Kvalitet og Tværfaglighed - Dec. 2014

Transcription

Kvalitet og tværfaglighed
Psykiatere:
Vi må stå sammen
Nyhedsmagasin
om forebyggelse
og behandling
Ledende psykiatere med speciale i patienter med bipolar lidelse går nu sammen om at skabe fælles retningslinjer
for behandlingen af den komplicerede
sygdom. De ønsker mere ensretning og
samtidig bedre muligheder for individuel behandling. Side 16-18
Fokus
magasinet
Datafangst giver
bedre kontrol Side 6
Færre slagtilfælde
med AF-klinikker
Side 7
Demente bør
smertetestesSide
ofte
14-15
2014
Magter du
din ’googlepatient’
B
egrebet ’googlepatient’ er dukket op
blandt fagligt personale i alle hjørner
af det danske sundhedsvæsen. På godt
og ondt.
Flere end hver anden dansker surfer
efter sundhed og sygdom på nettet. Og de digitalt
informerede patienter udfordrer lægernes faglighed.
Mange patienter har haft travlt med at researche
efter diagnoser og lægemidler allerede inden, de møder op til konsultationen. Og lægen står ikke mere
alene med ansvaret for at komme med bud på behandlingsmuligheder i det etablerede sundhedsvæsen og ud i de mere alternative kroge.
Den nye tendens sætter kommunikation i
højsædet. Side 42-43
Fokus
De står bag
Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det
fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet.
De er begge uddannede journalister og har
i mange år arbejdet med sundhedsinformation.
Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og
presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er
ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina VedelPetersen har siddet i chefredaktionen på B.T.
Leder
Her har stået en annonce
for receptpligtig medicin
Vil nogen lukke Google, tak…
”U
nge mand, det kan vist ikke passe. Jeg har selv googlet mig frem
til, at jeg straks skal have den optimale behandling for min alvorlige lidelse.”
Man ser billedet for sig. De unge, nyuddannede læger bliver
irettesat af en ældre dame, der bruger sine mange googlesøgninger som argument for, at hun skal PET-scannes for en genstridig vorte på næsen.
”Lille De. Det kan godt være, at De har brugt nogle timer foran computeren. Men
jeg har brugt et halvt liv på at blive Deres læge, og nu skal De bare høre her...”
Sådan svarer den unge læge. Eller gør han?
Nej, det gør han jo nok ikke. For så bryder helvede f ørst løs. Den unge læge har
nemlig allerede lært af ældre kolleger og af utallige situationer, at den moderne
’googlepatient’ ikke er sådan at bide skeer med.
Ja, for ikke at tale om ’googlepårørende’, der på deres næres vegne ved bedst og
ustandselig har input til behandlingen.
Patienter og pårørende er ikke, hvad de har været. På godt og ondt. De finder
sig ikke i hvad som helst, og de har velforberedte sat sig ind i både symptomer og
behandling.
De ser deres læge over skuldrene og i bedste fald som en ligeværdig samarbejdspartner. Og lægen er langt fra den oprindelige status som noget nær Vorherre.
For nogle læger kan det være svært. De nye patienter kræver gode kommunikationsevner.
Mange af de unge, der bliver læger i dag, scorer højt på de boglige/teoretiske
kundskaber, men det er ikke det samme, som at man er hurtig til at forstå, anerkende og kommunikere med dem, der står over for en.
Og hverken unge eller ældre læger har lært at kommunikere som en vægtig del
af uddannelsen.
Lægens eventuelle magtesløshed eller travlhed kan mistolkes som arrogance og
manglende engagement, hvilket er ødelæggende for samarbejdet mellem behandler og patient.
Men vi bliver nødt til at sige det: Tør øjnene og indse, at googlepatienten er
kommet for at blive. Det bliver aldrig som f ør, lægens naturlige autoritet er død
for altid – med mindre lægen magter at generobre den på et moderne grundlag af
gensidig tillid, dialog og åbenhed.
Patienten er gået på nettet. Nu må lægen komme ind i kampen igen.
n
Indhold
3
Lungepatienter forvirrede 4
Psykiatribehandling halter
16
Prostatacancer bør samles 30
Datafangst er egenkontrol
6
Behandling af bipolare
18
Kronik
33
AF-klinikker ren win-win
7
Patienter i pakkeforløb
22
Penge til psykiatrien
36
Sexproblemer skal frem
8
Osteoporose overset
24
Nye Google-patienter
42
Suppleant på vej
10
Kol-anbefalinger følges ikke25
Tværfaglighed underdrejet 44
Ny diabetesbehandling
12
Lægehuse giver kvalitet
26
Godt samarbejde
46
Demente bør testes
14
Plus for diabetespatienter
28
Lys helbreder
48
Her har stået
en annonce
for receptpligtig
medicin
Fokus
Steen M. Rønborg
Steen M. Rønborg. Speciallæge, ph.d. Læge
fra 1982. Specialist i: Intern medicin, medicinsk allergologi og medicinske lungesygdomme. Indehaver af: Allergi- og Lungeklinikken i Vanløse. Ph.d-afhandling i 1997 om
og husstøvmideallergi. Mangeårigt virke på
medicinske afdelinger i hovedstadsområdet. Praktiserende speciallæge fra 2005. Tidsskriftsartikler og foredragsvirksomhed om allergi og lungesygdomme.
På tide
Mange lungepatienter
kan ikke bruge
deres inhalatorer
Junglen af inhalatorer gør det svært
både for patient og læge at sikre den
bedst mulige behandling.
Junglen af ca. 40 inhalatorer med hver deres særkender og svagheder er det
helt store problem i behandlingen af lungepatienter. Der har hidtil manglet
enkle løsninger, og instruktionerne er forkerte og vildledende hele vejen rundt.
Af Nina Vedel-Petersen
”M
an nægter at tro det.. ..”
For speciallæge, ph.d
Steen Rønborg overgår
virkeligheden fantasien.
Dagligt. Og desværre må man tilf øje. Desværre både for patienterne og samfundsøkonomien.
Som specialist i intern medicin, medicinsk allergologi og medicinske lungesygdomme oplever han alle tænkelige og utænkelige fejl i lungepatienters
brug af inhalatorer.
If ølge Steen Rønborg ligger problemet hos både speciallæger, praktiserende læger, på apotekerne, hospitalerne,
plejehjemmene og i hjemmeplejen.
Ingen magter opgaven at instruere patienterne, så de får den optimale nytte
af medicinen.
terne tror, de gør det rigtigt, men er
blevet forkert instrueret på apoteket,”
siger han.
Den gode nyhed er, at der er kommet flere nye løsninger på markedet,
som hjælper patienten med helt intuitivt at tage sin inhalator korrekt. Men
problemet er stadig stort if ølge Steen
Rønborg.
”Jeg møder én til to gange om ugen
en patient, der har fået forkert instruktion fra apoteket.”
Men det er ikke bare hos ’de andre’,
problemet ligger.
Opgiver medicinen
”Selv hos mine egne patienter, som jeg
omhyggeligt har instrueret, oplever jeg
gang på gang, at de bruger deres devices forkert,” siger han og nævner, at
heller ikke hospitalerne nødvendigvis
kan instruere patienterne korrekt.
Steen M. Rønborg
”Jeg ser patienter, der er begyndt
Jeg møder én til to gange om ugen en patient,
deres behandling
på hospitalet, og
der har fået forkert instruktion fra apoteket
som kommer til
”Lægerne tror, at apotekerne giver
mig, to-tre år efter de har fået deres f ørinstruktionen. Og det ville også være
ste inhalator - uden de på noget tidsfint, hvis apotekerne gjorde det korrekt.
punkt har brugt den korrekt. Det er
dybt forstemmende.”
En stor del af problemet er, når patien-
4
Fokus nr. 3 2014 kvalitet og tværfaglighed
Flere tusinde patienter får enten
for lidt eller for meget medicin,
fordi de ikke kan finde ud af at
bruge deres device rigtigt.
på hospitalet, og det tager dem måneder at komme ovenpå igen. Det er helt
vanvittigt,” siger Steen Rønborg.
Problemet er internationalt dokumenteret, og herhjemme har et pilotstudie foretaget på Lungemedicinsk
Afdeling på Fredericia Sygehus vist, at
chokerende 80 procent af de indlagte
patienter brugte deres inhalatorer forkert.
Konsekvenserne er uoverskuelige.
KOL- og astmapatienter i tusindtal får
for lidt medicin eller for meget medicin. De skifter unødigt til ny medicin,
40 forskellige inhalatorer
fordi de fejlagtigt tror, deres eksisterende ikke virker, eller de opgiver helt
”Blandt mine nyhenviste patienter, der
at tage medicinen, fordi de ikke synes,
jo ofte har været i behandling, f ør de
den virker.
kommer til mig, har jeg noteret mig,
”Patienterne får ikke medicinen
at lige under halvdelen ikke kan finde
ud af at bruge deres inhalator. De har
korrekt, de kan ikke mærke, at den
hjælper, og de får måske bivirkninger
alverdens problemer,” siger Steen Røni munden, fordi den ikke kommer ned
borg.
i lungerne. Og så falder de fra og dropHerhjemme findes omkring 40 forskellige inhalationsdevices. De har alle
per lige så stille behandlingen.”
Men i stedet for f.eks. at sætte dosis
deres særlige funktioner og skal alle taop gælder det om at finde det device,
ges på bestemte måder. Patenterne udsom passer patienten, og om at instruløber i disse år på flere af indholdsstofere korrekt. If ølge Steen Rønborgs erfaring giver det umiddelbart en 15-20 procents
Steen M. Rønborg
forbedring at få et device, man
kan finde ud af at bruge.
Der er heldigvis kommet nye præparater
”Patienterne går måske
på markedet, som også virker,
i årevis uden at få den rette
mængde medicin. De kommer
selv om patienten har en dårlig dag
ferne, og da der nu kommer generika
på markedet, opstår yderligere behov
for forenkling og for, at patienter får en
behandling, de intuitivt kan finde ud af
at bruge.
”Der er heldigvis kommet nye præparater på markedet, som også virker, selvom patienten har en dårlig
dag. Inhalatorer skal virke, selvom
patienten er forkølet, har næseblod
eller hoste. Mange KOL-patienter har
det dårligt om morgenen, og de skal
kunne få nytte af medicinen, også
selvom de ikke har det så godt,” siger
Steen Rønborg.
Til trods for at der i forvejen eksisterer mange forskellige inhalatorer,
mener han, det er positivt, at der er
kommet nye spillere på banen.
”De nye inhalatorer, der er kommet på markedet, har betydet, at patienter kan gå ned i dosis, fordi medicinen kommer bedre ned i lungerne.
Patienterne har det bedre og f øler sig
tryggere. Det, der virkelig nytter, er de
forbedrede inhalatorer,”siger han.
Steen Rønborg nævner, at psyken
også spiller ind i den optimale behandling. Kan patienten ikke se,
om hans eller hendes device er
tomt, kan det skabe en uro, der i sig selv
kan forværre patientens
tilstand. Så for Steen Rønborg er
det også vigtigt, at de nye devices signalerer, når medicinen er ved at være
brugt op.
”Vi har som læger et ansvar for, at
vores patienter tager medicinen korrekt. Få dine patienter til at vise dig,
hvordan de bruger deres device. Skaf
øvelsesdevices til demonstration og
gentag instruktionen med jævne mellemrum for patienten,” siger han.
n
Kvalitet og tværfaglighed fokus nr. 3 2014
5
Fokus
Fakta
Jan Baggers
Jan Baggers, cand.med., Københavns Universitet 1994.
Postdoc, Memorial Sloan-Kettering
Cancer Center, Cornell University,
New York 1998-2000.
Kommunelæge og uddannelse
til speciallæge i almen medicin, Geilo, Norge
2000-2005.
Praktiserende læge, Roskilde, 2005.
Fokus
Om hjerteflimmer
Der er ca. 100.000 danskere, der lider
af atrieflimmer. Hertil kommer 30.00040.000, der er ubehandlede.
I samarbejde med regionshospitalet i
Viborg har AF-klinikkerne i Viborg og Silkeborg indtil nu data fra 1.000 AF-patienter. De blev offentliggjort på den europæiske hjertekongres i sommer, og i det nye
år indsendes resultater til et hjertetids-
skrift. Klinik for Hjerteflimmer i Silkeborg
har dannet et landsdækkende netværk,
hvor man uddanner sygeplejersker i AF fra
stort set alle danske hospitaler.
De gode erfaringer fra AF-klinikken i
Silkeborg har nu fået Lars Frost og hans
folk til at se på, om man kan gøre noget
tilsvarende for patienter med veneblodpropper i ben og lunger.
Lars Frost
Lars Frost er overlæge, dr.med. og
har forsket i atrieflimmer i mere end
20 år. Han deltager
i en række regionale og nationale råd og udvalg i
relation til optimering og standarder for patientforløb.
Rigets tilstand
Datafangst giver en god
kvalitetskontrol
Vi sparer ikke tid, men med datafangst sikrer vi,
at det, vi laver, er i orden, og at vi finder de patienter,
vi i en travl hverdag nok ellers ville have overset,
siger praktiserende læge Jan Baggers fra
Allehelgensgade Lægehus i Roskilde.
knap to år har praktiserende læge
Jan Baggers og hans kolleger i lægehuset i Roskilde anvendt DAKE´s datafangstsystem til patienter
med osteoporose, KOL og diabetes. Og selv om det i en travl hverdag
kan være bøvlet at skulle indrapportere
et hav af data til De praktiserende lægers og regionernes fælles enhed for
kvalitetsudvikling, DAK-E, så har datafangstsystemet været en win-winsituation for både lægerne og lægehusets
patienter.
”Systemet er rigtig godt, for det giver os mulighed for at vurdere kvaliteten af vores arbejde, siger Jan Baggers.
Han fortæller, at lægerne i lægehuset
bl.a. bruger systemet til at se, om nogle
vendelsen af datafangstsypatienter er faldet ud af deres årskonstemet er blevet en del af de
troller.
praktiserende lægers overenskomst,
Vi holder også løbende patienterså er det endnu ikke alle praktiserende
nes årskontrol op mod deres medilæger, der bruger det, og det forstår Jan
cinudskrivning, så vi kan se, om de er
Baggers ikke.
droppet ud af enDet er mit indten det ene eller
tryk, at ikke alle
Jan Baggers
er med, fordi der
det andet. Og så
indkalder vi dem,
har været en vis
så vi kan få en
skepsis blandt
Det sparer os for at skulle
snak om hvorfor,
lægerne. Mange
lede efter en nål i en høstak i
siger Jan Baggers.
har troet, at det
ofte meget lange journaler
Selv om aner tidskrævende
6
AF-klinikker er win-win
for både patienter
og læge
Forfinet tilgang
Af Sally Dorset
Tegning Bolette Madsen
I
at anvende, og så har de f ølt, at det
blev trukket ned over hovedet på dem.
Nogle oplever det sikkert også som
en kontrol af vores arbejde, siger
han.
Det er det jo på sin vis
også, men fordelene opvejer
ulemperne. Selv om vi ikke
sparer tid, så hjælper systemet os til aktivt at fange
nogle patienter med sygdomme, som hverken de
eller vi havde set komme,
siger han.
I Lægehuset i Allehelgensgade har de tilknyttede læger forfinet
datafangstsystemet.
”DSAM´s vejledninger
kan være problematiske, fordi de ikke er up
to date, så vi har udviklet vores eget kronikerforløb, hvor vi
tager højde for alle
de nye tiltag, der er
kommet på specifikke terapiområder.
I den forbindelse har vi ansat
en praksismanager, der holder
styr på opf ølgning af drop-outs,
compliance, årskontroller,
dexa-målinger m.m. I den forbindelse har vi lavet det, vi
kalder et flydende notat, der
altid står øverst på journalerne. Så uanset hvilken
læge der åbner journalen,
så kan vi f.eks. se, at der
sidst er foretaget en dexa-måling for
fem år siden, så det var måske på tide at
få lavet en ny,” siger Jan Baggers.
Det sparer os for at skulle lede efter
en nål i en høstak i ofte meget lange
journaler, for nu har vi altid de relevante oplysninger allerøverst, siger han.
Det sikrer ikke kun vores kvalitet, men
gør det også muligt for os at holde patienterne til ilden, så vi kan reducere
risikoen for, at de falder ud af behandlingen.”
n
ARTIKLEN ER BRAGT MED STØTTE FRA AMGEN
På kun to år har efterhånden alle hospitaler fået en sygeplejerskedrevet klinik for patienter med atrieflimmer, og det har vist
sig at være en rigtig god idé. Patienterne får færre slagtilfælde,
og lægerne får en struktureret hverdag.
Af Sally Dorset
D
et var et forsøg fra Holland, der i 2011 fik overlæge, dr.med. Lars Frost til
at tage initiativ til landets
f ørste Klinik for Hjerteflimmer på Regionshospitalet i Silkeborg.
De hollandske resultater havde
nemlig vist, at patienterne fik en bedre
overlevelse, og at de var mere tilfredse,
når de fik en struktureret behandling.
Så ’so ein ding müssen wir auch haben’,
tænkte Lars Frost, og sådan blev det.
Med stor succes.
I Silkeborg kom den f ørste patient
Siden Lars Frost lod sig inspirere fra
Holland, har sygeplejerske Ina Qvist
været primusmotor i den videnskabelige
vurdering af AF-klinikken.
se, og det har givet større arbejdstilfredshed, fordi vi jo godt kan lide, det
går patienterne godt. Og på samme
måde f øler sygeplejerskerne det. De
synes, det er spændende at f ølge patienterne så tæt.”
Når en patient med atrieflimmer kommer ind på klinikken i Silkeborg, kommer der en speciallæge i kardiologi
forbi. Vedkommende sørger for undersøgelse, ultralydsscanning af hjertet og
laver en behandlingsplan i samarbejde
med patienten. Først herefter overtager
sygeplejerskerne arbejdet.
”Vi f ølger anbefalingerne fra RADS
og afgør i en dialog med patienten,
hvilken form for blodfortynding patienten skal have. Det er nemlig vigtigt,
at patienten er medinddraget, da det
sikrer en bedre compliance,” siger Lars
Frost.
AF-patienterne er hverken dækket
af forløbsprogrammer eller pakkeforløb, og derfor har der hidtil været risiko
for, at de blev tabt både i praksis og i
hospitalssektoren.
”AF-klinikkerne har givet praksislægerne den udfordring, at de skal aflevere patienterne i f ørste sygdomsbehandling til læger med specialkompetencer
på hospitalerne, men i hvert fald her
hos os har praksislægerne givet udtryk
for, at de er glade for det, fordi der netop er kommet struktur på behandlingen. Der er intet brødnid, og samarbejdet kører rigtig godt,” siger Lars Frost.
”Dertil kommer, at vi klart kan mærke, at der er faldet mere ro over akutafdelingen. Patienterne er roligere nu
end tidligere, fordi de ved, hvad det
handler om,” siger han.
n
til i 2012, og siden har næsten alle danske hospitaler oprettet sygeplejerskedrevne AF-klinikker.
”Fordelene er åbenbare,” siger Lars
Frost. ”Patienterne får uddannelse, så
