Lærerplan - demokrati

LÆRERVEJLEDNING
KERNESTOF
Samfundsfag: Demokrati og menneskerettigheder i en globaliseret
verden, Forskellige former for demokrati og Robert A. Dahls teori om det
ideelle demokrati
Engelsk:
Kultur, historie og samfund i den engelsktalende verden.
OVERSIGT OVER LEKTIONERNE SAMT EKSEMPEL PÅ SKEMA FOR UGEN
DAG 1
Lektion 1
Samfundsfag- Introduktion til demokrati
Lektion 2
Samfundsfag- Menneskerettigheder
Lektion 3
Samfundsfag- Svage stater og den demokratiske
fredstese
Lektion 4
Samfundsfag- Fejlslagne stater
DAG 2
Lektion 5
Engelsk- Somaliland democracy?
Lektion 6
Engelsk- Somaliland rising?
Lektion 7
Engelsk- Somaliland, past and future
Lektion 8
Engelsk- Refleksionsøvelse
DAG 3
Lektion 9
Samfundsfag- De forskellige styreformer
Lektion 10
Engelsk- Demokratier i tidligere engelske kolonier
Lektion 11
Problemformulering
DAG 4
Lektion 1214
Gruppearbejde
DAG 5
1
Lektion 1516
Gruppearbejde
Lektion 1718
Fremlæggelse af produkt
DAG 1
Læs disse tekster, der alle er tilgængelige i ressourcerummet DEMOKRATI
på www.od.dk/undervisning:
Lektier til dag 1:
-
-
SamfNU STX & HF (2011): 204-227 kapitel 06 Velfærdssamfundet
International PolitikNU - magtbalance, værdier og samarbejde (20112014): 207-218 kapitel 11 demokratisering, menneskerettigheder og
problemet med svage stater
Louise Riis Andersen: Hvad er egentlig en fejlslagen stat.
Udenrigs 2010-4: 6-18.
LEKTION 1: INTRODUKTION TIL DEMOKRATI
Lektie til lektionen: SamfNU STX & HF (2011): 204-211 og 225-227
ØVELSE 1:
Lektionen indledes med et tankeeksperiment. Eleverne får ti
minutter til at beskrive, hvad det betyder for dem at bo i et
demokratisk land. Derefter deles og debatteres tankerne i klasse.
ØVELSE 2:
Klassen ser filmen, der kort gennemgår demokratiets historie, og
demokratiets grundprincipper1
Eventuelle spørgsmål til dagens lektie tages nu.
ØVELSE 3:
I stedet for en traditionel gennemgang af arbejdsspørgsmål kan man
lave en spørgerunde. Alle eleverne får udleveret en seddel, hvorpå
der står et spørgsmål - se skemaet nedenfor. Eleverne går rundt og
stiller hinanden deres spørgsmål. Når begge har svaret bytter de
spørgsmål og finder en ny at spørge. Dette bliver ved indtil alle har
svaret på de fleste spørgsmål. Herefter kan de enten skrive svarene
i arket nedenfor eller I kan gennemgå det på klassen.
1 https://www.youtube.com/watch?v=Q_75neOlW9I
2
Beskriv forskellen
på direkte og
indirekte demokrati
Robert A. Dahl har opstillet
en række kriterier for det
ideelle demokrati. Nævn 2
af dem
Hvad er forskellen på
det ideelle demokrati
og polyarki ?
Hvad dækker
begrebet magtens
tredeling over?
Er det realistisk for et land
Nævn så mange af
at opfylde betingelserne for betingelserne for
det ideelle demokrati?
polyarki du kan
Begrund dit svar
Hvad karakteriserer
henholdsvis et
demokrati,
semidemokrati og
autoritært styre?
Hvad dækker
organisationen Freedom
Houses opfattelse af frihed
over?
Man skelner oftest i
mellem politiske
rettigheder og civile
friheder. Hvad er
forskellen på de to?
Hvilken form for
demokrati har vi i
Danmark?
