Kursusoplæg fra overlæge Robert Graff Gergelyffy på kurset den 1
Transcription
Kursusoplæg fra overlæge Robert Graff Gergelyffy på kurset den 1
Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig? 2. Symptomer og adfærd 3. De 4 hyppigste demenssygdomme. Let og svær demens? 4. Kommunikation – gode råd i træningssituationen. 5. Kort om den nyeste forskning 6. Ultrakort om (medicinsk) behandling Dr. Alois Alzheimer & Auguste Deter 1. Hyppighed af demens ( data fra 47 studier, Jorm et al. 1987 ) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 prevalens (%) incidens (%) 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 år år år år år år Hyppighed af demens i Danmark 2014 90.000 3.000 under 65 år 2020 101.000 2030 130.000 2040 156.000 2014 nær pårørende til en dement 400.000 Kilde Nationalt Videnscenter for demens Hyppighed i Slagelse Kommune Hvad er demens – i daglig tale ”….fordi jeg er blevet gammel” Forkalket Huskesvag Gået i barndommen Senil Senildement Alderdomssløvsind men Hvad er demens? Demens er en hjernesygdom med en kombination af symptomer p.g.a. svækkede mentale funktioner, kronisk eller fremadskridende 2. Hvad er demens? A Hukommelse , korttids- /langtidshukommelse Indlæringsevne Evnen til at tænke abstrakt Orientering (tid, sted og rum) Sprog (afasi) Regning Forståelse (agnosi) Dømmekraft Mindst 2 af ovenstående Hvad er demens? B Påvirkning af følelser Let følelsesmæssig berørt = Emotionel labilitet Irritable / kort lunte Apatiske Unuanceret adfærd A + B påvirker Almindelige daglige aktiviteter personlig hygiejne påklædning spisning toiletbesøg C Symptomerne i mindst 6 måneder MCI (Mild Cognitiv Impairment) Mellemstadiet mellem normale og demens Risiko for demens 15 % per år aldring Andre symptomer ved demens : : – Angst – Depression – Mistænksomhed – Paranoid psykose – og – Aggressivitet – Rastløshed – Bliven-væk – Råberi – Beskæftigelsesdelir og – Urenlighed Demenslignende tilstande Godartet senil glemsomhed Psykosocial deprivation Døvhed Brug / misbrug af medicin og alkohol Depression Konfusion / forvirring Afasi = sproglige problemer (nyligt ex pressen) 4.Forskellige demenssygdomme Forskellige demenssygdomme Forskellige demenssygdomme Tindinge-isselapppen – Sprogproblemer/afasi, ”praktiske problemer”/apraksi, genkendelse/agnosi ex: Alzheimer Pandelappen – hæmningsløs, impulsiv, taktløs, – initiativsvag, aspontan, langsom Dybere ex: FTD i hjernen – sløv/apati, depression, træt, umotiveret,langsommelig hukommelse, neurologiske udfald ex.blodpropdemens og Parkinson Alzheimer demens Debutalder: > 65 år Kønfordeling: Kvinder > mænd Sygdomsvarighed: 8-10 år (2-20) Alzheimer demens Episodisk hukommelsessvækkelse Sproglige problemer Tiltagende praktiske problemer / apraksi …tiltagende afhængig af hjælp…….. Mini-Mental State Examination MMSE) Alzheimers sygdom 1 30 25 Tidlig diagnose Svær Let-til-moderat Symptomer Diagnose 20 Funktionstab 15 10 Adfærds-forstyrrelser 5 Plejehjem Død 0 2 3 4 5 6 7 8 9 Tid (år) Feldman & Gracon. The Natural History of Alzheimer’s Disease. London: Martin Dunitz, 1996 Blodpropdemens flere store blodpropper lille strategisk blodprop hjerneblødning Pandelapsdemens (Frontotemporal demens) Debutalder 45-60 år Kønfordeling 1:1 Familieanamnese ca 50% Pandelapsdemens Pandelapsdemens 1: Uhæmmet – overaktive, rastløse, ukoncentrerede, impulsive – adfærdforstyrrelser mere end kognitive problemer – Socialt sammenbrud 2: Apatisk (pseudo-depressiv) – uspontane, ligeglade, mentalt træge – overladt til sig selv - foretager sig ikke noget som helst 3: Stereotyp – har stive rutiner og reagerer ophidset ved forsøg på ændring – personlige ritualer får karakter af tvangshandlinger Pandelapsdemens og Hukommelse Velbevaret i lang tid : tid, sted og egne data Lewy Body demens Parkinson-symptomer (rystelammelse) Svingende tilstand Synshallucinationer Demensgrad Let: Påvirker normale dagligdags aktiviteter, men man kan klare sig selv Moderat: Kan ikke klare sig uden hjælp fra andre Svær: Konstant pleje og overvågning nødvendig - plejehjem Kommunikation Skab en afslappet atmosfære Hav opmærksomhed og øjenkontakt Brug personens navn Tag hensyn til evt. syns-, høre- og taleproblemer. Tal direkte, langsomt og tydeligt Korte sætninger Brug konkret sprog –ikke metaforer, ironi og sarkasme. Obs. Humor. Undgå hurtige emneskift Anerkendelse, respekt Læg mærke til personens og eget kropssprog Kropskontakt – beroligende eller truende Udlånt af demenskons. Heidi Jensen og Berit Linke, Slagelse Sygehus 5. Medicinsk behandling Blodpropdemens – Kan man forhindre nye blodpropper - kan man stoppe sygdomsudviklingen!!!! Alzheimers demens (demens v. Parkinson, Lewy Body demens) – Aricept, Reminyl, Exelon og Ebixa Eksempler på oplevet bedring livligere bedre tale, hurtigere svar bedre til at strukturere sin dag bedre til madlavning bedret hukommelse mere energi ej længere konfus eller rodende nattetid ligner mere sit gamle jeg, mere nærværende 6. Fysisk træning og demens RH og 7 andre sygehuse inkl. Slagelse I perioden forår 2012 til forår 2014 192 forsøgspersoner og pårørende Træner 3 gange om ugen i 4 eller 16 uger!! Testes kognitivt, fysisk, blodprøver, scanninger. Pårørende interviewes Venter spændt på de første resultater Hvad bagefter spørger forsøgspersonerne?? TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN