Afsluttende opgave, Frida Bonnén, 212469

Transcription

Afsluttende prøve for Specialuddannelsen til sundhedsplejerske
04-06-2015
Sundhedspleje til
solomødre
Afsluttende
opgave
ved
specialeuddanelsen
sundhedsplejerske
VIA University College, Århus
Vejleder: Kirsten Højberg
Antal anslag: 71.992
Opgaven må udlånes
Frida Bonnén
212469
til
Afsluttende opgave ved
specialuddannelsen til
sundhedsplejerske
Sundhedspleje til solomødre
Frida Bonnén
212469
Resumé
Solomødre er kvinder, der aktivt vælger at få barn alene. Når sundhedsplejersken møder
solomødre, kræver det indsigt i deres situation for at kunne yde den bedste sundhedspleje.
Opgavens formål er derfor at undersøge, hvad der kendetegner solomødre og hvordan de
oplever moderskabet. Dette undersøges via et systematisk litteraturstudie.
I opgavens analyse og diskussion ses solomødres drøm om en familie i fortid, nutid og fremtid i
lyset af samfunds-teori. Endvidere belyses, hvilken betydning solomødrenes netværk har og
hvad det består af med udgangspunkt i sundhedspleje-teori. Og endelig betragtes
solomoderskabet med alene-følelse og bekymringer ud fra Sterns teori om moderskabet.
Opgaven viser, at solomødre på mange måde ligner andre kvinder og at drømmen om en rigtig
familie, som efter normen i samfundet inkluderer en mand, fylder meget. Endvidere finder
solomødrene god støtte i deres netværket og de oplever, at moderskabet ændrer dem positivt
selvom det også medfører bekymringer.
Antal anslag: 1000
1
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
Indholdsfortegnelse
Resumé .......................................................................................................................................... 1
1.0 Indledning................................................................................................................................ 4
2.0 Problembeskrivelse ................................................................................................................. 4
2.1 Samfundet ........................................................................................................................... 4
2.2 Familien ............................................................................................................................... 5
2.3 Solomødre ........................................................................................................................... 6
2.4 Debatten om solomødre ..................................................................................................... 6
2.5 Er der brug for en far? ......................................................................................................... 7
2.6 Tilknytning ........................................................................................................................... 7
2.7 Sundhedspleje ..................................................................................................................... 8
3.0 Afgrænsning ............................................................................................................................ 8
4.0 Problemformulering ................................................................................................................ 9
5.0 Metode .................................................................................................................................... 9
5.1 Videnskabsteoretisk tilgang ................................................................................................ 9
5.2 Beskrivelse af metode ....................................................................................................... 10
5.3 Søgestrategi....................................................................................................................... 11
5.4 Analyse af den indsamlede empiri .................................................................................... 13
5.5 Tematisk analyse ............................................................................................................... 15
5.6 Supplerende litteratur ....................................................................................................... 16
6.0 Analyse og diskussion ............................................................................................................ 16
6.1 Kendetegn ved solomødre ................................................................................................ 17
6.2 Drømmen om en familie ................................................................................................... 18
6.2.1 Drømmen om en kernefamilie ................................................................................... 18
6.2.2 Drømmen om at blive mor ......................................................................................... 19
6.2.3 Drømmen om kernefamilien lever stadig .................................................................. 20
6.2.4 Solomoderskabet som næstbedst - opsummering .................................................... 21
6.3 Netværket ......................................................................................................................... 22
6.3.1 Netværkets betydning i overvejelserne før solomoderskabet .................................. 22
2
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
6.3.2 Netværket i solomoderskabet .................................................................................... 23
6.3.3 Netværkets bestanddele ............................................................................................ 24
6.3.4 Netværket som ressource – opsummering ................................................................ 26
6.4 Solomoderskabet med alene-følelse og bekymringer ...................................................... 27
6.4.1 At blive solomor ......................................................................................................... 27
6.4.2 Udfordringer og alene-følelse .................................................................................... 27
6.4.3 Bekymringer for fremtiden ........................................................................................ 29
6.4.4 Konsekvenser af solomoderskabet – opsummering .................................................. 30
7.0 Kritisk vurdering af analyseresultater ................................................................................... 31
7.1 Metode .............................................................................................................................. 31
7.2 Empiri ................................................................................................................................ 31
7.3 Fund................................................................................................................................... 32
8.0 Konklusion ............................................................................................................................. 32
9.0 Perspektivering...................................................................................................................... 33
Referenceliste.............................................................................................................................. 36
3
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
1.0 Indledning
Fokus for denne afsluttende opgave for specialuddannelsen til sundhedsplejerske er solomødre,
altså enlige kvinder, som aktivt vælger at få et barn alene. Mit interesseområde er
sundhedsplejearbejde i Danmark og her har enlige og lesbiske par siden 2007, på lige fod med
heteroseksuelle par, haft mulighed for at blive kunstigt befrugtet på en af landets offentlige
fertilitetsklinikker. Dette har medført en heftig debat i medierne, der har givet et billede af, at
der bliver flere og flere solomødre. Hvem solomødrene er og hvilke overvejelser der ligger bag
deres valg, er dog sparsomt belyst – ikke bare i medierne men også i forskningen.
I Danmark henvender sundhedspleje sig til alle familier og et af sundhedsplejerskens
funktionsområder er at støtte til familiedannelse og tilknytning mellem barn og forældre
(Sundhedsstyrelsen (SST) 2011). I min anden praktik som sundhedsplejerske kom jeg som
studerende hos en solomor. Inden jeg kørte derud første gang, var jeg bevidst om, at hun var
anderledes. Jeg vidste dog ikke, hvad det var, der adskilte hende og hendes behov for
sundhedspleje fra kvinder i parforhold – ud over at hun var alene om forældreskabet. I besøgene
græd hun mange tårer, både afmagtstårer som jeg ofte har set forældreskabet kan medføre,
men også glædeståre over at hendes søn endelig, efter så mange års ønske, overvejelser og
fertilitetsbehandling, lå i hendes arme. Jeg fik en følelse af, at hun brugte mig som en at dele
glæden med på en helt anderledes måde, end jeg var vant til. Besøgene hos hende gjorde mig
interesseret i den nye familieform. Jeg følte, at et større kendskab til hendes situation kunne
have givet mig en større afklaring af min rolle i besøget, hvilket ville give hende en bedre
sundhedspleje.
For at sundhedsplejersker kan støtte op om familiedannelsen hos en solomor og hendes
donorbarn, mener jeg altså at større indsigt i området, hvordan solomødre oplever deres
situation, vil gavne sundhedsplejersken. Dette bliver derfor denne opgaves formål.
2.0 Problembeskrivelse
2.1 Samfundet
I det senmoderne samfund vi lever i i Danmark, er det ikke længere nødvendigt at indgå i et
forhold for at sikre sin basale eksistens eller position i samfundet. Dette afspejles i, at stadig flere
vælger at bo alene, samt at flere kvinder vælger at blive forælder uden en partner. Kvinden
behøver ikke længere en mand for at få et barn, men kan blive insemineret med donorsæd og
4
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
således få et barn helt uden kontakt eller forhold til en mand (Samberg 2012). Dette skyldes bl.a.
en lovændring i 2007, som gjorde det muligt for enlige kvinder og lesbiske par at blive kunstigt
befrugtet på lige fod med heteroseksuelle par (Lovbekendtgørelse nr. 923, § 1a). Teoretisk set
har det altid været muligt for kvinder at få barn alene, enten via en privat kendt donor eller via
adoption. Alligevel er kvinders mulighed for at vælge at få et barn alene, i høj grad
kendetegnende for det samfund vi lever i i dag og en mulighed, der formegentligt ikke var
tilstede i nær samme omfang for 50-60 år siden. Dels pga. moralske normer for familiedannelse
i samfundet og dels pga. mange kvinders afhængighed af en mandlig forsørger (Dencik, Schultz
Jørgensen og Sommer 2008). Spørgsmålet er så, om mændene er ved at blive overflødige, når
kvinder, helt uden indblanding fra en mand, kan få og opfostre et barn alene?
2.2 Familien
I mange år var den eneste rigtige, og mest gængse, familieform kernefamilien, som bestod af en
far og en mor, som var gift eller levede sammen i et ægteskabslignende forhold og deres børn.
Som social gruppe har børnefamilien dog en lang udviklingshistorie bag sig, og den har hele tiden
skullet tilpasse sig skiftende vilkår miljømæssigt, socialt, kulturelt og ikke mindst materielt og
økonomisk (Dencik et al. 2008). Derfor har ’familien’ som koncept ændret sig, og
kernefamiliebegrebet er blevet for snævert til at rumme, hvad det vil sige at være familie anno
2015. Et bud på en definition kunne være:
”En familie kan omfatte en eller to voksne eller måske endda flere voksne, de kan være af
forskelligt eller samme køn, bo sammen eller hver for sig, der kan være børn – men det
kræves ikke – og de børn, der regnes til familien, kan være fællesbørn, delebørn,
samleverens særbørn osv.” (Ibid., s. 33).
Med denne definition er det tydeligt, at en familie kan være meget andet end en kernefamilie.
Ifølge en artikel fra Kristeligt dagblad findes der 37 forskellige familieformer i Danmark. Den
hyppigste er dog stadig far, mor og børn (Restrup 2014). Dette høje antal af familieformer siger
noget om, at det er blevet mere almindeligt – og dermed måske også mere acceptabelt – at
vælge en anden måde at leve sit liv på end den klassiske. På trods af denne mangfoldighed viser
en undersøgelse, at 69 procent af danskerne stadig anser kernefamilien som den bedste
familieform (Thorup 2007). Hvad er det der gør, at langt de fleste stadig anser kernefamilien
som idealet, når samfundets udvikling har betydet, at der også findes 36 andre familieformer?
Er kernefamilien en fastgroet norm, eller hvad er det den ’kan’?
5
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
2.3 Solomødre
Rent statistisk kan der både ses en stigning af enlige kvinder i det danske samfund (Danmarks
statistik 2015) og en stigning af mødre, der vælger at få børn alene. Tal fra Dansk
Fertilitetsselskab viser, at der i 2013 blev født 449 børn af enlige kvinder vha. kunstig befrugtning
med donorsæd (Lemmen & Erb 2014), mens der i 2014 blev født 478 (Lemmen & Erb 2015),
altså en stigning på 6,5 procent på et år. Desværre er der ingen registreringer af dette fra før
2013, og det er derfor svært at vide, om disse tal refererer udsving eller en reel stigning. At
solomødre og deres donorbørn gennem de sidste få år er blevet en gruppe i det danske samfund,
er dog indiskutabelt. Derfor er det interessant at få et større kendskab til dem. Udenlandsk
forskning viser, at solomødre typisk er karakteriseret ved at være sidst i 30’erne, uddannede på
college, ansat i fuldtidsstillinger og med god økonomisk tryghed (Murray & Golombok 2005).
Mon det forholder sig på sammen måde i Danmark, eller er kendetegn hos den danske solomor
anderledes?
2.4 Debatten om solomødre
Lovændringen i 2007 afstedkom en debat både i folketinget og i medierne om etiske spørgsmål
og problemstillinger med relation til området. Debatten handler bl.a. om, hvorvidt det ufødte
barn har rettigheder, såsom at have en far og en mor, og om det er statens opgave at beskytte
disse, eller om det er solomødrene, der har rettigheder, som staten skal beskytte, altså
rettigheden til at blive mor. I debatten lyder det ofte, at et barn har ret til både en far og en mor,
og at et barn født af en solomor derfor er dårligere stillet i livet. I Danmark er vi underlagt FN’s
børnekonvention, som skal beskytte børn og deres rettigheder. Heri lyder det:
”Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn,
ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine
forældre” (Bekendtgørelse af FN-konvention nr. 6 af 16/01/1992, artikel 7, stk. 1).
