Oplevelsen af at være en del af fødslen

Oplevelsen af at være en del af fødslen
Fædres oplevelse af forskellen på deres rolle ved henholdsvis
hjemmefødsel og hospitalsfødsel
Billede nedhentet fra gruppen ”Hjemmefødsel” på Facebook – med godkendelse fra kvinden selv. Maria Margrethe Bojesen (jm10S122)
Holdnummer: jm12V
Modul 14: 20 ECTS-point
Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark
Vejleder: Christina Prinds
Afleveringsdato: 1. Juni 2015
Antal anslag i alt: 84.315
Må lånes ud ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING 4 2. PROBLEMFORMULERING 7 3. PROBLEMAFGRÆNSNING 8 4. BEGREBSAFKLARING 8 4.1. OPLEVELSEN AF SAMMENHÆNG 8 5. METODEAFSNIT 9 5.1. SØGESTRATEGI 5.2. BEGRUNDELSE FOR VALG AF TEORI OG EMPIRI 5.2.1. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SOM EMPIRI 5.2.2. OAS SOM TEORI 5.3. VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER 5.3.1. FÆNOMENOLOGI 5.3.2. HERMENEUTIK 5.4. DISPOSITION FOR PROJEKTET 9 11 11 11 12 12 13 14 6. PRÆSENTATION AF TEORI -­‐ OAS 15 6.1. AARON ANTONOVSKY 6.1.1. STRESS-­‐FAKTORER 6.1.2. OPLEVELSEN AF SAMMENHÆNG 6.1.3. BEGRUNDELSE 15 15 16 17 7. PRÆSENTATION AF EMPIRI -­‐ METODE 17 7.1. BEGRUNDELSE FOR GENERERING AF EGEN EMPIRI 7.2. INDSAMLING AF DATA 7.3 DATAINDSAMLING 7.3.1. RAMMERNE 7.3.2. FORMÅLET 7.3.3. FORUDSÆTNING FOR AT DELTAGE I SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 7.3.4. ETIK 7.3.5. FORFORSTÅELSE 7.4. UDDYBNING AF ANALYSEMETODE 17 17 18 18 18 18 19 19 20 8. PRÆSENTATION AF EMPIRI -­‐ ANALYSE 21 8.1 TABEL 1 – OPLYSNINGER OM DE 10 FÆDRE DER SVAREDE PÅ SPØRGSMÅLENE 8.2. SOCIODEMOKRATISKE BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM RESPONDENTERNE 8.3. ANALYSEN AF TILBAGEMELDINGERNE 8.3.1. DE FIRE TRIN 21 21 22 22 9. PRÆSENTATION AF EMPIRI -­‐ RESULTATER 23 9.1. ”HJEMMETS ROLIGE ÆGTHED OP IMOD HOSPITALETS STYRENDE PRESSION” 9.1.1. EN HJEMLIG RO 9.1.2. TILSTEDEVÆRELSE FREM FOR TILBAGEHOLDELSE 9.1.3. AT FÅ HJÆLP ELLER BLIVE STYRET 24 24 25 25 2 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 9.1.4. NATURENS ELLER BEHANDLINGSMÅDERNES GANG 9.1.5. FRED ELLER FORSTYRRELSER I EFTERFORLØBET 27 28 10. ANALYSE AF RESULTATER I FORHOLD TIL OAS 28 10.1 BEGRIBELIGHED 10.2. HÅNDTÉRBARHED 10.3. MENINGSFULDHED 28 29 30 11. DISKUSSION 31 11.1. OAS I FORHOLD TIL FARENS EGEN DELTAGELSE 11.2. OAS I FORHOLD TIL JORDEMODERENS ARBEJDE 11.3. OAS I FORHOLD TIL ANDRE FAKTORERS INDFLYDELSE 11.4. BEGRÆNSNING FOR METODE OG ANALYSE 11.4.1. KVALITATIVT SPØRGESKEMA 11.4.2. FORMULERINGEN OG INDHOLD AF SPØRGESKEMA 11.4.3. UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER 11.4.4. FORFORSTÅELSE 11.4.5. TEORI 31 32 36 37 37 38 38 39 39 12. KONKLUSION 40 13. PERSPEKTIVERING 41 14. LITTERATURLISTE: 43 15. BILAGSFORTEGNELSE 46 3 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 1. Indledning
Planlagte hjemmefødsler er i dag en sjælden begivenhed både i Danmark og i mange
andre europæiske lande (Zeitlin et al, 2010: 94). Fra 1970’erne har næsten alle fødsler
foregået på hospital (Cliff, 2002.:295): En undersøgelse fra 2008 viser at ca. 98-99 %
føder på hospital og kun knap 1 % føder i hjemmet (Sundhedsstyrelsen, 2013:18).
Ifølge Fødselsstatistikken (2012) er 1,3 % af alle nyfødte i Danmark født ved planlagt
hjemmefødsel (SSI, 2012:3). Denne undersøgelse, set i forhold til undersøgelsen fra
2008 viser altså, at tallene for hjemmefødsler langsomt øges.
Informationsmateriale omkring hjemmefødsler omtaler dem ofte meget positivt.
Jordemoder Susanne Andersen beskriver på hjemmesiden www.sygeforsikring.dk, flere
forskellige fordele, som bl.a. mange hjemmebesøg af jordemødre, godt kendskab til
kroppen, amning der fungerer bedre, naturlig fødsel og ikke mindst, at faren kommer
mere på banen (Aggerbeck, 2012). Trods disse fortalere på både hjemmesider (fx
www.sygeforsikring.dk) og forskellige sociale fora (fx www.libero.dk), stiger antallet af
hjemmefødsler kun langsomt (Sundhedsstyrelsen, 2013:18; SSI, 2012).
I min praktik som jordemoderstuderende har jeg ofte oplevet hjemmefødsler omtalt som
idylliske, naturlige og som de fødsler der har været mest rolige og kærlige. Denne omtale har både været blandt fagpersonale, men også i min omgangskreds. Min oplevelse
er dog stadig, at mange fravælger hjemmefødsel på trods af, at de ofte romantiseres.
Jeg har i løbet af min praktik oplevet mange par være meget afvisende for at føde
hjemme, fordi de i tilfælde af en akut situation gerne vil være tæt på hospitalets mange
eksperter og apparaturer. Dette ønske om at være i nærheden af behandlingsmulighederne, hvis der opstår en akut situation i fødslen, kan muligvis være grund til at parrene
ser hjemmefødsler, som ”farlige” (Aggerbeck, 2012). Disse par er måske ikke ordentlig
informeret, da undersøgelser viser, at det ikke særlig ofte ender i en overflytning til
hospitalet: Ifølge svangreomsorgen overflyttes 12-20 % af alle hjemmefødsler til
fødeafdelingen (Sundhedsstyrelsen, 2013:34).
Men hvordan opleves hjemmefødslerne? For det behøver vel ikke kun være en overflytning i løbet af en hjemmefødsel, der gør denne til en ”dårlig” oplevelse?
Under min sidste praktikperiode, var jeg med til en hjemmefødsel. Parret havde to børn
i forvejen, som begge var født på hospitalet pga. forskellige obstetriske problemer.
Kvinden udtalte, at hun altid havde ønsket og håbet på en hjemmefødsel, som nu ende-
4 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” lig blev realiseret. Fødslen gik rigtig fint og både mor, barn og far havde det efterfølgende godt. Bagefter udtalte faren sig dog noget lignende: ”Jeg følte mig mindre som en
del af fødslen hjemme, end til de to tidligere fødsler på hospital”. Denne udtalelse tolkede jeg som negativ og som noget, der ikke var ønsket, trods en opfattelse af, at faren
også havde haft en god oplevelse. Min overraskelse i forhold til farens udtalelse har
vakt en dybere interesse i mig for, hvordan fædre oplever de to forskellige former for
fødsler.
Flere mænd forestiller sig ifølge bogen Den gode fødsel (2006), at have en central rolle
ved fødslen og føler det som et privilegium, at kunne være til stede og deltage i deres
barns fødsel (Bertelsen & Gohr, 2006:100).
I bogen Fædre og fødsler er fædres oplevelse af deltagelse i fødsler på hospitalet
præsenteret ved hjælp af forskning på området (Madsen, Munck & Tolstrup, 1999:8).
Her beskriver forfatterne, at da fædre begyndte at deltage ved fødsler, var der ikke
historisk set noget bud på hvad deres formål, funktion og opførsel ved fødslerne indebar
(ibid.:92). Fædres måde at være en del af fødslerne på, måtte først bygges op (ibid.).
Som udgangspunkt var fædres rolle og tilstedeværelse, at være partner, fungerende som
”[…] omsorgsgiver, støtte og beskytter” (ibid.:88). Mange fædre nævnte selv i
undersøgelsen, at de så deres rolle som at være nærværende til stede, opspore den
fødendes ønsker og signalere tålmodighed (ibid.:107), som oversat til helt konkrete
handlinger lød, at “[…] tørre sved af panden, berolige, trøste, opmuntre etc. - og stille
sig under hendes kommando” (ibid.:102). De fleste fædre lagde ikke skjul på, at de
havde brug for at kunne ”gøre noget” i forbindelse med fødslerne (ibid.:122). Ifølge en
far var der situationer, hvor han havde følt sig magtesløs, men til gengæld var det
tilfredsstillende, når han oplevede sig selv som gavnlig (ibid.:109).
I et finsk studie af Jouhki, Suominen og Åstedt-Kurki (2014), henviser forfatterne til
flere forskellige undersøgelser omkring oplevelsen af hjemmefødsler, hvor nogle af
disse resultater var øget selvtillid og autonomi, samt inkludering af hele familien – også
søskende (Christianens & Bracke, 2007; Sjöblom, Nordström & Edberg, 2006; Viisainen, 2011). Trods positive resultater af hjemmefødsler, er der dog ifølge både et svensk
studie af Lindgren og Erlandsson (2011:65) og det finske studie af Jouhki, Suominen og
5 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” Åstedt-Kurki (2014:2), stadig ikke lavet mange undersøgelser om fædres oplevelse af
hjemmefødsler.
De to ovennævnte studier har netop, på baggrund af dette, undersøgt hvordan fædre
oplever hjemmefødsler (Lindgren & Erlandsson, 2011; Jouhki, Souminen & ÅstedtKurki, 2014). I studierne fandt de frem til forskellige centrale udfald, som fx det svære i
at vælge en ”anderledes” fødsel; at være der for kvinden; følelsen af at være hjemme og
være ansvarlig; følelsen af kontrasterne frygt og lykke; naturlighed i modsætningen til
kontrol på hospitalet og ikke mindst det at følge med kvindens beslutning (ibid.).
Ud fra disse undersøgelser om fædres oplevelse af de to former for fødsler og deres
rolle ved disse, ses forskellige resultater. Resultaterne ser jeg som et bud på hvilke behov fædre har, for at få en god fødselsoplevelse.
Professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovsky (1923-1994), formulerede i
1970’erne et nyt begreb, salutogenese, hvor han netop undersøgte hvad der gør, at et
individ kommer godt igennem en oplevelse (Antonovsky, 2000:11). Herunder udviklede han begrebet oplevelsen af sammenhæng (ibid.:12), som ifølge Antonovsky er
essentiel for, at et individ bevæger sig frem mod sundhed og hermed får følelsen af en
god oplevelse (ibid.:33). Det får mig til at tænke, om nogle af resultaterne fra de
ovenstående afsnit er medvirkende til at give fædre en oplevelse af sammenhæng i
forbindelse med et fødselsforløb? Men er det de samme faktorer, der medvirker til
oplevelsen af sammenhæng ved henholdsvis hospitalsfødsler og hjemmefødsler? Og har
disse faktorer indflydelse på fædres sammenhængende oplevelse, når fædre erfarer
begge former for fødsler?
Faren, ved den hjemmefødsel jeg var med til, udtalte sig imidlertid om forskellen mellem hans oplevelse af hospitalsfødslerne og hjemmefødslen. Ifølge min overbevisning
er der stadig ikke lavet konkrete undersøgelser på netop forskellen af fædres oplevelse
af deres rolle ved de to former for fødsler.
I det finske studie har forfatterne nævnt få udtalelser fra fædrene om deres oplevelse af
forskellen på hjemmefødsler og hospitalsfødsler. Disse udtalelser er imidlertid
modstridende med farens udsagn ved hjemmefødslen, jeg deltog i. Jeg undrede mig
derfor over udtalelsen og fik interesse i at undersøge dette nærmere, da jeg som
6 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” jordemoder ifølge svangreomsorgen også har ansvar for at faren får en god fødselsoplevelse (Sundhedsstyrelsen, 2013:150). Hvorfor oplevede faren sig som en mindre del af
fødslen? Hvilke faktorer spillede ind på hans oplevelse? Hvilke forventninger gav ham
denne efterfølgende følelse af måske skuffelse? Tankerne førte mig videre til at tænke
på fædre generelt i forbindelse med hjemmefødsler og om der findes flere fædre, der har
følt sig som en mindre del af en hjemmefødsel end en tidligere hospitalsfødsel. Hvis det
er tilfældet, hvilke faktorer går så igen hos disse fædre?
Mine tanker og perspektiver i forhold til farens udtalelse, har ledt mig frem til en
problemformulering, jeg vil forsøge at belyse i dette projekt:
2. Problemformulering
Hvordan oplever fædre hjemmefødsler efter tidligere hospitalsfødsler? Og hvordan kan
oplevelsen af sammenhæng øges for fædre, ved henholdsvis hospitalsfødsler og
hjemmefødsler?
7 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 3. Problemafgrænsning
Jeg har i mit projekt valgt udelukkende at fokusere på fædre, der har oplevet forskellen
på deres rolle ved henholdsvis hospitalsfødsel og hjemmefødsel. Derfor skal fædrene
have oplevet mindst én hospitalsfødsel og en hjemmefødsel.
Ligeledes har jeg valgt at koncentrere mig om fædre fra en kultur og med en etnicitet
sammenlignelig med den danske for at opnå bedst mulig overførbarhed til Danmark.
Da fædrene først omkring 1970’erne blev en del af selve fødslerne (Madsen, Munck &
Tolstrup, 1999:12), har jeg valgt ikke at afgrænse mig fra alder. Jeg mener hermed, at
fædre i alle aldre, der har oplevet begge former for fødsler, har relevante oplevelser til
belysning af mit projekt.
Jeg har valgt ikke at bruge faren fra min egen hjemmefødselsoplevelse bevidst i min
empiri, men derimod spørge andre fædre om deres oplevelse. Herigennem vil jeg undersøge om denne fars oplevelse, som jeg erfarede, er enestående, eller om den går igen
hos flere fædre, og hvad der kan ligge til grund for oplevelsen.
Udover dette har jeg valgt ikke at afgrænse mig fra hvem eller hvad, der kan støtte til en
øget oplevelse af sammenhæng, men derimod være åben for muligheder.
4. Begrebsafklaring
I det følgende vil jeg redegøre for det centrale begreb, oplevelsen af sammenhæng, der
anvendes i min problemformulering.
4.1. Oplevelsen af sammenhæng
Begrebet defineres ifølge professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovsky således:
Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den
udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også
dynamisk følelse af tillid til, at de stimuli, der kommer fra ens indre og
ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; der står
tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i
(Antonovsky, 2000:37).
Begrebet omtales i dette projekt som OAS.
8 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 5. Metodeafsnit
I det følgende afsnit vil jeg først udrede min søgestrategi. Herefter vil jeg begrunde det
valg af teori og empiri, jeg har fundet relevant at bruge til, at besvare min
problemformulering. Dernæst vil jeg fremstille de videnskabsteoretiske overvejelser jeg
har gjort mig og slutteligt udarbejde en disponering for mit projekt.
5.1. Søgestrategi
Da formålet med projektet er at udvide min forståelse for fædres oplevelse af forskellen
på deres rolle ved henholdsvis hospitalsfødsler og hjemmefødsler, har jeg valgt en
fænomenologisk tilgang til besvarelsen af min problemformulering. Dette med baggrund i at målet med fænomenologien er, at opnå en forståelse for den menneskelige
erfaring (Birkler, 2009:108). Dermed fordrer dette en søgen efter kvalitative studier
(ibid.:108). Udover at søge efter kvalitative studier, har jeg hovedsageligt søgt på
skandinaviske studier, der er udgivet indenfor de sidste 10 år for at højne overførbarheden til dansk og nutidig kontekst.
Til min søgning fandt jeg indledningsvist nogle emneord ud fra mine tanker om projektet. Buus et al (2008:4-6) foreslår at systematisere søgningen i ”blokke” med relevante
emneord, som man forbinder med boolske operatorer. Jeg skrev disse emneord ind som
termer i en skitse for bloksøgning. For at præcisere og indsnævre søgningen valgte jeg,
at kombinere termerne med det booleske operator AND (ibid.). Jeg valgte primært som
”blok 1” og ”blok 2” at bruge ordene ”home childbirth” og ”fathers”, da jeg fandt, at
disse gav flest relevante hits. I ”blok 3” lavede jeg en brainstorm på emneord omkring
”hvad der er på spil”. Her valgte jeg nogle forskellige emneord ud og kombinerede dem
med ”blok 1” og ”blok 2”. Jeg søgte både ved hjælp af emneord og fritekstsøgninger.
Da emnet ikke er særlig bredt undersøgt, fandt jeg, at det var fritekstsøgningerne, der
gav flest hits. Trods det at jeg brugte forskellige søgeord, var det stort set de samme
artikler, der fremkom ved alle søgningerne. Jeg valgte at bruge databaserne PubMed og
Cinahl, da begge er internationale databaser indeholdende sundhedsfaglige studier. For
at afdække det danske felt, søgte jeg på www.bibliotek.dk. Her fandt jeg frem til bogen
af Madsen, Munck & Tolstrup, 1999: Fædre & Fødsler, som bl.a. omhandler fædres
deltagelse ved fødsler på hospitalet, hvilket jeg fandt relevant som bidrag til belysning
9 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” af projektet. Udover de 3 ovenstående databaser, søgte jeg også på SweMed+, der er en
nordisk sundhedsfaglig database, dog uden fund af relevante hits.
I vedlagte bilag 1 (Søgeprotokol:4-11), fremgår hvilke søgeord, jeg har brugt, hvilke
kombinationer og hvor mange hits de forskellige søgninger frembragte.
Jeg vil nærmere beskrive min søgning på PubMed, da det var i denne database, jeg fandt
studierne, der er anvendelige til belysning af min problemformulering.
Som en indledning til min søgning og for at få den mest kontrollerede søgning af
emneordene, startede jeg med at anvende MeSH-termer. Jeg brugte ”Home childbirth”
som det første MeSH-term og kombinerede det med forskellige MeSH-termer som bl.a.
”spouses” og ”fathers”. Ved disse søgninger fremkom mellem 1 og 27 hits. Her
gennemlæste jeg abstracts og emneord på de studier, som jeg mente var relevante i forhold til min problemstilling. For at gøre min søgning lidt bredere, kombinerede jeg i
fritekstsøgninger bl.a. ordene ”father*”, ”home childbirth*” eller ”home*” og ”birth*”
og kombinerede det endnu engang med ord som bl.a. ”role*”, ”experi*” og ”presence*”. Her fremkom mellem 0 og 80 hits. Igen udvalgte jeg de studier, jeg fandt mest
relevante for min problemstilling og gennemlæste emneord og abstracts. Nogle studier
og bøger fandt jeg mere relevante end andre. Disse brugte jeg tid på at læse i, som en
”løs læsning” forud for projektskrivningen.
Jeg fandt imidlertid to relevante studier, fra henholdsvis Sverige af Lindgren og
Erlandsson (2011): ”She leads, he follows – fathers experiences of a planned home
birth” og fra Finland af Jouhki, Suominen og Åstedt-Kurki (2014):”Supporting and
sharing – Home Birth: Fathers’ Perspective”. Begge er kvalitative studier med et
effektmål, der omhandler fædres oplevelse af hjemmefødsler. Jeg valgte at bruge det
finske studie, da jeg fandt dette mest relevant til besvarelse af min problemformulering.
Studiet er forholdsvis nyt og fra Finland (Jouhki, Suominen & Åstedt-Kurki, 2014:1),
hvis samfund ligger tæt op af det danske. På denne baggrund vurderer jeg studiets
resultater som overførebare til Danmark. Studiet har udtalelser med fra fædre, som både
har oplevet hjemmefødsler og hospitalsfødsler, hvilket muliggør svar på netop min
problemstilling (Jouhki, Suominen & Åstedt-Kurki, 2014:3-5).
10 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 5.2. Begrundelse for valg af teori og empiri
Da formålet med min problemformulering er at opnå forståelse for fædres oplevelse af
deres rolle ved fødsler, snarere end en forklaring på oplevelsen (Malterud, 2011:28),
tages der udgangspunkt i et humanvidenskabeligt perspektiv. I humanvidenskaben
anvendes den kvalitative metode, hvis mål er forståelse frem for forklaring (ibid.:28).
5.2.1. Spørgeskemaundersøgelse som empiri
Som empiri har jeg valgt at udarbejde et spørgeskema, da studiet jeg fandt mest relevant, ikke direkte behandler min vinkel på emnet. Studiets formål var at undersøge fædres oplevelse af hjemmefødsel (Jouhki, Suominen & Åstedt-Kurki, 2014:2) og ikke
forskellen mellem deres oplevelse på hospitalsfødsler og hjemmefødsler. Derfor har jeg
i stedet valgt primært at anvende studiet i min diskussion for at holde mine resultater fra
spørgeskemaet op mod tidligere genereret empiri.
Spørgeskemaundersøgelser vil ofte være fordelagtige i kvantitative undersøgelser, men
kan både bruges kvantitativt og kvalitativt (Thisted, 2012:99). For at spørgeskemaet kan
betegnes som en valid kvantitativ undersøgelse, vil de overordnede træk bestå i at få
oplysninger om mange respondenter (ibid.:96-97). Svarmulighederne vil være fastlagt
på forhånd og stile efter at forklare årsagssammenhænge (ibid.). Derimod tilstræber den
kvalitative metode at opnå mange oplysninger om få undersøgelsesenheder, hvor ønsket
er, at opnå forståelse for det særlige gennem metoder med åbne svar- og
tolkningsmuligheder (ibid.). Da mit spørgeskema netop omhandler fædres oplevelse, og
spørgsmålene er åbne med plads til yderligere uddybning, vil mit spørgeskema betegnes
som kvalitativt (Petersen & de Muckadell, 2014:132-133).
Spørgeskemaet udgør to spørgsmål omhandlende fædres oplevelse af deres tilstedeværelse og rolle ved henholdsvis hospitalsfødsel og hjemmefødsel (bilag 3:3).
5.2.2. OAS som teori
Jeg bestræber mig på gennem professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovskys
(1923-1994) teori om OAS fra bogen Helbredets mysterium; at tåle stress og forblive
rask, at analysere og fortolke min empiri.
Antonovsky forsøgte gennem sin teori om OAS, at beskrive ”[...] en måde at se verden
… som forudsigelig og begribelig […]” (Antonovsky, 2000:34). Hans definition af OAS
blev derfor:
11 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den
udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også
dynamisk følelse af tillid til, at de stimuli, der kommer fra ens indre og
ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; der står
tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i
(ibid.:37).
Ud fra min forforståelse for fædres oplevelse af deres rolle ved fødsler mener jeg, at
disse pointer i Antonovskys definition og dermed dele af hans teori har betydning for,
hvordan fædre ser tilbage på fødsler. Jeg ønsker derfor at identificere den følelse af tillid
til stimuli fædre oplever ved en fødsel og om disse opleves som strukturerede,
forudsigelige og forståelige; om fædrene oplever tilstrækkeligt med ressourcer for at
kunne klare de krav der stilles, enten fra dem selv eller fra andre, og at disse krav føles
værd at engagere sig i. Ved anvendelse af Antonovskys teori, vil jeg forsøge at analysere de fædres udsagn, jeg identificerer gennem min empiri.
5.3. Videnskabsteoretiske overvejelser
Da jeg som tidligere skrevet ønsker at opnå en forståelse for fædres oplevelse af fødsler,
bygger projektet på humanvidenskaben (Malterud, 2011:28). Humanvidenskaben er en
af videnskabens tre hovedområder, som overordnet består af natur- samfunds- og
humanvidenskaben (Birkler, 2009:45).
Humanvidenskaben bygger på det ideografiske perspektiv, som omhandler det særegne
– det som ikke med det helt samme resultat kan gentages (ibid.:47-48). Derudover bygger humanvidenskaben på den fænomenologiske og hermeneutiske grundposition
(ibid.:47). Med baggrund i fænomenologien er målet ”[…] at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden” (ibid.:108), hvor
hermeneutikken søger at ”Skabe bevidsthed om for-forståelsen i tilknytning til forståelsens objekt” (ibid.:103).
5.3.1. Fænomenologi
Fænomenologi betyder ”[…] læren om det, som kommer til syne […]” (Petersen & de
Muckadell, 2014:141) og ifølge fænomenologiens grundlægger, Edmund Husserl
(1859-1938), er det, at forholde sig til verden, uadskilleligt med hvordan verden udfol-
12 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” der sig i form af meningsfulde helheder (ibid.:141). Ifølge Husserl er et menneskes bevidsthed altid rettet mod noget og dermed angiver han nøgleordet ”intentionalitet”
(Birkler, 2009:104). I begrebet intentionalitet ligger, at man ikke kan splitte den oplevede (intentio) og det oplevede (intentum) (ibid:104). En oplevelse konstitueres og består af relationen mellem intentio og intentum (ibid:105).
