Politisk dokument uden resume 16 Orientering om status for

Transcription

Politisk dokument uden resume 16 Orientering om status for
Politisk dokument uden resume
Sagsnummer
ThecaSag-107178
Movit-3153613
Bestyrelsen
29. oktober 2015
Joachim Reinhard Danchell
16 Orientering om status for miljø
Indstilling:
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning:
Sagsfremstilling:
Formålet med denne orientering er at give et overblik over de projekter, der er i gang på miljøområdet samt redegøre for de miljøkrav, der stilles til busserne ved udbud og effekten
heraf.
1. Miljø ved udbud
For fortsat at opfylde målsætningen i Trafikplan 2013, stiller Movia en række krav til bussernes miljømæssige performance via funktionskrav. Der stilles således ikke krav til en særlig
teknologi, som f.eks. gasbusser, men krav til, at busserne overholder bestemte grænseværdier for udledningen. Kravene varierer en smule i mellem de forskellige udbudsenheder for at
tage hensyn til det eksisterende materiel i enheden, forskellene i trafikbestillernes miljø- og
klimamål, og eventuelle særlige betingelser såsom busoverdragelse.
Miljø er indtil A12 blevet vægtet med 15 pct. I A13 udbuddet med +Way blev vægtningen
ekstraordinært sat op til 20 pct. I forbindelse med trafikplan 2016 vil en eventuel ændring af
miljøkrav og miljømål også indgå.
Kravet til reduktion af CO2 tager udgangspunkt i udledningen per kørt km, mens udledningen
Trafikselskabet Movia
Direktionssekretariatet, Movia
1/9
Sagsnummer
ThecaSag-107178
Movit-3153613
af NOx og partikler bygger på grænseværdierne i EUs Euronormer. Lovkravet for nye busser
er her Euro 6, som er det skrappeste tilgængelige – og en miljømæssigt betragtet meget ren
bus. Kravet til brugte busser er i udgangspunktet Euro 5, medmindre det eksisterende busmateriel er af en højere miljøstandard. I så fald følges denne højere standard. Støjkravet er
specificeret i forhold til både ind- og udvendig støj. Den indvendige støjgrænse ligger på 72
dB (decibel), mens den ydre støjgrænse ligger på 76 dB for nye busser og 77 dB for brugte
busser.
Herudover stilles krav til, at operatørerne har et certificeret miljøledelsessystem. Alle operatørerne har valgt at være miljøcertificeret i henhold til ISO14001, som er et internationalt anerkendt miljøledelsessystem.
Kravene har betydet, at udledningen i 2014 for NO x, partikler og CO2 er reduceret med henholdsvis 63 pct., 78 pct. og 27 pct. i forhold til 2008.
Nedenstående graf viser forventede meromkostning i køreplantimeprisen ved de forskellige
teknologier og den dertilhørende miljømæssig gevinst. Eksempelvis at en lejlighedsvis opladet elbus, der ikke udleder CO2, NOx og partikler skønnes at koste mellem 7 pct. og 17 pct.
mere, en tilsvarende dieselbus med 100 pct. BTL som drivmiddel reducere CO2 og NOX med
ca. 80 pct. forventes at koste mellem 5 pct. og 11 pct. mere i driften.
2/9
Sagsnummer
ThecaSag-107178
Movit-3153613
Figur 16.1 Miljøforbedring vs. Prisændring for køreplantimeprisen
Pct. reduktion
Pct. miljøforbedring (grå) vs. prisændring i pct. for køreplantimeprisen (grøn)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
CO2 reduktion
NOx reduktion
PM reduktion
Note: Grafen viser den procentmæssige reduktion i forhold til en EEV-bus, som er niveauet umiddelbart under Euro
6. Den venstre grå søjle viser CO2-reduktionen, den midterste viser NOx-reduktionen, mens den højre viser partikelreduktionen. Den grønne markering viser den procentvise stigning i køreplanprisen ved de forskellige teknologier.
Den prismæssige ændring skal ses i forhold til den højre y-akse (grøn).
Kilde: Tilbud i Udbud A12 (udbudt oktober 2014). For elektricitet er der tale om supplerende viden.
2. Elbusser
Elbusser forurener ikke i nærmiljøet, men kun hvor elektriciteten bliver produceret. Miljøgevinsten afhænger dermed af, hvordan elektriciteten er blevet produceret. Movia ser generelt
på udledningen fra selve busserne og anser derfor kørsel med elbusser for at være CO2 neutral og fri fra NOx og partikeludledning.
Flere og flere busproducenter melder sig på markedet for elbusser, herunder også en række
europæiske producenter.
3/9
Sagsnummer
ThecaSag-107178
Movit-3153613
Nedlæggelse af linje 11A
Movia indkøbte ved udbud for Københavns Kommune ni stk. syv meter elbusser i 2009. Efter
en del indkøringsvanskeligheder blev driften mere stabil, dog stadig med flere driftsproblemer end normalt. Da passagertallet ikke nåede det ønskede niveau, besluttede Københavns
Kommune i sommeren 2014 at indstille driften, og sætte busserne til salg. Movia hjælper Københavns Kommune med at finde købere til busserne, dog indtil videre uden held. Københavns Kommune ønsker at busserne afvikles senest med udgangen af 2015.
Forsøg med store elbusser
Med støtte fra Trafik- og Byggestyrelsens Center for Grøn Transport har Movia siden januar
2014 gennemført forsøg med to kinesiske elbusser fra BYD (Build Your Dreams). Forsøget
gennemføres i samarbejde med DONG, Københavns Kommune og de to operatører Keolis
og Arriva. Det samlede budget er på 9,1 mio. kr., hvoraf Københavns Kommune bidrager
med 2 mio. kr., mens Movia bidrager med arbejdstid.
Busserne er 12 meter, svarende til størrelsen på en standard bybus. Formålet med forsøget
er at samle viden om, og sætte fokus på, hvad der skal til for eventuelt at kunne indsætte et
større antal elbusser i driften.
BYD elbusserne har været i drift fra tidlig 2014 og vil køre frem til ultimo 2015. Busserne er i
drift på to linjer i Københavns Kommune, og testes på længere linjer i københavnsområdet i
2015.
De foreløbige resultater viser:

Den gennemsnitlige rækkevidde er 230-260 km afhængig af hvilken rute busserne
kører på. Om vinteren har der dog været dage, hvor rækkevidden har været betydeligt lavere.

Det gennemsnitlige energiforbrug til fremdrift er 1,3 kWt/km og 0,3 kWt/km til opvarmning. Busserne anvender et dieselfyr til kabineopvarmning.

Elbussernes elektriske drivlinje er driftssikker.

Busserne har været ude at køre ca. 60 pct. af de mulige kørselsdage.

Opstartsproblemer, service og nogle længerevarende, tekniske problemer tegner sig
for hhv. 50 pct. og 62 pct. af de aflyste kørselsdage.

Der har været visse udfordringer med indpasning af busserne i busoperatørernes
daglig drift, hvor der i nogle tilfælde har manglet chauffører, som var indøvet til at
køre elbusserne.
4/9
Sagsnummer
ThecaSag-107178
Movit-3153613

Chaufførerne er delt mellem de, som er meget begejstrede for at køre elbusserne,
og de som synes, at bussens chaufførkomfort er ringere end almindelige dieselbusser.

De fleste passagerer er meget begejstrede for at køre elbus, og værdsætter at køre
med en bus, som ikke forurener. En del passagerer klager dog over, at det larmer for
meget i bussen.

