Kursusoplæg fra overlæge Robert Graff Gergelyffy på kurset den 1

Transcription

Kursusoplæg fra overlæge Robert Graff Gergelyffy på kurset den 1
Hukommelsesbesvær
og
demenssygdomme
Slagelse Kommune 1.marts 2014
Robert Graff Gergelyffy
Overlæge
Ældremedicinsk afdeling
Slagelse Sygehus
Indhold
 1.
Demenssygdomme:
Hyppighed
Hvad er demens egentlig?
 2. Symptomer og adfærd
 3. De 4 hyppigste demenssygdomme.
Let og svær demens?
 4. Kommunikation – gode råd i
træningssituationen.
 5. Kort om den nyeste forskning
 6. Ultrakort om (medicinsk) behandling
Dr. Alois Alzheimer & Auguste Deter
1. Hyppighed af demens
( data fra 47 studier, Jorm et al. 1987 )
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
prevalens (%)
incidens (%)
65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95
år
år
år
år
år
år
Hyppighed af demens i Danmark
 2014
90.000
3.000 under 65 år
 2020
101.000
 2030
130.000
 2040
156.000
 2014 nær pårørende til en dement
400.000
Kilde Nationalt Videnscenter for demens
Hyppighed i Slagelse Kommune
Hvad er demens –
i daglig tale
”….fordi
jeg er blevet gammel”
Forkalket
Huskesvag
Gået
i barndommen
Senil
Senildement
Alderdomssløvsind
men
Hvad er demens?
Demens er en hjernesygdom med
en kombination af symptomer
p.g.a. svækkede mentale
funktioner,
kronisk eller fremadskridende
2. Hvad er demens?
A
 Hukommelse ,
korttids- /langtidshukommelse
 Indlæringsevne
 Evnen
til at tænke abstrakt
 Orientering (tid, sted og rum)
 Sprog (afasi)
 Regning
 Forståelse (agnosi)
 Dømmekraft
Mindst 2 af ovenstående
Hvad er demens?
B
Påvirkning af følelser
Let
følelsesmæssig berørt = Emotionel
labilitet
Irritable / kort lunte
Apatiske
Unuanceret adfærd
A + B påvirker
Almindelige daglige aktiviteter
personlig hygiejne
påklædning
spisning
toiletbesøg
C
Symptomerne i
mindst 6 måneder
MCI
(Mild Cognitiv Impairment)
Mellemstadiet mellem normale
og demens
Risiko
for demens 15 % per år
aldring
Andre symptomer ved demens
:
:
– Angst
– Depression
– Mistænksomhed
– Paranoid psykose
– og
– Aggressivitet
– Rastløshed
– Bliven-væk
– Råberi
– Beskæftigelsesdelir
og
– Urenlighed
Demenslignende tilstande
Godartet senil
glemsomhed
Psykosocial deprivation
Døvhed
Brug / misbrug af medicin og alkohol
Depression
Konfusion / forvirring
Afasi = sproglige problemer (nyligt ex pressen)
4.Forskellige demenssygdomme
Forskellige demenssygdomme
Forskellige demenssygdomme
 Tindinge-isselapppen
– Sprogproblemer/afasi, ”praktiske problemer”/apraksi,
genkendelse/agnosi
ex: Alzheimer
 Pandelappen
– hæmningsløs, impulsiv, taktløs,
– initiativsvag, aspontan, langsom
 Dybere
ex: FTD
i hjernen
– sløv/apati, depression, træt, umotiveret,langsommelig
hukommelse, neurologiske udfald
ex.blodpropdemens
og Parkinson
Alzheimer demens
Debutalder: >
65 år
Kønfordeling: Kvinder > mænd
Sygdomsvarighed: 8-10 år (2-20)
Alzheimer demens
Episodisk
hukommelsessvækkelse
Sproglige problemer
Tiltagende praktiske problemer / apraksi
…tiltagende afhængig af hjælp……..
Mini-Mental State Examination MMSE)
Alzheimers sygdom
1
30
25
Tidlig diagnose
Svær
Let-til-moderat
Symptomer
Diagnose
20
Funktionstab
15
10
Adfærds-forstyrrelser
5
Plejehjem
Død
0
2
3
4
5
6
7
8
9
Tid (år)
Feldman & Gracon. The Natural History of Alzheimer’s Disease. London: Martin Dunitz, 1996
Blodpropdemens
 flere
store blodpropper
 lille strategisk blodprop
 hjerneblødning
Pandelapsdemens (Frontotemporal demens)
Debutalder
45-60 år
Kønfordeling 1:1
Familieanamnese ca 50%
Pandelapsdemens
Pandelapsdemens

1: Uhæmmet
– overaktive, rastløse, ukoncentrerede, impulsive
– adfærdforstyrrelser mere end kognitive problemer
– Socialt sammenbrud

2: Apatisk (pseudo-depressiv)
– uspontane, ligeglade, mentalt træge
– overladt til sig selv - foretager sig ikke noget som helst

3: Stereotyp
– har stive rutiner og reagerer ophidset ved forsøg på ændring
– personlige ritualer får karakter af tvangshandlinger
Pandelapsdemens og Hukommelse
Velbevaret i
lang tid :
tid, sted og egne data
Lewy Body demens
Parkinson-symptomer
(rystelammelse)
Svingende tilstand
Synshallucinationer
Demensgrad
Let:
Påvirker normale dagligdags
aktiviteter, men man kan klare sig selv
Moderat:
Kan ikke klare sig uden hjælp fra
andre
Svær:
Konstant pleje og overvågning
nødvendig - plejehjem
Kommunikation











Skab en afslappet atmosfære
Hav opmærksomhed og øjenkontakt
Brug personens navn
Tag hensyn til evt. syns-, høre- og taleproblemer.
Tal direkte, langsomt og tydeligt
Korte sætninger
Brug konkret sprog –ikke metaforer, ironi og sarkasme. Obs. Humor.
Undgå hurtige emneskift
Anerkendelse, respekt
Læg mærke til personens og eget kropssprog
Kropskontakt – beroligende eller truende
Udlånt af demenskons. Heidi Jensen og Berit Linke, Slagelse Sygehus
5. Medicinsk behandling
Blodpropdemens
– Kan man forhindre nye blodpropper - kan
man stoppe sygdomsudviklingen!!!!
Alzheimers
demens (demens v. Parkinson,
Lewy Body demens)
– Aricept, Reminyl, Exelon og Ebixa
Eksempler på oplevet bedring
 livligere
 bedre
tale, hurtigere svar
 bedre til at strukturere sin dag
 bedre til madlavning
 bedret hukommelse
 mere energi
 ej længere konfus eller rodende nattetid
 ligner mere sit gamle jeg, mere
nærværende
6. Fysisk træning og demens
 RH
og 7 andre sygehuse inkl. Slagelse
 I perioden forår 2012 til forår 2014
 192 forsøgspersoner og pårørende
 Træner 3 gange om ugen i 4 eller 16 uger!!
 Testes kognitivt, fysisk, blodprøver,
scanninger.
 Pårørende interviewes
 Venter spændt på de første resultater
 Hvad bagefter spørger forsøgspersonerne??
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN