Accelereret patientforløb - Patienternes oplevelser Fast

Transcription

Accelereret patientforløb - Patienternes oplevelser
Fast-track surgery - The patients experiences
Maria Rosenberg Rasmussen
Ditte Buus Hansen
University College Nordjylland
Sygeplejerskeuddannelsen
Modul 14, 7. semester
Hold S11S
Bachelorprojekt
Vejleder: Jeanette Navndrup Eskehave
Dato for aflevering: 02.01.2015
Denne opgave indeholder 72.000 tegn inkl. mellemrum
Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse if. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Resume
Formål: At beskrive knæ- og hoftealloplastik opererede patienters oplevelser af det, at indgå i
et accelereret patientforløb.
Metode: Empiri blev indhentet ved kvalitative interviews af 3 knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter. Empirien blev analyseret ved kvalitativ induktiv indholdsanalyse. Fundene
blev diskuteret med lignende studier for at nuancere vores fund.
Resultater: Patienterne har positive oplevelser ved accelererede patientforløb. De føler sig
godt informeret, særligt præoperativt. De oplever, at personalet har travlt hvilket påvirker udskrivelsen og fører til forsømmelse og ventetid. De oplever at det går stærkt, hvilket resulterer
i en skræmmende oplevelse ved den tidlige mobilisering postoperativt.
Konklusion: Der er behov for yderligere undersøgelser af patientoplevelser ved accelererede
patientforløb. Endvidere er der behov for viden om hvordan sygeplejersker kan forbedre patienternes oplevelser af kontakten til personalet samt af udskrivelsen.
Abstract
Aim: To describe knee and hip arthroplasty patients experiences during fast-track surgery.
Methods: Data was collected by qualitative interviews of 3 knee or hip arthroplasty patients.
The data was analyzed by qualitative inductive content analysis. Finally the founding was
discussed with similar studies to differentiate our findings.
Results: During fast-track surgery the patients have positive experiences. They feel well informed, especially preoperative. The patients experience that the staffs are busy, which affects
the discharge and leads to neglect and waiting time. All patients think that it is going fast,
which results in a terrifying experience of the early mobilization postoperative.
Conclusion: There is a need for more research of patients experiences of fast-track surgery.
Furthermore there is a need for more studies about how nurses can improve the patients experiences of the contact to the staffs and of the discharge.
Side 1 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Indholdsfortegnelse
1.0
Problembeskrivelse .......................................................................................................... 4
1.1 Redegørelse og argumentation for klinisk sygeplejefaglig problemstilling ..................... 4
1.1.1 Indledning .................................................................................................................. 4
1.1.2 Samfundsperspektiv .................................................................................................. 5
1.1.3 Sygeplejefagligt perspektiv ....................................................................................... 6
1.1.4 Patientperspektiv ....................................................................................................... 8
1.1.5 Afgrænsning .............................................................................................................. 8
1.2 Problemformulering ......................................................................................................... 9
2.0
Metodologiske overvejelser ............................................................................................. 9
2.1 Beskrivelse af litteratursøgning ........................................................................................ 9
2.1.1 Valg af databaser ....................................................................................................... 9
2.1.2 Søgetermer ............................................................................................................... 10
2.1.3 Litteratursøgning ..................................................................................................... 11
2.2 Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri ............................................................... 13
2.2.1 Videnskabelige artikler ............................................................................................ 13
2.3 Beskrivelse og begrundelse for valg af metode til bearbejdelse af problemformuleringen
herunder videnskabsteoretiske, etiske og juridiske overvejelser .......................................... 15
2.3.1 Metode ..................................................................................................................... 15
2.3.2 Videnskabsteoretisk position ................................................................................... 16
2.3.3 Interview .................................................................................................................. 17
2.3.4 Etiske og juridiske overvejelser ............................................................................... 19
3.0
Problembearbejdelse ...................................................................................................... 19
3.1 Analyse ........................................................................................................................... 20
3.1.1 Positive oplevelser af informationen ved accelererede patientforløb ...................... 20
3.1.2 Patienterne oplever stressede omgivelser, men stadig et roligt personale............... 21
3.1.3 Patienterne oplever, at det går stærkt i det accelererede patientforløb .................... 23
3.2 Diskussion ...................................................................................................................... 25
Side 2 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
3.2.1 Diskussion af: Positive oplevelser af informationen ved accelererede patientforløb
.......................................................................................................................................... 25
3.2.2 Diskussion af: Patienterne oplever stressede omgivelser, men stadig et roligt
personale ........................................................................................................................... 26
3.2.3 Diskussion af: Patienterne oplever, at det går stærkt i det accelererede patientforløb
.......................................................................................................................................... 27
3.3 Diskussion af metode ..................................................................................................... 28
4.0
Konklusion .................................................................................................................... 30
5.0
Perspektivering .............................................................................................................. 32
6.0
References ..................................................................................................................... 34
7.0
Bilagsliste ...................................................................................................................... 37
Side 3 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
1.0 Problembeskrivelse
Vi ønsker i dette afsnit at redegøre for en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med udgangspunkt i refleksion over praksis. Vi vil, med udgangspunkt i undersøgelser og teori, argumentere for problemstillingens relevans ud fra et samfunds-, et sygeplejefagligt og et patientperspektiv. Derefter vil vi afgrænse til en problemformulering.
1.1 Redegørelse og argumentation for klinisk sygeplejefaglig problemstilling
1.1.1 Indledning
I løbet af uddannelsen har vi stiftet bekendtskab med forskellige patientgrupper. Særligt indenfor de kirurgiske specialer oplever vi, hvordan accelererede patientforløb i højere grad
bliver implementeret. I mødet med accelererede patientforløb oplever vi hvordan, der skal ske
mange tiltag på kort tid. Patienten skal have samme behandling selvom forløbets varighed
afkortes. Trods kortere tid til behandling skal kvaliteten stadig sikres. Vi er i dansk sygeplejepraksis underlagt Den Danske Kvalitetsmodel. Denne har til formål at fremme kvaliteten af
patientforløb, at udvikle den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet samt at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet(1). Der er ved kvalitetsudvikling fokus på både den organisatoriske, sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet. Disse tre fokusområder indgår
også i accelererede patientforløb(2, p.18). Fokus på kvalitetsudvikling ved accelererede patientforløb har til formål at sikre patienten den optimale behandling samt oplevelsen af sammenhæng i forbindelse med forventninger og resultater efter en operation(2, p.10).
Accelererede patientforløb blev udviklet i midten af 1900-tallet i forbindelse med optimering
af kirurgiske behandlingsforløb. Professor Henrik Kehlet introducerede begrebet i Danmark i
1990’erne og har siden forsket på området(2, p.3). Ifølge Husted og Holm er formålet med
implementering af et accelereret patientforløb i ortopædkirurgien, at tilbyde et fysiologisk
baseret optimalt hospitalsophold med mindre sygelighed, kortere postoperativ rekonvalescens
og færre indlæggelsesdage(3, p.31). Accelereret kirurgi er defineret som den forstærkende og
velgørende virkning på tiden efter opstået sygdom, som opnås ved at tilsætte multimodale
evidensbaserede plejeprincipper kombineret med optimeret logistik(4, p.1). Et accelereret
patientforløb som behandlingskoncept har, ifølge Sekretariatet For Ministerudvalget, vedrørende kvalitet i den offentlige sektor, til formål at forkorte den tid, det tager at komme sig
over en operation, samt forkorte indlæggelsestiden(5, p.1). Både accelererede operationsforSide 4 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
løb samt accelererede patientforløb har til formål at nedsætte komplikationsrisikoen og rekonvalescensen. Ved begge begreber beskrives, at dette kan opnås ved præoperativ information,
stressreduktion, smertebehandling, mobilisering og målrettet ernæring(2, p.7)(6, p.195). Heraf
kan udledes, at accelererede operationsforløb og accelererede patientforløb er to begreber med
samme betydning. I resten af opgaven benyttes begrebet accelererede patientforløb, for at
tydeliggøre at det er et og samme forløb, der omtaltes.
1.1.2 Samfundsperspektiv
Som beskrevet indledningsvist, oplever vi, hvordan accelererede patientforløb bliver mere
udbredt særligt indenfor kirurgi. Accelererede patientforløb anvendes indenfor ortopæd-, abdominal-, gynækologisk, urologisk og onkologisk kirurgi(2, p.8). De største resultater indenfor nedsat indlæggelsestid, nedsættelse af komplikationer og øget patienttilfredshed synes at
være opnået indenfor knæ- og hoftealloplastik(7, p.19). Ud fra denne viden kan det være relevant, at have fokus på netop denne patientgruppe.
Både knæ- og hoftealloplastik anvendes primært som behandling af artrose i led(8, p.191).
Når en patient med artrose er til forundersøgelse vurderes det ud fra røntgen, om der er behov
for indsættelse af knæ- eller hoftealloplastik(8, p.192)(9, p.216-9). 25% af den danske befolkning under 70 år har røntgenverificeret artrose(9, p.216). Hos ældre over 75 år har 33% røntgenverificeret artrose(10). Heraf kan det udledes, at der sker en stigning af prævalensen af
artrose, i takt med aldersstigning. Dermed kan prævalensen af artrose i Danmark forventes at
stige, da der ifølge Danmarks Statistik de næste 40 år vil ske en stigning i antallet af ældre
borgere over 65 år(11). Ved øget prævalens af artrose i Danmark kan der i fremtiden blive
behov for flere knæ- og hoftealloplastik operationer årligt, hvorfor optimering af dette patientforløb er relevant.
En dansk undersøgelse fra 2004 viste, at den nationale gennemsnitlige indlæggelsestid efter
knæ- og hoftealloplastik var 7-8 dage. Samme undersøgelse fandt, at den gennemsnitlige indlæggelsestid var 4-5 dage på afdelinger hvor accelererede patientforløb var implementeret(5,
p.2). Heraf fremgår det, at implementering af accelererede patientforløb har en effekt på antallet af indlæggelsesdage efter knæ- og hoftealloplastik. En anden dansk undersøgelse fra 2008
fandt, at det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage, efter føromtalte operationer, var faldet til
2,8 – 3,9 dage i forhold til resultaterne fra undersøgelsen fra 2004(4, p.1-2). Dette verificerer
vores oplevelse af, at der er stor udvikling indenfor accelererede patientforløb særligt indenfor
knæ- og hoftealloplastik. Forskning viser, at accelererede patientforløb fører til hurtigere reSide 5 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
habilitering, reduceret sygelighed, øget tilfredshed og økonomiske besparelser(4, p.1). Opgørelser indenfor knæ- og hoftealloplastik viser, at der ved implementering af accelererede patientforløb kan spares op til 28.000 sengedage årligt, hvilket svarer til ca. 90 millioner kroner(5,
p.2).
Ovenstående vidner om, at der er et økonomisk udbytte ved implementering af accelererede
patientforløb(2, p.18). Dette og nedbringelse af antal indlæggelsesdage pr. patient er kvantificerbare organisatoriske kvaliteter.
1.1.3 Sygeplejefagligt perspektiv
Et andet fokusområde ved accelererede patientforløb er den sundhedsfaglige kvalitet. Denne
kvalitet har fokus på det, der finder sted i klinisk praksis(1). I klinisk praksis er det særligt det
sundhedsfaglige personale, der er de handlende aktører. Dette gælder også indenfor accelererede patientforløb.
I klinisk praksis er det sundhedsfaglige personale underlagt love og bekendtgørelser, som de
skal handle ud fra. Sygeplejersker er som autoriserede forpligtiget til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed(12). Sygeplejersker skal i deres virke, også ved accelererede patientforløb,
efterkomme en række love og bekendtgørelser. Det er bestemt ved lov, at patienter har ret til
selvbestemmelse(13, p.17). Sygeplejersker har pligt til at informere patienten om forhold,
som han ikke er bekendt med(13, p.19). Når patienten bliver informeret, giver det ham muligheden for at bevare sin autonomi ved aktivt at tage del i egen situation. Ved accelererede patientforløb er der, i sygeplejerske-patient relationen, forventninger om, at patienten tager aktiv
del og et medansvar for, at forløbets mål nås(14, p.59).
I sygeplejerske-patient relationen er det vigtigt, at der er fokus på magtforhold. Sygeplejersken skal have fokus på, at der ikke opstår et asymmetrisk magtforhold i relationen, da et sådant magtforhold hindrer, at patienten kan være aktiv medspiller hvilket forventes ved accelererede patientforløb(14, p.58).
Ved accelererede patientforløb kan sygeplejersken ikke udelukkende bygge sygeplejen på
faktuel viden. Hun skal have fokus på både den sundhedsfaglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet(2, p.18). For at sikre at sygeplejersken inddrager alle tre kvalitetsområder,
er der udarbejdet kliniske vejledninger, såsom patientforløbsbeskrivelser ved accelererede
patientforløb, som hun kan gøre brug af(15). De kliniske vejledninger skal være vejledende,
idet der skal være plads til velbegrundede individuelle afvigelser(2, p.10).
