Dialogisk proces ved City Renovation

 Dialogisk proces I City Renovation A/S Udarbejdet af (navne og studienumre): Rikke Berg Christensen 49048 Projektets art: Sarah Dalskov Wiese Mentzler 49008 5. semesters projekt Pernille Rügge 49780 5. semesters projekt Anna Cecilie Bjerg Christensen 47761 Bachelorprojekt Vejleders navn: Claus Munch Afleveringsdato: 5.1.2015 Antal anslag inkl. mellemrum: 71723 Tilladte antal anslag inkl. mellemrum 72.000 5. semesters projekt Indholdsfortegnelse 1 Indledning ..................................................................................................................... 3 1.1 Introduktion til projektet ............................................................................................. 3 1.2 Problemfelt ........................................................................................................................ 4 1.3 Problemformulering ...................................................................................................... 6 1.4 Arbejdsspørgsmål ........................................................................................................... 6 2 Den kommunikative kontekst ................................................................................ 7 2.1 Hvordan omhandler projektet kommunikation? ................................................. 7 2.2 Kontekst for den dialogiske proces ........................................................................... 8 2.2.1 Aktører .......................................................................................................................................... 8 2.2.2 Konteksten .................................................................................................................................. 8 2.2.3 Processen ..................................................................................................................................... 8 3 Teori ............................................................................................................................. 11 3.1 Socialkonstruktionismen .......................................................................................... 11 3.2 Forforståelser ................................................................................................................ 12 3.3 Mikael Bakhtin .............................................................................................................. 13 3.4 Louise Phillips ............................................................................................................... 14 3.5 Positioneringsteori ...................................................................................................... 15 3.5.1 Positioneringstrekanten .................................................................................................... 15 4 Metode ......................................................................................................................... 17 4.1 Anvendelse af casestudiet ......................................................................................... 17 4.1.1 Valg af City Renovation ....................................................................................................... 18 4.1.2 Valg af aktører ........................................................................................................................ 19 4.2 Observationsstudie ...................................................................................................... 19 4.3 Transskription .............................................................................................................. 21 4.4 Konsulenter eller forskere? ...................................................................................... 22 4.5 Strategisk eller dialogisk? ......................................................................................... 23 5 Analyse ........................................................................................................................ 24 5.1 Positioneringskategorier ........................................................................................... 24 5.2 Aktørernes positioneringer ...................................................................................... 26 5.3 Stemmer i processen ................................................................................................... 38 5.4 Delkonklusion ............................................................................................................... 44 6 Diskussion .................................................................................................................. 46 1 7 Konklusion ................................................................................................................. 50 8 Perspektivering ........................................................................................................ 52 9 Bibliografi ................................................................................................................... 53 9.1 Publikationer ................................................................................................................. 53 9.2 Internetsider .................................................................................................................. 54 10 Redegørelse af formidlingsartiklen “De gode ideer ryger i skraldespanden” ............................................................................................................. 55 11 De gode ideer ryger i skraldespanden ........................................................... 58 2 1 Indledning 1.1 Introduktion til projektet Projektet er bygget op omkring vores udvalgte case City Renovation A/S1, der er en vognmandsvirksomhed med ansatte, der udfører affaldshåndtering -­‐‑ altså, skraldemænd. Virksomheden består af en medarbejderstab på 71, tre arbejdsledere og en entrepriseleder (Cityrenovation.dk). Vi har udformet en dialogisk proces som havde til formål, at aktørerne i processen skulle komme med løsningsforslag til at nedsætte brændstofforbruget i City Renovation. Processen blev udført med seks medarbejdere fra virksomheden. Vi er interesserede i at vide, om alle aktører havde lige mulighed for at deltage i dialogen under processen. Med de iagttagelser, vi har gjort under processen, undersøger vi, hvordan positioneringer opstår blandt renovationsmedarbejderne i deres sproglige interaktioner og derudfra diskuterer om positioneringerne kan have reguleret de forskellige stemmers adgang til dialogen. Metodistisk har vi valgt casestudiet og deltagende observation. Dertil meningskoder vi transskriptioner, som fungerer som empiri i. Vi har valgt at anvende teorier af Louise Phillips, Mikhail Bakhtin og Rom Harré & Nikki Slocum, der beskriver dialogiske kriterier og positioneringer. 1
Vi bruger City Renovation i resten af opgaven 3 1.2 Problemfelt Hos City Renovation kæmper ledelsen med at få skåret ned på renovationsmedarbejdernes brændstofforbrug, når de håndterer Københavns Kommunes affald. Ledelsen hos City Renovation har forsøgt at løse problemet ved at installere Fuel Management System2 i renovationsvognene. Hverken Fuel Management System eller et skærpet fokus fra ledelsens side har skabt forandringer. Det har fået City Renovation til at åbne dørene for udefrakommende hjælp -­‐‑ nemlig os, fire kommunikations studerende fra Roskilde Universitet. Vi forsøgte at lede medarbejderne i City Renovation gennem en dialogisk proces, hvor formålet var, at de skulle komme med løsningsforslag til virksomhedens brændstofproblem. De blev dermed aktivt inddraget i forsøget på at komme City Renovations brændstofforbrug til livs. I virksomheden er det dog ikke almindelig procedure, at medarbejderne inddrages i ledelsens beslutningsprocesser (Bilag 2). I grupper hvor der efterspørges muligheder for forandring, som ved medarbejdernes forsøg på at nedsætte brændstofforbruget, fremhæver forskeren Phillips, at forandring kan ske gennem dialog (Phillips,2011a:59). Med et Bakhtinsk blik på dialogisk kommunikation argumenterer Phillips for, at forandring kan ske, når der gennem dialog åbnes op for flere stemmer og forskellige former for viden. Derigennem kan der samproduceres en fælles forståelse, der er grundlæggende for fælles forandring (Ibid.). 2
Registrerer al brændstofforbrug i renovationsvognene 4 Vi håber derfor, at medarbejderne kan forsøge at nedsætte deres brændstofforbrug ved at indgå i en dialogisk proces. Den dialogiske proces har sit afsæt i David Cooperriders anerkendende 4D-­‐‑
proces, hvori vi fokuserer på processens dialogiske egenskaber (Cooperrider,2011:35). Det er netop dér, at betingelserne for at åbne op for aktørernes forskellige stemmer skabes, sådan at medarbejderne kan muliggøre en fælles forståelse, som grundlag for forandring. Hvis muligheden for forandring skabes ud fra forskellige stemmer, samt samproduktionen af forståelser på tværs af de forskellige stemmer i dialogen – kan vi så bare regne med, at der har været lige adgang for forskellige stemmer i dialogen og at præmissen for forandring dermed er opfyldt? Positioneringer har, ifølge Harré og Slocum, indflydelse på, hvad og hvem der har mulighed for at ytre bestemte meninger. Det er samtidig uundgåeligt at have samtaler, hvori positioneringer af én selv eller andre ikke finder sted. Den dialogiske proces må derfor være præget af at aktørerne positionerer sig selv og hinanden. Vi ønsker derfor at undersøge, hvordan positioneringer blev skabt blandt aktørerne under den dialogiske proces. Dernæst vil vi undersøge, hvordan positioneringerne har haft påvirket dialogen samt se på, om der har været adgang for forskellige og modsatrettede stemmer under processen. 5 1.3 Problemformulering Hvilke udfordringer kan der være ved at åbne op for stemmer i en dialogisk proces med renovationsmedarbejderne hos City Renovation? 1.4 Arbejdsspørgsmål •
Hvordan kan positioneringer udledes af dialogen under den dialogiske proces? •
Hvilke positioneringer kan der udledes af dialogen under den dialogiske proces? •
Hvorledes påvirker positioneringerne aktørernes muligheder for at åbne op og lukke ned for stemmer under den dialogiske proces? 6 2 Den kommunikative kontekst Kommunikation anses i dag som et vidt begreb, og derfor finder vi det relevant at konkretisere hvorfor, og hvordan vores projekt anskues som værende kommunikativt forankret. Dernæst vil vi beskrive konteksten for den dialogiske proces, som vi har udført med medarbejderne i City Renovation. 2.1 Hvordan omhandler projektet kommunikation? Bakhtin argumenterer for, at al kommunikation er dialog, idét en ytring altid vil trække på flere stemmer, der skaber ytringens dialogiske samspil (Phillips,2011b:172). Forskellige stemmer skaber dynamik, og det bliver dermed gennem italesættelsen af modsatrettede stemmer, at forandringskraften i dialogen opstår (Ibid.). I og med at det ligger i dialogens karakteristika, at forskellige stemmer skal komme til orde, finder vi det nødvendigt at undersøge, om den dialogiske proces har skabt åbninger for flere stemmer, eller om der har været reguleringer og dermed en ensartethed i aktørernes stemmer. I forlængelse af Bakhtins socialkonstruktionistiske tilgang til dialog ser vi kommunikation som en samproduktion og konstruktion af meninger, identiteter og forståelsen af verden. Kommunikation er derfor konstituerende for den sociale verden, vi agerer i og forstår (Ibid.:162). 7 2.2 Kontekst for den dialogiske proces 2.2.1 Aktører Medarbejderne, der var udvalgt som aktører til processen bestod af seks mænd; Søren, Dan, Johannes, Ove, Sofus og René, som er i alderen 25-­‐‑51 år. Navnene er tilfældigt udvalgt af hensyn til aktørernes anonymitet. Medarbejderne udgør to grupper i virksomheden -­‐‑ dem som har de tidlige skralderuter, og dem som har de sene ruter. Medarbejderne med tidlige ruter er også dem med højest anciennitet. To af aktørerne, Søren og Dan, sidder i virksomhedens bestyrelse som henholdsvis sikkerhedsrepræsentant og suppleant. 2.2.2 Konteksten Processen foregik i virksomhedens frokoststue i Glostrup. Ingen af lederne var til stede under processen med det formål at skabe et rum, hvor medarbejderne kunne tale frit. I og med medarbejderne til dagligt kører deres ruter med en fast makker, var det en ny kontekst for dem, da de nu skulle samtale med forskellige medarbejdere, de ikke er vant til at indgå i et samarbejde med. 2.2.3 Processen Hensigten med faciliteringen af processen var, at kommunikationen skulle foregå mellem aktørerne, hvor vores rolle var at tilrettelægge og forklare processen samt at guide undervejs. Fra punkt II og frem fungerer to af facilitatorerne som observatører, der placerede sig i baggrunden og noterede forløbet. Se også bilag 1 for uddybning af processen. 8 I.
Til at starte med introducerede facilitatorerne processen for aktørerne og beskrev formålet med den dialogiske proces, nemlig at aktørerne skulle komme på løsningsforslag til nedsættelse af brændstofforbruget. II.
