Louise Lykke Storgaard, demensnøgleperson - Demens

Transcription

Louise Lykke Storgaard, demensnøgleperson - Demens
18-09-2015
Demensnøgleperson
Louise Storgaard
Århus kommune
 Hvordan
adskiller de oplysninger jeg får ved
at bruge Qol-Ad fra andre besøg/sceeninger?
 Vil
det kræve ekstra tid ?
 Hvordan
takler jeg de oplysninger der
kommer frem ?
 Har
jeg den rette viden for at kunne opspore
depression og mistrivsel og handle herpå?
1
18-09-2015
 Test/spørgsmål
vedr. hvordan du har det i din
dagligdag.
 Samarbejde
med socialstyrelsen, som er en
del af et projekt i Århus kommune.
 Udlevering
af information fra Socialstyrelsen.
 Samtale
omkring oplysninger til samarbejdet
fremover.
Inge 84 år.
 Har lige fået stillet en vaskulær demens
diagnose.
 Bor alene.
 Får støtte i dagligdagen af datter.
 Går til flere forskellige aktiviteter i løbet af
ugen.
 Har det godt og er tilfreds med sit liv.
 Er klar over at hun har demens, men klarer sig
på rutiner og vaner.
 Ingen tydelige tegn på depression eller
mistrivsel.

2
18-09-2015
 Scorer
3 eller 4 til alle spørgsmålene
 Spørgsmål
vedr.
selvmordstanker/selvmordadfærd
 Har du inden for de sidste 3 mdr. haft svært
ved at finde mening med livet? JA
 Har du inden for de sidste 3 måneder haft
selvmordstanker? JA
 Udgangpunkt for en samtale omkring
selvmordstanker.
 Kontakt
til pårørende.
 Kontakt
til egen læge – henvisning til
Geronto psykiatrisk afdeling.
 Generelt
et tillidsfuldt samarbejde med
borger og pårørende.
 Støtte
til aktiviteter og samvær med andre.
3
18-09-2015
 Lisa
77 år.
 Lewi body demens.
 Depression, i medicinsk behandling.
 Meget bekrymret for fremtiden.
 Godt netværk med 2 døtre som hjælper
hende meget i dagligdagen.
 Tilhørsforhold til kirken.
 Gode relationer til naboer og venner.
 Hjemmepleje til praktisk daglig hjælp.
 Forhold
til familie – føler sig meget ensom,
når hun er sammen med familien og andet
netværk. Føler ikke at de ”mærker” hende.
 Forhold til venner - meget overfladisk.
 Evne til at udføre praktiske opgaver i
hjemmet. Dårligt
 Tilværelse som helhed – dårligt.
 Svært ved at finde mening med livet - ja
 Selvmordstanker – ja
4
18-09-2015

Ensom i sociale sammenhænge.

Der er ikke længere brug for mig.

Møder overbærenhed i stedet for interesse.

Jeg føler mig tilovers.

Jeg har ingen værdi.
 Kontakt
til egen læge/ demensklinik vedr.
sikre den rigtige medicinske behandling.
 Tæt
kontakt hvor vi taler om alle de ting,
der er svært for hende at tale med andre
om.
5
18-09-2015
 Scorer
generelt lavere end personen med
demens
 Hukommelse
 Humør
 Forhold
til venner
 Evne til at udføre praktiske opgaver i
hjemmet
 Mand
68 år
 Alzheimers demens
 Bor sammen med hustru.
 2 børn, svigerbørn og børnebørn
 Har tidligere levet et meget aktivt liv
6
18-09-2015
 Mand
med alzheimers demens ingen tegn på
mistrivsel eller depression
 Ægtefælle
bryder helt sammen, da hun skal
udfylde skemaet som pårørende omkring
livskvalitet for hendes ægtefælle.
 Henvisning
til egen læge vedr. mulig
depression ved ægtefælle.
 Kontakt
til psykolog samt pårørendegruppe.
 Borger
opstart dagscenter for aflastning af
ægtefælle.
7
18-09-2015

De fleste borgere tager godt imod skemaet og vil
gerne svare på spørgsmålene.

Sidder ved siden af borgeren og de læser med på
skemaet.

Lader dem snakke om det der fylder.

Svarer fordi man spørger direkte.

Overraskende svar, som de ellers dækker over.
 Kræver
 Åbner
relation/ skaber relation.
for samtalen i forhold til intervention.
 Kan
være tidskrævende ved det enkelte
besøg. Først relation og tillid.
Tid efterfølgende til afslutning.
 Konkrete
oplysninger at videresende
8
18-09-2015

Samlet vurdering af personens livskvalitet og
generelle trivsel.

Specifik viden om konkrete områder fysisk,
psykisk og socialt.

Subjektiv vurdering – erstatter ikke øvrige
observationer.
 Den
svære samtale bliver ”nemmere”
fordi man bare spørger som skemaet siger.
 Samtalen
i sig selv kan være handling nok.
9