Historiske Oplysninger om Gamtofte Sogn.

Transcription

Årbog for Odense og Assens Amter 1926
Historiske Oplysninger om
Gamtofte Sogn.
Ved Folketingsmand ,Carlsen=Skiødt.
Hvornaar de første Nybyggere gik å Land paa Fyn, kan ikke
afgøres med Sikkerhed, men antages at ligge 4 a 5000 Aar tilbage i Tiden. Da Menneskestrømmen er kommet Sydfra, maa
Vestfyn være blandt de Egne i vort Fædreland, hvor den første "Kystbesættelse" har fundet Sted. At denne ældste Bebyggelse gaar meget langt tilbage, derom vidner de stoiJ.-e Affaldsdynger (Skaldynger eller Køkkenmødinger), som findes bl . a.
ved Bopladserne i Voldtofte, og de deri fundne Sager fra den
ældste Stenalder.
Grave fra den ældre Stenalder er derimod endnu ikke paaviste. Vel er der i Skaldyngerne fundet Rester af nedgravede
Lig; men det har ikke kunnet afgøres, om disse Menneskelig
stammer fra samme Tidsperiode som Skaldyngerne, eller om
det er Begravelser fra en senere Tid.
Forud f.or den faste Bosættelse er der - maaske gennem
flere Aarhundreder - foretaget Landgang paa vore Kyster i
Sommertiden; men da Klimaet var yderst ugæstmildt om Vinteren, kunde vedvarende Bebyggelse ikke finde Sted, førend
visse Forhold var til Stede, bl. a. at Befolkningen kendte Ilden
og dens Brug.*) Saa vidt det kan skønnes, har Bebyggelsen ikke
haft særlig stor Udstrækning i den ældre Stenalder, derimod
betydelig mere i den yngre og ;været ret stor J Broncealdertiden.
Fra den sidste Tidsperiode er gjort en Del F'und i Gamtofte
Sogn.
*) Der er ikke Lejlighe d til ~· at komme ind paa dette interessante Emne om
Ilden. Jeg skal blot minde om, at for kun ca. hundrede Aar siden kendte
den almindelige Befo·lkning ikke anden Maade al faa Ild paa end ved
Hjælp af Staal, Flintesten og Trøske (Fyrtønden). Det var derfor almincleligf, at man ()m Aftenen "ragede" Ilden, d. v. s. dækkede Tørvegtøderne paa
Udstedet til med Aske for at ~ave Ild til Optænding næste Morgen. Hvis det
saa skete, at Ilden alligevel var gaaet ud, blev der sendt Bud til ~abo en
for at "laane" Ild. Til at transportere den Jaante Ild, der bestod af 'rørvegløder, brugtes paa Landet almindeligvis en gammel Træsko .
122
Den ældste og første Bebyggelse i Gamtofte Sogn maa være
sket paa Lilleheltskysten omkring Aborgminde. Ifølge Sagnet
skal Aborre (Aborg, Asernes Borg) have været et af de Steder,
hvor de indvandrede Aser først opslog deres Bolig; (sammenlign det nærliggende Assens = Asnæs = Asernes Næs).
Om det er Aserne, der har bygget Borgen ved Aborgminde
(Aaens Mjunding), faar staa hen ; men saa meget er sikkert, at
der her langt tilbage i Tiden har staaet en Borg eller Fæstning
paa den høje Klint ud imod Lillebelt.
De eneste skriftlige Optegnelser der, saa vidt vides, haves
om "Horgen ved Mindet", stammer fra tidligere Apoteker Albinus i Assens og er dateret 9. August 1831.
Han fortæller, at 100 Skridt Syd for Mindet lige ved Havet
paa ·den ret høje Strandklint findes Levninger af en gammel
Bm·g eller Fæstning, "s•o m det synes fra Oldtiden". I det sydves,tlige Hjørne fandt han "ved Udgravning i Sommer (1831) oo
Hvælving 14 Alen i Tværn1aal, bygget laf raa Kampesten og flere
Alen tykt Murværk, muret i Kalk. . Til Hvælvingen støder en
Mrur af tilbugne Kampesten i en Længde af 49 Alen, Højden er
endnu l Alen, Breden 2 Alen og 6 Tommer". Hvælvi111gen, som
maaske har været Grtmden til Taarnet, "var overalt lukket .som
en Ovn, og mod den nordvestlige Side var den lukket med en
KaTI{sten; og ved denne fandtes Kul, Aske og en Del smuldrede
Ben".
Ogsaa andet Sted fandt Apothekeren Kul eller Spor af
Brand, saa Borgen er maaske en Gang blevet stott·rnet af FJenden og brændt; men he1•om ved man intet. gudvidere fandtes
den Gang Rester af Murværk "i en Strækning af 30- 40 Alen
udenom Hvælvingen". Længere mod Nord fandtes synlige 'Spor
af en Jordvold.
Ca. 100 Skridt Sydøst for Borgruinen mente Apotheker Albinus at lmnne paavise "et hedensk Gravsted, en 20- 30 Skridt
derfra mod Syd et forfaldent Offersled, og i næste Mark et af
en Mængde Sten begrænset Tingsted".
Yderligere fandt Apothekeren "135 Skridt Øst for Borgen
Murstensbrokker af en Færgegaard, hvis Minde endnu levede i
Sagn der paa Egnen; om Borgen derimod ·ved Almuen aldeles
intet".
Jeg _har i Sommer (1926) undersøgt det her nævnte Sted ;
men alle ydre Tegn af Borgen eller FæstningCin m. m. er n:u
forsvundet, idet al Jo·r den er under Kultur eller bebygget. Befollmingen paa Stedet oplyser, at man ved Gravning i Jorden,
gentagne Gange er stødt paa større eller mindre Stensætning
af "Kampesten muret i Vindkalk". Efter dette synes det, at Borgens Fundament endnu muligvis ligger bevaret i J ordens Skød,
, ;
·dækket af den dyrkede ·Jord.
Da Borgen saa i sin Tid gik til Grunde, er Byen Aborg,
123
Aborre, blevet flyttet længere ind i Landet til det Sted, hvor
den nu er beliggende.
N aar undtages Kysten og Engene har Gamtofte Sogn i Oldtiden været dækket af store Sko·v e; Navne som Egerup, Lundager, Tokelund o. s. v. mineler endnu herom, Efterhaanden som
Befolkningen V'Oksecle, ryddedes Skovene, og Bopladser anlagdes længere og længere Øst paa ind i Landet, og saaledes opstod de fo·r skellige Byer, Sognet nu beslaar af.
Gamtofte er en Forkortelse af ·."Gamle Tofte"* ); 1193 ~krives
S. Sørensens Gaard i Grimstrup.
Gammel Sulebygning fra 1723.
blot Thofte og 1383 Gamlætoftæ. Her ligger Kirken, en ny P;ræstegaard, opført 1908, samt Skole. Voldbro skrives 1600 for Valbro. Navnet -kommer rimeligvis af "Val", "Vold" = græsklædt
Slette (Valen). Her findes et Forsamlingshus, o-pført 1910.
Egerup (Egetorp 1396) er Torpet, U dflytterbyen, i Egene eller Egeskoven. 1397 bor Adelsmanden Laurits Jensen -i "Ekedorp", og 1482 skænlcer Claus Ulfeld "Eggeroppe" til St. Knuds
Kirke i Odense.
I Egerup er oprettet et Andelsmejeri 1888.
Grimsh-up (rettere Grims Torp) har rimeligvis i sin Tid været opført og beboet af en M;and ved Navn Grim, hvorefter
Gaarden og den lille By har faaet NaV'n. Nu er her to Gaarde.
Den ene har en meget interessant. Ladebygning fra omtr. 1723,
en saakaldt "Sulebygning", idet Ladens Rygaas bæres af en
*) Senere opstod længere mod Øst "Lil1e Tofte", Liltofte.
124
'Række svære Stolper, "Suler", der er rejst midt gennem hele
Huset.
Gaarden tilhører nu Gaardejer Søren Sørensen og har været i samme Slægt mindst 150 Aar. D,en har tidligere været en
"Tvillinggaard", d. v. s. at to Gaarde har været sammenbyggede.
I Abmre findes ligeledes en gammel Sulebygning, der endnu
er bevaret
En tredie Sulebygning, en Gaard i Lundager, er i 1925 købt
af Nationalmuseet og flyttet til Lyngby ved København.
S. Sørensens Gaard i Grimstrup.
Laden set indvendig fra med »Sulerne«.
Paa Porthammeren paa Gaardejer Saxo Jessens Gaard i
Lundager er følgende indhugget: "Si Deus Pro Nobis Qvis
Contra Nos".*)
"Jeg Ho.ldl Proces 5 Aar Om Eyen Doms-Retten. Jeg Købte
Herskabet& Part 1830. Jeg Var Født 1770. Mpd Tog Gaarden
1824. R. C. S. S. K L. D."
Paa en Egetræsdør ud imod Gaardspladsen staar endvidere:
"Soli deo gloria 1726".**)
I Aborre er 1893 opført et Andels_mejeri og senere et Elektricitetsværk; endvidere findes her Skole, Missionshus og en
Vindmølle.
Der er mindre Bebyggelser ved Tringstrup, Øksnebjerg;
Gaasemosedam og Vedstaarup (Vistorp = den hellige Torp, eller maaske rettere Torpen, B.yen, ved Helligdommen).
*) "Er Gud for os, hvem kan da være imod os". (Rom. 8. 31.).
**) "Gud alene Æren".
125
I 1801 var Befolkningstallet i Gamtofte Sogn 782, ved Folketællingen 1921 var der 1158. 1905 var der i Sognet 72 Gaarde
og 103 iHuse, 517 Heste, 1747 Stk. Hornkvæg, 511 Svin, 232 Faar
og 37 Geder.
Af Smaasøer findes Hvidsø (rettere Viesø), Øjesø eller Paddesø*) samt Søbysø eller Hestholm Sø.
I en Indberetning om Sognet for 1774 oplyses det, at Gamtofte By har foruden Præstegaarden 5 Gaarde og 3 Huse; Vold~
bro 6 Gaa:rde, 4 Huse; Egerup 5 Gaarde, 3 Hme; Lundager og
Grimstrup, "der er skilt ved en Rende og en Bro", 14 Gaarde,
8 Huse;· Aborre 19 Gaarde, 16 Huse; "alle. Boelsteder er regnede for Gaarde".
Efter Frederik den Tredies Matrikel af 1663 skulde der
hele Sognet have været 47 Gaarde fo.r uden en Del Huse.
Af jordfaste Oldtidsmindesmærker, Kæmpehøje, har der :·s ikkert tidligere været mange i Gamtofte So·g'ti; nu er kun tilbage
en samlet Gruppe paa 11 Gravhøje beliggende i Tokelund Skov
og paa Gaarden Liltoftes Mark. De maaler 3-4 Fod i Højden
og 30-40 Fod i Tværmaal. Om de ~o længst mod . N. Øst beliggende siges der, at de vistnok er uberørte, hvorimod alle de
andre ni er undersøgte og henligger med Spor af Gravninger.
Naar Resterne af disse Gravhøje endnu er bevarede, skyldes
dette dels det Pietetshensyn, som Ejeren af Liltofte med megen
Forstaaelse har vist overfor disse gamle Oldtidsminder, dels
at de fleste af Højene ,ligger i Skoven. De ni af Højene er ved
Kong Frederik den Syvendes private Initiativ blevet gen:nemgravede i Aarene omkring 1859. Gamle Folk paa Egnen erindrer endnu· disse Udgravninger, der foreto.ges af to Husmænd
fra Voldbro, som Kongen 'havde lejet dertil. Der fortælles, at
der i Højene fandtes "Urner, Bronzegenstande, et Bronzesværd
m. m ."; dette viser, at Gravene stammer fra Bronzealderen,
altsaa fra en senere Bebyggelsesperiode end den første Kystbesættelse, der skete i Stenaldertiden.
Udgravningerne i Tokelund foregik sikkert uden kyndig
!K ontrol, og hvad der fandtes blev indsendt til Kongens private
Samling, der opbevaredes paa Frederiksborg Slot og gik til
Grunde ved dette Slots Brand 17. December 1859.
Ingen af disse Fund, h vorom forøvrigt intet sikkert vides,
naaede Nationalmuseet. Derimod findes der i dette Museums
første Afdeling et Bronzesværd og Pragmenler af 2 Brvnzeknive, som i 1839 blev skænkede dertil af Prins Christian
(Chr. VIII). De · er fundne i en Høj paa Gaardmand Hans Andersens · M.ark i Voldbro. 1842 skænkede Kronprins Frederik
(Fr. VII) Museet en Hulmejsel af Flint fundet ved Luudager.
Endelig foreligger der Oplysning om, at der i Rørholm !Mose
*) Se "Aarbog .for Historisk Samfund 1925", Side 498.
126
300 Alen N. N. V. for T<okelund Skov i Aaret 1859 blev gjort
et Fund fra Bronzealderen bl. a. bestaaende af nogle smaa
Bronzekar, hvori laa nogle Smaasager. Dette Fund blev 11.
Juni 1859 indsendt til Kongen af LaJngkilde paa Frederiksgave.
Ogsaa dette Fund maa være gaaet tabt ved Slotsbra'n den; i al
Fald er det forsvundet.
I Museet i Odense findes følgende Oldsager fundne i Gamtofte Sogn· 8 butnakkede Økser, der skal være fundne 1918 el.
19 af en Arbejdsmand, derivar 1i Fæ.r!d med .at udgrave en :Grund
til et Baghus ved Fattighuset i Voldbro (indkøbt 1926). En
F1intmejsel, en tylmakket Tværøkse af Flint og en spidsnakket
Retøkse, alle fundne paa Vilhelmsborg Mark {indkøbt 1905);
alle fra Stenaldåtiden. Endvidere findes en Stenperle Li cm i
Tværmaal, fundet i Lundager, og yderligere et enkelt Brudstykke fundet. i Egerup.
NOGLE GAARDE I GAMTOFTE SOGN.
BRAHESBORG.
I Slutningen af Middelalderen laa der i Gamtofte Sogn en
Hovedgaard, som kaldtes Bisbo eller Bispebogaard; (1553 skrives den for Byszpbo og Bespbo). Hvor Gaarden har ligget, vides ikke; et Sted ved Bral1esborg, som benævnes "Bisbo Krog",
minder derom, men noget Tegn af tidligere Bygning er ikke
fundet.
Formentlig har Gaarden hørt til Odense Bispestol - hvorpaa N avnet kunde tyde - , men sikre Efterretninger herom haves ikke, ligesom man heller ikke kencter noget til dens Størrelse o. s. v. Særlig anselig har Bisbo dog næppe været, hverken af Bygning eller af Godsmængde, ligesom de fl este af dens
Ejere heller ikke synes at have indtaget betydelige Stillinger
eller været fremtrædende paa Grund af Rigdom.
I Frederik den Førstes Tid beboedes Bisbo af Vemer Bertelsen Svale, der tilhørte en gammel langelandsk Adelsslægt.
Han bliver senere af Kongen amidet til Landsdommer over Fyn.
Oprindelig synes han kun at have været Lensm:md paa Bisbo;
men ved sin Død omtr. 1560 kaldes han Ejer, og Gaarden gik i
Arv til h ans mange Børn. 1589 ejes Bisbo af hans Søn Christen
Svale, og han har sikkert da boet der i en Aarrække; han dør
1591 og er begravet i Gamhofte.
Efter Christen S.s Død føres der Proces mellem Enken
Sara von Deden og hans Broder Gabriel Svale, der paa den
Tid ejede Bjællerup i Skaane. .
Christen S. havde nemlig ved et "M.orgengavebrev" overdraget sin Hustru Gaarden, hvilket Broderen ikke vilde anerkende, og ved en Her1·edagsdom plev " Brevet" kendt ugyldigt, fordi
det ikke var oprettet straks efter Brylluppet. Derimod blev
Enken tilkendt Ret til forlods af B1oet at udtage sin " Brt~.de
skat", d. v. s. den Medgift, hun havde medbragt ved Bryllup-
127
pet, og som hendes Mand havde sikret hencle ved et særligt
Dokument. Da denne Brudeskat ikke bliver udredet, beholdm:Sara von Deden Godset i Pant. Dette medfører en ny og vidtløftig Proces, hvis Enkeltheder ikke kendes nu.
Senere ejedes Bisbo af Johannes M,a ccabæus, hvis Bedstefader, der . ogsaa hed Johannes lVL, var født i Skotland, men
blev af Kristian den Tredie kaldet til Professor ved Københavns
Pniversitel, hvor han dør 1557. Hans Søn Christian M:. bliver
1586 Forstander af den ny oprettede Skole i Sorø. Hans Søn,
Joh. M,, er beslægtet m'ed Bisbos tidligere Ejere, Svalerne, gennem sin Moder Kirsten Gagge, og nævnes 1609 som Ejer af
Gaarden; men de nærmere Enkeltheder om, hvorledes han er
kommel i Besiddelse af den, samt om dens Skæbne i den følgende Tid, lader sig ikke oplyse.