Facilitatorerne deltog i en check-­‐‑in øvelse sammen med aktørerne. Alle skulle stille sig ud på gulvet, hvorefter der blev stillet kategoriske spørgsmål, som både aktører og facilitatorer, skulle fordele sig efter. Øvelsen var et forsøg på at nedbryde , eventuelle barrierer medarbejderne imellem samt mellem medarbejderne og facilitatorerne. III.
Herefter stillede aktørerne sig rundt om et bord, hvorpå der lå forskellige billeder. De skulle nu i gang med problemfasen. Aktørerne blev bedt om at finde de billeder, de mente repræsenterede en udfordring, der ledte til det høje brændstofforbrug. Aktørerne brugte derefter billederne til at konkretisere de udfordringer som aktørerne selv mener, leder til brændstofproblemet. IV.
Processen rykkede videre til drømmefasen. I form af en idegenereringsstafet. Aktørerne blev bedt om at stille sig i en rundkreds på gulvet. De skulle nu i fællesskab komme på ideer, som kunne være løsninger på brændstofproblemet. Målet med stafetten var at bygge det højeste tårn på 10 minutter ud af papirspakker, der fungerede som byggesten. Byggestenene kunne hentes for enden af banen hos en facilitator, mod betaling i form af en ide. Ideerne der udløste byggesten, blev skrevet op af facilitatoren på post-­‐‑its. Den sidste facilitator stod i rundkredsen med aktørerne for at opfange medarbejdernes forskellige ideer og dermed hjælpe til, hvis dialogen skulle gå i stå. 9 V.
Ideerne på post-­‐‑its skulle aktørerne nu enkeltvis gå op og tage, og derefter forklare tanken bag ideen, overfor resten af gruppen. VI.
Aktørerne kom dermed frem til design-­‐‑ / skæbnefasen. De skulle nu samproducere realistiske løsningsforslag til nedsættelse af brændstofforbruget. De kunne vælge at sammensætte flere ideer til én løsning eller komme på flere forskellige løsninger. Pointen var blot, at de skulle komme frem til mindst én ide, som de alle havde været med til at skabe. VII.
Processen blev afsluttet ved at aktørernes løsningsforslag blev skrevet ned og aktørerne accepterede alle forslaget. Aktørerne kommenterede derefter på processen og kom med deres refleksioner på oplevelsen. 10 3 Teori I nedenstående afsnit vil vi redegøre for vores teoretiske tilvalg. Vi lægger ud med at præcisere vores videnskabsteoretiske udgangspunkt og vores forforståelser for at anskueliggøre vores erkendelsers præmisser overfor læseren. Videre har vi tre teoretiske afsnit, der begge bruges aktivt i analysen af vores empiri. Afsnittet skal klargøre overfor læseren, hvordan vi forstår og anvender teorierne. 3.1 Socialkonstruktionismen Anskues socialkonstruktionismen ud fra teoretikeren Kenneth J. Gergens synspunkt, er hele den virkelighed vi betragter socialt konstrueret og der findes derfor ikke objektiv sand viden om verden (Gergen,2010:14). Det betyder, at vores forståelse af verden, er forskellig, grundet vores sociale relationer (Ibid.). Gergen pointerer yderligere “Den afgørende pointe er, at når vi mennesker definere noget virkeligt (...) så taler de ud fra et bestemt synspunkt” (Ibid.:15). Ifølge socialkonstruktionismen, konstruerer vi den verden, vi lever i, idet vi kommunikerer med andre. Det er, når vi kommunikerer, lytter til nye stemmer, overvejer alternativer og bryder common-­‐‑sense forståelsen, at vi åbner op for en ny verden. Videre bygger socialkonstruktionismen på den overbevisning, at vores brug af sproget er bundet af de relationer, vi har, og at vores relationer er bundet til bredere praksismønstre (Gergen,2010:24). Tankegangen er samtidig i tråd med Cooperriders videnskabsteoretiske perspektiv, der ligger til grund for hans anerkendende 4D-­‐‑proces, som vi har opbygget vores proces efter (Cooperrider,2011:31). I denne optik betyder det, 11 at aktørerne i den dialogiske proces relationelt konstruerer nye forståelser af deres sociale verdener. 3.2 Forforståelser De serviceydelser, som renovationsmedarbejderne beskæftiger sig med, betragtes af os, som en del af et traditionelt mandefag, hvortil der kan høre sig en række af kønslige, maskuline etiketter. Vi forestiller os at medarbejdere i et sådant fag, kompenserer for manglende adgang til ressourcer, ved at indtage en position som ekstremt maskuline. Derudover har vi også en fordom om at medarbejderne kan have interne hierarkiske strukturer. Det skal forstås ud fra vores forforståelse af, at der på en arbejdsplads for et traditionelt mandefag, muligvis kan spores hierarkier mellem mændene. Videre havde vi en forforståelse om, at dialog ikke var i højsædet mellem medarbejderne. Dette kan tilvejebringe en indelukket kommunikationskultur, hvor der ikke er behov for dialog eller samtaler omkring problemer, men at man klarer tingene selv eller makker ret på ovenfrakommende ordrer. Vi forestillede os derfor, at en dialogisk proces kunne udfordre de vante kommunikationsmønstre blandt medarbejderne. Det var specielt af denne grund, at vi ønskede at udforme en dialogisk proces med renovationsmedarbejderne. 12 3.3 Mikael Bakhtin En Bakhtinsk tilgang til dialog lægger sig op af socialkonstruktionismen, hvor kommunikation ses som værende konstituerende for den sociale verden. Det er dermed gennem sproget, at vi relationelt samproducerer betydninger og forståelser for vores verden (Ibid.:162). Bakhtin peger på, at al kommunikation er dialogisk. Dette skal forstås ud fra tanken om, at én ytring indeholder dele af forskellige stemmer. Stemmer ses som diskurser, ideologier eller perspektiver (Ibid.:172). Når al kommunikation er dialogisk, er det fordi, at der i alle ytringer vil være spor af ofte modstridende stemmer, og dette giver al kommunikation dialogiske egenskaber. Bakhtin argumenterer videre for, at det er i disse modstridende stemmer, og dermed også i mødet med den anden, at dialog bliver en forandringsskabende kraft (Ibid.). Dette er fordi, at der i mødet med den anden -­‐‑ og dennes socialt og tidsmæssigt situerede forståelse af den sociale verden, åbnes op for nye perspektiver og betydninger til ens egen ytring (Ibid.). Der skabes derfor et samspil mellem de to modstridende perspektiver i dialogen, og dialogen bliver dermed til samproduktion af en fælles betydningsdannelse. Det samspil mellem perspektiver der skabes i dialogen, kan ifølge Bakhtin, have to konkurrerende tendenser -­‐‑ den centripetale og den centrifugale (Ibid.:173). Den centripetale tendens søger at lukke stemmer ned i betydningsdannelsen, så der kun gives plads til én stemme om én enhed. 13 Den centrifugale tendens søger at åbne op for stemmer i betydningsdannelsen, så flere modsatrettede stemmer er velkomne, og der dermed skabes mulighed for nye, udvidede perspektiver i samproduktionen af forståelser af vores sociale verden (Ibid.). 3.4 Louise Phillips Phillips argumenterer for, at betydningen af dialog skabes ud fra dialogens modsætning, monologen. Dialog og den dialogiske tilgang står i kontrast til monolog og den lineære model -­‐‑ hvilket vi ser som den strategiske tilgang, hvor man har et mål for øje, rettet mod en modtager. Philips mener ikke, at man bør skelne skarpt mellem den dialogiske og strategiske tilgang. En svaghed ved udelukkende at bruge den dialogiske tilgang er, at man tænker på dialogens positive værdi som en selvfølgelighed. Derved kan man risikere, at dialog bliver en tomt plusord der legitimerer hierarkiske top-­‐‑down processer, ved at forklæde dem som bottom-­‐‑up processer (Philips,2011b:179). Ved dialogisk kommunikation går man fra at bruge begreberne: afsender, modtager og målgruppe til begreber som deltagere, partnere og medborgere. Dermed fjernes forskellen mellem kommunikatøren og “modtageren” (Philips,2011b:156). Ved dialogisk kommunikation sidestilles ekspertviden med andre vidensformer, eksempelvis erfaringsviden. Dermed anskues alle aktører som eksperter inden for forskellige vidensformer (Ibid.:157). Dialogisk kommunikation taler til fællesskabs-­‐‑myndiggørelse og social forandring (Philips,2011a:60). Phillips påpeger, at det er gennem fælles meningsdannelse og dertilhørende forståelser, at det bliver muligt at skabe social forandring (Ibid.:68). 14 3.5 Positioneringsteori Inden for positioneringsteorien lægges fokusset inden for forskningen på konstruktionen af mening og dialog (Harré & Slocum,2003:102). Positioneringsteorien fokuserer på, hvordan det enkelte menneske positionerer sig i forskellige situationer, primært gennem vores verbale sprog, som er i tråd med den socialkonstruktionistiske tankegang (Ibid.:104). 3.5.1 Positioneringstrekanten Med udgangspunkt i Harré og Slocums positioneringsteori, har vi valgt at inddrage positioneringstrekanten som analytisk værktøj. Trekanten er bygget op om tre elementer – handlinger, positioner og narrativer (Harré & Slocum,2003:106). Det første element i positioneringstrekanten omhandler handlinger. Handlinger kan både være sproglige handlinger -­‐‑ som at sige undskyld, eller fysiske handlinger, som at give et håndtryk (Ibid.:106). Den givne kontekst er afgørende for et individs handlemuligheder, da der i forskellige kontekster tilbydes og forhandles om forskellige positioner og narrativer, som begge er afgørende for den vifte af handlinger der findes for individet i en given situation. Det er samtidig også gennem vores handlinger, at vi har mulighed for at positionere os. Eksempelvis kan vi forsøge at positionere os i forhold til andre i en given kontekst, ved at udføre en sproglig handling som at tale nedsættende eller opbakkende til andre (Ibid.:105). 15 Det andet element, positioner, refererer til, at positioner er situationsbestemte, og det betyder, at vi som mennesker positionerer os og får tilbudt positioner afhængigt af den sociale kontekst (Ibid.:104). Positioner kan være forhandlede i situationen eller være givet på forhånd. Når individet indtager eller er blevet tildelt en position, kan der være mere eller mindre anerkendte pligter og rettigheder knyttet til positionen (Ibid.: 107). En positions rettigheder kan ses som værende retten til at kræve eller opfordre andre, til at udføre en given handling. Modsat henfører en positions pligter til de mulige opfordringer eller krav for handling, som en person kan kræve af sig selv eller blive krævet af andre (Ibid.:105). Både rettigheder og pligter, og dermed også ens position, er dog til forhandling og mulig at ændre gennem handlinger, der udfordrer situationens positioner (Ibid.:103f). Det sidste element er narrativer. Harré og Slocum argumenterer for, at individets position er afgørende for dennes tilhørende handlerum samt narrativer. Dette skal forstås ud fra tanken om, at positioner sætter rammen for, hvilke narrativer og handlinger der anses som værende legitime og passende i en given kontekst (Ibid.:107). Det er samtidig også gennem de narrativer som et individ skaber, hvori positioner og handlinger henter sin legitimitet og mening – der er således et gensidigt afhængigt forhold. 