Husserl taler altså om helheden og afgrænser sig dermed fra overfladiske og hermed
splittede forestillinger (Petersen & de Muckadell, 2014:141). For at kunne afgrænse sig
fra overfladiske og splittede forestillinger og dermed ikke tage noget for givet, skal man
ifølge Husserl sætte sin forforståelse i parentes (kaldet ”epoché”) og i stedet fokusere på
hvordan bevidstheden forstår ting (kaldet ”essens”) (ibid.). Ved at fokusere på
bevidstheden, vil menneskets livsverden, som udgør en meningshelhed af menneskets
tanker og handlinger, kunne undersøges (ibid.). For reelt set at kunne udforske et
menneskes livsverden, som personen præcist oplever det, forsøges altså at sætte sin
egen forforståelse i parentes, så man derved kan opnå ”[…] en erkendelse af, hvordan
noget opleves og giver mening for et individ” (ibid.).
I mit projekt vil jeg forsøge at opnå forståelse for, hvordan fædre oplever forskellen i
deres rolle ved henholdsvis hospitalsfødsler og hjemmefødsler. Jeg vil hermed forsøge
at sætte min egen forforståelse i parentes, for så vidt muligt at få et reelt billede af
fædrenes livsverden og det meningsindhold denne indeholder. Dog ved jeg at i enhver
fortolkning af noget, vil fordomme – altså forventninger og formeninger have en indflydelse (Birkler, 2009:96-97). Disse fordomme er indholdet i vores forforståelse
(ibid.:96). For at forklare begrebet forforståelse, er hermeneutikken væsentlig (ibid.:95102).
5.3.2. Hermeneutik
Da mit projekt, ifølge Birkler (2009:95) altid vil være påvirket af min forforståelse, vil
projektet derfor også være baseret på hermeneutikken, som er læren om forståelse. Det
mest væsentlige nøgleord inden for hermeneutikken er begrebet forforståelse (ibid.:96).
For at forstå nøgleordet anvendes den hermeneutiske cirkel (ibid.:98). Essensen er, at
forståelsen altid skabes gennem forforståelsen: ”Det, jeg forstår, kan jeg kun forstå på
baggrund af det, jeg allerede forstår” (ibid.). Det centrale i den hermeneutiske cirkel er,
at man starter med én helhedsforståelse, hvorefter man gennem en undersøgelse af
denne, muligvis vil opnå en ændret delforståelse, hvilket igen leder frem til en ny
13 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” helhedsforståelse osv. (ibid.:98-99). Der er altså et cirkulært forhold mellem
helhedsforståelsen (forforståelsen) og delforståelsen (forståelsen) (ibid.:98-101).
Som skrevet i ovenstående afsnit, er forforståelsens indhold fordomme og i dette projekt
de forventninger og formeninger jeg har til problemformuleringen, hvilket danner det
synsfelt jeg ser, oplever og fortolker ud fra (ibid.:96-97). I arbejdet med projektet skal
jeg derfor være opmærksom på, at min forforståelse, om at fædre oplever deres rolle
ved en hjemmefødsel som mere nærværende, end deres rolle ved en fødsel på hospital,
kan præge besvarelsen af problemformuleringen (ibid.:96-98).
I forhold til mit projekt kommer den hermeneutiske cirkel til udtryk i analysen og
diskussionen, da teori og empiri først er forstået hver for sig, hvorefter en helhedsforståelse af disse er opnået. Igennem udarbejdelsen af analyse og diskussion, opnås forskellige delforståelser i form af, at dele af empirien analyseres og diskuteres med dele af
Antonovskys teori om OAS. Her vil mine fordomme og dermed min helhedsforståelse
af fædres oplevelse af deres rolle ved fødsler udvides, hvilket vil give mig en ny
delforståelse af denne. I projektets konklusion opnås derpå en helhedsforståelse af disse
dele i forhold til problemformuleringen. Jeg forventer derfor, at min forforståelse for
fædres oplevelse af deres rolle ved fødsler, bliver udvidet gennem arbejdet med
problemformuleringen.
5.4. Disposition for projektet
Formålet med projektet er at kunne få en større forståelse for fædres oplevelse af
forskellen på deres rolle ved henholdsvis hospitals- og hjemmefødsel. Dette vil jeg gøre
gennem arbejde med og analyse af min teori og empiri, som udgør Antonovskys teori
omkring OAS og et selvgenereret kvalitativt spørgeskema til fædre.
Først vil jeg præsentere min teori om OAS med væsentlige og relevante begreber og
perspektiver. Herefter vil jeg besvare første del af problemformuleringen ved at beskrive, begrunde og analysere min selvgenerede empiri.
Dernæst vil jeg besvare anden del af problemformuleringen ud fra analyse og
sammenkobling af den fremstillede teori og empiri.
I diskussionen ønsker jeg at fortolke og nuancere de resultater jeg finder, ved at holde
disse op mod resultaterne fra det finske studie af Jouhki, Souminen & Åstedt-Kurki
(2014) og den virkelighed jeg er en del af.
14 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” Som svar på problemformuleringen, vil jeg på baggrund af min analyse og diskussion
opstille en konklusion på mit samlede projekt.
Til slut vil jeg i en perspektivering sætte mine resultater ind i en større sammenhæng,
hvor jeg inddrager officielle instrukser for jordemødre for at pege på, hvor mine resultater fremover vil kunne have relevans for praksis.
6. Præsentation af teori - OAS
I det følgende afsnit vil jeg redegøre for og begrunde mit valg af teori. Her vil jeg
præsentere begrebet ”Oplevelsen af sammenhæng” og hovedelementerne heri:
begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed, som jeg finder relevant til at besvare
min problemformulering med.
6.1. Aaron Antonovsky
Aaron Antonovsky (1923-1994), var Kunin-Lunefeld-professor i medicinsk sociologi
og studieleder ved Instituttet for Sundhedssociologi ved Det sundhedsvidenskabelige
Fakultet, Ben Gurion University of the Negev, Beersheva, Israel (Antonovsky, 2000:9).
I 1979 og 1987 udgav han 2 bøger, som kastede et nyt lys over sygdom og sundhed
(Jensen & Johnsen, 2005:84). Gennem en undersøgelse af israelske kvinders
sundhedstilstand i 1970 blev han opmærksom på den interessante omstændighed, at
nogle mennesker formår at opretholde et rimeligt helbred trods svære prøvelser (Antonovsky, 2000:11). Dette bidrog til, at Antonovsky sidenhen genererede den
salutogenetiske model (ibid.). Han satte hermed en ny drejning på den typiske
patogenetiske synsvinkel: ”[…] at forklare, hvorfor mennesker bliver syge […]”
(ibid.:12) og fokuserede derimod på den salutogenetiske synsvinkel: ”[…] Hvorfor
befinder mennesker sig i den positive ende af kontinuet godt helbred-dårligt helbred?”
(ibid.).
Antonovsky fandt imidlertid frem til et begreb, der kunne begrunde denne nye synsvinkel og kaldte den for oplevelsen af sammenhæng (OAS) (ibid.).
6.1.1. Stress-faktorer
Antonovsky talte om menneskelige prøvelser, som en stress-faktor (Antonovsky,
2000:48). Ifølge ham er en stress-faktor en spændingstilstand i en livssituation, som
ikke nødvendigvis altid er negativ (ibid.), men som både kan være kroniske stressfakto-
15 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” rer, væsentlige livsbegivenheder (fx en fødsel) og akutte, daglige irritationsmomenter
(ibid.:47). Antonovsky satte nogle overordnede modstandsressourcer-modstandsunderskud op, som et samlet begreb der kan medvirke eller modvirke det at mestre en stressfaktor (ibid.:46). Det samlede begreb indbefatter rigdom, jegstyrke, kulturel stabilitet,
etc. og ved hver af disse vil et individ befinde sig på et kontinuum (ibid.:47). Pointen er,
at jo højere man befinder sig på kontinuet, jo bedre modstandsressource har man og
dermed en større mulighed for at mestre en stress-faktor, som da skaber, samt styrker en
stærk OAS (ibid.:46-47).
Hvad karakteriserer så de mennesker, der formår at håndtere disse stress-faktorer og
som (for)bliver sunde? – det er det interessante som Antonovsky undersøgte (Jensen &
Johnsen, 2005:88).
6.1.2. Oplevelsen af sammenhæng
Ifølge Antonovsky, skaber og styrker man altså en stærk OAS ved at befinde sig højt på
kontinuet (ibid.) Gennem studier fandt Antonovsky imidlertid tre gentagne temaer
(ibid.:34). I studierne hang en stærk OAS sammen med en høj score på disse tre temaer,
som stod i skarp kontrast til personerne med en svag OAS (ibid.). Disse tre temaer
definerede han som kernekomponenterne i OAS: begribelighed, håndtérbarhed og
meningsfuldhed (ibid.:34).
Begribelighed opleves ifølge Antonovsky, når et menneske gennem en stress-faktor
møder indre og ydre stimuli som kognitivt forståelige (ibid.:35). At det der sker er ordnet, sammenhængende og struktureret og ikke mindst, at det er forudsigeligt eller senere
lader sig forklare (ibid.:35).
Håndtérbarhed opleves ifølge Antonovsky, når et menneske, der gennemlever en stressfaktor har tilgængelige ressourcer, som fx kan være støtte fra andre og hermed kan klare
de krav der stilles (ibid.:35-36). Man føler sig ikke som offer for omstændighederne
eller uretfærdigt behandlet (ibid.). Man er da i stand til at håndtere de uheldige ting, der
forekommer i ens tilværelse uden fortsat at sørge over disse (ibid.).
Meningsfuldhed kommer gennem Antonovskys teori til udtryk, når et menneske gennem en stress-faktor oplever, at denne er værd at engagere sig i (ibid.). Personen vil
nærmere opleve stress-faktoren, som en udfordring man glæder sig over end som en
byrde (ibid.). Der vil hos disse personer være områder i deres liv, som følelsesmæssigt
betyder noget for dem – som giver mening (ibid.). Meningsfuldhed indebærer motivatio-
16 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” nen til livet da komponenten ifølge Antonovsky er motivationselementet for selve
begrebet OAS (ibid.).
6.1.3. Begrundelse
Jeg skal som jordemoder ifølge Svangreomsorgen, arbejde sundhedsfremmende,
forebyggende og behandlende samt styrke og bistå ikke kun kvinden, men også hendes
partner/familie under hele forløbet (Sundhedsstyrelsen, 2013:16). Herigennem er målet,
at forløbet opleves som sammenhængende (ibid.). Da Antonovskys teori om OAS handler om at opleve en stress-faktor (i denne sammenhæng en fødsel), som begribeligt
sammenhængende, støttende, håndtérbar og meningsfuld (Antonovsky, 2000:34-36),
mener jeg, at netop teorien om OAS er relevant til belysning af min problemformulering. Ved hjælp af teorien, vurderer jeg, at jeg som jordemoder kan bidrage til at også
fædre gennemlever fødslen ”[…] som en sammenhængende, naturlig livsproces med
mulighed for personlig udvikling og tryghed” (Sundhedsstyrelsen, 2013:16).
7. Præsentation af empiri - metode
I følgende afsnit vil jeg udfolde hvordan, jeg indsamlede den data, der udgør min empiri, og hvilke overvejelser jeg gjorde mig i den forbindelse.
7.1. Begrundelse for generering af egen empiri
Gennem min søgning og gennemlæsning af eksisterende studier, fandt jeg ikke direkte
noget materiale, der kunne besvare min problemformulering. Da min vinkel på emnet
om forskellen på fædres oplevelse af deres rolle ved henholdsvis hospitalsfødsler og
hjemmefødsler ikke efter min overbevisning er undersøgt, fandt jeg det derfor interessant og yderst jordemoderfaglig relevant at undersøge dette.
7.2. Indsamling af data
Da jeg valgte at lave et kvalitativt spørgeskema som empiri og grundlag for mit projekt,
gjorde jeg mig nogle overvejelser om, hvorfra denne data skulle genereres. Jeg havde
forskellige tanker, fx indsamling ved hjælp af hjemmefødselsprotokollen fra Sydvestjysk Sygehus. Jeg valgte imidlertid at bruge det sociale netværk Facebook, som forum
for mit spørgeskema. Dette med begrundelse i, at Facebook antagelig omfatter en bredere population fordelt ud over alle aldre over hele landet. På Facebook, fandt jeg gruppen ”Hjemmefødsel”, bestående primært af kvinder, som jeg ikke selv er personligt be-
17 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” kendt med. De har alle en eller anden forbindelse til hjemmefødsel enten som
hjemmefødere, jordemødre, eller interesserede af anden årsag. Gruppen består af en
bred blanding aldersmæssigt, socioøkonomisk, samt geografisk. Gennem kvinderne i
gruppen kunne jeg nå ud til de mænd, der både har oplevet en hospitalsfødsel og
hjemmefødsel.
Spørgeskemaet blev udarbejdet ved hjælp af hjemmesiden www.surveymonkey.com,
der er oprettet med henblik på spørgeskemaer (Goldberg et al, 2009-2015). Gennem
brug af hjemmesiden hemmeliggøres respondenternes e-mailadresser, hvormed de
indsamlede svar er anonyme. Gennem et link på Facebook-gruppen blev respondenterne
ført til hjemmesiden for spørgeskemaet og kunne besvare spørgsmålene anonymt. De
færdige besvarelser blev efterfølgende lagret på ”min side” på
www.surveymonkey.com. Ingen navne eller e-mailadresser var derfor tilgængelige for
mig, da svarene herefter blev analyseret.
7.3 Dataindsamling
7.3.1. Rammerne
Spørgeskemaet blev offentliggjort og lagt ud d. 13. April, 2015 kl. 21.40 i gruppen på
Facebook kaldet Hjemmefødsel. Sidste svarfrist på spørgeskemaet, var d. 26. April 2015
kl. 20.00. I mellemtiden lagde jeg af to omgange en reminder ud på gruppen i håb om
flere tilbagemeldinger.
7.3.2. Formålet
Formålet med spørgeskemaet var at indsamle kvalitativ empiri og ud fra denne analysere fædres oplevelse af deres rolle ved fødsler. Fædrene blev både spurgt ind til deres
oplevelse af deres tilstedeværelse ved hjemmefødslen og deres rolle ved både
hospitalsfødslen og hjemmefødslen (bilag 3:3).
7.3.3. Forudsætning for at deltage i spørgeskemaundersøgelsen
Da mit formål var at undersøge forskellen i fædres oplevelse af deres rolle mellem
hospitalsfødsler og hjemmefødsler, var kravet til deltagelse i undersøgelsen, at
respondenterne var fædre og mindst havde oplevet både én hospitalsfødsel og én
hjemmefødsel (bilag 3 og 4).
18 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 7.3.4. Etik
I introduktionen til spørgeskemaet blev studiets formål beskrevet, og respondenterne
blev forsikret om, at deres informationer og svar blev behandlet fortroligt og anonymt
(bilag 3:1). Dette er i henhold til Persondataloven § 28 stk. 1 omkring oplysningspligt
for den registrerede (LOV nr. 429 af 31/05/2000) og i overensstemmelse med Krav efter
persondataloven til sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter omhandlende
elektroniske og manuelle oplysninger (Datatilsynet (red.), 2015).
Ved anvendelse af hjemmesiden www.surveymonkey.dk, forblev respondenterne anonyme gennem hele processen, hvilket er i overensstemmelse med Krav efter
persondataloven til sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter (Datatilsynet (red.),
2015).
7.3.5. Forforståelse
En forskers forforståelse kan sammenlignes med en rygsæk, man altid har
med sig. Indholdet i denne rygsæk kan være en hjælp og støtte, kan give
næring og udvikling til forståelsen af feltet, men den kan også være en
hindring for at se andre perspektiver i feltet, end de forskeren i forvejen
havde forestillet sig. (Hovmand & Præstegaard, 2002).
Mine egne erfaringer, faglige perspektiv, antagelser og teoretiske grundlag har givet
mig en indsigt i det genstandsfelt, jeg ønsker at udforske (Malterud, 2011:40). Samtidig
har de antagelser, jeg har gjort mig for netop dette forskningsfelt, motiveret drivkraften i
mig (Hovmand & Præstegaard, 2002).
Den undren og antagelse jeg erfarede i forbindelse med farens udtalelse ved
hjemmefødslen, jeg medvirkede til, som lød omtrent således: ”Jeg følte mig mindre som
en del af fødslen hjemme end til de to tidligere fødsler på hospital”, har været den helt
centrale drivkraft for netop mit projekt. Forinden hjemmefødslen jeg overværede, havde
jeg en helt klar antagelse af, at en hjemmefødsel er ramme for nærvær, tryghed, omsorg,
tid, ro og tilstedeværelse. Ved hjemmefødslen jeg overværede, blev min antagelse sat i
et nyt lys, hvilket gav mig en ny delforståelse. Denne delforståelse blev således en ny
forforståelse for min udforskning i og med, at det er mine antagelser og erfaringer, der
ligger til grund for mine forudtagede holdninger og forståelse for fædres oplevelse af
deres rolle ved henholdsvis hospitalsfødsel og hjemmefødsel (Birkler, 2009:98).
19 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 7.4. Uddybning af analysemetode
Til analyse af svarene fra spørgeskemaet, har jeg valgt, at anvende Giorgis
fænomenologiske analysemetode, som er velegnet til analyse af kvalitative data (Malterud, 2011:87). Malteruds fremstilling af Giorgis formål med metoden lyder: ”[…] å
utvikle kunnskap om informantens erfaringer og livsverden innenfor et bestemt felt”
(ibid.:97). Det bestræbes at lede efter essenser og væsentlige kendetegn og sætte sin
egen forforståelse i parentes, hvilket jeg har forsøgt at gøre på baggrund af
fænomenologien (ibid.). Dog vil jeg altid have en indflydelse på materialet, når jeg ønsker at opnå en forståelse (ibid.). Ifølge hermeneutikken vil min forståelse være en måde
for mig at være til stede på og dermed ikke bare en metode, men mere en betingelse
(Birkler, 2009:95). Derfor har jeg gennem analysen brugt en projektlog, hvor jeg løbende skrev alle mine tanker, overvejelser og fortolkninger ned i forhold til tematisering
og kodning af svarene. Herved har jeg bevidstgjort mig selv og min forforståelse. Ved
anvendelse af en projektlog kunne jeg gennem arbejdet med analysen gå tilbage og forstå, hvorfor jeg kategoriserede, som jeg gjorde (Malterud, 2011:51). På denne måde
ville jeg nemmere kunne forebygge, at jeg forfulgte min forforståelse (ibid.) og hermed
kunne sætte parentes om denne.
Ifølge Malterud (2011) beskriver Giorgi den fænomenologiske analysemetode gennem
4 trin:
1) at få et helhedsindtryk, hvor formålet ikke er at finde detaljer, men få et overblik;
2) at identificere meningsdannende enheder, hvor den relevante del af materialet
organiseres, og det der kan belyse min problemformulering sorteres;
3) at abstrahere indholdet i de enkelte meningsdannende enheder og kode disse i
subgrupper;
4) at sammenfatte betydningen af delene, så det repræsenterer et gyldigt resultat
(ibid.:98-109).
20 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 8. Præsentation af empiri - analyse
I dette afsnit vil jeg beskrive min analyse af empirien, der udgør mit selvgenerede
spørgeskema omhandlende fædres oplevelse af forskellen på deres rolle mellem
hospitalsfødsel og hjemmefødsel. Til analyse heraf, har jeg anvendt Giorgis
fænomenologiske analysemetode, som jeg har fundet i Kirsti Malteruds bog fra 2011:
”Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring”.
Efter endt svarfrist for spørgeskemaet, var der kommet 20 besvarelser. Dog var det kun
de 10 ud af de 20 respondenter, der havde svaret på selve spørgsmålene. Resten af
respondenterne havde kun udfyldt oplysninger.
8.1 Tabel 1 – Oplysninger om de 10 fædre der svarede på spørgsmålene
Respondent
nummer
Alder
Beskæftigelse
Landsdel
1
4
6
8
12
14
15
17
18
19
39
42
34
34
26
27
41
41
31
54
Læge
Selvstændig
Studerende
Indkøb
Sælger
Ernæringsassistent elev
Geolog
Glarmester
Ingeniør
Ejendomsfunktionær
København
Nordjylland
Nordjylland
Fyn
Sønderjylland
Sjælland
Nordsjælland
Nordsjælland
Østjylland
Midtjylland
Antal år/mdr.
siden sidste fødsel
3 år
4,5 år
4
1
5 uger + 2,8 år
3
8
4 mdr.
2
7 år
8.2. Sociodemokratiske baggrundsoplysninger om respondenterne
Aldersspredningen på begge grupper (med- og uden besvarelser) er bred: fra 26 til 54
år, hvor den gennemsnitlige alder ligger omkring 36 år. Der ses også en bred
beskæftigelsesrate, som bl.a. indebærer både en studerende, en selvstændig, en glarmester, en ingeniør og en læge og som ikke umiddelbart viser en forskel mellem grupperne. Oplysninger om landsdel, viser en fin spredning. Her ses der heller ingen markant forskel mellem de to grupper.
Antal måneder/år siden sidste fødsel er svær at analysere, da 7 ud af de 20 respondenter
kun har svaret med et tal og ikke beskrevet om tallet angav måneder eller år. Hvis der
21 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” udelukkende ses på dem, der har svaret med angivelse af måneder/år, findes at de fleste
fædre har oplevet deres sidste fødsel inden for det sidste år.
Ud fra disse oplysninger finder jeg ikke nogen antydning af forskel mellem de to grupper, der henholdsvis har/ikke har svaret på spørgsmålene.
8.3. Analysen af tilbagemeldingerne
Gennem Giorgis fænomenologiske analysemetode har jeg analyseret besvarelserne fra
mit spørgeskema og hermed kommet frem til nogle resultater. Nedenfor vil jeg forklare,
hvordan jeg har jeg gjort.
8.3.1. De fire trin
Ved at gennemlæse materialet fik jeg et helhedsindtryk af emnet (Malterud, 2011:98).
Først da jeg havde læst hele materialet igennem, fandt jeg de foreløbige temaer, som
gav indtryk gennem læsningen (ibid.). Jeg gennemgik herefter hvert tema for at opspore
hvad der mentes og hvordan temaet kunne medvirke til, at belyse min problemformulering (ibid.).
I andet trin fandt jeg gennem en systematisk gennemgang de meningsbærende enheder i
teksten (ibid.:100). Disse meningsbærende enheder viste tekstelementer, der havde
sammenhæng med de foreløbige temaer fra første trin i analysen (ibid.:101). Med temaerne i baghovedet udpegede jeg dele af teksten, hvilke jeg mærkede med en kode, som
samlede de forskellige tekstbidder, der havde noget til fælles (ibid.). Igennem arbejdet
fandt jeg sammenligninger og forskelle mellem de forskellige temaer og koder, hvor
også min forforståelse blev taget i betragtning ved at frasortere de temaer, som viste sig
at adskille sig fra de andre og måske havde sneget sig ind pga. min egen forforståelse
(ibid.:101-102). Det var vigtigt at stille spørgsmålstegn ved hver kategori og de begreber de repræsenterede, for at uddybe hvad der mentes (ibid.:104). Hertil brugte jeg
projektloggen, hvor jeg skrev de definitioner af koderne ind, som jeg fandt relevant.
I tredje trin omskrev jeg den konkrete betydning af teksterne i hver kodegruppe til abstrakt mening (ibid.:105). Herefter opdelte jeg hver kodegruppe i subgrupper, som beskrev forskellige meningsperspektiver i kodegruppen (ibid.). Dernæst omsatte jeg de
meningsbærende enheder til et mere generelt notat - et kunstigt citat, hvilket også kaldes
et kondensat. Kondensatet skulle bruges i fjerde trin som et afsæt for
resultatpræsentationen, hvor det skulle repræsentere hver af respondenterne og helst
være så tro mod deres udsagn som muligt (ibid.). Til sidst udvalgte jeg et eller flere
22 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” guldcitater i hver subgruppe, som bedst illustrerede essensen af de meningsbærende
enheder (ibid.:107).
Fjerde trin i analysen handler om at rekontekstualisere, altså at sætte alle delene sammen igen (ibid.). Her sammenfattede jeg alle de kunstige citater, for at ”[…] legge
grunnlag for nye beskrivelser eller begreper […]” (ibid.). Målet var stadig at være tro
mod respondenterne, men samtidig give læseren et indblik og en tillid til resultaterne
(ibid.). Herefter vurderede jeg loyaliteten af de fremkomne resultater op mod den
oprindelige kontekst, de var undersøgt ud fra.
Dernæst udarbejdede jeg ud fra hver kodegruppe en analytisk tekst, som tog afsæt i
kondensatet og udvalgte citater (ibid.). Jeg gav hver enkelt subgruppe sit eget afsnit med
en tekst, som indeholdte essenser fra flere udsagn (ibid.). Den sammenfattede tekst
repræsenterede mine resultater fra spørgeskemaundersøgelsen (ibid.:108). Ved hvert
resultat vurderede jeg, om de guldcitater jeg havde fundet i forrige trin, gav et eksempel
og en beskrivelse af resultatet (ibid.). Herefter udtænkte jeg en sammenfattende overskrift for hver tekstgruppe (ibid.).
Til sidst validerede jeg resultaterne ved at rekonstektualisere dem op mod det oprindelige materiale (ibid.:109). Ved at lede efter data som modsagde de resultater jeg var
kommet frem til, og ved at vurdere fundene op mod eksisterende empiri, kunne jeg
udfordre validiteten (ibid.). Her var det også relevant, om resultaterne havde givet nye
perspektiver på emnet (ibid.).
9. Præsentation af empiri - Resultater
Resultaterne er baseret på 10 fædres svar på spørgeskemaet omhandlende fædres oplevelse af forskellen på deres rolle ved henholdsvis hospitalsfødsel og hjemmefødsel.
