Slutrapport fra arbejdsgruppe vedr flexafregning

Slutrapport fra arbejdsgruppen vedrørende implementering af flexafregning
Dok. 14/19086-22
7. marts 2015
xvje/phq/uss
1/20
Indhold
1.
Baggrund ....................................................................................... 3
2.
Resume af anbefalinger ....................................................................
2.1
Indsendelse af måledata ........................................................
2.2
Ændringer i beregningstidspunkter .........................................
2.3
Ny fordelingskurve for skabelonafregnede kunder .....................
2.4
Opstart og overgang til flexafregning ......................................
2.5
Nettoafregningsgruppe 6 og flexafregning ...............................
2.6
Lokal lagringskapacitet i fjernaflæste målere ............................
Konsekvenserne af de ovenfor nævnte anbefalinger ..................
2.7
3.
Indsendelse og videreformidling af måledata....................................... 7
3.1
Anbefalinger fra den tidligere nedsatte arbejdsgruppe ............... 7
3.2
Supplerende anbefalinger ...................................................... 7
4.
Ændringer i regelsættet for flexafregning ............................................ 7
4.1
Estimering af måledata for flexafregnede målepunkter .............. 7
5.
Tidspunkt for balance- og engrosafregning .........................................
5.1
Tidspunkt for aggregeringer ...................................................
5.2
Tidspunkt for fiksering ...........................................................
5.3
Tidspunkt for refiksering ........................................................
6.
Beregning af andelstal ...................................................................... 9
7.
Ny fordelingskurve for skabelonafregnede kunder ............................... 10
7.1
Fordeling af målt skabelonforbrug .......................................... 10
7.2
Fordelingskurvens effekt for engrosafregningen ....................... 11
8.
Opstart og overgang til flexafregning ................................................ 11
8.1
Netvirksomhedernes forventninger ........................................ 11
8.2
Arbejdsgruppens forslag til udrulningsplan .............................. 12
8.3
Opstart af flexafregning ........................................................ 13
8.4
Varsling af overgangen til flexafregning .................................. 13
9.
Nettoafregningsgruppe 6 og flexafregning ......................................... 14
9.1
Nettoafregningsgruppe 6 ...................................................... 14
9.2
Flexafregning af nettoafregningsgruppe 6 ............................... 15
Fortsættelse af nuværende løsning – korrigeret residual ........... 18
9.3
10.
Lokal lagringskapacitet i fjernaflæste målere ...................................... 19
Dok. 14/19086-22
4
4
5
5
5
6
6
6
8
8
8
9
2/20
1.
Baggrund
Denne rapport er udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende flexafregning og
efterfølgende behandlet i Engrosmodellens Teknik- og implementeringsgruppe
samt Dialogforum.
Arbejdsgruppen vedrørende flexafregning er nedsat af Engrosmodellens direktørgruppe med reference til Teknik- og implementeringsgruppen.
Arbejdsgruppens opgaver er beskrevet i kommissorium godkendt på direktørgruppens møde den 21. oktober, 2014.
Af kommissoriet fremgår, at arbejdsgruppen skal fastlægge kriterierne for overgangen til flexafregning ud fra følgende retningslinjer:






Der skal skabes et overblik over netvirksomhedernes planer for at lade
kunderne i netområdet overgå til flexafregning (som forudsættes sker
før ultimo 2020 i bekendtgørelse nr. 1358 fra 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget)
Denne overgang kan ske på forskellige tidspunkter for forskellige grupper af kunder indenfor netområdet. Eventuelle krav til denne gruppering
kan fastlægges
Det skal afklares, på hvilken måde netvirksomhederne skal meddele elmarkedet, når en kunde eller gruppe af kunder er klar til flexafregning.
Det skal afklares, med hvilken varselsperiode denne klarmelding skal
ske
Det skal afklares, hvilke muligheder der skal være af hensyn til DataHub
og elleverandørerne for at indfase og koordinere i forhold til netvirksomhedernes planer og klarmeldinger
Slutkunder overføres til flexafregning, når forudsætningerne ovenfor er
til stede.
Specifikt skal arbejdsgruppen:







Undersøge om regelsættet omkring flexafregning med hensyn til forsendelse, estimering, datahuller etc. kan beskrives mere fyldestgørende
Undersøge om regelsættet omkring flexafregning med hensyn til forsendelse, estimering, datahuller etc. kan skærpes af hensyn til behovet for
rettidig datakvalitet
Sikre, at der bliver klarhed over, hvordan kunder med årsbaseret nettoafregning (gruppe 6) håndteres i forhold til flexafregning
sikre, at elkunderne får løsninger i overensstemmelse med intensionen i
bekendtgørelse nr. 1358 fra 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af
elektricitet i slutforbruget, og således at netvirksomheder fortsat lever
op til at behandle alle lige
Foreslå en model for, hvordan skabelonkunders forbrug periodiseres i
overgangsperioden
Afdække, om der kan dannes løsninger til oftere visning af afregningsgrundlag, for kunder med fjernaflæste målere, der ikke lever op til kravene til lokal lagerkapacitet, således at de nævnte kunder kan blive
flexafregnet.
Færdiggøre arbejdet som beskrevet i kommissoriet for arbejdsgruppen
vedrørende indsendelse af måledata nedsat i maj 2014. Dette vedrører
langt overvejende muligheden af at tilpasse tidspunkterne for dataud-
Dok. 14/19086-22
3/20
veksling med DataHub, således at DataHub-belastningen minimeres,
samtidigt med at serviceniveauet ikke forringes mærkbart, og at omkostningerne ved ændringerne står mål med de fordele, der opnås ved
at gennemføre ændringerne.
Arbejdsgruppen har afholdt i alt fire møder, hvor ovennævnte problemstillinger
er blevet drøftet med henblik på at opstille forslag til løsninger. Disse forslag er
indeholdt i nærværende slutrapport, der kort beskriver resultaterne fra det gennemførte arbejde.
