Notat, Jobcenter, BU-temadrøftelse af

Transcription

Notat, Jobcenter, BU-temadrøftelse af
Dato:
15-01-2015
Kontaktperson:
Jesper Bøtker Mortensen
E-mail:
Tlf.nr.:
[email protected]
7996 6613
NOTAT
Vedr., bilag til sagsfremstilling vedr. temadrøftelse af integrationsområdet
Antallet af personer omfattet af Integrationsloven stiger hurtigt i Vejen Kommune.
Stigningen skyldes den generelle udvikling på landsplan, da især asylansøgere og
flygtninge fra Syrien i løbet af 2014 har øget antallet af personer, der kommer til
Danmark.
Fordelingen af flygtninge på kommuneniveau
Antallet af personer med anden oprindelse end dansk, som flytter til Vejen Kommune,
og som kommer direkte fra deres respektive hjemlande, sker via en fordeling, som
fastsættes af Udlændingestyrelsen. Fordelingen på kommuneniveau via Udlændingestyrelsen er beskrevet nærmere i vedlagte bilag.
Fordelingen af nuværende integrationspersoner efter oprindelsesland, alder og bopæl i
Vejen Kommune er vist i tabellerne nedenfor. Tallene er trukket via statistikmodulet i
sagsbehandlingssystemet KMD Workbase og viser den aktuelle fordeling af integrationspersoner med kontaktforløb i Jobcenter Vejen pr. 22.12.2014:
Tabel 1: Aktuelle kontaktforløb i Jobcenter Vejen fordelt på oprindelsesland
Oprindelsesland
Burma - Myanmar
Syrien
Antal personer
1
86
Iran
6
Afghanistan
14
Ikke valgt
5
Libanon
1
Statsløs
11
Malaysia
1
Eritrea
7
I alt
132
1 af 4
Tabel 2: Aktuelle kontaktforløb i Jobcenter Vejen fordelt på alderskategorier
Alder
Antal personer
18-24 år
25
25-29 år
31
30-39 år
40
40-49 år
26
50-59 år
10
I alt
132
Tabel 3: Aktuelle kontaktforløb fordelt på byområder i Vejen Kommune
By
Antal personer
Vejen
98
Rødding
8
Brørup
20
Holsted
6
I alt
132
Antalsforventninger for 2015 og udviklingen de seneste 4 år i Vejen Kommune
Udover personerne, vist i tabellerne ovenfor, skal det holdes for øje, at også personer,
der kommer til Danmark som familiesammenførte, er omfattet af Integrationsprogrammet - de følger senere i løbet af 2015 eller 2016. Der må derfor – oveni i de 135
personer, som er den opjusterede kommunekvote for Vejen Kommune, forventes en
betydelig stigning i antallet af personer under integrationsprogrammet i løbet af 2015
og 2016.
Antal indbyggere i Vejen Kommune med ikke-vestlig oprindelse fremgår af tabellen
nedenfor. Tabellen viser de ikke-vestlige indvandrere, der vil være personer, som omfattes af integrationsprogrammet. I tabellen fremgår antallet af personer, som er indvandret
fra ikke-vestlige lande i løbet af de foregående 4 år. De opgjorte tal er for 4. kvartal for hvert af de
viste år. Tabellen viser også efterkommere, men de vil ikke være omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Tabel 4: Udviklingen i antallet af personer i Vejen Kommune med ikke-vestligt oprindelsesland
Vejen
Ikke-vestlige lande
Indvandrere
Efterkommere
2011K4
2012K4
2013K4
2014K4
1034
296
1078
329
1131
317
1273
350
Kilde: www.dst.dk, tabel: ”FOLK1”: Folketal den 1. i kvartalet efter kommune, køn, alder, civilstand, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab.
2 af 4
Fordelingen af flygtninge på kommuneniveau
Kvoten på 135 flygtninge kan opskrives med indtil 50 % i løbet af 2015. Fordelingen af flygtninge starter hos Udlændingestyrelsen. Når flygtninge får opholdstilladelse, henviser (visiterer) Udlændingestyrelsen dem samtidig til den kommune, hvor de skal bo igennem
integrationsforløbet. Det betyder, at den enkelte flygtning som udgangspunkt bliver i
kommunen i de op til tre år, som integrationsprogrammet varer. Udlændingestyrelsen
fastlægger hvert år kvoter for fordelingen af nyankomne flygtninge mellem kommunerne.
