Risikorådgiveren september 2015

Transcription

RISIKORÅDGIVEREN
SEPTEMBER 2015
INDHOLD
Kenneth Muhs
Nyborg Kommune
1
Leder
Kunsten at glide af
2
Borgmesterstafet
Kenneth Muhs, Nyborg Kommune
3
Risikostyringsnyt
Debat om sikkerhed i kommunerne
5
Risikostyringsnyt
Vagt i offentligt regi
7
Markedsnyt
• Online krænkelsesskema - et
godt udgangspunkt for at handle
• Fokus på sikkerhed
• Kan man lægge en ordentlig
risikostrategi?
11
Foreningsnyt
Danske Risikorådgiveres temadag
12
Selvsagt
Er vores bygninger sunde?
13
Opslagstavlen
LEDER
KUNSTEN AT
GLIDE AF
Jeg så ham, da han kom ind. Det var tydeligt, at han ikke havde det godt. Da
det blev hans tur, tog jeg imod ham med et smil og sagde, at jeg kunne se, at
han ikke havde det så godt, og at jeg gerne ville hjælpe.
1. oktober 2015
Erfa-møde for kommunerne
i Region Midt- og
Nordjylland
29. oktober 2015
Danske Risikorådgivere
afholder temadag
Problemet var selvfølgelig kompliceret - men jeg lovede, at jeg ville kigge på
det allerede idag, og at jeg ville give besked idag eller imorgen.
Senere ringede jeg og fortalte, at jeg havde prøvet forskellige løsninger og
forklarede også hvilke, men at det desværre ikke var lykkedes.
Hvis han havde andre udfordringer, så ville jeg gerne se, om jeg kunne løse
dem, så det samlede tryk på ham kunne blive lidt mindre
- og det var der faktisk.
12. november 2015
i Region Syddanmark
19. november 2015
i Region Sjælland
14. - 15. april 2016
Danske Risikorådgiveres
Risikostyringskonference
Hotel Comwell, Aarhus
14. april 2016
Sikringsmesse
14. april 2016
Generalforsamling
Måske har du selv engang været involveret i en grænseoverskridende hændelse og bagefter tænkt, at du så det komme og kunne have gjort mere for at
undgå, at konfrontationen opstod - eller kom ud af kontrol.
Men der er selvfølgelig hændelser, som man ikke har fantasi til at forstille sig,
simpelthen fordi nogle mennesker slet ikke følger vores indbyrdes regler for
samvær.
Fra et risikosynspunkt er de værste ricisi dem, vi ikke kender til, eller ikke har
fantasi til at forestille os. Og det næstværste er, når vi ikke har overblik over,
hvordan hændelserne opstår eller hvilken langsigtet indflydelse de har.
Dataindsamling er derfor risikorådgiverens bedste ven. Her kan vi se de tørre
tal og forestille os resten baseret på et bedre grundlag. Det bliver også mere
klart, hvor der skal sættes ind og med hvilke løsninger, når der skal rapporteres
til ledelsen.
Det glæder mig derfor, at du i denne udgave af vores nyhedsbrev kan læse om
initiativer, der handler om dataindsamling.
Efteråret er sat ind og træernes blade daler stille ned i trappe- og lysskakter for
blidt at tilstoppe sagesløse afløb. Snart står der vand alle de forkerte steder,
klar til at fosse ind, hvor det ikke er velkomment. Altsammen bare for at gøre
risikorådgiverens arbejde vigtigere.
Med ønsket om en hyggelig efterårs ferie til dig og din familie.
Med venlig hilsen
Torben Jacobsen
Formand
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
1
BORGMESTERSTAFETTEN
KENNETH MUHS,
NYBORG KOMMUNE
Borgmester Kenneth Muhs har overtaget depechen fra Slagelse Kommunes borgmester, Stén Knuth.
Her fortæller han, hvilke udfordringer Nyborg Kommune står overfor lige nu og i fremtiden.
- Kenneth Muhs, hvilke tre væsentlige og helt konkrete og jordnære
risici står Nyborg Kommune overfor lige nu og i fremtiden, og hvordan håndteres
de?
I Nyborg Kommune står man blandt andet over for følgende udfordringer lige nu:
Kenneth Muhs
ønsker at give depechen
videre til borgmester Christian Thygesen,
Faaborg-Midtfyn
Kommune
1. At kunne tilvejebringe den nødvendige arbejdskraft
Trods en god infrastruktur, hvor det er nemt at komme til og fra Nyborg både i bil, tog
og skib, kan det stadig være en udfordring at skaffe den nødvendige arbejdskraft, som
virksomhederne i Nyborg efterspørger. Vi har brug for at få opkvalificeret arbejdsstyrken, men det er svært at tiltrække akademikere fra København og andre storbyer.