Arbejdsgruppens sammensætning fremgår af bilag 1 til denne rapport.
2.
2.1
Resume af anbefalinger
Indsendelse af måledata
Arbejdsgruppen fastholder anbefalingerne fra den tidligere arbejdsgruppe vedrørende indsendelse af måledata:
1. Måledata fremsendes til DataHub hurtigst muligt efter, at netvirksomhederne har indhentet disse (fremsendelse uden ugrundet ophold)
2. Måledata fremsendes til DataHub alle ugens dage i takt med, at de er
indhentet fra målepunkterne
3. Der stilles herudover ikke konkrete krav til fremsendelsestidspunktet
udover det, som fremgår af forskrifterne
4. DataHub modtager og videreformidler måledata alle ugens dage
5. For timeafregnede målepunkter vil DataHub videresende måledata indenfor 1 time efter modtagelsen (svarer til det nuværende serviceniveau)
6. For flexafregnede målepunkter vil DataHub behandle måledata hurtigst
muligt og som minimum sikre, at måledata modtaget inden kl. 21:00 vil
være videreformidlet til elleverandørerne senest kl. 8:00 den efterfølgende dag (undtagelse fra den generelle 1-times svartidsregel for at sikre en økonomisk fornuftig kapacitetsudnyttelse af DataHub)
7. Netvirksomhederne bør arbejde hen mod en løsning, hvor genfremsendelser af måledata for et målepunkt kun sker, når der er ændringer til
de allerede indsendte data
8. Der etableres opfølgningssystemer på DataHub, som kan vise kvalitetsniveauet i måledataindsendelsen per netområde per afregningstype,
hermed menes såvel en opfølgning på indsendelsestidspunkter som på
kvaliteten i de indsendte data (antal efterfølgende korrektioner)
Herudover anbefaler arbejdsgruppen følgende tilføjelser:
9. De nuværende regler for indsendelse og estimering af måledata for
timeafregnede målepunkter på 3. arbejdsdag efter driftsdøgnet fastholdes
10. For flexafregnede målepunkter skal der være indsendt målte eller estimerede værdier til DataHub senest på 5. arbejdsdag kl. 21:00
11. For minimum 95 % af de flexafregnede målepunkter skal de indsendte
værdier være målte på 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet
12. Senest på 5. arbejdsdag i 3. måned efter driftsmåneden skal alle estimerede værdier så vidt muligt være erstattet af målte værdier.
Dok. 14/19086-22
4/20
2.2
Ændringer i beregningstidspunkter
Arbejdsgruppen foreslår følgende ændringer i relation til aggregeringer og beregninger:
1. Aggregeringer og andre større beregninger på de indsendte måledata
gennemføres om natten baseret på det datagrundlag, som er modtaget
fra netvirksomheder senest kl. 21:00
2. Aktørerne vil fremover modtage aggregeringer på alle ugens dage og
disse udsendes af Datahub til aktørerne senest kl. 8:00
3. Fikseringskørsler gennemføres som hidtil baseret på det måledata
grundlag, der er til rådighed på 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet, dog
flyttes tidspunktet for seneste indsendelse af måledata fra kl. 10:00 til
kl. 21:00.
4. De daglige fikseringsresultater anvendes til fastlæggelse af residualforbruget i et netområde, til beregning af fordelingskurven for målt skabelonforbrug samt til et foreløbigt skøn for balance- og engrosafregning
5. Afregningsgrundlaget for den månedlige balance- og engrosafregning
fastlægges i forbindelse med refiksering, der fremskyndes i forhold til i
dag, således at refiksering gennemføres allerede natten efter 5. arbejdsdag efter månedsskiftet
6. Andelstal for en måned genberegnes altid på 3 arbejdsdag før månedsskiftet for at sikre det bedst mulige afregningsgrundlag.
2.3
Ny fordelingskurve for skabelonafregnede kunder
Arbejdsgruppen foreslår:
1. At den nuværende fordelingskurve, som anvendes til slutafregning af
skabelonkunder samt til fordelingen af målt skabelonforbrug i forbindelse med saldoafregningen, erstattes med en ny fordelingskurve, der tager højde for den trinvise ændring i antallet af skabelonkunder i et netområde i forbindelse med udrulningen af flexafregning.
2. Den nye fordelingskurve er en ”normalisering” af den nuværende fordelingskurve, idet der tages højde for ændringen i andelstal hen over tid.
Fordelingskurven beregnes for den enkelte time som (timens fikserede
residualforbrug)/(månedens sumandelstal).
2.4
Opstart og overgang til flexafregning
Et flertal af medlemmerne i arbejdsgruppen ønsker at fremskynde omlægningen
til flexafregning og ønsker en form for sammenkædning mellem udrulningen af
fjernaflæste målere med udrulningen af flexafregning.
Mindretallet finder ikke, at der er lovmæssigt grundlag herfor og mener at tidspunktet for udrulning af flexafregning er op til den enkelte netvirksomhed.
Arbejdsgruppen er enige om følgende anbefalinger:
1. Der etableres et fælles planlægningsgrundlag for udrulningen baseret på
indmeldelse af forventningerne til udrulningstakt i de enkelte netområder
2. Den konkrete udrulning af flexafregning per målepunkt skal varsles af
netvirksomheden i passende tid overfor elleverandøren via en proces i
DataHub
Dok. 14/19086-22
5/20
3. Arbejdsgruppen har ikke lagt sig fast på en specifik varslingsfrist, men
har bedt Dansk Energi om at tage initiativ til at afdække problemstillingen og baseret herpå at fremkomme med forslag til varslingsfrist
4. Skift til flexafregning for et større antal målepunkter skal ske per den 1.
i måneden
5. Netvirksomheden skal mindst i 1 måned have indsendt timemålinger for
et målepunkt, inden et målepunkt kan overgå til flexafregning
6. Den praktiske implementering af flexafregning startes 3 måneder efter
Engrosmodellens start, således at der ikke gennemføres to meget store
ændringer i elmarkedet samtidigt.
