Document
Transcription
Document
Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Medicinsk afdeling, Nefrologisk- endokrinologisk sengeafsnit M3 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afsnit M3 har et tæt samarbejde med Dialyseafsnittet omkring følgende områder: Behandling/opfølgning af patienter med kronisk nyreinsufficiens Behandling/opfølgning af patienter med akut nyreinsufficiens Åben indlæggelser for patienter med behov for hæmodialyse Den koordinerende sygeplejersker i aften-, natte- og weekendvagt har en vejledende funktion for hjemmesygeplejersker/patienter i hæmodialyse Afsnit M3 har et tæt samarbejde med Nyremedicinsk dagafsnit omkring følgende områder: Behandling/opfølgning af patienter med akut/kronisk nyreinsufficiens Behandling/opfølgning af patienter med hypertension Behandling/opfølgning af patienter med behov for peritoneal dialysebehov Behandling/opfølgning af patienter med bindevævslidelser Behandling/opfølgning af patienter med vaskulit sygdomme Åbne indlæggelser for patienter tilknyttet nyremedicinsk dagafsnit Behandling/opfølgning af patienter som er nyretransplanterede Den koordinerende sygeplejerske i aften-, natte- og weekendevagt har en vejledende funktion for hjemmesygeplejersker/patienter i peritonealdialyse Afsnit M3 har et tæt samarbejde med diabetes – og stofskifteambulatoriet omkring den ambulante funktion på følgende områder: Behandling/opfølgning af patienter med diabetes 1 Behandling/opfølgning af patienter med diabetes 2 Behandling af diabetiske sår Behandling af patienter med nyopdaget diabetes Øvrige samarbejdspartnere involverer: Alle andre medicinske afdelinger, ortopædkirurgisk afdeling, neurologisk afdeling, biokemisk afdeling, patologisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling, anæstesien, apoteket, hjælpemiddelcentralen, serviceafdelingen, blodbanken, klinisk mikrobiologisk afdeling, fysioog ergoterapien, nuklearmedicinsk afdeling. Afsnit M3 er en del af et tværfagligt og tværsektorielt team, og der samarbejdes med den primære sektor i forbindelse med blandt andet indlæggelse og udskrivelser. Rev. September 2015 Side 1 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro I afsnittet kan tværfagligt samarbejde opleves dagligt omkring: Sundheds- og sygepleje Mobilisering og træning af patienter Udredning og planlægning af behandlingsforløb Information, vejledning og undervisning af patienter og pårørende Administrative opgaver I afsnittet kan det tværsektorielle samarbejde rumme bla: Kontakt og samarbejde med kommuner i HEV’s optageområde i relation til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler og træning/genoptræning Hospice Personalesammensætningen på afsnit M3 består på nuværende tidspunkt af en afdelingssygeplejerske, sygeplejerske med specialefunktion, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælper, klinisk vejleder for sygeplejestuderende samt vejleder for social og sundhedsassistenter. Derudover har afsnittet tilknyttet en fysioterapeut/ergoterapeut, ligesom vi arbejder tværfagligt med andre medicinske afdelinger, ortopædkirurgiske læger, urologiske læger, diætister, socialrådgivere, sygehuspræsten, primærsektor, biokemisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling samt geriatrisk team. Vi har på afsnittet daglig konference med lægegruppen. Afsnit M3 er uddannelsessted for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, falckredderelever samt erhvervspraktikanter. Patientkategorier/borgerkategorier Afsnit M3 er et medicinsk sengeafsnit normeret til 16 patienter, og fysisk plads til 20 patienter. Hyppigst forekommende patientkategorier i afsnittet er patienter med kronisk nyreinsufficiens, akut nyreinsufficiens samt diabetes. Typiske patientforløb er kroniske patientforløb, som medfører at patienterne senere bliver fulgt i dagafsnittene. Afsnittet modtager akut og kronisk syge patienter fra 15 års alderen og opefter. Det er fortrinsvis patienter i alderen 50+, der indlægges i afsnittet. Afsnit M3 forestår specialet i hele Hospitalsenheden Vest og modtager patienter fra hele region Vest (Ringkøbing/Skjern, Struer, Holstebro, Herning, Ikast/brande kommune). Hovedparten af patienterne er akut indlagt og visiteres til afsnittet fra den medicinske modtagelse. Rev. September 2015 Side 2 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige områder i afsnit M3 er sygepleje til patienter med kronisk eller akut nyreinsufficiens samt patienter med diabetes. Disse patientforløb omfatter problemstillinger, der knytter sig til pleje og behandling til patienter med nyreinsufficiens/diabetes på alle stadier fra udredning til terminal og palliativ behandling, samt pleje og behandling til patienter med kroniske sygdomme med gentagne indlæggelser. Følgende problemstillinger/patientsituationer vil givet et indblik i de aspekter ved den medicinske sygepleje, der er mulighed for at studere på afsnittet: Mennesker med kronisk sygdom, som har gentagne indlæggelser bag sig, og som har nedsat funktionsniveau i forhold til basale behov fx mobilisering, varetagelse af personlig hygiejne, ernæring, udskillelse og respiration. Patienter med kronisk nyreinsufficiens, som endnu ikke er i dialysebehandling, og som har nefrologiske symptomer i form af kvalme, madlede, vægttab, hudkløe, træthed. Patienter med akut nyreinsufficiens, som eventuelt starter akut dialyse. Patienter som har kontakt med en stor gruppe af fagpersoner grundet kronisk sygdom og medfølgende sygdomme Patienter som ikke har ressourcer til at varetage egenomsorg og grundlæggende behov med udgangspunkt i deres grundsygdom. Patienter som har stort behov for vejledning og information omkring undersøgelser, behandling, bivirkning, fremtidige behandlingsmuligheder, samarbejde med hjemmesygeplejersken/hjemmeplejen, overflytning til andre afsnit, åbne indlæggelser, samarbejde med palliativt team samt hospice. Patienter som har behov for inddragelse af de pårørende i forhold til behandling, forståelse af nuværende situation – akut/kronisk sygdom, med meget lidt netværk. Herigennem mulig etablering af netværk. Patienter med kendskab til egen situation og det at leve med en kronisk sygdom Patienter med nedsat aktivitets- og funktionsniveau på grund af følgesygdomme Patienter som er kriseramte og døende Patienter som har behov for vejledning og oplæring grundet nyopstået sygdom eller behov for livsstilsændringer. Afsnit M3’s patienter har ofte behov for fysisk, psykisk, social og åndelig omsorg. Patienterne har ofte et langt og komplekst sygdomsforløb, som påvirker deres hverdags- og arbejdsliv. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De kliniske studer på Nefrologiske- endokrinologisk sengeafsnit på modul 4 retter sig mod den grundlæggende klinisk virksomhed i sygeplejen inden for det nefrologiske og endokrinologiske speciale. Typiske sygeplejeopgaver veksler mellem sygepleje til den kronisk syge patient, den Rev. September 2015 Side 3 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro akut dårlige patient, den alvorligt syge patient samt den terminale og palliative patient. Som studerende på modul 4 er der mulighed for at fordybe sig og opnå selvstændighed inden for den grundlæggende sygepleje samt for nogle af afsnittets specifikke sygeplejeopgaver. Disse sygeplejeopgaver beskrives i det følgende i forhold til sygeplejerskens virksomhedsfelt (jf. BEK nr. 29 af 24/01/2008) at kunne varetage den grundlæggende sygepleje, det vil sige den primære sygepleje omkring patienter med akut og kroniske sygdomme. Der indgår elementer af at formidle, lede og udvikle sygeplejen. Patientperspektivet: At inddrage, reflektere over livshistorie, levevilkår og sociale relationer: Samtale med patienter om dennes oplevelser af sundhed og sygdom I samarbejde med daglig vejleder/kliniske vejleder reflekterer over patientsituationer i relation til den enkeltes værdier, opfattelser og reaktioner på sundhed og sygdom. Selvstændigt kommunikerer med patienter Dataindsamle i forhold til patienters livshistorie, levevilkår og sociale relationer. Handle sygeplejefagligt relevant samt etisk korrekt i forhold til indsamlede data Reflektere med kolleger vedrørende hvilke vilkår, der er i forhold til patienter med kronisk sygdom. Inddrage patientens værdier, opfattelser og reaktioner i sygeplejen i forbindelse med indlæggelse. Patienters oplevelser, vilkår og handlinger i relation til sundhed og sygdom: Selvstændigt kommunikere med patienter omkring levevilkår – sundhed og sygdom Observere og støtte patientens evner til egenomsorg Samarbejde med ergo/fys vedrørende evner til egenomsorg I samarbejde med sygeplejerske planlægger sygeplejehandlinger og indøve dette til en selvstændig del af egen sygepleje. I samarbejde med klinisk vejleder planlægger hvilke kompetencer, der arbejdes med i forhold til den enkelte patient, og efterhånden planlægger dette selvstændigt. Gennemføre udvalgte sygeplejehandlinger og efterfølgende reflekterer over udførelsen, samt efterfølgende evaluerer og justerer handlinger herefter Selv forstå en indlæggelsessamtale, herunder