Masterplan - Haderslev Kommune

Transcription

Masterplan - Haderslev Kommune
Service
Styring
Kvalitet
Trivsel
Masterplan – Horisont 2018
Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune
Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på
arbejdsmarkedet og medvirker til at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug
for i et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.
·
Vi sætter borgeren i centrum før systemet – det betyder:
• Borgeren involveres og får ejerskab og har handlemuligheder i sin
egen sag
• Dialogen handler om at få borgeren i job eller uddannelse gennem
hjælp til selvhjælp og fokus på de skridt, der skal til for at nå de
opstillede mål
·
Vi giver borgeren og virksomhederne en god service – det betyder:
• Borgerne og virksomhederne oplever en løsningsorienteret,
professionel og effektiv service
• Dialogen er venlig, involverende og respektfuld og har fokus på jobog uddannelsesmuligheder
• Vi bruger It-systemerne korrekt og effektivt
·
En leder i Arbejdsmarked :
• Kommunikerer og inspirerer og motiverer medarbejderne
• Er troværdig og ordentlig
• Går forrest for at nå de fælles mål
• Fokuserer på samarbejde og løsningsorienteret dialog med borgere og
samarbejdspartnere
·
En medarbejder i Arbejdsmarked:
• Tager ansvar og udfører opgaver ud fra fælles faglig tilgang
• Løser opgaver i dialog med borgerne
• Er åben for kompetenceudvikling
Service
Vores samarbejdspartneres behov i fokus
Borgeren ved roret
Virksomhederne er omdrejningspunktet for indsatsen
Vi skal kommunikere godt
Kvalitet
Faglighed og Tværfaglighed i højsædet
Kompetenceudvikling
Rekruttering
Styring
Sammenhæng i strategi, planer og mål
Effektivt ledelsestilsyn
Effekt frem for proces
Værdier
Trivsel
Vi ønsker stolte medarbejdere
Håndtering af vold og trusler
Et godt arbejdsmiljø
Service
Vores
samarbejdspartneres
behov i fokus
Borgeren ved roret
Virksomhederne er
omdrejningspunktet
for indsatsen
Vi skal kommunikere
godt
Vores samarbejdspartneres behov i fokus
Arbejdsmarked Haderslev vil yde en god og professionel service overfor borgere og
virksomheder i kommunen med udgangspunkt i deres behov. Det er afgørende, at alle
medarbejdere bidrager til at skabe meningsfulde og gennemskuelige forløb for borgere
og virksomheder. Det stiller krav til, at vi i sagsbehandlingen og i samarbejdet mellem
vores afdelinger er bevidste om vores fælles kerneopgave. Frem mod 2018 vil
Arbejdsmarked Haderslev opsætte kvalitetsstandarder for mundtlig og elektronisk
kontakt med borgere og virksomheder. Vi vil være åbne, tilgængelige og
servicemindede overfor borgere og virksomheder. Vi vil levere lidt mere end forventet.
Borgeren ved roret
Af Haderslev Kommunes vision fremgår det, at her samarbejder borgere, erhvervsliv og
uddannelser for at skabe og udvikle fremtidens muligheder. Vi vil understøtte borgeren
i at få indflydelse på og overblik over egen situation. Vi vil danne grundlaget for, at
vores borgere kan skabe sin egen succeshistorie. Derfor vil vi understøtte borgerens
motivation til at kunne og ville selv. Vi vil skabe fælles forståelse for mål og delmål i
enhver indsats. Vi vil sammen med borgere og virksomheder lægge solide og
målrettede planer for borgerens vej til job eller uddannelse.
Virksomhederne er omdrejningspunktet for indsatsen
Vi vil bruge virksomhedsrettede indsatser i private virksomheder, da vi ved, at det har
den største effekt. Vores mål er, at en virksomhedsrettet indsats skal være
udgangspunktet for alle borgere. For at lykkes med indsatsen skal der være et tæt
samarbejde med virksomhederne og uddannelsesinstitutioner. Vi vil i dialog med
virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne udvikle en service, der er efterspurgt og
giver et værdifuldt samarbejde for alle parter. Som attraktiv samarbejdspartner vil
Arbejdsmarked Haderslev opnå endnu bedre muligheder for at få borgerne i job eller
uddannelse. Vi vil tilgodese virksomhedernes behov og understøtte deres adgang til
efterspurgt kvalificeret arbejdskraft. Frem mod 2018 vil vi øge vores kendskab til
virksomhederne på det private arbejdsmarked.