En senere Ejer er Ove Bålle til Lindved. - Han vax 'fattig
og forgældet •og havde en talrig Børneflok. Da h an døil" i ·Aaret
1618, lever hans Enke Elisabeth Skram og nogle af Børnene
paa Bisbo ; men da Præsten i Gamtofte, Poul Enevoldsen, samme Aar, 1618, forpagter Bisbo til sin Søn, Iver, af Fru Clara
Myre, sal. Johan Wildemans Enke, saa maa dette muligvis .forstaas saaledes, at Ove Billes Ehke paa Grund af Gældsforpligtelser ikke havde Raadighed over Gaarden, og at Fru-. Clara
Myre som Hovedkreditor forpagter den bort.
Imidlertid maa Billerne vedblivende have vævet Ejer af
Gaarden, for en Snes Aar senere hører vi om, at de bo u'g ifte
Jomfruer Karen og Hilleborg Bille faar kongelig Bevilling til
at mageskifte Bisbo med Skovgaarde i Søby Sogn, der ejedes
af Jørgen Steensen Brahe.
.
Braherne, hvis Stamtavle med Sikkerhed kan føres lilbage
til Slutningen af det 14. Aarhundrede, hørte oprindelig hjemme
i Skaane og Halland. Astronomen Tyge Brahe og. hans Broder
Steen Brahe, Jørgen Brahes Fader, er saaledes fød t paa Knudstrop i Skaane. En Søster til Tyge og Steen B., Sop;h ie Brahe,
er blevet bekendt for sin Indsigt i N a turvidenskaberne og for
sin Kærlighed til den unge, jydske Herremand Erik Lange,
der, ligesom hun selv og Broderen Tyge B., ivrig drev Guldmageri. Erik L. satte imidlertid hele sin Ejendom overstyr ved
Guldmageriet og maatte flygte til U dl andet. Men Sophie glemte
ham ikke, og hendes Kærlighed var stærk nok til at taale mange Aars Adskillelse. I Aaret 1602 - nu 46 Aar gammel - lraf
'h un Erik L. igen i Slesvig og ægtede ham, fatlig som han var.
J,ørgen Steensie n Brahe, født 22. Maj 1585, der nu blev E jer
af Bisbo , er en af Danmarks Stormænd. Han deltog først i
Kaimarkrigen og senere i Trediveaarskrigen i Tyskland, var
fra 1617 Lensmand paa Hagenskov og blev Rigsraacl IG44. Ved
Køb og Arv blev han tilsidst E jer af 9 I-Ierregaarde, deraf 7
paa Fyen, og ved h ans Død 1661 var hans Gods paa ialt 3200
128
Tdr. Hartlmrn, saa det er ikke helt uden .Grund, at han kaldtes "den lille Konge paa Fyen".
Kort efter at Jørgen Brahe har overtaget Bisbo, paabegynder han Opførelsen af Brahesborg fra 1638-1656, og samtidig.
forsvinder Bisbo, der formodentlig er blevet nedbrudt.
Hovedbygni.ngen til Brahesborg byggedes pa.a en . lille Holm
og opførtes i to Stokværk foruden Kælder og forsynedes med
tre smaa Ta.arne.
.
Paa en Vaabentavle over Hovedbygningens Indgangsdør
staar:
Brahesborg Hovedbygning.
"Hr. Jørgen Brahe mig af Grunden lod opbygge,
Saaledes som jeg nu staaer under Herrens Skygge
Med. min kiære, ædle Fru Anna Gyldenstiern,
J eg derfor Brahesborg .k l des altid saa giern.
Den Herre Zebaoth velsigne og længe spare
Dem, samt al deres Æt, og naadig mig bevare
Fra Ulykke og Vaade, at uden Tvist og Sorg
Jeg, medens Verden staaer, maa blive en Brahesborg."
Paa Forsiden af Slottet staa.r Jørgen Brahes og Anna Gyldenstierne& N avne samt 1656.
Samtidig med at Jørgen Brahe byggede Slottet paa I1·olmen, lod han Øst fur Voldgravene opføre store Ladebygninger.
Ov:er Indkørselsporten i den søndre Lade stod J. B. og A. G. S.
1639, og paa Kornladen stod følgende Vers:
129
"Mig Jørgen Brahe havde sat,
Mens vi i Danmark boede trygge, 1640,
Da faldt jeg ned en Julenat
Lod mig i Krigens Tid opbyg;ge, 1718.
Se Fuglen under Himlen an,
Hvor Føden ham beskiæres,
Han ikke saae ey høste kand
Dog ved Guds Forsyn næres."
Baron Christian Rantzau.
Disse sidste Vers er altsaa i sin Tid opsat af Baron Christian R. og fortæller, at den gamle Lade blæste ned Julenat
1717, men blev opført paa ny Aaret efter, s1{Ønt Danmark den
Gang var indviklet i den store nordiske Krig (1709- 20).
Jørgen Brahe udvidede stadig Brahesborgs Gods, og ved
hans Død omfatter det med Hovedgaarden Barløsegaard og
Bøndergods over .1000 Tdr. Hartkorn, "hvoraf Halvdelen var
ved Magt, men Resten afbrændt og Øde efter Svenskekrigen".
Foruden et Legat til Assens paa ~200 Rdl., stiftet 1627, ;,hvis
Renter 2den Pintsedag åf Sognepræsten og lo af ;Borgmeslre
og Raad skulde uddeles til 12 af de elendigste og mest nø.dtørffvende Almiss·elemmer og Krøblinge", har Jørgen Brahe
og · hans Hustru, Anna Gyldens tierne, opført et Hospital ved
den østlige Mur af Gamtofte Kirkegaard,. med Fribolig tor ,;5
af Brahesborg Gods's mest nødlidende Lemmer, som der skul-.
de have Underhold, samt Lys og Varme".
Fundatsen eller Gavebrevet for dette Hospital har ikke kun~
net findes, og Henedsskriveren i Assens afgiver 6. August 1831
følgende Erklæring, at "der ikke befindes læs t nogen Fundats
. eller Udtog, hvorved et Canon af Naturalpræstationer m. m. er
tillagt Gamtofte Hospital og paåhvilende Brahesborg, hvorimod
Jordebogen giver Oplysning, og i de Conditioner, hvorefter
Brahesborg sidste Gang solgtes, tilholdes Køberen at holde sig
efterrettelig de bemeldte Hovedgaard paahvilende Forrpligtelscr
til 'Gamtofte Hospital".
. N aluralydelserne var til de 5 Lemmer aarlig: l Slagteko
og 5 Rdl.; 24 Lam, l Faar, l Gaas, 4 Skp. Salt, 50 lV~ark Uld
~25 Pund), 12 Skp. Humle o. s. v. I Aaret 1892 solgtes Hospitalet
til Ejeren af Brahesborg f<o'l: 2000 Kr., medens de paahvilende
Natm·alydelser ansattes til 950 Kr. 59 Øre om Aaret, hvilket
Beløb tilligemed Renten af de 2000 Kr. nu uddeles i livsvarige
Portioner til Trængende i Gamtofte, Barløse, Thm:up og Holevad Sogne. Legatet bestyres af Brahesborgs . Ejer under Stiftøvrighedens og Sognepræstens Tilsyn. Samtidig med at Hospitalet solgtes, fjernedes en over den sydlige Indg:a ngsdør anbragt Sten, der havde en Indskrift om, at Hospitalet var op9
130
rettet af Jørgen Brahe. Hvor denne Sten er blevet af, vides
ikke.
Da Jørgen Brahe var død, 12. Februar 1661, overtog hans
Enke Godset, indtil hun, affældig og blind, dør 80 Aar gammel,
14. Juni 1677. Paa Brahesborg findes et Maleri af Jørgen Brahe
og Anna Gyldenstierne.
Efter Anna G.s Død overgaar Brahesborg til Sønnen Steen
Brahes to Døtre, Sophie, gift med Knud Thott, og Anna, g:ift
med Holger Rosenkrantz, som hver fik Halvdelen af Godset.
Jørgen Brahes Hospital,
opført omtr. 1660 delvis af raa Kampesten,
Steen B. var død kort før Moderen og efterlod sig ingen
Søn~
n er.
Da Sophie Brahe dør 1671 og efterlader sig tre Døtre, har
hver af dem i Arv 1/ 6 af Brahesborgs Gods. En af disse Døtre,
J;ytte*) Dorthea Thott, blev 20 Aar gl. gift med den 51aarige·
Marcus Gøye, og hermed opstaar en ny Glansperiode for Brahesborg. Marcus Gøye (Gjøe) var en meget betydelig Mand.
Han var født paa Hvidkilde, men mest opdraget paa Sorø
Akademi, hvor Faderen, Falk Gøye, var Hovmester. 1676 ægtede han en Dame af det engelske Aristokrati, Elisabeth Mary
Thompson; dette Ægteskab var barnløst.
Han blev senere Geheimeraad, hvid Ridder, M~dlem af E'øjesteret, Stiftamtmand over Lolland-Falster og Skoleherre for
·Herlufsholm.
*) Navnet Jytte kan føres helt tilbage til det 11. og 12. Aarhundrede.
131
Efter sin første Hustrus Død
hun er bisat i Sorø Kirke
giftede han sig 1687 som foran nævnt med den ll!Il.ge Jytte
Thott.
Sb·aks efter sit sidste Giftermaal begynder han at sammenkøbe Brahesborg Gods igen, og ved Skøde af 18. Juni 1694
overtager han Brahesborg og Barløsegaard med Tiende og Bøndergods foruden Gamtofte o~ Barløse Kirker, saaledes at hele
Godset atter var samlet.
Hans anden Hustru fødte ham to Døtre, hvoraf den e~
dør som lille. Det var ham• vistnok en Sorg, at der ikke blev
født ham nogen Sønner. Serv dør han 1698 som detn sidste af
Gøyernes berømmelige Æt. Han er begravet tillige med sin anden Hustru i et af ham selv opført pragtfuldt Gravsted i Hlerlufholms Kirke.
Marcus Gøyes eneste overlevende Barn, Charlotte Amalie
G. blev næppe 20 Aar gl. gift med den 40aarige Officer Manderup Due. Han faldt to Aar efter i Slaget ved Helsin,gJb:o!rlg
. 1710, og skønt han ved sit Giftermaal var blevet Ejer af det
samlede Brahesborg Gods, fik han ingen nærmere Tilknytning
dertil.
Nogle faa Aar derefter gifter Enken sig med Baron Christian Rantzau, der saaledes blev den næste Ejer af Gaarden
og Godset i mere end 50 Aar.
1726 arvede han Rosenvold og Asdal, og samtidig giftede
han sig anden Gang; - da hans første Hustru var død -- med
Eleonora Hedevig V!On Plessen, Datter af Geheimeraad Ludvig~
v. P., med hvem han fik Gaardene Odden og Stensbæk i Jyl:land. Fra 1731 til 1739 var han Vicestatholder i Norge, og 1740
blev han Stiftamtmand over Fyen.
I Odense havde han Bolig paa St. Knuds Kloster, som han
købte, men boede ellers ofte paa Braheshorg, ·som han syntes
at foretrække fremfor sine andre Godser.
1718 opbygger han den nedblæste Kornlade, og 1756 fuldfører han en større Ombygning af Hovedbygningen, hvorved
de tre Taarne, som denne oprindelig var fursynet med, nedrives, ligesom Graven mellem Hovedbygningen og Laderne tilkastes. Samtidig anbringes paa S.lottets Fo·r side Bogstaverne
G. C. R. - E. H. P. (Grev Chr. Rantzau og Eleonora Hedevig
Plessen) 1756.
Grev Chr. Rantzaus sidste Leveaar var meget trange, og
under en Svækkelse, der tilsidst udartede til Sindssygdom, døde
han 1771; hans sidste Hustru dørl.e 1770.
Brahesborg gik nu i Arv til Sønnen Carl Adolph Rantzau,
der 1770 blev gift med Baronesse Christine Enerstine Frederikke Wedel1-Jarlsberg. Senere bliver han Amtmand over KalIundborg og Holbæk Amter.
I hans Tid gennemførtes Udstykningen af saavel Brahesborg
9•
132
som Barløsegaards Bøndergods, og 1775 tilkøbte han den lille
Hovedgaard Orelund, der var paa 20 Tdr. Hartkorn. Derimod
gik det ikke godt med hans økoll!Omis.ke Forhold, og 1792 maa
han optage et Laan paa 36,000 Rdl.
·
Da han døde 1814, 72 Aar gammel, var Gaarden meget forgældet. Han efterlod sig ingen Børn; men ved Testamente h å vde han indsat sin Brodersøn Christian Adolph RaJntzau til Arving af Brahesborg Gaard og Gods.
Det lykkedes dog ikke fur Grev Christian R. at faa Godset
paa Fode, og i Løbet af faa Aar blev de økonomiske Forhold
rent fortvivlede.
Efter de mange Krigsaar ved Aarhundredets Begyndelse
kom den store Krisetid med Nedgang for alle Erhverv, ikke
mindst for Landbruget, hvortil kom de umulige Pengeforhold
med Seddelpenge og paafølgende Statsbankerot. 1819 fik Grev
R. optaget et nyt Laan paa 60,000 R dl.; men dette bragte ingeru
Redning. Skatterestancerne voksede med rivende Hast, Priodtetsgælden forøgedes med ubetalte Renter, den løse -Gæld steg
stadig, og 1822 blev der gjort Execution for de store Skattebeløb, som ikke var betalte.
Der blev nu nedsat en Kommission til at administrere Godset og forsøge at bringe Balance mellem Indtægter og Udgifter. Det lykkedes dog ikke, og Godset blev derfor overtaget af
Statskassen, hvorefter Grev R. maatte forlade Gaarden, der
paa det Tidspunkt var saa forfalden, at den n.æsten var ubeboelig. Senere blev der holdt Auktion over Indbo og Løsøl"e,
og mange sjældne og værdifulde Genstande, der var samlede
gennem Tiderne, blev spredte for alle Vinde.
Derefter stod Hovedbygningen ubeboet hen, og Ungdommen
fra Assens morede sig med at kaste Sten efter Ruderne, saa der
tilsidst saa godt Slom lingen hele Ruder ~~nere farrdtes i Bygningen,
hvorefter Drengene skød med Flitsbue ind gennem Hullerne
·f or at træffe Kongebillederne i den store Sal.
Efter at Staten havde overtaget Gaarden, blev der foretaget
nogle smaa Reparationer, og 1828 solgtes den til Højesteretsadvokat, Geheimekonferentsraad Frederik Vilhelm Treschow
af København og Proprietær Berg, Skjoldemose for 228,000
Rdl. Snart efter !købtes .B erg ,u d, og! Treschow blev saaledes Eneejer.
Godset omfattede den Gang Brahesborg, Barløsegaard og
Orelund med ialt 185 Tdr. Hartkorn ~oruden 800 Tdr. Hartkorn
Bøndergods. Orelund blev kort efter solgt til Wedellsborg og
Barløsegaard til Proprietær Dinsen.
Senere opførtes Afbyggergaarden Vilhelmsborg tæt ved Assens- Odense Land·evej paa en Del af Brahesborgs Jorder. 1-Io':edbygningen er fra 1846, o.g Ladebygningeme er paany opførte efter Brande i 1867 og 1896.
133
Geheimekonferensraad, Storkorsridder Fr. Vilhelm T. blev
1812 gift med Jensine Palernona Aagaard1 Enke efter Løjtnant
Jens Jacob Rosenkilde, med hvem hun havde en Søn, som 'Treschow adopterede med N avnet Fr. Vilh. Rosenkilde Treschow.
Denne Søn tog Bolig paa Braheshorg 1836 som Forpagtet·,
indtil han overtog Godset 1854. Faderen døde 1869.
Fr. Vilh. Rosenkilde T. blev adlet 1867 og var gift med Andrea Bjørn Rothe. Han dør 1869, samme Aar som Faderen;
hans Enke dør 1885. 1869 overdrages Brahesborg til Søn:;:;.en
Carl Adolph Rrothe Treschow, der 1864 ægtede Comtesse Henriette So.fie Margrethe Elisabeth Rantzau. 1911 overgaar 'Godsel til Kammm~herre ·carl Adolph R. T.s eneste 'Søn, Løjtuarit
Frederik Vilhelm Treschow, gift me d Louise Thora Bencord.
Under Treschow'ernes Styre faar det gamle smukke Herresæde en ny Renaissancetid. Hovedbygningen underkastes en
gennemgribende Istandsættelse, og der opføres flere nye Avlsbygninger, ligesom Haven og Parken omlægges og forskønnes,
saa Gaarden nu hører til de smukkeste og mest v·elholdte paa
Fyn.
Foran Bygningen staar i Haven en Bronzebuste af Fr. W.
Tresclww, og i Slotsgaarden er 1909 blevet opstillet en stor
Samling af gamle fynske Milepæle. J ærahængebroen over · Gravene er bygget 1850.
