Idé til beder ved

Velkommen
til
Beder Skole
Arbejdsmiljøhåndbog
1
FORORD
Beder skoles arbejdsmiljøarbejde tager sit afsæt i:
Elementerne i arbejdet med social kapital.
o De 3 diamanter: Tillid, retfærdighed og samarbejde
o De 6 guldkorn: Indflydelse, mening, forudsigelighed, social støtte,
belønning og krav.
Værdierne for Børn og Unge, Aarhus:
o Troværdighed, respekt og engagement.
Beder skoles værdier:
o Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber.
Beder SFO`s værdier:
o Fællesskab, anerkendelse, hjertelighed, engagement, ansvarlighed og
humor.
Læs om social kapital, forebyggelse og håndtering af stress på
nedenstående hjemmesider:
www.bar-soso.dk
www.etsundtarbejdsliv.dk
www.arbejdsmiljøloven.dk
www.at.dk
www.personaleweb.dk
www.lederweb.dk
www.kompetenceweb.dk
http://www.bar-web.dk/
Principper kan læses på www.beder-skole.dk /principper og på personaleINTRA
arkiv/dokumenter/procedure retningslinier mm.
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
ALKOHOLPOLITIK PÅ BEDER SKOLEN ............................................................................... 6
APU SAMT APV FOR BEDER SKOLE .................................................................................... 7
ARBEJDSMILJØPOLITIK I BØRN OG UNGE ........................................................................ 8
ARRANGEMENTER VED PENSIONERING, JUBILÆUM M.M. - RETNINGSLINJER ................ 10
EKSTERN ARBEJDSKRAFT ............................................................................................... 11
”FREMMED ARBEJDSKRAFT” PÅ BEDER SKOLES OMRÅDE ............................................... 17
AT VÆRE GRAVID PÅ BEDER SKOLE ................................................................................ 18
EN GLÆDELIG NYHED FOR LEDELSE OG KOLLEGER. ........................................................ 18
HIV/AIDS - POLITIK ....................................................................................................... 20
INSTRUKS I NYE ARBEJDSOPGAVER ............................................................................... 23
INTRODUKTION AF NYE MEDARBEJDERE ........................................................................ 24
KLAGER FRA FORÆLDRE, ELEVER, KOLLEGAER ............................................................... 25
KRÆNKENDE ADFÆRD – PROCEDURE OG FORHOLDSREGLER. ........................................................................ 33
KRÆNKENDE ADFÆRD: MOBNING OG SEKSUEL CHIKANE ......................................................................................... 33
HVAD ER KRÆNKENDE ADFÆRD? ........................................................................................................................... 33
EKSEMPLER .......................................................................................................................................................... 33
FOREBYGGELSE .................................................................................................................................................... 34
NÅR SKADEN ER SKET............................................................................................................................................ 34
MED UDVALG BEDER SKOLE – FORRETNINGSORDEN. .................................................................................... 39
MAGTANVENDELSE - VEJLEDNING VEDR. TILLADT FYSISK MAGTANVENDELSE .............. 41
NYANSATTE LÆRERE - LAGKAGEMØDE ........................................................................... 44
OVERARBEJDE OG ÆNDRINGER AF ARBEJDSOPGAVER .................................................................................... 47
RENGØRING – KLASSENS ANSVAR .................................................................................. 49
ISS RENGØRING - INFORMATION TIL PERSONALE ......................................................... 50
DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED ................................................................................................................... 51
SIKKERHEDSORGANISATIONENS (SIO) OPBYGNING ..................................................... 53
SIKKERHEDSRUNDERING ............................................................................................... 58
DEN VANSKELIGE SAMTALE MED FORÆLDRE… HVOR LEDELSEN DELTAGER. .................. 60
SORGPLAN FOR BEDER SKOLE ........................................................................................ 61
STIGEARBEJDE ............................................................................................................... 62
BRUG AF TRANSPORTABLE STIGER ................................................................................. 62
LÆS OGSÅ ............................................................................................................................................................ 62
STRESSPOLITIK: ............................................................................................................. 63
HVAD KAN DU GØRE FOR AT FOREBYGGE STRESS? ......................................................... 63
STØTTEMULIGHEDER PÅ BEDER SKOLE .......................................................................... 67
SPECIALCENTER HERUNDER KONSULTATIVT FORUM ...................................................... 67
AKT ................................................................................................................................. 67
MINIKLASSEN ................................................................................................................. 67
STØTTECENTER ............................................................................................................... 68
KLASSEKONFERENCER PÅ BEDER SKOLE ........................................................................ 68
POLITIK FOR SUNDHED - KOST OG BEVÆGELSE ............................................................. 69
3
SYGEFRAVÆR ................................................................................................................. 71
INDKALDELSE TIL SYGEFRAVÆRSSAMTALE .................................................................... 73
LÆGEERKLÆRING FRA 1. SYGEDAG ................................................................................ 74
LÆGEERKLÆRING VED LANGVARIGT SYGEFRAVÆR ....................................................... 75
FÆLLESKOMMUNALE MINIMUMSSTANDARDER FOR SYGEFRAVÆRSOPFØLGNING (1-14-28) SAMT 1-514: ...................................................................................................................................................................... 76
RETNINGSLINJER FOR BARNETS 1. OG 2. SYGEDAG, OMSORGSDAGE, SENIORDAGE OG
ORLOV O.A FOR PERSONALET PÅ BEDER SKOLE. ............................................................ 78
TEKNISK SERVICEPERSONALE PÅ BEDER SKOLE – INSTRUKS. ....................................... 82
TUNGE LØFT OG HJÆLPEMIDLER .................................................................................... 82
GENERELT ARBEJDSMILJØ PÅ BEDER SKOLE .................................................................. 82
INSTRUKS GENNEMGÅET FOR TEKNISK SERVICEGRUPPEN AF
SIKKERHEDSREPRÆSENTANTEN: ................................................................................... 82
MED UDVALG 6. SEPTEMBER 2010 .................................................................................. 82
TJENSTLIG SAMTALE PÅ BEDER SKOLE ........................................................................... 83
TJENSTLIG SAMTALE PÅ BEDER SKOLE .................................................................................................................. 83
TRIVSELSPOLITIK .......................................................................................................... 84
I DET FØLGENDE VIL VI BESKRIVE HVAD BARNET, DEN UNGE, DE PROFESSIONELLE VOKSNE OG FORÆLDRE KAN GØRE
FOR AT STØTTE OP OMKRING TRIVSLEN MEN OGSÅ HVILKE HANDLEMULIGHEDER DER ER NÅR DER OPLEVES MANGEL PÅ
TRIVSEL................................................................................................................................................................. 85
BØRNENES/ELEVERNES BIDRAG TIL TRIVSEL ........................................................................................................... 85
HVAD ER MOBNING EGENTLIG FOR NOGET, OG HVORNÅR KAN MAN SIGE, AT NOGEN BLIVER MOBBET? ....................... 87
UDLUFTNING I LOKALER................................................................................................. 89
ULYKKE HVOR SKOLENS ELEVER/PERSONALE ER INVOLVERET ...................................... 90
INDBERETNING AF ULYKKER, TRUSLER OM VOLD ETC. ................................................... 91
MED UDVALG 6. SEPTEMBER 2010 .................................................................................. 92
ULYKKER PÅ BEDER SKOLE – ANALYSE OG VURDERING. ................................................ 93
VIKAR PÅ BEDER SKOLE – INTRODUKTION .................................................................... 94
ABC FOR VIKARER: ......................................................................................................... 94
AFKLARINGER OG PRÆCISERING IFHT.VIKARAFTALE PÅ BEDER SKOLE ........................ 97
VEJLEDNING VEDR. TILLADT FYSISK MAGTANVENDELSE………………………………………… 80
KLAGER FRA FORÆLDRE, ELEVER, KOLLEGAER ……………………………………………………… 82
Tydelige kommunikations og beslutningsveje på Beder Skole………………………. 83
KOMPETENCEUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE…………………………………………………. 85
Møder på Beder Skole……………………………………………………………………………… 86
PROCEDURE FOR VIKARDÆKNING 11/12……………………………………………………………..87
OVERARBEJDE OG ÆNDRINGER AF ARBEJDSOPGAVER…………………………………………...87
HANDLEPLAN FOR FRAVÆR/BEKYMRENDE FRAVÆR………………………………………………88
TEAMSAMARBEJDET PÅ BEDER SKOLE………………………………………………………………….89
LEJRSKOLER……………………………………………………………………………………………………..92
SKOLEHJEMSAMARBEJDE……………………………………………………………………………………94
TJENSTLIG SAMTALE PÅ BEDER SKOLE…………………………………………………………………95
VIKARAFTALE OG PRÆCISERINGER FOR LÆRERE………………………………………………….96
4
FORFLYTTELSER AF LÆRERE/BØRNEHAVEKLASSELEDERE……………………………………..98
VISION…………………………………………………………………………………………………………..100
5
Alkoholpolitik på Beder skolen
Der må ikke indtages alkohol i arbejdstiden. Undtaget fra denne regel er de situationer, som er
beskrevet under afsnittet ―Traditioner‖.
Traditioner
Der er tradition for, at alkoholindtagelse accepteres:
 I et frikvarter/pause i forbindelse med kollegers fødselsdage, jubilæer m.v.
 Personalefester
Hjælpeforanstaltninger
Ansatte med alkoholproblemer skal hjælpes og har samtidig pligt til at medvirke.
Hjælpen kan bestå i:
 Motivation til at ændre et overforbrug
 Orientering om tilbud
 Motivation til selv at kontakte en alkoholklinik - eller kollega eller en anden  Gør det efter aftale
 Motivation til en samtale, hvor en medarbejder fra alkoholklinikken deltager
Enhver henvendelse og enhver sag vedrørende alkoholproblemer vil blive behandlet fortroligt.
Det er alles ansvar at tage alkoholproblemer op. Ledelsen inddrages i sagen og det kan have
ansættelsesmæssige konsekvenser.
Godkendt i Medudvalget 18. november 2009
6
APU samt APV for Beder skole
Alle dokumenter vedr. APU samt APV ligger på Personaleintra/arkiv/dokumenter/MEDudvalg
og SIO/APV og APU
7
Arbejdsmiljøpolitik i Børn og Unge
Børn og Unges arbejdsmiljøpolitik gælder for alle dele af Børn og Unge, herunder skolerne og
SFO.
Børn og Unges arbejdsmiljøpolitik har som mål:
 at skabe sunde, trygge, motiverende og udviklende jobs
 at sikre alle arbejdspladser et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som overholder
bestemmelserne i loven om arbejdsmiljø
 at antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme fysisk som psykisk i Børn og
Unge forebygges og nedbringes
 at arbejdsmiljø integreres i alle relevante områder. Dette vedrører blandt andet
budgetlægning, indkøb, bygningsændringer, nybyggeri, ny teknologi, omstilling,
omorganisering samt ved tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet
 at sikre, at medarbejderne ikke udsættes for belastninger i arbejdet, som medfører stress.
 at forbedre indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet, bl.a. ved at udarbejde og formidle
synlige, overordnede delpolitikker indenfor specifikke arbejdsmiljøområder
 at arbejdsmiljøinformation formidles med henblik på et samlet og overskueligt overblik på
alle niveauer og at arbejdsmiljøindsatsen løbende evalueres
Forudsætningen for opfyldelse af målsætningen er:
 at den enkelte opfatter sig som sin egen sikkerhedsrepræsentant og, i forhold til sine
nærmeste daglige kolleger, er opmærksom på andres sikkerhed og sundhed
 at medarbejderne på hvert enkelt arbejdssted gør en effektiv indsats for at skabe sundhed,
sikkerhed, tryghed og trivsel
 at ledere på alle niveauer er opmærksomme på deres særlige ansvar for - og engagerer sig
aktivt i at fremme - de ansattes sikkerhed og sundhed, både fysisk og psykisk
 at der foretages en vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær
 at valggrupperne er ensartede og overskuelige og giver gennemsigtighed i
repræsentationen. Det vil samtidig give et bedre udgangspunkt for tværgående og
tværfagligt samarbejde i udvalgene.
I forlængelse heraf udfærdiger Beder Skole hvert år mål for det lokale arbejdsmiljøarbejde på
skolen.
Mål for arbejdsmiljøarbejdet på Beder Skole
Kalenderåret 2009
Mål for arbejdsmiljøarbejdet på Beder Skole:
 Alle ansatte skal kende til sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejdet
 At Beder Skole bliver miljøcertificeret
Revision af denne plan
Arbejdsmiljøplanen tages op til revidering hvert år i 4. kvartal. Denne arbejdsmiljøplan for
kalenderåret er revideret og godkendt på:
MEDudvalget den 6. september 2010
8
Arbejdsmiljøplan - revision
Arbejdsmiljøplanen tages op til revidering hvert år i 1. kvartal.
Følgende er udfærdiget af
MED-udvalget:
Indkøb
Trivsel og rummelighed
Fremmed arbejdskraft
Sygefravær
Rygning
Alkohol
Gravides arb.forhold
Stresspolitik
Voldspolitik
Introduktion af nye
medarbejdere
Mobning og seksuel chikane
Vikar introduktion
Klager over ansatte
Konflikter
Arbejdsmiljøpolitik
Arr. i forb. med pensionering –
jubilæum blandt personale
Hiv/Aids politik
Mobiltelefoner
Tjenstlige samtaler
Sorgplan
Godkendt
Revideres
x
X
X
X
X
X
X
X
x
X
2012
2012
2012
2010
2012
2012
2012
2012
2012
2009
x
X
X
X
X
X
2012
2012
2009
2009
2010
2009
X
X
X
x
2009
2009
2009
2010
Instrukser
Tunge løft
Maskininstrukser
Maskineftersyn
Arb.pladsbrugsanvisninger
Instruktion i nye
arb.opgaver
Evakueringsplan
Sikkerhedsrundering
Udluftning af lokaler
Ulykker – håndtering
Ulykker - indberetning
Denne arbejdsmiljøplan er godkendt på:
MED-udvalgsmøde 6. september 2010
9
Arrangementer ved pensionering, jubilæum m.m. retningslinjer
Arrangement ved pensionering og jubilæum
Der laves aftale med den ansatte om, på hvilken måde denne ønsker arrangementet afholdt, f.
eks:
1.
2.
3.
4.
Et arrangement kan evt. placeres efter skoletid
Den ansatte kan evt. invitere nærmeste familie med
Den ansatte kan evt. invitere tidligere kolleger med
Der aftales, hvilke personalegrupper eller personer, der skal inviteres ud over egen gruppe
De nærmeste samarbejdspartnere inddrages i planlægningen af arrangementet
Som udgangspunkt må der indtages vin, øl og vand.
Der ydes et bidrag fra skolens side ved pensionering, og der aftales i samarbejde med den
ansatte hvad der skal arrangeres.
Det respekteres altid hvis den ansatte ikke ønsker noget arrangement
Afsked med kolleger, der flytter til anden arbejdsplads
Der tages hensyn til, hvor længe den ansatte har været tilknyttet Beder Skole
Der laves aftaler fra gang til gang med skolens ledelse med hensyn til tid, sted og eventuelle
særlige ønsker
Afsked ved sygdom og af andre årsager
Skolens ledelse aftaler med den afskedigede, hvorledes denne evt. ønsker at få sagt farvel til
skolen som arbejdsplads.
10
Ekstern arbejdskraft
Beder Skole følger Århus kommunes politik omkring fremmed arbejdskraft.
Alle håndværkere eller andre personer, der kommer på skolens matrikel for at udføre et
håndværksmæssigt arbejde, skal underskrive en blanket (se næste side) vedrørende regler
for:






Håndtering af affald
Afskærmning
Sikker opbevaring af materialer og værktøj
Ryge- og alkoholpolitik
Støj
Ingen musik der forstyrrer undervisningen i skoletiden.
Evaluering
Evalueres minimum hvert 10. år.
Godkendt i Medudvalget 18. november 2009
11
1. EVAKUERING
Beder skole afholdte en veludført og vellykket brand- og evakueringsøvelse den 23/6-2010.
Dette vil blive gentaget én gang om året.
Evakueringsplan!
1: Alarmer eleverne.
Aktiver brandtryk, ved skoleleder, pædagogisk leder eller sekretær, ved at løfte låget og knuse
glasset.
Der udsendes nu en vedvarende hyletone på gangarealer og i klasseværelser.
2: Kontakt alarmcentralen.




Løft røret, afvent klartone.
Tryk 0, afvent klartone.
Tryk 1-1-2.
Giv en rolig og klar melding om dit navn, hvor du ringer fra, behovet for hjælp
Er der brand, evt. antal tilskadekomne.
3: Instruer eleverne (hovedapparat ved skoleleder)







Nedtryk og fasthold den fjederpåvirkede tast ‖B‖ ( alarmtonen ophører).
Aktiver ‖ALLEKALD‖ ved trykke 99.
Aktiver tasten og giv en rolig og klar meddelelse om uheldets art. Tal langsomt og
tydeligt.
Forklar tydeligt hvor elever og personale skal samles. Tag hensyn til vindretning.
Gentag meddelelsen.
Meddelelsen afsluttes ved at aktivere tasten
og slippe tasten ‖B‖ (alarmtonen
fortsætter)
Kontakt tandkliniken på tlf. 86 93 65 54 og støttecenteret på lokal 386.
4: Iværksæt sluknings- og redningsarbejdet:


12
Der skal iværksættes sluknings-og redningsarbejde med de tilstedeværende redskaber
Sæt vejvisere ud til indkørselsvej.
13
Forflyttelser / afskedigelse af medarbejdere på Beder skole.
Medudvalget på Beder skoles intention med denne politik er, at forflyttelser / afskedigelser
sker så respektfuldt for de involverede medarbejdere som muligt velvidende, at det altid er en
svær situation at være i.
Forflyttelser sker i forbindelse med skolens / SFO`s ændringer i ressourcer som følge af
faldende elevtal / børnetal, besparelser vedtaget i byrådet, besparelser som følge af
merforbrug, ændringer i tjenestetid o.lign.
Da der ikke længere er garanti for ansættelse i Århus Kommune kan forflyttelse kun ske i
fald, der er ledige stillinger i Kommunen. Hvis der ingen ledige stillinger er eller der ikke er
ledige stillinger nok til at dække antallet af overtallige medarbejdere, igangsættes en
afskedigelsesproces efter gældende regler.
Beder Skoles politik er underlagt Århus Kommunes udviklingspolitik.
Efterfølgende principper skal tilstræbe:

Gennemskuelighed i processen.

Så høj grad af oplevelse af retfærdighed som muligt.
Principper
Der høres om planer for naturlig afgang, nedsættelse af tid, planer om orlov mm.
 Der opfordres til frivillige forflyttelser / afskedigelser.
 Såfremt der på en skole stadig er overtallige medarbejdere, foretager skolelederen /
SFO-lederen en udvælgelse af de overtallige. Udvælgelsen baseres på et skøn, der er
karakteristisk ved at være gennemskueligt og kendt af medarbejderne. Skønnet
baseres på et helhedssyn, heri indgår:
o Pædagogiske forhold vurderet ud fra skolens / SFO`s samlede behov, herunder
bl.a. muligheden for faglig dækning (lærernes / pædagogernes uddannelse,
efteruddannelse, undervisningserfaring / pædagogkompetencer etc.).
o Menneskelige hensyn.
 Det bør tilstræbes, at en medarbejder ikke forflyttes i 2 på hinanden følgende skoleår.
 Medarbejdere, der har haft orlov uden løn, kan i princippet vende tilbage til hidtidig
skole. Tilbagevenden kan dog ikke lade sig gøre, såfremt der herved opstår et
Forflyttelsesbehov.
 Medarbejdere med tjenestefrihed til kursusvirksomhed kan altid vende tilbage til skolen.
 Medarbejdere på barsel kan ikke forflyttes.
Procedure ved overtallige medarbejdere


14
Kriterier for udpegning til forflyttelse/afskedigelse præsenteres for medarbejderne.
TR og SR indkaldes til møde med ledelsen, hvor der orienteres om, hvilke
medarbejdere, der indkaldes til samtale vedr. forflyttelse/afskedigelse.


Udpegede medarbejdere modtager en skriftlig mødeindkaldelse med dagsorden og
tidspunkt samt opfordring til at tage en bisidder med til mødet. Indholdet på
mødet bliver bla. begrundelse for forflyttelsen, i begrundelsen for enhver varslet
forflyttelse/afskedigelse skal lederen anføre, hvilke hovedhensyn der har været lagt
til grund for skønnet, herunder hvad der konkret har bevirket, at det netop er den
pågældende, der er indstillet/varslet forflyttet.
På dagen for mødet fritages medarbejderen for undervisning/børnetid. Skolelederen /
SFOlederen og medarbejder aftaler hvordan og hvornår beskeden skal gives til de
øvrige medarbejdere.
Herefter er udviklingsplanen for Århus Kommune gældende.
Medudvalget januar 2011
15
Fravær/bekymrende fravær – handleplan.

Klasseteamets lærere registrerer fraværende elever hver dag.

Klasselæreren er ansvarlig for at blanketten, der udleveres fra kontoret, udfyldes og
afleveres hver måned. Sekretæren taster oplysningerne ind, så kontoret til hver en tid
kan udskrive en fraværsopgørelse for en elev.

Fraværsregistreringen skal, udover som dokumentation til kommunen, bruges ved
netværksmøder og arbejdsmøder vedr. elever, ved underretninger samt ved
uddannelsesparathedsvurderingen. Det er derfor at største vigtighed fraværsopgørelsen
er komplet og korrekt.

Når teamet konstaterer bekymrende fravær udarbejdes en skriftlig handleplan i
samarbejde med elev og forældre.

Ved længerevarende bekymrende fravær inddrages ledelsen.

Hver måned gennemgår PN seneste fraværsopgørelser, hvis der konstateres
bekymrende fravær vil en skriftlig handleplan for eleven blive efterspurgt.

Når klasseteamet har udarbejdet en skriftlig handleplan lægges denne i elevmappen.
PN/januar 2011
16
”Fremmed arbejdskraft” på Beder Skoles område
Skolens leder har ansvaret for, at børn, personale og andre, der færdes på skolen og SFO,
ikke udsættes for ulykkesrisiko eller sundhedsfare, mens arbejdet pågår. Ansvaret for fremmed
arbejdskrafts egen sikkerhed påhviler ham/hende selv eller hans/hendes arbejdsgiver.
For at forebygge ulykker og skader på børn, personale og andre har vi på Beder Skole
følgende regler der skal overholdes:
 Tekniske installationer og anlæg skal være placeret og installeret, så de er til mindst muligt
fare under arbejdet, og så de så vidt muligt er sikret mod uvedkommende
 Materialer, herunder affald, skal være anbragt, stablet og eventuelt sikret, så de ikke
frembyder fare for sikkerhed og sundhed. Stoffer og materialer skal opbevares på et egnet
og aflåst sted. Det betyder at eventuelle containere skal være afskærmede, at der ikke må
ligge affald og flyde udenfor afskærmninger.
 På terræn skal farlige niveauforskelle, gruber, huller og lign. forsvarligt afspærres,
overdækkes eller forsynes med rækværk. Udgravninger skal sikres ved indhegning eller
anden passende foranstaltning, der hindrer nedstyrtning af personer eller materiel.
 I bygninger, konstruktioner m.v. skal åbninger i gulve, tage, vægge, etageadskillelser og
lign. som frembyder fare for nedstyrtning eller fald, forsynes med rækværk, overdækning
eller anden passende sikkerhedsforanstaltning.
Hvor der er risiko for at genstande eller materialer kan falde ned, skal der træffes passende
foranstaltninger til sikring af omgivelserne, fx ved afspærring eller afskærmning. Materialer
m.v. der oplægges på tage og lign. skal være anbragt, så de ikke kan glide eller rives ned
af vinden.
 Hvor der i øvrigt er forhold, der kan frembyde fare for personskade, skal der foretages
passende sikkerhedsforanstaltninger, som fx afspærring af det pågældende område,
afstivning ved sammenstyrtningsfare, afskærmning eller ombøjning af udragende
genstande, armeringsjern m.v.
 Hvis arbejdsprocessen udvikler støv eller anden luftforurening, stråling, ekstreme
temperaturer, støj, stank, mv., skal dette så vidt muligt imødegås på udviklingsstedet eller
fjernes. Ved særligt støjende arbejde skal tidspunkt aftales med Teknisk Serviceleder.
 Der skal på byggepladsen være orden og ryddelighed, så forholdene til stadighed er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det skal herunder navnlig iagttages,
o at materialer, værktøj, redskaber, ledninger m.v. ikke henlægges til fare for arbejdet
eller færdslen
o at veje, færdselsarealer og arbejdssteder holdes fri for spild og lign. samt ryddes og
gruses ved sne og frost og
o at affald og lign. henlægges på hensigtsmæssige steder og bortskaffes på forsvarlig
måde.
 Skolens rygepolitik skal overholdes, ingen rygning på skolens matrikel
 Der må ikke spilles musik der forstyrrer undervisningen i skoletiden.
 Skolens alkoholpolitik skal overholdes. Det betyder at der ikke må indtages alkohol på
skolens matrikel.
Udover skolens ovenfor angivne krav, skal den fremmede arbejdskraft overholde de øvrige
regler om arbejdsmiljø og sikkerhed, der gælder for eget fagområde.
Dato
Firmanavn
MED udvalg 6. september 2010
17
For modtagelse kvitteres
At være gravid på Beder Skole
en glædelig nyhed for ledelse og kolleger.
På Beder Skole er vi midt i et generationsskifte så derfor ansætter vi mange unge kvinder, som
helt selvfølgeligt på et tidspunkt også vil have et barn eller tre. Vi mener, det er vigtigt, at den
gravide medarbejder både trives med sit arbejde og sin graviditet. I Medudvalget har vi
besluttet følgende, som meget gerne skal medvirke til, at du som, gravid medarbejder, befinder
dig godt.






