Geografi opgave DONE

Geografi opgave
1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundt frem til det? Svar: Jorden består af
indre- og ydre kerne, kappe og en skorpe.
2. Tegn en terning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag. Svar:
3. Beskriv med egne ord, hvad der er sket med kontinenterne i jordens levetid (s. 6).
Svar: Et kontinent bliver til mange kontinenter for mange år siden.
4. Hvad betyder pladetektoinik? Svar: Strømninger i kappen medfører kontinenternes
indbyrdes bevægelser.
5. Hvorfor bevæger kontinentpladerne sig? Svar: i en konvektoincelle i cirkeler.
6. Hvad er en konvektionsstrøm? Lav en illustration af. Hvordan
konvektionsstrømmene fungerer. Svar:
7. Der findes forskellige pladebevægelser. Beskriv med dine enge ord. Svar: Laver
bydgravene i stillehavet medfører ofte vulkan udbrud. Her dannes høje foldebjerge.
8. Beskriv konstruktive, destruktive og bevarende pladerende. Brug god tid på det, så
du får beskrevet det grundigt. Brug ord som: Oceanrygge, oceanbundsskorpe,
subduktionszoner, spredningszoner, magma, lava, jordskælv, vulkaner,
gnidningsvarme, spændinger, foldebjerge, forkastninger, m.m. Svar:
1 Noget af et rives af et land bliver til flere lande, fordi der kommer noget op fra
jordens indre. Så det bliver til et land.
2 Den tungeste plade vil blive presset ind under den letteste, den tungeste vil derved
føres ned, og vil indgå i de nedadgående strømme i kappen.
3 Bevarende pladerande er plader, der bevæger sig sideværts i forhold til hinanden,
hvorfor de ofte er årsag til jordskælv. Californien - her forskydes halvøen langs San
Andreas-forkastningen og bevæger sig mod nordvest.
9. Hvor sker jordenskælv? Svar: Langs grænen af den plade, som frækkes ned opstår
der spændinger. Disse kan udløses som jordskælv. Sådan opstod det stor jordskælv i
Japan d. 11. marts 2011.
10. Hvad forstår man ved et jordskælvs epicenter og hypocenter? Svar: Epiceter – på
jordoverfladen, hypcenter – under jorden.
11. Hvordan og med hvad måler man styrken på et jordskælv? Svar: Man måler det med
en seismograf, der måler jordens rystelser.
12. Hvordan lokaliserer man et jordskælv? Svar: De bølger siesmografen opfanger,
bevæger sig i forskellige hastighed det gør at man kan regne sig frem til epicenter
ligger.
13. Tegn en vulkan, og sæt navn på de forskellige dele af vulkanen? Svar: Se billag 1 s. 4
14. Hvornår er en vulkan aktiv? Svar: Når en vulkan er i udbrud.
15. Beskriv hvad der sker, når en vulkan går i udbrud. Svar: Når en vulkan går i udbrud,
sker det samme, som når man ryster en sodavand. Gassen i sodavanden danner et
såhøjt tryk, at når du åbner flasken, sprøjter sodavand ud i høj fart. Når trykket bliver
for høj i magmakammeret, presses gas og magma op gennem kraterrøret. Når
magmaet når toppen af kraterrøret, går i udbrud. Når alle gasser er presset ud,
stopper vulkan-udbruddet.
16. Beskriv og illustrer vulkantyperne keglevulkan, spaltevulkan og skjoldvulkan. Svar:
1 Kelgevulkan: Lavaen fra kegle-vulkaner er tykt-flydende, ligesomsom honning. Under
et udbrud flyder lavaen langsomt og størkner hurtigt. På den måde op-bygges en høj
vulkan. Lagene i en kelge-vulkan skifter mellem lag af og lag af aske, bomber og
pimpsten. Kegle-vulkaners udbrud er volsomme. Der kan dannes gas- og aske-skyer,
somer de mest kraftige og farllige udbrud, der findes. Når en gas- og askesky ruller
ned ad vulkanens sider, udsletter skyen alt på sin vej. Alt liv brænder op eller bliver
kvalt af gasserne.
2 Skjold-vulkan: En spalte-vulkan dannes langs en revne i jorden, hvor lavaen kommer
op. Spaltevulkaner kan være flere kilometer lange. I 1783 var en spalte-vulkan ved
Laki i Island i udbrud. Spalten var 25 km lang. Lavaen fra spalte-vulkaner er tyndt
flydende og kan flyde hurtig. Ved udbruddet i 1783 flød der så meget lava ud af
spalten, at lavaen dækkede et område på størrelse med Bornholm.
3 Skjold-vulkan: Forestil dig et skjold set fra siden. Det har en stor omkreds, men er
fladt. Sådan ser en skjold-vulkan ud. Lavaen fra skjold-vulkaner flyder nemt ud over
et stort område. Det giver skjold-vulkanen dens store, men lave form. Skjoldvulkaners udbrud er ikke kraftige nok til at slynge store sten op i luften.
Billag 1