Forstå din pensionsoversigt Udbetaling ved mistet erhvervsevne
Transcription
Forstå din pensionsoversigt Udbetaling ved mistet erhvervsevne
Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive klogere på begreberne i din pensionsoversigt. Du finder også de vigtigste forbehold og forudsætninger. Punkterne herunder svarer til de punkter, der typisk er i pensionsoversigten. Personlige oplysninger Øverst på oversigten står dine personlige oplysninger, og det er her, du finder det bidrag, som vi har regnet dine pensioner ud fra. Hvis det beløb ændrer sig, ændres dine pensioner også. Du skal være opmærksom på, at der ikke er trukket skat og afgifter af de beløb, du ser på pensionsoversigten. Det sker i forbindelse med udbetalingen. Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Status på din pensionsordning I dette felt kan du se, hvilken afdeling du er medlem af. Hvis der ikke står noget, er det fordi, du er medlem af flere afdelinger. Hvis du har bidragsfri dækning (dvs. at du i en begrænset periode uden bidragsindbetaling har fuld dækning ved invaliditet, død og fra gruppeforsikringer, og hvor betalingen i stedet trækkes fra opsparingen på din pensionsordning), eller hvis du er hvilende medlem (dvs. at du har stoppet indbetalingerne og ikke har bidragsfri dækning), fremgår det også af pensionsoversigtens statuslinje. Udbetaling ved mistet erhvervsevne Invalidepension Under dette punkt kan du se, hvilket beløb du vil få udbetalt, hvis du mister erhvervsevnen. At miste erhvervsevnen betyder, at vi vurderer, at din erhvervsevne som Djøf’er er nedsat med mindst 2/3 af din fulde erhvervsevne. Hvis det skulle ske, har du ret til at få udbetalt invalidepension. Udbetalingen af invalidepension stopper, når/hvis du får over 1/3 af din erhvervsevne igen eller går på alderspension. Ved alderspensionering bliver din invalidepension til alderspension med samme størrelse og regulering. Ved første udbetaling af invalidepension skal du vælge mellem grundlags- og omregningspension, se afsnittet Udbetaling ved pensionering. Erhvervsaktive medlemmer er medlemmer, som indbetaler faste pensionsbidrag samt medlemmer med bidragsfri dækning, men ikke hvilende medlemmer. Gruppeinvalidesum Erhvervsaktive medlemmer under 60 år er dækket af en invalidesumsforsikring, der bliver udbetalt som en engangssum i forbindelse med tilkendelse af invalidepensionen. Summen afhænger af din alder. Hvilende medlemmer er ikke dækket. Dækningen kan bortfalde, se under ’Generelle forudsætninger og forbehold’, Gruppeforsikringer. Kan dine dækninger reduceres? Hvis du havde væsentlige helbredsmangler, da du blev optaget i JØP, kan både din invalidepension og din gruppeinvalidesum blive reduceret, se ’Karens’ på næste side. Version af 16-06-2015 Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Dirch Passers Allé 76 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 87 00 Telefax 38 18 87 99 www.joep.dk [email protected] CVR. Nr. 19676889 Børnepension Hvis du får tilkendt invalidepension og har børn under 24 år eller venter barn, får børnene udbetalt børnepension. Du har dækningen med børnepension automatisk. Hvert barn får en pension på 20 pct. af din pension på tilkendelsestidspunktet til og med den måned, hvor han eller hun fylder 24 år. Stedbørn har de samme rettigheder, hvis du er gift med barnets forælder, barnet bliver forsørget af dig og endnu ikke er fyldt 18 år. Udbetaling ved død Ægtefællepension og samleverpension Bemærk: Betegnelsen ”ægtefællepension” dækker også pension til samlever. Når du dør, kan din ægtefælle eller samlever have ret til at få udbetalt pension, som enten er tiårig eller livsvarig. Der gælder nogle særlige regler for, om man har ret til samleverpension. Du kan læse mere om reglerne for samleverpension på joep.dk/ægtefællepension. Bemærk, at ægtefællepensionen i afdeling 