2.5
Nettoafregningsgruppe 6 og flexafregning
Arbejdsgruppen anbefaler:
1. At der findes en løsning, der muliggør flexafregning af nettoafregningsgruppe 6, men erkender, at det ikke har været muligt at opstille en model herfor, som er omkostningsneutral for kunder i denne afregningsgruppe
2. Hvis nettoafregningsgruppe 6 fortsat skal skabelonafregnes, foreslår arbejdsgruppen, at aftagepligten opkøber en energimængde hver time
svarende til VE-installationernes leverance til nettet og videresælger
energien i engrosmarkedet. Alternativt vil der opstå et negativt residualforbrug i en række timer.
Da der i praksis er tale om en lagerudligning af energi, foreslår arbejdsgruppen endvidere, at det er netvirksomhederne, der sælger denne
energi til aftagepligten for så på et andet tidspunkt at købe den samme
energimængde retur via et forøget nettab.
2.6
Lokal lagringskapacitet i fjernaflæste målere
Arbejdsgruppen anbefaler:
1. At der opnås dispensation til netvirksomhederne til at anvende allerede
opsatte målere (der ikke lever op til kravene i Målerdirektivet) til flexafregning, indtil de er teknisk forældede og derfor alligevel skal udskiftes
2. Dansk Energi arbejder videre med at sikre en sådan dispensation.
2.7
Konsekvenserne af de ovenfor nævnte anbefalinger
For at gennemføre arbejdsgruppens anbefalinger har Energinet.dk behov for at
ændre i markedsforskrifterne. Ændringerne vedrører primært forskrifterne D1 –
afregningsmåling, H2 – Skabelonafregning mv. samt H3 – Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold.
Herudover er der behov for at tilpasse BRS-dokumentet, således at dette kommer i overensstemmelse med de ændrede forskrifter.
It-mæssigt vedrører ændringerne for såvel aktørerne som for DataHub primært
ændringer i driftsmønstret (introduktion af 7x24 drift samt ændrede indsendelses- og beregningstidspunkter). Hertil kommer mindre tilpasninger i systemsoftware i relation til beregningen og udsendelsen af fordelingskurven samt evt.
understøttelse af varsling vedrørende skift af afregningsform
Dok. 14/19086-22
6/20
3.
Indsendelse og videreformidling af måledata
3.1
Anbefalinger fra den tidligere nedsatte arbejdsgruppe
Dette punkt er behandlet i den tidligere nedsatte arbejdsgruppe vedrørende
indsendelse af måledata og resultaterne dokumenteret i slutrapporten fra arbejdsgruppen dateret 15.10.2014.
Anbefalingerne fra den tidligere arbejdsgruppe er opsummeret i afsnit 2.1.
3.2
Supplerende anbefalinger
Arbejdsgruppen vedrørende flexafregning har ikke ændret på disse overordnede
anbefalinger, der afspejler en afvejning mellem serviceniveau overfor elleverandører og slutkunder mod omkostningsniveau hos netvirksomheder og DataHub.
Vedrørende seneste indsendelsestidspunkt for timeafregnede målepunkter ønsker arbejdsgruppen at fastholde, at netvirksomhederne skal indsende måledata
(i målt eller estimeret form) senest på 3. arbejdsdag efter driftsdøgnet kl.
10:00. Dette svarer til de nuværende krav og er med til at sikre valide data for
de største kunder senest på dette tidspunkt.
Herudover foreslår arbejdsgruppen, at kravene for indsendelse af måledata for
flexafregnede målepunkter revideres, som det fremgår af afsnit 4.
4.
Ændringer i regelsættet for flexafregning
Arbejdsgruppen har gennemgået regelsættet omkring flexafregning og anbefaler, at der foretages en opstramning i forhold til de nuværende regler i Forskrift
D1.
4.1
Estimering af måledata for flexafregnede målepunkter
Med den nuværende model for indmeldelse af måledata for flexafregnede målepunkter risikerer de balanceansvarlige og elleverandørerne, at stå med et ufuldstændigt datagrundlag for flexafregnede målepunkter indtil 5. arbejdsdag i anden måned efter driftsmåneden. Arbejdsgruppen ser ikke dette som hensigtsmæssigt, idet såvel balanceafregning, engrosafregning som slutafregning af
kunderne tilsvarende vil blive gennemført på et ufuldstændigt grundlag.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at netvirksomhederne kan have svært ved
at sikre, at der hurtigt foreligger målte værdier for alle flexafregnede målepunkter. For alligevel at sikre et mere fuldstændigt datagrundlag anbefaler arbejdsgruppen, at netvirksomheden senest på 5. arbejdsdag kl. 21:00 indsender måledata til DataHub for alle flexafregnede målepunkter og at der i tilfælde af
manglende værdier indsendes estimerede værdier, indtil der foreligger målinger.
Denne metode svarer til kravene for timeafregnede målepunkter, der dog allerede skal være fuldstændige på 3. arbejdsdag efter driftsdøgnet kl. 10:00.
Endelige målte værdier for flexafregnede målepunkter forventes allersenest at
være indsendt til DataHub 5. arbejdsdag i 3. måned efter driftsdøgnet.
Arbejdsgruppen ser gerne, at der opstilles konkrete krav til hvor stor en andel af
måledata, der må være estimeret såvel totalt som på det enkelte målepunkt. Et
krav om, at et målepunkts timeværdier maksimalt må være estimerede i f.eks.
3 måneder, bør således overvejes indført i forbindelse med udarbejdelsen af de
konkrete forskrifter.
Dok. 14/19086-22
7/20
Arbejdsgruppen ønsker at fastholde, at der på 5. arbejdsdag kl. 21:00 skal være
indsendt målte værdier for mindst 95 % af de flexafregnede målepunkter. Dette
svarer til kravet i de nuværende forskrifter.