Side 6 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Accelererede patientforløb kendestegnes ved tidlig mobilisering, målrettet ernæring, smertebehandling, detaljeret præoperativ information herunder information om det postoperative
regime, plan for udskrivelse samt reduktion af det kirurgiske stressrespons(16, p.196)(6,
p.195). Det kirurgiske stressrespons, som opstår når kroppen bliver påført et traume, er en
hensigtsmæssig reaktion ved skader. Pulsen øges for at holde blodtrykket oppe og koagulationsevnen øges for at sikre, at eventuelle blødninger stopper lettere. Ved kirurgi er dele af
stressresponset uhensigtsmæssig(17, p.274). Ved kirurgisk stressrespons sker der endokrine,
metaboliske og inflammatoriske ændringer, hvilket har fysiologiske konsekvenser(18, p.47).
Der kan forekomme træthed, søvnforstyrrelser, kvalme, opkast, nedsat tarmfunktion, nedsat
lungefunktion, øget oxygen- og energibehov, cerebral påvirkning, forstyrrelse i væskebalancen, øget blodglukose, katabolisme, immundysfunktion, hypotermi, immobilisering og smerter(17, p.274-5)(18, p.47-8)(19, p.190). Da de fysiologiske ændringer kan have fatale følger
for patienten og hans rehabiliteringsforløb, er det vigtigt at sundhedspersonalet har fokus på
reduktion af det kirurgiske stressrespons både præ-, per- og postoperativt. Dette fokus er særlig vigtigt ved accelererede patientforløb, da det er en forudsætning, for at der kan opnås nedsættelse af indlæggelsestiden og komplikationer samt øget patienttilfredshed(7, p.19). Præoperativt er det vigtigt, at patienten bliver godt informeret om både anæstesien, den kirurgiske
behandling og det postoperative forløb(17, p.274-5). Peroperativt kan kirurgen hæmme stressresponset ved at anvende så minimale invasive teknikker som muligt. Anæstesien kan ligeledes hæmme stressresponset ved, om muligt, at anvende regional anæstesi frem for generel
anæstesi(20, p.37). Postoperativt er det fortsat vigtigt, at patienten bliver løbende informeret.
En vigtig postoperativ intervention er, at patienten får optimal smertebehandling. Dette er
sammen med væskebehandling og målrettet ernæring afgørende for, at tidlig mobilisering er
mulig. Yderligere interventioner, som kan nedsætte risikoen for postoperative komplikationer
som følge af det kirurgiske stressrespons, er profylaktisk antibiotikabehandling, tromboseprofylakse og iltbehandling(19, p.192). Ovenstående interventioner, som alle har relation til det
kirurgiske stressrespons, har til fælles, at de kendetegner kerneområderne ved accelererede
patientforløb(16, p.196). Ved at forløbets kendetegn varetages, forebygges postoperative
komplikationer. En forudsætning herfor er, at sygeplejersken har forståelse for og viden om
ortopædkirurgiske komplikationer. Med denne viden og forståelse kan hun være med til at
forebygge, tidligt opdage og behandle komplikationer(21, p.69). Herved kan hun bidrage til at
sikre den sundhedsfaglige kvalitet.
Side 7 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
1.1.4 Patientperspektiv
Ovenstående er den organisatoriske og sundhedsfaglige kvalitet beskrevet. Det sidste perspektiv på kvalitet, som ifølge Den Danske Kvalitetsmodel skal indgå i sygeplejepraksis, er den
patientoplevede kvalitet(1).
Patienten bliver i accelererede patientforløb mødt med en forventning om, at skulle deltage
aktivt for at opnå opstillede mål(14, p.58). De opstillede mål varierer alt efter hvilken operation patienten skal gennemgå. Fælles for alle accelererede patientforløb er, at der skal være
fokus på magtforhold, patientens autonomi samt at patienten støttes til egenomsorg(14, p.58).
Et asymmetrisk magtforhold, i sygeplejerske-patient relationen, kan medføre, at patienten kan
føle at blive talt til og med. Herved kan der opstå distance i relationen, som hæmmer et godt
samarbejde, samt patientens oplevelse af medansvar(14, p.59). Hvis patienten ikke føler sig
medansvarlig, undertrykkes hans autonomi. Autonomi defineres som ret til selvbestemmelse,
i forhold som angår en selv(22, p.65). Information er nødvendig, for at patientens egenomsorg
kan styrkes ved ændringer i sundhed. Egenomsorg er ifølge Orem de handlinger, et menneske
tager initiativ til og udfører på egne vegne for at opretholde liv, sundhed og velvære. Ved ændring i sundhed opstår nye egenomsorgskrav. Hvis patienten ikke kan efterkomme disse krav,
opstår der behov for sygepleje for at undgå egenomsorgssvigt(22, p.38-9).
1.1.5 Afgrænsning
Den Danske Kvalitetsmodel fastsætter standarder som er udgangspunktet for akkreditering(1).
Standarder vedrørende patientoplevet kvalitet har fokus på, hvordan det sundhedsfaglige personale bedst muligt sikrer denne kvalitet(1). Heraf udleder vi, at patienters subjektive oplevelse af kvalitet, ved accelererede patientforløb, ikke kan sikres ved standarder, da alle patienter
ikke har samme opfattelse af hvad god kvalitet er. Ved knæ- og hoftealloplastik er det belyst,
at patienterne er tilfredse med det operative resultat(9, p.219)(8, p.193). Hvordan de oplever
det, at indgå i et accelereret patientforløb er sparsomt belyst(14, p.58). De knæ- eller hoftealloplastik opererede patienters oplevelser af, at indgå i et accelereret patientforløb er relevant
at undersøge. Det vil på sigt kunne overføres til andre kirurgiske specialer og dermed være
med til at hæve kvaliteten af de accelererede patientforløb og patienternes oplevelser heraf.
Patienters oplevelser af at indgå i et accelereret patientforløb er beskrevet indenfor særligt
colonkirurgi(15). Da denne patientgruppe bliver opereret på baggrund af coloncancer, hvilket
ofte medfører eksistentielle problematikker, mener vi, at deres oplevelser af accelererede patientforløb kan være anderledes fra de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienters oplevelSide 8 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
ser heraf. Derfor vil vi gerne undersøge, hvordan netop denne patientgruppe oplever det, at
indgå i et accelereret patientforløb.
1.2 Problemformulering
Hvordan oplever de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter det, at indgå i et accelereret patientforløb?
2.0 Metodologiske overvejelser
I dette afsnit vil vi beskrive vores strukturerede litteratursøgninger. Derefter beskriver og begrunder vi valg af empiri. Efterfølgende beskriver og begrunder vi den valgte metode og videnskabsteoretiske position hvorudfra vi analyserer empirien. Afslutningsvis vil vi beskrive
etiske og juridiske overvejelser.
2.1 Beskrivelse af litteratursøgning
Før litteratursøgningerne, dannede vi os et overblik over mulige søgetermer. Med afsæt i vores problemformulering fandt vi tre emner. Første emne blev accelererede patientforløb, da
det er den kontekst patienterne i problemformulering indgår i. Af problemformuleringen
fremgår det, at fokus er på knæ- og hoftealloplastik opererede patienter. Denne gruppe er meget specifik, hvorfor vi valgte at emnet i den anden gruppe, skulle være ortopædkirurgi. Det
sidste emne blev patientoplevelser, da problemformuleringen søger at besvare, hvordan de
knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb.
2.1.1 Valg af databaser
Vi valgte at lave strukturerede litteratursøgninger i databaserne Cinahl, PubMed og The Cochrane Library.
Cinahl er en engelsksproget database som indekserer knap 3000 tidsskrifter. Her findes tidsskriftartikler, henvisninger til afhandlinger, konferencepublikationer, standarder og avmateriale primært indenfor sygepleje og andre beslægtede emner(23, p.42). Vi fandt det relevant at søge i Cinahl, da denne er god, hvis man søger efter kvalitativ forskning og artikler om
patienterfaringer og oplevelser, hvilket er det opgavens problemformulering ligger op til(23,
p.42). Ifølge Kvale giver kvalitativ forskning en beskrivelse af den kvalitative menneskelige
verden(24, p.65). Opgavens problemformulering ønsker ligeledes at belyse en kvalitet fra den
Side 9 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
menneskelige verden, idet den søger at beskrive hvordan patienterne oplever det, at indgå i et
accelereret patientforløb.
PubMed indeholder referencer til artikler fra ca. 5400 tidsskrifter. Databasen er engelsksproget. Emneområdet er primært medicinsk, men sygepleje dækkes også. Problemformuleringen
ligger op til, at det er patienternes oplevelser, der skal belyses. Disse kan være belyst indenfor
det medicinske såvel som det sygeplejefaglige felt.
Vi valgte at søge i PubMed, da det er en stor database, med adgang til de nyeste artikler. Alle
artikler i databasen er peer-reviewed og der er etiske og moralske retningslinjer for forfatterne(23, p.41).
The Cochrane Library indeholder systematiske oversigter over resultater af randomiserede
undersøgelser indenfor forebyggelse, diagnostik, pleje og behandling. Hovedvægten ligger på
medicinske reviews, men det er muligt at finde sygeplejefaglige reviews(23, p.42). Det er
relevant at søge i databasen, da det her kan være muligt at finde reviews, som kan hjælpe til
besvarelse af problemformuleringen.
2.1.2 Søgetermer
Efter valg af de tre emner, fandt vi søgetermer for hvert emne. Førstnævnte emne, accelererede patientforløb, har ikke en dækkende søgeterm på engelsk. Derfor valgte vi, at lave en kædesøgning hvor vi gjorde brug af videnskabelige artikler, bachelorprojekter og kandidatspecialer som omhandler accelererede patientforløb. Vi undersøgte hvilke kilder disse havde anvendt. Herefter fandt vi frem til de evidensbaserede kilder, for derefter at undersøge hvilke
søgetermer disse angav(23, p.37). Herved fandt vi frem til termerne length of stay, treatment
duration, time factors og early ambulation. Endvidere lavede vi en fritekstsøgning på ”fasttrack”, da denne term var angivet ved flere evidensbaserede kilder, men ikke fremgik som
heading eller MeSH term. Under emnet ortopædkirurgi fandt vi termerne orthopedic nursing,
orthopedic care, orthopedic procedures, arthroplasty replacement hip, arthroplasty replacement knee og surgical patients. Ved dette emne var der ligeledes ved flere evidensbaserede
kilder søgt på en term, ”orthopedic patients”, som ikke fremgik som heading eller MeSH
term. Derfor lavede vi under dette emne også en fritekstsøgning. Under sidste emne patientoplevelser, fandt vi termerne patients, patient attitudes, patient satisfaction, communication og
patient participation. Da vi søger at undersøge patientoplevelser, valgte vi at supplere med
fritekstsøgningen ”patient experience”, da denne ikke fremgik som heading eller MeSH term.
Side 10 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
2.1.3 Litteratursøgning
Af nedenstående bokse fremgår søgningerne i de beskrevne databaser. Her beskrives de omtalte emner, hvordan der er kombineret under søgningerne samt hvor mange resultater søgningerne gav. En mere detaljeret beskrivelse af søgningerne fremgår af dosisguiden, som er vedlagt som bilag 1.
Cinahl
1. Accelererede patientforløb
2. Ortopædkirurgi
3. Patientoplevelser
Headings:
Headings:
Headings:
Length of stay OR
Orthopedic nursing OR
Patients OR
Treatment duration OR
Orthopedic care OR
Patient attitudes OR
Early ambulation OR
Arthroplasty, Replacement, Hip OR
Patient satisfaction OR
Time factors OR
Arthroplasty, Replacement, Knee OR
Communication OR
Fritekst:
Surgical patients OR
Fritekst:
“Fast-track”
Fritekst:
”Patient* experience*”
“Orthopedic patient*”
AND
AND
Cinahl headings og fritekstsøgningerne i de 3 blokke kombineres med OR.
Dette sikrer at alle termerne fra den enkelte blok inddrages.
Blokkene kombineres med AND.
Kombinationen af blok 1, 2 og 3 gav 913 resultater.
Kriterier til afgrænsning: Max 10 år gammel, dansk, engelsk, svensk eller norsk.
Hermed var der 456 resultater.
Side 11 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
PubMed
2. Ortopædkirurgi
MeSH:
MeSH:
MeSH:
Length of stay OR
Patients OR
Early ambulation OR
Orthopedic procedures OR
Time factors OR
Communication OR
Patient participation OR
Fritekst:
Fritekst:
Fritekst:
“Fast-track”
“Orthopedic patients”
”Patient experience”
AND
AND
MeSH termerne og fritekstsøgningerne indenfor de 3 blokke kombineres med OR.
Kriterier til afgrænsning: Dansk, engelsk, norsk eller svensk, ”human” og max 10 år gammel.
Hermed var der 450 resultater.
The Cochrane Library
2. Ortopædkirurgi
MeSH:
MeSH:
MeSH:
Length of stay OR
Patients OR
Early ambulation OR
Orthopedic procedures OR
Time factors OR
Communication OR
Patient participation OR
Fritekst:
Fritekst:
Fritekst:
“Fast-track”
“Orthopedic patients”
”Patient experience”
AND
AND
MeSH termerne og fritekstsøgningerne indenfor de 3 blokke kombineres med OR.
Side 12 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
2.2 Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri
Som det fremgår af ovenstående har vi lavet strukturerede litteratursøgninger i både Cinahl,
PubMed og The Cochrane Library. Trods mange resultater var der ikke noget brugbart empiri
i relation til opgavens problemformulering ved søgningerne i Cinahl og The Cochrane Library. Ved den strukturerede litteratursøgning i PubMed fandt vi 2 brugbare artikler. De 2 artikler fra PubMed stod som de eneste tilbage efter, at vi ved udelukkelseskriterier havde sorteret
i empirien. Empiri som ikke omhandlede knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter blev
fravalgt. Endvidere blev empiri der ikke belyste patientoplevelser fravalgt.
2.2.1 Videnskabelige artikler
Blandt de brugbare artikler var Patienttilfredshed efter hofte- og knæalloplastik med kort vs.
lang indlæggelse(25). Artiklen er udgivet i Ugeskrift for Læger i maj 2006. Artiklen er skrevet af overlæge Henrik Husted, læge Hans C. Hansen, afdelingssygeplejerske Gitte Holm,
konsulent Charlotte Bach-Dal, projektsygeplejerske Kirsten Rud, cand.scient.pol. Kristoffer
L. Andersen & professor Henrik Kehlet(25, p.2148). Artiklen er fra Danmark og bygger på
undersøgelser med knæ- og hoftealloplastik opererede patienter. Hermed har artiklen sit afsæt
i samme kontekst som opgavens problemformulering.
Artiklen er kvantitativ og bygger på spørgeskemaundersøgelser af 563 patienter som enten
havde fået lavet en knæ- eller hoftealloplastik(25, p.2149-50). Formålet med undersøgelsen
var, at afdække eventuelle forskelle i patienttilfredshed hos patienter opereret i forløb med
kort vs. længere indlæggelsesvarighed(25, p.2149). Patienttilfredsheden blev undersøgt, ved
at patienterne vurderede forskellige parametre på en skala fra 0-10, hvor 10 er bedst(25,
p.2149).
For at vurdere artiklens metodiske kvalitet, er den vurderet med Redskabet til Vurdering af
Kvantitative Videnskabelig Artikler(26). Vurderingen er vedlagt som bilag 2.
Opgavens problemformulering ønsker at undersøge, hvordan ovenstående patientgruppe oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb. Artiklen har fokus på patienttilfredsheden ved
kort vs. længere indlæggelse. Fokus på kort vs. længere indlæggelse er ikke relevant for opgavens problemformulering. Denne har udelukkende fokus på accelererede patientforløb. Dog
kan de data, som beskriver i hvilken grad patienterne i det korte indlæggelsesforløb var tilfredse med forløbet, bidrage til besvarelsen af problemformuleringen.
Side 13 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Den anden artikel vi fandt ved den strukturerede litteratursøgning i PubMed var Early
discharge following hip arthroplasty: patients’ acceptance masks doubts and concerns(27).
Artiklen er udgivet i Health Expectations i 2009. Artiklen er skrevet af forskningsassistent