Et barn undfanget ved hjælp af donorsæd kommer aldrig til hverken at kende eller blive passet
af sin far, og det er derfor reelt nok at diskutere, om donorbørns rettigheder kan opfyldes. I en
artikel fra Kristeligt dagblad fortæller Maria Soloman, som er sygeplejerske og arbejder på en
fertilitetsklinik, at solomødrene som udgangspunkt alle ønsker en far til barnet:
”De har alle valgt barnet til. Men dette valg har ikke været nemt at træffe, for fælles for
kvinderne er, at de har mistet drømmen om at få børn med en mand” (Lind 2014).
6
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
Noget kunne altså tyde på, at solomødrene ikke har haft mulighed for at få barn med en mand,
og dermed har barnet heller ikke haft mulighed for at kende sin far. Spørgsmålet er så, om det
var bedre for det barn ikke at blive født?
2.5 Er der brug for en far?
Et vigtigt aspekt i debatten handler altså om, hvordan det påvirker et barn at vokse op uden en
far. Familieterapeut Jeanne Erichsen mener, at børn har brug for både en far og en mor for at se
forskellighed og for derigennem at blive bedre til konflikthåndtering. Endvidere mener hun, at
donorbørnene er dårligere stillet end børn, hvis forældre er blevet skilt, fordi skilsmissebørn
stadig har en far, selvom han bor et andet sted. Familieterapeut Jesper Juul mener også, at der
er brug for både en far og en mor for at give barnet en rollemodel og et modstykke på det
eksistentielle plan, som han mener vil påvirke deres selvfølelse og relationer til andre mennesker
(Markholst 2009). Disse synspunkter afviser H. Rudolph Schaffer, professor emeritus i psykologi
og forfatter til bogen ”Beslutninger om børn”. Han har gennemgået relevant forskning på
området og fundet frem til, at børn ikke nødvendigvis får en dårligere opvækst, fordi de ikke har
en far, men at der er mange fordomme herom, og at disse fordomme kan få betydning,
eksempelvis i form af stigmatisering som følge af at tilhøre en relativ sjælden familietype.
Schaffer kommer frem til, at det altafgørende for et barns udvikling er deres interaktion med
andre mennesker og kvaliteten heri. Socialstatus, familieform, etnicitet, stress og alt andet er
mindre væsentlig (Schaffer 2000). Schaffers forskning handler ikke specifikt om børn af
solomødre, men fordi de hører ind under kategorien ’at mangle en far’, kan det i lyset af hans
forskning se ud som om, at det ikke er skadeligt at vokse op hos en solomor, men at fordomme
fra andre kan påvirke barnet.
2.6 Tilknytning
Den tilknytning der opbygges i samspillet mellem forældre og barn, er essentiel for barnets
udvikling (SST 2011). Når Schaffer (2000) taler om interaktionen med andre mennesker og
kvaliteten heri, er det tilknytningen det handler om. Ifølge John Bowlby, engelsk læge og
psykoanalytiker, har alle mennesker behov for tilknytning fra få stabile omsorgspersoner, som
umiddelbart efter fødslen tilbyder beskyttelse, omsorg og trøst. Selve interaktionen mellem mor
og barn danner grundlag for barnets personlighed og relationer til andre. Derfor er kvaliteten af
denne omsorg og kontakt afgørende for barnets psykiske udvikling, personlighedsdannelse og
senere samspil med omverdenen (Hart & Schwartz 2008). Dette forklarer, hvorfor kvaliteten af
samspillet er så vigtig, og hvorfor det er mindre væsentligt, hvor mange den kommer fra. For at
7
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
opnå en tryg tilknytning stiller det dog en række krav til omsorgsudøveren som at kunne indleve
sig i barnets behov, føle empati med barnet, engagere sig positivt i samspillet og at kunne
prioritere barnets behov, frem for sine egne (Killén 2010). Spørgsmålet er så, om solomoderen
formår dette, når der ikke er en tredje person til at opfylde hendes behov eller til at give hende
støtte i at se barnets?
2.7 Sundhedspleje
Når sundhedsplejersken møder den senmoderne familie, skal hun yde en individuel støtte og
vejledning, der er målrettet den enkelte unikke familie – herunder yde støtte til
familiedannelsen (SST 2011). Sundhedsplejersken må altså indstille sig på den enkelte familie og
netop deres vilkår, for at kunne yde støtte på den bedste måde. Hos solomødrene er der ikke en
far eller samarbejdspartner, men spørgsmålet er, hvad der ellers kendetegner en solomor og
dermed, hvad hendes behov for sundhedspleje består af?
Relationen mellem barnet og omsorgsyderen er, som beskrevet i afsnit 2.6, essentielt for
barnets udvikling. Derfor er relationen det primære fokus for sundhedsplejersker, der arbejder
med spædbørn. For at kunne støtte op om familiedannelsen må sundhedsplejersken have
indsigt i, hvordan det er at være forældre til netop dette barn, samt hjælpe forældrene til at
reflektere over, hvordan det mon er at være barn af dem (Smith-Nielsen og Munck 2012). For at
kunne yde denne støtte må sundhedsplejersken derfor have indsigt i, hvordan moderskabet
opleves af en solomor.
Som nævnt i afsnit 2.3 viser udenlandsk forskning, at solomødre ofte er veluddannede. En
masterafhandling om sundhedspleje til forældre med lang uddannelsesbaggrund viser, at de kan
være en udfordring for sundhedsplejersker. Det skyldes, at sundhedsplejerskerne har en
opfattelse af, at denne type forældre stiller rigtigt mange spørgsmål og ønsker entydige svar
(Samberg 2012). Hvis dette også kendetegner de danske solomødre, kunne det altså se ud som
om, at solomødre kan blive en særlig udfordring for sundhedsplejersken, hvilket fordrer et
kendskab til solomødres situation.
3.0 Afgrænsning
Solomødre og deres donorbørn er en ny familieform, som sundhedsplejersken møder i sit
arbejde. At være solomor vil sige at få et barn og være forældre alene. Dette kan foregå ved
kunstig befrugtning med donorsæd, ved adoption, ved at kvinden er i et forhold, men at de går
8
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
fra hinanden efter graviditeten er indtrådt eller ved at kvinden har været i seng med en tilfældig
mand og er blevet gravid. I denne opgave vælger jeg at sætte fokus på den første gruppe, altså
dem der tager et bevidst valg om at blive forælder alene og bliver kunstigt befrugtet med sæd
fra en donor.
Da sundhedspleje tager udgangspunkt i de behov, som målgruppen oplever (SST 2011), mener
jeg, at det er relevant at beskæftige sig med solomødrenes oplevelser, for derigennem at kunne
identificere deres behov og dermed yde den bedst mulige sundhedspleje.
4.0 Problemformulering
Opgavens problemformulering kommer således til at lyde:
Hvad kendetegner en solomor og hvordan oplever hun moderskabet?
5.0 Metode
Opgavens problemformulering besvares via et litteraturstudie. I dette afsnit beskrives hvordan.
5.1 Videnskabsteoretisk tilgang
I en opgave som denne er det relevant at beskæftige sig med videnskabsteori, fordi
videnskabsteori handler om hvilket syn, man har på verden og på, hvordan ny viden opstår
(Birkler 2005). Ved at gøre læseren bevidst om opgavens videnskabsteoretiske tilgang ønskes at
give en dybere indsigt i, med hvilken baggrund opgavens undersøgelse er udført og hvordan
empirien er bearbejdet.
Hermeneutisk analyse er ifølge Henriette Højberg, cand. scient. soc. i socialvidenskab og filosofi,
relevant, når man beskæftiger sig med at forstå sociale aktøres handlinger som meningsfulde
fænomener (Højberg 2013). I denne opgaves problemformulering spørges ind til solomødres
oplevelser, for at få et indtryk af hvem de er, og hvad der er vigtigt for dem. Derfor bliver en
hermeneutisk tilgang relevant.
Hermeneutik betyder fortolkning og bygger på de to grundlæggende betragtninger, at man ikke
kan forklare noget, før man har forstået og fortolket det, samt at det der undersøges, er en del
af en sammenhæng, og at det derfor er den, der skal fortolkes. Med forståelse følger dog en
risiko for misforståelse og derfor fortolker vi os frem til en dækkende og sammenhængende
mening om og forståelse af et udsagn eller en handling (Højberg 2013). Solomødrenes oplevelser
9
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
skal altså forstås og fortolkes, inden de kan forklares. Det er vigtigt at deres oplevelser forstås i
deres oprindelige kontekst, fordi oplevelserne altid vil være en del af denne sammenhæng,
inden den videreføres i en ny kontekst. Netop dette aspekt med at se enkeltdele i forhold til
deres helhed eller sammenhæng, er meget centralt for hermeneutikken og kaldes den
hermeneutiske cirkel eller spiral. Relationen mellem de enkelte dele og helheden, muliggør at vi
kan forstå og fortolke (Ibid.).
I hermeneutikken spiller læseren eller fortolkeren af en tekst en aktiv rolle i
forskningsprocessen, fordi en række forudsætninger former udlægningen, herunder fordomme
og forforståelse. Disse handler om, at vi aldrig går forudsætningsløst til et socialt fænomen, som
vi ønsker at forstå, fordi vi altid, ud fra vores forståelse af verden, danner os meninger og
forståelser. Det kan ikke lade sig gøre at frigøre sig fra disse, men det bebuder, at vi altid skal
være åbne, for kun hvis vores forforståelse og fordomme sættes i spil, kan vi opnå en forståelse
af det undersøgte. Denne nye forståelse kaldes horisontsammensmeltning og er et tredje vigtigt
aspekt i hermeneutikken (Højberg 2013).
5.2 Beskrivelse af metode
Problemformuleringen besvares via den type litteraturstudie, der kaldes et systematisk
litteraturstudie. Heri inddrages et lille udpluk af empiri, i form af udtalelser fra solomødrene, der
siger noget om deres oplevelse af at være solomor samt rent statistisk data, der viser, hvad der
kendetegner en solomor. Denne metode vælges, da den kan give en sammenfatning af alle
tilgængelige videnskabelige studier inden for et bestemt område og derved give et bredt billede
af det, der søges undersøgt. Endvidere er der ingen idé i at undersøge noget, som der allerede
er lavet relevante undersøgelser af (Frederiksen og Beedholm 2011). Litteraturstudiet gøres
systematisk, dvs. det bliver gjort gennemskueligt, hvordan empirien er fundet, vurderet og
udvalgt sådan, at det er muligt i princippet at gentage undersøgelsen, fordi litteraturstudiet
ellers har været kritiseret for at have tilfældighedens præg (Ibid.).
Arbejdsgangen i litteraturstudiet laves ud fra Merete Bjerrums opskrift i ”Fra problem til færdig
opgave” (2005). Første skridt er at finde litteratur ved hjælp af en systematisk litteratursøgning.
Dernæst analyseres det indsamlede materiale ved at nærlæse den udvalgte litteratur, dels for
at få et overblik i forhold til det overordnede emne og dels for at sikre dens validitet. Herefter
følger en tematisk analyse, som består af et forståelsesniveau (gennemlæsning af teksterne), et
spørgeniveau (kodning af, hvad der kan bruges i forhold til problemformulering og hvordan), et
synteseniveau (sammenskrivning af de kodede tekststykker i temaer), et validitetsniveau
10
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
(kontrol af, om det sammenskrevne giver mening i forhold til den oprindelige forståelse af
teksten) og til sidst et teoriniveau (en sammenfatning og beskrivelse af temaer opstået gennem
analysen). På denne måde opstår der i den tematiske analyse nogle temaer i relation til
problemformuleringen på tværs af litteraturen, som rækker ud over enkelttilfældene. Herefter
følger en diskussion med den eksisterende viden (supplerende litteratur), der sammen med de
fremanalyserede temaer, svarer på problemformulering (Bjerrum 2005).
Denne arbejdsgang er i god tråd med opgavens hermeneutiske tilgang, da enkeltdele
(tekststykker) sættes i forhold til helheden (den oprindelige forståelse af teksten) – hvilket netop
er kendetegnet ved den hermeneutiske cirkel – inden de sammenfattes i nye enkeltdele
(temaer) som tilsammen giver en horisontsammensmeltning: En forståelse af solomødre
(Højberg 2013).
