Bachelor Projekt

 Bachelor Projekt Dansk titel: Kost optimering til eliteforboldspillere Engelsk titel: Nutrition optimization for elite football players(soccer) Navn: Helene Essendrop Peteren Studienr. Aa11v247 Underskrift___________________________________________________________ Navn: Samantha Fotheringham Jensen Studienr. Aa11s369 Underskrift___________________________________________________________ Vejleder: Kurt Allenberg Måned/år: Juni/ 2015 Antal sider: 45 Antal Anslag: 105.136 Resumé Formål: Formålet er at undersøge, hvordan ernæringskonsulenter i samarbejde med FC Fredericia kan fremme fodboldspillernes resultater ved træning og kamp gennem personlig kostvejledning. Metode: Anvendte metoder inkluderer kvantitative og kvalitative undersøgelser, herunder en spørgeskemaundersøgelse, fysiologiske målinger, feltobservationer, kostvejledning, udarbejdelse af kostplaner samt evaluerende fokusgruppeinterview med FC Fredericia. Resultater: Det overordnede billede af de fysiologiske målinger viser, at der er blevet skabt positive resultater i kostforløbet, hvor spillernes mål blev nået helt eller delvist. Resultaterne af kostforløbet viser endvidere en signifikant forskellighed på pointscoren inden for viden og handlinger omkring sportsernæring mellem fokusgruppen og kontrolgruppen. Desuden har kostforløbet haft en betydning for restitutionstiden. I følge beregningerne af den relative risiko var der 6 gange så stor en chance for ikke at føle smerte eller ømhed i fokusgruppen i forhold til kontrolgruppen. Ydermere blev denne sammenhæng bekræftet med en p-­‐værdi på 0,0406, hvilket er mindre end signifikansniveauet 0,05 og forskellighed mellem de to grupper er derfor signifikant. Konklusion: På baggrund af kostforløbet kan det konkluderes, at ernæringskonsulenter i samarbejde med elitefodboldspillere kan optimere kosten, så præstationerne til træning og kamp fremmes. Abstract Objective: The objective is to investigate how nutrition advisors in collaboration with FC Fredericia, 1st division, can improve football players’ results in training and matches through personal dietary advice. Method: Applied methods include quantitative and qualitative studies, including a survey, physiological measurements, field observations, nutritional counselling, diet plans and evaluative focus group interviews with FC Fredericia. Results: The overall picture of the physiological measurements has generated positive results in the sport nutrition project, where the players' goals were nearly or fully achieved. The results of the diet process also show a significant difference in the point score within knowledge and action about sports nutrition between the focus group and the control group. Furthermore, the nutrition project had an impact on the recovery time. According to the calculations of the relative risk, the chance of avoiding pain or tenderness was six times as big in the focus group compared to the control group. Furthermore, this context was confirmed by the p-­‐value of 0.0406, which is less than the significance level of 0.05 and the difference between the two groups is therefore significant. Conclusion: Based on the nutrition project, we can conclude that nutrition advisors in collaboration with elite football players can optimize the diet, so performance in training and matches will be improved. Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Indholdsfortegnelse RESUMÉ ......................................................................................................................................................................... 0 ABSTRACT .................................................................................................................................................................... 0 KAP 1. INTRODUKTION ........................................................................................................................................... 3 1.1 INDLEDNING .............................................................................................................................................................................. 3 1.2 PROBLEMFORMULERING ........................................................................................................................................................ 4 1.3 FORMÅL ..................................................................................................................................................................................... 4 1.4 GENSTANDSFELT OG AFGRÆNSNING .................................................................................................................................... 4 1.5 VIDENSKABSTEORI OG METODE ............................................................................................................................................ 6 1.5.1 Metodetriangulering ...................................................................................................................................................... 7 1.6 TEORETISK RAMME ................................................................................................................................................................. 7 KAP 2. FODBOLDS FYSIOLOGISKE ARBEJDE ..................................................................................................... 8 2.1 ENERGIPROCESSER UNDER ARBEJDE .................................................................................................................................... 8 2.1.1 Aerobe processer .............................................................................................................................................................. 8 2.1.2 Anaerobe processer ......................................................................................................................................................... 9 2.2 KULHYDRATMETABOLISMEN .............................................................................................................................................. 10 2.2.1 Glykolysen ......................................................................................................................................................................... 10 2.2.2 Glykoneogensen ............................................................................................................................................................. 11 2.3 FEDTMETABOLISMEN ........................................................................................................................................................... 11 KAP 3. ENERGI OG ERNÆRING ............................................................................................................................ 12 3.1 ENERGI OG NÆRINGSSTOFFER ............................................................................................................................................ 12 3.2 KOSTPLAN .............................................................................................................................................................................. 13 3.3 KULHYDRAT ........................................................................................................................................................................... 14 3.4 FEDT ........................................................................................................................................................................................ 14 3.5 PROTEIN ................................................................................................................................................................................. 15 3.6 SPORTSERNÆRING ................................................................................................................................................................ 16 3.6.1 Energifordeling .............................................................................................................................................................. 16 3.6.2 Anbefalinger og timing af kulhydrat i forbindelse med træning og kamp .......................................... 16 3.6.3 Anbefalinger og timing af protein i forbindelse med træning og kamp ............................................... 17 3.6.4 Anbefalinger og timing af fedt i forbindelse med træning og kamp ...................................................... 18 3.7 MIKRONÆRINGSSTOFFER OG TRÆNING ............................................................................................................................ 19 3.7.1 Behov for jern og D-­‐vitamin ..................................................................................................................................... 20 3.7.2 Antioxidanter .................................................................................................................................................................. 20 3.8 VÆSKE OG SALTBALANCE .................................................................................................................................................... 21 3.9 PROTEINPULVER SOM SUPPLEMENT ................................................................................................................................. 22 3.9.1 Anvendelse af proteinpulver ..................................................................................................................................... 22 3.9.2 Aminosyre ......................................................................................................................................................................... 23 3.9.3 Valleprotein og kasein ................................................................................................................................................ 24 KAP 4. TILRETTELÆGGELSE AF VEJLEDNING .............................................................................................. 25 4.1 COACHING SOM VÆRKTØJ I KOSTVEJLEDNING ................................................................................................................. 25 4.2 HELHEDSMODELLEN-­‐ DEN DIDAKTISKE RELATIONSMODEL ........................................................................................ 26 4.2.1 Læringsforudsætninger, rammer og mål ........................................................................................................... 27 4.2.2 Læreprocesserne, indhold og vurdering ............................................................................................................. 28 KAP 5. SOCIALE OG PSYKISKE ASPEKTER ..................................................................................................... 29 5.1 BEGREBERNE SPORT, IDRÆT OG MOTION. ........................................................................................................................ 29 5.2 FODBOLD OG HIERARKI ........................................................................................................................................................ 30 6. MÅLTIDSPSYKOLOGI OG ETIK ....................................................................................................................... 31 6.1 MÅLTIDSPSYKOLOGI ............................................................................................................................................................. 31 6.2 ETISKE OVERVEJELSER ......................................................................................................................................................... 32 Side 1 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 KAP. 7 DATABEHANDLING OG STATISTIK ..................................................................................................... 34 2.1 VURDERING AF FYSIOLOGISKE RESULTATER .................................................................................................................... 34 7.2 FORLØBETS PÅVIRKNING AF KOSTEN. ............................................................................................................................... 38 7.3 SAMMENLIGNING AF FP OG KG I FORHOLD TIL OPLEVEDE SMERTER ELLER ØMHED I MUSKLER OG LED. ........... 40 KAP. 8 REALISERING OG ØKONOMI. ................................................................................................................. 41 8.1 ØKONOMI I SUPERLIGAEN ................................................................................................................................................... 41 8.3 BUDGET .................................................................................................................................................................................. 42 8.4 SWOT-­‐ANALYSE ................................................................................................................................................................... 43 KAP 9. KONKLUSION .............................................................................................................................................. 45 KAP. 10 PERSPEKTIVERINGER TIL ANDRE FODBOLDKLUBBER ............................................................ 46 LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................. 48 BØGER ............................................................................................................................................................................................ 48 FAGHÆFTER/RAPPORTER, ARTIKLER OG WEBSIDER ............................................................................................................ 50 BILAG 1: EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN TIL FP X ................................................................................................. 53 BILAG 2: AFSLUTTENDE FOKUSGRUPPEINTERVIEW – TRANSSKRIBERING ....................................... 58 BILAG 3: TABEL 6 MANN-­‐ WHITNEY-­‐ WILCOXONS TEST ........................................................................... 68 BILAG 4: AFTALE KONTRAKT MED FCF ........................................................................................................... 69 BILAG 5: KALENDER OVER BACHELORFORLØB ........................................................................................... 70 BILAG 6: EKSEMPEL PÅ BEREGNING AF ENERGIBEHOV FOR PF X ......................................................... 75 BILAG 7: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE ....................................................................................................... 76 BILAG 8: RESULTATER FRA SPØRGESKEMA I DIAGRAMMER .................................................................. 80 BILAG 9: FOKUSGRUPPE SPØRGEGUIDE ......................................................................................................... 87 BILAG 10: KOSTANAMNESE SKABELON .......................................................................................................... 89 BILAG 11: UDREGNINGS EKSEMPEL FOR KØRSELSGODTGØRELSE ....................................................... 91 BILAG 12: SWOT-­‐ ANALYSE ................................................................................................................................. 92 BILAG 13: GLYKOLYSENS 10-­‐TRIN .................................................................................................................... 93 Side 2 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Kap 1. Introduktion 1.1 Indledning ”Der er mange gode grunde til, at være opmærksom på sin kost som seriøs sportsudøver. Det kan nemlig være den detalje, som optimerer det sidste frem mod den ypperste præstation.” 1 Som beskrevet i ovenstående citat fra Team Danmarks (Team DK) er en optimal kost til elitesportsudøvere vigtig, da den kan forbedre præsentationen. Ifølge Team DK vil korrekt sportsernæring bl.a. bidrage til bedre respons på træning, afkorte restitutionstiden mellem træning og kampe, hjælpe til vedligeholdelse af kroppens fysik og vægt, nedsætte risiko for skader og sygdom samt sikre optimal energibehov på kampdage. Fodbold er en fysisk krævende sport, hvilket Jens Bangsbo (Bangsbo) tydeliggør i kapitlet “Physiological demands”.2 Her beskriver han, at en mandlig elitespiller i gennemsnit tilbagelægger en distance på ca. 11 km under en kamp. Bangsbo beskriver endvidere, at det er det aerobe system, som leverer størstedelen af energien under en fodboldkamp, hvor spillerne har en belastning på omkring 70 % af den maksimale O² optagelse.3 Selvom fodbold er fysisk krævende og der er tydelige fordele ved korrekt sportsernæring, er det dog vores indtryk, at dette område ikke er vægtet særligt højt i dansk elitefodbold, hvilket er på trods af, at fodbold betragtes som danskerens nationalsport og er den sportsgren med det største medlemstal.4 5 Dette understreges også ud fra seertallene i 2013, hvor 114.000 seere så de Superligakampe, der blev tv-­‐transmitterede mandag, fredag, lørdag og søndag. 6 7 Undren over og interessen for dette emne kommer fra et tidligere samarbejde med Brabrand IF 2. div. på Ernæring og sundhed, modul 108. I kostforløbet blev der udarbejdet personlige kostplaner til to fodboldspillere, som blot fik at vide af deres træner, at de ikke måtte indtage alkohol og skulle passe deres søvn. Efter 14 dage med en personlig kostplan udtalte spillerne i et evaluerende fokusgruppeinterview, at de havde opnået tydelige forbedringer af energiniveauet og restitutionstiden.9 I og med, at fodbold er en indflydelsesrig sport i Danmark og er så fysisk belastende undrer det os, at der ikke er mere fokus på sportsernæring og ingen klubber i dansk elitefodbold har en fuldtidsansat ernæringsvejleder. Dette fører til nedenstående problemformulering. Team Danmark (1) Bangsbo (1994) s. 43-­‐58 3 Bangsbo (1994) s.43-­‐46 4 Kjærgaard (2011) 5 Storm (2014) 6 Kjærgaard (2013) 7 Kjærsgaard (2011) 8 Jensen et al. (2014) 9 Jensen et al. (2014) s. 11 1
2
Side 3 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 1.2 Problemformulering Hvordan kan ernæringskonsulenter i samarbejde med FC Fredericia (FCF) 1. div., fremme fodboldspillernes præsentationer ved træning og kamp gennem personlig kostvejledning? Til besvarelse af problemformuleringen er der i projektet udarbejdet svar på nedenstående analysespørgsmål: •
Hvilket fysiologisk arbejde er fodbold afhængigt af? •
Hvilke ernæringsmæssige krav er der til elitefodboldspillere? •
Hvordan kan coaching anvendes som et redskab i kostvejledning? •
Hvilke sociale-­‐ og psykiske aspekter er der på et 1. div. fodboldhold, og hvorledes påvirker den samfundsmæssige sundhedsopfattelse spillernes syn på kost og træning? •
Hvilke etiske dilemmaer kan opstå i kostvejledning af en elitefodboldspiller? •
Hvor store muligheder er der for, at en nystartet konsulentvirksomhed kan indgå i samarbejde om kostforløb med andre elitefodboldklubber og sportsudøvere? 1.3 Formål Formålet er at undersøge, hvordan ernæringskonsulenter i samarbejde med FCF10, kan fremme fodboldspillernes resultater ved træning og kamp gennem personlig kostvejledning. Til at underbygge dette, redegøres der for hvilke fysiologiske-­‐ og ernæringsmæssige krav der stilles til fodboldspillerne og der analyseres på, hvilke sociale og psykiske aspekter, der er på holdet. Endvidere undersøges mulighederne for fremtidig samarbejde med andre fodboldklubber og elitesportsudøvere om lignende kostforløb. 1.4 Genstandsfelt og afgrænsning Genstandsfeltet i projektet er 1. div. fodboldklubben FCF, dvs. elitefodboldspillere fra Danmarks 2. bedste liga. Her er klubbens ledelse målgruppen og spillerne er aktører. Blandt aktørerne er der en fokusgruppe på otte spillere som deltager i et otte ugers kostforløb. Fokuspersonerne har en basisviden omkring ernæring, men mangler viden om sportsernæring og handlekompetence til at efterleve denne viden. Fokus er derfor kosten og dens betydning for deres træningsudbytte og kamppræstation. Yderligere er fokus, at skabe muligheder for, at ernæringskonsulenter kan blive en integreret del af fodboldverdenen i fremtiden. Målgruppen er derfor ledelsen i FCF samt lignende danske elitefodboldklubber, da det antages at det er ledelsen, som bestemmer de fremtidige tiltag i klubberne. Se bilag 4-­‐ Samarbejd aftale med FCF. 10
Side 4 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Projektet afgrænses til kun, at omhandle mandlige fuldtidsfodboldspillere i alderen 19-­‐34 år, dog ikke målmanden, da han har fysiologiske forudsætninger forskellige fra markspillerne.11 Dermed afgrænses der fra kvindelige fodboldspillere, deltidsprofessionelle og spillere som har et andet job ved siden af. Således sikres det, at eksterne normer fra andre arbejdspladser ikke har indflydelse på kosten. I projektet arbejdedes der med fokuspersoner, som har individuelle mål, som f.eks. tilegnelse af mere energi til træning og kamp, vægtstabilitet, nedsættelse og forøgelse af fedtprocent samt opbygning af muskelmasse. Dette har en central rolle, da det ofte er nødvendigt for fodboldspillere, at tilpasse deres kropskomposition i forhold til holdets spillestil.12 Hertil har kostsammensætning en stor indflydelse på spillernes restitutionstid, træningsudbytte og kamppræstation.13 Selvom skader ofte ses blandt fodboldspillere14 afgrænses projektet også fra dette og problematikken herom. Dette skyldes, at det primære mål er, at forbedre spillernes præstationer gennem kost og ikke gennem fysiske behandlinger. I sportsverdenen er der stor fokus på effekten af kosttilskud.15 Selvom der indgår et proteintilskud i fokuspersonernes kostplaner i forbindelse med træning, tages der ikke stilling til indflydelsen af andre kosttilskud, som bl.a. Kreatin, Beta-­‐alanin og Koffein. Dette afgrænses for, at undgå at komme ind på dopingdebatten, da flere produkter kan indeholde ulovlige stoffer.16 Dertil ses kosttilskud i projektet, som et supplement og ikke som en erstatning for almindelig sund kost. Sundhedsbegrebet i projektet er med udgangspunkt i WHO´s definition: “Sundhed er en tilstand af fysisk psykisk og social velvære, og ikke kun fravær af sygdom”. 17 Fysiske, psykiske og sociale aspekter ved sundhed, fremmer motivation og øger chancen for gode resultater.18 Dog er projektet primært fokuseret på den fysiologiske del, hvor psykiske og sociale faktorer optræder sekundært. Den fysiologiske del vil blive anvendt til bl.a. at beskrive de biokemiske processer: kulhydrat-­‐ og fedtsyremetabolismen. Dermed afgrænses projektet også fra debatten omkring overtræning, spiseforstyrrelser og alkoholindtag blandt elitesportsudøvere samt mediernes indflydelse på fokuspersonernes kost. Kostvejledning er den primære metode i projektet og derfor afgrænses der fra redegørelse af udarbejdelsen af spørgeskema og det afsluttende fokusgruppeinterview. Bangsbo (2007) s. 93-­‐94 Bangsbo (2007) s. 15 13 Team Danmark (1) 14 Lauritzen (2012) 15 Maughan et al. (2007) 16 Motion og ernæringsrådet (2008) s. 26-­‐27 17 WHO (1948) 18 Sundhedsstyrrelsen(2006) s.15 11
12
Side 5 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Endvidere anvendelse betegnelsen kilokalorier (Kcal) som enhed for energi frem for kilojoule(kJ) i projektet, da fokuspersonerne gav udtryk for, at det er Kcal, som de er mest bekendte med. 1.5 Videnskabsteori og metode Opgaven er tværfaglig og flerfaglig. Den natur-­‐ og sundhedsvidenskabelige del er udgangspunktet i opgaven, men med sekundær inddragelse og samspil af og med de humanistiske og sociologiske fag.19 Opgaven er derfor en kombination af de tre paradigmer: Det empiriske analytiske paradigme, det fortolkningsvidenskabelige og det kritiske paradigme.20 Opgavens hovedsegment er den indledende kost-­‐ og træningsdel tilhørende det naturvidenskabelige, empiriske analytiske paradigme, som i opgaven består af teori omkring fysiologi og sportsernæring. Hertil udførelse af fysiologiske målinger og undersøgelser med udgangspunkt i den forklarende forskningstype.21 Yderligere har opgaven et sporadisk fordelt segment, som omhandler praktiske løsningsforslag og didaktik tilhørende det humanistiske fortolkningsvidenskabelige paradigme, hvor både den forstående og handlingsrettede forskningstype er i spil.22 Her er der lagt vægt på̊ udvikling og ændring gennem interaktive kostvejledninger med coaching og helhedsmodellen som redskab. Med den handlingsrettede forskningstype belyses det derfor, hvorledes kostvejledning kan være et effektivt værktøj til, at øge fokuspersonernes viden om sportsernæring. Opgaven indeholder endvidere et segment omhandlende sociologiske sammenhænge, som tilhører det kritiske samfundsvidenskabelige paradigme. Dette paradigme belyses også gennem den forstående forskningstype, samt den beskrivende forskningstype.23 Her er den beskrivende forskningstype bl.a. anvendt til, at skabe et overblik over den fysiologiske og ernæringsmæssige tilstand i FCF gennem en spørgeskemaundersøgelse. Endvidere er den forstående forskningstype benyttet til, at opnå en forståelse for sociale-­‐ og psykiske aspekter, der er på et 1. div. fodboldhold. Til at opnå denne forståelse er Pierre Bourdieus (Bourdieu) begreber socialkapital, felt, habitus og doxa, samt Inge Kryger Pedersens definition af de 3 begreber sport, idræt og motion anvendt. 24 25 Uanset hvilket paradigme der arbejdes med er det vigtigt at medtage videnskabsetikken. På baggrund af videnskabsetikken reflekteres over, hvordan fokuspersonernes anonymitet og personlige grænser sikres.26 I naturvidenskaben bliver etikken overvejet ved bl.a. de fysiologiske Launsø et. al (2011) s. 215-­‐218 Launsø et. al (2011) s. 57 21 Launsø et al. (2011) s. 16 22 Launsø et al. (2011) s. 23-­‐24, 33 23 Launsø et al. (2011) s. 13 24 Pedersen (2011) s. 324 25 Østergaard (2011) 26 Darmer et al. (2010) s. 65-­‐66 19