2. Uddannelsesniveau
Uddannelsesniveauet generelt er lavere end landsgennemsnittet, og det medfører også
et lavere indkomstniveau. Et af problemerne er, at erhvervsuddannelserne er placeret
i storbyerne, og det ville være fornuftigt at decentralisere dele af uddannelserne, som
f.eks. grundforløbene. Dem kan vi sagtens håndtere i de mindre byer, og det ville gøre,
at flere fik øjnene op for de muligheder, der er i Nyborg og andre byer. I Nyborg er vi
netop i gang med at etablere et Campus for at understøtte denne udfordring.
3. Sundhedsfaglige udfordringer
Vi har en stor ældrebefolkning i Nyborg, og den kommer til at stige og medføre store
udgifter til pleje og medicin. Og hvis vi ikke får finansiering til at løfte opgaven til pleje
og medicin gennem bloktilskuddet, vil det have en økonomisk betydning for Nyborg.
Demens og tunge plejeopgaver kræver enorme ressourcer.
Fremtidige risici
Børnetallet er faldende og det medfører også en reel risiko for, om vi kan levere den
arbejdsstyrke, der er brug for i fremtiden. Det kan medføre, at vi kommer til at se en
skævvridning i, at man ikke har de unge mennesker til at bygge videre på udviklingen i
Nyborg.
Vi er stolte af alle de mange ting, Nyborg har at byde på, både for borgere og virksomheder. Vi har etableret gode rammevilkår for virksomhederne, og grundet Nyborgs
beliggenhed, bliver de eksponeret for mange mennesker. Herudover oplever Nyborg
befolkningsfremgang.
Derudover bryster vi os over at have en god økonomi, som vil gøre os gældfri i 2020.
2
RISIKOSTYRINGSNYT
DANSKE RISIKORÅDGIVERE DELTOG I
DEBAT OM SIKKERHED I KOMMUNERNE
Danske Risikorådgivere var blevet indbudt af SikkerhedsBranchen til debat på dette års SecurityUser Expo den 24. september
i Bella Centeret på baggrund af den tendens, man ser i sikkerhedsbranchen - at flere og flere kommuner in-scourcer deres
sikringsløsninger. Forud for debatten havde vi spurgt vores medlemmer om, hvordan man i deres kommune bedst sikrer de
kommunale institutioner.
Af Jeanne Sneftrup Jensen
JS Kommunikation,
konsulent for Danske
Risikorådgivere
I undersøgelsen blev man blandt andet spurgt til, om man brugte private vagtfirmaer eller
om kommunen har ansat egne vagter til at foretage sikringen af kommunens institutioner.
Ud af de 41 besvarelser, vi modtog, svarede 20 kommuner, at de benytter sig af en kombination af private vagtfirmaer, primær til AP-kørsel, og kommunalt ansatte til kørsel på teknikalarmer. 15 kommuner har valgt udelukkende at benytte private vagtfirmaer og 7 kommuner
benytter sig udelukkende af kommunale ansatte i kommunen.
Baggrunden for de valgte løsninger, hvad enten man bruger private eller kommunale
vagtservices, er primært af økonomisk karakter. Det er dyrt at have kommunalt ansatte til at
varetage en døgnbemandet vagtcentral, og de fleste sparer penge ved at lægge opgaven ud
til et privat vagtfirma. Men det er også dyrt med en privat vagtcentral, hvis kommunen har få
institutioner eller få problemer med indbrud.
Graden af professionalisme og erfaring med indbrud har også stor betydning for de kommuner, der har valgt at benytte private vagtfirmaer. Det er vigtigt at der er etableret et tæt
samarbejdet mellem kommunen og vagtfirmaet, som giver kommunen den fornødne styring
og overblik på området.
Mange kommuner argumenterer endvidere for, at reaktionstiden er lavere hos private vagtfirmaer, og at de oplever en mere professionel tilgang til sikringen hos private vagtselskaber.
Dog ser mange en fordel i, at have egne folk til at køre på teknikalarmer, da man i kommunerne har et bedre overblik over bygningsmassen og de tekniske installationer i institutionerne.
For de kommuner, der har etableret egen vagtcentral, er det ligeledes økonomien, der spiller
ind – man har ikke en mængde af institutioner, som kan retfærdiggøre at hyre et privat
vagtkorps. For disse kommuner er det derfor vigtigt, at der er skabt et godt samarbejde – her
mellem kommunen, Politi og SSP.
Foregår sikring af kommunerne på markedsvilkår?
Et af de spørgsmål, der blev stillet panelet fra sikkerhedsbranchens side handlede om
hvorvidt, sikkerhedsbranchen og kommunerne leverer sikkerhed til kommunerne på lige
markedsvilkår. Ifølge Karsten Naundrup Olesen, professor ved Københavns Universitet,
behøver kommunerne ikke opfylde samme krav, som private vagtfirmaer når de driver vagt
på egne institutioner. Og når en kommune driver vagt for andre kommuner gælder samme regler,
og det er muligvis ikke fair overfor de private vagtfirmaer, fortalte Karsten Naundrup Olesen.
Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen, tilføjede blandt andet, at kommunerne ikke er underlagt samme krav til uddannelse. Branchen føler, at der er unfair konkurrence på området. Ifølge vagtloven er der krav om uddannelse ligesom private vagter skal være
udstyret med vagtkort og være i uniform. De krav stilles ikke til kommunerne.
3
Gør kommunerne det godt nok?
For at udfordre kommunerne, blev der spurgt til om de løste opgaven godt nok.
Peter Oriat, bestyrelsesmedlem i Danske Risikorådgivere og risikokoordinator i Ishøj
Kommune, kunne fortælle at den undersøgelse Danske Risikorådgivere har lavet,
viser, at de fleste kommuner benytter sig af private vagttjenester på et eller andet
niveau. Dog er der mange, der bruger egne vagter til at køre til teknikalarmer. Kommunerne finder det bedre selv at håndtere f.eks.teknikalarmer, da de i mange tilfælde
vurderer, at deres egne folk har et bedre kendskab til kommunens tekniske installationer. Men når det er sagt, så viser vores undersøgelse altså også, at de fleste kommuner ser en fordel i at bruge private vagttjenester til f.eks. AP-kørsel. Kommunerene er godt
er klar over, at de ikke har den nødvendige ekspertise og de nødvendige kompetencer til
at løse denne opgave. Og mange kommuner mener også, at det er for dyrt at have ansatte til at køre på alarmer døgnet rundt. Derudover er det også vigtigt for mange kommuner, at de kender den reelle udgift til vagtkørsel og service på anlæggene, for ikke at
få en økonomisk lussing. Så kommunerne agerer altså ud fra økonomisk ansvarlighed,
hvor både økonomi og en professionel tilgang til sikring vejer tungt.
Men hvis sikkerhedsbranchen vil
have mere indflydelse, bør den vel
også se indad og vurdere, om den
er god nok til at forklare sine produkter - branchen skal være bedre
til at kommunikere, hvad vi kan
bruge den til, fortalte Peter Oriat.
Tom Laursen, adm. direktør i
Securitas kvitterede med: Jeg er
enig med Peter i, at vi er for dårlige
til at forklare vores produkter og
services. Vi ender tit i en prissnak
med kommunerne og ikke en
kvalitetssnak – det skal vi blive
bedre til.
Men også den interne kommunikation i kommunerne halter, mener Kasper Skov-Mikkelsen. Han ville ønske, at
man i kommunerne fik sikkerhed og risikostyring på dagsordenen i langt højere
grad, end man gør i dag. Man kunne jo ligefrem ønske sig, at det var kommunaldirektøren, der var risikokoordinator, så området fik en højere prioritering. Det er ærgerligt,
at risikorådgiverne ikke får lov til at tage beslutningerne med sikring og sikkerhed. Det
er jo dem, der sidder med den viden, beslutningerne skal baseres på.
Der var enighed blandt panelet om, at jo tættere man som risikorådgiver var på
beslutningstagerne, des bedre. Men risikorådgivernes placering og ansvarsniveau i
kommunerne er vidt forskellige. Det ville være nemmere, hvis risikorådgiveren havde en
klar, definerbar rolle, afsluttede Peter Oriat.
4
RISIKOSTYRINGSNYT
VAGT I OFFENTLIGT REGI
- IKKE KUN FOR PRIVATE LEVERANDØRER
Klummeskriveren fra sidste udgave af Risikorådgiveren var Sikkerhedsbranchens direktør Kasper Skov Mikkelsen (KSM), der i
sin klumme konkluderede, at når man talte om sikring og sikkerhed på det kommunale og offentlige område, var det eneste
rigtige at gøre, at lade specialister (læs Sikkerhedsbranchens medlemmer) tage sig af dette. Så kunne kommunerne, og de
offentligt ansatte, koncentrere sig om det, de var bedst til: at servicere borgerne.