I opgaven vil jeg løbende lave opsummeringer, hvor sundhedsplejersken inddrages, og derfor vil
konklusionen
holdes
stringent
til
problemformuleringen.
I
perspektiveringen
vil
sundhedsplejersken, og hvilke konsekvenser opgavens fund har for hendes arbejdsområder,
igen blive inddraget.
5.3 Søgestrategi
Litteratursøgning er en nødvendig forudsætning for at lave et litteraturstudie. I denne opgave
anvendes systematisk søgning, hvor man finder den nyeste viden og har mulighed for at finde
(næsten) alt, der er skrevet om et emne. Dette gøres ved at finde relevante ord, kombinere dem
og søge i de relevante databaser (Hørmann 2011). For at illustrere den måde jeg har arbejdet
med søgningen på, har jeg sat mine kategoriseringer ind i bokse (figur 1-10).
Første skridt i søgningen var en brainstorm, hvorved der fremkom relevante søgeord, som blev
kategoriseret i figur 1-4.
Målgruppen
Modtageren
Motivet
Fravalg
Solomødre
Donorbarn
Oplevelser
Skilsmisse
Single mor
Donorsæd
Kendetegn
Enke/ dødsfald
Enlig mor
Faderløs
Selvvalgt
Adoption
Eneforælder/
Drøm/ ønske/
-forsøger
forestillinger
Figur 1
11
Figur 2
Figur 3
Figur 4
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
Jeg søgte i databaserne Cinahl, PubMed og SweMed+. På Cinahl findes knap 3000 tidsskifter
inden for sygepleje og beslægtede emmer. Cinahl er specielt god til kvalitativ forskning og
indeholder ligeledes artikler om patienterfaringer og -oplevelser. Indholdet er her vurderet i
forhold til faglig relevans og niveau. PubMed er en omfangsrig database (over 5400 tidsskifter)
med artikler om bl.a. medicin og sygepleje. Artiklerne skal her være peer-reviewed, og
forfatterne skal overholde etiske og moralske retningslinjer. SweMed+ er en fælles skandinavisk
database, som samler artikler omkring sundhedsvidenskab fra de skandinaviske lande (Hørmann
2011). Da opgavens interesseområde er Danmark, søgte jeg også på danske hjemmesider, der
arbejder med forskning: ’Det nationale forskningscenter for velfærd’ og de otte universiteters
hjemmesider. Endvidere blev der søgt på bibliotek.dk, da det er en fælles offentlig database for
offentlige biblioteker i Danmark, som samler de materialer, bøger og tidsskrifter der findes på
bibliotekerne (Ibid.).
Søgeordene fra brainstormen (figur 1-4) blev oversat til engelsk. For at sikre, at de havde den
rette betydning, blev databasernes tesaurus anvendt (emneordsliste hvori også relaterede
termer indgår (MH)). Der blev søgt på boksene enkeltvis og ved forskellige kombinationer, se
illustration af søgningen, figur 5-8.
Single parent (MH)
OR
Single mother*
OR
Solo mother*
AND
= 1.695 hits
Figur 5
Donor semen
OR
Reproductive
Techniques (MH)
OR
Donor conception
OR
Fatherless
AND
Experience*
OR
Life experiences
(MH)
OR
Charateristic*
OR
Choosing*
OR
Life dream*
= 210.999 hits
= 3.449 hits
Figur 6
Figur 7
Divorce (MH)
OR
Widow*
OR
Adopt*
NOT
= 3.152 hits
Figur 8
Den litteratur som søgningen førte til, blev sorteret ud fra ind- og eksklusionskriterierne (figur
9-10). Herefter blev abstracts læst igennem, og de artikler, der var relevante i forhold til
problemformuleringen, blev udvalgt. Dette førte til 3 forskningsartikler med statistiske data og
undersøgelser af solomødre og deres oplevelser (se figur 11-13), samt en kilde med fortællinger
af solomødre omkring deres oplevelser (se figur 14).
12
sundhedsplejerske
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier
Materiale fra de lande vi plejer at
Forskningsartikler fra før 2009
sammenligne os med; vestlige lande
Artikler der ikke er videnskabelige
Materiale på dansk, engelsk eller nordisk
Fokus på børnene og deres oplevelser
Frida Bonnén
212469
Primær litteratur
Figur 9
Figur 10
5.4 Analyse af den indsamlede empiri
Den indsamlede empiri blev nærlæst for at få et overblik. Herefter blev empirien analyseret, for
at sikre validitet og anvendelighed (Bjerrum 2005). Igen blev dette kategoriseret i bokse, se figur
11-14.
Artikel 1
Titel: ’Mom by choice, single by life’s circumstance…’ Findings from a large scale survey of the experiences of
single mothers by choice
Forfatter: V. Jadva (ph.d. i psykologi, senior researcher ved Centre for Family Research, og har forsket i
psykologisk velbefindende hos kvinder der har været i fertilitetsbehandling, herunder oplevelsen af at være
selvvalgt single mor), S. Badger, M. Morrissette (forfatter og grundlægger af foreningen choicemoms.org) og
S. Golombok (professor i psykologi og direktør i Centre for Familiy Reasearch. Har forsket i og udgivet mange
artikler omkring nye familieformer og børns udvikling, herunder selvvalgte enlige mødre)
Land: Primært kvinder fra USA, men også kvinder fra Canada, Australien, England og andre europæiske lande
Udgivelse: Human Fertility, 2009
Formålet med undersøgelsen: At få adgang til et stort antal solomødre for at finde ud af deres motivation og
oplevelser af at være forældre alene
Metode: Kvantitativ: Online spørgeskemaundersøgelse via hjemmesiden ”choice moms”
Antal deltagere: 291 mødre, der har fået et barn alene
Anvendelighed: Artiklen er anvendelig, da den er skrevet af nogle af de forskere, hvis navne dukker op igen
og igen omkring emnet ’solomødre’. Endvidere bygger den på et stort antal deltagere og endelig er den
anvendelig, da den har den fokus på mødres motivation og oplevelser af deres forældreskab
Figur 11
13
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
Artikel 2
Titel: Sociodemographic characteristics and attitudes towards motherhood among single women compared
with cohabiting women treated with donor semen – a Danish multicenter study
Forfatter: M. Solomon (forskningssygeplejerske og ansat på Rigshospitalets fertilitetsklinik), R. Sylvest
(kandidat i folkesundhedsvidenskab), H. Hansson (klinisk forsker og specialist sygeplejerske) A. Nyboe
Andersen (professor i fertilitetsbehandling, Rigshospitalets fertilitetsklinik) og L. Schmith (lektor, dr. Med.,
ph.d. I social medicin)
Land: Danmark
Udgivelse: Nordic Federation of Societies of Obstetrics and Gynecology, Acta Obstetricia et Gynecologica
Scandinavica, 2015
Formålet med undersøgelsen: At undersøge de sociodemografiske kendetegn, familiebaggrund, tidligere
historier om reproduktivitet og holdninger omkring moderskab hos single kvinder kontra kvinder i et forhold,
der søger behandling med donorsæd
Metode: Kvantitativ: Data indsamlet via spørgeskema i et prospektivt multicenter kohortstudie med data fra
alle 9 offentlige fertilitetsklinikker i Danmark
Antal deltagere: 311 i alt. 184 solomødre og 127 kvinder i et forhold
Anvendelighed: Et stort og helt nyt studie, der undersøger kendetegn ved danske solomødre
Figur 12
Artikel 3
Titel: Solo mother by donor – the plan B of motherhood. A perspective on person-centered reproductive
medicine
Forfatter: M.E Frederiksen (cand.scient. og research assistent i afdeling for social medicin), U. Christensen
(lektor ved Københavns universitet, afdelingen for social medicin), T. Tjørnhøj-Thomsen (professor,
antropolog, mag.scient., ph.d. i forskningsprogrammet sundhedsfremme og forebyggelse) og L. Schmidt
(lektor, dr.med., ph.d. i social medicin)
Land: Danmark
Udgivelse: The International Journal of Person Centered Medicine, 2011
Formålet med undersøgelsen: At undersøge hvorfor single kvinder beslutter at bruge donor-insemination til
at blive mor
Metode: Kvalitativ: Dybdegående interview
Antal deltagere: 6 single heterosexuelle kvinder der har modtaget donorinsemination på en offentlig
fertilitetsklinik
Anvendelighed: Bygger på 6 kvinders oplevelser af at være solomor i Danmark
Figur 13
14
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
Kilde med fortællinger
Titel: Mor uden far
Forfatter: Pia Olsen, journalist, forfatter og indehaver af kommunikationsbureauet Citat. Endvidere blev hun
selv solomor i 2008
Land: Danmark
Udgivelse: Forlaget LIVA, 2011
Formål med bogen: At få 8 kvinders beskrivelser af, hvordan det opleves at blive mor alene
Undersøgelse: Narrative fortællinger
Antal deltagere: 8 kvinder, der har oplevet at blive mor alene
Anvendelighed: Bogen er 8 solomødres beskrivelse af deres oplevelse af at blive og være solomor
Figur 14
5.5 Tematisk analyse
Efter empirien var analyseret, blev der lavet en tematisk analyse, som beskrevet i afsnit 5.2 med
et forståelsesniveau, et spørgeniveau, et synteseniveau, et validitetsniveau og et teoriniveau
(Bjerrum 2005). I denne proces blev den hermeneutiske tilgang igen medtænkt, idet fordomme
og forforståelser af det undersøgte er uundgåelig (Højberg 2013) og der derfor blev lagt meget
vægt på at være åben for, hvad litteraturen sagde.
Denne analyse førte frem til tre temaer:
1. Drømmen om en familie. Dette tema handler om, hvordan mødrene oplever, deres
drømme får betydning i deres moderskab. Drømmene handler både om moderskabet,
om at finde en mand og om at skabe en familie og de fortsætter, selvom kvinderne er
blevet solomødre.
2. Netværket. Dette tema handler om, at solomødrene i høj grad oplever at blive afhængig
af deres netværk og at sætte pris på det. Netværket får både betydning i
beslutningsprocessen omkring at vælge at få et barn alene og i solomoderskabet.
3. Solomoderskabet med alene-følelse og bekymringer. Det sidste tema handler om,
hvordan solomoderskabet forandrer kvinderne. Heri træder betydningen af, at de står
alene med hele ansvaret for barnet frem, samt de bekymringer nu og for fremtiden, som
dette medfører.
15
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
5.6 Supplerende litteratur
Tema 1 vil blive diskuteret med tre kapitler fra bogen ”En rigtig familie – mellem nye og gamle
idealer” fra 2007, som er lavet af Dansk Folkemindesamling og er en antropologi over familiens
historie og betydning i Danmark. Kapitlet ”Længsel, historie og familie” er skrevet af Palle Ove
Christiansen (2007), som er dr. i filosofi og lektor i etnologi og historie. Kapitlet ”Familien i
historien. Drømme om de gode gamle dage” er skrevet af Karin Lützen (2007), som er magister
i nordisk folkemindevidenskab og ph.d. lektor i historie. Og endelig er kapitlet ”Barnløses billeder
af rigtige familie” skrevet af Tine Tjørnhøj-Thomsen (2007), som er mag. scient. i antropologi og
ph.d. lektor ved institut for antropologi. I disse tre kapitler diskuteres forskellige aspekter ved
familien og de normer, der omgiver den i en dansk kontekst. I forhold til opgavens
problemformulering, finder jeg derfor de tre kapitler relevante til at diskutere temaet Drømmen
om en familie.
Tema 2 vil blive diskuteret med kapitlet ”Netværksteorier i relation til sundhedspleje” skrevet af
Else Guldager (2012), som er sundhedsplejerske og ph.d. i sundhedsvidenskab. Hun beskriver
sociale netværk og hvilken funktion de har i en sundhedsmæssig sammenhæng. Endvidere
beskriver hun, hvordan sundhedsplejersken kan støtte familier i netværksdannelsen. Derfor
finder jeg kapitlet relevant i forhold til opgavens problemformulering og temaet Netværket.
