Bachelorprojekt 2015 - Signe Brandenborg Andersen

Pædagoguddannelsen Jydsk, Grenå og Randers
VIA University Collage - Bachelorprojekt Januar 2015
Konflikthåndtering i det
pædagogiske arbejde
med unge i klub i socialt
belastede boligområder
Signe Brandenborg Andersen 164524 - 11s1
Vejleder: Hanne Laursen
2015
1
Afleveret: 06.01.2015
Antal anslag:56.456
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................................. 3
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Emneafgrænsning og problemformulering ....................................................................................................... 4
Metode .............................................................................................................................................................. 5
Deltagerobservationer................................................................................................................................... 6
Etiske overvejelser omkring interview af børn og unge ................................................................................ 6
Litteratur og opgavens opbygning................................................................................................................. 7
Unge og konflikter ............................................................................................................................................. 8
Konflikter i klubben ....................................................................................................................................... 9
Personlige konflikter og værdikonflikter .................................................................................................. 11
Grænser og krav ...................................................................................................................................... 12
Pseudokonflikter ...................................................................................................................................... 13
Konflikthåndteringsstrategier.......................................................................................................................... 14
Interne aftaler og strategier ........................................................................................................................ 14
Konflikttrappen............................................................................................................................................ 15
Kommunikation ........................................................................................................................................... 18
Anderkendende og værdsættende dialog................................................................................................ 20
Relationens betydning ..................................................................................................................................... 22
Sprogbruget ................................................................................................................................................. 23
Den lærende organisation ............................................................................................................................... 24
Konflikthåndtering som mentaliserende arbejde ........................................................................................... 26
Klubbernes samfundsmæssige opgave ........................................................................................................... 28
Konklusion ....................................................................................................................................................... 30
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 31
2
Abstract
Dette er en empirisk undersøgelse af hvordan man har valgt at arbejde med konflikthåndtering i en klub i
Rosenhøj, med afsæt i en fænomenologisk tilgang. Opgaven indeholder en beskrivelse af de temaer, der er
analyseret frem gennem analyse af interview med 4 medarbejdere, samt den pædagogiske leder i
institutionen og af de observationer, som er lavet i forbindelse med feltarbejde i klubben. Der er i denne
opgave lagt fokus på hvordan det pædagogiske personale håndterer konflikter, samt på den
mentaliserende effekt, dette kan have for de unge. Derudover inddrages der en diskussion af hvordan
konflikthåndtering og mentalisering er en del af løsningen på den samfundsmæssige opgave med børn og
unge.
3
Indledning
På intet tidspunkt i et menneskes liv er menneskets sind så fleksibelt og modtageligt
som i barndommen og ungdommen. Ved hvert enkelt møde med disse børn og unge
har man derfor en unik mulighed for at give dem nye og mere positive erfaringer med
kontakt og relationer. (Jane Ø. Hagelquist s. 10)
Den måde pædagoger møder børn og unge i institutionerne er altså med til at afgøre, hvordan disse
individer udvikler sig til at interagere med andre mennesker. Konflikter er en væsentlig del af livet
og dermed også en væsentlig del af det pædagogiske arbejde med at udvikle unge mennesker til
livsduelige individer i et samfund, der er præget af konstant udvikling og forandring.
Emneafgrænsning og problemformulering
Konflikter kan udspille sig i mange forskellige sammenhænge på individ-, gruppe- eller
organisationsniveau. I denne opgave vil jeg se på de interpersonelle konflikter i forhold til børnene
og de unge, samt relationen mellem personalet og de unge og den måde pædagogerne forholder sig
til de unges konflikter på. Jeg vil i denne opgave have fokus på den mentaliserende mulighed, der
ligger i det pædagogiske arbejde med udsatte unge i klub. Jeg vil undersøge, hvorvidt mentalisering
er en del af den pædagogiske praksis, jeg har undersøgt, samt diskutere hvorvidt mentalisering er
en del af den samfundsmæssige opgave, som klubberne skal løse.
Problemformulering: Arbejder pædagoger i socialt belastede boligområder mentaliserende i
forhold til deres konflikthåndteringsmetoder og er dette med til at løfte klubbens
samfundsmæssige opgave?
4
Metode
Denne opgave er opbygget som en rapport over de emner, som er dukket op i forbindelse med min
empiriske undersøgelse af en klub i Rosenhøj. Opgaven er bygget op omkring de temaer, som jeg,
ud fra analyse af interviewene, har fundet særligt interessante og relevante for det pædagogiske
arbejde med unge i klubber i socialt belastede boligområder. Jeg gik ind til undersøgelsen med den
forforståelse, at der i netop det område, som jeg undersøger, forekommer mange konflikter.
Derudover afstedkommer min interesse for netop denne klub af en vished omkring deres konkrete
metodebevidsthed i deres arbejde.
Jeg greb undersøgelsen an ved, med intentionen om en fænomenologisk tilgang, at ville undersøge,
hvad praksis fortæller om konflikthåndtering.
Jeg ville dels undersøge hvilke metoder og teorier, der lægger til grund for deres praksis, samt
hvordan denne metodebevidsthed viser sig i praksis. For at få indblik i den teoretiske tilgang og de
overordnede betragtninger, der lægger til grund for de metoder, der anvendes i klubben, har jeg
interviewet lederen af institutionen. I mine bestræbelser på at opnå indsigt i hvordan disse
metoder viser sig i praksis, har jeg interviewet fire medarbejdere i klubben, samt lavet
observationer. Jeg har været i ungdomsklubben fire aftener, hvor jeg samtidig har adspurgt de
unge om deres holdninger til pædagogernes måder at håndtere konflikter på.
Jeg anvender den fænomenologiske tilgang til den kvalitative undersøgelse med forståelsen af
begrebet som en interesse i at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og
beskrive verden, som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse, at den virkelige
virkelighed er den, mennesker opfatter (Kvale og Brinkmann 2008; s. 44). Dette gør jeg med målet
om, at søge ny viden som den rejsende interviewer, hvor de historier, der videregives og udfoldes,
må ses som en fortolkning af den rejsendes oplevelser (Kvale og Brinkmann 2008; s. 66-67) Dette
gør jeg med den erkendelse, at mine egne forforståelser og tidligere erfarede viden har betydning
for, hvordan jeg analyserer min empiri og hvordan jeg har struktureret min interviewguide. Min
egen forforståelse af emnet har altså været med til at påvirke strukturen for det semistrukturerede
kvalitative forskningsinterview jeg har afholdt med informanterne.
Herudover ser jeg min egen, samt informanternes forståelse af konflikter ud fra et
socialkonstruktivistisk perspektiv, hvorigennem konflikter skal ses i den sociale sammenhæng,
som de involverede parter er en del af (Gyldendal). Dette ses i mit valg af litteratur, hvor min
primærkilde til teori omhandlende konflikthåndtering definerer konflikter som
interessemodsætninger, uenigheder eller uoverensstemmelser inden for eller mellem sociale
systemer (for eksempel individ, gruppe, organisation), der medfører spændinger i et eller flere
systemer (Jakobsen, s. 81).
5
Derudover ses den socialkonstruktivistiske tanke i klubben i Rosenhøj, da afdelingslederen selv
beskriver dette som værende hans personlige tilgang til ledelse og konflikthåndtering, hvortil han
beskriver den systemiske tænkning;
Altså det hele spiller jo ind i hinanden, så at skille tingene ad fra hinanden, som du
lægger op til her, med at trække relationerne ud og så kigge kun på det, der vil jeg så
påstå, jamen det kan man ikke rigtig, fordi det hele er et stort system og man kan ikke
rigtig pille det hele fra hinanden på den måde. (Afdelingsleder)
Heri kan der altså ligge en kritik af den udarbejdede interviewguide, som jeg må erkende har været
for snæver i sin tilgang til emnet, da de konkrete emner til dels udgjorde struktureringen af
interviewet.
Deltagerobservationer
Jeg lavede observationer i klubben over fire aftener, hvor jeg observerede aktiviteterne og snakkede
med både unge og voksne. Jeg valgte at lave et spørgeskema, hvorfra jeg kunne stille de unge
spørgsmål, for at understrege min funktion som observatør og ikke som pædagog. Dette gav
positivt udslag, da jeg flere gange oplevede, at de unge ikke var tilbageholdende i forhold til deres
egen adfærd i klubben grundet min tilstedeværelse. I mine observationer bemærkede jeg dog, at
det var svært at være objektiv i mit syn på interaktionerne;
Forskeren vil altid være ”biased”, fordi han ikke er i stand til at befri sig fra egne
subjektive og teoretiske forudsætninger. Den fænomenologiske tradition
argumenterer i modsætning hertil for, at den sociale virkelighed har en specifik
menings- og relevansstruktur for de mennesker, der lever, handler og fungerer i deres
egen kontekst. (Kristensen og Krogstrup; 71)
Netop denne problematik oplevede jeg i forbindelse med mine observationer, da jeg noterede mig
en observation, hvor jeg tolkede situationen som værende konfliktoptrappende og hvor jeg ud fra
min egen faglighed vurderede pædagogernes respons som værende en forebyggende indsats,
hvorefter det viste sig ikke at være tilfældet. Derfor har jeg valgt, at lade mine observationer udgøre
en samlet vurdering af udfaldet af det pædagogiske arbejde med konflikthåndtering, hvilket vil
blive besvaret i afsnittet omhandlende klubbernes samfundsmæssige opgave.
Etiske overvejelser omkring interview af børn og unge
Grundet omstændigheder omhandlende indsamling af underskrifter til forældreaccept af
interviews, valgte jeg at snakke med børnene og de unge mennesker i forbindelse med mine
6
observationer. Hertil udarbejdede jeg et spørgeskema (jf. bilag 1), som omhandlede deres syn på
pædagogernes måde at håndtere konflikterne på. Dermed har jeg taget hensyn til de etiske
spørgsmål, som Kvale beskriver under punktet Interviewsituation: Der skal tages hensyn til
interviewsamspillets personlige konsekvenser for interviewpersonerne, som for eksempel stress
under interviewet og forandringer i selvopfattelsen (Kvale og Brinkmann 2009;81).
Litteratur og opgavens opbygning
I opgavens første afsnit omhandlende Unge og konflikter anvender jeg Paul Jørgensen, Preben
Hertoft og Henrik Sidenius’ bog Ungdomspsykologi 1, samt kursusmaterialet fra et
konflikthåndteringskursus ved Marianne Bundgaard Andreasen (jf. bilag), jeg var på i forbindelse
med min sidste praktik i et socialt belastet boligområde i Århus til at beskrive målgruppen og
disses behov. Heri anvender jeg ligeledes Flemming Jakobsens bog Lad samtalen blomstre – også
når den bliver svær, som primær litteratur til indføring af konflikthåndteringsteorien.
I opgavens andet afsnit Konflikthåndteringsstrategier er en indføring i klubbens
konflikthåndteringsstrategier, samt teorierne bag de forskellige temaer, som jeg har udvalgt som
særligt interessante. Her anvender jeg bl.a. Marion Thornings bog Lær at løse konflikter i
beskrivelsen af konflikttrappen, samt henvisninger til en hjemmeside fra et pædagogisk oplæg jeg
har været til, i forbindelse med et fritidsjob, omkring robusthed og mentalisering i arbejdet med
børn og unge i socialt belastet boligområde.
De efterfølgende afsnit omhandlende Relationens betydning og Den lærende organisation er en
beskrivelse af nogle de temaer jeg har analyseret frem fra interviewsne. Derefter følger min analyse
af konflikthåndteringsstrategierne som mentalisering, hvor jeg anvender Janne Østergaard
Hagelquists bog om Mentalisering i mødet med udsatte børn, som en reference til
mentaliseringsbaserede behandlingsarbejdet med omsorgssvigtede og traumatiserede.
Afslutningsvis følger en diskussion af hvordan det pædagogiske arbejde med konflikthåndtering
bidrager til den samfundsmæssige opgave, som klubberne skal løse.
Hertil skal det nævnes, at jeg, forud for mit feltstudie, har hørt et oplæg af Jakob Vendelbo
(afdelingslederen) om netop deres arbejde med konflikthåndtering i klubben, i forbindelse med
pædagoguddannelsen. Dette, samt de andre tidligere erfaringer fra praktikker og kurser, er altså
med til at skabe de forforståelser, jeg har haft omkring det konkrete konflikthåndteringsarbejde i
Rosenhøj, samt for hvilke elementer, der kan have betydning for konflikter i klubber. Jeg vil da,
hvilket fremstår af opgaven, lave mange referencer til interviewsne for at understøtte
praksisrelevansen for det undersøgte felt.
7
Unge og konflikter
Mange forbinder konflikter med noget negativt, da de sjældent er særlig behagelige at være i, men
konflikter kan også have en positiv effekt på mennesker, da det ofte er i forbindelse med en
konfliktsituation, at vores sande holdninger, meninger og værdier skinner igennem hos os selv.
Særligt i ungdomsperioden kan konflikter bidrage til udviklingen og modningen af det enkelte
individ;
Et ”modspil” fra de voksnes side er simpelthen nødvendigt, når vi føler, at her trues
alle andre af tyranniske tilbøjeligheder hos enkelte, eller her trænges til et synspunkt
blandt andre, når en sag debatteres. De unge må have mulighed for netop at finde sig
selv i konflikt med en accepterende voksen. Uden kvalificerede modstand en gang i
mellem ingen kvalificerede synspunkter eller holdninger. Og uden rammer omkring
det fælles liv vil den enkle ikke få tilstrækkelig mulighed for at gennemløbe den
modning og vækst, som vi tidligere har omtalt. (Jørgensen, Hertoft og Sidenus 1969,
s. 27)
Unge mennesker har, som alle andre mennesker, nogle behov, som skal opfyldes, for at de kan leve
et sundt liv, både fysisk og mentalt, bevidstheden om disse behov er en del af den ramme, der er
basis i al konflikthåndtering (Jakobsen, 2013; 84).
De fysiske og organiske behov omhandler de basale behov for mad og drikke, fysisk kontakt,
omsorg, sex, søvn, temperatur regulering, at undgå smerte og at være fysisk aktiv. Her er der i kraft
af kønsmodningen et særligt udpræget behov for den fysiske kontakt af seksuel karakter. Af de
sociale behov anses de vigtigste behov for at være kontaktbehovet, selvstændighedsbehovet og
præstationsbehovet. Kontaktbehovet er behovet for accept og anderkendelse, som de unge primært
søger hos jævnaldrene, da de søger at opnå en anderkendelse af dem selv som selvstændige
individer løsrevet fra tilhørsforholdet til forældrene, hvilket i kraft af det moderne,
industrialiserede samfund er blevet længere i varighed. Hvis et eller flere af disse behov ikke
imødekommes, kan der opstå en frustration, hvilket medfører rastløshed og spændinger. Det
tilføjes også her, at de fleste af vores sociale behov i en eller anden grad hele tiden er i en ikke helt
tilfredsstillet tilstand (ibid.).
Om den unge er sky, aggressiv, negativ, ubesindig, idealistisk, hjælpsom, konform,
eller uforskammet afhænger af hvilke behov, der netop nu er aktive og måden, hvorpå
han tilfredsstiller disse. Behov kan tilfredsstilles på utallige måder, hvoraf nogle kan
være socialt acceptable, andre kan føre til personlige vanskeligheder for den unge.
(ibid, s. 53)
8
Det afgørende for unge menneskers adfærd menes altså her, at være hvilke behov, der på et givet
tidspunkt er i spil. Da ungdomsklubber er steder hvor mange forskellige unge, med forskellige
behov på forskellige tidspunkter, mødes, vil der på et hvert givet tidspunkt være mulighed for, at
der opstår en adfærd hos en ung, som kan give anledning til en konflikt, da et åbent miljø, hvor den
enkelte har mulighed for at være sig selv og derigennem finde sig selv og de andre, må vore
forskelligheder give anledning til divergenser. Ikke bare mellem børn og voksne, men også
børnene imellem og mellem de voksne (ibid. s. 26).
