Havfruesvømning er det ikke noget pjat – 29. maj 2015
Transcription
Havfruesvømning er det ikke noget pjat – 29. maj 2015
Havfruesvømning – er det ikke noget pjat? Ikke hvis du spørger Svømmelæreren: ”Da jeg stødte på havfruesvømning på nettet første gang slog jeg det hen som pjank. Men da jeg selv prøvede en havfruehale og fandt ud af, hvad det tilførte min svømning, så var jeg solgt” Leg, skønhed eller motion? Teenagepiger, småpiger og modne kvinder gør store øjne, når jeg slæber min havfruehale rundt i de Københavnske Svømmehaller. Det handler helt sikkert først og fremmest om lege- og skønhedsværdien. Feer, ballerinaer og cirkusprinsesser hører til i pigernes drømmeverden. Historien om havfruen, der er halvt fisk og halvt menneske og samtidig gudesmuk er ligesådan en del af pigernes univers. Og så har havfruen en ældgammel mytologisk værdi, der sætter gang i fantasien for alle. ”Som halvgammel mor til to teenagebørn er jeg ikke til fals for skønhedsdrømme – påstår jeg selv. Men som vandglad svømmer og svømmelærer var det at få fiskehale på alligevel det eneste jeg manglede.” Vandføling og motion! ”Vandfølingen med en blød havfruehale er bare lækker. Og hvad man får brugt af muskler i hele kroppen! Jeg elsker at svømme butterfly i slowmotion med havfruehale. Eller butterflyben med gode kraftige brystsvømningsarmtag. Gerne med store halebevægelser, hvor jeg dykker relativt dybt for hvert svømmetag. Det er bare skønt. Høj rygsvømning med bytterflyben kan bestemt også anbefales. Bare husk at puste kraftigt ud af næsen, hver gang du dukker under vandet. Og så har jeg opfundet en havfrueudgave af gammeldags sidestroke eller trudgeon-taget, som var forløberen for crawl. Når sådan et træningspas er færdigt har jeg også fået brugt samtlige muskelgrupper på kryds og tværs, trimmet min rytmiske vejtrækning og spændt af i sindet, samtidig med at jeg har nydt vandet i fulde drag.” Havfruesvømning Havfruesvømning er en leg og en motionsform, der i øjeblikket spreder sig hastigt verden over. Der findes havfruesvømning og havfruesvømmeklubber i Tyskland, Spanien, på Filipinerne, Australien og USA og der sælges havfruehaler i stigende antal over hele verden. Vi har undersøgt markedet og fundet 3 gode havfruehaler med hver deres fordele: Mahina Mermaid Merfin som klart vinder over alle andre for sine helt fantastiske svømmeegenskaber. Den er lavet af blødt gummi og har tynde halespidser, der giver et ekstra kraftigt tag i vandet. Den er smukt udformet med feminine kurver, designet af den Australske havfrue-fotomodel og fridykker Kazzie Mahina. Halen er idéel til havfruemotion og leg og giver en god vandføling og et godt butterflybenspark. Halen giver mulighed for at svømme butterfly i slowmotion, hvilket giver mulighed for effektiv indlæring og tekniktræning til svømmere og fridykkere. Man kan købe matchende tights og bikini med havfrueskæl. Da Mahina Mermaid ikke er en heldragt, men en selvstændig monofinne er den let at tage af – selv i vandet. Magictail er den mest realistiske og klassiske havfruehale vi har set. Den er håndfarvet på en lille fabrik i Tyskland og lever op til den nordiske forestilling om den mytologiske havfrue. Halen består af dragt og monofinne i kraftig plexiglas og oser af tysk kvalitet. Monofinnen er stiv og lidt hårdere at træde end Mahina’s. Der skal lægges lidt flere kræfter i og trænes lidt mere teknik på forhånd. Til gengæld er den rigtig flot og skyder en god fart, når man først har lært at bruge hele kroppen til sine svømmetag. Denne hale vinder for sit smukke og realistiske nordiske udseende. Til gengæld kommer man til at betale for den omhu, der er lagt i produktionen. Myle Mermaid som også er en dragt med monofinne vinder for sine sprælske farver og sin appel til leg og skønne billeder. Myle Mermaid vinder også på prisen. Monofinnen er lavet af blødt plexiglas og er rigtig nem at svømme med også for den mindre øvede havfruesvømmer. Myle Mermaid’s monofinne er let i vægt og fylder mindre, hvorfor den er nem at tage med i kufferten på badeferien. Myle Mermaid kommer med en fin bikinioverdel. Farvekombinationen grøn hale og lilla bikini matcher Disney’s Ariel-havfruebillede. Den grønne dragt er også super som ”Den lille havfrue” souvenir. Andre farvekombinationer appellerer til den frie fantasi og selvopfundne havfruefiskearter. Sikkerhed Man skal selvfølgelig være fuldstændig vandsikker og god til at svømme for at iføre sig en havfruehale i poolen, svømmehallen eller havet. Børn skal (som altid) være under voksenopsyn, og voksne bør heller ikke (aldrig) svømme alene. Svømning med monofinne er tilladt i de fleste svømmehaller, hvorfor man godt kan regne med at få lov at svømme med havfruehale. Man ved selvfølgelig aldrig hvilke lokale politikker den enkelte svømmehal har, så det er en god idé at spørge sig for.