Gillian R. Hunt, professor George M. Hall, narkoselæge Burra V.S. Murthy, outcomes assessment manager Seamus O`Brien, ortopædkirurg David Beverland, ortopædkirurg Martin C.
Lynch og klinisk psykolog Peter Salmon(27, p.130). Artiklen er fra England, og bygger på
undersøgelser med hoftealloplastik opererede patienter. Hermed er patienterne ikke i helt
samme kontekst som patienterne i opgavens problemformulering. Vi mener at resultaterne
kan overføres, da den engelske sundhedssektor minder om den danske. Vi må tage højde for,
at undersøgelsen kun inddrager hoftealloplastik opererede patienter.
Artiklen er kvalitativ og bygger på interviews af 35 hoftealloplastik opererede patienter(27,
p.130). Heraf havde 15 af patienterne gennemgået operationen ved et accelereret patientforløb(27, p.132). Artiklens formål var, at identificere evalueringer og bekymringer som var fælles for begge patientforløb, og dem der var specifikke for de accelererede patientforløb(27,
p.131).
For at vurdere artiklens metodiske kvalitet har vi brugt redskabet CASP(26). Vurderingen er
vedlagt som bilag 3. Artiklen ønsker ligesom opgavens problemformulering at undersøge patienters oplevelser af et accelereret patientforløb. Artiklen undersøger også hvordan patienter,
i et længere indlæggelsesforløb, oplever forløbet. Denne del af artiklen er ikke relevant for
opgavens problemformulering, hvorfor den ikke medtages.
Af ovenstående beskrivelse fremgår det, at begge artikler har fokus på at sammenligne patienttilfredsheden og patientoplevelser ved henholdsvis korte og længere indlæggelsesforløb(25)(27). Da opgavens problemformulering har fokus på hvordan patienterne oplever det,
at indgå i et accelereret patientforløb, kan vi kun bruge de dele som belyser patienternes oplevelser i de korte indlæggelsesforløb til besvarelse af problemformuleringen. Den beskrevne
empiri, fra litteratursøgningerne, er brugbar men ikke særlig omfattende i forhold til besvarelse af problemformuleringen. Derfor finder vi det nødvendigt at foretage interviews af knæeller hoftealloplastik opererede patienter, som har indgået i et accelereret patientforløb. Interviews er relevant empiri til analysen, da vi ønsker at undersøge de umiddelbare reaktioner på
et accelereret patientforløb. Vi ønsker ikke at tillægge patienterne forudindtagede perspektiver
ved, at bede dem om at sammenligne med længere patientforløb.
Side 14 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
2.3 Beskrivelse og begrundelse for valg af metode til bearbejdelse af problemformuleringen herunder videnskabsteoretiske, etiske og juridiske
overvejelser
Indledningsvist i dette afsnit vil vi beskrive og begrunde valgte metode til analyse af empiri.
Efterfølgende vil vi beskrive den videnskabsteoretiske position som problemformuleringen
ligger op til. Efter dette beskriver og begrunder vi for interview som dataindsamlingsmetode.
Afslutningsvist vil vi beskrive etiske og juridiske overvejelser, særlig i forhold til interviewudførelse.
2.3.1 Metode
Med opgavens problemformulering ønsker vi at opnå forståelse for hvilke oplevelser, de knæog hoftealloplastik opererede patienter har, når de indgår i et accelereret patientforløb. Problemformuleringen har fokus på oplevelser generelt og ikke på bestemte oplevelser. Der eksisterer, i problemformuleringen, ingen fordomme om hvilke oplevelser patienterne måtte have,
hvilket fordrer, at vi i analysen stiller os åbne overfor alle oplevelser. Ved induktiv indholdsanalyse skal man ifølge Elo og Kyngäs være åben overfor alle resultater(28, p.109). Herved
lader man sig styre af empirien, hvilket er centralt i den induktive indholdsanalyse. Endvidere
anbefales det at gøre brug af induktiv indholdsanalyse, hvis der ikke findes tilstrækkelig viden
indenfor det område, man ønsker at undersøge(28, p.109).
Ved induktiv indholdsanalyse skal man ifølge Elo og Kyngäs først opnå forståelse af empirien
ved grundig gennemlæsning. Efter at have læst empirien grundigt, laves en åben kodning hvor
der laves noter og overskifter i empirien(28, p.109). Efter den åbne kodning er næste punkt at
gruppere. Ved gruppering fordeles de overskrifter, der blev lavet ved den åbne kodning. Formålet hermed er at reducere antallet af overskrifter og indkredse overskrifterne til specifikke
grupper(28, p.111). Den sidste del af induktiv indholdsanalyse er kategorisering. Kategorisering laves ved at gennemlæse overskrifterne af de forskellige grupper. Herefter vurderes det,
om nogle overskrifter overordnet handler om det samme og dermed kan høre til samme kategori(28, p.111). Kategorisering har til formål at sikre, at der opnås en konkret beskrivelse og
forståelse af den enkelte kategori, samt at generere viden via kategorierne(28, p.111).
Som det fremgår indledningsvist i dette afsnit, er det patienternes oplevelser af at indgå i et
accelereret patientforløb, der ønskes belyst ved analysen. For at patienternes oplevelser kan
belyses ved den induktive indholdsanalyse, må patienterne ses som hele mennesker med tanSide 15 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
ker og følelser(29, p.93). Dette er nødvendigt for, at patienternes oplevelser kan vise sig,
hvormed vi kan få opnå en forståelse af patienternes oplevelser.
2.3.2 Videnskabsteoretisk position
Det humanistiske menneskesyn vægter, ifølge Birkler, mennesket som et bevidst subjekt med
tanker og følelser relateret til den verden, det er en del af(29, p.93). Dette menneskesyn må
være udgangspunkt for analysen, for at vi kan besvare problemformuleringen, idet vi anskuer
mennesket som et bevidst subjekt med tanker og følelser(29, p.94). Dette er nødvendigt, for
at opnå forståelse for hvordan patienterne oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb.
Ved den videnskabsteoretiske position, fænomenologi, har man et humanistisk menneskesyn.
Fænomenologien blev grundlagt af filosof Edmund Husserl i år 1901(29, p.103). Husserl definerer fænomenologien som læren om bevidsthedsfænomener, hvor man ikke reducerer bevidsthed til objektive forhold, men går til sagen selv og undersøger bevidsthedsfænomenerne
direkte(29, p.103-4). Han ligger vægt på, at det er fejlagtigt at adskille subjekt og objekt. Fokus skal i stedet være på måden hvorpå bevidstheden viser sig som en relation til noget(29,
p.104).
Et vigtigt nøgleord indenfor fænomenologien er intentionalitet, som henviser til bevidsthedens rettethed, hvilket betyder at bevidstheden altid er rettet mod noget og konstant overskrider sig selv(29, p.104). Som eksempel vil de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter
altid have deres bevidsthed rettet mod noget og forholde sig til den situation de indgår i. Ifølge den fænomenologiske tankegang ses livsverden som særegen for hver enkelt(29, p.105). Vi
forstår livsverden som en hverdagsverden, vi hver især lever vores liv i uden nærmere refleksioner(30, p.65). Livsverden indeholder fænomener som ikke umiddelbart kan deles med andre(29, p.105). For de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter gør det sig også gældende, at deres livsverden er særegen. Patienternes bevidsthedsfænomener er grundlagt igennem
det liv de har levet, hvorfor de vil være forskellige fra andres.
Ved en fænomenologisk tilgang skal forforståelsen sættes i parentes. Vi skal ifølge Husserl
sætte parentes om begrebslige kategorier og teoretiske fordomme, hvilket indbefatter forudindtagede meninger og holdninger(29, p.109). Formålet hermed er, at opnå en neutralbeskrivelse af sagen selv. Man ønsker ved fænomenologien, at indfange den menneskelige erfaring(29, p.109). Den menneskelige erfaring, er også det vi ønsker at indfange ved analysen,
for at kunne besvare problemformuleringen. Problemformuleringen søger at belyse alle opleSide 16 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
velser patienterne måtte have ved at indgå i et accelereret patientforløb. For at det er muligt
må vi sætte vores forforståelse i parentes, da vi ellers risikerer, at denne vil påvirke hvilke
oplevelser vi finder ved analysen, hvormed vi ikke vil få en neutralbeskrivelse af patienternes
oplevelser. Ved fænomenologi er det netop oplevelsen af noget, man finder interessant(29).
Med problemformuleringen finder vi patienternes oplevelser interessant, hvorfor vi finder
fænomenologi som videnskabsteoretisk position relevant. Vi ønsker at forstå en andens oplevelse af en situation og hvordan personen ser verden herigennem.
Ifølge Husserl er det vigtigt, at få skabt variation i oplevelserne. Dette skabes ved at patientens beskrivelser varieres, således essensen tydeliggøres. Efterfølgende må oplevelserne reduceres, så deres essens træder frem. Når der reduceres i oplevelserne er i det ifølge Husserl
vigtigt, at man ikke generaliserer oplevelserne, men har fokus på at skabe sammenhæng(29,
p.110). For at belyse patienternes oplevelser af at indgå i et accelereret patientforløb må vi
sørge for, at patienternes beskrivelser af oplevelserne bliver varieret, for at essensen bliver
tydelig. Efterfølgende må vi reducere patienternes oplevelser for at skabe sammenhæng, og
dermed få essensen af patienternes oplevelser til at træde frem. Reduktion af patienternes oplevelser skal ikke forstås som, at nogle oplevelser bliver kasseret, men i stedet at oplevelserne
fra forskellige grupper samles til færre kategorier som indeholder oplevelser der relaterer sig
til hinanden.
For at tydeliggøre empiriens essens vil vi ved analysen, beskrive de kategorier vi finder i empirien men ikke fortolke disse. Ifølge Birkler må analysanden, for at opnå en teorifri neutralbeskrivelse af patienternes oplevelser, sætte sin forforståelse i parentes da patienternes oplevelser ellers vil blive forurenet heraf(29, p.109). Vi må sætte vores forforståelse i parentes og
dermed beskrive og ikke fortolke empirien, for at tydeliggøre empiriens essens og opnå en
neutralbeskrivelse af hvordan patienterne oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb.
2.3.3 Interview
Interviewene har til formål, at indhente empiri om hvordan patienterne oplever det, at indgå i
et accelereret patientforløb. Interviewene skal være semistrukturerede interviews af enkeltpersoner, da vi ønsker at få den enkelte patients oplevelser belyst. Ifølge Kvale har et semistruktureret interview til formål, at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på analyse af de beskrevne fænomener(24, p.19). Et semistruktureret interview af enkeltpersoner skal ifølge Kvale forstås som en samtale mellem to mennesker, der har en struktur
og et formål, og ligger imellem en hverdagssamtale og en struktureret spørgeskemaundersøSide 17 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
gelse(24, p.45). Et semistruktureret interview har en række temaer der skal dækkes og forslag
til spørgsmål, men er åbent overfor ændringer af spørgsmålenes form og rækkefølge, således
patientens svar kan forfølges(31, p.129). Til interview af knæ- eller hoftealloplastik opererede
patienter har vi udarbejdet en interviewguide, som er et arbejdsredskab der skal sikre, at vi
holder os indenfor det semistrukturerede interviews rammer(32, p.99). Ved at holde os indenfor det semistrukturerede interviews rammer vil vi kunne forfølge nye emner som patienten
tager op, da vi ikke er fast bundet af interviewguiden. Ifølge Kvale er en interviewguide et
manuskript der strukturerer interviewforløbet og indeholder en oversigt over emner og forslag
til spørgsmål(24, p.151). Vores interviewguide er vedlagt som bilag 4.
For at interviewene kan udføres skal vi have kontakt til knæ- eller hoftealloplastik opererede
patienter. Kontakten er etableret ved telefonisk kontakt til en afsnitsledende sygeplejerske på
en ortopædkirurgisk afdeling. Her gav hun mundtligt samtykke til, at hun ville finde interviewpatienter. Efterfølgende sendte vi pr. mail information om projektet, hvorefter hun gav sit
skriftlige samtykke. Dette materiale fremgår af bilag 5.
Herved fik vi kontakt til 3 patienter.
Patient
Operation
Køn
Al-
Indlæggel-
Operations-
Komplikation-
Inter-
der
sesdage
tidspunkt
er
viewtidspunkt
A
Knæ-
Kvinde
58 år
2 dage
Aften
alloplastik
Blødning fra
8 uger
cicatricen 1.
efter ope-
dag post op.
ration.
Nedsat bevægelighed efter
udskrivelse.
B
Hofte-
Kvinde
64 år
1 dag
Dag
alloplastik
Ingen kompli-
6 uger
kationer
efter operation.
C
Hofte-
Mand
72 år
3 dage
alloplastik
Side 18 af 66
Aften
Opkast pga.
6 uger
morfin.
efter ope-
Feber post op.
ration.
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Efter de 3 interviews var afholdt med lydoptagelse, transskriberede vi disse, hvorved vi fik
skriftlig empiri til analysen. Ifølge Kvale udgør transskriberinger og lydoptagelser det materiale, der gøres til genstand for analysen(24, p.46).
2.3.4 Etiske og juridiske overvejelser
Ved udførelsen af interviews havde vi etiske og juridiske overvejelser. Som det fremgik af
afsnittet om interview, sendte vi informationsmateriale til den afsnitsledende sygeplejerske.
Herefter gav hun sit skriftlige samtykke om, at hun ville kontakte patienter, og indhente deres
mundtlige samtykke til, at vi måtte interviewe dem.
Alle autoriserede sygeplejersker er underlagt autorisationsloven, hvormed de er forpligtiget til
at udvise omhu og samvittighedsfuldhed(12). Alle patienter har jf. sundhedslovens § 40 krav
på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodninger om, angående helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger(13,
p.162). Den afsnitsledende sygeplejerske måtte altså ikke udlevere kontaktoplysninger på
mulige interviewpatienter, før de selv havde givet deres samtykke.
Af sundhedsloven fremgår det, at patienter har ret til selvbestemmelse(13, p.18). For at sikre
at patienten bevarer denne, måtte vi indhente et skriftligt informeret samtykke fra patienten,
inden interviewet kunne starte. Der blev først udleveret informationsmateriale til patienterne,
før de skulle tage stilling til om de ønskede at deltage. Informationsmaterialet omhandler formålet med projektet, tydeliggørelse af at deltagelse er frivillig, at patienten til enhver tid kan
trække sig, at patienten bliver anonymiseret samt at data der kan identificere patienten, ikke
medtages i projektet(31, p.119-20). Materialet er vedlagt som bilag 6. Efterfølgende gav patienten sit skriftlige samtykke til deltagelse. Det skriftlige samtykke opbevares på afdelingen,
hvor det ved projektets afslutning vil blive makuleret. Dette gøres for at sikre patientens anonymitet.
Datatilsynet er ikke kontaktet, da vi er fritaget fra anmeldelsespligt, da vi er studerende på en
professionsbacheloruddannelse og først indhenter personoplysninger efter, at vi har indhentet
udtrykkeligt samtykke fra interviewpersonerne(33).
3.0 Problembearbejdelse
I dette afsnit vil vi først, ved induktiv indholdsanalyse, analysere den empiri der blev dannet
ved interviews af 3 knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter. Ved analysen er opgavens
Side 19 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
problemformulering styrende. Denne ønsker at undersøge patienternes oplevelser af, at indgå i
et accelereret patientforløb, hvorfor det er patienternes oplevelser heraf, der søges ved den
induktive indholdsanalyse.
Efterfølgende vil vi diskutere fundene fra analysen. Afslutningsvis vil vi diskutere valg af
metode til bearbejdelsen af opgavens problemformulering.
3.1 Analyse
