Program - Stressbehandlings konference

Transcription

Program - Stressbehandlings konference
STRESS
BEHANDLINGS
KONFERENCEN
08.01.2016 kl. 9.00-16.45
Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5,
CSS bygning 35, 1353 KBH K
Arrangeret af Institut for Psykologi v. Københavns Universitet
og Center For Psykisk Sundhedsfremme
Stressbehandlingskonferencen 2016
Stressbehandlingsforløb udbydes på hospitaler, arbejdspladser, i kommunalt og privat
regi, men en tværgående vidensudvikling om de tilgængelige behandlinger og deres
resultater mangler. Formålet med Stressbehandlingskonferencen 2016 er at samle
forskere og praktikere i dansk stressbehandling for at udvikle værdifuld viden og
praksiserfaring. Oplægsholdere har ledende roller på danske stressforskningsenheder og
stressbehandlingsenheder og præsenterer erfaringer og resultater om alt af relevans for
behandlingen af stressproblematikker – fra rekruttering og assessment til indholdet i de
forskellige eksisterende programmer – og udvikling af nye interventioner. Hvordan kan
vi bedst vurdere behandlingsbehovet ved oplevelser eller symptomer på stress? Hvilke
borgere frafalder typisk stressforløbene? Hvem får mest ud af dem? Hvad er de næste
skridt for en fælles vidensudvikling? Hvad er de største udfordringer? Hvad kan antages at
have en kausal virkning i de eksisterende forløb?
David Glasscock Arbejdsmedicinsk Klinik,
Regionshospitalet Herning
Iben Holbæk Lundager, Randers
Sundhedscenter
Behandling af Stressprojektet
Tjek dit helbred-projektet
10.50-11.05
Pause
Kaffepause
11.05-12.30
Hanne Knudsen og Greta Lund
Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus
Universitetshospital
Christian Gaden Jensen
Center for Psykisk Sundhedsfremme
FLEXA-projektet
12.00-13.00
Frokost og Posterbasar
Frokost og Posterbasar
13.00-14.30
1. Workshop Sessions
Yun Ladegaard
Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Vivi Imer Hansen
Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg
Universitetshospital
Morten Kallehauge Tidlig Indsats,
Arbejdsmiljø København
Facilitator: Janne Skakon
Institut for Psykologi, Københavns Universitet
10.00-10.25
10.25-10.50
11.30-12.00
Konferencen er den første af sin art, fordi den har fokus på behandlingen af stress, fremfor
på mere grundvidenskabelige undersøgelser af aspekter af stress. Konferencen afholdes
én gang årligt fremover for at styrke en kontinuerlig vidensdeling, som kan bidrage til
fortsat at kvalificere og videreudvikle den behandling, vi kan tilbyde voksne danskere med
stressproblematikker.
Tilmelding
Tilmeldingen foregår via Københavns Universitet. Se mere på
www.stressbehandlingskonferencen.dk
Hands-on workshop om
stresskurset ”Åben og Rolig”
14.30-15.00
Pause
Kaffe & Kage
15.00-16.30
2. Workshop Sessions
Yun Ladegaard
Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Vivi Imer Hansen
Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg
Universitetshospital
Morten Kallehauge Tidlig Indsats,
Arbejdsmiljø København
Facilitator: Janne Skakon
Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Program
Tidsplan
Oplægsholder
Præsentation
09.00-09.10
Dekan Troels Østergaard Sørensen,
Samfundsvidenskabeligt Fakultet, KU
Velkomst
09.10-09.35
09.35-10.00
Oplæg om stressbehandling
Bo Netterstrøm og Pernille Rasmussen
Morten Willert, Arbejdsmedicinsk Klinik,
Aarhus Universitetshospital
Arbejdspladsinvolvering i
stressbehandling
Christian Gaden Jensen
Center for Psykisk Sundhedsfremme
Pris
Deltagelse koster 995 kr. per person inklusiv forplejning. Forplejning involverer
morgenbolle, sandwich/pastasalat, kage og frugt samt kaffe, te og vand i løbet af dagen.