1925 nedbrændte Jørgen Brahes gamle Kornlade, o·pført
1640 og ombygget 1718 af Grev Rantzau. M51n maa, set fra et
historisk Synspunkt, beklage, at den ikke bliver opført igen
for tredie Gang i den. gamle Skikkelse; men de moderne Driftsforhold i Landbruget kræver nu andre Bygninger end i Jørgen
Brahes og Anna Gyldenstiernes Dage.
Brahesborg med Afbyggergaarden Vilhelmsborg har nu ca.
11}50 Tdr. Hartkorn med ialt 1500 Tdr. Land, deraf 400 Tdr. L.
~~
.
Livet og Forholdene paa Brahesborg kom naturlig til at
øve stor Indflydelse i Gamtofte Sogn og overfor Befolkningen.,
der i de Tider paa mange Maader var afhængige ~ Herregaarden og dens Ejere. Dette gælder vel nok særlig i Brahe'erne:s
1og Rantzau'ernes Ti.d, og Sporene deraf kan følges lige op Lil
vore Dage:
.
_
Ikke faa af de paa Godset ansatte Haandværkere, Tjenere
og lignende var hentede syd fra, hvad bl .a. deres N avne tyder
paa. De blev h er i Landet, og deres Efterkommer-e blev gode
danske Miænd og Kvinder, og det eneste, som nu rni'Ilder om
Fortiden, er enkelte Familienavne, der er bevarede, skønt ogsaa
flere af di.sse efterhaanden er forsvundne derved , at Børn~ne
fik Faderens Fornavn.
N aar man ga ar Gamtofte gamle Kirkebøger igennem · fra
denne Tidsperiod e, ·vil man endvidere .;se, a't ikke fa a af Bøn-
134
dernes Børn ved Siden af de ældgamle Navne som "Hans, Maren, Kj es ten, Matz og Søffren" fik D aabsnavnene: "Joachim,
Adam, Jytte, Carl Adolph, Manderup, Eleonora" o. s. v. Der er
ingen Tvivl om, at disse sidste Navne starruner fra Brahesborg.
Som et yderligere Vidnesbyrd om den forbindelse, Herskabet i tidligere Tider havde med de sydlige Lande, kan an-.
føres en Erklæring, som findes nedskrevet i Kirkebogen :mgaaende en Tjener paa Brahesborg, Jacob Ey.selaur's Overgang
fra katolsk til evangelisk-luthersk Lære:*)
"Med modent Overlæg, grundet Overbevisning samt frit
Valg og Beslutning har jeg undertegnede Jaco-b Eyselaur, Tjeder paa Brahesborg, og et Lem af den TIOmersk-catholske Kirke
og .Menighed, begært af Stedets Sognepræst, Hr. M. Selmer, at
jeg maatte som Lutheraner vorde antagen til at nyde Jesu N advere i Gamtofte Kirke og Menighed imod at antage og følge
den christelige, lutherske Lære og Trosbekendelse, som den
eneste med den hellige Skrift ovterensstemllnende og sande; thi'
frasiger jeg herved i undertegnede Vidners Nærværelse al den
skadelige Overtro om Helgendyrkel&e, Transubstantiation, selvvalgte Satisfactioner, Afladsbreve, Purgatorium, Pavens Statholderskab i Christi Sted, med mere; den catholske Kirkes fOrnuftstridige og vrange Fortolkninger af den hellige Skrift, Og)
forbinder mig til som en redelig Christen i Aand og; Sandhed
at dydre Gud og uden Hykleri i Ord org Gjærning bekende og
følge Jesu hellige Lære uforfalsket til min Dødsdag.
Gamtofte, 5. September 1801.
J acoh Eysefallli".
Til Vitterlighed: Manrits Schier. J ens Eriksen."
Dette Dokument, der er særdeles betegnende for hine Tider ogsaa i kristelig Henseende, er sikkert forfattet af Sognepræsten Selmer; Vitterlighedsvidnet M.aurits Schier er Degnen
i Gamtofte. Om Jacob Tjener helt har forstaaet Erklæringens
Indhold og Forpligtelser, kunde der maaske være Tvivl om.
HESTHOL M.
Paa Frederik den Andens Tid synes Hestholm (1662 skrives:
Hestholmb) at have været en Herregaard tilhørende Slægten
Daa. 1576 og 1589 beboes den af Knud Daa og senere af hans
Broder Jørgen Daa. J)aaslægten er oprindelig en gammel sønderjydsk Slægt, der er kendt fra Midten af det 14. Aarhundrede. Hundrede Aar efter deler den sig i en sjællandsk og en
*) I Kirkebogen skriver Provst Seid.elin halvtreds Aar tidligere: "Den !l. Ja.
nuar 1746 blev Kammerherre Rantzaus Tjener Joseph Parents fra Brahes·
borg begravet. Han var født af romersk-catholske Forældre, men kort før
sin Død bekendte han sig til vor sande evangeliske Kirke. Han blev 35
Aar gl."
135
fynsk Linie. Slægtens mest bekendte Mana var den rige Claus
Daa, Rigsadmiral, Ejer til Raunstrup, Borreby m. m., født 1579,
død 1641. Hans Søn Valdemar Daa var, som mange af Datidens Herremænd, ivrig Alkymist (Guldmager) og kom derved
i meget stor Armod. Hans ældre Broder Oluf D. havde en
Søn, Claus D., der 1678 blev myrdet af en af sin Hustru Amalie Lindenows Elskere. Hun fik tre Aar senere 1681 Daasborg
ophøjet til Friherreskabet Lindenborg. Med Valdernar D.s Søn,
Oberst Gregers Daa til Hald, født 1658, der faldt i Slaget ved
Gadebusch 20. December 1712, uddøde Slægten.
Ved Matriklen af 1663 tilhørte Hestholm Ejeren af Erholm,
Oberstløjtnant Poul Ulrick Pestel; der er da to Gaarde, hver
paa Hi Tdr. Hartkorn, og disse beboedes af Hans Jørgensen og
Rasmus Lauridsen. 1670 solgte Pestel Gaarden (eller Gaardene) til Oberst Frederik v. A.renstorff, som straks efter bortmage. skiftede den til Kongen, der samme Aar udlagde den til Ryttergods. Ved Auktion 1718 bortsolgtes en Del af Rytter~dset,
bl: a. de to Hestholmgaarde; den ene købtes af Ejeren paa
Frederiksgave og den anden af Grev Chr. Rantzau paa Brahesborg. De er senere igen bortsolgte. Den største af Gaardene
(10 Tdr. Hartkorn) blev af Brahesborg solgt til J. Garnborg
1911, der senere solgte den 1918 til den nuværende Ejer L. Rasmussen; den anden Gaard med 7 Tdr. Hartkorn ejes af Claus
Hestholm.
Omtrent 400 Alen fra Hestholm ligger Søby Sø, hvoraf en
Del hører til den største af Gaardene. Fra en meget vandrig
Kilde i Marken er der ledet Vand ind i denne Gaards Staldbygninger.
LIL TOFTE.
I Matriklen af 1663 staar Liltofte (rettere Lille Tofte) opført med 6 Tdr. Hartkorn; den beboes da af Dijnes Andersen
og hørte den Gang under Hagenskov Gods (Frederiksgave). Nu
er Gaa.rden betydelig støn·e, idet den har 111j2 Tdr. Hartkorn
med et Jordtilliggende af ialt 110 Tdr. Land. Den nuværende
Hovedbygning er opført 1792.
Efter Dijnes Andersen overtoges Gaa,~·den af Jørgen Henrichsen, der første Gang var gift med Mette Dinesdatter, sandsynligvis en Datter af Formanden. Hun dør imidlertid 6. August 1710 32 Aar gammel, og J ør gen Henrichsen gifter sig anden Gang med Sitzel Jørgensdatter, der bliver begravet paa
.Gamtofte Kirkegaard 25. Januar 1730; Jørgen H. dør k·ort efter
og bliver begravet 4. Oktober samme Aar og er da 62 Aar
(født 1668).
Af senere Ejere kan nævnes Lorentz Gabriel Clausen Bang,
der overtager Gaarden 1812 ved Giftermaal med Anne Elisa-
136
beth Jørgensdatter Thode, som 1811 havde faaet den tilskødet
for 16,000 Rdl. af Grev C. A. Rantzau tU Brahesborg. Deres
Datter, gift med senere Landstingsmand Adolph Jørgensen,
overtog Liltofte 1836. Den næste Ejer, Proprietær Claus Bang,
fik Gaarden 1875 ved Giftermaal med Landstingsm~dens Datter Marie Christiane Jørgensen. Nuværende Ejer er Christian
Bang. I Liltoftes Skov, ca. 600 Alen S. Vest for Gaarden, ligger 5 Kæmpehøje og paa Marken en Gravhøj "Tokehøj", hvor
efter Overleveringen Palnatoke skal være begravet. Alle Højene
er udgravede af Frederik den Syvende.
Sjodgaardens Stuehus.
Opført 1788, set fra Haven.
SJODGAARDEN.
I Frederik den Tredies Matrikel af 1663 kaldes Gaarden
Sjodet, og den beboedes da af lVI~atz Clausen. Den var da paa
10 Tdr. Hartkorn, altsaa væsentlig af samme Størrelse som nu
og hørte under Hagenskov Gods. Matz Clausen, født 1628 og
begravet paa Gamtofte Kirkegaard 31. Januar 1715, var gift med
Maren Hansdatter, født 1628, død 1711.
Derefter indehaves Gaarden af en Mads Siod, hvis Hustru
begraves 7. Januar 1738, hvorefter den overtages af Henrik Andersen, der 21. December 1738 faar en Datter døbt ved Navn
Dorthe Hemiksdatter, født 8. Decbr. s. A.
Hun har maaske været enes.te Barn, for da hun 25. Februar
1760 bliver gift med "den unge Karl Anders Andersen fra Kierrumgaard'', bliver de i Gam·den og overtager denne. Henrik
Andersen!'. Enke dør 31. Maj 1767.
137
Efter nogle Aars Forløb dør ogsaa Anders Andersen, og
Enken, Dorthe, bliver saa tr:olovet 9. Juli 17:71 og 20. Decbr. s. A.
viet til Ungkarl Hans Nielsen, født i Blangstrup, Thurup Sogn
8. Januar 1746. Han ombygger Sjodgaarden 1788 og lader samtidig en Stentavle · med følgerrde Indskrift indmure midt paa
Stuehusel-; Gaardfacade:
"Hans Nielsen, født i Blangstrup den 8. Jan. 1746. Kom til
· Schoed den 9. Julius 1771. Dorete Hendrichs-Datter, Fød i
Schoed den 8. Decbr. 1738. Lod dette Hus opbygge 1788.
Stadt rJ.uus paa Herrens Ord
Agt Engens unde Øye;
Thi den 1Mii.su:nte J ord
Lod sig 'og Lykoom Pløie.
O Gud v'er du voi.t" Borg,
N a ar som vi Lyset Slukker,
Fri os fra N ød og sorg
N aar som vi Ø y et Lokker."
Det synes, som om Ordene "den misundte Jord" og "Engens*) onde Øje" har en bestemt Adresse; men herom ved man
intet i vore Dage.
.
Hans Nielsens Hustru, Dorthe, dør 18. Marts 1802, og han
gifter sig da anden Gang.
·
I dette Ægteskab fødes 23. April 1810 en Søn, Christen Hansen, som faar Sjodgaarden overdraget 1838. Han efterlod den
1874 til sin Søn Rasmus Christensen, der solgte den 1891 til
den nuværende Ejer J. V. Christensen.
Igennein Gaardens Have løber en mindre Aa, der fortsætter langs med Engdraget forbi Gamtofte Kirke til Aborgminde.
Efter forskellige Fund i J orden ved Gaarden fremgaar det,
at der 'i sin Tid har været en Vandmølle paa Stedet. Vandtilførslen kommer mest fra Søby Sø.
Ifølge "Danske Atlas" skal der 1774 "være fundet ved
Siodgaard et Slags Ertz; men det egnede sig ikke til at smedes". Nu ved ingen paa Stedet noget om saadan Jorderts.
STORE VISTORP.
Gaarden var oprindelig paa 183 Tdr. Land og blev undertiden skrevet for Vedstaarup. 1784 overtoges Gaarden af Lars
Findsen, født 1763, død 1816, idet han gifter sig med Kirsten
Larsdatter, Enke efter den forrige Ejer af St. Vistorp. Næste
Ejer var Sønnen Find Larsen, født 1790, død 1850, og derefter
overtoges den af sidstnævntes Søn Lars Findsen, som ombyg*) "Engens" er muligvis en Skrivefejl; skal maaske være "Ingens":
138
gcde Gaarden i Aarene 1852- 58. L. Findsen dør 1892, og Euken sælger Gaarden 1907 til Jægermester Rosen. Gaarden kom
derefter flere Gange i Handelen, og da Ladebygningerne brændte 1922, blev den solgt til Udstykning.
M a r i e n d a l, 19 Tdr. Hartkorn, smukt beliggende ved Lille
Bælt, ejes af Proprietær M. C. Brandt.
Ø x n e k æ r g a a r d, 15 Tdr. Hartkorn, i Aborre ejes af
Proprietær P. Elleman.
Desuden har der i Sognet tidligere været følgende nu forsvundne Gaarde: Gammelbo, Nybo og Sønderskov, der alle
nævne~ 1660; den første Gammelbo omtales allerede 1397.
Muligvis er de blevet ødelagte i Svenskekrigen og ikke senere
opbygget.
I KRIGENS TID.
Det vestlige Fyen fik tit Krigens Alvor at føle; men efter
de faa Oplysninger, som er opbevarede særlig fra den ældre
Tid, er det ofte vanskeligt at stedfæste Begivenhederne; dog,
kan man sikkert gaa ud fra, at naar Krigsfaklen lyste over
Assens Bys Volde og Fæstningsværker, saa er Gamtofte Sogn
ikke gaaet Ram forbi.
Sagnel har knyttet Palnatokes (Toke, Søn af Palne eller
Palle, Toke Skytte) Navn til Gamtofte Sogn, idet "Tokehøj"
paa Gaarden Liltoftes Mark skal være hans Gravplads. Det
kan jo være muligt, at nogle af de Stridigheder, der blev udkæmpet mellem Kongen, Harald Blaatand, paa den ene Side
og hans Søn Svend, - hvis Moder skal have været en fynsk Bondedatter ved Navn Æsa - samt Palnatoke paa den anden Side,
netop har fundet Sted i disse Egne.
I "Grevens Fejde" kom det særlig til at gaa ud over Vestfyen og dermed ogsaa Gamtofte Sogn.
Den 4. Juli 1534 havde den jydske Adel samt Udsendinge
af fynsk Adel været samlede i St. Sørens Kirke i Ry, og fem
Dage senere, den 9. Juli - ved et M.øde i Hjallese Kirke udenfor Odense - sluttede den fynske Adel sig til den jydske.
Dermed var Krigen i fuld Gang mellem Adelen og Kong
Krislian den Andens Folk, der bestod dels af de hvervede fremmede Tropper (Lybekkerne) og dels danske Bønder og Borgere.
Paa Fyen var Almuens Gæring og Utilfredshed gaaet over
til aabenlys Opstand. Borgerne i Svendborg rejste sig først og
afbrændte Bispestolens Fæstning, Ørkild, tæt udenfor Byen;
dens Voldsted kan endnu ses paa Bakken i Karoline-Amalies
Lund. En lignende Skæbne fik den gamle Kongeborg Næsbyhoved ved Odense. Rygaard blev erobret, og Hagenskov (Frederiksgave) blev indtaget ved List. Bøndernes Anfører Hans
Nielsen Lunde fra Holmegaard i Ebberup, der tidligere havde
været Tjener paa Hagenskov, kendte fra den Tid et Vadested
139
over Slotsgraven, og ved at benytte dette overrumplede og indtog han Slottet. Snart efter var hele Fyn i Grev Christoffers M.agt.
Næste Fornar 1535 kommer Kristian den Tredies Hær under Anførsel af Johan Rantzau over til Fyn. N atten mellem
17. og 18. Marts er Hæren ført over Lillebælt til Halvøen Helnæ~ syd for Assens; men da denne By er stærkt befæstet, lader Rantzau sin Hær marchere forbi indtil Mjddelfart, hvilken
By han bemægtiger sig og derved sikrer sig Forbindelse m:ed
Jylland.
'
En Del af Grev Christoffers Lejesoldater og fynske Bønder gik Rantzau imøde, og paa Faw·skov Banker, nord for
Brændemølleaa i Kerte Sogn, kom det 20. Marts til et Slag, hvor
Johan Rantzau blev Sejrherre, fordi Grevens hvervede Tropper lod Bønderne i Stikken.
Efter at Rantzau havde ladet sine Landsknægte anrette et
stort Blodbad blandt den overvundne Bondehær, opslog han
sit Hovedkvarter i Lundager og begyndte at belejre Assens.