2 kan til- og fravælges efter nærmere regler, se joep.dk/ægtefællepension. Til- og fravalg påvirker størrelsen af dine øvrige dækninger. Ugifteydelse (kun afdeling 1) Medlemmer, der dør uden at efterlade en pensionsberettiget ægtefælle/samlever, har ret til en ugifteydelse. Går du på alderspension, eller er du fyldt 67 år, bortfalder ydelsen. Ugifteydelsen udbetales til nærmeste pårørende, med mindre der er indsat en begunstiget. Kontakt os, hvis andre end nærmeste pårørende skal modtage ugifteydelsen. Karensperiode I JØP har vi en toårig karensperiode, som gælder, fra du bliver optaget som medlem. En karens er et forbehold. Det betyder i denne sammenhæng, at hvis du dør inden for den toårige karensperiode eller bliver invalid, og det skyldes et forhold ved dit helbred, du allerede havde, da du blev optaget i JØP, bliver din pension og dine forsikringssummer fra livs- og invalidesumsforsikringen reduceret. Børnepension Ved din død har dine børn eller stedbørn, som du forsørger, ret til børnepension. Du har dækningen med børnepension automatisk. Hvert barn får en pension på 20 pct. af din pension på tilkendelsestidspunktet til og med den måned, hvor han eller hun fylder 24 år. Stedbørn har de samme rettigheder, hvis du er gift med barnets forælder, barnet bliver forsørget af dig og endnu ikke er fyldt 18 år, når udbetalingen starter. Børn, der er forældreløse på tilkendelsestidspunktet, har ret til dobbelt pension. Karensperioden gælder også, hvis du genoptager din betaling efter mere end et års afbrydelse. Og endelig gælder karensen ved væsentlige stigninger i dine indbetalinger (det er for at man ikke skal kunne spekulere i ordningen). Gruppelivsforsikring (livsforsikring) Livsforsikringen dækker erhvervsaktive medlemmer, og bliver udbetalt til dine nærmeste pårørende, hvis du dør. Dækningen bortfalder senest, når du fylder 67 år. Pensionister er dækket, hvis de ved overgangen til pensionering var dækket. Hvis du har fået udbetalt invalidesum eller forsikringssum ved visse kritiske sygdomme, bliver livsforsikringen reduceret med beløbet. Livsforsikringssummen er aldersafhængig. Du kan se beløb på joep.dk/gruppeforsikringer. Der gælder desuden et generelt forbehold for invaliditet, som var kendt ved optagelsen i JØP. Læs mere om karens på joep.dk/karens. Ratepension Hvis du har sparet op til ratepension og dør, inden hele ratepensionen er udbetalt, bliver restbeløbet udbetalt til dine efterladte som et engangsbeløb, uanset om du er startet på udbetalingen eller ej. Version af 16-06-2015 Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Dirch Passers Allé 76 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 87 00 Telefax 38 18 87 99 www.joep.dk [email protected] CVR. Nr. 19676889 Individuelle særlig bonushensættelser (kun afdeling 1, omtegnet og pensioner under udlandsophold) Individuelle særlige bonushensættelser (ISB) bliver som udgangspunkt udbetalt over 15 år som et ugaranteret variabelt tillæg til pensionen. Hvis du dør, inden hele beløbet er udbetalt, vil et eventuelt restbeløb blive udbetalt til dit bo som et engangsbeløb. Se mere på joep.dk/ISB. Udbetaling ved pensionering JØP almindelig ordning Når du skal have udbetalt din pension, skal du vælge, om den skal udbetales som det, vi kalder grundlagspension, eller som omregningspension. Kort fortalt er det et valg mellem pension baseret på forskellige beregningsforudsætninger. Grundlagspensionen er den garanterede ydelse, der kun under særlige omstændigheder kan nedsættes. Omregningspensionen er beregnet under andre forudsætninger, og den kan ændres, herunder nedsættes. Set over et livsforløb har begge pensionsformer samme værdi, du får altså ikke flere penge ved at vælge den ene frem for den anden. Omregningspensionen er et tilbud, du kan benytte, hvis du vil øge din pension i starten af din