Efter transskribering af de 3 interviews gennemlæste vi empirien grundigt. Efterfølgende lavede vi en åben kodning af de 3 interviews. Næste punkt var, at gruppere det vi fandt ved den
åbne kodning. Herved fandt vi 15 grupper, som hver især omhandlede forskellige oplevelser.
Derefter kategoriserede vi de 15 grupper, ved at vurdere om nogle af grupperne overordnet
havde samme emne. Herved endte vi ud med 3 kategorier af oplevelser. Citater fra de 3 kategorier fremgår af bilag 7. Som det næste vil vi generere viden fra de 3 kategorier, ved at analysere disse.
De 3 kategorier er:
 Positive oplevelser af informationen ved accelererede patientforløb
 Patienterne oplever stressede omgivelser, men stadig et roligt personale
 Patienterne oplever, at det går stærkt i det accelererede patientforløb
3.1.1 Positive oplevelser af informationen ved accelererede patientforløb
Positive oplevelser ved at indgå i det accelererede patientforløb er gennemgående for hele
empirien. De knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter oplever forløbet positivt, særligt i
forhold til at de bliver godt informeret.
”Jeg vidste hvad jeg gik ind til og jeg vidste hvad jeg skulle, jeg vidste hvor jeg
skulle gå hen, og jeg havde set afdelingen, jeg havde set fysioterapeuten, jeg øh,
jamen der var ikke noget der skræmte mig overhovedet. Altså det syns jeg bare,
at det var så godt.”
Ovenstående citat omhandler en oplevelse af informationsmødet som patienten deltog i før
indlæggelsen. Det fremgår, at patienten oplever de mange informationer positivt. Der er en
generel positivitet i forhold til forundersøgelsen og informationsmødet. Særligt den store
mængde information medførte, at patienterne følte sig klædt på til forløbet.”.. jeg har ikke
haft nogle spørgsmål sådan efterfølgende jeg er kommet i tanke om.”
Side 20 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Patienterne oplever det positivt, at de får mange informationer ved det accelererede patientforløb. Af ovenstående fremgår det, at patienten ydermere oplever, at have fået tilstrækkelig information, hvormed der ikke senere er opstået tvivlsspørgsmål.
Af empirien fremgår det, at det ikke kun er ved informationsmødet, at patienterne er positive
overfor de mange informationer. Denne oplevelse er gennemgående for hele forløbet. En patient oplever informationsmængden som værende positiv særligt i den præoperative del af indlæggelsen. En anden patient omtaler personalets ærlighed, om hvad der kunne forventes af
forløbet, som værende positivt. I forbindelse med oplevelser af selve indlæggelsen udtalte en
patient ”Så nej, det var så godt. Og de var så søde til at forklare mig ting og ja. Jeg syns at de
var så søde mennesker alle sammen. Lige fra læge til sygeplejersker.” Heraf fremgår det, at et
andet positivt element af patienternes oplevelser er, at de bliver mødt af et sødt personale.
Som nævnt indledningsvist i dette afsnit er de positive oplevelser gennemgående for empirien. De positive oplevelser bliver nævnt igennem beskrivelsen af hele indlæggelsen. ”Men
positiv, positiv oplevelse at være her.” Gennemgående for patienternes beskrivelser af forløbet er, at de har nogle positive oplevelser heraf. Dermed ikke sagt, at patienterne udelukkende
oplevede det accelererede patientforløb positivt, hvilket vil fremgå i efterfølgende kategorier.
Essensen i denne kategori er, at patienterne oplever at de bliver godt informeret, samt at de er
positive overfor de mange informationer. Der er en generel positivitet overfor forundersøgelsen og informationsmødet, idet patienterne oplever at de her bliver godt klædt på til forløbet.
Patienterne har generelt positive oplevelser af forløbet.
3.1.2 Patienterne oplever stressede omgivelser, men stadig et roligt personale
En gennemgående oplevelse for patienterne i det accelererede patientforløb er, at de oplever
at personalet er stresset. Til trods for dette oplever patienterne stadig, at personalet er roligt i
relationen til dem. En konkret del af forløbet, hvor patienterne særligt oplever, at personalet
har travlt er ved udskrivelsen.
”.. jeg vil jo gerne sige farvel til dem der sådan ligesom havde været omkring
mig og sådan noget. De var der ikke, de var væk.. Men de var jo stresset, de var
jo i gang med deres næste forløb ikke også, men det syns jeg sådan, der ville jeg
godt lige ha sagt tak for denne gang. Men det var sådan, så det var sådan lidt,
mærkeligt at gå men øh. Jeg tænkte, gad vide om de ved, at jeg er gået.”
Side 21 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Patienten fra dette udsagn oplever, at personalets travlhed påvirker situationen. Patienten ville
gerne sige farvel, men dette hindres, da personalet har travlt. Denne patients oplevelse af
stressede omgivelser ved udskrivelsen er ikke enestående, men tværtimod fælles for alle 3
interviews.
En patient giver udtryk for at opleve, at personalets travlhed resulterer i en negativ oplevelse
af ventetid og forsømmelse.
”Jamen jeg oplever det på den måde at det er godt det ikke er et hjertestop man
snakker om. For når man ringer på dem så går der altså lang tid. Kald det kritik
eller ej men altså der kunne godt gå 20 minutter. Så det er lang tid hvis man har
rigtig ondt. ..hold da kæft hvis der var noget galt, altså sådan for alvor, så, for
vi kunne ikke komme ud af sengen, vel.”
I sammenhæng med beskrivelsen af ovenstående oplevelse, giver patienten udtryk for at opleve forsømmelse i forbindelse med smertebehandlingen. ”Og der tror jeg det er mangel på tid
at de siger, så stiller vi et glas morfin tabletter herind, og så kan du selv tage dem når du syns
det er galt. Det kunne jo godt misbruges, syns jeg.” Patienten giver udtryk for, at personalets
travlhed er årsagen til, at patienten oplever denne forsømmelse.
På trods af at patientens situation kan blive påvirket af personalets travlhed, oplever patienterne at de i løbet af indlæggelsen, ved det accelererede patientforløb, bliver set af personalet.
”Men det gik jo også stille og roligt. Altså når personalet er rolig, og jeg føler
den der ro, så bliver jeg det også. Jamen det, jeg kan se på deres øjne at det her
det kan jeg klare, og så kan jeg også, ikke også.”
”Og man kunne jo mærke at de var professionelle, altså de var jo vant til det.
De vidste godt hvordan vi reagerede, ikke.”
Af første citat fremgår det, at patienten oplever, at personalet styrker patientens tro på, at forestående handling kan klares. Patienterne oplever en ro i relationen til personalet. Patienterne
oplever, at personalet er professionelt, gode til at bevare roen og få patienterne til at føle sig
set.
Side 22 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
En anden oplevelse der kommer til udtryk i empirien er en patients oplevelse af, at kontakten
til lægen var sparsom. Her giver patienten ikke udtryk for, at føle sig set og mødt af personalet.
”Jeg så jo overhovedet ikke nogen læge i det her forløb. Det syns jeg var lidt
mærkeligt, at der ikke kommer en læge.. Jo vi blev jo røntgenfotograferet næste
morgen, der tror jeg sku han var inde men jeg snakkede ikke med ham. Jeg mener det var ham. Så det er jo nok det, der er ikke den store personlige kontakt.”
Af ovenstående fremgår det, at relationen mellem læge og patient var sparsom. Hvorvidt den
sparsomme relation blev oplevet negativt for patienten er ikke tydeligt.
Endvidere oplever en enkelt patient, at personalet er stresset, men at dette ikke umiddelbart
påvirker patientens situation.
”De har for lidt tid men altså det har de jo generelt alle sammen. Men de gør
hvad de skal. De farer jo rundt som blæksprutter. Altså, det er lidt synd syns jeg,
for dem, altså, men vi får de svar vi skal, men man kan godt mærke de har
travlt.”
Patienten ligger vægt på, at til trods for oplevelsen af at personalet farer rundt, oplever patienten ikke mangel på svar.
Essensen i denne kategori er, at patienterne oplever et stresset personale men at de til trods for
dette, oplever at personalet er roligt i relation til dem, hvormed personalet styrker dem i troen
på, at de kan klare forestående handlinger. Oplevelsen af et stresset personale påvirker særligt
udskrivelsen, samt resulterer i en oplevelse af ventetid og forsømmelse. Et enkeltstående tilfælde af en oplevelse af sparsom lægekontakt viste sig også.
3.1.3 Patienterne oplever, at det går stærkt i det accelererede patientforløb
Af empirien fremgår det, at alle 3 patienter havde forskellige skræmmende oplevelser og de i
nogle situationer oplevede, at det gik stærkt.
En oplevelse af det accelererede patientforløb, der er dominerende i empirien, er at patienterne oplever det skræmmende at skulle mobiliseres til stående første gang postoperativt. ”Men
der må jeg sige, der blev jeg skræmt. Tænkte nej. Jeg følte ikke engang jeg kunne bevæge mig
i sengen, hvordan skulle jeg dog kunne komme ud på gulvet.” Som det fremgår af citatet opSide 23 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
leves den tidlige mobilisering skræmmende for patienten. Yderligere fremgår det tydeligt, at
denne oplevelse er fælles for alle interviewede patienter.
Skæmmende oplevelser opstår på baggrund af patienternes oplever, af at det går stærkt i det
accelererede patientforløb. Patienterne giver særligt udtryk for at det går stærkt ved deres beskrivelser af den postoperative del af det accelererede patientforløb.
”De ville ha haft mig ud dagen efter. Jeg blev opereret, kom op kl. 22 og kl. 10
næste dag der kom han og sagde, nu kan du godt tage hjem. Jeg sagde, det kan
jeg godt sige jer, det gør jeg ikke. Jamen hvad skulle der være i vejen for det? Så
siger jeg min ægtefælle er kørestolsbruger – det kan jeg slet ikke se hvordan det
kan lade sig gøre. Jamen det mente de godt det kunne. Så sagde jeg, jamen det
vil jeg altså ikke. Så sagde de all right, jamen så får du en dag mere.”
Denne patient giver udtryk for, at opleve det negativt, at personalet har intentioner om tidlig
udskrivelse. Patienten understreger dog, at personalet i sidste ende tager hensyn og lader patienten forblive indlagt. Oplevelsen af at det går stærkt er gennemgående for empirien, men
patienterne giver udtryk for, at opleve dette forskelligt. En anden patient beskriver: ”Så de
kom allerede om formiddagen og spurgte efter hvordan jeg havde det i maven hvis jeg skulle
hjem samme dag og det havde jeg det sådan set fint med, jeg kunne jo lige så godt komme
hjem.” Patienten giver udtryk for, at det ikke opleves negativt med den tidlige udskrivelse og
tidlige varsel herom.
Af patienternes beskrivelser af tiden efter udskrivelsen fremgår det, at denne tid opleves hård.
”Ja. Det har været det hårdeste. Frygteligt.” Et element i tiden efter udskrivelsen, som særligt blev oplevet hård for patienterne, var manglende fysioterapi. ”Så havde jeg nu fået den
der fys-hjælp så tror jeg, at det hele det kunne have været anderledes.” Patienten oplevede, at
det ville være en fordel hvis alle patienter blev tilbudt genoptræning hos en fysioterapeut efter
udskrivelsen. Patienten selv synes at have manglet dette. Selvom tiden efter udskrivelsen opleves hård, er der ingen der giver udtryk for, at de blev udskrevet for tidligt.
Essensen i denne kategori er, at patienterne oplever, at det går stærkt i det accelererede patientforløb. Den første mobilisering resulterer i en skræmmende oplevelse, idet mobiliseringen
startes tidligt i det postoperative forløb. En anden essens i denne kategori er, at patienterne
oplever tiden efter udskrivelsen hård. Patienterne oplever det særligt hårdt, hvis de ikke har
modtaget fysioterapi efter udskrivelsen.
Side 24 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
3.2 Diskussion
I dette afsnit vil vi diskutere analysens fund. Disse vil vi diskutere med fund fra empirien som
vi fandt ved litteratursøgningerne. De to beskrevne artikler, i afsnittet om metodologiske
overvejelser, er ikke særligt omfattende i forhold til besvarelse af problemformuleringen,
hvorfor vi lavede interviews. Artiklerne indeholder dog stadig noget brugbart, hvorfor dette
vil blive inddraget i diskussionen. Endvidere vil vi diskutere analysens fund op imod fund fra
andre undersøgelser. Vi vil, for at undgå forvirring, omtale empirien fra analysen som interviewene.
3.2.1 Diskussion af: Positive oplevelser af informationen ved accelererede patientforløb
Af analysen fremgår det, at de interviewede patienter oplevede, at de blev godt informeret
igennem hele forløbet, men særligt præoperativt. Netop den præoperative information er et af
de 5 kerneområder som der ifølge Kehlet skal være fokus på ved accelererede patientforløb(6,
p.195). Andre studier finder lignende fund. Husted et al. finder ved en dansk spørgeskemaundersøgelse, om patienttilfredshed hos 563 knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter, at
særligt de hofteopererede patienter oplevede den præoperative information som værende god,
da patienterne oplevede, at der blev anvendt megen tid herpå(25, p.2150). Tilfredshedsscoren
for præoperativ information er kun 0,3 lavere for knæopererede patienter(25, p.2150). Denne
forskel kom ikke til udtryk ved interviewene. Norlyk og Harder beskriver, med afsæt i Norlyks ph.d. afhandling om 16 danske colonopererede patienters oplevelse af at indgå i et accelereret operationsforløb, at patienterne i deres undersøgelse oplevede nærhed til personalet
ved den præoperative samtale(14). Disse oplevelser stemmer overens med de interviewede
patienters oplevelser. Andre studier har gjort andre fund om patienternes oplevelser af informationen ved accelererede patientforløb. Hunt et al. finder, ved interview af 35 hoftealloplastik opererede patienter fra England, at patienterne oplevede, at de var uinformerede om
flere aspekter i plejen. Særligt den præoperativ information fremhæves som mangelfuld(27,
p.133). Patienternes oplevelser af præoperativ information, i deres undersøgelse, stemmer
ikke overens med de interviewede patienters oplevelser heraf. De interviewede patienter oplevede ikke mangel på information, men tværtimod tilstrækkelig information hvilket de var positive overfor. Forskellen på oplevelsen af præoperativ information tyder på, at der i England
er andre fokusområder ved accelererede patientforløb end i Danmark.
Side 25 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
3.2.2 Diskussion af: Patienterne oplever stressede omgivelser, men stadig et roligt
personale
Af analysen fremgår det, at de interviewede patienter oplevede, at personalet var stresset og
havde travlt. Patienterne oplevede at dette, i nogle tilfælde, påvirkede situationen. Patienterne
oplevede at travlheden påvirkede udskrivelsen, da personalet ikke havde tid til at sige farvel.
Endvidere oplevede patienterne, at personalets travlhed førte til ventetid og forsømmelse. Patienternes oplevelser af stressede omgivelser stemmer overens med vores indledende forforståelse af, at der ved accelererede patientforløb skal ske meget på kort tid, for at kvaliteten
kan sikres. Hunt et al. fremhæver, at patienterne fra deres undersøgelse forsøgte at retfærdiggøre deres kritikpunkter ved, at undskylde på personalets vegne med, at personalet havde
travlt(27, p.133). Oplevelser af stressede omgivelser er fælles for de interviewede patienter og
patienterne fra deres undersøgelse. Dog omtales der ikke af Hunt et al. at patienterne oplevede, at dette resulterede i en oplevelse af ventetid og forsømmelse.
I forbindelse med at oplevelsen af ventetid og forsømmelse fremkom det, at der i denne sammenhæng var en oplevelse af forsømmelse i forbindelse med smertebehandlingen. Smertebehandling er ifølge Kehlet et af de 5 kerneområder ved accelererede patientforløb(6, p.195).