Tema 3 vil blive diskuteret med den amerikanske psykiater og psykoanalytiker Daniel Sterns bog
”En mor bliver til” (Stern, Bruschweiler-Stern & Freeland 2001). Heri beskriver han de følelser og
ændringer i mentale indstillinger og reaktionsmønstre, der gør sig gældende, når man bliver
mor. Bogen bygger på interviews med kvinder og tegner et billede af moderskabets psykologi.
Derfor finder jeg det relevant at diskutere temaet Solomoderskabet med alene-følelse og
bekymringer med ”En mor bliver til” i forhold til opgavens problemformulering.
6.0 Analyse og diskussion
I det følgende vil opgavens fremanalyserede temaer blive analyseret og diskuteret. Forud vil
kendetegn hos solomødre, fundet i bearbejdningen af opgavens empiri, blive præsenteret. I
diskussionen vil der, ud over den præsenterede supplerende litteratur, blive inddraget
forskningsartikler, som kan underbygge opgavens fund, samt relevante pointer fra
problembeskrivelsen. Løbende vil jeg forholde mig kritisk. Hvor opgavens fund er
meningsgørende ind i sundhedsplejen, vil dette blive fremhævet.
16
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
6.1 Kendetegn ved solomødre
Forskning viser, at solomødrene i gennemsnit er 3,5 år ældre end kvinder i parforhold, som også
er i fertilitetsbehandling. Fordi der forud for fertilitetsbehandling ofte går flere år med forsøg på
at blive gravid, er kvinder i fertilitetsbehandling dog ofte ældre end kvinder, der bliver gravide
på naturlig vis (Salomon, Sylvest, Hansson, Andersen & Schmidt 2015). Hvis man således
sammenligner solomødrenes gennemsnitsalder med gennemsnitsalderen for alle danske
førstegangsfødende (SST 2012) er forskellen hele 7 år (hhv. 36,1 år og 29,1 år).
Undersøgelse af uddannelsesniveau, familiebaggrund, tidligere graviditeter, tidligere langvarige
forhold og social klasse hos solomødre i Danmark viser, at solomødre meget ligner kvinder i
parforhold, som også er i fertilitetsbehandling (Salomon et al. 2015). Ved igen at differentiere
kvinder i fertilitetsbehandling fra ’gennemsnits-kvinden’ i Danmark, har solomødre dog højere
uddannelsesniveau. I undersøgelsen fandt de, at 26,2 procent af solomødrene havde en lang
videregående uddannelse, mens dette kun gælder for 12 procent af gennemsnittet af danske
kvinder i alderen 35-44 år (Danmarks Statistik 2014). At solomødre ofte har længere uddannelse,
kan få betydning for den sundhedspleje, der skal ydes, da forældre med lang videregående
uddannelse, som nævnt i problemstillingen (afsnit 2.7), af nogen sundhedsplejersker opleves
som særligt udfordrende at vejlede. Det handler bl.a. om, at de stiller mange spørgsmål som de
ønsker præcise svar på og at de flittigt benytter sig af sundhedsplejerskens telefontid, og på den
måde bliver mere tidskrævende (Samberg 2012).
Af andre kendetegn ved solomødre finder forskningen, at størstedelen synes det er vigtigt i
forhold til deres moderskab at have nok energi, et godt socialt netværk, at få børn før de bliver
for gamle, at føle sig modne, og at have et job, der kan kombineres med at have børn (Salomon
et al. 2015). Disse kendetegn hos danske solomødre ligner på mange måder kendetegn hos
solomødre internationalt. Udenlandsk forskning viser netop, at solomødre er højtuddannede,
på arbejdsmarkedet og ældre end andre mødre, men ellers ligner (Jadva, Badger, Morrissette &
Golombok 2009).
Vi ved nu lidt om, hvad der kendetegner solomødre som gruppe. Nu følger analyse og diskussion
af opgavens første tema.
17
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
6.2 Drømmen om en familie
6.2.1 Drømmen om en kernefamilie
Mange solomødre drømte som små, om at få en familie og at blive mor. Nogle af solomødrene
beskriver det som selve meningen med livet at få børn, mens andre mere beskriver det som en
naturlig del af livet. En solomor beskriver det på følgende måde:
”Jeg har altid drømt om denne her store familie med børn, der rendte ud og ind af dørene.
Om en rigtig kernefamilie” (Olsen 2011, s. 130).
Det er normen i vores samfund i dag, at man skal skabe en familie og familien bliver ofte
fremstillet med far, mor og børn som et trygt fællesskab, der favner alle, og hvor der er brug for
alle (Lützen 2007). At det er sådan skyldes dels, at det er den historie, vi er vokset op med, og
dels at samfundet skaber et billede af kernefamilien som den ideelle, bl.a. gennem
reklameverdenen (Tjørnhøj-Thomsen 2007). En gennemgang af litteraturen viser dog, at
familien historisk set ikke altid har repræsenteret disse værdier, men blot har tilpasset sig tiden
og samfundet (Lützen 2007). Solomødrenes drøm om en familie kan altså skyldes de normer,
der findes i vores samfund i dag. Når Lützen beskriver, at familien tilpasser sig tiden og
samfundet, kan det være nøjagtigt det, der er tale om i familieformen solomor-donorbarn.
Måske har vores samfund ændret sig så meget, at kernefamilien med både mor og far og børn
ikke længere er den ideelle familieform. Lad os dykke mere ned i dette.
”Jeg har faktisk hele tiden troet, at der ville være en mand involveret i det her” (Frederiksen,
Christensen, Tjørnhøj-Thomsen & Schmidt 2011, s. 802) beskriver en solomor, og der er, ud fra
solomødrenes beskrivelser, ingen tvivl om, at drømmen om en familie inkluderer en mand.
Adspurgt angav størstedelen af solomødrene, på lige fod med andre kvinder, at de som 20-årige
ønskede at møde en partner, som de kunne få børn med (Salomon et al. 2015). Hos unge
mennesker i nutidens samfund ligger et krav om perfektionisme under mange valg. De er vokset
op med ret til forskellige goder i et rigt samfund og som følge heraf mulighed for en høj grad af
selvrealisering. De har kunne få, hvad de ville og er vant til at få behovstilfredsstillelse.
Kernefamilien er normen, og derfor giver det vellykkede familieliv og børn ikke kun personlig
glæde, men også social prestige (Christiansen 2007). Solomødrene har altså, lige som alle andre
unge mennesker, haft mulighed for selvrealisering bl.a. i form af en lang uddannelse, og stabil
økonomi med kun én indtægt. Dette kan have medført, at de ikke har haft ’behov’ for en mand.
Først når tiden bliver inde til, at solomødrene skal realisere deres drøm om en familie, bliver
18
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
manden ’nødvendig’. Det kan dog være svært at finde den perfekte mand på det perfekte
tidspunkt, og da unge mennesker ikke er vant til at gå på kompromis, kan hele
samfundsudviklingen være med til at forklare, hvorfor så mange forbliver enlige, selvom
drømmen er en anden.
Beslutningen om at få et barn alene har ofte været svært at træffe, fordi drømmen fylder så
meget for solomødrene, og derfor oplever nogen også, at den er kombineret med en sorg. En
solomor beskriver den knuste drøm på følgende måde:
”Hele tiden var der ønsket om at møde en mand, og det er kombineret med en dyb sorg at
måtte opgive drømmen om at få en barn på den måde” (Frederiksen et al. 2011, s. 803).
Det er dog ikke sikkert, at solomødrene kunne have været sorgen foruden, selvom de havde
mødt en mand. Ifølge Christiansen (2007) er forældreskabet i nutidens samfund nemlig ofte
forbundet med sorg, fordi den ’rigtige’ familie ofte bliver en del af et individuelt livsprojekt og
på den måde, kommer til at spænde ben for sig selv. Hvis forældrene hver har deres egen
dagsorden og ikke arbejder efter samme mål, bliver det svært at få et godt samarbejde og
dermed en familie til at fungere. Derfor kan man sige, at en konsekvens af den udvikling vores
samfund har taget er, at mange må opgive drømmen om en kernefamilie, hvilket også kan ses i
antallet af enlige i Danmark (Danmarks statistik 2015). På den måde kan familieformen solomordonorbarnet forklares som et resultat af en samfundstilpasning af familien.
6.2.2 Drømmen om at blive mor
Et af aspekterne i drømmen om en familie, er drømmen om at blive mor. Solomødrene
beskriver, at de, da de var nået op i vis alder og deres venner havde fået børn, ofte følte sig uden
for. Der var mange aktiviteter, som de ikke kunne deltage i, fordi de ikke havde børn. Dette
handlede både om sociale aktiviteter som forældrearrangementer i børnehaven og på skolen,
men også om de mere nære aktiviteter som foregår i hjemmet. En solomor beskriver, hvordan
hun, før hun fik børn, var misundelig på dem, der skulle skynde sig hjem og lave hverdagsting:
”Hold kæft hvor er vi dog misundelige på dem, der stresser hjem og skal hente børn. Bare
det var os, der skulle hjem og stege frikadeller. Vi sidder her med vores lortefrihed og kan
drikke alle de kaffe latter, vi orker” (Olsen 2011, s. 83).
På den måde var det manglende forældreskab noget, der kom til at fylde meget for solomødrene
før de fik børn. Tjørnhøj-Thomsen (2007) har lavet et etnografisk studie omkring ufrivilligt
19
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
barnløse, som viser, at et fremtrædende tema blandt de barnløse er deres følelser af at være
udelukket fra forskellige sociale fællesskaber, som de oplever børn giver adgang til. At føle sig
uden for og længes efter hverdagsting som at stege frikadeller til sine børn er altså ikke bare
oplevelser, som solomødre har før de får børn, men oplevelser som er kendetegnende for alle,
der deler drømmen om at få et barn.
Ud over at de følte sig uden for oplevede solomødrene også, at det påvirkede deres selvbillede
at være barnløs. En solomor beskriver således:
”I de senere år, når jeg sammenligner med mine venner, har jeg nogen gange følt, at jeg
ikke var fuldstændig voksen fordi jeg ikke havde børn (…) Der var nogen voksen aktiviteter
(…) som jeg ikke gjorde. Så på den måde tror jeg også det har påvirket hvordan jeg ser på
mig selv” (Frederiksen et al. 2011, s. 802).
Denne oplevelse af ikke at være rigtig voksen, fordi de ikke havde børn, deler flere af
solomødrene. På den måde oplever de, at deres manglende forældreskab påvirkede dem selv
og deres selvbillede negativt, fordi drømmen om at blive mor fyldte så meget i dem. Dette aspekt
genfinder Tjørnhøj-Thomsen (2007) også i sin undersøgelse. Hun forklarer det ved, at
forældreskabet er tæt forbundet med en særlig kulturbetinget livsprogression – en fremdrift i
livet. I vores kultur kan det altså betragtes som at man, når man får et barn, løfter sig fra et
livsstadie til det næste. Set i det lys er det manglende moderskab altså en manglende udvikling
i livet og får på den måde vidtrækkende konsekvenser. Det kan være forklaringen på, at
solomødrene oplever, at barnløsheden påvirkede dem negativt og drømmen om et barn derfor
fyldte så meget.
6.2.3 Drømmen om kernefamilien lever stadig
Selv efter at solomødrene har fået opfyldt drømmen om at blive mor, lever drømmen om en
kernefamilie stadig. ”Og så vil jeg da stadig gerne have en kernefamilie” (Olsen 2011, s. 144),
fortæller en solomor, efter hun har fået sit donorbarn. Statistisk set oplever 50 procent af
solomødrene ikke, at det er særligt vigtigt at møde en partner i fremtiden (Jadva et al. 2009),
men alligevel siger 85 procent at de ønsker at få en partner i fremtiden (Salomon et al. 2015).