Nævn eksempler på et frit,
et delvis frit og en ikke frit
land
Antagelsen om, at de
liberale demokratier
er bedst til at sikre
frihed er blevet
kritiseret. Hvor i
ligger kritikken?
Hvorfor er det
nødvendigt at have
et parameter der
kan måle friheden i
forskellige stater?
Hvad skyldes den tredje
demokratiseringsbølge
LEKTION 2: MENNESKERETTIGHEDER
Lektie til lektionen: SamfNU STX & HF B-NIVEAU (2011): 213-217
ØVELSE 1:
Klasseundervisning om menneskerettigheder og ideologien bag ud
fra dagens lektie.
3
ØVELSE 2:
Klassen ser film der kort opremser hvad FN’s Verdenserklæring om
menneskerettigheder indeholder. Den kan også inkorporeres i
klasseundervisningen.2
ØVELSE 3:
Ud fra FN’s Verdenserklæringen om menneskerettighederne vælger
eleverne 3-5 ud af de 30 punkter, som de anser for de vigtigste og
mest essentielle3.
Herefter deles de op i grupper, hvor valgene bliver diskuteret.
Grupperne deler deres tanker i plenum.
ØVELSE 4:
Klassen debatterer om, hvordan man kan se sammenhængen
mellem demokrati og menneskerettigheder
LEKTION 3: PROBLEMATIKKERNE VED SVAGE STATER OG DEN
DEMOKRATISKE FREDSTEST
Lektie: International PolitikNU - magtbalance, værdier og samarbejde
(2011-2014): 207-217
ØVELSE 1:
Film der gennemgår hvorfor demokratier ikke går i krig med
hinanden4.
ØVELSE 1:
Matrixgrupper om dagens lektie. Se forslag til spørgsmål på bilag 2
ØVELSE 3:
Eleverne gætter sammen 2 og 2 (evt. med deres sidemand), hvilke
5 stater, der er de mest fejlslagne, og hvilke 5 der er de mindst
fejlslagne i verdenen. De forskellige svar diskuteres kort i klassen.
LEKTION 4: FEJLSLAGNE STATER
2 https://www.youtube.com/watch?v=3VhQQrtq7PE
3 http://od.dk/undervisning/somaliland/tema-stat/demokrati
4 https://www.youtube.com/watch?v=Q_75neOlW9I
4
Lektie: Hvad er egentlig en fejlslagen stat? Udenrigs 2010-4: 6-18
ØVELSE 1:
Eleverne udarbejder ud fra dagens lektie 5 arbejdsspørgsmål.
Herefter skal deres sidemakker besvarer spørgsmålene.
ØVELSE 2:
For at give eleverne et overblik over for unge i Danmark og
Somaliland skal eleverne besvare en interviewguide, se bilag 1. De
fleste af svarene kan findes i en tekst udarbejdet af SOS
børnebyerne samt gennem følgende link. Resten kan eleverne finde
til HER
Timen rundes af med en mundtlig opsamling på elevernes svar,
herunder en sammenligning af identitetsdannelse i de to lande.
ØVELSE 3:
Eleverne gør igen brug af interviewguiden, og besvarer
spørgsmålene i en dansk kontekst.
DAG 2
Lektier til dag 2
Læs disse tekster, der alle er tilgængelige i Ressourcerummet om
demokrati på www.od.dk/undervisning:
-
Anne Sabroe & Anders Reimers Larsen: Somaliland: Trapped in history and
presence. www.od.dk. April 2015
Daniel Howden (2009): Somaliland – en oase i Afrika omgivet af kaos.
Information. 29. maj 2009.
Emil Birk (2015): Somaliland
Gerard Prunier (2010): Somaliland: Undtagelsen i Afrika. Udenrigs 2010-4:
32-36.
Kristian Skovsted (2015): State Sovereignty and the Self-determination of
the people. www.riko.nu. April 2015
Louise Riis Andersen (2010): Hvad er egentlig en fejlslagen stat? Udenrigs
2010-4: 4-18.
Nick Eubank (2011): In Somaliland, less money has brought more
democracy.
The Economist (1960): Somali Take-Off.
http://www.economist.com/node/9097277. April 2015
5
-
The Economist (2013): Somaliland’s book fair: A haven of jollity and calm.
http://www.economist.com/blogs/baobab/2013/08/somaliland-s-book-fair.
April 2015
LEKTION 1: SOMALILAND DEMOCRACY?
Lektie: Emil Birk (2015): Somaliland + Anne Sabroe & Anders Reimers
Larsen: Somaliland: Trapped in history and presence
ØVELSE 1:
Med udgangspunkt i teksterne af Birk og Sabroe/Reimers Larsen,
indledes dag 2 med et blik på det unikke demokrati, som er blevet
skabt i Somaliland. Artiklerne er på engelsk.
Arbejdsspørgsmålene udarbejdes først i grupper, og derefter i
klassen.
Diskutér hvordan demokrati manifesterer sig i Somaliland?
Hvordan kan man fortolke inklusionen af traditionelle klan-strukturer
i det parlamentariske system i Somaliland?
ØVELSE 2:
Se filmen fra BBC om Somaliland og fokusere på den særegne klanintegrationen i demokratiet i Somaliland5.
Fra at have set filmen, hvad er dit indtryk af somalilænderes
holdning til klan-inklusionen?
ØVELSE 3:
Start på at læse lektierne til næste lektion.
LEKTION 2: SOMALILAND RISING?
Lektier: Undtagelsen i Afrika. Udenrigs 2010-4: 32-36 + State Sovereignty
and the Self-determination of the people www.riko.nu + In Somaliland,
less money has brought more democracy + Somaliland – en oase i Afrika
omgivet af kaos. Information. 29. maj 2009
Somaliland eksisterer i et nødtvunget forhold med Somalia, som de
gerne vil slippe ud af. Artiklerne af Howden, Skovsted og Eubank
introducerer Somaliland i forlængelse af dag 1 tematikken om
fejlslagne stater.
5 https://www.youtube.com/watch?v=UiloPa44GI0
6
ØVELSE 1:
Eleverne har læst artiklerne, og modulet indledes med et resume
omkring fejlslagne stater og hovedpointerne fra Prunier’s artikel om
Somaliland som fejlslagen stat. (Elev eller lærer opsummerer).
ØVELSE 2:
Der stilles diskussionsspørgsmål til teksterne, som der kan arbejdes
på i grupper.
•
Hvad er hovedpointerne i de tre artikler?
•
Hvad fortæller artiklerne om Somalilands demokratiske
initiativer? / Hvilke initiativer har Somaliland, ifølge artiklerne,
iværksat?
ØVELSE 3:
Klassen ser film om Somaliland vs. Somalia6
•
Fra at have set filmen, hvad er dit indtryk af somalilænderes
holdning til selvstændighed?
Den udvidede version:
Yderligere materiale der kan indgå i dette modul er Somalilands
præsidents tale, der ligger i ressourcerummet. Her advokerer
præsidenten i stykket om Foreign Policy (side 6) for international
anerkendelse, ligesom regeringens officielle hjemmeside kan
studeres nærmere, og der kan laves retorik og diskursanalyse på
diverse tekst-stykker på hjemmesiden, www.somalilandgov.com,
særligt under ”Recognition” på www.somaliland.com/#title_3
LEKTION 3: SOMALILAND, PAST AND FUTURE
Ingen lektier til lektionen
De foregående artikler har alle nogle pointer omkring kolonitiden
som sat i spil i dette modul. De to tekster fra The Economist fra to
forskellige tidspunkter i historien bringes nu i spil som en kobling
mellem en tid hvor kolonier var en normalitet, og en nutid hvor
bogmesser i Somalilands hovedstad måske er et fremstød for
international anerkendelse.
6 https://www.youtube.com/watch?v=rbQW37uMxek
7
ØVELSE 1:
Eleverne læser de 2 artikler The Economist7
ØVELSE 2:
Eleverne inddeles i grupper
•
Diskutér tone og ordvalg i de to artikler om Somaliland fra
1960 og fra 2013 (inklusiv kommentarerne til den sidste)
•
Prøv at indtænke artiklerne i deres samtid og diskutér hvordan
man kan aflæse det i artiklerne?
•
Diskutér på baggrund af alt materialet, problemerne og
konsekvenserne ved, at ingen andre nationer anerkender
Somaliland.
Den udvidede version
Eleverne kan vælge at fokusere yderligere på hvilke lignende
situationer der findes i verden, hvor international anerkendelse og
selvstændighedsbevægelse er et vedholdende emne. Det kunne
være situationen omkring Palæstina eller Kurdistan der kunne
diskuteres, hvor man har søgt kompromisser gennem mange år.
Der findes ligeledes mere omtale og litteratur om bogmessen, og
om nogle af de forfattere som har udgivet bøger om Somaliland.
Bl.a. Nadifa Mohamed – the Orchard of Lost Souls, som kan
inddrages.
http://www.nytimes.com/2014/03/23/books/review/nadifamohameds-orchard-of-lost-souls.html
LEKTION 4 – REFLEKTIONSØVELSE
ØVELSE 1:
Eleverne arbejder først i grupper af 2-3 og bliver bedt om at
opsummere de vigtigste pointer fra dagens tekster, undervisning og
diskussioner. Der skrives først ned på post-its, individuelt, 2-4
pointer – en på hver post-it.
7 The Economist (1960): Somali Take-Off.
http://www.economist.com/node/9097277. April 2015The Economist (2013):
Somaliland’s book fair: A haven of jollity and calm.
http://www.economist.com/blogs/baobab/2013/08/somaliland-s-book-fair. April
2015
8
I grupperne fremlægger hver enkelt elev sine 2-4 pointer. Alle
fremlægger. Dernæst grupperes de under overskrifter som eleverne
selv vælger.
Herefter præsenterer hver gruppe sine grupperinger for resten af
klassen.
Underviseren lægger fra starten op til at eleverne gerne må tænke
frem imod interessante problemstillinger, som de kan indtænke i
problemformulering.
DAG 3
-
-
Lektier til dag 3:
Peter Nedergaard (2012): Kronik: Hvorfor er kun nogle lande
demokratiske? Center for europæisk politik Københavns Universitet. 28.
august 2009
Hanna Ohm Cleaver (2012): Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke
Afrikas problemer. Ræson 21.08.2012
LEKTION 1: DE FORSKELLIGE STYREFORMER
Ingen lektier til lektionen
ØVELSE 1:
Klassen deles op i 4 forskellige grupper.
1. Gruppe: Det liberale demokrati
2. Gruppe: Deltagelsesdemokrati
3. Gruppe: Konkurrencedemokrati
4. Gruppe: Deliberativt demokrati
5. Gruppe: Det autoritære styre
Alle får både et tal og et bogstav. Først går man sammen med dem,
der har det samme tal som en selv. Herefter går man i gruppe med
dem, der har de samme bogstav, som en selv (på samme måde,
som man gør til matrixgrupper). Pointen med øvelsen er, at eleverne
skal undervise hinanden.
Talgrupperne skal undervise deres bogstavsgruppe i den styreform,
de har fået tildelt. De kan finde information i deres
samfundsfagsgrundbog, og søge information på nettet De skal her
planlægge, hvad de finder relevant at undervise de andre i, og
hvordan de kan gøre det spændende.
9
Herefter bevæger bogstavsgrupperne sig ud i tomme klasselokaler.
De skiftes herefter til at undervise hinanden.
LEKTION 2: DEMOKRATERNE I TIDLIGERE ENGELSKE KOLONIER
Lektie: Peter Nedergaard (2012): Kronik: Hvorfor er kun nogle lande
demokratiske? Center for europæisk politik Københavns Universitet. 28.
august 2009 + Hanna Ohm Cleaver (2012): Flyt fokus: Demokratiske valg
løser ikke Afrikas problemer. Ræson 21.08.2012
ØVELSE 2:
Klassen undersøger hvordan tidligere engelske kolonier ser ud i dag,
og diskuterer hvorfor de gør det.
Klassen deles op i 6 grupper.