Patientens oplevelse af forsømmelse i forbindelse med smertebehandlingen stemmer ikke
overens med, at smertebehandling er et kerneområde ved accelererede patientforløb. For at
sikre at patienten er korrekt smertelindret, samt at der ikke opstår bivirkninger i forbindelse
med smertebehandlingen, må sygeplejersken monitorere patienten tæt(6, p.202). Den interviewede patients oplevelse vidner om, at patienten ikke oplevede at blive tæt monitoreret af
sygeplejersken.
Af analysen fremgår det, at de interviewede patienter, til trods for oplevelsen af stressede
omgivelser, oplevede at personalet var roligt i relationen til dem som patienter. Patienterne
oplevede endvidere, at personalet var professionelt, gode til at få patienterne til at føle sig set
og gode til at styrke patienternes tro på, at de kunne klare de forestående handlinger. Hunt et
al. beskriver, at næsten alle patienterne fra deres undersøgelse var tilfredse med plejen. Til
trods for dette beskrives der endvidere, at et af hovedkritikpunkterne var, at patienterne følte
sig overset af sygeplejersker og fysioterapeuter og uinformeret omkring aspekter i plejen(27,p. 133). De interviewede patienters oplevelser af personalet stemmer ikke overens med
oplevelserne af personalet som fremgår af undersøgelsen af Hunt et al. De interviewede patienter oplevede at blive set af personalet, hvorimod patienterne fra undersøgelsen af Hunt et al.
Side 26 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
oplevede at føle sig overset af personalet(27). En tredje undersøgelse giver yderligere nuancer
på denne patientoplevelse. Norlyk og Harder fandt, at patienterne oplevede afstand til personalet ved indlæggelsen(14). Oplevelsen af afstand til personalet kom til udtryk ved, at patienterne oplevede, at kontakten primært var relateret til hjælp til første mobilisering og kropslig
restitution. Patienterne oplever dog, at når personalet udviste tro på dem, blev patienterne
styrket til at overvinde forhindringer(14, p.59). Norlyk og Harders fund stemmer delvist
overens med de interviewede patienters oplevelser. De fandt ligeledes, at personalet styrker
patienterne til handlinger. Dog stemmer patienternes oplevelser af personalet under indlæggelsen ikke overens, da patienterne fra Norlyk og Harders undersøgelse oplever afstand i relationen, hvilket de interviewede patienter ikke giver udtryk for.
Af analysen fremgår det, at en interviewet patient oplevede, at kontakten til lægen var sparsom. Patienten oplevede, at der ikke var den store personlige kontakt til lægen og patienten
kun så lægen kort 1 gang postoperativt. Ved undersøgelsen af Husted et al. oplevede patienterne tværtimod at kontakten til lægerne, ved accelererede patientforløb, var god. Dette begrundes med en høj stuegangskontinuitet hvor den opererende læge går stuegang(25, p.2151).
Denne oplevelse havde den interviewede patient ikke. Det er dog vigtigt at understrege, at
denne oplevelse kun viste sig en gang ved interviewene og ikke var gennemgående, da de to
andre patienter ikke nævner kontakten til lægen.
3.2.3 Diskussion af: Patienterne oplever, at det går stærkt i det accelererede patientforløb
En gennemgående oplevelse fra analysen var, at de interviewede patienter oplevede den tidlige mobilisering som værende skræmmende. Det fremgår af interviewene, at der er fokus på
den tidlige mobilisering, som ifølge Kehlet er et af de 5 kerneområder ved accelererede patientforløb, men patienterne oplever det skræmmende. Norlyk og Harder finder, at postoperativt ubehag kan medføre, at patienterne føler det uoverkommeligt at følge anbefalingerne. De
finder endvidere, at patienternes egne oplevelser af hvad der er bedst for dem og hvad de kan
holde til, ikke stemmer overens med forløbets forventninger til dem(14, p.59). Der er altså
overensstemmelse mellem de interviewede patienters oplevelser af tidlig mobilisering og de
colonopererede patienters oplevelser heraf.
Af analysen fremgår det, at de interviewede patienter oplevede, at det gik stærkt i det accelererede patientforløb. Patienterne oplevede dog dette forskelligt. En patient oplevede det negativt, at personalet ville have patienten udskrevet allerede første dag postoperativt. En anden
Side 27 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
patient oplevede ikke den tidlige udskrivelse negativ, men synes tværtimod at det var fint at
komme hjem tidligt. Af undersøgelsen af Hunt et al. fremgår det, at halvdelen af patienterne
er positive overfor den tidlige udskrivelse, da disse patienter oplevede det rart at komme
hjem. Dog gav næsten alle patienterne fra deres undersøgelse udtryk for, at de havde bekymringer i forbindelse med den tidlige udskrivelse(27, p.134). At halvdelen af patienterne, i undersøgelsen af Hunt et al., var positive overfor den tidlige udskrivelse, stemmer delvist
overens med de interviewede patienters oplevelser.
De interviewede patienter oplevede tiden efter udskrivelsen hård. En patient oplevede særligt
at have manglet fysioterapi efter udskrivelsen. De interviewede patienter gav dog ikke udtryk
for, at de oplevede, at de blev udskrevet for tidligt. De patienter der i undersøgelsen af Hunt et
al. ikke var positive overfor den tidlige udskrivelse, oplevede at de følte sig utilpas eller havde
smerter efter udskrivelsen. Endvidere oplevede denne gruppe patienter, at de manglede professionel støtte, særligt til mobilisering fra fysioterapeuten(27, p.134-5). En tredje undersøgelse som finder, at der er behov for fysioterapi efter udskrivelsen er en spørgeskemaundersøgelse af Larsen et al. af 211 danske knæalloplastik opererede patienter(34). Larsen et al. finder, at
fysioterapi efter udskrivelsen vil fremme tidlig funktionelle resultater(34, p.1134). Oplevelsen
af manglende fysioterapi efter udskrivelsen er fælles for flere undersøgelser.
3.3 Diskussion af metode
Som beskrevet i afsnittet om metodologiske overvejelser har vi ved bearbejdelsen af opgavens
problemformulering haft fænomenologi som videnskabsteoretisk tilgang. Endvidere har vi
gjort brug af Elo og Kyngäs’ induktive indholdsanalyse. Opgavens problemformulering søger
ikke efter bestemte oplevelser, men alle oplevelser der måtte vise sig. Derfor fandt vi det relevant at sætte vores forforståelse i parentes og stille os åbne overfor alle oplevelser. I og med
vi søger at forstå patienternes oplevelser, søger vi at forstå dele af patienternes livsverden.
Netop det at opnå forståelse for den andens livsverden, er karakteristisk for fænomenologi(29,
p.105-6). Vi valgte at fænomenologi skulle være styrende for udarbejdelsen af vores interviewguide samt for interviewene. Her kan vi efterfølgende stille os kritiske overfor, om vi
ville have fået andre oplevelser belyst ved interviewene hvis vi havde valgt en hermeneutisk
position. Dette begrundes med, at vi ved denne videnskabsteoretiske position havde haft mulighed for at påvirke patienterne til at beskrive bestemte oplevelser. Det havde været forbundet med visse risici, da vi ville påvirke patientens fortælling til at omhandle nogle bestemte
Side 28 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
oplevelser. Herved ville vi risikere, at patienten havde haft flere oplevelser, som ikke ville
blive nævnt, da vi ikke spurgte patienten hertil.
Vi ser den fænomenologiske position som en styrke for at tydeliggøre analysens fund, da vi
ved en fænomenologisk tilgang ikke har fortolket empirien, men udelukkende beskrevet den.
Hermed er det essensen af selve empirien der træder frem, uden den er forurenet af vores forforståelse.
Da vi med problemformuleringen ønsker at undersøge alle patienternes oplevelser af at indgå
i et accelereret patientforløb og udlede noget generelt fra noget specifikt, valgte vi Elo og
Kyngäs induktive indholdsanalyse til analysen. Denne metode søger netop at undersøge noget
specifikt for derefter at udlede noget generelt(28, p.109). Denne metode er endvidere relevant
når man arbejder med et sparsomt belyst emne(28, p.109). Havde vi i problemformuleringen
haft en teoretisk referenceramme og dermed taget udgangspunkt i noget generelt, med ønsket
om at gøre det specifikt, ville det have været relevant med en deduktiv indholdsanalyse.
Det er vigtigt at vi stiller os kritiske overfor, at vi ved vores induktive indholdsanalyse, ikke
har garanti for at vi har opnået datamætning. Vi har ikke garanti for, at alle de oplevelser de
knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter måtte have ved at indgå i et accelereret patientforløb er belyst, da vi ikke er fortsat med at interviewe patienter indtil der ikke fremkom nye
oplevelser.
Vi har i analysen ikke beskrevet hvilke af de 3 patienter der oplever hvad. Det må vi forholde
os kritiske til, da det er uvist hvorvidt patienternes alder, køn, operationstype, operationstidspunkt, antal indlæggelsesdage, komplikationer og interviewtidspunkt har haft indflydelse på
hvordan de oplevede det, at indgå i et accelereret patientforløb.
For at skabe nuancer af de fund vi gjorde i analysen, har vi diskuteret analysens fund op imod
fund fra andre undersøgelser. Herved fik vi viden om hvilke af vores fund der var fælles med
andre undersøgelsers og hvilke der var forskellige herfra. Hvorvidt det påvirker fundene i
undersøgelserne af Husted et al. og af Hunt et al., at de undersøger patienternes oplevelser ved
kort vs. længere indlæggelse, og ikke udelukkende ved accelereret patientforløb, er
uvist(25)(27). Undersøgelsen af Hunt et al. er fra England(27). Hvorvidt dette har betydning
for fundene er uvist, da det ikke vides om man i England har andre kerneområder ved accelererede patientforløb, end vi har i Danmark. Endvidere må vi forholde os kritiske overfor om
fundene i Norlyk og Harders undersøgelse kan sammenlignes med vores fund, da denne unSide 29 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
dersøgelse tager afsæt i coloncancer opererede patienters oplevelser(14). Hvorvidt disse patienters cancerdiagnose påvirker deres oplevelser er uvist. Endvidere forholder vi os kritisk til,
at undersøgelserne af Husted et al. samt Larsen et al. er kvantitative, hvormed deres fund ikke
bygger på nuancerede patientbeskrivelser, men på strukturerede spørgeskemaundersøgelser(25)(34).
Vi har med vores undersøgelse og inddragelse af andre undersøgelser bidraget med nye nuancer til feltet om patientoplevelser ved accelererede patientforløb, hvilket er et sparsomt belyst
felt.
4.0 Konklusion
Vi har i dette projekt arbejdet ud fra følgende problemformulering: Hvordan oplever de knæeller hoftealloplastik opererede patienter det, at indgå i et accelereret patientforløb?
Problemformuleringen opstod på baggrund af en indledende forforståelse af, at der ved accelererede patientforløb skal ske meget på kort tid. Kvaliteten at forløbet skal sikres ud fra fastsatte standarder. Standarderne for patientoplevet kvalitet har fokus på hvordan sundhedspersonalet sikrer denne kvalitet og ikke på hvordan patienternes subjektive oplevelse af forløbet
er. Hvordan patienterne oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb er brugbar viden i
praksis. Det kan give personalet en viden om, hvordan forløbet kan optimeres, således patienterne får flere positive oplevelser.
Vi kan ud fra analyse og diskussion konkludere, at patienterne har positive oplevelser ved
accelererede patientforløb. Patienterne har særligt positive oplevelser i forbindelse med information. De oplever, at de bliver godt og tilstrækkeligt informeret, særligt præoperativt men
også i resten af forløbet. Vi kan endvidere konkludere, at denne patientoplevelse, som er til
stede ved danske knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter, ikke er til stede ved samme
patientgruppe i England. Dette vidner om, at der kan være forskel på kerneområderne ved
accelererede patientforløb i de to lande, da de engelske patienter oplever mangel på information.
Vi kan udlede, at patienter som indgår i et accelereret patientforløb oplever at personalet har
travlt. I nogle tilfælde medfører personalets travlhed, at patienterne oplever ventetid og forsømmelse. Særligt ved udskrivelsen oplever patienterne at personalets travlhed påvirker situationen.
Side 30 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Vi kan konkludere, at de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter oplever at det går
stærkt når de indgår i et accelereret patientforløb. Dette medfører at patienterne oplever den
tidlige mobilisering som skræmmende og uoverkommelig.
Til trods for ovenstående kan vi konkludere at patienterne oplever, at personalet er roligt i
relationen til dem. I sammenhæng med dette oplever patienterne, at personalet er professionelt, gode til at få patienterne til at føle sig set og gode til at styrke patienternes tro på, at de
kan klare forestående handlinger. Dog oplever nogle patienter, at blive overset af personalet.
Heraf kan udledes, at patienter som indgår i et accelereret patientforløb ikke har en fælles
oplevelse af hvordan relationen til personalet er. Nogle patienter oplever, at de bliver set og
mødt af et roligt og professionelt personale, som styrker dem til handling. Andre patienter
oplever, at de bliver overset af personalet.
Endvidere kan vi konkludere, at de coloncancer opererede patienters og knæ- eller hoftealloplastik opererede patienters oplevelser af det, at indgå i et accelereret patientforløb, ikke er
fuldt ud sammenlignelige. De coloncancer opererede patienter oplever ifølge Norlyk afstand i
relationen til personalet under indlæggelsen, hvilket de knæ- eller hoftealloplastik opererede
patienter ikke alle gør. Hvorvidt de coloncancer opererede patienters oplevelse af afstand i
relationen til personalet opstår på baggrund af andre eksistentielle behov, end de knæ- og hofteopererede patienternes behov, er uvist og kræver yderligere undersøgelser.
På baggrund af analyse og diskussion kan vi udlede, at få patienter oplever en sparsom lægekontakt. De fleste patienter oplever lægekontakten som værende god, særligt på grund af den
høje stuegangskontiunitet.
Der er hos de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter blandede oplevelser af den tidlige
udskrivelse. Halvdelen af patienterne oplever den tidlige udskrivelse positivt og den anden
halvdel er skeptiske herfor. Dog giver ingen patienter udtryk for, at de bliver udskrevet for
tidligt.
Afslutningsvist kan vi konkludere at patienterne, hvis de ikke får fysioterapi efter udskrivelsen, oplever at mangle dette.
Patientoplevelserne i ovenstående besvarer problemformuleringen, da denne havde til formål
at belyse patientoplevelser. Dog må vi forholde os kritisk til, at vi ikke har sikkerhed for, at
alle patientoplevelser, som måtte vise sig ved accelererede patientforløb, er belyst i opgaven.
Side 31 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Endvidere må vi forholde os til, at det er et mindre studie vi har foretaget, hvorfor det vil kræve flere undersøgelser af de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienters oplevelser af, at
indgå i et accelereret patientforløb, før at disse er fuldt overførbare til praksis.
5.0 Perspektivering
Som det fremgår af konklusionen har vi fundet forskellige patientoplevelser, som knæ- eller
hoftealloplastik opererede patienter har når de indgår i et accelereret patientforløb. En ny
dansk undersøgelse som finder at netop viden om patientoplevelser, er relevant for dansk sygeplejepraksis, er præsenteret i en artikel af Specht et al.(35). Undersøgelsen er lavet på baggrund af materiale fra et dansk hospitals administrative database(35). Specht et al. ønsker her,
at beskrive den øgede aktivitet indenfor knæ- og hoftealloplastik fra 2002 til 2012 på en dansk
ortopædkirurgisk afdeling, samt at beskrive organiseringen af accelererede patientforløb og
dets konsekvenser for sygeplejen(35, p.1). Specht et al. mener at viden om patienternes oplevelser, af at indgå i accelererede patientforløb, er relevant i forhold til at vurdere sygeplejens
kvalitet(35, p.8).
Specht et al. finder det vigtigt, at der er fokus på, om der er balance mellem sygeplejens kvalitet og de økonomiske rammer for sygeplejen ved accelererede patientforløb(35, p.8). Det
fremhæves, at der blev brugt samme antal sygeplejetimer i 2012 som i 2002. Dette antal kunne forventes at være steget, idet der i 2012 blev opereret knap 3 gange så mange patienter som
i 2002, samt at sygeplejerskerne i løbet af årene har fået ansvar for flere opgaver ved forløbet(35, p.5-7). Sygeplejerskerne har blandt andet overtaget ansvaret for udskrivelsen, den første mobilisering og har fået større ansvar for smertebehandlingen(35).
En patientoplevelse vi fandt ved vores undersøgelse er, at patienterne oplever at personalet
har travlt, hvilket påvirker udskrivelsen og resulterer i oplevelser af ventetid og forsømmelse.
Til trods for dette oplever patienterne, at personalet er roligt i relation til dem. Patienterne
oplever at personalet er professionelt, gode til at få dem til at føle sig set og gode til at styrke
deres tro på at de kan klare forestående handlinger.
Vores fund af at patienterne oplever, at personalet har travlt, stemmer overens med Specht et
al. finder, at sygeplejersken skal tage sig at flere patienter og udføre flere handlinger end tidligere. Netop at den øgede arbejdsmængde hos sygeplejerskerne påvirker patienternes oplevelser, er vigtigt at være opmærksom på i praksis. Ved at foretage effektiviseringer og besparelser, og dermed have fokus på økonomi, er der risiko for at kvaliteten af sygeplejen forringes
Side 32 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
hvormed den patientoplevede kvalitet også kan forringes. Dog fandt vi, at patienterne oplevede at personalet var roligt og professionelle, hvormed de havde positive oplevelser af sygeplejens kvalitet. Det er dog stadig et faresignal, som bør inddrages i praksis, at sygeplejerskernes
travlhed medfører nogle negative oplevelser hos patienterne. For at sikre at sådanne oplevelser ikke bliver flere men færre, bør man i dansk sygeplejepraksis reflektere over, om man ved
økonomisk effektivisering, og dermed effektivisering af den organisatoriske kvalitet, risikere
at forringe den sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet ved accelererede patientforløb.
Som det fremgår indledningsvist i perspektiveringen efterspørger Specht et al. mere viden om
hvordan de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter oplever det, at indgå i et accelereret
patientforløb(35, p.8). Dette har vores undersøgelse bidraget med viden til. Der er dog stadig
behov for yderligere viden om patientoplevelser. Vores fund belyser at sygeplejerskerne, ved
accelererede patientforløb, må have øget fokus på kontakten til patienterne samt udskrivelsen,
da det særligt er i disse sammenhænge, at patienterne har negative oplevelser af forløbet.
Hvordan sygeplejersken, ved et øget fokus på disse dele af forløbet, kan forbedre patienternes
oplevelser heraf kræver yderligere undersøgelser. Endvidere er der ifølge Specht et al. behov
for mere viden om patienttilfredshed ved forløbet. Ifølge Specht et al. må der være fokus på,
om sygeplejerskerne er specialiserede nok til at varetage de opgaver de bliver sat overfor i det
accelererede patientforløb(35, p.8).
Side 33 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
6.0 References
1. Ikas. Den Danske Kvalitetsmodel for sygehuse. [Internet]. Aarhus: Ikas; 2013 [Cited
2014 Okt 22]. Available from:
www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.-Akkrediteringsstandarder-forsygehuse.aspx
2. Rud K., Kehlet H. Accelererede operationsforløb – hvem, hvad, hvor? Rigshospitalet.
[Internet]. 2010 [Cited 2014 Okt 22]. Available from:
www.rigshospitalet.dk/NR/rdonlyres/FAE54D1C-0550-4CA0-84496EEFAE96C08F/0/Hvem_Hvad_Hvor2010.pdf
3. Husted H., Holm G. Fast track in total hip and knee arthroplasty – experiences from
Hvidovre University Hospital, Denmark. Injury. 2006; 37S: 31-35
4. Husted H., Solgaard S., Hansen T.B., Søballe K., Kehlet H. Care principles at four
fast-track arthroplasty departments in Denmark. Danish Medical Bulletin. 2010;
57(7):1-5
5. Særkjær S. Fakta om accelererede patientforløb. Sekretariatet For Ministerudvalgtet.
[Internet]. 2007 [Cited 2014 Okt 22]. Available from:
www.stm.dk/multimedia/Faktabilag_accelererede_patientforl_b.pdf
6. Skouenborg P.B. Patienten i det præ- og postoperative forløb. In: Jastrup S., editor.
Akut sygepleje. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2012
7. Stuhaug H.N., Jensen P.S. Indlæggelse og modtagelse af den ortopædkirurgiske patient. In: Olesen S., Dalgaard A., Hørdam B., Pedersen P.U., editors. Ortopædkirurgi –
Sygdomslære og sygepleje. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2010
8. Varmarken J. Hofte og femur. In: Olesen S., Dalgaard A., Hørdam B., Pedersen P.U.,
editors. Ortopædkirurgi – Sygdomslære og sygepleje. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2010
9. Jensen S.S. Underekstremitet: Knæled. In: Olesen S., Dalgaard A., Hørdam B., Pedersen P.U., editors. Ortopædkirurgi – Sygdomslære og sygepleje. Kbh.: Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck; 2010
10. Sundhed.dk. Lægehåndbogen – Artrose, knæ. [Internet]. Kbh.: Sundhed.dk; 2012 [Cited 2014 Okt 27]. Available from:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/ortopaedi/tilstande-ogsygdomme/knae/artrose-knae/
Side 34 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
11. Danmarks Statistik. Uafbrudt vækst i antallet af ældre de næste 40 år. [Internet] Kbh.:
Dst; 2006 [Cited 2014 Okt 27]. Available from:
www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2006/NR238_1.pdf
12. Autorisationsloven, Lov nr. 155 af 26/02/2011. Bekendtgørelse af lov om autorisation
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, LBK nr. 877 af 04/08/2011
13. Kristensen K. Sundhedsjura. Kbh.: Gads Forlag; 2011
14. Norlyk A., Harder I. Accelererede operationsforløb – patientens perspektiv. Sygeplejersken. 2010; (8): 58-63
15. Pri. [Internet]. Region Nordjylland: PRI; 2013 [Cited 2014 Okt 22]. Available from:
https://pri.rn.dk/overview/Sider/dokumenter.aspx?sf=c70553bb-84fe-4a20-b06970abbb505ed1&sfUpdated=true&k=patientforløbsbeskrivelse
16. Norlyk A. Patient i et accelereret operationsforløb. In: Holen M., Winther B., editors.
Akut, kritisk og kompleks sygepleje. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2009
17. Berntzen H., Almås H., Bruun A.M.G., Dørve S., Giskemo A., Dåvøy G., Grønseth R.
Perioperativ og postoperativ sykepleie. In: Almås H., Stubberud D., Grønseth R., editors. Klinisk sykepleie 1. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag; 2010
18. Kehlet H. Labat Lecture 2005: Surgical Stress and Postoperative Outcome – From
Here to Where? Regional Anesthesia and Pain Medicine. 2006; 31(1):47-52
19. Kehlet H., Wilmore D.W. Evidence-Based Surgical Care and the Evolution of Fasttrack Surgery. Annals of Surgery. 2008; 248(2):189-198
20. Rasmussen D. Den peroperative fase. In: Olesen S., Dalgaard A., Hørdam B., Pedersen P.U., editors. Ortopædkirurgi – Sygdomslære og sygepleje. Kbh.: Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck; 2010
21. Rasmussen D. Komplikationer. In: Olesen S., Dalgaard A., Hørdam B., Pedersen P.U.,
editors. Ortopædkirurgi – Sygdomslære og sygepleje. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2010
22. Kristoffersen N.J. Teoretiske perspektiver på sygepleje. In: Kristoffersen N.J.,
Nortvedt F., Skaug E., editors. Grundlæggende sygepleje 4. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2006
23. Hørmann E. Litteratursøgning. In: Glasdam S., editor. Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck; 2012
Side 35 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
24. Kvale S., Brinkmann S. Interview – Introduktion til et håndværk. 2nd ed. Kbh.: Hans
Reitzels Forlag; 2009
25. Husted H., Hansen H.C., Holm G., Bach-Dal C., Rud K., Andersen K.L. et al. Patienttilfredshed efter hofte- og knæalloplastik med kort vs. lang indlæggelse – III: patienttilfredshed. Ugeskrift for Læger. 2006; 168(22): 2148-2151
26. UCN [Internet]. UCN; 2014 [Cited 2014 Nov 07]. Available from:
www.ucn.dk/Forside/StudieInfo/Selma_Lagerløfs_Vej/Sygeplejerskeuddannelsen.asp
x
27. Hunt G.R., Hall G.M., Murthy B.V.S., O´Brien S., Beverland D., Lynch M.C. et al.
Early discharge following hip arthroplasty: patients’ acceptance masks doubts and
concerns. Health Expectations. 2009; 12: 130-137
28. Elo S., Kyngäs H. The qualitative content analysis process. Journal of Advanced Nursing. 2008; 62(1): 107-115
29. Birker J. Videnskabsteori – en grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005
30. Martinsen B., Norlyk A. Tre kvalitative forskningstilgange. Sygeplejersken.
2011;(12): 64-68
31. Kvale S. Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Kbh.:
Hans Reitzels Forlag; 2000
32. Glasdam S. Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner. In: Glasdam S., editor.
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige
metoder. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2012
33. Datatilsynet. Studerendes specialeopgaver mv. [Internet]. Kbh.: Datatilsynet; 2013
[Cited 2014 Nov 07]. Available from:
www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/
34. Larsen K., Hansen T.B., Søballe K., Kehlet H. Patient-reported outcome after fasttrack knee arthroplasty. Knee Surgery Sports Traumatology Arthroscopy. 2012; 20(6):
1128-1135
35. Specht K., Kjaersgaard-Andersen P., Kehlet H., Pedersen B. D. Nursing in fast-track
total hip and knee arthroplasty: A retrospective study. International Journal of Orthopaedic and Trauma Nursing. 2014: 1-8
Anvendt referencesystem: Vancouver
Side 36 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
7.0 Bilagsliste
Bilag 1 – Dosisguide
Bilag 2 – Vurdering af kvantitativ videnskabelig artikel - Patienttilfredshed efter hofte- og
knæalloplastik med kort vs. lang indlæggelse III: patienttilfredshed
Bilag 3 – CASP - Early discharge following hip arthroplasty: patients’ acceptance masks
doubts and concerns
Bilag 4 – Interviewguide
Bilag 5 – Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i
forbindelse med projekt
Bilag 6 – Information om deltagelse i projekt
Bilag 7 – Kategorisering af empiri
Side 37 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Bilag 1 - Dosisguide
Dokumenteret Systematisk InformationsSøgning
Navn: Ditte Buus Hansen og Maria Rosenberg Rasmussen
Hold, modul: S11S, Modul 14
Uddannelse: Sygeplejerske
Vejleder: Jeanette Navndrup Eskehave
Titel: Accelereret patientforløb – Patienternes oplevelser
Problemstilling:
Hvordan oplever de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter det, at indgå i et accelereret patientforløb?
Stikord på dansk:
Stikord på engelsk:
Accelererede forløb, knæ og hofte operatio-
Fast-track surgery, orthopedic surgery, pa-
ner, ortopædkirurgi, patientoplevelser
tient experience.
Database eller
Begrundelse for valg af database eller informationskilde
informationskilde
Dato /
periode
for
søgning
Cinahl
Vi fandt det relevant at søge i Cinahl, da denne er god, hvis
Senest
man søger efter kvalitativ forskning og artikler om patienter- søgt
faringer og oplevelser, hvilket er det problemformuleringen
3/11-14
ligger op til.
Pubmed
Vi valgte at søge i PubMed da det er en stor database, hvor
Senest
der er adgang til de nyeste artikler. Problemformuleringen
søgt
ligger op til, at det er patientens oplevelse der skal belyses.
3/11-14
Denne kan både være belyst indenfor det medicinske såvel
som det sygeplejefaglige felt, da begge felter er en del af
Side 38 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
patientens forløb.
Cochrane
Det er relevant at søge i databasen, da det her kan være mu-
Senest
ligt, at finde reviews som kan hjælpe os til besvarelse af
søgt
problemformuleringen.
3/11-14
Tema 1 – Acce- Tema 2 – Orto-
Tema 3 – Pati-
lererede pati-
pædkirurgi:
entoplevelser:
entforløb:
Database 1 –
Kontrollerede
Kontrollerede
Kontrollerede
Cinahl:
emneord:
emneord:
emneord:
Length of stay
Orthopedic nurs-
Patients +
(22.069)
ing (2.068)
(177.793)
Treatment dura-
Orthopedic care
Patient satisfaction
tion (4.644)
(460)
(33.707)
Early ambula-
Arthroplasty,
Patient attitudes
tion (507)
Replacement, Hip (25.321)
Time factors
(9.608)
Communication
(102.702)
Arthroplasty,
(163.337)
Replacement,
Fritekst:
Knee + (8.228)
Fritekst:
”Fast-track”
Surgical patients
”Patient* experi-
(3.521)
(5.579)
ence*” (29.913)
Fritekst:
”Orthopedic Patient*” (696)
Database 2 –
Kontrollerede
Kontrollerede
Kontrollerede
Pubmed:
emneord:
emneord:
emneord:
Length of stay
Orthopedic nurs-
Patients (66.853)
(59.014)
ing (951)
Early ambula-
Orthopedic pro-
(62.105)
Side 39 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
tion (1.927)
cedures (206.437) Communication
Time factors
Arthroplasty,
(1.001.180)
Replacement, Hip Patient participa(16.981)
(365.897)
tion (18.015)
Fritekst:
Arthroplasty,
”fast-track”
Replacement,
Fritekst:
(2.067)
Knee (13.097)
”Patient expe-
Fritekst:
rience” (1.811)
”Orthopedic patients” (637)
Database 3 –
Kontrollerede
Kontrollerede
Kontrollerede
Cochrane:
emneord:
emneord:
emneord:
Length of stay
Orthopedic nurs-
Patients (4.118)
(6.684)
ing (14)
Early ambula-
Orthopedic pro-
(8.940)
tion (304)
cedures (9.595)
Communication
Time factors
Arthroplasty,
(9.787)
(50.775)
Replacement, Hip Patient participa(1.604)
tion (871)
Fritekst:
Arthroplasty,
”fast-track”
Replacement,
Fritekst:
(635)
Knee (1.688)
Patient experience
(5.900)
Fritekst:
”Orthopedic patients” (285)
Side 40 af 66
02.01.2015
Modul 14
Ditte Buus Hansen
Database 1 –
Bachelorprojekt
Hold S11S
Publikationsår
Sprog
Max 10 år
Dansk, engelsk,
Publikationstype
norsk og svensk
Cinahl:
Database 2 –
02.01.2015
Modul 14
Max 10 år
Dansk, engelsk,
”Human”
norsk, svensk
PubMed:
Database 3 –
Cochrane:
Tema 1 – Ac-
Tema 2 – Orto-
Tema 3 – Pati-
celererede
pædkirurgiske pa-
entoplevelser:
patientforløb:
tienter: Termerne
Termerne kom-
Termerne
kombineret med
bineret med OR
kombineret
OR
med OR
Database 1
130.043
24.459
393.788
1.054.287
207.692
498.290
56.872
9.819
28.197
– Cinahl:
Database 2
– PubMed:
Database 3
– Cochrane:
Side 41 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
Accelererede patientforløb AND
Ortopædkirurgiske
patienter AND Patientoplevelser
Database 1 913, med søgekrite– Cinahl:
rier kom vi ned på
456
Database 2 699, med søgekrite– Pubmed: rier kom vi ned på
450
Database 3 118
– Cochrane:
Side 42 af 66
02.01.2015
Modul 14
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
BILAG 2 - VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL
Afsnit i en kvantitativ videnskabelig artikel
Videnskabelige tidsskrifter har krav til systematisk og overskuelig formidling på begrænset plads, hvorfor en videnskabelig artikel typisk er opbygget ud fra IMRAD (1, s.
35-36):

