Spørgsmål og svar om skifergas

Hvorfor foretage efterforskning af skifergas?
Når regeringens mål er, at hele vores energi- og transportsystem skal være baseret på 100 procent
vedvarende energi i 2050.
Så længe det ikke er lykkedes at ændre de globale markeders efterspørgsel efter olie og gas, og der er et
marked for fossile brændsler, kan alternativerne til dansk produceret olie og gas være mindre miljømæssig
forsvarlig produktion. Herudover vil olie og gas spille en central rolle i energiforsyningen en del år frem.
Brug af naturgas vil være mere miljøvenligt end brugen af kul – der udledes mindre CO2 fra afbrænding af
gas end fra afbrænding af kul. Der til kommer at statslige indtægter fra olie- og gasproduktion vil være til
gavn for vores velfærd og samfundsøkonomi.
Hvor mange tilladelser er der givet til efterforskning efter skifergas?
Der blev i 2010 udstedt to tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvor efterforskningsmålet
er naturgas i skiferlag til Total (80 %) og Nordsøfonden (20 %) i henholdsvis Nordjylland og Nordsjælland.
Den nordsjællandske tilladelse blev den 1. juli 2015 tilbageleveret, da selskaberne vurderede, at yderligere
efterforskningsaktiviteter efter gas i skiferlag ikke har nogen positiv teknisk eller økonomisk værdi.
Hvor langt er man med efterforskning efter skifergas i Danmark?
Indtil videre er der udført én efterforskningsboring i Nordjylland, som har bidraget med nyttig viden om
efterforskning af gas fra skiferlag.
Boringen, Vendsyssel-1, gennemborede skiferlaget, og fandt gas i skiferlaget. Skiferlaget er dog tyndere end
forventet, og rettighedshaveren vurderede, at det ikke var økonomisk rentabelt at indvinde gassen.
Skal jeg være bekymret for frakturering i skifergasboringer?
Det er Energistyrelsens umiddelbare vurdering, at frakturering kan anvendes sikkerheds- og miljømæssigt
fuldt forsvarligt. Teknikken kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt i ca. 130 boringer.
Disse boringer vurderes at være repræsentative, når det gælder lignende boringer på land, da der ikke
teknisk set er forskel på boringer offshore og på land. Hertil kommer, at modsat situationen i USA ligger
skiferen, som potentielt kan indeholde gas, i Danmark 1-4 km længere nede end grundvandet.
En forudsætning for efterforskning og indvinding i Danmark er, at selskaberne indhenter de tilladelser og
godkendelser, der er nødvendige i medfør af blandt andet undergrundsloven, miljølovgivning og anden
lovgivning.
Vil der blive givet flere tilladelser til efterforskning af skifergas?
Regeringen opretholder den midlertidige pause for nye tilladelser til efterforskning og indvinding af
skifergas på land, som den tidligere regering indførte i 2012. Pausen blev indført for at undersøge
muligheden for at fremme en produktion af skifergas, der kan ske sikkerheds- og miljømæssigt fuldt
forsvarligt.
Den eksisterende tilladelse til efterforskning og produktion, som omfatter skifergas, berøres ikke af pausen
for udstedelse af nye tilladelser. Når de samlede resultater fra boringen i Nordjylland foreligger,
gennemføres en evaluering af de erfaringer, der indhentes herfra, ligesom der forventes at foreligge et nyt
nationalt studie samt nye internationale analyser, som kan indgå i evalueringen.
På baggrund af evalueringen kan der tages stilling til, om der er baggrund for at udstede nye tilladelser til
efterforskning efter skifergas.
Hvor stor er risikoen for forurening af drikkevandet ved frakturering?
I Danmark forventes det, at skiferlag, som er interessante i forhold til skifergas, ligger 3 til 4 kilometer nede
i undergrunden. Der er stor afstand til lag med drikkevand, som typisk findes ned til få hundrede meters
dybde.
Der vil blive indstøbt flere jernrør i lagene i undergrunden, inden man når ned til skiferlagene, og på den
måde isoleres de gennemborede lag fra lag med drikkevand.
Ved en korrekt designet og teknisk velgennemført boring vurderer Energistyrelsen risikoen for udsivning af
kemiske stoffer som meget lille.
Erfaringer fra USA tyder på, at risikoen for forurening af drikkevandet er størst fra spild på overfladen og
ikke fra selve det at lave sprækkerne i lagene i undergrunden i 3 til 4 kilometers dybde. Dette forhold indgår
også i VVM-proceduren.
Hvad med det store vandforbrug, der skal bruges ved frakturering i
skifergasboringer?
Spørgsmålet om stort vandforbrug ved skifergasboringer har mest relevans, hvis der skal udføres mange
produktionsboringer.
I første omgang er der udført én efterforskningsboring.
Hvis der skal laves mange produktionsboringer i fremtiden – så kan det undersøges, om man kan benytte
saltvand til fraktureringen, ligesom man gør i Nordsøen, når man laver frakturering i boringer dér.
