Temaaften om mentalisering ved Anne Blom Corlin PDF

Transcription

Temaaften om mentalisering ved Anne Blom Corlin PDF
11/8/14
MENTALISERING I MØDET MED
UDSATTE BØRN OG UNGE
Anne Blom Corlin
Cand.psych.aut
HVAD ER MENTALISERING?
 
Fokus på mentale tilstande hos en selv og
hos andre, især i forbindelse med
forklaring af adfærd (Mentale tilstande er
eksempelvis følelser, tanker, behov, mål
og grunde)
 
At have ”sindet på sinde”
 
At forstå sig selv udefra og andre
indefra
 
At kunne forstå egen og andres adfærd
som motiveret af indre tilstande
1
11/8/14
HVAD ER MENTALISERING?
  Mentalisering
er at holde hjerte og tænkning sammen.
Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om
at føle klart.
  Mentalisering
er en proces og du mentaliserer når du
fx. tænker:
”Hvorfor er jeg pludselig så irriteret?”
”Hun ser ud til at føle sig pinligt berørt. Har jeg mon
udtrykt mig klodset? Måske skulle jeg give hende en
undskyldning”.
2
11/8/14
DIMENSIONER AF MENTALISERING
  Selv
– Anden
  Affektiv – Kognitiv
  Indre – ydre
  Automatisk –
kontrolleret
Tanker
Følelser
Selv
(empati)
Anden
Implicit
Eksplicit
TILGANGENS OPRINDELSE
 
Vundet udbredelse i klinisk sammenhæng ift.
spiseforstyrrelser, antisocial personlighedsforstyrrelse,
udsatte mødre og deres børn, depression, misbrug, traumer,
familiebehandling, unge og børn.
 
Ikke spor innovativ. Men teorien om mentalisering tilbyder
en samlet ramme til forståelse af børns udvikling, herunder
hvilke konsekvenser det har, når børn oplever traumer og
omsorgsvigt under deres udvikling samt en måde at forstå
udvikling af psykopatologi.
3
11/8/14
DEN GODE NYHED ER AT…
  Mentaliseringsevnen
kan udvikles
også i voksenlivet…
  Mentaliseringsbegrebet
og den
tilhørende behandling giver håb
for klientgrupper, der tidligere har
været svære at behandle
(personlighedsforstyrrelser,
spiseforstyrrelser m.m.)
HVORFOR ER MENTALISERING
VIGTIG?
1. 
Lærer egne følelser, tanker og antagelser at
kende og forstår, at de er baggrunden for ens
adfærd. Det giver en fornemmelse af at have
kontrol og giver en selvbevidsthed og en
fornemmelse af identitet.
2. 
Mentalisering grundlaget for meningsfulde
vedvarende forhold
3. 
Mentalisering nøglen til at lære at regulere
egne følelser.
4
11/8/14
UDVIKLING AF MENTALISERING
Det er i tilknytningsrelationer, at børn
udvikler evnen til at regulere og afstemme
følelsesmæssige tilstande (affektregulering) og
evnen til at forstå egne og andres mentale
tilstande (mentalisering)
* Fonagy et al., 2004; Schore, N. A. (2006)
TILKNYTNINGSRELATIONER
5
11/8/14
FØDSLEN AF DET SELVSTÆNDIGE SELV
Internaliserer
Repræsentation
af barnets indre
tilstande
Tilknytningsfigur
Kernen i det
psykologiske
sind
Fører
over
Spædbarn
AFVIGENDE
SPEJLINGSSTIL
 
Kommunikationssamspil, der ikke er
udviklingsfremmende:
1.  Overinvolveret kommunikation
2.  Det fremmede selv (Eksemplet Georgina)
6
11/8/14
FØDSLEN AF DET ”FREMMEDE” SELV I
DEN FORSTYRREDE TILKNYTNING
Spejling
mislykkes
Det spirende
selv
Mangel på
repræsentation
af spædbarnets
mentale tilstand
Det fremmede
selv
Tilknytningsfigur
Internalisering af en
ikke tilpasset mental Barnet
tilstand som del af
selvet
UDVIKLING AF MENTALISERING
  Inden
barnet kan mentalisere (fra 4 års
alderen) har det to forskellige måder at
forholde sig til tanker og følelser på:
  Psykisk
 