20
Side 6 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 målinger som foretages med tøj, samt i fokusgruppeinterviewet, hvor fokuspersonerne fremstår anonyme. I human-­‐ og samfundsvidenskaben er der reflekteret over de etiske dilemmaer og mulige spørgsmål, som forekommer i kostvejledning af elitefodboldspillere. Disse etiske refleksioner er vurderet ud fra teori omkring måltidspsykologi og Erving Goffmans begreber tilsyneladende og faktisk identitet.27 1.5.1 Metodetriangulering Opgaven er skrevet, med udgangspunkt i metodetriangulering28, hvor videnskabelige studier, egen empiridannelse, samt faglitteraturstudie er i samspil. Dette udtrykkes ud fra erfaringer og feltobservationer fra det tidligere model 10 projekt29, samt kostforløbet med FCF. Metodevalget i projektets undersøgelse inkluderer kvantitative og kvalitative undersøgelser. Herunder en spørgeskemaundersøgelse, fysiologiske målinger, feltobservationer, kostvejledning, udarbejdelse af kostplaner, samt evaluerende fokusgruppeinterview. Undersøgelsernes empiri har til formål, at belyse problematikken omkring det manglende fokus på sportsernæring til elitefodboldspillere, samt at informere målgruppen om fremtidige muligheder for samarbejde. 1.6 Teoretisk ramme Den primære empiri er resultater fra feltarbejde med FCF. Til at tydeliggøre besvarelsen af problemformuleringen vil der blive afholdt ugentlige kostvejledninger med fokusgruppen, foretaget fysiologiske målinger og afholdt et evaluerende fokusgruppeinterview. Endvidere udarbejdes der et spørgeskema, som er udleveret til hele holdet ved start og slut i kostforløbet. Disse teoretiske rammer bidrager til både kvalitativ og kvantitativ empiri. Litteraturstudier, fagbøger og relevante hjemmesider ligger til grund for den sekundære empiri. Her benyttes følgende tre metoder: bevidst tilfældig søgning, kædesøgning og systematik søgning.30 Alle tre metoder anvendes gennemløbende i projektet. Den bevidste tilfældige søgeproces er påvirket gennem medierne som f.eks. nyhederne og artikler i avisen omkring fodbold. Endvidere er bevidst tilfældig søgning opnået gennem informerende studiesammenhænge på modul 14, Ankerhus. Den systematiske søgning er især anvendt i starten af skriveprocessen til at søge relevant litteratur. Her er der foretaget søgning med Google, samt biblioteksdatabaser f.eks. PubMed. Her er søgeordene bl.a. sportsernæring, elitefodbold, Superliga og økonomi. Kædesøgningen er ydermere anvendt til, at finde relevante videnskabelige undersøgelser, som er omtalt i faglitteraturen, samt i tidligere bacheloropgaver. Goffman (2009) s. 44
Rienecker, Jørgensen (2012) s. 245 29 Jensen et al. (2014) 30 Reinecher, Jørgensen (2012) s.148-­‐150 27
28
Side 7 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Litteratursøgningen er med til, at belyse hvilke fysiske krav der er til en elitefodboldspiller, samt informere om kostens optimale sammensætning og timing. Hertil bidrager den sekundære empiri med understøttende litteratur til analyse af mulighederne for fremtidig samarbejde. Dertil kommer også relevant litteratur til de observerede psykologiske og sociale aspekter i FCF. Kap 2. Fodbolds fysiologiske arbejde Fodbold er en fysisk hård kontaktsport, som både kræver aerobt og anaerobt muskelarbejde. Gennemsnitligt tilbagelægger en spiller 11 km. under en kamp. Hertil har en spiller ca. 1300 ændringer i aktivitet, hvor hver aktivitet varer i gennemsnit ca. 6 sek. Spillerne står, går eller jogger i 60-­‐70 % af tiden, mens de 10 % af tiden løber med en hastighed på højere end 15 km/t. 31 Derfor kan det antages at fodbold er en sport, som kræver meget energi. Nedenstående afsnit er derfor en redegørelse for, hvilke energiprocesser der er under arbejde. 2.1 Energiprocesser under arbejde Muskler i bevægelse laver kontraktioner som kræver energi. Denne energi fås ved spaltning af Adenosin-­‐tri-­‐fosfat (ATP) til Adenosin-­‐di-­‐fosfat (ADP) + Fosfat (P) + Energi. Dog er mængden af ATP i en muskelfiber begrænset, dvs. at der hele tiden sker en genopbygning fra ADP+P til ATP for, at muskelfibrene skal kunne kontrahere. Denne resyntese af ATP sker på to måder, enten ved hjælp af anaerobe eller aerobe processer. 32 I det følgende vil der blive redegjort for de biokemiske processer ved den aerobe og anaerobe energitilførsel. 2.1.1 Aerobe processer Under arbejdet på banen får spillerne tilført størstedelen af deres energi gennem aerobt muskelarbejde, som forløber med O² til rådighed. Den aerobe energiomsætning gendanner langt mere ATP end de anaerobe processer. Dette ses ved, at der dannes 13 gange mere ATP pr. gram (g) kulhydrat ved aerobe processer end ved anaerobe processer.33 Det er primært fra kulhydrat og fedt der udvindes energi til arbejde med O².34 Reaktionen for energitilførslen forløber således: Næringsstof + O² → CO² + H²0 + ATP Kulhydrat (Glukose) + 6 O² + 39 ADP + 39P → 6 CO² + 6 H²O + 39 ATP Fedt (Palmitinsyre) + 23 O² + 129 ADP + 129 ADP → 16 CO² + 16 H²O + 129 ADP 35 36 Reaktionen viser, at desto mere O² der tilføres muskelcellerne, desto mere ATP vil der blive gendannet til muskelarbejdet. Ifølge Bangsbo har elitefodboldspillere under en kamp en Bangsbo (2007) s. 91 Michalsik, Bangsbo (2002) s. 55-­‐56 33 Michalsik, Bangsbo (2002) s. 78 34 Michalsik, Bangsbo (2002) s. 58 35 Michalsik, Bangsbo (2002) s. 58 36 Michalsik, Bangsbo (2002) s. 12 31
32
Side 8 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 gennemsnitlig O² optagelse på omkring 70 % af maksimal O²optagelse (VO2 max).37 Denne O² tilføres til cellerne via kredsløbet ved hjælp af respiration. I musklerne findes derudover et lille O²-­‐ depot i proteinet Myoglobin. Myoglobin binder O² og afgiver det igen, hvor det bundne O² kan omsættes i en aerob proces med musklens glykogenlager. Dette forløber på samme måde, som den O² der bringes med kredsløbet. Ved fornyet tilførsel af O² til musklerne bindes O² igen til Myoglobinet. Depotets størrelse svarer til en samlet O² mængde på ca. 0,5 liter.38 Kulhydrat er kroppens foretrukne energikilde og med udgangspunkt i en fodboldkamp med høj intensitet vil der anvendes muskelglykogen, som den primære energikilde. Flere af fokuspersonerne har udtalt i forbindelse med kostvejledning, at de i anden halvleg og specielt i slutningen af kampen mærkede træthed. Dette kan kobles sammen med nedbrydning af Glykogen i muskelfibrene, som efter 1,5 -­‐ 2 timer fysisk arbejde vil være opbrugt, og her vil den dominerende energi kilde være fedt.39 Derfor er optimal opfyldning af spillernes glykogendepoter inden kamp og træning vigtig40, hvilket vil blive beskrevet senere i kap 4. 2.1.2 Anaerobe processer Når musklerne i arbejde ikke længere modtager tilstrækkelig med O² til energiproduktion vil den anaerobe proces indtræffe. Her kan musklerne skaffe sig store mængder energi på kort tid. Dette sker enten ved laktacid eller alaktacide processer. Ved den laktacide proces genopbygges ATP via spaltning af Glykogen. Her nedbrydes energirige P i musklerne, som omdanner Glykogen til mælkesyre. Se nedenstående reaktion: Glykogen + 3 ADP + 3 P → 3 ATP + 2 mælkesyre. Mælkesyrerne er samtidig en ophobning af affaldsstoffer i musklerne, som efter få min. hæmmer muskelfiberens kontraktionsevne.41 Modsætningen til den laktiacide proces er de alaktacide processer. Her anvendes Kreatinfosfat (KrP), som er en anden energikilde, der er lagret i muskelfibrene. KrP er ligesom ATP en energirig binding af proteinet kreatin, hvorpå der er bundet en P-­‐ gruppe. Gennem spaltning af KrP frigøres energi, som bruges til genopbygning af ATP. Kemisk vil dette se således ud: KrP + ADP → ATP + Kr. Efter endt arbejde genopbygges KrP ved spaltning af ATP igen og processen forløber i modsatte retning. ATP + Kr → KrP + ADP 42 En mindre alaktacid proces kan endvidere finde sted vha. nedbrydning af 2 ADP molekyler, hvilket vil forløbe således: ADP + ADP → ATP + AMP. 43 Bangsbo (2007) s. 92. Michalsik, Bangsbo (2002) s. 58 39 Kiens (2015) s. 23, Suhr (2015) s. 267 40 Kiens (2015) s. 26-­‐28 41 Michalsik, Bangsbo (2002) s. 76-­‐79 42 Michalsik, Bangsbo (2002) s. 76 37
38
Side 9 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Efter anaerobt arbejde i mere end få sek. sker energifrigørelser oftest ved en spaltning af Glykogen eller Glukose. Dette er en del af glykolysen, som vil blive beskrevet nedenfor. 44 2.2 Kulhydratmetabolismen Glykolysen og glukoneogenesen er to vigtige processer, som i store træk er modsætninger.45 I glykolysen nedbrydes Glukose til ATP 46 og i glykoneogenesen dannes der Glukose ud fra bl.a. Laktat (mælkesyre). 47 2.2.1 Glykolysen Glykolysen finder sted uden for mitokondrierne i muskelfibrenes cytoplasma. Glykolysen forløber over 10 trin, se bilag 13, der hvert er styret af et enzym. Her er de tre væsentligste enzymer Glykolysenhexokinase (HK), Phosphofructokinase (PFK) og Pyruvate kinase (PK), hvor f.eks. HK har en betydning i glykolysens trin 1, hvor HK styrer en fosforylering. Her bliver et P-­‐ molekyle fra ATP sat på Glukosens C-­‐6 atom, som dermed danner glukose-­‐6-­‐fosfat. Hvis udgangspunktet var Glykogen, er fosforylering ved hjælp af HK ikke nødvendigt, da der ved nedbrydningen af Glykogen dannes glukose-­‐1-­‐fosfat, som efter omlejring til glukose-­‐6-­‐fosfat kan indgå i glykolysen.48 Ligesom HK, har PFK betydning for en fosforylering af glykolysen i trin 3. Her bliver endnu et P-­‐ molekyle fra ATP videregivet til fruktose-­‐6-­‐fosfat. Hvor P i første omgang bliver sat på Glukosens C-­‐6 atom, bliver det denne gang sat på fruktoses C-­‐1 atom og dermed dannes der fruktose-­‐ 1,6-­‐
bifosfat.49 PFK er endvidere et vigtigt enzym i glykolysen, da PFK regulerer aktiviteten af glykolysen ud fra forholdet mellem ADP og ATP. Dvs. at hvis cellen har et stort ATP-­‐lager falder hastigheden af processerne. Men hvis cellens energiforbrug stiger, falder mængden af ATP, mens ADP mængden stiger, hvilket bevirker at ATP-­‐hæmningen svækkes og processen løber hurtigere.50 Hvor HK og PFK har betydning i starten af glykolysen, er PK først væsentlig i det afsluttende trin 10. Her omdannes ADP til ATP ved hjælp af PK. PK fjerner P fra Enolpyruvat-­‐2-­‐fosfat til dannelse af ATP. Restproduktet er således Enolpyruvat, som omdannes til Pyruvat.5152 I glykolysen dannes derved 2 mol Pyrovat ud fra 1 mol Glukose og her høstes en lille energimængde på 2 ATP. Det er udelukkende kulhydrat, der bruges som substrat i glykolysen til Michalsik, Bangsbo (2002) s 77-­‐78 Michalsik,, Bangsbo (2002) s. 78 45 Bremer (2002) s. 190 46 Bremer (2002) s. 167 47 Bremer (2002) s. 189 48 Bremer (2002) s. 169 49 Bremer (2002) s. 170 50 Stilling (2008) s. 217-­‐218 51 Bremer (2002) s. 171 52 Stilling (2008) s. 219 43
44
Side 10 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 at genere ATP, hvilket er i form af oplagret Glykogen i de arbejdende muskler eller Glukose i blodet fra leveren.53 Glykolysen kan ydermere foregå uden O², hvilket betyder, at alle celler kan danne energi ud fra Glukose og Glykogen, også hvis der ikke er en stor nok tilførsel af O² i cellerne til den oxidative metabolisme. Når glykolysen foregår under aerobe forhold, bliver Pyruvat transporteret ind i mitokondriet, hvor det oxideres til CO² og H²0, som dermed genererer ca. 30 ATP.54 Under en fodboldkamp er der perioder med en høj intensitet.55 Her ophobes Laktat i musklerne, hvor det frigives til blodet og føres til leveren. Leveren omdanner Laktat til Glukose, som derefter frigives til blodet og optages af musklerne. Når spillerne igen arbejder med en lav til mellem intensitet, stiger O2-­‐koncentationen og muskelcellerne kan således omdanne Laktat til Glukose, som kan omdannes videre til Glykogen.56 Denne proces kaldes glykoneogensen og er beskrevet nedenfor. 2.2.2 Glykoneogensen Glykoneogenesen er i store træk den omvendte proces af glykolysen. De fleste trin i glykolysen er reversible, dvs. at processen kan løbe modsat, dog ikke ved dannelse af Enolpyruvat-­‐2-­‐fosfat ud fra Pyruvat og ATP. Hertil er der to steder i de reserve processer, som er styret af et andet enzym, og her dannes ikke ATP, selvom der i de tilsvarende steder forbruges ATP ved glykolysen. Dette betyder, at glukoneogenesen er en “dyr” proces, da den koster noget energi som ikke tilbagegives. Glukoneogenesen har også betydning ved omdannelse af aminosyrer til Glukose. En del aminosyrer kan omdannes til Pyruvat eller til et stof der indgår i citronsyrecyklus. Derefter kan der ske en omdannelse til Oxaloacetat, som ved glukoneogenesen kan omdannes videre til Glukose. 57 2.3 Fedtmetabolismen Fedtsyremetabolismen er kroppens samlede behandling af fedt. Dette består både af fedtnedbrydning og fedtdannelsen, som også benævnes som lipolyse og lipogenese.58 Det er en stor fordel for kroppen at lagre fedt frem for kulhydrat. Dette skyldes, at fedt kan indeholde dobbelt så meget energi pr. g. som kulhydrat. 1 g fedt indeholder 9 Kcal, hvor 1 g kulhydrat kun indeholder 4 Kcal. Fedt kan derfor oplagres mere økonomisk end kulhydrat uden at de påvirker kropsvægten for meget.59 Stilling (2008) s. 215 Bremer (2002) s. 168 55 Bangsbo (2007) s. 91 56 Bremer (2002) s. 189 57 Bremer (2002) s. 190 58 Denniston et al. (2007) s. 785 59 Bremer (2002) s. 202 53
54
Side 11 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Det fedt der lægges på depot i fedtvævet er i form af Triglycider (TG). Når kroppen er i energiunderskud kan cellerne skaffe sig energi ved nedbrydning af TG fra blodet eller fra muskelcellens egne fedtlagre. Forbrændingen af fedt kan ikke ske under anaerobe tilstande, som f.eks. når fodboldspillerne er i sprint under kamp. Det er nødvendigt med tilstedeværelse af O2.60 Det er primært Insulin, Adrenalin, Nordadrenalin og Kortisol der er ansvarlig for frigivelsen af TG fra fedtlagerne. Ved et øget energibehov for fodboldspillerne udskilles Adrenalin og Nordadrenalin, som aktiverer Lipase og starter fosforyleringen. TG hydrolyseres og der dannes frit glycerol og frie fedtsyrer. 61 Glycerol frigives til blodet, hvorfra leveren optager og omdanner det til Dihydroxyacetonefosfat, som derefter kan indgå i glykolysen.62 Fedtsyrerne bliver oxideret og spaltet til Acetyl coenzyme A (Acetyl-­‐ COA), som derefter indgår i citronsyrecyklussen. Under citronsyrecyklus dannes der 1 Guanosintrifosfat (GTP), 1 Flavin-­‐
Adenin-­‐Dinukleotid(FADH²) og 3 (Nikotinamidadenindinukleotid)NADH. ATP'en kan derefter bruges direkte i cellens energiomsætning, mens FADH² og NADH går videre til elektrontransportkæden. 63 Ved fedtforbrændingen bevares ca. 55-­‐57 % af den oprindelige energimængde i ATP afhængig af hvilken fedtsyre der forbrændes.64 Mættede og umættede fedtsyrer nedbrydes næsten efter samme principper, dog er der en eller flere dobbeltbindinger i de umættede fedtsyrer, hvilket betyder, at de kan springe et led over i beta-­‐oxidationen. Her sker der en dehydrogenering med coenzymet FAD. Derfor bliver der for hver dobbeltbinding, der er i den umættede fedtsyre, dannet et FADH2 mindre end i den tilsvarende mættede fedtsyre. Dette betyder, at der bliver produceret 1,5 ATP mindre pr. dobbeltbinding i de umættede fedtsyre, og derfor er Palmintinsyre den mest energigivende c16 fedtsyre og kan give 104 ATP. 65 Kap 3. Energi og ernæring 3.1 Energi og næringsstoffer Næringsstofferne indeholder den energi kroppen skal bruge for at fungere optimalt. Næringsstoffernes energi kommer fra føden i form af kulhydrater, proteiner, fedt og alkohol også kaldet makronæringstoffer. Alkohol vil dog ikke blive medtaget i denne beskrivelse. Dertil Borup, 2010 s 259 Borup, 2010 s. 259 62 Bremer (2002) s. 198 63 Stilling (2008) s. 239 64 Schibye, Klausen (2011) s. 212 65 Bremer (2002) s. 199-­‐200 60
61
Side 12 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 indeholder fødevarerne også vand og mikronæringstoffer herunder sporstoffer, vitaminer og mineraler, som er essentielle for kroppen. 66 Elitefodboldspillere har et væsentligt større energibehov end ikke-­‐trænede personer, da de skal kunne konkurrere og træne optimalt. Næringsstofferne skaber energibalance og skal derfor indtages i mængder der svarer til spillernes energibehov. 67 De tre næringsstoffer nedbrydes i fordøjelsessystemet og efter optagelse i tarmen, transporteres de videre til blodbanen og ud til cellerne via kredsløbet. Næringsstofferne med undtagelse af protein, lagres her til depoter til senere brug. Dog er det alle tre makronæringsstoffer, som kan frigive energi. Vigtige er fedt-­‐ og kulhydratdepoterne i kroppens fedtceller, da bl.a. fedt-­‐ og muskelcellernes energibehov varierer afhængig af om spillerne er i kamp eller er i hvile. 68 3.2 Kostplan Fokuspersonernes energibehov er estimeret og udregnet ud fra Nordic Nutrition Recommendations 2012. 69 I bilag 6 ses en beregning af et basal stofskifte, som er kroppens energibehov i hvile. Kostplanerne i forløbet blev udarbejdet ud fra konceptet sportsernæring og med estimerede forslag til måltider med krav om grænser for energiindtag af fedt-­‐ og kulhydratindhold, herunder sukker og kostfibre. Kostplanerne indeholdte måltidsforslag, som blev tilpasses til de enkelte fokuspersoner og deres målsætninger i forløbet. Her blev måleenhederne; g, stk. dl og L anvendt. Se bilag 1. Måleenhederne er angivet ud fra rapporten ”Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer” fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Måleenhederne var et værktøj i kostplanerne, som vejledte fokuspersonerne til, at indtage de rigtige portionsstørrelser. Dette gav dem en bedre fornemmelse for mængden af mad, som de skulle indtage for, at opnå deres daglige energi-­‐ og næringsbehov. Disse måleenheder var en støtte til fokuspersonerne i kostforløbet og blev med tiden en naturlig del af deres hverdag. Der var naturligvis perioder, hvor fokuspersonerne ikke kunne anvende disse måleenheder, som f.eks. ved udekampe og træningslejre. Her var Team DK´s elitemodel anvendelig for, at sikre en optimal indtagelse af fordeling af makronæringsstofferne.70 Endvidere fik alle fokuspersonerne en indkøbsguide fra Hjerteforeningen med de angivne grænser for fedt og kulhydrat i diverse fødevarer, der indgik i kostplanen. Indkøbsguiden er i visitkortstørrelse og er nem at have med i pungen, når der handles ind og er dermed et støttende værktøj, ligesom elitemodellen. Suhr (2015) s. 253 Michalsik, Bangsbo (2002) s. 12 68 Michalsik, Bangsbo (2002) s. 12-­‐13 69 NNR 2012 s. 110-­‐112, 171 70 Team Danmark (2008) s. 25 66
67
Side 13 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 3.3 Kulhydrat Kulhydrat er den primære energikilde i kroppen, som findes i næsten alle former for fødevarer, dog i meget forskellige koncentrationer og det er desuden en vigtig kilde til mikronæringsstoffer. Kulhydrater findes i stivelsesrige fødevarer, som pasta, kartoffel, ris, bulgur og diverse kornprodukter, samt i frugt og grøntsager. Kuldhydrater findes endvidere i fødevaretyper, som bl.a. findes i slik, kager, sodavand og bordsukker. Disse indeholder dog ingen eller meget få mikronæringsstoffer. 71 72 Kulhydrater indeholder 4 Kcal/g, dog er kostfibre også et kulhydrat, men det omsættelige energiindhold er kun 2 Kcal/g, da den resterende del er ufordøjeligt for mennesket.73 Kulhydrater klassificeret som simple og komplekse typer med udgangspunkt i deres kemiske struktur. De lagres i kroppens i stivelsesformen Glykogen, og spiller en stor rolle i energiomsætningen under fysisk arbejde. Dette skyldes at kulhydrat i form af Glukose i blodet er essentielt for centralnervesystemet (CNS), da CNS i normal tilstand udelukkende anvender Glukose, som energisubstans. Glukosen har således stor betydning for de motoriske og kognitive processer under træning og kamp.74 Kulhydratrige fødevarer med lavt til moderat Glykæmisk indeks (GI), kan i mange tilfælde vælges med fordel frem for fødevarer med højt GI. Dog kan det i nogle henseender være fornuftigt for fokuspersonerne, at indtage kulhydratrige fødevarer med et højere GI.75 Dette er især i forbindelse med træning og kamp.76 Der blev i kostplanerne sat fokus på ikke, at støde ind i den såkaldte kulhydratfælde, som kan risikeres når der er fokus på optimal opfyldning af glykogendepoterne. Hvilket kan resultere i et for højt indtag af kulhydrat i forhold til de andre makronæringsstoffer, som derfor kan give en negativ ernæringsbalance.77 3.4 Fedt Fedt er et energigivende næringsstof, som modsat kulhydrat oplagres i fedtceller, specielt i underhuden ved mave og hofter, men det findes også i mindre mængder i og imellem muskelceller. Fedt har et indhold på 9 Kcal/g og kroppen har dermed betydelig større fedtdepoter end kulhydratdepoter, hvor fedtdepoterne normalt udgør ca. 10 % af legemsvægten hos mænd. 78 79 Suhr (2015) s. 253-­‐254 Alt om kost (u.å) 73 Suhr (2015) s. 253 74
Suhr (2015) s. 260 75 Kiens (2015) s. 29 76 Suhr (2015) s. 258 77 Kreutzer (2015) s. 94 78 Suhr (2015) s. 266-­‐267 79 Michalsik, Bangsbo (2002) s. 13 71
72
Side 14 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Fedtindtaget i fokuspersonernes daglige kost er vigtigt, da kroppen ikke kan fungere uden essentielle fedtsyrer. Dertil kan kroppen ikke optage de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K uden tilstedeværelse af fedt. Disse har bl.a. betydning for musklernes funktion. Fedtforbrændingen afhænger af kostens sammensætning og dertil arbejdets varighed og intensitet. Et højt indhold af fedt i kosten medfører et højt indhold af fedt i blodet og dermed en større tilgængelighed for fedtforbrænding. 80 Fedt findes både som mættede, umættede og flerumættede fedtsyrer. De mættede fedtsyrer findes primært i animalske produkter som smør, mejeriprodukter og kødprodukter81, hvor der i vegetabilske fødevarer primært findes de umættede fedtsyre i form af olivenolie, rapsolie, avocado, oliven og nødder. Dertil findes der i fede fisk, som sild, makrel og laks et højt indhold af flerumættede fedtsyre.82 I kostplanerne er fedtindtaget minimeret for, at prioritere opfyldning af kulhydratdepoter før og efter kamp og træning. Der er dog taget højde for, at der er fedt nok tilstede i kostplanen til, at fokuspersonerne har mentalt og fysisk overskud på banen. Fedtfordelingen i kostplanerne uddybes i afsnit 3.6.1. 3.5 Protein Proteiner er musklernes byggesten og har en betydning for opretholdelsen og genopbygning af muskelstyrke og udholdenhed. 1 g protein indeholder 4 Kcal, som kulhydrat. Protein fungerer i mindre grad som energikilde, men har to hovedsaglige roller i kosten som aminosyrekilde og nitrogenkilde. Protein syntesers ud fra aminosyrer og anvendes i kroppen til opbygning og reparation af væv, produktion af hormoner, enzymatiske reaktioner og antistoffer i transportproteiner og immunsystemet. Protein har den største relative mæthedsfaktor, hvilket betyder at mæthedsfornemmelsen er større ved indtagelse af 1 g protein, sammenlignet med 1 g kulhydrat eller fedt.83 Protein som mættende element i kosten har haft betydning i de kostplaner, hvor fokuspersonerne ønskede et vægttab eller ønskede en reduceret fedtprocent. Som det ses i bilag 1, blev proteinkilder, som kød, fisk, mejeriprodukter, æg, nødder, kerner og bælgfrugter anvendt i kostplanerne.84 Proteiner findes primært i skeletmuskulaturen, som strukturelle elementer i kroppen og lagres ikke i energidepoter ligesom kulhydrater og fedt. Der findes dog en lille aminosyrepulje på 120 g, der ikke har en specifik funktion. Kroppens organer indeholder de betydelige mængder af Michalsik, Bangsbo (2002) s. 13 Suhr (2015) s. 264, 268 82 Suhr (2015) s. 268 83 Suhr (2015) s. 258-­‐259 84 Suhr (2015) s. 262-­‐263 80
81
Side 15 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 proteiner. Skeletmuskulaturen udgør her det største indhold med 40 % af kroppens totale protein.85 3.6 Sportsernæring Kostplanerne blev udarbejdet ud fra nedenstående principper i sportsernæring. 3.6.1 Energifordeling Det anbefales, at fokuspersonerne indtager en kost med en energifordeling på 60 E% kulhydrat, 15 E% protein og 25 E% fedt. 86 Dog skal de mættede fedtsyrer begrænses til ca. 10 E% og mængden af transfedtsyrer bør begrænses så meget muligt, max. 4 E%. Dette er i form af friturestegte og industrielt fremstillede fødevarer, som indeholder en stor del hærdet fedt. Disse fødevarer indgik ikke i kostplanerne, da der var fokus på valg af fødevarer, som er ernæringsmæssigt gavnlige for kroppen. Fedtprocenten er sat til 25 E%, da der ses en gradvis forringelse af muskelstrukturen. Hvis fedtindtaget hos fokuspersonerne er under 15 E%, vil behovet for essentielle fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer ikke blive dækket. 87 3.6.2 Anbefalinger og timing af kulhydrat i forbindelse med træning og kamp Anbefalinger for indtag af kulhydrat er for fokuspersonerne lidt højere end for ikke-­‐aktive personer, da fokuspersonerne skal kunne opretholde præstationsevnen til træning og kamp.88 For at sikre, at spillerne får en god fordeling af næringsstoffer, må 10 % af kulhydraterne højst komme fra tilsat sukker.89 Til udholdenhedsarbejde er en kost rig på kulhydrat, at foretrække frem for en kost rig på fedt, da præstationsevnen er signifikant bedre efter indtagelse af en kulhydratrig kost. Endvidere er det muligt, at opretholde en højere arbejdsintensitet med et højt kulhydratindtag inden en aktivitet i forhold til et lavt eller moderat kulhydratindtag. Dvs. jo mere kulhydrat kosten indeholder desto større er muskelglykogenkoncentrationen. Evnen til at udføre længerevarende arbejde med høj arbejdsintensitet er derfor afhængig af musklernes glykogendepoter. 90 Fodboldspillere arbejder med en moderat til høj arbejdsbelastning under en kamp, hvilke fører til at muskelglykogen indholdet vil være næsten udtømt efter 1,5-­‐2 timers arbejde.91 92 Dette kan sættes i relation til, at flere at fokuspersonerne i Suhr (2015) s. 260 Byrd-­‐Bredbenner et al. (2009) s. 380 87 NNR (2004) s. 166 88 Kiens (2015) s. 22-­‐23 89 Kiens (2015) s. 33-­‐34 90 Kiens (2015) s. 21-­‐22 91 Kiens (2015) s. 23 92 Bangsbo (2007) s. 91 85
86
Side 16 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 starten af kostforløbet udtalte, at de følte mangel på energi samt havde tunge og ømme ben i løbet af anden halvleg. For at sikre optimal opfyldning af glykogendepoterne fik fokuspersonerne fik en del hurtig optageligt kulhydrat i form af juice, smoothie, frisk-­‐ og tørret frugt. Se forslag til mellemmåltider i bilag 1. Endvidere anbefales et dagligt indtag af kostfibre til 35 g/dag til mænd. På baggrund heraf blev der i kostplanerne anbefalet fuldkornsbrød med et kostfiberindhold på min. 8 g pr. 100 g. Sammen med et indtag af frugt og grønt opnåede fokuspersonerne den tilstrækkelige mængde kostfibre dagligt.93 Igennem kostvejledning med fokuspersonerne oplystes det, at de gennemsnitligt havde over en times træning pr. dag, hvilket betyder at deres optimale kulhydratbehov bør lægge på 7– 9 g kulhydrat pr. kg kropsvægt. 94 Før kamp/træning er der især stor fokus på timingen af kulhydrat som lyder på 1 g kulhydrat pr. kg. kropsvægt 1 time før træning/kamp, 2 g kulhydrat pr. kg kropsvægt 2 timer før træning/kamp osv. Dvs. at fokuspersoner skulle indtage 1 g kulhydrat pr. kg. Kropsvægt gange med det antal timer, der var til kamp/træning.95 I kostplanerne indtog fokuspersonerne derfor et stort morgenmåltid, rig på kulhydrat fra bl.a. kornprodukter og frugt. Dertil blev der indtaget et lille mellemmåltid ca. 1 time inden træning, som bestod udelukkende af kulhydrat. Se bilag 1. Ved fysisk aktivitet i over 1 time anbefales det endvidere, at indtage en lille mængde kulhydrat i forbindelse med aktiviteten.96 I en videnskabelig artikel af Burke et al. 2004 er det påvist, at genopfyldningen af musklernes glykogenlager tager 24 timer 97 For at få genopfyldt disse depoter er det vigtigt, at et kulhydratrigt måltid indtages tæt på arbejdets ophør og inden for de første timer efter arbejdets ophør. 98 Fokuspersoner har en gang om ugen to træningspas på samme dag og flere af dem styrketræner selv i deres fritid og kommer derfor op på to træningspas flere gange om ugen. Derfor var timingen af kulhydrater meget vigtig og fokuspersonerne blev opfordret til, at indtage et kulhydratrigt måltid i form af tørret frugt umiddelbart efter endt træning. Se bilag 1. 3.6.3 Anbefalinger og timing af protein i forbindelse med træning og kamp For at sikre fokuspersonerne indtager et højt indhold af kulhydrat i kosten må max. 20 % af energien komme fra protein. Normalt anbefales et indtag på 1,1 g protein pr. kg kropsvægt, men da fokuspersonerne har højere fysiske krav end almindelige mennesker er deres proteinbehov på Suhr (2015) s. 256. Byrd-­‐Bredbenner et al. (2009) s. 379 95 Byrd-­‐Bredbenner et al. (2009) s. 384 96 Burke et al. (2004) s. 20 97 Burke et al. (2004) s. 16-­‐18 98 Kreutzer (2015) s. 106 93
94
Side 17 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 1,2-­‐1,8 g protein pr. kg kropsvægt. 99 100 Dette er betydeligt da der ved moderat til høj belastning bl.a. ses en forhøjet omsætning af aminosyrer. Disse menes, at have til funktion, at føre ammoniak fra muskelvævet og transportere det til leveren, hvor det bliver omdannet og udskilt som urinstof fra kroppen.101 Proteiner bliver kun dannet, når kroppen har et behov for dets funktion, og proteinmolekyler bliver derfor kun nedbrudt til energi i nødsituationer. Dette kan ske ved faste, stress eller hårdt fysisk muskelarbejde under en fodboldkamp/træning. I en undersøgelse af More 2009102 tyder det på, at jo hurtigere efter arbejdets ophør der indtages proteiner, desto større er effekten på muskelproteinsyntesen. Dette kaldes the anabolic window of opportunity. Hvor lang tid dette vindue er "åbent", afhænger af forskellige faktorer, som bl.a. det forudgående muskelarbejde.103 Derfor anbefaledes et måltid kombineret af kulhydrat og protein indtaget så hurtigt som muligt efter arbejdets ophør. Ifølge Team DK skal et måltid rig på protein og kulhydrat indtages max. 30 min. efter endt træning/kamp, hvor måltidet skal indeholde 0,25 g protein pr. kg. kropsvægt og 1 kulhydrat pr. kg. kropsvægt. 104 En anden grund til at indtage protein i forbindelse med træning/kamp er, at det stimulerer bugspytkirtlen til at frigive Insulin, dog ikke i samme grad som Glukose. Derfor vil det i teorien give en høj plasmainsulin koncentration ved indtagelse af kulhydrater og protein samtidigt, hvilket vil stimulere til øget glykogenopbygning.105 Det enzym som regulerer glukogenopbygningen er Glukogensyntase, som hæmmes af Glukogen. Derfor vil derfor ikke være behov for glukogensyntasen, hvis der i forvejen er meget glukogen. En kombination af, at der ikke er særlig meget Glykogen tilstede i glykogenlagret efter arbejde og at glukogensyntasen nu ikke er hæmmet mere gør, at Glukogensyntasen er ekstra aktiv og dermed fyldes glykogenlagrene ekstra hurtigt lige efter arbejdets ophør.106 Efter træning indtog fokuspersonerne derfor en proteinshake sammen med tørret frugt eller sponsorerede Castus sportsbar. Se eftertræningsmåltid i bilag 1. 3.6.4 Anbefalinger og timing af fedt i forbindelse med træning og kamp Indtaget af fedt skal i perioden før og efter træning/kamp begrænses. Ca. 3,5-­‐ 4 timer før fysisk aktivitet må ca. 26 % af energiindtaget komme fra fedt. Jo tættere spillerne kommer på NNR (2012) s. 261 Suhr (2015) s. 261-­‐262 101 Suhr (2015) s. 260-­‐261 102 More (2009) 103 Kiens (2015) s. 34 104 Team Danmark (2008) s. 44, Team Danmark (2)(u.å) 105 Kiens (2015) s. 35 106 Suhr (2015) s. 259-­‐260 99
100
Side 18 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 træningen/kampen, jo mindre fedt må der være til stede i kosten.107 Fokuspersonerne blev derfor vejledt til, at spise de måltidsforslag som har et højt kulhydratindhold og et lavt fedtindhold inden og efter kamp/træning. Se bilag 1. Da fokuspersoner ofte spillede kamp om eftermiddagen og aftenen indeholdt morgenmåltidet en højere fedtprocent end de andre måltider op til kampen. Dette skyldes, at fedt er en god energikilde ved lav til moderat aerob belastning. Fedt er den vigtigste energikilde i hvile og er vigtig i restitutionen efter et arbejde med høj intensitet. Hvorvidt aftensmaden og aftenssnacken indeholdt fedt afhang af kamptidspunktet. Se bilag 1. Hvis fokuspersonerne havde kamp om eftermiddagen kunne aftensmaden og aftensnacks godt være mere fedtrigt end, hvis de spillede om aftenen. Når fokuspersonerne havde kamp om aften var det som regel kl. 19. Derfor blev de anbefalet, at indtage deres aftensmåltid sent om eftermiddagen ca. 3 timer inden kamp sammen med et lille kulhydratrigt måltid ca. 1 time før kampens snart. 108 Fokuspersonerne var derfor også sent hjemme efter en aftenkamp og havde dermed ikke mulighed for, at indtage særlig meget mad inden de skulle sove. Til Go’ morgen Danmark udtaler Bente Kiens professor i Fysisk aktivitet og Ernæring ved Københavns Universitet, at store mængder mad lige inden senge tid undgås, da det kan forstyrre søvnen. I forbindelse med aften kampe blev fokuspersonerne derfor anbefalet, at indtage et kulhydratrigt mellemmåltid om aftenen ca. 1-­‐2 timer inden sengetid.109 3.7 Mikronæringsstoffer og træning Mikronæringsstoffer, som er vitaminer og mineraler, har en stor betydning for fokuspersonerne præstationsevne, da disse har flere vigtige roller i kroppen som f.eks. energiproduktion, hæmoglobinsyntese, vedligeholdelse af knogler, immunforsvaret og beskyttelse af kroppens oxidative skader. I forbindelse med træning er der et øget behov for mikronæringstoffer, men dette behov vil dog i de fleste tilfælde blive dækket af det øget behov for makronæringstoffer. Behovet for næringsstofferne vil således normalt blive dækket, hvis fokuspersonerne spiser varieret og er i energibalance. Derfor blev der i kostplanerne lagt vægt på, at fokuspersonerne fik dækket deres energibehov. 110 Nogle af fokuspersonerne har været i energiunderskud i kostforløbet for at tabe vægt. Disse personer er blevet anbefalet en multivitamin/ mineralpille i forbindelse med et fedtholdigt måltid for, at sikre optimalt indtag af næringsstoffer bl.a. de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K. 111 112 Byrd-­‐Bredbenner et al. (2009) s. 389 Byrd-­‐Bredbenner et al. (2009) s. 389 109 Rasmussen (2013) 110 Hansen (2015) s. 109-­‐110 111 Jørgensen, Holmquist (2011) s. 209 112 Andersen (2015) s. 199-­‐200, 209-­‐210 107
108
Side 19 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 3.7.1 Behov for jern og D-­‐vitamin Indholdet af mikronæringstoffer i den danske gennemsnitskost er overordnet tilfredsstillende vurderet ud fra NNR 2012, dog er der risiko for mangel af D-­‐vitamin og Jern. 113 Jern er vigtig i forbindelse med præstationsevnen, da der ses en større jernomsætning ved træning. Jern indgår i Hæmoglobin, Myoglobin, cytokromer og andre enzymer i muskelcellerne, der alle har en indflydelse på transporten og omsætningen af O² i kroppen. Jernmangel er dog, ofte kun et problem for kvinder i den fødedygtige alder og voksne mænd vil sædvanligvis få dækket behovet gennem kosten.114 D-­‐vitamin spiller en central rolle i reguleringen af indholdet af Kalium (K) og P i blodet og har derfor en stor betydning for vedligeholdelse af skelettet, musklerne og nerverne. D-­‐vitamin er dermed relevant for bl.a. knoglestyrken, som er vigtig ved træning for, at undgå skader og knoglebrud. I en videnskabelige artikel af Cannell et al. 2009 115 konkluderes det, at mangel på D-­‐
vitamin fører til forringelse af muskelfunktionerne og muskelstyrken. Derfor vil et optimalt indtag af D-­‐vitamin have en indflydelse på præstationsevnen. En vigtig kilde til D-­‐vitamin er sollys. Mangel på D-­‐vitamin vil derfor ofte kun være en risiko for de sportsudøvere som træner indendørs. Da fodboldspillere sædvanligvis har udendørsaktiviteter er fokus på D-­‐vitamin kun nødvendigt i vinterhalvåret.116 Et optimalt indtag af D-­‐vitamin sikres dog i spillernes kostplaner gennem bl.a. æg og mejeriprodukter. Se bilag 1.117 3.7.2 Antioxidanter Under træning er der et øget O²-­‐forbrug, som er forbundet med en dannelse af frie radikaler. Frie radikaler er reaktive O²-­‐ og kvælstofforbindelser, der kan resultere i celleskade i f.eks. muskelcellerne. Det tyder derfor på, at antioxidanter har en positiv effekt ved træning, da frie radikaler kan beskadige musklerne, sænke helingsprocessen af skader og dermed reducere træningsudbyttet. Et argument for, at have fokus på antioxidanterne E-­‐vitamin, C-­‐vitamin, Beta-­‐
karoten og Selen (Se) ved fodbold vil derfor være, at de har beskyttende egenskaber mod oxidativt stress.118 I en videnskabelige artikel af Bjelakovic et al. 2007, konkluderes det dog at, indtagelse af et kosttilskud af antioxidanter ikke har nogen effekt på nedsættelsen af oxidativt stress.119 Da for store doser af antioxidanter kan være skadelige antages det derfor, at fokuspersonerne fik deres behov stillet igennem kosten, fra bl.a. nødder, frugt og grøntsager. 120 Andersen (2015) s. 206-­‐211 Andersen (2015) s. 211 115 Cannell et al. (2009) 116 Andersen (2015) s. 213-­‐214 117 Andersen (2015) s. 206 118 Andersen (2015) s. 217 119 Bjelakovic et al. (2007) 120 Andersen (2015) s. 217 113
114
Side 20 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Andre væsentlige mineraler for præstationsevnen er Natrium (Na+), Kalium (K+), Magnesium (Mg2+) og Klorid (Cl-­‐), da disse bl.a. har en betydning for væskebalance. Dette vil blive uddybet i nedenstående afsnit.121 3.8 Væske og saltbalance Der stilles store fysiske krav til mandlige elitefodboldspillere. Pulsen er relativ høj, kropstemperaturen stiger til ca. 40 °C og belastning er omkring 70 % af den maksimale O²-­‐ optagelse. 122 Kroppen regulerer temperaturen under fysisk aktivitet ved, at igangsætte svedproduktionen. Sved har som funktion at begrænse hypertermi (overophedning af kroppen). Fokuspersonerne vil have en svedproduktion på ca. 1 L/time, så hvis fokuspersonerne spiller hele kampen, som er 90 min., vil de have en svedproduktion på 1,5 liter.123 Under kostvejledningen blev der rettet stor fokus på fokuspersonernes væske-­‐ og saltbalance. Et lille væsketab på blot 2-­‐
3 % resulterer i en pulsstigning på 15-­‐20 slag pr. min ved samme arbejdsbelastning og den maksimale aerobe belastning nås dermed hurtigere. Dette vil have en negativ indflydelse på fokuspersonernes præstationsevne. Hvis væsketabet stiger med 5 % dvs. ca. 2,5 liter vil modsvaret ligeledes være en forringelse af præstationsevnen på 30 %. Anvendelsen af Glykogen som energikilde forhøjes og genopbygningen af glykogenlagerne hæmmes. Kroppens saltindhold er 0,9 % og består af elektrolytter, som Na+, K+, Mg2+og CL-­‐. Her er den væsentligste elektrolyt i saltbalancen Na+, som udskilles i højgrad gennem nyrerne, men også gennem sved og fæces. Sved har en saltkoncentration på 0,2-­‐0,3 % og er dermed en hypoton opløsning. 124 Elektrolytterne har en stor betydning for cellernes funktion, samt for syre-­‐base balancen. Her er elektrolytbalancen vigtig for væskebalance, herunder væsketrykket i cellerne og blodtrykket. 125 I kostplanerne blev det daglige væskebehov angivet som ca. 30 ml. væske pr. kg. kropsvægt.126 Dertil blev fokuspersonerne anbefalet et yderligere indtag på ca. 500ml vand 1,5 time inden kamp og træning samt ca. 250 ml. vand 15 min. inden. Hertil bør fokuspersonerne indtage 150-­‐200 ml. vand for hver 15 min. under gennemførelsen af den fysiske aktivitet. De fokuspersoner, som startede inde i en kamp havde mulighed for, at være aktive i over 60 min. De blev derfor anbefalet, at tilsætte kulhydrat og elektrolytter til væsken for at bevare saltbalancen og opretholde energiniveauet. 127 Suhr (2015) s. 47-­‐48 Bangsbo (2007) s. 92 123 Suhr (2015) s. 52 124 Suhr (2015) s. 52-­‐54 125 Suhr (2015) s. 47 126 Suhr (2015) s. 49 127 Suhr (2015) s. 53 121
122
Side 21 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 3.9 Proteinpulver som supplement Flere og flere sportsudøvere benytter sig af kosttilskud i form af proteintilskud. 128 129. Protein tilskud som bl.a. proteinpulver og ligeledes andre kosttilskud er produceret, som et supplement til den normale kost. Disse kan derfor kategoriseres som fødevarer, da de er målrettet til særlige ernæringsbehov og vil fungere som hjælp i bestemte situationer i forbindelse med sport. 3.9.1 Anvendelse af proteinpulver I forbindelse med forløbet i FCF, blev der fra LinusProNutrition sponsoreret proteinpulver. Proteinpulveret havde til formål, at hjælpe fokuspersonerne til lettere, hurtigere og nødvendige mellemmåltider, både før og efter træning/kamp. Der blev i kostplanerne taget højde for, at fokuspersonerne var i energibalance og at de spiste en varieret kost med et fornuftigt proteinindhold fra bl.a. kød, nødder og mejeriprodukter. Proteinpulveret lå primært, som et mellemmåltid i forbindelse med den aerobetræning, hvor fokuspersonerne i dagens andre måltider blev anbefales, at få stillet deres proteinbehov gennem naturlige kilder. Se bilag 1. Proteintilskuddet blev også indtaget i forbindelse med styrketræning. En gang om ugen styrketrænede hele holdet, hvor nogle af fokuspersonerne supplerede med yderligere to til fem timers styrketræning om ugen i deres fritid. Denne træning lå hovedsageligt sidst på eftermiddagen og om aftenen. Med et træningspas så sent, var det vanskeligt for fokuspersonerne, at indtage den optimale mængde protein. Proteinpulveret var her anvendeligt som et proteinrigt måltid umiddelbart efter træning. Enkelte af fokuspersonerne ønskede, at stige i vægt samt øge fedtprocenten. Fokuspersonerne havde på samme tid vanskeligheder med, at indtage de optimale mængder mad, og her var proteinpulveret igen til hjælp som supplement. Store mængder mad kræver tilvænning og kan føles tungt i maven. Her hjalp proteintilskudet med, at fokuspersonerne ikke følte sig tunge på banen, samt oplevede ubehagelige sidestik og opstød af mad. Se bilag 2 s. Store mængder mad kan dertil føles meget mættende og nogle af fokuspersonerne havde derfor i perioder mindre trang til at spise og dermed udskyde/glemme deres måltider. Proteinpulveret var indlagt som supplement i kostplanerne for, at sikre optimale energi-­‐ og proteinbehov samt for, at fokuspersonerne kunne præstere optimal og nå deres mål. Proteinpulver kan købes i forskellige varianter af protein og med en større eller mindre tilsætning af kulhydrat. Proteinpulver med tilsat sukker er betydelig, da kulhydrat påvirker insulinproduktionen, der stimulerer muskel-­‐ og glykogenopbygningen.130 Dvs. at det ikke er nødvendigt med et ekstra indtag af kulhydratrige fødevarer ved siden af proteinshaken. Dog var Hansen (2015) s. 107 Maughan et al. (2007) 130 Kiens (2015) s. 35 128
129
Side 22 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 der kun en lille mængde kulhydrat tilsat i det proteinpulver, fokuspersonerne anvendte i kostplanerne. Dette skyldes, at naturlige fødevarer med et højt indhold af kulhydrat er at foretrække på grund af indholdet af vitaminer og mineraler. Derfor blev der i kostplanerne anbefalet, at indtage tørret frugt eller Castus sportsbarer sammen med deres proteinshake. 131 132 Proteinpulveret der blev anvendt i kostplanerne er med valleprotein og fokuspersonerne har fået det i tre forskellige smagsvarianter. Kalorieindholdet samt indholdet af makronæringsstofferne varierer i en mindre grad, hvor valleprotein vil blive beskrevet i nedestående afsnit. Med udgangspunkt i udgaven LinusPro Nutriotion WHEY 100 Cacoa, indeholder proteinpulveret 394 Kcal pr. 100 g. Proteinindholdet, som er på 76 g pr. 100 g er det primære makronæringsstof, hvor der er et mindre indhold af kulhydrat og fedt. Kulhydrat udgør blot 8g og fedt 6,1 g. Portionstørrelsen for en proteinshake blev i kostplanen angivet som 30 g proteinpulver, som svarer til 22,8 g protein, hvilket er en optimal mængde efter træning og kamp. 3.9.2 Aminosyre Uanset hvilke typer protein, der anvendes i en kostplan er det relevant, at se på indholdet af aminosyrer. Aminosyrerne er byggestenene og tilgængeligheden af dem i skeletmusklerne er forudsætningen for, at proteinsyntesen forløber optimalt. 133 En del af aminosyrerne bliver forbrændt af enterocytterne i tarmvæggen, men de fleste sendes til leveren og her videre til det perifere væv. Aminosyrerne optages herefter i vævet, og benyttes til syntese af en lang række proteiner, som kroppen er kommet i underskud af i den forudgående fasteperiode. I kostforløbet har kostplanerne hjulpet fokuspersonerne til, at indtage de typer af aminosyrer der skal til for, at skabe bedst mulige betingelser for at præstere og stimulere proteinsyntesen.134 Omkring 80 % af kostens aminosyrer bliver omsat i leveren.135 Hvis der er et overskud af proteiner, vil disse aminosyrer ikke blive anvendt i syntesereaktioner og vil i stedet blive nedbrudt. Her fjernes aminogruppen fra aminosyren og omdannes til ammoniak. Resten af aminosyren består nu af hovedsagelig C,H og O, og recirkuleres eller oxideres til ATP. Ammoniakken omdannes vha. enzymer og CO² til urinstof eller urinsyre. De essentielle aminosyrer Valin, Isoleucin og Leucin, der også betegnes som de forgrenede, optages i myocytterne i musklerne, hvor de ligeledes bliver deamineret og metaboliseret. Aminosyrernes C-­‐
skelet kan nedbrydes og bruges til energidannelse eller til syntese af Glukose og fedtsyrer til oplagring. 9 ud af 20 aminosyrer er essentielle og kan kun optages gennem kosten. For at opnå̊ Kiens (2015) s. 32 Castus (u.å) 133 Jørgensen, Holmquist (2011) s. 84 134 Borup (2010) s. 311 135 Kreutzer (2011) s. 85-­‐90 131
132
Side 23 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 bedst mulig effekt af fokuspersonernes restitutionsmåltider blev der i kostplanerne fokuseret på Leucin, som er et ketogen og proteinet kasein, der indeholder alle de essentielle aminosyrer. 136 Ketogene aminosyrer nedbrydes til Acetyl-­‐CoA, som kan bruges til syntese af fedtsyrer og ketonstoffer. Aminosyrer, som er glukogene, nedbrydes til intermediater i glukolysen og citatcyklus, der bruges som substrat til dannelsen af Glukose i glukoneogenesen. Nogle aminosyrer benytter begge funktioner og er både ketogene og glukogene. 137 Fokuspersonerne blev gjort opmærksomme på, at mængden af protein ikke skulle overskrides. Dette skyldes, at et for stort indtag af protein over en længere periode ikke vil være til gavn for yderligere muskelopbygning, men i stedet kan føre til nyreskader og påvirke nyrefunktionen. 138 Stigningen i tilgængeligheden af aminosyrer stimulerer proteinsyntesehastigheden og bestemmes af balancen mellem syntese og nedbrydningen af proteinerne. Proteinindholdet i komælk består af ca. 20 % valleprotein og 80 % kasein.139 3.9.3 Valleprotein og kasein Valleprotein, som blev anvendt i fokuspersonernes kostplaner, er blandt de bedste proteinkilder, da aminosyresammensætningen er yderst komplet og har et meget højt indhold af Leucin.140 Valleprotein har hertil også en høj biologisk værdi på 100 % pr 100 g. Den biologiske værdi er optageligheden af proteinerne i forskellige koncentrationer, hvor den typiske mængde er 75-­‐80 % protein pr. 100 g. Proteinpulver med Isolat, hvor laktosen og fedtrester er helt elimineret fra produktet, kan dog nå en biologisk værdi på ca. 95 %. Derudover findes yderligere varianter af proteinpulver, som er baseret på forskellige kilder af protein heriblandt Kasein, æg, soja, ris osv. Ved salg af Kasein argumenteres der for, at det er bedre at indtage inden sengetid. Dette skyldes, at Kasein optages med en mindre hastighed end valleprotein, da aminosyre koncentrationen i blodet stiger langsommere og optages derfor over længere tid. En proteinshake med Kasein kunne derfor være betydelig at indtage inden sengetid for de fokuspersoner, som ønskede at øge fedtprocenten. Indtagelse af valleprotein er endvidere forbundet med en større stimulering af nedbrydning og forbrændingen af aminosyrer sammenlignet med Kasein. I nogle af kostplanerne var der endvidere indlagt måltidsforslag med kakaomælk som både indeholder valleprotein, Kasein og større mængde kulhydrater, som kan være en fordel at indtage før eller efter Jørgensen, Holmquist (2011) s. 84 Jørgensen, Holmquist (2011) s. 102 138 Jørgensen, Holmquist (2011) s. 107 139 Hansen (2015) s. 111 140 Hansen (2015) s. 111 136
137
Side 24 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 træning/kamp. Kakaomælk er igen et eksempel på den kombinerede effekt af kulhydrat og protein.141 Kap 4. Tilrettelæggelse af vejledning 4.1 Coaching som værktøj i kostvejledning ”Coaching drejer sig ikke om at instruere eller give "gode råd", men om at igangsætte en lærings-­‐ og udviklingsproces, som udtrykker en tro på, at fokuspersonen eller -­‐gruppen selv har de ressourcer, der bedst egner sig til at udvikle handlings-­‐ og løsningsperspektiver i den konkrete situation. Coachens centrale redskab er at stille spørgsmål, lytte og observere”. 142 Med udgangspunkt i ovenstående citat vil der i dette afsnit blive redegjort og diskuteret for, hvorledes coaching kan anvendes som et nyttigt værktøj i kostvejledning. I kostforløbet blev der ugentligt afholdt samtaler med fokuspersonerne, hvor der er blevet benyttet forskellige coachingteknikker. De væsentligste teknikker var non-­‐verbal interviewteknik, at stille åbne spørgsmål, at tie stille og opsummering. 143 Med den non-­‐verbal interviewteknik har kropssprog haft en betydning for kemien mellem fokuspersonerne og os som kostvejledere. Dette havde især en betydning i den indledende samtalefase, hvor der blev forsøgt, at skabe en god relation, som kunne styrke fokuspersonernes motivation for kostforløbet. Endvidere blev kropsproget anvendt til, at vurdere spillernes reaktioner på forskellige spørgsmål og opgaver. 144 Til at skærpe fokuspersonerne opmærksomhed og øge deres refleksion blev der anvendt åbne spørgsmål, som ofte er HV-­‐
spørgsmål. Disse var nyttige under en samtale, da de pressede fokuspersonerne til, at reflektere over deres svar. 145 I starten af kostforløbet var det dog ikke naturligt for fokuspersonerne, at reflektere over deres svar og flere af fokuspersonerne have svært ved, at sætte ord på deres behov. Dette kan muligvis hænge sammen med, at fokuspersonerne normalt er i et miljø, hvor deres træner giver ordrer som de skal efterleve.146 F.eks. blev denne coachingteknik anvendt under kostanamnesen, hvor der blev spurgt ind til fokuspersonernes måltider, som ofte var ensformige og mindre varieret. For at give fokuspersonerne flere muligheder i kostplanen blev følgende spørgsmål bl.a. stillet: ”Hvad kunne du ellers finde på spise til mellemmåltid”. Spørgsmålet blev gentaget til Dideriksen (2015) s. 76 Stelter (2009) s. 233 143 Stelter (2009) s. 237-­‐239 144 Stelter (2009) s. 237 145 Stelter (2009) s. 238 146 Fokusgruppeinterview, bilag 2 141
142
Side 25 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 fokuspersonerne have fundet på 2-­‐5 forslag til mellemmåltider. Disse forslag blev flugt op med en vurdering af de næringsmæssige behov og de mulige forbedringer bliver spurgt ind til. Rådgivningen kom kun til udtryk når det var nødvendigt, at skabe nye overbevisninger. F.eks. var der en af fokuspersonerne, som havde den overbevisning, at frosne grøntsager var usunde og her var det nødvendigt, at komme med en faglig forklaring, som kunne hjælpe til en ny overbevisning. For at give fokuspersonerne plads til, at fordybe sig blev ”at tie stille” teknikken anvendt, som igen gav dem mulighed for, at reflektere over deres tanker. Til sidst er opsummering blevet anvendt for, at fokuspersonerne kunne huske deres forslag og får at vise dem, at vi som kostvejledere havde et godt overblik over samtalen. Opsummering skabte endvidere god basis for videre refleksion for fokuspersonerne og forøgede forståelse for samtalen. 147 Ud fra overstående var coachingteknikker gavnlige til, at fokuspersonerne fandt deres egen vej til deres mål. Udbyttet af at anvende coaching kom især til udtryk i kostplanerne, hvor fokuspersoner her udtalte, at de følte, at kostplanerne passede godt til deres spisemønster og var nemme at overskue. Dette skyldtes at fokuspersonerne i store træk selv valgte, hvad kostplanerne skulle indeholde, hvortil der kun har været små ernæringsmæssige ændringer i forhold til anbefalinger af fedt, kulhydrat og protein. Fokuspersonerne havde derfor stor succes og en hurtig tilvænning af kostplanerne, hvilket resulterede i, at de opfølgende samtaler primært handlede om særlige behov som optimal opfyldning af kulhydratdepoter til kamp, væskebehov til træning/ kamp og søvnbehov. 4.2 Helhedsmodellen-­‐ Den didaktiske relationsmodel Kostvejledningen er et læringsrum, der ligesom andre læringssituationer, bør tilrettelægges i overensstemmelse med vejlederens værdier. I vejledningerne med fokuspersonerne blev der taget udgangspunkt i et humanistisk og kritisk videnskabelig synspunkt. Her er den didaktiske relationsmodel et planlægningsredskab rummende en bred didaktik.148 Nedenstående model angiver, hvilke kategorier der blev arbejdet med. Figur 1 Helhedsmodellen 147
148
Stelter (2009) s. 238-­‐239 Hiim og Hippe (2008) s. 77 Side 26 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Didaktikken handler om samspillet mellem kategorierne og ved planlægningen af hver vejledning, måtte vi som vejledere gøre overvejelser omkring, hvorledes kategorierne kan udvikles og forstås. De seks forhold, gennem vejledningerne med fokuspersoner, er på samme tid pejlemærker til, hvad der skal være opmærksomhed på̊ og bør evalueres på̊ .149 For at undgå at der kun blev fokuseret på mål og indhold blev udtalelser og faktorerne fra fokusperserne opfattet bredt i kostvejledningen. Fokuseres der eksempelvis ensidigt på målet om at falde i fedtprocent, vil der ofte ikke blive taget højde for fokuspersonens sociale, kulturelle, psykologiske og fysiske læringsforudsætning, hvilket også er vigtigt for en vellykket læreproces. Ligeledes bør f.eks. rammebetingelserne for vejledningerne indtænkes, som kan dreje sig om ressourcer, tidsstrukturer, øvrige aktiviteter mv. 150 4.2.1 Læringsforudsætninger, rammer og mål Læringsforudsætninger er fokuspersonernes forventninger og overensstemmelser med forløbet, gennem udvikling fra tidligere læring.151 Samtidig er det os som vejledere, som har til opgave, at undersøge fokuspersonens styrker og svagheder.152 Her blev kostanamnesen benyttet til, at indsamle persondata og forventningsafstemme forløbet. Se bilag 10. Dette skete ved en kortlægning af, hvordan fokuspersonerne så rammefaktorerne før målene blev udformet og indholdet tilrettelagt. Motivationen til forløbet kunne f.eks. være, at forbedre deres fysiske form, skabe resultater på banen og samtidigt være en god medspiller. Endvidere blev der aftalt, hvordan evalueringen af forløbet og målet skulle behandles. I forløbets start blev læringsforudsætningerne ydermere vurderet gennem et spørgeskema. Se bilag 7. Resultaterne viste hvilke overbevisninger fokuspersonerne havde til god fysisk form, kostråd, samt viden om sportsernæring m.m. Se bilag 8. Rammefaktorerne havde gennem hele forløbet taget mere plads end forventet i vejledningen, idet der ikke har været afsat specifikke aflukkede lokaler til vejledningssektionerne. Vejledningerne foregik på FCF stadion, i store lokaler, som blev anvendt til møder og frokost, hvor vejledningen på andre tidspunkter foregik i dommeromklædningen eller i spillerens fælles afslapningsrum. Disse rum vil efter Hiim og Hippe ikke antages for, at være de optimale rammer for læringsudbytte153, dog udtalte fokuspersonerne i fokusgruppeinterviewet at dette kun havde været en fordel. Hiim, Hippe (2008) s. 30-­‐31 Hiim, Hippe (2008) s 142-­‐143 151 Hiim, Hippe (2008) s. 33, 143 152 Hiim, Hippe (2008) s. 142-­‐143 153 Hiim, Hippe (2008) s. 143-­‐144 149
150
Side 27 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Det har været meget positivt, at mødes her så vi kunne koncentrere os om fodbold og vores kost. Så vi ikke skulle til, at koncentrere os om, at bevæge os et andet sted hen.154 Læringen og ændringerne kan også påvirkes af komplicerede processer som f.eks. gode og dårlige kampresultater, trænerudskiftning, sygdom og skader. Derfor blev fokuspersonernes mål og metoder i kostplanerne løbende vurderet og justeret.155 Målene blev vurderet ud fra fokuspersonernes læringsforudsætninger og udformet ud fra trænernes krav. Her er vigtigt at kostplanen tilpasses fokuspersonernes muligheder, som dermed fører til realistiske mål og delmål.156 4.2.2 Læreprocesserne, indhold og vurdering Læreprocesserne henviser til hvem der skal bestemme arbejdsmetoderne og hvordan selve læringen skal foregå.157 I Indholdet blev der taget højde for fokuspersonernes intellektuelle, handlingsmæssige og emotionelle sider.158 Nedenstående punkter var indholdet i kostforløbet. •
I starten af forløbet blev spørgeskemaet udsendt og der blev foretages fysiologiske målinger. •
Kostanamnese med coaching som værktøj blev foretaget ved første møde. •
Mål og delmål mellem fokuspersonerne og vejleder blev fastsat. •
Materiale blev udleveret. Herunder kostplan med næringsberegnede måltidsforslag, Hjerteforeningens indkøbsguide, opskrifter og sponsorerede produkter mv. •
Der blev afholdt 8 ugentlige vejledninger med coaching som værktøj. Her blev der talt om udfordringer, succeser, opfølgning af delmål, spørgsmål og problematikker med kostplanen m.v. •
Forløbet blev evalueret med et fokusgruppeinterview og nye fysiologiske målinger. Gennem vejledningerne tog det pædagogiske syn udgangspunkt i, at begge havde ansvar for hvad der skete i vejledningen, dvs. vejlederen og fokuspersonen blev anset som ligeværdige. Vejlederens opgave var, at vælge og udforme et centralt indhold ud fra fokuspersonernes målsætninger, som blev tilpasset individuelt efter behov f.eks. vægtøgning, vægttab og behov for mere energi til træning og kamp. Fokuspersonerne måtte her selv tage ansvar for at realisere og udføre de aftalte handlinger og mål.159 Fokusgruppeinterview, bilag 2 Hiim, Hippe (2008) s.139-­‐142 156 Hiim, Hippe (2008) s.144 -­‐145 157 Hiim, Hippe (2008) s. 80 158 Hiim, Hippe (2008) s. 79 159 Hiim, Hippe (2008) s. 67 154
155
Side 28 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Evalueringen og vurderingen forløb løbende med vejledningerne, som var et væsentligt element i bestræbelserne på̊ , at tilrettelægge den gode læreproces. Hertil blev der foretaget fysiologiske målinger ved start og slut. Endvidere blev der i afslutningen af forløbet udarbejdet et fokusgruppeinterview, hvor der blev evalueret på hele forløbet.160 Se bilag 2 og 9 Kap 5. Sociale og psykiske aspekter 5.1 Begreberne sport, idræt og motion. Sport, idræt og motion er begreber som bruges med samme betydning, men ifølge Inge Kryger Pedersen bør disse begreber deles op i 3 logikker, hvor sport er konkurrence, idræt er det sociale foreningsliv og motion er for sundhedens skyld.161 Det kan hurtigt antages, som en selvfølgelighed, at fodbold er sport. I et tidligere kostforløb i 2014 med Brabrand IF i 2. div. var det tydeligt, at dette ikke var tilfældet. Under et kvalitativt interview blev 2 spillere spurgt ind til, hvilken logik de havde som drivkraft for deres fodbold. Her blev det sociale sammenhold vægtet højere end det, at vinde og dermed var det idræt som prægede deres motivation for at spille fodbold.162 For at kunne sammenligne dette resultat med FCF, er alle spillerne blevet bedt om, at besvare et spørgeskema, se bilag 7 og 8. Her skulle de bl.a. svare på følgende:” Hvad er din motivation for, at spille på holdet?”. 18 ud af 21 spillede for, at skabe gode resultater og være bedst. Dvs. at 86 % havde sport som motivation. De sidste 14 % spillede på grund af sammenholdet eller af andre årsager.163 En ekstra motivation for, at skabe gode resultater for spillerne i FCF er, at de var fuldtidslønnede og ingen havde indtægter ved siden af deres fodboldkarriere, derfor afhang deres økonomi primært af deres præstationer på banen. Selvom det er sporten, som vægtes højest på holdet har logikkerne idræt og motion også en betydning. I samme spørgeskema blev spillerne spurgt om følgende ”I hvilken grad giver din sport dig følelsen af sundhed?”. 81 % svarede i høj grad, men på samme tid svarede 33 %, at de månedligt følte sig presset og 48 %, at de månedligt følte sig trætte og uoplagte.164 Endvidere var der 52 % af de adspurgte, der oplevede smerter og ømhed i forbindelse med træning.165 Disse tal kan tyde på, at deres følelse af sundhed ikke stemmer overens med den oplevede fysiske og psykiske sundhed. Disse resultater kan ydermere relateres til, at fodbold er en fysisk krævende sport, hvor der er en stor sandsynlighed for skader.166 167 Professionelle Hiim, Hippe (2008) s. 145-­‐146 Pedersen (2011) s. 324 162 Jensen et al. (2014) s. 9-­‐10 163 Bilag 8, figur 14 164 Bilag 8, figur 1,16 165 Bilag 8, figur 10 166 Bangsbo (2007) s. 91 160
161
Side 29 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 fodboldspillere er endvidere udsat for et stort pres fra træner og fodboldtilhængere, som kan være en stressende faktor.168 Dertil er der hele tiden en indbyrdes kamp mellem spillerne om, at præstere og få spilletid på banen, hvilket i sidste ende går ud over den sociale sundhed. Netop denne problematik bliver debatteret I kronikken ”Idræt er sundt -­‐ sport er usundt”. Henrik Rudfeld, beskriver her den problematik at sport indebærer, at vinde for enhver pris, hvor sundheden og de sociale aspekter ikke fremmes.169 I projektet anvendes WHO´s sundhedsdefinition, hvor sundhed er lig med fysisk, psykisk og socialt velvære.170 Spillerne i FCF blev i spørgeskemaet spurgt ind til, hvad de forbinder med sundhed.171 Her svarede 29 % at sundhed er fysisk, psykisk og socialt velvære, hvorimod 43 % angav at sundhed er at, være i fysisk god form og spise sundt. Se bilag 8. Dette billede tyder på, at næsten halvdelen af holdet forbinder sundhed med fysiologisk sundhed, hvilket også afspejler det nutidige samfundsbillede, hvor individer aftegner deres sundhedsniveau i mængden af sund kost og mængder af træning. Denne tendens beskrives i artiklen “ud med selfies -­‐ nu tager vi healthies”, hvor Bent Fausing lektor ved Københavns Universitet i æstetik og visuel kommunikation i nyere medier beskriver, hvordan de sociale medier er blevet et populært forum til, at vise den sunde identitet og livsstil gennem billeder og opslag med dagens træning og sunde måltider.172 5.2 Fodbold og hierarki I forbindelse med det kritiske paradigme var det ambitionen, at undersøge skjulte sammenhænge i forhold til sociale relationer.173 Ifølge Bangsbo er gruppesammenholdet i fodbold vigtigt og kan være den faktor, som har betydning for sejre eller nederlag. Bangsbo tydeliggør i bogen ”Fodbold-­‐træning og undervisning”, at det er mest optimalt, hvis alle spillerne på holdet har en veludviklet evne til, at aflæse forskellige situationer på den rigtige måde og agere på en måde, som opfattes positivt af de andre på holdet.174 Dette kan relateres til Bourdieu, som opererer med sociale kapital. Den sociale kapital er de ressourcer spillerne besidder i kraft af de sociale grupper og netværk, som de indgår i.175 Ifølge Bourdieu består samfundet af felter med specifikke normer og krav.176 I denne sammenhæng betragtes fodboldholdet som et felt indenfor den sociale kapital. Dvs., at spillerne har en adfærd Hansen, Krogsgaard (2007) s. 12-­‐13 Transskribering, bilag 2 169 Jyllands-­‐Posten (1999) 170 WHO (1948) 171 bilag 7, figur 9 172 Okkels (2014) 173 Launsø et. al (2011) s. 13 174 Bangsbo (2007) s. 112-­‐113. 175 Østergaard (2001) s. 58 176 Østergaard (2011) s. 54 167
168
Side 30 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 på holdet og en anden adfærd når de kommer hjem til familien. Spillerne har forskellige roller på holdet, som udtrykkes i et hierarki. Spillernes placering i hierarkiseret kan her relateres til begrebet habitus, som er de objektive sociale strukturer, der eksisterer i et samfund.177 Disse sociale strukturer var på holdet bl.a. alder, præstationsniveau og autoritet på og udenfor banen. I kostforløbet var alle fokuspersonerne under 26 år og i forbindelse med samtalerne blev det flere gange observeret, at de ældre og mere erfarende spiller konfronterede fokuspersonerne med, at de skulle til kostvejledning. Se bilag 2. Et hierarki kan fremme et holds præsentationer, da alle spillerne kender deres plads, men med hensyn til kostforløbet virkede det begrænsende, da fokuspersonerne skulle forsvare, hvorfor de skulle til kostvejledning. 178 Dette kan forklares ud fra Bourdieus begreb doxa, som er et sæt af uudtalte grundregler som fungerer i et felt. Doxa sikrer de dominerende spillere magt og legitimitet, som alle på holdet er enige om.179 Der kan også være spillere som har en “spaltet habitus”, 180 hvis adfærdsmønster afviger fra normen på holdet og de øvrige spiller vil sandsynligvis forsøge at ekskludere spilleren fra gruppen.181 6. Måltidspsykologi og etik Med videnskabsetikken har det i forløbet bl.a. været målet, at undersøge etiske dilemmaer og mulige spørgsmål, som kunne forekomme i kostvejledning af elitefodboldspillere. 182 6.1 Måltidspsykologi Mad og identitet spiller en stor rolle, og er ofte forbundet med en persons ry og billede udadtil. Denne forsvarelse af identiteten stemmer også overens med en kostundersøgelse af bl.a. O’Doherty og Holm fra 1999. Her ses arbejdsfordelingen af fødevaretilberedningen til en grillaften forbundet med kønsidentitet. F.eks. vil det være manden, som sørger for kød og skænkning af vin, mens kvinden står for tilberedning af salat og kaffe.183 Derfor reflekterede vi som kvindelige vejleder over, hvorvidt fokuspersonerne var villige til, at indtage den kost som vi havde opstillet i kostplanerne. Under forløbet blev der bl.a. observeret modstand til regulering af portionsstørrelserne, hvor flere af fokuspersonerne udtalte, at de oplever at portionsstørrelserne til hovedmåltiderne er mindre. Østergaard (2011) s. 56 Bangsbo (2007) s. 114 179 Østergaard (2011) s. 58-­‐59 180 Østergaard (2011) s. 57 181 Bangsbo (2007) s. 112 182 Goffman (2009) s. 44
183 Holm (2003) s. 58-­‐59
177
178
Side 31 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 ”Jeg plejede at spise anderledes når min far lavede mad og her spiste jeg før i tiden uanede mængder af kød. I starten lavede min far mad som han plejede. Her spiste jeg spiste kun halvdelen, hvilket min far havde svært ved at affinde sig med.” 184 Som citatet belyser, var årsagen til dette, at flere af fokuspersonerne inden kostforløbes start spiste større mængder mad, hvor de indtog tre store hovedmåltider om dagen. Dette blev ændret i kostplanerne til tre mindre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Gennemgående forskelle i spisemønstre for mænd og kvinder viser, at mænd har tendenser til, at undgå de mere feminine fødevarer som frugt, grønt og fisk.185 I spørgeskemaundersøgelsen, kommer dette til udtryk ved, at kun 50 % af spillerne angav, at de spiste frugt og tørret frugt i forbindelse med træning/kamp, selvom der inden træning var et tilbud om gratis frugt fra klubben.186 Flere af fokuspersonerne gav endvidere udtryk for, at de gerne vil indtage mere kød til deres aftensmåltid, hvilket stemmer overens med førnævnte citat samt at mænd identificerer sig med kød, kartofler, øl og sovs.187 Derfor var det også opsigtsvækkende, at fokuspersonerne ikke gjorde betydelig modstand imod de mere feminine måltidsforslag, som f.eks. smoothies, frugtsalat og tørret frugt. Se bilag 1. Dette kan hænge sammen med, at disse måltider ofte blev indtaget hjemme ved fokuspersonerne og de skulle derfor ikke forsvare deres identitet overfor de andre spillere. 6.2 Etiske overvejelser Fokuspersonerne i kostforløbet blev udvalgt i samarbejde med den assisterende træner på holdet. Dvs. at fokuspersonerne ikke selv indvilligede i at deltage i forløbet, men deltog med opfordring fra deres træner. Se bilag 2. For at følge kostplanen optimalt, bør alle timer på døgnet medtænkes. Derfor var det ikke nok, at fokuspersonerne levede efter kostplanerne i arbejdstiden, hvilket betød, at de var nødsaget til, at tilrettelægge deres spisemønster på hjemmefronten. Grænsen mellem det private liv og arbejdslivet var derfor meget snæver i forløbet, da fokuspersonens måde at handle på i fritiden kunne afspejle deres resultater på banen. Fokuspersonerne gav under forløbet udtryk for, at de gerne vil opnå bedst mulige resultater, men de har på samme tid følt sig pressede til, at undgå bestemte fødevarer og sociale initiativer med familie og venner. Transskribering, bilag 2 Holm (2008) s. 58 186 Bilag 8, figur 12 187 Holm (2003) s. 59 184
185
Side 32 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 I forhold til WHO’s definition af sundhed188 var det svært for fokuspersonerne, at opretholde den sociale sundhed ud fra de forventninger og krav der blev stillet fra klubben. Se bilag 2. I forhold til fremtidige kostforløb med elitefodboldspillere, kan det derfor diskuteres hvorvidt det er klubbens ansvar, at spillerne følger kostplanen i forhold til, at kunne præstere optimalt. På den anden side har spillerne fri og klubben har derfor ikke ret til at bestemme over dem. Spillerne er dog på kontakt og en misligholdelse af kostplanen kan påvirke deres resultater på banen, som i sidste ende kan resultere i et økonomisk tab for klubben. Derfor kan det retfærdiggøres, at klubben har en medindflydelse på spillernes privatliv. Her kan det endvidere diskuteres hvorvidt klubben skal budgettere mad til spillerne, når de opstiller krav om kostplaner og spisevaner. Som før nævnt er der en sammenhæng mellem mad og identitet som derfor kan betragtes, at være en væsentlig del af spillerne.189 Dette kan ses i sammenhæng med Goffmans begreber om ”tilsyneladende” og ”faktisk” social identitet, som er en uoverensstemmelse mellem det som en person føler, er sin identitet og hvordan omverden ser den.190 Her kan spillerne opleve en konflikt mellem, hvordan samfundets syn på en professionel fodboldspiller er og hvordan de selv betragter deres liv. F.eks. udtalte en af fokusperson: “Vi skal helst ikke stå med cigaretter og en øl i hånden. De forventer jo vi spiser sundt og ikke går på McDonald’s hver dag.” 191 Fokuspersonerne kan godt med deres faktiske identitet føle sig sociale i selskabelige arrangementer på trods af de ikke drikker alkohol og må tage hensyn til deres kostplan. Dette vil dog gå imod den generelle norm, hvor sociale arrangementer forbindes med alkohol og god mad. Her vil omgivelserne betragte den tilsyneladende identitet, hvor de føler, at fokuspersonerne har særlige behov og er kedelige.192 En fokusperson udtalte bl.a.: “Jeg startede først for nogle år siden med at spille fodbold på højt niveau. Det skulle mine venner indstille sig på, da de havde svært ved, at acceptere, at jeg ikke drak øl. Jeg kan jo sagtens tage til fest og drikke en cola og når de andre kører i byen kan jeg køre hjem igen.” 193 Ud fra ovenstående citater kan det være svært for spillerne, at fastholde deres faktiske identitet, da omgivelserne forbinder deres fravælgelser som en afvisning af fælleskabets traditioner. Derfor kan det diskuteres om spillerne opgiver en del af deres identitet til fordel for de bestræbelser klubben ønsker de skal efterleve. WHO (1948) Holm (2003) s. 57-­‐60 190 Goffman (2009) s. 44 191 Transskribering, bilag 2 192 Goffman (2009) s. 44 193 Transskribering, bilag 2 188
189
Side 33 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Kap. 7 Databehandling og statistik Til at vurdere og analysere effekten af kostforløbet er der anvendt statistiske metoder, herunder beskrivende statistik, non-­‐parametisk, Mann-­‐Whitney test og Fishers eksakte test.194 2.1 Vurdering af fysiologiske resultater Det overordnede billede af de fysiologiske målinger viser, at der er blevet skabt positive resultater i kostforløbet, hvor målene er nået helt eller delvis. Dette er til trods for, at fokuspersonerne ikke har haft samme mål og er påbegyndt kostforløbet med forskellige forudsætninger. Resultater er derfor blevet beskrevet og sammenholdt med deres individuelle mål. I nedenstående afsnit vurderes og analyseres der for de otte fokuspersoners fysiologiske resultater. Se tabel 1 og 2. De overordnede og gennemgående fejlkilder ser bl.a. således ud: 1. Tanita vægt: Vægten har udsving i målingerne på plus/minus 5 %.195 2. Punktmåling: Ved første måling blev målingerne foretaget med tøj og ved anden måling blev nogle af punkt målingerne fortaget efter fokuspersonerne havde været på tanitavægten uden tøj. Derfor er slutpunktmålingerne på FP 1, FP 3, FP 5 og FP 6 foretaget uden tøj. Hertil blev der anvendt to forskellige målebånd. Endvidere kan der være fejl i målingerne da de er aflæst manuelt. 3. Tidspunktet: Målingerne er ikke foretaget samme tidspunkt på dagen. F.eks. kan mængden af mad-­‐ og væskeindtag inden målingerne have indflydelsen på målt væske -­‐ og fedtprocent.196 Bl.a. blev de afsluttende målinger foretaget om formiddagen inden træning, hvor fokuspersonerne havde indtaget et stort morgenmåltid. Fokuspersonerne spiste ikke ved 1. måling samme store mængder morgenmad 3-­‐4 timer inden træning. Derfor er der en stor sandsynlighed for, at fokuspersonerne har indtaget mere mad og væske ved 2. måling end ved 1. måling. Gennem kostforløbet er fokuspersonerne endvidere blevet mere opmærksomme på deres væskebehov inden kamp og træning. Derfor har de sandsynligvis drukket en 500 ml. væske halvanden time før målingerne. Fokuspersonerne havde ydermere spillet kamp dagen inden sidste måling, hvilket også kan have en betydning på resultatet. 4. Sæsonplan: Da forløbet startede først på sæsonen, vil fokuspersonerne sandsynligvis også have opnået en øgning i muskelmassen, selvom de ikke havde deltaget i kostforløbet. 5. Skadesbænken: Da nogle af fokuspersonerne under forløbet har været eller er blevet skadet, er der forekommet ændringer i aktivitetsniveauet, som kan have en indvirkning på tallene. Johansen (2002) s. 105-­‐106, 109-­‐111 Tanita Worldwide (2014) 196 Tanita Worldwide (2014) 194