16 4 Metode Nedenstående afsnit skal give et indblik i vores metodologiske tilgange. Først redegør vi for vores valg af City Renovation som kritisk case. Dernæst beskriver vi, hvordan vi bruger observationsstudiet til at få adgang til aktørernes meningsdannelser under processen for derigennem at indhente empiri til videre analyse. Valget af City Renovation som en kritisk case, giver os muligheden for at kunne generalisere ud fra vores analyser, så vi ikke blot studerer ét lukket tilfælde. Vi bruger det metodiske værktøj, som observationsstudiet tilbyder, for at indsamle empiri. Til sidst beskriver vi, hvordan vi har transskriberet vores empiri. 4.1 Anvendelse af casestudiet Casen, City Renovation, blev udvalgt på baggrund af et strategisk formål, da vi ønskede at anskueliggøre, hvorvidt vores dialogiske proces kan åbne op for adgangen af forskellige stemmer i en dialog. På baggrund af vores forforståelser og senere bekræftede viden om City Renovations begrænsede dialogiske kommunikation, valgte vi at bruge casen, som en kritisk case. Når vi har valgt at bruge City Renovation som en kritisk case, giver det os muligheden for at skabe en vis generaliserbarhed omkring vores dialogiske proces. Dette skal forstås ud fra tanken om, at hvis vores planlagte dialogiske proces formår at åbne op for adgangen af forskellige stemmer i en virksomhed, hvor der normalt er en begrænset dialogisk kommunikation, så må den dialogiske proces også kunne åbne op for forskellige stemmer, i 17 virksomheder som normalt har en mere åben adgang for stemmer, end City Renovation har. Vi bevæger os altså inden for en “mindst sandsynlig” case (Flyvbjerg,2010:474f). Med dette mener vi, at hvis den dialogiske proces formår at åbne op for forskellige stemmer i City Renovation, så må det også gælde i andre tilfælde, hvor det er mere sandsynligt, at der er en åben adgang for forskellige stemmer (Ibid.). 4.1.1 Valg af City Renovation Vores case er nøje udvalgt med overvejelser omkring, at vi gerne ville arbejde med en specifik medarbejdergruppe, som har en begrænset dialogisk kommunikation. Eftersom vi ønsker at undersøge om vores dialogiske proces kan åbne op for stemmer, har vi valgt at afprøve processen i en virksomhed, hvor vi forestillede os at dialog og åbningen for modsatrettede stemmer kan være begrænset. Vores forforståelse om manglende dialog blev bekræftet efter et indledende møde med entrepriseleder Jens Buch (Bilag 2). Udførelsen af en dialogisk proces, kunne dermed blive en udfordrende opgave. Udfordringen ville formentlig opstå i dét mændene ikke er vant til at sidde overfor hinanden, kigge hinanden i øjnene og snakke om problemerne, og dermed også, på forhånd, kunne have en negativ indstilling til processen. Denne potentielle risiko forsøgte vi at hindre ved at inddrage et konkurrenceelement i processen. Vi forestillede os at konkurrencen kunne være et sjovt og frigørende element. 18 4.1.2 Valg af aktører Til udførelsen af processen havde Jens udvalgt seks medarbejdere, som skulle deltage. Aktørerne var valgt på baggrund af Jens’ vurdering af deres velvillighed overfor processen og er derfor ikke et repræsentativt udsnit af virksomheden. Vi har dog vurderet, at denne selektive udvælgelse ikke spiller ind på vores analyse. Det er generelt for City Renovation, at der er begrænset dialogisk kommunikation blandt medarbejderne. Vi går derfor ud fra at den udvalgte aktørgruppe, velvillig eller ej, ikke har en mere dialogisk kommunikationsform, end de resterende medarbejdere. Det påvirker derfor ikke analysen af den dialogiske proces’ egenskab til at åbne op for stemmer. 4.2 Observationsstudie Vi har valgt at anvende deltagende observation til at indhente empiri. Metoden er specielt god til at observere relationer mellem mennesker og hvordan de interagerer (Thagaard,2004:65). I vores observationsstudie tager vi udgangspunkt i “Systematik og indlevelse” af Tove Thagaard og “Deltagende observation” af Hanne Warming. Vores rolle som observatører ligger, jf. Hanne Warming, mellem at være observatør som deltager og deltager som observatør, hvilket kan sammenlignes med Tove Thagaards begreb, deltagerobservation. Vi har påtaget os forskellige roller i løbet af observationen, dels som observatører, aktører og facilitatorer af den proces som vi observerer (Warming,2007:317). Vi har gennem disse tre roller forsøgt at skabe både nærhed og distance, der ifølge Warming giver mulighed for den mest fyldestgørende analyse og efterfølgende refleksion af observationen. Det 19 skyldes at man får adgang til forskellig viden og perspektiver alt efter hvor tæt man er på dem man observere (Ibid.:324). Vi har valgt tilgangen delvis forklaring af forskerens formål. Valget begrundes ved vores todelte opgave hvor vi både optræder som forskere og konsulenter. I forhold til vores forskningsinteresse ønskede vi ikke at påvirke aktørerne til at agere, som de troede, at vi forventede af dem og de kender derfor kun til vores konsulent rolle (Warming,2007:317). For at undgå mulig mistillid mellem os og aktørerne, markerede vi fra start, at vi ønskede at udføre en dialogisk proces med netop dem, fordi de var eksperterne på området. Vi var samtidig også fra starten af processen opmærksomme på det førstehåndsindtryk vi gav aktørerne. Der er dog visse forhold som vi ikke kunne tage forbehold for. Her tænker vi blandt andet på skellet mellem vores køn. Derudover er der også forskel mellem aktørernes og vores uddannelsesniveau, hvilket kan spille ind på aktørernes opfattelse af os. Vi forsøgte dog, gennem en afslappet udstråling, at tilpasse os aktørernes miljø. Vi forsøgte ligeledes at synliggøre ligheder mellem os og aktørerne under check-­‐‑in øvelsen (Jf. afsnit 2.3.3 stk. 2) (Ibid.:68). Vi havde kort tid sammen med aktørerne, og valgte derfor at lave selektive og fokuserede observationer. Vores fokus var valgt ud fra den viden vi havde erhvervet gennem vores for-­‐‑interview med Jens Buch og vores anvendte teorier (Warming,2007:318f og Thagaard,2004:66). Til at gemme de sansninger og observationer vi gjorde os under processen, valgte vi at anvende feltnotater og lydoptagelser. Valget blev taget af hensyn til, 20 at vi under observationen gerne ville undgå, at aktørerne skulle føle sig overvåget eller distraheret og derfor ændre deres adfærd. Samtidig var det også nødvendigt at optage lydoptagelser for senere at kunne transskribere processen og sikre fyldestgørende materiale til analysen. Lydoptagelser kan hindre eventuelle misforståelser, usikkerheder eller fejlobservationer som kan opstå ved udelukkende brug af feltnoter. 4.3 Transskription Transskriptionen af vores dialogiske proces og for-­‐‑interviewet med Jens Buch, er blevet foretaget med fokus på reliabilitet. I transskriberingen var der fokus på meningsdannelser, derfor er det bibeholdelsen af meninger og meningsdannelse vi ser på, når vi vurderer transkriptionernes reliabilitet (Kvale & Brinkmann2009:206ff; Tanggaard & Brinkmann2010:43f). Transskriptionen af vores dialogiske proces er foretaget selektivt, så vi kun har transskriberet de dele af vores lydoptagelser, som vi på baggrund af vidensinteresse fandt relevante (Tanggaard & Brinkmann2010:44). Selektionen er valgt på baggrund af, hvornår vi ser, at der bliver lukket op eller lukket ned for stemmer, når der opstår nye stemmer, og når en stemme eller person bliver dominerende. Transskriptionerne er forankret i skriftsprog, så de egner sig til anvendelse som citater i projektet. Vi har forsøgt at sikre reliabilitet af transskriptionerne har vi efter transskriberingen sammenlignet dem med vores lydoptagelser for at sikre, at de oprindelige meninger ikke er blevet forvredet (Kvale & Brinkmann2009:206f.). Under transskriptionen blev aktørernes navne at etiske grunde ændret, så medarbejderne blev anonyme for offentligheden.(ibid.:209). 21 Vi har videre valgt at anvende meningskodning af transskriptionen fra observationen. Ved meningskodningen gennemlæste vi transskriptionen og udledte derigennem tematikker ud fra aktørernes ytringer, der var sigende for dialogen og dermed relevante for analysen (ibid.: 223f). På grund af tekniske problemer blev interviewet med Jens Buch kun optaget i 15 minutter. Resten af interviewet blev transskriberet ud fra feltnoter, vi foretog under interviewet. Vi mener ikke, at det vil få konsekvenser for projektet, da interviewet med Jens hovedsageligt bliver brugt som baggrundsinfo og ikke indgår direkte i analysen. 4.4 Konsulenter eller forskere? Vi har i løbet af projektforløbet reflekteret over vores mål med den dialogiske proces. Er formålet at løse virksomhedens brændstofproblem og dermed skabe viden til City Renovation, eller er det at få indsamlet empiri til vores projekt og dermed understøtte vores vidensinteresse? Umiddelbart kan det være svært at forene de to mål, da de tjener forskellige formål. Vi har dog forsøgt at integrere de to interesser i forlængelse af hinanden. Vores hovedformål har været at indsamle mest muligt empiri til en dybdegående analyse, og vi har dermed indtaget en forskerrolle. For at få adgang til virksomheden og skaffe empiri til analysen indtog vi indledningsvis en konsulentrolle overfor City Renovation. Vi forsøgte at bevare konsulentrollen i mødet med aktørerne under processen, ved at agere som facilitatorer af processen. Der er derfor en dobbelthed i vores rolle, eftersom vi først måtte indtage konsulentrollen for efterfølgende at kunne påtage os forskerrollen. 22 I afslutningsfasen af projektforløbet gik det op for os, at den viden vi er kommet frem til som forskere også er relevant for City Renovation. Ledelsen kan muligvis bruge vores påvisning af positioneringers magt over forskellige stemmers adgang til dialogen. Det kan for eksempel bruges i mødesammenhænge, hvor ledelsen ønsker at inddrage så mange medarbejdere som muligt. Det er derfor ikke kun vores konsulentrolle, der bidrager til vores forskning men også vores forskerrolle, der bidrager til vores arbejde som konsulenter. 