de kan tage ansvar, og har desuden nogen, de kan ringe til, hvis de får et anfald, bliver i tvivl om noget eller måske
sidder på et hospital i udlandet og ikke
er sikre på, hvad det er, de udenlandske
læger har gang i.”
”For os læger
har den struktuLars Frost
relle behandling
medf ørt færre
Det er nemlig vigtigt, at patienten er medinddraget,
slagtilfælde og
bedre overlevelda det sikrer en bedre compliance
7
Fokus
Fakta
Astrid Højgaard
Overlæge Astrid Højgaard er speciallæge i gynækologi og obstetrik
og uddannet specialist i klinisk sexologi med nordisk autorisation.
Hun er EU-akkrediteret specialist. Hun har i tre år været ledende
overlæge ved Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital. Hun
har været leder af Jysk Sexologisk Klinik ved Regionshospitalet
Randers og er desuden ansat som lektor på Aalborg Universitet,
hvor hun blandt andet har igangsat en masteruddannelse i sexologi. Hun underviser og vejleder læge- og psykologistuderende. Sexologisk Center har til opgave at
udrede og behandle seksuelle dysfunktioner hos kvinder og mænd, enlige og par.
Materiale fra Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen har netop udarbejdet
materiale til venteværelserne. Her opfordres patienter til at tale med lægen
om seksuelle problemer. Baggrunden er,
at opgørelser fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY) viser, at kun
tre ud af 10 mænd og fire ud af 10 kvinder
med seksuelle problemer har talt med en
sundhedsprofessionel.
Samliv
Tal med patienten
om sexologiske problemer –
ved hver mulig lejlighed
Der hersker stor mangel på
viden om seksuelle problemer,
mener ledende overlæge Astrid
Højgaard. Hun opfordrer ikke
mindst læger i hospitalssektoren til at træne sig i at
tale med patienterne om sex.
H
undredtusindvis
af
mænd har problemer
med potensen. Blandt
visse patientgrupper, der
i forvejen har kontakt
til sundhedssystemet, er procenten
skræmmende høj.
40 procent af alle mænd over 40 år
har rejsningsproblemer, og det gælder
for 70 procent af de 70-årige. Men desværre får rigtig mange patienter ikke
talt med deres læge om problemet.
De mandlige patienter kan have svært
ved at få hul på samtalen. Og lægerne er
ikke altid opmærksomme på, at der ligger usagte symptomer, selvom de i den
grad kan påvirke patientens livskvalitet.
”Ofte nævner patienten problemet,
når han står med hånden på dørhåndtaget. Jeg mener, at man bør tale med
sine mandlige patienter om potens og
seksualitet ved enhver given lejlighed.
’Hvordan går det med fordøjelsen,
hvordan med vandladningen, og hvad
med seksualiteten’, bør man spørge
8
hver gang,” siger ledende overlæge ved
Sexologisk Center, Astrid Højgaard,
Aalborg Universitetshospital.
Hun opfordrer til, at man er opmærksom på sammenhængen mellem
forstørret prostata, vandladningsproblemer og potens. Og med hensyn til
visse patientgrupper er der behov for
særlig opmærksomhed. Højt blodtryk
er en risikofaktor, ligesom overvægtige
mænd og rygere bør give anledning til
at tale seksualitet.
Den store potensdræber
”Og så er der jo ikke mindst diabetikerne. Diabetes er den store potensdræber,” siger Astrid Højgaard og tilf øjer,
at en overset faktor også er, at meget
medicin, ikke mindst psykofarmaka,
giver potensproblemer.
”Man er ikke f ødt med at kunne tale
om sex. Jeg har også selv måttet træne
mig op til det. Man skal skabe en rutine, og jo mere man får talt om det,
desto bedre bliver man til det. I f ørste
omgang handler det om at turde, derefter om at få en rutine,” siger hun.
Det er Astrid Højgaards erfaring,
at hendes lægekollegaer gerne vil tale
med patienten om sex. Men de er ikke
uddannet til det, og der hersker efter
hendes opfattelse stor faglig usikkerhed. Især når det handler om patienter,
der har været igennem et livstruende
sygdomsforløb, overser sundhedsvæsenet ofte dette symptom på sygdom og
sygdommens eftervirkninger.
”Vi skal ikke bebrejde nogen. Og jeg
oplever, at praktiserende læger gerne
vil tale med deres patienter om seksuelle problemer. De har bare ikke lært,
hvordan man gør,” siger hun.
Da Astrid Højgaard selv blev uddannet som læge, fandtes ingen undervisning i sexologi. Og jævnaldrende
kollegaer har udelukkende haft den
mulighed at tage supplerende kurser i
deres fritid, hvis de ville kvalificere deres viden om emnet.
”Hvis man skal tale om, hvor det er
værst fat, så er det på hospitalsafdelinger med f.eks. kræftpatienter, der
får problemer med seksualiteten efter
et hårdt forløb. Efter min helt private
erfaring er det de patientgrupper, der
svigtes,” siger hun.
”Det er jo heller ikke det f ørste, en
patient med en alvorlig sygdom tænker
på. Men når man begynder at komme sig,
betyder seksualiteten meget for livskvaliteten og kan symbolisere, at man er på
vej tilbage til sit gamle liv,” siger hun.
”Når patienten tror på, at han overlever, er det på tide at løfte blikket og
tænke på livskvaliteten resten af livet.
Her har seksualiteten stor betydning,”
siger hun.
Det er Astrid Højgaards oplevelse, at
mange læger også mangler viden om, at
der findes flere nye behandlingsmuligheder – og også mulighed for at behandle
for vandladningsproblemer og potens
samtidig med lille daglig dosis. En behandling, der er tilskudsberettiget.
n
ARTIKLEN ER BRAGT MED STØTTE FRA ELI LILLY
Thorkild Kjær
Der, hvor jeg kommer fra, er
der tradition for, at når man er
inhabil, så skal man gå sig en tur,
så det gør jeg konsekvent
Patient- og
forbrugerinteresser
varetages i
Medicintilskudsnævnet i perioden
1. september 2012
til 31. august
2016 af
Direktør, Thorkil
Clement Kjær
Medindflydelse
Inhabil
patientrepræsentant
får suppleant
Af Lone Dybdal
P
atienter og forbrugere fik for
godt to år siden første gang
et talerør i Medicintilskudsnævnet.
Det skete, da Thorkild
Kjær, administrerende direktør i Astma-Allergi Danmark, blev udpeget til
at varetage patienternes og forbrugernes interesser i nævnet, der rådgiver
Sundhedsstyrelsen om tilskud til lægemidler.
Medicintilskudsnævnet består af
otte medlemmer; foruden Thorkild
Kjær af seks læger og en repræsentant
for Danske Regioner.
Siden sin første deltagelse i nævnet
25. september 2012 har Thorkild Kjær
erklæret sig inhabil og er gået uden
for døren ved ni af nævnets 38 møder i løbet af de to år. Det er sket, hver
gang Medicintilskudsnævnet har haft
drøftelser om lægemidler til luftvejslidelser, bl.a. medicin til rygestop, astma,
allergi og KOL.
Inhabiliteten f ører nu til, at Danske Patienters forretningsudvalg på
det kommende møde har et punkt på
dagsordenen, hvor man skal drøfte
udpegelsen af en suppleant, der skal
træde til, når Thorkild Kjær må erklære
sig inhabil. Ligeledes skal der ske en
drøftelse af muligheden for at få endnu
en patient- forbrugerrepræsentant i
nævnet.
Formand for Danske Patienter, Lars
Engberg, fastslår, at der er overordentlig stor tilfredshed med Thorkild Kjærs
indsats i nævnet, og at han har gjort en
10
stor forskel med at få implementeret
patienternes synsvinkel.
”Det var lidt af en revolution, da
han startede, da han jo er lægmand i
den sammenhæng, men vi vurderer, at
Thorkild Kjær gør et meget flot stykke
arbejde, hans tilstedeværelse har en
meget stor betydning.
Det, at han er der og deltager i møderne - og det gør han jo i langt de
fleste - gør selvfølgelig, at diskussionerne og forberedelserne til sagerne,
også når han ikke fysisk er til stede,
tager hensyn til, at der er en patientrepræsentant, og det perspektiv, man
som en patientrepræsentant kan bidrage med. Det er klart, at vi vil helst have,
at patientrepræsentanten er til stede
på møderne, og det vil vi gøre alt for vil
ske fremover. Vi tager nu en drøftelse i
vores forretningsudvalg med henblik
på at få udpeget en suppleant,” siger
Lars Engberg.
For Thorkild Kjær er der ingen slinger i valsen, når der er drøftelser om
lægemidler til luftvejslidelser på dagsordenen i Medicintilskudsnævnet:
”Der, hvor jeg kommer fra, er der
tradition for, at når man er inhabil, så
skal man gå sig en tur, så det gør jeg
konsekvent,” siger Thorkild Kjær. Han
tilføjer, at hans inhabilitet efter hans
vurdering ikke har haft indflydelse på
behandlingen af konkrete sager.
”Jeg er ikke bekymret i forhold til
foreningens interesse (Astma-Allergi
Danmark, red.), for den har mulighed
for på lige fod med alle andre at gøre
sine synspunkter gældende på anden
vis i høringssvar til nævnet, det bliver
så bare ikke noget, jeg kommer til at
høre på,” siger Thorkild Kjær. Han ser
primært sin funktion i nævnet som en
bred og langsigtet indsats.
”Mit arbejde er at komme med
synspunkter og fremme synsvinkler og
generelle måder at håndtere vurderinger på set fra et patient- og forbrugerperspektiv. Det er for så vidt ikke det
enkelte møde, men det er i det lange
træk, den egentlige interesse ligger,”
forklarer Thorkild Kjær. Han hilser initiativet til en suppleant velkommen. n
Her har stået
en annonce
Fokus
Jørgen Rungby
Jørgen Rungby er uddannet intern mediciner og endokrinolog. Han
er formand for Lægeforeningens Videnskabelige Bedømmelsesudvalg
og tidligere formand for Dansk Endokrinologisk Selskab og arbejder
nu på Center for Diabetesforskning på Gentofte Universitetshospital.
Størstedelen af tiden har Jørgen Rungby arbejdet på Aarhus Universitetshospital, senest dog på Rigshospitalet. Han har arbejdet med undervisning både på basalt og postgraduat niveau, nationalt og internationalt, og er
adjungeret professor i klinisk farmakologi ved Aarhus Universitet. Jørgen Rungby
er forfatter til mere end 140 artikler og lærebogskapitler.
Forskning
Ny klasse tabletbehandling giver vægttab
For mange diabetespatienter
er selv få kilo af betydning
for helbreds-tilstanden.
En ny præparatgruppe giver
vægttab på fra to til fire kilo
på grund af et dagligt tab på
300 kalorier.
i blode,t og de virker uafhængigt af insulin (ved at hæmme proteinet SGLT-2,
som optager glukose fra urinen og derefter afgiver glukosen i blodet).
Dette betyder, at den behandlede
patient udskiller yderligere 60-80 gram
glukose via urinen, hvilket giver et støt
vægttab.
Livvidden afgørende
”Diabetespatienters livvidde er som
D
et hører til sjældenhederne, at en helt ny klasse af
diabetespræparater kommer på markedet. Men det
er sket i dette år, og præparaterne kan noget, der for nogle patienter vil være afgørende nyt.
Inden for det seneste år er markedsf ørt tre præparater, der for visse diabetespatienter virker som en effektiv
to-i-en-pille. Tabletterne sænker blodsukkeret og giver samtidig et pænt
vægttab, hvilket er en ikke ubetydelig
gevinst for en patientgruppe, der oftest
kæmper med vægtstigninger over tid.
SGLT-2-hæmmerne er en tabletbehandling, der har vist positiv effekt
også på patienternes vægt. Tilmed ser
bivirkningsprofilen også forholdsvist
uskyldig ud. SGLT er en slags transportprotein for sukkeret, og når det hæmmes, udskilles sukkeret i stedet gennem
urinen. Normalt filtrerer nyrerne 180
gram sukker, der næsten alt sammen
sendes retur ud i blodet. Ved SGLThæmningen sendes det overskydende
sukker i stedet ud i urinen.
Præparaterne har en virkningsmekanisme, der adskiller sig fra andre diabetespræparater. Der er inden for det
seneste år kommet tre af de nye præparater på det danske marked.
De nedsætter optagelsen af sukker
12
bekendt afgørende. Og et par ekstra
kilo fra eller til har stor betydning,”
siger professor Jørgen Rungby om de
nye præparaters effekt på patienternes
vægt.
På det danske marked er kommet
tre præparater af den nye klasse, hvoraf
Jardiance er det nyeste.
”De nye præparater udmærker sig
blandt andet ved, at nogle af patienterne taber sig, og desuden kan man
Virkningsmekanismen
Glukose reabsorberes via nyrerne og sendes retur til blodet.
~90%
SGLT2 findes næsten kun i nyrerne
og er ansvarlige for omkring
90 % af reabsorptionen
af glukosen tilbage i blodbanen.
SGLT2 hæmning begrænser glukose reabsorptionen
i nyrerne, hvilket fører til at glukosen udskilles med urinen.
Skematisk illustration af nyrefunktionen hos
mennesker med dårligt kontrolleret T2D
Glukose
Nyre tubulus
Blodbanen
Glukose SGLT2
SGLT2
hæmning
Udskillelse af glukose via urinen,
tab af kalorier fra kroppen
tienterne forholder sig til
tabletter kontra injektion.
I Sydeuropa ved man, at
De nye præparater udmærker sig blandt
det har stor betydning for
andet ved, at nogle af patienterne taber sig, patienterne og dermed for
compliance. Men der er
og desuden kan man kombinere dem med de ikke viden om, hvilken befleste af de andre eksisterende stoffer
tydning det har for danske
patienter, noget kunne dog
kombinere dem med de fleste af de
tyde på, at det ikke er så afgørende herandre eksisterende stoffer,” siger Jørhjemme,” siger Jørgen Rungby.
gen Rungby, overlæge og professor ved
Den registrerede indikation er:
Monoterapi: Når diæt og motion
Center for Diabetesforskning, Gentofte.
”Man taber sig ikke enormt meget,
alene ikke giver tilstrækkelig glykæmen de fleste taber sig nogle kilo. Og
misk kontrol, og metformin ikke befor mange diabetespatienter er det jo
tragtes som hensigtsmæssigt på grund
heller ikke dumt. Det positive er også,
af intolerance.
at det er fedtvæv, der tabes,” siger han.
Kombinationsbehandling: I kombinaPatienterne taber sig, og ofte falder
tion med andre glukosesænkende læblodtrykket også.
gemidler, herunder insulin, når disse
”Men det er ikke en vægttabsbesammen med diæt og motion ikke gihandling. Heller ikke en blodtryksbever tilstrækkelig glykæmisk kontrol.
handling. Patienter skal ikke tage de
Guidelines og SGLT-2-hæmmere:
nye præparater i stedet for blodtryksbehandling. Men at blodtrykket ikke
I revidering af behandlingsvejledning
stiger, er i sig selv positivt, og at det
af 2014 beskriver DSAM og Dansk Enligefrem falder lidt, gør præparaterne
dokrinologisk Selskab for f ørste gang
attraktive,” siger Jørgen Rungby.
SGLT-2-hæmmmere;
http://www.endocrinology.dk/
Tabletbehandling
PDF/FarmakologiskbehandlingDMPræparaterne virker, ved at patienten
2rev2014.pdf
udskiller glukosen via urinen. VirkSGLT-2 præparater
nings-mekanismen betyder, at man
på det danske marked:
skal have en velfungerende nyrefunkn Jardiance, Boehringer Ingelheim.
tion. Og bivirkningerne er bl.a. øget
n Forxiga, BMS.
risiko for urinvejsinfektion (fem pron Invokana, Janssen-Cilag.
cent) og svampeinfektioner (en procent) i skridtet.
Fordelene ved præparaterne er, at de er
Risikoen for hypoglykæmi er mitabletbehandling, de giver vægttab hos
nimal, hvis præparaterne kombineres
nogle, og prisen er lavere end andre
med metformin eller DDP-4 hæmmere.
diabetespræparater, som også giver
At behandlingen foregår via tabletvægttab. Præparaterne virker uanset
ter, som tages en gang daglig, er en
patientens egen insulinproduktion og
fordel for patienter, som derved undgår
graden af insulinresistens, og de kan
injektioner. Men hvor stor fordelen er,
bruges, uanset hvor længe patienten
vides ikke.
har haft diagnosen.
”Vi ved meget lidt om, hvordan paHerhjemme er metformin lægernes
Jørgen Rungby
f ørstevalg til behandling af type 2-diabetes, men mange når ikke målet for
glukosekontrollen på denne behandling alene, hvilket medf ører, at der må
tillægges en yderligere tablet for at
kontrollere blodsukker.
Store prisforskelle
En behandling med de nye præparater SGLT-2-hæmmere koster 14-15 kr.
pr. dag, mens det koster 35-46 kr. pr.
dag alt efter dosis at bruge det tidligere
eneste præparat – en GLP-1 analog (Victoza)– der også giver et vægttab.
SGLT-2-hæmmerne har generelt
tilskud, som de andre tabletter, type
2-diabetespatienter behandles med.
Mht. Jardiance, som indeholder
empagliflozin og i sommeren 2014 fik
tilkendt generelt tilskud, , vurderede
Medicintilskudsnævnet, at lægemidlets
pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. Dette gælder,
når behandling med Jardiance stilles
over for behandling med f.eks. dapagliflozin og visse andre perorale antidiabetika, f.eks. DPP-4 hæmmerne.
Sådan virker SGLT-2 hæmmerne:
Selektive SGLT-2-inhibitorer er en stofgruppe, som selektivt og reversibelt
hæmmer natrium-glucose cotransporter 2 i de proximale tubuli, idet SGLT
er en forkortelse for Sodium Glucose
Co Transporter. Den normalt forekommende komplette reabsorption af præurinens udfiltrerede glukose forhindres
derved, hvilket medf ører glucosuri.
Det renale tab af glukose reducerer
plasma-glukose, og kalorietabet kan
hos nogle på sigt f øre til vægttab. Stofgruppen er i forsøg på diabetikere vist
at kunne reducere HbA1c med 0,5-1,0
procent anvendt som monoterapi (dvs.
samme størrelsesorden som andre tilgængelige orale antidiabetika).
n
KILDE: PROMEDICIN
13
90%
af alle
demente
har psykiske
problemer...
Fokus
Bettina Husebø og hendes kolleger fra
Bergen Universitet har udviklet en visuel
smerteskala, der i dag anvendes på
plejehjem i flere lande.
Bettina S. Husebø
Bettina S. Husebø er leder af Center for
alders- og plejehjemsmedicin ved Universitetet i Bergen (UiB).
Hun er specialist i anæstesi, intensivmedicin og smerteterapi med kompetenceoverbygning i palliativ medicin og
alders- og plejehjemsmedicin. I 2008 tog hun en doktorgrad (ph.d) ved Institut for global helse og samfundsmedicin ved Universitetet i Bergen med projek-
60%
...også akutte
eller kroniske
smerter
tet ’Assessment of pain in patients with dementia’.
Postdoktorprojektet (2008-2011) inkluderede
’Efficacy of treating pain to reduce behavioural disturbances in residence of nursing homes with dementia’.
Bettina Husebø er også medlem af den europeiske Cost-Action TD1005 gruppe, Pain assessment
in patients with cognitive impairment, especially
dementia.
Tal der taler
Demente bør smertetestes to gange om året
Det kan være ualmindelig
svært at adskille demensadfærd fra smerteadfærd,
og derfor får alt for mange
demente anti-psykotika, fordi
de er aggressive, føler uro,
angst og depression.
Den aggressive holdning
skyldes imidlertid ofte, at det
enten er ubehandlede eller
ikke optimalt behandlede
smerter, der trigger adfærden.
Det mener Bettina Husebø,
der er leder af Center for
alders- og plejehjemsmedicin
ved Universitetet i Bergen.
Mange demente
får i første
omgang
antipsykotisk
medicin, hvis de
har en agressiv
adfærd. Det
norske studie
viser, at de ville
få det bedre, hvis
de i stedet fik
smertemedicin.
Af Sally Dorset
”O
p mod 90 pct. af alle demente har psykiske problemer i form af aggression,
uro, angst, depression,
søvnproblemer og spiseforstyrrelser, og af dem har ca. 60 pct.
også akutte eller kroniske smerter. Ubehandlede smerter kan være en trigger
for øgede adfærdsproblemer, og det
er vanskeligt at adskille det ene fra det
andet, når man skal vurdere en patients
adfærd.
Sådan siger Bettina Husebø, der
er leder af Center for alders- og plejehjemsmedicin ved Universitetet i Bergen på baggrund af flere studier, og
bl.a. også sit eget studie: “Efficacy of
treating pain to reduce behavioural
disturbances in residents of nursing
homes with dementia.”
I studiet indgik 352 patienter, og
det viste med al tydelighed, at det er
svært for både plejepersonale og læger
14
Bettina S. Husebø
Hos de godt 60 pct. af de
demente, der lider af
såkaldte relevante smerter,
stammer 60 pct. af
smerterne fra bevægeapparatet og 40 pct. fra de
indre organer
at adskille aggressiv demensadfærd
fra smerteadfærd. Derfor får patienterne ofte i f ørste omgang anti-psykotika, hvor det faktisk viser sig, at de ville
have langt bedre effekt af at få smertemedicin, fordi det i mange tilfælde
får de demente til at være mindre aggressive, depressive og apatiske, samtidig med at de sover bedre og spiser
mere,siger Bettina Husebø.
Det er derfor afgørende, at man evaluerer patienterne, f ør man sætter gang
i enten en anti-psykotisk eller smertemedicin, der har behov for det, og
telindrende behandling. Ikke mindst
man må heller ikke give det for længe.
på baggrund af Clive Ballards studie fra
Behandling med paracetamol tre gange
2009 (offentliggjort i The Lancet, red.),
daglig i tre år er dårlig smertebehandder viste, at demente på anti-psykotika
ling, siger hun.
dør dobbelt så hurtigt som patienter på
Bedre forståelse
placebo, siger hun.
Bettina Husebø mener, at der både i
”Hos de godt 60 pct. af de demente,
der lider af såkaldte relevante smerter,
Danmark, Sverige, Norge og Finland
stammer 60 pct. af smerterne fra bevæofte er en tendens til, at de demente
geapparatet og 40 pct. fra de indre ori for høj grad får morfin. Og det duer
ganer, hoved eller
hud, siger Bettina
Bettina S. Husebø
Husebø.
For at finde
Det er derfor afgørende,
ud af, om de demente lider af
at man evaluerer
smerter, har Betpatienterne,
før man
tina Husebø været
med til at udvikle
sætter gang i enten en
og teste den såantipsykotisk eller smertekaldte MOBIDlindrende behandling
2-smerteskala, der
har været anvendt
på plejehjem i flere lande i de senere
heller ikke. Derfor er det vigtigt at finde
år. Den kan visuelt vise såvel personale
ud af, om det er de rigtige patienter,
som pårørende både smerteintensitet
der får smertemedicin, og her kan MOog lokation hos demente, der ikke er i
BID-2 være en god hjælp til at sikre en
stand til at udtrykke sig.
mere bevidst og kompetent holdning
Vi anbefaler, at man anvender skatil brugen. Smerteskalaen får nemlig
laen hver gang, man har mistanke om
personalet til at være mere opmærksmerter, og at man også anvender den,
somme på de dementes adfærd.
Morfin er et centralt virkende menår vedkommende er begyndt eller har
fået ændret sine smertemedikationer.
dikament, der øger faldtendensen og
Derudover bør alle plejehjemspatienter
får nogle af patienterne til at blive mere
have en smerteevaluering mindst to
sløve, trætte og forvirrede, og derfor
gange om året uafhængigt af mistanke
skal vi være kritiske i brugen, så kun de,
om smerte.”
der har behov for det, også får det.
Men hverken hos cancerpatienter
”Hos patienter med psykiatriske adfærdsproblemer i form af agitation,
eller yngre patienter i det hele taget
aggression, depression m.m. bør smerville det blive accepteret, at vi ikke
tevurdering være en del af tilbuddet
tog smerter alvorligt. Hos demente
for at forhindre, at ubehandlede smertænker vi, at de jo er gamle og sikkert
ter bidrager til fejldiagnosticering og
har glemt, at de har smerter, og det
behandling. Samtidig er det vigtigt,
er en uetisk holdning,” siger Bettina
at man kun giver de patienter smerHusebø.
n
15
Fokus
Maj Vinberg
Maj Vinberg, klinisk forskningslektor, Københavns Universitet, og overlæge ved Kompetencecenter for Affektive
Lidelser, Psykiatrisk Center København. Ph.d.-afhandling
omhandlede risikofaktorer for udvikling af affektive lidelser. Blev i 2007 speciallæge i psykiatri. Har senest modtaget 1,8 mio. kr. i forskningsmidler til afdækning af biomarkører for depression og bipolar lidelse. Har bidraget til den
nationale kliniske retningslinje vedrørende farmakologisk
behandling af bipolar lidelse.
Fokus
Rasmus Licht
Rasmus Licht, professor i psykiatri ved Aalborg Universitet og
leder af enhed for psykiatrisk forskning ved Aalborg Universitetshospital. Ph.d.-afhandling omhandlede behandling af akut mani.
Blev i 1992 speciallæge i psykiatri og har tidligere været specialeansvarlig overlæge ved Aarhus Universitetshospital, Risskov
samt lektor i psykiatri og kemisk farmakologi ved Aarhus Universitet. Internationalt anerkendt psykofarmakolog. Har gennem
årene bidraget til såvel internationale som nationale retningslinjer vedrørende psykofarmakologisk behandling af bipolar lidelse.
Fodslag
Psykiatere:
Vi har behov for at tale
med én stemme
Målet er at sikre samme optimale behandling for patienter med
bipolare lidelser i Tønder og i København. Men der er lang vej,
og årsagen er bl.a., at regionernes psykiatri ikke bliver hørt og
mangler evne til at lære af hinanden.
F
em regioner. Fem strategier og
prioriteringer af behandlingen af patienter med affektive
lidelser.
Sådan er fakta, trods sundhedspolitiske hensigter og trods forsøg
på en form for ensartethed, bl.a. ved
indf ørelsen af pakkebehandling.
I 2012 igangsatte regionerne ’Pakkeforløb for behandling af bipolar affektiv lidelse’.
Anvendelse af pakkeforløb i psykiatrien skal sikre sammenhæng og ensartet høj kvalitet i diagnostik og behandlingsforløb af patienter med samme
sygdomsbilleder, herunder systematisk
inddragelse af pårørende samt vurdering af den somatiske helbredstilstand.
Pakkerne er indf ørt. Men ensrettet,
høj kvalitet er bestemt ikke indf ørt,
bl.a. på grund af lægemangel og forskellige økonomiske forudsætninger.
De fem regioner tolker reglerne
vidt forskelligt, diagnosticerings- og
behandlingsforløbene er vidt forskellige, og fysiske og bemandingsmæssige
rammer er usammenlignelige.
Om resultaterne er forskellige, er
usikkert, ligesom det generelt er uvist,
om pakkeforløb er det rette for patienter med bipolar lidelse.
”Det er et problem, at de nydiagnosticerede patienter med bipolare lidelse
16
Det dårlige er, at man prøver at give det
samme indhold til alle. Ikke ret mange
patienter passer ind i en skabelon,” siger Maj Vinberg, overlæge og klinisk
forskningslektor, Kompetencecenter
for Affektive Lidelser, Region Hovedstaden.
Hun mener, at en risiko ved pakkeforløbene er, at man ofrer de tunge
patienter. Og hun nævner lægemangel
som et reelt problem i forsøget på at
give patienter samme rettigheder over
hele landet.
”Et pakkeforløb forudsætter, at patienter kommer raske ud i den anden
ende. Det er ikke realistisk for alle patienter med en så alvorlig sindslidelse
som bipolar lidelse, og den forudsætning kan virke direkte provokerende
på nogle af vores patienter. Nogle patienter skal have lov til at komme hurtigt ind og også at være i behandling
længere, end vi nu kan beholde dem.
behandles under hovedfunktion i pakkeforløb, som ikke tillader den nødvendige fleksibilitet og individualisering
med hensyn til behandlingens elementer og dens varighed. Dette sker
Maj Vinberg
i alle regioner
med undtagelse
Om pakkeforløb er gode eller
af Region Hovedstaden, hvor
dårlige? Både og. Det gode er, at
de behandles i
der er kommet noget struktur på
Kompetencecenbehandlingen. Det dårlige er, at
ter for Affektive
Lidelser under
man prøver at give det samme
regionsfunktioindhold til alle. Ikke ret mange
nen og dermed
ikke i pakker,”
patienter passer ind i en skabelon
siger professor i
klinisk psykiatri Rasmus Licht, Aalborg
Ikke alle kan puttes ind i en model, behandlingen af deres sygdom er ofte
Universitetshospital, Region Nord.
livslang,” siger hun.
Lægemangel giver ulighed
”Patienterne skal ikke bare lære at
Han etablerede ved Aarhus Universitackle deres sygdom, de skal lære at
tetshospital sammen med klinisk psytackle livet med sygdommen,” siger
kolog Krista Straarup Nielsen og proMaj Vinberg.
fessor Per Vestergaard i 2001 det f ørste
”På dette område kunne vi lade
specialiserede bipolar-ambulatorium
os inspirere af andre lande. F.eks. har
for nydiagnosticerede patienter.
man i Barcelona valgt at have en ”open
Overlæge Maj Vinberg er enig i, at
door”-politik, hvor patienterne efter
der mangler mulighed for individuel
det i startfasen intensive forløb forblibehandling i pakkeforløbet.
ver tilknyttet det specialiserede team
og kan henvende sig ved behov. Det
”Om pakkeforløb er gode eller dårlikan til tider blot være en telefonsamge? Både og. Det gode er, at der er kommet noget struktur på behandlingen.
tale, som kan løse problemerne.”
Hun nævner, at Kompetencecenter
for Affektive Lidelser har dokumenteret
vigtigheden af tværfaglig indsats.
”For at behandle en debuterende
patient med bipolar lidelse skal der
sættes ind, også socialt og psykologisk.
Det drejer sig ikke bare om den rette
medicinske behandling. Til gengæld er
”Uanset hvordan man vender og
drejer det, handler det om penge. Og
om at få politikere til at forstå, at man
må investere. Det drejer sig om at se bevillinger til psykiatrien som investering
og ikke som en udgift,” siger hun.
”Det er naivt at tro, at en sygdom
som bipolar lidelse kan behandles som
en pakke, hvor
patienten
skal
sendes rask ud i
Rasmus Licht
den anden ende.
Nogle patienter
Den diagnoseopdelte psykiatri
skal ikke afsluttes.
er et fremskridt, men ofte er der
Men det er ikke
den aktuelle potale om en arbejdsdeling snarere
forståelse,”
end om en egentlig specialisering. litiske
siger Maj Vinberg.
Man opnår selvfølgelig en målDer er endnu ikke
taget initiativ til at
rettet erfaring gennem arbejdsskabe evidens for,
deling, men specialisering kræver om pakkeforløbeen systematisk opkvalificering.
ne giver bedre patientbehandling.
det jo fantastisk også samfundsøkonoTil gengæld er der i et studie udgående
misk, hvis vi undgår, at blot 10 procent
fra Region Hovedstadens Kompetence
Center publiceret i British Journal of
færre patienter får f ørtidspension.”
På et symposium på Rigshospitalet
Psychiatry* i mere end forventelig grad
i Dansk Selskab for Affektive Lidelser,
fundet evidens for, at nydiagnosticereDSAL’s regi i efteråret 2014 med deltade, yngre bipolare patienter behandles
gelse og oplæg fra samtlige regioner
bedst på specialklinikker. I 2001 opretfremgik det med al tydelighed, at stort
tedes den f ørste af den slags klinikker i
set intet i behandlingen af patienter
Aarhus, og i 2004 oprettedes som formed affektive lidelser kan sammenligsøg Region Hovedstadens Kompetennes på tværs af regionerne.
cecenter for Affektive Lidelser. Her tilbydes de nydiagnosticerede patienter
Behov for fælles stemme
med bipolar lidelse et toårigt, intensivt
Regionernes psykiatriske ledere inden
behandlingsforløb.
for behandling af patienter med bipoIf ølge Rasmus Licht er Aarhusklilar lidelse var derimod enige om, at der
nikken i dag integreret i et større amer behov for i højere grad at tale med
bulatorium for affektive lidelser, hvor
en fælles stemme for at styrke kvalipakkerne nu er dagens orden.
teten af behandlingen og opnå større
I Hovedstaden er forsøget siden bleensartethed.
vet til en fast behandling til samtlige
Maj Vinberg mener, at de store fornydiagnosticerede patienter med biskelle delvist er historisk bestemt og
polar lidelse. Patienterne tilbydes et
delvist bygger på personer og enkelte
toårigt, intensivt, tværfagligt behandfagpersoners evner til at markere sig
lingsforløb. Og centret har vist sin klare
over for politikere.
berettigelse med både langt større suc”Det handler i høj grad om, hvor
cesrate og sparede penge for regionen.
markante enkeltpersoner kan være i
Trods overbevisende data er der
kommunikationen med politikerne,”
ikke oprettet kompetencecentre i andre
siger hun.
regioner.
* HTTP://BJP.RCPSYCH.ORG/CONTENT
/202/3/212.ABSTRACT?SID=
C4B78074-0157-4BE2-A6A6-3C3F1A90B570
”Flere steder i landet, blandt andet
på universitetshospitalerne i Aalborg
og Aarhus har man ambulatorier og
sengeafdelinger for affektive lidelser.
Problemet er, at behandlingen i den
ambulante fase og den indlæggelseskrævende fase ofte ikke hænger sammen,” siger Rasmus Licht.
”Den diagnoseopdelte psykiatri er
et fremskridt, men ofte er der tale om
en arbejdsdeling snarere end om en
egentlig specialisering. Man opnår selvf ølgelig en målrettet erfaring gennem
arbejdsdeling, men specialisering kræver en systematisk opkvalificering.”
Behov for bedre samarbejde
Symposiet på Rigshospitalet blev
arrangeret med støtte fra AstraZeneca, der også fremover ønsker
at understøtte initiativer i retning
af højere informationsniveau og
fælles fodslag til fremme af den
bedst mulige behandling af bipolare patienter.
If ølge Rasmus Licht bør behandlingen af bipolare patienter forbedres
i tre trin:
1 Den diagnoseopdelte psykiatri bør
suppleres med lokale systematiske
opkvalificeringsprogrammer, så det
bliver til specialiseret psykiatri, og
i de enkelte enheder bør sammenhængen mellem behandlingen i den
ambulante og i den indlæggelseskrævende fase sikres.
2 Der bør oprettes specialklinikker for
nydiagnosticerede yngre bipolare
patienter i alle regioner. Klinikkerne
skal fungere på regionsfunktionsniveau og dermed uden om pakkerne. Behandlingstilbuddet skal
integrere de sociale, psykologiske
og medicinske elementer, og pårørende skal inddrages maksimalt. Behandlingen skal individualiseres, og
patienterne bør have mulighed for
at blive behandlet i minimum to år.
Behandling og udredning skal være
forskningsbaseret, og klinikkerne
skal bidrage til forskning. Klinikkerne skal indbyrdes have et tæt samarbejde, såvel forskningsmæssigt som
med hensyn til udvikling af behandlingstilbuddene.
3 Specialiserede og integrerede funktionsenheder (ambulatorium/specialklinik og sengeafdelinger) kan
organisatorisk, men ikke nødvendigvis geografisk, med fordel samles
i større funktionsenheder, hvorved
en vis retningsgivende, fagligt funderet, overordnet standardisering af
den regionale og nationale behandling kan sikres. n
17
Forebyggelse af genindlæggelse
sparer 14 procent pr. patient
-14%
Omkostninger
Fokus
Lars Vedel Kessing
Lars Vedel Kessing, professor, overlæge,
dr.med., har siden 2002 været professor i
psykiatri ved Psykiatrisk Center København
Afdeling O, Rigshospitalet og ved København
Universitet. Han grundlagde i 2002 den Affektive Forskningsenhed og i 2004 Kompetencecenter for Affektive Lidelser i Region Hovedstaden, hvor
han er ekstern leder.
Rettidig omhu
Bipolare kan behandles
bedre og mere ensartet
De indf ørte pakkeforløb til bipolare
patienter er efter hans opfattelse ikke
udelukkende positive, da de bl.a. ikke
kan gennemf øres, fordi der ude i de
distriktspykiatriske centre kan være for
få patienter, til at man kan opstarte de
psykoedukationsforløb, der er en del af
pakkerne.
”Pakkerne er nok bedre end ingenProfessor Lars Vedel Kessing vil nu i DSAL’s (Dansk Selskab
ting. Men de er utilstrækkelige. F.eks.
for Affektive Lidelser) regi tage initiativ til, at der arbejdes for
behandles patienterne højst i et år, og
større enighed regioner og centre imellem med hensyn til
det er ofte utilstrækkeligt. Desuden er
der nogle steder ikke patienter nok til,
behandling af bipolare patienter.
at man kan lave gruppeforløb,” siger
han.
holde tilknytning til arbejdsmarkedet.
If ølge Lars Vedel Kessing er vejen
”Vi er for dårlige til at råbe op. Men
eget kan gøres bedre.
der er enighed om, at vi har behov for
frem bl.a. at skabe subspecialer og at
Vi kan løfte det faglige
nogle fælles bud på, hvad der er den
samle indlæggelserne på færre steder.
niveau, og vi kan med
bedste behandling,” siger Lars Vedel
Han har dokumenteret, at behandKessing, der i DSAL’s (Dansk Selskab
lingsarbejdet i en enhed, der udelukstor fordel organisere
behandlingen bedre...”
for Affektive Lidelser) regi vil tage inikende tager sig af bipolare patienter
Professor, dr.med. Lars Vedel Kestiativ til yderligere debat og til, at der
og f ølger dem i op til to år, har store
sing er ikke i tvivl om, at behandlingen
arbejdes videre i retning af et fælles
fordele.
udgangpunkt.
Han nævner, at behandlingen kan
af danske patienter med bipolare lidelResultatet af den underprioriterede
optimeres og standardiseres både unser på flere planer kan optimeres.
Blandt hans klagepunkter er, at berolle er efter Lars Vedel Kessings mening,
