Dorte Ågård - Uddannelsesforum
Transcription
Dorte Ågård - Uddannelsesforum
Hvordan styrker vi elevers motivation? Oplæg på Uddannelsesforum 6. november 2012 Dorte Ågård Aarhus Universitet [email protected] Ph.d.-projekt 2009-2013 Relationer og relationskompetence i gymnasieundervisning Projektet udforsker sammenhængene mellem • elevers motivation, koncentration og læringsudbytte og • relationen mellem lærer og elever. http://pure.au.dk/portal/da/persons/dorte-aagaard(29c254ff-759c-4af4-acd3-d30fd4b60b7a).html Dorte Ågård Kvalitativt case-studium 1. Teoretisk del – bl.a. om motivationsteori 2. Empirisk undersøgelse 1hf klasse - 1 htx-klasse - to lærerteams • Observation af undervisning • Videooptagelse af undervisning • Interviews med elever og lærere over to år Dorte Ågård Udgangspunktet: Problematisk læringsadfærd • • • • • Manglende engagement Manglende energi Manglende koncentration Udbredt brug af bærbar computer til underholdning Manglende vedholdenhed • Manglende motivation? Dorte Ågård Nyere motivationsforståelse • • • • Alle vil gerne gøre det godt De allerfleste er meget motiveret for at lære Mange kan ikke finde ud af, hvad det er, de skal Mange kan ikke finde ud af at gøre det rigtige Dorte Ågård Hvad kan lærere gøre for at styrke elevers motivation? 1. Styrke deres forudsætninger – de nødvendige studiekompetencer – den nødvendige klasseledelse 2. Udvikle positive relationer mellem lærer og elever Dorte Ågård HØJ FLOW ANGST Skal meget Kan meget Stor indre motivation Skal meget Kan ingenting Selvværdet truet UDFORDRINGER • Opgaver • Sværhedsgrad • Arbejdsformer • Ansvar Job i Netto KEDSOMHED Skal ingenting Kan meget LAV Model7efter Mihaly Czikszentmihalyi FORUDSÆTNINGER • • • • Faglig viden Studiekompetencer Koncentration Vedholdenhed HØJ Nyt pres på eleverne de sidste 10 år Øgede udfordringer • Gymnasiereformens flydende faglighed og struktur • Større krav om selvstændighed (fx SRP 14 dage) • Håndtering af computere i timen Svækkede forudsætninger • Koncentrationsproblemer pga. computerbrug • Voksende psykisk skrøbelighed • Manglende vedholdenhed Dorte Ågård FLOW ANGST Skal meget Kan meget Stor indre motivation Skal meget Kan ingenting Selvværdet truet UDFORDRINGER • Opgaver • Sværhedsgrad • Arbejdsformer • Ansvar KEDSOMHED Skal ingenting Kan meget FORUDSÆTNINGER 9 • • • • Faglig viden Studiekompetencer Koncentration Vedholdenhed Oplevelse af kompetence For at arbejde positivt skal elever have oplevelsen af • • • • at slå til at kunne finde ud af tingene at kunne knække koden at turde Dorte Ågård Hvordan øger vi oplevelsen af kompetence? Vi skal ikke • psykologisere og lave terapi • sænke kravene Vi skal styrke deres forudsætninger for at kunne 1. styrke deres studiekompetencer 2. styrke vores klasseledelse 3. have fokus på positive relationer Dorte Ågård 1. Udvikling af studiekompetencer Tal om problemerne på klassen • Gør problemerne fælles: eleverne individualiserer deres problemer – ”jeg skal bare tage mig sammen” • Giv eleverne viden om problemerne – vedholdenhed – koncentration – søvn • Behov for meget mere udvidet ”studieteknik”: Udvikling af studiekompetencer Træn praktiske redskaber • Strategier til håndtering af distraktioner • Koncentrations-strækøvelser i timerne • Planlægning af dag/uge/måned • Organisering af noter, papirer og computerfiler • Brug af pauser uden medier • Betydningen af mad, søvn, motion og alkohol Ide: Planlægningstid sidste 15 min. hver dag k 2. Tydelig klasseledelse • Lærerens tydelige ledelse gør det nemmere for eleverne at gøre det rigtige • Klasseledelse er en motivationsfaktor: • Elever, som får lov til at ”sidde på Facebook”, oplever, at læreren er ligeglad • Det er meget demotiverende Hans Der er også nogen lærere, som er down-right ligeglade med, om vi laver noget andet. Det er vores eget problem. Lærer NN, fx, han var fuldstændig ligeglad med, hvad vi lavede på computerne. Hvis hele klassen sad med deres skærme, så kunne han bare blive ved med at undervise de der sidste tre, der gad at følge med. Så kunne han være fuldstændig ligeglad med os andre, fordi det var vores eget problem, at vi ikke fulgte med. Interviewer Hvordan virker sådan en reaktion fra en lærer? Hans Jamen, selvfølgelig fra hans side, så er det fuldstændigt retfærdigt at sige ”Det er jeres eget problem. Jeg bliver betalt for det, jeg står og gør lige nu, jeg underviser jer, og så kan I følge med eller ej”. Dorte Ågård På den anden side - det er jo selvfølgelig ikke ligefrem at opfordre til at lave noget andet, men man kan ligesom se, at han er ligeglad, og