4.5 Strategisk eller dialogisk? I tråd med ovenstående, er det samtidig vigtigt at tilkendegive vores tilgang til processen, om vi enten gik strategisk eller dialogisk til værks før udførelsen af processen. Den blev designet således, at den overvejende skulle udmunde sig dialogisk, ved at lade aktørerne selv komme med ideer og samproducere potentielle løsningsforslag til brændstofproblemet. Processen blev samtidigt også designet sådan, at det var os, der opstillede processen og satte dagsordenen for, hvordan dialogen skulle forløbe. Derfor kan vi også argumentere for, at processen var strategisk med et mål i sigte. Dette gav os visse komplikationer i forhold til, at vi oprindeligt ville holde os på måtten af en dialogisk proces. Vi har med processen bestræbt os på at tilrettelægge processen sådan, at dialogen kunne forløbe frit. Hvorvidt processen har forløbet strategisk eller dialogisk eller sideløbende, vil vi komme ind på i diskussionen. 23 5 Analyse Den første analysedel er til dels metodisk og til dels redegørende. Vi vil vise læseren, hvordan vi griber analysen an. Ligeledes vil vi introducere de positioneringsmetaforiske kategorier, vi vil forme vores analyse ud fra. I anden analysedel knytter vi teori og empiri sammen, hvor vi analyserer, hvordan de forskellige aktører positionerer sig selv og hinanden i processen. Dette gør vi ud fra positioneringsteorien af Harré og Slocum. I den tredje analysedel vurderer og analyserer vi om positioneringerne bidrager til en åben eller lukket dialog. Hertil benytter vi Bakhtins begrebsapparat. 5.1 Positioneringskategorier Vores analyse er inspireret af Fyrberg-­‐‑Yngfalks et al. undersøgelse af subjektpositioneringer inden for forbrugerstammer (Fyrberg-­‐‑Yngfalk,2014). Vi har anvendt Fyrberg-­‐‑Yngfalks et al. kategorisering af positioneringer som inspirationskilde, men vi har selv udformet metaforiske kategorier for de positioneringer, vi har set som værende gennemgående gennem vores proces. Vi har for øje, at Fyrberg-­‐‑Yngfalks et al. kategorier trækker på Foucaults begreber om pastoralmagt og religiøse metaforer (Fyrberg-­‐‑Yngfalk,2014:327). Vi har derfor valgt at tilpasse begrebsapparatet så det matcher positioneringerne hos aktørerne i processen. I vores kategorisering af positioneringer, har vi valgt at anvende Familien som en overordnet metafor. Det kunne også have været en anden metafor, eksempelvis fodboldholdet, da denne metafor symboliserer sammenhold og hierarki i forhold til eksempelvis anfører og forsvarer, hvilket også kan overføres til aktørerne. 24 Familien er valgt, da vi mener, der kan drages paralleller mellem en familie og aktørerne i vores proces, såsom traditionsbundethed, sammenhold og en hierarkisk opbygning. Det interne hierarki, vi ser i metaforen, Familien, lægger i tråd med vores forforståelser af medarbejderne. I udlægningen af positioneringsteorien stiller Harré og Slocum følgende spørgsmål “How are activities of the ‘meaning-­‐‑making’ and ‘episode-­‐‑forwarding’ kinds to be distributed among participants?” (Harré,2003:103). Implicit siges der her, at aktører har forskellig adgang til betydningsdannelsen i en given kontekst. De følger videre op med konstateringen “(...) Some members of a group are more advantageously positioned.” (Ibid.). Netop denne ulige adgang til meningsdannelsen, som er afhængig af aktørernes positioneringer, er grundvilkåret for aktørerne hos City Renovation under den dialogiske proces. Vi har kategoriseret positioneringerne efter vores overordnede metafor, Familien. Dog vurderer vi ikke positioneringerne som værende faste størrelser, låst fast til de enkelte personer. Positioneringerne er fleksible og foranderlige. På trods af at aktørerne optræder inden for de positioneringsmetaforer, vi har opsat, skifter de også mellem dem afhængigt af den relation, de indgår i. Andre gange har personerne nogle givne og faste positioner i kraft af den titel, de er blevet tildelt i virksomheden, eksempelvis sikkerhedsrepræsentant. Vi skelner derfor mellem allerede givne positioner og relative, forhandlede positioneringer. På trods af at positionerne ligger mere fastforankrede end positioneringerne, er de stadig, til en vis grad, fleksible i en sådan forstand, at man kan altid kan forhandle sin position gennem sit narrativ og handlinger. 25 For at vise, hvordan positioneringerne er blevet opdelt i forskellige kategorier, har vi sammenfattet forskellige ytringer og handlinger, der bakker op om disse kategorier. Både sproglige og fysiske handlinger bakker op om nogle narrativer, hvorudfra vi har kunne udlede de overordnede positioneringer. Vi oplevede for eksempel under processen, en ytring, der havde en beskyttende, faderlig egenskab: S: ”Nåååår hvor langt skal vi videre med det her, jeg tænker… jeg kender drengene rigtig godt og kan se de er ved at være utålmodighed, de, keder sig osv.” (Bilag 3). Det er samtidig også en ytring, der tager ansvar for og repræsenterer de andre aktører. Denne ytring er en del af et narrativ, der er med til at legitimere positioneringen og handlemulighederne inden for den positioneringskategori, vi har valgt at kalde Faderen. De andre positioneringskategorier er skabt på samme måde. De overordnede positioneringskategorier som vi har udledt er; Faderen, Storebroderen, Det sorte får, Den gode søn og Den stille søn. 5.2 Aktørernes positioneringer Vi vil i nedenstående afsnit anvende vores empiri i samspil med positioneringsteorien (Jf. afsnit 3.5) for at analysere, hvordan aktørerne hver især positionerer sig og hinanden under processen. Analysen forløber altså ud fra de positioneringsmetaforer, som vi har kategoriseret de forskellige positioneringer efter. 26 Faderen: Faderen beskytter og repræsenterer de andre familiemedlemmers interesser. Han er hævet over gruppen, men han stadig er en del af familien. Søren er valgt af de andre medarbejdere som sikkerhedsrepræsentant i City Renovation og har derfor en allerede fastsat og givet position som ansvarshavende. Han har i kraft sin titel fået tildelt en position, hvortil der kan høre sig givne rettigheder og pligter. Søren følger sin tildelte position, i og med at han, gennem sine narrativer, reproducerer sin position som Fader, under processen. Dette kan blandt andet ses ved ytringen, hvor Søren snakker om afskaffelse af akkord ordningen: S: “(...) Det er ikke for at genere jer, jeg synes jo også det dejligt at gå tidligt hjem. Men jeg kan også godt mærke hvordan min ryg har det nogle gange.” (Bilag 3). Søren skaber her et narrativ om den forstående og bekymrende ansvarshavende, der må tage den “hårde” beslutning om at nævne afskaffelsen af akkorden på trods af, at han ved, at det vil genere de andre familiemedlemmer. Dette anskueliggør, at Søren, i kraft af hans position, kan bringe selv svære emner på banen under den dialogiske proces uden at frygte at blive sat i et negativt lys af de resterende familiemedlemmer. Ydermere ekspliciteres Sørens legitimitet gennem hans narrativ i det følgende, hvor aktørerne bliver bedt om at vælge én løsning på brændstofproblemet af de ideer der er tilbage: S: “Det med kommunen” D og O: “Ja!” 27 S: “Er alle enige, hele vejen rundt, eller er det bare Dan?” D: “Nej nej, men jeg er jo ældst så jeg har mest erfaring.” (Bilag 3). Søren vil sikre sig, at alle er enige, så det ikke kun er Dans mening der kommer til udtryk. Søren forsøger dermed at inkludere alle aktørerne, og positionerer sig selv som værende den fair Fader med det store overblik. Vi ser Søren benytte sig af sin tildelte rettighed, i kraft af hans position, i og med han opfordrer de resterende aktører til at handle. Søren opfordrer, gennem hans handling, til at aktørerne skal melde sig uenige eller enige med forslaget og kræver dermed handling fra deres side. Når Dan forsøger at modargumentere Søren ved at sige at han er ældst, kan det ses som Dans forsøg på at forhandle om Sørens rettighed, til at opfordre aktørerne til handling. Sørens opfordring accepteres dog endeligt af de andre aktører, i det de alle nikker godkendende og Dans forhandling bliver afvist. Vi ser videre Søren bevæge sig inden for hans vifte af handlingsmuligheder, skabt ud fra hans narrativer og position, når han gør grin med nogle af de andre aktører: S: “Skal vi finde en fællesnævner for dem her, eller ligesom give det en overskrift? Så behøver vi jo ikke kigge så meget på dem her, vi har jo snakket meget om dem, vi skal bare finde en overskrift.” J: “Skal vi ikke starte med at finde dem der ikke er realistiske?” S: “Jo, er du sød at gå, René?” (Bilag 3). Efter at aktørerne bliver bedt om at fjerne urealistiske dele af løsningsforslagene, taler Søren nedsættende til René. Denne ytring fra Søren, kan være ment humoristisk, da det er tydeligt at humor, sarkasme og ironi i 28 høj grad præger omgangstonen på arbejdspladsen. Vi har dog valgt ikke at analysere på omgangstonen i processen, på trods af, at tonen kan være med til at sløre vores tolkninger af stemmerne. Sørens ytring kan også ses som en sproglig handling, der, afhængigt af Sørens intention med ytringen, var tiltænkt at positionere Søren over René. Vi forstår denne handling som værende tiltænkt som en markering over for René, som blot har arbejdet hos City Renovation i to måneder, om at René er Søren underdanig. Selvom vi er opmærksomme på, at positioneringerne er relative, er det gennemgående og tydeligt i processen, at de andre aktører ikke indtager den samme positionering som Søren, og ligeledes at Søren ikke indtager andre positioneringer, og dermed fastholder sin faderlige positionering. Storebroderen Storebroderen er karakteriseret ved at være styrende og mere eller mindre dominerende overfor de andre, bortset fra Faderen. Storebroderen agerer som det gode eksempel for de resterende familiemedlemmer ved at følge Faderens anvisninger. Den ene aktør, Dan, er lynhurtig til at træde frem og er den første til at tage billeder fra bordet under problemfasen i processen. Efter en af facilitatorerne har forklaret at aktørerne hver især skal forklare deres udvalgte billeder (Jf. afsnit 2.3.3. stk. 3), udtaler Dan: “Lad os bare starte der (peger på den anden ende af rækken, red.) så kan vi se om jeg har dummet mig” (Bilag 3). 