Afsluttende opgave, Frida Bonnén, 212469
Transcription
Afsluttende opgave, Frida Bonnén, 212469
Afsluttende prøve for Specialuddannelsen til sundhedsplejerske 04-06-2015 Sundhedspleje til solomødre Afsluttende opgave ved specialeuddanelsen sundhedsplejerske VIA University College, Århus Vejleder: Kirsten Højberg Antal anslag: 71.992 Opgaven må udlånes Frida Bonnén 212469 til Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 Resumé Solomødre er kvinder, der aktivt vælger at få barn alene. Når sundhedsplejersken møder solomødre, kræver det indsigt i deres situation for at kunne yde den bedste sundhedspleje. Opgavens formål er derfor at undersøge, hvad der kendetegner solomødre og hvordan de oplever moderskabet. Dette undersøges via et systematisk litteraturstudie. I opgavens analyse og diskussion ses solomødres drøm om en familie i fortid, nutid og fremtid i lyset af samfunds-teori. Endvidere belyses, hvilken betydning solomødrenes netværk har og hvad det består af med udgangspunkt i sundhedspleje-teori. Og endelig betragtes solomoderskabet med alene-følelse og bekymringer ud fra Sterns teori om moderskabet. Opgaven viser, at solomødre på mange måde ligner andre kvinder og at drømmen om en rigtig familie, som efter normen i samfundet inkluderer en mand, fylder meget. Endvidere finder solomødrene god støtte i deres netværket og de oplever, at moderskabet ændrer dem positivt selvom det også medfører bekymringer. Antal anslag: 1000 1 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 Indholdsfortegnelse Resumé .......................................................................................................................................... 1 1.0 Indledning................................................................................................................................ 4 2.0 Problembeskrivelse ................................................................................................................. 4 2.1 Samfundet ........................................................................................................................... 4 2.2 Familien ............................................................................................................................... 5 2.3 Solomødre ........................................................................................................................... 6 2.4 Debatten om solomødre ..................................................................................................... 6 2.5 Er der brug for en far? ......................................................................................................... 7 2.6 Tilknytning ........................................................................................................................... 7 2.7 Sundhedspleje ..................................................................................................................... 8 3.0 Afgrænsning ............................................................................................................................ 8 4.0 Problemformulering ................................................................................................................ 9 5.0 Metode .................................................................................................................................... 9 5.1 Videnskabsteoretisk tilgang ................................................................................................ 9 5.2 Beskrivelse af metode ....................................................................................................... 10 5.3 Søgestrategi....................................................................................................................... 11 5.4 Analyse af den indsamlede empiri .................................................................................... 13 5.5 Tematisk analyse ............................................................................................................... 15 5.6 Supplerende litteratur ....................................................................................................... 16 6.0 Analyse og diskussion ............................................................................................................ 16 6.1 Kendetegn ved solomødre ................................................................................................ 17 6.2 Drømmen om en familie ................................................................................................... 18 6.2.1 Drømmen om en kernefamilie ................................................................................... 18 6.2.2 Drømmen om at blive mor ......................................................................................... 19 6.2.3 Drømmen om kernefamilien lever stadig .................................................................. 20 6.2.4 Solomoderskabet som næstbedst - opsummering .................................................... 21 6.3 Netværket ......................................................................................................................... 22 6.3.1 Netværkets betydning i overvejelserne før solomoderskabet .................................. 22 2 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 6.3.2 Netværket i solomoderskabet .................................................................................... 23 6.3.3 Netværkets bestanddele ............................................................................................ 24 6.3.4 Netværket som ressource – opsummering ................................................................ 26 6.4 Solomoderskabet med alene-følelse og bekymringer ...................................................... 27 6.4.1 At blive solomor ......................................................................................................... 27 6.4.2 Udfordringer og alene-følelse .................................................................................... 27 6.4.3 Bekymringer for fremtiden ........................................................................................ 29 6.4.4 Konsekvenser af solomoderskabet – opsummering .................................................. 30 7.0 Kritisk vurdering af analyseresultater ................................................................................... 31 7.1 Metode .............................................................................................................................. 31 7.2 Empiri ................................................................................................................................ 31 7.3 Fund................................................................................................................................... 32 8.0 Konklusion ............................................................................................................................. 32 9.0 Perspektivering...................................................................................................................... 33 Referenceliste.............................................................................................................................. 36 3 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 1.0 Indledning Fokus for denne afsluttende opgave for specialuddannelsen til sundhedsplejerske er solomødre, altså enlige kvinder, som aktivt vælger at få et barn alene. Mit interesseområde er sundhedsplejearbejde i Danmark og her har enlige og lesbiske par siden 2007, på lige fod med heteroseksuelle par, haft mulighed for at blive kunstigt befrugtet på en af landets offentlige fertilitetsklinikker. Dette har medført en heftig debat i medierne, der har givet et billede af, at der bliver flere og flere solomødre. Hvem solomødrene er og hvilke overvejelser der ligger bag deres valg, er dog sparsomt belyst – ikke bare i medierne men også i forskningen. I Danmark henvender sundhedspleje sig til alle familier og et af sundhedsplejerskens funktionsområder er at støtte til familiedannelse og tilknytning mellem barn og forældre (Sundhedsstyrelsen (SST) 2011). I min anden praktik som sundhedsplejerske kom jeg som studerende hos en solomor. Inden jeg kørte derud første gang, var jeg bevidst om, at hun var anderledes. Jeg vidste dog ikke, hvad det var, der adskilte hende og hendes behov for sundhedspleje fra kvinder i parforhold – ud over at hun var alene om forældreskabet. I besøgene græd hun mange tårer, både afmagtstårer som jeg ofte har set forældreskabet kan medføre, men også glædeståre over at hendes søn endelig, efter så mange års ønske, overvejelser og fertilitetsbehandling, lå i hendes arme. Jeg fik en følelse af, at hun brugte mig som en at dele glæden med på en helt anderledes måde, end jeg var vant til. Besøgene hos hende gjorde mig interesseret i den nye familieform. Jeg følte, at et større kendskab til hendes situation kunne have givet mig en større afklaring af min rolle i besøget, hvilket ville give hende en bedre sundhedspleje. For at sundhedsplejersker kan støtte op om familiedannelsen hos en solomor og hendes donorbarn, mener jeg altså at større indsigt i området, hvordan solomødre oplever deres situation, vil gavne sundhedsplejersken. Dette bliver derfor denne opgaves formål. 2.0 Problembeskrivelse 2.1 Samfundet I det senmoderne samfund vi lever i i Danmark, er det ikke længere nødvendigt at indgå i et forhold for at sikre sin basale eksistens eller position i samfundet. Dette afspejles i, at stadig flere vælger at bo alene, samt at flere kvinder vælger at blive forælder uden en partner. Kvinden behøver ikke længere en mand for at få et barn, men kan blive insemineret med donorsæd og 4 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 således få et barn helt uden kontakt eller forhold til en mand (Samberg 2012). Dette skyldes bl.a. en lovændring i 2007, som gjorde det muligt for enlige kvinder og lesbiske par at blive kunstigt befrugtet på lige fod med heteroseksuelle par (Lovbekendtgørelse nr. 923, § 1a). Teoretisk set har det altid været muligt for kvinder at få barn alene, enten via en privat kendt donor eller via adoption. Alligevel er kvinders mulighed for at vælge at få et barn alene, i høj grad kendetegnende for det samfund vi lever i i dag og en mulighed, der formegentligt ikke var tilstede i nær samme omfang for 50-60 år siden. Dels pga. moralske normer for familiedannelse i samfundet og dels pga. mange kvinders afhængighed af en mandlig forsørger (Dencik, Schultz Jørgensen og Sommer 2008). Spørgsmålet er så, om mændene er ved at blive overflødige, når kvinder, helt uden indblanding fra en mand, kan få og opfostre et barn alene? 2.2 Familien I mange år var den eneste rigtige, og mest gængse, familieform kernefamilien, som bestod af en far og en mor, som var gift eller levede sammen i et ægteskabslignende forhold og deres børn. Som social gruppe har børnefamilien dog en lang udviklingshistorie bag sig, og den har hele tiden skullet tilpasse sig skiftende vilkår miljømæssigt, socialt, kulturelt og ikke mindst materielt og økonomisk (Dencik et al. 2008). Derfor har ’familien’ som koncept ændret sig, og kernefamiliebegrebet er blevet for snævert til at rumme, hvad det vil sige at være familie anno 2015. Et bud på en definition kunne være: ”En familie kan omfatte en eller to voksne eller måske endda flere voksne, de kan være af forskelligt eller samme køn, bo sammen eller hver for sig, der kan være børn – men det kræves ikke – og de børn, der regnes til familien, kan være fællesbørn, delebørn, samleverens særbørn osv.” (Ibid., s. 33). Med denne definition er det tydeligt, at en familie kan være meget andet end en kernefamilie. Ifølge en artikel fra Kristeligt dagblad findes der 37 forskellige familieformer i Danmark. Den hyppigste er dog stadig far, mor og børn (Restrup 2014). Dette høje antal af familieformer siger noget om, at det er blevet mere almindeligt – og dermed måske også mere acceptabelt – at vælge en anden måde at leve sit liv på end den klassiske. På trods af denne mangfoldighed viser en undersøgelse, at 69 procent af danskerne stadig anser kernefamilien som den bedste familieform (Thorup 2007). Hvad er det der gør, at langt de fleste stadig anser kernefamilien som idealet, når samfundets udvikling har betydet, at der også findes 36 andre familieformer? Er kernefamilien en fastgroet norm, eller hvad er det den ’kan’? 