der indlæggelse og ambulant. Samme
handlingen er spredt og ukoordineret,
ledelse er ansvarlig for diagnostik og
at der hersker store forskelle i behandlinden medicinske behandling varierer
gen. Ikke bare fra region til region men
behandling, man skaber koordineret
betydeligt mellem forskellige centre,
også inden for de enkelte regioner. Han
og sammenhængende behandling, persygeplejebehandling og miljøterapi
mener desuden, at det er frustrerende og
sonalet er specialiseret, og det medvarierer, tvangssituationer opstår unøsvært gennemskueligt, hvorfor man har
f ører øget patienttilfredshed, ligesom
digt.
organiseret sig så forskelligt.
ny viden hurtigt kan implementeres,
Lars Vedel Kessing taler varmt for
og det giver en enesubspecialisering og for samlede enhestående mulighed
Lars Vedel Kessing
for forskning samt
der, hvor udelukkende bipolare patiendirekte kobling melter behandles igennem hele forløbet.
Han mener, at behandlingen af
lem klinik og forskbipolare patienter er forstemmende
ning.
bagud. Denne patientgruppe får ikke
Som leder af
nær samme opmærksomhed som f.eks.
Kompetencecenter
for Affektive Lidelskizofrene patienter.
If ølge Lars Vedel Kessing hænger
ser i Region Hoden manglende opmærksomhed samvedstaden har Lars
men med, at mange fejlagtigt tror, at
Vedel Kessing dopatienter med bipolar affektiv lidelse
kumenteret, at en
er raske mennesker, der bare har nogle
sådan enhed er økonomisk fordelagtig.
dårlige perioder. Mellem 30 og 60 procent bipolare har nedsat psykosocialt
Der har vist sig en
funktionsniveau mellem sygdomspemarkant forebygrioderne, og 40 procent har vedvarende
gelse af genindlægVi er for dårlige til at råbe op.
gelser, så der er spakognitive gener. Det medf ører afbrudte
Men der er enighed om, at vi har behov for nogle ret 14 procent pr.
uddannelsesforløb, alkohol og stofafhængighed samt problemer med at ben
fælles bud på, hvad der er den bedste behandling patient.
“M
18
Fokus
Peter Treufeldt
Peter Treufeldt
Vi har stor beundring for Sundhedsstyrelsens
pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet, og det er
også dem, vi er blevet inspireret af. Vi ville gerne
hurtigt i gang med at ensarte og effektivisere
behandlingsforløbene i psykiatrien
Vicedirektør, direktionen, Region Hovedstadens Psykiatri siden 2009. Er uddannet speciallæge i psykiatri. Han var fra 2007 til 2009
centerchef på Psykiatrisk Center Nordsjælland
og forinden lægechef ved Psykiatrisk Sygehus
i Frederiksborg Amt.
Pejling
Patienter i
(ekspres)pakker
Kort ventetid, hurtig, optimal udredning og behandling
og ensartethed landet over med faste krav til tidspunkter og
indhold i de begivenheder, der skal ske undervejs i forløbet.
Det er nøgleord i de tre pakkeforløb, som findes på de store
sygdomsområder: kræft, hjerter og psykiatri.
Af Lone Dybdal
P
akkeforløbene for kræft, der
omfatter 38 pakker, blev implementeret i 2008, og årligt
påbegynder over 100.000
danske patienter et pakkeforløb. I 2010 kom hjertepakkerne til
med fire pakker inden for ikke-akutte
livstruende sygdomme, her deltager ca.
35.000 patienter om året.
Fra 1. januar 2013 trådte landsdækkende pakkeforløb på psykiatriområdet i kraft, og de omfatter på
nuværende tidspunkt 11 forløb i voksenpsykiatrien for ikke-psykotiske
lidelser og fire udredningsforløb i
børne- og ungdomspsykiatrien. Flere
forløb er på vej. Antallet af borgere i
de fem regioner, der henvises til psykiatrisk udredning og behandling,
vil i 2014 være ca. 78.000, en stigning
på knap 10.000 patienter i forhold til
2012, lige f ør pakkeforløbene blev
iværksat.
Task Force for kræft og hjertepakker
Kræft- og hjertepakkerne er organiseret under Sundhedsstyrelsen, hvis
administrerende direktør Else Smith er
formand for den Task Force på 10 højtstående embedsmænd fra regionerne,
22
KL og Sundhedsministeriet, som f ølger
udviklingen på de to områder tæt. Herunder, hvordan ventetider og behandlingsforløb overholdes ude i landet, og
hvilke udfordringer af organisatorisk
og kapacitetsmæssig karakter der skal
tages op. Et detaljeret monitoreringssystem på begge områder skal bl.a. vise,
hvordan det går ude i de enkelte regioner med at overholde forløbstiderne i
pakkerne.
På kræftområdet er det for de fleste
sygdomme gået den rigtige vej med
at overholde forløbstiderne. I løbet af
2013 steg procentsatsen fra 73 til 80,
og opgørelsen efter 2. kvartal 2014 viser, at fire ud af fem patienter når
igennem pakkeforløbene inden for
standardforløbstiderne.
Fremgang, men store forskelle
Men der er fortsat store forskelle, når
man ser på de enkelte sygdomme. Således blev kun omkring halvdelen af
forløbene med kræft i æggestok, blære
og prostata gennemf ørt inden for forløbstiderne. Omvendt er statistikken
god på andre områder, f.eks. modermærkekræft, hvor 98 procent blev gennemf ørt inden for forløbstiden.
Regionalt set er der også store forskelle på overholdelse af forløbstiderne.
Også på hjerteområdet er der iværksat systematisk monitorering af pakkeforløbene. Problemet er imidlertid,
at den ikke giver et retvisende billede,
fordi der er alt få for data.
Et nyt rapporteringssystem til Statens Serum Institut blev indf ørt i 2013,
og det går trægt ude på hospitalerne
og i regionerne med at få indrapporteret det, de skal. Sundhedsstyrelsen har
bedt regionerne om en redegørelse og
om at stramme op.
If ølge de indberettede data i de f ørste opgørelser fra 2014 kniber det stadig med at overholde forløbstiderne.
Det går bedst, når det gælder de sygeste
patienter. Her kom 76 procent til inden
for den anbefalede forløbstid. Når det
gælder hjerteklappatienter, er billedet
helt anderledes. I f ørste kvartal af 2014
kom blot 32 procent til inden for den
anbefalede forløbstid.
Måske slut med hjertepakkerne
Selv om data på hjerteområdet er mangelfulde, så er der i Sundhedsstyrelsens
Hjertef ølgegruppe drøftelser i gang
om, hvorvidt der fremover er behov
for hjertepakkerne. I f ølgegruppen er
der enighed om, at pakkerne har været
vigtige for at sætte fokus på ventetider
og behandling, og at de opnåede resultater frem til nu er så gode, at man
bør overveje behovet for at fortsætte
med pakkeforløbene. Et synspunkt,
man ikke deler i Hjerteforeningen, der henviser til, at det
ufuldstændige datagrundlag
gør det svært at afgøre pakkeforløbenes effekt.
I modsætning til hjerte- og
kræftpakker, som er iværksat af
Sundhedsstyrelsen, så er det Danske Regioner, der står bag psyki-
KRÆFT
HJERTER
atripakkerne. De blev iværksat med
landsdækkende start 1. januar 2013,
efter at psykiatrien i årevis har kæmpet
med massive ventelister.
Region Hovedstaden havde i årene
forinden arbejdet med pakkemodeller
i mindre målestok.
Peter Treufeldt, vicedirektør i Region Hovedstaden og formand for styregruppen for pakkeforløbene og en
af hovedkræfterne bag psykiatripakkerne, forklarer, hvorfor regionerne
selv tog teten på psykiatriområdet:
”Sundhedsstyrelsen havde ingen
aktuelle planer om at indf øre pakkeforløb i psykiatrien, men vi fandt, at det
var så påtrængende, at vi besluttede
selv at gå i gang for at hæve kvaliteten
og sikre en lige adgang til god behandling, uanset hvor man bor i landet. Vi
har stor beundring for Sundhedsstyrelsens pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet, og det er også dem, vi er blevet inspireret af. Vi ville gerne hurtigt
i gang med at ensarte og effektivisere
behandlingsforløbene i psykiatrien for
primært ikke-psykotiske lidelser. Og
det synes jeg faktisk, vi har nået,” siger
Peter Treufeldt.
Udvidelser og ændringer
Pakkeforløbene er udviklet i et samarbejde med klinikere fra alle fem regioner, og de bliver løbende justeret,
og nye pakkeforløb kommer til, efterhånden som der indhøstes erfaringer.
En landsdækkende konference med
deltagelse af fagpersoner, patientrepræsentanter og andre involverede, der
blev holdt i oktober 2013, har dannet
baggrund for en række justeringer og
nye initiativer.
Således er pakken til mennesker
med emotionel ustabil personligheds-
PSYKIATRI
forstyrrelse, også kaldet borderline,
blevet væsentlig større. Desuden er der
systematisk sat fokus på de somatiske
sygdomme, patienternes fysiske helbred, inddragelse af de pårørende og
samarbejdet med andre instanser, typisk kommunerne.
Der har fra flere sider lydt kritik af
at indf øre pakkeforløb i psykiatrien,
fordi lidelserne og sygdomsforløbene ikke er så målbare som de fysiske
sygdomme, hvor man kan undersøge
patienten ved hjælp af f.eks. biopsier,
scanninger og blodprøver.
”Vi vil også gerne have nogle målbare erfaringer om effekten, og der er
flere tiltag i gang,” fortæller Peter Treufeldt og fremhæver et nyt monitoreringssystem, der er på vej, og som ved
hjælp af koder fra Statens Serum Institut kan give et billede af, hvordan de
indsatser, der findes i pakkerne, bliver
brugt ude i landet.
Et andet initiativ er et ph.d.-projekt
på Psykoterapeutisk Center Stolpegård,
som med et nyudviklet webprogram og
spørgsmål har helt konkret fokus på at
måle effekten af pakkeforløb for angst
og social fobi.
”Pakkerne giver mulighed for at
lave undersøgelser med store grupper
af mennesker. Det har tidligere været
svært, fordi det, man gjorde, var meget
forskelligt,” forklarer Peter Treufeldt.
Kortere ventetid
I forlængelse af pakkerne er der fra efteråret 2014 indført en ret til hurtig udredning.
Antallet af borgere, der har stået på
venteliste til udredning/behandling i
mere end to måneder, er faldet markant.
Ved årsskiftet var der 1.579 voksne og
322 børn/unge. 1. oktober var tallene
henholdsvis 333 og 20.
Der har i årevis været mangel på
psykiatere. Psykiatripakkerne er i vidt omfang realiseret ved at inddrage en
bred vifte af faggrupper
i skikkelse af psykologer,
sygeplejersker, ergo- og
fysioterapeuter.
n
23
Fokus
Fakta
Peter Vestergaard
Peter Vestergaard er professor ved
Klinisk Institut, Aalborg Universitetshospital, og overlæge ved Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Han har arbejdet med årsager
til osteoporose, herunder hvordan forskellige sygdomme og lægemidler påvirker skelettet både i positiv og negativ retning. Han har
udarbejdet sin doktorafhandling inden for årsager
til osteoporose og ph.d.- afhandling om muligheder
for at forudsige tabet af knoglevæv hos kvinder
efter overgangsalderen. Han har været og er vejleder for forskningsstuderende inden for, hvordan
diabetes påvirker knoglerne, hvordan depression
og antidepressiv medicin påvirker skelettet, betydningen af forskellige salte for skelettet, udvikling
af nye scanneteknikker samt omkostninger ved
osteoporose og muligheder for forebyggelse.
Osteoporose
Fakta
De tørre tal om osteoporose
n5
50.000 danskere skønnes at have
osteoporose, men kun 132.000 er i
medicinsk behandling.
Selv om osteoporose hvert år koster skatteborgerne knap
12 mia. kr., har sygdommen kun i ringe grad politikernes
bevågenhed. Det bør der laves om på både for samfundets og
den enkeltes skyld, mener professor Peter Vestergaard fra
Klinisk Institut på Aalborg Universitetshospital.
550.000
danskere skønnes at have osteoporose,
og det er samfundsmæssigt et dyrt bekendtskab, som løber op i 11,6 mia. kr.
om året. Alligevel er det kræftpatienterne, de psykisk syge og senest også
de demente, der tilgodeses, når politikerne i forbindelse med satspuljerne og
Finansloven er i gavehumør.
”Det er rigtig ærgerligt, for osteoporose burde have en høj plads på
dagsordenen. Sygdommen er let og
billig at forebygge og helbrede, så
der kunne ikke kun spares milliarder
af kroner, men de mange patienter
kunne også sikres en langt bedre livskvalitet”, siger professor, ph.d. Peter
Vestergaard fra Klinisk Institut og Endokrinologisk Afdeling på Aalborg
Universitetshospital.
Har regnet på omkostningerne
Han har sammen med sundhedsøkonom Louise Hansen, Aalborg Universitet, regnet på omkostningerne ved
osteoporose. Af de 11,6 mia. kr., som
sygdommen kostede skatteborgerne i
2011, tegnede kommunerne sig for ca.
57 pct. af udgifterne, regionerne for 33
pct. og staten for 10 pct.
Indtil for få år siden var osteoporose
den dyreste sygdom herhjemme. Det
skyldes, at især hoftebrud koster kassen, og selv om antallet er faldet de se-
24
”I 2011 købte patienter med obstruktive lungelidelser
medicin for mere end 1,2 milliarder kroner. Heraf stod
inhalerede steroider, korttids- og langtidsvirkende
beta-2-agonister for lidt mere end 0,9 milliarder kroner. Højest omsætning var der af kombinationspræparatet Symbicort (formoterol og budesonid). Mange
er ikke opmærksomme på, at Easyhaler kan være et
lige så godt valg af device som Turbuhaler og Diskos,
og endda billigere.”
Pejling
Den oversete sygdom
skal frem i lyset
Af Sally Dorset
Billigere og lige så effektivt
nere år, så har vi ca. 8.000-9.000 af dem
om året. Vi ved også, at selv om det kun
er ca. hvert tiende rygsammenfald, der
opdages, så koster de også dyrt,” siger
Peter Vestergaard.
Lægerne skal oppe sig
Peter Vestergaard mener, at tidligere
tiders holdning om, at man ikke kunne
gøre noget, når mennesker f ørst havde
fået osteoporose, stadig kan spille ind.
”Men sådan er det jo heldigvis ikke i
dag. Det er let og billigt at forebygge
og behandle sygdommen, og medicinen har kun få bivirkninger, men det er
vigtigt med opmærksomhed på tilstanden for at få stillet diagnosen og startet
behandling ved behov. Både i almen
praksis og på skadestuerne bør man
være opmærksom på tilstanden. Og så
bør man undersøge for osteoporose
ved mistanke.
Det kan der være mange penge i på
den lange bane, siger han.
Det er formanden for Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe, enig i. Politikerne tør ikke åbne øjnene, for hvis
Fokus
Ulla Knappe
Ulla Knappe har arbejdet som personalechef
i 23 år i A/S Th. Wessel
& Vett, MAGASIN DU
NORD, Aarhus. Hun har
været landsformand for
Osteoporoseforeningen siden 1999.
KOL-anbefalinger
følges ikke
Trods faglige anbefalinger og placeringer på regionernes
basislister skifter praktiserende læger kun i ringe grad til nyere
og billigere KOL-devices. Det er der ifølge specialeansvarlig
overlæge Ejvind Frausing Hansen en klar forklaring på.
149.466
mænd
er i risikogruppen.
388.474
kvinder
er i risikogruppen.
n I2011 betalte kommunerne 6,5 mia.
kr. til osteoporosebehandling ud af
de godt 11,6 mia. kr., som sygdommen totalt kostede skatteborgerne.
er er hvert år ca. 9.000 hoftebrud
nD
herhjemme og 3.500 rygsammenfald.
n Et hoftebrud koster i snit 47.00074.000 kr. og et rygsammenfald
24.000 kr.
KILDE: A HEALTH ECONOMIC ANALYSIS OF OSTEOPOROTIC FRACTURES: WHO CARRIES THE BURDEN?
man lavede obligatoriske undersøgelser, ville det blive for dyrt, tror de, men
det er nu engang billigere at forebygge
end at helbrede,” siger hun.
”Men osteoporose er jo en usexet
sygdom og opfattes som langt mindre
dramatisk end f.eks. kræft og hjertekar-sygdom, som alle er bange for,
fordi de involverer frygt for dødelig
udgang. Og så spiller der også en form
for aldersdiskrimination ind, det er jeg
overbevist om,” siger Ulla Knappe.
”Politikerne overser imidlertid, at
en osteoporose, der får lov til at udvikle
sig til et hoftebrud, har alvorlige, meget
dyre og ofte dødelig konsekvens, siger
hun. n
ARTIKLEN ER BRAGT MED STØTTE FRA AMGEN
A
t få ændret praksis i netop
behandlingen af KOL- og
astmapatienter er en tung
proces.
Substitution kan foregå
forholdsvis smertefrit i almen praksis,
da indholdsstofferne i de forskellige
præparater er de samme, og da apoteket spiller en væsentlig rolle ved at
skulle finde den billigste medicin.
Men ændring af KOL-patienters
brug af inhalatorer i forbindelse med
generika er langt mere kompliceret
og derfor en betydelig trægere proces.
Her er det en kompliceret sag at skifte
behandling, og selvom der nu findes
betydelig billigere løsninger end de
ældre og dyrere, skiftes kun få patienter
til de nye inhalatorer.
”At skifte patientens brug af device
er meget udfordrende, det kræver detaljeret viden,” siger Ejvind Frausing
Hansen, specialeansvarlig overlæge,
Medicinsk Enhed, lungemedicinsk sektion Hvidovre Hospital.
Udvalget af inhalatorer er eksploderet de seneste år. Der er kommet en
del generika og analoge præparater,
De grå regioner: Her er Easyhaler på
basislisten for primærsekotren og
anvendes også på sygehusene.
Den sorte region: I Region Midtjylland
eksisterer der ikke en basisliste for
astma og KOL. Men også i denne region
er Easyhaler valgt som førstevalg på
sygehusene.
ligesom der er mange flere kombinationspræparater at vælge imellem.
”De nye præparater er et eksempel
på, at nye muligheder ikke behøver at
være dyrere. Tværtimod. Men da udvalget er totalt uoverskueligt, betyder det,
at der er ’golden opportunities’, som vi
ikke får glæde af,” siger Ejvind Frausing
Hansen.
Og det har store konsekvenser for
den enkelte patient og for samfundsøkonomien. Samlet set kunne der spares et trecifret millionbeløb årligt, hvis
almen praksis fulgte anbefalingerne og
valgte de billigste løsninger. Et skift fra
de dyre til Easyhaler vil give en besparelse på mellem 30 og 45 procent.
”Der er enorme summer på spil. Alene i Region Hovedstaden har man sparet 50 millioner kroner årligt bare ved
at skifte Symbicort ud med billigere
devices,” siger Ejvind Frausing Hansen.
Et af de billigere alternativer, Easyhaler, er på samtlige regioners basisliste eller valgt som f ørstevalg på sygehusene, men han mener, der ligger en
utrolig stor uddannelsesopgave forude,
f ør praktiserende læger magter at f ølge anbefalingerne.
”Vi har behov for at få bragt orden