Betalingen foregår ved tilmelding. Det er her muligt at skrive, hvis du har særlige behov
som, fx vegetarmad eller allergier.
De nye stressklinikker i
København og Aalborg
COPESTRESS projektet
Mars projektet
16.30-16.45
Arbejdspladsinvolvering i
stressbehandling
Christian Gaden Jensen
Center for Psykisk Sundhedsfremme
Hands-on workshop om
stresskurset ”Åben og Rolig”
Afslutning
Afslutning
9.10-9.35. COPESTRESS projektet
10.25-10.50 Tjek dit helbred – Randers Sundhedscenter
Bo Netterstrøm, dr. med, Arbejds- & Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital
Pernille Rasmussen, psykolog, Grow People
I 2010-2011 gennemførtes COPESTRESS forskningsprojektet under ledelse af
Bo Netterstrøm på Bispebjerg Hospital. Projektet sammenlignede to forskellige
behandlingsmetoder til stressramte. Et individ-baseret stressbehandlingsprogram
”Hillerødmetoden” udviklet på Hillerød Stressklinik - og et gruppebaseret
stressbehandlingsprogram. I alt indgik 268 personer med stress i den randomiserede
undersøgelse. I oplægget præsenteres opbygningen og gennemførelsen af Copestressprojektet samt hvilke teorier og elementer Hillerødmetoden bestod af.
Iben Holbæk Lundager, Projektleder “Tjek dit helbred”, Randers Kommunes
Sundhedscenter
I projektet ”Tjek dit helbred” har borgere med lav mental sundhed, begyndende stress,
depression eller lignende mulighed for at komme på et opfølgende tilbud kaldet ”Tjek
på trivslen”. Oplægget præsenterer baggrunden for indsatsen, hvordan vi opsporer
borgere med behov for en indsats, borgerflow, og hvad indsatsen indeholder. Ligeledes
præsenteres resultater fra den projektrelaterede forskning. Forskningen sigter eksempelvis
på at karakterisere borgerne, der har dårlig mental sundhed på sociodemografiske og
kliniske parametre. Det vil blandt andet sige, at vi undersøger hvilken indkomstgruppe de
ligger de i, hvordan deres helbredsprofil i øvrigt ser ud, og vi undersøger, om borgerne
med dårlig mental sundhed er kendt i sundhedsvæsenet i forvejen. Sidstnævnte
undersøger vi ved i registre at se, om de bl.a. har fået henvisning til psykolog, indløst
recept på psykofarmaka eller været til samtaleterapi hos egen læge.
9.35-10.00 MARS-grupper på Arbejdsmedicinsk Klinik
Morten Willert, Cand.Psych., Ph.D., Institut for Klinisk Medicin, Århus Universitet
Oplægget tager udgangspunkt i MARS-grupperne, et stresshåndteringstilbud til
arbejdsrelateret stress udviklet af psykologer på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus
Universitetshospital. MARS står for Midler mod Arbejds-Relateret Stress og er titlen på
et forskningsprojekt, som blev gennemført i 2006-2009, hvor effekten af MARS blev
undersøgt i et randomiseret, venteliste-kontrolleret forskningsdesign. Der er i årene siden
da blevet gennemført omkring 75 gruppeforløb efter MARS-manualen, og gruppeformatet
er med succes blevet overført til andre af de arbejdsmedicinske klinikker i Danmark.
Morten Willert fortæller om erfaringerne med MARS og om fremtidige perspektiver for
kognitivt funderede stressbehandlingstilbud.