5 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 2.3 Solomødre Rent statistisk kan der både ses en stigning af enlige kvinder i det danske samfund (Danmarks statistik 2015) og en stigning af mødre, der vælger at få børn alene. Tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at der i 2013 blev født 449 børn af enlige kvinder vha. kunstig befrugtning med donorsæd (Lemmen & Erb 2014), mens der i 2014 blev født 478 (Lemmen & Erb 2015), altså en stigning på 6,5 procent på et år. Desværre er der ingen registreringer af dette fra før 2013, og det er derfor svært at vide, om disse tal refererer udsving eller en reel stigning. At solomødre og deres donorbørn gennem de sidste få år er blevet en gruppe i det danske samfund, er dog indiskutabelt. Derfor er det interessant at få et større kendskab til dem. Udenlandsk forskning viser, at solomødre typisk er karakteriseret ved at være sidst i 30’erne, uddannede på college, ansat i fuldtidsstillinger og med god økonomisk tryghed (Murray & Golombok 2005). Mon det forholder sig på sammen måde i Danmark, eller er kendetegn hos den danske solomor anderledes? 2.4 Debatten om solomødre Lovændringen i 2007 afstedkom en debat både i folketinget og i medierne om etiske spørgsmål og problemstillinger med relation til området. Debatten handler bl.a. om, hvorvidt det ufødte barn har rettigheder, såsom at have en far og en mor, og om det er statens opgave at beskytte disse, eller om det er solomødrene, der har rettigheder, som staten skal beskytte, altså rettigheden til at blive mor. I debatten lyder det ofte, at et barn har ret til både en far og en mor, og at et barn født af en solomor derfor er dårligere stillet i livet. I Danmark er vi underlagt FN’s børnekonvention, som skal beskytte børn og deres rettigheder. Heri lyder det: ”Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre” (Bekendtgørelse af FN-konvention nr. 6 af 16/01/1992, artikel 7, stk. 1). Et barn undfanget ved hjælp af donorsæd kommer aldrig til hverken at kende eller blive passet af sin far, og det er derfor reelt nok at diskutere, om donorbørns rettigheder kan opfyldes. I en artikel fra Kristeligt dagblad fortæller Maria Soloman, som er sygeplejerske og arbejder på en fertilitetsklinik, at solomødrene som udgangspunkt alle ønsker en far til barnet: ”De har alle valgt barnet til. Men dette valg har ikke været nemt at træffe, for fælles for kvinderne er, at de har mistet drømmen om at få børn med en mand” (Lind 2014). 6 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 Noget kunne altså tyde på, at solomødrene ikke har haft mulighed for at få barn med en mand, og dermed har barnet heller ikke haft mulighed for at kende sin far. Spørgsmålet er så, om det var bedre for det barn ikke at blive født? 2.5 Er der brug for en far? Et vigtigt aspekt i debatten handler altså om, hvordan det påvirker et barn at vokse op uden en far. Familieterapeut Jeanne Erichsen mener, at børn har brug for både en far og en mor for at se forskellighed og for derigennem at blive bedre til konflikthåndtering. Endvidere mener hun, at donorbørnene er dårligere stillet end børn, hvis forældre er blevet skilt, fordi skilsmissebørn stadig har en far, selvom han bor et andet sted. Familieterapeut Jesper Juul mener også, at der er brug for både en far og en mor for at give barnet en rollemodel og et modstykke på det eksistentielle plan, som han mener vil påvirke deres selvfølelse og relationer til andre mennesker (Markholst 2009). Disse synspunkter afviser H. Rudolph Schaffer, professor emeritus i psykologi og forfatter til bogen ”Beslutninger om børn”. Han har gennemgået relevant forskning på området og fundet frem til, at børn ikke nødvendigvis får en dårligere opvækst, fordi de ikke har en far, men at der er mange fordomme herom, og at disse fordomme kan få betydning, eksempelvis i form af stigmatisering som følge af at tilhøre en relativ sjælden familietype. Schaffer kommer frem til, at det altafgørende for et barns udvikling er deres interaktion med andre mennesker og kvaliteten heri. Socialstatus, familieform, etnicitet, stress og alt andet er mindre væsentlig (Schaffer 2000). Schaffers forskning handler ikke specifikt om børn af solomødre, men fordi de hører ind under kategorien ’at mangle en far’, kan det i lyset af hans forskning se ud som om, at det ikke er skadeligt at vokse op hos en solomor, men at fordomme fra andre kan påvirke barnet. 2.6 Tilknytning Den tilknytning der opbygges i samspillet mellem forældre og barn, er essentiel for barnets udvikling (SST 2011). Når Schaffer (2000) taler om interaktionen med andre mennesker og kvaliteten heri, er det tilknytningen det handler om. Ifølge John Bowlby, engelsk læge og psykoanalytiker, har alle mennesker behov for tilknytning fra få stabile omsorgspersoner, som umiddelbart efter fødslen tilbyder beskyttelse, omsorg og trøst. Selve interaktionen mellem mor og barn danner grundlag for barnets personlighed og relationer til andre. Derfor er kvaliteten af denne omsorg og kontakt afgørende for barnets psykiske udvikling, personlighedsdannelse og senere samspil med omverdenen (Hart & Schwartz 2008). Dette forklarer, hvorfor kvaliteten af samspillet er så vigtig, og hvorfor det er mindre væsentligt, hvor mange den kommer fra. For at 7 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 opnå en tryg tilknytning stiller det dog en række krav til omsorgsudøveren som at kunne indleve sig i barnets behov, føle empati med barnet, engagere sig positivt i samspillet og at kunne prioritere barnets behov, frem for sine egne (Killén 2010). Spørgsmålet er så, om solomoderen formår dette, når der ikke er en tredje person til at opfylde hendes behov eller til at give hende støtte i at se barnets? 2.7 Sundhedspleje Når sundhedsplejersken møder den senmoderne familie, skal hun yde en individuel støtte og vejledning, der er målrettet den enkelte unikke familie – herunder yde støtte til familiedannelsen (SST 2011). Sundhedsplejersken må altså indstille sig på den enkelte familie og netop deres vilkår, for at kunne yde støtte på den bedste måde. Hos solomødrene er der ikke en far eller samarbejdspartner, men spørgsmålet er, hvad der ellers kendetegner en solomor og dermed, hvad hendes behov for sundhedspleje består af? Relationen mellem barnet og omsorgsyderen er, som beskrevet i afsnit 2.6, essentielt for barnets udvikling. Derfor er relationen det primære fokus for sundhedsplejersker, der arbejder med spædbørn. For at kunne støtte op om familiedannelsen må sundhedsplejersken have indsigt i, hvordan det er at være forældre til netop dette barn, samt hjælpe forældrene til at reflektere over, hvordan det mon er at være barn af dem (Smith-Nielsen og Munck 2012). For at kunne yde denne støtte må sundhedsplejersken derfor have indsigt i, hvordan moderskabet opleves af en solomor. Som nævnt i afsnit 2.3 viser udenlandsk forskning, at solomødre ofte er veluddannede. En masterafhandling om sundhedspleje til forældre med lang uddannelsesbaggrund viser, at de kan være en udfordring for sundhedsplejersker. Det skyldes, at sundhedsplejerskerne har en opfattelse af, at denne type forældre stiller rigtigt mange spørgsmål og ønsker entydige svar (Samberg 2012). Hvis dette også kendetegner de danske solomødre, kunne det altså se ud som om, at solomødre kan blive en særlig udfordring for sundhedsplejersken, hvilket fordrer et kendskab til solomødres situation. 3.0 Afgrænsning Solomødre og deres donorbørn er en ny familieform, som sundhedsplejersken møder i sit arbejde. At være solomor vil sige at få et barn og være forældre alene. Dette kan foregå ved kunstig befrugtning med donorsæd, ved adoption, ved at kvinden er i et forhold, men at de går 8 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 fra hinanden efter graviditeten er indtrådt eller ved at kvinden har været i seng med en tilfældig mand og er blevet gravid. I denne opgave vælger jeg at sætte fokus på den første gruppe, altså dem der tager et bevidst valg om at blive forælder alene og bliver kunstigt befrugtet med sæd fra en donor. Da sundhedspleje tager udgangspunkt i de behov, som målgruppen oplever (SST 2011), mener jeg, at det er relevant at beskæftige sig med solomødrenes oplevelser, for derigennem at kunne identificere deres behov og dermed yde den bedst mulige sundhedspleje. 4.0 Problemformulering Opgavens problemformulering kommer således til at lyde: Hvad kendetegner en solomor og hvordan oplever hun moderskabet? 5.0 Metode Opgavens problemformulering besvares via et litteraturstudie. I dette afsnit beskrives hvordan. 5.1 Videnskabsteoretisk tilgang I en opgave som denne er det relevant at beskæftige sig med videnskabsteori, fordi videnskabsteori handler om hvilket syn, man har på verden og på, hvordan ny viden opstår (Birkler 2005). Ved at gøre læseren bevidst om opgavens videnskabsteoretiske tilgang ønskes at give en dybere indsigt i, med hvilken baggrund opgavens undersøgelse er udført og hvordan empirien er bearbejdet. Hermeneutisk analyse er ifølge Henriette Højberg, cand. scient. soc. i socialvidenskab og filosofi, relevant, når man beskæftiger sig med at forstå sociale aktøres handlinger som meningsfulde fænomener (Højberg 2013). I denne opgaves problemformulering spørges ind til solomødres oplevelser, for at få et indtryk af hvem de er, og hvad der er vigtigt for dem. Derfor bliver en hermeneutisk tilgang relevant. Hermeneutik betyder fortolkning og bygger på de to grundlæggende betragtninger, at man ikke kan forklare noget, før man har forstået og fortolket det, samt at det der undersøges, er en del af en sammenhæng, og at det derfor er den, der skal fortolkes. Med forståelse følger dog en risiko for misforståelse og derfor fortolker vi os frem til en dækkende og sammenhængende mening om og forståelse af et udsagn eller en handling (Højberg 2013). Solomødrenes oplevelser 9 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 skal altså forstås og fortolkes, inden de kan forklares. Det er vigtigt at deres oplevelser forstås i deres oprindelige kontekst, fordi oplevelserne altid vil være en del af denne sammenhæng, inden den videreføres i en ny kontekst. Netop dette aspekt med at se enkeltdele i forhold til deres helhed eller sammenhæng, er meget centralt for hermeneutikken og kaldes den hermeneutiske cirkel eller spiral. Relationen mellem de enkelte dele og helheden, muliggør at vi kan forstå og fortolke (Ibid.). I hermeneutikken spiller læseren eller fortolkeren af en tekst en aktiv rolle i forskningsprocessen, fordi en række forudsætninger former udlægningen, herunder fordomme og forforståelse. Disse handler om, at vi aldrig går forudsætningsløst til et socialt fænomen, som vi ønsker at forstå, fordi vi altid, ud fra vores forståelse af verden, danner os meninger og forståelser. Det kan ikke lade sig gøre at frigøre sig fra disse, men det bebuder, at vi altid skal være åbne, for kun hvis vores forforståelse og fordomme sættes i spil, kan vi opnå en forståelse af det undersøgte. Denne nye forståelse kaldes horisontsammensmeltning og er et tredje vigtigt aspekt i hermeneutikken (Højberg 2013). 