Transcription
pdf
KonjunkturNYT - uge 11 9. marts – 13. marts 2015 Danmark • Fremgang i den private beskæftigelse i 4. kvartal • Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i 4. kvartal • Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i 4. kvartal • Flere ledige stillinger i 4. kvartal • Stigning i vareeksporten i januar • Lille fald i overskuddet på betalingsbalancen i januar • Fald i bilsalget i februar • Brændstofpriserne trak forbrugerprisinflationen over nul igen Internationalt • USA: Ledigheden faldt og beskæftigelsen steg • Euroområdet: Uændret industriproduktion • Sverige: Ledigheden var uændret • Kina: Industriproduktionsvæksten aftog og inflationen steg Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder • Fremgang i danske, europæiske og danske aktiekursindeks og fald i britiske og amerikanske aktiekursindeks • Svækkelse af den danske krone • Lille fald i olieprisen • ECB’s opkøbsprogram er startet Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse rettes til [email protected] DANSK KONJUNKTURNYT Fremgang i den private beskæftigelse i 4. kvartal Beskæftigelsen steg med 6.500 personer ifølge arbejdstidsregnskabet i 4. kvartal i forhold til kvartalet forinden, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Det dækker over en stigning på 7.700 personer i den private sektor, som omfatter private virksomheder og organisationer samt offentlige virksomheder. Beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service faldt derimod med 1.200 personer. Beskæftigelsen ifølge arbejdstidsregnskabet er nu steget ni kvartaler i træk og samlet set med godt 33.000 personer siden 3. kvartal 2012, jf. figur 1.1. Igennem 2014 er beskæftigelsen steget med knap 21.500 personer. Nationalregnskabet for 4. kvartal 2014, der bygger på en foreløbig version af arbejdstidsregnskabet, viser omtrent samme udvikling i beskæftigelsen som arbejdstidsregnskabet. Det er brancherne industri, råstofindvending og forsyningsvirksomhed, handel og transport og erhvervsservice, der havde den største stigning i beskæftigelsen i 4. kvartal. Omvendt faldt beskæftigelsen inden for finansiering og forsikring. I løbet af 2014 er beskæftigelsen imidlertid steget inden for de fleste private erhverv sammenlignet med 4. kvartal 2013. Antallet af præsterede timer steg i 4. kvartal, jf. figur 1.2. Det dækker over en stigning i antallet af præsterede timer i den private sektor på 0,3 pct., men et fald i den offentlige sektor på 0,1 pct. Antallet af præsterede timer steg især inden for industrien, bygge og anlæg og erhvervsservice. Figur 1.1 Figur 1.2 Privat beskæftigelse Præsterede timer i alt 1.000 personer 1.000 personer Mio. timer Mio. timer 2.950 2.950 1.020 1.020 2.900 2.900 1.000 1.000 2.850 2.850 980 980 2.800 2.800 960 960 2.750 2.750 940 940 2.700 2.700 920 920 2.650 900 2.650 08 09 10 11 Arbejdstidsregnskabet 12 13 14 900 08 09 10 11 12 13 14 Nationalregnskabet Anm.: De forskellige niveauer i figur 1 skyldes, at der er definitoriske forskelle på de to opgørelser af beskæftigelsen, herunder behandlingen af sort arbejde. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2 Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i 4. kvartal Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 5.600 fuldtidspersoner i 4. kvartal sammenlignet med kvartalet forinden. Den højere beskæftigelse i 4. kvartal dækker over en fremgang i den private beskæftigelse på knap 6.400 fuldtidspersoner, mens beskæftigelsen i stat, regioner og kommuner faldt med knap 800 fuldtidspersoner. Lønmodtagerbeskæftigelsen har været stigende siden 3. kvartal 2013 og steg med godt 20.000 fuldtidspersoner gennem 2014, jf. figur 1.3. Udviklingen skyldes især, at den private beskæftigelse er steget siden starten af 2013, jf. figur 1.4. I 2014 er den private beskæftigelse steget med godt 26.000 