29 Herved indtager Dan positioneringen som styrende. Til dagligt er Dan suppleant for Søren, som er sikkerhedsrepræsentant i City Renovation, og der kan derfor argumenteres for, at Dan på forhånd har fået tildelt en fast position i kraft af hans suppleant-­‐‑titel. Under processen skubber Dan, aktøren, Johannes væk fra tårnet -­‐‑ det tårn, de ellers fælles skulle opbygge (Jf. afsnit 2.3.3 stk. 4). Dans markante fysiske handling afviser Johannes’ forsøgte deltagelse, men Dan irettesættes ikke, hverken af Johannes eller resten af aktørerne -­‐‑ “Some members of a group are more advantageously positioned.” (Harré,2003:103). Dans handling accepteres ved, at ingen kommer med indsigelser, og Dans positionering som den dominerende Storebror gendrives og reproduceres. Under konstruktionen af tårnet udnytter Dan endvidere hans handlemuligheder, der er tilknyttet hans positionering, til at beslutte, at aktørerne er færdige med legen: D: “Godt så gider vi ikke mere! 1, 2, 3 (…) 30 -­‐‑ Skal den vælte nu?” (Bilag 3 ). Ytringen kan ses som en del af Dans samlede narrativ, som denne dominerende figur, i dét han positionerer sig selv som beslutningstager. Selvom Dan ofte positionerer sig som den dominerende under processen, både gennem sit narrativ og handlinger, er der også situationer, hvor han må underlægge sig Sørens overordnede positionering som Familiens overhoved. Under processen støtter Dan op om Sørens ytringer. Under drømmefasen, kommer Søren med forskellige ideer: S: “Folk kan komme med skraldet til os” D: “Ja!” S: “Så har vi også tid til at sidde og spise og sms’e” 30 D: “Ja det har de eller de lejer her.” (Bilag 3). Dan erklærer sig enig med Søren og dermed anerkender han Sørens positionering. Ved denne sproglige handling positionerer Dan sig under Søren i et muligt hierarki. Det bliver derfor en del af Dans narrativ; fortællingen om Storebroderen, der følger trop på Faderen, men samtidig dominerer resten af familien. Det sorte får Det sorte får i Familien går mod strømmen og er på tværs og afviger fra de andres meninger. Det sorte får tør udfordre Faderen og Storebroderen, velvidende at udstødelse af familien er muligt. Positioneringen som Familiens sorte får hører sammen med et narrativ, der går imod de andre aktørers narrativer og sproglige handlinger, med det formål at provokere. Eksempelvis erklærer Sofus sig uenig med Søren, Faderen, idet Søren siger: S: “Så kommer der sådan en stor bil, der suger det” So: “Det må ikke blive for moderne, så mister man jo skraldebilen!” (Bilag 3). Det sorte får udfolder således sit narrativ, over for Faderen, som værende den modstridende. Det er gennem hans narrativ, at han henter legitimiteten til at handle og positionere sig, i forhold til resten af Familien, som han gør. I forbindelse med skæbnefasen (jf. afsnit 2.3.3 stk. 6) udtaler Søren: S: “Nu kaster jeg lige den her på bordet, jeg ved godt jeg bliver meget upopulær, men det er jeg i forvejen, så det har jeg ikke noget imod. Akkorden afskaffes” 31 So: “Puha det’ ikke godt” D: “Det er da godt!” (Bilag 3) Sofus forsøger derefter at forklare sig: S: “Jamen så skal firmaet køre flere biler, det koster mere brændstof. (...) Så skal vi køre flere hold” S: “Og du er sikker på at alle ville køre som død og helvede også?” So: “Men ja det rigtigt det ville hjælpe på brændstoffet.” (Bilag 3). Selvom samtalen hovedsageligt foregår mellem Faderen og Det sorte får, hvor Sofus modsætter sig Sørens positionering gennem sine handlinger, ender det alligevel med, at Faderens positionering trumfer Det sorte får. At Sofus slutteligt erklærer sig enig, kan være et udtryk for, at han som Det sorte får ikke vil udstødes fra familien, samtidig med at det kan ses en ny handling, hvor der tilbydes en ny positionering som Den gode søn, der følger Faderens fodspor. Gennem vores observation fremgår det at Dan, tidligere positioneret som Storebroderen, på visse tidspunkter også positionerer sig som Det sorte får, hvor han trodser Faderen. I nedenstående citat kan det ses hvordan Dan forsøger at forhandle om Sørens position, ved at udfordre hans narrativ. Samtidig kan udfordringen også ses som en handling hvori Dan forsøger at positionere sig selv anderledes, og højere, end Sørens position. Det kan ses i følgende citat, hvor Søren vedkender sig holdningen om at få akkorden afskaffet: D: “(...) Hvorfor ligger du akkord ind der? Er du ikke sikkerhedsrepræsentant?” 32 S: “... Jeg har set hvordan I slider jer selv derude.” D: “Nej det har du ikke.” S: “Jo det har jeg fandme, det skal du være den sidste til at sige, det er helt sikkert. ikke? (lille pause) S: “Jeg er spændt på at høre jeres overskrift” D: “Du skal sku da være med” S: “Nej for min blev jo smidt ud. Jeg ville være en mærkelige sikkerhedsrepræsentant hvis jeg synes akkorden skulle blive, ik?” D: “Jo jo.” (Bilag 3) Dan ender altså med at give Søren ret i hans ytring. Dermed undviger Det sorte får videre konfrontation med Faderen og accepterer sin position under Faderen. Dét, at Dan slutteligt stemmer i, viser også en anden positionering -­‐‑ Den gode søn. René forholder sig tavs gennem stort set hele processen og nikker til de andres udsagn, som om han gør sig enig. Vi forestiller os, at René ikke bidrager med egne udsagn af frygt for at blive udstødt. René forsøger dermed med sin nonverbale handling at positionere sig som Den gode søn. Men forsøget på at nedtone sig selv, ved at følge de andre i hælene kan have den modsatte effekt. Ved at holde munden lukket bryder René faktisk normen i processen, som er, at alle skal bidrage med forslag. Dermed positionerer han sig som Det sorte får. Som Det sorte får fremstår René, overfor de andre, som en afviger. Dermed bliver René synliggjort og peget ud af Faderen, Søren, der hånligt udstiller René og bruger humor som et værktøj til at nedværdige hans bidrag til 33 processen. Det ses, da Johannes spørger aktørgruppen: “Skal vi ikke starte med at finde dem der ikke er realistiske?” S: “Jo, er du sød at gå, René?” (Der grines) Den gode søn Den gode søn er en medløber, der tilslutter sig den normative konformitet og den gyldige adfærdsetikette, der gør sig gældende. Han modsætter sig ikke andres meninger, men bakker i stedet op om de andres ideer. Tilslutningen kan ske på baggrund af forskellige årsager; eksempelvis fordi han ikke magter at tage kampen op, for at undgå mulige konflikter og en eventuel udstødelse eller afvisning af de øvrige familiemedlemmer. Johannes kan siges gennemgående at positionere sig som Den gode søn. Han er usikker på sit handlerum indenfor hans tilbudte position blandt Familien og søger derfor anerkendende respons når han spørger: J: ”Må vi godt bygge den op igen, hvis den vælter?” Pernille: ”Ja” S: “Jeg tror I har bygget den dårligt op fra start” (...) J: ”Hvad med nogle flere kollegaer?”(Bilag 3). Samtidig viser det også, at Johannes er regelbunden og ikke ønsker at bryde normerne. Gennem Johannes’ sproglige handlinger, fastholder han en position som en underdanig, samtykkende søn. For Johannes tilbydes der sig en positionering i Familien, som han selv bakker op ved at fortælle et narrativ om Den gode søn -­‐‑ Johannes accepterer 34 og gendriver positioneringen ved at agere indenfor de tilladte rammer der knytter sig til denne positionering. Da Johannes spørger ind til, om flere kollegaer ikke er en god ide, viser handlingen, at han forventer godkendelse før forslaget kan ses som gyldigt. Det tyder på, at han vil ikke risikere, at forslaget bryder med hverken Familiens fælles forhandlede forståelser eller enkelte medlemmers meninger. Gennem hans spørgende handling bakker han op om Den gode søns narrativ, som værende acceptsøgende, opbakkende og medgørlig. Den gode søn besidder altså flere egenskaber, men samlet er med til at skabe det overordnede narrativ om Johannes som Den gode søn. Det er et narrativ der både legitimerer positioneringen som Johannes får tilbudt i relationen mellem de andre, men også de handlinger som Johannes foretager sig. Ove fremstår også som Den gode søn idet han bakker op om Storebroderens handlinger. Ove er gennemgående tilbageholdende og søger, ligesom Johannes, accept fra de andre medlemmer. O: “Vi skal ikke køre når det er dårligt vejr.” D: “Nu tænker vi ikke lige sådan på regnvejr vel? Det snestorm og sådan noget. Vejene bliver fedtet og.. undskyld det var dig Ove.” O: “Ja vejene bliver fedtet. Det har vi prøvet, at folk ikke skraber eller rydder fortovene.” (Bilag 3). I citatet kan man se, hvordan Dan, Storebroderen, positionerer Ove. Da Ove forsøger at komme med en ide, bryder Dan ind og tager over. Dan rammesætter ideen og retter på Oves forklaring. I dét positioneres Ove under Dan, og Ove accepterer denne tilbudte position. Gennem processen ser vi 35 gentagne gange at Ove blot stemmer i med et nik eller et “ja, ja”. Han er dermed selv med til at legitimere hans position, når han gennem processen skaber et narrativ som støtter op om Den gode søns position. Han modsætter sig ikke de resterende medlemmers meninger og bekræfter især Faderens og Storebroderens udtalelser. Den stille søn Positioneringen er kendetegnet ved underdanighed og en lav placering i Familiens hierarki. Aktøren, der positionerer sig som Den stille søn forholder sig ofte tavs. Dette er muligvis fordi aktøren er usikker, ikke orker at engagere sig, er undertrykt eller mangler belæg til at kunne udtale sig. Begrundelsen er svær at tyde, da vores analyse er bygget op omkring de sproglige handlinger. Positioneringen ses tydeligt hos René. Hans narrativ er bygget op omkring få og usikre sproglige handlinger. René udtrykker fra start usikkerhed ved ytringen “Det er sgu svært”. Allerede her positionerer han sig gennem det narrativ, han skaber om sig selv, ved at forholde sig usikkert og tilbageholdende i sin ytring. I kraft af at Søren tildeler René rollen som løber under stafetten i processen (Jf. afsnit 2.3.3 stk. 4), forestiller vi os, at René ligger lavt i hierarkiet. Sørens ordre om at René skal løbe og dermed lave det manuelle stykke arbejde kan afspejle, at Søren ikke anser René som den rette kandidat til at udføre det “krævende” idegenererings-­‐‑arbejde, som det kan være, at komme på nye ideer. Gennem en sproglig handling peger Søren hånligt René ud, som nævnt under afsnittet om Det sorte får, ved at svare på Johannes’ forespørgsel om at finde realistiske ideer med udsagnet “Jo, er du ikke sød at gå, René?” (Bilag 3). De andre griner, inklusiv René selv. René reagerer ikke på Sørens nedværdigende bemærkning. 