Lybekkernes Anførere paa Fyn, Ærkebiskop Gustav Troile
og Grev Johan af Hoya besluttede nu at angribe Rantzaus Lejr
i Lundager for derved at komme Assens By til Undsætning;
men denne Plan blev røbet af Præsten Hans Madsen i Svanninge, og Rantzau søgte da at komme Lybekkerne i Forkøbet
ved straks al gaa angrebsvis til Værks og brød derfor op fra
Lejren ved Lundager og l9d Hæren drage syd paa.
For at vildlede Forsvarerne i Assens og for at skjule Hærens Vej og Færd lod Rantzau Lejrens Hytler og Barakker ved
Lundager stikke i Brand, og medens Ild og Luer slog op imod
den mørke Nattehimmel, drog Feltherren med sine Soldater
fra Lundager gennem Dalstrøget forbi Gamtofte, og de store
udstrakte Skove ved Bisbo (Brahesborg) og Tokelund begunstigede i høj Grad hans Hensigt at komme skjult frem.
Da Morgensolen brød frem, saa Rantzau fra Tokelunds
Skove, at Lybekkerne og Bondehæren var naaet til den ca.
270 Fod høje Øksnebjerg Bakkeryg og havde her dannet en
Lejr, som de forskansede med en Vognborg.
Stillingen for Lybekkerne var fortrinlig; men Hæren var
udmattet af den lange March fra Faaborg, og det var nødvendigt at holde Rast. Førerne besluttede da at blive paa Bjerget
foreløbig for saa senere at rykke frem mod Rantzaus Tropper, der kun talte 4000 Mand, medens Lybækkernes Hær var
paa 6000.
Rantzau ventede i Tokelund Skov i Haab om, at hans Modstandere skulde komme ned paa Sletten; men da dette ikke
skete, rykkede han selv ud af Skoven i en Slagorden, der skulde friste Lybækkerne til Angreb, idet han drog frem i en lille
tætsluttet Fylkning med Feltskytset skjult imellem Mandskabet. Dette skete Fredag den 11. J u ni 1535 Kl. 6 Eftm.
140
Da han var kommet Lybækkernes Vognborg paa tilstrækkelig nært Hold, sendte han nogle Kanonkugler ind i Stillingen, og da Greven af I-lioya mente, som det hedder i en!
gammel Vise om denne Begivenhed, "at det var bedre at bie
paa et Giavinds Od end paa en Kanonklod", saa lod han blæse
til Angreb, og Lybækkernes Rytteri fo '1· ned ad Skraaning;e~n
mod Rantzaus Hær i Dalen. Angrebet var voldsomt, "ret som
et Vildsvin, der styrter løs mod Hundene", siger Johan Rantzau i sin Beretning om Slaget; men denne lod sine Feltslanger
Præsten Hans Madsen, Svanninge, overbringer J ohan Rantzau i Lejren vedi
Lundager Efterretninger om Lybekkernes Krigsplaner.
Efter et gammelt Kobberstik fra !779 som findes i Øksenbjerg Mølle.
(Kanoner) tage det første Stød mod de fremstormende Lybækkere, og paa nært Hold blev disse modtagne af en morderisk
Ild, der bragte i;aadan Forvirring blandt Rytterne,- at man:ge·
af dem vendte sig til Flugt. Herved mødte de deres egen Hærs:
Landsknægte (Fodfolk), der var under Fremrykning til Angreb, og hele Bondehæren og Lejetropperne kom i Uorden.
Rantzau lod n'U blæse til Angreb. Kampen var haard og blodig; men snart havde Johan Rantzau Overtaget, og Lybækkernes Hær vat· paa vild Flugt; mange blev stikk.ende i ",G aasemose"s sumpede Bund, og mange blev dræbte af Rantzaus ·
Soldater. Lybækkernes Overanfører Greven af Hoya faldt, og:
Gustav Troile blev haardt saaret taget til Fange.
141
Øksnebjergslaget hører til de blodigste i Norden, og det ·
var de overvundne, som led næsten hele Tabet.
"To Tusind Mand blev i denne Kiv,
de hvile paa Øksnebjerg Sande .. • .. "
staar der i en gammel Vise. Desuden tog Rantzau "2000 Mand
til Fange, foruden at 400 Vogne, alt Artilleri, Krigsforraad og
Tros" faldt i Sejrherrens Hænder, der kun skal have mistet
40 'Mand.
Efter Slaget dral( Rantzau Sejrens Skaal p.aa Bisbo (Brahesborg), og Bøndernes Anfører Hans Lunde fra Ebben1.p lod hrun
henrette, partere og lægge paa Stejle paa Stejlebj ea·g ved Hagenskov Slotspark "til Skræk og Advarsel".
Valpladsen ved Øksnebjerg er nu meget forandret, ogi det
er vanskeligt i vore Dage nøjagtig at paavise, hvor Kampen
stod; meh sandsynligvis har det været paa Strækningetn mellem
Store Øksnebjerg og Øksnebjerghals, som undertiden benævnes "Valpladsen". Herfra kastedes Lybækkernes Hær dels ned
i Gaasemosen og Uføret mod Syd, dels imod Nordost ned ad
den stejle Brink i "Nederlagsdalen". De~ hine Tider sto!l'e Sumpe og Moradser er nu kultiverede til Agerland eller Enge.
Følgen af Rantzaus Sejr var hele Fyns Underkastelse. Assens overgav sig straks, men blev ikke destomindre plyndret,
og med lignende Raahed rasede Rantzaus Soldater i Faaborg,
Svendborg og Odense. "Landsknægtene skulde mættes med Byttet, og derfo·r maatte Befolkningen gives til Pris".
I en "ny Vise", der snart er 400 Aa!r' gammel, staar:
"Bode Assens oc Swineburge
bleffue wund;et m et weldig ·Randt".
Historisk ved vi ikke meg~t om Krigens Virkninger i de
enkelte Sogne, men der er ingen Tvivl O(In, at det i høj G'r ad
er gaaet ud over Gamtofte Sogn, der havde Krigsbegivenhederne saa nær inde paa Livet.
1
Ved Biskop Jacob Madsens Visitats i Harndrup 1589 skriver han: "Et stort Skab i Harndrup Kirke slaget sønder i Fejden (Grevens Fejde) og Kalken taget bo.rt" (røvet).
Hvad der var sket i H!arndrup, var sikkert ogsaa sket andet Steds; Mord, Vold og Røveri hørte jo til Dagens "Orden"
i hine Tiders Krige. N a ar Gamtofte Sogn i dette Tidsrum fa ar
"en liden Alterkalk og Disk" fra H!c}rne Kirke, senere "udbedret" af Jørgen Brahe, saa kunde det maaske hænge sammen med, at den oprindelige Kalk og Disk var blevet røvet af
Soldaterne - enten det saa har været "Venner" eller "Fjender".
·
Under "Svenskekrigen" 1658- 60 gaar det igen baardt til
over Vestfyn. Den 30. Januar 1658 gaar Karl Gustav med den
svenske Hær over Isen fra Hejls og Stenderup i Sønderjylland
til Brandsø og derfra til Kysten ved Ivernæs (\Vedelsborg), hvor
142
den fynske Forsvarsstyrke stod. Efter at have nedhugget eller
splittet denne ad, var Fyn i den svenske Konges Magt, og Soldaterne røvede og plyndrede, hvlo!r de lrom frem.
Om Begivenhederne i Barløse Sogn i de Dage har Hans
Andersen, som da var Præst i Barløse, givet ret udførlige Oplysninger i Barløse Kirkebøger. Det er grufulde Ting, der læses
om, og saa er endda kun det rrrindste fortalt Sandager Præstegaard, hvor Præsten Hans Boesen laa Lig, og! hvor Enken
med fem tSim aa Børn var ene tilbage, blev stormet af So-ldaterne, og Moderen med Børnene maatte halvnøgllle flyg,te til en.
Hytte andet Steds.
·
I Dreslette udplyndrede en Flok Ryttere Præsten og hele
Menigheden, som var søgt hen i Kirken, og i Assens saarede
Soldaterne Præsten Ditlev MJonrad, da han ikke vilde overlade
dem Sølvkalkeu, hvormed han just uddelte Vinen foran Alteret, skønt han kun bad dem vente, til den hellige Handling.
var forbi.*)
For Gamtofte Sogns Vedkommende har jeg ikke fundet
iSærlige Optegnelser; men Befolkningen der har jo været udsat
for det samme som i N abosognene. En gammel Beretning siger, at efter Sveruskekr!Lgen ·var "_d er mangte BY.el', hvoili deli
ikke mere fandtes en Ko, ja, delr var Steder, hvor der ik!ke
var en Høne tilbage".
De fransk-spanske Troppers Ophold paa Fyn i 1808 maa
ogsaa have berørt Gamtofte Sogn, da en Del af Styrken var
indkvarteret paa Assensegnen.
Under Krigen 1848- 50 har Gamtofte gentagne Gange Indkvartering; bl. a .har et KO'I"ps af -de svellSike Hjælpetropper.
en Tid haft Ophold i Sognet. Den 24. Juni 1848 druknede utnder Badning i Nordby Sø Menig Johannes Quist af det svents/ke Vest-Gøtha Regiment; han blev den 29. Juni begravet paa
Gamtofte Kirkegaard.
Under Treaarskrigen laa til sine Tider meget store Styrker i Kvarter paa Fyn, saaledes var her i 1849 under Oberst
Schleppegrells Kommando en Tid samolet ikke mindre end 11
Batailloner Fodf\olk, 19 Eskadroner Rytteri, 3 Batterier Artilleri foruden nogle frivillige Korps.
Efter at Als var taget i 1864, overførtes store Dele af den
,danske Hær til Fyn, og Kysten ldøm under Bre\nogtnin.g fra
1
Baaring Strand til Faaborg. Længst mod Syd fra Tybrind Vig
*) Forøvrigt brugtes Kirkerne ogsaa 'meget ofte under Krigene til Magasin for
Hærenes Fornødenheder og Ammunition ; men selv i Fredstid kunde Kirkehusene blive benyttet til anaet end det, de var bygget til. Biskop Jacob
Madsen fortæller saaledes, at Præsten i . Sønderby "Hr. Jørgen Hansen har
sit Øl liggende i Kirkens Taarn" . Der har formodentlig været mere svalt
der end i Præstegaard en, og Øllet har maaske smagt Biskoppen godt; i al
Fald hører man intet om, at det skal fjernes fra Taarnet.
143
over Assens til Faahorg stod Generalmajor Steinmanns Di viSiion; Stabskvarteret var paa Brahesborg, og alle Byerne havde
stor Indkvarteling.
Tilmed var Sindene den . Gang meget opskræmte, da man
paa Vestfyn frygtede Overfald og Landgang af den tyske Hær;
dette blev Egnen dog forskaanet for.
I Kligen 1848- 50 faldt fem unge Mænd, fødte i Gan1tofte
Sogn, ved Forsvaret for Fædrelandet, og deres N avne saavel
som den ene, der fal'd t i 1864, bør mindes i "Gamto.fte Sogns
Histolie". Hans Nielsen, Brahesborg, faldt ved Sundeved 28.
IMaj 1848. Hans Georg Johansen, Brahesborg, faldt ved Kolding
'23. April 1849. Jørgen Nielsen, Aborre, døde paa Marchen 17.
Juni 1849. Vilhelm Brokmand Pedersen, Lundager, blev saaret ved Fredelicia 6. Juli 1849, død s·enere. Niels Hansen, L'll.lld•agerhus, blev saa1·et ved Mysunde 12. Septbr. 1850, død en halv
Snes Dage efter. Rasmus Sørensen, Egerup, faldt ved Dybbøl
16. Aplil 1864*).
Ære være deres Min !le!
KIRKEN.
Af Middelalderens storsiaaede Bygningsværker findes der
ikke væsentlig andet tilbage her i Landet end Kirkerne; alle
de stolte Ridder- og Kongeborge er sunlme i G11-us, tit efte1.1
at den "røde Hane" har galet over ·dem; og lmn nogle enkelte
Ruiner hist og her f.ortæller 'Nutiden om~ deres tidligere .Tilværelse.
Da Kristendommen ved Ansgars og Medhjælperes Arbejde
•vandt Indgang her i Landet, blev det nødvendig at skaffe Bygninger, hvori Forkyndelsen af den nye Lære kunde finde SEed.
Den Gang England blev lnistnet, havde Pave Gregor opfordret
Sline MJissionærer til at benytte de hedenske Templer, hvor
Folket j•o 'Var vant til ;at koi:nme ; og 'd et er 'ikaæ ;u:muligt, at Præsterne ogsaa her i Danmark i den første Tid nogle Steder har
benyttet Aselærens Templer eller "Gudehove" til kristen Gudstjeneste. Men efterhaanden, som Kristendonrmen vandt mere
Fodfæste, blev det nødvendigt at bygge ny Kirker, der saa samtidig blev "Sognekirker".*) Den Sognekirke-Inddeling af vort
Fædreland, vi endnu har, er i det væsentlige ufo;randret fra
Kirkens første Tider.
De første Kirker var i Reglen tarvelige, som Beboernes egne
Huse. De blev opførte af Træ, Fletværk, Ler eller Rør og tækkedes med Halm; disse Matelialer var der nok af i Skovene,
•M arkerne og Moserne. Senere er der blevet bygget Trækirker,
maaskc noget lignende s·om de norske Stavkirker; men herom
*) Nærmei·e Oplysninger om de faldne: Se "Historisk Aarbog 1914", Side 117.
*) Sogneinddelingen stammer fra den hedenske Tid, det var der, hvor Fo.Jket
"søgte" hen, enten for Tingstedets elller for Gudehovels Skyld.
144
ved vi meget lidt. En af de ældste større Trækirker. var St. Albani Kirke i Odense, der efter Krønikens Skildring var "en
stor Bygning med mange store Glasvinduer". Det var i denne
Kirke, at Knud den Hellige ng hans .Broder Benedikt blev dræbt
1086. I Hørning Kirke· ved Randers er der nylig fundet em.
jbroget, malet Planke, der sandsynligvis er en Levning fra en
meget gammel Trækirke, da den udskaarne "Ormslyngning"
paa denne Planke ligner ganske dem, der i'indes paa nordiske
Runestene.
I det 12. Aarhundrede begyndte man at erstatte Trækirkerne med Bygninger af Sten, og i de følge;nde Par Aarhundl'eder (fra omtr. 1150-1300) er de fles,te af de gamle Sognekirker byggede.
,
Som Byggemateriale tog man - som tidligere for Trækirkernes Vedk.lomhænde - det, som var lige for Haanden. ]\;lan
brugte Markens Kampesten, der Aartusinder før Landet blev
beboet af Mennesker, var ført hertil med Isen Nord f:r:a; og
man benyttede Landets Kalk, som nogle Steder var let tilgængelig.*)
I Begyndelsen b~"ll!gte man Kampestenene i "naturlig Form",
hvad de ældste Partier i vore Kirker endnu bærer Vidnesbyrd
om; senere tilhuggede man med stort Besvær Granitblokkene
til "Kvadre", hvo.r ved Bygningen kunde blive mere regelmæssig.
Fra omtrent 1160 lærer man her i Danmark efter Forbillrede fra N ordtyskland den Kunst at · brænde Tegl. En Blyplade, som er fundet i Valdemar d. Stores Grav, fortæller, at
Kongen "byggede Muren paa Dannevirke og Taarnet (Fæstningen) paa Sprogø af brændte T<egl".
Fra den Tid eller lidt senere kan man regne Murstenskirkerne med de saakaldte Munkesten.
[Mjegel faa af vore Kirker findes nu i den S.klikkelse, s:om
de oprindelig havde; gentagne Gange er de omby~ede, eller
der er foretaget Tilby:gninger og Udvidelser. De ælds.te roman!Sike Kirker havde saaledes intet Taarn; dette er en senere Tilibygning. Klokk·erne hang først i Klokkestabler af Træ ved Siden af Kirkebygning'en, men blev senere overførte til Taarnet.
Kirkesidbel blev lagt "solret" med Alter og Kor i Øst, · o.g
Tam·net blev saa tilføjet mod Vest. ·
·
Oprindelig havde Kirken to Indgange. Kvindertnes Dørr var
mod N!ord 10g IMjændenes paa Sydsiden; senere, da der kun blev
een Dør - som Regel gennem det tnbyggede Vaabenhus- sad
Mændene i den sydlige og Kvinderne i den nordlige Side af
"Lianghuset" eller "Skibet". I den nyere Tid er heri sket en
Forandring mange Steder,· saaledes at Mænd og Kvinder nu
*) Ved enkelte Kirker , er dog brugt andet Materiale som Kalksten, Fraadsten
eller Tufsten.
145
sidder mellem hverandre. I flere Landsbykirker bruges dog
endnu den gamle oldkirkelige Skik.