så laver man bare noget andet. Jeg ved ikke, om han er ligeglad, men han reagerer ikke på det. Ida Han udstråler, at han er ligeglad ved, at han ikke siger noget. Hans Når han er ligeglad, så er det bare en god undskyldning for at sidde og lave noget andet. Ida Så er undervisningen måske ikke så vigtig, og så kan man lave alt muligt andet. Hvis han ikke var så ligeglad, så ville man tænke, at det måske er vigtig undervisning. Det er måske noget, man egentligt lige skulle tage at høre lidt mere efter. Og så hører man efter. Dorte Ågård Tydelig klasseledelse Læreren skal tage ansvaret ”Ansvar for egen læring” er en illusion • Skrue op for struktur og overblik • Tydeliggøre faglige mål og forventninger - for den enkelte time og for forløbet • Vise modeller og gode eksempler: en god rapport, en god indledning, en god arbejdsplan • Sørge for effektiv pædagogisk logistik – bordopstilling, gruppeinddeling, materialer • Træne arbejdsformerne, især gruppearbejde • Styre brugen af computere: Dorte Ågård Styre brugen af computere • Give eleverne bedre betingelser for at koncentrere sig • Tage styringen: Det er læreren, der ved, hvad computeren skal bruges til i undervisningen, og bestemmer, hvornår den skal bruges • Planlægge sekvenser med lukkede computere og sekvenser med åbne • Bruge alternativ note-tagning Dorte Ågård 3. Positive relationer Forskningen er helt entydig: Motivationen og læringsudbyttet øges, når elever • oplever skolen og klassen som et positivt og trygt sted • oplever positive relationer til lærerne (Cornelius-White 2010, Dansk Clearinghouse 2007, Skaalvik og Skaalvik 2007) Dorte Ågård Positive relationer a. b. c. d. Venlig og varm omgangsform Opmuntring og anerkendelse Empati i svære situationer Gensidigt kendskab mellem lærer og elever Det er ikke ”feel-good” Det handler om elevernes læringsudbytte Dorte Ågård a. Venlig og varm omgangsform Elev Se, så går han rundt og hjælper de andre. Og når læreren smiler, så får vi også opmærksomhed. Interviewer Hvad betyder det? Elev Altså, når Frans smiler til mig, så bliver jeg tiltrukket af hans smil og den måde, han taler med os på. Så vil jeg gerne lære noget. Dorte Ågård Venlig og varm omgangsform • • • • • • Øjenkontakt Smil Hilsen Navne Humor Imødekommenhed - betyder mere, end vi aner. Dorte Ågård b. Opmuntring og anerkendelse Elev Han får alle til at føle, man er med, og man må godt lave fejl. Altså ligesom i dag, der skulle jeg vise noget oppe på tavlen, og han sagde ”Ja, det er rigtigt”, og ”Det er godt”. Han roste mig og fik mig til at føle, at jeg godt kunne det. Det synes jeg er godt. Dorte Ågård Opmuntring og anerkendelse • • • • Gymnasiet er en fejlfinderkultur Mange elever har brug for meget mere anerkendelse: Vi skal sænke tærskelen for anerkendelse Vi skal opdage mange flere anerkendelsesværdige – handlinger – holdninger – fremskridt – forsøg – udvikling c. Lærerens empati i svære situationer Det var efter en time, hvor det gik allerslemmest for et par måneder siden, hvor jeg havde rigtig meget fravær, og jeg havde også lige været hjemme fra skole i halvanden uge, fordi de havde sagt ”Nu kan du tage hjem og lave det, og så kan du komme igen, når du så har afleveret det hele”, og det fik jeg så ikke gjort. Og så kom jeg igen, og så kom læreren over til mig, og sagde ”Hey, kan I andre ikke lige gå ud, nu er timen ovre, og Hans, kan han ikke lige blive her fem minutter ekstra”. Jo, det kunne jeg da godt. Om der var noget, som hun kunne hjælpe med at gøre, for at jeg kunne komme nemmere igennem det her, om der var nogen specielle behov, som der skulle tages hensyn til, altså, hvis der var noget, jeg følte kunne være anderledes i undervisningen eller et eller andet i den stil. Nej, det kommer til at lyde, som om hun har sagt ”Jeg vil gøre alt, for at du skal komme igennem her og ændre alting”. Det var slet ikke på den måde, hun sagde det. Men jeg følte, det var rart, at der er nogen her til at hjælpe os, hvis vi måske ikke kan klare os selv helt. At de vil faktisk gerne gå en vis strækning for, at vi kommer igennem, selvom vi bare er en elev ud af 400. Dorte Ågård c. Lærerens empati i svære situationer Elev Så har det egentligt bare været sådan, at jeg ikke gider at spørge hende. Jeg gider ikke snakke med hende. Så det har gjort, at jeg igen har fået det lidt dårligere med hende, så jeg kan egentlig ikke lide hende som lærer. Og det gør nok også, at jeg opgiver lidt mere i det fag. Det bliver et fag, hvor jeg egentlig ikke gør noget. Selvom det nok var et af fagene, som jeg burde arbejde mest i for at