Vi skal kommunikere godt
Vi kan ikke fralægge os vores myndighedsopgave, men vi vil kommunikere, hvorfor og
hvordan vi sagsbehandler og træffer afgørelser. Vi oplever stigende interesse for vores
arbejde. Derfor vil vi igennem en klar kommunikationsstrategi kommunikere præcist og
professionelt med vores samarbejdspartnere.
Kvalitet
Faglighed og
tværfaglighed i
højsædet
Kompetenceudvikling
Rekruttering og
samarbejde
Faglighed og tværfaglighed i højsædet
Arbejdsmarked Haderslev vil kendes for den høje faglighed, som vi leverer i vores
kontaktforløb. Frem mod 2018 vil vi arbejde med at forankre et fælles fundament for
sagsbehandlingen. Det skal understøtte, at borgere oplever en god service i kontakten
med os og deltager i samtaler, der har fokus på job og uddannelse. Vi vil være bedre til
at koordinere på tværs af afdelinger og fagligheder. Vi vil frem mod 2018 udvikle fælles
og veldokumenterede snitfladebeskrivelser mellem afdelingerne, så borgerens forløb i
mindst muligt grad påvirkes af kommunens organisatoriske skillelinjer. Vi vil frem mod
2018 blive bedre til at udnytte den tværfaglighed, som Haderslev Kommune har til
rådighed.
Kompetenceudvikling
Vi vil løbende tilbyde kompetenceudvikling af medarbejderne for at kunne levere høj
kvalitet i sagsbehandlingen. Udviklingen på beskæftigelsesområdet stiller større krav til
betjening af systemer og elektronisk sagsbehandling. Derfor vil vi frem mod 2018 have
intensivt fokus på at udvikle IT- og digitaliseringskompetencerne blandt
medarbejderne. Vi vil øge de kommunikative kompetencer, så virksomheder og borgere
forstår de til tider komplekse sammenhænge på beskæftigelsesområdet.
Rekruttering
Det er afgørende, at vi er en attraktiv arbejdsplads, og at vi har de rette kompetencer
til at løfte vores opgaver. Det indebærer, at vi vil sikre en målrettet rekruttering af de
rette profiler samt løbende evaluering i forhold til opkvalificering og udvikling af
medarbejderkompetencer. Vi skal udnytte de kompetencer, som er til rådighed i
kommunen i det tværfaglige samarbejde.
Styring
Sammenhæng i
strategi, planer
og mål
Effektivt
ledelsestilsyn
Effekt frem for
proces
Værdier
Sammenhæng i strategi, planer og mål
En forudsætning for vores styring af beskæftigelsesområdet er, at der er sammenhæng
mellem strategier, planer og konkrete målsætninger. Masterplanen er den strategiske
overligger for de fire fokusområder service, kvalitet, styring og værdier.
Arbejdsmarked Haderslev udarbejder årligt beskæftigelsesplanen, der udmønter den
konkrete indsats på beskæftigelsesområdet. Vi vil opsætte måltal for samtlige
afdelinger og gennemføre opfølgninger løbende.
Effektivt ledelsestilsyn
Vi vil igennem et effektivt ledelsestilsyn understøtte medarbejderudvikling og kvaliteten
af vores arbejde. Det effektive ledelsestilsyn i form af sagsgennemgange og supervision
skal anvendes aktivt. Vi vil frem mod 2018 sikre, at der er opdateret og kvalificeret
ledelsesinformation til rådighed på vores område.
Effekt frem for proces
Frem mod 2018 vil der på beskæftigelsesområdet være mere fokus på effekt- og
resultatkrav og mindre på proces- og detailkrav. Det betyder, at vi vil opleve mindre
regulering af indhold i konkrete initiativer, til fordel for et stort fokus på resultaterne af
indsatserne. Det gælder ”hårde mål” som job- og uddannelse, men også ”bløde mål” i
form af progressionsmålinger for de borgergrupper, der har lang vej i arbejde eller
uddannelse. Vi vil stille tydelige krav til interne og eksterne aktører om effekt af
indsatserne.
Værdier
God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En
arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte leder og medarbejder en
stolthed over at være en del af Haderslev Kommune. En arbejdsplads, som vil
fremstå som en sammenhængende helhed, der optræder serviceorienteret og
professionelt, samt udfordrer med nytænkning og innovation. Ledelsen i Arbejdsmarked
Haderslev er værdibaseret med udgangspunkt i LETT værdierne (Ligeværdighed,
Enhed, Tillid og Trivsel). Vi vil fortsat sikre LETT-værdierne igennem et effektivt lokalt
MED- og Arbejdsmiljøsystem.