Gamtofte Kirke, der nu er s·elvejende, har tidligere hørt
under Brahesborg og muligvis endnu længere tilbage været en
Filialkirke af Assens. Den var indviet til "Vor Frue", og Koret
/Samt en Del af Skibet - der er den ældste Del af Kirken er opføl't af Granitkvadre over Profilsokkel og stammer fra
"Valdemarerne"s Tid. Hvorvidt der forud har været en Trækirke samme Sted, kan ikke afgøres nu. Skibets oprindeligjc
Gamtofte Kirke.
(Set fra Syd).
Syddør er endnu i Brug, medens et oprindeligt Vindue og Korets Syddør, med en derved indmuret Billedsten af en spillende Engel, er .tilmuret. ("Den spillende Engel", der staar
med Violin og Bue, er udhugget af to sammensatte Kampesten
af forskellig Farve). Paa Nordsiden af Skibet har tidligere været en Udbygning med Indgang til den saakaldle "Herskabsstol", der var forbeholdt Ejeren af Brahesborg, men ved Kirlæns Restaurering 1925 er denne Tilbygning saavel som selve
Herskabsstolen inde i Kirken fjernede, og Døren er tilmuret
Koret er i sengotisk Tid blevet udvidet imod Øst med Benyttelse af Materialer fra den nedrevne oprindelige Apsis, deriblandt tre Billedstene: en Stenlampe med fem Fordybninger,.
en "Patriark" eller "Apostel" (en gl. Mand med langt Skæg)
og et Dyrehoved (Hund?); alle disse er nu indmurede i den
østlige Gavl.
Et storl Østvindue, som nu er tilmuret, og den blindingste
146
prydede Gavlspids er af Munkesten i Munkeforbandt Koret
har to Krydshvælvinger og Skibet tre Stjernehvælv. Taa.rnet
har samme Bredde som Skibet og er opført i Slutni~n af
Middelalderen; forneden af Grariitkvadre, der oprindelig har
siddet i Skibets Vestgavl (fminden Taarnet blev opført) og foroven af Mrunkesten. Det har Gavle i Nord og Syd, og i Muren
lStaar Aarstallene 1613 og 1668 dannet af Jærnankere. En spidsbuet Taarnbue forbinder det krydshvælvede Taarnrum med
:Skibet. 1925 er Rummet under Taarnet ved et Træskillerum
blevet fraskilt den øvrige Del af Kirken, og en Pille undier1
Taarnet midt i Kirkens Skib er derved delvis dækket.
Vaabenhuset paa Skibets Sydside har Kamgavl (fra ea.
1650); men Dele deraf synes ældre. Ved Vaabenhusets vestre
Mur er ved en Tilbygning - eller muligvis opført samtidig med
Vaabenhusets Ombygning - indrettet et Gravkapel for Provst
David Seidelin, død 1791, og Hustru So·p hie Elisabeth Brinch,
død 1776 (mere herom senere).
Kirken har haft store Reparationer 1743, 1758 og 1925- 26.
Ved den sidste er Taarnet, der tidligere var hvidkal!ket, blevet afdækket saaledes, at de smukke Granitkvadre forneden
og de store Munkesten furoven nu fremtræder skarpt og tydeligt. Samtidig er foretaget store Forandringer i Kirkens Indre.
Murstensgulvet er blevet erstattet med Bræddegulv, Stolestaderne er omdannede, Dørene indtil Stnlestadenne. er fjernet og anbragt som Panel i Koret, de smukke Endestykker ved Stolene
er bibeholdt 'og det hele ommalet med forgyldte Linier. Der er
indlagt moderne Varmeapparat, ng der er anbragt en "Løber"
op ad iM)idtergangen, ligesom der er foræret en ny, meget smuk
syet Dug til Alterbordet Altsammen et Vidnesbyrd om, at M.enigheden er villig til at b1inge ret store Ofre, for at deres Guds
Hus kan blive saa tiltalende som m'uligt, nu da Menigheden!
selv ejer Kirken.
,
Da Biskop Jac·ob Madsen visiterede i Gamtofte 1589, skriver han, "at det er en rig Kirke, ofg Kirkerummet er smukt".
Altertavlen var den Gang "Maria mellem .lohanne1> Døberen og
en Bisp''. Altertavlen er muligvis den samme og stammer altsaa fra den katolske Tid; men Hovedbillede t, der nu furestiller
"den hellige Njadvere", er da blevet indsat i Stedet for det tidligere Billede af "Maria".
Paa Alteret findes en stor gammel Bjbel fra 1632 og to
Alterstager, formodentlig de samme, hvorom Jacob 'M adsen siger
"icke skøner i Fyens Stift!'.
• Kalk og Disk var oprindelig givet til Horne Kirke af Frans
Bille og Ejler Hardenberg, men er senere lwnimet til Garn. tofte. Da Kalken var lille og " uforgyldt", blev den ifølge en
Indskrift "1650 forbedret" af Jørgen Brahe og Anna Gyldenstien.le, hvis Navnetræk og Vaaben er indgraveret paa den. Som
147
Ejer af Hvedholm og Brahesborg var Jørgen Brahe ogsaa "Tiendeejer" 'af baade Horne og Gamtofte Kirker.
Paa Himlen over Prædikestolen staar 1557, og denne, der
er forsynet · med udskaaret Snitværk, er formodentlig opsat
samtidig.
I Koret staar en smuk romansk Granitdøbefont med M.essingfad; Inskriptionen paa denne er ved Pudsning og Slid nu
ulæselig. Til højre lige inden for Indgangsdøren findes en muret Vievandskumme fra den katolske Tid.
Kirkens Kor og Altertavle.
Orgelet er fra 1845 og er, ligesom de smukke Messinglysekroner, anskaffet af Ejerne af Brahesborg. I Skibet er ophængt
et stort Krucifiks med malet Aarstal 1482.
Kirkens gamle Fattigblok af Egetræ, <ter midlertidig under
Reparationen i disse Aar er fjernet fra ·sin Plads, bør igen åinbringes i Kirken, selv om d~n ikke benyttes mere. Det maa
ikke gerne gaa med den som med adskilligt andet, der i Tidernes Løb er 'forsvundet fra Kirken. *) 1589 fandtes saaledes to
gamle Kobberlysestager og en Tinstage; de er nu forsvundet.
I Koret fandtes tidligere et Epitafium over de tre første
lutherske Plræster i Gamtofte: Jaeob M.aas, død 1558 ; hans Søn
Andreas Maas, død 1585, og dennes Svigersøn Poul Enevoldsøn,
død 1643, nu er det borte.
*) En gammel Gravsten fra 1597, som ligger i Gulvet i Taarnrummet foran
Trappen op til Orgelet, burde anbringes andet Steds, før Indskriften slides
af. (Lov om Kirkers Vedligeholdelse § 8, tredie Stykke).
Jo•
148
Paa den gamle Kirkedør ind til Vaabenhuset slod fo·r hen
Aarstallet 1527 ;. dette findes ikke mere. lVLaaske er Tallene rustede af; men de burde fornyes igen, samtidig med at Døren
istandsættes.
En senmiddelalderlig Kirkelade, der var opført af raa Kamp
og fo·r skellige Materialer fra en Apsis (Korrunding) samt Munkesten er ogsaa forsvundet. Biskop lVLadsen skrev 1589 om Laden, at "den var god og stor".*)
I Kirkens Taarn hænger to Klokker, en fra 1395 og den
Rantzau'ernes pragtfulde Stenkister i Gravkapellet ·
•andein fra 1491. I Aaret 1589 fandtes foruden de to store Klokker i Taarnet "to smaa Klokker i Spiret".
Der har den Gang, som da ofte var almindeligt, været · et
lille Spir, . "en Tagrytter", over l{!orel (eller Skibet), og heri
har saa været anbragt to smaa Klokker. Disse kunde Degne1.11
som Regel ringe med inde fra selve Kirkerummet, idet Rebet
til Klokkerne gik ned gennem et Hul i Hvælvingeme. Disse
Tagryttere er forsvundet fra de fleste Kirker; men nogle Steder
·er Hullet i Hvælvingen blevet tilbage, og der kan det ses, hvnrledes Klokkerebet har slidt i Murkalken. 1760 indberettes, at
*) Der er den Mulighed, at det af Jørgen Brahe omtr. 1660 byggede Hospital
er en Ombygning af den gamle Kirkelade, som omtales 1589. Hvis dette
skulde vise sig at være .rigtigt, burde Hospitale~ der ikke mere benyttes,
overtages af Kirken og bevares som Kirkelade, der som saadan vil være
af betydelig historisk Værdi.
149
Kirken har tre Klokker, men 1774 opgives, at der kun er to
Klokker ligesom nu.
Om den største af Klokkerne fortælle1· Traditionen, at den
tidligere har hængt i Verninge Kirke, og skal være bortført derfra af Svenskerne under Krigen 1658. Men da Svenskerne med
deres Rov kom gennem Gamtofte S.og:n, tog Bymændene her
:saa varmt imod dem, at de løb denes Vej og lod den Sltum
!Klokke - der vel skulde have været arnstøbt . til en Kanon blive liggende. Bymændene h ængte den saa op i deres eget
Kirketaarn; de har formodentlig ment, at Arbejdet med at tugte
Svenskerne var sin Løn værd.
At Kirkeklokker ofte blev ranede i Krigstid, haves mange
historiske Eksempler paa. Den største Klokke i Frelsers Kirke
paa Kristianshavn har saaledes oprindelig hængt i Venersb01·g
i Sverrig, og Klrokken paa Sejrø blev af Svenskerne bortført til
Gøteborg.
Paa Kirkens Nordside er ca. 1770 opført et større Gravkapel*) af slmaa M;ursten. Det bestaar dels af det egentlige Kapel med Indgang fra Kirkerummet og skilt fra denne ved et
Smedejærnsgitter ·med det Plessen'ske og Rantzau'ske Vaaben,
og dels af et Kælderrum af samme Størrelse. I det overjordiske Kapel findes 4 Kister af Sandsten og 3 Trækisler, alle med
lndsk1ift og indeholder 1) Statholder Chr. Rantzau, død 1771,
12) Grevinde E. H. Plessen, død 1770, 3) Sønnen Chr. Rantzau,
4) Baron L. von Rantzau, 5) Grev Carl Adolph Rantzau, 6) hans1
'Hustru C. F. E. Wedell-Jarlsberg, samt 7) Baron Ludvig Rantzau fra Frederikslund (nu Krængerup).
I Kælderkapellet stod tidligere 1) Grevinde Rantzau, født
Raben; 2) Comtess e Sophie Hedevig Rantzau og hendes lille
Biarn Christian; om disse Kister siges der 1832, "at de var betrukne med Læder og aldeles ubeskadiget".
Disse tre Kister er for ca. 10 Aar siden nedgravet paa Kirkegaarden i en Fællesgrav lige Vest for Kapellet, af hvilken
Grunel vide~ ikke. Fællesgraven er indhegnet med Jærnstakit
og forsynet med en Sten, hvorpaa Vedkommendes Navne er
indhugget.
1832 oprettedes det "Rantzauske Begravelseslegat" til Vedligeholdelse af Gravkapellet og de deri værende Kister. Legatet,
der er paa 550 Kr., er stiftet af Sophie Magdalene Krag-Juel*) Før dette Kapel blev opført, havde Ejerne af Brahesborg Begravelse i Barløse Kirke, hvor en Del af Slægten er bisat. I Kirkebogen staar saaledes:
"1. Maj 1730 døde den lille sal. Comtesse paa Brahesborg, Charlotte
Amalie Rantzau; blev herved ført til Kirken ·og kastet Jord paa. Siden
ført over til Barløse og der nedsat i Herskabets Begravelse".
Denne Begravelse i Barløse Kirke, som nu er tildækket,· har vistnok
været under Koret.
150
Vind, født 4. Juli 1794, død 9. Februar 1833, Enke efter Baron
Frederik Siegfred Rantzau.
Fundatsen herom er tinglæst ved Baag Herreds Ret.
GAMTOFTE REGNSKABSPROVSTER
I den katolske Tid havde Fyen, eller som det den Gang
kaldtes Odense Stift, to Regnskabsprovster, *) en, der havde Bolig i Odense, og en, der vistnok oprindelig har boet i Gamtofte,
men som senere omkring Slutningen af det 15. Aarhundrede
er flyttet til Assens, idet han dog stadlig fik sit Underhold af
Tienden fra Gamtofte S·ogn.
Hvornaar dette "R egnskabsprovsti" er oprettet, kan ikke
med Sikkerhed afgøres; men det har eksisteret meget langt
tilbage i Tiden. Det var en Slags Forlening, som "Provslen"
havde Indtægten af, men h'all synes iklæ at have haft noge:q
anden eller væsentlig Tilknytning til Kirken og den kirkelige
Tjeneste, i al Fald ikke i de sidste Aarhundreder før Provstiet· blev ophævet.
.
Jens Eriksen, som var Høvedsmand paa Boryillolm fra
1334 til 45, havde to Brødre, der efter hinanden (1324 og 1334)
var Provster i Gamtofte. 1348 nævnes Hr. Esbern som Provst
i Tofte, og 1467 .omtales Lavrens Andersen, ligeledes Provst i
Tofte. Først 1474 bruges Betegnelsen "Provsten i Assens", og
muligvis er Provsteboligen ved den Tid flyttet fra Gamtofte til
Assens, hvor Provsten bor efter den Tid, og er da lillige Forstander for Helligaands (Helliggejsts) Huset samme Sted. Navnet Provstegaarden, som endnu er bevaret paa en Bygllling i
Assens, stammer fra disse Tider.
1508 er Hans Hansen Regnskabsprovst, og han er Kongens
beb·oede Mand. Samme Aar, 1508, ønsker Kong Hans, at Provst
H. Hansen skal komme ind til København til Kolllgen i et vigtigt Ærinde; men Provsten svarer fra Sønderborg paa Als i et
Brev skrevet paa Plattysk, at Biskoppen over Fyen, J ens AnedJ.·sen Beldenak*) (den skallede), havde undsagt ham og ladet
ham vide, at fik han ham i sin Magt, saa gjaldt det hans Hals
og Liv. I de Tider var der tit ikke lang Vej fra Domfældelse og
til Dommens Udførelse. Derfor tøT Provsten ikke rejse ind til
Kongen. Mrul:igvis var han netop p.a:a Grund ~ Biskoppens Trusler flyttet fra Fyen over til Als, hvor han nok var noget mere
sikret imod Elislooppens Efterstræbelser. Da :Provsten altsaa ikke
tør rejse selv, sender han den kongelige Husfoged Syvert von
Qvalen i Stedet for.
1513 fik Provst H. Hansen af Kong Kristian den Anden
1
*) Ordet Provst er en Omdannelse af 'det latinske . Ord "præpositus" = Foresat.
*) Biskop over Fyens Stift fra 1501- 1529; var en Husmandssøn fra Løgstøregnen.
151
Løfte paa Forleningsbrev paa Thurø tæt udenfor Assens imod
at betale 1/2 Td. Smør i Afgift, "naar Bnrg:mester Bernit Pedersen - som da var forlenet med Øen - døde".
Det indvirkede altsaa ikke paa det gode Venskab mellem
Kongehuset og P:rtovsten, at denn·e søgte at bjerge sit Liv fremfor at imødeko mme Kongens Ønske. Han er fremdeles Kongens Ven og meget betroede Mand.
1514 bliver Provs t Hansen af Kongen sendt til Rom til Forhandling med Kardinalen af Senig'oglia fior at opnaa "Aflad for
alle dem, som sejlede hinsides Ishavet til Øerne" (Grønland?),
og endvidere skulde han søge udvirket - og det var sikkert
den væsentlige Grund til Rejsen - at der indrømmedes Kongen Indflydelse paa Ærkebispestolens Besættelse i Lund.
Den 17. Juni 1514 er Provst H. i Rom og har Foætræde h'Os
Kardinalen.
N o gen Tid efter vandt Provst H. en Proces om Helligaands
Kapel i Assens ved Kongens Dom af 6. Februar 1515, og kort
efter sendte Kongen ham atter i et Ærinde til Rom.
Provst H. Hansens Forbindelse med Kristian den Anden
blev tilsidst hans Ulykke. ·Da de jydske Adelsmænd 1523 havde
opsagt Kongen "Huldskab og Troskab", blev "H. Hansen, Provst
i Thofte tillige . med Magister Poul Andersen" igen sendt til
Rom. (Kongens Fuldmægtigbrev af 13. Februar 1523). Det er
imidlertid tvivlsomt, om de naaede at komme af Sted, da Begivenhederne udviklede sig meget hurtigt til Ugunst for Kongen.
Det synes, som Provst H. er rejst til Tyskland k10rt efter, alt
Kongen har forladt Landet, i al Fald opholder han s.ig hos
Kristian den Anden i Tyskland, da Frederik den Første i 1523
inddrager hans Gods og Ejendom.
Saa snart Kong Frederik havde faaet Fyen i sin Magt, overgav han Provstiet i Gamtofte til sin Kansler M. Wolfgang
Utenhof, Lensmand paa Hindsgavl. Denne afstod dog allerede
1525 Provstiet til Mester Peder Berilsen, der var en Søstersøn
af den landflygtige Provst Hans Hansen.