5.2 Beskrivelse af metode Problemformuleringen besvares via den type litteraturstudie, der kaldes et systematisk litteraturstudie. Heri inddrages et lille udpluk af empiri, i form af udtalelser fra solomødrene, der siger noget om deres oplevelse af at være solomor samt rent statistisk data, der viser, hvad der kendetegner en solomor. Denne metode vælges, da den kan give en sammenfatning af alle tilgængelige videnskabelige studier inden for et bestemt område og derved give et bredt billede af det, der søges undersøgt. Endvidere er der ingen idé i at undersøge noget, som der allerede er lavet relevante undersøgelser af (Frederiksen og Beedholm 2011). Litteraturstudiet gøres systematisk, dvs. det bliver gjort gennemskueligt, hvordan empirien er fundet, vurderet og udvalgt sådan, at det er muligt i princippet at gentage undersøgelsen, fordi litteraturstudiet ellers har været kritiseret for at have tilfældighedens præg (Ibid.). Arbejdsgangen i litteraturstudiet laves ud fra Merete Bjerrums opskrift i ”Fra problem til færdig opgave” (2005). Første skridt er at finde litteratur ved hjælp af en systematisk litteratursøgning. Dernæst analyseres det indsamlede materiale ved at nærlæse den udvalgte litteratur, dels for at få et overblik i forhold til det overordnede emne og dels for at sikre dens validitet. Herefter følger en tematisk analyse, som består af et forståelsesniveau (gennemlæsning af teksterne), et spørgeniveau (kodning af, hvad der kan bruges i forhold til problemformulering og hvordan), et synteseniveau (sammenskrivning af de kodede tekststykker i temaer), et validitetsniveau 10 Sundhedspleje til solomødre Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Frida Bonnén 212469 (kontrol af, om det sammenskrevne giver mening i forhold til den oprindelige forståelse af teksten) og til sidst et teoriniveau (en sammenfatning og beskrivelse af temaer opstået gennem analysen). På denne måde opstår der i den tematiske analyse nogle temaer i relation til problemformuleringen på tværs af litteraturen, som rækker ud over enkelttilfældene. Herefter følger en diskussion med den eksisterende viden (supplerende litteratur), der sammen med de fremanalyserede temaer, svarer på problemformulering (Bjerrum 2005). Denne arbejdsgang er i god tråd med opgavens hermeneutiske tilgang, da enkeltdele (tekststykker) sættes i forhold til helheden (den oprindelige forståelse af teksten) – hvilket netop er kendetegnet ved den hermeneutiske cirkel – inden de sammenfattes i nye enkeltdele (temaer) som tilsammen giver en horisontsammensmeltning: En forståelse af solomødre (Højberg 2013). I opgaven vil jeg løbende lave opsummeringer, hvor sundhedsplejersken inddrages, og derfor vil konklusionen holdes stringent til problemformuleringen. I perspektiveringen vil sundhedsplejersken, og hvilke konsekvenser opgavens fund har for hendes arbejdsområder, igen blive inddraget. 5.3 Søgestrategi Litteratursøgning er en nødvendig forudsætning for at lave et litteraturstudie. I denne opgave anvendes systematisk søgning, hvor man finder den nyeste viden og har mulighed for at finde (næsten) alt, der er skrevet om et emne. Dette gøres ved at finde relevante ord, kombinere dem og søge i de relevante databaser (Hørmann 2011). For at illustrere den måde jeg har arbejdet med søgningen på, har jeg sat mine kategoriseringer ind i bokse (figur 1-10). Første skridt i søgningen var en brainstorm, hvorved der fremkom relevante søgeord, som blev kategoriseret i figur 1-4. Målgruppen Modtageren Motivet Fravalg Solomødre Donorbarn Oplevelser Skilsmisse Single mor Donorsæd Kendetegn Enke/ dødsfald Enlig mor Faderløs Selvvalgt Adoption Eneforælder/ Drøm/ ønske/ -forsøger forestillinger Figur 1 11 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Sundhedspleje til solomødre Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Frida Bonnén 212469 Jeg søgte i databaserne Cinahl, PubMed og SweMed+. På Cinahl findes knap 3000 tidsskifter inden for sygepleje og beslægtede emmer. Cinahl er specielt god til kvalitativ forskning og indeholder ligeledes artikler om patienterfaringer og -oplevelser. Indholdet er her vurderet i forhold til faglig relevans og niveau. PubMed er en omfangsrig database (over 5400 tidsskifter) med artikler om bl.a. medicin og sygepleje. Artiklerne skal her være peer-reviewed, og forfatterne skal overholde etiske og moralske retningslinjer. SweMed+ er en fælles skandinavisk database, som samler artikler omkring sundhedsvidenskab fra de skandinaviske lande (Hørmann 2011). Da opgavens interesseområde er Danmark, søgte jeg også på danske hjemmesider, der arbejder med forskning: ’Det nationale forskningscenter for velfærd’ og de otte universiteters hjemmesider. Endvidere blev der søgt på bibliotek.dk, da det er en fælles offentlig database for offentlige biblioteker i Danmark, som samler de materialer, bøger og tidsskrifter der findes på bibliotekerne (Ibid.). Søgeordene fra brainstormen (figur 1-4) blev oversat til engelsk. For at sikre, at de havde den rette betydning, blev databasernes tesaurus anvendt (emneordsliste hvori også relaterede termer indgår (MH)). Der blev søgt på boksene enkeltvis og ved forskellige kombinationer, se illustration af søgningen, figur 5-8. Single parent (MH) OR Single mother* OR Solo mother* AND = 1.695 hits Figur 5 Donor semen OR Reproductive Techniques (MH) OR Donor conception OR Fatherless AND Experience* OR Life experiences (MH) OR Charateristic* OR Choosing* OR Life dream* = 210.999 hits = 3.449 hits Figur 6 Figur 7 Divorce (MH) OR Widow* OR Adopt* NOT = 3.152 hits Figur 8 Den litteratur som søgningen førte til, blev sorteret ud fra ind- og eksklusionskriterierne (figur 9-10). Herefter blev abstracts læst igennem, og de artikler, der var relevante i forhold til problemformuleringen, blev udvalgt. Dette førte til 3 forskningsartikler med statistiske data og undersøgelser af solomødre og deres oplevelser (se figur 11-13), samt en kilde med fortællinger af solomødre omkring deres oplevelser (se figur 14). 12 Sundhedspleje til solomødre Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Materiale fra de lande vi plejer at Forskningsartikler fra før 2009 sammenligne os med; vestlige lande Artikler der ikke er videnskabelige Materiale på dansk, engelsk eller nordisk Fokus på børnene og deres oplevelser Frida Bonnén 212469 Primær litteratur Figur 9 Figur 10 5.4 Analyse af den indsamlede empiri Den indsamlede empiri blev nærlæst for at få et overblik. Herefter blev empirien analyseret, for at sikre validitet og anvendelighed (Bjerrum 2005). Igen blev dette kategoriseret i bokse, se figur 11-14. Artikel 1 Titel: ’Mom by choice, single by life’s circumstance…’ Findings from a large scale survey of the experiences of single mothers by choice Forfatter: V. Jadva (ph.d. i psykologi, senior researcher ved Centre for Family Research, og har forsket i psykologisk velbefindende hos kvinder der har været i fertilitetsbehandling, herunder oplevelsen af at være selvvalgt single mor), S. Badger, M. Morrissette (forfatter og grundlægger af foreningen choicemoms.org) og S. Golombok (professor i psykologi og direktør i Centre for Familiy Reasearch. Har forsket i og udgivet mange artikler omkring nye familieformer og børns udvikling, herunder selvvalgte enlige mødre) Land: Primært kvinder fra USA, men også kvinder fra Canada, Australien, England og andre europæiske lande Udgivelse: Human Fertility, 2009 Formålet med undersøgelsen: At få adgang til et stort antal solomødre for at finde ud af deres motivation og oplevelser af at være forældre alene Metode: Kvantitativ: Online spørgeskemaundersøgelse via hjemmesiden ”choice moms” Antal deltagere: 291 mødre, der har fået et barn alene Anvendelighed: Artiklen er anvendelig, da den er skrevet af nogle af de forskere, hvis navne dukker op igen og igen omkring emnet ’solomødre’. Endvidere bygger den på et stort antal deltagere og endelig er den anvendelig, da den har den fokus på mødres motivation og oplevelser af deres forældreskab Figur 11 13 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 Artikel 2 Titel: Sociodemographic characteristics and attitudes towards motherhood among single women compared with cohabiting women treated with donor semen – a Danish multicenter study Forfatter: M. Solomon (forskningssygeplejerske og ansat på Rigshospitalets fertilitetsklinik), R. Sylvest (kandidat i folkesundhedsvidenskab), H. Hansson (klinisk forsker og specialist sygeplejerske) A. Nyboe Andersen (professor i fertilitetsbehandling, Rigshospitalets fertilitetsklinik) og L. Schmith (lektor, dr. Med., ph.d. I social medicin) Land: Danmark Udgivelse: Nordic Federation of Societies of Obstetrics and Gynecology, Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, 2015 Formålet med undersøgelsen: At undersøge de sociodemografiske kendetegn, familiebaggrund, tidligere historier om reproduktivitet og holdninger omkring moderskab hos single kvinder kontra kvinder i et forhold, der søger behandling med donorsæd Metode: Kvantitativ: Data indsamlet via spørgeskema i et prospektivt multicenter kohortstudie med data fra alle 9 offentlige fertilitetsklinikker i Danmark Antal deltagere: 311 i alt. 184 solomødre og 127 kvinder i et forhold Anvendelighed: Et stort og helt nyt studie, der undersøger kendetegn ved danske solomødre Figur 12 Artikel 3 Titel: Solo mother by donor – the plan B of motherhood. A perspective on person-centered reproductive medicine Forfatter: M.E Frederiksen (cand.scient. og research assistent i afdeling for social medicin), U. Christensen (lektor ved Københavns universitet, afdelingen for social medicin), T. Tjørnhøj-Thomsen (professor, antropolog, mag.scient., ph.d. i forskningsprogrammet sundhedsfremme og forebyggelse) og L. Schmidt (lektor, dr.med., ph.d. i social medicin) Land: Danmark Udgivelse: The International Journal of Person Centered Medicine, 2011 Formålet med undersøgelsen: At undersøge hvorfor single kvinder beslutter at bruge donor-insemination til at blive mor Metode: Kvalitativ: Dybdegående interview Antal deltagere: 6 single heterosexuelle kvinder der har modtaget donorinsemination på en offentlig fertilitetsklinik Anvendelighed: Bygger på 6 kvinders oplevelser af at være solomor i Danmark Figur 13 14 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 Kilde med fortællinger Titel: Mor uden far Forfatter: Pia Olsen, journalist, forfatter og indehaver af kommunikationsbureauet Citat. Endvidere blev hun selv solomor i 2008 Land: Danmark Udgivelse: Forlaget LIVA, 2011 Formål med bogen: At få 8 kvinders beskrivelser af, hvordan det opleves at blive mor alene Undersøgelse: Narrative fortællinger Antal deltagere: 8 kvinder, der har oplevet at blive mor alene Anvendelighed: Bogen er 8 solomødres beskrivelse af deres oplevelse af at blive og være solomor Figur 14 5.5 Tematisk analyse Efter empirien var analyseret, blev der lavet en tematisk analyse, som beskrevet i afsnit 5.2 med et forståelsesniveau, et spørgeniveau, et synteseniveau, et validitetsniveau og et teoriniveau (Bjerrum 2005). I denne proces blev den hermeneutiske tilgang igen medtænkt, idet fordomme og forforståelser af det undersøgte er uundgåelig (Højberg 2013) og der derfor blev lagt meget vægt på at være åben for, hvad litteraturen sagde. Denne analyse førte frem til tre temaer: 1. Drømmen om en familie. Dette tema handler om, hvordan mødrene oplever, deres drømme får betydning i deres moderskab. Drømmene handler både om moderskabet, om at finde en mand og om at skabe en familie og de fortsætter, selvom kvinderne er blevet solomødre. 