præsentation i EPJ – modtagelse af medicinsk patient Inddrage relevant teori vedrørende sundhed og sygdom Inddrage relevant teori vedrørende patientologi Inddrage relevant teori vedrørende anatomi/fysiologi Inddrage relevant teori vedrørende biokemi/hygiejne Sygeplejeperspektivet: At udføre sygepleje: Udføre grundlæggende sygepleje samt sygepleje relateret til patientens fysiologiske Rev. September 2015 Side 4 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro behov under vejledning samt reflektere over og vurdere kvaliteten af den udførte sygepleje. Kroppens pleje – herunder sengebad, brusebad og nedre toilette, hudpleje og mundpleje Mobilisering, decubitus profylakse, forflytningsteknik og hjælpemidler Infektionshygiejne, håndhygiejne, sygehusinfektioner Måling af temperatur, puls og blodtryk samt dokumentation af dette I samarbejde med plejepersonale deltage i og observere plejen til patienter med respiratoriske symptomer. Observere og vurdere patientens ressourcer og behov for støtte fx ifm personlig hygiejne. Anvende og vurdere saturationsmåling og iltbehandling. Dataindsamling om patientens akutelle og habituelle respiration. Observation af respiration, beskrivelse af den, dokumentation af sygeplejehandlinger og evaluering af disse. I samarbejde med sygeplejerske deltage i og observere pleje til patienter med cirkulatoriske symptomer. Selvstændigt kunne måle og vurdere blodtryk og puls, melde tilbage ved afvigelser. Observere symptomer på hypo- og hypertension. Under vejledning kunne observere, identificere og handle på symptomer fra cirkulatoriske problemer. Observere og deltage i den grundlæggende pleje i forbindelse med kost- og væskeindtagelse. Observere symptomer i forhold til under – og overernæring. Deltage i og selvstændigt lave kostregistrering af patienter i ernæringsmæssig risiko. Deltage i servering af mad, identificering af den rette kost til patienten. Information til patienter og pårørende om kost. Observere og deltage i plejen af patienter med hypo- og hypertermi, febrilia. Inddragelse af teori, herunder mikrobiologi og hygiejne. Arbejde med at forebygge hospitals infektioner. Observere og deltage i plejen af patienter med symptomer fra mave-tarm kanalen fx kvalme, opkastning, diarre og obstipation. Obervation og lindring af ubehag ift. Symptomer fra mave-tarmkanalen samt videregive relevante informationer og observationer. Forebygge diarre og obstipation med inddragelse af relevant teoretisk viden. Observere og deltage i plejen af patienter med vandladningsproblemer. Observere behovet for hjælpemidler. Observere og deltage ved anlæggelse af KAD samt kateterpleje. Deltage og selvstændigt blærescanne patienter med behov for dette. Observere urin, lugt og udseende. Dataindsamling om habituelle og aktuelle vandladningsmønster og afvigelser herfra. Observere og deltage ved urinopsamling og urinprøver. Observere og deltage i plejen af patienter med smerter, herunder observation af fysiske tegn og psykiske reaktion på smerter. Have kendskab til smerteanamnese og VASscore. Have viden om forskellige smertetyper I samarbejde med sygeplejerske udføre plejen til patienter med sår –fx decubitus, Rev. September 2015 Side 5 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro diabetiske fodsår, venøse og artielle bensår, infektiøse sår. Fortage observation af hud og sår, samt deltage i rensning og forbinding af sår. Arbejde med forebyggelse af immobilitets problematikker fx decubitus, obstipation og urinretention hos immobile og svage patienter. Lave dataindsamling, identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere sygeplejen – i samarbejde med sygeplejerske og patient afdække sygeplejeproblemer. Ud fra de afdækkede sygeplejeproblemer opstille sygeplejehandlinger med inddragelse af relevant teori. I samarbejde med sygeplejerske og patient opstille mål for de opstillede sygeplejehandlinger, samt evaluere effekten af disse handlinger. Justere sygeplejehandlingerne løbende i forhold til mål og effekt. Observation af reaktioner ifm nyopstået sygdom samt reaktioner ifm forværring af kronisk sygdom. Møde patienter med forskellige levevilkår og livsstil – reflektere over betydningen af disse ift sundhed og sygdom. Møde patienter med anden etnisk baggrund og andre kulturmønstre – reflektere over betydningen af patientens kulturelle baggrund ift. Opfattelse af sundhed og sygdom. Arbejde systematisk med indsamling af data vedrørende patientens livssituation Observere samspillet mellem patient og personale – reflektere over eget