195
Side 34 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 FP1: Havde som mål, at øge fedtprocenten og stige 5 kg i kropsvægt med et udgangspunkt på 90,1 kg. Delmålingen viste, at fokuspersonen under forløbet nåede målet om, at øge kropsvægten med 5 kg. Dog nåede fokuspersonen, at tabe sig fra 95,1 kg til 92,8 kg. dvs. 2,3 kg fra delmålingen til slutmålingen. Derfor er det endelige resultat af forløbet en vægtøgning på 2,7kg. Dette kan skyldes fejlkilde 5. Fokuspersonen har dertil nået sit mål om, at stige i fedtprocent. I hans tilfælde har han indtil første delmåling opnået de største resultater, med en stigning i fedtprocenten fra 3,9 til 6,6 % dvs. 2,7 %. Herefter blev hans kostplan redigeret og hans kcal overskud blev justeret til hans nye ligevægtsindtag. Overordnet ses et fald i efter delmålingen, dog er der stadig positive resultater fra forløbets start til slut. Her kan fejlkilde 1 og 3 have haft en betydning. Ydermere er fokuspersonen gennem forløbet steget 2,1 kg i muskelmasse og han er i alt vokset 11,5 cm i omkreds ved skuldre, bryst, talje og lår. En mulig årsag til vægttabet kan være, at han efter skadeperioden har følt sig bagud og derfor har øget sit aktivitetsniveau uden, at oplyse det ved vejledningen og hans PAL har derfor muligvis ikke stemmet overens med den PAL som blev beregnet ved forløbets start. Dertil kan faldet i vægten muligvis også skyldes at fokuspersonen nåede sit mål midt i kostforløbet, og han har derfor muligvis været mindre motiveret for kostplanen i den efterfølgende periode. FP2: Ønskede en kostplan, som var udarbejdet med henblik på en lille vægtforøgelse på ca. 1-­‐2 kg, samt optimal ernæring ved træning og kamp. Fra startmålingen til delmålingen ses en ændring af kropsvægten fra 73,2 kg til 74,3kg dvs. 1,1 kg, dog falder kropsvægten igen fra delmålingen til slutmålingen med 0,8 kg og vægtforøgelsen over hele forløbet er derfor blot 0,3 kg. Efter delmålingen blev kostplanen tilpasset den nye vægt da, fokuspersonen gav udtryk for, at han ikke ønskede at stige yderligere. Fejlkilde 1 og 3 kan her have haft en betydning for resultatet af slutmålingerne. Vægtforøgelsen kan her sættes i relation til en øgning af muskelmasse på 0,2 kg og 0,2 % af fedtprocenten. Forøgelsen ses bl.a. på punktmålingerne omkring overarmen, bryst og lår, hvor hans skulder og talje er blevet mindre, på trods af han har taget 0,3 kg på. Dette kan skyldes fejlkilde 2. FP3: Havde et mål om, at vedligeholde vægten og have mere energi til træning og kamp. Vægten har ligget stabilt omkring 91,1 kg med små svingninger fra 91,8 til 90,9 kg, hvilket kan afhænge af fejlkilde 1. At vægten har været stabil kommer også til udtryk i hans BMI som har ligget stabilt på ca. 24 under hele forløbet. Fedtprocenten er dog faldet fra 11,5 % til 9,9 % under forløbet. Denne ændring i fedtprocenten skyldes formentligt, at han har øget sin muskelmasse fra 76,9 kg til 78,1 kg, dvs. 1,2 kg. Denne ændring af muskelmassen ses også på fokuspersonens punktmålinger, hvor hans skulder, bryst og lår er vokset med henholdsvis 8 cm, 1 cm og 2 cm. Dog er hans overarm Side 35 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 ikke vokset og han har tabt sig 1 cm ved taljen, hvilket kan skyldes at hans primære fedtdepot ved det adipøse væv ved maven197, samt fejlkilde 4. FP4: Ønskede en kostplan, som var udarbejdet med henblik vægtvedligeholdelse samt optimal ernæring ved træning og kamp. Under kostforløbet har fokuspersonen haft en lille vægtøgning fra 67,4 kg til 68 kg dvs. 0,6 kg. Vægtøgningen ses mellem startmåling og del måling, hvor vægten har været stabil fra delmålingen til slutmålingen. At vægten har været forholdsvis stabil kommer til udtryk i fokuspersonens BMI, som har været stabil på ca. 23 under forløbet. Vægtøgningen kan formentligt skyldes, at fokuspersonen har taget på i muskelmassen fra 56,3 til 57,3 kg dvs.1 kg. Denne stigning i muskelmassen kommer endvidere til udtryk i punktmålingerne, hvor fokuspersonen har øget omkredsen på skulder, bryst, talje og lår. Fokuspersonen har især en stor forøgelse af omkredsen af hans lår på 7 cm. Denne store ændring kan skyldes fejlkilde 4 og at kostplanen skabte de optimale forudsætninger for restitution. Dette kan dog også skyldes fejlkilde 2. Ydermere er fokuspersonens fedtprocent faldet fra 12,8 % til 11,6 %, hvilket er en ændring på 1,2 %. Fokuspersonens fedtprocent blev dog målt til 10,8 % ved delmålingen. Disse udsving i fedtprocentmålingen kan skyldes fejlkilde 1 og 3. FP5: Fokuspersonens mål har under forløbet ændret sig. I starten ønskede fokuspersonen at øge muskelmassen og han var derfor i kalorieoverskud. Fokuspersonens vægt er derfor steget fra 74 kg til 75, 4 kg. Dvs. 1,4 kg. Denne øgning i vægten hænger derfor godt sammen med, at hans BMI har ændret sig fra 23,6 til 24,1 som stadig er normalvægtig.198 Fokuspersonens vægtøgning kan endvidere sættes i relation til hans muskelmasse som er steget med 0,5 kg. På samme tid er hans fedtprocent steget fra 12,6 % til 13,4 %, som er en stigning på 0,8 %. Øgning i fedtprocenten kan skyldes at fokuspersonens væskeprocent er mindre ved anden måling end ved første måling, hvilket kan skyldes fejlkilde 3. Øgningen af både muskelmassen samt fedtprocenten bekræftes også af punktmålingerne, hvor han har øget omkredsen på overarm, skulder, bryst, talje og lår. På trods af hans primære fedtdepot kan antages at være i kerneområdet, er taljen kun steget med 1 cm. Den øgede fedtmængde kan derfor betragtes at være jævnt fordelt på kroppen. Fokuspersonens mål ændrede sig to uger inden slutmålingerne, hvor hans nye mål var at opnå en fedtprocent på 10 %. Kostplanen er derfor blevet tilrettet til et kalorieunderskud. Fokuspersonens vægtøgning har derfor sandsynligvis været større end angivet på tabel 1. Fokuspersonens nye kostplan var med et kalorieunderskud på 500 kalorier, dvs. et vægttab på 0,5 kg om ugen. Derfor har fokuspersonens vægtøgning formentligt været på 2,4 kg. 197
198
Brændgaard (2011) NNR (2004) s. 112 Side 36 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 FP6: Var inden dette forløb lige startet et forløb hos en diætist udenfor klubben, da trænerteamet mente, at han burde reducere vægten og fedtprocenten. Derfor havde fokuspersonen et klart mål med forløbet. Efter første vejledning afsluttede han forløbet med diætisten. Han har gennem forløbet opnået en konstant reducering på vægten og har ved forløbets afslutning opnået et total vægttab på 3 kg, samt reduceret sit BMI, fra grænseværdien for overvægt på 24,9 til 24,1 som er normalvægtig. Dette vægttab ses også på fedtprocenten, som er faldet fra 18,9 % til 16,5 %, dvs. 2,4 %. Dog viste delmålingen en betydelig lavere fedtprocent på 14,9 %, som kan skyldes fejlkilde 1 og 3. Fokuspersonen har ydermere øget muskelmassen, som kan ses på punktmålingerne. Her har han tabt 1,5 cm i omkreds ved taljen, samt øget på henholdsvis skuldre, bryst, lår og overarm. FP7: Fokusperson 7 mål var vægtvedligeholdelse, reducering af fedtprocenten samt optimal ernæring ved træning og kamp. På trods af et mål om vægtvedligeholdelse har fokuspersonen haft en lille vægtøgning på 1,3 kg. Dette kan formentlig forklares ved, at hans muskelmasse er øget med 1,4 kg under forløbet, hvilket kan skyldes fejlkilde 4. En øgning i muskelmassen er sandsynligvis også årsagen til, at fokuspersonen har reduceret fedtprocenten med 0,6 %. Dette kan også ses på punktmålingerne, hvor omkredsen af hans skuldre, bryst, overarm og lår er steget, mens han har tabt 1 cm ved taljen. Dette kan skyldes fejlkilde 2 og at hans primære fedtdepot er, det adipøse væv ved maven.199 FP8: Fokuspersonens mål var en reducering af fedtprocenten samt optimal ernæring ved træning og kamp. Fokuspersonens vægt er øget fra 74,6 til 75,9 kg under forløbet, dvs. 1,3 kg. Denne stigning af vægten skyldes sandsynligvis, at fokuspersonens muskelmasse er steget med 1,4 kg. Denne forøgelse af muskelmassen kommer endvidere til udtryk i punktmålingerne, hvor fokuspersonens overarm, skulder, bryst og lår er vokset med henholdsvis 1 cm, 5 cm, 5 cm, 6 cm. Disse store ændringer kan skyldes fejlkilde 4 og at kostplanen har skabt de optimale forudsætninger for restitution. Fokuspersonen har endvidere tabt 1 cm ved sin talje, hvilket kan skyldes, at hans primære fedtdepot er det adipøse væv ved maven som også er set ved FP 3 og FP 4.200 Ydermere har fokuspersonen nået sit mål med at reducere fedtprocenten, hvor fedtprocenten er faldet fra 12,3 % til 11,7 % set for hele kostforløbet. Ved at betragte resultatet fra delmålingen i forhold til slutmålingen kan det ses, at hans muskelmasse var 0,2 kg større og fedtprocenten 0,7 % mindre. Dette kan skyldes fejlkilde 1, 3 og 5. 199
200
Brændgaard (2011) Brændgaard (2011) Side 37 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Tabel 1. Fysiologiske målinger af Karsten Frandsen, foretaget vha. Tanitavægt. Tabel 2 punktmålinger 7.2 Forløbets påvirkning af kosten. Ifølge Team DK vil en optimal kost føre til gode resultater på banen,201 derfor undersøges om det to måneder lange kostforløbet har haft en effekt på fokuspersonernes kost. Stikprøverne er uafhængige da, vi ønsker at undersøge om der er forskel på, fokuspersonernes (FP) handlinger og viden indenfor sportsernæring i forhold til kontrolgruppen (KG). Dette gøres i forhold til følgende hypoteseformulering: H0: FP = KG og H1: FP ≠ KG. Fem spørgsmål fra spørgeskemaet omhandlende sportsernæring er udtaget, henholdsvis spg. nr. 6, 7, 8, 9 og 10. Se bilag 7. I det første spørgeskema er der 13 i KG og i det afsluttende er der 8 i KG. FP deltagelse er konstant på 8 i begge spørgeskemaer. Svarmulighederne er endvidere blevet opdelt i 3 kategorier: God, middel og dårlig. Besvarelserne er vurderet ud fra litteraturen fra kap. 3.6. Et godt svar gav 3 point, en middel besvarelse gav 2 point og en dårlig besvarelse gav 1 point. Dvs. at hvis en spiller har en samlet pointscore mellem 1-­‐1,65 vurderes det, at han har en stor mangel på viden om sportsernæring. Hvis en spiller til gengæld opnår en samlet pointscore mellem 1,65-­‐2,35 har han en middelgod viden om sportsernæring. Hertil har en spiller en god viden om sportsernæring, hvis han har en samlet pointscore mellem 2.35-­‐3. Nedenfor i tabel 3 ses Team Danmark (1)(u.å) 201
Side 38 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 et eksempel på, hvordan pointscoren er blevet fordelt afhængig af spørgsmål og svar. Se spg. 6 i bilag 7. Tabel 3 Eksempel på pointscore fordeling Den gennemsnitlige pointscore fra alle spørgsmålene blev efterfølgende samlet i tabel 4, hvor det kan ses, at FP i kostforløbet har opnået en øget viden om kost i spg. 6 og spg. 10, hvor spg. 7. spg. 8 og spg. 9 er uforandret. En mulig fejlkilde kan være, at FP havde fået deres kostplan da de besvarede spørgeskemaet første gang og dermed havde de allerede fået øget deres viden om sportsernæring. I KG kan det aflæses, at deres kostmønster er blevet dårligere i spg. 6 og 9 og bedre i spg. 7, 8 og 10. En mulig fejlkilde er her, at KG efter forløbet er mindre end før forløbet. Tabel 4 gennemsnitlig pointfordeling Pointscorefordelingen blev ydermere anvendt i Mann-­‐Whitney testen202, hvor H0 testes. I nedenstående tabel 5 ses den individuelle gennemsnitlige pointscore af de fem spørgsmål efter kostforløbet. Her er summen af den maximale pointscore 15 og laveste mulige 5. Tabel 5 Rangordning af observationer med sum 202
Johansen (2002) s. 105-­‐106 Side 39 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Alle observationerne er blevet rangordnet og summen i hver gruppe er blevet lagt sammen. Summen af rangværdierne (S) i de to grupper er henholdsvis 91 og 44. Her vælges summen af rangværdierne fra y til videre beregning, da det er mindstesummen, som anvendes i tabel 6, se bilag 3. S = 44, n1= 8 og n2= 8 T-­‐størrelsen kan beregnes med nedenstående formel. n(n + 1)
2
8(8 + 1)
𝑇 = 44 −
2
𝑇 =S−
T = 8 Ifølge tabel 6, se bilag 3, er P = 13. her er P fundet ved, at aflæse n1 og n2 i tabel 6, hvor P er større end signifikansniveauet på 0,05. Hermed kan det konkluderes, at FP efter score er signifikant større end KG efter score. Derfor forkastes H0 og H1 accepteres. Dermed har kostforløbet haft en betydning for fokuspersonens viden og handlinger omkring sportsernæring.203 7.3 Sammenligning af FP og KG i forhold til oplevede smerter eller ømhed i muskler og led. Ifølge Team DK vil en optimal kost nedsætte restitutionstiden mellem fokuspersonernes træningspas og imellem deres kampe.204 Vi har derfor undersøgt om kostforløbet har haft en betydning for restitutionstiden. Dette vurderes ud fra, hvor ofte spillerne oplevede smerte i forbindelse med kamp og træning efter kostforløbet. Stikprøverne er uafhængige da, vi ønskede, at undersøge om der var forskel på, hvor ofte FP har smerter eller ømhed i muskler og led i forhold til KG. Dette gøres i forhold til Fishers eksakte test205 og følgende hypoteseformulering: H0: FP = KG og H1: FP ≠ KG. Den observerede forskellighed er angivet i nedenstående 2x2 tabel. Tabel 6 Observeret forskellighed Relativ risiko (RR) = R(FP)/R(KG), er anvendt til, at beskrive chancen for, at de to grupper ikke følte smerte eller ømhed. Dvs. hvor mange i den samlede gruppe følte ikke smerte eller ømhed. Se nedenstående beregning.206 Først beregnes R(FP) og R(KG) Johansen (2002) s. 105-­‐106, 170-­‐176 Team Danmark (2)(u,å) 205 Johansen (2002) s. 109-­‐111 206 Johansen (2002) s.73-­‐74 203
204
Side 40 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 R(FP) = 6/ 8 = 0,75 R(KG)= 1/ 8 = 0,125 Værdierne indsættes i formel for RR. RR= 0,75/0,125 = 6 Dvs. at RR er lig med 6, hvilket betyder at der er 6 gange så stor en sandsynlighed for ikke, at føle smerte eller ømhed i FP. Til at teste OH er p-­‐værdien endvidere blevet beregnet med Fishers Exact test, hvor "QuickCalcs" kalkulatoren fra Graph Pad er anvendt.207 Den beregnede p-­‐værdi er her 0,0406, dvs. at sammenhængen anses for, at være statistisk signifikant, da P er mindre end signifikansniveauet på 0,05. Derfor forkastes HO og H1 godtages. Med en P-­‐ værdi på 0,0406 og en RR på 6 kan det konkulderes, at kostforløbet haft en betydning for, hvor ofte fokuspersoner følte smerte eller ømhed og har dermed også påvirket restitutionstiden. Kap. 8 Realisering og økonomi. Med kostforløbet i FCF var det ideen, at skabe muligheder for samarbejde med andre elitesportsklubber i fremtiden. Derfor er der opstillet et fiktivt eksempel med virksomheden K-­‐
optimering I/S, som ønsker at tilbyde kostvejledning til elitefodboldspillere. K-­‐optimering er ejet, af to ernæringseksperter med en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. I denne forbindelse er en risikostyring afgørende, da den er med til, at belyse parametre, som har en positiv og negativ indflydelse på samarbejdet med kommende fodboldklubber. Nedenstående analyse af økonomien i Superligaen er anvendt til, at skabe et samlet billede af økonomien i dansk elitefodbold, da det antages at den økonomiske situation i Superligaen også er gældende i 1. div.208 8.1 Økonomi i Superligaen I de sidste 15 år har der i den danske Superliga været store økonomiske ændringer. Superligaen har siden årtusindskiftet og frem til 2008 været i stigende økonomiske udvikling. Dog ses der en undtagelse i 2001, hvor der var et samlet underskud på 84 mio. kr. efter skat.209 I 2008 vendte finanskrisen dog om på den stigende tendens. Dette er beskrevet i en undersøgelse af Storm 2014. Her beskrives det endvidere, at der fra 2009 og frem til 2012 har været stort underskud på årsbudgetter i den danske Superliga, dog er underskuddet siden 2009 reduceret betydeligt. I 2013 ses der en lille fremgang, som ifølge Rasmus Storm primært skyldes FC GraphPad software (u.å) Jasper, M. (2013) 209 Storm, R.K. (2014) 207
208
Side 41 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Københavns(FCK) deltagelse i Champions League. En analyse af klubbernes årsopgørelse fra 2014 er endnu ikke blevet offentliggjort, men resultatet af denne kan dog allerede belyses. Rasmus Storm nævner, at det typisk kun er en eller to klubber, som bidrager positivt til den gennemsnitlige årlige omsætning i den danske Superliga. I 2014 vandt Aalborg boldspilklub(AAB) det danske mesterskab og efter flere år med underskud har de i 2014 haft et overskud på ca. 41 mio.210 Dette overskud er dog resultatet af klubbens deltagelse i Champions League. Sammenlignet med FCK som i 2013 havde et overskud på 145 mio. kr.211 vil AABs overskud ikke have samme positive effekt på det samlet billede af det danske Superliga regnskab. På samme tid har FCK blot et lille overskud på. 6 mio. kr.212 i 2014 og klubberne Brøndby IF(BIF) og Odense Boldklub(OB) går ud af 2014 med et samlet underskud på ca. 183 mio.213 Det kan derfor antages at BIF og OB vil have en negativ indflydelse på Superligaregnskabet selvom nogle af de andre klubber vil have et lille overskud. 214 215 På samme tid med at Superligaens økonomi giver et samlet underskud ses der også, at flere vitale indtægtskilder for klubberne begrænses som bl.a. sponsorater, tilskuerindtægter og salg af spillere. Her er den eneste stabile kilde til indtjening tv-­‐penge som klubberne får fra medierne vha. seertal og tv-­‐transmission.216 Disse årsager kan være grunden til klubberne er begyndt, at bruge flere ressourcer på talentudvikling, hvilket sportsleder i FC Nordsjælland(FCN), Jan Laursen udtaler til BT’s sportsprogram Mandags Træner. I programmet nævner han bl.a. at fokus på talentudvikling ikke udelukkende kommer af lyst blandt sportsklubberne, men også er en nødvendig mulighed for overlevelse. 217 Denne udvikling i dansk elitefodbold er vigtig, at tage i betragtning når kostforløbets relevans skal vurderes, hvilket vil blive inddraget i en SWOT-­‐analyse sidst i kap. 8. 8.3 Budget Nedenstående budgetestimering er antagelser af de økonomiske behov for et kostforløb over et år. Forløbet er opdelt i to dele. 1. del er de første to mdr. af kostforløbet, hvor 2.del er en vedligeholdelsesfase med fem opfølgende samtaler til alle spillerne hver anden mdr. Der er afsat en ernæringskonsulent til forløbet til kostvejledning af 25 spillere. Lønnen er beregnet ud fra Jobindexs lønberegner.218 Timerne til forløbet er vurderet ud fra observationer i samarbejdet med FCF. Der er årligt afsat 378 timer til kostforløbet. Timerne i 1. del er fordelt Aalborg boldspilklub (2015) Parken Sport & Entertainment (2014) 212 Parken Sport & Entertainment (2004) 213 Bagge (2015), Remar (2015) 214 Bagge (2015) 215 Remar (2015) 216 Friislund (2013) 217 Mandags Træner (2014) 218 Jobindex (u.å) 210
211
Side 42 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 således, at der afsættes tre timer pr. spiller til kostanamnese, protokolføring og udarbejdelse af kostplan de første to uger. De næste seks uger er der afsat en time pr. spiller til opfølgende samtaler, til rettelser i kostplanen og protokolføring. Her vil 3 af vejledningerne foregå pr. telefon efter behov. Telefonisk vejledning medtages da det blev observeret i kostforløbet, at fokuspersonerne havde individuelle behov for mængden af vejledning. I fokusgruppeinterview gav fokuspersonerne endvidere udtryk for, at det ikke var nødvendigt at mødes hver uge til vejledning og at de fleste ting godt kunne klares telefonisk.219 Endvidere er der i 2. del afsat en time pr. spiller hver anden mdr. til opfølgende samtaler og nye målinger. For at kunne evaluere kostforløbet er der afsat 10 timer til en konditionstest, to timer til udarbejdelse af et online-­‐spørgeskema og til sidst 16 timer til bearbejdning af resultaterne. Fysiologiske målinger af bl.a. spillernes vægt i kg og fedtmasse i procent vil være en del af kostvejledningen. Her er der afsat 10.000 kr. til anskaffelse af Tanita-­‐vægt. Hertil er der budgetteret 2500 kr. til diverse materialer som f.eks. tavler og kostfoldere. Ydermere er der i budgettet inddraget befordringsgodtgørelse for kørsel, da konsulenterne besidder egen bil, som de benytter til og fra vejledningerne. Den udbetalte godtgørelse er beregnet ud fra skat.dk med satserne for 2015.220 Se udregning i bilag 11. Se det udarbejdede budget i tabel 7. Tabel 7: Estimeret budget 8.4 SWOT-­‐analyse Til analyse af risikoen benyttes SWOT-­‐analysen til, at få et overordnet billede af ideen om et kostforløb med elitefodboldklubber. SWOT er en engelsk forkortelse sammensat af strengths (styrker), weaknesses (svagheder), opportunities (muligheder), threats (trusler). Styrker og svagheder er internt i samarbejdet med klubben, hvor muligheder og trusler er eksternt. SWOT analysen er et værktøj til, at skabe et realistisk billede af projektet og betydningsfulde parametre, 219
220
Transskribering, bilag 2 Skat (2014) Side 43 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 som kan ændre sig. Løbende opfølgninger af SWOT-­‐analysen, er derfor nødvendige for, at opnå det bedst korrekte billede af projektet. 221 Styrker: Konsulenterne har en bred faglig viden på området, er veluddannede og kompetente. Desuden har de erfaringer fra lignede forløb med FCF og Barbrand IF, hvor kosten havde en betydelig indflydelse på fokuspersonernes præstationsevne. Behovet for økonomiske ressourcer er minimalt og flere materialer kan genbruges i andre forløb. Konsulenterne er endvidere sparringspartnere og det er derfor ikke besværligt, at overtage hinandens projekter ved sygdom. Der ses dertil mulighed for, at kunne styrke forløbet ved, at tilbyde coaching som et værktøj til motivation og behandling af spillernes negative dilemmaer. Svagheder: Virksomheden består kun af to personer og der er derfor risiko for forsinkelser ved sygdom. Virksomheden er dertil nystartet og udsigten til en stabil økonomi og kundegruppe er derfor usikker. Konsulenterne har endvidere ikke gennemført et fuldt kostforløb af et helt fodboldhold. Muligheder: En markedsanalyse i virksomheden tyder på, at der ikke tilbydes tilsvarende kostforløb i Danmark og der ses derfor ingen direkte konkurrenter. Dertil har medierne og samfundet meget fokus på sammenhængen mellem kost og træning. Klubberne satser ydermere i stor grad på, at investere i talentudvikling og her er der mulighed for et samarbejde med de unge talenter. 222 223 Resultatet i samarbejdet med FCF viser, at optimal kost øger præstationsevnen, som dermed øger sandsynligheden for at en klub vinder mesterskabet i Superligaen og skal deltage i Champions League. Desuden er der en mulighed for, at skabe interesse for kostforløbene gennem medierne, som f.eks. TV-­‐2 sporten og de sociale medier som Instagram, Twitter, LinkedIn og Facebook. Trusler: En intern analyse i virksomheden, viser at det samlede regnskab i Superligaklubberne i 2014, vil give et underskud og det kan derfor være svært at overbevise klubberne om at, de skal investere i et kostforløb. Hertil kan andre tiltag i klubberne oveskygge et muligt eller implementeret kostforløb, hvilket kan føre til manglende opbakning. Endvidere vil nogle spillere muligvis mene at kosten er en privatsag og forløbet vil derfor møde modstand.224 225 Kousholt (2012) s. 214-­‐216 Mandags Træner (2014) 223 Københavns Universitet (2010) 224 Storm, R.K. (2014) 225 Parken Sport & Entertainment (2004) 221
222