Af Peder Gellers
Selvstændig sikringsrådgiver
Nu kan KSM vel ikke skrive andet sin stilling taget i betragtning. Han får jo sin løn for at
promovere Sikkerhedsbranchens medlemmer - og alt vel med det.
I det afsluttende udsagns tekst ligger jo også, at de ”professionelle” også er bedre til at udføre
opgaverne.
På det tekniske område, dvs. installation af teknikken omkring sikring, f.eks. indbrudsalarmanlæg, adgangskontrolanlæg, ITV-anlæg (videoovervågning) m.v. kan KSM langt hen ad vejen
have ret i sin påstand. Det er de færreste kommuner eller andre offentlige forvaltninger, der
besidder den viden, der skal til for at installerede disse anlæg, dog med en række undtagelser.
Men drift af tekniske modtageenheder, kontrolcentraler, og egentlig vagtvirksomhed kan
sagtens drives af kommuner og andre offentlige virksomheder. Og med succes! Ikke mindst
pga. de nuværende tekniske muligheder i form af I-phones mv.
Faktisk er der i dagens Danmark alt der taler for at gøre det, specielt på det vagtmæssige
område.
Nuvel, de dage er forbi, hvor en vagt, eller en vagtpatrulje, og dermed vagtvirksomhed,
opstod når en person var i besiddelse af en varevogn på gule nummerplader, en hund, en
mobiltelefon og vilje og lysten til at begive sig rundt i natten.
Nuværende formand for Serviceforbundet, John Dybart, gjorde allerede i 1990 `erne, da han
var formand for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, et utrætteligt
og godt stykke arbejde med at højne standarden på vagtområdet. Og han lykkedes, således
at vi i dagens Danmark, omsluttet af Lov om Vagtvirksomhed, må siges at have gode og
professionelle vagtvirksomheder til rådighed. Jan Dybart fik bl.a. indført en obligatorisk uddannelse af de personer, der som profession udøver vagtvirksomhed. Og det var rigtigt godt
for branchen!
Men det betyder nødvendigvis ikke, at offentlige virksomheder ikke selv kan udføre dette
arbejde, og som anført ovenfor, meget taler for at gøre det.
Nutidens offentlige vagtmand skal kunne meget andet end at agere udrykningsvagt (s. k.
AP-kørsel) og runderingsvirksomhed samt lejlighedsvis agere som tilsynsvagt ved særlige
lejligheder.
Han skal netop, som KSM anfører, være en service for borgerne, herunder være en
del af det team som f.eks. opererer i en kommune.
5
Den offentlige vagt skal i dag kunne tage sig af en lang række andre opgaver,
reagere på det utal af tekniske alarmer, der i dag er hverdagen for offentlige virksomheder, agere vagtmand på rådhuset, når borgere lejlighedsvis giver anledning
til fare eller uro, agere tilstedeværende repræsentant for kommenen ved forskellige
lejligheder, agere som postmand mellem forvaltninger, der i dag kan ligge fjernt
fra hinanden, samt i øvrigt indgå i det team af medarbejdere, der får tingene til at
glide. En leder af et kommunalt vagtkorps fortale mig, at man faktisk også går så
langt væk fra selve vagtvirksomheden, at man også indhenter ikke afleverede
biblioteksbøger mv.
Og rent faktisk er det at have sit ”eget” vagtkorps på mange områder en stor fordel.
Nuvel, det skal etableres og have et driftsbudget, men man har så ud fra dette en
fast ramme og man behøver ikke at indkøbe ekstra ydelser udefra. Man ved hvad
man har, og når man ser på de nedskæringer der sker i disse år med nedskæringer
på bl.a. servicemedarbejdere på skolerne, kan løsningen med eget vagtkorps være
en stor fordel. Det koster ikke ekstra at lade sin egen vagt foretage ekstra eftersyn
og kontrol, men de to største fordele ved egen vagt er imidlertid to særligt væsentlige områder:
Meget hurtigere reaktion på alarmer samt dette at vagterne er en del af kommunen.
En del af nærområdet. De tager og føler ansvar på en helt anden måde.
Erfaringerne fra de kommuner, der har eget vagtkorps er generelt gode, forudsat
at der er politisk vilje (og driftsmidler) til at operere i et fornuftigt leje. Og med et
fornuftigt leje tænkes også på at ansætte de rigtige medarbejdere og uddanne dem
til opgaverne.
Og selvfølgelig bør offentlige vagter også uddannes. Den grundlæggende vagtuddannelse er ikke særlig lang og omkostningsfyldt.