og andres samspil med patienter – herunder observere, yde og diskutere professionel omsorg samt deltage i information og undervisning af patienten. At formidle sygepleje: At kunne under vejledning informere og vejlede om aspekter knyttet til patientens sundheds- og sygdomstilstand og behov for sygepleje At dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i EPJ Kunne fremlægge patientforløb ved rapportsituation og anvende fagsprog Opøve evnen til at begrunde valg af sygeplejehandlinger gennem refleksionsøvelser At lede sygepleje: At kunne planlægge og koordinere individuelle patientforløb At deltage i mono- og tværprofessionelt samarbejde omkring patienten. At udvikle sygepleje: At begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At blive bevidst om forskellen på de forskellige vidensformer. Aktivt søge og anvende kliniske retningslinjer og standarder i tilrettelæggelsen og udførelsen af sygeplejen. Deltage aktivt i udviklingstiltag i afdelingen, og evt. selv finde områder af sygeplejens grundlæggende kliniske virksomhed i afdelingen med potentiale i forhold til udvikling. Rev. September 2015 Side 6 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter med akut/kronisk nyreinsufficiens samt diabetes udgør tilsammen hovedparten af indlagte patienter. Sygeplejeopgaverne er meget forskellige og veksler mellem sygepleje til den kronisk syge patient, den akut dårlige patient, den alvorligt syge patient og den terminale og palliative patient. Kronisk nyreinsufficiens. Patienter med forhøjet creatinin, carbamid samt lavt GFR i blodet over en længere periode. Patienten indlægges ofte i forbindelse med en forværring i deres kroniske sygdom i form af træthed, kvalme, vægttab, hudkløe, madlede, andre følgesygdomme. I gennemsnit er indlæggelsen på 5-7 dage. Beskrivelse af et patientforløb med kronisk nyreinsufficiens. 1.Patient på 70 år, gift, 2 børn. Bor med rask ægtefælle, er pensionist. De bor i eget hus med have. Patienten følges hver 3. måned i Nyremedicinsk dagafsnit. Kommer til kontrol i dagafsnittet, hvor blodprøver viser at der er sket en kraftig stigning i nyretallene. Patienten har fået det tiltagende dårligt den sidste tid med hudkløe, grålig kulør, udpræget træthed, madlede, vægttab. Indlægges til videre vurdering med afsnit M3. Patienten er afebril, blodtryk 168/95 puls 90, SAT 92 %, RF 18. Patienten vejer 66 kg og er 1,80 cm høj. Vant til at klare sig selv, men har den senere tid været afhængig af ægtefælles hjælp til påklædning og bad. Går med rollator. Patienten er gråbleg og funktionsdyspnøisk. Der tages blodprøver som viser kraftig stigning i nyretal. Der iværksættes væsketerapi, væskeskema, måling af patientvægt dagligt, måling af diurese. Efter 1 døgn er der observeret anuri og patienten får anlagt akut hæmodialysekateter og starter akut dialyse. Retter sig hurtigt og der holdes pause med dialyse. Der tages blodprøver dagligt, som viser stigende nyretal igen, og patienten overgår til dialyse x 3 ugentligt. Har tidligere deltaget i nyrekursus. 2. Patient på 65 år, skilt, 3 børn som vedkommende ikke har kontakt med grundet alkoholproblematik. Patienten har været indlagt 3 gange inden for de sidste 5 måneder. Patienten indlægges via egen læge over medicinsk modtagelse grundet lav hæmoglobin og stigende nyretal samt tiltagende træthed. Patienten er bleg, træt og funktionsdyspnø. Patienten lever alene, har kun kontakt til få personer. Ingen kontakt til hjemmeplejen. Der tages blodprøver og EKG, der iværksættes daglig vægt, væskeskema, måling af diurese, ivvæske, iv-vandddrivende. Retter sig på væsketerapi og overgår til kontrol i nyremedicinsk dagafsnit hver 3. måned samt inj. Aranesp ved hjemmesygeplejersken hver uge. Akut nyreinsufficiens. Patienter med forhøjet creatinin, carbamid samt lavt GFR i blodet opstået på baggrund af nyopstået sygdom eller traume. Patienten indlægges akut med kvalme, hudkløe, madlede og Rev. September 2015 Side 7 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro anuri. I gennemsnit er indlæggelsen fra 7 dage og opefter. Beskrivelse af patientforløb med akut nyreinsufficiens. 