I nedenstående tabel ses netvirksomhederne nuværende forventninger til indsendelse af måledata for flexafregnede målepunkter. Tallene er baseret på en
spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført af arbejdsgruppen. Næsten alle
netvirksomheder har svaret på spørgeskemaet.
Flexdata indsendt -mængder
Inden
for 6
timer
Pct.
-
Inden
for 12
timer
-
Inden
for 20
timer
48,6%
Inden
for 36
timer
Inden
for 2
døgn
82,6%
96,8%
Inden
for 3
døgn
98,6%
Inden
for 5
døgn
99,3%
Som det ses, forventes næsten alle data at være indsendt efter 5 døgn og at
netvirksomhederne dermed kun skal estimere relativt få måleværdier for at opnå et fuldstændigt datagrundlag.
5.
Tidspunkt for balance- og engrosafregning
Arbejdsgruppen har drøftet mulighederne for at ændre på de nuværende regler
for balance og engrosafregning.
Formålet hermed er at sikre det bedst mulige grundlag for balance- og engrosafregningen. Samtidig tages der højde for de nye indsendelsesfrister for
måledata samt et ønske fra Energinet.dk om at flytte driftsafviklingen af de store beregningskørsler til natten, hvor belastningen på DataHub er lavere.
Arbejdsgruppen er nået frem til følgende anbefalinger:
5.1
Tidspunkt for aggregeringer
I den nuværende model foretages der på arbejdsdage indtil fikseringstidspunktet
en aggregering af de måledata, der for timeafregnede målepunkter er indsendt
kl. 10:00. Disse aggregeringer videreformidles til aktørerne og anvendes primært af de balanceansvarlige til prognoseformål.
Arbejdsgruppen anbefaler, at disse aggregeringer, der fremover også vil omfatte
flexafregnede målepunkter, i den nye model beregnes hver nat baseret på de
måledata, der er indsendt inden kl. 21:00. Aggregeringerne vil blive sendt til
aktørerne senest kl. 8:00 den efterfølgende dag. Aggregeringerne foretages,
indtil der fikseres for driftsdøgnet (efter samme principper som i dag). Ændringen betyder, at aggregeringerne i de fleste tilfælde vil være tidligere til rådighed
end det er tilfældet i dag, idet der aggregeres på alle dage.
5.2
Tidspunkt for fiksering
I den nuværende model foretages fiksering på 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet
kl. 10:00. Herved sikres det, at timeafregnede målepunkter indgår med et så
fuldstændigt datagrundlag som muligt. Resultatet af fikseringen udsendes til
aktørerne midt på dagen.
Dok. 14/19086-22
8/20
Med de reviderede regler for indsendelse af måledata foreslår arbejdsgruppen,
at fiksering foretages natten efter den 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet på det
datagrundlag, der er modtaget i DataHub kl. 21:00. Herved kan fikseringen tage
højde for såvel timeafregnede som flexafregnede måledata, der på dette tidspunkt er enten målt eller estimeret for samtlige målepunkter.
Arbejdsgruppen foreslår herudover, at fikseringen alene anvendes til fastlæggelse af residualforbruget per netområde.
I den nuværende model anvendes fikseringen også til balance- og engrosafregning. Arbejdsgruppen foreslår, at dette afregningsgrundlag først beregnes ved
den 1. refiksering (se nedenfor) og at beregningerne i forbindelse med fiksering
dermed kun kan anvendes som et foreløbigt skøn for balance- og engrosafregning for det pågældende døgn.
5.3
Tidspunkt for refiksering
I den nuværende model gennemføres refiksering medio 4. måned efter driftsmåneden. Refikseringen anvendes til den endelige balanceafregning og til korrektion af engrosafregningen.
Arbejdsgruppen foreslår, at refiksering fremover foretages allerede natten efter
5. arbejdsdag i måneden efter driftsmåneden og at refikseringen anvendes som
grundlag for den månedlige balance- og engrosafregning.
Herved opnås, at afregningsgrundlaget ved månedsskiftet bliver af en højere
kvalitet end det nuværende grundlag, som er baseret på en opsummering af
fikseringsresultaterne for de enkelte døgn i driftsmåneden.
Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at refikseringen gentages på samme tidspunkt i de to efterfølgende måneder, således at den sidst gennemførte refiksering er meget tæt på retvisende for det sidste kvartal og dermed vil være meget
tæt på det grundlag, som elleverandøren forventes at anvende til kvartalsafregning af slutkunden.
Refikseringen af den ældste af de tre måneder forventes kvalitetsmæssigt at
være stort set på niveau med den nuværende refiksering, der gennemføres ca. 1
måned senere (3,5 måned efter en driftsmåned). Refikseringen af den ældste af
de tre måneder i den nye refiksering bliver derfor fremover samtidig grundlaget
for den endelige balanceafregning for denne måned. Kvalitetskravene til den
endelige refiksering vil svare til de krav, der er gældende i dag.
Såfremt en refiksering for alle tre måneder af kapacitetsmæssige årsager ikke
kan gennemføres på en enkelt nat, vil refikseringen for de to ældste af de tre
måneder blive gennemført nætterne forinden 5. arbejdsdag i måneden. Dette
burde ikke have en reel kvalitetsmæssig betydning for resultaterne.
6.
Beregning af andelstal
Arbejdsgruppen anbefaler, at andelstal for den kommende måned altid genberegnes og fremsendes til aktørerne 3 arbejdsdage før månedsskiftet. Dette sikrer, at andelstallene for en måned bedst muligt afspejler skift i leverandørforhold
og afregningsform.
Dok. 14/19086-22
9/20
7.
7.1
Ny fordelingskurve for skabelonafregnede kunder
Fordeling af målt skabelonforbrug
I den nuværende afregningsmodel anvendes det fikserede residualforbrug i et
netområde til at fordele forbruget per time for en skabelonkunde, når der foreligger et målt forbrug for den pågældende kunde for en given periode.