Total har oplyst, at de i en evt. produktionsfase vil benytte saltvand og ikke vand af drikkevandskvalitet til
frakturering i produktionsboringer.
Hvor stor er risikoen for jordskælv ved frakturering?
Anvendelse af frakturering i skifergasboringer vil kun ske, hvis det kan foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
I april 2011 blev der i forbindelse med frakturering i en skifergasboring i det nordlige England målt mindre
jordrystelser. Styrken af jordrystelserne svarer til rystelserne fra almindelig trafik. Den britiske regering
igangsatte analyser af hændelserne i det nordlige England. På baggrund af analyserne og ny regulering
besluttede den britiske regering i december 2012, at der kan gennemføres frakturering i skifergasboringer
på land i UK.
Energistyrelsen har oplyst, at de ikke har kendskab til kraftigere jordrystelser i skifergasboringer end dem i
England.
Hvad med den eksplosive stigning i antallet af jordskælv i den amerikanske
delstat Oklahoma?
Oklahomas geologiske undersøgelse har observeret en stigning i jordskælv. Jordskælv over 3 på
richterskalaen er steget fra 1,5 pr. år før 2008 til det nuværende gennemsnit på 2,5 om dagen. Derved er
raten af jordskælv steget med 600 sammenlignet med historiske data.
Oklahomas geologiske undersøgelse anser det for sandsynligt, at den primære årsag til den øgede
jordskælvsaktivitet skyldes bortskaffelse af spildevand i boringer i undergrunden, og konkluderer, at der
ikke er en sammenhæng mellem de observerede jordskælv over 3 på richterskalaen og hydraulisk
frakturering (fracking).
Spildevandet som bortskaffes er vand som produceres sammen med olie og gas fra konventionelle felter.
Tilbageproduceret vand fra skifergas produktion udgør kun en mindre del af spildevandet. Spildevandet
bortskaffes typisk i boringer i andre niveauer end der, hvor olie og gassen er produceret fra. Dette
resulterer i trykopbygning, hvorved risikoen for at udløse jordskælv øges. I Danmark er der ikke givet
tilladelse til spildevandsboringer.
Hvordan håndteres radioaktive stoffer fra skifergasboringen i Nordjylland?
Under borearbejdet skete end løbende overvågning af de materialer, der blev boret op fra skiferlagene for
at undersøge deres mulige indhold af radioaktive stoffer. Radioaktive stoffer, der kræver håndtering, vil de
blive håndteret efter gældende regler.
Hvor meget skifergas er der i Danmark?
Indtil videre er der udført én efterforskningsboring i Nordjylland, som har bidraget med nyttig viden om
efterforskning af gas fra skiferlag.
Boringen, Vendsyssel-1, gennemborede skiferlaget, og fandt gas. Skiferlaget er dog tyndere end forventet,
og rettighedshaveren vurderede, at det ikke var økonomisk rentabelt at indvinde gassen.
På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om der findes naturgas i skiferlag andre steder i den danske
undergrund. I Danmark er vi på et meget tidligere stadie af efterforskningen og vidensopbygningen, og ny
viden især fra boringer er nødvendige for at nedbringe usikkerheden på vurderingen.
Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) har på baggrund af data fra GEUS i december 2013
opgjort det danske skifergas-potentiale. USGS skønner, at det danske skifergas potentiale kan være
signifikant. Det samlede estimat varierer fra 0 til knap 360 mia. Nm3.
Usikkerheden er derfor betydelig +-100 % og afspejler, at der endnu ikke er fundet skifergas i boringer i
Danmark. Middelestimatet er på 186 mia. Nm3 gas. Middelscenariet er til sammenligning ca. 80 % af den
mængde gas, der i perioden 1972-2014 er produceret fra den danske del af Nordsøen.
Hvor mange boringer skal der til at indvinde skifergas i Danmark?
Efterforskningen efter skifergas i Danmark er stadig på et tidligt stadie. Vendsyssel-1 ved Dybvad har
bidraget med nyttig viden om skiferens egenskaber og indholdet af gas på denne lokalitet.
Rettighedshaveren har vurderet at skiferens egenskaber ikke var sådan, at det var ikke økonomisk rentabelt
at indvinde gassen på denne lokalitet, hvorfor prøveboringen lukkes. Vendsyssel-1 giver dog ikke svar på
om der kan være skifergas andre steder i Danmark, dette vil kræve flere efterforskningsboringer.
Produktion fra en skifergasforekomst kræver, at produktionsboringer placeres tæt på hinanden, da hver
enkelt boring kun kan dræne et relativt lille areal i skiferen.
Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at udtale sig alt for konkret om det nødvendige antal boringer til
indvinding af skifergas i Danmark. Antallet vil blandt andet afhænge af skiferens egenskaber og dybden ned
til skiferen.
Der kan udføres mange boringer fra én enkelt boreplads. Det vil mindske antallet af arealer, som er
nødvendige at anvende på overfladen til borepladser.