i kaos. Og der ligger en enorm uddannelsesopgave forude,” siger han.
Sammen med adjungeret professor i farmakoterapi, ledende overlæge,
ph.d. Hanne Rolighed Christensen fra
klinisk farmakologisk afdeling, Bispebjerg Hospital, har han for IRF skrevet
en oversigtsartikel om de nye behandlingsmuligheder. Artiklen slutter af
med denne konstatering:
”….Et nyt tiltag i KOL-behandlingen
er lancering af kendte lægemiddelkombinationer i et nyt device til en lavere
behandlingspris (Bufomix Easyhaler,
Duoresp Spiromax og AirFlusal Forspiro).Tilgangen minder om generika, men forskellen er, at apoteket ikke
kan substituere mellem de forskellige
devices, fordi de ikke er identiske og
således kræver fornyet instruktion i
inhalationsteknik. Et skift til disse nye
og billigere kombinationsprodukter
kræver derfor et aktivt tilvalg hos den
ordinerende læge.
n
Hele artiklen kan læses her:
WWW.IRF.DK/DK/PUBLIKATIONER/RATIONEL_FARMAKOTERAPI/MAANEDSBLAD/2014/INHALATIONSMEDICINSK-BEHANDLING-AF8232KRONISK-OBSTRUKTIV-LUNGESYGDOM.HTM”HTTP://WWW.IRF.DK/DK/PUBLIKATIONER/RATIONEL_FARMAKOTERAPI/MAANEDSBLAD/2014/
INHALATIONSMEDICINSK-BEHANDLING-AF-8232KRONISK-OBSTRUKTIV-LUNGESYGDOM.HTM
25
Fakta
Fakta
Om diabetes
Diabetes kan give følgesygdomme på
bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne. Risikoen for at få
følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret. Følgesygdomme
forringer livskvaliteten betydeligt.
n Ca. en tredjedel af alle diabetikere
har hjerte-kar-sygdom ( i den øvrige befolkning er det blot 14 pct.)
n 4,5 pct. har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er laserbehandlet i perioden 1996-2008.
n 1,1 pct. har fået foretaget amputationer i perioden 1996-2008 – typisk som følge af nervesygdom og
hjerte-kar-sygdom.
KILDE: DIABETESFORENINGEN.
Diabetes
Se det hele
Tidligere opsporing af diabetes og tidligere kompetent behandling på nye
store lægehuse vil bl.a. give patienterne en større livskvalitet samt
reducere antallet af hospitalsindlæggelser, mener Diabetesforeningen.
Af Mette Fensbo
N
ye store lægehuse, som
rummer en bred buket af
sundhedsfaglige personer
og dermed kan samle diabetesundersøgelser under
ét tag, er et ønske, Diabetesforeningen
forventer at få opfyldt, når regeringens
sundhedspakke skal udmøntes i konkrete initiativer.
Ud over de 1,5 mia. kr., der er afsat
til kroniske sygdomme som diabetes og
KOL i perioden 2015-2018, er der også
afsat 0,8 mia. kr. til lægehusene. Adm.
direktør i Diabetesforeningen, Henrik
Nedergaard, vurderer, at lægehusene
vil kunne forbedre diabetesbehandlingen betydeligt.
Og behovet er stort.
Et konservativt estimat siger, at i
2025 vil op mod 600.000 danskere have
diabetes. I det tal er ikke medregnet de
godt 200.000, der på nuværende tidspunkt ikke er diagnosticeret.
”Derfor er det på sin plads, at man
f ørst går ud og forstærker indsatsen
på praksislægesystemet for at opspore
patienter tidligere. I dag har mange
haft sygdommen i ti år, inden de bliver
diagnosticeret. Og 50 pct. har udviklet
senkomplikationer i øjne, nyre, hjertekar og f ødder.
Når systemet så har fanget patienterne tidligere, skal de have en mulighed for at få et såkaldt ”serviceeftersyn”
i et lægehus, hvor man er i stand til
at tjekke for og fange f.eks. komplikationer i nyrerne, inden patienten bliver
afhængig af dialysebehandling. Patienten skal være i centrum.”
Henrik Nedergaard ser de nye lægehuse som en station mellem den praktiserende læge og hospitalet.
”Kommer lægehusene til at fungere, vil det betyde langt færre indlæggelser, samtidig med at sundhedssystemet vil kunne spare penge. I dag koster
f.eks. amputationer mere end tre mia.
kr. årligt.”
Dertil skal lægges den langt bedre
livskvalitet, den enkelte diabetespatient vil opleve. Lægehusene vil skabe mere sammenhæng for patienten
og gøre sundhedsvæsenet langt mere
overskueligt for den enkelte. I stedet
for at bruge flere dage på at køre fra
læge til læge er det nok at komme ét
n3
20.545 danskere har diabetes
n 200.000 danskere ved det ikke
n
n
n
n
n
n
n
Fokus
Antal diabetikere
3
20.545 danskere har diabetes.
2
00.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes.
7
50.000 danskere skønnes at have forstadier til type 2-diabetes.
É
n ud af 18 danskere har diabetes.
I gennemsnit får 79 danskere hver dag konstateret diabetes.
A
ntallet af diabetikere er fordoblet på ti år.
D
iabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen.
Henrik Nedergaard
Henrik Nedergaard har
været adm. direktør i Diabetesforeningen siden
2006. Han er uddannet officer i forsvaret kombineret med statskundskab fra
Aarhus Universitet og BA i organisationsteori fra England. Han har tidligere
arbejdet for Verdensbanken og FN.
menneske
sted og blive totalt efterset. Også for
arbejdsgiverne vil der blive tale om en
fordel, fordi medarbejderen kun skal
være væk til tjek en enkelt dag frem for
måske fire.
Diabetes som rollemodel
livs. Der skal bygges noget op, som er
geografisk hensigtsmæssigt, og som
hænger sammen med befolkningstætheden. Men vi taler om adskillige huse.”
I Diabetesforeningen forestiller
man sig, at patienten bliver henvist til
tjek i de store lægehuse af den praktiserende læge, som dermed på én og
samme tid aflastes. Ud over at fokusere
på selve behandlingen af diabetes og
de alvorlige f ølgesygdomme skal læ-
Men hvor stor er sandsynligheden for,
at de nye store lægehuse bliver en realitet?
”Sandsynligheden for, at lægehusene dukker op, er
stor. Der er i øjeHenrik Nedergaard
blikket en proces
i gang. Her i deVia de etablerede lægehuse vil vi også komme den
cember skal vi til
yderligere drøfgeografiske ulighed i behandlingen til livs.
telser med sundhedsministeren i forhold til, hvordan
gehusene også stille psykologhjælp til
pengene skal udmøntes. Vi vil fortsætte
rådighed.
”Man skal ganske enkelt se det hele
vores argumentation.”
menneske. Der er så mange ting i det.
Henrik Nedergaard vil ikke sætte et
Tidligere opsporing og tidligere i den
fast antal for, hvor mange lægehuse der
vil være behov for rundt i landet. Men
rigtige behandling giver som sagt paet slag på tasken lyder, at ca. fem protienterne større livsværdi og kan være
cent af de praktiserende læge skulle gå
med til at fastholde dem i arbejde. Behandlingen bliver mere kompetent, og
sammen for at få skabt husene.
Henrik Nedergaard ser også muligvi vil undgå mange hospitalsindlægheden for, at nogle af de små nedlagte
gelser.”
sygehuse kan indrettes til lægehuse, så
Diabetes er en folkesygdom - større
end kræft og hjerte-kar-sygdom. Netop
man udnytter eksisterende bygninger og ikke udelukkende
derfor mener Henrik Nedergaard, det
skal bygge nyt.
er det rette sted at fokusere med den
nye behandlingsmodel.
”Her skal være tale om
et ensartet tilbud for alle
”Vi gør diabetes til rollemodel ud i
diabetespatienter, uanset
den metier at specialisere sig på et niveau
hvor de bor. Via de etabmellem den praktiserende læge og holerede lægehuse vil vi også
spitalerne. Jeg forestiller mig, at diabetekomme den geografiske
spatienterne kan bydes velkommen i de
ulighed i behandlingen til
nye store lægehuse inden for fem år.” n
n 750.000 danskere skønnes at have forstadier til type 2-diabetes
26
27
Fokus
Ingrid Willaing
Ingrid Willaing, Master of Public Health og sygeplejerske. Hun er forskningsleder på Health
Promotion Research, Steno Diabetes Center.
Har tidligere været bl.a. sundhedschef i Hjerteforeningen. Hendes forskningsfokus er rettet
imod brugerinddragelse og innovation samt
psykosociale aspekter af diabetes.
Diabetes
Samme tid – samme sted
Bedre kommunikation og
mere sammenhæng i
behandlingen er blot to af
fordelene for diabetespatienterne ved etablering af
de nye, store lægehuse.
Ingrid Willaing ser ikke lægehusene
udelukkende som et sted med fokus på
behandling og medicin. Hun mener, de
også kan bruges til at etablere gruppebaseret træning for patienter – eventuelt på tværs af diagnose.
Socialt samspil
”Patienterne kan få meget ud af at udveksle erfaringer med hinanden. Det
er svært at realisere i en enkeltmandspraksis – det er meget ressourcekrævende, hvorimod lægehusene kan danne ramme for sådanne aktiviteter og
sociale tiltag i sammenhæng med undersøgelser og konsultationer. Forskning og erfaring viser, at patienterne
får meget ud af et socialt samspil.”
Af Mette Fensbo
F
or sårbare diabetespatienter
kan det være svært at få bestilt
tid til tjek hos flere forskellige
læger, diætister, fodterapeuter
osv. Der er stor risiko for, at
en del slet ikke kommer af sted til de
mange aftaler.
”Specielt den gruppe vil store lægehuse kunne hjælpe. Samme tid - samme
sted for alle undersøgelser. Hvis der
så også er hjælp og støtte til at bestille
tiden og helt konkret komme af sted,
vil flere formentlig møde op til de nødvendige undersøgelser og dermed hurtigere komme i relevant behandling,”
siger forskningsleder Ingrid Willaing,
Steno Diabetes Center.
Som tovholder nævner hun bl.a.
den praktiserende læge i samspil med
Sårbare patienter kan klare sig lige så
godt som stærke patienter, hvis de får
ekstra støtte i behandlingsforløbet, viser
erfaringer fra hjerteområdet.
ler for, hvad disse faggrupper må bruge
deres tid på, og de kan let komme i vejen
for et person-centreret patientforløb. Det
kunne gøres mere enkelt og fleksibelt.”
Bedre kommunikation er en
Ingrid Willaing
anden væsentlig
faktor ved at have
Desværre er der vældig mange regler for, hvad disse forskellige fagpersoner samlet
faggrupper må bruge deres tid på, og de kan let
under ét tag. De
komme i vejen for et personcentreret patientforløb. professionelle vil i
Det kunne gøres mere enkelt og fleksibelt
højere grad kunne
have en personlig
patienten. Men hun peger også på fordialog såvel som fælles journaler.
skellige andre mulige aktører i sund”I dag får patienterne mange forskelhedssystemet, som kunne få den rolle
lige beskeder af forskellige behandlere.
og de nødvendige redskaber. Det kunMange sårbare patienter oplever, at de
ne f.eks. være hjemmesygeplejersken
ikke får hjælp til at skabe sammenhæng i
eller hjemmehjælperen.
behandlingsforløbet. Det ansvar vil læge”Desværre er der vældig mange reghusene lettere kunne påtage sig.”
28
Hvad skal der til, for at alle de initiativer
kan blive en realitet?
”Læger og øvrige faggrupper skal honoreres for alle deres aktiviteter. Der skal
være et økonomisk incitament, hvis
dette skal bringes til at fungere.”
”Der er studier på hjerterehabiliteringsområdet, som viser, at giver man
ekstra støtte til sårbare patienter i et
rehabiliteringsforløb, klarer de sig lige
så godt som patienter med mange ressourcer. Denne ekstra støtte har stor
indflydelse på behandlingseffekten.”
Samtidig påpeger Ingrid Willaing, at muligheden for at henvise til et
”kendt” tilbud om træning og andre
aktiviteter også vil give større tilfredshed for personalet.
Studier har vist, at de praktiserende
læger er meget samvittighedsfulde og vil
vide, hvad de henviser deres patienter til.
”Med de nye, store lægehuse bliver
det lettere at skabe den sammenhæng
i behandlingen, som patienterne i den
grad efterspørger. Denne samlede model for diabetesbehandling fungerer
i praksis på specialistniveau på Steno
Diabetes Center med stor succes.
n
Gedske Daugaard, professor
Så længe der kommer så mange nye ting
på banen, og hvor du ikke har en fuldstændig
firkantet algoritme for, hvordan du behandler
den enkelte person, så mener jeg, at man skal
centralisere behandlingen
Fokus
Gedske Daugaard
Gedske Daugaard, klinisk professor, overlæge,
dr.med. Onkologisk klinik, Rigshospitalet.
Uddannet fra Københavns Universitet. Forsvarede i 1989 sin doktorafhandling med emnet: ’Cisplatin nephrotoxicity: eksperimentelle
og kliniske undersøgelser’. Har været leder af
klinisk forskningsenhed, Onkologisk klinik, Rigshospitalet,
fra 1999 til 2013. Siden 2007 medlem af styregruppen i
Danske Multidisciplinære Cancergrupper, DMCG for uro-
logiske tumorer og formand for DMCG testiscancer. Hun
deltager i RADS’ udvalg vedr. metastatisk kastrationsresistent prostatacancer (mCRPC).
Var formand for EORTC’s (European Organisation of
Research and Treatment of Cancer) Genito-Urinary chemotherapy committe fra marts 2002 til 2012 og har været
formand for Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi samt
været formand og i bestyrelsen for flere andre betydende
råd og udvalg inden for kræftbehandling.
Struktur
Professor:
Behandling
af metastaserende prostatacancer
bør centraliseres
Paletten af behandlingsmuligheder for patienter med
metastaserende prostatacancer er så omfattende og individuelt
tilpasset, at ansvaret for patienterne primært bør varetages
af ekspertteams på særlige centre for prostatacancer,
mener en af Danmarks førende kapaciteter på området,
professor Gedske Daugaard, Rigshospitalet.
Af Lone Dybdal
D
er er endnu ikke fundet en
behandling, der kan kurere
prostatacancer, når den har
spredt sig uden for selve
prostata, men der foregår i
disse år en rivende udvikling i metoder
til at behandle sygdommen, både medicinsk og kirurgisk og på alle stadier.
”Så længe der kommer så mange
nye ting på banen, og hvor du ikke har
en fuldstændig firkantet algoritme for,
hvordan du behandler den enkelte person, så mener jeg, at man skal centralisere behandlingen. Det kan godt være,
det kun skal være over en periode de
næste 2-4 år, indtil det ligger fuldstændig fast, hvad det er for nogle forløb, patienterne skal igennem, og herefter kan
man så igen til dels decentralisere det.
Men i disse år, hvor der sker rigtig meget
30
inden for området, da bliver centrene
nødt til at have noget volumen til deres
rådighed til at blive endnu bedre af,”
påpeger Gedske Daugaard og tilf øjer,
at det også rent økonomisk kan være en
gevinst:
”Da behandlingerne er ret dyre, vil
det være en fordel at finde frem til de
bedste behandlingsalgoritmer hurtigt.”
Ekspertcentre i fire regioner
Ekspertisen omkring prostatacancer er
samlet og koncentreret omkring universitetsklinikkernes centre og findes i fire
regioner, Region Hovedstaden, Region
Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Region Sjælland har
ikke eget center, idet kirurgisk behandling foregår uden for regionen.
If ølge Gedske Daugaard er patienterne generelt i de sikreste hænder, når
de er tilknyttet et af de regionale centre,
der er bemandet med specialister fra
alle relevante faggrupper, og hvor eksperterne er samlet og opdateret med
den nyeste viden, som de udveksler, koordinerer og samarbejder om på tværs
af fagspecialer.
På eksempelvis Rigshospitalet foregår cancerbehandlingen i et samarbejde
mellem urologer, onkologer, patologer,
radiologer og nuklearmedicinere, som
arbejder målrettet med de nyeste behandlingstilbud, de nyeste principper
og ny teknologi.
På forkant med forskningen
I takt med at der i de senere år er kommet mange nye, meget effektive lægemidler og behandlingsmetoder til,
både når det drejer sig om at forhale
sygdomsforløbet, lindre smerter, styrke
knoglerne og højne livskvaliteten, kommer der også hele tiden nye forskningsresultater frem. Forskning, som dokumenterer, hvordan behandlingerne kan
optimeres både i relation til operation
og brug af lægemidler, og hvilke der
skal sættes ind på forskellige og meget
præcise stadier af sygdommen, f.eks.
kemoterapi, anti-hormonel behandling,
strålebehandling og knoglestyrkende
behandling, og i hvilke doser og tidsintervaller.
Viden, som det kan være svært umiddelbart at implementere på alle mindre
sygehuse, fordi urologerne her varetager
behandling af adskillige urinvejslidelser
og derfor ikke på samme måde kan koncentrere sig om cancerpatienterne.
Behandlingen af prostatacancer er
blevet langt mere kompliceret, end den
var for 20-30 år siden, og derfor er det
vanskeligt for en læge, der har mange
forskelligartede arbejdsopgaver, at
holde sig opdateret med den nyeste viden på cancerområdet. På samme måde
forholder det sig for de praktiserende
læger, som i stigende omfang også involveres i arbejdet med medicinering og
kontrol af patienterne.
”Efter min mening er det mest betryggende at være et sted, hvor man
har hele paletten, så man ved, at der i
hele forløbet kan blive truffet de rigtige
FEM FORDELE VED AT SAMLE VIDEN
Samarbejde mellem urologer, onkologer,
patologer, radiologer og nuklearmedicinere
Fem centre, der har hele
paletten af fagspecialister inden
for prostatacancerområdet
Aalborg
Universitetshospital
Arbejde med de nyeste behandlingstilbud, principper og ny teknologi.
Forskning, som dokumenterer, hvordan
behandlingerne kan optimeres i relation
til operation og brug af lægemidler
Kemoterapi, anti-hormonel
behandling, strålebehandling og
knoglestyrkende behandling
Aarhus Universitetshospital
Herlev Hospital
Rigshospitalet
Odense
Universitetshospital
En løbende samlet
opdatering med
den nyeste viden
på cancerområdet
undersøgelser, målinger og behandlinger,
hvis dette ikke længere
Hvis man skal tage hånd om hele
skal foregå på den urologiske afdeling på det
patientforløbet, så er man nødt til at være
nære sygehus.
på et højt specialiseret sted, som har alle de
”Det er et kæmpe
personer til rådighed, for ellers bliver det ikke skisma. De mindre steder synes jo også, de er
noget ordentligt behandlingsforløb
gode, og politikerne er
beslutninger om behandlingen. For at
ikke interesseret i at flytte deres patienblive dygtig skal du dels have et vist voter ud af regionen. Overordnet set burde
lumen af patienter, for der er ikke nogen
vi efter min mening kun have ét sundaf os, der bliver dygtige af at se 1-2-4
hedsvæsen i et lille land som Danmark,
patienter, dels skal du have de rigtige
og så burde man sende patienterne hen,
kolleger at diskutere patientforløbene
hvor de får den bedste behandling for
med,” påpeger Gedske Daugaard.
det, de fejler,” foreslår Gedske Daugaard
Hun er klar over, at forslaget om
og uddyber:
den centralistiske model ikke vil vække
”Hvis man skal tage hånd om hele
patientforløbet, så er man nødt til at
udelt begejstring.
Gedske Daugaard peger selv på divære på et højt specialiseret sted, som
lemmaet med, at der også uden for cenhar alle de personer til rådighed, for eltrene er sygehuse med meget dygtige
lers bliver det ikke noget ordentligt belæger, som gerne vil og kan behandle
handlingsforløb: Du skal have en klinisk
patienter med prostatacancer, og at lofysiologisk afdeling, du skal have en stor
kale politikere og embedsmænd helst
urologisk afdeling, der kan operere og
vil beholde patienterne i det lokale regi.
fjerne prostataer, og du skal have en stor
Centermodellen vil desuden medf øre,
onkologisk afdeling, som kan håndtere
at mange patienter skal rejse betydelig
alle de medicinske behandlingstilbud.”
længere væk end i dag for at få foretaget
Gedske Daugaard peger især på vig-
Gedske Daugaard, professor
tigheden af at være godt rustet, når sygdommen har spredt sig med metastaser
i kroppen, og hvor den antihormonelle
behandling ikke længere har effekt.
”Når man kommer dertil, hvor patienterne har metastaserende kastrationsresistent prostatacancer, så er det en
af universitetsafdelingerne, der skal tage
sig af dem, fordi kun de har hele setuppet til at stille alle behandlingerne til
rådighed og alle de personalegrupper,
der er behov for, til at tage sig af patienterne,” siger Gedske Daugaard.
Patienter kan overflyttes
De fem centre, der har hele paletten af
fagspecialister inden for prostatacancerområdet, er på Rigshospitalet, Herlev
Hospital, Aarhus Universitetshospital,
Odense Universitetshospital og Aalborg
Universitetshospital.
Patienter kan selv bede om at blive
tilknyttet et af centrene for prostatacancer, da der er frit sygehusvalg. Der
er imidlertid ingen garanti, hvis de pågældende steder ikke umiddelbart har
mulighed for at tage flere patienter ind,
og der samtidig er ledig kapacitet på et
andet sygehus. Det er dog muligt senere
i forløbet at bliver overflyttet.
n
31
Fokus
Prostatakræftforeningen Propa
Prostatakræftforeningen Propa arbejder for at påvirke den sundhedspolitiske dagsorden til fordel for en optimal behandling af prostatakræft.
Foreningen formidler almen viden om prostatakræft og dens behandling
for derigennem at fjerne tabu om sygdommen.
Desuden arbejdes der for at sikre patienter og pårørende øget livskvalitet og sikre, at diagnose, behandling og rehabilitering – uanset bopæl – lever op til de højeste internationale standarder.
Desuden arbejder foreningen for at praktiserende læger tager prostatakræftens faresignaler alvorligt.
Det skarpe hjørne
Kan kvaliteten i behandlingen
af prostatakræft forbedres?
K.B. Madsen, landsformand,
Propa Prostatakræftforeningen
Danmark er
et lille land,
og vi har
ingen grund
til at drive
kræftbehandling
på mange
hospitaler
I Danmark dør tre mænd om dagen af prostatakræft, og sammenlignet med andre
lande er det alt for mange. Vi ligger nummer næstsidst i Europa med hensyn til overlevelse af denne kræftform.
Organiseringen af behandlingen og opf ølgningen på f ølgevirkninger af denne
halter, hvilket går ud over livskvaliteten for
mange af de årligt ca. 4.400 nye tilfælde,
som p.t. registreres hvert år i Danmark.
Indf ørelse af velfungerende, multidisciplinære teams, beskrevet i Sundhedsstyrelsens ”Pakkeforløb for prostatakræft”, som
ikke kun beskæftiger sig med den primære
behandling, men med hele patientens sygdomssituation, burde i højere grad kunne
efterleves i forhold til prostatakræft. Intentionen er der tilsyneladende, men implementeringen er åbenbart udfordringen.
Mange input
Et multidisciplinært team tager sig af alt
lige fra den primære behandling til f.eks.
sexologiske f ølgevirkninger af sygdommen
og behandlingen. Optimal behandling indbefatter således eksempelvis input fra faglige kompetencer inden for de urologiske,
patologiske, radiologiske, nuklearmedicinske og onkologiske afdelinger, ligesom
sexologer, fysioterapeuter og diætister er
vigtige brikker. Desværre ser det herhjemme ud til at være svært at ændre organiseringen af behandlingen. Alle er enige om
fordelene for patienterne, men at bryde
med indarbejdede rutiner, faglige barrierer
m.m. gør det tilsyneladende vanskeligt at
indf øre til fulde.
MDT-konceptet (Multi Disciplinært Team)
kunne i højere grad lade sig gøre, hvis de
danske hospitaler, som udf ører avance-
ret prostatakræftbehandling, reduceres
til et mindre antal. I vore nærmeste nabolande, Sverige og Norge, diskuteres på
højeste niveau en reduktion i antallet af
hospitaler, som behandler prostatakræft,
og på europæisk plan har Europa UOMO
– den Europæiske Prostatakræft Forening
– i 2013 fremlagt et såkaldt White Paper
for Kommissionen, hvoraf én ud af de fem
anbefalinger netop går på etablering af
multiprofessionelle teams på få, men højt
specialiserede hospitaler, som årligt behandler et stort antal patienter. Hertil kommer indf ørelse af moderne teknikker og
nye godkendte lægemidler, palliativ omsorg samt en kontaktsygeplejerskeordning,
således at patienterne altid har den samme
kontaktperson.
Tænketank
På Folkemødet 2014 samledes en Kræfttænketank med det formål at formulere forslag
til en strategi på kræftområdet. Tænketanken bestod af 11 eksperter, som repræsenterede kræftområdet: onkologien, forskningen, diagnostikken, hospitalerne, det
primære sundhedsvæsen og patienterne.
Tænketanken kom bl.a. med en anbefaling
af, at centraliseringen af kræftbehandlingen skal fortsætte. Tænketankens anbefalinger er afleveret til sundhedsministeren.
Danmark er et lille land, og vi har ingen grund til at drive kræftbehandling på
mange hospitaler. Højst fem hospitaler bør
specialiseres til avanceret prostatakræftbehandling og til at håndtere kræftens multidisciplinære udfordringer.
Ikke mindst i lyset af regeringens og andre
politiske partiers sundhedsudspil med vægt
på brugerinddragelse og forbedring af indsatsen over for kræftsygdomme er behovet for
behandling på afdelinger med multidisciplinær viden stadig mere afgørende.
n
33
Økonomisk løft til psykiatrien
Fra tinget
Fakta
Om aftalen
n2
00 mio. kr. i 2015 og 300 mio. kr.
(permanente midler) årligt fra 2016
og frem til udbygning af kapaciteten i psykiatrien.
n 100 mio. kr. i 2015 og 300 mio. kr.
(engangsbevilling) årligt i 2016 og
2017 til bedre fysiske faciliteter og
rammer i psykiatrien.
n3
9 mio. kr. i 2015, 84 mio. kr. i
2016, 54 mio. kr. i 2017 og 23 mio.
kr. i 2018 til et generelt kompetenceløft af personalet i psykiatrien,
herunder med fokus på særlige
kompetencer til nedbringelse af
tvang.
n 11 mio. kr. årligt i 2015-2017 og 17
mio. kr. i 2018 til flere tværfaglige
teams i børne- og ungdomspsykiatrien.
0 mio. kr. i 2016 og 60 mio. kr. årn3
ligt i 2017 og 2018 til en reservation, der kan indgå i forhandlingerne
om satspuljen for 2016.
KILDE: SUNDHEDSMINISTERIET
Fokus
Kristen Kistrup
Kristen Kistrup er speciallæge i psykiatri og
centerchef på Psykiatrisk
Center, Frederiksberg.
Han har bred erfaring fra
administrative planlægningsstillinger i H:S-direktionen og
enhedschef i Enheden for Psykiatriplanlægning i Koncern Plan og Udvikling, Region Hovedstaden. 19992002 var han medstifter og medlem
af bestyrelsen af Dansk Selskab for
Distriktspsykiatri. Er medlem af
Landsforeningen Bedre Psykiatris
Præsidium.
36
SR-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blev
i juni enige om at tilføre psykiatrien
2,2 mia. kr. fra satspuljen i årene 2015-18.
Pengene skal bl.a. gå til at udbygge kapaciteten, nedbringe ventetider, forebygge
og nedbringe tvang og skabe bedre faciliteter på sygehusene for patienterne.
Fokusmagasinet har spurgt en speciallæge i psykiatri, en repræsentant for de
pårørende og en psykisk syg om, hvordan de ville bruge og fordele pengene
De lukkede afdelinger
mangler efteruddannelse
Psykiatrien stadig overset
”Pengene til psykiatrien
falder på et tørt sted,” siger
speciallæge i psykiatri Kristen
Kistrup.”Psykiatri er ikke
bare medicin og snak. Det er
professionalisme. Men der
mangler tid til patienterne,”
fastslår han.
Af Mette Fensbo
M
ere ambulant behandling i hjemmet og i samarbejde med patienternes netværk. Sådan lyder det markante ønske fra formand for Dansk
Selskab for Distriktspsykiatri og centerchef på Psykiatrisk Center, Frederiksberg, Kristen Kistrup. Det er efter hans
mening blot et af flere nødvendige initiativer, der skal til for at højne kvaliteten inden for psykiatrien.
”Der skal iværksættes nye tiltag i
form af akut-teams, som hurtigt og
fleksibelt kan gå ind og ambulantbehandle i patientens eget hjem, frem
for at systemet blot henviser til skadestuen og en seng. De tilbud mangler i
dag. Det er en ny tankegang, og den vil
kunne rykke psykiatrien i den rigtige
retning.”
Derudover vil Kristen Kistrup meget
gerne gøre noget for, at både patienter
og pårørende i fremtiden bliver langt
mere inddraget i den personlige behandling af den psykisk syge - og samtidig i planlægningen af behandlingen.
”De skal alle være med til at designe
vores tilbud. Det kræver bl.a. flere medarbejdere med brugererfaring.”
Mere uddannelse og tid
I juni i år ansatte Region Hovedstadens
Psykiatri seks såkaldte recovery-men-
Milliarderne tænder ikke umiddelbart lys i Thorstein Theilgaards øjne. Generalsekretæren i Bedre Psykiatri peger på tre
områder, hvor han finder det økonomisk vigtigt at sætte ind.
torer, der på egen krop og i eget sind
kender til psykisk sygdom.
”Recovery-mentorerne skal være
en del af behandlingstilbuddet i hele
landet. I øjeblikket kører der nogle få
projekter, men det område skal tilf øres
langt flere penge.
Medarbejdere med brugererfaring
kan indgyde patienterne håb. De er
rollemodeller og kan vise psykisk syge,
at der er en vej ud af mørket. Være deres fortrolige i en situation, hvor alt er
kaos.”
Endnu en af Kristen Kistrups kæpheste er et tiltrængt løft af medarbejdernes kompetencer.
”Psykiatri er ikke bare medicin og
snak. Det er professionalisme. Og man
skal købe uddannelse til medarbejderne.
Af Mette Fensbo
”2,2
mia. til psykiatrien lyder løsrevet som rigtig mange penge. Som ren juleaften. Men det er der
ikke tale om. Pengene udbetales over
flere år, og set i forhold til det økonomiske efterslæb, området står med efter alt for lang tids forsømmelse - er
der vel f ørst og fremmest tale om det,
vi kan kalde en god begyndelse. Vi er
langtfra i mål endnu. Psykiatrien er stadig overset.”
Generalsekretær Thorstein Theilgaard fra pårørendeforeningen Bedre Psykiatri er dog ikke i tvivl om, hvor han i
f ørste omgang mener, det er vigtigt at
sætte ind rent økonomisk. Han fremhæver tre områder. Det f ørste handler om understøttelse af et bredere og
mere moderne behandlingssyn.
”Jeg ser gerne - eller rettere forventer - en ændring i behandlingskulturen.
I dag begynder og slutter enhver behandling med piller. Og der er også piller ind imellem. Der skal kigges andre
steder i værktøjskassen. F.eks. på fysisk
aktivitet, samtaleterapi, og på at få folk
hjulpet i den rette retning. Det vil være
et vigtigt kvalitetsskridt.”
Kan være hårdt
Det er vigtigt hurtigt at tage fat de steder, hvor efteruddannelsen mangler
mest. Og det er på de lukkede afdelinger, hvor det er rigtig hårdt at være
medarbejder.”
Sammenhæng i tilbud mellem regioner og kommuner til psykiatriske
patienter kniber i den grad, mener Kristen Kistrup.
”Her er brug for penge til projekter,
der kan kombinere modellerne. Vi taler
om to forskellige kulturer med hver deres
sprog og lovgivning. Jeg har ikke løsningen. Men det vil have kolossal betydning
for patienterne. Når to systemer ikke
hænger sammen, er der stor risiko for, at
patienterne så at sige falder ned mellem
stolene. Og det har mange patienter dårlige erfaringer med.”
Set i forhold til andre dele af sundhedsvæsenet mener Kristen Kistrup, at
regeringens milliarder falder på et tørt
sted. n
En sum penge
Thorstein Theilgaard mener, at det nu er
på tide at skabe en national strategi for,
hvordan man inddrager pårørende.
I forlængelse af en forbedret behandlingspsykiatri slår Thorstein Theilgaard
også på det relevante i at bruge en sum
penge på helt at fjerne de pårørendes
egenbetaling til psykologhjælp.
”Mange er allerede økonomisk belastet ved at have en psykisk syg i familien. Et alternativ kunne eventuelt være
en indkomstafhængig model. Men psykologhjælp har afgørende betydning
for en stor del pårørende.”
Et andet område, Thorstein Theilga-
ard vil investere i, er en systematisk inddragelse af pårørende. Deres indsats
har en stor effekt i sygdomsforløbet.
Forskning viser, at psykisk syge har
en reduceret risiko for tilbagefald på 45
pct., en reduceret risiko for genindlæggelse på 22 pct. og øger samarbejdsviljen omkring medicin med 40 pct., når
de pårørende inddrages. Oveni konkluderer en cost-benefit-analyse fra Copenhagen Business School, at øget og
målrettet pårørendeinddragelse kan
give en samfundsøkonomisk gevinst på
over 1,5 mia. kr. ved en engangsinvestering på 311 mio. kr.
”Det er nu på tide at skabe en national strategi for, hvordan man inddrager de pårørende i psykiatrien, i
sygdomsforløb og i behandling.”
Det sidste område
Kompetenceudvikling af medarbejderne er det sidste område, Thorstein
Theilgaard her og nu vil tilf øre penge.
”Uddannelse og efteruddannelse er
altafgørende for, at medarbejderne i
psykiatrien kan få et bredere behandlingssyn og lære at inddrage de pårørende. Med det sidste punkt har jeg vist
også brugt pengene et par gange.”
Hvilken betydning vil de tiltag få?
”For de pårørende vil de gøre hverdagslivet lettere, og det vil igen få den
positive betydning, at de i højere grad
kan bidrage til samfundskagen og undgå
for mange sygemeldinger eller orlover.
For de psykisk syge vil flere blive
helbredt eller få et bedre liv med en forøget kvalitet. Endelig kan vi måske tage
livtag med den overdødelighed, der er
for mennesker med en psykisk lidelse.
De mere solide patienter kunne forhåbentlig komme mere i sync med resten
af samfundet, når det gælder levetid.”n
37
Fra tinget
Systemet
svigtede mig
En fast kontaktperson,
psykoedukation og opsøgende
akut-teams er blot nogle af
de steder, Kim Bach vil bruge
penge for at højne kvaliteten
af den psykiatriske behandling.
I 2005 fik han diagnosen
bipolar affektiv lidelse.
Af Mette Fensbo
”J
Kim Bach har ved sine syv indlæggelser kunnet konstatere, at der i den grad er blevet
sparet både på personale og aktiviteter.
eg blev udskrevet til ingenting. Følsterende tilbud - f.eks. væresteder - som
te, at livet, som jeg kendte, var slut.
måske kan få den psykisk syge ud af
Mit arbejde var væk, og jeg befandt mig
hans selvvalgte isolation. Kontaktperi et dybt, sort hul.”
En bestemt uge i 2005 knækker
sonen skal være opsøgende og samfilmen fuldstændig for it-konsulent
tidig fleksibel i sit arbejde. Har man i
Kim Bach. Han går totalt amok. Udarter
en periode brug for hjælp en gang om
ugen, er det, hvad man skal have. Og
dybt psykotisk.
Den totale nedtur kulminerer, da
ikke en standardydelse med ordene:
han i forbindelse med et besøg hos
´Vi ses om en måned´. Distriktspsykiasine forældre står i Vejle Å med armene
trien, socialpsykiatrien og jobcentret
taler meget sjældent sammen. Det er
strakt mod solen og taler om Gud. Han
tre forskellige systemer. Én person skal
bliver hentet af Falck og indlagt på Vejhave det store overblik.”
le Sygehus.
Diagnosen falder efter kort tid: BiStadig fordomme
polar affektiv lidelse.
Et andet punkt, 52-årige Kim Bach vil
Han bliver f ørst overf ørt til Horsens
Sygehus – derefter til Glostrup. I alt er
prioritere højt, er psykoedukation.
han indlagt to måneder på lukkede
”Det er vigtigt hurtigt at få en forafdelinger.
ståelse af egen situation. Jeg stod plud”Jeg f øler mig svigtet af systemet
selig med en sygdom, jeg overhovei årene 2005-2012. Det, der ville have
det ikke fattede, og fik f ørst i 2012 de
hjulpet mig, var en hurtig kontakt til
rigtige værktøjer til at kunne greje de
social- og distriktspsykiatrien. Der skal
signaler, krop og sind sendte mig. Der
bruges penge
på, at den psyKim Bach, patient
kisk syge straks
efter udskrivelse
Jeg stod pludselig med en sygdom, jeg overhovedet
får en kontaktperson, der holikke fattede, og fik først i 2012 de rigtige værktøjer
der øje med én,
til at kunne greje de signaler, krop og sind sendte
støtter og oplymig. Der skal investeres i indsigt i egen sygdom.
ser om de eksi-
38
skal investeres i indsigt i egen sygdom.”
Ressourcer til akut-teams, der kan
rykke ud i stedet for politiet, når en
psykisk syg pludselig opf ører sig mærkeligt, står også højt på Kim Bachs ønskeliste.
”Da jeg en dag flyttede alle mine
møbler fra stuen ud i det udendørs fællesareal, bekymrede det mine naboer.
Politiet kom forbi, men det havde været
meget mere relevant, hvis der var kommet en fra et professionelt opsøgende
team.”
Siden Kim Bach fik sin diagnose,
har han været indlagt syv gange og kan
konstatere, at der i den grad bliver sparet på både personale og aktiviteter
inden for bl.a. sport og musik. ”Det er
synd. For de ting har stor betydning,
når man er indlagt på den lukkede afdeling”.
Der er if ølge Kim Bach kommet en
