Tip og gode råd om

Transcription

Tip og gode råd om
041 & 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015
Læs mere om
Singleture og
Club La Santa:
Singleture.dk
Clublasanta.dk
Tips til deltagerne i
singleuger på Club La Santa
Tips, husk-info og praktisk information
Vigtige papirer og dokumenter
Forslag til kuffertpakning
Husk at tjekke at fornavn og efternavn på
rejsebevis stemmer overens med det i passet.
Klemmer, vaskepulver til klatvask, termokande til kaffe og the ved poolen, lille rygsæk,
badehåndklæde, solcreme, solbriller, kasket,
badesandaler, nøglesnor og drikkedunk.
Tag en lun trøje med. Der kan være køligt på
flyet og i bussen mellem lufthavnen og Club
La Santa. Det samme gælder om aftenen, når
vi går til La Santa by eller sidder på Torvet og
spiser og/eller ser underholdning.
I december, januar og april er det godt at tage
en langærmet træningsbluse/trøje med og
et par lange træningsbukser, da det kan være
køligt om morgenen/aftenen, hvis det blæser.
Bemærk det kun er for- og efternavn, der behøver at stå på rejsebeviset. Ud over rejsebevis
og pas, skal du som minimum medbringe
det blå sygesikringsbevis (Det gule sygesikringskort er ugyldigt uden for Danmark). Det
anbefales at tegne en rejseforsikring.
Tjek også rejsebeviset, når du modtager det
fra kontoret: at det er den korrekte lufthavn og
dato der er skrevet på.
Hvis du spiller tennis
Hvis du vil medbringe din egen ketcher, så
husk at pakke den ned i kufferten. Den må ikke
være i håndbagagen. Husk at du ikke må have
sko med mørke såler på til tennis – de sætter
mærker på banen. Det er bedst at medbringe
tennissko, idet brug af eksempelvis løbesko til
tennis og badminton øger risikoen for skader.
Til Body Bike/spinning
Cykelsko til Body Bike/spinning kan medbringes eller du kan leje et par sko.
Ud på landevejen på racer
Til længere cykelture på racercykler, skal du
Bestil ferien allerede i dag. Ring 76 500 400 eller bestil på clublasanta.dk
Be Your Best
medbringe egne cykelsko. Det er muligt at få
monteret LOOK og SPD-pedaler på cyklerne
på Club La Santa. Ønsker du andet, skal du
tage egne pedaler og sko med. Du behøver
ikke at cykle med cykelsko, man kan fint cykle
i sko med gummisål. Cykler du meget, er det
en god ide at tage egen cykelhjelm med også
- ellers låner man blot på Club La Santa. Husk at
brug af cykelhjelm er lovpligtigt i Spanien.
Jeg har fået lavet nogle flotte cykelbluser til 200
kr. med Club La Santa og Singleture.dk logo.
Jeg har enkelte par cykelsko til 275 kr. Kontakt
mig gerne inden afrejse og forhør dig om str.
Cykelsolbriller til 75 kr. har jeg også pt. på
lager.
Til svømmeturen
Svømmebriller og evt. badehætte.
Ekstra bagage
Medbringer du egen cykel eller golfbag, så
kontakt Club La Santa kontoret i god tid for
at få det med flyet til Club La Santa. Og husk
at dette koster ekstra. Tal med kontoret om
dette. Der er naturligvis også mulighed for at
tilkøbe ekstra kg ”kuffertbagage”. Dette bestilles direkte hos enten www.jet-time.dk hvis du
skal flyve fra Billund eller www.sascharter.dk
hvis du skal flyve fra Kastrup.
Afrejse
Indtjekning afrejse Billund
Hvis du rejser fra Billund kan indtjekning ske
online fra ca. 12 timer før afgang. Ellers kan du
bruge automaterne i afgangshallen og aflever
bagagen ved bagagedrop. I Billund er det ikke
muligt at tjekke ind ved skranken. Vil du have
en speciel plads ombord eller bestille ekstra
bagagevægt, kan du mod ekstra betaling
få det via www.jet-time.dk. Dette kan gøres
indtil 7 dage før afrejse.