Gennem Giorgis fænomenologiske analysemetode har jeg fundet frem til et fællesbegreb, der koncentrerer det vigtigste fra alle fundene i analysen (Malterud, 2011:109).
Dette fællesbegreb er blevet sammenfattet til en titel: ”Hjemmets rolige ægthed op imod
hospitalets styrende pression”.
Det gennemgående tema for fædrenes oplevelse er, at de ved hjemmefødslerne oplevede
en følelse af ro, afslappethed, naturlighed og nærvær. Ud fra fædrenes beskrivelser af
hospitalsfødslerne er konklusionen, at oplevelsen her bar præg af tilsidesættelse, pres,
uro og styring.
23 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” Resultatet af fædres oplevelse af forskellen mellem hospitalsfødsel og hjemmefødsel,
kan inddeles i 5 kodegrupper med tilsammen 14 subgrupper. Disse resultater fremlægges nedenfor.
9.1. ”Hjemmets rolige ægthed op imod hospitalets styrende pression”
9.1.1. En hjemlig ro
En helt essentiel pointe hos fædrene var den uforstyrrede fred, der herskede ved at befinde sig hjemme under fødslen. En enkelt far beskrev hjemmefødslen som stressende,
da den var uplanlagt, men generelt gav det at være i vante omgivelser og at være fri for
lys og lyd fra maskiner samt at have overblikket, en oplevelse af tryghed. En far skildrede denne tryghed som ægte og hjertelig.
Et par fædre beskrev også hospitalsfødslen som rolig og behagelig, men gav samtidig
udtryk for større begejstring for hjemmefødsel.
Uforstyrret
Mange fædre følte en ro i forbindelse med deres oplevelse af hjemmefødslen.
Påvirkninger i form af maskiner, der bipper og lyser forstyrrede ikke og skabte dermed
en fredfyldt begivenhed.
”Roligt, trygt og med overblik.” (R4)
Bekymringer
Fædrene synes det var afslappende at være hjemme, hvor de havde overblikket og følte
sig trygge.
En far slappede mere af på hospitalet, idét hjemmefødslen blev meget kaotisk, fordi den
var uplanlagt.
”[…] afslappet ,. Det var rart bare at kunne slappe af i sin sofa bag efter i stedet for
sygehuset” (R12)
”jeg slappede mere af da vi var på hospitalet […]” - uplanlagt hjemmefødsel (R14)
Tryghed
En vigtig del af oplevelsen for fædrene ved at være hjemme var, at de befandt sig i
vante omgivelser og vidste, hvor tingene var. Jordemoderen skabte en følelse af tryghed, da hun ikke var bange og var god til at fortælle, hvad der skulle ske.
”[…] vi kunne bevæge os rundt i huset i kendte omgivelser.” (R18)
24 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 9.1.2. Tilstedeværelse frem for tilbageholdelse
For flere af fædrenes oplevelse med deres tilstedeværelse blev hjemmefødslen rum for
en helt anden deltagelse. En far fortæller, at han kunne bidrage både praktisk og mentalt, og at der var mere plads til at tale sammen. Nogle fædre havde følelsen af at skulle
holde sig tilbage på hospitalet, hvorimod de ved hjemmefødslen kunne være en hjælp
og generelt være mere nærværende.
Være nært deltagende
Flere fædre kunne være nærværende og deltagende til hjemmefødslen og blev dermed
en stor del af den. Da der ikke var så mange forskellige mennesker, var det nemmere at
komme til. En far kunne ligge sammen med sin kone i deres seng; hjemme følte han sig
tættere på hele fødselssituationen end på hospitalet.
”[…] det var langt mere nærværende at være hjemme.” (R8)
”På hospitalet var jeg mere pårørende, hjemme var jeg deltagende.” (R1)
Hjælpe
Fædrene følte, at de var en større hjælp til hjemmefødslen, selvom de hjalp til begge
steder. Flere fædre havde en praktisk rolle ved hjemmefødslerne, hvor de kunne bidrage
med deres hjælp, da de var på hjemmebane. De skulle både servicere, afhjælpe kæresten
når hun havde veer men også være fødselshjælper, hvor fx jordemoderen rakte babyen
til en far, og han klippede navlestrengen.
”Jeg var dog en langt større hjælpe hjemme.” (R8)
”Min rolle var mere praktisk derhjemme fordi vi har flere børn der lige skal serviceres.” (R17)
Holde sig i baggrunden
På hospitalet følte nogle fædre sig i vejen, og holdte sig derfor tilbage. De følte sig mest
som en pårørende – en smerte-trøster.
”Som far er man i vejen […]” – om fødsel på hospital (R15)
9.1.3. At få hjælp eller blive styret
At have andres hjælp hos sig under fødslen, beskrives af fædrene som en stor tryghed.
”Andre” kunne både indbefatte jordemoder, familie og venner. En far fortæller, at de,
ved deres 2. fødsel på sygehus havde en doula med, som hjalp meget. Han beskriver
25 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” også jordemoderens venlighed som værende af stor betydning. Jordemoderen kunne
med sit væsen skabe en oplevelse af ro og tryghed. Derimod havde flere af fædrene en
oplevelse af, at hospitalet var underlagt en konstant frygt og pression.
Få hænder
At stå som far med det hele alene gav en følelse stress.
Dog kunne det, at der ved hjemmefødslen ikke var lige så mange forskellige mennesker
som på hospitalet, give flere fædre plads til, at komme til og at være tæt på.
”jeg var lidt stressede over at stå med det alene til der kom en og kunne hjælpe mig
[…]” – om uplanlagt hjemmefødsel (R14)
”Der var alene jordmoderen og mig, hvilket automatisk gør at det er nemmere at
komme til, hvilket man også er nød til.” (R18)
Nærtståendes deltagelse
Flere fædre havde stor gavn af den hjælp, som de fik fra andre pårørende. Både mentalt
men også lige der, hvor behovet var.
En far nævnte, at det var dejligt, at deres drenge kunne være med lige efter fødslen.
”[…] svigermor tog billeder og min kones moster hjalp hvor behov var.” (R12)
Jordemoderens påvirkning
Det havde stor betydning, om jordemoderen var sød eller uvenlig. En far nævner, at han
foretrækker én jordemoder frem for fire overlappende, men da der til en anden
hjemmefødsel kom to jordemødre, var de der ifølge denne far som en hjælp og ikke som
styrende. En tredje far beskriver, at han havde det rart med jordemoderen, da hun havde
en god indføling med deres indstilling til livet. Hun var god til at fortælle, hvad der
skulle ske, hvilket skabte en ro og en tillid. Jordemoderen viste en tiltro til forløbet, ved
ikke at være bange for døden.
”[…] den jordemoder der ikke havde vagt kom alligevel […] så vi havde begge to
[jordemødre] hos os.” (R4)
”Hun [jordemoderen] var ikke bange for døden, og det gjorde hele oplevelsen ægte og
hjertelig.” (R19)
26 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” Negativ magt
Flere fædre følte sig tvunget til uønskede valg, da forløbet på hospitalet blev styret af
andre. En far oplevede at blive sat i et ultimatum, hvor han endte med selv at fremskynde fødslen ved hjælp af zoneterapi for at undgå et decideret lægeindgreb.
”[…] forløbet styres af læger.” (R15)
9.1.4. Naturens eller behandlingsmådernes gang
Som en kort beskrivelse fremstillede flere fædre de to forskellige former for fødsler som
modsætningerne: naturlig og unaturlig.
En af fædrene beskrev hjemmefødslen som næsten en spirituel oplevelse. Naturen kom
med sin egen lykønskning i form af hjortebrøl en halv time før fødslen, og da barnet
blev født samme sted, som det blev undfanget, gav det pludselig mening.
Nogle af fædrene oplevede, at fødslen på hospitalet blev styret, og procedurer forhastede den ellers naturlige proces. Ved hjemmefødslen fik naturen lov, og dermed var der
en mening med forløbet.
Meningsfyldt
Mange af fædrene beskrev oplevelsen af hjemmefødsel som meget fredfyldt; så ægte og
hjertelig, da det hele hang godt sammen. En far kunne ligge hos sin kone. Det var så
naturligt, og da hjortene ved én af hjemmefødslerne besynderligt nok begyndte at brøle,
gav dette en følelse af også naturens medvirken. Jordemoderen opfangede intuitivt deres
indstilling til livet, hvilket gav hende en rolle som hjælper og ikke som den, der styrerede.
”Meget naturligt.” (R15)
”[…] i stedet skete fødselen i vores dobbeltseng, der hvor undfangelsen jo også havde
fundet sted, så på den måde hang det jo godt sammen.” (R19)
Unaturligt
Nogle fædre følte, at der var megen frygt og pression inde på hospitalet. Procedurerne
overtog og styrede forløbet, så både fødselssituationen og amningen blev forhalet. Fædrene ville hellere undgå lægeindgreb og maskiner, der bipper og lyser.
”Hospitalet handler om procedure” (R15)
27 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 9.1.5. Fred eller forstyrrelser i efterforløbet
Flere af fædrene berørte det, at være hjemme i egne omgivelser efter fødslen, som
afslappende. En far oplevede essensen af et barselsforløb på hospitalet, som et sandt
mareridt, men beskriver til gengæld hjemmefødslen, som alt hvad han havde ønsket,
håbet og troet.
Hjemlighed
Beskrivelse af tiden efter fødslen var, at det var fedt at være hjemme, hvor man kunne
slappe af i sin egen sofa og alt var fredfyldt. Det var dejligt ældre søskende kunne være
med lige efter fødslen.
”[…] især bagefter var det fedt at være hjemme i vante omgivelser.” (R18)
Forstyrrelser
På hospitalet følte en far sig efter fødslen udpræget umyndiggjort. Amningen blev
forhalet og dermed forstyrret, så det ifølge denne far endte i et mareridt.
”[…] da fødselen havde fundet sted […] oplevede jeg en udpræget umyndiggørelse […]”
(R19)
10. Analyse af resultater i forhold til OAS
I dette afsnit vil jeg med baggrund i min præsentation af de tre begreber indenfor Antonovskys teori om OAS, forsøge at analysere mine resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Dette vil jeg gøre med henblik på at besvare anden del af min problemformulering,
der lyder: Hvordan kan oplevelsen af sammenhæng øges for fædre, ved henholdsvis
hospitalsfødsler og hjemmefødsler?
10.1 Begribelighed
De afgørende elementer for opnåelse af begribelighed er, ifølge Antonovsky,
sammenligneligt med de fleste fædres oplevelse af hjemmefødsler: rolige, naturlige,
med overblik og at det hang godt sammen (Antonovsky, 2000:35).
For faren, der overværede en uplanlagt hjemmefødsel, kan begribeligheden af oplevelsen have haft stor betydning. Denne far beskriver oplevelsen som stressende, og at han
ikke var forberedt (R14). Dette kan tolkes som modsætning til definitionen for
begribelighed, hvor stimuliene føles ordnet og strukturerede – ikke kaotisk og tilfældige
28 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” (ibid.). Formentlig har oplevelsen, der kom som en overraskelse, været medskyldig i, at
faren ikke havde følelsen af den samme mængde begribelighed, som han ville have haft
hvis hjemmefødslen fx havde været planlagt.
Hospitalsoplevelsen beskrives som et mareridt og som frustrerende, samt at der på
hospitalet hersker en frygt og pression (R4 og R19). Dog beskrives hospitalsfødslerne
også som rolige og behagelige (R4). Dette viser både ligheder og modsætninger med
forudsætningerne for begribelighed (ibid.).
10.2. Håndtérbarhed
Håndtérbarhed opnås ifølge Antonovsky, hvis man kan klare de krav man bliver stillet
overfor ved hjælp af de ressourcer der står til ens rådighed (ibid.:36). Dette ses hos flere
af fædrene ved hjemmefødslen, da de her beskriver sig selv som en langt større hjælp,
mere nærværende og deltagende. De følte mere kontrol over de forhåndenværende
ressourcer, som det fx beskrives i citaterne fra en af fædrene: ”Samtidig var det nemmere at imødekomme behov fra kone og jm da jeg jo vidste hvilke krav og ønsker der
kunne imødekommes” (R17) og ”Kunne bedre føle at jeg hjalp min fødselspartner idet
vi begge var på hjemmebane” (R17). Ved hjemmefødslen har fædrene ifølge
spørgeskemaundersøgelsen større mulighed for at komme på banen og ikke bare ”stå
ved siden af”. Forudsætningen for at opnå håndtérbarhed (ibid.) kan relateres til de
ressourcer, der er til rådighed for fædrene ved en hjemmefødsel: at kende hjemmet, ofte
også kende jordemoderen og have kendskab til, hvad der skal/kan ske, og hvor grænsen
går. Han er her selv vært og en uundværlig ekstra ressource til det praktiske. Faren er
ikke underordnet hospitalets ressourcer og dermed heller ikke offer for omstændighederne (ibid.).