I lokalet, hvor også sundhedsplejersken holder til, har du mulighed for at tage et hvil i
mellemtimer, frikvarterer og efter endt arbejde. Er der brug for hvile i løbet af
arbejdsdagen skal dette ske ifølge aftale med ledelsen
Som lærer har du ret til at blive fritaget for gårdvagtopgaven
Hvis der på skolen er elever eller voksne med ex. Lusingesyge (5. børnesygdom) skal
du straks kontakte din læge med henblik på at få afklaret om du har haft denne sygdom.
Hvis du ikke har haft sygdommen skal du blive hjemme fra arbejde i 6. uger fra det
øjeblik sygdommen er brudt ud.
Du kan blive ‖forflyttet‖ til andet arbejde
 hvis du oplever, at du har svært ved at varetage dine arbejdsopgaver
 hvis du oplever, at du skal stå/gå for meget så det påvirker dit
velbefindende
 hvis der i din arbejdsfunktion ligger, at du skal arbejde med farlige stoffer,
ex. I fysiklokalet, rengøringen, billedkunst o.lign
 hvis du i løbet af dagen skal foretage tunge løft eller har
uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Du kan få fri med løn til de nødvendige læge, jordemor - konsultationer, når disse ikke
kan finde sted uden for arbejdstiden.
Du vil i løbet af din graviditetsperiode blive inviteret til et par samtaler omkring dit
velbefindende. Din nærmeste leder er ansvarlig for at fastsætte et tidspunkt men du er
selvfølgelig også selv velkommen til at sige til når det opstår et behov for en snak.
Det er vigtigt at du husker at henvende dig til din leder eller sikkerhedsrepræsentant hvis din
graviditet gør, at du har brug for at der skal træffes foranstaltninger af den ene eller anden art.
Loven siger: at arbejdsgiveren skal sørge for at arbejdsmiljøet ikke er til skade for graviditeten.
Når arbejdsgiveren er blevet bekendt med, at en medarbejder er gravid skal APV en indeholde
en vurdering af, om den gravide er udsat for påvirkninger, der kan være til fare for graviditeten.
Dette indebærer at der skal foretages en risikovurdering og træffes foranstaltninger, hvis
medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan medføre en risiko for graviditeten.
18
Hvis det vurderes, at der er risiko for negativ indvirkning på graviditeten eller amningen, skal
arbejdsgiveren finde passende løsninger. Der er forskellige løsninger:




At ændre de tekniske foranstaltninger og indretningen af arbejdsstedet
At planlægge og tilrettelægge arbejdet og arbejdstiden anderledes
At omplacere den gravide
At hjemsende den gravide
Påvirkninger
Påvirkninger som kan indebære en fare for graviditeten fra At-vejledningen A.1.8: Gravides og
ammendes arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, 2002:
Påvirkningerne er opdelt i henholdsvis:
 Smitsomme (biologiske) påvirkninger
 Fysiske påvirkninger
 Kemiske påvirkninger
Obs! At-vejledningens gennemgang af de påvirkninger, som kan indebære en fare for
graviditet eller amning, er ikke udtømmende.
Smitsomme biologiske påvirkninger
 Røde hunde
 Haresyge
 Skoldkopper
 Den 5. børnesygdom
 Cytomegalovirus
 Hepatitis A-virus
 Blodoverført leverbetændelse
 Papegøjesyge
Fysiske påvirkninger
 Stød og vibrationer
 Støj og ultralyd
 Ioniserende stråling
 Ikke-ioniserende stråling
 Ekstrem kulde og varme
 Manuel håndtering af tunge byrder
 Langvarigt stående og gående arbejde
 Træk og skub
 Kombinerede arbejdsbelastninger
 Højt overtryk
Kemiske påvirkninger
 Kræftfremkaldende stoffer
 Flygtige stoffer og organiske opløsningsmidler
 Bekæmpelsesmidler
 Bly og blyforbindelser
 Kviksølv og kviksølvforbindelser
 Narkosegasser
 Cytostatika og andre lægemidler
 Kvælende gasser
 Kemiske stoffer som optages gennem huden
Vedtaget i Med udvalget d. 6. september 2010
19
HIV/AIDS - politik
HIV/AIDS ligestilles med andre former for livstruende sygdomme, f.eks. kræft og
hjertesygdomme.
Ved nyansættelser kræves ikke oplysninger om evt. HIV-status, og ansøgere må ikke
opfordres til frivilligt at give oplysninger herom.
Skoleleder og TR’er er kontaktpersoner, som alle kan henvende sig til med spørgsmål om
HIV/AIDS. Kontaktpersonerne har tavshedspligt.
Som hovedregel kan HIV/AIDS kun føre til afskedigelser, hvis sygdommen forringer
medarbejdernes erhvervsevne i en sådan grad, at tilsvarende forringelse på grund af anden
sygdom også vil medføre afskedigelse.
Hvis en medarbejder, der er HIV-smittet eller har udviklet AIDS, ønsker nedsat/ændret
arbejdstid, skal det så vidt muligt imødekommes.
Den HIV-smittede/AIDS-syge har ikke pligt til at oplyse arbejdsgiver om sygdommens karakter,
men alene omfanget af forventet fravær på grund af sygdommen.
Opstår der, som følge af et AIDS-tilfælde blandt kolleger eller elever, reaktioner fra
medarbejdere, skal uhensigtsmæssige reaktioner søges imødegået ved oplysning.
Arbejdsvægring blandt den HIV-smittede eller AIDS-syges kolleger kan ikke accepteres og vil
normalt blive betragtet som misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Forventninger til kolleger
Kollegaen sætter sig ind i arbejdspladsens HIV/ AIDS-politik.
Kollegaen søger oplysninger om sygdommen og forsøger at holde sin viden ajour.
Det vil være en fordel at have kendskab til menneskers reaktioner i krise-situationer, så man
kan hjælpe og støtte den syge.
Prøver at sætte sig i kollegaens situation og behandler ham/hende, som man selv gerne vil
behandles.
Forventninger til ledelsen
Som kollegaen og yderligere:
Lederen bør klart over for omverdenen tilkendegive politikken og overholde de regler, den
foreskriver.
Hvis arbejdspladsen har udarbejdet en HIV/AIIDS-politik, har lederen et bedre redskab til at
tackle en evt. HIV-smittet eller AIDS-syg medarbejder. Lederen bør indgå i et nært samarbejde
med den HIV-smittede eller AIDS-syge og kontaktpersonen i hvert enkelt tilfælde.
20
Oplysninger
Alle medarbejdere har krav på at modtage oplysninger om forebyggelse og smitteveje omkring
HIV/AIDS.
Information kan bl.a. findes på følgende hjemmeside: www.Sexogsamfund.dk
http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=14603
MED udvalg 6. september 2010
21
Indkøbspolitik for Beder skole.
Overordnet følger vi kommunens indkøbspolitik, hvor både hensynet til det ydre miljø og
arbejdsmiljøet indgår i vurderingen af de produkter og ydelser, vi køber.
Udover en miljømæssig vurdering af det indkøbte, er det vigtigt, at der også tages hensyn til
brugen af det indkøbte, altså at der anlægges et ergonomisk perspektiv på funktionen. Vi
mener også, at et æstetisk perspektiv på de indkøb, der omgiver os og børnene i vores
hverdag, har betydning for dels børnenes kulturelle udvikling og på vores arbejdsmiljø.
Kvalitet, pris & æstetik
Forholdet mellem kvalitet, pris og æstetik vurderes ved de enkelte indkøb.
Indkøbsaftaler
Vi anvender de obligatoriske indkøbsaftaler til indkøb. Hermed er vi sikret, at både børns og
ansattes arbejdsmiljø bliver tilgodeset.
Vi sørger for at lave tjek på pris, kvalitet & æstetik i de tilfælde, hvor der ikke er obligatoriske
aftaler.
Århus kommunes indkøbspolitik kan ses på Århus kommunes hjemmeside.
Evaluering
Evalueres minimum hvert 5. år
Godkendt i Medudvalget 18. november 2009
22
Instruks i nye arbejdsopgaver
Formålet med denne vejledning er at sikre, at introduktionen også omfatter en orientering om,
hvad arbejdsstedet gør for at sikre et godt arbejdsmiljø.
Det er lederens ansvar, at medarbejderne får denne instruktion, og det vil være en fordel, at
det foregår i tæt samarbejde med den valgte sikkerhedsrepræsentant.
(Kilde: Arbejdets udførelse - 559 - 17. juni 2004
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse - kapitel 4).
Formål med instruktionen
- At sætte medarbejderens sundhed, sikkerhed og trivsel højt
- At sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt
- At forebygge arbejdsulykker
Hvem skal have instruktion?
Alle berørte medarbejdere skal have instruktion
Hvad skal med i instruktionen?
Der skal orienteres om de nye arbejdsopgaver og hvilke regler, der er omkring dette arbejde.
Hvornår skal instruktionen gives?
Instruktionen skal gives, inden man påbegynder den nye arbejdsopgave.
Hvem skal give instruktionen?
Lederen har ansvaret for, at instruktionen gives, men kan aftale, at det er andre medarbejdere,
der har særlig viden eller erfaringer på bestemte emner, der kan give instruktionen
MED udvalg den 6. september 2010
23
Introduktion af nye medarbejdere
Det er en berigelse for en arbejdsplads at byde velkommen til nye medarbejdere og med –
udvalg og skolens ledelse har en forventning om at nye medarbejdere vil blive mødt med
denne indstilling derudover kan den nye medarbejder forvente at blive mødet af
imødekommenhed, hjælpsomhed og positive forventninger.
For undervisningsdelen gælder følgende for nye medarbejdere
Lærere/pædagoger






Udlevering af Introduktionsmappe med de vigtigste oplysninger og politikker ( kontoret)
Rundvisning på skolen og præsentation af nøglepersoner, TR, SR, mødeleder, ledelse
mm ( pædagogisk leder)
Præsentation i personalerummet (pædagogisk leder / skoleleder)
Gennemgang af arbejdsplan ( adm. Leder)
Invitation til lagkagemøde umiddelbart efter uge 42 og igen i januar.
Lærere som ansættes i en længere periode får tilknyttet en tutor
Ledere