2. Netværket. Dette tema handler om, at solomødrene i høj grad oplever at blive afhængig af deres netværk og at sætte pris på det. Netværket får både betydning i beslutningsprocessen omkring at vælge at få et barn alene og i solomoderskabet. 3. Solomoderskabet med alene-følelse og bekymringer. Det sidste tema handler om, hvordan solomoderskabet forandrer kvinderne. Heri træder betydningen af, at de står alene med hele ansvaret for barnet frem, samt de bekymringer nu og for fremtiden, som dette medfører. 15 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 5.6 Supplerende litteratur Tema 1 vil blive diskuteret med tre kapitler fra bogen ”En rigtig familie – mellem nye og gamle idealer” fra 2007, som er lavet af Dansk Folkemindesamling og er en antropologi over familiens historie og betydning i Danmark. Kapitlet ”Længsel, historie og familie” er skrevet af Palle Ove Christiansen (2007), som er dr. i filosofi og lektor i etnologi og historie. Kapitlet ”Familien i historien. Drømme om de gode gamle dage” er skrevet af Karin Lützen (2007), som er magister i nordisk folkemindevidenskab og ph.d. lektor i historie. Og endelig er kapitlet ”Barnløses billeder af rigtige familie” skrevet af Tine Tjørnhøj-Thomsen (2007), som er mag. scient. i antropologi og ph.d. lektor ved institut for antropologi. I disse tre kapitler diskuteres forskellige aspekter ved familien og de normer, der omgiver den i en dansk kontekst. I forhold til opgavens problemformulering, finder jeg derfor de tre kapitler relevante til at diskutere temaet Drømmen om en familie. Tema 2 vil blive diskuteret med kapitlet ”Netværksteorier i relation til sundhedspleje” skrevet af Else Guldager (2012), som er sundhedsplejerske og ph.d. i sundhedsvidenskab. Hun beskriver sociale netværk og hvilken funktion de har i en sundhedsmæssig sammenhæng. Endvidere beskriver hun, hvordan sundhedsplejersken kan støtte familier i netværksdannelsen. Derfor finder jeg kapitlet relevant i forhold til opgavens problemformulering og temaet Netværket. Tema 3 vil blive diskuteret med den amerikanske psykiater og psykoanalytiker Daniel Sterns bog ”En mor bliver til” (Stern, Bruschweiler-Stern & Freeland 2001). Heri beskriver han de følelser og ændringer i mentale indstillinger og reaktionsmønstre, der gør sig gældende, når man bliver mor. Bogen bygger på interviews med kvinder og tegner et billede af moderskabets psykologi. Derfor finder jeg det relevant at diskutere temaet Solomoderskabet med alene-følelse og bekymringer med ”En mor bliver til” i forhold til opgavens problemformulering. 6.0 Analyse og diskussion I det følgende vil opgavens fremanalyserede temaer blive analyseret og diskuteret. Forud vil kendetegn hos solomødre, fundet i bearbejdningen af opgavens empiri, blive præsenteret. I diskussionen vil der, ud over den præsenterede supplerende litteratur, blive inddraget forskningsartikler, som kan underbygge opgavens fund, samt relevante pointer fra problembeskrivelsen. Løbende vil jeg forholde mig kritisk. Hvor opgavens fund er meningsgørende ind i sundhedsplejen, vil dette blive fremhævet. 16 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 6.1 Kendetegn ved solomødre Forskning viser, at solomødrene i gennemsnit er 3,5 år ældre end kvinder i parforhold, som også er i fertilitetsbehandling. Fordi der forud for fertilitetsbehandling ofte går flere år med forsøg på at blive gravid, er kvinder i fertilitetsbehandling dog ofte ældre end kvinder, der bliver gravide på naturlig vis (Salomon, Sylvest, Hansson, Andersen & Schmidt 2015). Hvis man således sammenligner solomødrenes gennemsnitsalder med gennemsnitsalderen for alle danske førstegangsfødende (SST 2012) er forskellen hele 7 år (hhv. 36,1 år og 29,1 år). Undersøgelse af uddannelsesniveau, familiebaggrund, tidligere graviditeter, tidligere langvarige forhold og social klasse hos solomødre i Danmark viser, at solomødre meget ligner kvinder i parforhold, som også er i fertilitetsbehandling (Salomon et al. 2015). Ved igen at differentiere kvinder i fertilitetsbehandling fra ’gennemsnits-kvinden’ i Danmark, har solomødre dog højere uddannelsesniveau. I undersøgelsen fandt de, at 26,2 procent af solomødrene havde en lang videregående uddannelse, mens dette kun gælder for 12 procent af gennemsnittet af danske kvinder i alderen 35-44 år (Danmarks Statistik 2014). At solomødre ofte har længere uddannelse, kan få betydning for den sundhedspleje, der skal ydes, da forældre med lang videregående uddannelse, som nævnt i problemstillingen (afsnit 2.7), af nogen sundhedsplejersker opleves som særligt udfordrende at vejlede. Det handler bl.a. om, at de stiller mange spørgsmål som de ønsker præcise svar på og at de flittigt benytter sig af sundhedsplejerskens telefontid, og på den måde bliver mere tidskrævende (Samberg 2012). Af andre kendetegn ved solomødre finder forskningen, at størstedelen synes det er vigtigt i forhold til deres moderskab at have nok energi, et godt socialt netværk, at få børn før de bliver for gamle, at føle sig modne, og at have et job, der kan kombineres med at have børn (Salomon et al. 2015). Disse kendetegn hos danske solomødre ligner på mange måder kendetegn hos solomødre internationalt. Udenlandsk forskning viser netop, at solomødre er højtuddannede, på arbejdsmarkedet og ældre end andre mødre, men ellers ligner (Jadva, Badger, Morrissette & Golombok 2009). Vi ved nu lidt om, hvad der kendetegner solomødre som gruppe. Nu følger analyse og diskussion af opgavens første tema. 17 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 6.2 Drømmen om en familie 6.2.1 Drømmen om en kernefamilie Mange solomødre drømte som små, om at få en familie og at blive mor. Nogle af solomødrene beskriver det som selve meningen med livet at få børn, mens andre mere beskriver det som en naturlig del af livet. En solomor beskriver det på følgende måde: ”Jeg har altid drømt om denne her store familie med børn, der rendte ud og ind af dørene. Om en rigtig kernefamilie” (Olsen 2011, s. 130). Det er normen i vores samfund i dag, at man skal skabe en familie og familien bliver ofte fremstillet med far, mor og børn som et trygt fællesskab, der favner alle, og hvor der er brug for alle (Lützen 2007). At det er sådan skyldes dels, at det er den historie, vi er vokset op med, og dels at samfundet skaber et billede af kernefamilien som den ideelle, bl.a. gennem reklameverdenen (Tjørnhøj-Thomsen 2007). En gennemgang af litteraturen viser dog, at familien historisk set ikke altid har repræsenteret disse værdier, men blot har tilpasset sig tiden og samfundet (Lützen 2007). Solomødrenes drøm om en familie kan altså skyldes de normer, der findes i vores samfund i dag. Når Lützen beskriver, at familien tilpasser sig tiden og samfundet, kan det være nøjagtigt det, der er tale om i familieformen solomor-donorbarn. Måske har vores samfund ændret sig så meget, at kernefamilien med både mor og far og børn ikke længere er den ideelle familieform. Lad os dykke mere ned i dette. ”Jeg har faktisk hele tiden troet, at der ville være en mand involveret i det her” (Frederiksen, Christensen, Tjørnhøj-Thomsen & Schmidt 2011, s. 802) beskriver en solomor, og der er, ud fra solomødrenes beskrivelser, ingen tvivl om, at drømmen om en familie inkluderer en mand. Adspurgt angav størstedelen af solomødrene, på lige fod med andre kvinder, at de som 20-årige ønskede at møde en partner, som de kunne få børn med (Salomon et al. 2015). Hos unge mennesker i nutidens samfund ligger et krav om perfektionisme under mange valg. De er vokset op med ret til forskellige goder i et rigt samfund og som følge heraf mulighed for en høj grad af selvrealisering. De har kunne få, hvad de ville og er vant til at få behovstilfredsstillelse. Kernefamilien er normen, og derfor giver det vellykkede familieliv og børn ikke kun personlig glæde, men også social prestige (Christiansen 2007). Solomødrene har altså, lige som alle andre unge mennesker, haft mulighed for selvrealisering bl.a. i form af en lang uddannelse, og stabil økonomi med kun én indtægt. Dette kan have medført, at de ikke har haft ’behov’ for en mand. Først når tiden bliver inde til, at solomødrene skal realisere deres drøm om en familie, bliver 18 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 manden ’nødvendig’. Det kan dog være svært at finde den perfekte mand på det perfekte tidspunkt, og da unge mennesker ikke er vant til at gå på kompromis, kan hele samfundsudviklingen være med til at forklare, hvorfor så mange forbliver enlige, selvom drømmen er en anden. Beslutningen om at få et barn alene har ofte været svært at træffe, fordi drømmen fylder så meget for solomødrene, og derfor oplever nogen også, at den er kombineret med en sorg. En solomor beskriver den knuste drøm på følgende måde: ”Hele tiden var der ønsket om at møde en mand, og det er kombineret med en dyb sorg at måtte opgive drømmen om at få en barn på den måde” (Frederiksen et al. 2011, s. 803). Det er dog ikke sikkert, at solomødrene kunne have været sorgen foruden, selvom de havde mødt en mand. Ifølge Christiansen (2007) er forældreskabet i nutidens samfund nemlig ofte forbundet med sorg, fordi den ’rigtige’ familie ofte bliver en del af et individuelt livsprojekt og på den måde, kommer til at spænde ben for sig selv. Hvis forældrene hver har deres egen dagsorden og ikke arbejder efter samme mål, bliver det svært at få et godt samarbejde og dermed en familie til at fungere. Derfor kan man sige, at en konsekvens af den udvikling vores samfund har taget er, at mange må opgive drømmen om en kernefamilie, hvilket også kan ses i antallet af enlige i Danmark (Danmarks statistik 2015). På den måde kan familieformen solomordonorbarnet forklares som et resultat af en samfundstilpasning af familien. 6.2.2 Drømmen om at blive mor Et af aspekterne i drømmen om en familie, er drømmen om at blive mor. Solomødrene beskriver, at de, da de var nået op i vis alder og deres venner havde fået børn, ofte følte sig uden for. Der var mange aktiviteter, som de ikke kunne deltage i, fordi de ikke havde børn. Dette handlede både om sociale aktiviteter som forældrearrangementer i børnehaven og på skolen, men også om de mere nære aktiviteter som foregår i hjemmet. En solomor beskriver, hvordan hun, før hun fik børn, var misundelig på dem, der skulle skynde sig hjem og lave hverdagsting: ”Hold kæft hvor er vi dog misundelige på dem, der stresser hjem og skal hente børn. Bare det var os, der skulle hjem og stege frikadeller. Vi sidder her med vores lortefrihed og kan drikke alle de kaffe latter, vi orker” (Olsen 2011, s. 83). På den måde var det manglende forældreskab noget, der kom til at fylde meget for solomødrene før de fik børn. Tjørnhøj-Thomsen (2007) har lavet et etnografisk studie omkring ufrivilligt 19 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 barnløse, som viser, at et fremtrædende tema blandt de barnløse er deres følelser af at være udelukket fra forskellige sociale fællesskaber, som de oplever børn giver adgang til. At føle sig uden for og længes efter hverdagsting som at stege frikadeller til sine børn er altså ikke bare oplevelser, som solomødre har før de får børn, men oplevelser som er kendetegnende for alle, der deler drømmen om at få et barn. Ud over at de følte sig uden for oplevede solomødrene også, at det påvirkede deres selvbillede at være barnløs. En solomor beskriver således: ”I de senere år, når jeg sammenligner med mine venner, har jeg nogen gange følt, at jeg ikke var fuldstændig voksen fordi jeg ikke havde børn (…) Der var nogen voksen aktiviteter (…) som jeg ikke gjorde. Så på den måde tror jeg også det har påvirket hvordan jeg ser på mig selv” (Frederiksen et al. 2011, s. 802). Denne oplevelse af ikke at være rigtig voksen, fordi de ikke havde børn, deler flere af solomødrene. På den måde oplever de, at deres manglende forældreskab påvirkede dem selv og deres selvbillede negativt, fordi drømmen om at blive mor fyldte så meget i dem. Dette aspekt genfinder Tjørnhøj-Thomsen (2007) også i sin undersøgelse. Hun forklarer det ved, at forældreskabet er tæt forbundet med en særlig kulturbetinget livsprogression – en fremdrift i livet. I vores kultur kan det altså betragtes som at man, når man får et barn, løfter sig fra et livsstadie til det næste. Set i det lys er det manglende moderskab altså en manglende udvikling i livet og får på den måde vidtrækkende konsekvenser. Det kan være forklaringen på, at solomødrene oplever, at barnløsheden påvirkede dem negativt og drømmen om et barn derfor fyldte så meget. 