Dog kan følelsen af at være til hjælp også blive overvældende. En far følte sig stresset
over at stå alene og manglede hjælp fra andre (R14). Det tolkes, at han dermed ikke har
haft følelsen af håndtérbarhed, da han ikke havde tilstrækkelige ressourcer til at klare de
krav, han blev stillet overfor (ibid.).
At have ressourcer til rådighed, i form af hjælp fra andre, har ifølge flere af fædrene en
central rolle. To af fædrene beskriver trygheden i andres deltagelse, ved at de havde en
veninde som var uddannet doula, en svigermor og en kones moster med til fødslerne
(R4 og R12). Ved at andre, som de har tillid til, er med til fødslerne, kan de dele kra-
29 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” vene, så de andre også kan hjælpe med at holde kontrol over situationen, og denne følelse af kontrol medfører ifølge Antonovsky håndtérbarhed (ibid.).
Ifølge Antonovsky opleves en stærk følelse af håndtérbarhed bl.a. hvis man ikke føler
sig uretfærdigt behandlet eller som offer for omstændighederne (ibid.), hvilket to af
fædrene formentlig har følt sig på hospitalet, tolket ud fra deres udsagn: ”Som far er
man i vejen […]” (R15) og ”[…] da fødselen havde fundet sted […] oplevede jeg en
udpræget umyndiggørelse […]” (R19). Dermed tolker jeg, at disse fædre formodentlig
ikke har oplevet håndtérbarhed i forbindelse med hospitalsfødslerne.
10.3. Meningsfuldhed
Komponenten meningsfuldhed er ifølge Antonovsky motivationselementet for begrebet
OAS (ibid.). Ifølge Antonovsky, vil en person med en stærk følelse af meningsfuldhed
se udfordringerne som værd at engagere sig i og vil glæde sig over dem, i stedet for at
se dem som byrder (ibid.) Oplevelsen giver da mening i følelsesmæssig og ikke kun
kognitiv forstand (ibid.). Ser man fædrenes udsagn ud fra disse forudsætninger kommer
meningsfuldhed til udtryk flere gange. Fx oplevede faren trods den uplanlagte
hjemmefødsel, at det var rart, at de ældre børn kunne komme ind og se deres søster lige
efter hun var født (R14). En anden far oplevede fødslen som meningsfuld selvom den
ikke skete i fødekarret, som det var aftalt: ”[…] i stedet skete fødselen i vores dobbeltseng, der hvor undfangelsen jo også havde fundet sted, så på den måde hang det jo godt
sammen” (R19);
Til modsætning tolkes den oplevelse samme far (R19) havde med hospitalet, som
mangelfuld i forhold til følelsen af meningsfuldhed. Han fandt tydeligvis ikke mening i
de udfordringer, der opstod, hvilket ifølge Antonovsky ses som en forudsætning for
meningsfuldhed (ibid.): ”[…] da fødselen havde fundet sted, ikke uden dramatik og
(hvad jeg vil benævne) læge-vold, oplevede jeg en udpræget umyndiggørelse, og en lang
og sej kamp med lægestanden blev indledt, og gjorde at lange slagsskygger blev kastet
tilbage over selve fødselsoplevelsen” (R19).
30 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 11. Diskussion
I følgende afsnit vil jeg først diskutere OAS op mod de ting, jeg finder mest relevant ud
fra min analyse. Herefter vil jeg kritisk gennemgå min egen metode og analyse, der er
brugt til besvarelse af min problemformulering.
11.1. OAS i forhold til farens egen deltagelse
I bogen Fædre og fødsler, bliver vigtigheden i, at fædrene er til gavn i forbindelse med
fødsler udtrykt (Madsen, Munck & Tolstrup, 1999:122). Flere fædre efterspurgte fx råd
om, hvad de kunne gøre (ibid.) og en far udtrykte en tilfredshed ved at være til nytte
(ibid.:109).
Fædrene i spørgeskemaundersøgelsen havde både en oplevelse af at være en praktisk
hjælp, men også en mental støtte for kvinden ved hjemmefødslen, hvilket også ses hos
fædrene i det finske studie af Jouhki, Suominen og Åstedt-Kurki (2014). Her oplevede
fædrene at have ansvar for de praktiske forberedelser samtidig med at skulle være en
støtte og opmuntring for kvinden (Jouhki, Suominen & Åstedt-Kurki, 2014:5). De fleste
fædre havde en OAS ved hjemmefødslen, da de kunne klare de krav der blev stillet til
dem.
Den ene far fra spørgeskemaundersøgelsen følte sig stresset i forbindelse med at være
alene til sin kones uplanlagte hjemmefødsel. Dette understøttes igen i det finske studie,
hvor flere fædre havde udtalt sig om det at skulle tage rollen som jordemoder, der bl.a.
gav følelsen af frygt. (ibid.:6). Her havde fædrene altså ikke OAS, da de ikke følte
situationen som begribelig og håndtérbar.
På den ene side vil en hjemmefødsel altså være rum for OAS, men på den anden side vil
den netop være rum for det, der modarbejder OAS. Oplevelsen af en uplanlagt
hjemmefødsel vil formodentlig for de fleste være kaotisk og stressende, men antagelig
vil der også være fædre, der oplever en planlagt hjemmefødsel som stressende. Derfor
tænker jeg, at det vil være naivt at almengøre antagelsen af, at en hjemmefødsel alene er
rum for ro og tryghed og dermed også OAS, hvis bare den er planlagt.
Ud fra mine resultater af spørgeskemaundersøgelsen ses ingen beskrivelser om at være
en mindre del af fødslen hjemme i forhold til fødslen på hospitalet, hvilket den far jeg
oplevede til hjemmefødslen bemærkede. Dermed kan man måske sige, at han havde en
enkeltstående oplevelse? Denne fars udtalelse skabte en undren i mig, hvilket mine
31 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” resultater fra undersøgelsen også giver mig grund til, da der ikke umiddelbart i min
population fra spørgeskemaet ses flere fædre med samme oplevelse. Altså kan min
forforståelse om, at fædre oplever sig selv som mere nærværende ved en hjemmefødsel
efter en tidligere hospitalsfødsel, opfattes som sandsynlig.
Denne fars oplevelse jeg erfarede ved hjemmefødslen har, når man ifølge Birkler
(2009:48) ser på den ideografiske videnskab, lige så stor relevans som andre fædres, da
denne oplevelse beskriver et unikt og specielt enkeltfænomen. Men da jeg ikke ved,
hvad der ligger til grund for farens udtalelse, kan jeg heller ikke vide hvilke komponenter fra OAS, der har eller ikke har været til stede og hvordan disse har haft indflydelse
på hans mulighed for at opleve en sammenhæng. Der kan da tolkes at være en forskel på
hvilke komponenter, der vægter højest i forhold til fædres OAS og at komponenterne
ikke har samme betydning for de forskellige fædre.
Der var fædre i undersøgelsen, der svarede, at de var en praktisk hjælp til hjemmefødslen, hvilket kan tolkes som, at de havde mere at lave hjemme og måske hermed har haft
mindre tid til nærhed i fødslen end på hospitalet. Her kan man forestille sig at disse
fædre på et eller andet punkt, blev udfordret i forhold til deres følelse af håndtérbarhed,
men at de krav de oplevede, ikke oplevedes som uoverskuelige, fordi de havde
tilstrækkelig med ressourcer til rådighed.
I bogen Fædre og fødsler har forfatterne fundet, at over 90 % af fædre ønsker at få råd
om, hvad de kan gøre i forbindelse med en fødsel (Madsen, Munck & Tolstrup,
1999:106). Opfyldelsen af dette behov tror jeg, kan være medvirkende til, at få følelsen
af håndtérbarhed og dermed en øget OAS. Dog er fædrene i bogen også opmærksomme
på de sider af fødslen, hvor de ikke kan gøre så meget, men bare være nærværende
(ibid.:107). I denne sammenhæng tænker jeg, at der helt klart er forskel på fædres behov
i forbindelse med en fødsel, hvor nogle fædres OAS øges ved at være praktiske, mens
andre fædres OAS øges ved at være nærværende og omsorgsgivende.
11.2. OAS i forhold til jordemoderens arbejde
En jordemoder beskriver kort og præcist hvad en vigtig opgave er over for fædre i
forbindelse med fødsler: ” […] prøve at få dem til at føle, at de er en vigtig person”
(Madsen, Munck & Tolstrup, 1999:138). Ifølge svangreomsorgen er netop dette element
også vigtigt; at jeg som jordemoder og dermed den centrale fagperson ved fødslen ”støtter kvinden og inddrager partneren […]” (Sundhedsstyrelsen, 2013:30).
32 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” Med baggrund i analysen ser jeg, at en inddragelse af faren ved fødslen giver ham en
følelse af håndtérbarhed og dermed en OAS. Da OAS netop er en central del af
sundhedsfremme (Jensen & Johnsen, 2005:90) og jeg som jordemoder skal arbejde
sundhedsfremmende (Sundhedsstyrelsen, 2013:16), må mit arbejde som jordemoder
være at arbejde frem mod, at også faren opnår en følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed i forbindelse med en fødsel. Spørgsmålet er, hvordan jeg som
jordemoder bedst kan støtte til opnåelse af denne og dermed bidrage til en øget OAS for
fædre?
Gennem analyse af mit spørgeskema ses, at de fleste fædre har oplevet en større inddragelse af deres rolle som far ved hjemmefødslerne end ved hospitalsfødslerne. Dette
bekræftes også i studiet af Jouhki, Suominen og Åstedt-Kurki (2014:4), hvor de fandt,
at flere fædre oplevede at blive sat udenfor og fortrængt under fødslerne på hospital.
Fædrene i studiet forklarede, at der opstod en barriere for deres deltagelse pga. rutiner
og travlhed, samt at deres rolle som far blev undervurderet (ibid.). Denne manglende
inddragelse ser jeg, med baggrund i komponenten håndtérbarhed, som værende
modstridende til opnåelse af OAS. Betydningen her kan forstås som, at jeg som
jordemoder må tilskynde parret at vælge hjemmefødsel frem for hospitalsfødsel for, at
kunne støtte til en øget OAS for fædre. Eller kan rutiner og travlhed, som ofte er en
realitet på hospitalerne, måske begrænses i forbindelse med en fødsel?
Min oplevelse i praktikken, med fædres inddragelse på hospitalet, kan godt relateres til
udsagnene fra spørgeskemaundersøgelsen og det finske studie. Dog har jeg samtidig
gennem min praktik oplevet meget fokus på, at fædre kommer så tæt på fødslen som
muligt. Det har fx været ved, at få faren til at massere kvinden, holde hende i hånden,
hjælpe med CTG-apparatet, hente mad og drikke, iklæde/afklæde, opmuntre hende og i
forbindelse med informationer også henvende sig til ham. Det kan reflekteres om fædrene i henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen og det finske studie, der havde oplevet
sig selv som mindre deltagende ved hospitalsfødslerne, fx havde en jordemoder, der
ikke inddrog dem i oplevelsen, eller om der bare er nogle helt klare og betydningsfulde
ting i hjemmet, som ikke på samme måde kan være til stede ved en hospitalsfødsel.
Ifølge svarene på spørgeskemaundersøgelsen, kan jeg som jordemoder støtte til en øget
OAS ved, at jeg fortæller, hvad der skal ske og evner at skabe ”en kemi” med parret, så
33 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” jeg på den måde kan skabe en ro i situationen. Jeg har ofte, i forbindelse med
efterfødselssamtaler, hørt par tale frustreret om manglende informationer. At parret føler sig informeret og er med på, hvad der skal ske, er derfor helt essentielt for, at de kan
opleve en følelse af begribelighed (Antonovsky, 2000:35). At give information undervejs i en fødsel, er for det meste ikke umuligt, med mindre der sker noget akut. Min
oplevelse er da netop også, at jordemødre oftest er gode til at informere i et fødselsforløb, så her kan det være interessant at spørge, hvorfor ikke alle par føler sig tilstrækkeligt informeret? Det kan overvejes, om fx forståelsesmæssige barrierer mellem jordemoder og par eller par der kræver mere detaljerede informationer, end det jordemoderen
tænker de har brug for, kan hindre begribeligheden. Eller man kan forestille sig, at parret er så koncentrerede under fødslen, så informationerne enten bliver overhørt eller
glemt.
At skabe en kemi med parret, kan være sværere, da vi som mennesker er forskellige og
matcher med forskellige mennesker. Men selvom man ikke føler ”en kemi” med parret,
tænker jeg dog stadig, at man må forsøge at skabe en ro under fødslen. Jeg har oplevet
mig selv på en fødestue, hvor jeg mest havde lyst til at gå, da jeg gennem flere forsøg
ikke havde kunnet skabe en kontakt og kemi med parret. I sådan en situation handler det
måske ikke om at skabe en kemi men nærmere at skabe rum for parrets følelser, så de
ikke føler sig som offer for omstændighederne. Jeg tænker derfor at jeg gennem
anerkendelse af parret, kan skabe denne ro og følelse af håndtérbarhed, som ellers ville
være fraværende pga. manglende kemi
En far i spørgeskemaundersøgelsen beskrev, at jordemoderen ikke var bange for døden
(R19). Denne beskrivelse tolker jeg som værende af stor betydning for faren. Jordemoderen havde mod til at være i det intense rum, som en fødsel er, hvor der ikke alene er
mulighed for glæde, men også for frygt og risiko. Dette mod og rum, som jordemoderen
skabte, tror jeg, er en individuel evne. Dog ser jeg stadig evnen som uundværlig for en
jordemoder, da vi netop arbejder med kontrastfyldte følelser af både frygt og lykke.