Støjmålinger i busserne viser et støjniveau på 69,4-80,7 dB. Med et maksimalt støjtryk på 82,8 dB. Støjmålingerne blev gennemført med passagerer i busserne. Til
sammenligning er støjniveauet i en sammenlignelig dieselbus 66,8-68,9 dB med et
maksimalt støjtryk på 79,0 dB.
Elbus mv. i Roskilde kommune
Roskilde kommune har afsat 800.000 kr. om året i 2015 og 2016 til at få mere miljø, bl.a. i
form af en elbus. Fra marts 2016 erstatter Arriva en af deres nuværende bybusser i Roskilde
med en natopladet elbus. Ligeledes erstattes eksisterende bybusser i Roskilde med nyere
brugte busser fra andre kontrakter.
Lejlighedsopladte elbusser i Københavns Kommune
Københavns Kommune har sammen med Movia igangsat et projekt, med tilskud fra Trafikstyrelsen, hvor lejlighedsopladte busser testes i perioden 2016-2017 på linje 3A. Det samlede budget er på cirka 14 mio. kr. og der vil blive indkøbt eller leaset to driftsbusser og opsat
ladestationer på baggrund af et EU-udbud, der forventes afsluttet i oktober.
I dette forsøg skal busserne ikke lades om natten, men undervejs i driften – formentlig på endestationerne. Dermed forventes en større rækkevidde. Der er lagt op til, at opladningen foregår ved hjælp af pantograf, men der findes andre alternative tekniske løsninger, som også
kan komme i spil (eksempelvis induktionsladning).
Nye puljer til elbusforsøg
Som en del af klimapakken under Finanslov 2015 etablerede den tidligere regering (S+R),
SF og Enhedslisten en pulje til støtte af elbusser. Regeringen (V) lægger med finanslovsforslaget for 2016 op til at afvikle denne pulje. Energistyrelsen forventer dog at udmønte de 4
mio. kr. som er afsat i puljen i 2015. Det er muligt at søge om støtte til elbusser i to eksisterende puljer for elbiler. Administrationen har opmærksomheden rettet mod disse muligheder
og forventer at ansøge om midler til nye forsøg.
5/9
Sagsnummer
ThecaSag-107178
Movit-3153613
3. Gasbusser
Tre naturgasbusser testes i samarbejde med Arriva, som har fået støtte fra Trafik- og Byggestyrelsen til at gennemføre forsøget. Der testes nye MAN gasbusser, som har været i drift siden medio juni og skal køre frem til 1. april 2017. Gasanlægget leveres af HMN gassalg.
Bortset fra få opstartsproblemer har busserne kørt upåklageligt, og er blevet positivt modtaget af chauffører og passagerer med et efter sigende mærkbart lavere støjniveau fra bussen.
Arriva vil udarbejde løbende resultatafrapporteringer indeholdende generelle oplevelser samt
data såsom gasforbrug. Naturgasbusser er dyrere i indkøb end dieselbusser og er erfaringsmæssigt dyrere i drift og vedligeholdelse.
Miljømæssigt er der en gevinst i form af oplevet mindre støj ved en ny naturgasbus i forhold
til en ny dieselbus. Det miljømæssige potentiale er ”bionaturgasbusser”, dvs. gasbusser med
opgraderet biogas.
I A13 som alene omhandlede linje 5A, vandt Arriva udbuddet med gasbusser med biocertifikat, som indsættes i 2017.
4. Eftermontering af partikelfiltre (NOx og partikler)
Miljøstyrelsen: Retrofit-forsøget
Miljøstyrelsen bevilgede i efteråret 2013 godt 6 mio. kr. til et forsøg med eftermontering af
partikelfiltre på nyere dieselbusser (Euro 4, Euro 5 og EEV). Formålet var at opgradere busserne til et emissionsniveau, der modsvarer Euro 6-normen, som er et lovkrav for nye busser
fra 1. januar 2014. Det samlede budget er på knap 12 mio. kr., hvoraf Københavns Kommune bidrager med 1 mio. kr., mens Movia bidrager med arbejdstid. Leverandørerne bidrager med resten.
Formålet med forsøget var at teste, om teknologien virker, og om der sker en reduktion af
emissionerne fra busserne, herunder en reduktion af udledningen af ultrafine partikler. Projektet var et samarbejde mellem Movia, Københavns Kommune, fire operatører og flere leverandører af de tekniske løsninger. Der er blevet testet systemer fra tre leverandører, som er
forskellige i teknologi, men med samme målsætning om reduktion.
Projektet er netop afsluttet. Forsøget viser, at opgraderingssystemerne virker, og at der er en
stor miljømæssig gevinst herved i form af en betydeligt lavere partikel- og NOx-udledning.
6/9
Sagsnummer
ThecaSag-107178
Movit-3153613
Miljøstyrelsen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune: Luftpakken (NOx og
partikler)
Folketinget har i 2014 bevilget 149 mio. kr. som en del af ”Ren luft til danskerne”. Luftpakken
har fokus på at nedbringe NOx og partikelforureningen. Partikelforureningen skal primært
nedbringes ved tiltag i forhold til brændeovne, mens NOx-forureningen tænkes reduceret ved
at anvende cirka 74 mio. kr. på at implementere NO x reducerende efterbehandlingssystemer
på busserne i Københavnsområdet, hvor NO x problemet er størst og hvor forureningen ikke