fuldtidspersoner, mens den offentlige beskæftigelse i 2014 faldt med godt 6.000 personer. Inden for den private beskæftigelse var der fremgang inden for industri, bygge og anlæg og erhvervsservice, hvor beskæftigelsen i 4. kvartal steg med hhv. 1.400, 1.300 og 2.600 fuldtidspersoner i forhold til 3. kvartal 2014. Dette har været mønsteret igennem hele 2014. Statistikken for lønmodtagerbeskæftigelsen viser en lidt mere positiv udvikling i beskæftigelsen end beskæftigelsen for lønmodtagere i nationalregnskabet. De to statistikker følger generelt hinanden, omend der er kvartalsvise afvigelser. Figur 1.3 Figur 1.4 Lønmodtagere ifølge lønmodtagerbeskæftigelsen og nationalregnskabet Lønmodtagerbeskæftigede 1.000 fuldtidspersoner 1.000 personer 2.200 2.600 2.180 2.580 2.160 2.560 2.140 2.540 2.120 2.520 2.100 2.500 10 11 Lønmodtagerbeskæftigelse 12 13 14 Nationalregnskab (h. akse) 1.000 fuldtidspersoner 1.000 fuldtidspersoner 1.440 770 1.430 760 1.420 750 1.410 740 1.400 730 1.390 720 1.380 710 10 11 Private lønmodtagere 12 13 14 Offentlige lønmodtagere (h. akse) Anm.: Lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner beregnet på baggrund af antal betalte timer omregnet til fuld tid, mens nationalregnskabets opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen tæller antal personer i beskæftigelse uanset timetal og også inkluderer personer på orlov fra beskæftigelse. Den private lønmodtagerbeskæftigelse udgøres af private og offentlige virksomheder samt private non-profit organisationer (herunder privatskoler mv.). Beskæftigelsen for lønmodtagere er i 2. kvartal 2013 påvirket af lærerkonflikten på det offentlige område. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3 Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i 4. kvartal Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldt med knap 900 fuldtidspersoner i 4. kvartal i forhold til kvartalet forinden, når der korrigeres for sæsonudsving. Den offentlige beskæftigelse har været aftagende siden 3. kvartal 2013 og er siden 3. kvartal 2013 faldet med godt 6.400 fuldtidspersoner, jf. figur 1.5. Udviklingen i 4. kvartal dækker over et fald i beskæftigelsen i staten og kommunerne på hhv. 150 og 1.150 fuldtidspersoner i forhold til kvartalet før, mens beskæftigelsen i regionerne voksede med 400 fuldtidspersoner. Beskæftigelsen i staten og kommunerne har været aftagende siden 3. kvartal 2013, men beskæftigelsen i regionerne har været stigende siden 4. kvartal 2011, jf. figur 1.6. I 2014 faldt beskæftigelsen i staten og kommunerne med hhv. 2.400 og 4.500 fuldtidspersoner, mens den i regionerne steg med 1.200 fuldtidspersoner. Den offentlige beskæftigelsesstatistik viser samme udvikling som i nationalregnskabet, hvor den offentlige beskæftigelse faldt med godt 1.100 personer i 4. kvartal i forhold til kvartalet før. Nationalregnskabet tæller antal personer i beskæftigelse, uanset hvor mange timer den enkelte arbejder, og kan blandt andet derfor ikke direkte sammenlignes med fuldtidsbeskæftigelsen i den offentlige beskæftigelsesstatistik. Figur 1.5 Figur 1.6 Offentlig fuldtidsbeskæftigelse Offentlig fuldtidsbeskæftigelse i stat, regioner og kommuner 1.000 personer 1.000 personer 760 760 750 750 740 740 730 730 720 720 710 710 700 700 08 09 10 11 12 13 14 1.000 personer 1.000 personer 180 480 170 470 160 460 150 450 140 440 130 430 120 420 110 410 100 400 08 Stat 09 10 Regioner 11 12 13 14 Kommuner (h. akse) Anm.: Antal sæsonkorrigerede fuldtidsbeskæftigede opgjort på basis af arbejdsgivernes indberetninger til SKAT’s eIndkomst i overensstemmelse med statistikken for beskæftigelse for lønmodtagere. Strejken i foråret 2008 og lærerkonflikten i foråret 2013 reducerer midlertidigt den offentlige beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik. 4 Flere ledige stillinger i 4. kvartal Der var 19.800 ledige