Og den ”professionalisme” som ofte anføres som den primære grund til at købe
disse ydelser, kan lige så let opnås hos en vagtmand i en offentlig virksomhed som
i en privat. Og erfaring får man også med i købet. De private vagtselskaber har helt
givet en driftsmæssig erfaring, men den enkelte vagtmands erfaring kan lige så
godt opnås i det offentlige, det er heller ikke alle private vagter, der har årelang
erfaring.
Når man så betænker, at egen vagt kan målrettes egne behov, jf. f.eks teknikalarmer
og andre ydelser, så er der al mulig grund til at overveje denne løsning.
Sluttelig skal selvfølgelig anføres, at mange offentlige virksomheder, herunder
mange kommuner, har valgt at anvende private vagtvirksomheder, i nogle tilfælde
i et samarbejde med en begrænset egen ”vagtstyrke”, og flere steder fungerer dette
godt. Specielt hvis den til kommunen tilknyttede vagt er lokalt tilknyttet, enten i
form af et lokalt vagtselskab eller en allokeret enhed fra et større landsdækkende
vagtselskab.
6
MARKEDSNYT
ONLINE KRÆNKELSESSKEMA
- ET GODT UDGANGSPUNKT FOR AT HANDLE
IT-system gør det muligt at registrere krænkende adfærd mod kommunens ansatte online.
Af Allan Lundbjerg Nielsen
InsuBiz
For yderligere information:
InsuBiz
Allan Lundbjerg Nielsen
Salgsdirektør
Tlf.: 30 22 01 28
E-mail: [email protected]
Den 25. september gik InsuBiz i luften med deres nyeste tiltag, der gør det muligt for kommunerne at registrere krænkende hændelser online. Registreringen af krænkende handlinger
bliver en integreret del af det eksisterende system, som mange kommuner i forvejen bruger
til registreringen af arbejdsulykker.
Den nye facilitet i vores forretningsløsning er udviklet i samarbejde med flere kommuner, der har
efterspurgt en løsning til at registrere krænkende hændelser. Faciliteten vil gøre det nemmere at
registrere krænkende hændelser og give kommunerne et større og bedre overblik over typen og
hyppigheden af krænkelser, der bliver begået mod den enkelte medarbejder - og i kommunen som
helhed, fortæller salgsdirektør i InsuBiz Nordic Allan Lundbjerg Nielsen.
Hvorfor er det vigtigt?
Som det er i dag, skal alle arbejdsulykker i kommunerne indberettes til EASY. Men hvordan får
kommunerne øjnene op for de hændelser, der drejer sig om krænkelser mod kommunens
ansatte. Det kan være krænkelser, der truer én på ens selvfølelse som f.eks. trusler om vold,
fysisk vold, mobning, seksuel chikane, der i sidste ende kan føre til psykisk sygdom og ende
med at have store omkostninger for kommuneren.
Selve betegnelsen krænkelser spænder over et bredt spektrum af hændelser fra egentlig vold
og til mindre hændelser, hvor medarbejderen føler sine grænser overskredet og trådt på. En
grund til at krænkelsesbegrebet har været anvendt i mange kommuner, har bl.a. været at
kunne få også de små episoder med, hvor en medarbejder f.eks. bliver forulempet personligt
eller fagligt. Det er episoder som de færreste vil tænke som en arbejdsulykke – og derfor ikke
anmelde – men som kan slide på den enkelte, og være vigtige for arbejdspladsen at følge op
på.
Der er ikke en klar skillelinje mellem krænkelser og arbejdsulykker, og tidligere har der været
en del krænkelser, der også blev - eller burde være blevet - anmeldt som arbejdsulykke, f.eks. i
tilfælde, hvor der har været fravær eller givet psykologsamtaler til en medarbejder.
I mange kommuner har man ikke mulighed for at registrere krænkende hændelser online i
lighed med arbejdsulykker, og derfor bliver disse hændelser registreret via et skriftligt skema,
der bliver lagt i en medarbejderfolder. Der sker altså ingen elektronisk registrering, og som
det er i dag, kan man ikke trække dokumentation vedrørende krænkende hændelser ud af
kommunens systemer. Det betyder, at der er en reel risiko for, at man ikke har overblik og får
fulgt op på disse sager.
7
God risikostyring
Det nye skema til registrering af krænkelser er udarbejdet på en måde, der gør det
nemt for sagsbehandleren at registrere en hændelse ved at lave en kort beskrivelse
af denne samt afkrydse forskellige informationer omkring hændelsesforløbet såsom
årsag, voldens karakter, reaktion mv.