Konflikter i klubben
I klubben i Rosenhøj har man en klar forståelse af konflikter som en naturlig del af livet i de
sammenhænge, hvor mennesker er samlet. Med denne konfliktforståelse kan konflikter blive et
positivt element i både menneskers, gruppers, organisationers og samfunds forandring og
udvikling (Jakobsen 2013, s. 76).
(…) man kan jo sige at en konflikt er jo en almindelig ting, når mennesker er sammen
og man er uenige om noget og der kan opstå en konflikt (…) (Pædagog)
Konflikterne i klubben i Rosenhøj opstår oftest på baggrund af en form for blokering af den unges
behov. Disse behov kan være af forskellig karakter afhængig af situationen, dagen og personen,
hvilket det følgende vil vise.
Vores unger er jo særlige på den måde, at de kommer fra udsatte, marginaliserede,
socialt belastede familier. (…) Altså, de her unge mennesker, de er så pressede. De er
pressede i forhold til arbejdsmarkedet, de er pressede i forhold til uddannelse, de er
pressede i forhold til hvordan andre mennesker kigger på dem. (…) de topper rigtig
mange gange i løbet af en dag, men der er også rigtig mange gange, hvor der er
nederlag, fordi de ikke kan læse eller nederlag fordi de ikke kan skrive eller nederlag,
fordi de ikke kan følge med i skolen eller fordi – ja, buschaufføren kigger forkert på
dem. De har en dag, som svinger meget og det tror jeg sku er svært for alle
mennesker, altså. Og så har de en far, der har PTSD eller en mor, der er udenfor
arbejdsmarkedet. Så de ser jo heller ikke og får de samme redskaber, som man har
med hjemmefra, som den gennemsnitlige danske ung gør. Så de er måske ikke blevet
klædt så godt på til den opgave, som de er blevet sat for. (Afdelingsleder)
Målgruppen er altså særligt kendetegnet ved at være unge, der kommer fra udsatte,
marginaliserede og socialt belastede familier. Her påpeges det hvordan der kan være en blokering i
9
præstationsbehovet i form af familiære tilhørsforhold, der kan give en udfordring i forhold til de
samfundsmæssige krav, der stilles til uddannelse og arbejde. Disse forhold afspejler sig altså i de
unges adfærd i forbindelse med konfliktsituationer i klubben.
Frustration i præstationsbehovet kan medføre et større behov for anerkendelse af personen på
anden vis, hvis de unge oplever ikke at kunne præstere tilstrækkeligt i skolesammenhænge. Dette
viser sig blandt andet også i de samtaler jeg har haft med personalet i forbindelser med mine
observationer. Her blev jeg gjort opmærksom på, at det i udpræget grad er de unge, der har det
sværest i skolen, som også har den mest frembrusende adfærd og behov for anderkendelse hos
jævnaldrene i klubsammenhænge. Dette kan ligeledes henvises til A.H. Maslows behovspyramide,
hvor behovet for selvrealisering er det øverste niveau. I den følgende figur ses netop disse behov,
samt de konsekvenser, det kan have for den enkelte ikke at få imødekommet disse behov
(Jørgensen, Hertoft og Sidenus 1969, s. 61);
Her ses det netop, hvordan de uopfyldte behov kan føre til uro hos den unge, hvilket kan føre til en
konfliktoptrappende adfærd, hvilket de følgende eksempler på konflikter vil vise.
10
Personlige konflikter og værdikonflikter
Det pædagogiske personale i klubben i Rosenhøj er bevidste omkring disse behov, hvor enhver
form for statusberøvende erfaring straks sætter den unge i forsvarsposition, og meget let kan
fremkalde problemadfærd (Jørgensen, Hertoft og Sidenus, s. 56). Dette er altså noget, som det
pædagogiske personale har have in mente i forbindelse med den systemiske udredning af en
konflikt. De beskriver hvordan et personligt angreb på den unges status, kan være
konfliktoptrappende, da den unge i samspillet med de andre unge vil forsvare sin status i
fællesskabet.
Et eksempel det kan være, at jeg sidder en aften ude og spiser øhm, til fællesspisning
en torsdag og så var der en af drengene, der bare sidder med mad ud over det hele og
sidder og spiser med fingrene og for mig, der er det total grænseoverskridende, at
han sidder og spiser sådan der. Så jeg siger højt ”ved du hvad, det er simpelthen bare
for klamt det der, spis med din kniv og gaffel” hvor han reagerer sådan, han taber
fuldstændig ansigt overfor sine kammerater og reagerer voldsomt og siger ”hold din
kæft” og så kommer jeg til at tænke på, åh hvor helvede, jeg skal jo ikke stå og sige
sådan noget overfor hans kammerater altså, vi skulle måske sådan bare sige sådan
”er du ikke sød, at bruge kniv og gaffel, det kan egentlig godt være lidt klamt, at se på”
eller ”det kan måske godt være.. ” ja, sådan. At man tager dem til side i stedet for, for
det kan også godt handle meget om, at tabe ansigt og det skal man også lige passe lidt
på, at man ikke gør, hvor man tager konflikterne eller konfronterer dem med noget
foran deres kammerater. (Pædagog)
Hertil beskriver Flemming Jakobsen netop hvordan en konflikt og dens personlige betydning kan
ses i samspillet med de omkringværende mennesker;
Med afsæt i socialkonstruktionismen kan konflikten forstås som mislykkede
identitetsforhandling (identitet er udtryk for en position i en relation), der er endt op
med polariserede positioner, hvorfra det er svært at agere i forhold til hinanden.
(Jakobsen, s. 78)
Det handler altså her om, at man kan positionere den anden enten positivt eller negativt, hvilket,
ifølge Jakobsen, også har betydning for hvilke relationer man danner sig, da der er nogle relationer,
der er behagelige at være i, fordi man bliver positioneret som man ønsker det i.
Nogle af de konflikter der, ifølge personalet, er repræsenteret i klubben, er altså de personlige
konflikter, der har sit udspring i identitet, selvværd, tillid, loyalitet, afvisning og negativ
positionering, som det er beskrevet ovenfor. Derudover henviser afdelingslederen Jakob Vendelbo
11
også til en tilstedeværelse af værdikonflikter, som udspringer af modsætninger i forhold til
personlige, kulturelle og religiøse holdninger, samt det generelle menneskesyn, hvortil han påpeger
det umulige i at forsøge, at løse sådanne konflikter.
Det kan ikke lade sig gøre i praksis, for nogle af de konflikter ungerne har, handler
faktisk om, at øhh, du er palæstinenser og det er du ikke. (…) den konflikt, den kan jeg
ikke løse og det skal jeg sku heller ikke. Vi kan snakke om det og I skal være i samme
klub, så må vi jo håndtere det, så det er tåleligt for os alle sammen at være her.
(Afdelingsleder)
Grænser og krav
I konflikten til personale handler det måske mere om, at når der bliver sat grænser og
sat krav til dem, så bliver der nogen gange håndteret med en konflikt – ”Det skal du
sku ikke bestemme” eller ”Jeg er sku ligeglad med dig” eller ”skrid din fucking luder”
eller hvad man nu ellers vælger at sige, når man ikke har redskaberne til at håndtere
det. (Pædagog)
Krav og uretfærdighed som en udløsende faktor i konflikter blev understøttet af Marianne
Bundgaard Andreasens i konflikthåndteringskurset. Her blev det netop illustreret hvordan krav og
uretfærdighed er med til at øge stressniveauet hos mange børn og unge. Dette illustreres ved
indføringen af disse elementer i Hejlskov og Uhrskovs model for stressbelastning (jf. bilag 4). Her
beskrives det netop hvordan børnenes og de unges indre tilstande afhænger af det stressniveau de
oplever og at en aggressiv adfærd kan opstå, når den unges stressniveau når kaotiske tilstande.
Nogle af de udløsende stressfaktorer, som den enkelte unge kan opleve, beskriver hun som
værende (jf. bilag 4);
- uventede ændringer
- lav udholdenhed
- svært ved at forstå beskeder
- svært ved at forstå konsekvenser af egne handlinger
- svært ved at kontrollere impulser
- svært ved at forstå/rumme sociale fællesskaber
- svært ved at håndtere stress mv.
