Købsaftale – jordstykke

Transcription

Købsaftale – jordstykke
Købsaftale – jordstykke
Vedrørende ejendommen beliggende Over Viskumvej 6, 8830 Tjele
Dok. 13/102023-3
1/7
Mellem
Energinet.dk
CVR.nr. 28980671
Tonne Kjærsvej 65, Erritsø
7000 Fredericia
(herefter benævnt ”Sælger”)
og
[Navn]
[CPR.nr./CVR.nr.]
[Adresse]
[Postnummer]
(herefter benævnt ”Køber”)
Er der d.d. indgået nærværende aftale om overdragelse af ejendommen af
matr. nr. 4g Over Viskum By, Viskum, beliggende Over Viskumvej 6, 8830 Tjele, (herefter benævnt ”Ejendommen”).
Køber gøres særligt opmærksom på, at nærværende Købsaftale ikke er en
standardkøbsaftale jf. bekendtgørelse 2006-06-22 nr. 695 om formidling, udbud
og rådgivning ved omsætning af fast ejendom.
Ejendommen overdrages på følgende vilkår:
1.
Ejendommen
1.1
Ejendommen er et jordstykke og det præciseres, at Ejendommen ikke
udbydes som en byggegrund, idet Sælger følger forsigtighedsprincippet nær højspændingsanlægget.
1.2
Ejendommen er beliggende i landzone. Køber er orienteret om reglerne om landzonetilladelse i henhold til planloven.
1.3
Ejendommen har et areal ifølge tingbogen på 11.666 m2, heraf vej 0
m2 .
1.4
Ejendommen sælges, som den er og forefindes og som beset af Køber
med de på grunden værende ledninger, installationer, træer, hegn,
buske og anden beplantning samt alt Ejendommens øvrige rette tilliggende og tilhørende. Se pkt. 4.
1.5
Køber har fået udleveret BBR-ejermeddelelse.
1.6
Ejendommen er pr. 1. oktober 2014 vurderet til en kontant ejendomsværdi på kr. 1.350.000, heraf grundværdi kr. 186.500.
Dok. 13/102023-3
2/7
1.7
Ejendommen er under omvurdering, da bygningerne er fjernet. Køber
er gjort bekendt med, at beregning af ejendomsskatter foretages på
basis af sidst kendte offentlige ejendomsvurdering. Køber er gjort bekendt med, at dette i efterfølgende år kan medføre ændrede ejendomsskatter. Køber kan i den anledning ikke gøre krav gældende mod
hverken Sælger eller dennes ejendomsmægler.
1.8
I forbindelse med, at man overvejer udskiftning af det nuværende
ejendomsvurderingssystem, har regeringen indført følgende midlertidige vedtagelser, der har betydning for ejendomsvurderingen samt de
skattemæssige konsekvenser heraf. Regeringen har vedtaget, at
2011-vurderingen
videreføres
til
2013
og
2014,
mens
2012-
vurderingen videreføres til 2014 og 2015, indtil de nye vurderinger for
2015 er på plads.
1.9
Sælger og medvirkende ejendomsmægler kan ikke gøres ansvarlig for
evt. ændringer af ejendomsvurderingen og deraf følgende ændringer i
udgiften til ejendomsværdiskat og grundskyld m.v.
2.
Byrder og servitutter
2.1
Ejendommen overdrages med de samme rettigheder, byrder og servitutter, hvormed den har tilhørt Sælger og tidligere ejere. Køber respekterer de på Ejendommen tinglyste servitutter, idet der henvises til
Ejendommens blad i tingbogen.
2.2
Køber er via tilbudsblanketten henvist til Viborg Kommunes hjemmeside med henblik på oplysninger om kommuneplan.
3.