pensionisttilværelse. Du kan læse mere på joep.dk/forbehold. På pensionsoversigten bliver alderspensionen vist som prognose, der er omregnet til nutidskroner, så du har bedre mulighed for at vurdere købekraften af din pension. (Nutidskroner betyder den værdi din pension er værd målt ud fra dagens priser). Supplerende engangsydelse Hvis du har sparet op til supplerende engangsydelse, kan du enten vælge at få opsparingen udbetalt som et engangsbeløb eller dele den ud over resten af din levetid samt dækninger til dine efterladte. På pensionsoversigten ser du også forslaget til samme udbetaling, hvis du deler det ud over resten af din levetid samt dækninger til dine efterladte. Du kan få den supplerende engangsydelse udbetalt, når du når din pensionsudbetalingsalder, også selvom du fortsat arbejder. Muligheden for at få den supplerende engangsydelse bortfalder, hvis du får tilkendt invalidepension. Børnepension (kun afdeling 1) Hvis du har børn under 24 år, får børnene udbetalt børnepension, når du går på alderspension. Du har dækningen med børnepension automatisk. Hvert barn får en pension på 20 pct. af din pension på tilkendelsestidspunktet til og med den måned, hvor han eller hun fylder 24 år. Stedbørn har de samme rettigheder, hvis du er gift med barnets forælder, barnet bliver forsørget af dig og endnu ikke er fyldt 18 år. Børn, der er forældreløse på tilkendelsestidspunktet, har ret til dobbelt pension. Supplerende alderspension Supplerende alderspension er en ekstra opsparing til livsvarig pension (livrente), og kan ligeledes udbetales som grundlagspension eller som omregningspension. Hvis du har supplerende alderspension, fremgår det af pensionsoversigten. Supplerende alderspension kan udbetales fra din pensionsudbetalingsalder, og så længe du er i live. Ved din død bortfalder pensionen uden udbetaling til dine pårørende eller boet, uanset om du er påbegyndt udbetaling eller ej. Ratepension Ratepension er ligeledes en ekstra pensionsopsparing, som bliver udbetalt i månedlige rater i mindst 10 år og højst 25 år efter din pensionsudbetalingsalder. Udbetalingsperioden aftales ved udbetalingens start. Hvis du kun har supplerende alderspension og / eller JØP Ratepension, har du ingen forsikringsdækninger ved invaliditet, død, ulykke og visse kritiske sygdomme. Version af 16-06-2015 Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Dirch Passers Allé 76 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 87 00 Telefax 38 18 87 99 www.joep.dk [email protected] CVR. Nr. 19676889 Særlige tillæg til pensionen Hver gang du indbetaler til din pensionsordning, sætter vi, hvad der svarer til pt. fem pct. af indbetalingerne hen til særlige bonushensættelser for at opbygge basiskapitalen. Alt efter hvilken pensionsordning du har, bliver de hensat i enten individuelle eller kollektive særlige bonushensættelser. Begge udgør en del af JØPs basiskapital, og hæfter dermed for JØPs forpligtelser i lighed med egenkapitalen. Har du pension i afdeling 1 og ikke har omtegnet, indbetales der ikke til særlige bonushensættelser. Tillæg fra særlige bonushensættelser Når du skal pensioneres, udbetales din andel af de særlige bonushensættelser, som et ugaranteret tillæg til pensionen. De kollektive særlige bonushensættelser bliver udbetalt som et tillæg til pensionen. Tillægget udbetales også til ægtefælle- og børnepension, samt hvis du vælger at overføre din pensionsordning til et andet selskab. Tillægget fremgår ikke på pensionsoversigten. De individuelle særlige bonushensættelser bliver som udgangspunkt udbetalt over 15 år som et tillæg til pensionen. Hvis du dør, inden hele beløbet er udbetalt, vil et eventuelt restbeløb blive udbetalt til dit bo som et engangsbeløb. Tillægget fremgår ikke på pensionsoversigten. Hvis du vælger at overføre din pensionsordning til et andet selskab, indgår de