Dette er altså alle sammen forhold, der kan være med til at udløse stress hos børn og unge og
forhold, der kan være med til at udløse konflikter i klubber.
12
Pseudokonflikter
Jamen jeg tænker i konflikterne mellem de unge, hvor det er i deres relation, så synes
jeg ofte det handler om deres, hvad skal man sige, deres samspil, deres
kommunikation. Måske tager det udgangspunkt i nogle misforståelser nogen gange.
”Han sagde noget om min mor” og nej, det gjorde han ikke og så kører det ret hurtigt
op i en top og i stedet for, at det bliver en dialog eller en diskussion, så bliver det en
konflikt. Det er sådan lidt min oplevelse af det. (Pædagog)
Pseudokonflikter er konflikter, der ikke er noget indholdsmæssigt, men som bunder i
misforståelser eller misfortolkede budskaber og disse opstår ofte, når der er upræcis
kommunikation mellem parterne.
Og det kan være de mest banale ting som, ”det er min tur til at spille playstation” eller
”det var mig, der havde computeren” eller ”jeg stod foran dig i køen, da vi skulle spise”
eller.. det kan være de mest tåbelige ting. Og det er fordi, at nogle af vores unger er
tyndhudet. Altså. De er så pressede og de er blevet bedt om at gå i skole til klokken
fire. (Afdelingsleder)
Det er her konflikthjælperens opgave, at bistå ved at udrede disse sproglige formuleringer ved
eksempelvis at søge nye informationer eller sproglige præciseringer. Hvordan dette kan gribes an
og hvordan man vælger at gøre det i klubben i Rosenhøj vil blive uddybet i det følgende afsnit
omhandlende konflikthåndteringsstrategier, hvor det afgørende, også for personalet, vil være, at vi
ser konflikterne som et naturligt led i den pædagogiske proces, at vi prøver at ”vokse fra” de
primitive slå-på-tæven-konflikter, og mere og mere nærmer os dialogen, samtalen (Jørgensen,
Hertoft og Sidenius 1969;26-27).
13
Konflikthåndteringsstrategier
Interne aftaler og strategier
I klubben i Rosenhøj blev man i 2007 nødt til at stramme op på de interne aftaler, grundet en del
postyr i lokalområdet. Her valgte man at indgå 7 forskellige aftaler, hvoraf 2 af dem er ”her og nu”aftaler, som skal overholdes hele tiden og de resterende 5 er aftaler, det er tilladt at slå op, hvis man
er i tvivl. Dette er aftaler, der skal være med til at sikre medarbejderne i konfliktsituationen og som
er med til at kvalificere de efterfølgende refleksioner over konfliktsituationen, hvilket bidrager til
en kvalificering af det efterfølgende arbejde med de unge.
”Her og nu” aftalerne er:
1. En kollega i konflikt er altid første prioritet. Så man smider, hvad man har i hænderne og
hjælper kollegaen, hvis man kan høre, at der er en konflikt under optrapning.
2. De er synlige for hinanden i konflikter – det betyder konkret, at de stiller sig i kollegaens
synsfelt, når de kommer ind i rummet. Man etablerer øjenkontakt og
vurderer/kommunikerer om, der er brug for hjælp. Man bakker hinanden op i de
beslutninger, der bliver taget og man tager eventuelle uenigheder op bagefter.
De øvrige aftaler er:
1. Hver dag er der debriefing af dagen på det man kalder ”bagmøder”. Man spørger ind til
hinanden og går ikke hjem før alle siger, at de har det godt nok.
2. Der skal være et højt informationsniveau – vi orienterer hinanden om hvor vi er i huset
eller i området.
3. Man kontakter altid ledelsen ved større konflikter.
4. Man vil være mere skriftlige; udfylde konflikthåndteringsskemaer (jf. bilag 5 situationsanalysen) og eventuelle magtanvendelsesskemaer, samt formidle skriftligt til
hinanden.
5. Vi vil være gode til at orientere eksterne samarbejdspartere, såsom skole, kontaktpersoner,
politi, sagsbehandlere mm.
Herudover er der en aftale om, at man ikke afskærer børnene eller de unge fra eventuelle flugtveje;
vi har bestemt, at vi ikke trænger dem op i en krog i de her konflikter. Vi sørger for at
de har en udvej, så de kan komme af sted og så kan vi så tage den dagen efter. Og det
skal man somme tider lige huske sig selv på. (Pædagogmedhjælper)
14
Denne aftale ser jeg som en konsekvens af, og en bevidsthed omkring, målgruppens
adfærdsmønstre. Disse adfærdsmønstre, som også er særligt kendetegnede for børn og unge med
ADHD, beskriver læge Poul Lundgaard Bak på sin hjemmeside www.robusthed.dk, som er et
projekt udviklet i samarbejde med Forskningsprogrammet for Mentale Børnesundhed. Her
beskrives hvordan hjernen i affektsituationer lukker af for unødvendige stimuli og samtidig
udelukkende fokuserer på de flugtveje, der gør det muligt, at slippe væk fra den oplevede fare.
Dette er hvad Lundgaard Bak beskriver som alarmhjernen (jf. bilag 6), der sættes i gang, når
børnene eller de unge føler sig truet af en anden person eller situation, som de eksempelvis kan
gøre, hvis de føler sig angrebet af en anden eller hvis deres sociale position i ekstreme tilfælde,
bliver stillet uopnåelige krav fra omverden.
Konflikttrappen
Konflikttrappen er en del af det pædagogiske arbejde med konflikthåndtering i Rosenhøj. Trappen
viser hvordan en konflikt kan optrappes og hvordan den følger nogle faste trin (Thorning 2001, s.
26). Den spænder altså over forskellige trin, hvor enkeltindividet kan befinde sig i forhold til
konfliktens niveau.
(Thorning: Fig. 3. Konflikttrappe, s. 28)
I Marion Thornings bog ”Lær at løse konflikter” beskrives de forskellige trin. I det følgende referer
jeg hertil, men har tilføjet de ”STOP-knapper”, der beskrives i Flemming Jakobsens bog;
Uoverensstemmelse
15
Handler om forskellige interesser, værdier eller holdninger. Her drejer konflikten sig om sagen og
ikke om personen. Her ser vi stadig hinanden i øjnene. Mange konflikter løses på dette trin.
Personificering
Man skyder skylden på den anden. Der er ikke længere fokus på problemet, men på personen. Man
nærer negative følelser for den anden. Man tvivler på personens motiver og det er karakteren, der
angribes. Man går i forsvar, bliver sårende i kommentarer, og misforståelser opstår.
STOP-knap: tilbage til sagen.
Problemet vokser
Flere gamle problemer bringes på banen. Der generaliseres. Eventuelle andre personer bringes ind
i billedet.
STOP-knap: Lad os tage en ting ad gangen.
Samtalen opgives
Upræcis kommunikation. Man handler i stedet for at kommunikere. ”De døves dialog” - anvender
det nonverbale sprog. Søger alliancer/forbundsfæller, taler med andre om vedkommende.
Konflikten fylder meget.
STOP-knap: samtalen genoptages på aftalte betingelser.
Fjendebilleder
Man vil have sin ret. Der er intet godt tilbage ved den anden. Der bagtales om den anden person.
STOP-knap: møde den anden med anerkendelse.
Åbent fjendtlighed
Vreden tager over. Man vil gøre den anden ondt. Åbne fjendtlige handlinger. Åben krig. Målet er at
skade modparten.
STOP-knap: Alle kort på bordet – tilgivelse?
Polarisering
Adskillelse er en nødvendighed, da der ikke er plads til begge parter. Man flygter eller jages væk.
(Fysisk adskillelse, skilsmisse, fyring, opsigelse osv.)
STOP-knap: Sige farvel med værdighed.