10.00-10.25 Behandling af stress-projektet
David Glasscock, Cand. Psych., Ph.d., Herning AMED
I denne randomiserede kontrollerede undersøgelse blev patienter henvist til
Arbejdsmedicinsk Klinik pga. stress udredt ifølge protokol. Det blev vurderet, om der var
tale om en arbejdsrelateret belastnings- eller tilpasningsreaktion. Hvis dette var tilfældet,
blev patienten tilbudt deltagelse i projektet. Patienter udfyldte et baseline spørgeskema
inden udredning samt et opfølgende skema henholdsvis fire og ti måneder efter inklusion.
Efter inklusion blev deltagere tilfældigt udtaget til enten interventions- eller kontrolgruppe.
Deltagere i kontrolgruppen blev afsluttet og kun fulgt med spørgeskemaer. Interventionen
indeholdt dels et individuelt kognitivt terapeutisk samtaleforløb med en psykolog, dels
dialog med arbejdspladsen med fokus på ændring af belastende forhold. Resultaterne
viste, at der var en signifikant effekt af tid i begge grupper. Ti måneder efter baseline
oplevedes mindre stress, færre symptomer, bedret søvn og kognitive funktioner.
11.05-11.30. FLEXA-grupper på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus
Universitetshospital
Hanne Knudsen og Greta Lund, psykologer, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus
Universitetshospital
I oplægget tages der udgangspunkt i et gruppebaseret stresshåndteringsforløb med
ACT som metode. FLEXA står for Flexibilitet og Accept og er navnet på et pilotprojekt,
der blev gennemført i perioden 2012-2014 med i alt 9 grupper og 89 deltagere.
Formålet var udvikling af en behandlingsmanual samt sammenligning med et allerede
eksisterende CBT gruppetilbud i afdelingen. I oplægget vil vi gennemgå baggrund for
pilotprojektet, rammer, intervention, resultater samt egne erfaringer. Pilotprojektet viser
samme effekt som CBT grupperne og ACT grupperne er i dag et integreret tilbud i
klinikken. Andre arbejdsmedicinske klinikker i landet påtænker ligeledes et tilbud omkring
gruppebehandling med ACT som metode.
11.30-12.00. De nye stressklinikker i Københavns Kommune og Aalborg
Kommune
Christian Gaden Jensen, Psykolog, Ph.D., Centerleder, Center for Psykisk
Sundhedsfremme
Københavns Kommune og Aalborg Kommune har i 2015 indført kommunale
stressklinikker som nu arbejder med ensartede henvisningsmetoder, målgrupper og
dokumentationsformer – og begge kommuner udruller stresskurset ”Åben og Rolig”, et
evidensbaseret, manualiseret program udviklet ved Rigshospitalet. Oplægget præsenterer
status og strategier for udrulningerne, som ledes af Center for Psykisk Sundhedsfremme.
Projekterne giver store muligheder for tværkommunale og forskningsmæssige
samarbejder om evidensbaseret udvikling af standardiserede stressforløb til gratis
brug for danske borgere. Oplægget præsenterer de hidtidige, nuværende og planlagte
forskningsprojekter i de næste år og inviterer til yderligere fokus på kommunale
samarbejder.
12.00-13.00: Frokostpause og posterbasar
I frokostpausen afholdes en ”Posterbasar” hvor forskere, klinikere og organisationer kan
medbringe posters til præsentation af aktuel forskning eller praksis.
Hvis du ønsker at præsentere en poster kan du skrive dit forslag til
[email protected]. Deadline for indsendelse af poster-forslag
er 1. December 2015. Dit forslag skal være på en halv til en hel side og skal beskrive
det essentielle indhold og formål for poster-præsentationen. Det kan eksempelvis være
baggrund/relevans, design, deltagere, intervention, metoder, resultater og fortolkning eller
konklusion.
Workshop Sessions
De to workshop sessions gentages, så konferencedeltagere kan deltage i begge
workshops.
Workshop 1:
Arbejdspladsinvolvering i stressbehandling
Workshoppen består af faglige oplæg, gruppediskussioner og debat i plenum omkring
temaet. Deltagerne får mulighed for at dele erfaringer og praksis.
Facilitator: Janne Skakon, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Yun Ladegaard, Cand. Psych. Arbejds- & Organisationspsykologi,
Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Projektleder & Ph.d.-stipendiat, Yun Ladegaard, fortæller om hendes forskning. Her
har hun undersøgt hvad der sker på arbejdspladsen, når en medarbejder bliver syg
pga. stress og medvirker i et stressbehandlingsprogram med et arbejdspladsfokus og
tilbud om arbejdspladsdialog. Resulterer sygemeldingen fx i generelle forebyggende
tiltag på arbejdspladsen? Hvordan oplever nærmeste leder forløbet? Hvordan reagerer
arbejdsmiljørepræsentanten og kollegaerne på sygemeldingen? (Resultaterne er fra
COPEWORK, et underprojekt til COPEstress projektet)
Vivi Imer Hansen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital
Socialrådgiver og projektleder i ”Projekt Stress-sygemeldt Tilbage Til Arbejdet”, Vivi
Imer Hansen, fortæller om erfaringer med arbejdsfastholdelse af sygemeldte med stress
og præsenterer de centrale metoder som blev udviklet i projektet. Projektet omfattede
ca. 450 stress-sygemeldte henvist fra læger og jobcentre. En central indsats i projektet
var samarbejdet med arbejdspladserne. Projektledelsen har på baggrund af erfaringerne
udviklet materialet ”8 Brancher og Stress”. Et materiale som indeholder inspiration til
tilbagevenden til arbejde for otte faggrupper: socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger,
social- og sundhedshjælpere og assistenter, den administrative medarbejder, den
akademiske medarbejder samt den sygemeldte leder.
Morten Kallehauge, Cand.psych., Tidlig Indsats, Arbejdsmiljø
København
Psykolog Morten Kallehauge vil fortælle om mangeårige erfaringer med
arbejdsfastholdelse af medarbejdere med stressproblematikker. Tilbuddet er til alle
ansatte i Københavns Kommune. Medarbejdere kan tilmeldes et forløb både som
forebyggende indsats ved risiko for sygemelding som ved sygemelding. I forløbet i
Tidlig Indsats indgår samarbejde med nærmeste leder med henblik på at finde holdbare
løsninger for såvel medarbejder og arbejdsplads. Tidlig Indsats bidrager med at udarbejde
planer for tilbagevenden til arbejde og vi kan fungere som tovholdere i forhold til andre
aktører, bl.a. jobcentre og praktiserende læger.
Workshop 2:
Åben og Rolig programmet i Københavns- og Aalborg Kommune
Christian Gaden Jensen, Cand.psych., Ph.D., Centerleder, Center for Psykisk
Sundhedsfremme.
Workshoppen præsenterer indholdet i Åben og Rolig – Standard-forløbet, formelt
kaldet Relaxation Response-based Mental Health Promotion. Forløbet er et 9-ugers
meditationsbaseret fuldt standardiseret program til stress-reduktion og psykisk
sundhedsfremme og er baseret på programmet Relaxation Response Resiliency
Programme udviklet ved Harvard Universitet i de sidste fire årtier, samt på mindfulness
meditation og viden om biopsykosociale faktorer for stress, livskvalitet og psykisk
robusthed. Kurset har skiftevis fokus på kroppen, psyken og sociale relationer, uge for
uge. Workshoppen giver indsigt i kursets indhold og evidensbaserede baggrund. Den
grundlæggende model som programmet bygger på præsenteres, herunder centrale
principper for kontemplativ træning og hypoteser for mekanismer i stressreduktionseffekter ved den anvendte type meditation. Der er også lejlighed til at prøve øvelser
fra programmet i praksis, se kursusmaterialerne og instruktørmanualen, og høre om
uddannelsen og certificeringen for psykologer i programmet.