Når flygtninge får opholdstilladelse, henviser Udlændingestyrelsen dem samtidig til den
kommune, hvor de skal bo gennem integrationsforløbet. Det kaldes også for boligplacering. Reglerne om boligplacering skal sikre sammenhæng i det tre-årige integrationsforløb.
Boligplaceringerne sker ud fra kommunekvoter. Kvoterne skal sikre en jævn fordeling
af flygtninge i landet. Princippet er, at kommuner med mange nydanskere modtager
færre flygtninge end kommuner med kun få nydanskere. Enkelte kommuner er som
udgangspunkt ikke forpligtet til at modtage nye flygtninge, fordi der allerede er mange
nydanskere i kommunen.
Finansiering af integrationsområdet
Den kommunale finansiering af integrationsprogrammet sker gennem tre statslige tilskudsmodeller alt efter antallet af personer, som bor i kommunen og de resultater
kommunen opnår med integrationsindsatsen. De tre dele af finansieringen beskrives i
det følgende.
Grundtilskud:
Vejen Kommune modtager månedligt et personafhængigt grundtilskud i de første 3 år
til alle udlændinge (undtagen EU-statsborgere) over 18 år, som er omfattet af Integrationsloven. Grundtilskuddet udgør 2.604 kr. pr måned (2015 P/L-niveau). Grundtilskuddet er beregnet til dækning af sociale merudgifter og til generelle udgifter vedrørende udlændinge. Grundtilskuddet ydes også selvom en udlænding ikke tilbydes en
eller flere dele af integrationsprogrammet.
Faktatal:
Vejen Kommune hjemtog 4.548.000 kr. i grundtilskud i 2014.
Resultattilskud:
Der ydes følgende resultattilskud til personer, der er omfattet af Integrationsloven, når
en borger kommer i arbejde, uddannelse eller/og består en dansk uddannelse. Kommunen kan hjemtage resultattilskud, når en flygtning eller familiesammenført kommer
i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk.
Ordinær beskæftigelse med mindst 6 måneder af mindst 20 timer per uge udløser et
resultattilskud, som udgør 48.440 kr. som et engangsbeløb til kommunen. Resultattilskud for gennemført 6 måneders beskæftigelse udbetales til den kommune, der på det
3 af 4
tidspunkt, hvor den pågældende ansættes første gang i den 6 måneders beskæftigelsesperiode, var ansvarlig for integrationsindsatsen.
Resultattilskud for bestået danskprøve ved forlænget uddannelsestid udbetales til den
kommune, der ved integrationsperiodens udløb var ansvarlig for integrationsindsatsen.
Studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse (min. 6 mdr.) 48.440 kr. (engangsbeløb). Bestået danskprøve (en af danskuddannelsesmodulerne) 36.331 kr. som
et engangsbeløb til kommunen.
Fakta tal:
Vejen har i 2014 hjemtaget følgende resultattilskud:
• Ordinært arbejde: 334.068 kr.
• Ordinære uddannelsesforløb: 524.964 kr.
• Danskuddannelsesmoduler: 572.704 kr.
Rådighedsbeløb til driftsudgifter til betaling af tilbud om aktivering m.m.:
Vejen kommune modtager et rådighedsbeløb pr. år i det første 3 år. Rådighedsbeløb
dækker udgifter til danskuddannelse, vejledning og opkvalificering og støtte til virksomhedspraktik. Vejen Kommune kan modtage rådighedsbeløbet til alle udlændinge
(undtagen EU-statsborgere) over 18 år, som er omfattet af Integrationsloven. Det
kræver, at kommunen har udgifter til danskuddannelse, vejledning og opkvalificering
og støtte til virksomhed.
Rådighedsbeløbet gælder også for selvforsørgere under integrationsloven. Det vil sige
personer, som ikke modtager forsørgelsesydelse, men som deltager i integrationsprogrammet. Kommunen kan hjemtage refusion på 50 pct. af udgifterne til integrationsprogrammer og introduktionsforløb inden for to rådighedsbeløb for henholdsvis personer omfattet af integrationsprogram og introduktionsforløb.
Rådighedsbeløbet udgør: 74.095 kr. pr. år pr. person i målgruppen i regi af Integrationsloven. Til sammenligning yder staten 13.342 kr. pr. år til kontanthjælpsmodtageres
deltagelse i tilbud om aktivering og uddannelsesforløb m.m.
For kommunen er det i sær vigtigt at skabe resultater med integrationsindsatsen, som
giver kommunen ret til at anmode staten om et resultattilskud til en given borger.
4 af 4