Det vil give arbejdsmiljøorganisationen
et langt bedre overblik
og en systematisering
af hændelser, som kan
danne grundlag for
forebyggelsesarbejdet.
Og man vil opdage, om
det er de samme personer,
der står på gentagende
krænkelser.
Med det nye online skema
giver vi kommunerne
mulighed for at sætte
system i registreringen af
krænkende handlinger,
ligesom man gør med
arbejdsulykker. Bevidstgørelsen af disse hændelser,
gør det lettere at handle
på de enkelte tilfælde, og
man kan sætte ind inden,
man taber en medarbejder
på gulvet, og denne er nødt
til at søge ekstern hjælp eller
må sygemelde sig, afslutter
Allan Lundbjerg Nielsen.
8
MARKEDSNYT
FOKUS PÅ
SIKKERHED
Fokus på sikkerhed er øget væsentligt de senere år. Dette ses tydeligt ud fra den store interesse for sikkerhedsmesser og
sikkerhedskonferencer. Den nyligt afsluttede sikkerhedsmesse Security User Expo er et rigtig godt eksempel på dette. Der var
mange interessante indlæg omkring blandt andet terror. F.eks. kom den norske forsker ved Politihøjskolen i Oslo, Tore Bjørgo
ind på, at omkring 90 % af alle dødsfald ved eksplosioner skyldes flyvende glas.
Af Jonas Westergaard
Nordisk Solfilm ApS
Terror og eksplosioner er tit meget abstrakte begreber og ting vi tænker ikke sker
hos os. Især, hvis vi er en landkommune langt fra Rådhuspladsen i København.
Så hvordan vurderer du om du har brug for sikring?
Som det kom frem på konferencen er det fornuftigt, at bryde opgaven op i faser.
Kontaktoplysninger
NORDISK SOLFILM
Jonas Westergaard
Tlf.: 31 17 00 19
Det kunne se således ud:
1. Vurdering af trusselsbillede
a. Indbrud
b. Faldulykke
c. Eksplosion
d. Identitetstyveri
2. Hvad skal der til
a. Forebyggelse
b. Fysisk hindring
c. Adgangskontrol
3. Projektering
a. Hvem kan løse opgaven?
b. Hvordan løses opgaven?
c. Hvornår løses opgaven?
4. Implementering
a. Tidspunkt
b. Sted
c. Identifikation af personel
5. Opfølgning – feedback
a. Fungere det som det skal i praksis?
Som samarbejdspartner i Danske Risikorådgivere tilbyder vi alle medlemmer en
gennemgang af ovenstående Guide.
Vi har erfaring fra sikring af flere af de større danske banker og fra retspsykiatrien
og vi samarbejder med 3M’s ingeniører sikringseksperter, samt eksterne eksperter
på området, som også beskæftiger sig med andre former for sikring af glas, såfremt
det skulle være nødvendigt.
Vi afholder også jævnligt, sammen med 3M, sprængningsseminarer på forsvarets
sprængningsområder, for at vise effekten af en eksplosion og hvilken beskyttende
effekt sikkerhedsfilm har i den forbindelse.
Du er meget velkommen til at kontakte Jonas Westergaard hos Nordisk Solfilm ApS.
For en sådan gennemgang. Det er også sandsynligt, at han vil kontakte dig i løbet
af foråret.
9
MARKEDSNYT
DE TOTALE
RISIKOOMKOSTNINGER?
Kan man lægge en ordentlig risikostrategi, hvis man ikke har kendskab til sine faktiske risikoomkostninger?
Af Alexander Schneevoigt
CCO Nordic Region
Kontaktoplysninger
CCO Nordic Region
Alexander Schneevoigt
Tlf.: 26 75 47 81
Hvordan opgøres de totale risikoomkostninger? Hvordan defineres en risikoomkostning? Hvilke omkostninger er dækket af en forsikringsordning? Hvilke omkostninger bliver ”bare” opslugt i organisations almindelige driftsomkostningerne?
Det er naturligvis nogle meget overordnede spørgsmål, men det er vigtige spørgsmål, hvis man vil danne sig et ordentligt overblik over omfanget af de risikoforbundne omkostninger.
Man kan kun fastlægge en ordentlig risikostrategi, hvis man har et ordentligt
kendskab til alle de faktiske risikoomkostninger, og hvordan disse risikoomkostninger absorberes i organisationen.
Kan man opgøre de totale risikoomkostninger? Alle de direkte og indirekte
risikoomkostninger? Svaret er efter vores opfattelse ja, men det kræver processtyring, strukturering og disciplin.