Indtjekning afrejse Kastrup
Hvis du rejser fra Kastrup kan indtjekning ske
i automaterne i afgangshallen eller ved skranken i terminal 3. Online tjek ind er ikke muligt.
Vil du have speciel plads ombord eller bestille
ekstra bagagevægt, kan du mod ekstra betaling få det via www.sascharter.dk. Dette kan
gøres indtil 7 dage før afrejsen.
Valutaveksling
Der findes pengeautomat i receptionen, så du
behøver ikke at veksle til Euro hjemmefra, hvis
du har Visa tilknyttet betalingskort. Man kan
betale med kort i butikker/restauranter i komplekset og på restauranterne i La Santa By.
Fra lufthavnen til Club La Santa
Det tager ca. 30 minutter at køre i bus til
Club La Santa. Green Team’erne venter på jer
i ankomsthallen og viser jer vej til busserne.
Har du booket suite, skal du køre med en Club
La Santa bus, der sætter dig af ved reception
Syd. I busserne vil Club La Santas ugeprogram
ligge.
Vel ankommet til Club La Santa
Ved ankomsten til Club La Santa checker du
ind som enkeltperson og ikke som gruppe
som guiderne nogle gange nævner i bussen
på vej til Club La Santa. Du skal bruge pas og
rejsebevis og være personligt tilstede, da du
skal underskrive nogle papirer. Hvis I bor flere
sammen, så sørg for at hver får et nøglekort til
lejligheden. Pas godt på nøglekortet, da det
koster et gebyr, hvis man mister det. Man kan
få receptionen til at klippe et hul i kortet, så
det kan bæres i en nøglesnor.
Infomøder
Er det første gang du besøger Club La Santa,
anbefaler jeg, at du deltager i rundvisningen
og velkomstmødet som Club La Santa tilbyder
om fredagen efter ankomsten. Det er typisk
hhv. kl. 15.30 og 16.15.
Singleture.dk afholder også et velkomstmøde.
Typisk kl. 18, hvor vi mødes i reception nord.
Tidspunktet kan skifte fra tur til tur, så du vil
få nærmere info, når du modtager programmet senest 1 uge før afrejse. På mødet vil jeg
fortælle om ugens program, om konceptet og
der bliver en kort og uformel præsentationsrunde af deltagerne og evt. instruktør.
Du får udleveret program for ugen, både Club
La Santas og vores eget singleprogram samt
et tomt ugeskema så du selv evt. kan udfylde
ugens dage, hvis du ønsker det. Medbring
Euro i kontanter, hvis du har booket en udflugt
hjemmefra hos undertegnede.
Indkøb, befordring og rabatter
Supermarkedet i Club La Santa har et godt
udvalg af dagligvarer, kød, frisk brød, vin
og frugt. Drikkevand kan købes i forskellige
flaskestørrelser op til fem liter. Man skal regne
med at drikke mere end sædvanligt grundet
varmen og aktivitetsniveau. Supermarkedet
er åbent hver dag fra kl. 8.00 til kl. 20.00 og
man kan betale med Visa. Derudover findes
der et supermarked i La Santa by samt et
større et i byen Tinajo, der ligger ca. 7 km fra
Club La Santa.
Biludlejning foregår i receptionen, hvor biludlejningsfirmaet har sit eget kontor.
Det koster 3-4 Euro hver vej for en taxi til La
Santa by. Hvis vejret ellers er til det, kan man
fint gå dertil om aftenen for at spise. Man må
ikke bruge de lånte cykler om aftenen, blot til
din orientering.
Club La Santa har en sportsbutik med et stort
udvalg i mærkevarer. Ved fremvisning af voucher får du 10% rabat på ikke-nedsatte varer.
Der kan betales med Visa og MasterCard.
Ved pool baren findes et dejligt Wellness center med dampbad, boblebad og et lille bassin
med koldt vand. Du får 10% rabat på entreen
ved fremvisning af voucher. Wellness byder
også på massage og andre skønhedsbehandlinger, men her gælder rabatten ikke.
Du får også 10 % rabat på drinks på diskoteket,
hvis du medbringer din voucher.
