Psykologi – Motivation - Kræn Bech

MOTIVATION
Af Kræn Bech-Petersen, stud.nr. 2011166, hold 11.56
INDLEDNING
Motivation er selvsagt en nødvendighed, når talen falder på skolen og undervisning
generelt. Men samtalen omkring motivation er i mange henseende ensporet, da den
kun beskæftiger sig med mængden af motivation, og hvad man som lærer kan gøre
for at bringe motivationen op, hvis den har været nede. Skylden bliver af og til
placeret på noget så banalt som undervisningsmidler, hvorved der opstår en tro på,
at brugen af f.eks. IT i undervisningen vil højne motivationen. Men hvad så, når det
har mistet sin nyhedsværdi? Hvilke andre krumspring kan læreren gøre for at hjælpe
motivationen på vej? Jeg har undret mig over, at der sjældent tales om, hvad der
egentlig skyldes manglen på motivation, hvis man da kan tale om det i en kvantitativ
sammenhæng, og hvorfor der altid bliver hastet til den konklusion, at skolen og dens
måde at drive undervisning på altid er synderen.
PROBLEMFORMULERING
Min problemformulering lyder således: “Hvorfor er det vigtigt at læreren, både er
opmærksom på de indre og ydre motivationsfaktorer, der påvirker eleven? Hvorledes
kan læreren skabe bevidsthed om disse faktorer hos eleven, og hvorfor er det
relevant?”
MOTIVATIONSFAKTORER
I dette afsnit vil jeg redegøre for de indre og ydre motivationsfaktorer. Det skal
bemærkes, at der vil være overlap i forhold til forståelsen af disse, da individet, eller
selvet, “retter sig mod og lader sig rette af sine omgivelser...” (Tønnesvang, 2009a, p.
117), og derfor er tæt knyttet til det ydre.
INDRE MOTIVATIONSFAKTORER
De indre motivationsfaktorer starter med menneskets behov, der er beskrevet med
Maslows behovspyramide (Skaalvik og Skaalvik, 2007, p. 168). Maslow opererer med
et hieraki af behov, der tæller mangelbehovene (fysiologiske, tryghed, tilhørsforhold,
·1
selvværd) og vækstbehovene (intellektuelle, æstetiske og selvaktualisering). For at
skabe et godt læringsmiljø for eleven er det nødvendigt, at mangelbehovene er
opfyldt (ibid. p. 170), da det ellers vil give meget svære betingelser for opfyldelse af
vækstbehovene. Det er dog midlertidigt svært for eleven selv at sætte ord på disse
behov og selv søge hjælp til opfyldelse af behovene, da deres erfaring med livet
naturligvis ikke er så stor. Det er her lærerens og forældrenes opgave at varetage
elevens interesser og opfylde dets behov.
Udover menneskets behov er det interessant at kigge på “selvet som
motivationel rettethed” (Tønnesvang, 2009a, p. 117). Der er grundlæggende fire
former af rettetheder: selvhenførende, fællesskabshenførende, andenhenførende og
mestringshenførende, der i et udviklingsperspektiv med den passende mængde
modspil udgør selve menneskets drivkraft. Den selvhenførende rettethed peger mod
hævdelsen af vores egen individualitet, og for at udvikle denne rettethed optimalt
skal selvet anerkendes og forstås - men ikke føjes. Den fællesskabshenførende
rettethed peger mod en bestræbelse på at ville høre til, føle sig ligeværdig og
ligesindet. Modsat den selvhenførende rettethed, hvor eleven er i centrum, er den
fællesskabshenførende rettethed gensidig. Den andenhenførende rettethed kredser
om en bestræbelse på at søge mening og værdi og det sker ved at orientere sig
mod forbilleder. Der skabes her en realistisk forbindelse til omverdenen, så selvet
ikke skaber urealistiske forventninger om sig selv. Slutteligt er der den
mestringshenførende rettethed, der drejer sig om at selvet skal have den passende
mængde udfordring uden at blive knægtet, og at det ligeledes er “legalt” at tage
fejl. (Tønnesvang, 2009a, p. 118 og 2009b, kap. 9)
Modspillet, der er nødvendigt for at rettethederne kan udfolde og udvikle sig
optimalt, kommer dog kun i kraft af det, som Tønnesvang kalder for “psykologisk ilt”,
og som man vel egentligt kan sammenligne med den ilt, vi skal bruge for at overleve.