Trivsel
Vi ønsker stolte
medarbejdere
Håndtering vold
Et godt arbejdsmiljø
eller trusler om vold
Vi ønsker stolte medarbejdere
Arbejdsmarked Haderslev er stolt over den kvalitet, som vi leverer i det daglige
arbejde. Det er vigtigt, at vi mærker denne stolthed og selv føler den, når vi
samarbejder med borgere og virksomheder. Der er frem mod 2018 behov for et fælles
fodslag, når vi fortæller om vores arbejde. Derfor vil vi frem mod 2018 arbejde imod at
udbrede en fælles grundfortælling i Arbejdsmarked Haderslev. Grundfortællingen er en
fælles fortælling om vores virke, formål og tilgang til arbejdet.
Håndtering af vold og trusler
Vi tolererer ikke vold eller trusler om vold mod ansatte i Arbejdsmarked Haderslev.
Alligevel er der desværre en risiko ved vores arbejde. Hændelserne kan indtræde, hvor
vi færdes for at udføre arbejdet. Det er vigtigt, at vi bevarer arbejdsglæden,
selvværdet og arbejdsevnen på trods af dette. Derfor er der løbende fokus på
forebyggelse af voldsomme situationer og på at sikre arbejdspladsens indretning bedst
muligt. Frem mod 2018 vil vi lancere af en lokal voldspolitik for Jobcentret og
YdelsesCentret. Vores trivsel i Jobcentret og YdelsesCentret udfordres i stigende grad af
kommunikation via sociale medier. Håndtering af hændelser på sociale medier er et
særligt fokusområde fremadrettet.
Et godt arbejdsmiljø
Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for at vi kan levere god service og
sagsbehandling af høj kvalitet. Det er også en forudsætning for, at vi kan fastholde
dygtige medarbejde. I efteråret 2015 skal arbejdspladsvurderingen revideres og i den
forbindelse, vil vi gennemføre en trivselsundersøgelse i Jobcentret og YdelsesCentret.
Frem mod 2018 vil vi sikre et godt arbejdsmiljø i Arbejdsmarked Haderslev.
Masterplan 2015-2018
Handlekatalog
Service
•
Vores samarbejdspartneres
behov i fokus
o
Projekt kend din kerneopgave
o
Kvalitetsstandarder for
Kvalitet
•
kundekontakt
•
Borgeren ved roret
o Empowermentprojekt
o Coachingforløb ved Mploy
•
Virksomhederne skal være
omdrejningspunktet for
indsatsen
o Øge anvendelse af
virksomhedsrettede tilbud
o Branchepakker integration
o Servicepakker virksomheder
o Øge kendskabet til
virksomheder på det private
arbejdsmarked,
sagsbehandlerpraktik
•
Vi skal kommunikere godt
o Kommunikationsstrategi
o Grundfortælling for
Jobcenter Haderslev og
YdelsesCentret
Faglighed og Tværfaglighed
i højsædet
o Fælles fundament for
samtaler, der er
uddannelses- og jobrettede
v. Mploy
o Snitflade beskrivelser ved
Schultz koncept
o Udbygning at den tværfaglig
tilbudsvifte
•
Kompetenceudvikling
o IT-kompetencer
o Kommunikative
kompetencer
•
Rekruttering
o Kompetencer skal matche
opgave
o Kommunens tværgående
kompetencer skal udnyttes
Styring
Trivsel
•
Sammenhæng i strategi,
planer og mål
o Masterplan,
beskæftigelsesplan, konkrete
måltal
•
Vi ønsker stolte
medarbejdere
o Grundfortælling for
Jobcenter Haderslev og
YdelsesCentret
•
Effektivt ledelsestilsyn
o Ledelsestilsyn og supervision
o Ledelsesinformation
•
Håndtering af vold og
trusler
o Lokal voldspolitik
o Kursus i konflikthåndtering
•
Effekt- frem for procesfokus
o KMD Effekt og Progression
o Krav til eksterne leverandører
o Job- og uddannelsesmål for
interne tilbud
•
Et godt arbejdsmiljø
o APV
o Trivselsundersøgelse i
forbindelse med APV
•
Værdier
o Sikring af LETT-værdier
o Velfungerende AM-system