporten, at dørene til både
hovedhus og gæstehus er ulåste, hvilket ikke er korrekt. Dørene er ulåste i løbet af dagtimerne, når
der er personale på stedet, men de er selvfølgelig låst om aftenen og om natten. Ligeledes er der en
6 stiftet individuel lås på beboernes værelsesdør. Vi vil desuden gerne påpege, at det under vores
ny-godkendelse på intet tidspunkt blev nævnt, at dørene skulle være låst i dagtimerne.
Vi arbejder desuden på at få installeret videoovervågning snarest muligt.
Vi har ydermere lavet en aftale med sikkerhedsfirmaet Aros Vagt om, at de fra og med den 31.
oktober kommer forbi Odder Krisecenter et antal gange i døgnet plus vi kan kontakte dem i tilfælde
af alarm.
Med hensyn til bemandingen her på Odder Krisecenter, så står der i rapporten, at der kun er
personale på fra om formiddagen til om aftenen kl. 21. Dette er ikke korrekt. Den første
medarbejder møder normalt ind kl. 7.00, og den sidste medarbejder går først kl. 22.00, hvis der er
behov for, at han eller hun bliver lidt længere. I weekenden er der personale på fra kl. 8.00 – 20.00.
At vi ikke har nattevagt skyldes, at det desværre har været svært for os at skaffe frivillige til
opgaven, og at det er en omkostningstung opgave at bruge lønnet nattevagter. Vi vil dog bruge
lønnede nattevagter fra og med mandag den 9. november .
Et sted bliver der også sat spørgsmålstegn ved, om der er brugt magtanvendelse overfor "B". Svaret
er, at der ikke er tale om fysisk magtanvendelse med derimod om en korrigering, hvorfor vi ikke har
anmeldt episoden til Tilsynet. I forlængelse heraf kan det nævnes, at personalet selvfølgelig er
bekendt med magtanvendelsescirkulæret.
Tilsynes kommentar om, at de ikke kan udelukke, at der finder prostitution sted på ejendommen er
en meget nedværdigende måde at omtale vores beboere på!
Medarbejdere
Vedrørende emnet organisaton og ledelse, så er Tilsynsrapportens udlægning af forholdene yderst
kritisabel. For det første bliver Bjørn skudt i skoene, at han af økonomiske årsager udelukkende
vælger at ansætte personale med arbejdsmæssig status som flex, jobtilbud og lignende.
”Det er Tilsynets vurdering, at disse medarbejdere kan være skrøbelige”
Vi vil for det første gange bede Tilsynet om en uddybning af, hvorfor de fraråder brugen af flexjob
og jobtilbud. Vi er sikker på, at beskæftigelsesministeren vil finde en sådan forklaring interessant,
når den kommer fra en offentlig myndighed som Socialtilsyn Midt. For det andet er der i dag
følgende ansatte på Odder Krisecenter:








"G" – Flexjob på grund et ødelagt bækken fra en trafikulykke. Socialrådgiver med erfaring
med målgruppen. Har planer om nu at gå på fuldtid.
”X” – Fuldtid. Pædagod med erfaring med målgruppen
”U” – Fuldtid og med erfaring med målgruppen
”P” – Fuldtid. Praktisk medarbejder
"Y" – Fuldtid med løntilskud
Bjørn Ibsen – Fuldtid
”Å” – Skånejob
”L” – flexjob
”Å” er i skånejob og hun hjælper med rengøring, kørsel samt indkøb. Hun er dermed med til at
sørge for at de andre medarbejdere har mere tid sammen med beboerne.
”L”kommer fire timer om ugen og står for at passe de udvendige arealer. Hun har stort set ingen
kontakt med kvinderne. Hvis ikke vi havde ”L” skulle vi i stedet blot have et eksternt firma til at
vedligeholde haven, indkørslen, blomsterbedene med mere.
Bjørn er ansat til at tage sig af administration, økonomi og medarbejdere, og han har kun meget lidt
kontakt til beboerne.
Det vil sige at ud af de fem primære medarbejdere, der har kontakten til kvinderne, så har tre af dem
erfaring med målgruppen, fire er på fuldtid (snart dem alle sammen) og kun en af dem er med
løntilskud. "G" er jo ikke billigere blot fordi hun er i flexjob.
Apropos "G", så er hun valgt på baggrund af hendes kvalifikationer, og aldeles ikke fordi hun er i
flexjob! Vi vil hellere end gerne have "G" på fuldtid, men vi bliver nød til at tage hensyn til det
ødelagte bækken.
Det bliver også nævnt, at bestyrelsen skulle mangle socialfaglig indsigt. Tilsynet overser her, at
direktøren i selskabet er en del af bestyrelsen, hvilket betyder, at ny daglig leder "G" nu bidrager til
bestyrelsen med sin socialfaglige indsigt. Ved mødet i august var daværende daglige leder ”Z” ikke
til stede, da hun lige var blevet afskediget, hvilket nok også afspejler sig i de emner, som blev taget
op på mødet.
Vi skal til gengæld gerne indrømme, at vi ikke kendte til den annonce, hvor der står, at vi søger
frivillige. De frivillige hørte ind under ”Z” opgaver, og hun har forud for sin endelige afskedigelse
ikke nævnt annoncen. Den skal derfor enten ændres eller fjernes.
Det bliver også nævnt, at kvinderne er meget alene og overladt til sig selv. Der er nu som nævnt syv
medarbejdere til at tage sig af kvinderne, hvilket en normal hverdag giver følgende antal
medarbejdere på arbejde:
Tid
Medarbejdere
Antal medarbejdere
8–9
"X"
1 / morgenmad
9 – 10
”X”+ "G" + ”L”
3
10-11
”X”+ "G" + ”L”
3
11 – 12
”X”+ "G" + ”L”
3
12 - 13
”X”+ "G"
2 / frokost
13 - 14
”X”+ "G" + ”U”
3
14 - 15
”X”+ "G" + ”U”
3
15 – 16
”X”+ "G" + ”U”
3
16 - 17
”U”
1
17 – 18
”U” + Frivillige
2 / aftensmad
18 – 19
”U” + Frivillige
2
19 – 20
”U” + Frivillige
2
20 - 21
”U” + Frivillige
2
21 - 07
Nattevagt + Aros Vagt
1
Tre medarbejder om dagen og to om aftenen er efter vores opfattelse et ganske fornuftigt niveau,
når vi kun har op til otte kvinder.
Etik og retssikkerhed
"B" har ikke skrevet under på en klage over Kommunen. Hun har derimod efter eget udtrykelige
ønske skevet under på, at Bjørn måtte føre hendes sag i Ankestyrelsen, da Kommunen ville stoppe
hendes ophold. "B" ønskede nemlig at blive på Odder Krisecenter, og hun var således godt tilfreds
med Ankestyrelsens afgørelse, da de annullerede kommunes afgørelse. Vi forstår således på den
baggrund ikke det referat, der bliver fremlagt om sagen, og vi vil foreslå, at Tilsynet tager en snak
med "B" om det.
Kompetencer
Der foreligger allerede en plan for personalets kompetenceudvikling. Nedenfor listes de områder
der er planlagt kursus aktivitet i 2016:






Førstehjælp – Alle
NADA - 1 medarbejder, så der er en ud over lederen der kan give NADA
Medicinhåndteringskursus - Dem af personalet der ikke allerede har håndtering af medicin
gennem uddannelse.
Konflikthåndtering
Kursus i magtanvendelse
Vejlederkursus til pædagog
Desuden vil der under MUS-samtalerne i starten af foråret 2016 blive lagt planer for videre
kompetenceudvikling specifikt målrettet til den enkelte medarbejder.