Den psykologiske ilt er en nødvendighed for at selvet trives og udvikler sig, og her
spiller læreren en stor rolle i og med, at denne med sin større erfaringsverden kan
være bevidst om sin rolle overfor elev-selvet. (Tønnesvang, 2006, p. 180-181 og
2009a, p. 118)
Set ud fra et skoleperspektiv er disse indre motivationsfaktorer en stor
mundfuld, da de kobler sig til den enkelte elev. I en klasse kan der således være 24
forskellige motivationer, der skal tages højde for at sikre den optimale udvikling for
·2
hver elev. Det er ikke nogen nem opgave for læreren, men bevidstheden om, at
eleverne møder op med hver deres tilgang og motivation for læring, så kan man som
lærer skabe et miljø med en “imødekommelse, der er så tilpas frustrerende, at den
fremtvinger deres fornemmelse af, at de også selv skal gøre noget.” (Tønnesvang,
2009a, p. 131)
YDRE MOTIVATIONSFAKTORER
De fleste har sikkert hørt om begrebet “zapperkultur”. Begrebet relaterer til at der er
sket en aftraditionalisering i samfundet, hvor fokus er flyttet fra elitekulturens normer
og symbolverden til populærkulturens rastløshed og frigørelse. Man skulle ellers tro,
at frigørelse var en god udvikling, men Thomas Ziehe påpeger, at frigørelsen også
medfører en forøget diffusitet og orienteringsbyrde, hvilket leder til en
marginalisering af elitekulturen, som “... bliver noget, den enkelte kan tage stilling
til:...” (2007, p. 140-142)
De tidligere sociale konventioner gjorde, at man som individ skulle opfylde
visse standarder for at opnå social anerkendelse. Disse standarder (herunder f.eks.
disciplin) er der stadig, men det er ikke nødvendigvis nok for at opnå social
anerkendelse, hvilket gør det sværere for nok især teenagere, da de udover at være
kommet i puberteten også skal skabe et selvbillede, som man derigennem kan få
anerkendelse hos andre. Derudover har det også den betydning, at de sociale
omgangsformer bliver mere uformelle og at privatlivet tages med i det offentlige, og
det betyder, at der f.eks. i klasselokalet forekommer en masse uvedkommende, der
flytter fokus fra den reelle undervisning. (ibid., pp. 148-149)
Dernæst er der også sket et stort skifte i mængden af musik, billeder og
informationer, der er blevet mere tilgængeligt med internettets indtog og denne
udvikling har taget endnu mere fart de sidste 3-4 år med smartphones og vil
fortsætte med at spille en større rolle i elevernes hverdag.
“Som et altomfattende miljø tillader populærkulturen, at man kan tilslutte sige et
næsten dagslangt underholdningsprogram og hele tiden gennemsøge og
selektivt vælge sig ind på et verdensomspændende udbud af billed-, musik- og
informationsstrømme.” (ibid., p. 147)
·3
Denne mængde udgør helt naturligt en distraktion i elevens dagligdag, som eleven
skal navigere rundt i, og denne distraktion gør sig også gældende ifht. elevens
søgen efter anerkendelse hos klassekammerater. Man skal helst høre det rigtige
musik, læse de rigtige blogs og bruge Instagram for at opnå anerkendelsen, og det
vil helt naturligt flytte elevens primære fokus fra skolen.
LÆRERENS ROLLE
Jeg har i de foregående afsnit redegjort for de indre og ydre motivationsfaktorer, og
jeg vil i dette afsnit kigge på hvorfor det er vigtigt for læreren at være opmærksom
på disse faktorer, samt hvordan læreren kan gøre eleven opmærksom omkring egne
motivationsfaktorer. I skolesammenhæng giver det rigtig god mening, at læreren
sætter sig ind i elevernes indviduelle mentale univers, og for bedre at kunne forklare
elevernes bevæggrunde er det også nødvendigt med viden om den generelle
selvpsykologi og de indre og ydre motivationsfaktorer. Hvor de ydre er nemmere at
få øje på og regulere, så er de indre sværere at sætte fingeren på, men det er ikke
desto mindre vigtigt, at læreren har øje for disse for at kunne gå i dialog med eleven
omkring dem.