Trappen er ikke en lovmæssighed, en naturlov, men et forløbsmønster, som kommer og som er
forudsigeligt, medmindre man vælger at handle anderledes (Thorning, s. 29). I klubben er man
også bevidste om, at konflikttrappen ikke er et redskab, der kan bruges som en facitliste på
hvordan en konflikt udspiller sig, hvilket fremgår af det følgende citat;
16
det er logikken i trappen og det der med det visuelle billede af en trappe, som jeg kan
huske, når jeg er presset. Jeg kan huske det inde i hovedet, ”Nåh ja, det er noget med
en konflikttrappe”, man går op ad en trappe, man går ned ad en trappe, man kan
springe nogle trin over, man kan løbe på en trappe, man kan falde og slå sig på en
trappe og man kan tage elevatoren. Det passer alt sammen ind i billedet og så kan jeg
huske den, når jeg er presset. (Afdelingsleder)
I klubben har man valgt at hænge konflikttrappen op, så den kan anvendes som en tydelig
illustration for børnene og de unge i konfliktsituationer. Den er her simplificeret i sin beskrivelse af
trinene, sådan at komplicerede indholdsmæssige begreber som personificering bliver til
personangreb, eller åbent fjendtlighed bliver til slagsmål. Man har tilmed illustreret de forskellige
trin med smiley’er, som gør den mere visuel i sit udtryk og dermed også mere tilgængelig i
konfliktsituationer (jf. bilag 7).
Der er en gang i mellem, hvor jeg tænker, at - nu har vi fået den der konflikttrappe op
og hænge igen - hov, der sprang du selv over et par trin ikk’ogs, og så er det med at
komme tilbage igen. Og jeg har heller ikke noget imod at stikke dem en undskyldning,
hvis jeg har været for hurtig. Det kan de også godt li. Et eller andet sted laver vi jo alle
sammen fejl. (Pædagogmedhjælper)
Den bliver brugt som et redskab, både af personalet selv i forbindelse med deres egen håndtering af
en konflikt, men også i forbindelse med interventionen af børnenes og de unges konflikter og
dermed i det pædagogiske arbejde med børnene og de unges egen udvikling.
Så har vi så taget dem i nakken og så gået hen foran konflikttrappen og sagt ”hvor er
du henne lige nu? Kig på smileyerne og hvor synes du selv du er henne? Okay, er det
rart at være der? Nej, det er det ikke. Okay, hvad kunne du gøre, hvis du skulle ned og
se sådan her ud i hovedet, eller hvad kunne du gøre, hvis du gerne vil helt herned,
hvor smileyen faktisk er glad?” (Afdelingsleder)
Konflikttrappen bliver altså i nogle sammenhænge brugt til at få børnene og de unge til at forholde
sig til deres egen del af konflikten og den bliver brugt i dialogen omkring hvilke handlemuligheder
barnet eller den unge efterfølgende har.
det der med at give dem nogle billedlige eksempler på hvad de kan gøre, tænker jeg er
med til at gøre, at de er mere rustede til at håndtere konflikter på varieret vis, så man
ikke kun tyer til vold eller sviner hinanden til. (Pædagog)
17
Da det netop er de kommunikative handlinger, der er med til at ændre adfærden og få de
unge ned af trappen, vil jeg i det følgende se nærmere på kommunikationen i
konfliktsituationerne.
Kommunikation
Kommunikation er alt samspil inden for eller mellem personer, grupper, institutioner
m.m. – verbal (sproglig) såvel som nonverbal (alt samspil der ikke er sproglig).
(Jakobsen s. 18)
Jakobsen referer til kommunikationstrekanten (jf. bilag 8), når han påpeger, at der i en
kommunikativ handling udveksles budskaber omkring sagens indhold såvel som hensigter eller
intentioner omkring den indbyrdes relation eller forhold. Forholdsbudskaber eller det relationelle
kommunikeres gennem det analoge, hvilket vil sige gennem tonefald, hastighed, ansigtsudtryk,
kropsholdning m.v..
Hvis man fokuserer på personen, så bliver man på konflikttrappen og bliver oppe på
trinene. Hvis man derimod fokuserer på problemet, som jo er årsagen, hvis man kan
snakke ned til det, så løser det også rigtig mange ting. (Afdelingsleder)
I konfliktsituationer er der en tendens til at forholdsbudskaberne overskygger
indholdsbudskaberne, når konflikterne optrappes og går hen og bliver personlige. Derfor er det
nødvendigt at arbejde både med relationen og med at få løst den egentlige sag, men hvordan gøres
dette?
Det er jo kommunikation, verbal og nonverbal kommunikation, det er jo det der gør,
at vi bevæger os på trappen. Øhh, og der er nogle ting, som typisk optrapper og nogle
ting, som typisk nedtrapper og så kan man jo sige, ”nej, det passer ikke”, og så kan
man jo sige ”Nej, det gør det jo ikke altid - det passer nogen gange.” Vi kan bruge det
som tommelfingerregler og nogen kalder det girafsprog og ulvesprog og nogen kalder
det alt muligt andet. Hvis jeg skal huske det, så virker det på mig at kalde det dusprog og jeg-sprog. (Afdelingsleder)
Flemming Jakobsen beskriver netop denne konflikthåndteringsstrategi med begrebet om Empatisk
Kommunikation (EK). Empatisk kommunikation omhandler det, at være i stand til at bruge sin
empatiske indfølingsevne, opmærksomhed og nærvær til at gøre dig selv forstået uden at blive
fjendtlig og dermed vende konflikter til meningsfulde dialoger. Dette gøres gennem tydelig
kommunikation omkring de ting man oplever og omkring egne tanker, følelser, behov og ønsker.
Dette må, ifølge teorien, gøres uden at man bebrejder, kritiserer, dømmer, nedgør eller analyserer
18
den anden. Samtidig omhandler det evnen til at ”høre eller se” andres tanker, følelser, behov og
ønsker – uanset hvordan de bliver udtrykt. Det bliver altså her beskrevet hvordan det er
konflikthjælperens opgave, at hjælpe parterne med at komme over på egen banehalvdel ved at
udtrykke sig i jeg-sprog og gøre rede for egne tanker, følelser, interesser, behov og ønsker. (ibid.
s. 88-89) (jf. bilag 9 – modeller med nedtrappende verbal og nonverbal sprog og adfærd)
Afdelingslederen giver dog udtryk for, at denne måde at formulere sig på, kan være svær at
håndhæve i en klub med denne målgruppe, da der kan være en fordømmende faktor, der kan gå ud
over, især de mandlige medarbejderes autenticitet;
Det bliver uautentisk, hvis jeg gør det, hvis ret mange af mine kollegaer mine
mandlige medarbejdere gør det. Der er sikkert nogle mænd, der godt kan slippe af
sted med det, men jeg har ikke mødt dem herude. (…) Altså kæden hopper helt af og
ungerne dømmer en og det stikker helt af, det kan ikke lade sig gøre. Jeg testede det
på et tidspunkt herude, fordi jeg prøvede de her forskellige faser af, og det dur ikke
som mand. Der er nogen kvinder, der kan slippe af sted med det og være troværdig i
det og så virker det, pisse fedt. Men for alle os andre, så skal vi tage niveauerne og så
skal vi, ligesom med så meget andet metode, så skal vi justere det til praksis, vi skal
justere det til den kontekst vi er i og den person vi er. (Afdelingsleder)
Her benytter afdelingslederen sig af en anden strategi, som omhandler den måde man spørger ind
til den unge;
Hvordan kan vi arbejde med, at du kan være her og du kan være her også i morgen?
Det er der en anden energi i, end at snakke om, ”hvad gjorde du så? og hvad sagde du
så? (…) Så det der med at flytte fokus mod noget der ligger fremad, kan være meget
nedtrappende. (Afdelingsleder)
Herved beskriver lederen netop de to muligheder der er af spørgeteknikker, hvori man kan spørge
ind til fortids- og nutidsrettede, adfærdsbeskrivende spørgsmål ved at forholde sig til fakta, også
kaldet lineære spørgsmål, hvilket kan være med til at fremkalde positive handlebilleder hos den
anden. Den anden mulighed er at stille de fremtidsrettede, hypotetiske spørgsmål, også kaldet de
cirkulære spørgsmål, som kan omhandle omgivelserne, relationerne, holdningerne, tiden og
mulighederne. Hos Jakobsen påpeges det, at det kun er muligt at fremkalde handlingsbilleder,
såfremt den anden person selv har redskaberne og kompetencerne til at matche den udfordring
det, i denne sammenhæng, er, at skulle håndtere sin egen konflikt. Hvornår dette er muligt
kommer jeg ind på i afsnittet omhandlende klubbernes samfundsmæssige opgave.