individuelle særlige bonushensættelser i det beløb, vi overfører. Størrelsen af tillæggene, herunder fradrag, bliver fastsat løbende og kan ændres og eventuelt helt bortfalde, da de står som sikkerhed for JØPs forpligtelser. Du kan læse mere om tillæggene på joep.dk/tillæg. Tillæg afdeling 1 – ikke omtegnet Har du pension i afdeling 1 og ikke har omtegnet, kan der udbetales et ugaranteret tillæg til din pension. Tillægget er variabelt og kan helt eller delvis bortfalde. Tillægget fremgår ikke på pensionsoversigten. Du kan læse mere om tillæggene på joep.dk/tillæg. Øvrige dækninger Ulykkesforsikring Kommer du ud for en ulykke, er du dækket døgnet rundt af JØPs gruppeulykkesforsikring. Ulykkesforsikringen dækker, hvis du er erhvervsaktiv, dvs. at du indbetaler faste pensionsbidrag eller har bidragsfri dækning, men ikke hvis du er hvilende medlem. Når du fylder 67 år, eller når du bliver pensionist, er du ikke længere dækket af ulykkesforsikringen. Forsikring ved visse kritiske sygdomme Du er forsikret ved visse kritiske sygdomme, hvis du er erhvervsaktiv, dvs. at du indbetaler faste pensionsbidrag eller har bidragsfri dækning, men ikke hvis du er hvilende medlem. Forsikringen gælder ikke længere, når du fylder 67 år. Er du pensionist og stadig indbetaler til JØP almindelig ordning, men endnu ikke er fyldt 67 år, er du dækket, indtil du fylder 67 år. Du får forsikringen udbetalt, hvis du får konstateret en sygdom fra listen over visse kritiske sygdomme. Listen kan du finde i brochuren Gruppelivsforsikringer på joep.dk/udgivelser. Størrelsen på dækningerne Du kan se størrelsen af dækningerne på joep.dk/gruppeforsikringer. Version af 16-06-2015 Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Dirch Passers Allé 76 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 87 00 Telefax 38 18 87 99 www.joep.dk [email protected] CVR. Nr. 19676889 Generelle forudsætninger og forbehold Vi henviser til de til enhver tid gældende regler, vedtægter og bonusregulativ, som du finder på joep.dk/udgivelser. Gruppeforsikringer Gruppeforsikringerne kan ændres og bortfalde, hvis JØPs bestyrelse beslutter det, eller hvis forsikringerne opsiges af Forenede Gruppeliv eller Codan Forsikring. Forbehold om ændring af det tekniske grundlag Når det tekniske grundlag for beregning af pensionerne ikke længere er betryggende, kan bestyrelsen ændre grundlaget med den virkning, at pensionerne bliver mindre. Bl.a. levetidsforudsætninger og invaliderisici har betydning for beregningen af din pension. Bonus Eventuel bonus bliver tilskrevet i henhold til det gældende bonusregulativ. JØPs regler om bonus fremgår af joep.dk/beregninger, og her kan du også læse om, hvordan dine omkostninger bliver beregnet. Bonustildeling Normalt sker bonustildeling mindst en gang årligt. Hvornår har du ikke længere rettigheder i JØP Hvis du får kapitaliseret og udbetalt hele din pensionsordning, eller du vælger at overføre din pensionsordning til et andet pensionsselskab/bank eller genkøber hele din pensionsordning, er du ikke længere medlem af JØP og har derfor heller ikke længere pensionsrettigheder i JØP. Kursværn JØP har regler om kursværn. Reglerne anvendes ved overførsel til anden pensionsordning eller ved kontant udbetaling af udtrædelsesgodtgørelsen. Hvis der foretages fradrag som følge af kursværnet, oplyses den aktuelle fradragsprocent på hjemmesiden. Reglerne om kursværn kan ses på hjemmesiden. Klageansvarlig Hvis du er uenig i JØPs sagsbehandling eller resultat og efter at have drøftet problemet med JØP, fortsat ikke er enig, kan du klage til vores klageansvarlige pr. mail til [email protected]. Version af 16-06-2015 Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Dirch Passers Allé 76 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 87 00 Telefax 38 18 87 99 www.joep.dk [email protected] CVR. Nr. 19676889