Side 44 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Kap 9. Konklusion På baggrund af kostforløbet kan vi konkludere at ernæringskonsulenter i samarbejde med elitefodspiller kan optimere kosten, så præstationerne til træning og kamp fremmes. Fodbold på eliteplan er meget fysisk krævende og spillerne har derfor et stort energibehov, som tydeliggøres ved en mindste PAL på 1,9 hos fodboldspillerne i FCF. Det kan yderligere konkulderes, at spillerne arbejder i væsentlig grad gennem den aerobe proces, som betyder at glykogendepoter næsten er eller helt opbrugt efter 1,5-­‐2 timers fysisk arbejde. Reducering af glykogendepotet fører til træthed, som svækker spillernes ydeevne. Derfor er fokus på timing af kulhydrater, protein og fedt både før, under og efter kamp/træning yderst relevant. Der kan medvidere konkluderes, at energifordelingen på henholdsvis 60 % kulhydrat, 15 % protein og 25 % fedt giver et optimalt indtag af næringsstoffer. Statiske beregninger på kostforløbet viser, at der er 6 gange større sandsynlighed for ikke, at føle smerter og ømhed, hvis en spiller har deltaget i kostforløbet fremfor ikke at deltage. Dermed har kostforløbet haft betydning for fokuspersonernes restitutionstid. Endvidere kan der konkluderes, at der en signifikant forskel på fokuspersonernes viden og handlinger omkring sportsernæring i forhold til kontrolgruppen. Tilmed har coaching vist, at være et relevant redskab i kostvejledning, idet coaching øger fokuspersonernes motivation for, at gennemføre forløbet og dermed nå deres mål. Effekten af overstående ses tydeligt på resultaterne af de fysiologiske målinger, hvor, alle fokuspersonerne har haft positive resultater. Desuden kom flere fokuspersoner med udtalelser om, at havde opnået mere energi til træning og kamp samt forbedret deres nattesøvn. Motivationen for at spille fodbold var for 86 %, at skabe gode resultater og være bedst. Dette kan være årsagen til, at 43 % af holdet forbandt sundhed med, at være i fysisk god form og spise sundt, hvor 29 % forbandt sundhed med fysisk, psykisk og socialt velvære. Det kan derfor konkulderes, at størstedelen af spillerne udelukkende havde fokus på den fysiske sundhed. Dog viste observationer fra kostforløbet, at det var væsentligt, at medtage overvejelser omkring måltidssociologi og holdets hierarkiske struktur, som er forbundet med den sociale og psykiske sundhed. Måltidssociologien gav et billede af spillernes madvaner og den hierarkisk opdeling gav en forståelse for normerne på holdet. Alder, præstationsniveau og autoritet på og uden for banen er faktorer som havde betydning for spillernes placering i hierarkiet. Krav fra trænere blev desuden efterlevet med respekt og uden modsigelser, f.eks. deltagelsen i kostforløbet. Vi kan ydermere konkludere, at der er sammenhæng mellem mad og identitet som er en væsentlig del af spillerne. Fokuspersonerne havde svært ved, at fastholde deres faktiske identitet, da venner og familie forbandt deres fravælgelser, som en afvisning af de sociale normer. Derfor tilsidesætter Side 45 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 fokuspersonerne en del af deres identitet til fordel for de bestræbelser klubben ønsker de skal efterleve. En vigtig etisk overvejelse er derfor, hvorvidt kosten er fodboldspillernes private sag eller bør være en naturlig del af kontrakten med klubben. På baggrund af konklusionerne og SWOT-­‐analysen vil der være godt belæg for, at en konsulentvirksomhed kan indgå i samarbejde om fremtidige kostforløb med andre elitefodboldklubber. Kap. 10 Perspektiveringer til andre fodboldklubber Analysen af kostforløbet med FCF viser, at der er en sammenhæng mellem kost og præstationsevnen til træning og kamp. Dog ville resultaterne have haft større betydning, hvis undersøgelsen var på hele holdet. På baggrund af de otte fokuspersoners positive effekt af kostvejledningen kan det diskuteres, hvorvidt det ville være en gevinst for andre fodboldklubber i 1. div. og i Superligaen, at anvende ernæringskonsulenter til, at optimere spillernes kost. Endvidere kan det diskuteres, hvorledes fokuspersonernes positive resultater kan have en indflydelse på et samarbejde med andre elitesportsudøver fra andre sportsgrene. På baggrund af kapitel 9, Realisering og økonomi, bør det være muligt, at overbevise klubberne om nødvendigheden af korrekt kost i forhold til præstationsevnen. På trods af et samlet regnskabsunderskud i Superligaen i 2015 er der flere områder som taler for et samarbejde med ernæringskonsulenter i fremtiden. F.eks. ses der en sammenhæng mellem fodboldklubbernes placering og deres indtægtsmuligheder fra medier og kampe. Et andet betydeligt perspektiv er, at klubberne er villige til at investere i udviklingen af nye talenter. En fokusperson udtalte: “Når man er underinformeret, så er det godt, at få noget information. Det er de fleste af os er meget enige om. Så selvfølgelig, hvis der er en anden fodboldklub, som er underinformeret, hvilket der er stor sandsynlighed for, så vil det være rigtig godt for dem med et kostforløb.” 226 Fokuspersonerne gav ydermere udtryk for, at det især var størrelsen af væske -­‐ og energibehovet samt fordelingen af markonæringstofferne, som gjorde indtryk. Disse områder var blot blevet oplyst i foredragssammenhænge tidligere i deres karriere, men under kostforløbet udviklede fokuspersonerne handlekompetencer til, at efterleve disse informationer.227 Denne manglende handlekompetence til, at håndtere viden om sportsernæring er muligvis også en tendens ved andre elitesportsudøvere som bør undersøges. Endvidere er fodboldspillernes behov for sportsernæring sammensat ud fra retningslinjer, der i stor grad også er gældende ved andre sportsgrene. Et samarbejde med andre sportsgrene kan derfor betragtes, at være en mulighed for at skabe en større kundegruppe i fremtiden. 226
227
Transskribering, bilag 2 Transskribering, bilag 2 Side 46 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Et område, som ikke blev inddraget i kostforløbet er, hvorledes coaching kan være et værktøj til, at styrke elitesportsudøveres psykiske -­‐ og sociale sundhed. I artiklen “ Coaching hjælper unge idrætsatleter” fra Københavns Universitet 2010228, beskrives hvorledes der er videnskabelig dokumentation på, at coaching kan påvirke til bedre velvære og mere social tilfredshed. Denne antagelse af coaching som et nyttig værktøj til bearbejdelse af psykiske -­‐ og sociale faktorer, kom også til udtryk i fokusgruppeinterviewet, hvor en fokusperson udtalte: ”Jeg har selv anvendt coaching som ungdomsspiller og der var det effektivt. Der er meget pres i løbet af en dag og det går op og ned i fodboldverden. Det er jo let nok, at undvære når det går godt, men når det ikke går godt, er coaching meget effektivt. Derfor tror jeg det vil være et relevant tilbud.“ 229 På samme tid gav fokuspersonerne udtryk for, at der ikke blev tilbudt individuel coaching i FCF og vi ser derfor en mulighed for, at kunne tilbyde denne ydelse i forlængelse med kostforløbet. 230 Resultaterne fra de fysiologiske målinger i tabel 1 kap. 7, har ydermere givet anledning til videre refleksion omkring vedligeholdelse af mål. I tabel 1 kan det f.eks. aflæses, at PF1 har nået sit mål ved delmålene, men ved den afsluttende måling var udviklingen tilbagegående. I kostforløbet kunne det derfor have været effektivt, at øge fokus på denne del og medregne mere tid til udarbejdelse af en handlingsplan til vedligeholdelse af mål. Dette er dog en relevant mulighed i fremtidige kostforløb. Københavns Universitet (2015) Transskribering, bilag 2 230 Transskribering, bilag 2 228
229
Side 47 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Litteraturliste Bøger •
•
•
Bangsbo, J. (2007) Fodbold-­‐ træning og undervisning, København K: Frydenlund. Borup, V.D. (2010) Biokemi. København: FADL's Forlag •
Bremer, J. (2002) Biokemi og molekylærbiologi (2.udg.) Århus C: Nucleus Forlag ApS •
Andersen, J.R., (2015) Mikronæringsstofbehov ved træning. I: Kristiansen, L., Larsen, R. (red.), Sportsernæring (2. udg., s. 197-­‐220) København: Munksgaard Danmark. Bangsbo, J. (1994). Physiological demands. Ekblom, B. Handbook of Sports Medicine and Science Football (Soccer) (s. 43-­‐58) International Olympic Committee. Oxford: Blackwell Scientific Publications •
Byrd-­‐Bredbenner, C., Beshgetoor, D., Moe, G., Berning, J.(2009) Wardlaw’s perspectives in Nutrition (8. udg.) New York: The McGraw-­‐Hill Companies. •
Darmer, P., Jordansen, B., Madsen, J.A., Thomsen, J. (2010) (red.) Paradigmer i praksis -­‐ Anvendelse af metoder til studier af organiserings-­‐ og ledelsesprocesser. Randers: Handelshøjskolens Forlag. •
Denniston, K.J., Topping, J.J., Caret, R.L. (2007) General, Organic, and Biochemistry. (7. udg.) New York: The McGraw-­‐ Hill Companies •
Dideriksen, J. (2015) Vægtøgning og hypertrofi. I: Kristiansen, L., Larsen, R. (red.), Sportsernæring(2. udg., s. 59-­‐80) København: Munksgaard Danmark. •
Goffman, Erving (2009) Stigma – Om afvigerens sociale identitet. (2. udg.) Frederiksberg: Samfundslitteratur 2009. •
Hansen, M. (2015). Kosttilskud og sportsprodukter. I: Kristiansen, L., Larsen, R. (red.), Sportsernæring, (2. udg., s. 107-­‐130). København: Munksgaard Danmark. •
Helder, J., Hagel, A. (2009) Sundhedsledelse -­‐ forudsætninger, teori og perspektiver. København: Hans Reitzels Forlag •
Hiim, H., Hippe, E. (2008) Undervisningsplanlægning for faglærere. (2. Udg.) København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1999 •
Holm, L. (2003) Mad, mennesker og måltider -­‐ Samfundsvidenskabelige perspektiver. København: Munksgaard Danmark. Side 48 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 •
Johansen, K. (2002) Basal sundhedsvidenskabelig statistik – begreber og metoder. København: Munksgaard Danmark. (105-­‐106 +170) •
Jørgensen, I. M., Holmquist, N. (2011) Ernæringsfysiologi -­‐ En grundbog. København: Munksgaard Danmark. •
Kiens, B. (2015) Ernæring i forbindelse med træning og konkurrence. I: Kristiansen, L., Larsen, R. (red.), Sportsernæring, (2. udg., s. 21-­‐45). København: Munksgaard Danmark. •
Kousholt, B. (2012) Projektledelse -­‐ teori og praksis. (4. udg.) Valby: Nyt Teknisk Forlag 2012 Kreutzer, M. (2015) Vægttab og vægtvedligeholdelse. I: Kristiansen, L., Larsen, R. (red.), Sportsernæring (2. udg., s. 81-­‐106) København: Munksgaard Danmark. •
•
Launsø L., Reiber, O., Olsen L. (2011) Forskning om og med mennesker (6. udg.) København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. •
Michalsik, L., Bangsbo, J. (2002) Aerob og Anaerob træning. Brøndby: Danmarks Idræts-­‐
Forbund. •
(NNR 2004) Nordic Council (2004). Nordic Nutrition Recommendations 2004 (4. udg.) Copenhagen: Nordic Council of Ministers. •
(NNR 2012) Nordic Council (2013) Nordic Nutrition Recommendations 2012 (5. udg.) Copenhagen: Nordic Council of Ministers. Pedersen, I. K. (2011) Sport -­‐ Et sociologisk laboratorium. Andersen, H. Sociologi-­‐ en grundbog til et fag. (4.udg.) København: Hans Reitzels Forlag. Reinecher, L., Jørgensen, P. S. (2012) Den gode opgave -­‐Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (4. Udg.) Frederiksberg: Samfundslitteratur 2012 Schibye, B., Klausen, K. (2011) Menneskets fysiologi-­‐ hvile og arbejde. (3. udg.) København: FADL’s Forlag Stelter, R. (2002) Coaching og ledelses teorier. I: Stelter, R., (red.) Coaching, læring og udvikling, (s. 131-­‐148). Danmark: Dansk Psykologisk forlag A/S. Stilling, B. (2008) Biokemi og bioteknologi (2. udg.) København V: Nyt Teknisk Forlag Suhr, L.K. (2015) Væske-­‐, elektrolytbalance og termoregulering. I: Kristiansen, L., Larsen, R. (red.), Sportsernæring, (2. udg., s. 47-­‐58). København: Munksgaard Danmark. Suhr, L.K. (2015) Grundlæggende ernæringsfysiologi. I: I: Kristiansen, L., Larsen, R. (red.), Sportsernæring, (2. udg., s. 253-­‐292). København: Munksgaard Danmark. •
•
•
•
•
•
•
•
Østergaard, C. (2011) Bourdieu-­‐ smag, distinktion og idrætten som et socialt felt. Thing, L.F., Wagner, U. Grundbog i idrætssociologi (s. 50-­‐ 66). København: Munksgaard Danmark. Side 49 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Faghæfter/rapporter, artikler og websider •
•
Alt om kost (u.å) Spis mindre sukker. Lokaliseret 2. juni 2015 på: http://altomkost.dk/raad-­‐og-­‐anbefalinger/de-­‐officielle-­‐kostraad/spis-­‐mindre-­‐sukker/ Bagge, C. (2015, 11. marts 2015) Blodrøde tal: kæmpe-­‐ underskud i Brøndby. TV2 Sporten. Lokaliseret 22. maj 2015 på: http://sporten.tv2.dk/fodbold/2015-­‐03-­‐11-­‐
blodroede-­‐tal-­‐forventet-­‐kaempe-­‐underskud-­‐i-­‐broendby •
Bjelakovic, G., Nikilova, D., Gluud, L.L., Simonetti, R.G., Gluud, C. (2007, 28. februar) Mortality in Randomized Trials of Antioxidant Supplements for Primary and Secondary Prevention Systematic Review and Meta-­‐analysis. JAMA, Vol 297, No. 8, s.842-­‐857 •
Brændgaard, P. (2011) Gør din mave flad. Lokaliseret 26. Maj 2015 på: http://www.femina.dk/sundhed/kost-­‐motion/goer-­‐din-­‐mave-­‐flad Burke L.M., Kiens, B., Ivy J. L. (2004, Januar) Carbohydrates and fat for training and recovery. Journal of Sports Sciences, vol. 22, s. 15–30 Cannell, J.J., Hollis, B.W., Sorenson, M.B., Taft, TN, Anderson, J.J. (2009, maj) Athletic performance and vitamin D. Medicine and science in sport and exercise, vol. 41. s. 1102-­‐1110 Castus (u.å) Castus sport. Lokaliseret 22. April 2015 på: http://castus.dk/produkttype/castus-­‐sport/ •
•
•
•
Christiansen, C.H. (2015, 6. maj). FCM-­‐sportsdirektør om Superliga-­‐struktur: Der skal ske noget nyt. DR1 Sporten. Lokaliseret 8. maj 2015 på: http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Superliga/2015/05/06/143845.htm •
Friislund, M. (2013, 15. maj) Analyse af 36 fodboldklubber. Berlingske business. Lokaliseret 21. Maj 2015 på: http://www.business.dk/premium/analyse-­‐af-­‐36-­‐
fodboldklubber •
GraphPad software (u.å) Quick Calcs. Lokaliseret 1. Juni 2015 på: http://graphpad.com/quickcalcs/contingency1/ •
Jasper, M. (2013, 15. maj) Benene fejet væk under dansk fodbold. Berlingske business. Lokaliseret 16. maj 2015 på: http://www.business.dk/detailhandel/benene-­‐fejet-­‐vaek-­‐
under-­‐dansk-­‐fodbold Jensen, S. F., West, M., Dall, K. (2014) Elite fodbold. Sorø: Ernæring og sundheds uddannelsen, Ankerhus. 5. Semester, modul 10 -­‐ Fysisk aktivitet i relation til sundhedsfremme og forebyggelse. Jobindex (u.å) Løn Beregner. Lokaliseret 14. Maj 2015 på: http://www.jobindex.dk/tjek-­‐
din-­‐loen Jyllands-­‐Posten (1999, 7. August) KRONIK: Idræt er sundt -­‐ sport er usundt. Lokaliseret d. 21. Maj 2015 på: http://jyllands-­‐
posten.dk/debat/ECE3538694/KRONIK%3A+Idræt+er+sundt+-­‐+sport+er+usundt/ •
•
•
Side 50 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 •
Kjærgaard, B. ( 2011, 23. September) Super dækning på DR og TV2 sikret frem til 2015. Lokaliseret 16. Maj 2015 på http://digitalt.tv/superliga-­‐daekning-­‐pa-­‐dr-­‐og-­‐tv-­‐2/ •
Kjærsgaard, B. ( 2013, 15. August) Superligaen har seerfremgang. Lokaliseret 16. Maj 2015 på http://digitalt.tv/superligaen-­‐har-­‐seerfremgang/ •
Københavns Universitet (2010, 17. December) Coaching hjælper unge idrætstalenter. Lokaliseret 21. April på: http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2010/2010.12/coaching/ Lauritzen, J.B. (2012, 29 september) Fodbold, skader. Lokaliseret 6 april 2015 på https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-­‐a-­‐aa/akutte-­‐sygdomme/sygdomme/idraet-­‐
og-­‐fysisk-­‐aktivitet/fodbold-­‐skader/ •
•
Mandags Træner (2014, 1. Dec) Talentkrigen raser i Danmark: Så hård er konkurrencen. BT. Lokaliseret 21. Maj 2015 på : http://www.bt.dk/fodbold/talentkrigen-­‐raser-­‐i-­‐
danmark-­‐saa-­‐haard-­‐er-­‐konkurrencen •
Maughan, R.J., Depiesse, F., Geyer, H. (2007, 2. August) The se of dietary supplements by athletes. Journal of Sports Sciences, vol 25: S1, s. 103-­‐113. Lokaliseret 30 april 2015 på: http://www-­‐tandfonline-­‐com.ez-­‐
ucs.statsbiblioteket.dk:2048/doi/pdf/10.1080/02640410701607395 •
More, D.R., Tang, J.E., Burd, N.A., Rerecick, T., Tanopolsky, M.A. (2009) Differential stimulation of myofibrillar and sarcoplasmic protein synthesis with protein ingestion at rest and after resistance exercise. Journal of Physiology, 587,4 (s. 897-­‐904) •
Motion og ernæringsrådet (2008) Fysisk aktivitet, kosttilskud og sportsprodukter – præstations-­‐ og helbredsmæssige aspekter for motionister. Vol. 6 s. 26-­‐27. Lokaliseret 21 maj 2015 på:www.antidoping.dk/.../Kosttilskud/Fysisk_aktivitet_og_kosttilskud_8531... Okkels, S. (2014, 17. januar) Ud med selfies -­‐ nu tager vi healthies. Berlinske. Lokaliseret 19. Maj 2015 på: http://www.b.dk/sundhed/ud-­‐med-­‐selfies-­‐nu-­‐tager-­‐vi-­‐healthies •
•
•
Parken Sport & Entertainment A/S (2014). Årsrapport 2014 Parken. Lokaliseret 15. maj 2015 på: http://parken.dk/Files/pse_arsrapport_2014.pdf Rasmussen, C.S. (2013) Det skal du ikke indtage inden sengetid. GoTV2.dk Lokaliseret 3. Juni 2015 på: http://go.tv2.dk/krop-­‐sundhed/2013-­‐06-­‐25-­‐det-­‐skal-­‐du-­‐ikke-­‐indtage-­‐
inden-­‐sengetid •
•
•
Remar, D. (2015, 27. marts) OB med nyt dundrende underskud. Berlingske sport. Lokaliseret 22. Maj 2015 på: http://www.b.dk/sport/ob-­‐med-­‐nyt-­‐dundrende-­‐underskud Skat.dk (2014, 11. november). Fradraget og befording falder i 2015. Lokaliseret 20. maj 2015 på: http://skat.dk/skat.aspx?oId=2167217&vId=0 Storm, R.K. (2014, 12. Maj) Stort udbud af tv-­‐fodbold truer tilskuertallet på stadion. Lokaliseret 15. Maj 2015 på: http://www.idan.dk/nyhedsoversigt/nyheder/2014/a526_stort-­‐udbud-­‐af-­‐tv-­‐fodbold-­‐
truer-­‐tilskuertallet-­‐paa-­‐stadion/ Side 51 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 •
Storm, R.K. (2014, 21 maj) Den turbulente Superliga. Lokaliseret 15. maj 2015 på: http://www.idan.dk/nyhedsoversigt/nyheder/2014/a510_den-­‐turbulente-­‐superliga/ •
Sundhedsstyrrelsen (2006, september) Fysisk Aktivitet og Evidens – Livsstilssygdomme, folkesygdomme og risikofaktorer mv. Et opslagsværk til rådgivning og pressedækning. Lokaliseret 8 april 2015 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2006/cff/fys_evi/fysisk_aktivitet_evidens.pdf •
•
Tanita Worldwide (2014) FAQ. Lokaliseret 28 maj 2015 på: http://www.tanita.com/en/faq/#Q:_Why_is_there_an__Athlete_Mode__ Team Danmark(1) (u.å) Hvorfor sportsernæring. Lokaliseret 13. april 2015 på: http://www.teamdanmark.dk/Eksperter/Sportsernaering/Hvorfor_sporsernaering.as
px •
•
•
Team Danmark (2)(u.å) Kost og restitution. Lokaliseret 2. Juni 2015 på: http://www.teamdanmark.dk/Eksperter/Sportsernaering/Restitutionskonceptet.aspx Team Danmark (2008) Basis kursus sportsernæring. Lokaliseret 2. Juni 2015 på: http://web.tag-­‐gym.dk/kemi/PPT/Kost%20og%20ernæring.ppt.pdf WHO, World Health Organization (1948) WHO definition of Health. Lokaliseret 18. Maj 2015 på: http://www.who.int/about/definition/en/print.html •
•
Ygil, K. (2013, januar) Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer, DTU Fødevareinstitut, Afdeling for Ernæring. Lokaliseret 13. April 2015 på: http://www.food.dtu.dk/Publikationer/Ernaering Aalborg boldspilklub A/S (2015) Årsrapport 2014. Lokaliseret 22. Maj 2015 på: http://www.aabsport.dk/media/662480/_rsrapport_2014_-­‐_aab.pdf Side 52 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Bilag 1: Eksempel på Kostplan til FP X Kostplanen er udarbejdet med henblik vægtvedligeholdelse samt optimal ernæring ved træning og kamp. Energifordelingen: ca. 60 % kulhydrat, 15 % protein og 15-­‐25% fedt, afhængig af valg af måltid. Kostplanen er baseret på bøgerne Wardlaw´s Perspectives in Nutrition, Sportsernæring og Nordic Nutrition Recommendations. Retningslinjer ved kostplan Så er din kostplan færdig, som du kan se så skal du spise en hel del mad og måske også mere end du er vant til. Det kan tage et par dage, at vænne maven til den større mængde mad. Kostplanen er udarbejdet med et ligevægtsindtag på 4000 kalorier og med 6-­‐7 måltider. 3 hovedmåltider og 3-­‐4 mellemmåltider. Morgenmad, frokost og aftensmad indeholder hver ca. 25% af den daglige energi, hvor mellemmåltiderne indeholder ca. 8% af det daglige energiindtag. Måltid ved træning Da din træning primært ligger om formiddagen er der indlagt et stort morgenmåltid ca. 3 timer inden træning. 60 til 30 min. inden træning kan du vælge imellem 1 af de 5 formiddags forslag. Forslaget er rig på kulhydrat, som du har behov for når du træner. Hvis du ikke føler du har plads til måltidet inden træningen, kan du indtage det under din træning eller lige efter sammen med dit efter træningsmåltid. Den dag du styrketræner om eftermiddagen, vil det være gavnligt for dig, at vælge mellem eftermiddags forslag 1 eller 2 som et efter træningsmåltid. Næringsindhold og væskeindtag Udover det væske der står i kostplanen skal du ca. drikke 2,7 liter vand + det vand du drikker til træning. Du må drikke light saftevand, light sodavand, kaffe og te uden sukker. 1 banan er lig med 2 stykker frugt. Hertil indgår avocado, oliven og majs ikke under grøntsager. Hvis du vælger disse, skal du spise en halv portion af den angivende mængde i kostplanen. Som aftalt har jeg lavet et forslag med slik og chokolade og et med 2 øl til din aftensnack. Tænk fornuftig og vælg kun disse måltider ved særlige anledninger. Side 53 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 De dage du får varm mad til frokost eller spiser ude, skal du spise så vidt muligt efter elite-­‐ tallerkenmodellen (Team Danmark) Dog max 2 portioner mad. I kostplanen kan du selv vælge, om du vil have fjerkræ, svin, okse eller lam. Forsøg dog at begrænse dit indtag af svin, okse og lam til ca. 500g om ugen, hvilket svarer til 2 bøffer og 8 skiver kødpålæg. Når du handler ind så vælg fedtfattigt kødpålæg og mejeriprodukter. Vælg brød med kostfibre og morgenmadsprodukter med lavt sukkerindhold. Se på kostplanen de anbefalet værdier for fedt, sukker og kostfiber eller tjek din indkøbsguide. Morgenmad: 1000 Kcal Forslag 1: 130g havregryn med 4,5 dl. minimælk, 40g mandel og 35 g rosin. Forslag 2: 500g A38 ( max. 0,7g fedt) med 115g Müesli ( max. 13 g sukker). Spis hertil 1 fuldkornsbolle (min. 8g kostfibre) med 2 skiver ost. ( max. 18 % fedt) Forslag 3: Havregrød lavet på 3 dl. gryn og 6 dl. minimælk. Spis hertil 3 tsk. sukker,40g nødder og drik 2 glas valgfri juice. Formiddag: ca. 100 Kcal – 60-­‐30 min. inden træning. Forslag 1: 1 banan. Forslag 2: 1 sportsbar fra Castus. Forslag 3: 30 g tørret frugt (evt. rosiner, dadler, figner og tranebær) Forslag 4: 1 stk. 180 ml smoothie fra Innocent. Forslag 5: 1 valgfri juicebrik ca. 200 ml. Side 54 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Efter træning: 200 Kcal 1 protein shake: 30 g proteinpulver blandet med 250 ml. vand. Spis hertil 2 sportsbar fra Castus eller 50g tørret frugt. •
