Et landemærke tårner sig op
Transcription
Et landemærke tårner sig op
Et landemærke tårner sig op 22. september 2015 00:05 - Af Liv Arnth Jørgensen Byggeriet af Axel Towers i København har givet masser af udfordringer for projektets tyske entreprenør Züblin på grund af de runde former og speciel geometri 5 Billeder Den tyske entreprenør Züblin arbejder lige nu på, at transformere den tidligere Scala-grund til fem runde tårne - Axel Towers. Det højeste tårn er 57 meter. På trods af at bygningsværket endnu ikke er færdigt, er det allerede blevet kaldt et landemærke. (Foto: John Ehbrecht) Selv om der stadig er et stykke vej igen, før Axel Towers på den gamle Scala-grund i det indre København står færdige, er de fem tårne allerede blevet kaldt et landemærke. Københavnere, turister og andre, der bevæger sig rundt i området omkring Rådhuspladsen, nøjes heller ikke med at kaste nysgerrige blikke på det fremskredne byggeri, men henvender sig til folkene på byggepladsen, fordi de gerne vil vide mere om projektet. Og det er også helt specielt, erkender Frank Tagscherer, der er projekt manager hos tyske Züblin, der i maj sidste år løb af med totalentreprisen totalentreprisen til 750 millioner kroner på det 38.500 kvm store byggeri på Axeltorv 2. Tilbage om 10 år Han har arbejdet overalt overalt i verden - Thailand, Kina, Libanon, Abu Dhabi og Irland, for blot at nævne nogle af de steder, hvor Frank Tagscherer har ledet byggeprojekter, men det er langt fra alle de færdige bygninger, han kunne tænke sig at tage tilbage og gense. ”Den her bygning er noget, som jeg en dag kan vise mine børnebørn. Det er et landemærke, som de involverede er stolte af at være en del af. Det er ikke bare et standard fabriksbygning, som man aldrig ville tage tilbage og besøge. Her vil jeg gerne tilbage og se om 10 år”, siger han. Læs også: Ny entreprenør er fundet til byggeri af stor børneby i København Det er en solrig efterårsdag og Licitationen - Byggeriets Dagblad er forbi, for at se, hvordan arbejdet med Axel Towers skrider frem. Lige nu lignet det mest af alt fem gigantiske grå lagkager, der mangler fyldet i midten. Kompliceret projekt Netop bygningernes runde former har været en af de største udfordringer, forklarer Frank Tagscherer, Læs også: Trafikanter må vente to år på at bruge færdigstøbt bro ”Hvad der gør det her projekt endnu mere kompliceret at bygge end end normal rund bygning er, at de fem runde bygninger er af forskellig højde og at bygningerne er forbundet på forskellige plan. Det skaber en ret speciel geometri. Derudover er der rum i dobbelt højde og trapper, som har forskellige kurver og højder. Man kan altså ikke bare repetere noget, man lige har gjort. Så vi har haft brug for folk, der godt kan lide en udfordring - og gode ingeniører der forstår, hvordan bygningen skal være. Normalt i Danmark bruger man mange præfabrikerede elementer. Vi har støbt al betonen på stedet”, siger han. På trods af de geometriske udfordringer skrider byggeriet frem helt efter planen. Direkte adspurgt, om byggeriet står færdigt til september næste år, svarer Frank Tagscherer: ”Selvfølgelig. Vi er et tysk firma. Hemmeligheden er, at vi havde en periode, inden vi påbegyndte byggefasen til at forberede os på opgaven. Så vi havde tid til at tænke, til at designe og til at planlægge”, slutter han. Axel Towers Bygningsværket i fem cirkulærer bygninger, vil tælle 23.000 overjordiske kvm og dertil 15.500 kvm underjordisk byggeri. Bygningen skal rumme butikker, restauranter og kontorer, en skybar og et auditorium. De nederste etager har publikumsorienterede formål, hvor stueetagen skal anvendes og indrettes med adgang fra alle fire sider. De nederste etager henvender sig til offentligheden og bidrager derved til at skabe liv og aktivitet i området. Fra 2. sal og op skal bygningen anvendes til kontor, hvor der blandt andet indrettes omkring 350 arbejdspladser til advokatfirmaet Gorrissen Federspiel. Kælderen anvendes til publikumsorienterede formål, teknik og lager, samt parkering, herunder ca. 450 cykelparkeringspladser. Desuden anlægges tagterrasser, grønne tage og lokal afledning af regnvand. Det er tegnestuen Lundgaard og Tranberg har tegnet de fem tårne. Byggeriet, der opføres på vegne af Ejendomsselskabet Norden, forventes at stå færdigt i september 2016.