1.Patient på 70 år, gift og har 2 børn. Patienten har været igennem et traume (fx operation, nyopstået sygdom, færdselsulykke/faldtraume), og udvikler nyresvigt og kommer til behandling af livstruende nyresvigt. Patienten overflyttes til M3 fra anden afdeling. Der foreligger blodprøver fra anden afdeling, som gentages med udvidede prøver. Patienten er akut påvirket med blodtryksfald 100/50, puls 110, tp. 38, SAT 89%, RF 24. Patienten får anlagt akut dialysekateter og kommer i akut dialyse i dialyseambulatoriet eller på intensiv afsnittet. Patienten klarer sig normalt selv i hjemmet og har en god ernæringstilstand (BMI 24). Plejer at cykle 5 km dagligt og har flere fritidsinteresser. Efterfølgende retter patienten sig efter flere dialysebehandlinger. Patienten har efterforløbet haft svært ved mobilisering og ernæringsindtagelse. Der iværksættes fys og ergo behandling, samt samtale med diætist. 2. Patient på 65 år, skilt, 3 børn som vedkommende ikke har kontakt med. Patienten har være indlagt 3 gange tidligere inden for de sidste 5 måneder med bla. Faldtraume og alkoholforgiftning. Ven ringer til Falck, som tilkaldes til hjemmet. De finder patienten i kritisk tilstand. Patienten kommer ind i medicinsk modtagelse, som tager diverse blodprøver. Disse viser kritisk forhøjede nyretal samt pH-forskydning. Patienten er gråbleg, blodtryk 100/50, puls 100, SAT 85%, tp. 35,4, RF 30, u-stix viser + leucocytter og + nitrit. Patienten har en pyelonefrit(nyrebækkenbetændelse) i kroppen som giver sepsis(blodforgiftning). Der tages yderligere udredende blodprøver, der startes væsketerapi, iv- antibiotika, der anlægges akut dialysekateter og patienten kører til dialyseambulatoriet til akut dialysebehandling. Kommer i M3 til videre behandling, hvor der dagligt tages blodprøver, TOKS-værdier x 2, væskeskema, daglig vægt, måling af diurese, diverse urinprøver. Patienten retter sig efter 2 dage ti det bedre. Er indlagt i ca. 3 uger til efterbehandling. Diabetes type 1. Patienter som har en insulinkrævende diabetes. Patienterne indlægges ofte grundet nyopdaget diabetes eller dysreguleret diabetes. I gennemsnit er indlæggelsestiden 1-4 dage. Beskrivelse af patientforløb med diabetes 1. 1.Patient på 70 år. Gift og 2 børn og flere børnebørn. Patienten har haft diabetes gennem 25 år og klarer selv injektion af insulin x 3 dagligt med novomix 30 til morgen, middag og aften. Indlægges efter henvendelse fra egen læge til regulering af sin diabetes. Kommer gående til afdelingen sammen med rask ægtefælle. Klarer normalt alle gøremål selv og har en aktiv tilværelse. Patienten er lidt bleg, BT 120/68 (medicinsk behandlet), puls 80, tp. 36.5, SAT 97 %, RF 16. Patienten er normalvægtig. Patienten har nedsat følesans på fødderne og her et lille sår på hælen. Har den senere tid målt høje blodsukre flere gange dagligt. Har ikke lavaet nogle ændringer i hverdagen og kan ikke forstå hvorfor der sker store udsving i blodsukre. Der Rev. September 2015 Side 8 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro tages udredende blodprøver og der iværksættes blodsukkermåling x 5-6 dagligt for at lave døgnprofil. Der undersøges for insulinpuder og der iværksættes samtale med diabetessygeplejerske. Patienten har insulinpuder og lærer ny stikketeknik og udskrives hurtigt fra afsnittet igen. I forhold til såret tilses dette dagligt af patientens hustru og det får fint. 2.Patient, 20 år, indlægges via egen læge med følgende symptomer: store og hyppige vandladninger, øget tørst, mundtørhed, skummende urin,, træthed og vægttab. Der er ved egen læge taget blodsukker som er forhøjet til 25. Indlægges via medicinsk modtagelse på afsnit M3 til videre behandling. Der iværksættes blodsukkermåling x 5 dagligt, urin-stix, væsketerapi, insulin efter skema. Der udleveres pjecer og informeres om diabetes. Der vejledes i diabetes. Ret hurtigt efter at være indlagt opfordres patienten til selv at lære at tage insulin, samt at måle blodsukker under vejledning. Der iværksættes samtale med diabetessygeplejerske samt diætist. Udskrives efter 2-3 døgn til opfølgning ved diabetessygeplejerske. Diabetes type 2. Patienter som har en tabletbehandlet eller kostreguleret diabetes. Patienterne indlægges ofte grundet dysreguleret diabetes eller følgesygdomme til diabetes. I gennemsnit er indlæggelsestiden 5-7 dage. Beskrivelse af patientforløb med diabetes type 2. 