Når du drikker en sodavand efter kamp skal du ikke indtage de 2 sportsbar eller det tørret frugt. Frokost: 1000 Kcal Forslag 1: 4 skiver rugbrød(min. 8g kostfibre) med smør og 8 skiver fedtfattigt kødpålæg (max 10g fedt), 1 rugbrød med 1 æg og 1 tsk. mayonnaise og 1 skive rugbrød med 1 portion leverpostej. Spis hertil 100g grøntsager. Forslag 2: Rester fra aftensmaden i samme mængde. Eftermiddag: 300 kcal Forslag 1: Protein shake med 30g proteinpulver blandet med 250 ml. Vand. Spis hertil 2 sportsbar fra Castus eller 50g tørret frugt.(god efter styrketræning) Forslag 2: 50g tørret frugt og 25 g nødder. Forslag 3: 40g blandet nødder og 2 stykker frugt. Forslag 4: 1,5 fuldkornsbolle (min. 8g kostfibre) med 3 skiver ost(max. 18 % fedt). Byt evt. en halv bolle og 1 skive ost ud med 2 stykker frugt (200g) eller 1 banan. Du kan også vælge at bytte 1 skive ost ud med 2 stk. mørk pålægschokolade (70 % kakao). Aftensmad: 1000 Kcal Forslag 1: 200 g tilberedt fedtfattig kød, fjerkræ eller fisk med 400 g tilberedt ris, pasta eller 5 store kartofler og 150 g valgfrie grøntsager. Spis hertil 50 g pesto, 1,5 spsk. olie eller 3 spsk. mayonnaise, dressing eller sovs. Forslag 2: 300g tilberedt fedtfattigt kød, fjerkræ eller fisk med 400 g tilberedt ris, pasta eller 5 store kartofler og 150 g valgfrie grøntsager. Spis hertil 15 g nødder eller kerner. Forslag3: Frokost forslag 1. Aftensnack: 400 Kcal Forslag 1: 2 stykker frugt (200 g) eller 1 banan. Spis hertil 65 g nødder eller 65 g mørk chokolade min. 70 % kakao. Forslag 2: 50g tørret frugt og 45 g nødder. Side 55 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Forslag 3: 2 fuldkornsbolle (min. 8g kostfibre) med 4 skiver ost (max. 18 % fedt). Byt evt. en halv bolle og 1 skive ost ud med 2 stykker frugt (200g) eller 1 banan. Du kan også vælge at bytte 1 skive ost ud med 2 stk. mørk pålægschokolade (70 % kakao). Forslag 4: vælg mellem 75g chokolade, 120 g vingummi eller 120 g lakrids. • De dage du spiller kamp skal du drikke 1 glas mælk med 1 tsk. honning. Måltidsoversigt på kampdage Kamp kl. 15 Morgenmad ca. kl. 8.30 Spis gerne forslag 1 eller 3. Mellemmåltid ca. kl. 10.30 Spis gerne forslag 2 og 4. De dage du er på farten kan du vælge forslag 1. eller spis ca. 40g tørret frugt sammen med 2 glas juice eller kakaomælk. Frokost ca. kl. 12.00 ( 3 timer inden kamp) Spis gerne forslag 1 og 2. Før kamp: lille måltid ca. 1 time før Alle forslag kan bruges. Under kamp: 450 ml saft med 20g druesukker. Ca. 200 kcal. Efter kamp: Max. 30 min. efter kamp. Forslag 1 Aftensmad: Gerne forslag 1 og 3. Aftenssnack: Senest 1 time før senge tid. Alle forslag + mælk med honning. Kamp kl. 19 Morgenmad: ca. kl. 8.30 Spis gerne forslag 1 eller 3. Mellemmåltid: ca. 10.30 Spis gerne forslag 2 og 4. De dage du er på farten kan du vælge forslag 1. eller spis ca. 40g tørret frugt sammen med 2 glas juice eller kakaomælk. Frokost: ca. kl. 12 Spis gerne forslag 1 og 2. Tidlig aftensmad: ca. kl. 15 Gerne forslag 1 og 3. Før kamp: lille måltid: ca. 1 time før Under kamp: 450 ml saft med 20g druesukker. Ca. 200 kcal. Efter kamp: Max. 30 min. efter kamp. Træningsmåltid lige som kostplan. Aftens snack: Senest 1 time før senge tid. Alle forslag + mælk med honning. Side 56 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Væskebehov til træning og kamp Dit daglige væskebehov er 2,7 liter vand. + væske til kamp og træning. Inden kamp/træning Indtag ca. 500 ml vand/saft halvanden time før. Supplere med 250 ml. 15 min præstationen. Under kamp/træning (gør det så godt i kan) Indtag 150-­‐200 ml. saft/vand for hver 15 min. Efter kamp/træning Sørg for at dækket væsketabet mellem dine træningspas. Drik ca. 500 ml. efter kamp og træning. Husk der også er væske i din shake. Side 57 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Bilag 2: Afsluttende fokusgruppeinterview – Transskribering Emne: ”Respons på kostforløbet, optimering af kost til FCF fokuspersoner” Aktører: Otte elitefodboldspillere fra FCF, fokuspersonerne som har deltaget i kostforløb er tildelt anonyme navne. Interviewer: Ernæringskonsulenten er mærket med blå (I). Fokuspersonerne 1-­‐8: (F1-­‐F8) Alle: (A). Medspiller fra FCF: (X). Citater brugt i opgaven: Fed skrift. Fokusgruppeinterview I: Hmm, jamen det første spørgsmål er hvad i synes om forløbet? F5: Meget subjektivt spørgsmål, dejligt. I: Ja. F5: Men jeg synes da det har været en godt forløb, synes det har været lidt op og ned med mit eget, fordi at målene ændrede sig lidt undervejs og ny træner og med fedtprocent osv. Men det har været godt, at det har været fleksibelt sådan, at man lige... Sådan kunne vurdere situationen hele tiden. Og lave om på ligesom planene. F2: Jeg synes det var fedt, at få et billede af, hvor meget der egentlig skulle til ud fra f.eks. de kcal. man skal indtage. Jeg troede slet ikke man skulle indtage så meget før man lå på nul, for ikke at tage på eller for at tabe sig for den sags skyld. Så jeg fik et godt billede af, at man i hvert fald skulle spise rigeligt. En del kalorier før man ikke tabte sig eller tog på. Gg så de nye produkter, jeg ved ikke om det er nye produkter på markedet eller men jeg synes egentlig at det smager godt og fremover vil jeg måske prøve det. Jeg ved ikke hvad det koster normalt i butikkerne. I: Hvilke af produkterne? F2: Linus, det synes jeg er meget godt og har brugt det en del, når vi ikke har haft mad lige efter træning og sådan noget. Men gode supplementer og kosttilskud. F8: Jeg synes også det har været et fint forløb, selvom de fleste af os går op i kosten, så er det dejligt at have nogle klare retningslinjer så man er med på, hvad og hvor meget man skal have at spise. Også så vi har den energi, som vi nu skal have til, at kunne udfører det vi nu gør. I: Er der nogle tilføjelser? F7: Ja det synes jeg egentlig var fint, at vi sådan fik nogle forslag til ,hvad vi kunne spise så vi ikke bare var overladt til os selv, så at når vi fik så og så mange kcal... ...Så vi selv kunne bestemme, hvad vi kunne spise, men at vi fik nogle forslag til, hvad det kunne være. Det synes jeg var godt. F2: Ja så en af mine store problemer, det er jo mest om aftenen, sådan når man sidder der og er sliksulten, så jeg synes det var rigtig fedt, at man kunne få de der frugtsalater og hjemmelavet Nutella. A:(Latter) F2:Det synes jeg var det fedeste ved det. Det var der jeg havde mine største problemer i hvert fald. Set var den der sukkertrang, som jeg synes er blevet mindre ved at have fået de tilføjelser. Side 58 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 I : Har så forløbet levet op til jeres forventninger? I forhold til det i kom med? F1: Altså jeg synes det har været fedt i hvert fald. Øhh og vi satte også lidt delmål og sådan og det har jeg opnået. Så jeg synes det er mega cool, at se at se, hvis man spiser sådan og følger en kostplan så kan man sgu komme til at flytte noget. Personligt har jeg haft svært ved, at tage kg. på før så og da der så kom kostplaner, og dermed blevet så struktureret, det har været godt for mig. I: Er der andre der har haft nogle forventninger til forløbet? som de synes at have opnået eller ikke opnået? F5: Som er blevet opfyldt? I: Ja? F5:Jamen jeg må jo ærligt indrømme, at jeg nåede ikke at have de helt, sådan kæmpe store forventninger, altså andet end jeg sådan. Det var interessant at finde ud af, andet end om det var rigtig det man gjorde i forvejen. Eller er der noget, som ligesom er helt ved siden af, og sådan nogle ting. Og jeg føler, at jeg har gjort mange ting rigtig ik, og så som er blevet redigeret til undervejs. Så ja, jeg har haft sådan lidt en forventning om, at jeg vidste rimelig meget, men at jeg nok godt kunne lære en lille smule og det føler jeg at jeg har fået med. I: Er det fra jer alle sammen at i ikke rigtig har haft så mange forventninger med til forløbet? F1: Vi blev lige hurtigt smidt ud til det, så jeg synes ikke rigtig man kunne nå at få nogle forventninger til det. I: Fordi det var jeres træner som sagde i skulle være med og at i ikke sådan? F3: Ja , jeg tror vi alle sammen fik det at vide sådan 1-­‐2 dagen inden eller ca. et par dage før. F5: Man nåede måske ikke lige at evaluere så meget på det, altså før forløbet startede. F1: Altså den information vi fik fra trænerne inden, var heller ikke særligt meget i forhold til, hvad I så fortalte på det første møde, ikke for mig i hvert fald. Jeg havde bare fået af vide, at det bare var kost og ernæring og så var det det. I: Okay. F5: Og så var vi sådan blevet valgt det var ikke sådan så vi havde chancen for at melde sig til, hvis man gerne ville det. Så på den måde havde man jo ikke nået at tænke okay, vil jeg gerne det her og hvad vil jeg gerne have ud af det her, vi var jo sat på. I: Så I vidste ikke hvad i gik ind til? F5: Nej egentlig ikke så meget udover, at I skulle lave et projekt og I skulle havde nogle sådan. F4: Forsøgsdyr. A: (latter) I: Ja okay. Hvilke ting i forbindelse med kamp og træning kan I mærke har ændret sig i forløbet? Hvis der er noget I tænker der har ændret sig? F2: Altså jeg ved ikke om det har noget med kosten, at gøre med jeg føler mig ikke så træt dagen efter jeg har spillet kamp. Ehhh. Nogle gange kunne jeg godt få sådan nogle muskel ømheder og det føler jeg ikke sådan at jeg har haft. Jeg ved ikke om det har noget med kosten at gøre, eller det er noget med, at man er kommet i bedre form? Det ved jeg ikke, men måske lidt en begge del, det er i hvert fald det jeg har kunne mærke lidt så. F5: Jeg har også sådan typisk fået kramper i mine lægmuskler sådan 10 min. efter en fodboldkamp, og det synes jeg. Altså nu har vi arbejdet med det der med mit væskeindtag og saltindhold idet jeg drikker eller spiser og jeg synes altså efter, at vi er begyndt på det, der har jeg ikke haft krampe overhovedet så. Og nu spiller jeg endda 90 min. i nogle af de U-­‐21 landskampe og det er, ja. Jeg synes, jeg har kunne mærke det på den måde. F8: Altså jeg, sådan godt at jeg kunne mærke en forbedring, nu har jeg dog været skadet det sidste stykke tid, men i hvert fald i starten af forløbet følte jeg, at jeg havde mere energi og overskud og følte mig faktisk i rigtig god form og så blev jeg så lige ramt at den der skade der. Så det er så lidt svært for mig at vurdere nu, hvor meget jeg så har rykket mig siden der, men altså der vil jeg da gerne tænke, at det også er kosten, som der var været med til at rykke det. Ja. I: Nogle der har nogle tilføjelser? eller at de ikke har følt at det har ændret noget? Side 59 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 A: Nej. Hmm I: Er der noget til forløbet som I synes kunne ha været bedre eller overflødigt? F7: Synes måske ikke, at det har været nødvendigt at mødes en gang i ugen, en gang hver 14. dag kunne måske godt ha gjort det ud fra mine behov. Men det var selvfølgelig fint, at mødes en gang i ugen, men det var måske ikke lige de store ting man havde at snakke om, og som ikke kunne ha været klaret over telefon. Ellers. I: Så det var bedre ligesom vi gjorde til sidste i forløbet, hvor vi kun sås hver 14. dag? F7: Ja det synes jeg, det var måske ikke nødvendigt, at mødes en gang i ugen, det var lige ofte nok. det er jo så en bagatel. I: Ja afhængig af de ting der sker osv.? F6 og F7: Ja I: Hmm. Ja andre der har nogle tanker? A: Nope. (latter) I: Øhh, hvad synes i om forløbets længde, altså at det var to mdr.? F8: Det synes jeg var fint bare så det ikke var et par uger og så var det det. Hmm, jeg tror det var vigtig nok, at man tog det over en længere periode, sådan som man kunne se resultaterne. F5: Ja så man kunne nå at evaluere på dem, så havde det nu kun været 14 dage, altså så havde det nok været lidt svært, ligesom at konkludere om det var tilfældigt det man så eller om det havde været sådan løbende i forløbet. I og med det er så langt, hvis det bliver i en kontinuerlig periode at man har de møder, så kan man jo næsten kun konkludere, at det må have noget med det at gøre. I: Hvad tænker i om at få vejledning i de to mdr.? Altså at der ikke kun er i to mdr. i kan se processen? F5: Altså jeg synes jo det har været godt, for jeg har jo ændret mine delmål f.eks. Og der har jeg brugt det rigtig meget. Jeg kunne måske forestille mig, at hvis jeg nu bare havde haft det samme mål hele vejen igennem, at så kan det godt være. Altså perioden er jo fin nok men igen det der med 14 dags mellemrum. Men altså det var jo fint nok med mig at vi mødtes lidt oftere fordi at jeg lige pludselig fik ændret nogle ting. Altså. I: Hvad med i forhold til, at skulle vænne jer til jeres kostplan? Og så først mødtes en gang om ugen? Hmm fordi med de der justeringer der var? tænker I det var godt, at vi snakkede en gang om ugen for at få justeret dem? Lavet tingene og få fulgt op på tingene? F1: Jeg tror det var fint lige i starten, men jeg ved ikke om jeg taler på alles vegne, men i hvert fald på mine. Jeg synes i hvert fald det var hårdt at spise så meget i starten, så det var jo rart nok lige, at få lidt vejledning omkring det. Og at det egentligt var rigtigt nok, for jeg tænkt sgu nok, kan det virkelig passe? F5: Er der noget galt med min vægt? A: (Latter) I: Okay, ville I synes at det ville være gavnligt efterfølgende nu at, hvis man så en forløb i fremtiden nu, var samme længde. Ville det så være gavnligt med løbende opfølgning ca. hver 2 mdr.? At folk kunne komme til os. Lidt støj fra fokuspersonerne der rømmer sig. F4: Det ville være rart nok, sådan så man ikke står med det selv. At man lige har en at snakke med og koordinere, hvis det lige kommer, bliver noget eller man skal spise noget andet. I: Ja. F5: Jeg synes også det kunne være fint. Hmm med opfølgning, for lad os nu sige mit eneste mål er at tage 2 kg. på. Hvis man så har taget to kg. på og er nået dertil, er man så færdig med målet eller ? For der ville jo komme et nyt mål, at holde vægten eller hvis man nu synes man skal blive endnu større eller hvad man nu gør. Så skal der jo pludselig, være nogle nye beregninger for man vejer jo pludselig noget mere og sådan nogle ting. I: Hmm… Side 60 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 F2: Så der kunne det jo være ganske fint med en opfølgning. Efter noget tid. I: Ja. Kunne der være andre grunde til at lave en opfølgning? F2: Jeg tror man kør surt i det, hvis man køre det samme hele tiden. Hmm. For nogle spurgte jeg jo til dig med alternativer til om aftenen, og det synes jeg jo var meget fedt at få. Så jeg tror i hvert fald, hvis man hver 2 mdr. lige kunne få varieret sin kost lidt. Så tror jeg det ville være gavnligt. A: (Latter) I: Det vi gerne vil bede jer om nu, det er at vi har sådan nogle sedler og noget at skrive med og så skal I skrive to ting, som I har fået ud af forløbet og som I går herfra med. F1: Vil du have navn på sedlerne? I: Nej, det er lige meget. Fokuspersoner rømmer sig og går meget koncentreret lidt væk fra hinanden for at skrive ned. F4: Nu hørte jeg ikke lige, hvad det var vi skulle, fordi jeg lige var i gang med at. I: Ja. Det I skal det er at I får nogle min. til at skrive to ting som i går herfra med. Altså fra forløbet med. Og som i synes har været nogle vigtige ting i forløbet. F1: Ahhh. I: Hvis I har tre må I også gerne skrive dem. Det er helt fint. F8: Hvad skulle vi? A:(Latter) I: Du skriver 2 ting på sedlen, som du har fået ud af forløbet og som du går herfra med. F3: okay. I: Hvis du har 3-­‐4 ting så skriv det på. Der er stilhed og koncentration blandt fokuspersonerne, som tænker og skriver. I: Yes. Så starter vi den fra den ene side af og så kører vi bare rundt og I skal nævne, hvad der står på jeres seddel. I: Eller nogle af dem, er der nogle ting I ikke har lyst at dele med alle de andre, så er det også fair nok, så kan vi tage den bagefter eller læse dem. A: (Latter) F1: Jeg har jo skrevet en hel stil. I: Vil du nævne et par ord omkring de tanker du har gjort dig? Vi kan starte her hos dig F1. F1: Ja, Jamen jeg har skrevet, at jeg har nået det delmål der på 93 kg. Hmm og det var rigtig dejligt at se. Alle klapper i lokalet. F1: Og så har jeg også opnået min ideal vægt på 95kg, som jeg selvfølgelig også synes er meget tilfredsstillende. Hmm. F5: Han skal da ha en hånd mere. F5 Klapper i en god tanke. F1: Ja og så er jeg blevet klogere på sådan noget som, nu har jeg skrevet et eksempel som olier for at det f.eks. også kan være med til at og gavne i forhold til vægten og i forhold til skader og sådan noget. Det synes jeg har været rigtig godt. F2: Jeg har bare skrevet, at jeg har fået et bedre indblik i hvor mange kcal. man skal tage fra for at tage 2 kg. på og som var et af mine delmål. Øhm. Og som jeg også nåede. Ja tak. Nogle af fokuspersonerne klapper Side 61 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 F2: Og så havde jeg fået at vide og lært og fået en god viden og gode alternativer til aften snacks. Øhm og så har jeg følt mere overskud ude både til træning og til kamp. Øhm. Igennem ændring i min kost. Alle klapper i lokalet. A: (Latter) F3: Jeg har skrevet, At øhm jeg har fået lettere ved, at falde i søvn, efter kamp og så har jeg skreven at jeg har fået noget bedre viden omkring, hvad der er nødvendigt at indtage i kroppen for at kunne yde maksimalt. F4: Jamen jeg har fået indblik i kosten og hvad man skal spise og hvor meget man skal spise for ikke at køre død i det. Og så igen de alternativer vi har fået til om aftenen, var i hvert fald rimelig godt, så man ikke gik ned og købte for 50kr blandet og så især til kamp har jeg nogle gange mangel på energi og det er dejligt, at I har skrevet, hvad man skal spise og hvad der er godt at spise inden, i forhold til væske og alt det der. I: Så det er selve de der kamp dage, øhm ja. F4: Og også til træning, at man kan godt mærke, hvis man ikke lige får spist det rigtige og i god tid. Så kan man godt mærke en forskel. F5: Yes, Jamen jeg har skrevet igen, viden om det store kaloriebehov, som må siges at være lidt overvældende første gang. Og så hmm. Noget af det jeg synes at kunne bruge allermeste var vigtigheden af væske og saltbalancen, hvor jeg måske mere har tænkt på væske kun og hmm. Hvor så salt elementet især har hjulpet mig og så især også det her med der kan jo sagtens indgå, hvad man kalder eller nogle vil kalde usunde madvarer i en sund og varieret kost. Så altså. Det er okay og hvilke mængder og sådan noget. Det synes jeg er fedt, at man har fået en lille ide om det. F6: Jamen jeg har skrevet at måden kostplanen er bygget op, for mit mål var jo, at tabe mig og jeg skulle tabe næsten 8 kg. og jeg har nu nået næsten 6 kg. og kommet ned i fedtprocent så. . Alle klapper i lokalet over F6 vægttab. A: (Latter) F4: Vigtigt. F6: Og så bare lysten til mere når det går godt og at man ikke bare går død i det, det synes jeg har været rigtig godt, det er nye ideer hele tiden, helt sikkert. Så det ikke bare er det sammen og det samme og det samme. F7: Altså, jeg har skrevet, at man får en fornemmelse af, hvor meget man egentlig skal spise og det er primært min morgenmad og der føler jeg virkelig, at jeg skal spise meget i forhold til, hvad jeg gjorde før. Og så igen også det med vigtigheden af de antal af, forholdsvis mange kcal man skal have i løbet af en dag. Øhm. Og så har jeg også skrevet, at vi har fået en indikation om, hvad der er godt at spise for os, det her med kostplanen og hvordan det hele skal bygge op på en dag og hvad vi skal have at spise. Og igen de her eksempler på hvad det kunne være vi kunne få at spise. Det har været fint. F8: Det jeg har fokuseret mest på var, at jeg skulle have mere energi til hverdagen og så har jeg skrevet, at jeg har fået et bedre indsigt i ,hvad min krop den skal bruge for at kunne præstere bedst muligt. Og så har jeg også skrevet at jeg har fået mere energi og mere overskud ud af det. Så det har været en meget positivt forløb for mig, i hvert fald. Kommentar opgave på papir: F1: Jeg har først og fremmest opnået et delmål på 93 kg., Hvilket var rigtig rart at se. Derudover har jeg nået min personlige idealvægt på 95 kg, hvilket er yderst tilfredsstillende. Slutteligt er jeg blevet klogerer på, hvad ordentligt spise kan gøre for kroppen bla. diverse olier kan være gavnlige for vægten. Side 62 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 F2: • Indblik idet kræver mange kalorier for at tage 2 kg. på. • Gode alternativer til aftensnacks. • Føler mere overskud til træning og kamp. F3: • Lettere ved at falde i søvn efter kampe. • Bedre viden omkring, hvad der er nødvendigt at indtage i kroppen, for at kunne yde maksimalt. F4: • Indblik i kosten (hvor meget og hvad man skal spise) • Alternativer om aften (ikke spise slik/men sundt) • Spise rigtigt i forhold til kamp/nok energi. F5: • Vigtigheden af væske/salt balance. • Viden om det store behov af kalorier og fordelingen af dem. • At der godt kan indgå “usunde” madvarer i en sund varieret kost. F6: • At opleve gode resultater med ens krop. • Hvordan ens kost kan/skal bygges op. • Lysten til, at rygge sig mere når det går så godt. F7: • En fornemmelse af, hvor meget man egentligt skal spise. • Vigtigheden af indtaget af de forholdsvis mange kalorier. • En indikation om, hvad der er godt at spise. F8: • Bedre indsigt i, hvad min krop skal bruge for at præsterer bedst muligt. • Mere energi og overskud. I: Ja tak. Nu nævner mange af jer, at i har været mætte, der har været meget at spise. Har i været trætte og helt døde efter i har spist så meget mad? A: I starten. F4: I starten, det sagde jeg også til dig. Det var hårdt, at spise så meget i starten, når man ikke var vant til at spise måske halvdelen. I: Har i mærket et energiskifte siden? F4: Hmm. Jeg er blevet bedre at spise mere og man vender sig til det. I: Er der nogen kunne have brugt eller synes det vil være gavnligt med et foredrag om kulhydrater osv. eller om ernæring indenfor sport? F2: Det tror jeg ikke, vi er blevet proppet med sådanne foredrag, så skulle det være mere detaljeret som sådan noget om olier og saltbalance det tror jeg godt kunne hjælpe, men generelt om kost er ikke gavnligt for os. I: Har I i de tidligere foredrag fået at vide, hvornår og hvad i skal spise? A: Ja det har vi fået at vide. F5: Det er bla. også noget omkring, de mængder morgenmad vi skal spise. Vi har måske også fundet ud af det er fint tid ikke snuse den for længe om morgen. For hvis man kommer for sent op kan man godt føles tung i maven, når man skal træne. Så når man skal spise så meget er det i hvert fald vigtigt at gøre det i god tid. A:(Latter) Side 63 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 I: Hvordan har det fungerer for jer, at vi har vejledt jer her i klubben. Hvilke positive og negative ting har der ved det? F2: Det har været meget positivt, at mødes her så vi kunne koncentrere os om fodbold og vores kost. Så vi ikke skulle til, at koncentrere os om, at bevæge os et andet sted hen. F1: Det er jo oplagt når man lige har trænet. Jo. F7: Vi er her jo alligevel kan man sige, så det er kun fedt, at I gider at tage turen i stedet for vi skal tage den. Kan man sige. Så det har jeg intet negativt, at sige omkring. Det har kun været positivt. I: Der er ikke nogen af jer der har følt at I blevet forstyrret af at der ikke var nogen private rum. A : Overhovedet ikke. Folk gentager det sig. F1: Ja jeg tænker de fleste af os alligevel har drøftet med hinanden om, hvad vi har snakket om alligevel. I: Det var dejligt at høre. Støj og råb fra gangen. A: (latter) I: Hvordan har I oplevet, at de andre spiller fra holdet har reageret og kommenteret på at I har deltaget i kostforløbet? F1: Stort set ikke F7: Jeg har ikke hørt noget. I: Folk har ikke sagt noget eller spurgt til jer ? F3: Vi er blevet mobbet meget. F: Hold nu kæft! A:(latter) I: I er blevet mobbet? F1: Nej F7: Det tror jeg ikke. F1: Jeg tror, der var en lidt general interesse i starten. Men så var det også det. Men ikke noget vi har hørt noget skidt for i hvert fald. F4: Der har ikke været det store. F7: Overhovedet ik’ I: Der er ikke nogen der har spurgt lidt ind til, hvad i har fået at vide eller om I har noget I kan fortælle videre? F2: De var meget interesseret i de produkter, da vi fik dem. Men ellers ik’. F7: I starten synes jeg også vi snakkede en del med de andre om, hvor meget vi skulle spise, hvilket de var meget overrasket over at høre. Men det var selvfølgelig også den generelle interesse i starten. I: Nu nævner I, at I blev mobbet. Har de drillet jer lidt med det? A: (Latter) F8:Det har de sgu ik’! F2: Overhovedet ik’. F3: Jeg er altså blevet mobbet lidt af X. A:(Latter) A: Er du det ? Flere af fokuspersonerne gentager hinanden. A:(Latter) F2: Så skal jeg ned og snakke med ham. Side 64 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 F1: Han sagde du spiste for lidt. F3: Han er bare irriterende. I: Okay. Hmm. Ernæringskonsulen snøfter. I: Hvilke kommentarer har I fået fra jeres venner og familie ved, at deltage i det her kostforløb. og har I mærket noget positiv og negativ ? F8: Min kæreste er også meget interesseret i det og har spurgt ind til det. Det har været dejligt, at kunne tage hende med i det. Så hun har i hvert fald været interessant kan man sige. F5: Jeg flyttede jo hjem til min far midt i forløbet. A: (Latter) F5: Han var sådan lidt. “For fanen knægt skal du nu til at være så seriøs”. A:(Latter) F5: Så måtte jeg sige at der lige er det her forløb, du må han lige gå lidt op i det. Ellers har der været fuld opbakning. I: Okay, hvordan han det så med du skulle starte på det her? F5: Det havde han det fint med, han var dog lidt overrasket over, at jeg skulle bruge vægten i starten. I stedet for bare at sige på gefyle, men det endte det så også med. Der man lærte det, at kende. Så vidste man jo godt, hvor meget det og det vejer. I: Havde du en fornemmelse af, at han synes det var for meget med den vægt? F5: I starten var det som om han synes det var lidt noget pjat og ikke var så vigtigt. F5: Der måtte jeg trumfe igennem med fordelingen af aftensmaden. Jeg plejede at spise anderledes når min far lavede mad og her spiste jeg før i tiden uanede mængder af kød. I starten lavede min far mad som han plejede. Her spiste jeg spiste kun halvdelen, hvilket min far havde svært ved at affinde sig med. A:(Latter) F5: Eller så meget kød i hvert fald. Så, men det fandt vi hurtigt ud af. I: Den fik du jo også sat op. F5: Det var han også glad for undervejs. Og så var det bare det. I: Er der andre som har mærke noget fra familie og venner? F1: Jeg havde et par kammerater som var overrasket over, at man skulle spise så meget. I: Ja, hvordan reagerer de? F1: Det var sådan. kunne det virkelig passe. Jeg tror flere af dem undersøgte det selv. Så, ja det er jo bare sådan det er. I: Hvilke fordomme mærker I som professionelle fodboldspiller omkring jeres livsstil og hvordan omverden betragter jer? Føler I folk har nogle forventninger til jer ? F1: Vi skal helst ikke stå med cigaretter og en øl i hånden. De forventer jo vi spiser sundt og ikke går på McDonald’s hver dag. F5: Jeg synes det er meget forskelligt til menneske til menneske. Jeg synes nogen gange jeg har oplevet, at man er nede og besøge gran familien på Als til en julefrokost og hvis man putter lidt mayonnaise på siger en eller anden. “Må du virkelig spise det?”