6.2.3 Drømmen om kernefamilien lever stadig Selv efter at solomødrene har fået opfyldt drømmen om at blive mor, lever drømmen om en kernefamilie stadig. ”Og så vil jeg da stadig gerne have en kernefamilie” (Olsen 2011, s. 144), fortæller en solomor, efter hun har fået sit donorbarn. Statistisk set oplever 50 procent af solomødrene ikke, at det er særligt vigtigt at møde en partner i fremtiden (Jadva et al. 2009), men alligevel siger 85 procent at de ønsker at få en partner i fremtiden (Salomon et al. 2015). Dette kan tolkes som et udtryk for, at solomødre er tilfredse med deres situation, men alligevel fortsat drømmer om den ’rigtige’ familieform: kernefamilien. Det ser altså ud som om, at solomødrene ikke oplever valget om at få et barn alene som et fravalg af kernefamilien, men som et tilvalg af moderskabet. Drømmen om et barn er dog blevet prioriteret som det vigtigste, 20 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 og nogle af solomødrene beskriver på den måde, at de har måtte forlade en mand, som de var glade for, fordi han ikke delte drømmen om at få børn. Fordi det er så svært at sige farvel til en drøm, har mange af kvinderne også ventet i mange år, før de træffer beslutningen om at blive solomor – noget som flere af dem bagefter fortryder. En solomor der var 48 år før hun fik sine drømmebørn (tvillinger) fortæller: ”… ønsket om at få børn med en mand, har været en forhindring for mig. Det kan jeg se helt tydeligt nu. Nu tænker jeg øv, jeg skulle bare have gjort det noget før. Jeg skulle bare have haft de her 2 dejlige børn for 10 år siden, så havde jeg nok fået flere” (Olsen 2011, s. 176). På den måde spiller drømmen om kernefamilien en vigtig rolle i forklaringen på, hvorfor solomødre er signifikant ældre end andre kvinder (se afsnit 6.1), når de får deres første barn. Kvinderne har altså lagt mere vægt på at blive mor på den rigtige måde frem for at blive mor på det rigtige tidspunkt - noget de efterfølgende fortryder. Tjørnhøj-Thomsen (2007) fandt i undersøgelsen om ufrivilligt barnløse på samme måde frem til, at de fleste par havde ventet med børneplanerne til uddannelsen og jobbet var på plads, og på den måde sørget for at realisere deres drømme på karrierefronten, inden de planlagde at få børn. Denne udskydelse af forældreskabet havde så betydet, at de var blevet infertile og altså ikke kunne få børn på naturlig vis. Hele det selvrealiseringsaspekt, som individualismen i vores samfund har betydet, er altså med til at skubbe alderen for, hvornår individer i vores samfund føler sig klar til at få børn. 6.2.4 Solomoderskabet som næstbedst - opsummering For at opnå en forståelse af, hvorfor solomødre drømmer som de gør, skal vi kigge tilbage på billedet af moderne unge som individualister, der ikke vil gå på kompromis, men er vant til at få behovstilfredsstillelse (Christiansen 2007). Solomødre ønsker, som de fleste kvinder, at skabe en familie og at få børn. De er vokset op med, at få det de vil have, men af den ene eller den anden grund, har de ikke fundet en mand, som de kan gå på kompromis med. Når kvinderne når op i en alder, hvor folk omkring dem har børn, kommer de til at føle sig uden for og ikke som rigtige voksne og det påvirker deres selvbillede negativt. Derfor vælger de at få et barn alene og få opfyldt dét behov. Normen i samfundet og drømmen er dog stadig kernefamilien, og kvinderne er vandt til at få behovstilfredsstillelse. Derfor stopper de ikke med at stræbe efter den ’perfekte ’ familie. Det ser altså ud som om, at solomødrene ikke anser deres valg om at få et barn alene, som en udelukkelse af kernefamilien, men som en nødvendighed for at opnå moderskabet. Solomoderskabet bliver på den måde den næstbedste udgave af moderskabet. 21 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 Denne nye forståelse af solomødre er fremkommet ved at fortolke deres oplevelser ud fra den sammenhæng (samfundet), de er en del af, og er således i god tråd med opgavens hermeneutiske tilgang (Højberg 2013). Fortolkningen stemmer overens med flere andre forskningsresultater (Murray & Golombok 2005; Frederiksen et al. 2009), som på samme måde viser, at solomoderskabet bliver en konsekvens af kvindernes fremskredne alder. Moderskabet har været en livslang drøm og skal det lykkes, mens fertiliteten stadig tillader det, kan kvinderne ikke tillade sig at vente længere på at møde den ’rigtige’ mand. Solomødrene ville således have foretrukket at få barn med en mand. Dette aspekt er yderst interessant for sundhedsplejersken, da solomødres udgangspunkt for familiedannelse dermed er anderledes end hos andre kvinder, og sundhedsplejersken skal netop kunne støtte op omkring dette (SST 2011). I opgavens problembeskrivelse blev spørgsmålet rejst om, hvorvidt kvinders mulighed for at få og opfostre et barn alene, overflødiggør mænd i vores samfund (afsnit 2.1). Analyse og diskussion af temaet Drømmen om en familie, har nu kastet lys over, at solomoderskabet ikke overflødiggør mænd, da de fleste mødres drøm er at skabe en familie sammen med en mand. Solomoderskabet kan i stedet ses som et resultat af samfundsudviklingen. På samme måde blev der spurgt til, om kernefamilien er en fastgroet norm, eller hvad det er den ’kan’ (afsnit 2.2). Den forståelsen, der er opnået gennem dette tema, klargør, at kernefamilien godt kan omtales som fastgroet, i og med så mange drømmer om den, selvom samfundet har udviklet sig i en anden retning. Endvidere står det klart, at det ikke handler om, hvad kernefamilien kan, men hvad den står for. Så vidt analyse og diskussion af opgavens første tema. Nu følger andet tema. 6.3 Netværket 6.3.1 Netværkets betydning i overvejelserne før solomoderskabet Mange solomødre beskriver, at personer i deres netværk, har påvirket deres beslutning om at få et barn alene. Hvordan netværket bakker op omkring solomødrene er meget forskelligt; mens 45 procent har oplevet kritik af deres valg omkring at blive solomor, har 41 procent ikke oplevet nogen former for kritik (Jadva et al. 2009). Mange af solomødrene har derfor også diskuteret deres overvejelser omkring at få et barn alene med forskellige personer i netværket. Nogle af solomødrene brugte deres overvejelsesperiode til at afprøve deres netværk for at se, hvem der 22 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 kunne støtte dem i solomoderskabet. En solomor fortæller, at en god veninde ikke forstod hendes overvejelser, og derfor trak sig fra netværket, da hun tog beslutningen: ”Man brænder nogle broer ind i mellem. Men det er derfor, det er vigtigt at man tester sit netværk inden” (Olsen 2011, s. 37). På den måde beskriver solomødrene ikke kun netværkets indstilling til solomoderskabet, men også hvor stærkt netværket er som værende betydningsfuldt. Guldager (2012) refererer, i kapitlet ”Netværksteorier i relation til sundhedspleje”, en undersøgelse som viser, at familier med et stærkt netværk oplever, at deres netværk har en beskyttende virkning. Hvis dette også gælder for solomødre, giver det god mening, at de prøver det af, inden de træffer deres valg. Solomødrene kommer til at stå alene i forældreskabet og har derfor brug for den beskyttelse, et stærkt netværk kan give. Afprøvning af netværket kan dermed ses som en vigtig forberedelse til solomoderskabet. 6.3.2 Netværket i solomoderskabet Efter solomødrene har født bliver netværket også betragtet som en stor og uundværlig ressource. 70 procent oplever, at et godt socialt netværk er vigtigt eller meget vigtigt, når man er solomor (Salomon et al. 2015). En solomor fortæller, hvordan netværket ligefrem var det, der gav hende styrken til at klare den nye situation: ”Den varme jeg mødte fra venner, veninder, kolleger og familie gav kræfter til at klare udfordringerne” (Olsen 2011, s. 18). Solomødrene oplever altså, at netværket kan give dem den styrke de har behov for, for at kunne klare forældreskabet alene. At netværket kan bidrage med glæde, vækst og udvikling for den enkelte, er helt i tråd med det, som Guldager (2012) beskriver, at gode sociale netværk handler om. Ifølge hende giver indholdet i samværet og den sociale støtte grobund for menneskelig vækst, tryghed og positive følelser for den enkelte, såvel som for hele familien. På den måde er et godt socialt netværk noget, som ikke bare gavner og udvikler den enkelte, men påvirker hele familien positivt og derfor, får det så stor betydning for solomødrene. Solomødrenes syn på deres familier og netværk ændrer sig dog i forløbet. Flere beskriver, hvordan deres indstilling over for deres netværk forandrede sig, da de blev mødre. Hvor familien f.eks. i mange år bare havde været nogen der var der, ændrer de betydning for moderen. En solomor fortæller om dette: 23 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 ”Det at få børn har gjort, at det er gået op for mig, hvor meget det betyder at få nærkontakt med familien. Før kunne jeg sige, at den og den person i familien var irriterende, så hende behøver jeg ikke at se så meget til. Men nu har det med familien pludselig fået en anden dimension, og jeg kan se, at de fleste spiller en rolle og er interesserede i børnene, og så spiller min irritation ikke så stor en rolle mere. De kan bidrage med noget til børnene, og det er vigtigere” (Olsen 2011, s. 177). Dette skifte i det sociale netværk beskriver Guldager (2012), som noget der sker gennem hele livet, fordi personer ændrer sig. Specielt når man får børn skifter netværket karakter, netop fordi det skal tilpasse sig livet som børnefamilie. Dette forklarer altså, hvorfor solomødrene ændrer syn på deres familier. Fordi de har fået børn, relaterer de sig ikke længere til deres netværk som enkeltindivid, men som familie. Fordi denne lille familie på mange måde profiterer af netværket og det dermed bliver en ressource, ændrer solomødrenes holdning sig til det. Solomødres oplevelse af, at netværket er vigtigt og skifter karakter, er altså typisk for småbørnsfamilier. 