Introduction

Methods

Results

And

Discussion
En videnskabelig artikel kan vurderes på forskellige måder. I det følgende præsenteres
en række relevante punkter, man kan tage med i sin vurdering.
Indledende overvejelser
Hvad er artiklens titel?
Patienttilfredshed efter hofte- og knæalloplastik med kort vs. lang indlæggelse
III: patienttilfredshed
Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted)
Overlæge Henrik Husted, læge Hans Christian Hansen, afdelingssygeplejerske Gitte Holm,
konsulent Charlotte Bach-Dal, projektsygeplejerske Kirsten Rud, cand.scient.pol. Kristoffer
Lande Andersen & professor Henrik Kehlet
Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift?
Maj 2006 i Ugeskrift for Læger
Hvilken betydning har dette for din anvendelse af artiklen?
Artiklen er henvendt til læger, hvilket vidner om et fagligt højt niveau. Endvidere er artiklen
også publiceret i databasen PubMed, hvor der kun udgives evidensbaserede peer-reviewed
artikler. Dette sikrer, at artiklen har et fagligt højt nok niveau til, at vi kan anvende den.
Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen?
Side 43 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Mesh termer i PubMed:
Age factors
Arthroplasty, replacement, hip*/ rehabilitation
Arthroplasty, replacement, hip*/ statistics & numerical data
Arthroplasty, replacement, knee*/ rehabilitation
Arthroplasty, replacement, knee*/ statistics & numerical data
Comorbidity
Denmark
Early ambulation
Female
Humans
Length of stay* / statistics & numerical data
Male
Patient discharge/ statistics numerical data
Patient satisfaction*
Questionnaires
Registries
Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)?
Ja
Introduktion
Hvad er forskningsspørgsmålet/problemet?
At be- eller afkræfte hypoteser om forskelle på kort vs. lang indlæggelse. Samt, at afdække
eventuelle forskelle i patienttilfredshed hos patienter opereret i forløb med kort indlæggelsesvarighed vs. længere indlæggelsesvarighed – for primær total hoftealloplastik (THA) og primær total knæalloplastik (TKA) udført på ortopædkirurgiske afdelinger i offentligt eller privat
regi i Danmark
Hvordan begrundes forskningsspørgsmålet/problemets relevans?
Relevansen begrundes med, at be- /afkræftelse af hypoteserne skal støtte konceptet accelererede operationsforløb, således disse fortsat kan implementeres.
Hvad er formålet med undersøgelsen? Hvordan har dette relevans for sygepleje og/eller
dit eget kliniske spørgsmål?
Side 44 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
At evaluere patienttilfredshed med indlæggelsesforløbet for primær total hoftealloplastik
(THA) og primær total knæalloplastik (TKA) i forhold til indlæggelsesvarighed.
Dette er relevant for vores kliniske spørgsmål, da vi ønsker at undersøge patientens oplevelser
af, at være en del af et accelereret patientforløb.
Er der opstillet hypoteser?
Ja:
»Patienter i accelererede forløb med kort indlæggelsesvarighed er udvalgte, yngre og mere
raske end patienter i konventionelle forløb med længere indlæggelsesvarighed – ellers kan det
slet ikke lade sig gøre«, og »patienter i accelererede forløb med kort indlæggelsesvarighed
udskrives alt for hurtigt – de er ikke så tilfredse med deres forløb som patienter med længere
indlæggelsesvarighed«
Men er dette rigtige påstande?
Metode
Hvilket design blev anvendt i undersøgelsen?
Tværsnitsundersøgelse, hvor man ønsker at undersøge prævalensen af en fordeling indenfor et
bestemt område, indenfor en bestemt tidsramme.
Hvordan blev studiepopulationen udvalgt? Beskriv inklusions- og eksklusionskriterier.
Inklusion: Patienter opereret i perioden sep. 2004 – april 2005. TKA eller THA patienter, med
hhv. kort og lang indlæggelse.
Eksklusion: Patienter som ikke havde oplyst hvilket hospital samt hvilken operation de havde
gennemgået. Endvidere blev patienten der var bilateralt opereret ekskluderet.
Hvilke(n) dataindsamlingsmetode ® blev anvendt i undersøgelsen?
Spørgeskema undersøgelse
Var dataindsamlingsmetoden valid og reliabel?
Der er intern validitet idet der tages højde for bias i forhold til målgruppen, ved at inddrage
mange patienter og opsætte in- og eksklusions kriterier.
Den eksterne validitet er, tilstede hvis resultaterne kan overfører til andre end målgruppen, her
kan der fx være tale om andre operative indgreb som også udføres ved accelereret patientforløb. Tilsvarende fund er gjort ved colonoperation. Det vil dog kræve yderligere undersøgelser
for, at opnå fuld ekstern validitet.
Artiklen er reliabel da spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i en stor gruppe af patienter,
Side 45 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
hvorfor det kan antages, at resultatet vil blive det samme, hvis undersøgelsen gentages.
Hvilken metode blev anvendt til analyse af data?
Følgende statistiske test blev anvendt: Pearsons χ2-test, hvis den afhængige variabel var nominel, og Kruskal-Wallis test, hvis den afhængige variabel var ordinal. p-værdier under 0,05
blev betragtet som signifikante. SPSS-version 13 blev anvendt til statistiske beregninger.
Hvilke etiske overvejelser er beskrevet i artiklen?
Etiske overvejelser er ikke direkte beskrevet, men det fremgår, at patienterne selv kunne bestemme om de ville besvare spørgeskemaet.
Resultater
Giv et resumé af undersøgelsens resultater. Var de statistisk signifikante (fx p<0,05)?
Der var ikke signifikant forskelle mht. alder, køn eller forekomst af konkurrerende sygdomme
i relation til indlæggelsesvarigheden (Tabel 1). Tabel 2 viser patienternes angivelse af indlæggelsesvarighed. Tabel 3 viser patienttilfredsheden med delelementer af og med hele forløbet.
For både THA og TKA var der en signifikant større tilfredshed (p < 0.002) med kontakten til
læger på afdelingerne med de korte indlæggelsesvarigheder, men ikke andre signifikante forskelle. For THA var tilfredsheden ens (otte parametre) eller signifikant bedre (to parametre, p
< 0,001) på afdelinger med kort indlæggelsesvarighed end på afdelinger med længere indlæggelsesvarighed.
For patienter opereret med THA og med TKA var tilfredsheden med forløbet i den første måned efter udskrivelse ens – uanset indlæggelsesvarigheder.
Beskriv herunder evt. frafald/ændringer i studiepopulationen.
Se eksklusionskriterier overfor.
Diskussion
Giv en kort gennemgang af forfatterens/forfatternes diskussion af undersøgelsens resultater.
Der gik op til 9 måneder fra operation til besvarelse af spørgeskema, pga. ønske om stor inklusion. Alle patienter skulle ha været til ambulant kontrol 2-3 måneder postoperativt, før de
måtte besvare spørgeskemaer. Undersøgelsens design muliggjorde således ikke tidligere udSide 46 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
spørgen, men dette var ens for alle afdelinger.
Konklusion
Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/forfatterne på baggrund af undersøgelsen?
Sammenfattende viser undersøgelsen, at patienter, der i Danmark opereres med korte indlæggelsesforløb efter THA og TKA, ikke er yngre eller mere raske som forklaring på den opnåede kortere indlæggelsesvarighed, end patienter, der gennemgår forløb med længere indlæggelsesvarighed. Patienterne i korte forløb er på alle delpunkter, inklusive det samlede forløb,
mere end eller lige så tilfredse som patienter med lange forløb.
Egen diskussion og vurdering af undersøgelsen
Indeholder diskussion og vurdering af:
Hvordan er undersøgelsens interne - og eksterne validitet? (herunder en beskrivelse af
evt. bias)
Som beskrevet ovenstående finder vi, at artiklen har en høj inter validitet, pga. det store antal
af deltagere, samt in- og eksklusionskriterier. Den eksterne validitet styrkes ved, at lignende
resultater er funder ved undersøgelser indenfor colonkirurgi, men dette gør det ikke fuldt generaliserbart til alle accelererede patientforløb.
Kan indeholde diskussion og vurdering af:
Er der data til at underbygge konklusionen?
Hvad er styrker og svagheder ved undersøgelsen?
Er undersøgelsens resultater relevante for klinisk praksis – og hvordan?
Hvad kan du bruge undersøgelsen til?
Konklusionen underbygges at solide data. Undersøgelsen styrkes ved at de har inddraget
mange patienter. I forhold til vores anvendelse af undersøgelsen, er det en svaghed at det ikke
redegøres mere resultaterne. Resultaterne er dog stadig relevante for kliniske praksis, da disse
kan underbygge, at implementering af accelererede patientforløb ikke påvirker patienttilfredsheden.
Vi kan bruge undersøgelsen til, at analysere os frem til patienternes oplevelse af at være en
del af et accelereret patientforløb. Vi må derved se bort fra hvordan patienterne i den længere
forløb oplever deres forløb.
Side 47 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Bilag 3 – CASP: Critical Appraisal Skills Programme. Qualitative Research
10 questions to help you make sense of qualitative research
Artikel: Early discharge following hip arthroplasty: patients’ acceptance masks doubts
and concerns
Screening Questions
1. Was there a clear statement of the aims of the research?
Yes
HINT: Consider:
• What was the goal of the research?
We thereby aimed to identify evaluations and concerns common to both regimens, and those
which were specific to short post-operative stay.
• Why it was thought important?
In the absence of previous relevant research, the aspects of post discharge and hospital experience that concern patients in relation to accelerated discharge after hip arthroplasty are not
yet clear
• Its relevance
Because patients comfort is the defining goal of good post-operative care, patient observations and views are critical in judging its effectiveness.
2. Is a qualitative methodology appropriate?
Yes
HINT: Consider
• If the research seeks to interpret or illuminate the actions and/or subjective experiences of
research participants
In the absence of previous relevant research, the aspects of post discharge and hospital experience that concern patients in relation to accelerated discharge after hip arthroplasty are not
yet clear. Therefore, we used a qualitative method, whereby patients could be prompted to
talk in their own way about their experience of care.
• Is qualitative research the right methodology for addressing the research goal?
Side 48 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Ja, da patientoplevelser er noget subjektivt, som skal beskrives kvalitativt.
Is it worth continuing? JA
Detailed questions
3. Was the research design appropriate to address the aims of the research?
Yes
HINT: Consider
• If the researcher has justified the research design (e.g. have they discussed how they decided which method to use)?
Ja, se ovenstående.
4. Was the recruitment strategy appropriate to the aims of the resaech?
Yes
HINT:Consider
• If the researcher has explained how the participants were selected
Patients (n = 35) who had received primary total hip replacement up to 12 weeks previously
were recruited from two UK orthopaedic units, one of which has pioneered short postoperative stay (3–4 days), and another one of which retains a traditional regimen of discharge after 6–7 days.
• If they explained why the participants they selected were the most appropriate to provide
access to the type of knowledge sought by the study
Forklares ikke direkte I artiklen, men det fremgår før ovenstående, at der ønskes at belyse
hvordan hofteopererede patienter oplever accelereret udskrivelse. Heri ligger implicit, at det
er aktuelt at interviewe hofteopererede patienter.
• If there are any discussions around recruitment (e.g. why some people chose not to take
part)
Der er ikke I artiklen omtalt in- og eksklusions kriterier.
5. Was the data collected in a way that addressed the research issue?
Side 49 af 66
Yes
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
HINT: Consider
• If the setting for data collection was justified
Patients were interviewed in a private area of the clinic or at home as they preferred.
• If it is clear how data were collected (e.g. focus group, semi-structured interview etc.)
Interviews were semi-structured according to an interview guide.
• If the researcher has justified the methods chosen
Ja, se ovenstående.
• If the researcher has made the methods explicit (e.g. for interview method, is there an indication of how interviews were conducted, or did they use a topic guide)?
Patients were prompted to describe their experience of surgery and recovery and to evaluate
their care in the hospital, readiness for discharge and care after discharge. Interviews were
conversational, avoiding closed questions and using prompts and open questions where possible. The interviewer began by asking patients to describe the experience as a whole, before
prompting them about specific domains of recovery including physical comfort, mobility,
emotional feelings and clinical and personal care.
• If methods were modified during the study. If so, has the researcher explained how and
why?
Nej, metoden blev ikke korrigeret løbende.
• If the form of data is clear (e.g. tape recordings, video material, notes etc)
Interviews lasted 20–90 min and were audiorecorded and anonymously transcribed.
• If the researcher has discussed saturation of data
Ja.
6. Has the relationship between researcher and participants been adequately considered?
Yes
HINT: Consider
Side 50 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
• If the researcher critically examined their own role, potential bias and influence during
(a) Formulation of the research questions
Ja, der var udarbejdet en interviewguide.
(b) Data collection, including sample recruitment and choice of location
Som det fremgår at tidligere citat fra artiklen var der taget stilling til hvor interviewene skulle
finde sted.
• How the researcher responded to events during the study and whether they considered the
implications of any changes in the research design
Dette omtales ikke.
7. Have ethical issues been taken into consideration?
No
HINT: Consider
• If there are sufficient details of how the research was explained to participants for the reader
to assess whether ethical standards were maintained
• If the researcher has discussed issues raised by the study (e.g. issues around informed consent or confidentiality or how they have handled the effects of the study on the participants
during and after the study)
• If approval has been sought from the ethics committee
8. Was the data analysis sufficiently rigorous?
Yes
HINT: Consider
• If there is an in-depth description of the analysis process
Analysis was led by GRH and PS on the basis of close reading and re-reading of complete
transcripts, and periodically referred to the full team together with exemplar data to assess
the coherence, completeness and clinical validity of the developing analysis. In selecting text
for analysis, we disregarded purely descriptive statements, but all expressions in which paSide 51 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
tients offered or implied any evaluation (positive or negative) of their experiences were considered.
• If thematic analysis is used. If so, is it clear how the categories/themes were derived from
the data?
Nej.
• Whether the researcher explains how the data presented were selected from the original
sample to demonstrate the analysis process
Nej.
• If sufficient data are presented to support the findings
Ja, i form af citater.
• To what extent contradictory data are taken into account
Ikke taget I betragtning.
• Whether the researcher critically examined their own role, potential bias and influence during analysis and selection of data for presentation
Nej.
9. Is there a clear statement of findings?
Yes
HINT: Consider
• If the findings are explicit
Ja.
• If there is adequate discussion of the evidence both for and against the researchers arguments
Forfatterne forholder sig kritiske overfor deres fund. De understreger at det kun var de færreste patienter der spontant selv omtalte indlæggelsestiden, hvorved patientens præferencer i
forhold til indlæggelsestid stadig er ukendte. De understreger endvidere at der er behov for
yderligere undersøgelser herom.
Side 52 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
• If the researcher has discussed the credibility of their findings (e.g. triangulation, respondent
validation, more than one analyst)
Se ovenstående.
• If the findings are discussed in relation to the original research question
Se ovenstående.
10. How valuable is the research?
HINT: Consider
• If the researcher discusses the contribution the study makes to existing knowledge or understanding e.g. do they consider the findings in relation to current practice or policy?, or relevant research-based literature?
Der konkluderes at dette studie ikke er tilstrækkeligt men:
Instead, the importance of our findings is to identify the danger that economic pressures for
reducing hospital stay combine with patients tendency to acquiesce with changes in clinical
practice, and even to express positive views about it, such that some patients care is impaired.
• If they identify new areas where research is necessary
De påpeger at der må laves yderligere forskning indenfor dette område.
• If the researchers have discussed whether or how the findings can be transferred to other
populations or considered other ways the research may be used
Nej.
Side 53 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Bilag 4 – Interviewguide
Hvad vil vi have med i opgaven?
-
Patient præsentation: Alder, køn, operationstype, antal indlæggelsesdage, komplikationer og andre sygdomme.
Vi vil gerne starte med at høre lidt om dig, derefter vil vi gerne spørge ind til din oplevelse af
dit forløb.
1. Hvor gammel er du?
2. Har du fået foretaget en knæ- eller hoftealloplastik operation?
3. Er du sund og rask? Bortset fra behovet for et nyt knæ / hofte.
4. Hvor mange dage var du indlagt?
5. Havde du nogen komplikationer i forbindelse med operationen? Så som infektion,
blødning fra operationssåret, smerter der hindrede mobilisering, sygdom opstået på
baggrund af operationen (fx blodprop, lungebetændelse eller andet), kvalme, opkast
eller andre komplikationer.
-
Før indlæggelsen: Forundersøgelsen og infomøde
Nu vil vi gerne høre lidt om dine tanker og oplevelser før indlæggelsen
6. Hvordan oplevede du forundersøgelsen?
7. Hvordan oplevede du infomødet?
-
Indlæggelsen: Fra præoperativ indlæggelse til udskrivelse
Nu går vi til spørgsmål om hele dit indlæggelses forløb
8. Vil du fortælle om dine oplevelser af tiden fra du blev indlagt til du blev kørt til operation?
Så går vi til den næste del af din indlæggelse
9. Vil du fortælle os om hvordan du oplevede tiden fra du blev kørt til operationen og til
du var retur i afdelingen?
Nu vil vi gerne høre lidt om den sidste del af din indlæggelse
Side 54 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
10. Hvordan oplevede du tiden fra du var retur i afdelingen til du blev udskrevet?
11. Hvordan oplevede du selve udskrivelsen?
-
Efter indlæggelsen
Som sidste del af dit forløb vil vi gerne høre om dine oplevelser efter udskrivelsen.
12. Hvordan har du oplevet tiden efter din udskrivelse og frem til nu?