Sælgers oplysninger
3.1
Sælger oplyser:
at
der Sælger bekendt ikke verserer sager eller består uopfyldte krav fra
det offentlige eller private vedrørende Ejendommen,
at
Sælger ikke har begæret Ejendommen omvurderet eller indgivet klage
over den fastsatte vurdering,
at
der Sælger bekendt ikke påhviler Ejendommen utinglyste rettigheder
eller forpligtelser udover hvad der fremgår af nærværende Købsaftale,
at
al forfalden gæld inden eller på overtagelsen vedrørende anlægsarbejder og tilslutninger til vej, fortov, fællesanlæg, fællesantenne, el, gas,
vand, kloak, rensnings- og ledningsanlæg Sælger bekendt vil være betalt i forbindelse med handlens afslutning,
Dok. 13/102023-3
3/7
at
der Sælger bekendt ikke på tidspunktet for underskrift på nærværende
Købsaftale er udført arbejde, afsagt kendelser eller truffet beslutninger
af offentlige myndigheder, for hvilke udgifterne senere vil blive pålagt
Ejendommen,
at
Sælger ikke er vidende om forurening på Ejendommen.
at
det lokale vandværks brønd, befinder sig på Ejendommen.
at
byggesag nævnt i ejendomsdatarapporten omhandler nedrivning af
ejendommen. Byggesagen var ikke afsluttet ved bestilling af rapporten. Sagen er nu lukket jf. ajourført BBR-ejermeddelelse.
4.
Ansvarsfraskrivelse
4.1
Køber er bekendt med, at Sælger har erhvervet Ejendommen med
henblik på etablering af 400 kV højspændingsforbindelsen Kassø-Tjele
og videresalg. Sælger har derfor ikke kendskab til Ejendommen, hvorfor Ejendommen overdrages uden ansvar af nogen art for Sælger for
faktiske og retlige mangler af enhver art, herunder jordbundsforhold,
forurening og miljøforhold, med undtagelse af ansvar for vanhjemmel.
Køber kan ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor Sælger, herunder kræve forholdsmæssigt afslag i købesummen, ophævelse eller erstatning.
4.2
Køber er af Sælger opfordret til at gennemgå Ejendommen grundigt,
evt. med teknisk rådgiver. Køber erklærer, at have gennemgået Ejendommen, herunder dokumenter vedrørende Ejendommen.
4.3
Parterne er enige om, at der ved fastsættelse af købesummen, jf. pkt.
6, er taget højde for nærværende ansvarsfraskrivelsesklausul.
5.
Overtagelse og forsikring
5.1
Overtagelsesdagen fastsættes til 1. august 2015 (herefter benævnt
”Overtagelsesdagen”).
5.2
Fra Overtagelsesdagen henligger Ejendommen for Købers regning og
risiko.
6.
Købesummen
6.1
Købesummen udgør kontant kr. […], skriver kroner […]
6.2
Der berigtiges ikke moms af købesummen, idet det er Købers og Sælgers opfattelse, at Ejendommen ikke kan betegnes som en byggegrund i medfør af momslovens §13, stk. 1, nr. 9, litra b, som følge af,
Dok. 13/102023-3
4/7
at Ejendommen er beliggende i landzone og at ingen af Parterne vil
anmode om landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Såfremt
SKAT mod forventning måtte antage det standpunkt at Købesummen,
eller dele heraf, skal tillægges moms, forpligter Køber sig til at betale
moms.
6.3
Købesummen berigtiges ved kontant deponering senest på Overtagelsesdagen i Sælgers pengeinstitut, reg. nr. 2149, konto nr. 0728 573
805 med angivelse af Ejendommens adresse og matrikelnummer.
6.4
Det bemærkes, at Køber i forbindelse med afgivelse af bud på Ejendommen, har erlagt 10% af købesummen svarende til […] kr.
6.5
Senest 10 hverdage efter begge parters underskrift af nærværende
Købsaftale stiller Køber anfordringsbankgaranti for deponering af restkøbesummen, kr. […] gennem anerkendt dansk pengeinstitut på
sædvanlige vilkår.
6.6
Original bankgaranti skal fremsendes til Energinet.dk, Tonne Kjærsvej
65, 7000 Fredericia, att. Jeanette Köhler. Bankgarantien erstattes af
kontant deponering i Sælgers pengeinstitut, på førnævnte konto, senest på Overtagelsesdagen.
6.7
I tilfælde af forsinkelse med berigtigelse af nogen del af købesummen i
nærværende handel, godskrives Sælger over refusionsopgørelsen rente af det relevante beløb fra den aftalte berigtigelsesdag med Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg af 3 % p.a.
6.7.1
Beløb, der deponeres af Køber, forrentes med den rente, der godskrives deponeringskontoen. Renter af deponerede købesum tilfalder Køber indtil overtagelsesdagen og Sælger fra Overtagelsesdagen.