6.3.3 Netværkets bestanddele I oprindelig forståelse inkluderer et netværk den familie og slægt, som man er født ind i. Fordi forældre op gennem tiden får færre og færre børn, bliver slægten i mange familier dermed også mindre og på den måde også en mindre del af det sociale netværk (Guldager 2012). Samfundstilpasningen har altså betydet, at det familiære netværk ofte er for småt til at spille den rolle, som mange mennesker har behov for. Mange af solomødrene beskriver deres forældre som den vigtigste ressource, men for andre af solomødrene er forældrene blevet for gamle til at yde den støtte, de har behov for. Derfor oplever de, at der er behov for et andet netværk. En solomor, der var 46 år da hun fik sine tvillinger, oplever ikke at have det familiære netværk, og er derfor bevidst om, at hun har brug for noget andet: ”Det netværk [det familiære] har jeg ikke og derfor skal jeg bygge et andet netværk op” (Olsen 2011, s. 77). Dette andet netværk, beskriver solomødrene, kan handle om venner (Ibid., s. 61), kolleger (Ibid., s. 18), erstatning for det familieære netværk i form af reservebedsteforældre (Ibid., s. 142), nogle gode koner i nærmiljøet (Ibid., s. 84), eller støttepersoner fra det offentlige, f.eks. sundhedsplejersken (Ibid., s. 61). Solomødrene er således meget åbne for, hvem der kan indgå i deres netværk. At solomødrene fandt, at sundhedsplejersken også kunne blive en del af deres støttende netværk, stemmer igen overens med en rapport, Guldager omtaler (2012). Denne finder, at sundhedsplejersken kan hjælpe med at støtte op omkring forældrenes netværk – i dette tilfælde moderens – og har mulighed for at supplere dette netværk med andre småbørnsfamilier, når 24 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 forældrene har brug for det. Sundhedsplejersken kan altså blive en støtte for solomødre og hjælpe med at udvide deres netværk. Herudover finder solomødrene også stor glæde i at møde andre solomødre i samme situation. En solomor fortæller om, hvordan en kvinde hun mødte på fertilitetsklinikken Stork, hurtigt blev en veninde: ”Og så har jeg en veninde, som jeg mødte på Stork klinikken. Vi fortalte hinanden om menstruationscyklusser, efter vi havde kendt hinanden i 5 min. Vi faldt bare i hak, og vi har kunnet bruge hinanden meget igennem hele processen (…) Vi har brugt hinanden rigtigt meget, og det har været en god støtte” (Olsen 2011, s. 122). At solomødrene finder stor støtte i at mødes med andre solomødre skyldes måske, at deres situation er så meget anderledes end andre mødres. En tværgående vidensopsamling – lavet for at forbedre tilbud til forældre med særlige behov – har vist, at familier som finder et fællesskab med andre i samme situation, ofte får øget glæde og tryghed (Guldager 2012). I alle kommuner skal sundhedsplejen have tilbud målrettede familier med særlige behov (SST 2011). Solomødre, der møder andre i samme situation, kan dermed forventes at opleve øget glæde og tryghed, spørgsmålet er bare, om solomødre tilhører gruppen af familier med særlige behov, og det dermed er en sundhedsplejerskeopgave? På den ene side er det ressourcestærke kvinder, der aktivt har taget et valg og gjort sig mange overvejelser omkring forældreskabet (jævnfør afsnit 6.1). De har sørget for at have et godt netværk omkring sig (jævnfør afsnit 6.3.1) og er modne i alder (jævnfør afsnit 6.1), men ligner ellers andre kvinder. På den måde kan der argumenteres for, at solomødre ikke har særlige behov. På den anden side er de også enlige mødre, der står alene med hele forældreansvaret og ikke har en partner at sparre med i hverdagen. De har levet mange år kun med fokus på dem selv, og det kan dermed blive svært at flytte fokus til barnet og dets behov, noget der er helt afgørende for det lille barns udvikling (Killén 2010). Endvidere tilhører de en lille gruppe, der er anderledes og er dermed i risiko for at blive stigmatiseret (jævnfør afsnit 2.5). Med stigmatisering følger risikoen for social isolation, som kan føre til en fødselsdepression (SST 2011). Dermed kan man argumentere for, at solomødre har særlige behov. Hvis man ser på solomødrene ud fra dette syn, kunne det altså være en mulighed for sundhedsplejersken, at sætte dem sammen med andre solomødre. Maria Salomon, som er hovedforfatter på den nyeste rapport om solomødre fra 2015, har oprettet flere netværk solomødre imellem. Hun udtaler: 25 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 ”Kvinderne fortæller, at netværkene er en rigtig god støtte. Evalueringen viser, at tæt på 9 ud af 10 føler sig mindre alene som solomor, når de kommer med, og netværkene fremmer kvindernes proces omkring at blive solomor, og måske er dette tilbud også med til at fremme trivslen for de små familier” (Oehlenschläger 2015). På den måde er der således ingen tvivl om, at solomødre har godt af at møde andre i samme situation – noget der er værdifuldt for sundhedsplejersken at huske. At diskutere temaet Netværket med kapitlet ”Netværksteorier i relation til sundhedspleje” (Guldager 2012) giver et meget sundhedspleje-orienteret syn på netværket. Jeg mener således ikke, at kapitlet kan belyse solomødrenes oplevelser af deres netværk fuldstændigt, og en anden teori havde måske kunnet give en bredere forståelse af dette tema. 6.3.4 Netværket som ressource – opsummering Netværket er vigtigt for solomødre, både i beslutningsprocessen omkring at blive solomor, men også i høj grad i moderskabet. Netværket beskytter, giver støtte og udvikler personerne heri, og derfor oplever solomødrene ofte, at deres syn på netværket ændrer sig, når de bliver mødre. Netværket bliver altså en vigtig ressource for solomødrene og dette skyldes ikke nødvendigvis, at de er alene med opgaven, da alle børnefamilier har behov for et støttende netværk. Det er forskelligt, hvem der indgår i solomødrenes netværk. Mange betragter deres forældre som det primære netværk, mens andre henter støtte fra venner, kolleger, naboer, bekendte og fagpersoner. Sundhedsplejersken kan støtte solomødrene og hjælpe dem med at udvide deres sociale netværk, f.eks. gennem mødregrupper, men det er også ofte en god idé, at sætte dem i kontakt med andre solomødre. I problembeskrivelsen (afsnit 2.7) blev spørgsmålet omkring, hvilke behov for sundhedspleje en solomor oplever, rejst. Gennem analyse og diskussion af temaet Netværket, er der nu opstået en forståelse af, at solomødrene har brug for sundhedsplejersken som en støttende person i deres netværk samt en formidler af grupper, dels for mødre i nærområdet og dels for andre solomødre. Det var opgavens andet tema, nu vender vi blikket mod det tredje og sidste tema. 26 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 6.4 Solomoderskabet med alene-følelse og bekymringer 6.4.1 At blive solomor Solmødrene beskriver, at det at få børn har ændret dem selv og deres følelser radikalt. Flere beskriver, at de efter de er blevet solomødre, har fundet en ro i livet, som de aldrig har oplevet før, som eksempelvis denne solomors beskrivelse af forandringen efter hun er blevet solomor: ”Roen. Tingene er på plads, og jeg har ro indeni” (Olsen 2011, s. 39). Alle kvinder ændrer sig, når de bliver mødre. Det skyldes, at de skaber en ny identitet i deres sind, når de skaber et barn i deres krop. I den nye identitet, bliver kvinden optaget af nye bekymringer og handler efter nye impulser, hvilket er nødvendigt, for at kvinden kan tage vare på og beskytte sit barn (Stern et al., 2001). Set i lyset af Sterns teori, skal solomødre altså, ligesom alle andre mødre, ændre deres identitet, for at kunne tage vare på deres donorbarn. Således kan det forklares, hvorfor solomødrene oplever, at solomoderskabet forandrer dem. I solomødrenes beskrivelser, er der ingen tvivl om, at børn er noget de har manglet, og som giver dem stor tilfredshed i livet, når de kommer. En solomor sammenligner sit liv efter at have fået børn med at komme hjem fra en lang rejse: ”Jeg er blevet så afklaret med så mange ting og det er bare så dejligt at mærke. Det er ligesom at komme hjem efter en lang rejse” (Olsen 2011, s. 180). På den måde bliver moderskabet ikke bare en drøm, der er gået i opfyldelse, men en vigtig eksistentiel brik i livets puslespil, som solomødrene føler de har manglet, og som giver dem en følelse af at være fuldbyrdet. Det er almindeligt, at moderskabet giver stor tilfredsstillelse. Det skyldes, at moderskabet giver kvinden en fornemmelse af, at være en del af den frugtbare jord og at høre evigheden til samt at gøre sit arbejde for slægtens videreførelse og for menneskehedens opretholdelse (Stern et al. 2001). Når solomoderen føler at hun ’kommer hjem efter en lang rejse’, kan det altså forklares med, at hendes liv, set i slægtens øjemed, nu er fuldbyrdet: hun har givet livet videre. Derfor kan solomødrenes beskrivelse af at opnå stor tilfredsstillelse og blive fuldbyrdet efter at have fået barn, være fuldstændig sammenfaldende med almindelige følelser i moderskabet. 6.4.2 Udfordringer og alene-følelse Mange af solomødrene oplever, at det er en stor mundfuld at blive solomor. Selvom det er selvvalgt og de har nået at gøre sig mange overvejelser inden barnets ankomst, er det alligevel 27 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 en hård tid for dem, mens børnene er helt små. En solomor, som var igennem en hård fødsel, beskriver det på denne måde: ”Det var en meget traumatisk oplevelse, kan jeg se nu. Det påvirkede mig meget, også da jeg var kommet hjem. Jeg var meget ængstelig de første måneder efter. Det var ikke sjovt. Jeg var meget påvirket af det, jeg havde været igennem, overvældet af hele situationen og simpelt hen så træt” (Olsen 2011, s. 61). Den træthed moderskabet medfører, er helt uundgåelig i den proces, hvor moderens nye identitet skal skabes, samtidig med at barnets overlevelse skal sikres. En af grundene til trætheden er, at spædbørn er uforudsigelige og moderen derfor forventes at måtte være konstant klar og i stand til at handle, uanset om hun ved, hvad hun skal gøre eller ej. Dette konstante pres giver træthed (Stern et al. 2001). På den måde er trætheden og solomødrenes oplevelse af, at det er hårdt i starten med det lille barn, en helt uundgåelig følelse, ganske enkelt fordi de ikke har prøvet at have børn før. Igen er deres oplevelse altså ikke nødvendigvis en konsekvens af, at de er alene med barnet, men en helt almindelig følelse i den første tid af moderskabet. Om solomoderskabet giver et større pres og dermed en øget træthed er ikke muligt at vurdere ud fra solomødrenes beskrivelser. Et andet aspekt af trætheden er, at det er kvinden, der bærer det endelige ansvar for barnet, også selvom hun er i et par. Pludselig at have ansvaret for et andet individs overlevelse, er et kæmpe ansvar og betyder, at en del af kvinden altid beskæftiger sig med barnet, aktivt eller passivt, 24 timer i døgnet (Stern et al., 2001). Dette ansvar oplever solomødrene i høj grad, og for flere af dem føles ansvaret endnu større, fordi de ikke har nogen at dele det med. En solomor siger om ansvaret: ”Andre kvinder, der har fået børn med mænd, forstår ikke, hvordan det er at være alene med ansvaret. Hele tiden, altid, for resten af livet” (Olsen 2011, s. 62). Tanken, om at dette ansvar ikke bare er noget, der tynger dem nu, men vil hvile på deres skuldre resten af livet, er noget af det, solomødrene beskriver som en særlig udfordring i solomoderskabet. Yderligere tager solomødrene ikke bare hele ansvaret på deres skuldre, de holder også ofte deres overvejelser omkring, hvor hårdt det er for dem selv, da de ikke føler de kan tillade sig at brokke sig. Dette kan føre et ekstra lag til de svære følelser i solomoderskabet og er noget, sundhedsplejersken med fordel kan spørge ind til og talte åbent omkring. 