Dette kan tolkes som et udtryk for, at solomødre er tilfredse med deres situation, men alligevel
fortsat drømmer om den ’rigtige’ familieform: kernefamilien. Det ser altså ud som om, at
solomødrene ikke oplever valget om at få et barn alene som et fravalg af kernefamilien, men
som et tilvalg af moderskabet. Drømmen om et barn er dog blevet prioriteret som det vigtigste,
20
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
og nogle af solomødrene beskriver på den måde, at de har måtte forlade en mand, som de var
glade for, fordi han ikke delte drømmen om at få børn. Fordi det er så svært at sige farvel til en
drøm, har mange af kvinderne også ventet i mange år, før de træffer beslutningen om at blive
solomor – noget som flere af dem bagefter fortryder. En solomor der var 48 år før hun fik sine
drømmebørn (tvillinger) fortæller:
”… ønsket om at få børn med en mand, har været en forhindring for mig. Det kan jeg se
helt tydeligt nu. Nu tænker jeg øv, jeg skulle bare have gjort det noget før. Jeg skulle bare
have haft de her 2 dejlige børn for 10 år siden, så havde jeg nok fået flere” (Olsen 2011, s.
176).
På den måde spiller drømmen om kernefamilien en vigtig rolle i forklaringen på, hvorfor
solomødre er signifikant ældre end andre kvinder (se afsnit 6.1), når de får deres første barn.
Kvinderne har altså lagt mere vægt på at blive mor på den rigtige måde frem for at blive mor på
det rigtige tidspunkt - noget de efterfølgende fortryder. Tjørnhøj-Thomsen (2007) fandt i
undersøgelsen om ufrivilligt barnløse på samme måde frem til, at de fleste par havde ventet
med børneplanerne til uddannelsen og jobbet var på plads, og på den måde sørget for at
realisere deres drømme på karrierefronten, inden de planlagde at få børn. Denne udskydelse af
forældreskabet havde så betydet, at de var blevet infertile og altså ikke kunne få børn på naturlig
vis. Hele det selvrealiseringsaspekt, som individualismen i vores samfund har betydet, er altså
med til at skubbe alderen for, hvornår individer i vores samfund føler sig klar til at få børn.
6.2.4 Solomoderskabet som næstbedst - opsummering
For at opnå en forståelse af, hvorfor solomødre drømmer som de gør, skal vi kigge tilbage på
billedet af moderne unge som individualister, der ikke vil gå på kompromis, men er vant til at få
behovstilfredsstillelse (Christiansen 2007). Solomødre ønsker, som de fleste kvinder, at skabe en
familie og at få børn. De er vokset op med, at få det de vil have, men af den ene eller den anden
grund, har de ikke fundet en mand, som de kan gå på kompromis med. Når kvinderne når op i
en alder, hvor folk omkring dem har børn, kommer de til at føle sig uden for og ikke som rigtige
voksne og det påvirker deres selvbillede negativt. Derfor vælger de at få et barn alene og få
opfyldt dét behov. Normen i samfundet og drømmen er dog stadig kernefamilien, og kvinderne
er vandt til at få behovstilfredsstillelse. Derfor stopper de ikke med at stræbe efter den ’perfekte
’ familie. Det ser altså ud som om, at solomødrene ikke anser deres valg om at få et barn alene,
som en udelukkelse af kernefamilien, men som en nødvendighed for at opnå moderskabet.
Solomoderskabet bliver på den måde den næstbedste udgave af moderskabet.
21
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
Denne nye forståelse af solomødre er fremkommet ved at fortolke deres oplevelser ud fra den
sammenhæng (samfundet), de er en del af, og er således i god tråd med opgavens
hermeneutiske tilgang (Højberg 2013).
Fortolkningen stemmer overens med flere andre forskningsresultater (Murray & Golombok
2005; Frederiksen et al. 2009), som på samme måde viser, at solomoderskabet bliver en
konsekvens af kvindernes fremskredne alder. Moderskabet har været en livslang drøm og skal
det lykkes, mens fertiliteten stadig tillader det, kan kvinderne ikke tillade sig at vente længere
på at møde den ’rigtige’ mand. Solomødrene ville således have foretrukket at få barn med en
mand. Dette aspekt er yderst interessant for sundhedsplejersken, da solomødres udgangspunkt
for familiedannelse dermed er anderledes end hos andre kvinder, og sundhedsplejersken skal
netop kunne støtte op omkring dette (SST 2011).
I opgavens problembeskrivelse blev spørgsmålet rejst om, hvorvidt kvinders mulighed for at få
og opfostre et barn alene, overflødiggør mænd i vores samfund (afsnit 2.1). Analyse og
diskussion af temaet Drømmen om en familie, har nu kastet lys over, at solomoderskabet ikke
overflødiggør mænd, da de fleste mødres drøm er at skabe en familie sammen med en mand.
Solomoderskabet kan i stedet ses som et resultat af samfundsudviklingen. På samme måde blev
der spurgt til, om kernefamilien er en fastgroet norm, eller hvad det er den ’kan’ (afsnit 2.2).
Den forståelsen, der er opnået gennem dette tema, klargør, at kernefamilien godt kan omtales
som fastgroet, i og med så mange drømmer om den, selvom samfundet har udviklet sig i en
anden retning. Endvidere står det klart, at det ikke handler om, hvad kernefamilien kan, men
hvad den står for.
Så vidt analyse og diskussion af opgavens første tema. Nu følger andet tema.
6.3 Netværket
6.3.1 Netværkets betydning i overvejelserne før solomoderskabet
Mange solomødre beskriver, at personer i deres netværk, har påvirket deres beslutning om at
få et barn alene. Hvordan netværket bakker op omkring solomødrene er meget forskelligt; mens
45 procent har oplevet kritik af deres valg omkring at blive solomor, har 41 procent ikke oplevet
nogen former for kritik (Jadva et al. 2009). Mange af solomødrene har derfor også diskuteret
deres overvejelser omkring at få et barn alene med forskellige personer i netværket. Nogle af
solomødrene brugte deres overvejelsesperiode til at afprøve deres netværk for at se, hvem der
22
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
kunne støtte dem i solomoderskabet. En solomor fortæller, at en god veninde ikke forstod
hendes overvejelser, og derfor trak sig fra netværket, da hun tog beslutningen:
”Man brænder nogle broer ind i mellem. Men det er derfor, det er vigtigt at man tester sit
netværk inden” (Olsen 2011, s. 37).
På den måde beskriver solomødrene ikke kun netværkets indstilling til solomoderskabet, men
også hvor stærkt netværket er som værende betydningsfuldt. Guldager (2012) refererer, i
kapitlet ”Netværksteorier i relation til sundhedspleje”, en undersøgelse som viser, at familier
med et stærkt netværk oplever, at deres netværk har en beskyttende virkning. Hvis dette også
gælder for solomødre, giver det god mening, at de prøver det af, inden de træffer deres valg.
Solomødrene kommer til at stå alene i forældreskabet og har derfor brug for den beskyttelse, et
stærkt netværk kan give. Afprøvning af netværket kan dermed ses som en vigtig forberedelse til
solomoderskabet.
6.3.2 Netværket i solomoderskabet
Efter solomødrene har født bliver netværket også betragtet som en stor og uundværlig
ressource. 70 procent oplever, at et godt socialt netværk er vigtigt eller meget vigtigt, når man
er solomor (Salomon et al. 2015). En solomor fortæller, hvordan netværket ligefrem var det, der
gav hende styrken til at klare den nye situation:
”Den varme jeg mødte fra venner, veninder, kolleger og familie gav kræfter til at klare
udfordringerne” (Olsen 2011, s. 18).
Solomødrene oplever altså, at netværket kan give dem den styrke de har behov for, for at kunne
klare forældreskabet alene. At netværket kan bidrage med glæde, vækst og udvikling for den
enkelte, er helt i tråd med det, som Guldager (2012) beskriver, at gode sociale netværk handler
om. Ifølge hende giver indholdet i samværet og den sociale støtte grobund for menneskelig
vækst, tryghed og positive følelser for den enkelte, såvel som for hele familien. På den måde er
et godt socialt netværk noget, som ikke bare gavner og udvikler den enkelte, men påvirker hele
familien positivt og derfor, får det så stor betydning for solomødrene. Solomødrenes syn på
deres familier og netværk ændrer sig dog i forløbet. Flere beskriver, hvordan deres indstilling
over for deres netværk forandrede sig, da de blev mødre. Hvor familien f.eks. i mange år bare
havde været nogen der var der, ændrer de betydning for moderen. En solomor fortæller om
dette:
23
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
”Det at få børn har gjort, at det er gået op for mig, hvor meget det betyder at få
nærkontakt med familien. Før kunne jeg sige, at den og den person i familien var
irriterende, så hende behøver jeg ikke at se så meget til. Men nu har det med familien
pludselig fået en anden dimension, og jeg kan se, at de fleste spiller en rolle og er
interesserede i børnene, og så spiller min irritation ikke så stor en rolle mere. De kan
bidrage med noget til børnene, og det er vigtigere” (Olsen 2011, s. 177).
Dette skifte i det sociale netværk beskriver Guldager (2012), som noget der sker gennem hele
livet, fordi personer ændrer sig. Specielt når man får børn skifter netværket karakter, netop fordi
det skal tilpasse sig livet som børnefamilie. Dette forklarer altså, hvorfor solomødrene ændrer
syn på deres familier. Fordi de har fået børn, relaterer de sig ikke længere til deres netværk som
enkeltindivid, men som familie. Fordi denne lille familie på mange måde profiterer af netværket
og det dermed bliver en ressource, ændrer solomødrenes holdning sig til det. Solomødres
oplevelse af, at netværket er vigtigt og skifter karakter, er altså typisk for småbørnsfamilier.
6.3.3 Netværkets bestanddele
I oprindelig forståelse inkluderer et netværk den familie og slægt, som man er født ind i. Fordi
forældre op gennem tiden får færre og færre børn, bliver slægten i mange familier dermed også
mindre og på den måde også en mindre del af det sociale netværk (Guldager 2012).
Samfundstilpasningen har altså betydet, at det familiære netværk ofte er for småt til at spille
den rolle, som mange mennesker har behov for. Mange af solomødrene beskriver deres
forældre som den vigtigste ressource, men for andre af solomødrene er forældrene blevet for
gamle til at yde den støtte, de har behov for. Derfor oplever de, at der er behov for et andet
netværk. En solomor, der var 46 år da hun fik sine tvillinger, oplever ikke at have det familiære
netværk, og er derfor bevidst om, at hun har brug for noget andet: ”Det netværk [det familiære]
har jeg ikke og derfor skal jeg bygge et andet netværk op” (Olsen 2011, s. 77). Dette andet
netværk, beskriver solomødrene, kan handle om venner (Ibid., s. 61), kolleger (Ibid., s. 18),
erstatning for det familieære netværk i form af reservebedsteforældre (Ibid., s. 142), nogle gode
koner i nærmiljøet (Ibid., s. 84), eller støttepersoner fra det offentlige, f.eks. sundhedsplejersken
(Ibid., s. 61). Solomødrene er således meget åbne for, hvem der kan indgå i deres netværk. At
solomødrene fandt, at sundhedsplejersken også kunne blive en del af deres støttende netværk,
stemmer igen overens med en rapport, Guldager omtaler (2012). Denne finder, at
sundhedsplejersken kan hjælpe med at støtte op omkring forældrenes netværk – i dette tilfælde
moderens – og har mulighed for at supplere dette netværk med andre småbørnsfamilier, når
24
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
forældrene har brug for det. Sundhedsplejersken kan altså blive en støtte for solomødre og
hjælpe med at udvide deres netværk.
Herudover finder solomødrene også stor glæde i at møde andre solomødre i samme situation.
En solomor fortæller om, hvordan en kvinde hun mødte på fertilitetsklinikken Stork, hurtigt blev
en veninde:
”Og så har jeg en veninde, som jeg mødte på Stork klinikken. Vi fortalte hinanden om
menstruationscyklusser, efter vi havde kendt hinanden i 5 min. Vi faldt bare i hak, og vi
har kunnet bruge hinanden meget igennem hele processen (…) Vi har brugt hinanden
rigtigt meget, og det har været en god støtte” (Olsen 2011, s. 122).