Dette har betydning for slutafregning af skabelonkunderne og tilsvarende i forbindelse med saldoafregning i DataHub.
I forbindelse med overgangen til flexafregning for et større antal målepunkter i
et netområde vil den nuværende metode betyde, at forbrugsfordelingen for de
tilbageværende skabelonkunder bliver fejlagtig. Residualforbruget i netområdet
vil falde markant ved overgangen til flexafregning. For de tilbageværende skabelonkunders forbrug betyder dette, at en stor del af deres forbrug fejlagtigt vil
blive henført til perioden før dette skifte.
For at korrigere denne fejl anbefaler arbejdsgruppen, at der i forbindelse med
fikseringen udregnes en ny fordelingskurve per netområde, som skal anvendes
til slutafregning af kunderne og til saldoafregning. Den nye fordelingskurve erstatter den nuværende fordelingskurve, der som nævnt ovenfor er det fikserede
residual forbrug per time.
Den nye fordelingskurve er en ”normalisering” af den nuværende fordelingskurve, idet der tages højde for ændringen i andelstal hen over tid. Fordelingskurven
beregnes for den enkelte time som (timens fikserede residualforbrug)/(månedens sumandelstal) og udsendes løbende fra DataHub til aktørerne,
således at den kan anvendes til slutafregning af skabelonkunder.
I nedenstående figur er konsekvensen af den reviderede metode illustreret.
Den blå kurve viser residualkurven på månedsbasis, hvis ingen af de skabelonafregnede kunder overføres til flexafregning. Den røde kurve viser fordelingskurven ved overgang til flexafregning, såfremt der ikke ændres i de nuværende
principper. Endelig viser den grønne kurve den fordelingskurve, der opnås med
den nye beregningsmetode.
Som det ses afspejler den reviderede fordelingskurve ganske godt forbrugsfordelingen henover året for de tilbageværende skabelonkunder også efter skiftet
til flexafregning på en stor mængde målepunkter (første gruppe skifter den 1.5
og anden gruppe skifter den 1.8)
Dok. 14/19086-22
10/20
7.2
Fordelingskurvens effekt for engrosafregningen
Den månedlige engrosafregning for skabelonkunder foretages på basis af månedens andelstal per tarif gange det refikserede residualforbrug. Hermed sikres
det, at netvirksomheden løbende modtager den korrekte afregning i forhold til
det refikserede residualforbrug. Ved saldoafregningen korrigeres evt. unøjagtigheder, idet de estimerede forbrug erstattes med målte værdier, der fordeles
periodemæssigt i henhold til den ovenfor nævnte fordelingskurve. Ved slutafregning af kunderne anvender elleverandøren tilsvarende den ovenfor nævnte
fordelingskurve til fordeling af det målte forbrug, der herefter tarifferes efter
netvirksomhedens tarifmodel.
8.
8.1
Opstart og overgang til flexafregning
Netvirksomhedernes forventninger
Gennem spørgeskemaundersøgelsen har arbejdsgruppen indhentet information
om netvirksomhedernes forventninger til udrulning af fjernaflæste målere og
den efterfølgende overgang til flexafregning. Forventningerne fremgår af nedenstående figur:
Dok. 14/19086-22
11/20
Af figuren ses det, at udrulningen af fjernaflæste målere allerede nu dækker tæt
på 2 mio. målepunkter og at den resterende udrulning forventes gennemført
nogenlunde jævnt henover de kommende 4 - 5 år, således at alle landets målepunkter vil være fjernaflæst i 2020.
Udrulning af flexafregning forventes igangsat i 2016, hvor de første ca. 1 mio.
målepunkter vil være omfattet. Udrulningen vil herefter i store træk følge udrulningen af fjernaflæste målere.
Forskellen mellem antal fjernaflæste og antal flexafregnede målepunkter på ca.
1 mio. målepunkter indtil 2020 er udtryk for, at enkelte netvirksomheder er
tilbageholdende med udrulningen af flexafregning, idet de ikke ser en samlet
positiv business case for overgangen til flexafregning. Dette betyder, at udrulningen først vil blive gennemført, når en sådan positiv business case opstår eller
senest i 2020, hvor flexafregning er et krav.
8.2
Arbejdsgruppens forslag til udrulningsplan
Et flertal i arbejdsgruppen ser gerne, at udrulningen af flexafregning gennemføres lidt hurtigere end de indmeldte forventninger, idet flexafregning set fra elleverandørernes og kundernes synspunkt giver en mere retvisende afregning i
forhold til den nuværende skabelonafregning.
Omvendt er der forståelse for, at udrulning af de resterende fjernaflæste målere
tager tid og at overgangen til flexafregning indebærer en del investeringer også
for netvirksomheder, der allerede har udrullet fjernaflæste målere. Sidstnævnte
primært til etablering af sikre hjemtagningssystemer og it-løsningerne til håndtering af de meget store mængder måledata herunder automatisering af hjemtagelsesprocessen og estimering af evt. manglende måleværdier.
Arbejdsgruppen er på denne baggrund ikke nået frem til enighed om en fremskyndelse af udrulningen af flexafregning.
Energistyrelsen har efterfølgende lovet at tydeliggøre fortolkningen af § 8 i bekendtgørelse nr 1358 ”Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af
elektricitet i slutforbruget”, som omhandler netvirksomhedernes forpligtelser i
forhold til fjernaflæste målere og som dermed er afgørende for, hvordan regler-
Dok. 14/19086-22
12/20
ne vedrørende introduktionen af flexafregning skal fortolkes. Indtil denne afklaring foreligger, har arbejdsgruppen valgt at tolke bekendtgørelsen således, at
overgangen til flexafregning er frivillig for netvirksomhederne indtil 2020.