28 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 6.4.3 Bekymringer for fremtiden Ud over at solomødrene står alene med ansvaret, oplever flere af dem også at bekymre sig om konsekvenserne af deres beslutning. De fleste af solomødrene er meget afklaret med, hvad det får af konsekvenser for dem selv, men det er børnenes fremtid, som de bekymrer sig om. En solomor beskriver: ”Den eneste bekymring er, at jeg tager en beslutning, der får konsekvenser for mit barn” (Frederiksen et al. 2011, s. 804). På den måde er det altså ofte barnets tarv, som bekymrer solomødrene, hvilket netop svarer til den debat, der kører i medierne (se afsnit 2.4). Den vigtigste konsekvens af beslutningen, er den manglende far. En undersøgelse viser da også, at 60 procent af solomødrene er lidt bekymret over, at barnet vokser op uden en far (Jadva et al. 2009). Specielt for solomødre til drenge handler denne bekymring om, at drengene ikke har en rollemodel for det maskuline: ”At min søn vil mangle at lave far-aktiviteter, se mandlig opførsel, være i stand til at indgå i et voksent forhold, føle han mangler noget, som andre børn har” (Ibid., s. 182). Mange solomødre oplever altså bekymring i forhold til manglende rollemodeller for deres børn. Stern et al. (2001) beskriver, at bekymringer, frygt eller vagtsomme reaktioner er helt naturlige, og i et vist omfang nødvendige, for at skærpe de nybagte mødres opmærksomhed mod lurende farer og dermed beskytte barnet. Den bekymring solomødrene beskriver, er dog mere omfattende. Den handler ikke bare om her og nu, men om børnenes psykiske udvikling og velbefindende hele livet. Som beskrevet i problembeskrivelsen (afsnit 2.5), finder forskning ikke, at børn tager skade af at mangle en far, men at de kan lide under, den stigmatisering det kan medføre at tilhøre en lille gruppe (Schaffer 2000). I 2004 undersøgte MacCallum og Golombok forholdene omkring familier uden en far, når børnene var kommet op i den tidlige voksen alder. De så både på moderens psykiske tilstand, på forholdet mellem moderen og barnet og også på børnenes sociale og emotionelle udvikling. Undersøgelsen differentierede mellem børn af solomødre og børn af lesbiske mødre, men fandt ingen forskel. Det viste sig, at børnene fra faderløse familier oplevede mere interaktion med deres mødre, og anså hende for mere tilgængelig og pålidelig, end børn der var vokset op med fædre. Endvidere var børnene socialt og emotionelt ikke påvirket af ikke at have en far (MacCallum & Golombok 2004). Set ud fra disse fund, er der altså ikke grund til at bekymre sig om børnenes fremtid. Solomødrene beskriver, hvordan de har gjort sig mange overvejelser om den manglende far og, hvordan de prøver at give deres børn noget andet. En solomor fortæller om følelserne for hendes donorbarn: 29 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 ”Jeg kan få hjertebanken af savn, hvis [barnet] er for længe i vuggestue. Og det tror jeg også er en konsekvens af, at hun ikke har andre, så derfor må min kærlighed ligesom gøre det ud for to menneskers kærlighed” (Olsen 2011, s. 41). Hun kompenserer altså for den manglende forælder, ved at give ekstra kærlighed. En anden måde at kompensere på, er ved at finde rollemodeller for det der mangler. En solomor fortæller, om hendes overvejelser i forhold til hendes tvillingedrenge: ”Med tiden håber jeg, at de bliver interesseret i natur, sport og spejderaktiviteter, og at de gennem den slags aktiviteter kommer i kontakt med nogle mænd, der kan fungere som rollemodeller” (Olsen 2011, s. 178-179). Solomødrene kompenserer altså på mange måder for det valg de har taget, både ved at give sig selv fuldt ud, men også ved at finde rollemodeller for det maskuline. Bogen ”En mor bliver til” (Stern et al. 2001) kunne således ikke udtømmende bruges til at diskutere dette tema med, hvilket skyldes, at den ikke beskæftiger sig med solomødre, men med mødre mere overordnet set. Stern er dog en anerkendt teoretiker og hans bog giver et godt indblik i moderskabsfølelsen. Derfor var den god til at diskutere det almene i moderskabet, som også viste sig, at fylde meget for solomødrene. 6.4.4 Konsekvenser af solomoderskabet – opsummering Solomødre beskriver, at solomoderskabet forandrer dem positivt, og dette kan forklares med dels at de tilpasser sig barnet og dels at de fuldbyrder deres liv biologisk set og giver livet videre. Der er dog også mange udfordringer i solomoderskabet, og specielt den første tid hjemme kan opleves som hård og trættende, noget som ifølge Stern, er helt almindeligt for moderskabet (Stern et al. 2001). Ansvaret for barnet og beslutningen om at få det alene, tynger solomødrene. De er bekymrede for, hvilke konsekvenser det får for deres barn at vokse op uden en far. Solomødrene kompenserer for dette, ved at give mere kærlighed og ved bevidst at prøve at finde mandlige rollemodeller for deres børn. Forskellig forskning viser, at det ikke er skadeligt for børn at vokse op uden en far. Følelserne i og konsekvenserne af solomoderskabet er vigtige aspekter at kende for sundhedsplejersken. De viser, hvor solomoderskabet ligner det almindelige moderskab og hvor det adskiller sig, og således hvor vejledningen skal differentieres, så den passer til solomoderens behov. Det var opgavens tredje og sidste tema. 30 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 7.0 Kritisk vurdering af analyseresultater Inden en konklusion kan udledes, er det relevant at forholde sig til, om opgavens metode, empiri og fund er anvendelige, til at svare på problemformuleringen. 7.1 Metode Jeg mener godt, at søgningen vil kunne gentages af en anden forsker, dog med forudsætning for, at der blev anvendt samme søgeord, fordi den både er lavet og dokumenteret systematisk. En anden forsker med en anden forforståelse ville dog have tænkt anderledes omkring problemstillingen, da det ikke er muligt at lægge sin forforståelse bag sig, jævnfør opgavens videnskabsteoretiske tilgang (Højberg 2013). Han ville derfor have fundet andre søgeord, som kunne have resulteret i andre søgefund. Ved at bruge Merete Bjerrums opskrift som arbejdsgang i metoden, mener jeg dog, at det er blevet gjort gennemskueligt, hvordan jeg har arbejdet med metoden, og dermed hvordan temaerne er kommet frem og bearbejdet. På den måde kan der argumenteres for, at der er reliabilitet, altså pålidelighed, i det opgaven har fundet frem til. I et litteraturstudie bruges andre forskeres empiri. Selvom empirien fremkommer ved en systematisk søgning og findes relevant i forhold til opgavens problemformulering, er det ikke sikkert, at forskeren i den pågældende undersøgelse har spurgt deltagerne om præcis det, som denne opgave har til formål at undersøge. Den empiri forskeren præsenterer i sin forskningsartikel, er altid et bearbejdet (eller udvalgt) billede af det, som de har undersøgt. Derfor ville det have givet et andet materiale, og dermed muligvis andre temaer, hvis jeg selv havde lavet interviewes med solomødre. I opgaven har jeg, selvom jeg har valgt en hermeneutisk tilgang, valgt at tage kvantitative undersøgelser med. Hvis jeg skulle have været helt tro i mod hermeneutikkens opfattelse af, hvordan ny viden opstår, skulle jeg have undladt dette, da det ikke giver mulighed for at forstå eller fortolke det undersøgte. At jeg alligevel har medtaget kvantitativt materiale skyldes, at de opererer på det objektive plan, modsat det kvalitative som opererer på det subjektive plan. På den måde komplimenterer de to metoder hinanden og ved at kombinere dem, er der mulighed for at få et bredere indblik i det undersøgte (Malterud 2003). Jeg mener således, at jeg ved at medtage begge forskningsmetoder, kan give opgaven større pålidelighed. 7.2 Empiri De tre artikler, som søgningen førte frem til, er alle udgivet i videnskabelige tidskrifter og deres troværdighed må derfor siges at være høj. Narrativerne fra bogen af Pia Olsen er ikke 31 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 videnskabelige, endvidere fremgår det ikke, hvordan de er fremkommet (om det er interviews eller narrativer kvinderne selv har skrevet) eller hvordan de er bearbejdet. Derfor er det svært at sige, om de giver et udtømmende billede af kvindernes oplevelser. Når jeg alligevel mener, de kan bruges til at besvare problemformuleringen, er det fordi, hensigten med bogen ganske enkelt er, at få kvindernes fortælling af, hvordan det er at være solomor. Derfor finder jeg opgavens empiri egnet til at besvare problemformuleringen. 7.3 Fund Antallet af deltagere i opgavens undersøgelser kan kritiseres. I forhold til kendetegn ved solomødre, altså rent kvantitativt, indgik 489 solomødre (jævnfør figur 11-14), hvoraf de 198 var fra Danmark. Dette antal vil jeg mene, er nok til at give generaliserbarhed. I forhold til solomødres oplevelser, altså rent kvalitativt, indgik 14 kvinder (jævnfør figur 13 og 14), hvilket set med kvalitative øjne er mange. På den måde kan opgavens fund kritiseres for at mangle dybde. Gennem opgaven var der dog mange steder overensstemmelse mellem de kvalitative og de kvantitative fund og også overensstemmelse med eksisterende viden, hvilket peger på, at der er en form validitet i opgavens resultater. På baggrund af denne kritiske vurdering mener jeg, at opgavens metode, empiri og fund er brugbare til besvarelse af problemformuleringen, hvilket leder os hen til opgavens konklusion. 8.0 Konklusion Da jeg løbende har lavet opsummeringer gennem opgaven, vil jeg nu lave en kort konklusion som især har fokus på problemformuleringen. Solomødre ligner på mange måder andre kvinder, der får børn, men adskiller sig alligevel ved at være flere år ældre, når de får deres første barn og ved oftere at have en lang videregående uddannelse. Endvidere har de gjort sig mange praktiske og følelsesmæssige overvejelser, inden de får deres børn. Drømmen om en familie fylder meget i solomødrenes oplevelse af moderskabet, fordi normen i vores samfund er, at man skal leve i en kernefamilie, selvom samfundsudviklingen har betydet, at det ofte er svært. Derfor opleves solomoderskabet som den næstbedste udgave af moderskabet og derfor søger mange solomødre fortsat efter en mand, når de er blevet mødre. 32 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 Solomødre oplever deres netværk som en vigtig ressource både i beslutningsprocessen omkring at blive solomor, men også i høj grad i moderskabet. Netværket giver dem den støtte, de oplever brug for og udvikler dem i deres moderskab. Netværket består af forskellige individer, som solomødrene oplever, at de ændrer indstilling til – netop fordi de er blevet mødre. Solomødrene oplever, at moderskabet forandrer dem positivt, og i mange tilfælde giver dem ro i tilværelsen, på samme måde som hos andre kvinder. Solomødrene oplever dog også mange udfordringer i moderskabet og specielt ansvaret for det lille barn og beslutningen om at få det alene, opleves som tyngende. Solomødrene kompenserer på forskellige måder for den manglende far. Forskning finder ikke, at børnene tager skade af at vokse op uden en far. Derfor kan det se ud som om, at det er normalt og muligvis endda nødvendigt for solomødrene at bekymre sig, da det får dem til at kompensere for den manglende far. I problembeskrivelsen blev der refereret til 2 familieterapeuter, som fandt det problematisk, at donorbørn ikke har en far. Denne problemtænkning blev genfundet hos solomødrene selv. Det virker således til, at der er en generel bekymring i samfundet for, at vokse op hos en solomor. Opgaven har imidlertid vist, at børn af solomødre ikke får en dårligere opvækst, men at vi som samfund anser kernefamilien som den ideelle familieform. Det kan derfor udledes, at familieterapeuternes og solomødrenes frygt for børnenes opvækst i højere grad skyldes samfundsnormer end fakta. 