19
Anderkendende og værdsættende dialog
En anden tilgangsvinkel til interaktionen mellem pædagog og barn/ung, der er repræsenteret i
klubben, er baseret på anerkendelse.
Jamen altså, jeg tror meget vi bruger den der anerkendelsesform, for jeg tror meget
det handler om, at de unge bliver set og hørt og forstået, fordi at hvis de ikke bliver
set, hørt og forstået, så vil de bare køre rundt i det. (…) Og så kan man snakke ud fra
”okay, han forstår mig, fint, så sænker jeg paraderne ned, så er jeg klar til at snakke,
fordi han forstår mig”. Jeg tror det er en rigtig vigtig tilgang at have til mange af
dem. (Pædagog)
Anerkendende og værdsættende dialog, også kendt som Appreciative Inquiry (AI) er et centralt
element i den positive psykologi og omhandler det at anerkende og sætte pris på vores indbyrdes
forskelligheder, samt at have fokus på det, der giver os positiv energi i hverdagen i stedet for at
have fokus på den bagudrettede, anklagende kommunikationsform. Hertil beskriver Jakobsen en 4
D-model, som er en model over kommunikationens udvikling eller retning, således, at man i
dialogen kan holde fokus på netop den positive energi (Jakobsen, 2013);
Discovery (opdagelsesfasen/udforskning)
Opdagelse og værdsættelse af det der fungerer og af hvad det er der gør dette muligt. 
Dream (drømmefasen)
Ønsker og drømme om hvordan det kan blive bedre. 
Design (udfordrende udsagn)
Dialogisk udveksling af hvordan det skal være. Forskellen på det vi ønsker, og det der er.
Målsætninger – udviklingsplaner. 
Destiny (realiseringsfasen/handling)
Afklaring af hvordan det skal blive sådan. Hvad skal vi gøre? Hvordan indøver vi nye handlinger og
adfærdsmønstre? 
I klubben arbejder man, i særligt udfordrende tilfælde, med klubkontrakter, som en del af en
strategi til at få den unge til at reflektere over egne handlinger og genoprette retten til at komme
tilbage i klubben. I forbindelse med udarbejdelsen af denne kontrakt kan man gå på opdagelse i
den unges ressourcer og medtage disse, som en del af konsekvenserne for sine handlinger.
Der er nogle ting, der skal overholdes og skal gøres for at man kan være i klubben, og
andre gange så kan det være samtaler. Det kan være vi kører en tur med klubbussen
20
med dem og snakker med dem et par gange om ugen og når de kommer i klubben, så
starter vi med, at have en snak med dem. Men guider og vejleder og hjælper dem.
Nogle gange kan det også være, den anden dag hjalp jeg en ung med at sige undskyld
til en medarbejder. (Afdelingsleder)
Derudover påpeger Jakob også, at der er en signalværdi og en forebyggende indsats i forhold til de
andre børn og unge i klubben;
”Hov, hvorfor går M i klubben og rydder op? Det er fordi, han har smadret en af
klubbens ruder, så derfor skal han give noget tilbage til klubben.” Den værdi er rigtig
god og det giver nogle gode snakke ind i huset til de andre unge. De undrer sig også
over, hvorfor der lige pludselig kommer en 17 årig dreng og laver fodbold med dem,
ikke. Det er fordi, at han ikke kan opføre sig ordentligt i ungdomsklubben, så har han
simpelthen fået lov, at komme ned i fritidsklubben og lege lidt med jer. Og så ser de, at
ham den skidtknægt, han er faktisk ikke så skidt alligevel, han er faktisk lidt sjov. Så
det giver noget på alle mulige måder, den måde, at tænke straf på, kan jeg godt lide.
(Afdelingsleder)
Dermed indgår man i et dialogisk samarbejde med den unge, hvor han eller hun får mulighed for at
øve sig på den ”gode gerning” og på at tillægge sig nye adfærdsmønstre, samtidig med, at man
baner vejen for den pædagogiske indsats fremadrettet, både for den implicerede ung, men også for
de yngre og omkringværende medlemmer.
21
Relationens betydning
I min undersøgelse fremgår der også en tydelig holdning til relationens betydning for
konfliktsituationerne og for hvordan man ser på det professionelle relationsarbejde med disse
unge.
Jeg vil da faktisk sige, at nogle af dem jeg har bedst kontakt til af de unge, det er også
de unge, hvor man har sat relationen på spil i konflikter og de har været trætte af en
og hadet en og ville brænde ens hus ned og truet og alt muligt, men det er også dem
der mærker, at man er der, at man står fast og man vil dem, ikk. (Pædagog)
Netop dette med at turde sætte relationen på spil, er noget, der går igen igennem interviewene. Her
udtaler leder Jakob Vendelbo også herom, med reference til Jørgen Hansen (tidligere rektor for
Peter Sabroe pædagogseminariet), at man skal ville noget mere med det pædagogiske arbejde end
at skabe gode relationer, da målet med det pædagogiske arbejde ikke må være relationen i sig selv.
Timingen i forhold til latente, skjulte konflikter (konflikttrappens niveau 1) er vigtig.
Handler vi klogt, har vi under tiden gode muligheder for at vælge strategier, der
håndterer disse latente konflikter. (Jakobsen 2013; 84)
Heri lægger der en vigtig pointe i forhold til relationens betydning, som ikke kan underkendes,
nemlig det faktum, at et vist kendskab til de involverede parter er nødvendigt, for at håndteringen
af konflikterne kan ske på den bedst mulige måde;
Der er noget, hvor man bliver nødt til lige, bare lige at lade dem dampe af, bare lige
lade dem gå en tur rundt om blokken eller et eller andet, så kommer de igen, så er der
bare nogen, der ved du, der når du ikke ind, så den må du tage i morgen, fordi at du
bare, du ved hvordan de reagerer, hvis du tager fat i dem nu, så er de trodsige eller et
eller andet. (…) Også selv, hvor åbne de er overfor en, de gider sku ikke lige åbne sig
overfor nye. Og det tager tid, det tager rigtig lang tid at komme ind under huden på
de her unge herude. Og de prøver en af i starten. (Pædagog)
Hertil opstiller Jakobsen (s. 84) en konkret figur over sammenhængen mellem vigtigheden af
relationen, samt vigtigheden af sagen, hvor pointen netop er, at det ikke er alle konflikter man skal
gå ind i;
22
Sprogbruget
Ungerne i ghettoen har også deres sprog og det er måske nogen gange lidt mere
direkte, end hvis man var i en børnehave ude i Risskov, og det er vores sprog så også,
som konsekvens deraf. Og så kan man snakke normalitetsbegreber og ting der skrider
og alt muligt andet og det kan vi selvfølgelig være opmærksomme på, men jeg tror
også, at det er et vilkår, at tingene skrider en lille smule, altså. Vi taler hårdere her,
end jeg gør derhjemme. Jeg taler hårdere og mere direkte end jeg vil gøre, hvis jeg
var i en anden klub, et andet sted i byen, det er jeg ikke et sekund i tvivl om.
(Afdelingsleder)
Afdelingslederen fortæller altså her, at det pædagogiske personales sprogbrug til tider kan være
hårdt, som en konsekvens af, at de bliver nødt til at spejle børnenes og de unges sprogbrug. Med
bevidstheden omkring dette, ser jeg dette, som det institutionskulturelle vilkår, hvor der i disse
tilfælde er tale om, at målet helliger midlet, hvor jeg ser målet, som værende det pædagogiske
arbejde med konflikthåndtering og mentalisering, som jeg kommer nærmere ind på i det følgende.