At solomødrene finder stor støtte i at mødes med andre solomødre skyldes måske, at deres
situation er så meget anderledes end andre mødres. En tværgående vidensopsamling – lavet for
at forbedre tilbud til forældre med særlige behov – har vist, at familier som finder et fællesskab
med andre i samme situation, ofte får øget glæde og tryghed (Guldager 2012). I alle kommuner
skal sundhedsplejen have tilbud målrettede familier med særlige behov (SST 2011). Solomødre,
der møder andre i samme situation, kan dermed forventes at opleve øget glæde og tryghed,
spørgsmålet er bare, om solomødre tilhører gruppen af familier med særlige behov, og det
dermed er en sundhedsplejerskeopgave? På den ene side er det ressourcestærke kvinder, der
aktivt har taget et valg og gjort sig mange overvejelser omkring forældreskabet (jævnfør afsnit
6.1). De har sørget for at have et godt netværk omkring sig (jævnfør afsnit 6.3.1) og er modne i
alder (jævnfør afsnit 6.1), men ligner ellers andre kvinder. På den måde kan der argumenteres
for, at solomødre ikke har særlige behov. På den anden side er de også enlige mødre, der står
alene med hele forældreansvaret og ikke har en partner at sparre med i hverdagen. De har levet
mange år kun med fokus på dem selv, og det kan dermed blive svært at flytte fokus til barnet og
dets behov, noget der er helt afgørende for det lille barns udvikling (Killén 2010). Endvidere
tilhører de en lille gruppe, der er anderledes og er dermed i risiko for at blive stigmatiseret
(jævnfør afsnit 2.5). Med stigmatisering følger risikoen for social isolation, som kan føre til en
fødselsdepression (SST 2011). Dermed kan man argumentere for, at solomødre har særlige
behov. Hvis man ser på solomødrene ud fra dette syn, kunne det altså være en mulighed for
sundhedsplejersken, at sætte dem sammen med andre solomødre. Maria Salomon, som er
hovedforfatter på den nyeste rapport om solomødre fra 2015, har oprettet flere netværk
solomødre imellem. Hun udtaler:
25
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
”Kvinderne fortæller, at netværkene er en rigtig god støtte. Evalueringen viser, at tæt på
9 ud af 10 føler sig mindre alene som solomor, når de kommer med, og netværkene
fremmer kvindernes proces omkring at blive solomor, og måske er dette tilbud også med
til at fremme trivslen for de små familier” (Oehlenschläger 2015).
På den måde er der således ingen tvivl om, at solomødre har godt af at møde andre i samme
situation – noget der er værdifuldt for sundhedsplejersken at huske.
At diskutere temaet Netværket med kapitlet ”Netværksteorier i relation til sundhedspleje”
(Guldager 2012) giver et meget sundhedspleje-orienteret syn på netværket. Jeg mener således
ikke, at kapitlet kan belyse solomødrenes oplevelser af deres netværk fuldstændigt, og en anden
teori havde måske kunnet give en bredere forståelse af dette tema.
6.3.4 Netværket som ressource – opsummering
Netværket er vigtigt for solomødre, både i beslutningsprocessen omkring at blive solomor, men
også i høj grad i moderskabet. Netværket beskytter, giver støtte og udvikler personerne heri, og
derfor oplever solomødrene ofte, at deres syn på netværket ændrer sig, når de bliver mødre.
Netværket bliver altså en vigtig ressource for solomødrene og dette skyldes ikke nødvendigvis,
at de er alene med opgaven, da alle børnefamilier har behov for et støttende netværk. Det er
forskelligt, hvem der indgår i solomødrenes netværk. Mange betragter deres forældre som det
primære netværk, mens andre henter støtte fra venner, kolleger, naboer, bekendte og
fagpersoner. Sundhedsplejersken kan støtte solomødrene og hjælpe dem med at udvide deres
sociale netværk, f.eks. gennem mødregrupper, men det er også ofte en god idé, at sætte dem i
kontakt med andre solomødre.
I problembeskrivelsen (afsnit 2.7) blev spørgsmålet omkring, hvilke behov for sundhedspleje en
solomor oplever, rejst. Gennem analyse og diskussion af temaet Netværket, er der nu opstået
en forståelse af, at solomødrene har brug for sundhedsplejersken som en støttende person i
deres netværk samt en formidler af grupper, dels for mødre i nærområdet og dels for andre
solomødre.
Det var opgavens andet tema, nu vender vi blikket mod det tredje og sidste tema.
26
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
6.4 Solomoderskabet med alene-følelse og bekymringer
6.4.1 At blive solomor
Solmødrene beskriver, at det at få børn har ændret dem selv og deres følelser radikalt. Flere
beskriver, at de efter de er blevet solomødre, har fundet en ro i livet, som de aldrig har oplevet
før, som eksempelvis denne solomors beskrivelse af forandringen efter hun er blevet solomor:
”Roen. Tingene er på plads, og jeg har ro indeni” (Olsen 2011, s. 39). Alle kvinder ændrer sig, når
de bliver mødre. Det skyldes, at de skaber en ny identitet i deres sind, når de skaber et barn i
deres krop. I den nye identitet, bliver kvinden optaget af nye bekymringer og handler efter nye
impulser, hvilket er nødvendigt, for at kvinden kan tage vare på og beskytte sit barn (Stern et al.,
2001). Set i lyset af Sterns teori, skal solomødre altså, ligesom alle andre mødre, ændre deres
identitet, for at kunne tage vare på deres donorbarn. Således kan det forklares, hvorfor
solomødrene oplever, at solomoderskabet forandrer dem.
I solomødrenes beskrivelser, er der ingen tvivl om, at børn er noget de har manglet, og som giver
dem stor tilfredshed i livet, når de kommer. En solomor sammenligner sit liv efter at have fået
børn med at komme hjem fra en lang rejse:
”Jeg er blevet så afklaret med så mange ting og det er bare så dejligt at mærke. Det er
ligesom at komme hjem efter en lang rejse” (Olsen 2011, s. 180).
På den måde bliver moderskabet ikke bare en drøm, der er gået i opfyldelse, men en vigtig
eksistentiel brik i livets puslespil, som solomødrene føler de har manglet, og som giver dem en
følelse af at være fuldbyrdet. Det er almindeligt, at moderskabet giver stor tilfredsstillelse. Det
skyldes, at moderskabet giver kvinden en fornemmelse af, at være en del af den frugtbare jord
og at høre evigheden til samt at gøre sit arbejde for slægtens videreførelse og for
menneskehedens opretholdelse (Stern et al. 2001). Når solomoderen føler at hun ’kommer hjem
efter en lang rejse’, kan det altså forklares med, at hendes liv, set i slægtens øjemed, nu er
fuldbyrdet: hun har givet livet videre. Derfor kan solomødrenes beskrivelse af at opnå stor
tilfredsstillelse og blive fuldbyrdet efter at have fået barn, være fuldstændig sammenfaldende
med almindelige følelser i moderskabet.
6.4.2 Udfordringer og alene-følelse
Mange af solomødrene oplever, at det er en stor mundfuld at blive solomor. Selvom det er
selvvalgt og de har nået at gøre sig mange overvejelser inden barnets ankomst, er det alligevel
27
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
en hård tid for dem, mens børnene er helt små. En solomor, som var igennem en hård fødsel,
beskriver det på denne måde:
”Det var en meget traumatisk oplevelse, kan jeg se nu. Det påvirkede mig meget, også da
jeg var kommet hjem. Jeg var meget ængstelig de første måneder efter. Det var ikke sjovt.
Jeg var meget påvirket af det, jeg havde været igennem, overvældet af hele situationen
og simpelt hen så træt” (Olsen 2011, s. 61).
Den træthed moderskabet medfører, er helt uundgåelig i den proces, hvor moderens nye
identitet skal skabes, samtidig med at barnets overlevelse skal sikres. En af grundene til
trætheden er, at spædbørn er uforudsigelige og moderen derfor forventes at måtte være
konstant klar og i stand til at handle, uanset om hun ved, hvad hun skal gøre eller ej. Dette
konstante pres giver træthed (Stern et al. 2001). På den måde er trætheden og solomødrenes
oplevelse af, at det er hårdt i starten med det lille barn, en helt uundgåelig følelse, ganske enkelt
fordi de ikke har prøvet at have børn før. Igen er deres oplevelse altså ikke nødvendigvis en
konsekvens af, at de er alene med barnet, men en helt almindelig følelse i den første tid af
moderskabet. Om solomoderskabet giver et større pres og dermed en øget træthed er ikke
muligt at vurdere ud fra solomødrenes beskrivelser.
Et andet aspekt af trætheden er, at det er kvinden, der bærer det endelige ansvar for barnet,
også selvom hun er i et par. Pludselig at have ansvaret for et andet individs overlevelse, er et
kæmpe ansvar og betyder, at en del af kvinden altid beskæftiger sig med barnet, aktivt eller
passivt, 24 timer i døgnet (Stern et al., 2001). Dette ansvar oplever solomødrene i høj grad, og
for flere af dem føles ansvaret endnu større, fordi de ikke har nogen at dele det med. En solomor
siger om ansvaret:
”Andre kvinder, der har fået børn med mænd, forstår ikke, hvordan det er at være alene
med ansvaret. Hele tiden, altid, for resten af livet” (Olsen 2011, s. 62).
Tanken, om at dette ansvar ikke bare er noget, der tynger dem nu, men vil hvile på deres skuldre
resten af livet, er noget af det, solomødrene beskriver som en særlig udfordring i
solomoderskabet. Yderligere tager solomødrene ikke bare hele ansvaret på deres skuldre, de
holder også ofte deres overvejelser omkring, hvor hårdt det er for dem selv, da de ikke føler de
kan tillade sig at brokke sig. Dette kan føre et ekstra lag til de svære følelser i solomoderskabet
og er noget, sundhedsplejersken med fordel kan spørge ind til og talte åbent omkring.
28
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
6.4.3 Bekymringer for fremtiden
Ud over at solomødrene står alene med ansvaret, oplever flere af dem også at bekymre sig om
konsekvenserne af deres beslutning. De fleste af solomødrene er meget afklaret med, hvad det
får af konsekvenser for dem selv, men det er børnenes fremtid, som de bekymrer sig om. En
solomor beskriver: ”Den eneste bekymring er, at jeg tager en beslutning, der får konsekvenser
for mit barn” (Frederiksen et al. 2011, s. 804). På den måde er det altså ofte barnets tarv, som
bekymrer solomødrene, hvilket netop svarer til den debat, der kører i medierne (se afsnit 2.4).
Den vigtigste konsekvens af beslutningen, er den manglende far. En undersøgelse viser da også,
at 60 procent af solomødrene er lidt bekymret over, at barnet vokser op uden en far (Jadva et
al. 2009). Specielt for solomødre til drenge handler denne bekymring om, at drengene ikke har
en rollemodel for det maskuline:
”At min søn vil mangle at lave far-aktiviteter, se mandlig opførsel, være i stand til at indgå
i et voksent forhold, føle han mangler noget, som andre børn har” (Ibid., s. 182).
Mange solomødre oplever altså bekymring i forhold til manglende rollemodeller for deres børn.
Stern et al. (2001) beskriver, at bekymringer, frygt eller vagtsomme reaktioner er helt naturlige,
og i et vist omfang nødvendige, for at skærpe de nybagte mødres opmærksomhed mod lurende
farer og dermed beskytte barnet. Den bekymring solomødrene beskriver, er dog mere
omfattende. Den handler ikke bare om her og nu, men om børnenes psykiske udvikling og
velbefindende hele livet. Som beskrevet i problembeskrivelsen (afsnit 2.5), finder forskning ikke,
at børn tager skade af at mangle en far, men at de kan lide under, den stigmatisering det kan
medføre at tilhøre en lille gruppe (Schaffer 2000). I 2004 undersøgte MacCallum og Golombok
forholdene omkring familier uden en far, når børnene var kommet op i den tidlige voksen alder.