 
ækvivalensmodus:
Indre er lig ydre: Tanker og følelser
er virkelige
Kan ikke forstå at andre kan tænke
anderledes (indtil 4 år)
7
11/8/14
FORESTILLINGSMODUS:
  Ingen
forbindelse mellem indre og
ydre - ”det er bare noget vi leger”.
  Omkring
det fjerde leveår integreres psykisk ækvivalens
og forestillingsmodus
  Barnet
lærer at tanker og følelser ikke er lig med
virkelighed men er fortolkninger af virkeligheden.
  Udvikles
mentaliseringsevnen ikke bliver barnet ”fanget”
i de præmentale måder at fungere på.
TRAUMER &
MENTALISERING
8
11/8/14
OMSORGSSVIGT, REGULERING AF
FØLELSER OG MENTALISERING
  Børn,
der har været udsat for
traumer, eller hvis tidlige
tilknytning har været forstyrret,
udvikler en skrøbelig
mentaliseringsevne, som let bryder
sammen
  Dårlig
mentalisering som forsvar
pga. misbrug, omsorgssvigt etc.
TILKNYTNINGSTRAUMER
  Når
den tilknytningsperson, som
skulle sikre beskyttelse, er
skræmmende, vækker angst i barnet
eller ”forlader” barnet psykologisk set
  Det
er ubærligt for barnet at have
forældres sind på sinde, mens
forældrene udsætter barnet for
seksuelle overgreb, vold eller
vanrøgt.
  Børn
med utrygge
tilknytningsrelationer har et
letantændeligt tilknytningssystem
9
11/8/14
TRAUMER & ALARMBEREDSKAB
  Traumereaktioner
er en almindelig reaktion på en
unormal situation, og hos nogle forsvinder
reaktionerne og symptomerne efter en tid
  Ved
traumatisering befinder hjernen sig i en
tilstand af stress og angst, der er uden for
bevidsthedens kontrol.
  Kroppen
er ofte i en konstant alarmberedskab –
overlevelsesmodus
Frygt er en naturlig følelse
Der har tjent os godt siden urtiden
Når en situation vurderes som
farlig og du bliver bange
udløser det selvstyrende
nervesystem automatisk
kropslige reaktioner
Vi flygter, kæmper eller stivner
10
11/8/14
MENTALISERINGSEVNE
  Mentalisering
  Generelle
og IQ er adskilte fænomener
eller partielle mentaliseringsvanskeligheder
  Mentaliseringsevnen
 
 
 
 
varierer ift.:
Hvor hurtigt mentaliseringsevnen svigter ved høj
følelsesmæssig intensitet (tærskel)
Hvor hurtigt den enkelte får regulereret sine følelser og igen
kan mentalisere
Jo tættere relationen er jo hurtigere opstår
mentaliseringssvigt
Kontekstafhængig
11
11/8/14
MENTALISERINGSSVIGT
  Når man mister fokus på de mentale tilstande hos sig
selv og den anden. Det vil sige, man mister
fornemmelsen for egne følelser, behov, mål og grunde og
for den andens.
  Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt og alle
oplever en gang imellem at vende tilbage til tidligere
tænkemåder
  Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige
tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig
mentaliseringevne, som let bryder sammen
12
11/8/14
  Acceptere
kun fysiske handlinger
som bevis for andres intentioner
  Forventning om at handlinger kun
bygger på den fysiske virkelig og
ikke den mentale
Eksempler:
  Selvskadende adfærd
  Kun handling beviser andres
mentale tilstand (sms, brev, hentes
til tiden…)
  ”Hvis du går efter mig, så bryder du
dig om mig..”
ÆKVIVALENS MODUS/
KONKRET TÆNKNING
  Intolerant
over for alternative perspektiver
  Ingen plads til tvivl
  mangel på fleksibilitet
Sådan ER det bare!
Eksempler:
  Alle mænd er idioter (sort/hvid tænkning)
  Det er skolens skyld at jeg har det sådan her..
  Det er alt sammen min skyld, jeg er et forfærdteligt
menneske (negative tanker rettet imod en selv er alt for
virkelige)
13
11/8/14
PRETEND MODUS
PSEUDO-MENTALISERING
  ”For
lidt følelse”
  Det indre og ydre har intet til fælles
  Er forbundet med oplevelser af
tomhed, meningsløshed
  Endeløse
og irrelevante samtaler
om tanker og følelser
  Man keder sig ofte i mødet med
denne form for mentaliseringssvigt
INTRODUKTION TIL
MENTALISERINGSBASERET
BEHANDLING OG PÆDAGOGIK
14
11/8/14
MENTALISERENDE INDSTILLING
  Er nysgerrig overfor barnets følelser og tanker,
som ligger bag handlingerne og oplever barnets
adfærd som meningsfulde udtryk
  Mentalisering avler mentalisering
  Ikke mentalisering avler ikke mentalisering
  Ved konflikter overvældes den professionelle let
af stærke følelser – vrede eller afmagt
  Hjernen kan ved konflikter ikke lave
komplicerede refleksioner = Vigtigt med
indstilling præget af klare og lettilgængelige
værdier
ET ÅBENT SIND
  Åbenhed
  Balance
  Empati
  Nysgerrighed
  Tålmodighed
  ÅBENT
sind overfor barnet og sig selv
  Det
har vist sig at være den vigtigste og
vanskeligste færdighed at få styr på
15
11/8/14
I egne følelser vold? Taber
evnen til at
mentalisere
–sønnen
giver ikke
mening
Han laver
antagelser
om, at
sønnen er
fræk og vil
provokere
Intense følelser i
ham
Sønnen reagerer på
farens adfærd på
samme måde, som
faren gør, når han
ikke føler sig forstået,
bliver optrappende i
sin adfærd
Genopre1else af mentalisering via ÅBENT sind bliver kontrollerende/
optrappende i sin
adfærd
Sønnen bliver
bange og føler sig
ikke forstået
Kilde: Janne Ø. Hagelqvist
MENTALISERENDE SAMSPIL
  Mentaliseringsbaseret
pædagogik kræver en
menneskekærlig spædbarnsorienteret
omsorgsperson, som kan påtage sig
forældrerollen
 