prøve at få min karakter op og lære noget mere. Dorte Ågård Lærerens empati i svære situationer • Elever kan reagere kraftigt – positivt eller negativt – på små episoder • De kan slå til eller slå fra fagligt som konsekvens af, om de oplever lærerens forståelse og empati Dorte Ågård d. Gensidigt kendskab En forudsætning for den positive interaktion er, at lærer og elever kender hinanden. Hovedkilderne er • Løbende små individuelle samtaler • Fælles oplevelser uden for skolen Dorte Ågård Løbende individuelle samtaler Lærer Noget af det, der betyder rigtig meget er, at man bliver i klassen i de der femminutters-pauser. Og der opstår denne her uformelle samtale, og man hører lidt, hvad de laver. Og de spørger lidt til ens eget liv og finder ud af, at man ikke bor i et eller andet skab her på skolen og lige bliver lukket ud for at undervise dem. Alt det der uformelle, som også er en vigtig del af det. Dorte Ågård Fælles oplevelser uden for skolen Elev Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle ryge sammen med en lærer og sidde og snakke bare almindelig snak omkring vores liv og deres liv med dem, hvor de faktisk fortalte os personlige ting, som jeg ikke lige havde regnet med, jeg nogensinde skulle vide om lærere. Ikke noget vildt og skræmmende og sådan noget, men jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle snakke om en lærers liv på den måde, som vi gjorde der, at nu glædede de sig, til de skulle til koncert, eller deres barn var lige startet i skolen, eller sådan noget der Dorte Ågård Positive relationer skaber motivation: • Positive oplevelser, sympati og gode fælles oplevelser bliver puttet i sparebøssen • Det handler ikke om, at alt skal være underholdende og nemt • Det handler om at skabe vedholdenhed til det svære: • Positive relationer gør det lettere at komme igennem forhindringer, når det er svært eller kedeligt Dorte Ågård Opsummering Lærere kan øge elevers motivation ved at 1. Tale med eleverne om problemerne 2. Styrke deres forudsætninger • træne studiekompetencer 3. Udøve tydelig klasseledelse • styre computerbrugen 4. Have fokus på relationerne mellem lærer og elever • skabe kontakt og vise personlig og venlig interesse • udtrykke anerkendelse • prioritere små individuelle samtaler • skabe mulighed for fælles oplevelser uden for undervisningen Dorte Ågård Ledere kan hjælpe lærerne ved at 1. Organisere kollegial supervision/åben dør, så lærerne kan iagttage deres egne elever 2. Organisere systematisk træning i studieteknik og bredere studiekompetencer 3. Skabe debat og retningslinjer for styring af elevernes computere 4. Skabe debat og rammer for, at lærere kan skaffe sig tid til lange små elevsamtaler: en teamopgave? 5. Prioritere sociale aktiviteter og læreres deltagelse i dem 6. Gøre klasseledelses- og relationskompetence til løbende temaer, også i MUS Dorte Ågård Generelle forskningsresultater Hvilke lærerkompetencer har størst betydning for elevlæring? 1) Læreren skal i relation til den enkelte elev besidde kompetencen at indgå i en social relation (= relationskompetence) 2) Læreren skal i relation til hele klassen besidde kompetencen at lede klassens undervisningsarbejde, idet læreren som synlig leder … (= klasseledelseskompetence) (Dansk Clearinghouse 2007) 34 Referencer 1. Andersen, H. Leth og Bager, L. Tortzen (red.) (2011): Kollegial supervision som redskab for udvikling i undervisningskulturer, Aarhus Universitetsforlag 2. Cornelius-White, J. & Harbaugh, A. (2010). Learner-Centered Instruction. Building Relationships for Student Success, Sage 3. Dansk Clearinghouse: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, 2007 http://www.dpu.dk/site.aspx?p=14062 4. EVA: Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011 (om vedholdenhed) 5. Frank, Lone: ”Hvor kom jeg fra?” Weekendavisen 2. marts 2012 (om multitasking og computere) 6. Hermansen, M. (red) (2011): Lærerens psykologibog, Akademisk Forlag 7. Nielsen,J.C., Sørensen,N.U.(2010) Når det er svært at være ung i DK - unges trivsel og mistrivsel i tal, Center for Ungdomsforskning, DPU, AU 8. Plauborg, H. (2010). Læreren som leder: Klasseledelse i folkeskole og gymnasium (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. 9. Rasmussen M, Due P.(2011) Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, Kbh. (om søvn- og sundhedsmønstre) 10. Skaalvik E.M. og Skaalvik S. (2007), Skolens læringsmiljø, Akademisk Forlag (om motivation) 11. Ågård, D: ”Drop ansvaret for egen læring”, kronik, Weekendavisen 11.11.2011 Min hjemmeside: Google Dorte Ågård + AU + PURE Dorte Ågård