De så både på moderens psykiske tilstand, på forholdet mellem moderen og barnet og også på
børnenes sociale og emotionelle udvikling. Undersøgelsen differentierede mellem børn af
solomødre og børn af lesbiske mødre, men fandt ingen forskel. Det viste sig, at børnene fra
faderløse familier oplevede mere interaktion med deres mødre, og anså hende for mere
tilgængelig og pålidelig, end børn der var vokset op med fædre. Endvidere var børnene socialt
og emotionelt ikke påvirket af ikke at have en far (MacCallum & Golombok 2004). Set ud fra
disse fund, er der altså ikke grund til at bekymre sig om børnenes fremtid.
Solomødrene beskriver, hvordan de har gjort sig mange overvejelser om den manglende far og,
hvordan de prøver at give deres børn noget andet. En solomor fortæller om følelserne for
hendes donorbarn:
29
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
”Jeg kan få hjertebanken af savn, hvis [barnet] er for længe i vuggestue. Og det tror jeg
også er en konsekvens af, at hun ikke har andre, så derfor må min kærlighed ligesom gøre
det ud for to menneskers kærlighed” (Olsen 2011, s. 41).
Hun kompenserer altså for den manglende forælder, ved at give ekstra kærlighed. En anden
måde at kompensere på, er ved at finde rollemodeller for det der mangler. En solomor fortæller,
om hendes overvejelser i forhold til hendes tvillingedrenge:
”Med tiden håber jeg, at de bliver interesseret i natur, sport og spejderaktiviteter, og at
de gennem den slags aktiviteter kommer i kontakt med nogle mænd, der kan fungere som
rollemodeller” (Olsen 2011, s. 178-179).
Solomødrene kompenserer altså på mange måder for det valg de har taget, både ved at give sig
selv fuldt ud, men også ved at finde rollemodeller for det maskuline.
Bogen ”En mor bliver til” (Stern et al. 2001) kunne således ikke udtømmende bruges til at
diskutere dette tema med, hvilket skyldes, at den ikke beskæftiger sig med solomødre, men med
mødre mere overordnet set. Stern er dog en anerkendt teoretiker og hans bog giver et godt
indblik i moderskabsfølelsen. Derfor var den god til at diskutere det almene i moderskabet, som
også viste sig, at fylde meget for solomødrene.
6.4.4 Konsekvenser af solomoderskabet – opsummering
Solomødre beskriver, at solomoderskabet forandrer dem positivt, og dette kan forklares med
dels at de tilpasser sig barnet og dels at de fuldbyrder deres liv biologisk set og giver livet videre.
Der er dog også mange udfordringer i solomoderskabet, og specielt den første tid hjemme kan
opleves som hård og trættende, noget som ifølge Stern, er helt almindeligt for moderskabet
(Stern et al. 2001). Ansvaret for barnet og beslutningen om at få det alene, tynger solomødrene.
De er bekymrede for, hvilke konsekvenser det får for deres barn at vokse op uden en far.
Solomødrene kompenserer for dette, ved at give mere kærlighed og ved bevidst at prøve at
finde mandlige rollemodeller for deres børn. Forskellig forskning viser, at det ikke er skadeligt
for børn at vokse op uden en far. Følelserne i og konsekvenserne af solomoderskabet er vigtige
aspekter at kende for sundhedsplejersken. De viser, hvor solomoderskabet ligner det
almindelige moderskab og hvor det adskiller sig, og således hvor vejledningen skal differentieres,
så den passer til solomoderens behov.
Det var opgavens tredje og sidste tema.
30
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
7.0 Kritisk vurdering af analyseresultater
Inden en konklusion kan udledes, er det relevant at forholde sig til, om opgavens metode, empiri
og fund er anvendelige, til at svare på problemformuleringen.
7.1 Metode
Jeg mener godt, at søgningen vil kunne gentages af en anden forsker, dog med forudsætning
for, at der blev anvendt samme søgeord, fordi den både er lavet og dokumenteret systematisk.
En anden forsker med en anden forforståelse ville dog have tænkt anderledes omkring
problemstillingen, da det ikke er muligt at lægge sin forforståelse bag sig, jævnfør opgavens
videnskabsteoretiske tilgang (Højberg 2013). Han ville derfor have fundet andre søgeord, som
kunne have resulteret i andre søgefund. Ved at bruge Merete Bjerrums opskrift som arbejdsgang
i metoden, mener jeg dog, at det er blevet gjort gennemskueligt, hvordan jeg har arbejdet med
metoden, og dermed hvordan temaerne er kommet frem og bearbejdet. På den måde kan der
argumenteres for, at der er reliabilitet, altså pålidelighed, i det opgaven har fundet frem til.
I et litteraturstudie bruges andre forskeres empiri. Selvom empirien fremkommer ved en
systematisk søgning og findes relevant i forhold til opgavens problemformulering, er det ikke
sikkert, at forskeren i den pågældende undersøgelse har spurgt deltagerne om præcis det, som
denne opgave har til formål at undersøge. Den empiri forskeren præsenterer i sin
forskningsartikel, er altid et bearbejdet (eller udvalgt) billede af det, som de har undersøgt.
Derfor ville det have givet et andet materiale, og dermed muligvis andre temaer, hvis jeg selv
havde lavet interviewes med solomødre.
I opgaven har jeg, selvom jeg har valgt en hermeneutisk tilgang, valgt at tage kvantitative
undersøgelser med. Hvis jeg skulle have været helt tro i mod hermeneutikkens opfattelse af,
hvordan ny viden opstår, skulle jeg have undladt dette, da det ikke giver mulighed for at forstå
eller fortolke det undersøgte. At jeg alligevel har medtaget kvantitativt materiale skyldes, at de
opererer på det objektive plan, modsat det kvalitative som opererer på det subjektive plan. På
den måde komplimenterer de to metoder hinanden og ved at kombinere dem, er der mulighed
for at få et bredere indblik i det undersøgte (Malterud 2003). Jeg mener således, at jeg ved at
medtage begge forskningsmetoder, kan give opgaven større pålidelighed.
7.2 Empiri
De tre artikler, som søgningen førte frem til, er alle udgivet i videnskabelige tidskrifter og deres
troværdighed må derfor siges at være høj. Narrativerne fra bogen af Pia Olsen er ikke
31
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
videnskabelige, endvidere fremgår det ikke, hvordan de er fremkommet (om det er interviews
eller narrativer kvinderne selv har skrevet) eller hvordan de er bearbejdet. Derfor er det svært
at sige, om de giver et udtømmende billede af kvindernes oplevelser. Når jeg alligevel mener,
de kan bruges til at besvare problemformuleringen, er det fordi, hensigten med bogen ganske
enkelt er, at få kvindernes fortælling af, hvordan det er at være solomor. Derfor finder jeg
opgavens empiri egnet til at besvare problemformuleringen.
7.3 Fund
Antallet af deltagere i opgavens undersøgelser kan kritiseres. I forhold til kendetegn ved
solomødre, altså rent kvantitativt, indgik 489 solomødre (jævnfør figur 11-14), hvoraf de 198 var
fra Danmark. Dette antal vil jeg mene, er nok til at give generaliserbarhed. I forhold til
solomødres oplevelser, altså rent kvalitativt, indgik 14 kvinder (jævnfør figur 13 og 14), hvilket
set med kvalitative øjne er mange. På den måde kan opgavens fund kritiseres for at mangle
dybde. Gennem opgaven var der dog mange steder overensstemmelse mellem de kvalitative og
de kvantitative fund og også overensstemmelse med eksisterende viden, hvilket peger på, at der
er en form validitet i opgavens resultater.
På baggrund af denne kritiske vurdering mener jeg, at opgavens metode, empiri og fund er
brugbare til besvarelse af problemformuleringen, hvilket leder os hen til opgavens konklusion.
8.0 Konklusion
Da jeg løbende har lavet opsummeringer gennem opgaven, vil jeg nu lave en kort konklusion
som især har fokus på problemformuleringen.
Solomødre ligner på mange måder andre kvinder, der får børn, men adskiller sig alligevel ved at
være flere år ældre, når de får deres første barn og ved oftere at have en lang videregående
uddannelse. Endvidere har de gjort sig mange praktiske og følelsesmæssige overvejelser, inden
de får deres børn.
Drømmen om en familie fylder meget i solomødrenes oplevelse af moderskabet, fordi normen i
vores samfund er, at man skal leve i en kernefamilie, selvom samfundsudviklingen har betydet,
at det ofte er svært. Derfor opleves solomoderskabet som den næstbedste udgave af
moderskabet og derfor søger mange solomødre fortsat efter en mand, når de er blevet mødre.
32
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
Solomødre oplever deres netværk som en vigtig ressource både i beslutningsprocessen omkring
at blive solomor, men også i høj grad i moderskabet. Netværket giver dem den støtte, de oplever
brug for og udvikler dem i deres moderskab. Netværket består af forskellige individer, som
solomødrene oplever, at de ændrer indstilling til – netop fordi de er blevet mødre.
Solomødrene oplever, at moderskabet forandrer dem positivt, og i mange tilfælde giver dem ro
i tilværelsen, på samme måde som hos andre kvinder. Solomødrene oplever dog også mange
udfordringer i moderskabet og specielt ansvaret for det lille barn og beslutningen om at få det
alene, opleves som tyngende. Solomødrene kompenserer på forskellige måder for den
manglende far. Forskning finder ikke, at børnene tager skade af at vokse op uden en far. Derfor
kan det se ud som om, at det er normalt og muligvis endda nødvendigt for solomødrene at
bekymre sig, da det får dem til at kompensere for den manglende far.
I problembeskrivelsen blev der refereret til 2 familieterapeuter, som fandt det problematisk, at
donorbørn ikke har en far. Denne problemtænkning blev genfundet hos solomødrene selv. Det
virker således til, at der er en generel bekymring i samfundet for, at vokse op hos en solomor.
Opgaven har imidlertid vist, at børn af solomødre ikke får en dårligere opvækst, men at vi som
samfund anser kernefamilien som den ideelle familieform. Det kan derfor udledes, at
familieterapeuternes og solomødrenes frygt for børnenes opvækst i højere grad skyldes
samfundsnormer end fakta.
9.0 Perspektivering
Slutteligt skal vi nu se på, hvordan denne konklusion har påvirket min horisont og hvilke
konsekvenser den har for sundhedsplejepraksis.
Mit udgangspunkt for at skrive denne opgave var oplevelser omkring en solomor jeg mødte i
min praktik. Gennem opgaven er der flere aspekter, der har forstyrret mig og påvirket mit syn
på solomødre. For det første at drømmen om en familie fylder så meget for kvinderne både før
og efter de er blevet solomødre. Hvor jeg før tænkte solomoderskabet som en endelig
beslutning om at være forælder alene, har jeg nu fået en forståelse af, at kvinderne stadig
drømmer om at møde en mand. Dette aspekt tænker jeg vil være fint for sundhedsplejersken at
tale med solomoderen om, så hun møder forståelse for hendes situation.
For det andet har det forstyrret mig, at samfundet har udviklet sig således, at kernefamilien ikke
længere nødvendigvis er den familieform, der passer bedst for til den enkelte, men at normen
33
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
stadig er, at kernefamilien er det ideelle. Når jeg anser solomor-donorbarnet som en konsekvens
af samfundsudviklingen, bliver den langt mere naturlig og acceptabel. Dette gælder ikke bare
denne familieform, men alle andre familieformer der afviger fra kernefamilien. Opgaven har vist,
at der ofte ligger en lang historie, og muligvis også en sorg, bag opgivelsen af kernefamilien.
Derfor er det vigtigt for sundhedsplejerskens forståelse af solomoderen, at hun får spurgt ind til
historien og er lydhør over for det, der er gået forud for fødslen af barnet.