stillinger i den private sektor i 4. kvartal 2014, hvilket er ca. 900 flere end i samme kvartal sidste år. Antallet af ledige stillinger har i løbet af 2014 konsekvent været højere end det tilsvarende kvartal året før, ligesom det var tilfældet sidste år, jf. figur 1.7. Stigningen i antallet af ledige stillinger bekræfter – sammen med stigende beskæftigelse og en generelt faldende ledighed – billedet af et arbejdsmarked i bedring. Der var fremgang i antallet af ledige stillinger inden for bygge og anlæg, information og kommunikation og finansiering, forsikring og ejendomshandel i 4. kvartal 2014 sammenlignet med det tilsvarende kvartal sidste år. Det gælder også, når man ser på andelen af ledige stillinger i forhold til det samlede antal beskæftigede og ledige stillinger inden for erhvervet, jf. figur 1.8. Inden for handel og transport og erhvervsservice faldt andelen af ledige stillinger en smule i 4. kvartal 2014 sammenlignet med 4. kvartal året før. For erhvervsservice er andelen af ledige stillinger over gennemsnittet for alle brancher. I 4. kvartal steg antallet af ledige stillinger i fire ud af fem regioner (sammenlignet med 4. kvartal sidste år). Det var Region Hovedstaden og Region Nordjylland, der i størst omfang havde fremgang i antallet af ledige stillinger, mens antallet af ledige stillinger i Region Sjælland faldt. Figur 1.7 Figur 1.8 Antal ledige stillinger Andel ledige stillinger i 4. kvartal efter erhverv Pct. Pct. 30 30 3,0 3,0 25 25 2,5 2,5 20 20 2,0 2,0 15 15 1,5 1,5 10 10 1,0 1,0 5 5 0,5 0,5 0 0,0 1.000 ledige stillinger 1.000 ledige stillinger 0 1. kvt. 2010 2. kvt. 2011 3. kvt. 2012 2013 4. kvt. 2014 0,0 Industri Bygge Handel Infor- Finansie- Erhvervsmv. og anlæg og transp. mation ring mv. service 2010 2011 2012 2013 2014 Anm.: Danmarks Statistik sæsonkorrigerer ikke tallene som følge af for kort tidsserie. Kilde: Danmarks Statistik. 5 Stigning i vareeksporten i januar 1 I januar 2015 steg eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret) 3½ pct. sammenlignet med december 2014. Stigningen er bredt funderet på varegrupper med undtagelse af energieksporten, der bidrog negativt som følge af den lavere oliepris. Således voksede eksporten ekskl. energi med 4½ pct. i januar sammenlignet med december, jf. figur 1.9. Nogle af de samme tendenser gjorde sig gældende for udviklingen i vareimporten januar, hvor importen ekskl. energi udviklede sig stærkere end den samlede vareimport. Ser man på udviklingen over tremåneders perioden november-januar, er vareeksporten (ekskl. energi) steget med knap 1½ pct. sammenlignet med de foregående tre måneder. I denne periode er vareeksporten (inkl. energi) blot steget med ½ pct. Eksporten af tjenester (værdier, sæsonkorrigeret) faldt med knap 5 pct. i januar 2015, mens importen faldt med godt 3½ pct. i samme periode. Det skal ses i lyset af store stigninger i anden halvdel af 2014. I perioden november-januar er tjenesteeksporten imidlertid steget godt 2½ pct. sammenlignet med de foregående tre måneder, mens tjenesteimporten var omtrent uændret, jf. figur 1.10. Figur 1.9 Figur 1.10 Udenrigshandlen, varer (ekskl. energi, skibe og Udenrigshandlen med tjenester fly) Mia. kr. Mia. kr. 50 50 47 47 44 44 41 41 38 38 35 35 11 12 Eksport 13 14 Import 15 Mia. kr. Mia. kr. 36 36 34 34 32 32 30 30 28 28 26 26 24 24 11 12 Eksport 13 14 15 Import Anm.: Alle serier er sæsonkorrigeret. I figur 2 er benyttet egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik. 1 Al udenrigshandel med varer omtalt i notitsen er ekskl. skibe og fly mv. 6 Lille fald i overskuddet på betalingsbalancen i januar Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster for januar 2015 viser et overskud på 10 mia. kr. i faktiske tal, jf. figur 1.11. Det er et lille fald sammenlignet med december 2014, hvor betalingsbalancen viste et