Essensen her er måske, at der er nogle jordemødre, der udstråler mere mod end andre,
hvor nogle måske også helt individuelt besidder mere mod. Spørgsmålet er om de jordemødre, der har meget mod og udviser stor ro (også i akutte situationer), er dem som
også har meget erfaring? Eller er evnen ikke en erfaring, men personlighed? – eller måske en blanding af disse to?
34 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” På hospitalet har jeg oplevet, at mange fagpersoner er mere på vagt over for ulykker end
fx de jordemødre, der forestår hjemmefødsler. Altså kan det tænkes at der på hospitalet
er mere fokus på patogenese end salutogenese (Antonovsky, 2000:30-32) og derfor også
mere fokus på forebyggelse end sundhedsfremme. Som jordemoder på et hospital, bliver man måske nemt påvirket af dette fokus på patogenese og har dermed svært ved at
arbejde sundhedsfremmende. Nogle jordemødre synes mere fokuserede på det patologiske, hvor andre jordemødre ønsker en så naturlig fødsel som muligt. Uanset om man er
en jordemoder med det ene eller det andet fokus, mener jeg, at man i en fødsel kan
skabe en ro og OAS. Frem for at parret oplever en presset og bange jordemoder, mener
jeg, at jeg som jordemoder trods manglende ro skal virke overbevisende overfor parret,
så de oplever en ro og hermed begribelighed.
I Autorisationsloven (LBK nr. 877 af 04/08/2011) og Cirkulæret om
jordemodervirksomhed (CIR nr. 149 af 08/08/2001), er faren ikke nævnt nogen steder.
Det mener jeg er særdeles interessant, når jeg ifølge svangreomsorgen, skal ”[…] bidrage til en god fødselsoplevelse for både kvinden og hendes partner” (Sundhedsstyrelsen, 2013:150) og faren hermed også er en vigtig del af en fødsel. Men hvordan ser vi
faren som værende vigtig? Er det kun som en støtte for kvinden, så hun gennem partnerens OAS også opnår en OAS? Jeg tror på den ene side, at kvindens oplevelse af fødslen
er hendes egen, men på den anden side, at den kan påvirkes af, hvordan partneren oplever situationen. Men er faren ikke vigtig i sig selv i forbindelse med en fødsel?
Ifølge bogen Fædre og fødsler har farens oplevelse stor betydning i forbindelse med
fødslen, som fx i tilknytningen til barnet (Madsen, Munck & Tolstrup, 1999:150-151).
Man kan antage, at hvis faren ikke oplever fødslen som sammenhængende, vil han måske ikke efterfølgende formå, at skabe kontakt og relation til barnet på samme måde,
som hvis han modsat havde haft en OAS (ibid.:152). Denne kontakt og relation til barnet har ikke kun betydning for faren, men også for barnet og for barnets behov
(ibid.:60), da man som forældre først lærer evnen til at forstå barnets signaler gennem
det praktiske samvær med den nyfødte (ibid.). Ifølge tidligere nævnte love, har jeg ikke
pligt til at ”tage mig af” faren under fødslen, men hvis svangreomsorgen også omfatter
støtte til familiedannelse (Sundhedsstyrelsen, 2013:26), har jeg som jordemoder også
ansvar for, at tilknytningen mellem far og barn lykkes.
35 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 11.3. OAS i forhold til andre faktorers indflydelse
Svangreomsorgen er en national vejledning for hospitalerne omhandlende et mål om
sundhedsfremme og forebyggelse (Sundhedsstyrelsen, 2013:16), hvor OAS, som tidligere skrevet, er en central del af sundhedsfremme (Jensen & Johnsen, 2005:90). Med
baggrund i formålet fokuseres der på at forhindre udvikling af sygdom og ulykker
(ibid.:17). Dette stiller dermed krav til teknologien og os som fagpersoner om at advare
og opspore, før skaden sker. Fx ses i dag en hyppigere frekvens af kejsersnit i forhold til
for 10 år siden, hvilket flere forskellige faktorer har indflydelse på, men bl.a. også den
forbedrede teknologi, som generelt har ført til nedsat komplikationsfrekvens (ibid.:19).
Altså har denne teknologi en hel klar betydning i forhold til at undgå ulykker, hvilket
jeg formoder er i alles interesse. Men måske teknologien ikke altid kun forebygger?
Måske den også nogle gange modarbejder OAS og i stedet for at forebygge
fremprovokerer utryghed, angst og måske ligefrem komplikationer?
På baggrund af min analyse fandt jeg ifølge Antonovsky (2000:34-35), at beskrivelserne
af hospitalsfødslerne, var en hæmning for følelsen af begribelighed og derfor også for
OAS. Resultaterne viser fædre, der har oplevet uro og dramatik i forbindelse med fødsel
på hospitalet (R18 og R19), hvilket stemmer overens med resultaterne i studiet af
Jouhki, Suominen og Åstedt-Kurki (2014). Her beskriver fædre, at hospitalet forstyrrede fødselsprocessen, og at der ingen fred var (Jouhki, Suominen & Åstedt-Kurki,
2014:4-5). Modsat beskrives det også i studiet, at fædrene oplevede hjemmefødslerne
som trygge, fredfyldte, gav en følelse af kontrol og at der var plads til deres hjælp og
deltagelse, samt at ingen larm og lugt fra hospitalerne forstyrrede (ibid.:5), hvilket
ifølge Antonovsky fremmer OAS (Antonovsky, 2000:35-36).
Under min uddannelse har jeg ikke oplevet mange fødsler, der forløb uden anvendelse
af teknologi. Derfor er også jeg meget præget af den tryghed, som teknologien kan give
os som fagprofessionelle. Alligevel oplever jeg selv en indre tilfredshed, så snart en
fødsel forløber uden, da jeg i den sammenhæng har en oplevelse af en større og mere
fredfyldt ro uden alle de forstyrrelser som fx CTG, caputelektroder, ve-stimulation,
scanninger og navlesnors-pH’er.
Jeg tror på den ene side, at det patogenetiske fokus, automatisk fjerner fokus fra sundheden og det at være rask. På den anden side kan der være nogle, der oplever netop dette
fokus på at forebygge sygdom, som en måde at fokusere på sundhed og på denne måde
øger OAS for individet. Som tidligere skrevet i indledningen har jeg oplevet, adskillige
36 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” par være yderst afvisende for at føde hjemme. De ser hospitalet som det trygge og sikre
sted at opholde sig under fødslen, netop fordi hospitalet ligger inde med al teknologi og
hjælp, der kan være nødvendig i nogle sammenhænge. Som også skrevet i indledningen
mener jeg dog ikke, at disse par har fået tilstrækkelig information omkring hjemmefødsler.
11.4. Begrænsning for metode og analyse
11.4.1. Kvalitativt spørgeskema
Jeg valgte at anvende spørgeskema som metode for indsamling af data og udarbejdede
et kvalitativt spørgeskema med åbne svarmuligheder. For at besvare min
problemformulering kunne jeg med fordel også have lavet et interview med fædre og
gennem denne metode have indhentet data til besvarelse på min problemformulering. Et
interview ville antageligt have givet mulighed for mindre overfladiske og tvetydige
svar, da der ville være lejlighed til at spørge ind til de svar, jeg kunne være i tvivl om
(Malterud, 2011:68). En spørgeskemaundersøgelse giver ikke mulighed for at få uddybet de svar, respondenterne kommer med (ibid.). På den anden side ville deltagernes
kropssprog, blufærdighed og sociale normer være synlige i et interview, hvilket ubevidst kunne have påvirket min opfattelse af deres svar (Petersen & de Muckadell,
2014:134). Ligeledes ville jeg som undersøger være i risiko for at påvirke deltagerne
(ibid.:135). Udover dette antager jeg, at deltagerne i et interview ikke har den samme tid
til at tænke over deres svar som ved en spørgeskemaundersøgelse, hvilket formentlig
giver mere overvejede svar i en spørgeskemaundersøgelse.
Gennem spørgeskemaundersøgelsen opnåede jeg 10 besvarelser på mine spørgsmål,
hvilket i en kvantitativ forståelse er en lille population (Thisted, 2012:96-97). Men
ifølge det ideografiske perspektiv, som mit projekt bygger på, er denne population
anvendelig, da jeg søger at undersøge det særegne (Birkler, 2009:47-48). Kvalitativ
forskning forsøger dermed ikke at forklare det generelle men det særlige (ibid.) – og i
mit projekt at undersøge fædrenes livsverden, som den er for den enkelte. Dog kan den
lille population også være grunden til, at jeg ikke har fundet frem til andre fædre med
samme oplevelse, som den far jeg oplevede ved hjemmefødslen. Jeg ville formentlig
have fået andre svar, hvis jeg havde undersøgt 10 andre fædre. Derfor mener jeg ikke at
kunne konkludere at have opnået svaret på min problemstilling, men fundet en vinkel på
denne.
37 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” Som tidligere nævnt kunne jeg ved brug af spørgeskemaundersøgelse og anvendelse af
hjemmesiden www.surveymonkey.dk anonymisere respondenterne også for mig selv.
Der var dermed ikke nogen navne eller e-mailadresser tilgængelig for mig, da svarene
blev analyseret, hvilket ifølge Hovmand og Præstegaard (2002) højner validiteten.
11.4.2. Formuleringen og indhold af spørgeskema
Ud fra svarene, kan jeg genoverveje min formulering af spørgeskemaet. Da 10 ud af 20
fædre, der gennemførte min spørgeskemaundersøgelse, ikke svarede på spørgsmålene,
har jeg overvejet, om min introduktion til spørgeskemaet ikke var tydelig. Dog kan jeg
ikke vide, hvad der ligger til grund for fædrenes manglende svar, men kun gætte mig
frem. Fx har overvejelser som, at fædrene ikke havde læst kriterierne for deltagelse inden, manglende tid og lyst til at beskrive tanker og oplevelser, som ofte kræver mere
end almindelige facts og at spørgsmålene ikke har givet mening for respondenterne,
muligvis haft indflydelse.
For at have præcise angivelser for hvor lang tid siden det var, at fædrene havde oplevet
deres sidste fødsel, kunne jeg have formuleret spørgsmålet mere direkte, så alle havde
angivet enten måneder eller år. Ligeledes kunne det have været interessant at vide, hvor
mange fødsler de forskellige fædre havde deltaget i og hvor mange af dem, der var
hjemmefødsler. Nogle fædre har beskrevet dette, men ikke alle.
Hvis jeg havde præciseret mit spørgeskema til at omhandle planlagte hjemmefødsler,
ville jeg formentlig have fået mere entydige svar, da den ene far med en uplanlagt
hjemmefødsel, havde en helt anden oplevelse af hjemmefødslen end de ni andre havde.
11.4.3. Udvælgelse af respondenter
Gruppen på Facebook består af en bred blanding aldersmæssigt, socioøkonomisk, samt
geografisk, hvilket jeg mener højner spørgeskemaundersøgelsens eksterne validitet
(Lindahl & Juhl, 2002). Da Facebook formodentlig bliver brugt af alle sociale lag og
dækker en stor aldersspredning, mener jeg hermed, at undersøgelsesfeltet præsenterer
en bred population.
Jeg valgte ikke at afgrænse mig fra fædres alder i forbindelse med
spørgeskemaundersøgelsen, da fædre først i 1970’erne for alvor begyndte at deltage ved
fødsler (Madsen, Munck & Tolstrup, 1999:12). Dog kan dette antageligt medvirke til
resultater, der måske ikke er aktuelle, da fædre i 1970’erne ikke havde samme betyd-
38 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” ning ved fødslerne som i dag og derfor måske mere forblev i baggrunden dengang
(ibid.:40).
Respondenterne har ikke selv kunnet finde frem til spørgeskemaet, da gruppen på Facebook næsten kun var brugt af kvinder. Hvis man ikke var medlem af gruppen, kunne
man ikke selv gå ind på spørgeskemaet, dvs. at fædrene enten har måttet besvare
spørgeskemaet gennem deres kones/kærestes profil, eller konen/kæresten har haft
videresendt linket til de aktuelle respondenter. Dette kan have været medvirkende til
selektionsbias, da det ville være gennem kvindernes interesse, at deres partnere svarede
på spørgeskemaet. Man kan antage, at en kvinde med en dårlig oplevelse af
hjemmefødslen, ikke har fundet interesse for spørgeskemaet.