større forståelse blandt danskerne for
folk med en psykisk lidelse. Men det
er stadig svært at komme tilbage på
arbejdsmarkedet, og der florerer stadig
fordomme om, at psykisk syge er farlige og ikke kan leve et normalt liv.
”Derfor vil jeg også bruge en pose
penge på oplysning. Så folk lærer at se
det hele menneske og ikke blot sygdommen.”
n
Fagre nye verden
42
Kommunikation i højsædet
Han understreger, at man som læge
skal have stor fokus på kommunikationen med patienterne, så patient og
læge ikke går skævt af hinanden, og at
være fagligt velinformeret.
”Der, hvor problemerne kan opstå,
er, hvis patienterne har flere informationer end lægen. Men så er det ikke
sværere, end at man må sige til patien-
Fokus
Bruno Melgaard Jensen
Formand Praktiserende Lægers Organisation, PLO, siden 2013. Han har
speciale i almen medicin og er praktiserende læge i Odder. Han er bestyrelsesmedlem i Lægeforeningen
og med i foreningens arbejdsgruppe
Bedre patientforløb. Han har i mange
år været aktiv i lægeforeningens faglige arbejde.
Fokus
Top 6 i EU
Opgørelsen omfatter borgere
i alderen 16-74 år, som mindst
en gang i 2013 har søgt efter
sundhedsinformation på nettet
62,5
Kilde: CBS
60,0
57,5
Web2
Kim Normann Andersen
Professor Kim Normann Andersen, professor ved Copenhagen Business School, hvor han har ansvar for de itfokuserede bachelor and master programs. Hans forskning
fokuserer på implementering og virkningerne af teknologi,
såsom online kommunikation, selvbetjening og sociale medier. Han har en ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet.
Er med i forskellige internationale og nationale udvalg
omkring it-projekter.
Fokus
55,0
52,5
50,0
Norge 54
+27%
Danmark 54
Han peger på fremkomsten af web2,
som gav mulighed for interaktion og
sociale netværk, som banebrydende.
”Vi er gået fra i starten at have simple informationskilder, hvor der blev lagt
vejledninger op om, hvordan man skulle tage medicinen, til nu at have sociale
medier, hvor man selv skaber indholdet
på siden, det kan f.eks. være en facebookgruppe om diabetes.”
”Nettet er kommet for at blive i forhold til at søge sundhedsinformeret
information, og det er så massiv en del
af befolkningen, der gør det, at det viser,
at danskerne på dette punkt er parate til
at være digitaliseret,” bemærker han. n
Holland 57
L
angt over halvdelen af danskerne søger efter sundhedsinformation på internettet, og mange patienter har haft travlt med
at researche efter diagnoser,
lægemidler og behandlingsmuligheder,
inden de møder op i lægekonsultationen. De mange digitalt informerede patienter er en udfordring, som lægerne i
stigende grad skal forholde sig til.
Siden 2004 er der sket en fordobling
af patienter, der søger sundhedsinformation på nettet, nemlig fra 27 procent
til 54 procent.
Formand for de praktiserende læger
i Danmark, Bruno Melgaard Jensen, har
været praktiserende læge i 16 år og således på nærmeste hold fulgt med i udviklingen. Han ser både fordele og ulemper
ved de mange informationer, som patienter surfer sig frem til på nettet.
”Umiddelbart skal vi ikke gøre det
til et problem. Alt er jo tilgængeligt
for alle, det er vi nødt til at forholde os
til. Generelt er fint, at man har muligheden for at sætte sig lidt mere ind i
tingene, f.eks. gennem oplysninger hos
patientforeninger, det kan der være me-
get fornuft i. Der, hvor jeg kan se et problem, er, når man har fået et eller andet
symptom, og man går ud og googler
det og ser alle de sygdomme, man kan
have. Det giver bekymrede patienter,
som vi får ind i konsultationerne. Har
man træthed eller smerter og slår op
og googler, så vil der komme en masse
usorterede forslag frem, som man kan
blive opskræmt over. Det er vores opgave at forklare, hvordan virkeligheden er,
og hvordan vi ser det. Det bruger vi noget tid på, og det giver indimellem også
flere patienter og kræver mere tid, fordi
vi både skal tale om, hvilke symptomer
der er, og hvad de kan være, men vi skal
også tale om, hvad patienterne har troet,
det er, fordi de har været på nettet,” fortæller Bruno Melgaard Jensen.
65,0
Tyskland 58
Af Lone Dybdal
Danskerne med i opløbet
Så mange borgere i EU søger efter sundhed på nettet,
i procent af befolkningen fordelt på lande:
Luxembourg 58
Flere end halvdelen af
danskerne surfer efter sundhed og sygdom på nettet. De
digitalt informerede patienter
udfordrer lægernes faglighed
og evner til kommunikation.
If ølge fremtidsforsker, cand.scient. pol.
Marianne Levinsen, forskningschef ved
Fremforsk, skal lægerne fremover ruste
sig meget bredt til kommunikationen
med patienterne, ikke bare til dialogerne med de digitalt informerede ”google
2.0 patienter”. Helt forskellige fra dem
vil der nemlig stadig være en meget stor
gruppe patienter, som mangler helt basal viden om sundhed, og som trods den
megen tilgængelige information ikke
ved, at en gulerod er sundere end chips.
”Lægens udfordring bliver at kunne
favne, forstå og hurtigt afkode, hvilken
tilgang folk har, når de kommer.
Nogle skal have mange informationer og meget faglig information og
henvisninger til, hvor de kan læse mere,
og nogle skal have meget få og helt konkrete informationer, f.eks. et stykke A4papir, hvor der står fire hovedregler, de
skal leve efter,” siger Marianne Levinsen.
Hun tilf øjer, at de digitalt informerede patienter især vil være at finde i den
pæne middelklasse med veluddannede
mennesker, som selv undersøger tingene og holder sig opdaterede om de
seneste trends og behandlinger.
”De vil stille større og større krav
til systemet om at levere varen. Det vil
her være lægens opgave at anerkende
det, de har researchet, og få det sat ind
i en konkret sammenhæng og herefter
give de råd og den diagnose, som de har
for at bruge nettet aktivt, men
at man bør fokusere på potentialet.
”Det indebærer fantastiske muligheder for at forandre sundhedsydelserne
og opfattelsen af, hvad patienterne er
for en størrelse. Man kunne godt bruge
ordet ”udfordring” og så samtidig sætte
automatpiloten til og forudse, at et digitalt spøgelse truer vores sundhedsvæsen, hvor folk kommer med forkerte informationer og er mere syge, end de var
f ør, fordi de finder oplysninger på nettet. Men det sker jo også, at folk bruger
informationerne for at få afklaret, at de
faktisk ikke er syge alligevel. Vi kan også
se, at folk begynder at hjælpe hinanden
noget mere, og vi vil få sundhedsydelser,
der er mere integrerede. Man kan også
italesætte nettet som en mulighed for
at gøre tingene anderledes,” siger Kim
Normann Andersen.
Finland 60
Fremtidens forskellige patienter
brug for. Nogle gange kommer lægen til
at gøre det rigtig mange gange, for der
er nogle, der ikke giver op, selv om de
ikke har ret i det, de har fundet frem til,”
siger Marianne Levinsen.
Den store udfordring for lægerne er
at få det sagt og fortalt på den rigtige
måde i forhold til de mange forskellige
patienter, der er.
”For nogle læger kan det måske være
svært. Mange af de unge, der bliver læger i dag, scorer højt på de boglige/teoretiske kundskaber, men det er ikke det
samme, som at man er hurtig til at forstå, anerkende og kommunikere med
dem, der står over for en. Det, patienter
bliver allermest fortørnede over, når de
er i kontakt med sundhedsvæsenet, er,
når de f øler en arrogance og manglende
forståelse og engagement i deres sygdomsforløb. Lægerne skal selvf ølgelig
have deres faglighed i orden, men den
autoritet, der f ør pr. automatik fulgte
med arbejdet som læge, er forsvundet.
Nu skal man gøre sig fortjent til at få
den anerkendelse og autoritet, og det
får man kun ved at vise, at man forstår
at håndtere det enkelte menneskes sygdom. Man får ikke autoritet alene, fordi
man har en lægeuddannelse. Vi lever i
en digital tidsalder, og en del læger skal
op på beatet digitalt, men man skal ikke
underkende den personlige tilstedeværelse og engagement.”
Kim Normann Andersen, professor,
ph.d. ved Copenhagen Business School,
CBS, arbejder bl.a. med brug af internettet i sundhedsmæssige sammenhænge.
Han mener, at man i den danske sundhedspolitik generelt står famlende over
Island 65
Googlepatienterne
udfordrer
lægerne
ten: Det her ved jeg ikke nok om, det er
jeg nødt til at undersøge, hvorefter man
enten selv må læse om det eller kontakte
specialister,” opfordrer Melgaard Jensen.
I Danmark er der tale om en fordobling siden 2004,
hvor andelen var 27 pct.
Marianne Levinsen
Forskningschef og foredragsholder i Fremforsk, Center for
Fremtidsforskning. Uddannet cand.scient.pol. i 1992 efter
studieophold på henholdsvis Institut D’Etudes Politiques
de Paris og Stanford. Hun har en lang erfaring som medarbejder, konsulent og leder, før hun sprang ud som fremtidsforsker 1. januar 2006. Marianne Levinsen har stor erfaring
med politisk ledede organisationer på alle planer, den offentlige sektors fremtid og fremtidens samspil mellem den
offentlige sektor, borgere og organisationer.
43
Fokus
Ib Johansen
Fokus
Souschef i Medcom siden
1994, hvor han er ansvarlig
for standardisering. Uddannet inden for sundhedsinformatik, har arbejdet i 20 år
inden for biokemi.
Lars Engberg
Formand for Danske Patienter siden 2010.
Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Sundhedsborgmester i Københavns Kommune fra
1992 til 1997, overborgmester fra 2004 til
2005. Frem til 2006 formand for det tidligere
H:S – Hovedstadens Sygehusfællesskab.
FOTOGRAF: TORBEN STROYER
Fodslag
Tværfagligt samarbejde bør styrkes
Det danske sundhedssystem er bygget op omkring afdelinger, der er så dygtige til deres eget
speciale, at de har svært ved at se det hele menneske. Når de forskellige afdelinger ofte også har
vidt forskellige arbejdsgange og journaliseringssystemer, er det dømt til at gå galt…
”Men det personale, som behandler dig for den enkelte
ting, de behandler dig ikke for dine eventuelle andre sygen ældre mand er inde til behandling for lungedomme. Det er den ene svaghed ved systemet. Den anden
betændelse. Den medicinske afdeling har ikke
er, at når patienten har afsluttet sin behandling på den speøje for de diabetesrelaterede sår på den ene fod.
cialiserede afdeling, skal vedkommende jo gerne fortsætte
hos egen læge eller i kommunen. Der kan det være svært at
Patienten får efterf ølgende koldbrand.
Et andet eksempel: Efter en indlæggelse på
få videregivet de rigtige informationer på den rigtige måde.”
grund af hjerteproblemer får patienten, som også lider af
At den praktiserende læge er den oplagte tovholder for
demens, en ny medicinvejledning med
patienterne, er Lars Engberg ikke i tvivl om.
hjem – men afdelingen giver ikke apoteket
Som praktiserende læge har man alle muIb Johansen
ligheder for at danne sig et samlet billede af
besked. Resultatet var, at patienten ikke fik
patienten.
sin nye medicin.
Systemet afhænger
Det er blot to eksempler, men vi kan
”Men den rolle, som de praktiserende læalle finde lignende eksempler på et system,
ger udfylder i sundhedssystemet, fungerer
af menneskene, der
der har svært ved at tale sammen på tværs
helt optimalt. Vi kunne godt efterlyse en
bruger det. Det er jo heller ikke
af sektorer og specialer. Til stor frustration
model, hvor rammerne for samarbejdet bliver
ikke alle mekanikere,
bedre organiseret. Medicinkortet og andre
for alle involverede.
Hos paraplyorganisationen Danske Patekniske løsninger er ikke nok. Vi ser desværre,
der er lige dygtige
tienter er man også kritisk. Man har flere
at sygehusene ikke i tilstrækkelig grad forsøger
gange påpeget, at patienter udsættes for usammenhængende
at inddrage praksislægerne i den ordinerede behandling. Vi
behandling, og er også kommet med anbefalinger til bedre
kan også konstatere en træghed den anden vej. Mange praktisepraksis. For eksempel var der i 2013 i publikationen ’Manglende
rende læger er lidt stivnet i deres arbejdsform.”
sammenhæng i sundhedsvæsenet’ en række anbefalinger, der
Nationalt udvekslingsformat
kan bedre erfaringsudvekslingen på tværs af specialer og sektorer. Eksempelvis at patienten kan få tilknyttet en forløbskoorSamarbejdet mellem myndigheder, organisationer og pridinator som ankermand gennem det samlede sygdomsforløb,
vate firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor
eller at pårørende drages ind som ressourcepersoner.
faciliteres af en offentligt finansieret, nonprofit organisation, Medcom. Her fortæller souschef Ib Johansen, at man
”Det positive er, at der er flere og flere, fra sundhedsminiletter kommunikationen mellem sundhedsvæsenets mange
steren og ned, der erkender problematikken. Og så kan man
forskellige journaliseringssystemer med FNUX, et fælles nagøre noget ved det. For eksempel med det fælles medicinkort,
tionalt udvekslingsformat. Det anvendes blandt andet, når
som gør det mere sikkert at aflevere oplysninger fra den ene
sektor til den anden,” siger formand hos Danske Patienter,
patienter skifter læge.
Lars Engberg. På trods af kritikken ser han dog stadig flere
Et andet tiltag er laboratoriesvarportalen. Svarene fra
fordele end ulemper ved, at stadig flere hospitaler og afdelinlaboratorierne lægges op på en national database. Her er de
synlige for alle relevante klinikker.
ger fokuserer på enkelte specialer.
Når det gælder sygehusene, arbejdes der også på at få
Model efterlyses
e-Journalen fuldt implementeret, sådan at ikke kun praktise”Vi har støttet denne udvikling. Den betyder, at læger og syrende læger, men også alle andre sygehuse får adgang til de
geplejersker bliver bedre til deres fag. Man får opbygget faglioplysninger, der registreres vedrørende en patient i forbindelse med et sygehusophold.
ge miljøer, der er med til at højne kvaliteten af behandlingen.
Hvis patienten fejler noget specifikt, får vedkommende en
På trods af sundhedssystemets forskellige journalisefantastisk behandling,” siger Lars Engberg.
ringssystemer er det fortsat vigtigt at sikre det frie flow af
Af Lone Nyhuus
D
44
Almen Læger systemer
Februar 2014
KILDE: MEDCOM
Ganglion, 91
Docbase, 23
Emar, 93
Novax, 227
OXMO, 796
MyClinic, 35
MedWind, 524
Amerikansk system
PC-Praxis, 30
MultiMed, 6
kommunikation mellem sektorer og specialer. Det er ikke
altid lige let. Peter Schultz-Larsen, praktiserende læge og itpraksiskonsulent, forklarer:
”Det f ørste, store fælles journaliseringssystem, medicinkortet, har afdækket en hel masse problemstillinger, der ikke
f ør har været synlige. Det har blandt andet vist, at en lang
række af vores hospitaler har vanskeligt ved at implementere
det fuldt ud. Det er heller ikke blevet helt udbredt i kommunerne. Det vil blive en kæmpe opgave at få det til at fungere
helt efter hensigten.”
Medicinkortet er blot en lille del af det system, der gerne
skulle samle nødvendig viden om patienterne og gøre det på
en måde, som sikrer let adgang for alle relevante aktører. De
praktiserende læger og praktiserende speciallæger benytter
sig af 15 forskellige systemer. Laboratorierne har 10 systemer – og forskellige måder at efterleve de fastsatte nationale
standarder. På trods af forskelligheder kan de kommunikere
med hinanden: ”I hvert fald hvis de efterlever de fastsatte nationale standarder,” siger Schultz-Larsen.
PLC, 154
Darvin, 11
speciallæger Heltid + Deltid
Februar 2014
KILDE: MEDCOM
Emar, 217
Docbase, 56
Ganglion, 46
My Clinic, 33
Patina, 4
DanMedsoft, 0
MedWin, 95
PCPraxis, 38
x-medicus, 12
MultiMed, 68
Formatex, 5
PLC, 77
xxxxxx, 6
Darvin, 1
Andre, 2
XMO, 19
Novax, 287
For at samle hele Sjællands patientadministration, notatskrivning og medicinering har Region Hovedstaden og Region Sjælland i december 2013 skrevet kontrakt med det amerikanske sundheds-it-system EPIC. Det er oprindeligt udviklet
til sygeforsikringen Kaiser Permanente. Efter planen skal det
udrulles i Danmark i
årene 2015-2017. DerLars Engberg
ved bliver alle patientinformationer samlet
Det positive er, at der
i en enkelt platform.
er flere og flere, fra sundPå trods af alle de
vidt forskellige systehedsministeren og ned, der
mer mener Ib Johanerkender problematikken.
sen, at den overordnede kommunikation
Og så kan man gøre
i det danske sundhedsnoget ved det
system fungerer meget
godt. Og han er sikker på, at med indf ørelsen af EPIC vil det
blive endnu bedre. Der, hvor det kniber, er, når menneskene
skal anvende systemerne.
”Det tager tid at vænne sig til de nye ting. Det er mange
mennesker, man skal have fat i. De har forskellig økonomi,
sidder i forskelige administrative systemer og har forskellige
erfaringer. Systemet afhænger af menneskene, der bruger
det,” siger han, f ør han med et smil siger: ”Det er jo heller
ikke alle mekanikere, der er lige dygtige.” n
45
Fokus
Silkeborg
Jens Gram-Hansen
Praktiserende læge, hospitalspraksiskonsulent ved
Region Midtjylland (hjerneskadesamrådet og neurologirådet) og ved Center for Planlagt Kirurgi,
Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter. Bestyrelsesmedlem
af Lægeforeningen PLO Silkeborg.
Fokus
Ulrich Fredberg
Fakta
Regionshospitalet Silkeborg
Ledende overlæge ved
Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg.
Speciallæge i intern medicin, reumatologi og hæmatologi. Diplomlæge i
idrætsmedicin, ph.d. fra Aarhus Universitet. Står bag 45 videnskabelige
artikler.
I forbindelse med Akutplanen i 2007 tabte Silkeborg lodtrækningen om at blive
et af de fem akutsygehuse i Region Midtjylland. Det åbnede til gengæld for en
anden mulighed: at tage rollen som ’udviklingshospital’ og herunder udvikle
’fremtidens sygehus’ og ’de praktiserende lægers hospital’, som det hedder i