“På et grundlæggende eksistentielt plan er lærerens medansvar nemlig
forbundet med, at vi som mennesker er hinanden udleveret, stedt i fællesskab og
interdependens, og derfor livet igennem har brug for og gør brug af hinanden
som en slags medspillende modspillere i vores bestræbelser på at etablere,
opretholde og videreudvikle vores eksistens.” (Tønnesvang, 2009b, kap. 9)
Lærerens rolle er altså ifølge Tønnesvang en medspillende modspiller, som går i
dialog med eleven for at give denne den optimale basis for videreudvikling. I denne
dialog er det vigtigt for læreren at bevare en vis grad af objektivitet, da der i en
dialog altid vil være et forhold mellem parterne, som i en lærer-elev-situation vil være
præget af magtforholdet, der er tilstede i lærerens favør, og som normalt er styrende
for, hvordan parter agerer overfor hinanden. Tønnesvang kalder denne objektivitet
for metakommunikation, der dog i sig selv ikke er tilstrækkelig for forståelse af
eleven. Dette skal kobles med en viden om de ovenstående motivationsfaktorer for
at give nogle indgange at arbejde ud fra. (ibid., kap. 9)
·4
Dialogen med eleven foregår som regel i en evalueringssituation, og her kan
man som lærer møde den udfordring, at eleven er modvillig mod dialogen, fordi
denne har negative forventninger til udfaldet. I sådan en situation er det en god idé
at italesætte de negative forventinger og følelser, da de “ligger som en svøbe om de
positive og dermed ikke vil lade disse komme frem i lyset” (ibid., kap. 9). Hvis eleven
til gengæld har mulighed for at dele disse bekymringer med læreren, bliver det
negative mere håndgribeligt så det nemmere kan reguleres og eleven får opbygget
et tillidsforhold til læreren, som er nødvendig for at komme videre med læringen.
Slutteligt er det dog vigtigt at bemærke, at én ting er teori men en anden ting
praksis. Som lærer er det umådeligt svært at imødekomme alle behov optimalt, da
det således med største sandsynlighed vil gå ud over nogle af de elever, der på
overfladen har det nemmere i skolen.
“At læreren kan forstå, hvad der psykologisk set ligger til grund for en elevs
handlinger, er altså ikke ensbetydende med, at hun altid kan/skal imødekomme
disse maksimalt. Psykologisk refleksion og pædagogisk praksis er to forskellige
ting. [...] Men at der ikke altid er sammenfald mellem refleksion og praksis,
betyder ikke, at man skal resignere og holde op med at reflektere over, hvad der
eventuelt ville kunne have være gjort bedre.” (ibid., kap. 9)
AFRUNDING
Jeg har i denne opgave om motivation først gjort rede for de indre motivations–
faktorer med udgangspunkt i Maslows behovspyramide, hvor det blev klart, at det er
nødvendigt at sørge for, at de mangelbehovene er opfyldt, før der kan ske en reel
vækst. Dernæst kiggede jeg på Tønnesvangs fire grundformer af motivationelle
rettetheder, der udgør menneskets drivkraft, hvis de bliver tilført den optimale
psykologiske ilt. Overfor de indre faktorer stillede jeg de ydre, hvor jeg ved hjælp af
Ziehe redegjorde for skiftet fra elitekultur til populærkultur, og hvordan dette har
gjort hverdagen mere diffus og uoverskuelig for eleverne. Til sidst kiggede jeg på
lærerens rolle, som er en medspillende modspiller - altså én, der giver passende
udfordringer uden at skulle udøve sin magt over eleven og gøre det surt for denne.
·5
LITTERATUR
Skaalvik, E. og Skaalvik, S., 2007. Skolens læringsmiljø. København: Akademisk Forlag
Tønnesvang, J., 2009a. Et selvpsykologisk blik i Pjengaard, S. (red.), Pædagogisk
Psykologi - Motivation, identitet og læring. Frederikshavn: Dafolo Forlag
Tønnesvang, J., 2006. Selvet og den ”psykologiske ilt” i undervisningens relationer i
Richie, T. (red.), Relationer i skolen – perspektiver på liv og læring. Værløse: Billesø &
Baltzer
Tønnesvang, J., 2009b. Skolen som vitaliseringsmiljø - for dannelse, identitet og
fællesskab. Århus: Forlaget Klim
Ziehe, T., 2007. “Normale læringsproblemer” i ungdommen i Illeris, K. (red.),
Læringsteorier. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag
·6