mentalisering

Mentalisering og udvikling af
evnen til at kende og
regulere følelser
FADD Årsmøde 2010
Mentalisering:
Fokus på mentale tilstande hos en selv og
hos andre, især i forbindelse med
forklaring af adfærd
Praksis definitioner for
mentalisering
•  At have sind på sinde
•  At være opmærksom på egne og andres
mentale tilstande
•  At forstå misforståelser
•  At se sig selv udefra og den anden indefra
•  Mentalisering er upræcis
•  Vi må dele indre erfaringer med andre for
at gøre dem præcise
•  At reflektere over egne indre tilstande er
nødvendig for et sundt indre liv
•  Mentalisering er gennem livet under
udvikling og er fortsat kompleks og kun
gradvis helt opnået
•  Vi kan glemme at andre har en indre
verden, og det gør det muligt at behandle
dem som objekter (ex vold, seksuelle
overgreb)
•  Vi kan have forkerte antagelser om andres
indre verden med tragiske konsekvenser
(ex krig, hekseafbrænding, terrorisme)
•  Teorien omkring mentalisering tilbyder en
samlet teori om børns udvikling og en
beskrivelse af, hvilke konsekvenser det får,
når børn oplever traumer og omsorgsvigt i
deres udvikling
•  Ideer til behandling som er
inspireret af den måde mennesket
sind naturligt udvikles og præges
•  De elementer, der kendetegner
den naturlige relation, som skaber
udviklingsmuligheder for
menneskehjernen
Mentalisering i praksis
•  Borderline personlighedsforstyrrelser
•  Antisociale personlighedsforstyrrelser
•  I dag brugt i forhold til psykoterapi med
forældre og spædbørn, i familieterapi, i
skoler, til gruppeterapi med teenagere og
til arbejdet med familier med børn og
teenagere
•  Begrebet og den dertilhørende
behandling giver håb for
klientgrupper, der tidligere har været
anset som svære at behandle
•  En samling af forskellige
behandlingstraditioner
- det som alle gode behandlere allerede
ved
Fordelene ved at kunne mentalisere
1.  Lærer egne følelser, tanker og antagelser
at kende og forstår, at de er baggrunden
for ens adfærd. Det giver en fornemmelse
af at have kontrol og giver en selvbevidsthed og en fornemmelse af identitet.
2.  Mentalisering grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold.
3.  Mentalisering nøglen til at lære at regulere
egne følelser.
Mentalisering, regulering af følelser og
selvets udvikling
Teori
Fødslen af det selvstændige selv
Tilknytningsfigureren “opdager” at spædbarnet har et sind
Internaliserer
Kernen i det
psykologiske sind
Repræsentation af
barnets indre tilstande
tilknytnings figur
Føre over
spædbarn
Spædbarnet indoptager forældrerens repræsentation til at forme dets
indre psykologske selv
Tryg, legende samspil mellem forældre og barn fører til integration af primitive
niveauer af oplevelser af indre realitet  mentalisering
Teori: mellemmenneskelige rum og symbolisering af emotioner Psykologisk
selv:
2nd niveaus
udtryk
Fysiske selv :
Primære udtryk
Repræsentation
of egne tilstande:
Indoptagelse af
forældrens billede
Markeret
udtryk
Symbolsk binding
af indre tilstande
Naturlige selv
i en tilstand af
ophidselse
Spædbarn
Fonagy, Gergely, Jurist & Target (2002)
With apologies to Gergely & Watson (1996)
refleksion
signal
Ikke
ige
l
g
o
r
p
s
udtryk
genkendelse
Forældre
Mirroring sadness
Unmarked mirroring
Marked mirroring
Teori
:
Fødslen
af
det
“fremmed”
selv
i
den
forstyrrede
tilknytning
Forældrens opfattelse ukorrekt eller umarkeret eller begge dele
Tilknytningsfigur
Spejling mislykkesBarnet
Det spirende selv
Mangel på
repræsentation
af spædbarnets
mentale tilstand
Det fremmede selv
Internalisation af en ikke tilpasset mental
tilstand som del af selvet
Barnet er ude af stand til at “finde” sig selv som et intentionelt væsen, internaliserer
en repræsentation af den anden ind i selvet, men det indeholder forvredene selvopfattelser, som desorganiserer selvet og skaber splittelser
Følelseskompasset
Følelser er som et kompas, hvorved vi kan orientere os i
komplekse mellemmenneskelige relationer
Regulering af følelser
 Hjælpe barnet til at registrere, gruppere
og sætte ord på følelsesmæssige tilstande
 At se barnet i hele dets potentiale
 Genkendelse, refleksion og markeret
udtryk
Genkendelse, refleksion og markeret udtryk kræver:
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
Kunne være i kontakt
Tro på og validere oplevelser
Tolerere barnets følelser
Kende egne følelser
Udholde egen følelsesmæssige respons
Overskud (Stress, PTSD)
Regulering krævende, hvis de voksne ikke er i stand til at regulere sig
selv, kan de ikke støtte barnet med at regulere
 
Når man ikke får hjælp til at regulere emotioner,
udvikler man ikke evnen til selvregulering
 
Stille, indadvendte, opgivet at vise følelser
 
Udadreagerende aggressive
Uregulerede følelser og mentalisering
 Ved uregulerede følelsesmæssige tilstande kan
man ikke mentalisere
 Intense følelser gør os mentalt blinde
 Mentaliseringsevnen er upålidelig og ustabil –
situationsafhængig
Mentaliseringssvigt
 Når man mister fokus på de mentale tilstande hos
sig selv og den anden. Det vil sige, man mister
fornemmelsen for egne følelser, behov, mål og
grunde og for den andens.
 Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt og
alle oplever en gang imellem at vende tilbage til
tidligere tænkemåder
 Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis
tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en
skrøbelig mentaliseringevne, som let bryder
sammen
Mentaliseringssvigt
  Psykiskækvivalens-
Indre og ydre er
det samme
  Teleologisk indstilling - Jeg tror det
når jeg ser det   Pseudomentalisering - Som om
tænkning   Generelt mentaliseringssvigt
Mentalisering i det pædagogiske
arbejde
Indstillingen
 Ved konflikter overvældes den professionelle let
af stærke følelser - vrede eller afmagt
 Hjernen kan ved konflikter ikke lave komplicerede
refleksioner
 Vigtigt med indstilling præget af klare og
lettilgængelige værdier.
 Indstillingen et ÅBENT sind
Levine 1998, Maclean 1990, 1993)
Et ÅBENT sind
 
Åbenhed
 
Balance
 
Empati
 
Nysgerrighed
 
Tålmodighed
Hvad siger unge tidligere anbragte om, hvad de har
brug for :
Jeg er altså her, og jeg vil godt derind – bagved, og
jeg har tid, og jeg har lyst, og jeg har rum, og jeg har
alt, hvad der skal til…
Mange voksne gør sig ikke begreb om, hvor meget de
netop skal vise, at de vil …
Det er en eller anden form for menneskelighed og
rummelighed og nysgerrighed …
De skal turde se bort fra alle de ydre ting, at man godt
kan finde på at signalere: ”Gå væk” …(Nielsen 2005 s
108 )
Fonagy om indstillingen:
 Det har vist sig at være den vigtigste og
vanskeligste færdighed at få styr på
 Den have behandlingen gror i
En sikker base
 En tryg tilknytning
 En relation fri fra angst
 Kan opleves vanskeligt med målgruppen, da
mange af disse børn og unge også har brug for
struktur og rammer
 Men hvis behandlingstilgangen indeholder straffe,
isolation eller andre angstfremkaldende
strategier, er den behandlingsstrategi, der
præsenteres i dette afsnit ikke mulig af bruge
(Wallroth 2010 ).
Udvikling af mentalisering
 
Mentalisering avler mentalisering
 
Ikke mentalisering avler ikke mentalisering
 
 
 
Mentalisering kan kun læres ved at indgå i
samspil, hvor den voksne mentaliserer
Læres udefra og ind
Hvis omsorgssvigtede og traumatiserede skal
udvikle evnen til mentalisering, skal de være i et
samspil, hvor de voksne er i stand til at mentalisere
•  Intense følelser giver mulighed for at
arbejde med regulering af følelser.
•  Livet leves i samspil med andre
mennesker, hvor intense følelser vækkes.
Derfor bør behandlingen fokusere på disse
tilstande.
•  De store raseriudbrud kan betragtes som
et vindue til indre udvikling.
•  Det er mere bekymrende, når disse børn/
unge er alt for overtilpassede (Blaustein et
al 2006).
Mentaliseringssvigt
Regulering af følelser
 Genkendelse, refleksion, markeret spejling
 Mentalisering vejen til refleksion
 Hvad sker der i barnets sind – hvad er
baggrunden for adfærden
 Volumenknappen
 Afledning
Ved regulering opmærksomhed på:
 Når den professionelle ikke længere er i stand til
at indgå i udviklingsfremmende samspil
 Kopier den naturlige familie med far og mor Skift til kollega der kan mentalisere
 Husk både nedregulering og opregulering
Magt og afmagt
ved traumatiserede børn og unge
  Når
børn begynder at opføre sig dårligt
er vores umiddelbare impuls at straffe og
fratage dem rettigheder men det hjælper
os ikke; vi har en tendens til at se børn
der er klagende, krævende og
aggressive som forkælede frem for at
indse at disse kvaliteter ofte stammer fra
umødte behov og uudforsket potential
ikke fra at have for meget eller føle sig
for god
  For at få børn til at være givende og
empatiske skal de behandles på den
måde
Perry 2008 s 243
  Når
man arbejder med børn og
unge, der er tilbøjelige til at handle
frem for at tænke og føle, er det
fristende at forholde sig til dem på
det niveau, de udtrykker sig på..
Det betyder at de professionelle i
arbejdet med denne type børn /
unge er fristede til at reagere ved at
handle i forhold barnet eller den
unges adfærd. (Allen et. al 2010)
Magt og afmagt
 Magt - afmagt
 Mentalisering som broen mellem magt og afmagt
 At være stærk uden at skulle have magt kræver
fornemmelse af et stabilt selv
 Voksne, der ser selvet i hele dets potentiale og
anerkende dets selvstændighed
For en mor udvikles evnen til at indgå i udviklingsfremmende
samspil over tid gennem moderens graviditet fødsel og den
første tid med barnet. (Stern et al 1999).
Professionelle har ikke gennemlevet disse faser og det er
derfor ikke naturligt på samme måde at fastholde indstillingen
og indgå i de udviklingsfremmende samspil.
Det er derfor særligt udfordrende opgave for professionelle og
kræver kontinuerlig uddannelse og supervision. Desuden er
der brug for et kollegialt miljø hvor mentaliserings perspektivet
fortsat er i fokus
Links
  www.psykolog-janne.dk
  www.annafreud.org
  www.traumacenter.org
  www.childtrauma.org
  www.trauma-pages.com
  www.bkfv.dk
  www.sfi.dk