overskud på knap 11½ mia. kr. Det samlede fald i overskuddet på 1½ mia. kr. skyldes et fald i overskuddet på tjenestebalancen (knap 1½ mia. kr.) og en stigning i underskuddet på de løbende overførsler (knap 3 mia. kr.), som kun delvist bliver opvejet af et stigende overskud på vareba2 lancen (godt 1½ mia. kr.) og på løn- og formueindkomsten (knap 1¼ mia. kr.). Sammenlignet med januar 2014 er overskuddet på betalingsbalancen godt 2 mia. kr. højere, jf. figur 1.12. Det dækker primært over en stigning i overskuddet på varebalancen. Danmarks Statistik har i forbindelse med denne offentliggørelse for første gang offentliggjort sæsonkorrigerede tal for betalingsbalancen. De sæsonkorrigerede tal viser et overskud på betalingsbalancen på godt 11¼ mia. kr. i januar 2015. Det er et fald fra knap 13½ mia. kr. i december 2014. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var på knap 119 mia. kr. i 2014, hvilket svarer til knap 6¼ pct. af BNP. I Økonomisk Redegørelse, december 2014, forventes omtrent samme overskud i 2015 som i 2014. Figur 1.11 Figur 1.12 Betalingsbalancen og dens underkomponenter Saldo på betalingsbalancens løbende poster Mia. kr. Mia. kr. 25 25 20 20 Mia. kr. Mia. kr. 140 140 120 120 100 100 80 80 15 15 10 10 60 60 5 5 40 40 20 20 0 0 0 0 -5 -5 -10 -10 08 09 10 11 12 13 14 15 Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster -20 -20 -40 -40 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 År til dato Resterende måneder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 2 Opgørelsen af formueindkomsten er behæftet med stor usikkerhed og revideres ofte betydeligt. Formueindkomsten består blandt andet af afkastet af direkte (netto) investeringer i udlandet, som i første omgang fremskrives ud fra virksomhedernes overskudsgrad i tidligere år. I efteråret indarbejder Nationalbanken årsregnskaberne og dermed afkastet af de direkte investeringer i opgørelsen af formueindkomsten. 7 Fald i bilsalget i februar Det samlede antal nyregistrerede personbiler i februar var knap 15.500, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.13. Det er 5,9 pct. lavere end bilsalget i januar. Det dækker over et fald i salget til husholdningerne på knap 12 pct. og et uændret salg til erhverv. Der er tale om et fald både for husholdningernes køb og privatleasing, men det skal ses i lyset af, at husholdningernes køb og privatleasing har været stigende og var nået op på et højt niveau. Salget til erhverv har samlet set været kraftigt stigende gennem det sidste år, og antallet af nyregistrerede motorkøretøjer er i alt på samme niveau som i januar-februar sidste år. Figur 1.13 Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigerede 1.000 biler 1.000 biler 20 20 15 15 10 10 5 5 0 0 07 08 Husholdningerne 09 10 11 12 Husholdningernes køb og privatleasing 13 14 Erhvervene 15 I alt Anm.: Privatleasing er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik 8 Brændstofpriserne trak forbrugerprisinflationen over nul igen Forbrugerprisinflationen tiltog i februar med 0,3 pct.-point til 0,2 pct., jf. figur 1.14. Der er således atter inflation i dansk økonomi efter januar måneds årlige fald i forbrugerpriserne på 0,1 pct. Udsvingene i inflationen den seneste tid skyldes i høj grad udefrakommende forhold. Energipriserne, som har trykket inflationen ned det seneste halve år, har således trukket den op igen i februar, hvor brændstofpriserne er steget med 7 pct. Kerneinflationen (prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) steg en anelse i februar som følge af blandt andet højere årlige prisstigninger på tøj og møbler og ligger nu på 0,9 pct. I februar kom desuden den årlige huslejestigning i forbrugerprisindekset. Med en vægt på en fjerdedel af indekset har selv små ændringer heri betydning for inflationen gennem hele resten af året. Den årlige huslejestigning var i februar 1,9 pct. mod 1,8 pct. sidste år, hvilket er en lav huslejestigning set i et historisk perspektiv. Det vil således bidrage til at holde niveauet for inflationen lavt igennem 2015. Stigningen i energipriserne i februar bidrog til, at vareinflationen tiltog med 0,5 pct.point til -1,1 pct., mens tjenesteinflationen tiltog med 0,2 pct.