Provst Peder Berilsen døde 1537, og 19. Maj s. A. fik delll
kongelig tyske Sekretær Caspar Fuchs Forleningsbrev paa
"Kronens Prælatur og Provsti i Assens med Provstegaard, Tjenere, Gaarde, Gods og al anden Rente og rette Tilliggende".
Caspar Fuchs forsøgte at sælge sit Provsteembede, men han
har rimeligvis holdt Prisen for høj, saa han maatte beholde
Embedet indtil sin Død. Han har dog neppe fo-r etaget sig andet
Embedet vedrørende end hæve sine Indtægter; Regnskabet fØII"tes af Præsten ved Gamtofte Kirke. Caspar F. havde i sit Vaaben en springende rød Ræv i gult og blaat Felt. Han døde ca.
1571.
Den næste Provst var ogsaa en tysk Sekretær, Elias Eisenberg. Hans Kaldelsesbrev er udstedt paa Frederiksborg: 9. De-
152
cember 1571. Ogsaa han stod Kongehuset nær, og Frederik den
Anden brugte ham til flere viglige Sendelser. 1586 faar han en
Strid med Beboerne i Gamto.ft·e om Patronatsretten til Gamtofte Kirke. 1585 døde nemlig Sognepræ~>ten Anders Maas, og
da Regnskabsprovsten Hr. Eisenberg ikke var E jer af Gamtofte
Kirkes Tiende, vilde Lensmanden Axel Brahe ikke erkende,
at han havde Ret til at beskikke en ny Præst.
Kong Frederik den Anden afgjorde imidlertid Striden saaledes, at Provst Elias Eisenberg fik Palronatsretten (Kaldelsesret), hvorefter denne saa kalder Poul Enevoldsen fra Odense
til at være Præst i Gamtofte.
I Anledning af denne Strids Afgørelse udsender Kongen tre
Breve; først et, dateret Kronbo·r g 5. Februar 1586 til "Magister
Niels Jespersen, Superintendent (Biskop over Fyens Stift 1560--87) Brev Gamtofte So·gn, hvortil Elias Eisenberg haver jus
patronatus, anrørendes:
·
Frederik den Anden, af Guds Naade etc. Vor sønderlig
Gunst tilforn. Ved at os elskelige Eli::ts Eisenberg haver underdanigst ladet give os tilkende, hV'orledes at til det Provsti udi
Assens, som han medfodent er, skal ligge en Kirke og Sogn,
bort ved Assens, kaldet Gamtofte, over hvilken han som Provst
saavel som 'hans Formænd, der med samme Provsti haver været forl€mt, · have jus palronatus - - - -"
Et lignende Brev fik Axel Brahe "om fornævnte Gamtofte
Kirke", skrevet paa Kronborg 27. M:arts 1586. Og: endelig fik
"Menige Sognemænd udi ·Gamtofte Sogn" et Brev, der begynder
saaledes:
"Vi Frederik o. s. v. Hilse eder alle menige Sognemænd
ædel og uædel oom bygge og bo udi Gamtofte So.gn udi vort
Land Fyen, kærlig en og evindeligen med Gud og vor N aade
o.s.v. - - - - "
Dermed var Sagen afgjort, og da Biskop Jacob Madsen i
1589 den 14. Oktober Kl. 8 om Morgenen visiterer i Gamtofte,
skriver han i sin Visitatsbog, at Eisenberg er Sekretær hos
Frederik den Anden, og at Præsten Poul E. fører Kirkeregnskabet for Provsten, "som har 27 Tjenere dertil i Herredet".
Elias Eisenberg var . gift med 'I:hole Holfte (neppe nogen
dansk Kvinde); han dør 30. l\1Jaj 1590.
Efter hans Død bliver Jacob Hardenberg til Maltrup forlenet med Provstiet i Assens og Gamtofte. Forleningsbrevet er
udfærdiget af Kristian den Fjerde paa Koldinghus den 23. August 1590.
Jacob Hardenberg dør 1602, og Provstiet overdrages saa til
Jørgen Brockenhus til Rynkebygaard indtil hans Død 163•1.
Et Par Aar senere overdrager Kristian den Fjerde Provstiet
til kongelig Dansemester Alexander von Kyckels·on. Kaldsbrevet er udstedt i Gli'tckstad 22. Oktober 1637.
153
Det kunde synes mærkeligt, at en Danselærer bliver 'bdroet
et saadant, vistnok ret vellønnet Embede; men delte har sine
særlige Grunde. Efter at Kyckelson først havde været Danselærer . ved Sorø Akademi, bliver han Danselærer for de Bøn1,
som Kongen havde sammen med Kristine Munk, og det maa
sikkert forstaas som en Belønning for tro Tjeneste, at hrun faar
Assens og Gamtofte Provsti. For Resten maa han ikke have
været en hel almindelig Danselærer, da han foruden at have
udgivet en Bog om· Dans tillige har udgivet Luthers lille Katekismus paa Latin, Fransk, Tysk og Dansk ·; Bøgerne ttdkom i
København 1633, altsaa fire Aar før han fik Provstiet. Da
Kyckelson var "Danselærer og Udlænding", bliver det <)verdraget til Fyens Biskop, Hans M,ichelsen, at føre "Tilsyn" med
Provstiet.
Den 18. Februar 1637 faar von K. paa Ansøgning kv1ngelig
Tilladelse til "at maatte selv stede sig Gamtofte Kirketiende
udi vort Land Fyen under Assens Pnovsti f.or en tilbørlig
Fæste og sædvanlig Afgift, naar den ledig bliver, dog at Bønderne ikke besværes med ny Paalæg og ikke tilholdes at ag,e
udenfor Herredet". Senere købte von K. "en jordegen Gaard i
Stubberup" (Baag Herred) og fik Bønderne her gjo·r t hovelipligtige til denne Gaard.
Alexander v. K. dør 1643, og hans .Eftermand _bliver Henning Powisch til Hollufgaard, der. ved sit Ægteskab med Karen
Marsvin, Enke efter Erik Pors, var blevet Ejer af denne
Gaard. Desuden ejede han Barløsegaard, der den Gang var en
Hovedgaard, og faar endvidere 7. November 1646 Bestalling
som Landsdommer i Fyen. Han opførte 1651 en Herregaard i
Vejlby Sogn, vistnok Billeshave.
Efter Svenskekrigen 1658- 60 saa det ilde ud mange Steder i Danmark, og særlig var det gaaet haardl ud over mange
.Egne paa Fyen. I Gamtofte Provsti var saaledes "30 Gaarde
aldeles øde", fon1den at Befolkningen var i højeste Grad forarmet.*)
Da Henning Powisch døde 1664, blev Stillingen som " Regnskabsprovst"**) ophævet, og Provstiets Kirke!' blev med Hensyn til Regnskabsvæsen o. s. v. henlagt under Stiftsskriveren i
Odense, der havde de øvrige Kirker i Stiftet - som ikke var
Patronaiskirker - under sit Tilsyn. Assens-Gamtofte Provsti
havde da i 127 Aar efter Reformationen været forlenet til ganske ukirkelige Personer, hvis Inter·esser nærmest var Tienden
og andre Indtægter.
*) Til Provstiet hørte foruden Bøndergaardene tillige Provstejorderne, deriblandt "Provsteengen" ved Gamtofte Kirke.
**) Efter Reformationen var der foruden Regnskabsprovsten i Assens ogsaa en
Herredsprovst i Baag Herred; denne havde det egentlige kirkelige Tilsyn.
154
PHÆSTER I GAMTOFTE EFTER REFORMATIONEN.
1. H r. J e p e l l e r J a c o b M: a a s var den første Sognepræst
i Gamtofte efter Reformationen. Han er født 1500 og blev beskikket til Sognepræst 1537; han dør 1558 o,g havde været .Præst
i Gamtofte i 21 Aar; man ved ellers intet nærmm~e om ham.
2. A n d e r s e li e r A n d r e a s J e p s e n M a a s er Søn af
den forrige Præst. Han er født 1536 og kaldes 1558 til Sognepræst i Gamtofte. 1577 bliver han valgt til Provst i Baag Herred. 1572 opnaaede han ved en Provstedom - som han lod
"læse" -, at Bitienden, Hørtienden og Rampetienden skulde
høre Præsten til. Samme Aar fik han ved Biskop Magister
Niels Jespersens Hjælp Hørornes Løn i Assens forbedret "med
Degnekaldet". Degnetjenesten i Gamtofte samt Børnenes Undervisning besørgedes den Gang ved "Løbedegne" fra Assens
Latinskole.
Anders J. 'l\fla as 'd ør 1585, 49 Aar gl., og hans Svigersøn bliver hans Eftermand.
3. Po u l Enevoldsen er født 1557 iSevel i Ribe Stift,
hvor hans Fader v:a.;.r Præst. Han var forud Kapellan ved St.
Alban Kirlæ i Odense samt Hører (Lærer) ved Skolen og bliver kaldet til Sognepræst i Garntone 1586. Samme Aar gifter
han sig med sin Formands Datter Anna Andersdatter Maas.
Hun er født 1561 og dør 9. September 1620. Der er 11 Børn i
Ægte.s kabet.
Et af "Børnene Iver Povelsøn, født 1591, gik i Assens LatintS:kole fra 1599 til 1602 og var senere Krambodsvend hos Hans
Skalle i Assens. 1618 forpagtede hans Fader Bispeboegaard til
ham af Frue Clara Myre, salig Johan Wildemans Enke. Iver
Povelsøn giftede sig 1619 med Karen Lauritsdatter, en Datter
af salig Laurits Clausen, Assens.
En anden Søn, J ens PovelsØiil Gamtofte, født 1599, bliver
Medhjælper hos Præsten i Dreslette 1630 og Sognepiræst samme Sted 1640; han dør 1674.
En tredie Søn Vilhelm Povelsøn Gamto·fte, født 1597, blev
Præst i Sønderby 1629, men dør allerede 1631. Hans Valgsprog
var: "Meum refugium Deus" (Gud er min Tilflugt).
Poul Enevoldsen førte Kirkeregnskabet i Baag Herred for
Regnskabsprovsten Elias Eisenber:g og kaldes "Provstens Foged og Fuldmægtig". Han havde en poetis.k Aare og digtede
en Del Salmer, ligesom han ogsaa omarbejdede nogle ældre
Salmer. Endvidere har han skrevet rimede Bordbønner og andre Bønner, nærmest for sine Børn.
Blandt Salmerne findes ogsaa Davids 27. Salme, "udsat paa
Danske Rim under Velbaarne Jørgen Brocheuhusis N affn af
P. E. Oc siungis onder de N10der, som Konning Frederick d.
andens Vise: tMlit Haab oc Trøst oc all tillid ·etc. siungis m et".
Sal'men begynder saaledes: "Jesus mit Liuss (Lys) og Sa-
155
lighed", og Versenes Begyndelsesbogstaver danner N avnet:
"Jørgen 'Brockenhu.s". Jør:gen B. var paa den Tid forlenet med
Assens og Gamtofte Provsti, o.g den Gamtofte Præst var hans
Fuldmægtig; dette forklarer jo ooget den nævnte Salmes mærkelige Form.
I Poul E.s Tid visiterede Biskop Jacob Madsen i Sognet,
og han skriver bl. a. om Præsten, "a t han har en smuk sagte
Tenor". Poul E. dør 14. Sept. 1643, er da 87 Aar og begraves
inde i Gamtofte Kirke.
4. M a d s S i m o n s e n S a s s er en Søn af Præsten i Dreslette, Simon Hansen, og er født 1595. Han er dimitteret fra
Odense Skb·l e 1617 og blev 27 Aar gl. 'o rdineret af Biskop, Dr.
Hans Mdchelsen til Kapellan i Gamtofte. Samme Aar 1622 giftede han Slig med Poul Enevoldsens Datter Mette Povelsen.
Ved Svigerfaderens Død 1643 bliver han Sognepræst, men dør
allerede 1647, kun 52 Aar gl. Der var 2 eller 3 Børn i Ægteskabet.
5. Knud Poulsen Beeske er født i Assens 14. Oktober
1621 og dimitteret fra Odense Gymnasium 1643. Han bliver
kaldet til Sognepræst f.or Gamtofte Menighed 13. Decbr. 1647
og har Bryllup 22. Oktober 1648 med Anna eller Johanne
Madsdatter Sass, en Datter af Formanden. De bliver viede a.f
Provst Niels Sass i Assens (J1ormodentlig Brudens Farbroder).
Knud Poulsen Beeske dør 1701, og hans Hustru dø·r 1704. 1688
opføres Hr. Knud i Gamtofte som! Ejer af Gaa1·:den Pejrup i
Frø bjerg.
Gravmælet*) i Kirken ov-er ham og ha:ns Hustru er lavet,
medens de endnu levede, og har følg~ende latinske Indskrift:
"Hic requiefcit reverendus Dnus. Canutus Pauli, Asniæ 1621
d. 24. October clarissinus natus parentibus. PastQ'r Ecclesiæ
Garntoftensis Ad. 1647 d. 13. December vocatus; denatus 16 ....
cum. uxore fua chari.ssima Hanna Matthiæ, mortua 1704. Da,
qvæsimus O, Domine Jesu resurrectionem gloriosam".**) Da
han lod Stenen tildalllle, havde ham. regnet med, at han vilde
dø i 16-Hundredtallet, men han døde først 1701.
6. Mads Knudsen Beeske er en Søn af Klllud P.
Beeskeo Han er paa Odense Gymnasium 1673 og bliver senere
Hjælpepræst hos Faderen, men dør 1685 af stærk Fedme, "s·om
ham tilsloges"o Ellers vides intet om h am.
70 Hans Knudsen Beeske er en yngre Broder til fo.r *) I Skibets Midtergang,
**) "Her hviler den ærværdig€ Herre Knud Poulsen, født i Assens af hæderlige ForæLdre; kaldet til Provst v€d Gamtofte Kirke 1647 d. 13. December,
død 16 oo. o sammen med sin højtelsked€ Hustru Hanna Mattbiesen, død
17040 Giv, det beder vi, Herre Jesus, en ærefuld Opstandelse."
156
nævnte og afga.ar fra Odense Gymnasium 1678. Han bliver først
Hjælpepræst hos Faderen og muligvis Sognepræst en ganske
kort Tid. Om hans Ægteskab vides ikke andet, end at han giftede sig med et "ungt Fruentimmer", og at der var en Datter
i Ægteskabet, som blev døbt 5. Oktober 1688 af Provst Berthel
Ludvigsen.
Den gamle Præst Knud P . Heeske blev en ganunel Mand,.
"Juhellærer"; han var 80 Aar, da han døde, og havde da været
Præst i Gamtofte i 54 Aar.
Sønnen Hans og maaske særlig hans Kone syntes, at den
gamle Fader levede for længe, og der fortælles, at de i mange
Maader "har tilføjet den gamle Præst stor Fortr;æd". Da Faderen 1701 laa paa .sit yderste, skal Sønnen, Hans, være kommet ind til ham [ Sygeværelset, o,g da han saa, at det lakkede
ad Enden, skal han have sagt: "Nu faar jeg herefter lo Brød i
Ovnen i Stedet for eet." H vortil Faderen svarede: "Du skal
ikke længe have det fornødent."
·
Sønnen døde 4 å 5 Uger efter Faderen og maa da have
været omtrent 40 Aar.
·
·
8. J ø r g e n M a r c u s e n (e l l e r M o u r i t s e n) B il 'e f e l d t
er født 2. 1April .1673 (eller 30. November 1672), hyor vides ikke.
Han er dimitteret fra Frederiksberg Skole 1690. H.an kaldes
som Sognepræst til Ga.nltofte 1701 efter forud at have været
Amanuensis hos Biskoppen over Sjælland. Han dør 1732 og er
da 59 Aar gl. Han V3JJ: gift med A!ll)lla Olufdatter Claudi, og
Brylluppet stod paa Brahesb.arg 26. Sept. 1701, hvor PnlVst
Berthel Ludvigsen fra Assens viede dem.
Der var ingen Børn i Ægteskabet.
9. R a s m u s J a c o b s e n B a s b a l l e er født 1690 i Aalborg. Hans Fader hed Jacob Basballe. Han blev dimitteret fr.a·
Aalborg Skole 1709 o,g blev 1716 kaldet til Sogn1epræst for
Horne og Asdal i Nordjylland. Den 30 .Maj 1732 udnævntes
han til Sognepræst for Gamtofte. Han dør 47 Aar gl. den 3.
Januar 1738. Han var gift med Maren Hansdatter Bølling, der
efter hans Død flyttede til Assens, hvor hun døde og blev begravet 29. Juli 1740.
Der var 6 Børn i deres Ægteskab, hvoraf en Søn, Jacob
Balballe var Sognepræst i Barløse fra 1748. til 1755.