overholder EU’s grænseværdier. EU har annonceret at bødeniveauet for København, såvel
som for andre europæiske byer, vil være på ca. 100 mio. kr. om året.
I forlængelse heraf har Københavns- og Frederiksberg kommuner afsat henholdsvis 9 og 1,1
mio. kr., således at efterbehandlingssystemerne også indeholder en partikelreduktion i form
af et partikelfilter med et såkaldt kombinationssystem.
De installerede efterbehandlingssystemer forventes at reducere udledningen til et niveau
svarende til en Euro 6 norm for den enkelte bus.
En Euro 6 bus har en 80 pct. lavere NOx udledning og 50 pct. lavere partikelemission i forhold til en EEV bus. I luftpakken består de involverede busser af Euro 3, 4, 5 og EEV busser,
hvorfor den angivne procentreduktion skal anses som et minimum. Ud over selve efterbehandlingssystemer, vil der også være en række kontrolmekanismer til at sikre, at udledningsreduktionen leveres i hele systemets levetid.
Movia udbød efterbehandlingssystemet i 22 pakker i foråret. Det danske clean-tech firma
Amminex vandt 21 ud af de 22 udbudte pakker, og dermed de pakker, der forventes igangsat. Amminex står for at installere systemer på 288 busser, der drives af Arriva, Nobina og
Anchersen, og omfatter: 1A, 2A, 6A, 8A, 10, 26, 30, 31, 32, 33, 36, 40, 66, 68, 81N, 92N,
95N, 150S, 173E, 300S, 330E og 350S. Keolis ønskede ikke at indgå aftale med Movia om
deltagelse i dette arbejde. Operatørerne indgår aktivt i arbejdet. Skulle der være midler til rådighed i projektet, kan flere pakker og leverandører komme i spil.
5. Roskilde Kommune: BtL (Biomass to Liqued)
Som nævnt under punktet om elbusser har Roskilde Kommune afsat midler til miljø. Således
har kommunen bestilt og kørt fra medio december 2014 med en 100 pct. iblanding af BtL i to
af deres dieselbusser på linjerne 201A og 202A. Den pågældende BtL, der anvendes i Roskilde, er lavet på slagteriaffald og har en CO2 reduktion på 86 pct. i forhold til traditionel diesel.
BtL er en ny slags biodiesel, der anses for at være en syntetisk diesel, idet brændstoffets kemiske formel, bortset fra en svagt øget brændværdi, svarer til traditionel diesel og således
7/9
Sagsnummer
ThecaSag-107178
Movit-3153613
kan anvendes i de fleste dieselbusser helt eller delvist uden tilpasninger og i op til 100 pct.
iblanding.
BtL er ikke at forveksle med ”traditionel biodiesel”, som kræver væsentlige tilpasninger af
busserne for blot at køre på 1. generations råvarer, som f.eks. raps. Ved 2. generations biodiesel som slagteriaffald er håndteringen yderligere kompliceret, da brændstoffet i bussen
skal varmes for ikke at klumpe. Prisen er høj og iblandingsprocent ved 2. generation kan ikke
komme højere end 30 pct.
6. Status for Movias ekstraordinære miljøsyn
Miljøsyn omfatter 13 Euro 2 og 268 Euro 3 busser, også selv om disse er opgraderet med
partikelfilter eller NOx efterbehandlingsudstyr og således svarer til en Euro 5 bus. Antallet reduceres yderligere ved udgangen af 2015 (til 3 Euro 2 busser og ca. 220 Euro 3) Euro 3 busser skal gennemgå et årligt miljøsyn hos enten Applus eller Teknologisk Institut. Ved dette
miljøsyn, som er skrappere end bussens normale periodiske syn, skal bussens udledning
overholde grænseværdierne for partikler og NOx, som beskrevet i Movias miljøsynsmanual.
Movia gennemfører i 2015 godt 50 ekstraordinære miljøsyn om året, hvor operatøren om
natten får besked om, hvilke specifikke busser, der skal synes dagen efter.
Forårets og sommerens 18 syn viser, at 72 pct. af busserne lever op til kravene. Der har været problemer på få konkrete garage anlæg, hvilket der er fulgt op på.
For køretøjer med en højere Euronorm end ovenstående gennemføres ikke miljøsyn, da
disse busser via buscomputeren har en løbende overvågning af udledningen. For visse busser aktiveres en alarm over for chaufførerne, mens de øvrige Euro 5, EEV og Euro 6 busser
reducerer bussens motoreffekt i en grad, så bussen ikke kan anvendes i driften, men skal
serviceres.
Arbejdet med at opdatere Movias miljøsynsmanual er sat i gang i forbindelse med Luftpakkeprojektet, således at miljøsynsmanualen er i stand til at håndtere opgraderingen af Euro 4, 5
og EEV til Euro 6. Herefter vil der også blive lavet stikprøvemålinger på de i Luftpakken opgraderede busser og det samlede antal busser til test vil blive øget til over 100.
Økonomi:
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser for Movia.
8/9
Sagsnummer
ThecaSag-107178
Movit-3153613
Kundemæssige konsekvenser:
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser:
Ingen.
Åbent/lukket punkt:
Åbent.
Kommunikation:
Sagsdokumentet offentliggøres på Movias hjemmeside.
9/9