8.3
Opstart af flexafregning
Et sammenfald mellem opstarten af Engrosmodellen og introduktionen af flexafregning bør efter arbejdsgruppens opfattelse undgås, idet opstarten af Engrosmodellen i sig selv indebærer store udfordringer for hele el-markedet.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at udrulningen af flexafregning udskydes med
3 måneder i forhold til Engrosmodellens startdato, således at opstarten kan foregå i et stabilt driftsmiljø.
For at understøtte en sikker opstart af flexafregning anbefaler arbejdsgruppen,
at netvirksomhederne inden overgang til flexafregning begynder at indsende
timemålinger til DataHub for de skabelonafregnede målepunkter, der planlægges
overført til flexafregning, så snart dette er muligt. Dette vil typisk være tilfældet
i forbindelse med opsætningen af fjernaflæste målere og indsendelse skal indledes senest 1 måned før overgang til flexafregning på det enkelte målepunkt.
Formålet hermed er at sikre, at hjemtagning og indsendelse af måledata til DataHub er af tilstrækkelig kvalitet inden skift til flexafregning.
Tilsvarende anbefales det, at elleverandørerne skal åbne op for modtagelse af
disse timedata og dermed også er klar, når skiftet af afregningsform gennemføres.
Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at skift af afregningsform til flexafregning
for et større antal målepunkter altid gennemføres per den 1. i en måned dels af
hensyn til administration af afregning m.v. dels for at sikre, at andelstallene, der
beregnes ved månedens start, er nogenlunde retvisende for hele måneden.
8.4
Varsling af overgangen til flexafregning
Elleverandørerne har behov for at kunne planlægge udvidelsen af kapaciteten i
egne it-systemer i takt med udrulningen af flexafregning. Herudover er der behov for en konkret varsling af skiftet til flexafregning på det enkelte målepunkt.
For at imødekomme det første behov foreslår arbejdsgruppen, at der etableres
en overordnet plan for udrulningen af flexafregning, hvor netvirksomhederne
løbende indmelder forventninger til udrulningen per måned eller kvartal for den
kommende 12 måneders periode. Denne plan skal være tilgængelig for alle elleverandører.
Vedrørende den konkrete varsling på det enkelte målepunkt er der behov for, at
elleverandøren informeres om ændringen i afregningsform via en DataHub forretningsproces, i rimelig tid før ændringen gennemføres. Ændringen kan medføre ændringer i den betaling elleverandøren skal erlægge for netvirksomhedens
ydelser, hvilket indirekte kan betyde, at elleverandøren har behov for at varsle
slutkunden om en sådan ændring.
Herudover er det vigtigt for elleverandøren, at denne informeres tidsnok til at
kunne tilbyde kunderne evt. produkter, som forudsætter flexafregning.
Arbejdsgruppen har endnu ikke lagt sig fast på en konkret anbefaling vedrørende længden af det varsel, som netvirksomheden skal give elleverandøren i forbindelse med skift af afregningsform for det enkelte målepunkt.
Dok. 14/19086-22
13/20
I en spørgeskemaundersøgelse gennemført af arbejdsgruppen har de fleste elleverandører tilkendegivet, at et varsel på mindst 3 måneder er ønskværdigt.
Hvorvidt dette gælder det enkelte målepunkt eller mere skal ses som et generelt
varsel vedrørende større omlægninger i afregningsform, kan desværre ikke aflæses af svarene.
Af hensyn til en sikker overgang til flexafregning og for at give elleverandøren
mulighed for at orientere kunden om de nye muligheder, som flexafregning indebærer, bør varsling på det enkelte målepunkt dog næppe være under 1 måned.
Teknisk set, er der i DataHub behov for, at et skift til flexafregning indmeldes
senest 5 arbejdsdage før skiftet finder sted. Dette for at sikre, at beregningen af
andelstal bliver så retvisende som muligt.
Dansk Energi har påtaget sig opgaven med at undersøge sagen nøjere og på
baggrund heraf fremlægge forslag til varslingsbetingelser herunder primært
varslingslængde.
9.
9.1
Nettoafregningsgruppe 6 og flexafregning
Nettoafregningsgruppe 6
Nettoafregningsgruppe 6 omfatter ca. 83.000 mindre VE-anlæg, hvoraf størstedelen er mindre solcelleanlæg. Afregningsgruppen afregnes efter et såkaldt årsnettoficeringsprincip, hvilket betyder, at afregning foretages en gang årligt baseret på nettoudvekslingen med net. I praksis betyder denne afregningsform, at
nettet kan anvendes til lagring af produceret energi, som efterfølgende kan hentes retur til samme pris, så længe dette sker indenfor et afregningsår.
Afregningsformen for disse kunder kan kun være skabelonafregning, idet nettoforbruget alternativt nettoproduktionen kun kan opgøres en gang årligt og derefter fordeles på året i henhold til fordelingskurven for skabelonafregnede målepunkter. Hermed udelukkes de 83.000 målepunkter fra at indgå i flexafregning
og mister dermed mulighederne for at opnå de økonomiske fordele, som en aktiv styring af energiforbruget på timebasis kan udløse.
Den nuværende håndtering af afregningsgruppen indebærer herudover en anden
udfordring. Den energimængde, som afregningsgruppen leverer til nettet på
timebasis, indregnes i dag ikke i den samlede produktion i netområdet, men
medvirker til kunstigt at reducere residualforbruget. Denne reduktion modsvares
dog tilsvarende af et øget residualforbrug i de timer, hvor forbrugerne i afregningsgruppen henter overskudsproduktionen retur i form af et nettotræk af
energi fra nettet.
I den nuværende situation, hvor der er et forholdsmæssigt stort skabelonforbrug, indebærer dette kun en unøjagtighed i fordelingen af skabelonforbruget,
men i en fremtidig situation, hvor skabelonafregning i praksis kun vil omfatte
nettoafregningsgruppe 6 og nettabet, vil konsekvensen blive, at der i et stort
timer antal timer primært i sommerhalvåret vil opstå et negativt residualforbrug,
idet nettoleverancen til net fra VE-anlæggene er større end nettabet.