1.Patient på 75 år. Gift har 2 børn og flere børnebørn. Patienten har haft diabetes gennem 10 år. Får tabletbehandling for sin diabetes. Diabeten er opdaget ved at patienten fik et sår på højen som havde svært ved at hele op. Gik til egen læge som fandt ud af at patienten har diabetes. Har sikkert haft diabetes gennem år uden at det er opdaget. Kommer via egen læge som har opdaget skridende nyrefunktion. Indlægges til videre vurdering på afsnit M3. Blodtrykket er 150/90(medicinsk behandlet), puls 80, tp. 36,7 , SAT 97 %, RF 16. Patienten er overvægtig med BMI på 29. Der tages udredende blodprøve, urin-stix med henblik på proteinudskillelse, der laves spoturin for albumin, der måles blodsukker x 4, måling af patientvægt dagligt, måling af diurese, væskeskema. Patienten tilskyndes til at rikke rigeligt og opnår en nogenlunde normal nyrefunktion igen. Udskrives efter ca 1 uge til opfølgning i Nyremedicinsk dagafsnit og ved egen læge. 2.Patient på 62 år. Gift, har 2 børn og 5 børnebørn. Patienten har haft diabetes gennem mange år. Kostreguleret diabetes til nu. Indlægges via dialyseambulatoriet grundet febrilia. Kommer direkte i afdelingen efter endt dialysebehandling. Der tages diverse udredende blodprøver, EKG, bloddyrkning, der podes fra dialysekateter. Blodtryk 190/95(medicinsk behandlet), puls 85, tp. 38, SAT 95%, RF 22. Har kulderystelser og er rødmosset. Er undervægtig. Der måles blodsukker x 4, der iværksættes sævkseskema (pt. har væskemax på 600 ml), måling af patientvægt dagligt, der startes antibiotisk behandling. Har sår på venstre underekstremitet, som er nekrotisk og der iværksættes ortopædkirurgisk tilsyn. Rev. September 2015 Side 9 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Ortopædkirurgen anbefaler at patienten får amputeres benet op til crus. Dette planlægges til næste dag. Køres på operationsgangen midt formiddag og er tilbage på afsnit M3 om eftermiddagen. Herefter smertestilles patienten med epiduralkateter under hensyntagen til hvor meget morfin patienten med nyreinsufficiens kan udskille. Indgår herefter i et team af ergo, fys, læger og sygeplejersker i et genoptræningsforløb i afsnittet. Patienten udskrives til eget hjem eller aflastning efter 3-4 uger. Metoder i klinisk praksis Bla anvendes følgende kliniske sygeplejemetoder i forhold til udøvelse af sygepleje i afsnit M3 Sygeplejeprocessen Virginia Hendersons behovsteori/sundhedsstyrelsens minimums datasæt TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom – blodtryk, puls, tp, RF, SAT, bevidsthedsniveau) Ernæringsscreening Trykssårsscreening Faldscreening Det kliniske blik Sygeplejefagligt skøn Hygiejniske principper EPJ Principper for dispensering og administration af medicin. Kollegialt tværfaglig refleksion Registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger E-dok Bjørks model for praktiske sygeplejefærdigheder. VAS-score Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder M3 har været igennem en proces omkring visions- og værdigrundlag for afsnittet. En proces der er under stadig udvikling og af sted kommer nye tiltag i afsnittet i forhold til arbejdsmiljø og udvikling af specialet. Der arbejdes med følgende udviklingstiltag i afsnit M3: Kvalificering af introduktions- og oplæringsprogrammet for nyt personale i afsnittet Udarbejdelse af kliniske retningslinjer og procedurer i forhold til det nefrologiske/endokrinologiske speciale. Implementering af kvalitetsudvikling Kompetenceudvikling for alle faggrupper Kontaktpersonordningen Konsultationsstuegang Rev. September 2015 Side 10 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Tavlemøder Mobiliseringsprojekt Screeninger Det godt patientforløb – om samarbejdet mellem overgangen fra intensiv til medicinsk afdeling Opfølgende hjemmebesøg Patientinddragelse Studieunit på afdelingen Månedlige fokusområder Utilsigtede hændelser Implementering af klinisk logistik Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På afsnit M3 er der en ansat en klinisk vejleder på 32 timer/uge. I samarbejde med den sygeplejestuderende tilrettelægger den kliniske vejleder, den kliniske periode således, at der er fokus på modulets kompetencer. Den kliniske vejleder er normeret til 6 timer pr. studerende pr. uge og omfatter såvel den direkte som den indirekte vejledning (administrative opgaver, div. Møder, erfamøder, temadage). Den kliniske vejleder er hovedsageligt i dagvagt, men har enkelte aftenvagter, og det anbefales at de studerende fx følger den kliniske vejleder eller daglig vejleder i aftenvagter. Det er ofte daglig vejledere, der varetager den daglige vejledning. Klinisk vejleder er ansvarlig for den overordnede organisering og planlægning af det kliniske forløb, samt refleksioner og evalueringssamtaler. Ved interne kliniske prøver deltager den kliniske vejleder som eksaminator. Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Princippet om situeret læring indebærer, at du lærer ved at deltage i afsnittets opgaver og efter aftale følger afsnittets dagsrytme som fuldgyldig medlem af personalet. Du vil have mulighed for at arbejde undersøgende og reflekterende med patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling, som indholdsmæssigt er relevante i forhold til modulets tema, beskrevet læringsudbytte og bedømmelseskrav. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at du kommer til at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne patientfænomener og sygeplejefaglige opgaver. I løbet af undervisningsperioden tildeles du gradvist større ansvar for plejen med det sigte at nå det forventede læringsudbytte. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at du gennem deltagelse i og refleksion over sygepleje arbejder med at opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, at formidle, at lede og at udvikle sygepleje til 1 -2 patienter. Rev. September 2015 Side 11 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Den kliniske undervisning tilrettelægges i samarbejde med dig i perioder af ca. 1 uges varighed, hvor det sygeplejefaglige fokus aftales. Planlægning af de sygeplejefaglige foci finder sted ved modulets start, men afhænger i øvrigt af afsnittets patientsammensætning på det pågældende tidspunkt. Det individuelle kliniske studieplan er et fælles redskab i planlægningen og opfølgningen af dit studieforløb. Timerne planlægges, så du følges mest muligt med klinisk vejleder og daglig vejleder og så du følger afsnittets døgnrytme med hensyntagen til, hvornår der er læringsmuligheder i forhold til dit fokusområde. Studietiden tilrettelægger klinisk vejleder forud for perioden, og der kan indfries ønsker alt efter behov og mulighed på afdelingen. Den studerende vil indgå i både dag-, aften- og weekendvagt og i særlige tilfælde i nattevagt. Dette anbefales i forhold til at opleve hele patientforløbet samt ud fra hvilke kompetencer der arbejdes med. Der er tid og rum til fordybelse og til at finde litteratur forud for studiedage, opgaver og lignende. Den første dag i afsnittet vil den kliniske vejleder introducere den sygeplejestuderende til afsnittet. Den studerende og den kliniske vejleder vil tale om kompetencer, forventninger og forudsætninger etc. Den første periode af klinikken vil den studerende opnå kendskab til afsnittet, personalet, patienterne og opgavernes art. Hvis ikke det er muligt at følges med vejlederen følges den studerende med daglig vejleder. Der vil ofte være flere studerende på afdelingen samtidig. Dette vil med fordel kunne udnyttes til refleksionsøvelser eller gruppevejledning. Der er endvidere afsat tid til midtvejsevaluering. Klinikperioden afsluttes med slutevaluering samt anbefalinger for videre studier. Uge 1-2 Introduktion, kendskab til afdelingens rytme, rutiner og samarbejdspartnere Forventnings- og planlægningssamtale Begyndende fordybelse i afdelingens speciale Uge 3-4 Fordybelse i specialet Uge 5-6 Fortsat fordybelse i specialet Afholdelse af planlagt studieaktivitet: seminar Midtvejsevaluering/samtale Uge 7-8 Rev. September 2015 Fortsat fordybelse i specialet Afvikling af fastlagt studieaktivitet – pædagogisk plejeplan som klinisk Side 12 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro metode til vurdering af patientens fysiologiske behov Uge 9 – 10 Fortsat fordybelse i specialet Slutevaluering Afsluttes med klinisk prøve Forventninger til den studerende Som klinisk undervisningssted forventes af den studerende: Har forberedt sig til det kommende studie i klinisk praksis i relation til faglige og personlige forudsætninger, modulbeskrivelse og læringsudbytte for pågældende modul samt læst genere klinisk studieplan og studietilbud i afsnit M3 Viser ansvarlighed i forhold til gennemførelse af planlagt og fastlagt studieaktivitet. Viser engagement, mod, vilje til og ansvarlighed for fortsat faglig og personlig udvikling i forhold til egen uddannelse Er opsøgende i forhold til studietilbud, vejledning og evaluering Deltager aktivt i refleksioner og seminarer. Den studerende forventes at indgå i forskellige vagter, da der er mange studerende og elever på afdelingen. Dette for at få et udbytterigt læringsudbytte samt følge patienternes døgnrytme og medvirke til sammenhængende patientforløb Det forventes at den studerende bruger sit e-portfolie flere gange ugentligt. Der forventes at den studerende i samarbejde med klinisk vejleder laver ugeplaner og hænger den op i personalestue ugentligt Det forventes at den studerende laver skriftlige refleksioner og pædagogiske plejeplaner ugentligt i eportfolie Det forventes at den studerende møder på aftalte tider og melder fra/til ved sygdom Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer 1999 – uddannet