-
Afslutning
Afslutningsvis vil vi gerne høre dig om
13. Har du yderligere oplevelser i forbindelse med dit forløb, som du gerne vil fortælle
om?
Mange tak for din deltagelse.
Side 55 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Bilag 5 - Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage
dataindsamling i forbindelse med projekt
Uddannelse: _Sygeplejerskeuddannelsen__
I perioden: _Modul 14, uge 46-47________
Opgave/projekt: _Bachelorprojekt_______
Formål: _At indhente data om knæ- og hoftealloplastik opererede patienters oplevelser af, at
indgå i et accelereret patientforløb.
Problemformulering: Hvordan oplever de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter det,
at indgå i et accelereret patientforløb?
Dataindsamlingsmetode: (sæt x)
X
Interview af enkelt personer:
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Observation:
Andet:
Deltagere: Beskriv typer og antal
Hvilken gruppe?
Hvor mange?
X
3 Knæ- eller hoftealloplastik
Fagpersonale
Patienter i et bestemt afsnit
eller med en bestemt diagno-
opererede patienter
se
Andre
Information til deltagerne
Der gives mundtlig information
Hvornår?
Hvem informerer?
Ved telefonisk kontakt
Ledende sygeplejersken på
afdeling X
Side 56 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Hvornår udleveres det?
Hvem udleverer det?
Der gives skriftlig informati-
På interviewdagen. Der af-
Sygeplejerskestuderende/
on
sættes tid til gennemlæsning
interviewer: Maria Rosen-
+ eventuelle spørgsmål.
berg Rasmussen & Ditte Buus Hansen.
Med venlig hilsen
Navn og Studienummer:
Maria Rosenberg Rasmussen, nr. X & Ditte Buus Hansen, nr. X
Uddannelsessted: University College Nordjylland, Aalborg
E-mail adresse og telefon:
Maria: mail X tlf.: X
Ditte: mail X tlf.: X
Ovenstående er godkendt af
Vejleder: (underviser): Jeanette Navndrup Eskehave
Uddannelse og Uddannelsessted:
Sygeplejerskeuddannelsen hos University College Nordjylland
E-mail adresse og telefon: mail X tlf.: X
Vejleders underskrift: Haves på originalt eksemplar
Den ansvarlige kliniske leder:
A. Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning:
Dato:_______
Navn:___________________________
Stilling:___________________________________
Side 57 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
Arbejdssted:______________________________
Haves på originalt eksemplar.
B. Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning
Dato: _______
Navn:___________________________
Stilling:________________________________
Arbejdssted:______________________________
Personfølsomme data er ikke medtaget i bilaget.
Side 58 af 66
02.01.2015
Modul 14
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Bilag 6 - Information om deltagelse i projekt
Dato:_05.11.2014_
Vi er studerende ved sygeplejerskeuddannelsen hos University College Nordjylland.
I forbindelse med vores studium er vi i gang med at udarbejde et projekt, der omhandler:
Hvordan knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter oplever det, at indgå i et accelereret
patientforløb.
Ved accelereret patientforløb forstås, at indlæggelsestiden efter en knæ- eller hoftealloplastik
operation er blevet væsentligt forkortet gennem årenes løb.
Vi ønsker altså at få en viden om dine oplevelser efter operationen, set i forhold til den korte
indlæggelsestid.
Vi har til dette formål brug for at få kontakt med 3 patienter, som vi vil interviewe om deres
oplevelser efter en knæ- eller en hoftealloplastik operation.
Vi vil spørge, om du vil deltage i projektet på følgende betingelser:
Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker
dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med, blive anvendt.
Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt.
Oplysninger der indgår i projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil opgaven/projektet er
afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger.
Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i projektet.
Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du kontakte:
Sygeplejerskestuderende: Maria Rosenberg Rasmussen på mail X
Ditte Buus Hansen på mail X
Såfremt du vil deltage, bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Denne vil blive opbevaret i din journal på afdelingen.
Side 59 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
Med venlig hilsen
Maria Rosenberg Rasmussen & Ditte Buus Hansen
Vejleder:
Navn: Jeanette Navndrup Eskehave
Underskrift: Haves på originalt eksemplar.
Arbejdstelefonnummer: X
Arbejds- E-mail: X
Personfølsomme data er ikke medtaget i bilaget.
Side 60 af 66
02.01.2015
Modul 14
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
Bilag 7 – Kategorisering af empiri
1. Positive oplevelser af informationen ved accelererede patientforløb
Forundersøgelsen:
”Den oplevede jeg meget positiv. Altså, det var rigtig godt.”
”Hmm, jamen jeg syns sådan set den var rigtig positiv.”
”Altså jeg syns sådan at de var gode til at fortælle mig hvad der skulle
ske og hvad de kunne gøre for mig.”
”Jamen det syns jeg sådan set det gik fint, vil fik jo at vide hvad der skulle foregå og var nede og tale med en narkoselæge og sådan, ja jeg føler vi
fik rimelig god information om det hele.”
”Jamen det kan jeg ikke sige andet end det var fint for der fik vi jo at
vide hvad vi måtte og hvad vi ikke måtte og sådan noget så. Og det fik vi
jo igen den dag vi blev udskrevet men vi havde fået det hele at vide på
det informationsmøde, hvad man skulle huske på og hvad man ikke måtte og sådan noget, ikke også. Og fik papir med hjem. Jeg kan ikke se at
der var, jeg har ikke haft nogle spørgsmål sådan efterfølgende jeg er
kommet i tanke om.”
”Og de heller ikke lovede mig mere end de kunne holde altså. At det var,
jo ikke en vidunder operation, altså der var, og det har jeg os fundet ud af
at det er det ikke. Men øhm men jeg syns ikke de skjulte ikke noget for
mig, altså det var helt konkret at de, vi vil gøre hvad vi kan og vi kan
tage dine smerter, men vi kan ikke love dig så meget mere. Så på den
måde, der syns jeg at det var fint.”
Infomødet:
”Så øhm, infomødet, det havde jeg slet ikke kunne undvære. Sådan er jeg
nødt til at sige det. Jeg syns simpelthen bare det var så godt. Og jeg havde min ægtefælle med herned, og jeg syns sådan bare, vi var bare godt
klædt på til at jeg allerede ugen efter skulle opereres. Såe øhh, det syns
jeg bare altså jeg vidste hvad jeg gik ind til og jeg vidste hvad jeg skulle,
jeg vidste hvor jeg skulle gå hen, og jeg havde set afdelingen, jeg havde
set fysioterapeuten, jeg øh, jamen der var ikke noget der skræmte mig
overhovedet. Altså det syns jeg bare, at det var så godt.”
”Det har jeg det godt med tror jeg, ja og det skal helst gå stærkt. Når der
er taget sådan en beslutning så skal jeg bare igennem det der system.”
”Men andre de syns måske det er for meget at få at vide, det ved jeg ikke,
men jeg kan godt lide det. Jeg vil vide hvad jeg skal.”
”Ja, jamen faktisk ret god, fordi, jeg har som sagt prøvet det før, og der
Side 61 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
gjorde man ikke sådan noget. Der kom man bare lige ind og blev opereret. Så det var ret godt. Kunne få svar på nogle spørgsmål.”
”Godt, altså det var fint nok.”
”Ja, så ville jeg være mega nervøs og det var jeg ikke. Jeg var så afklaret
dengang jeg gik herind, altså jeg tænkte, armen det skal bare overstås, og
så er det det. Jeg vidste nøjagtig hvad de ville gøre ved mig.”
Indlæggelsen, præ OP:
”det hele oplevede jeg jo bare så positivt”
”Så jeg nåede slet ikke at sidde i det der traume, og kigge på klokken, det
nåede jeg slet ikke. ..det var alligevel en 3 timer, men det oplevede jeg
slet ikke. Så det var fint.”
”Helt helt, de er rigtig søde. Det kører bare efter bogen.”
”Det gjorde jeg slet ikke, det gik så hurtigt og alle kom ind og snakkede
og nu skal vi sådan og nu går der ca. .. , de er lige ved at gøre klar til dig
dernede og altså hele tiden blev jeg informeret. Det var super.”
Indlæggelsen, per OP:
”Altså jeg registrerede ikke ret meget det må jeg godt nok indrømme. Og
lægen han snakkede til mig dernede, det kan jeg godt huske, men eller så
er det bare sådan nogle tåger.. En ordentlig brandert.”
”Så nej, det var så godt. Og de var så søde til at forklare mig ting og ja.
Jeg syns at de var så søde mennesker alle sammen. Lige fra læge til sygeplejersker.”
”Jamen det var fantastisk.”
”Så det var rigtig rart. Altså, de var rigtig søde, og jeg sagde jeg skulle
have det hele på nær hammeren i hovedet. (Griner) Og det fik jeg så. Og
kan faktisk ikke registrere noget. Jamen det var positivt.”
Indlæggelsen, post OP:
”Men ellers, jeg syns alle er, de var alle utrolig søde og gjorde hvad de
kunne.”
Yderligere oplevelser:
”Men positiv, positiv oplevelse at være her.”
”Nej, jeg syns det har været positivt, altså jeg syns det er.. Det har været
godt.”
2. Patienterne oplever stressede omgivelser, men stadig et roligt personale
”De har for lidt tid men altså det har de jo generelt alle sammen. Men de
gør hvad de skal. De farer jo rundt som blæksprutter. Altså, det er lidt
synd syns jeg, for dem, altså, men vi får de svar vi skal, men man kan
godt mærke de har travlt. I forhold til, nu kan jeg bedre sammenligne
Side 62 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
med før i tiden.”
”Altså, de gør hvad de kan. De skal være alle steder”
”Så der var sådan set ikke de store problemer. De var søde til at snakke
med en dernede”
”Jamen faktisk sådan lidt stille og roligt.”
”så ville de jo høre hvordan det var gået, og de kom ind og spurgte mig,
de der sygeplejersker der var tilknyttet mig ikke, og det syns jeg bare var
så dejligt og tog sig også af min ægtefælle, som nok var mere nervøs end
jeg var.”
”fuldstændigt roligt. Der var ikke noget stress- agtigt. Så jeg var også
rolig.”
”Den der ro der de også viste, altså det, det var super.”
”Men det gik jo også stille og roligt. Altså når personalet er rolig, og jeg
føler den der ro, så bliver jeg det også. Jamen det, jeg kan se på deres
øjne at det her det kan jeg klare, og så kan jeg også ikke også.”
”Så det var, det gik stille og roligt, altså. Jeg nåede i hvert fald ikke at
panikke. Det gjorde jeg i tankerne sådan inden, men ikke når de var der.
Så faldt jeg til ro. Og man kunne jo mærke at de var professionelle, altså
de var jo vandt til det. De vidste godt hvordan vi reagerede, ikke.”
”Jamen jeg oplever det på den måde at det er godt det ikke er et hjertestop, man snakker om. For når man ringer på dem så går der altså lang
tid. Kald det kritik eller ej, men altså der kunne godt gå 20 minutter. Så
det er lang tid hvis man har rigtig ondt. Den første nat har man rigtig
ondt. Og der tror jeg det er mangel på tid at de siger, så stiller vi et glas
morfin tabletter herind, og så kan du selv tage dem når du syns det er
galt. Det kunne jo godt misbruges, syns jeg. Jeg lå med en dame, og
snakkede om, hold da kæft hvis der var noget galt, altså sådan for alvor,
så, for vi kunne ikke komme ud af sengen, vel. Det er nok igen fordi de
er overbebyrdet tror jeg. Når de kom, hold da op de var søde, og sagde
ejj det må I også undskylde. Det syns jeg. Så syns jeg også det kunne
misbruges, at de bare satte et glas morfin tabletter ind og sagde prøv og
tage dem her når du syns.”
”Jeg så jo overhovedet ikke nogen læge i det her forløb. Det syns jeg var
lidt mærkeligt, at der ikke kommer en læge. Det snakkede vi lidt om,
hende der lå ved siden af og mig, at det var da egentlig mærkeligt at der
ikke lige kom en næste dag, lige og snakkede med en. Og sagde det går
Side 63 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
godt eller, jo. Jo vi blev jo røntgenfotograferet næste morgen, der tror jeg
sku han var inde men jeg snakkede ikke med ham. Jeg mener det var
ham. Så det er jo nok det, der er ikke den store personlige kontakt.”
Udskrivelsen:
”Det var nok sådan der jeg sådan syns, fordi jeg tænkte jo, jeg vil jo gerne sige farvel til dem der sådan ligesom havde været omkring mig og
sådan noget. De var der ikke, de var væk, og så tænkte jeg, ej nu går jeg
altså lige, for jeg havde pakket mine ting og de havde været inde og
snakke med mig om alt det her med at komme hjem. Jeg havde fået alt
information om piller og.. Så det var fint, altså der var ikke noget overhovedet, men jeg syns bare sådan, jeg har det bare sådan godt med nogle
jeg har gået op ad et par dage, der vil jeg også gerne sige pænt farvel. Så
da jeg sådan havde pakket og gjort mig klar til min ægttefælle kom og
hentede mig, så gik jeg ned på kontoret for at finde, og der sad de jo nede
ikke også. Men de var jo stresset, de var jo i gang med deres næste forløb
ikke også, men det syns jeg sådan, ar der ville jeg godt lige ha sagt tak
for denne her gang. Men det var sådan, så det var sådan lidt, mærkeligt at
gå men øhh. Jeg tænkte, gad vide om de ved, at jeg er gået.”
”Jamen altså nu vidste det sig, det var jo så der lige i vagtskiftet mellem
dag og sådan så. Så dagssygeplejersken hun har selvfølgelig lidt travlt
med at få mig givet alle de her informationer og papirer og hvad jeg lige
skulle have med hjem. Men, altså jeg havde det jo godt nok så, jeg havde
det fint, så der var ikke nogle problemer i det så, så sad vi lige lidt og fik
samlet mine ting sammen og så gik vi bare ned og sagde farvel”
”At de stakkels sygeplejersker de har travlt. Det syns jeg altså godt nok.
Men øhh sådan er det jo nok generelt. De gjorde da hvad de kunne. Og
det.. Nej det har været en positiv oplevelse, syns jeg.”
3. Patienterne oplever, at det går stærkt i det accelererede patientforløb
Forundersøgelsen:
”Det der nok skræmte mig lidt da jeg var inde ved lægen, det var at han
siger til mig hvad jeg ville her. Det syns jeg det var sådan, men jeg tænkte han ville have mig til at sige, at jeg ville have et nyt knæ. Men det syns
jeg lige det var sådan lidt grænseoverskridende for mig fordi det havde
taget mig 3 år, at tage beslutningen. Såe bare der, øhm, det syns jeg var
lidt svært, at han sagde til mig.”
”Så det var nok sådan det, åhh, jeg bliver garanteret nr. 3 altså det var det
Side 64 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
eneste jeg tænkte på da jeg kørte herned, nu bliver jeg den sidste der
kommer til at sidde og vente. Men jeg følte slet ikke jeg ventede.”
”Jamen mit største skrækscenarie, det var bedøvelsen. Altså det var nok
den, den havde jeg drømt om, om natten og alt muligt.”
”Jeg var så bange fordi jeg skulle rygmarvsbedøves.”
”Men også, altså der hvor jeg syns jeg blev mest skræmt det var fys’en.
Da hun kom og sagde til mig at jeg skulle gå på krykker dagen efter, der
troede jeg simpelthen, det overlever jeg ikke.”
”Men der må jeg sige, der blev jeg skræmt. Tænkte nej. Jeg følte ikke
engang jeg kunne bevæge mig i sengen, hvordan skulle jeg dog kunne
komme ud på gulvet.”
”Eij der må jeg godt nok sige, det var nok lige den største stressfaktor det
var altså det der med at skulle ud af den seng der.”
”må jeg låne en kolbe, nej det må du ikke, du skal ud. Jeg troede det var
løgn. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, det var altså hårdt.”
”Jamen der sker jo så meget, ikke.”
”Jamen så sker det hele jo, om morgenen der er vi jo nede til, og fysioterapeut, og får lidt instruktion der, og noget at spise og så sov jeg i 2 timer
og så skulle vi jo skynde os ned igen til fysioterapeuten for at få det stående øvelser inden jeg skulle hjem. (Griner) Så det gik stærkt, så vi var
derfra igen kl. 16.”
”Så de kom allerede om formiddagen og spurgte efter hvordan jeg havde
det i maven hvis jeg skulle hjem samme dag, og det havde jeg det sådan
set fint med, jeg kunne jo lige så godt komme hjem.” (griner)
”De ville ha haft mig ud dagen efter. Jeg blev opereret, kom op kl. 22, og
kl. 10 næste dag der kom han og sagde, nu kan du godt tage hjem. Jeg
sagde, det kan jeg godt sige jer, det gør jeg ikke. Jamen hvad skulle der
være i vejen for det? Så siger jeg min ægtefælle er kørestolsbruger – det
kan jeg slet ikke se hvordan det kan lade sig gøre. Jamen det mente de
godt det kunne. Så sagde jeg, jamen det vil jeg altså ikke. Så sagde de all
right, jamen så får du en dag mere. Men så fik jeg feber. Og så snakkede
de om at jeg skulle hjem den dag, og så blev de enige om at arr, de måtte
nok hellere se på det til dagen efter. Og der var så stadigvæk feber, men
der skulle jeg så gå hjem. Og så skulle jeg kontakte min egen læge hvis
ikke det faldt. Og det gjorde det så ikke, det steg og steg i en 3 dage. Og
lægen var ikke særlig glad for det. Han var faktisk godt sur på sygehuset,
Side 65 af 66
Ditte Buus Hansen
Bachelorprojekt
Hold S11S
02.01.2015
Modul 14
for han sagde at de ligger det over på de praktiserende læger. Han kunne
ikke forstå at de sendte mig hjem, faktisk. Jamen altså det ved jeg ikke
om er rigtigt eller forkert, men det syns han i hvert fald. Og så efter en 3
dage så faldt det heldigvis og så var det ovre.”
”Nå ja så kommer der en bette sød fyr dagen efter, og sagde at vi skal,
jamen jeg troede det var løgn.”
”Og så næste dag så får man morgenmad derinde, og det er også fint. Og
så kommer fysioterapeuten og så kører den ellers bare. Og det, jamen det
går jo også. Men øhh, det går stærkt syns jeg.”
Udskrivelsen:
”Jamen det ved jeg ikke. Altså, jeg tager jo bare mit tøj af og tager noget
andet på og så får man en hel masse man skal.. kan det ikke passe vi får
en seddel med hjem, tror jeg. Ja, som bliver.. i samarbejde med en sygeplejerske tror jeg. Jeg kan ikke huske hvad det var. Altså, det var ditten
og datten og så fysioterapeuten kommer med en seddel om at jeg bliver
kontaktet af fysioterapeuten til genoptræning.. Jo så får man da nogle
tabletter med hjem, ikke. Du må tage dem og dem og dem..”
Efter udskrivelsen:
”Og jeg må også sige, den dag jeg kom hjem, hold fast det var hårdt at
komme hjem. Et er, at man har alle hjælpemidlerne og alting hernede, og
så kommer hjem. Selvom vi havde tænkt i mange ting hjemme. Det var
hårdt.”
”Ja. Det har været det hårdeste. Frygteligt.”
”Men jeg skulle passe på ikke at overanstrenge mig, men hvornår overanstrenger man og hvornår hviler man for meget? Altså, den balance, den
har jeg slet ikke kunne finde ud af.”
”For jeg har jo ikke haft nogle at måle med vel, er det godt nok det jeg
gør eller? Ja, det syns jeg har været svært.”
”Så havde jeg nu fået den der fys-hjælp så tror jeg, at det hele det kunne
have været anderledes.”
”Jamen der sker jo noget hele tiden ikke, fordi at man begynder jo og
træne og sådan noget.”
”hvis jeg skal sætte et kritikpunkt, så synes jeg, at alle skal tilbydes fyshjælp bagefter. Og det blev jeg jo ikke tilbudt. Og fik sådan set lidt nej til
det”
”der er jo trods alt de her 6 uger, man er lidt underdrejet, og man kan jo
ikke det hele, i hvert fald ikke de første 3-4 uger ikke”
Side 66 af 66

Accelereret patientforløb - Patienternes oplevelser Fast

Transcription

Similar documents

TRE VENNER - Holbæk Træskibslaug

Patientens fortælling som sammenhængskraft

Oplæg af Anders Højgård Petersen

At være censor på et bachelorprojekt

Patienten overlevede, men klinikken døde

Overvågning og forbedring af sundhedsfaglige kerneydelser

Document