Dette er illustreret nedenfor i et eksempel, der er baseret på data fra 1.500 nettoafregningsgruppe 6 målepunkter, som arbejdsgruppen har modtaget fra SEAS-
Dok. 14/19086-22
14/20
NVE. I eksemplet er data for de 1.500 målepunkter skaleret med en faktor 7,5
for bedre at afspejle det reelle antal nettoafregnede målepunkter i netområdet.
Et negativt residualforbrug kan ikke umiddelbart håndteres i den nuværende
afregningsløsning, hvorfor det er nødvendigt at finde en løsning på denne udfordring, inden flexafregning kan udrulles i stor stil.
9.2
Flexafregning af nettoafregningsgruppe 6
Arbejdsgruppen ser helst, at kunderne i nettoafregningsgruppe 6 flexafregnes på
linje med andre småkunder. Dette vil muliggøre, at kunderne på linje med andre
kunder får mulighed for at optimere energiforbruget i forhold til markedsprisen
på el i den enkelte time. Samtidig vil en sådan model indebære, at VEleverancen til net skal sælges til aftagepligten og dermed vil indgå i netområdets
samlede produktion. Hermed løses problemet med det negative residualforbrug.
I forbindelse med Engrosmodellens indførelse vil timedata for forbrug fra net
(M3) og leverance til net (M2) blive tilgængelige på DataHub for nettoafregningsgruppe 6. Dette er nødvendigt for at understøtte netvirksomhedernes nye
tarifmodel, der beregner nettarif baseret på M3-målingen. De nødvendige måledata for at gennemføre flexafregning er således til stede.
Udfordringen i at indføre flexafregning ligger i det forhold, at alt tyder på, at
kunderne vil blive pålagt en merbetaling i forhold til den nuværende situation.
Arbejdsgruppen har analyseret på dette gennem anvendelse af data fra de
1.500 målepunkter nævnt ovenfor.
Hvis det forudsættes, at kunderne sælger og køber energien til spotpris på
timebasis, viser analysen, at dette vil betyde en besparelse på ca. 250 kr per
kunde, men disse forudsætninger er ikke realistiske, idet det må forventes, at
elleverandørens salgspris på el er højere end spotprisen og at der herudover
skal tillægges moms på købet. I relation til kundens salg til aftagepligten vil der
ikke tilsvarende kunne tillægges moms, idet der her er tale om salg fra en privatperson.
Konsekvensen af ovenstående er, at den ovenfor nævnte fordel ændres til en
årlig merbetaling på 200 – 500 kr. hvis elleverandøren tager et dækningsbidrag
Dok. 14/19086-22
15/20
på spotprisen på 10% og 450 - 750 kr, såfremt dækningsbidraget på spotprisen
er 30%.
I figuren nedenfor er merbetalingen vist for de 1.500 kunder, der indgår i analysen med det første forudsætningssæt, nemlig et DB på 10%.
Som det ses af figuren er der enkelte kunder, der vil få en større merbetaling
end gennemsnittet og tilsvarende enkelte kunder, der vil opnå en mindre besparelse ved overgang til flexafregning.
Til yderligere illustration af problemstillingen er der nedenfor vist et eksempel på
en kunde, der på årsbasis i 2014 får 5.865 kWh leveret fra nettet og leverer
4.288 kWh til nettet. Nettoforbruget på årsbasis er dermed 1.576 kWh.
I eksemplet er der anvendt en købspris fra elleverandøren, der svarer til spotpris
+ et dækningsbidrag på 10 %.
Tilsvarende er der anvendt en salgspris til aftagepligten svarende til spotpris.
I den nuværende model afregnes de 1.576 kWh til en gennemsnitspris på 27,2
øre per kWh. Den samlede elregning bliver dermed inkl. moms på 536 kr.
Nuværende model
Køb
Moms
El-regning
Pris/kWh
kWh
1.576
Pris
429
107
536
0,272
I den alternative model (se nedenfor), hvor der afregnes baseret på henholdsvis
køb fra net og leverance til net bliver elregningen inkl. moms på 847 kr. Altså en
merbetaling på 311 kr. på årsbasis.
Dok. 14/19086-22
16/20
Forskellen skyldes langt overvejende en øget momsbetaling (283 kr.), idet det
relativt lave dækningsbidrag på 10% ikke får den store betydning ( kun 28 kr.).
Ny model 1
Køb
Moms
Køb total
Salg
El-regning
Pris/kWh
kWh
5.865
Pris
1.560
390
1.950
4.288
1.103
0,266
0,257
847
Øges dækningsbidraget til elleverandøren til 30 % stiger kundens merbetaling til
567 kr. Heraf udgør øget moms 334 kr., mens de resterende 233 kr. skyldes det
højere dækningsbidrag.
Forskellen i den gennemsnitlige købspris per kWh i de to eksempler afspejler to
forskellige forbrugsprofiler. I den nuværende model fordeles forbruget efter den
generelle skabelon, mens det i den nye model er fordelt efter det reelle forbrugstidspunkt.
Når købsprisen per kWh i gennemsnit er højere med den nuværende model,
skyldes dette, at en større del af forbruget kunstigt placeres i dagtiden, hvor
spotprisen typisk er på sit højeste. Effekten af den højere dagspris ses også i
den gennemsnitlige salgspris, der kun er ca. 3,5 % lavere end købsprisen og
dermed ikke fuldt afspejler dækningsbidraget på de 10 %.
Arbejdsgruppen har udover ovenstående model også set på en løsning, hvor der
nettoficeres på timebasis, dvs. at der i den enkelte time beregnes et nettotræk
fra nettet. Anvendes en sådan model vil merbetalingen reduceres med ca. 200
kr. i gennemsnit, men der vil fortsat blive tale om en merbetaling for kunden.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at en ændring til flexafregning for nettoafregningsgruppe 6 næppe umiddelbart er realistisk på dette grundlag, men vil
samtidig påpege, at konsekvensen heraf er, at skabelonafregning vil skulle bevares helt indtil 2032, hvor den nuværende ordning for nettoafregningsgruppe 6
udløber.