23
Den lærende organisation
Jeg kan godt blive faglig nysgerrig på, når der er en konflikt. Øhh, hvad er det der
skete, hvordan skete det, hvad kan vi gøre næste gang for at støtte det her barn til at
håndtere det på en anden måde? Så der er også nogle udfordringer og udvikling som
personale, at være i det. Det er ikke kun ungerne, der skal udvikle sig. (Pædagog)
Disse aftaler har altså stor betydning for både den professionalisme, der indarbejdes i forbindelse
med konflikthåndteringen internt i huset, men også i forbindelse med det tværprofessionelle
samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Som lederen påpeger i det følgende, er der en
institutionel læring forbundet med det skriftlige arbejde med registreringer af konflikter.
vi har [børnene] i et meget langt stykke tid og der er ikke nogen pædagoger herude,
der husker så godt, at de kan huske præcist hvad der er sket i 8 år, så det er rigtig
fedt, hvis vi i vores, vi har sådan nogle hængemapper på ungerne, hvis vi lægger de
der ting ind under vejs. Hvis jeg så skal til netværksmøde, i stedet for at komme og
sige ”jamen, det går vist okay i klubben, der har været lidt konflikter og sådan noget”,
så kan jeg i stedet for gå ind og sige ”der har været 4 voldsomme konflikter i de sidste
3 måneder. I de 3 af dem har vi været fysiske og har været nødt til at holde ham og
skærme ham og en af dem var det faktisk så voldsomt, at han er blevet meldt til
politiet af en af de andre forældre”. Det er lidt mere professionelt at komme med. Så vi
bliver dygtigere hele tiden, når vi er skriftlige. (Afdelingsleder)
Den lærende organisation er en organisation, hvor alle til stadighed øger deres evne til at skabe
de resultater, som de virkelig ønsker at opnå – hvor organisationen opfordrer til nye måder at
tænke på, hvor den kollektive vision om at skabe der bedste er sat på fri fod, og alle til stadighed
lærer, hvordan man lærer sammen. (Jakobsen, s. 49)
I klubben i Rosenhøj har man flere tiltag, der er med til at støtte denne forståelse af institutionen
som en lærende organisation. Ved iværksættelsen af den fælles systematiserede refleksion gennem
analyse af konfliktsituationer, samt ved de daglige bagmøder, er de professionelle med til at
understøtte de fem discipliner, der blev introduceret af Peter Senge med indføringen af begrebet i
1990. Dette gør de, da de gennem disse refleksioner kan arbejde med den enkeltes personlige
udvikling af faglighed og dermed også de individuelle mentale modeller, med et andre ord kaldet
ens habitus, der kan have betydning for hvordan man håndterer en konfliktsituation. Derudover er
der mulighed for fælles refleksion over de fælles visioner, der måtte være i klubben, således at
personalet har indflydelse på hvordan institutionskulturen skal være nu og i fremtiden. Med disse
redskaber og tiltag kan man ligeledes øge teamlæringen, samt muligheden for at tænke systemisk
24
omkring den unge, både i forhold til barnets livsomstændigheder generelt, men også i forhold til
den pædagogiske opgave med den unge i klubben i forhold til konfliktsituationerne (Jakobsen,
2013). Udarbejdelsen af aftaler og strategier har samtidig betydning for det psykiske arbejdsmiljø
for medarbejderne;
Det betyder da helt klart meget i forhold til vores arbejdsmiljø, i forhold til vores
trivsel, vores tryghed på arbejdspladsen, vores stress. Øhh, ja, men også i forhold til
vores faglighed, fordi man handler faglige konflikter i stedet for at handle personlige.
(Pædagog)
At have mulighed for indflydelse på sine egne arbejdsforhold og at have den daglige faglige
diskussion, der kan være med til at sætte lys på de konkrete tiltag, der gøres i hverdagen, er vigtige
komponenter i oparbejdelsen af et godt arbejdsmiljø. Det bidrager derudover til at give arbejdet
mening i en større sammenhæng, hvilket hjælpes på vej af den kollegiale støtte og fælles opbakning
før, under og efter en konflikt.
25
Konflikthåndtering som mentaliserende arbejde
Mentalisering kan defineres som ”fokus på mentale tilstande hos én selv eller hos
andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd” (Bateman & Fonegy 2007:33). De
mentale tilstande, der påvirker adfærden, kan blandt andet være: følelser, behov,
mål, grunde og tanker. (Allan et al. 2010) (Janne Østergaard Hagelquist s. 18)
Begrebet mentalisering bliver af Janne Østergaard Hagelquist beskrevet som evnen til at føle
empati overfor sig selv, samt evnen til at have empati overfor andre. Dette indebærer, at man er i
stand til at være opmærksom på egne og andres mentale tilstande, som altså er en overordnet
betegnelse for eksempelvis følelser, behov, mål, grunde og tanker. I forbindelse med det at lære at
regulere sine følelser, som det kan være nødvendigt for ens måde at håndtere konflikter på,
beskriver Hagelquist, med en forstærkermetafor, vigtigheden af at barnet (i denne sammenhæng
det lille barn og dets mor) får hjælp af den voksne til at øve sig i at skrue op og ned for følelserne,
for i sidste ende, at kunne klare opgaven selv; Følelsesregulering går således fra at være styret
udefra af omsorgspersonen – den voksne, der sidder med volumenknappen, til, i takt med at
barnet vokser, at blive styret indefra – hvor barnet selv bliver i stand til at skrue op og ned på
volumenknappen. (ibid. s. 59-60)
I mentaliseringsterapien lægges der vægt på, at der er et fælles sprog omkring de følelser, der er på
spil i situationen. Når afdelingslederen i klubben i Rosenhøj påpeger den problematik, der ligger i
netop et følelsesladet sprogbrug omkring egne følelser og den sprogkultur, der er i institutionen,
ser jeg brugen af konflikttrappens visuelle udtryk, som en måde at opnå den fælles forståelse af
hvilke følelser, der er på spil for barnet eller den unge i situationen. De kan altså ved hjælp af det
visuelle udtryk identificere og kommunikere deres følelser på en måde, der stemmer overens med
den sproglige kultur på stedet og uden, at taber ansigt overfor fællesskabet.
I Janne Østergaard Hagelquists bog bruges mentalisering som en del af behandlingen af
omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge, og her beskrives det konkrete arbejde med
mentalisering som den professionelles evne til at mentalisere i samspillet med barnet (ibid.). Det
kan måske umiddelbart virke en anelse omfattende for klubpædagoger, at indbefatte en sådan
terapeutisk indsats i klubbernes dagligdag, men Hagelquist beskriver ligeledes enkeltheden i den
professionelles mentaliserende muligheder, når hun siger; Mentale tilstande kan let ændres. Bare
det, at man overvejer alternative muligheder for en andens adfærd, kan føre til forandringer i
vores opfattelse (ibid. s. 62). Dermed kan man se, at det pædagogiske arbejde med
konflikthåndtering i klubben i Rosenhøj allerede inkluderer det mentaliserende arbejde med de
unge. Dette ses dels i de konkrete interventioner i konflikthåndteringen, men også i bevidstheden
26
omkring kommunikationen, da empatisk kommunikation blandt andet: udvikler din
kommunikative bevidsthed og forbedrer kontakten til dig selv og de andre. (Jakobsen; 85).
27
Klubbernes samfundsmæssige opgave
De skal jo blive hele mennesker i den sidste ende. De skal jo komme ud på den anden
side og kunne begå sig og hvor det, at man får et eller andet af vide i en kø eller i en
bus eller et eller andet sted ikke skal vælte ens verden fuldstændig. (Afdelingsleder)
I dette afsnit vil jeg diskutere hvordan konflikthåndtering og mentalisering er med til at bidrage til
løsningen af den samfundsmæssige opgave, som klubberne har.