36 Tavsheden kan anskues som en nonverbal handling, hvor René altså, ved at tie, accepterer Sørens bemærkning. Dermed fastholder og reproducerer René positioneringen som Den stille søn. René er samtidig en interessant aktør, fordi han uden for processens kontekst i mødet med os, udviste andre positioneringer, der ligger langt fra den positionering, han påtager sig og får tildelt gennem processen. Det vidner om, at Renés positionering i særdeleshed er kontekstafhængig. Videre viser især Renés tilfælde, at positioneringer er relationelle og altid til forhandling. Ove har også tendenser til at klappe i og lade de andre føre ordet. Forsamlingen anerkender Oves ideer som seriøse bud, derfor ønsker de også at inddrage ham i dialogen. Forsamlingen opfordrer, i skæbnefasen (Jf. afsnit 2.3.3 stk.6), Ove til at tilkendegive den ide, han har udvalgt blandt billederne. D: “Hvilken ide tog du, Ove? Kom! Vejret? Ja!” O: “Vi skal ikke køre, når det er dårligt vejr” (Bilag 3). Dan reagerer altså på Oves tavshed, som han forsøger at bryde ved aktivt at inddrage ham. Modsat René, anerkender Familien Oves bidrag som relevant, hvorfor at de, i stedet for at synliggøre hans afvigelse, inddrager ham. Vi har nu forsøgt at anskueliggøre, hvordan vi har analyseret og tolket på de forskellige aktører igennem processen og hvorledes de har positioneret sig i forhold til hinanden. Det fremgår tydeligt, at de forskellige positioneringer skabes afhængigt af de andre positioneringer og den kontekst, de indgår i. Dog er der også nogle positioneringer der er mere faste for visse personer end andre. 37 5.3 Stemmer i processen På baggrund af Phillips’ (2011b) udlægning af det Bakhtinske dialogperspektiv har vi valgt at fokusere den følgende analyse på elementet, stemmer. Dette lægger op til samspillet mellem stemmers centripetale og centrifugale tendenser. Vi vil analysere, hvordan aktørerne lukker op eller ned for stemmer, og om der er mulighed for at have forskellige holdninger og perspektiver under den dialogiske proces (Ibid.:174). Samtidig vil vi forsøge at inddrage de positioneringer, vi har analyseret os frem til i det forrige analyseafsnit. Dette gør vi for at synliggøre mulige tendenser mellem aktørernes positioneringer og positioneringernes indflydelse på, hvordan aktørerne lukker op og lukker ned for stemmer. Et eksempel er situationen, hvor Søren forsøger at samle op på de tidligere nævnte problemstillinger omkring brændstofforbruget. Han udtaler: S: ”Ved alle de problemer vi har nævnt, der løser vi dem jo ikke ved at have flyvende skraldebiler. Så den behøver ikke rigtig kommenteres, I har jo været hele vejen rundt, så der ikke så meget der med at man skal stoppe for meget. Sarah: “Kunne man ikke lave et kæmpe hul i skraldespanden, hvor det bliver ført ned til en kæmpe central i stedet?” S: “Det er jo allerede lavet faktisk.” (Bilag 3). I Sørens stemme kan der spores en centripetal tendens, da hans ide lukker ned for andre mulige løsninger på brændstofproblemet. Dermed er Sørens ytring enstemmig, da han eksplicit gør opmærksom på, at det ikke er til forhandling. 38 Sarah trodser og idegenererer alligevel videre på Sørens idé. På den måde forsøger Sarah at åbne op for andre perspektiver på løsningen af problemet, som er kendetegnet ved den centrifugale tendens. Søren lukker dog hurtigt ned for Sarahs idé, og derved er Sørens stemme igen præget af centripetale tendenser. Sørens gennemgående positionering som Faderen giver ham spillerum til at lukke ned eller åbne op for stemmer. At Sørens autoritet også legitimerer at lukke ned for de stemmer som facilitatorerne bringer i spil, viser at Sørens positionering som Faderen er altdominerende, på grund af den indflydelse Fader-­‐‑positioneringen har på processen. Et eksempel på at der både åbnes og lukkes for stemmer under dialogen kan ses i følgende samtale, hvor en minimering af medarbejdernes arbejdstid italesættes af Dan og Søren: D: “Det kunne være meget godt med en uges ferie -­‐‑ en arbejdsuge, en uges ferie osv.” S: “Så kunne man holde fri i hverdagen” D: “Ja for eksempel. Så er der ikke så mange biler på gaderne. Så kan vi komme til.” S: ”Folk kan komme med skraldet til os” D: “Ja” S: “Så har vi også tid til at sidde og spise og sms’e. De fleste har en trailer.” (Bilag 3) Hvis vi ser denne samtale som en afgrænset dialog, ser vi på den ene side flest centrifugale stemmer i ovenstående citat. Dan kommer med en ide om at holde ferie hver anden uge, hvorefter Søren udvider perspektivet på Dans frembragte stemme. Dan fortsætter med et nyt perspektiv om, at der ikke skal 39 være så mange biler på kørebanen, hvorefter Søren igen udvider. De fortsætter deres idegenerering med nye perspektiver. Den udpegede dialog kan på den anden side også anskues som præget af centripetale tendenser, fordi aktørernes ytringer kan placeres inden for samme stemme. De kommer med nye ideer, men ideerne berører den samme tematik, omkring hvordan man som renovationsmedarbejder kan skrue ned for arbejdet. De to aktørers perspektiver forekommer at forløbe ensporet, og man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt der er plads til supplerende eller modsatrettede stemmer. Hvis vi udvider dialogens mulige aktører og ikke længere ser dialogen afgrænset for kun Søren og Dan, kan den også ses som præget af centripetale tendenser, i dét de resterende aktører ikke deltager i dialogen med nye perspektiver. Dialogen bliver tilmed kun ført af Søren og Dan, der gennemgående i processen besidder positioneringerne Faderen og Storebroderen, som er placeret højest i hierarkiet. Dét at det kun er disse dominerende positioneringer, der kommer til orde, forstærker overbevisningen om, at der kan være tale om en centripetal tendens. Dette skal forstås ud fra tanken om, at vi i analysedel to synliggjorde, at Faderen og Storebroderen i høj grad dominerede og styrede dialogen under processen. De resterende aktøres positioneringer var underlagt Faderens og Storebroderens meninger, og vi stiller os derfor kritiske overfor, om alle aktører har haft lige mulighed for at deltage i den pågældende dialog. Hvis modsatrettede stemmer ikke har haft adgang til dialogen, fordi Sørens og Dans dominerende positioneringer har reguleret hvem der havde adgang, 40 kan der dermed tales om at positioneringerne kan have indflydelse på adgangen for stemmer i dialogen. I det følgende uddrag tydeliggøres dét, at hierarkiet mellem aktørerne kan have regulerende effekter på dialogen og stemmers adgang. D: “Den anden øverste ide, den er også god. Så tag du bare en Ove, hov den skal afleveres her Ove (peger på bordet), Når han skal lige spise, der er frokost nu. Hvilken ide tog du Ove? Kom! Vejret?” O: ”Ja, vi skal ikke køre når det er dårligt vejr” D: “Nu tænker vi ikke lige sådan på regnvejr vel? Det er snestorm og sådan noget. Vejene bliver fedtede og.. undskyld det var dig Ove” (Bilag 3). Når Dan positionerer sig som Storebroderen i Familien i forhold til Ove, er det tydeligt at dialogen indeholder centripetale tendenser. Dan lukker i dialogen ned for Ove, da han afbryder ham. Han skaber en entydig stemme om, hvad der ligger i begrebet ´dårligt vejr’. Selvom Dan efterfølgende åbner op for, at Ove kan ytre sig, ser vi det stadig som en centripetal tendens, eftersom at Dan allerede har lukket ned for andre tolkninger og stemmer af, hvad der kategoriseres som dårligt vejr. Vi ser i ovenstående dialog en endnu mindre åbenhed omkring mulighederne for at bidrage med egen viden og perspektiver, end vi så i forrige dialog. Der bliver kun talt med en meget entydig stemme i dialogen. Dette forstærker vores formodning om, at der kan være en sammenhæng mellem de centripetale samt centrifugale tendenser og aktørernes positioneringer i de enkelte dialoger. 41 I de ovenstående dialogiske momenter har vi haft fokus på stemmernes centripetale og centrifugale tendenser. Vi ser en overvægt af centripetale tendenser, hvilket kan bunde i aktørernes positioneringer. Der forekommer dog også dialoger, der er præget af stemmer med centrifugale tendenser. Dette er den nedenstående dialog et eksempel på: S: “Nu kaster jeg lige den her på bordet, jeg ved godt at jeg bliver meget upopulær, men det er jeg i forvejen, så det har jeg ikke noget imod. Akkorden afskaffes.” So: “Puha det ikke godt.” D: “Det synes jeg da er godt” So: “Jamen så skal firmaet køre flere biler, det koster mere brændstof” S: ”Hvorfor?“ So: “Så skal vi køre flere hold.” S: “Og du er sikker på, at alle ville køre som død og helvede også?” (Sofus holder en pause) So: ”Men ja det rigtigt det ville hjælpe på brændstoffet.” (Bilag 3). Der foregår her en kamp mellem aktørerne, hvilket viser at dialogen har centrifugale tendenser, fordi der er plads til forskellige og modsatrettede stemmer. I slutningen af passagen har ytringerne dog centripetale tendenser, da der opstår en konsensus ved, at Sofus retter ind og godkender Sørens ytringer som værende “det sande”. Dialogen viser, at der også er centrifugale tendenser at spore i de fremførte stemmer. Samtidig viser den også, at aktører der er positioneret højt i hierarkiet, såsom Faderen, har legitimitet til at lukke ned og gøre dialogen centripetal. 42 I begyndelsen af processen rammesatte vi, at aktørerne skulle samproducere ideer til nedsættelse af brændstofforbruget. Ved at vi fra starten fastlægger en ramme for processen, der siger, at brændstofforbruget skal nedsættes, anlægger vi en hegemonisk stemme, som vi forventede og krævede, at aktørerne fulgte. Det kan have medført en centripetal tendens, fordi aktørerne rettede sig efter den stemme, vi fra starten anlagde. Hvis nogle af aktørerne afveg fra den fastlagte ramme, blev de, i de fleste tilfælde, rettet ind til den overordnede stemme. Tendensen kan ses i nedenstående dialog: So: “Der snakkes meget om sundhed og mindre sygdom, og sund mad -­‐‑ det er jo vejen frem.” D: “Ja! Igen har det noget med helbredet at gøre, at hvis man har flere kollegaer på bilen, så vi fordeler alle de skæve træk. Så der to mere på gaden, så samler man flere spande ved hvert stop, så man stopper færre gange.” So: “Ja, så mindre stop.” (Bilag 3) Sofus starter ud med en helt ny ide. Ideen berører som sådan ikke brændstofproblemet. Selv om Dan tilkendegiver, at han er enig i den nye stemme, leder han opmærksomheden tilbage på den dominerende stemme, vi havde anlagt. Sofus accepterer og retter ind til den hegemoniske stemme. I dét Sofus har muligheden for at åbne op og ytre sit nye perspektiv, kan stemmen, han anlægger, tilskrives en centrifugal egenskab. Modsat, når der lukkes ned for Sofus’ perspektiv, og Dan fører Sofus tilbage til den autoritative stemme, får dén stemme en centripetal egenskab. Hvis vi havde forsøgt at gribe og forstå Sofus’ nyanlagte stemme, havde vi åbnet for muligheden for at samproducere nye meninger og forståelser af de egentlige problemer blandt aktørerne. 