En Datter Ingeborg Basballe blev gift med Carl Jaster, der
var Tjener paa Brahesborg; senere blev han Skovfoged i Jyl land.
10. David Frederiksen Seidelin er født i Nykøbing
paa Falster den 18. Januar 1711, hvO'r hans Fla der Frederik
Seidelin var Apoteker. Hans Morfader hed Claus Iversen og
var en Sønnesøn af den tidligere Præst i Gamtofte Ploul Enevolds.en; D a vid S. nedstammer saaledes fra de før s te Præster
ved Kirken efter Reformationen. Den 18. Februar 1738 kaldes
157
.han til Gamtofte af Grev Christian Rantzau til Brahesborg,_
som da havde Kaldsretten, og den 15. April 1739 holder han
Bryllup med Sofie Elisabeth Iversdatter Brinch, Datter af Sognepræ5t Brinch ved Nikolaj Kirke i København og Fru Sofie
Seidelin. 1750 valgtes han til Provst for Baag Herred i Stedet
for Ham; Jaoobsen, der var Præst i Søby. Efter at David Seidelin havde været Provst i 25 Aar, tog han sin Afsked fra Provsteembede l 1775. I Aaret 1788, den 6. April, .and-en Søndag efter
Paaske, holdt han 50 Aars Præstejubilæ'Ulll og · prædikede da
over Dagens Evangelium og l. Sam. 7. 12. ("hidindtil har Herren hjulpet"). Samme Dag antog han Frederik Schmidt til Kapellan; senere fik han til Mre dhj ælper Fr-ederik Vilhelm I-Ianibal Maaløe, der nogle Aar efter blev Præst i Barlø~e (1791 ~
·1814). Hans Hustru, født 28. Januar 1719, dør 27. Marts 1776
og begraves i et ved Vaabenhuset af ham selv opført Gravkapel, "hvoraf det halve skal gemme hendes og (G ud give førs:t
om mange Aar) hans Ben og derefter tilmures". Biskop Jacob
;Ramus holdt Ligprædiken over hende, med Tekst Ps. 39, 10.
David Seidelin dør 19. Juni 1791 og havde da været Præst i
1Gamtofte i 53 Aar. Hans Kiste staar sam'Inen med Hustruens i
det Seidelinske Kapel. Ligprædiken over ham h-oldtes af Herr-edsprovsten Peder Cl'Od, der som Tekst benyttede Ap. G.
13. 36.*)
David S. havde 10 Børn. En Søn, Christian Seidelin, født
14. Maj 1740, var Præst ved Vor Frue Kirke i Odense; en anden Søn, Iver S., blev Sognepræst i Køng. En tredie Søn, Frederik S., købte 1783 Adressekontorets Bogh-ykkeri i Odense (nu
Fyens Stiftstidende). Den 24. Sept. 1783 blev han gift med Ulrica Birgitte lVLelbye, Datter af Postmesteren i Odense. Han
var Fyens Stiftstidendes tredie Redaldør, men fratraadte efter
otte Aars Forløb, den 31. Decbr. 1791.
Alt tyder paa, at Provst David Seidelin har været en dygtig og betydelig Præst, og han har sat sig flere blivende MJndesmærker. Den 11. Juni 1785 skænked-e .han 200 Rdl. Lil en
Enkekasse for Gejstlige i Baag Herred, og ved Fundats af 11.
Decbr. 1776 havde han stiftet et Legat paa 500 Rdl. (efter hans
Død blev det af Arvingerne forhøjet til 800 Rdl.). Af Renterille
af dette Legat skulde Skol-eholder-en i Aborre have 6 Rdl. "som
et lidet Tillæg til hans Løn o;g som en Opm;untring for han11
til de5to større Tr-oskab og Flid i hans Embede med Ungdommem Undervisning"; Resten tilfalder Trængende i Sognet.
Endelig oprettede Arving,e rne '-efter hans Død, li92, "Provst
David ·Seidelins Begravelseslegat" paa 300 Rdl. Renterne tilfalder Sognepræsten eller Kirkesangeren, imod at Pr-o vstens og
*) "David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Raadslutning,
og han blev henlagt hos sine Fædre og saa Forraadnelse>."
158
hans Hustrus Begravelse ved Vaaben~usets vestlige Mur vedligeholdes. I Fundatsen, der bl. a. er underskrevet af Provstens
to Sønner C. Seidelin, Sognepræst i Odense, og J. Seidelin,
Sognepræst i Køng, hedder det: .... "paa det, at denne Fundats Efterlevelse i Fremtiden og til evig Tid kunde sikres". Nu
maa det vel være Menighedsraadet, der har Ansvaret for Vedligeholdelsen.
11. Mathias S.elmer er født i ØsterSnede 6. Maj 1755
og var 'fra _1777 til 1780 Lærer i Christiania, der jo den Gang;
.hørte til Danmark 1783 bliver han kaldet til Sognepræst for
Søllested-Vedtofte, og to Aar senere, 3. Juni 1785, har han Bryllup med sin Formands Datter i Søllested Barbara Kirstine
P.J.esner (født 30. Mjarts 1766, død 5. Maj 1826). Der var i Ægteskabet 2 Sønner og Datteren Elisabeth Kirstine S., som blev
gift med Præsten i Ondløse, Niels Schaldemose; deres Søn Mathias Schaldemose var Præst i Assens fra 1859.
IM'a thias Selmer bliver 1791 Sognepræst i Gamtofte og dør
her 9. Decbr. 1808.
12. Gomme Jacob Brandt er født 27. Sept. 1777 i Faaborg, hvor Faderen var Købmand; Moderen hed Else Marie.
Kærumgaard. Pastor Brandt bliver 29. Marts 1804 gift med
Christine Magdalene Hausum, født 30. Juni 1779; der var 4
Sønne1· og 2 Døtre i Ægteskabet. 1806 bliver han Sognepræst
for Søby-Thurup Menigheder, hvorfra han 1809 forflyttes til
!Gamtofte. Collats af Bisloop Peder Hansen 7. Juni 1809. Han
dør 19. Novbr. 1835.
13. Thomas Hvalsøe Thomsen er født i Allerup 31.
f.Marts 1786. Han bliver Sognepræst i Allested 1826, og to Aar
senere bliver han gift med Adamine Frederikke Schaumburg,
født i Kerteminde 28. Decbr. 1799. Han bliver forflyttet til Gamtofte 1836, hvor han er Præst i 21 Aar og dør 12. Februar 1857.
Han maatte i flere Aar holde Kapellan. Hans Anker Jespersen,
senere Landstingsmand for 5. Kreds, Laurits Enevold Bolvig
(fra 1853) og August Christian Ussing (fra 1855) har saaledes været Medhjælpere hos Pastor Thomsen.
·
14. Nicolaj Se·idelin Bøgh, Søn af Amtsprovst B. i
Herfølge er født i Præstø 16. Septbr. 1805 og Student fra Roskilde 1824. Efter at have været Kapellan i Kundby paa Sjælland
blev. han ·1835 Sognepræst i Skamstrup·; her blev han den 25.
November 1835 gift m ed Charlotte Dons, født i København 23.
Februar 1816. Han blev 1857 kaldet til Gamtofte, og fem Aar
s·e nere, 6. Novbr. 1862, udnævntes han til Provst for Baag Herred; han dør 18. Maj 1880. I de sidste Aar han var Præst, havde
han følgende Kapellaner som Medhjælpere: Christian August
Obelitz (1875-77); han blev senere Præst i Varde og Provst for
Vester Horne Herred. Conrad Rudolph Madsen .(1877-79); se-
159
nere Præst i Aaker paa Borriholm, og Sophus Holger Clausen
(1879--80), senere Præst i Brylle.
Som et synligt Bevis paa det gode Forhold, der hersk!ede
mellem Provst Bøgh og Provstiels Lærere kan anføres, at den
6. April 1876 fik han ved en Deputation fra samtlige Lærere i
Baag Herred foræret et Bo·gskab prydet med en Christusfigur
og paasat en Sølvplade med følgende Indskrift: "Erkendtlighedsbevis til Højærvær dige Hr. Provst Bøgh fra Baag Herreds
Læære"; Bogskabet indeholdt desuden et Udvalg af smukt indbundne Bøger.
15. PeterAlberg Holm er født 24. Maj 1823 paa Nordstrømø· paa Færøerne, hvor Faderen Niels Lassen I-1o1m var
Præst. Peter A. Holm var Præst i Dalum fra 1869 til 1880, da
han blev kaldet til Gamtofte. Han var første Gang gift med
Petra Conradine Stæger, født 19. August 1831, død 30. N ovemher 1869 i København; anden Gang med Anna Fenger, født 3.
Marts 1837 i Slotsbjergby. Pastor Holm dør i Gamtofte 2. Maj
1892. Ved hans Død skriver "Assens Amts Avis" om ham: "Den
afdøde var en elskværdig, jævn og bramfri Mand, som vandt
sig man,ge Venner i sit Sogn, han var tillige en velbegavet Mand
med mange Interesser."
Pastor Holm har skrevet en Mængde Artikler i kirkelige
Blade og har udgivet flere Bøger, f_ Eks. "Bønner og Salmer
til hver Dag i Ugen" (1858), "En kristelig Trøstebog mod Sygdom ·og Død", "Udvalg af lUngas Salmer", "Betragtninger over
Daaben 1886", og efter hans Død udkom 1893 "Efterladte
Digte';.
16. T h o m a s L u d v i g R ø r d a m er født 11. Maj 1836 i
Hm·bo01·e, hvor Faderen Hans Kellerman Rørdam var Sognepræst. Thomas L. R. bliver Præst i Norup 1873, forflyttes herfra 'til Vejlø-V. Egesborg 1879 og til Gamtofte 1892. Han udnævntes til Ridder af Dannebrog 1894. Den 22. Juli 1863 havde
han Bryllup med Clara Sophie Clausen, født 13. Juli 1839 i
Gunlinge Præstegaard, Datter af Lic. theol. Clausen, senere
Sognepræst i Boeslunde.
Thomas L. R. dør 30_ Oktober 1894 af en langvarig Hjertesygdom.
Han var e n ivrig Deltager i de kirkelige " Bethesdamøder"
og udgav 1874 "Vennebrev til Grundtvigianerne i det forenede
Venstre", 1875_"Løs Tiendebaandet, m. fl."; endvidere var han
fra 1877 til 1893 Redaktør af "Kirkebladet".
17. P -e ter David la Cour, født 17. Sept. 1847 paa Kongsgaard, Helgenæs, hvor Faderen · Georg la Oour var Sognepræst.
Han bliver Kateket i Skanderborg 1875, derefter Sognepræst
ved Helligkors Kirke 1890, og 1895 kaldes han til Gamtofte.
Gift 26. Maj 1874 med Anna Erichgine Mruia Emborg, født 31.
'Maj 1850 i Gr:enaa. Han dør 26. December 1905. "Det var hans
160
Dødsdag akkurat 30 Aar siden han som Kateket i Skanderburg
holdt sin første Prædiken".
De sidste to Aar, fra 28. November 1903, havde han som
Kapellan Peter Marcher Dam,_ nu Sogneprrrest i Seest ved Koliling.
l
;
(
.
18. Thorvald Rasmus Sparre-Petersen, født 1.
September 1854 i Borup paa Sjælland; Søn af Lærer Rasmus
P. og H:ustru Ane Kirstine Spar:t"e. 1884 kaldes han til Sog·nepræst for Alsted og bliver et Par Aar senere Formand for Alsted-Bjergby Sogneraad, fra 1886 til 1891. Han faTflyttes 1891
til Them og udnævnes 1894 til Provst for Thyrsting og Vrads
Herred. 1906 bliver han Sognepræst i Gambofte og 1. Novem~er 1920 Provst for Baag Herred. Gift første Gang den 20. Au.gust 1884 med Marie P·e trine Larsine Christensen, født ·27. Februar 1860 i Asnæs, død den 16. Januar 1893. Anden GUJng gift
den 4. Aprjl 1894 med Johanne Dorthea Cæcilie Davidsen,
født 12. Maj 1869, Datter af Sognefoged, Gaardejer P. Davidsen
og Hustn1 Erasmine Zacho.
Provst Sparre-Petersen har skTevet en Del opbyggelige
Smaastykker i "Søndagslæsning".
:i
OLDGRANSKEREN C. C. RAFN.
En af Danmarks betydelige Mænd, Oldforskeren Carl Christian Rafn, er født 16. Januar 1795 paa Brahesborg, hvo·r Faderen var Mejeriforpagt·er. C. C. Rafn blev juridisk Kandidat
1816, Dr. phil. 1825, Professor 1826 og Dr. jmis 1830. Der siges
om ham, "at han var et fremragende Arbejdsmenneske med
en ualmindelig praktisk Sans. Han besad en dyb Kjærlighed
til Danmark og Norden og dets Oldtidsminder, og at gøre disse
tilgængelige og læselige for Folket var hans Livs Maal".
Han har udgi"vet en lang Række videnskabelige Værker,
bl. a. "Grønlands historiske Mindesmærker". Han fik oprettet
Biblioteker i Reykjavik, Thorshavn og Godthaab i Grønland.
Han døde 1864, og Danmark mistede derved en af sine
gode Sønner.
GAMTOFTE SOGNS SKOLEVÆSEN.
LØBEDEGNE.
Efter Reformationen ·blev Børnenes Slroleundervis!lling i
Reglen ordnet saaledes, at i det Opland, som ikke laa længere
end et Par Mil fra en Købstad, hvor der var en lærd Sko~~~
blev Undervisningen i disse So.g ne besørget ved Løbedegne fra
Købstadens Skole, ' og kun i de læng1ere borteliggende Sogne
ansattes Sæde- og Sognedegne. Saa vidt man kan se, er Undervisningen i Gamtofte Sogn blevet besørget ved Løbedegne fra
Assens indtil 1740.
En af "Hørerne" fra Assens Latinskole mødte da om Søn-
161
dagen og besørgede Degnetjenesten i Kirken ved Gudstjenesten,
og naar denne var endt, begyndte Dingdommens Undervis1ning,
der nærmest bestod i Opramsning af Luthers Katekismus. Undervisningen foregik i Vaabenhuset eller om SmnJmeren paa
selve Kirkegaarden. Denne Undervisn.illlg bortfaldt dog de Søndage, hvor Degnen om Eftermiddagen s:kulde "spise" hos Bønderne paa Grund af Barnedaab, Begr:avelse el. lign.
Undervisningen var i de Tider ikke meg·et værd; men Lønnen var ogsaa lille, saa Arbejdet blev derefter. I Assens Skoles
gamle Regnskabsbog siges der om H ørernes Løn: ".. . . . som de
fleste nu lade deres Lig henbære uden Sang og Klang, er her
for afgangne Aa:r med Ligprædik·e n indkommet Disciplenes Part
7 Mlark" (2 Kr. 33 Ø.). Skolens Disciple sang nem1ig ved Begravelserne.
I ·e n Skrivelse af 19. Juli 1578 befalede Fredelik den Anden, at da Skolerne i de smaa Købstæder paa Fyn ikke holdes
"ved lige och macht", og !Hørerne ikke fik tilstrækkelig Løn, saa
paalægges det "Biskop, Provst, Borgmester og Raad at sørge
for en Forbedring". 1705 opgjves. Degnerenten af Gamtofte Sogn
til 18 Tdr. 7 Skp. Byg. Hlusmændene skulde hver yde l Skp.
"men kan dog ikke faas uden Proces hos en Del, sopr alg!ter,
at holde den tilbage". Der føjes til om Løbedeg:nen: "Kosteii)
haves ikke vis, uden hvad medlidende Godtfulkes Fromhed vil
tilsige".
Som en Mærkelighed f1or Gamtofte Sogns Degnehistorie kan
anføres, at Kongen (Fr. d. Anden) .iføLge en Skrivelse af 12.
Sept. 1571 besætter Degneembedet med en "Sog:nedegn", hvad
følgende Brevudtog viser: " .... Poul ·Bangs, Borgmesters Søn,
!Hans Bang, fik Kgl. M;aj.s Brev at være Sognedegn til Gamtofte Kirke og deraf oppebære, nyde og beholde den Degnerente og Rettighed deraf ganger, o·g Sognedegnen med Rette Lilkommer og bør at have, dJO'g saa og han skal være pligtig at
gøre Sognef.olket slig Tjeneste inden Kirken og uden, som en
Sognedegn sit SognefiQlk bør det gøre".
Hans Bang har imidlertid kun Embedet i 5 Aar, idet hans
Fader Ploul Bang 21. Juni 1576 .g ør vitterlig: " .... at da der er
stor Brist paa en Hørers Løn til Assens S~{ole og ikke bedre
Raad eller Lempe dertil findes kan", saa afstaar Borgmesteren
Gamtofte Degnedom "som min syg:e og vanføre Søn er forlenet med, til Lønning af en H:ører, mod at denne, saalæn:ge
Hans Poulsen Bang lever aarlig, yder ham 6 Ørtug rent og
ydeført Byg".