1. Gruppe: USA
2. Gruppe: Australien
3. Gruppe: Indien
4. Gruppe: Kenya
5. Gruppe: Zimbabwe
6. Gruppe: Nigeria
Til denne opgave skal de gøre brug af lektionens lektie, Freedom
House, dét de har lært de resterende dage og researche på nettet.
I slutningen af timen fremlægger alle grupperne, hvad de er kommet
frem til.
LEKTION 3: PRODUKTKRAV OG PROBLEMFORMULERING
ØVELSE 1:
Læreren gennemgår kort, hvilke mulige produktkrav der er til det
endelige AT-projekt.
Vi foreslår:
●
●
●
●
●
Synopsis
Storify (https://storify.com)
Posterpræsentation
Opgave
Happening
10
● Tale
ØVELSE 2:
På baggrund af gårsdagens refleksionsøvelse om mulige
problemstillinger, inddeles eleverne i deres endelige ATarbejdsgrupper.
Herefter er målet med lektionerne, at de endelige
problemformuleringer bliver udarbejdet.
DAG 4
LEKTION 12: GRUPPEARBEJDE
Udarbejdelse af synopsis
LEKTION 13: GRUPPEARBEJDE
Udarbejdelse af synopsis
LEKTION 14: GRUPPEARBEJDE
Udarbejdelse af synopsis
DAG 5
LEKTION 15: GRUPPEARBEJDE
Udarbejdelse af synopsis
LEKTION 16: GRUPPEARBEJDE
Udarbejdelse af synopsis
LEKTION 17-18: FREMLÆGGELSE AF SYNOPSIS ELLER ANDET PRODUKT
11
BILAG
BILAG 1
Interviewguide: Spørgsmål til socialisation og identitetsdannelse i
Danmark og Somaliland.
Spørgsmål om forholdene i Danmark:
1. Familie
Hvordan er en typisk familie sammensat?
Hvem laver hvad i familien?
1. Uddannelse
Hvordan er uddannelsesniveauet?
Hvor mange kommer i skole?
1. Arbejde
Hvad arbejder man typisk med?
1. Køn og kønsroller
Hvilke forskelle findes mellem de to køns muligheder?
Har kvinden andre pligter i forhold til børnene end manden?
1. Økonomi
Hvor mange lever under FNś fattigdomsgrænsen?
Hvor høj er landets BNP?
1. Frihed og styreform
Hvilken styreform er der i landet?
Hvad er Freedom House´s vurdering af graden af friheden i landet?
Spørgsmål om forholdene i Somaliland
1. Familie:
Hvordan er en typisk familie sammensat?
Hvem laver hvad i familien?
12
1. Uddannelse
Hvordan er uddannelsesniveauet?
Hvor mange kommer i skole?
1. Arbejde
Hvad arbejder man typisk med?
1. Køn og kønsroller
Hvilke forskelle findes mellem de to køns muligheder?
Har kvinden andre pligter i forhold til børnene end manden?
1. Økonomi
Hvor mange lever under FNś fattigdomsgrænse?
Hvor høj er landets BNP?
1. Frihed og styreform
Hvilken styreform er der i landet?
Hvad er Freedom House´s vurdering af graden af friheden i landet?
BILAG 2
Arbejdsspørgsmål til matrixgrupper
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Hvad dækker Francis Fukuyamas udtryk ‘End of history’ over?
Hvad kendetegner lande i gråzonen?
Den demokratiske fredstese indeholder 3 punkter. Hvilke?
Hvori ligger realisternes skepsis overfor idéen om demokratisk fred?
Hvilke holdning har de liberale teoretikere?
Kina og Indien er begge voksende økonomier. Forklar forskellene på de 2
landes styreform.
7. Hvad definerer en fejlslagen stat?
8. Hvorfor var Afrika ikke klar til afkolonisering?
9. Hvad er en humanitær intervention?
10.
Definer begrebet Responsibility to Protect.
11.
Diskuter om humanitære interventioner kan standse konflikter i
svage stater?
12.
Redegør for problematikkerne med Afghanistan
13