Dertil kan jeg heller ikke garantere, at svarene på spørgeskemaet udelukkende er fædrenes oplevelser. Det kan antages, at nogle af respondenterne sad sammen med deres
kone/kæreste, mens de svarede på spørgeskemaet, og i den forbindelse blev påvirket af
hendes oplevelse.
11.4.4. Forforståelse
Som beskrevet i mine videnskabsteoretiske overvejelser, vil min forforståelse altid have
haft en indflydelse på min fortolkning (Birkler, 2009:97). Ligegyldigt hvad jeg har forsøgt at forstå ud fra min undersøgelse, vil jeg altid have haft ”[…] en forståelse parat
på forhånd” (ibid.:102); også selvom jeg gennem min projektlog har forsøgt, at sætte
denne i parentes. Dermed har min forforståelse også haft indflydelse på resultaterne.
11.4.5. Teori
Jeg valgte at anvende Antonovskys teori om OAS, hvilket jeg fandt relevant til at kunne
opnå en forståelse for, hvad der ligger til grund for en henholdsvis ”god” og ”dårlig”
fødselsoplevelse for fædre. Hvis jeg havde brugt en anden teori på mit materiale, ville
jeg formodentligt være kommet frem til andre resultater, hvilket kunne have været
mindst lige så relevant.
39 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 12. Konklusion
Mit formål med projektet var, at opnå en dybere forståelse for fædres oplevelse af
forskellen på deres rolle ved henholdsvis hospitalsfødsler og hjemmefødsler. Projektet
belyser nogle fædres oplevelse af hjemmefødsel efter hospitalsfødsel, hvor den skildring der går igen, er oplevelsen af at der er mere ro i hjemmet til at være nærværende
og dermed også deltagende, fremfor på hospitalet, hvor mange fædre oplever at blive
holdt tilbage. Ud fra beskrivelserne i spørgeskemaundersøgelsens svar og analyse af
disse er jeg kommet frem til nogle punkter, der kan have betydning for fædres OAS ved
fødsler. Af disse punkter kan jeg konkludere, at der findes to rammer omkring fødsler,
som kan øge OAS. Dette er selvfølgelig en forsimplet synsvinkel, men kan måske medvirke til et nyt perspektiv på emnet.
1) Nogle fædre opnår en øget OAS ved, at fødselssituationen er indrammet af teknologi,
eksperter og akutberedskab. Her kan de slappe af og ikke føle sig ansvarlige for andet
end at få bragt deres fødende på hospitalet og være på stuen som en støtte undervejs.
Der vil altid være andre til at tage over, hvis situationen bliver for svær at håndtere.
2) Andre fædre opnår en øget OAS ved, at de er mand i eget hus! At parrets eget hjem
er ramme for fødselssituationen, hvor omgivelserne er kendte, så faren hermed føler
kontrol over situationen. Her foregår det i omgivelser, der ikke er præget af lys, lugt og
lyde fra fremmede maskiner eller mennesker, og hvor faren kan slappe af uden at skulle
være gæst til sit eget barns fødsel.
Indenfor disse rammer ses igen forskellige ting der kan gøres, for at fædre opnår en øget
OAS i forbindelse med fødsler.
For det første oplevede fædrene at det, at være til gavn som partner både praktisk og
mentalt, bidrager til en øget OAS. Her ses også en forskel på fædrene, hvor nogle får en
øget OAS ved at have praktiske opgaver, hvorimod andre ved at være mentalt til stede.
Dog kan det at være den eneste til at hjælpe kvinden være for overvældende for fædrene, hvor det at have flere at dele ansvaret med er betydningsfuldt for deres OAS. Fædrene ser sig selv som værende den vigtigste person ved siden af kvinden, hvor
jordemoderen er hjælpende og ikke styrende.
For det andet har selve roen en helt essentiel betydning i forhold til at øge fædres OAS.
Her sammenfatter jeg, at jeg som jordemoder kan være med til at øge OAS ved fortsat,
at skabe ro igennem information til parret om hvad der skal ske i fødselsforløbet og i
40 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” form af en attitude, der viser, at jeg ikke er bange, men har overblikket. Både i
spørgeskemaundersøgelsen og tidligere studier ses, at maskinerne på hospitalet skaber
uro og dermed modarbejder OAS.
13. Perspektivering
Da jeg nu gennem mit projekt har fundet frem til, at praktisk og mental tilstedeværelse
ved fødslen har betydning for fædre i forbindelse med fødsler, finder jeg det interessant,
om jordemoderens praksis formelt set også indbefatter fædrene og deres oplevelse. I
Jordemoderinstrukserne for Sydvestjysk Sygehus er der ikke lavet nogen direkte
instrukser omhandlende at tage vare på faren og hans oplevelse. Faren er dog nævnt
forskellige steder, hvor det bl.a. beskrives i instruksen Fødsel indenfor jordemoderens
ansvarsområde, at han efter sine behov og ønsker skal medinddrages under hele forløbet, hvor også hans forventninger bliver hørt (Sydvestjysk Sygehus - Gynækologisk og
obstetrisk afdelingsledelse, 2014). Fx lyder det under punktet for udvidningsfasen at
”jordemoderen bør være til stede på fødestuen kontinuerligt, når kvinden har behov for
det, med henblik på den effekt det har i form af tryghed og derved forebyggelse af
vesvækkelse og indgreb, samt for at medvirke til, at kvinden/familien kommer styrket
igennem forløbet” (ibid.). Dette udpluk kan have en snert af modsigelse, da der står, at
det kun er, når kvinden har behov for det, at jordemoderen bør være på stuen, men
alligevel skal hele familien komme styrket igennem forløbet. Bør jordemoderen ikke
tage hensyn til om faren har behov for jordemoderens tilstedeværelse? Og hvis han har
det behov, vil den tryghed, jordemoderens tilstedeværelse skaber, vel også være medvirkende til, at hele familien kommer styrket gennem forløbet?
Holbæk Sygehus har til gengæld flere steder i deres instruks om Den normale fødsel
inddraget farens rolle og vigtigheden af hans oplevelse (Bilag 5). Fx står der at ”Partneren eller andre ledsagere skal medinddrages under hele forløbet så vidt muligt svarende
til deres ønsker og behov” (bilag 5:4) og senere om de to første timer efter fødslen:
”[…] er det primære mål for omsorgen etableringen af mor/far/barn kontakt og amning” og ”Jordemoderen medvirker til at skabe ro på stuen, så forældrene får mulighed
for at få en rolig og god begyndelse med deres barn” (Bilag 5:6). Denne instruks
inddrager altså farens rolle under fødslen, men dog stadig som små udpluk i en instruks
primært omhandlende den fødende.
41 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” Jeg tænker, at der måske er brug for mere synlig vejledning til jordemødre omkring,
hvordan vi håndterer støtten til fædre. Der findes mange instrukser om, hvordan vi som
jordemødre handler i forhold til den fødende – både med praktiske ting, men også med
mental støtte. Hvad jeg umiddelbart kan se, findes der ikke konkrete instrukser og
vejledninger omhandlende inddragelsen af faren under fødslen og hvordan vi som jordemødre kan støtte ham til en øget OAS. Da flere fædre har brug for at føle sig som en
hjælp ved at gøre noget helt praktisk og andre fædre som en hjælp mentalt, kan en instruks, i form af hvad man kan sætte fædrene til i løbet af fødslen, måske være gavnlig.
Måske dette vil hjælpe flere fædre til at føle sig som en del af fødslen, både når det gælder fødsler på hospitalet og hjemme.
42 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” 14. Litteraturliste:
Annette Aggerbeck, marts 2012: Hjemmefødsler kontra hospitalsfødsler. Sygesikring
Danmark. Lokaliseret [06.04.15]: http://www.sygeforsikring.dk/Default.aspx?ID=1414
Antonovsky, Aaron (2000): Helbredets mysterium. (Oversat fra engelsk) København,
Hans Reitzels Forlag.
Autorisationsloven. LBK nr. 877 af 04/08/2011:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138178
Bertelsen, Anne Mette Holme & Gohr, Camilla (2006): Den gode fødsel. København S,
Museum Tusculanums Forlag.
Bilag 5: Gynækologisk og obstetrisk afdelingsledelse (08.05.2014): Den normale fødsel. Region Sjælland.
Birkler, Jakob (2009): Videnskabsteori, en grundbog. 1. udgave, 5. oplag. København,
Munksgaard Danmark.
Buus, Niels; Kristiansen Hanne M.; Tingleff, Ellen B. & Rossen, Camilla B. (2008):
Litteratursøgning i praksis – begreber, strategier og modeller. Fagbladet Sygeplejersken (10), s. 1-8.
Christiaens, W., & Bracke, P. (2007). Place of birth and satisfaction with childbirth in
Belgium and the Netherlands. Midwifery, 25, 11-19.
Cirkulære for jordemodervirksomhed. CIR nr. 149 af 08/08/2001:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21702
Cliff, Helen (2002): Fast ansat ved mysteriet, Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1902-2002. Valby, Borgens Forlag A/S.
43 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” Datatilsynet (red.) (2015): Kravene efter persondataloven til sundhedsvidenskabelige
forskningsprojekter. Datatilsynet (oprettet 15.05.12 - opdateret 06.05.15). Lokaliseret
[13.04.15]: http://www.datatilsynet.dk/erhverv/forskere-ogmedicinalfirmaer/sundhedsvidenskabelige-forskningsprojekter/krav-efterpersondataloven-til-sundhedsvidenskabelige-forskningsprojekter/
Zeitlin et al (2010): European Perinatal Health Report – Health and Care of Pregnant
Women and Babies in Europe in 2010. Europeristat. Lokaliseret [31.03.15]:
http://www.europeristat.com/images/doc/Peristat%202013%20V2.pdf
”Forældreforum” (2013): Hjemmefødsel. Libero. Lokaliseret [31.03.15]:
http://www.libero.dk/Foraeldresnak/Forum/Rum/Emne/?topicId=106986
Goldberg et al (2009-2015): Surveymonkey. Lokaliseret [10.04.15]:
https://da.surveymonkey.com
Sydvestjysk Sygehus - Gynækologisk og obstetrisk afdelingsledelse (24.11.2014): Fødsel indenfor jordemoderens ansvarsområde. Sydvestjysk Sygehus. Lokaliseret
[22.05.2015]: http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk
Hovmand, Bente & Præstegaard, Jeanette (2002): Kvalitative forskningsmetoder i
fysioterapi – en introduktion. Nyt om forskning (2), s. 40-57
Jensen, Torben K. & Johnsen, Tommy J. (2005): Sundhedsfremme i teori og praksis. 2.
udgave, 8. oplag. Århus 2000, Forlaget Philosophia.
Jouhki, Maija-Riitta; Suominen, Tarja & Åstedt-Kurki, Päivi (2014): Supporting and
Sharing – Home Birth: Fathers’ Perspective. American Journal of Men’s Health, 2014,
s. 1-9 (se bilag 2)
44 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” Lindahl, Marianne & Juhl, Carsten Bogh (2002): Vurdering af kvalitative artikler. Nyt
om forskning (1), s. 17-21
Lindgren, Helena & Erlandsson, Kerstin, 2010: She leads, he follows – Fathers’ experiences of a planned home birth. A Swedish interview study. Sexual & Reproductive
Healthcare, 2011 (2), s. 65-70.
Lov om behandling af personoplysninger, (Persondataloven). LOV nr. 429 af
31/05/2000: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828
Madsen, Svend Aage; Munck, Hanne & Tolstrup, Marianne (1999): Fædre og fødsler.
Viborg, Frydelund Grafisk
Malterud, Kirsti (2011): Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring. 3.
udgave. Oslo, Universitetsforlaget.
Petersen, Esben Nedenskov & de Muckadell, Caroline Schaffalitzky (2014):
Videnskabsteori, lærebog for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag.
Sjöblom, I., Nordström, B., Edberg, A. (2006). A qualitative study of women’s experiences of home birth in Sweden. Midwifery, 22, 348-355.
Statens Serum Institut, 2012: Fødselsstatistikken, tal og analyser. København S. Statens
Serum Institut, Sundhedsdokumentation. Lokaliseret [30.03.15]:
http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20%20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre/Fodselsregisteret/fødselsstatistikke
n2012_vers%204.ashx
Sundhedsstyrelsen (2013): Anbefalingerne for svangreomsorgen. 2. udgave. København, Komitéen for sundhedsoplysning.
45 ”Oplevelsen af at være en del af fødslen” Thisted, Jens (2012): Forskningsmetode i praksis. Projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. 1. udgave, 3. oplag. København 2010, Munksgaard.
Viisainen, K. (2001). Negotiating control and meaning: Home birth as a self-constructed choice in Finland. Social Science & Medicine, 52, 1109-1121.
15. Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Søgeprotokol (s. 1-­‐11) Bilag 2: Supporting and Sharing – Home Birth: Fathers’ Perspective (Det finske studie, s. 1-­‐9) Bilag 3: Spørgeskema (s. 1-­‐4) Bilag 4: Anmodning og opslag til spørgeskemaundersøgelse Bilag 5: Holbæk klinisk retningslinje (s. 1-­‐8) 46