Klubområdet hører lovgivningsmæssigt under dagtilbudsloven, hvis formålsparagraf har denne
ordlyd;
§1. Formålet med denne lov er at
1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud
samt andre socialpædagogiske fritidstilbud (…)
3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret
del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og
støttende indsats overfor børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og
unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne (…)
(www.retsinformation.dk)
Konflikthåndtering og den mentaliserende effekt dette har, er i høj grad med til at fremme børns
trivsel, udvikling og læring. Trivsel og læring hænger i mine øjne sammen, og forudsætningen for
at man kan trives er, at barnet og den unge oplever den omkringværende verden, som et trygt og
rart sted at være, da utryghed og skyldfølelse aktiverer hjernens 112. Når der er fuld alarm (”Blå
blink”), bliver der skruet ned for tænkehjernen. Så bliver det svært at tænke sig om. Det bliver
svært at lære nyt. Man kan blive bange, vred og trist, og kroppen kan få det dårligt.
(www.robusthed.dk)
Konflikthåndtering og mentalisering er således med til at fremme disse børns udvikling idet, at de
hjælpes til at få redskaberne til at komme ud af en sådan tilstand. Men hvor meget kan man
egentlig forvente, at børnene kan forstå konsekvenserne af deres egne handlinger og se sig selv
udefra i en konfliktsituation? Ifølge Paul Lundgaard Bak er end ikke teenagehjernen fuldt udviklet
til at forstå sådanne abstrakte sammenhænge, da hjernen først er fuldt udviklet i 20 års alderen (jf.
hjemmeside robusthed2). Det må altså være op til den enkelte professionelle pædagog, at bedømme
hvornår man, i forhold til det enkelte barns/unges udvikling, kan anvende henholdsvis de lineære
spørgsmål, der kan fremkalde handlingsbilleder hos den unge selv, eller man må spørge med de
28
cirkulære spørgsmål, således at man hjælper barnet på vej, ved at sætte fokus på de
omkringværende foranstaltninger, der har betydning for barnets situation.
At børn og unge ikke er fuldt ud i stand til at se de overordnede sammenhænge før de når 20 års
alderen, viser sig også i de samtaler, jeg havde med de unge i ungdomsklubben i Rosenhøj. Der var
tydelig forskel på den måde som de yngste unge og de ældste unge forholdte sig til de voksnes måde
at håndtere konflikterne på, hvor de yngste unge netop gav udtryk for uretfærdighed og mangel på
forståelse fra de voksnes side, mens de ældre, som egentlig var gået ud af klubben, men kom der for
at lave lektier, gav udtryk for forståelse overfor pædagogernes strategier i konfliktsituationerne. Et
perspektiv, som den erfarne pædagogmedhjælper også sætter ord på;
Det pædagogiske arbejde, det tager tid, ikk’å. Det ser man ikke resultatet af, hverken
det første eller det andet år. Der er nogen, hvor det tager 10 år, før de kommer efter
det, men der hænger altid et eller andet ved. (Pædagogmedhjælper)
På denne måde mener jeg, at klubberne har medansvar i, at gøre disse børn og unge til robuste
unge, der kan modstå det pres og de udfordringer de bliver stillet overfor i deres voksne liv.
Samfundsmæssige udfordringer hvor traditionernes og meningsfællesskabernes bortvisnen har
betydning for de kulturelle rammer for bevidsthedsdannelsen. Den tyske socialpsykolog Thomas
Ziehe opstillede i 1980'erne tre kulturelle tendenser som kendetegn. Det var refleksivitet, evnen til
at formes og individualisering (Ulricksen 2001, s. 215). Konflikthåndtering og mentalisering er, i
mine øjne, med til at øge børnenes og de unges evne til at modstå disse samfundsmæssige
betingelser, ved at forholde sig konkret til de unges egne forventninger og forståelser af hvad der er
rigtigt og forkert, således at de kan modstå det øgede pres fra omverden. Ved at inddrage dem i
forandringsprocesserne omkring deres eget liv, bliver de bevidste omkring deres egne styrker og
kvaliteter, samt får erfaringer med implementeringer af egne beslutninger, hvilket kan gøre dem
mere robuste i forbindelse med fremtidens mange valg og fristelser. Herved er klubberne samtidig
med til at forebygge den negative sociale arv og yder en forebyggende og støttende indsats, for
børn og unge med behov for særlig indsats, som det fremgår af dagtilbudslovens §1, stk. 3.
29
Konklusion
Konflikter kan være udviklende for børn og unge, hvis de bliver håndteret af kompetente voksne,
der kan give dem det rigtige modspil. Børn og unge har, ligesom alle andre, nogle behov, der skal
være opfyldt, før de kan trives og udvikle sig. Hertil kan man se konflikter som netop en reaktion
på et ikke tilfredsstillet behov. I ungdomsklubber, som den undersøgte, vil der altid kunne opstå
konflikter, da dette er et åbent sted, hvor man divergenser kan mødes.
Konflikter hos unge kan altså være grundet i frustrationer af behov pga. omkringværende
omstændigheder, så som familiært bagage og evt. personlige diagnoser, som gør det svært at leve
op til samfundets forventninger og krav til uddannelse og arbejde. Dette kan dermed være
udløsende for en adfærd, der giver den unge opmærksomhed og accept på anden vis, hvilket kan
give anledning til konflikter, hvis andre føler sig krænket af denne adfærd. Derudover opstår
konflikter mellem unge ligeledes ofte pga. misforståelser eller ting, der for voksne kan synes
ligegyldige.
Den måde hvorpå disse konflikter bliver håndteret har altså betydning for udfaldet af konflikten.
Det er gennem kommunikation og de sproglige handlinger – verbal og nonverbal, at man kan
bevæge sig op og ned i konfliktniveau. Hertil kan konflikttrappen anvendes som illustration og
vejledning til unge og voksne, der står i en konflikt. Med forskellige strategier og spørgeteknikker
kan man ligeledes være med til at sætte handlingsanvisende billeder i hovedet på den anden,
såfremt den anden har kompetencerne og er udviklingsmæssigt modnet til det.
Relationen har også en betydning for hvordan og hvornår en man som voksen skal håndtere en
konflikt mellem de unge. Ligeledes kan struktureret refleksion og bearbejdning af konflikter
bidrage til kvalificeringen og effekten af den pædagogiske indsats, samt bidrage til et godt
arbejdsmiljø, der ruster det pædagogiske personale til på kompetent og faglig vis, at gå ind i
konflikterne.
Derudover kan det konflikthåndterende arbejde ses i lyset af det mentaliserende terapeutiske
arbejde med udsatte børn og unge, hvilket på den måde bidrager til at løfte den samfundsmæssige
opgave med at øge børn og unges trivsel, udvikling og læring, samt til den forebyggende og
støttende indsats til børn og unge med særlige behov, da dette bidrager til den enkeltes
kompetencer til at trives i diverse inkluderede fællesskaber.
30
Litteraturliste
Hagelquist, Janne Østergaard (2012): Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag, 1.
udgave, 3. oplag.
Jakobsen, Flemming (2013): Lad samtalen blomstre – også når den bliver svær. Dialogisk kommunikation og
konflikthåndtering i praksis. Kommuneforlaget A/S, 1. udgave, 1. oplag.
Jørgensen, Paul, Hertoft, Preben og Sidenius, Henrik (1969): Ungdomspsykologi 1 – kort indføring i teori og
forskning. Nordisk Forlag, 1. udgave, 4. oplag.
Kristensen, Søren og Krogstrup, Hanne Kathrine (2003): Deltagende observation – en introduktion til
samfundsvidenskabelig metode. Hans Reitzels forlag, 1. udgave, 1. oplag.
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview – introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag, 2.
udgave, 1. oplag.
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2009): Interview – Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag,
2. udgave, 5. oplag.
Thorning, Marion (2001): Lær at løse konflikter. Frydenlund, 1. udgave, 1. oplag.
Ulriksen, Lars (2001): Den sociologiske dimension I: Introduktion til pædagogik – Opdragelse, Dannelse og
Socialisering. Frydenlund, 1. udgave, 1. oplag.
Hjemmesider
Robusthed:
www.robusthed.dk/da/ , 03-01-2015
Robusthed2:
http://robusthed.dk/da/hjernen-kroppen-og-tankerne/teenagehjernen , 04-01-2015
Retsinformation.dk:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164345#Kap1 , 03-01-2015
Gyldendal:
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_og_filosoffer_-_1900t./socialkonstruktivisme , 05-06-2015
31