Det synes, at Borgmesterens Søn "af kongelig Naade" har
faaet Embedets Indtægter, uden at han paa .Grund af Sygdom
har været i Stand til at yde noget Arbejde. Ungdom;rriens Undervisning har han neppe haft meget irred at gøre.
Herefter bliver Degnetjenesten i Gamtofte igen besørget ved
f
•
-
•
11
162
Løbedegne indtil 1740, da der ansættes bosiddende Degne og
Lærere.
DEGNE, SKOLEHOLDERE OG LÆRERE
VED GAMJTOFTE SKOLE.
l. Fr;1ns Rømer er første Sognedegn. Den 25. Maj 1740
kalder 'Grev Christian Rantzau, Brahesborg, "den hæderlige og
vellærde Studiosum Frans Rømer, hidtil fø!r ste Lektiehører i
Assens Latinskole til at være herefter .S æde- og Sognedegn for
Gamtofte Menighed, s'Om hidtil har været henlagt Lil de øverste
Lektiehører i Assens Skole; men nu, da de smaa Latinskoler
efter Kgl. :Maj. allernaadigste Forordning skal nedlægges, med
Sognedegine skal florsynes o. s. v."
Frans Rømer er født 1683 og glift :med Martha Cathrin~
Hansdatter. ·Han dør 1747 og beg:rav·es 15. December, 64 Aai:
gammel. Hans II-JiUstr'u er født 1703 og dør 1771 i Lundager.
2. J e ns Smith. Han var forud Degn ved Stoubys Degne>&kole i Jylland ·og faar CoUats af Biskop Ramus til Gamtofte
128. M}arts 1747. Tre Aar senere bliver han kaldet til Sognedegn
[ Nauby og Hornum i Jylland. 26. November 1747 har han en
Søn, Chrti.stian, og 22. November 1750 e n Datter; Eleonora, til
Daab i Gamtofte Kirke.
3. N i e l s J ø r g e n s en kaldes 27. Maj 1751 til Sognedegn
ved Gamtofte Skole. Han har florud fra 1743 været Skoleholder
i Aborre. Han er født 1718 og dø!!" 1776. Hans Hustru Ki.rstelll
Lavritsdatter dør 1760. Ved Skiftesamtingen efter hendes Død
bestemtes, at N. Jørgens·en skulde beholde Boets Effekter imod
at tilskrive sin Siøn, J,ø:rgen Nielsen (17 Aar gl.), 100 Rdl. i Arv.
4. M. o u r i t s S c h i e r. Han var forud Hjælpedegn hos sin
Fader i Barløse. Biskop Rarnus finder ham: ,:)duelig 101g· b equem",
da han 29. Februar 1776 giver ham Co.nats til Gamtofte. Han:s
Hustru Karen Christensdatter; født 1749, dø·r 11. Juni 1829.
1791 begravedes 'MJ. Sclliers to Sønner, Christen, 16 Aar, og Morten, ·11 Aar; de døde pludselig og kom begge i e en Grav.
I Schiers Tid brændte Gamtofte Sl{ole.
5. C h r i s ten C h r.i s t en s e n bl'iver kaldet til Skolelærer
og Kirkesanger ved Co.nats af Biskop Fr. Plum 24. November
1829 "istedenfor den paa Grund af Svaghed afskedigede Lærer
M, Schier". C. skal til den lærde Skole i Nyborg indbetale 6
·Rdl. efter Reskript af 28: Juni 1740. Han er dimitteret fra Vesterborg Semfuarium 1815.. I Aru.·et 1830 havde Gamtofte Skole
85 Børn.
·
6. Jørg ·e n Jørrgernsen Duus er født paa Lyø 1823. Han
var først H ns lærer paa H vedholm og fra 1848 til sin Død 1870
Lærer og Kirkesanger i Gamtofte. To af hans Sønner var Lærere; Christian (f. 11. Jurii 1850) i Ørslev ved Slagelse og Carl
Adolph (f. 6. Novbr. 1853) .i Frederiksborg Nyhuse.
•
163
7. Hans J ør gensen kaldes til Gamtofte 11. ;Maj 1870. !Han
er førlt i Indslev Sogn 1840, var Lærer i Søndersø fra 1860-- 62
og i Vissenbjerg, Rold Skole, fra 1862-70. Ved :Giftermaal blev
han Ejer af Gadsbøllegaard (18 Tdr. Hartkorn) rog tog sin Afsked 1889. Han døde i København 1920.
8. M a r i u s F r e d e r i k H a n s e n er født i Flemløse Skole
. 28. April 1862, Lærer i Tvis v. Holstebro 1887 og kaldes til
.!/Gamtofte 15. (M.arts 1889. Død 13. Maj 1899. Han var gift med
. Karen Peder~en, Datter af Gaardejer Peder Christensen i Ør,
: sted; hun døde 1926.
Lærer Hansen dyrkede litterær Virksomhed og skrev flere
;Fot:tællinger til florskellige Blade under Mærket Frederik Al:sing.
.
( 9. T h u e A n t o n T h u e s e n, født 12. Juni 1868 og dimitaeret fra Silkeborg Seminarium 1893. Var nogle Aar Lærer i
Abildrod i Skovby Sogn og fra 5. September 1899 Lærer og Kirlkesanger i Gamtofte.
LÆRERINDER VED GAMTOFTE SKOLE.
1. A n n a S c h m i d t, født i Ebberup Skole 19. _J anuar 1869;
:ansattes 1890 ved det ny oprettede Lærerindeembede og er
;fr-emdeles ved Skolen.
:SKOLEHOLDERE OG LÆRERE VED ABORRE SKOLE.
1. N i e l s J ø r g e n s e n, født 1718 og var Skoleholder i
J\lborre 1743. Han blev forflyttet til Degneembedet . i Garnlorte
17.51. Han var vistnok den første faste Lærer (Skoleholder) i
Aibor:re. N a ar der i Kirkebogen staar: "1739 den 15. April blev
ir:>~gneenken her af Kirkeladen (maaske Hospitalet) begravet,
76 Aar", saa kan dette muligvis forklares derved, at nævnte
Degt!lleenke, der tilsidst har faaet Bolig i Hospitalet, var andet
:Steds fra eller Enke efter en af de tidligere "Løbedeg;ne".
2. P :e d e r K n u d s e n, født )1702, bliver' Skoleholder i Aborre
1751 og -dør 1772.
3. P e d e r F i n d s e n, født 1736. Han blev vistnok Sko·l eholder. i Treserne enten som Hjælpelærer hos Formanden eller
ved dennes Afgang fra Skolen. Han har Bryllup den 4. August
1765 med E lse Kirstine Pedersdatter fra Aborre, og han dør
1772, kun 36 Aar gl.
Den 3. December 1772 er der Skiftesamling i Aborre Skole
efter P. Finds·ens Død. Arvingerne var Enken Else Kirstine
Pedersdatter og Børnene Find (3 Aar) og Peder (1 Aar). Til
Boet hørte en Jordlod paa 8 Skp. Sædeland, som Peder Find~en havde købt af Jens Andersen i Lundager for 80 Rdl., samt
en Panteobligation paa 50 Rdl. udstedt af Glann:e ster P.ottl Al ~
beri i Assens. Foruden Enken og hendes Lavsværge var til
Stede ved Skiftet Hendrik Matbiesen Høvingshof som den "der.
11'
164
i Guds Navn agter inden kort Tid at begive sig i Ægteskab med
Enken". Jordlodden og Obligationen skulde tilfalde Børnene
hvorimod Enken skulde beholde det øvrige af Boet saa næ;
som en Fyrrekiste og et Skab.
4. H e n d r i k :lvL a t h i e s e n H ø v i n g h o f er Lærer ved
Skolen fra 1772 og vistllDk til 1789. 1786 har han en Datter til
Daab i Gamtofte Kirke.
.
5. Christen Christensen er født 1761 og bliver Lærer
i Aborre 1789. Han er gift med · Kin.ten Jensdatter, født 1757,
død 1834. Han afgaar fra Skolen 1830 og· dør 1832.
. 6. Peder I-lansen er født i Thurup 7. Oktober 1804, kaldes til AbolTe 17. December 1830 og tå'ger sin Afsked 1846.
1830 har Aborre Skole 110 Børn i to Klasser.
·7. Peder ·lver Nøiesen er født 1816 i Sommersted ved
Haderslev, hvor hans Fader Andreas Peter Nøiesen var Lærer.
Han er dimitteret fra Skaarup 1837 og ansættes den 1. Maj 1842
som Vicar "paa eget An- O·g) Tilsvar" ved Aborre Skole. 1846
faar han fast Ansættelse. Fra 1881 havde han som Hjælpelærer
Seminruis.t Niels Hansen og fra 1883 M. Bay, nu SogjntBpræst
til Sønderholm i Aalborg Stift. Nøiesen var ugift og dør i
Aborre 1885.
8. J e n s :P e d e r s e n er født i Flemløse 2. Februar 1854
og Søn af Sognefoged Peder Rasmussen. Dimitteret fra Skaarup 1873, Hjælpelærer i Rørup fra 1873-79~ Lærer i Søby (Baag
Herred) fra 1879 og kaldtes 1886 til Lærer ved Aborre SJmle
og Organist ved Gamtofte Kirke. Gift første Gang med Johanne
Hans·en, født 1860 i Flemløse Skole, død 1885; anden Gru1g med
Ane Medine Vind, født 1866 i Obbekær ved Ribe, død 1909. En
Datter Thora P. er Lærerinde ved Karlslunde Skole; en Søn
Johannes P., cand. mag., er Adjunkt paa Birkerød Kostskole;
en anden Søn Aksel P., cand. phil.; er L.æ rer i København, og
en yngre Datter gaar f. T. paa Odense Seminarium.
Lærer J. Pedersen tog sin Afsked 1921 og bor nu ved Tommerup Station.
.
9. Nikolaj Frederik Severin J essen, født 29. November 1883 i Give, Søn af Gaardejer Thom-as Hansen Jessen;
dimitteret fra Skaarup 1905; Lærer i Tru&let fra 1906, i Ruds
Vedby fra 1908, i Nordrup fra 1910 og blev kaldet til Aborre
30. September 1921. Gift med Mette Mruie Jensen, Datter af Sognefoged Hans Jensen, Ruds Vedby.
LÆRERINDER VED ABORRE SKOLE.
1890 oprettedes et Lærerindeembede ved h ver af Sognets
Skoler, og samme Aar sluttedes der Akkord mellem Lærerne
og Sogneraadet om Afstaaelsen af Skolernes Jordlod mod en
aru·lig Erstatning. Denne· blev for Aborre Skoles Vedkommende
fastsal til 275 Kr. for J ordlod og 112 Kr. for Furage, i alt 387 Kr.
og no.g el lignende for Gamtofte Sko'lie.
· ·
165
Sogneraadet solgte Jorden og Bygningerne, og der blev opført nye Bygninger med 2 Klassevære lser og Bolig til Lærer
og Lærerinde. Den gamle Lærerbolig, som var i Brug til 1890,.
var opført 1834 og kostede den Gang efter Akkord med en
Haandværker 760 Rdl.
1. F r ø k e n S ør e n s e n, kaldet 1890. Kort efter kaldes
hun til Langeland og naaede ikke at komme til Aborre Skole.
2. F r ø k e n A n d e r s e n, Datter af Stiftskasserer A. i Ribe,
kaldet til Aborre 1890, fratraadt 1892 og flyttede til Assens.
Hendes Broder var Overdommer A. i Assens.
Aborre gamle Skole.
Opført 1834 og var i Brug til 1890.
3. Frøken Bothilde Christensen, født i Ballum,
Vestervig 1. April 1863, ansat i Aborre 1892 10g fmflyttet til Oden~
se Skolevæsen 1899, død 1926.
4. Frøken Signe Østergaard, født i Vildbjerg ved
Herning 21. April 1876; ansat i Aborre 1900, forflyttet 1901 til
Rødovre og er nu ved Køge Skolevæsen fra 1909.
5. Frøken Margreth'e Andersen, født i Nørre Alslev
paa Falster 27. Juni 1878 ; kaldet til Aborre 1. .Januar 1902. Kom
1909 til Gedser Skole.
6. F r u A n e M e d i n e P e d e r s e n, f. Vind , født i Obbekær ved Ribe 28. Maj 1866; gift med Førstelærer Jens Pedersen ved Aborre Skole (se denne). Ansat ved Aborre Skole 1909,
død 28. Marts 1909. Hun naaede ikke at overtage Embedet.
7. F r u K a r e n D a v i d s e n, f. Kristensen; født 31. Oktober 1883. Dimitteret fra Nørre Nissum Seminarium og ansat ved
166
-Aborre Skole 1909. Gift med Maskinist Davidsen ved Assens.
-Sukkerfahrik.
Gamtofte Sogn har ægte typisk fynsk Natur med Bakker·
'Og Dale, med · Skov og Krat, med frodig-e, veldrevne Mærker,.
med lukkede Veje, hvor de store levende Hegn skygger fro r Delsigten. Endnu findes hist og her enkelte af de kønne, gamle ,
Stengærder, som ellers mange Steder slaar Fare for at forsvinde- i vor Tid; Omkring Ejendommene er som oftest anlagt:
stilfulde Haver, der danner en smuk Ramme om de velvedlige-.
holdte Bygning-er.
I en Beretning om Sognet fra 1738 skriver: Sognepræsten, Fa-·
stor Seidelin, at "den ene Side af s~ognet er noget bjerg~t og:
banlæt; men ved bekvemt Vejrlig er Jorden frugtbar. Luf.ten.
er god og sund". Denne Karakteristik af Sognet kan \cit;tnok.
til Dels passe endnu.
I et Digt af Præstesønnen fra G_amtoft~, Digteren N1kola:fi
Bøgh, synger han Egnens og særlig Søgnets Pris saar~des.:.
,,Dejligt er det paa Sommerfart
gennem de danske Lande,
allerdejligst jeg tror dog snart
ved Assens smilende Strande.
Der bliver Sindet glad en Stund,
der blive.r Kinden rød og rund,
der flyver Blikket saa vide.
Hjemlige Steder møder mit Syn,
rundtom det hvisker : "Velsignede Fyen.
med Sommerminder saa blide."
Bølgerne skylle :frisk mod Kyst,
mod Sønderby Klint de bruse,
dejligt er det at gaa mod Høst
udad til Thorøhuse.
Yndigt er det mod Aftenstund
i Hulvejen ned mod Tokelund
langs Grøfter i spraglet Kofte.
Yndigt om Brahesborg i Maj,
yndigt paa Galleløkkevej,
.yndigst dog i Gamtofte."
Adskillige af Digterens Udbrud maa siges at være gode
Træffere om Egnen og den skønne, friske fynske N a tur,. selv
om Bagg-runden for Digtet er lyse og gode BarndoJWiminder,
167
LITERATUR.
Foruden personlige Undersøgelser paa Ste.det og Oplysninger fra Beboere i
Sognet er følgende Literatur benyttet ved Udarbejdelsen :
Gamtofte Sogns Kirkebøger.
Jacob Madsens Visitatsbog.
Hofmanns· Fundationer.
Schacks Fundationer.
Sophus Muller: "Vor Oldtid".
"Danske Herregaarde 1923".
Krak: "Fyn".
H. Mathiassen: "Assens Købstad og Baag Herred".
Hjort Lorenzen og Salicath: "Legater og milde Stiftelser".
H. Zangenberg: "Danske Bøndergaarde".
Trap: "Danmark".
Chr. Heilskov: "Vore gamle Kirkeklokker".
Rispearkivets Collatsbøger.
Frederik III's Matrikel ai 1663.
Jørgensen: "Fra Pavernes og MunJoones Tid" .
Vibergs: "Præstehistor:ie".
Bloch: "Den fynske Gejstlighed".
Vilh . Holst: "Felttoget 1848-49-50".
A. P. Cohen: "De faldnes Minde 1848-50".
Axel Liljefalk og' O. Lutken: "Vor sidste Kamp ror Sønderjylland".
Vilh. Cohen: "De faldnes Minde, 1864".
G. Vad: "Fra Fyns Fortid".
Bruun·: "Land og Foik".
J. Steenstrup: "De danske Stednavne".
P. Købke: "De danske Kirkebygninger".
Fabricius: "Danmarks Historie".
·
la Cour: "Danske Gaarde".
"Nordisk Tidsskrift for Oldkundskab". Aarbøger for nordisk Oldkyndighed.
E. Pontoppidan og Hans de Hoffman: "Danske Atlas".
samt enkelte andre historiske Bøger.
RETTELSE TIL AARBOGEN 1925:
Side 581, nederste Lin.: Alfred Blume, læs: Alf Blume.

Historiske Oplysninger om Gamtofte Sogn.

Transcription

Similar documents

Turforslag - Historiske oplevelser

m im HANS VON DER HUDE

LIVSERINDRINGER

1948 Træbuer

beskrivelser af Brande Markeder

RINDUM SU