Mad og drikke
Har du lyst til at spise sammen med gruppens
øvrige deltagere, findes der muligheder hver
dag. Du kan naturligvis også lave mad selv
nogle aftener i lejligheden.
Du kan bestille morgenbuffet hjemmefra, når
du booker rejsen eller betale direkte til restaurant Atlantico. Man kan også betale sig fra
morgenbuffeten for enkelte dage. Der er tale
om et overdådigt ta’ selvbord med alt hvad
der hører til (incl. rugbrød). Jeg reserverer et
bord til os i restauranten inden for tidsrummet
7.30-10.30. Så kommer du, når det passer ind i
dit morgenprogram.
Bestil ferien allerede i dag. Ring 76 500 400 eller bestil på clublasanta.dk
Be Your Best
Det er ikke en god ide at booke ½ pension, da
vi ofte spiser sammen om aftenen. Vi bruger
Club La Santas egne restauranter og tager
også uden for komplekset.
Lejlighederne på Club La Santa
Der bliver skiftet håndklæder hver dag og
gjort rent i ugens løb, undtagen søndag og
mandag. Idu skal selv vaske op efter dig. Der
er ingen føntørrer i de lejligheder, som jeg har
reserveret.
Der er køkken i alle lejlighederne, hvor du selv
kan lave lidt mad og lave kaffe/te. Der findes
mikroovn, to kogeplader og el-kogekande.
Ingen kaffemaskine.
Safeboks kan lejes via receptionen, det koster
14 Euro og 10 Euro i depositum per uge.
Hvis du har valgt at bo sammen med en
anden fra gruppen og ikke kender vedkommende, anbefaler jeg, at I i fællesskab finder
ud af, hvordan I skal bo i lejligheden: Om I
begge skal dele soveværelset eller om en af jer
skal sove i stuen. Det er en god start på ferien
at tage en snak om dette før der pakkes ud.
Specielt i det tilfælde, hvor den ene ankommer før den anden, hvis I kommer fra hhv.
Billund og Kastrup.
Wifi
Der er mulighed for gratis at koble sig på
trådløst internet en del steder på komplekset,
men endnu ikke i alle lejligheder.
Du behøver ikke at medbringe adapter, der er
altid et eller to stik, der virker. Man skal nogle
gange bruge lidt kræfter i de ældre lejligheder.
Medbring altid en vanddunk og smør dig ind
i solcreme. Kasket er også en god ting, hvis du
er til det og er ude at vandre eller dyrke anden
form for motion. En lille rygsæk kan altid
bruges. Jeg har nogle gymbags, jeg sælger for
30 kr. og en mulepose til 50 kr.
Token
Det er en god ide at tjekke www.clublasanta.
dk og www.singleture.dk. Her får I mange
informationer om Club La Santa og om øen
generelt. Tjek også facebooksiden Club la
Santa Singleture samt Club La Santa Single
Cykeluger.
Hver deltager skal aflevere sit pas i sportsbookingen for at modtage en token. Denne
token giver adgang til at låne sportsrekvisitter
på Club La Santa. Når man afleverer dette lille
mærke, får man eksempelvis en ketsjer eller en
cykel. Når man så afleverer udstyr, får man sin
token retur. Pas godt på denne, da det koster
et gebyr, hvis du mister den.
Tryghed på landevejen og på vulkanerne
Tag en kopi af dit blå sygesikringsbevis og af
policenummer på rejseforsikring, så du altid
har det på dig, når du/vi er ude af komplekset. Gem mine telefonnumre på jeres mobil
+4528143531 (dansk) og +34 620132932
(spansk). Receptionen på Club La Santa kan
kontaktes 24 timer i døgnet, hvis du får brug
for hjælp: + 34 928599999.
Yderligere info
Jeg glæder mig til at møde dig på Club La
Santa – stedet hvor sport og motion er all
inclusive :-)
Med sportslig hilsen
Lone Jakobsen
og Club La Santa
041 & 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015 · Event 2015
Bestil ferien allerede i dag. Ring 76 500 400 eller bestil på clublasanta.dk
Be Your Best