9.0 Perspektivering Slutteligt skal vi nu se på, hvordan denne konklusion har påvirket min horisont og hvilke konsekvenser den har for sundhedsplejepraksis. Mit udgangspunkt for at skrive denne opgave var oplevelser omkring en solomor jeg mødte i min praktik. Gennem opgaven er der flere aspekter, der har forstyrret mig og påvirket mit syn på solomødre. For det første at drømmen om en familie fylder så meget for kvinderne både før og efter de er blevet solomødre. Hvor jeg før tænkte solomoderskabet som en endelig beslutning om at være forælder alene, har jeg nu fået en forståelse af, at kvinderne stadig drømmer om at møde en mand. Dette aspekt tænker jeg vil være fint for sundhedsplejersken at tale med solomoderen om, så hun møder forståelse for hendes situation. For det andet har det forstyrret mig, at samfundet har udviklet sig således, at kernefamilien ikke længere nødvendigvis er den familieform, der passer bedst for til den enkelte, men at normen 33 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 stadig er, at kernefamilien er det ideelle. Når jeg anser solomor-donorbarnet som en konsekvens af samfundsudviklingen, bliver den langt mere naturlig og acceptabel. Dette gælder ikke bare denne familieform, men alle andre familieformer der afviger fra kernefamilien. Opgaven har vist, at der ofte ligger en lang historie, og muligvis også en sorg, bag opgivelsen af kernefamilien. Derfor er det vigtigt for sundhedsplejerskens forståelse af solomoderen, at hun får spurgt ind til historien og er lydhør over for det, der er gået forud for fødslen af barnet. For det tredje er min rolle overfor solomoderen blevet mere klar, efter arbejdet med denne opgave. Udover at sundhedsplejersken skal støtte op om den anderledes familiedannelse, har opgaven vist, at solomoderen kan opleve sundhedsplejersken som en del af sit støttende netværk. Dette fordrer en åbenhed og tilgængelighed fra sundhedsplejerskens side, men også nødvendigheden af at sætte grænser for, hvor tilbuddet om sundhedspleje slutter. En anden side af rollen, er sundhedsplejersken som formidler af forskellige gruppetilbud, som også i mange tilfælde kan støtte op om solomoderens netværk. For det fjerde har opgaven vist, at solomoderskabet på mange måder ligner moderskabet hos kvinder i parforhold, og at det langt hen ad vejen er de samme følelser der er i spil. Anderledes er dog tyngden af den store beslutning det er, at have valgt en far fra på barnets veje. Opgaven viser på den måde vigtigheden i, at sundhedsplejersken kender til dette aspekt, og tør spørge ind til hvordan solomoderen har det, for at sikre hendes velbefindende i modeskabet. Hvis vi skal se opgavens konklusion i et lidt bredere perspektiv, kan den sættes i relation til en netop udkommet rapport fra sundhedsstyrelsen (SST 2015). Heri konkluderer de, at forældre ved at deltage i det forældreforberedende kursus ’En god start sammen’, kan øge deres forældrekompetencer. Disse forældreforberedende kurser tilbydes efterhånden i mange kommuner rundt om i landet, men hvordan passer solomødrene ind? At blive klædt på til moderrollen, giver god mening for solomødrene, da opgaven har vist, at de i mange tilfælde oplever de samme udfordringer og bekymringer. I kurserne indgår dog ofte også seancer, hvor parforholdet og det delte forældreskab bliver drøftet. Dette vil ikke være til gavn for solomødrene. Ikke kun fordi det er irrelevant, men også fordi opgaven har vist, at det er det, de drømmer om, og på den måde vil kunne ’gnide salt i såret’. Hvis solomødre skulle have gavn af at deltage i sådanne kurser, ville det være en god idé at få tilrettelagt undervisningen således, at den passede til deres situation samt sørge for, at samle solomødre i samme gruppe så de kunne få sparring med hinanden. Et vigtigt aspekt ved de forældreforberedende kurser er også den tværfaglighed, de giver mulighed for. Her tænker jeg bl.a. på jordemødre og 34 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 familiebehandlere, der også underviser ved kurserne. Ved at sundhedsplejersken sammen med disse faggrupper arbejder tværfagligt, giver det mulighed for at højne forståelsen for og dermed også tilbuddet til solomødrene (SST 2011). For at sundhedsplejen forsat kan honorere de krav vores ændrede samfund fordrer, kræver det fortsat udvikling af viden gennem øget forsknings- og udviklingsarbejde (Rasmussen og Samberg 2012). I min litteratursøgning fandt jeg ingen studier af sundhedspleje til solomødre. Flere nye studier beskæftiger sig dog med solomødre og ved at bruge fundene fra disse studier, mener jeg, at sundhedsplejersken kan sikre kvaliteten af sit arbejde hos solomødre. Det er dog ikke realistisk at alle sundhedsplejersker holder sig opdateret, og en idé kunne derfor være, at én sundhedsplejerske i kommunen blev den primære for solomødre. Det ville give hende mulighed for fordybning, erfaring og kendskab til solomødre, og dermed også mulighed for at sætte dem i grupper. På den måde vil en specialist-sundhedsplejerske kunne sikre kvaliteten af sundhedspleje til solomødre i kommunen. Det var afslutningen på opgaven om sundhedspleje til solomødre. 35 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 Referenceliste Bekendtgørelse af FN-konvention nr. 6 af 16/01/1992, Gældende (Børnekonventionen FN), kap. 1, lokaliseret d. 18/4 2015 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id= 60837 Birkler, Jacob (2005) Videnskabsteori – en grundbog. Munksgaard, Danmark, kap 1 Bjerrum, Merete (2005) Fra problem til færdig opgave. Akademisk forlag, København K Christiansen, Palle Ove (2007) Længsel, historie og familie. I: Andersen, Lene & Christiansen, Palle Ove (Red.) En rigtig familie. Mellem nye og gamle idealer. C.A. Reitzels Forlag, København Danmarks Statistik (2014) Befolkningens højest fuldførte uddannelse. Lokaliseret d. 20/4 2015 på: http://danmarks-statistik.dk/da/Statistik/emner/befolkningens- uddannelsesstatus/befolkningens-hoejst-fuldfoerte-uddannelse Danmarks Statistik (2015) Familier. Lokaliseret d. 16/4 2015 på: http://danmarksstatistik.dk/da/Statistik/emner/husstande-familier-boern/familier.aspx Dencik, Lars; Jørgensen, Per Schultz & Sommer, Dion (2008) Familie og børn i en opbrudstid. Hans Reizels Forlag, København, kap. 1 Frederiksen, Kirsten & Beedholm, Kirsten (2011) Litteraturreview. I: Glasdam, Stine (Red.) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område –indblik i videnskabelige metoder. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbh. K Frederiksen, Marie Engholm; Christensen, Ulla; Tjørnhøj-Thomsen, Tine & Schmidt, Lone (2011) Solo mother by donor – the plan B of motherhood. A perspective on person-centered reproductive medicine. The International Journal of Person Centered Medicine, 1 (4), s. 800-807. Kan rekvireres på mail: [email protected], hvis sensor eller eksaminator ønsker det Guldager, Else (2012) Netværksteorier i relation til sundhedspleje I: Rasmussen, Jette & Samberg, Jette (Red.) Sundhedspleje. Et fag i forandring. Munksgaard, København 36 Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Sundhedspleje til solomødre Frida Bonnén 212469 Hart, Susan & Schwartz, Rikke (2008) Fra interaktion til relation. Hans Reitzels Forlag, København K, kap. 2 Højberg, Henriette (2013) Hermeneutik. I: Fuglsang, Lars; Olsen, Poul Bitsch & Rasborg, Klaus (Red.) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – på tværs af fagkulturer og paradigmer (3. udgave). Samfundslitteratur, Frederiksberg Hørmann, Ester (2011) Litteratursøgning. I: Glasdam, Stine (Red.) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område –indblik i videnskabelige metoder. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbh. K Jadva, V.; Badger, S.; Morrissette, M & Golombok, S. (2009) ’Mom by choice, single by life’s circumstance…’ Findings from a large scale survey of the experiences of single mothers by choice. Hunman Fertility, 12(4), s. 175-184 Killén, Kari (2010) Omsorgssvigt. Det teoretiske grundlag (4. udgave). Hans Reitzels Forlag, København, kap. 7 Lemmen, Fieneke & Erb, Karin (2014) Resultater for 2013. Dansk Fertilitetsselskab. Lokaliseret d. 16.04.2015 på: http://www.fertilitetsselskab.dk/images/2015_dok/dfs2013.pdf Lemmen, Fieneke & Erb, Karin (2015) Resultater for 2014. Dansk Fertilitetsselskab. Lokaliseret d. 16.04.2015 på: http://www.fertilitetsselskab.dk/images/2015_dok/dfs2014.pdf Lind, Laura E. (2014) Solomødre har alle mistet en drøm. Kristeligt dagblad. Lokaliseret d. 17.04.2015 på: http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/solom%C3%B8dre-har-allemistet-en-dr%C3%B8m Lovbekendtgørelse nr. 923 af 04/09/2006, Historisk (Lov om kunstig befrugtning). Lokaliseret d. 15/4 2015 på: http: //www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10319 Lützen, Karin (2007) Familien i historien. Drømmen om de gode gamle dage I: Andersen, Lene & Christiansen, Palle Ove (Red.) En rigtig familie. Mellem nye og gamle idealer. C.A. Reitzels Forlag, København 37 Sundhedspleje til solomødre Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Frida Bonnén 212469 MacCallum, Fiona & Golombok, Susan (2004) Children raised in fatherless families from infancy: a follow-up of children of lesbian and single heterosexual mothers at early adolescence. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 45 (8), s. 1407–1419 Malterud, Kirsti (2003) Kvalitative metoder i medisinsk forskning. En innføring (2. udgave). Universitetforlaget AS, Oslo, kap. 16 Markholst, Karoline A. (2009) Singlemødre forarger mandlige læsere. Berlinske Tidende. Lokaliseret 17/4 2015 på: http://www.b.dk/danmark/singlemoedre-forarger-mandlige-laesere Murray, Clare & Golombok, Susan (2005) Going It Alone: Solo Mothers and Their Infants Conceived by Donor Insemination. American Journal of Orthopsychiatry, 72 (2), s. 242-253 Oehlenschläger, Emma (2015) Solomødre: Det er ensomt at få barn alene. Politikken. Lokaliseret d. 3/5 2015 på: http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ ECE2631041/solomoedre-det-er-ensomt-at-faa-barn-alene/ Olsen, Pia (2011) Mor uden far. LIVA, Holte. Restrup, Anne Katrine (2014) Der er 37 versioner af familien Danmark. Kristeligt dagblad. Lokaliseret d. 15.04.2015 på http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/2014-09- 05/s%C3%A5dan-ser-familien-danmark-ud Salomon, M; Sylvest, R; Hansson, H; Andersen, A. Nyboe & Schmidt, L (2015) Sociodemographic characteristics and attitudes towards motherhood among single women compared with cohabiting women treated with donor semen – a Danish multicenter study. Nordic Federation of Societies of Obstetrics and Gynecology, Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, 94, s. 473–481 Samberg, Vibeke (2012) Sundhedspleje i mødet med den senmoderne familie. I: Rasmussen, Jette & Samberg, Vibeke (Red.) Sundhedspleje. Et fag i forandring, Munksgaard, København 38 Sundhedspleje til solomødre Afsluttende opgave ved specialuddannelsen til sundhedsplejerske Frida Bonnén 212469 Schaffer, H. Rudolph (2000) Beslutninger om børn. Psykologiske spørgsmål og svar. Hans Reitzels Forlag, København K, s. 107-132 og 313-335 Smith-Nielsen, Johanne & Munck, Louise Anker (2012) Den vigtige relationsdannelse. I: Rasmussen, Jette & Samberg, Vibeke (Red.) Sundhedspleje. Et fag i forandring, Munksgaard, København Stern, Daniel N.; Bruschweiler-Stern, Nadia & Freeland, Alison (2001) En mor bliver til. Hvordan oplevelsen af moderskabet forandrer dig for bestandigt. Hans Reitzels Forlag, Kbh. K Sundhedsstyrelsen (2011) Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (2. udgave), Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen (2012) Fødselsstatistikken 2011. Sundhedsstyrelsen, København S. Sundhedsstyrelsen (2015) Børns trivsel i familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Tværgående evaluering, Rambøll. Lokaliseret d. 15.05.2015 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2015/~/media/3CCD78561F5B4DB7AC40266D0BE22 CE1.ashx Thorup, Mette-Line (2007) Fagre nye kernefamilie. Information. Lokaliseret d. 15.04.2015 på: http://www.information.dk/135720 Tjørnhøj-Thomsen, Tine (2007) Barnløses billeder af rigtige familier I: Andersen, Lene & Christiansen, Palle Ove (Red.) En rigtig familie. Mellem nye og gamle idealer. C.A. Reitzels Forlag, København 39