43 Der er bestemte elementer, der karakteriserer dialogerne under processen. Nogle af stemmerne i dialogerne har centrifugale tendenser, når blot dialogen bliver ført mellem aktører, der er positioneret indenfor nogenlunde samme hierarkiske niveau, som eksempelvis Faderen og Storebroderen. Hvis en dialog foregår mellem aktører, som er positioneret forskelligt i forhold til deres interne hierarki, ses det, at aktørernes stemmer har centripetale tendenser. Stemmen som vi overordnet anlægger, kan siges at indeholde centripetale tendenser. Vi forsøger dog også at åbne op for adgangen for nye mulige stemmer, i dét vi stiller uddybende og berigende spørgsmål. 5.4 Delkonklusion Vi har valgt at anvende den overordnede metafor, Familien, for at beskrive de forskellige positioneringer, der var fremtrædende under den dialogiske proces. Vi kom frem til fem forskellige positioneringer, som aktørerne løbende positionerede sig selv og hinanden under i processen. Vi har med udgangspunkt i forskellige dialogiske passager fra processen analyseret, hvordan aktørerne positioneres og positionerer hinanden ud fra positioneringstrekanten. De positioneringer som aktørerne har til rådighed er relations betingede, men det er forsøgt synliggjort, at nogle positioneringer er mere gennemgående for nogle af de deltagende aktører end andre. Aktørernes positioneringer kan endvidere have indflydelse på, hvilke stemmer der lukkes op og ned for i dialogen under processen. 44 I dialogerne ser vi flest centripetale tendenser. De centrifugale tendenser er også tilstede, men er mest markante når aktørerne, der indgår i dialogen, er positioneret på nogenlunde samme hierarkiske niveau i Familien. Derudover har vi, som facilitatorer, selv været med til at sætte en autoritativ stemme for processen, og vi kan dermed have præget dialogen i en bestemt retning. Vores indflydelse på processen vil vi komme yderligere ind på i diskussionen. 45 6 Diskussion Vi har i afsnit 4.5 overvejet, om vores udgangspunkt for den dialogiske proces var dialogisk eller strategisk. Vi vil i dette afsnit diskutere, hvordan og hvorvidt processen kan siges at have været dialogisk. Her kigger vi ikke på vores udgangspunkt for processen, men på, hvordan processen faktisk forløb. Vi reflekterer over vores egen rolle, med udgangspunkt i Phillips’ og Bakhtins kriterier for dialog. Ifølge Phillips kan rene dialogiske processer ikke være strategiske. Der kan dermed ikke være en forudbestemt strategi eller mål. Vi går ind til processen med et klart mål og en dertilhørende strategi for, hvordan vi skal nå dertil, gennem den proces som vi har tilrettelagt. Det er os, som facilitatorer, der har rammesat, hvordan aktørerne burde komme frem til en samproduceret løsning, som skaber de bedste vilkår for forandring (Phillips,2011a:59). For at sikre at aktørerne havde mulighed for at samproducere løsninger, kunne vi i stedet have anvendt deltagernes egne erfaringer til at frembringe en proces og dertilhørende mål. I dét at vi går ind og rammesætter det problem, aktørerne skal finde løsninger på, kan vi implicit have ekskluderet givne aktører. For at alle aktører kan deltage i samproduktionen af løsninger, er det en præmis, at alle deltagere har adgang til dialogen. Vi ved på forhånd ikke, om alle aktørere har lige godt kendskab og viden til brændstofproblemet, til at deltage i en dialog om mulige løsningsforslag på problemet. Vi kan dermed have ekskluderet givne stemmer ved at anlægge en hegemonisk stemme, der trækker på økonomiske og miljømæssige interesser. 46 Modsat har vi hverken fastsat de udfordringer, som aktørerne oplever i forhold til brændstofforbruget eller de mulige løsninger, der kunne være til udfordringerne. De har dermed selv mulighed for at rammesætte dialogens tematikker, som de ønsker -­‐‑ så længe det overordnet omhandler brændstofproblemet. Ud fra Phillips’ perspektiv, argumenterer vi derfor for, at der både kan ses dialogiske og strategiske momenter ved vores proces. Ved dialog bevæger man sig væk fra kategorierne: afsender, modtager og målgruppe, og hen imod deltagere, partnere og medborgere. Vi anvender begrebet aktører om medarbejderne, der deltog i processen, hvilket kan sidestilles med deltagere. Begrebet er valgt, fordi vi ser på aktørerne som subjekter, der har medbestemmelse over processens forløb, og dermed anerkender vi, at de har et handlerum. I forhold til vores egen konsulentrolle, fungerede vi i store dele af processen som afsendere og ikke som aktører, der er på lige niveau med medarbejderne. Vi blev afsendere af et budskab, om at et højt brændstof er et problem, og at det burde sænkes. Vi lod ikke aktørerne selv eller sammen med os komme frem til, hvad det overordnede problem var. Selve præmissen for processen blev derfor bestemt ovenfra og ned. I problemfasen gav vi til gengæld aktørerne mulighed for at komme med egne bud på årsagerne til brændstofproblemet. Derved forsøgte vi at give dem ejerskab over problemet, således at det blev deres samproducerede forståelse af problemet, som de arbejdede ud fra. Aktørerne havde derfor den største indflydelse på måden, brændstofproblemet blev omtalt på. 47 Vi har forsøgt at se udover den gængse forestilling om, at dialog og strategi ikke kan forenes. At skelne skarpt mellem dialog og strategi kan afføde en blindhed overfor implicitte mål (Phillips, 2011a: 65). Vi undgår denne forklædning ved eksplicit at vedkende, at vores dialogiske proces både indeholder strategiske og dialogiske momenter. På trods af de både strategiske og dialogiske momenter ved processen kan det diskuteres, om aktørernes dialog havde været mere eller mindre dialogisk, uden facilitatorerne til at rammesætte dialogen via den dialogiske proces. Bakhtin ser al kommunikation som værende dialogisk, og det vil ud fra dette synspunkt ikke være relevant at vurdere, om vores proces var dialogisk men derimod diskutere hvordan processen var dialogisk. Vi så i analysen, at der var en tendens til, at positioneringerne havde indflydelse på aktørernes muligheder for at åbne op og lukke ned for stemmer. Spørgsmålet er dermed, om den dialogiske proces har været medvirkende til at åbne op for stemmer, som ellers ville være ekskluderet, på trods af positioneringerne -­‐‑ eller om aktørernes interne positioneringer har rammesat, hvilke stemmer der kunne åbnes og lukkes. Det kan være svært at give et entydigt svar på ovenstående undren, men det er værd at tage overvejelsen med -­‐‑ er det muligt at udforme en dialogisk proces, der har til formål at åbne op for stemmer eller er det aktørernes positioneringer der rammesætter muligheden for at åbne eller at lukke stemmer? Vi kan i bund og grund ikke påvise, at det var vores dialogiske proces, der medvirkede til at åbne op for stemmer omkring brændstofnedsættelsen. 48 Vi kan dog se en tendens til, at processens dialogiske momenter er med til at åbne op for stemmer -­‐‑ når blot dialogen holdes mellem aktører, som er nogenlunde lige i deres interne hierarki. Analysen af City Renovation som en “mindst sandsynlig” kritisk case giver os et indtryk af, at vores dialogiske proces kan fordre dialogisk kommunikation og at der gennem processen kan åbnes op for stemmer, som muligvis normalt ville være ekskluderet, blot dialogen holdes mellem aktører der positioneres nogenlunde lige. Set ud fra den kritiske case kan det derfor være muligt, at vores dialogiske proces kan være med til at åbne for forskellige stemmer, på arbejdspladser hvor der er mindre begrænset dialogisk kommunikation, end hos City Renovation. 49 7 Konklusion Vi har udført en dialogisk proces med renovationsmedarbejderne i City Renovation. Formålet med processen var at skabe en dialog, hvor der blev åbnet op for stemmer samt at aktørerne kunne samproducere løsningsforslag om, hvordan de fælles kunne nedsætte deres brændstofforbrug. Vi ønskede derefter at undersøge hvilke udfordringer der kan være ved at åbne op for stemmer i en dialogisk proces med medarbejderne hos City Renovation. I analysen af aktørernes positioneringer er vi kommet frem til fem positioneringskategorier; Faderen, Storebroderen, Det sorte får, Den gode søn og Den stille søn. Overordnet positionerer vi aktørerne under én samlet metafor, Familien. Vi ser, at aktørerne relationelt positionerede sig selv eller hinanden under de positioneringskategorier, vi har skabt på baggrund af de mønstre, der viser sig ved den givne position i løbet af processen. Ved at anlægge et Bakhtinsk dialogisk blik på processen ser vi samtidig, at der både er centripetale og centrifugale stemmer til stede under dialogen. At begge tendenser er tilstede under en dialog er ikke blot normalt men også en præmis for selve dialogen. Det interessante ved vores analyse af aktørernes stemmer er dog, at vi ser et mønster i, hvilke positioneringer der har muligheden for at åbne op og lukke ned for stemmer i processen. Faderen og Storebroderen har begge en styrende positionering i forhold til de resterende positioneringer. Vi ser en tendens til, at Faderen og Storebroderen både havde muligheden for at lukke ned og åbne op for stemmer i processen. 50 Vi kan dermed spore både centripetale og centrifugale tendenser, i de stemmer, Faderen og Storebroderen anlægger. Det sorte får, Den stille søn og Den gode søn er alle positioneringer, der er placeret under Faderen og Storebroderen i Familiens hierarki. I kraft af deres positioneringer under Faderen og Storebroderen ser vi en tendens til, at de ikke har mulighed for at lukke ned for stemmer i dialogen. Vi ser til gengæld ofte centrifugale tendenser i deres stemmer. Vi har efterfølgende reflekteret over vores egen rolle under processen og den mulige effekt, vi kan have haft på processen. Vi har synliggjort, at vores strategiske tilgang til den dialogiske proces kan have haft en centripetal tendens, i dét vi havde anlagt en hegemonisk stemme omkring dialogens fokus. Modsat har vi under processen også haft et fokus på den dialogiske tilgang, i dét vi har ladet aktørerne selv udforme de udfordringer, de så ledte til brændstofproblemet. Spørgsmålet er, om det er den dialogiske proces der har været medvirkende til at åbne op for forskellige stemmer eller om aktørernes interne positioneringer har rammesat, hvilke stemmer der kunne åbnes og lukkes. Vi kan se en tendens til, at processens dialogiske momenter er med til at åbne op for stemmer -­‐‑ når blot dialogen holdes mellem aktører, som er nogenlunde lige i deres interne hierarki. Der kan muligvis derfor gælde i andre mere sandsynlige tilfælde, end ved City Renovation, at vores dialogiske proces kan være medvirkende til at åbne op for stemmer i en dialog. 