Det er vores opfattelse, at det kun er en del af de offentlige myndigheders risikoomkostninger, der faktisk bliver noteret som en egentlige risikoforbundet omkostning. Således går de offentlige myndigheder glip af muligheden for at skabe sig det
store gyldne overblik. Et overblik der gerne skulle danne grundlaget for en ordentlig risikostrategi, og derved en aktiv stillingtagen til nedbringelsen af de faktiske
omkostninger, og ikke kun de direkte forsikringsrelaterede skadesomkostninger.
Uden det totale overblik får man ikke svar på de spørgsmål, der er vigtige for at
kunne skabe en effektiv og omkostningsfokuseret strategi. Spørgsmål som; skal vi
være forsikret eller selvforsikret? Hvor stor en selvrisiko skal vi have? Hvilke skadesomkostninger kan vi få tilbage via regresmuligheder? Hvornår skal vi anerkende et
erstatningsansvar? Har vi et forsikringsrelateret fokus på vores anlægsaktiver?
Registrerer vi nærved-ulykker? Bruger vi skadesstatistik proaktivt?
Det er i vores optik kun muligt at fastlægge en ordentligt og effektiv strategi, hvis
man har kendskab til sine totale risikoomkostninger, men det kræver naturligvis, at
man arbejder med fokus på de faktiske totale risikoomkostninger, og på det område
mener vi, at de offentlige myndigheder har mulighed for en stor besparelse via nedbringelse af de samlede omkostninger.
10
FORENINGSNYT
DANSKE RISIKORÅDGIVERE
INVITERER TIL TEMADAG
Torsdag den 29. oktober 2015 inviterer Danske Risikorådgivere til Temadag for medlemmer og samarbejdspartnere.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Schneider Electric.
PROGRAM
Kl. 10:00
Ankomst, registrering og kaffe hos Schneider Electric
Vi mødes hos Schneider Electric, Lautrupvang 1, 2750
Ballerup
PRIS
Prisen for dette arrangement
er 1.500 kr. ekskl. moms
TILMELDING
Skriftlig tilmelding skal ske
til Jeanne Sneftrup Jensen
på [email protected] senest fredag den
16. oktober 2015.
Tilmelding er bindende!
NB! Ved tilmelding skal du
oplyse følgende:
• Navn
• Kommune
• EAN-nummer
• E-mail adresse
• Om du ønsker transport
med bus fra Schneider i
Ballerup til Wallmanns
Kl. 10:30
Velkomst
v/ Torben Jacobsen, formand for Danske Risikorådgivere
Kl. 10:40
Ansvarsgrundlag – forsikringsdækning – regres
v/ Claus Elmquist-Clausen, advokat, Alm. Brand
Kl. 11:25
Integreret sikring
v/ Henrik Müller-Jensen, Schneider Electric
Kl. 12:15
Frokost
Kl. 13:00
Integreret sikring
- Fokus på muligheder for integreret videoovervågning med Pelco
v/ Henrik Müller-Jensen, Schneider Electric
Kl. 13:30
Kontraktændringer ved forhøjet forsikringspræmie
v/ Anne Bergholt Sommer, specialistadvokat, Bech-Bruun*
Kl. 14:15
Kaffe og kage
Kl. 14:45
Sikkerhed omkring store events
v/ Morten Therkildsen, sikkerhedschef for Roskilde Festival
Kl. 15:30
Transport til København/Wallmans
Kl. 17:00 Velkomstdrinks på Wallmans
Kl. 18:00 Middag og underholdning i Wallmans
* Tak til Contea for hjælpen med at få aftalen med Bech-Bruun i stand.
YDERLIGERE INFORMATION
Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter ”først-til-mølle-princippet”
Evt. spørgsmål til arrangementet kan rettes til Jeanne Sneftrup Jensen, tlf. 93 99 84 00
Arrangementet slutter ved Wallmans
11
SELVSAGT
ER VORES BYGNINGER SUNDE..?
ANSIGTERNE BAG
KLUMMEN
SELVSAGT
Denne måneds pen:
Der blev i 2010 lavet en undersøgelse af den offentlige bygningsmasse.
Undersøgelsen var lavet af Rambøll og gav et skræmmende resultat:
Det vurderes, at det offentlige vil tabe op til 100 mia. kr. i bygningsværdier i de kommende år på grund af manglende vedligeholdelse og
nedslidning.
Hvordan går det så..?
Der er over de sidst par år ikke blevet til flere penge til at vedligeholde
og til at passe på vores bygninger. Det i sig selv er en udfordring, da det
er mere økonomisk at vedligeholde bygningerne end at skulle udbedre,
eksempelvis ved større skader som følge af dårlig eller ingen vedligeholdelse.