Asymmetrisk relation, den voksnes
ansvar at fastholde et mentaliserende
samspil
  Et
samspil som hele tiden har barnets
”følelsesmæssige temperatur” (arousal
niveau) på sinde
16
11/8/14
MENTALISERENDE SAMSPIL
  Skabe
et miljø hvor der er plads til at udtrykke følelser,
og det at udtrykke følelser ikke fører til angst
  Opmærksom
på følelsesmæssige udtryk – hos barnet og
sig selv
  Ved
lav følelsesintensitet kan man arbejde med at
registrer, gruppere og sætte ord på følelsesmæssige
tilstande og lave markeret spejling:
  Tilgangen
bruger de elementer, der kendetegner den
naturlige relation, som skaber udviklingsmuligheder
for menneskehjernen
17
11/8/14
Janne Østergaard
PSYKOEDUKATION - LEKTIONSOVERBLIK
Titel
Indhold
Effekt
1
Hvad er mentalisering
og hvorfor er vigtigt at
kunne mentalisere?
Introducerer begrebet mentalisering, herunder
eksplicit og implicit mentalisering. Der lægges op til
diskussion af, hvorfor det er vigtigt at kunne
mentalisere
Lektionen lægger fundamentet for
psykoedukationsforløbet og lægger op
til næste lektions gennemgang af, når
mentaliseringsevnen svigter
2
God og hæmmet
mentalisering: Når det
er svært at mentalisere
Gennemgang af, hvad det vil sige når
mentaliseringsevnen svigter, herunder
tankelæsning, overdreven fokus på ydre faktorer og
vished, set overfor god mentalisering karakteriseret
ved eftertanke, nysgerrighed og åbenhed.
Lektionen lægger ved hjælp af
undervisning, øvelser og film-klip op
til, at de unge selv bliver i stand til at
kunne kende forskel på god og
hæmmet mentalisering og fordelene
ved mentaliseringsevnen
3
Hvad er Følelser
Gennemgang af, hvilke følelser, der findes og
vigtigheden af følelserne, som hjælper os med at
træffe beslutninger og reagere
Lektionen lægger op til vigtigheden af
at mærke sine følelser og næste
lektionens læring af regulering af
følelserne
4
Regulering af følelser
Gennemgang af vigtigheden af at kunne regulere
sine følelser. Volumenknappen og pauseknappen
præsenteres
Det ønskes at de unge præsenteres for,
hvordan de skruer op og ned for deres
følelsesintensitet
5
Tilknytningsrelationer
Gennemgang af vigtigheden af tryghed og lydhørhed
i tætte relationer
Etablering af Safe place og
bevidstgørelse af, hvem de unge har
tæt på sig
6
Traumereaktioner
Gennemgang af traumeefterreaktioner og at det er
en helt naturlig reaktion, når man har oplevet noget
unaturligt
Ideen er at normalisere, så de unge
bedre forstår sig selv og ved, hvorfor
de reagerer, som de gør
7
Traumer, hjernen og
opmærksomhed
Præsentation af hjernens alarmsystem og hvorfor,
de unge nogle gange handler mod deres fornuft.
Evaluering på forløbet
Lektionen lægger op til, at de unge
lærer egen reaktionsmåde at kende for
bedre at kunne bringe mentaliseringen
tilbage
18