Udover kundens manglende mulighed for at drage fordel af prisvariationen over
døgnets timer, indebærer en fastholdelse af skabelonafregning øgede administrative omkostninger for aktørerne.
Fastholdelsen af skabelonafregning mindsker aktørernes og Energinet.dk’s mulighed for at effektivisere afregningsmodellerne. At fortsætte med skabelonafregne en mindre kundegruppe til trods for, at der findes konkrete timemålte
forbrug/leverancer til net, forekommer herudover ikke at være hensigtsmæssig
på længere sigt.
Udover kundens manglende mulighed for at drage fordel af prisvariationen over
døgnets timer, indebærer en fastholdelse af skabelonafregning øgede administrative omkostninger for aktørerne.
Dok. 14/19086-22
17/20
Fastholdelsen af skabelonafregning mindsker aktørernes og Energinet.dk’s mulighed for at effektivisere afregningsmodellerne. Skabelonafregningen af en mindre kundegruppe til trods for, at der findes konkrete timemålte forbrug/leverancer til net, forekommer herudover ikke at være hensigtsmæssig på
længere sigt.
9.3
Fortsættelse af nuværende løsning – korrigeret residual
Som nævnt ovenfor er den nuværende metode til beregning af residualforbruget
ikke længere realistisk, når hovedparten af kunderne i et netområde flexafregnes, idet residualforbruget i en række timer bliver negativt.
For at sikre en korrekt beregning af residualforbruget er det nødvendigt, at leverancen til net fra nettoafregningsgruppe 6 fremover kommer til at indgå i den
samlede produktion i netområdet og dermed i balancemarkedet.
Dette betyder, at aftagepligten time for time skal opkøbe den samlede leverance
til net fra nettoafregningsgruppe 6 og sælge denne energimængde i engrosmarkedet.
Udfordringen er, at afregningen af dette køb ikke kan henføres til den enkelte
nettoafregningsgruppe 6 kunde, idet kunden ikke sælger energien, men blot
midlertidigt lagrer energien i nettet.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at afregningen foregår til netvirksomheden,
som dermed varetager lagerfunktionen. Den øgede indtægt for netvirksomhederne, som er konsekvensen af dette salg af energi til aftagepligten, vil blive
modsvaret af en tilsvarende udgift, når nettoafregningsgruppe 6 kunderne henter energien retur, idet nettabet vil blive øget med den mængde ”lagrede” energi, som kunderne henter retur.
Netvirksomhederne kommer således til at sælge den samlede leverance til net til
spotpris time for time og kommer til at købe præcis den samme energimængde
tilbage fordelt som skabelonforbrug til den pris, de kan aftale med deres nettabsleverandør.
Arbejdsgruppen har på nuværende tidspunkt ikke analyseret den økonomiske
konsekvens af denne løsning for netvirksomhederne, men dette er muligt løbende, idet alle relevante energimængder og tilhørende timepriser vil være tilgængelige.
Figuren nedenfor viser effekten af den nye løsning. Som det ses undgås det
negative residualforbrug. Af figuren fremgår det samtidigt, at nettabet med den
nye løsning øges i de timer, hvor nettoafregningsgruppe 6 kunderne henter
energi tilbage fra nettet.
Dok. 14/19086-22
18/20
Det skal bemærkes, at nettabskurven sandsynligvis i praksis har et lidt anden
profil, idet den anvendte profil afspejler den nuværende residual i netområdet.
Dette har dog ingen betydning for illustrationen i figuren, da betragtninger her
er relative i forhold til den konkrete nettabskurve.
10. Lokal lagringskapacitet i fjernaflæste målere
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en stor del af de allerede udrullede fjernaflæste målere generelt lever op til kravene omkring lokal lagringskapacitet, men
at der også findes et meget stort antal målere, der ikke har den fornødne lagerkapacitet.
Disse målere er typisk af lidt ældre dato, men fungerer fortsat udmærket i relation til såvel timebaseret måling som indhentning af måledata til netvirksomheden. En udskiftning af disse målere inden overgangen til flexafregning vil indebære en ret betydelig investering for en række netvirksomheder og vil utvivlsomt dermed forsinke udrulningstakten for flexafregning.
Arbejdsgruppen ser derfor helst, at der findes en løsning, som kan dispensere
for kravet om lokal lagerkapacitet for allerede opsatte fjernaflæste målere. Den
optimale løsning er en dispensation, der tillader anvendelse af disse målere til
flexafregning, indtil målerne skal udskiftes som følge af almindelig forældelse
eller alternativt, at de kan anvendes til flexafregning i en længere årrække.
Dansk Energi har påtaget sig opgaven med at sikre, at en sådan dispensation så
vidt muligt opnås.
Dok. 14/19086-22
19/20
Bilag 1- Deltagere i arbejdsgruppen
Henrik Hornum
Dansk Energi
Søren Holme
DONG Energy
Tina Lykke Skafsgaard Hentze/
Energi Danmark
Thomas Bech Pedersen
Annemette Carlsen
Energi Fyn
John Pedersen
Energi Midt
Agner Svendsen
Energi Nord
Jens Poulin
Modstrøm
Frank Bengtson
Nettopower
Henrik Bach Pedersen,
OK
Ida Joel
Scanenergi
Camilla Præstiin Jensen
SE
Flemming Silius Nielsen
SEAS-NVE
Verner Jensen
Energinet.dk
Preben Høj Larsen
Energinet.dk
Ulrik Stougaard Kiil
Energinet.dk
Mogens Juul Sass-Petersen
Energinet.dk
Mette Nymark Hansen
Energinet.dk
Dok. 14/19086-22
20/20