Omstillingsplanen. I 2011 blev den medicinske og radiologiske afdeling fusioneret til Diagnostisk Center, mens Ortopædkirurgisk og Anæstesiologisk Afdeling
blev fusioneret til Center for Planlagt Kirurgi.
Diagnostisk Center har tilknyttet alle de 9 medicinske specialer og radiologien i samme center, og alle specialer deltager i to daglige fælleskonferencer.
Et andet tiltag, som Ulrich Fredberg
gerne fremhæver, er videokonferencer
med de praktiserende læger, der har visiteret patienter til Klinik for Multisygdom. Siden 2013 har ca. 100 patienter
været igennem klinikken. I gennemsnit
har disse patienter 7 diagnoser.
Forløbet begynder med, at visiteforløb på det medicinske område”.
rende læge laver en total journalgenPå Regionshospitalet Silkeborg er
nemgang. Den går nogle gange 25 år
alle de ni medicinske specialer og ratilbage i patientens liv. Derefter inddiologien nu samlet under samme tag
kaldes patienten til en lang række un- også økonomisk og administrativt.
dersøgelser. De ligger alle den samme
Det giver muligheder på tværs af afdeformiddag og omfatter farmaceut-melingerne.
dicingennemgang, vurdering af ergo”For eksempel kan vi have fem speog fysioterapeut og vurdering af relecialer til at kigge på patienten den samvante speciallæger – eventuelt inklusive
me dag, hvorved vi hurtigere finder
psykiater. Mellem kl. 12 og 13 ringer
ud af, hvad patienten fejler. Patienten
hospitalet til den praktiserende læge,
sparer fem rejser til og fra hospitalet.
der via videoskærmen kobles til en
Og vi sparer formuer på at kunne lukke
15-minutters videokonference med alle
speciallægerne og de fagpersoner, der
sengepladser,” siger Ulrich Fredberg.
har deltaget i vurderingen.
Her kan den praktiserende
Ledende overlæge Ulrik Fredberg
læge stille spørgsmål, og hun/
han kan også bidrage med
uddybende oplysninger om
Sommetider kan det være lige så svært
at gå over på en anden afdeling som at gå patientens historie, reaktionsmønstre, sociale og familieover en landegrænse. Her i Silkeborg er vi mæssige forhold.
Umiddelbart efter får pafri for den slags kassetænkning
”Derudover havde hun en række
psykiatriske lidelser. Alle, der behandAlle fagpersoner
arbejder
ler hende, vil jo det bedste for hende,
sammen på
og det gav en medicinliste så lang, hvor
kryds og tværs,
det ene præparat påvirkede det andet,”
og det øger
siger Jens Gram-Hansen. Via forløbet
tilfredsheden
på Klinik for Multisygdomme fik pabåde blandt
tienten større indblik i egen situation.
patienter og
”Sammen har vi også gjort det lidt
læger.
mere enkelt for patienten. I stedet for
mange medikamenter med mange daglige doser får hun nu langtidsvirkende
præparater. Andre præparater er hun
helt holdt op med.
I dette forløb informerer vi hinanden gensidigt. Det sammenspil, vi får
her, det batter noget.”
Et andet forløb, hvor Jens GramHansen fik støtte fra Klinik for Multisygdomme, var en mand med fem
forskellige lidelser.
”Det var svært
at finde ud af, hvad
Praktiserende læge, Jens Gram-Hansen
der skulle prioriteres. Nu har jeg fået
På samme dag bliver vores patient både undersøgt det vurderet, fået
flere øjne til at kigaf klinikere og røntgenlæger på samme
ge på det. Og jeg
sygehusenhed. Sammen giver de os en vurdering, må slå mig til tåls
med, at der kun er
som vi kan arbejde videre med i almen praksis
små justeringer, vi
tient og praktiserende læge en samlet
kan gøre her og nu. Som praktiserende
anbefaling fra de involverede fagfolk.
læge har jeg haft stor glæde af at give
Patienten får anbefalingen personligt,
bolden lidt fra mig og indgå et sammens praktiserende læge præsentearbejde på tværs omkring nogle af de
res for forslag til en handlingsplan på
tunge sager. Det har givet mig nogle
videokonferencen (og efterf ølgende
ideer, som jeg kan køre videre med.”
skriftligt).
Et andet af hospitalets tiltag, som
”Der kan være justeringer og atter
Jens Gram-Hansen benytter sig af med
justeringer. Hvordan er det med hjerstort udbytte, er de accelererede udredtet, gigten og sukkersygen? Ofte kan vi
ninger på Diagnostisk Center. Det kan
være patienter med almene og måske
skære kraftigt ned på medicinen,” siger
lidt diffuse symptomer.
Ulrich Fredberg.
”Noget med maven eller vægttab,
Bedre samspil
hjertet eller lungerne. På samme tid har
En af de lokale, praktiserende læger,
vi brug for at få en tværfaglighed og en
der har benyttet sig af hospitalets tilspecialist. Her kan vi som praktiserende
bud om en samlet vurdering på en
læger henvise til en forholdsvis hurtig
undersøgelse, og på samme dag bliver
kompliceret patienthistorie, er Jens
Gram-Hansen.
vores patient både undersøgt af kliniDet ene forløb var en kvinde med
kere og røntgenlæger. Sammen giver
diagnoserne diabetes, overvægt og
de os en vurdering, som vi kan arbejde
knogleskørhed.
videre med i almen praksis”.
n
Kort set
Teamwork
giver nye
muligheder
for alle
På Regionshospitalet Silkeborg arbejder alle sammen på
samme tid – og der laves flere ting på en gang. Det gælder
nemlig om at blive færdig hurtigst muligt, så patienten ’kan
komme hurtigt videre’. Det er ikke kun godt for patienterne, men
giver også lægerne stor faglig tilfredsstillelse – og sparer penge.
Af Lone Nyhuus
Foto: Ferrari Spa
K
ortere indlæggelsestider,
reduktion af sengepladser,
hurtigere udredninger og
færre udgifter til medicin. På
Regionshospitalet Silkeborg
har man sat samarbejdet i system, og
resultatet taler sit tydelige sprog.
”Sommetider kan det være lige så
svært at gå over på en anden afdeling
som at gå over en landegrænse.” Sådan
siger Ulrich Fredberg, der er ledende
overlæge på Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg. Han har været med fra begyndelsen. Fra dengang
Silkeborg gik fra en status som et sædvanligt regionshospital til et center, der
med ord lånt fra Bent Hansen, formand
for Danske Regioner, ”… skulle være et
dristigt center, som udfordrede vanetænkningen og udviklede nye patient-
46
Regionshospitalet
Silkeborg tilbyder
nA
kutambulatoriet: Alle akutindlagte
patienter placeres i hvilestole, hvorfra patienten undersøges af læge.
Blodprøve og røntgensvar vurderes
og konfereres med (og evt. tilses af )
bagvagt i løbet af én time, og er der
ikke behov for fortsat indlæggelse,
sendes patienten hjem til fortsat udredning i Akutambulatoriet dagen
efter. Det sparer sengepladser.
n Kardiologisk Samme Dags Udredning, Hjerte-SDU: Patienter kommer
om formiddagen og får lavet alle undersøgelser på én dag. Det sparer
ambulante kontroller og arbejdsgange samt forøger kapaciteten.
n Accelereret udredning af patienter
med ukarakteristiske kræftsymptomer. Er med til at finde uopdagede
kræftpatienter. Hver syvende patient
med ukarakteristiske symptomer
diagnosticeres..
n Screening af leddegig-patienter for
multisygdom. Finder og udreder relaterede sygdomme allerede på diagnosetidspunktet.
otelblod. Uden om hospitalslægernH
ne henviser praksislægerne direkte
til ambulante blodtransfusioner på
patienthotellet. Sparer indlæggelser.
nR
øntgenlægerne deltager aktivt i
diagnosticeringen ved at vurdere
billederne, mens patienten er der.
Røntgenlægen kan gennemf øre supplerende undersøgelser samme dag.
Diagnosen kan derfor ofte stilles
samme dag uden at involvere egen
læge flere gange. Det giver kortere
forløb og sparer tid hos praksislægerne.
nK
linik for Multisygdom og polyfarmaci. Praksislægerne henviser patienter med flere sygdomme eller
omfattende medicinering til én samlet vurdering og medicingennemgang. Det f ører til mere koordineret
behandling og ofte en reduktion af
medicinforbruget. En enkelt patient
gik fra 25 til 12 forskellige medikamen ter.
n S amme Dags Udredning af patienter
mistænkt for leddegigt uden ledhævelser. Der er afsat kort tid til hver
enkelt patient, til gengæld er der ingen ventetid. Et eksempel på en ’ja/
nej-klinik’, hvor praksislægen kan få
hurtigt svar på sine spørgsmål. Er det
leddegigt? Ja eller nej.
47
Fokus
Leanne Langhorn
Leanne Langhorn er klinisk sygeplejespecialist, sygeplejerske
og ph.d. i sundhedsvidenskab
fra Aarhus Universitet. Har
blandt andet forsket i tidlig rehabilitering af hjerneskadede.
Ph.d. i lysdesign, Lone Mandrup Stidsen
Kan vi genkende os selv i lyset.
Er farverne for grimme? Hvis det er tilfældet,
kan man risikere, at de farver, som skulle
være beroligende, opleves som farlige
Fokus
Lone Mandrup
Lone Mandrup Stidsen
er ph.d. med speciale i
lysatmosfære på fremtidens hospitaler, tekstildesigner og lærer.
Postdoc-stilling og projektleder på ’Lys i Psykiatrien’.
Fremtiden
Lyset har en helbredende effekt
Lys har stor betydning for vores velbefindende. Ved hjælp af lys kan
vi styre døgnrytme, få bedre nattesøvn og måske manøvrere uden
om depressioner. Og hvis lyset oven i købet også er pænt eller får
ting til at se pæne ud, tilfredsstilles vores æstetiske sans. Det tages
der bl.a. højde for ved opførelsen af de nye supersygehuse.
Af Lone Nyhuus
L
yset kommer ind i sygepleje
og behandling stadig flere steder. Og med god grund. For
lyset styrer døgnrytmen, og
den har indflydelse på vores
helbred. Med korrekt anvendt lys kan vi
fremme patienters velbefindende, øge
aktivitetsniveauet og påvirke adfærden
- og dermed styrke heling.
Større bevidsthed om lys og om
brugen af det i forhold til det enkelte
menneskes døgnrytme kan bruges som
et supplement til behandling – eller
som en del af en god hverdag for et rask
menneske.
Et netop afsluttet dansk forsøg støttet af Elforsk skulle ikke kun finde måder at spare på udgifterne til lys i egen
bolig, men havde også til formål at påvise, hvordan eksponering med lys med
forskellige farvetoner på forskellige
tidspunkter af døgnet kan være med til
at styrke personens egen døgnrytme,
øge søvnkvaliteten og aktivitetsniveauet.
I november 2013 installerede forskningsgruppen LED-lys hos 29 ældre
borgere (+ 65 år) i 20 boliger i Albertslund Syd. Den ene halvdel begyndte
med et lysdesign, der varierede i styrke
over dagen, den anden halvdel med et
lysdesign, der både varierede i styrke
og farvesammensætning over dagen,
så indholdet af blå lysbølgelængder var
ekstra højt i formiddagstimerne. Efter
48
f ørste forsøgsperiode på tre uger var
der en uges pause, hvorefter de to grupper byttede lysdesign.
”Vi kunne konstatere, at lysniveauet
i langt størstedelen af de boliger, der
medvirkede i forsøget, var alt for lavt.
Derudover viste vores dagslysmålinger, at både indretning af boligen og
udendørsbeplantning gør en rigtig stor
forskel for, hvor meget dagslys der slipper ind i boligen. Og da dagslyset er
og bliver det bedste for os mennesker,
er det vigtigt, hvordan man indretter
sin bolig,” siger Ida Maj Emborg, der er
udviklingskonsulent i Gate 21, der står
bag projektet. I løbet af de næste måneder publiceres forsøgets konklusioner
i et videnskabeligt tidsskrift. Artiklen
vil efterf ølgende være tilgængelig på
gate21.dk.
Døgnrytmen styres
Lyset kan styre og styrke vores døgnrytme. Det godtgør et netop publiceret forsøg fra Lighting Research Center i New York. Når det er interessant,
skyldes det, at mange oplever, at de på
grund af aktiviteter både sent og tidligt
ikke får sovet helt nok. Og måske heller
ikke på det rigtige tidspunkt i forhold
til eget ’indre ur’.
Igennem to uger bad forskere 24
raske voksne (reduceret til 23 i løbet af
forsøget) om at f ølge et angivet mønster for søvn og aktiviteter og f øre dagbog over det. Nogle af personerne var
if ølge eget udsagn A-mennesker, andre
Neurointensivt afsnit i Aarhus
benytter sig af lyset som en del af en
helhedsløsning. Lyd og infoskærme
indgår også. Pressefoto.
B-mennesker. Personerne blev delt op i
to grupper. En gruppe, som skulle have
fremrykket deres døgnrytme, og en
gruppe, som skulle have rykket deres
døgnrytme tilbage. Den f ørste gruppe
blev bedt om at tage et par blåfarvede
briller på i to timer, umiddelbart efter
at de var stået op, og tage et par orange
briller på, tre timer f ør de skulle sove.
Den anden gruppe skulle gøre det
modsatte: tage de orangefarvede briller
på om morgenen og de blåfarvede briller om aftenen. Det lykkedes at rykke
døgnrytmen hos den f ørste gruppe
forsøgspersoner frem, mens døgnrytmen hos den anden gruppe blev rykket
tilbage, og det uanset om personerne
betegnede sig som A- eller B-menne-
sker. Det viste sig også, at ændringerne
i døgnrytme var relativt stabile. Andre
forsøg fra Lighting Research Center viser, at lyspåvirkninger har en større
effekt på døgnrytmen end fastlagte sovetider.
Lys som en del af et samlet koncept
På Neurointensivt Afsnit i Aarhus er
man også i gang med at bruge lys som
en del af behandlingen. Under overskriften CURAVIVO kombineres ergonomisk døgnrytmelys og funktionelt
arbejdslys med lyd og musik, individuelle infoskærme og kameraovervågning.
Lyset er programmeret til at f ølge
en fast døgnrytme og er indbygget i
og lyseksponering. Formålet er at måle
lysets effekt på medarbejderens døgnrytme og trivsel.
”Personalet giver udtryk for, at de
sover bedre. Nogle siger, at de f øler sig
mere raske. I det hele taget trives folk
godt i lyset. Her skinner solen dagen
lang,” siger Leanne Langhorn.
Æstetisk holdning efterlyses
Erfaringerne ved brug af lys bliver også
inddraget i opf ørelsen af de kommende supersygehuse. Eksempelvis er naturligt og døgnrytmeunderstøttende
lys en del af konkurrenceprogrammet
hospitalsstuens loftarmatur, væglys,
for Nordsjællands Hospital. Her hedder
spotlys og i en skuffe i skrivepulten.
det bl.a:
Om natten er lyset ravgult med infra”…Her (i sengestuen) skal lyset være
røde kameraer i loftet. På den måde
rart, og folks ansigtsudtryk skal tydekan patienten overvåges om natten
ligt kunne gengives og aflæses. Samtimed mindst mulig forstyrrelse. Projekdig skal sygeplejersken kunne dosere
tets kliniske sygeplejespecialist, Leanne
medicin og tage blodprøver, hvilket
Langhorn, understreger, at tiltagene
kræver en korrekt farvegengivelse og
skal ses som et samlet koncept. ”De paen præcist lys, så den rigtige farve pille
tienter, vi har indlagt, er ofte meget
vælges, og blodprøven tages uden probevidsthedssvækkede og har svært ved
blemer… Endvidere skal lyset kunne
at orientere sig. Kombineret med infobruges til rengøring...” (Konkurrenceskærmene hjælper det døgnrytmebaprogram, side 48, red.).
serede lys med at skelne mellem dag og
Netop vigtigheden af at sætte fokus
nat. Når der er aktiviteter om dagen og
på, at lys også skal være rart, er noget af
ro om natten, har de nemmere ved at
det, ph.d. med speciale i lysdesign Lone
tilpasse sig deres døgnrytme og forstå
Mandrup Stidsen gør opmærksom på.
deres omgivelser. Og når de får den
I sit postdoc-projekt, ’Lys i Psykiatrien’,
tiltrængte hvile om natten, er de bedre
fra Aalborg Universitet er hun i gang
forberedt til at indgå i rehabilitering,”
med at undersøge samspillet mellem
siger Leanne Langhorn, der siger, at de
lysets biologiske, visuelle- og emotiof ørste resultater vil ligge klar medio
nelle effekt.
2015.
”Kan vi se det, vi skal se? Kan vi
Sideløbende med undersøgelserne
genkende os selv i lyset. Er farverne for
af patienternes reaktioner på helhedsgrimme? Hvis det er tilfældet, kan man
tænkningen inden for lys, lyd og inforisikere, at de farver, som skulle være
tavler er personalet også under monitoberoligende, opleves som farlige. Og
synes vi overhovedet, det er rart at være
rering: Med et actiwatch registreres den
enkelte medarbejders aktivitet, hvile
i dette lys?,” spørger Lone Mandrup
Stidsen.
”Der er noget, der
Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn
gør, at vi bedre kan lide
en lyssætning frem for
Personalet giver udtryk for, at de sover bedre. en anden. Det er noget
af det, vi skal kigge nærNogle siger, at de føler sig mere raske.
mere på i nye forskningsI det hele taget trives folk godt i lyset.
projekter ved Aarhus
Universitet.”
n
Her skinner solen dagen lang
49
Her har stået en
annonce
for receptpligtig
medicin
Mere
viden
giver
bedre
sundhed
Fokus
kolofon
Fokusmagasinet n Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen,
Sally Dorset n I redaktionen:
Lone Dybdal, Mette Fensbo,
Lone Nyhuus n Foto: Scanpix,
Shutterstock, hvor intet andet
er nævnt n Kreativ chef: Morten Ree n Annoncesalg: Maja
Lykke Møller, Berlingske Media
n Sekretariatschef Bolette Marie
Madsen, tlf. 26209429 n Tryk:
Stibo n Oplag: 24.000 n Fokusmagasinet distribueres til den
danske lægestand n Produceret
af Sundhedsmedierne ApS n
Adresse: Lille Strandstræde 10,
kld., 1254 København K, Tlf.: 82
307 310/20748295 / 20854620
n E-mail: [email protected] n ISSN nummer: 19031122 n CVR nummer: 31369096
n Redaktionen påtager sig intet
ansvar for manuskripter m.v., der
indsendes uopfordret. Citater
kun tilladt med tydelig kildeangivelse.
Her har stået en
annonce
for receptpligtig
medicin

Kvalitet og Tværfaglighed - Dec. 2014

Transcription

Similar documents

2014-12-04 Program

Henriette Bruun, læge - Dansk Selskab for Klinisk Etik

Masterplan - Haderslev Kommune

Præsentation - Rådet for Bedre Hygiejne

Beretning fra censorformandskabet for HD

Psykiatrien er presset Flere patienter, men færre

Mennesker og Psykiatri - 4 - 2007.indd

Bedre Psykiatri Ungdom

af Grethe Kildegaard Nielsen Temanummer om tvang

Påvirkning af professionsmarkører i de sundhedsfaglige

Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med

artikelen - SOSU-STV

Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere

Psykiatrien blev hans skæbne: Han troppede op på

LÆRINGS - Aalborg Universitet

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser

Styrket indsats på kræftområdet