. Det er meget forskelligt med, hvor man er henne og hvor oplyst de er. Jeg har også en fætter og onkel som dyrker meget sport, som Marathon osv. de ved udmærket godt at der er et kaloriebehov og masse ting der er vigtige ting at spise. Og så er der dem som aldrig har dyrket sport og som tror at sportsmænd ikke må putte dressing på salaten eller du må ik’ spise chokolade, fordi det er usundt. Så jeg tror det er folks baggrund som afgørende for fordommene. I: Oplever I noget i forbindelse med sociale arrangementer. Oplever I noget der? F7: Egentlig ikke længere. F5: Jeg synes man oplevede det, der man var yngre. F5: Ja. F5: Det var sådan lidt, da man var yngre. hvis man havde en kammerat, som også dyrkede sport og man så ham drikke en øl, var det en katastrofe. A: (Latter) Side 65 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 F5: Man var næsten ikke venner mere. Nu er det mere at der skal være plads til lidt af hvert engang i mellem, man skal også leve livet, som menneske. I: Så I oplever ikke, at folk synes I er kedelige, faktisk tværtimod? F7: I starten synes de nok, da man skulle tidligt hjem fra fester osv. F1: Det er nok lidt forskelligt, for det er ikke os alle sammen som har spillet i ungdommen akademi som de fleste har. Vi kommer jo forskellige steder fra. F5: Ej, jeg oplevede mig faktisk som ret kedelig i gymnasiet F. eks. F7: Det gjorde jeg faktisk også. F5: Jeg var temmelig hjernevasket i forhold til kost og hvad man måtte spise og ikke spise. I: Så du oplevede kun dig selv som kedelig? F5: Jeg oplevede, at da jeg flyttede ned til 2. Division og jeg tænkte, jeg kunne godt slappe lidt mere af. Her kom flere af mine klassekammerater og sagde jeg var blevet en nice person siden jeg havde skiftet. A:(Latter) F5: Fordi så var jeg ikke ham der skulle tidligt hjem og jeg var mere afslappet omkring det. Det synes jeg gav gode resultater og det var den bedste tid længe. Jeg kunne være mere afslappet. I: Hvad er så forskellen på nu og dengang? Du spiller jo i 1. Division. F5: De erfaringer man har gjort sig undervejs. Hvad har virket og hvad har ikke virket. Igen nu træner vi jo noget mere, og der er langt flere dage vi skal være friske. Det sætter jo nogle begrænsninger i hvert fald. Det skal det jo gøre når man træner så meget. Der er nogle begrænsninger som ikke er i 2. Division, hvor vi kun trænede 3 gange om ugen og spillede hver lørdag. F7: Jeg spillede også i 2. Division. Faktisk i samme klub os og der røg vi ofte i byen når vi havde vundet en kamp. Det gør vi ikke så ofte her, da vi har træning dagen efter. Kan man sige. Det er også en væsentligt forskel. I: Så det er ikke forbudt at drikke for jer? Det er ikke noget trænerne ikke råder jer til? F7: Ej, det tror jeg ikke. F2: Det skal der være plads til. F3: De råder os faktisk selv til, at drikke efter kamp nogen gange og lige få en øl. F5: Det skal ikke blive en dårlig vane. Er der noget at fejre er der en mulighed, men det skal ikke være en dårlig vane eller skal ikke blive en livsstil. I: Hvad med jer som ikke har trænet hele ungdommen perioden, men som mere har lavet det her move senere hen? Hvordan har familie og venner set på det? F1: Det har sku ikke altid været lige sjovt. Man har været vant til, at skulle ud torsdag, fredag lørdag. Det har jeg i hvert fald. A:(Latter) F1: Jeg startede først for nogle år siden med at spille fodbold på højt niveau. Det skulle mine venner indstille sig på, da de havde svært ved, at accepterer, at jeg ikke drak øl. Jeg kan jo sagtens tage til fest og drikke en cola og når de andre køre i byen kan jeg køre hjem igen. I: Hvordan reagerer folk så når I siger, at I bare skal have en cola? F1: Så siger de at du godt lige kan tage en øl altså. A:(Latter) I: Så de presser dig lidt til, at tage en øl? F1: Ja, men det er nok også fordi jeg har haft det lidt anderledes før i tiden. I: De har vel også lidt forståelse for det? F1: Ja ja. Forhelvede det har de. Der er nok ikke nogen som ikke ville have gjort det jeg har gjort. F5: Jeg havde faktisk en kammerat engang, som jeg spillede på hold med og sådan og i samme række. Så droppede han fodbold lige pludselig og så blev det sådan noget med fest og druk hver weekend. Og så var det sådan noget med, at hver gang vi skulle ses skulle han vise mig, hvad det ville sige at drikke. Jeg stoppede med at se ham for det passede ikke rigtig ind i mine planer. På den måde kan man sige, at der er da nogle ting man vælger fra når man spiller professionelt. F1: Sådan tror jeg sgu altid det er. Når man siger ja til noget, så siger man jo nej til noget andet. Side 66 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 I: Tænker I det ville være godt med mere coaching, hvor jeres individuelle tanker og dilemmaer omkring fodbold vil blive behandlet? Motivation osv. F8: Ja, det tror jeg egentlig nok, kunne være vigtigt nok. Fordi fodbold handler jo også meget om mentalitet, derfor tror jeg også det kunne rykke meget. F5: Det er lidt det der med sport general jo, hvor det er lysten som driver værket og motivationen. Det er jo fint nok at arbejde med det. I: Er det noget i arbejder med nu i klubben? F2: Altså bruger coach. Eller hva’? I: Ja, burger I coaching, får arbejdet med motivationen og får I snakket om, hvis der er noget der går jer på? F2: Altså vi har holdt nogle møder med holdet generelt, hvor vi snakker om hvordan vi kan bliver i en enhed, og hvordan vi bliver bedre til at skabe resultater. Men individuelt har vi ikke rigtigt arbejdet. I: Kunne det være en fordel? F2: Jeg har selv anvendt coaching som ungdomsspiller og der var det meget effektivt. Der er meget pres i løbet af en dag og det går op og ned i fodboldverden. Det er jo let nok at undvære når det går godt, men når det ikke går godt, er coaching meget effektivt. Derfor tror det vil være et relevant tilbud. I: Tror I et lignende kostforløb ville være gavnligt i andre fodboldklubber? F1: Når man er under informeret, så er det godt, at få noget information. Det er de fleste af os er meget enig om. Så selvfølgelig, hvis der er en anden fodboldklub, som er under informeret, hvilket der er stor sandsynlighed for, så vil det være rigtig godt for dem med et kostforløb. F5: Det, det hold kan bruge er ikke et foredrag om kulhydrat osv. Men mere om mængden af kulhydrat, fedt og protein og hvor meget vi skal spise om dagen. Vi har jo været til 1000 vis af foredrag, hvor vi får fortalt, at det er godt, at spise nogle kulhydrater der og der, men vi ved ikke hvor meget vi skal spise i løbet af dagen. Så spiser man lidt ris, det må være godt tænker man. Professionelle fodboldspiller ved godt at det er godt at spise kulhydrat, protein og fed medmindre de kommer fra et eller andet sjovt sted. Jeg tænker mere sådan mængden af det. I: Har de kostråd i har fået givet, givet jer en følelse af at være fedtforskrækket? F1: Det tror jeg sku er meget individuelt. F5: Jeg synes typisk, at de har været gode til når det har været i fodboldklubber osv., at sige at det har været vigtig at få noget fedt. Så jeg har ikke følt mig fedtforskrækket. I: Ja, så var der ikke mere. Tak fordi I ville deltage. Side 67 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Bilag 3: Tabel 6 Mann-­‐ Whitney-­‐ Wilcoxons test Side 68 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Bilag 4: Aftale kontrakt med FCF Side 69 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Bilag 5: Kalender over bachelorforløb Emne: Kostoptimering af elitefodboldspiller. Periode: Uge 12 -­‐ uge 23, 2015. Uge 12 Opgaver: Kl. Mandag: Opstart 09.00-­‐13.20 Tirsdag: Info om BA-­‐projekt. 8.15-­‐ 14.10 Onsdag: Info om BA-­‐ projekt Start på kap 1. 8.15-­‐ 15.50 Torsdag: 1. møde. kostanamnese i FCF, 09.00-­‐13.00 Fredag: 1. møde. kostanamnese i FCF. 09.00-­‐13.00 Lørdag: Udarbejde kostplaner. 12.00-­‐ 17.00 Søndag: Udarbejde kostplaner. 12.00-­‐17.00 Uge 13 Opgaver: Kl. Mandag: Skriv kap 1. 11.00 -­‐17.00 Kostplaner sendes til spillere. Spørgeskema udkast udarbejdes. 17.00 -­‐ 19.00 Tirsdag: Rette kostplaner til. Send til spiller. 06.00-­‐06.30 Skriv kap. 1 færdig og aflevere kl. 06.30-­‐12.00 Vejledermøde 12.00 -­‐13.00 Lav spørgeskema færdig. Onsdag: Læs opgaver. Send spørgeskema ud. 18.00-­‐22.00 Torsdag: Evaluering efter akvarie-­‐metoden. 08.00-­‐16.00 Fredag: Udlevering af sponsorprodukter i FCF. 09.00-­‐09.30 2. møde. Kort opfølgning i FCF. Start punktmålinger på FP. Lørdag: Fri. Søndag: Fri. Uge 14 Opgaver: Mandag: Kostvejledning. 09.30-­‐10.00 Kl. 09.30-­‐ 10.30 Side 70 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Arbejde på kap. 2 10.30-­‐ 12.30 Kostvejledning. 12.30-­‐ 13.30 Tilrettelser og protokolføring 14.00-­‐16.00 Tirsdag: Litteratursøgning. 09.00-­‐17.00 Onsdag: 3. møde kostvejledning. 09.30-­‐ 10.30 Arbejde på kap. 2 10.30-­‐ 12.30 Kostvejledning. 12.30-­‐ 13.30 Tilrettelser og protokolføring. 14.00-­‐16.00 Torsdag: Fri pga. helligdag. Fredag: Fri pga. helligdag. Lørdag: Fri. Søndag: Fri. Uge 15 Opgaver: Mandag: Fri pga. helligdag Tirsdag: Projektdesign, Snak kapitaler. 09.0-­‐17.00 Onsdag: Skrive på afsnit i kap 2. 09.00-­‐17.00 Kl. Torsdag: 4. møde. kostvejledning. 09.30-­‐ 10.30 Arbejde på kap. 2 10.30-­‐ 12.30 12.30-­‐ 13.30 Kostvejledning. Tilrettelser og protokolføring 14.00-­‐16.00 Fredag: 4.møde kostvejledning. 09.30-­‐ 10.30 Arbejde på kap. 2 10.30-­‐ 12.30 Kostvejledning 12.30-­‐ 13.30 Tilrettelser og protokolføring 14.00-­‐16.00 Lørdag: Fri. Søndag: Fri. Uge 16 Opgaver: Mandag: Afslut kap 2. start kap. 3. 09.00-­‐17.00 Tirsdag: Skrivedag på kap. 3. 09.00-­‐17.00 Onsdag: Skrivedag på kap. 3. 09.00-­‐17.00 Torsdag: 5. møde kostvejledning 09.30-­‐ 10.30 Kl. Side 71 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Arbejde på kap. 3 10.30-­‐ 12.30 Kostvejledning. 12.30-­‐ 13.30 Tilrettelser og protokolføring 14.00-­‐16.00 Fredag: 5.kostvejledning. 09.30-­‐ 10.30 Arbejde på kap. 3 10.30-­‐ 12.30 Kostvejledning 12.30-­‐ 13.30 Tilrettelser og protokolføring 14.00-­‐16.00 Lørdag: Fri. Søndag: Fri. Uge 17 Opgaver: Mandag: Afslut kap 3. start kap. 4. 09.00-­‐17.00 Tirsdag: Skrivedag på kap. 4. 09.00-­‐17.00 Onsdag: Skrivedag på kap. 4. 09.00-­‐10.00 Vejledermøde. 10.00-­‐12.00 Skrive på kap. 4. 12.00-­‐17.00 Torsdag: 6 møde kostvejledning 09.30-­‐ 10.30 Arbejde på kap. 4. 10.30-­‐ 12.30 Kostvejledning 12.30-­‐ 13.30 Kl. Tilrettelser og protokolføring 14.00-­‐16.00 Fredag: 6.møde kostvejledning. 09.30-­‐ 10.30 Arbejde på kap. 4. 10.30-­‐ 12.30 Kostvejledning, 12.30-­‐ 13.30 Tilrettelser og protokolføring. 14.00-­‐16.00 Lørdag: Fri. Søndag: Fri. Uge 18 Opgaver: Mandag: Afslut kap 4. start kap. 5. 09.00-­‐17.00 Tirsdag: Skrivedag på kap. 5. 09.00-­‐17.00 Onsdag: Skrivedag på kap. 5. 09.00-­‐17.00 Torsdag: 7. Kostvejledning pr. telefon Kl. 09.00-­‐ 17.00 Side 72 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Arbejde på kap. 5. Fredag: Fri Lørdag: Fri. Søndag: Fri. Uge 19 Opgaver: Mandag: Afslut kap 5. start kap. 6. 09.00-­‐17.00 Tirsdag: Skrivedag på kap. 6. 09.00-­‐12.00 Vejledermøde 12.00-­‐14.00 Rettelser fra kurt. 14.00-­‐17.00 Skrive på kap. 6 10.00-­‐11.00 Vejledermøde. 11.00-­‐12.00 Midtvejsevaulering. 12-­‐30-­‐16-­‐00 Kl. Onsdag: Torsdag: 8. møde Kostvejledning 09.30-­‐ 10.30 Arbejde på kap. 6. 10.30-­‐ 12.30 Kostvejledning 12.30-­‐ 13.30 Tilrettelser og protokolføring 14.00-­‐16.00 Fredag: Skrive på. kap 6. Lørdag: Fri. Søndag: Fri. Uge 20 Opgaver: Mandag: Afslut kap 6. Start kap. 8. 09.00-­‐17.00 Tirsdag: Skrivedag på kap. 8. 09.00-­‐17.00 Onsdag: Vejledermøde 09.00-­‐10.00 Skrive på kap. 9 09.00-­‐17.00 Skrive på kap. 1 igen. 09.00-­‐17.00 Torsdag: Kl. Interviewguide. Afsluttende spørgeskema. Fredag: Fri. Lørdag: Fri. Søndag: Fri. Uge 21 Opgaver: Mandag: Fokusgruppeinterview. Kl. 09.30-­‐10.30. Side 73 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Transskribering. 11.00-­‐17.00. Tirsdag: Tilret transskribering. 09.00-­‐11.00. Arbejde på kap. 7. Onsdag: Rette kap 9 og kap.1 09.00-­‐11.00 Bearbejde spørgeskema. 11.00-­‐17.00 Torsdag: Bearbejde spørgeskema. 09.00-­‐17.00 Fredag: Bilag og litteraturliste start. 09.00-­‐17.00 Lørdag: Fri. Søndag: Fri. Mandag: Afsluttende fysiologiske målinger. 09.30-­‐10.30. Skrive på kap. 7. 11.00-­‐17.00. Tilrettelser. 09.00-­‐12.00 Vejledermøde. 12.30-­‐13.30. Tilrettelser. 13.30-­‐17.00 Uge 22 Tirsdag: Onsdag: kap. 7, litteraturliste og bilag. 09.00-­‐22.00 Torsdag: Rette opgave igennem. Fredag: Rette opgave igennem. Engelsk titel. Lørdag: Fri Søndag: Kap 7 tilrettes og litteratur 15.00-­‐22.00. Sidste tilrettelser. 06.00-­‐12.00 09.00-­‐17.00 Uge 23 Mandag: Korrekturlæsning kl.12. Konklusion, abstract og resume. 19.00-­‐01.00 Tirsdag: Korrekturlæsning kl.9. og rette. Onsdag: Forside og sidste rettelser. 09.00-­‐03.00. Torsdag: Sidste rettelser. 09.00-­‐02.00. 07.00-­‐11.00 Projekt afleveres inden kl. 12. Side 74 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Bilag 6: Eksempel på beregning af energibehov for PF X Udregningen er på en tilfældig fokusperson fra kostforløbet og angives i beregningerne som FP X. Basal (resting) energy expenditure (BEE), er kroppen energibehov pr. døgn i hvile. 231 FP X fysiologiske data er angivet nedenfor. Alder: 24 år Vægt: 92 kg Udregning af Kcal behov 232 1 MJ = 1000 KJ 1 KJ = 0,24 kcal. 1 kcal = 4,184 KJ – 4,2 Nedenstående formel for BBE er aflæst ud fra FP X alder. 233 BEE= 0,064 x (W, kg) + 2.84 BEE= 0,064 x 92 kg + 2, 84 = 8, 7 MJ BEE=8, 7 x 1000 = 8728 KJ BEE= 7160 X 0,24 = 2095 Kcal Dvs. at FP X har et kcal behov pr. døgn i hvile på ca. 2100 Kcal. For at udregne det totale energibehov pr. døgn, beregnes Physicial Activity Level (PAL). FP X udtaler, at han ikke er særlig aktiv udover den træning han har med holdet. Derfor er hans PAL værdi 1,5, som er vurderet til lav aktivtiet. FP X har sammen med holdet 3 træningspas med en lav til moderat intensitet og 7 træningspas med en høj intensitet. FP X’s PAL er derfor 1,5 plus antal træningstimer. PAL er lig med 0,025 ved lav/ moderat intensitet og 0,05 ved høj aktivitet. Se nedenstående beregning. 1,5+(3x0,025)+(7x0,05) = 1,925 PAL Dvs. at FP X har en PAL på 1,925. Denne PAL-­‐ værdi ganges herefter med energibehovet i hvile. 1,925x 2095 = 4033 Kcal ca. 4000 Kcal. Dvs. at FP X´s daglige energibehov er ca. 4000 Kcal. NNR (2012) s. 25-­‐27 NNR (2004) s. 111 233 NNR 2004 s.111 231
232
Side 75 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Bilag 7: Spørgeskemaundersøgelse Parametre ved kost og træning Vi er 2 bachelor studerende fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen på Ankerhus, Sorø. I forbindelse med vores afsluttende bachelorprojekt ønsker vi, at få en overordnet forståelse for de ernæringsmæssige behov på holdet FC. Fredericia. Vi har derfor bl.a. udarbejdet dette spørgeskema, som tillæg til vores kostvejledninger. Vi håber derfor, at I vil være behjælpelige med, at besvare dette spørgeskema også selvom I ikke deltager i kostvejledningerne da dette vil give et fuldendt billede af jer som hold. Spørgeskemaet vil tage 2-­‐3 min. at besvare. Dine besvarelser vil være anonyme og vil kun blive brugt som data i projektet. På forhånd tak for din besvarelse. * Required Spørgsmål 1 Er du med i kostvejledningsforløbet? * Sæt kryds i ja eller nej. o Ja o Nej Spørgsmål 2 Hvad er din alder? * Skriv din alder i feltet. Spørgsmål 3 Hvor mange år har du spillet fodbold på eliteplan? * Skriv antal år i feltet. Spørgsmål 4 Føler du, at du har en god viden omkring kost i din sport ? * Afkryds det felt som passer bedst på dig. o Slet ikke o I nogen grad o Tilstrækkeligt o I høj grad Spørgsmål 5 I hvor høj en grad har du styr på, hvad du skal spise før og efter træning? * Afkryds det felt som passer bedst til dig. o Slet ikke o I nogen grad o Tilstrækkelig o I høj grad Spørgsmål 6 Spiser du mellemmåltider op til din træning og efter træning? * Afkryds det felt som passer bedst til dig o Jeg spiser aldrig i forbindelse med min træning. o Jeg spiser altid før jeg træner Side 76 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 o
o
Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Jeg spiser altid efter jeg har trænet Jeg spiser både før og efter træning. Spørgsmål 7 Hvor lang tid før træning indtager du et mellemmåltid? * Afkryds det flet som passer bedst på dig. o Jeg spiser ikke i forbindelse med træning. o Jeg spiser 0-­‐60 min inden træning o Jeg spiser 1,5 til 2 timer inden min træning o Jeg spiser 2,5 til 3 timer inden træning o 3,5 timer eller mere. Spørgsmål 8 Hvor lang tid går der fra endt træning og til du spiser igen ? * Afkryds det felt som passer bedst på dig. o Jeg tænker ikke over det, men spiser når der er mad o Jeg spiser 0-­‐60 min efter træning o Jeg spiser indenfor 1,5-­‐ 2 time efter træning o Jeg venter 2-­‐3 timer. o Jeg spiser ikke efter træning. Spørgsmål 9 Hvad spiser du før og efter træning? * Afkryds gerne flere felter o Slik, is, chips eller kage o Sodavand, juice, kakao og saft med sukker. o Frisk frugt og tørret frugt o Brød/knækbrød med pålæg eller ost o Kosttilskud i form af proteinshakes og energibarer o Mejeriprodukter og morgenmadsprodukter Nødder, peanutbutter og avokado o Valgmulighed 8 o Andet: Spørgsmål 10 Hvor mange gange spiser du gennemsnitligt om dagen? * Afkryds det felt som passer bedst på dig. o 1 gang om dagen. o 2-­‐ 3 gange om dagen. o 4 gange om dagen. o 5 gange om dagen. o 6 gange eller derover. Spørgsmål 11 Føler du dig ofte træt og uoplagt? * Afkryds det felt som passer bedst til dig? o Slet ikke o Månedligt o Ugentligt o Flere gange om ugen/ dagligt Spørgsmål 12 Side 77 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Føler du dig ofte syg? * Afkryds det felt som passer bedst til dig set på det sidste halve år. o Næsten aldrig o Sjældent ( 2-­‐3 hver halve år) o Månedligt o 2-­‐3 gange om måneden o Ugentligt Spørgsmål 13 Føler du ofte smerte eller ømhed i muskler og led. * Afkryds gerne flere felter o Ja, har ofte smerter eller ømhed inden træning. o Ja, har ofte smerter eller ømhed efter træning o Ja, har smerter eller ømhed næsten hele tiden o Nej, har sjældent smerter eller ømhed. Spørgsmål 14 Har du ofte skader? * Afkryds det felt som passer bedst på dig. o Næsten aldrig. o Sjældent (1 gang om året) o Af og til (2-­‐3 gange om året) o Månedligt eller mere. Spørgsmål 15 Hvor mange timer sover du i gennemsnit om natten ? * Afkryds det svar som passer bedst på dig. o 0-­‐4 timer o 5-­‐6 timer o 7-­‐8 timer o 9 timer eller derover Spørgsmål 16 Føler du dig ofte presset og stresset? * Afkryds det felt som passer bedst på dig. o Slet ikke o Månedligt o Ugentligt o Flere gange om ugen/dagligt Spørgsmål 17 I hvilken grad giver din sport dig følelsen af sundhed? * Afkryds det felt som passer bedst på dig. o I høj grad o I nogen grad o Slet ikke Side 78 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Spørgsmål 18 Hvad indebærer sundhed for dig? * Afkryds det felt som passer bedst på dig. o At jeg er i fysisk god form o At jeg spiser sundt og er i god form o At jeg er rask og har det psykisk godt o At jeg er rask og har et godt netværk o At jeg har det godt socialt, fysisk og mental. o At jeg spiser sundt og holder vægten Spørgsmål 19 Hvad er din motivation for at spille på holdet? * Afkryds det felt som passer bedst på dig. o Jeg spiller for at skabe gode resultater og være bedst o Jeg spiller på grund af det sociale sammenhold. o Jeg spiller for at være sund og have det godt. o Spiller af andre årsager Side 79 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Bilag 8: Resultater fra spørgeskema i diagrammer Figur 1: I hvilken grad giver din sport dig følelsen af sundhed? Figur 2: Hvor lang tid før træning indtager du et mellemmåltid? Side 80 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Figur 3: Spiser du mellemmåltider op til din træning og efter træning ? Figur 4: Hvor lang tid går der fra endt træning og til du spiser igen ? Side 81 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Figur 5: Føler du, at du har en god viden omkring kost I din sport? Figur 8:Hvor lang tid går der fra endt træning og til du spiser igen? Side 82 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Figur 9: Hvad indebærer sundhed for dig? Figur 10: Føler du ofte smerte eller ømhed? Side 83 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Figur 11: Hvor mange gange spiser du gennemsnitligt om dagen? Figur 12: hvad spiser du før og efter træning? Side 84 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Figur 13: I hvor høj en grad har du styr på, hvad du skal spise før og efter træning? Figur 14: Hvad er din motivation for at spille på holdet? Side 85 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Figur 15: Føler du dig ofte presset eller stresset? Figur 16: Føler du dig ofte træt og uoplagt? Side 86 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Bilag 9: Fokusgruppe spørgeguide Fokusgruppeinterview til evaluering af kost forløbet med FCF Formål: At afdække gruppens og den enkeltes oplevelse og udbytte af metoden og forløbet. Tid: 5 min. Introduktion af fokusgruppeinterview metoden: Tak fordi er mødt op. Vi vil gerne høre om jeres oplevelser og overvejelser i forhold til det forløb I har været igennem. Jeg stiller nogle få spørgsmål som I taler med hinanden om. I er hver især eksperter i at svare på spørgsmålene, da det er jer, der har været igennem forløbet, derfor tæller alle jeres holdninger og meninger lige meget. Lad hinanden tale ud og lyt til hinanden. Hvis samtalen kommer for meget i en forkert retning, vil vi stoppe jer og guide jer tilbage på sporet. Jeres navne vil ikke blive nævnt i BA-­‐projektet og jeres udtalelser vil derfor ikke være genkendelige. For at huske jeres svar, vil samtalen blive optaget, men slettet igen efter projektperioden. Fokusgruppeinterview vil vare ca. 30min. Tid: 20. min Indhold og metoder i forløbet: 1. Hvad synes i om forløbet ? 2. Har forløbet levet op til jeres forventninger? 3. Hvad er det vigtigste I har fået ud af forløbet? • Er der noget specielt som herfra forløbet med ? 4.
Hvilke i ting i forbindelse med kamp og træning kan i mærke har ændret sig i forløbet ? alle svare 5.
Er der noget i forløbet som i synes kunne være bedre eller har været overflødigt ? • Er der noget i føler vi kunne ha brugt mere tid på? 6.
Hvad tænker i om den tid som har været til rådighed i forløbet ? Kunne i bruge mere vejledning eller føler i at tiden har været passende ? • Hvad synes i om forløbet længde? • Synes i det er fint vi afslutter det nu eller kunne i ha ønskes at forløbet svar længere ? • Tænker i det i fremtiden vil være relevant med opfølgninger af kostplanen ca. hver 2 mdr.? 7.
Hvordan har det fungeret for jer at mødes her i klubben ? • hvilke positive og negative ting har der været ved at vi har vejledt her. 8.
Beskriv de 2 vigtigste ting som i har fået ud af forløbet. Aller spiller får 5 min. til at besvare spørgsmålet på et stykke papir. Side 87 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Tid: 5 min Eksterne forhold i forløbet 9.
Hvordan har i oplevet af de andre spiller har reageret og kommenteret på at i har deltaget i kostforløbet. • Hvad har det betydet at i var 8 som deltog i forløbet ? 10.
Hvilke kommentar har i fået fra venner og familie ved at i har deltaget i kostforløbet? har i mærket noget positivt og negativt. • Hvilke fordomme mærker i som fodboldspiller og mærker i at jeres livstil har en betydning ved sociale arrangementer. • Har I oplevet at folk har er kommet med kommentarer eller ændret har ændret deres syn på jer efter de har hørt i følger en kostplan ? Tid: 5 min Muligheder i fremtiden: 11.
Tænker i at det vil være godt for jer, hvis jeres tanker og individuelle dilemmaer bliver arbejdet det ? f.eks. jeres tanker om at spiller på holdet. • indbyrdes kamp om spilletid? 12.
Tænker i at det et lignende forløb vil være brugbart for andre fodboldklubber? Side 88 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Bilag 10: Kostanamnese skabelon Kostanamnese Navn: Mobil: E-­‐mail: Fysisk data Alder: Højde: Vægt: BMI: Fedtprocent: Forventninger til forløb Mål: Delmål: Forventninger: Medicin: Status(kone/børn) laver mad alene: Arbejde og fritid(aktiv): Træning (timer ugentligt på holdet og i fritiden): Daglig motion (hvordan kommer de til træning): Søvn: Side 89 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Dagskost for fokusperson Herunder måltidsmønster, madvare, væske indtag, slik, alkohol og kosttilskud. Madvaner/daglige rutiner... Drikkevarer? Morgenmad: Kl. Formiddag: kl. Frokost: kl. Eftermiddag: kl. Aftensmad: kl. Aftenskaffe: kl. Nye aftaler: Side 90 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Bilag 11: Udregnings eksempel for kørselsgodtgørelse Der udbetales 3,70 kr. pr. km for de første 20.000 km og hvorefter der udbetales 2,05 kr. pr. km. Udregningseksempel er med udgangspunkt i en konsulent bosiddende i Aarhus. Kørselsafstanden mellem Aarhus og Fredericia, er beregnet via. Google Maps til at være ca. 90 km. (kilde). Km pr dag (tur/retur) = 180 km pr. dag Antal kørselsdage pr. kostforløb = 50 dage 180 km x 50 dage = 9000 km. Udbetaling pr. km for de første 20.000 km. = 3,70 kr. 9000 km x 3,70 kr. = 33.300 kr. Side 91 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Bilag 12: SWOT-­‐ Analyse Side 92 af 96 Helene E. Petersen, aa11v247 Samantha F. Jensen, aa11s369 Sundhedsfremme forebyggelse og formidling Ankerhus 4. juni 2015 Bilag 13: Glykolysens 10-­‐trin (borup (2010) s.156) Side 93 af 96