51 8 Perspektivering Den Buberske tilgang til dialog giver en anden oplagt vinkel på dialogbegrebet. Havde vi taget udgangspunkt i Martin Buber, kunne vi anvende en fænomenologisk tilgang, hvor dialogen finder sted i en dialektisk bevægelse mellem jeg-­‐‑det og jeg-­‐‑du-­‐‑relationer, der begge er væsentlige måder at forholde sig til den anden på (Phillips,2011b:161f). Mohan Dutta skelner stærkt mellem en kultursensitiv tilgang og en kulturcentral tilgang. Inspiration af Duttas kulturcentrale tilgang kunne måske i større grad have modvirket processens strategiske perspektiv, fordi der arbejdes ud fra kulturens kerne (Phillips,2011a:68). Det kunne være relevant at have hjulpet aktørerne til at åbne op for deres narrativer, for eksempel ved Duttas begreb photo voice, som en metode for aktører til at skabe viden indenfor rammerne af deres eget liv (Philips,2011a:69) Yderligere fandt vi frem til, at omgangstonen på arbejdspladsen var præget af en hård jargon i form af humor, ironi og sarkasme. Inddragelse af disse årsager ville formentligt besværliggøre og komplicere vores analyse af processen. Vi kunne have valgt at gå i dybden med jargonen på arbejdspladsen, da humoren er et relevant tema og humoren i dette tilfælde kan også bruges som redskab til at tænke udenfor boksen og bløde den intime stemning op. Humoren havde været relevant at inddrage i vores projekt fordi den afspejler den kultur som aktøren er en del af. I en anden vinkling af processen kan man stille spørgsmålstegn ved om det, at vi muligvis pådutter mennesker at indgå i en dialog, der måske trives bedst med monologiske beslutninger, overhovedet er et dialogisk tiltag? 52 9 Bibliografi 9.1 Publikationer Cooperrider, David L., Diana Whitney & Jacqueline M. Stavros (2011): “ Det teoretiske grundlag for anerkendende udforskning”, “Processen i anerkendende udforskning i praksis” Kap. 1 og 2. Håndbog for anerkendende udforskning. Ideer til forandringsledelse. København: Dansk Psykologisk Forlag. 31-­‐‑76 Gergen, J. Kenneth (2010): ”En invitation til en social konstruktion”, Mindspace Flyvbjerg, Bent (2010): “Fem misforståelser om casestudiet”. Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder -­‐‑ En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 22 Fyrberg-­‐‑Yngfalk, Cova, Pace, Skålén (2014): “Control and Power in Online Consumer Tribes: The Role of Confessions”. Belk, Price, Peñaloza (ed.): Consumer Culture Theory (Research in Consumer Behavior, Volume 15). Emerald Group Publishing Limited. 325-­‐‑350. Harré, Rom & Slocum, Nikki (2003): “Disputes As complex social event -­‐‑ On the uses of positioning theory”, Common Knowledge Volume 9, Number 1. 110-­‐‑118. Kvale & Brinkmann (2009): ”Interview, introduktion til et håndværk”, 2009, København, Danmark. Hans: Reitzels Forlag, 53 Tanggaard, Lene & Brinkmann, Svend (2010): “Interviewet: Samtalen som forskningsmetode”. Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder -­‐‑ En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 1 Thagaard, Tove (2004) “Systematik og indlevelse – en indføring i kvalitative metode”, kap. 4 “Dataindsamling: Observation”, Akademisk Forlag Phillips, Louise (2011a): ”Enacting ”dialogue” in planned communication” pp 59-­‐‑85 in The Promise of Dialogue, John Benjamins Publishing Company Phillips, Louise (2011b): ”Med forskel som forandringskraft – en introduktion til dialogisk kommunikationsteori”. Almlund, Pernille & Blom Andersen, Nina(red.) Fra metateori til kommunikation. København: Hans Reitzles Forlag. 152-­‐‑183 Warming, Hanne (2007): “Deltagende observation” Fuglsang Lars og Bitsch Olsen Poul: “Teknikker i samfundsvidenskaberne”, Roskilde Universitetsforlag 9.2 Internetsider Cityrenovation.dk, www.cityrenovation.dk -­‐‑ set d. 13 decemer 2014. 54 10 Redegørelse af formidlingsartiklen “De gode ideer ryger i skraldespanden” Medie Artiklen formidles i det fiktive fagblad, “Renovationslederen”, der udkommer to gange årligt. Fagbladet har til formål at skabe en fælles ånd på tværs af alle renovationsledere i hele landet, hvor de kan inspireres, guides og vejledes til løsningsstrategier og udvikling af medarbejdere samt renovationsvirksomheden. Afsendere Artiklerne i fagbladet formidles af freelancejournalister, ledere, fagspecialister og kommunikatører, der alle har en interesse i renovationsvirksomheders velbefindende og udvikling. Målgruppen og artiklens formål Målgruppen af artiklen er alle ledere af renovationsvirksomheder i hele Danmark. Artiklen har til formål at gøre lederne opmærksomme på, at der findes et internt hierarki indenfor medarbejderstaben, der medfører, at ikke alle konstruktive løsningsforslag kommer til orde. Gennem anerkendelsen af dette og inddragelse af kreative processer i virksomheden, bliver det muligt for lederen at inddrage så mange medarbejdere som muligt i dialogen. Det er alment kendt at “flere hoveder tænker bedre end ét”, men at det ikke er alle medarbejdere, som har mulighed for at deltage i dialoger på grund af deres interne hierarki kan være ny viden for lederne. Det er her hensigten at vise lederne, hvordan de bedst muligt kan udnytte virksomhedens ressourcer til at løse mulige udfordringer i fællesskab med medarbejderne. 55 Virkemidler Artiklen appellerer i bedste velgående til målgruppen, renovationslederne. Den er nærværende og identificerende og glider derfor godt ned. Der refereres ofte til undersøgelsen, artiklen er opbygget om, hvilket foreligger som en form for “saglig bevisførelse” for pointerne i artiklen. Artiklen udgives i et fagblad, der netop har interesse for ledere i renovationsbranchen. Derfor henter artiklen dens etos-­‐‑appel fra fagbladets troværdighed. Derudover kan der også skabes troværdighed mellem læseren og afsender, i dét der refereres til Roskilde Universitet, som bliver en andenhånds-­‐‑afsender af budskabet. Til sidst bliver der appelleret til læserens patos gennem sætningen “Du kender sikkert situationen – Kim og Jonas snakker nærmest i munden på dig, i takt med at Søren og Dennis ikke får et ord indført og blot sidder og skuler fra sidelinjen.” Her forsøger vi at skabe en reaktion ved at skabe genkendelse i situationen. Vi går aktivt ind hos læseren og bringer situationen tæt på. Derudover kan der også skabes en provokerende følelsesmæssig reaktion ved at få læseren til at tænke på, hvor irriterende det kan være, hvis nogen snakker i munden på dig, og hvor ubehageligt det kan være, hvis nogen sidder og skuler fra sidelinjen. Der peges på konkrete situationer, de fleste ledere i et sådant fag har været en del af. Yderligere tales der direkte til modtageren i form af “du” og “dig”. Artiklen er opsigtsvækkende fordi den skaber genkendelige situationer for modtageren. Artiklen er kortfattet, simpelt og enkelt i sit sprog for kun at pointere det vigtige. Der tales om en konflikt, hvilket fanger læserens opmærksomhed. Læseren får lyst til at kende til konfliktens løsning. 56 Videre kan artiklens kerne siges, at have et aktuelt tema. Inddragelse af medarbejdere giver konstruktive resultater, hvilket er oppe at vende i tiden. Overskriften “De gode ideer ryger i skraldespanden” er saftig. Den slår en krog i læsere, fordi man har lyst til at udforske, hvad der ligger bag dette udsagn. Slutteligt formår artiklen at fremstå troværdig i og med, at det er ekspertviden, der taler. Det er en viden, der stammer fra et forskningsprojekt fra Roskilde Universitet. Det er altså prøvet af eksperter, der har en viden om problemet. 57 11 De gode ideer ryger i skraldespanden Renovationsmedarbejdernes interne hierarki ødelægger deres renovationsmedarbejdere ledt opfindsomhed. Nyt gennem en dialogisk proces, hvor forskningsprojekt viser, at de sammen skulle komme på hierarkiet mellem de ansatte løsningsforslag til at nedsætte besværliggøre virksomhedens brændstofforbrug. medarbejderinddragelse i Medarbejderne kom på kreative og løsningsprocesser. nytænkende ideer til hvordan virksomheden og medarbejderne i Næste gang du planlægger et fællesmøde med henblik på at løse en udfordring på arbejdspladsen, sammen med dine medarbejdere, så skal du være opmærksom på medarbejdernes interne hierarki. Et nyt forskningsprojekt fra Roskilde Universitet viser nemlig, I undersøgelsen blev en gruppe fællesskab kunne nedsætte brændstofforbruget. Undersøgelsen af dialogen viste dog, at det ikke var alle medarbejdere som havde lige mulighed for at deltage i løsningsprocessen. at der kan være en sammenhæng Når medarbejdere skal komme på mellem dine medarbejderes interne nye ideer eller løsninger gennem hierarki og deres mulighed for at dialog, vil de medarbejdere som er deltage i en løsningsproces. placeret højt i deres interne hierarki Du kender sikkert situationen – overdøve og dominere de Kim og Jonas snakker nærmest i medarbejdere, som er lavere i munden på dig, i takt med at Søren hierarkiet. Der opstår simpelthen et og Dennis ikke får et ord indført og skel mellem, hvem der kan deltage blot sidder og skuler fra sidelinjen. i dialogen, og hvem der ikke kan. Du har måske forsøgt at spørge Det har nemlig ikke Søren og Dennis direkte og dermed nødvendigvis noget at gøre med, at hive dem med ind i dialogen, men Søren og Dennis ikke vil deltage, forgæves – Kim og Jonas men fordi de ikke kan, i forhold til dominerer stadig. Kim og Jonas. Forskningsprojektet peger på, at Hvis enkelte medarbejdere kan grunden skal findes i rammesætte dialogen og medarbejdernes interne hierarki. udviklingen af ideer blandt 58 gruppen af medarbejdere, vil der simpelthen være nogle ideer som går tabt. Du kan derfor forsøge at inddele dine medarbejdere i mindre grupper, eventuelt i intervaller efter hvor lang tid, de har arbejdet i virksomheden. Dét kan være én måde, hvorpå du kan forsøge at bryde hierarkiet og dermed få det bedste ud af alle dine medarbejderes ideer. 59 60