6.7.2
Købesummen frigives, når der er tinglyst endelig adkomst for Køber
uden præjudicerende retsanmærkninger, dog tidligst pr. Overtagelsesdagen. Frigivelse af den deponerede købesum er ikke afhængig af,
at eventuelle betalingsrettigheder er frigivet og registreret i Købers
navn.
6.7.3
Den, der berigtiger handlen, har ret til af de deponerede midler at
foranledige betaling af i) pantegæld, der ikke skal overtages, ii) forfaldne restancer samt renter og gebyrer på realkreditlån, iii) forfalden
refusionssaldo i Købers favør, iv) beløb, som ifølge handlens vilkår skal
betales af Sælger samt Sælgers andel af handlens omkostninger. Disse betalinger kan dog først ske, når Købers adkomst er fri for præjudicerende retsanmærkninger, eller hvis depositar indestår for, at retsanmærkningerne slettes, idet en sådan indeståelse tidligst kan gives,
når endeligt skøde er tinglyst med retsanmærkninger.
6.8
Køber er ikke uden Sælgers samtykke berettiget til at foretage modregning af nogen art i den deponerede købesum.
Dok. 13/102023-3
5/7
6.9
Ejendommene overdrages fri for gæld og pantehæftelser.
7.
Refusion
7.1
Med Overtagelsesdagen som skæringsdag udfærdiger berigtigende
rådgiver sædvanlig refusionsopgørelse over Ejendommenes indtægter
og udgifter. Saldoen forfalder til betaling 8 dage efter, at opgørelsen
er godkendt af begge parter. I tilfælde af for sen betaling af refusionssaldo påløber der rente fra forfaldsdagen, der svarer til den af Nationalbanken fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. p.a.
7.1.1
Køber indtræder fra Overtagelsesdagen i Sælgers rettigheder og forpligtelser overfor Ejendommens forsyningsselskaber.
8.
Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom
mv.
8.1
Handlen er ikke omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., kapitel 1, idet Ejendommen er en ubebygget grund, hvorfor parterne er gjort bekendt med, at der derfor gælder dansk rets almindelige regler om Købers eventuelle krav mod
Sælger på grund af Ejendommens tilstand, herunder den sædvanlige
10-årige forældelsesregel vedrørende sådanne forhold. Se dog pkt. 4.
9.
Energimærke
Ejendommen er ikke omfattet af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger
10.
Erklæring under henvisning til lov om sommerhuse
10.1
Under henvisning til lov om sommerhuse og campering m.v. erklærer
Køber herved, at Ejendommen skal anvendes i erhvervsøjemed, hvilket ikke er omfattet af lovbekendtgørelsen.
10.2
Det præciseres, at Ejendommen ikke sælges som en byggegrund og
derved ikke er bestemt til beboelse for Køberen, idet Sælger følger
forsigtighedsprincippet nær højspændingsanlægget. Køber har derfor
ikke til hensigt at opføre bygning på Ejendommen. Det er Købers hensigt at erhverve Ejendommen til […].
11.
Berigtigelse og omkostninger
Dok. 13/102023-3
6/7
11.1
Købers rådgiver forestår berigtigelse af handlen, herunder tinglysning
af skøde og udarbejdelse af refusionsopgørelse. Købers rådgiver er
[…].
11.2
Tinglysningsafgift, forbundet med tinglysning af skødet betales af Køber.
11.3
Parterne betaler omkostninger til egne rådgivere.
11.4
Køber er bekendt med, at der er tale om en såkaldt ”kontanthandel”,
hvorfor Køber bærer den finansielle kursrisiko på optagelse af kreditforeningslån.
11.5
Køber er forpligtet til at underskrive fuldmagt til brug for digital tinglysning til Købers rådgiver eller til at underskrive digitalt skøde med
NemID. Sælger underskriver med fuldmagt til Marian Petrea Kaagh.
11.6
Køber og Sælger bemyndiger ved underskrift på nærværende købsaftale […] til at tinglyse endeligt skøde, når købesummens betaling er
deponeret, jf. pkt. 6.
12.
Bilag
12.1
Køber har modtaget kopi af følgende dokumenter:
Cirkulære om salg af statens faste ejendomme
Ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2013
Ejendomsskattebillet 2015
Tingbogsoplysning
Ejendomsdatarapport
Ejendomskort
BBR-ejermeddelelse
Forureningsrapport
Servitutter
Vejforsyningskort
Dok. 13/102023-3
7/7