-point til 1,6 pct., blandt andet som følge af den lidt højere huslejestigning, jf. figur 1.15. Figur 1.14 Figur 1.15 Forbrugerpris- og kerneinflation Vare- og tjenesteinflation Pct. Pct. Pct. Pct. 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 0 -1 -1 -1 -1 -2 -2 -2 07 08 09 10 11 Forbrugerprisinflation 12 13 14 15 Kerneinflation -2 07 08 09 10 Vareinflation 11 12 13 14 15 Tjenesteinflation Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 9 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Ledigheden faldt med 0,2 pct.-point til 5,5 pct. af arbejdsstyrken i februar, mens beskæftigelsen steg med 295.000 personer, jf. figur 2.1. Det skyldes primært en stigning i den private beskæftigelse på 288.000 personer. Ledigheden har haft en faldende tendens siden starten af 2010, og arbejdsmarkedet har særligt været i fremgang det seneste par år. Beskæftigelsesstigningen de sidste 12 måneder er den største i knap 15 år. Figur 2.1 Ledighed, USA Pct. af arbejdsstyrken 1.000 personer 11 600 10 400 9 200 8 0 7 -200 6 -400 5 -600 4 -800 3 -1.000 07 08 09 10 11 12 13 14 Ændring (m/m) i beskæftigelse (h. akse) 15 Ledighed Kilde: Reuters EcoWin. Euroområdet Industriproduktionen i euroområdet var omtrent uændret i januar, jf. figur 2.2. Det skyldes hovedsageligt et fald på 2,2 pct. i produktionen af varige forbrugsgoder, mens energiproduktionen steg med knap 1 pct. Blandt de største lande var industriproduktionen også uændret i Tyskland og Spanien, mens den steg 0,4 pct. i Frankrig og faldt med 0,7 pct. i Italien. Figur 2.2 Figur 2.3 Industriproduktion, euroområdet Ledighed, Sverige Indeks (2008=100) Indeks (2008=100) 110 110 100 100 90 90 80 80 70 70 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken 10 10 9 9 8 8 7 7 6 6 5 5 4 4 07 08 09 10 11 12 13 14 15 Kilde: Reuters EcoWin. 10 Sverige Ledigheden var 7,9 pct. af arbejdsstyrken i februar og således omtrent uændret i forhold til januar, jf. figur 2.3. Beskæftigelsen er steget med ca. 200.000 personer siden starten af 2012, mens ledigheden har ligget omkring 8 pct. gennem samme periode. Den stigende beskæftigelse har dermed endnu ikke resulteret i et fald i ledigheden, da arbejdsstyrken er steget betydeligt over samme periode. Kina Industriproduktionen steg med 6,8 pct. i januar og februar i forhold til samme måneder det foregående år, jf. figur 2.4. Industriproduktionen for januar og februar offentliggøres samlet for at mindske sæsonudsving i forbindelse med det kinesiske nytår. Industriproduktionsvæksten har haft en faldende tendens gennem 2014, og den årlige produktionsvækst befinder sig nu på sit laveste niveau siden udgangen af 2008. Inflationen steg med 0,6 pct.-point til 1,4 pct. i februar, jf. figur 2.5. Det kommer efter et tilsvarende fald i januar måned. Det skyldes hovedsageligt en korrektion i energipriserne i februar. Generelt befinder inflationen sig på et lavt niveau i historisk perspektiv. Figur 2.4 Figur 2.5 Industriproduktion, Kina Inflation, Kina Pct. (å/å) Pct. (å/å) 25 25 20 20 15 15 10 10 5 Pct. (å/å) Pct. (å/å) 10 10 8 8 6 6 4 4 2 2 0 0 -2 -2 5 0 0 07 08 09 10 11 12 13 14 15 -4 -4 07 08 09 10 11 12 13 14 15 Kilde: Reuters EcoWin. 11 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Siden sidste fredag er det japanske, det europæiske og det danske aktiekursindeks styrket, mens det britiske og det amerikanske er faldet. Den danske krone er siden sidste fredag generelt blevet svækket. Dette gælder blandt andet kraftigt overfor den amerikanske dollar og japanske yen, men også svagt overfor den svenske krone, britiske pund og den schweiziske franc. Den danske krone er svagt styrket i forhold til den norske krone. Olieprisen (målt i USD) er faldet siden sidste fredag. Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram begyndte den 9. marts, hvor der frem til september 2016 vil blive opkøbt statsobligationer for op til 60 milliarder euro om måneden. Programmet skal gerne bekæmpe den lave inflation i euroområdet samt sætte gang i vækst og forbrug. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 3 Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 13/3 sidste fredag 13/3 Renter, pct. p.a.: 3-md. Pengemarkedsrente Stat. 10-årig Realkreditrenter 1: Kort realkreditlån Langt realkreditlån Nationalbankens satser: Diskonto Indskud på folio Indskudsbeviser Udlån Ledende renter, pct. p.a.: 0,03 pct.point USA (federal funds rate) Japan (unc. call rate) 0,28 -0,09 pct.point Sverige (repo) Euroområdet (refinansieringsrenten) -0,16 0,07 pct.point Storbritannien (repo) 2,11 -0,08 pct.point Danmark (udlånsrenten) -0,47 0,25 0,10 -0,10 0,05 0,50 0,05 Ændring ift. sidste fredag 0,00 pct.point 0,00 pct.point 0,00 pct.point 0,00 pct.point 0,00 pct.point 0,00 pct.point Rente på 10-årige statsobligationer, pct. p.a.: 0,00 0,00 -0,75 0,05 0,00 pct.point 0,00 pct.point 0,00 pct.point 0,00 pct.point USA Japan Tyskland Storbritannien Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser 2: Kort (3-mdr.) -0,39 0,04 pct.point USD/JPY4 Langt (10-årigt): 0,07 0,05 pct.point GBP/USD EUR/USD Aktiekurser (kursindeks): OMXC20 (3/7-89 = 100) 893,6 0,83 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P500 2 Valutakurser : Japan, Nikkei 225 EUR/DKK 745,87 0,15 pct. USD/DKK 701,13 2,14 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks SEK/DKK 81,69 0,60 pct. Storbritannien, FTSE 100 NOK/DKK 86,59 -0,51 pct. GBP/DKK 1044,20 1,01 pct. JPY/DKK 5,78 1,69 pct. Oliepriser: CHE/DKK 699,56 0,44 pct. Brent (USD) Brent (DKK) Effektiv kronekursindeks 97,36 -1,01 point (1980 = 100) 2,11 0,39 0,25 1,74 -0,13 pct.point 0,00 pct.point -0,15 pct.point -0,21 pct.point 121,28 67,20 106,35 0,37 pct. 1,03 pct. -1,92 pct. 2066 19254 -0,26 pct. 1,49 pct. 373 6761 0,93 pct. -2,18 pct. 56,51 396 -2,20 USD -6,79 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 30-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for 100 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters EcoWin og Danmarks Nationalbank 12 Figur 3.1 Figur 3.2 Pengepolitisk rente Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct. Pct.-point 7 7 2,5 0,6 6 6 2,0 0,4 5 5 1,5 0,2 4 4 1,0 0,0 3 3 0,5 -0,2 2 2 0,0 -0,4 1 1 -0,5 -0,6 -1,0 -0,8 Pct. 0 0 -1 -1 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 USA Danmark -1,5 mar 13 Euroområdet jul 13 nov 13 mar 14 jul 14 -1,0 nov 14 mar 15 10-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 10-årig, dansk 3-mdr., dansk Kilde: Reuters EcoWin Figur 3.3 Figur 3.4 Rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point Euro Dollar 30 30 110 120 25 25 100 110 20 20 90 100 80 90 70 80 60 70 50 60 40 50 15 15 10 10 5 5 0 0 -5 -5 nov 12 mar 13 jul 13 nov 13 mar 14 jul 14 nov 14 mar 15 Italien Spanien Portugal Irland Frankrig Grækenland 30 mar 13 jul 13 nov 13 mar 14 Euro jul 14 40 nov 14 mar 15 Dollar (h. akse) Kilde: Reuters EcoWin Figur 3.5 Figur 3.6 Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser Indeks (2005=100) Indeks (2005=100) 260 260 240 240 220 220 200 200 180 180 160 160 140 140 120 120 100 100 80 mar 13 jul 13 Eurostoxx nov 13 mar 14 Nikkei 225 jul 14 80 nov 14 mar 15 S&P 500 OMX C20 USD/JPY USD/EUR 0,95 130 0,90 120 0,85 110 0,80 100 0,75 90 0,70 80 0,65 mar 13 jul 13 nov 13 mar 14 USD/EUR jul 14 70 nov 14 mar 15 USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters EcoWin 13