Iver Tarp
Adm. direktør
Glade Chefer
En anden udfordring er skybrud og orkaner. Der har de sidste år være både
en Bodil og en Allan, samt flere voldsomme skybrud. Og hvordan med den
konstante påvirkning med højere luftfugtighed, som vi oplever - hvad gør
den ved vores bygninger og vores indeklima..?
Lytter vi til DMI, ser det ikke ud til, at der kommer færre skybryd eller mindre orkaner osv.
Øvrige klummeskribenter:
Så vedligeholdelse af ”klima skjoldet ” på bygningerne er vigtigt.
Vigtigt er også at holde øje og føre en form for struturet tilsyn med bygningerne og specielt med indeklimaet. Fugt, skimmel og andet kan opdages, før det er alt for sent. Men tit bliver det ikke det. Følgerne er kæmpe
renoveringer, genhusning og en masse negativ presseomtale og en stor
regning. Og hvis bygningerne får lov at forfalde så meget, at man er
nødsaget til at håndtere materialerne som PCB, Blyholdige materialer og
asbest, kan det blive helt uoverskueligt.
Michael Vindfeldt
Advokat (L), partner
SIRIUS advokater
Jeg har oplevet skoler, hvor man bare har ”lukket øjnene”, for at der har
været klager over dårlig indeklima og dårlig lugt. Bare slået det hen. Til
sidst er der dog en eller anden, der har taget fat i sagen. Flere gange er
det endt med større renoveringer og en masse ballade. Her spiller kommunikationen så ind. Nogle har den holdning, at det bare skal holdes hemmeligt når der f.eks. er skimmelsvamp i en børnehave eller på en skole. Det
fører sjældent til noget godt. Folk i fulddragter og med friskluftforsyning
er svære at holde helt skjult.
Hvis man derimod fra starten sørger for rigtig og fyldig information til de
medarbejdere, der arbejder i de berørte bygninger og til brugerne og
deres pårørende, kan meget tages i opløbet. Der skal være en plan også
for kommunikationen i de situationer.
Kasper skov-Mikkelsen
Direktør
SikkerhedsBranchen
Der kan nok ikke gøres ret meget ved den manglende vedligeholdelse og
de kommende vejrbetingelser. Men man kan gøre sig beredt på at håndtere de opgaver der kommer, specielt med hensyn til kommunikationen
- et sted der typisk halter. Så måske er sund kommunikation er en del af
løsningen.
12
OPSLAGSTAVELEN
DA N D E D IG S
L
E
M
IL
RE
T T
H U S K A IS IK O R Å D G IV E B E R .
O
R
T
K
E
K
O
S
2 9.
G DEN
A
D
A
M
TE
de for
e lu k k e n , s å
d
u
r
e
gen
r e n in g e n
Te m a d a
e r a f f o ld e d ig p å
m
m
le
d
me
me
ig a t t il
e r e .d k
s k y n d d e r is ik o r a a d g iv
nsk
in f o @ d a
oktober
is t : 1 6 .
r
f
s
g
in
T il m e ld
2015
T IL LY K K E
T IL A C TA S
D a n sk e R is
ik o rå
sa m a r b ej d sp d g iv er es h o v ed v a n d t p ri se a r tn er , A C TA S
n fo
si k k er h ed sv r å re ts d a n sk e
d et te å r s S ir k so m h ed v ed
ec u ri ty U se r
Expo
d en 2 3. se
p te m b er .
STEN!
HER NÆ
N
E
D
NU ER
t
la r t il a
t v æ r e k å d g iv e r e s
a
d
e
v
r
Vi e
R is ik o r
Danske
s id e .
la n c e r e
m
h je m e
w
d på
F ø lg m e a a d g iv e r e .d k
r
o
s k e r is ik
w w .d a n
13
DANSKE RISIKORÅDGIVERE
- DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE
Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige
og private virksomheder.
Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier
og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske
velfærdssamfund.
Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være
på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling,
efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer.
VI TAKKER FOR STØTTEN
FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER:
HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE
SAMARBEJDSPARTNERE

Risikorådgiveren september 2015

Transcription

Similar documents

vippebræt er meget populært i nordfyns kommune

VÆLG DET SIKRE, SIG JA TIL VELFÆRDEN

Hent en gratis smagsprøve

Idé til beder ved

Print eller læs rejsebetingelser

Asylcenter - Grundejerforeningen Skovparken

De Krænkede Børn

Rapport - seksuelt krænkede børn