For det tredje er min rolle overfor solomoderen blevet mere klar, efter arbejdet med denne
opgave. Udover at sundhedsplejersken skal støtte op om den anderledes familiedannelse, har
opgaven vist, at solomoderen kan opleve sundhedsplejersken som en del af sit støttende
netværk. Dette fordrer en åbenhed og tilgængelighed fra sundhedsplejerskens side, men også
nødvendigheden af at sætte grænser for, hvor tilbuddet om sundhedspleje slutter. En anden
side af rollen, er sundhedsplejersken som formidler af forskellige gruppetilbud, som også i
mange tilfælde kan støtte op om solomoderens netværk.
For det fjerde har opgaven vist, at solomoderskabet på mange måder ligner moderskabet hos
kvinder i parforhold, og at det langt hen ad vejen er de samme følelser der er i spil. Anderledes
er dog tyngden af den store beslutning det er, at have valgt en far fra på barnets veje. Opgaven
viser på den måde vigtigheden i, at sundhedsplejersken kender til dette aspekt, og tør spørge
ind til hvordan solomoderen har det, for at sikre hendes velbefindende i modeskabet.
Hvis vi skal se opgavens konklusion i et lidt bredere perspektiv, kan den sættes i relation til en
netop udkommet rapport fra sundhedsstyrelsen (SST 2015). Heri konkluderer de, at forældre
ved at deltage i det forældreforberedende kursus ’En god start sammen’, kan øge deres
forældrekompetencer. Disse forældreforberedende kurser tilbydes efterhånden i mange
kommuner rundt om i landet, men hvordan passer solomødrene ind? At blive klædt på til
moderrollen, giver god mening for solomødrene, da opgaven har vist, at de i mange tilfælde
oplever de samme udfordringer og bekymringer. I kurserne indgår dog ofte også seancer, hvor
parforholdet og det delte forældreskab bliver drøftet. Dette vil ikke være til gavn for
solomødrene. Ikke kun fordi det er irrelevant, men også fordi opgaven har vist, at det er det, de
drømmer om, og på den måde vil kunne ’gnide salt i såret’. Hvis solomødre skulle have gavn af
at deltage i sådanne kurser, ville det være en god idé at få tilrettelagt undervisningen således,
at den passede til deres situation samt sørge for, at samle solomødre i samme gruppe så de
kunne få sparring med hinanden. Et vigtigt aspekt ved de forældreforberedende kurser er også
den tværfaglighed, de giver mulighed for. Her tænker jeg bl.a. på jordemødre og
34
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
familiebehandlere, der også underviser ved kurserne. Ved at sundhedsplejersken sammen med
disse faggrupper arbejder tværfagligt, giver det mulighed for at højne forståelsen for og dermed
også tilbuddet til solomødrene (SST 2011).
For at sundhedsplejen forsat kan honorere de krav vores ændrede samfund fordrer, kræver det
fortsat udvikling af viden gennem øget forsknings- og udviklingsarbejde (Rasmussen og Samberg
2012). I min litteratursøgning fandt jeg ingen studier af sundhedspleje til solomødre. Flere nye
studier beskæftiger sig dog med solomødre og ved at bruge fundene fra disse studier, mener
jeg, at sundhedsplejersken kan sikre kvaliteten af sit arbejde hos solomødre. Det er dog ikke
realistisk at alle sundhedsplejersker holder sig opdateret, og en idé kunne derfor være, at én
sundhedsplejerske i kommunen blev den primære for solomødre. Det ville give hende mulighed
for fordybning, erfaring og kendskab til solomødre, og dermed også mulighed for at sætte dem
i grupper. På den måde vil en specialist-sundhedsplejerske kunne sikre kvaliteten af
sundhedspleje til solomødre i kommunen.
Det var afslutningen på opgaven om sundhedspleje til solomødre.
35
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
Referenceliste
Bekendtgørelse af FN-konvention nr. 6 af 16/01/1992, Gældende (Børnekonventionen
FN), kap. 1, lokaliseret d. 18/4 2015 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=
60837
Birkler, Jacob (2005) Videnskabsteori – en grundbog. Munksgaard, Danmark, kap 1
Bjerrum, Merete (2005) Fra problem til færdig opgave. Akademisk forlag, København K
Christiansen, Palle Ove (2007) Længsel, historie og familie. I: Andersen, Lene &
Christiansen, Palle Ove (Red.) En rigtig familie. Mellem nye og gamle idealer. C.A. Reitzels Forlag,
København
Danmarks Statistik (2014) Befolkningens højest fuldførte uddannelse. Lokaliseret d. 20/4
2015
på:
http://danmarks-statistik.dk/da/Statistik/emner/befolkningens-
uddannelsesstatus/befolkningens-hoejst-fuldfoerte-uddannelse
Danmarks Statistik (2015) Familier. Lokaliseret d. 16/4 2015 på: http://danmarksstatistik.dk/da/Statistik/emner/husstande-familier-boern/familier.aspx
Dencik, Lars; Jørgensen, Per Schultz & Sommer, Dion (2008) Familie og børn i en
opbrudstid. Hans Reizels Forlag, København, kap. 1
Frederiksen, Kirsten & Beedholm, Kirsten (2011) Litteraturreview. I: Glasdam, Stine (Red.)
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område –indblik i videnskabelige metoder.
Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbh. K
Frederiksen, Marie Engholm; Christensen, Ulla; Tjørnhøj-Thomsen, Tine & Schmidt, Lone
(2011) Solo mother by donor – the plan B of motherhood. A perspective on person-centered
reproductive medicine. The International Journal of Person Centered Medicine, 1 (4), s. 800-807.
Kan rekvireres på mail: [email protected], hvis sensor eller eksaminator ønsker det
Guldager, Else (2012) Netværksteorier i relation til sundhedspleje I: Rasmussen, Jette &
Samberg, Jette (Red.) Sundhedspleje. Et fag i forandring. Munksgaard, København
36
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
Hart, Susan & Schwartz, Rikke (2008) Fra interaktion til relation. Hans Reitzels Forlag,
København K, kap. 2
Højberg, Henriette (2013) Hermeneutik. I: Fuglsang, Lars; Olsen, Poul Bitsch & Rasborg,
Klaus (Red.) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – på tværs af fagkulturer og paradigmer
(3. udgave). Samfundslitteratur, Frederiksberg
Hørmann, Ester (2011) Litteratursøgning. I: Glasdam, Stine (Red.) Bachelorprojekter inden
for det sundhedsfaglige område –indblik i videnskabelige metoder. Dansk Sygeplejeråd. Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbh. K
Jadva, V.; Badger, S.; Morrissette, M & Golombok, S. (2009) ’Mom by choice, single by
life’s circumstance…’ Findings from a large scale survey of the experiences of single mothers by
choice. Hunman Fertility, 12(4), s. 175-184
Killén, Kari (2010) Omsorgssvigt. Det teoretiske grundlag (4. udgave). Hans Reitzels Forlag,
København, kap. 7
Lemmen, Fieneke & Erb, Karin (2014) Resultater for 2013. Dansk Fertilitetsselskab.
Lokaliseret d. 16.04.2015 på: http://www.fertilitetsselskab.dk/images/2015_dok/dfs2013.pdf
Lemmen, Fieneke & Erb, Karin (2015) Resultater for 2014. Dansk Fertilitetsselskab.
Lokaliseret d. 16.04.2015 på: http://www.fertilitetsselskab.dk/images/2015_dok/dfs2014.pdf
Lind, Laura E. (2014) Solomødre har alle mistet en drøm. Kristeligt dagblad. Lokaliseret
d. 17.04.2015 på: http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/solom%C3%B8dre-har-allemistet-en-dr%C3%B8m
Lovbekendtgørelse nr. 923 af 04/09/2006, Historisk (Lov om kunstig befrugtning).
Lokaliseret d. 15/4 2015 på: http: //www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10319
Lützen, Karin (2007) Familien i historien. Drømmen om de gode gamle dage I: Andersen,
Lene & Christiansen, Palle Ove (Red.) En rigtig familie. Mellem nye og gamle idealer. C.A. Reitzels
Forlag, København
37
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
MacCallum, Fiona & Golombok, Susan (2004) Children raised in fatherless families from
infancy: a follow-up of children of lesbian and single heterosexual mothers at early adolescence.
Journal of Child Psychology and Psychiatry, 45 (8), s. 1407–1419
Malterud, Kirsti (2003) Kvalitative metoder i medisinsk forskning. En innføring (2. udgave).
Universitetforlaget AS, Oslo, kap. 16
Markholst, Karoline A. (2009) Singlemødre forarger mandlige læsere. Berlinske Tidende.
Lokaliseret 17/4 2015 på: http://www.b.dk/danmark/singlemoedre-forarger-mandlige-laesere
Murray, Clare & Golombok, Susan (2005) Going It Alone: Solo Mothers and Their Infants
Conceived by Donor Insemination. American Journal of Orthopsychiatry, 72 (2), s. 242-253
Oehlenschläger, Emma (2015) Solomødre: Det er ensomt at få barn alene. Politikken.
Lokaliseret
d.
3/5
2015
på:
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/
ECE2631041/solomoedre-det-er-ensomt-at-faa-barn-alene/
Olsen, Pia (2011) Mor uden far. LIVA, Holte.
Restrup, Anne Katrine (2014) Der er 37 versioner af familien Danmark. Kristeligt dagblad.
Lokaliseret
d.
15.04.2015
på
http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/2014-09-
05/s%C3%A5dan-ser-familien-danmark-ud
Salomon, M; Sylvest, R; Hansson, H; Andersen, A. Nyboe & Schmidt, L (2015)
Sociodemographic characteristics and attitudes towards motherhood among single women
compared with cohabiting women treated with donor semen – a Danish multicenter study.
Nordic Federation of Societies of Obstetrics and Gynecology, Acta Obstetricia et Gynecologica
Scandinavica, 94, s. 473–481
Samberg, Vibeke (2012) Sundhedspleje i mødet med den senmoderne familie. I:
Rasmussen, Jette & Samberg, Vibeke (Red.) Sundhedspleje. Et fag i forandring, Munksgaard,
København
38
sundhedsplejerske
Frida Bonnén
212469
Schaffer, H. Rudolph (2000) Beslutninger om børn. Psykologiske spørgsmål og svar. Hans
Reitzels Forlag, København K, s. 107-132 og 313-335
Smith-Nielsen, Johanne & Munck, Louise Anker (2012) Den vigtige relationsdannelse. I:
Rasmussen, Jette & Samberg, Vibeke (Red.) Sundhedspleje. Et fag i forandring, Munksgaard,
København
Stern, Daniel N.; Bruschweiler-Stern, Nadia & Freeland, Alison (2001) En mor bliver til.
Hvordan oplevelsen af moderskabet forandrer dig for bestandigt. Hans Reitzels Forlag, Kbh. K
Sundhedsstyrelsen (2011) Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
(2. udgave), Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen (2012) Fødselsstatistikken 2011. Sundhedsstyrelsen, København S.
Sundhedsstyrelsen (2015) Børns trivsel i familier med overvægt eller andre sundhedsrisici.
Tværgående
evaluering,
Rambøll.
Lokaliseret
d.
15.05.2015
på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/3CCD78561F5B4DB7AC40266D0BE22
CE1.ashx
Thorup, Mette-Line (2007) Fagre nye kernefamilie. Information. Lokaliseret d. 15.04.2015
på: http://www.information.dk/135720
Tjørnhøj-Thomsen, Tine (2007) Barnløses billeder af rigtige familier I: Andersen, Lene &
Christiansen, Palle Ove (Red.) En rigtig familie. Mellem nye og gamle idealer. C.A. Reitzels Forlag,
København
39

Afsluttende opgave, Frida Bonnén, 212469

Transcription

Similar documents

Kai Beck-Andersen 44 95 05 29 Engelsk

DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION VeMsportsudvalget - bil-o.dk

Forretningsorden - Gl. Hasseris Skole

Hvordan kan frokostordningerne og madpædagogik bidrage

Link til Stamtavle.

Frida Kahlo – kunst og iscenesættelse, PDF

Her vil dit kæledyr helst bedøves

Telefon 7020 8018 - Sundhedsplejens Telefonvagt