sygeplejerske fra Thisted Sygeplejeskol 2000 – ansat på afsnit M3, nefrologisk/endokrinologisk sengeafsnit, Centralsygehuset Holstebro 2008 – ansat på afsnit M3, endokrinologisk/neurologisk sengeafsnit, Sygehus Thy-Mors 2009 – klinisk vejledermodul fra Via Holstebro 2010 – ansat på afsnit M3, som klinisk vejleder, nefrologisk/endokrinologisk sengeafsnit, Regionshospitalet Holstebro 2011 – grundlæggende modul fra Via Holstebro 2015 – fuld sygeplejefaglig diplomuddannelse fra Via Rev. September 2015 Side 13 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Krav vedrørende klinisk pensum Pensumkravet er 30-50 sider pr ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Der vil fra M3 side blive opgivet et pensum på mellem 360 – 600 sider. Der er krav om at den studerende selv vælger pensum svarende til 90-150 sider – dette pensum skal godkendes af den kliniske vejleder, samt indskrives i e-portfolio senest en uge før den interne kliniske prøve Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Planlagt studieaktivitet: seminar I forhold til formål og rammer henvises til modulbeskrivelsen for modul 4 på sygeplejeskolens hjemmeside. Planlagt studieaktivitet: pædagogisk plejeplan Formål: At den studerende i forhold til patienter med behov for grundlæggende medicinske sygepleje på selvstændigt niveau viser at kunne vurdere patientens fysiologiske tilstand samt at den studerende ift patientens fysiologiske tilstand kan identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og justere den udførte sygepleje, samt dokumentere sygeplejen – alt dette i samarbejde med patienten og evt dennes pårørende. Rammer: med udgangspunkt i en autentisk og oplevet patientsituation udarbejder den studerende en pædagogisk plejeplan med 1-2 fysiologiske tilstande/sygeplejebehov, alt efter kompleksitet. Den studerende skal selv prioritere disse problemområder den pædagogiske plejeplan udarbejdes efter en skabelon, som findes i værktøjskassen i e-portfolio – pædagogisk plejeplan Holstebro den pædagogiske plejeplan må max fylde 2 A4 sider pr. problemområde den pædagogiske plejeplan skal være færdig senest 2 dage før afholdelse af fastlagt studieaktivitet- gemmes i e-portfolio, så den er tilgængelig for den kliniske vejleder den studerende fremlægger og reflekterer over den pædagogiske plejeplan sammen med den kliniske vejleder og evt medstuderende og assistentelever i afdelingen. Vejledning: den studerende kan søge vejledning hos den kliniske vejleder og undervisere på sygeplejerskeuddannelsen i forhold til vejledning ifm fagligt indhold, patientsituation/forløb o.lign. kan der evt. søges vejledning hos den daglige vejleder og andre sygeplejerske i afdelingen. Vurdering: den kliniske vejleder giver en mundtlig tilbagemelding umiddelbart efter fremlæggelse den kliniske vejleder dokumenterer gennemførelsen af studieaktiviteten i e-portfolio i Rev. September 2015 Side 14 af 15 Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune M3, nefrologisk/endokrinologisk afsnit, Regionshospitalet Holstebro. Modul 4 Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro den individuelle studieplan den studerende laver en skriftlig evaluering i e-portfolio med fokus på læringsudbyttet. Intern klinisk prøve: Der henvises til modulbeskrivelsen for modul 4, bilag 1 intern klinisk prøve. Den studerende vil under normale omstændigheder senest dagen før den første delprøve kl. 9, få besked om valg af patient/patienter. Den kliniske undervisningsperiode planlægges med 32 timers fremmøde i afsnittet, og herved opnåelse af en ekstra studiedag hver 4. uge. For at få godkendt den kliniske undervisningsperiode og indstille sig til kliniske prøve skal den studerende deltage i den planlagte og kliniske undervisning svarende til 30 timer pr. uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan, om den studerende på trods af dette opfylder deltagelsespligten. Hvis den studerende mod forventning ikke opfylder deltagelsespligten, skal der tages kontakt til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen mhp afklaring af, hvorledes den studerende kan få opfyldt deltagelsespligten og dermed retten til at indstille sig til klinisk prøve. Gennemførelsen af fastlagt og planlagt studieaktivitet er en forudsætning for at indstilling til klinisk prøve. Studerende på modul 12 har mulighed for at planlægge studieaktiviteter i aften- og weekendvagt. Ved sygdom eller anden årsag til pludselig fravær kontaktes afdelingen. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Rev. September 2015 Side 15 af 15