Udlevering af Introduktionsmappe med de vigtigste oplysninger og politikker ( kontoret)
Rundvisning på skolen og præsentation af nøglepersoner, TR, SR, mødeleder, ledelse
mm ( pædagogisk leder)
Præsentation i personalerummet
Introduktionsplan indeholdende oversigt over hvem af skolens nøglepersoner den nye
leder skal mødes med hvornår.
Skemaer til brug for ledelse, tutor, SR, Tr samt øvrigt personale, der har ansvar vedr.
introduktion af nye medarbejdere kan findes på Skolens Personaleintra samt i den grønne
mappe på skolens kontor vedr. arbejdsmiljøcertificering.
Der findes skemaer for flg. faggrupper:
Lærere
Pædagoger
Tap-personale: sekretær, kantine, teknisk service,
MED udvalg 6. september 2010
24
Klager fra forældre, elever, kollegaer
Definition
En klage er en henvendelse fra en utilfreds borger, hvori myndigheden skal træffe en
afgørelse.
Afgørelsen kan helt eller delvist give klageren medhold eller vurdere klagen som uberettiget.
Udgangspunktet for den videre sagsbehandling er, at klageren/klagerne er navngivne.
Forebyggelse
Lederen kan indbyde de implicerede parter til et møde sammen med de relevante ansatte på
skolen og forsøge igennem dialog at undgå en klage.
Der afholdes formøde mellem leder og ansatte hvor forventninger afstemmes.
Når klagen er givet
Lederen indkalder hurtigst muligt den ansatte til et orienterende møde. Den ansatte må gerne
tage bisidder med fx TR eller AMR.
På mødet skal den ansatte have mulighed for at kommentere klagen og skolelederen skal
orientere den ansatte om den videre behandling af klagen.
Foreligger klagen skriftlig eller som et notat udleveres kopi til ansatte.
Foreligger klagen mundtligt orienteres ansat af lederen.
På mødet drøftes klagen lederen og medarbejder orienterer om deres syn på sagen og aftaler
det videre forløb og det aftales hvorvidt TR, AMR eller andre skal orienteres.
Den ansatte orienteres løbende om sagens forløb, indtil sagen er afsluttet. Eventuelle nye
dokumenter udleveres i kopi.
Klageren har ikke krav på nogen oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiveren har grebet ind over
for den ansatte og på hvilken måde.
Efterbehandling
Uanset hvordan borgeren formulerer sin klage, vedrører den principielt den ydelse, forældre,
elever, kollegaer får fra skolen. Skolens ledelse og medarbejdere skal således ikke ureflekteret
anse klagen for et problem, der alene vedrører en enkelt medarbejder.
25
Kommunikation For Alle
Skolens kommunikationspolitik bygger på Århus Kommunes tre grundværdier.
Troværdighed, vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi møder forældre,
elever og hinanden med åbenhed.
Respekt, alle skal have en god behandling. Vi skal sikre rummelighed og plads til
forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og
erfaringer.
Engagement, vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye ideer og initiativer.
På Beder Skole betyder dette at vi vil møde, lytte og kommunikere med forældre, elever og
hinanden med anerkendelse. Vi vil respektere, at vi har forskellige perspektiver og vi vil at
dialogen er det være det bærende ift. At findes fælles løsninger, rammer og retning.
Mere og mere af vores kommunikation både ekstern og internt foregår via INTRA. Det stiller
nogle særlige krav til forældre, medarbejdere og ledelse både ift. Til at håndtere
personsårbare oplysninger men også i at sætte rammerne for hvor man har ‖fri‖, dette gælder
både for forældre, medarbejdere og ledelse. Derfor har vi lavet denne kommunikationspolitik
som skal tænkes som en hjælp i skolehjemsamarbejdet og internt på skolen.
SkoleINTRA indeholder PersonaleINTRA, ForældreINTRA og ElevINTRA.
Derfor er nedenstående retningslinier er vedtaget i skolens MED-udvalg
1. Princip for anvendelse af SkoleINTRA på Beder Skole
INTRA anvendes som redskab i det daglige samarbejde på skolen
samt i skole-hjem-samarbejdet. I første omgang som supplement til og delvis
erstatning af de mere traditionelle former som brev, kontaktbog, telefonisk eller
personlig kontakt. Men tendensen går i mod mindre og mindre papir mellem skole og hjem og
internt på skolen
Udover de lovbestemte forudsætninger er der vedtaget lokale spilleregler i
forbindelse med anvendelsen af INTRA. Spillereglerne skal beskrive de gensidige
forventninger og krav, tidsforbruget samt de indholdsmæssige aspekter i
kommunikationen for at virke befordrende for kommunikationen mellem skole og
hjem og for at forhindre utilsigtet brug af INTRA til gene for forældre, elever og
personale.
De overordnede vilkår for medarbejderes arbejde med elektronisk kommunikation:

Retningslinjer og principper skal have det sigte, at forvaltningsloven,
offentlighedsloven, lov om ophavsret og persondataloven kan overholdes.
 Alle medarbejdere skal mindst en gang dagligt kontrollere deres ‖postkasser‖.
 Medarbejderen afgør selv i hvilken udstrækning han/hun vil gøre brug af
elektronisk kommunikation i sin fritid.
 Arbejdet med at etablere/udvikle pc-arbejdspladser på skolen skal fortsættes.
 E-mails beskeder til skolens ledelse vil blive besvaret indenfor 2 skoledage.
26


E-mails/beskeder til en medarbejder vil blive besvaret indenfor 3 skoledage. Svarfrister
gælder på skoledage og forudsætter, at modtageren er på arbejde på skolen.
Såfremt der ikke er givet svar på en mail indenfor 3 skoledage, kan afsenderen
kontakte skolens kontor og få besked om årsagen til forsinkelsen.
Til forældre uden pc, skal relevant materiale udleveres i papirform.
Skolens IT-regler gælder.
Elektronisk kommunikation mellem skoleledelse og medarbejdere


Mails/beskeder kan normalt forventes besvaret inden 2 arbejdsdage.
I forbindelse med indkaldelse til personlige samtaler kan INTRA også benyttes. Drejer
det sig om samtaler af tjenestelig karakter benyttes også skriftlig indkaldelse
Elektronisk kommunikation mellem lærer, pædagog og forældre
På baggrund af skolens retningslinier drøftes på forældremøder:
Det anbefales at der aftales spilleregler i den enkelte klasse for brug af forældreINTRA.
 Hvor ofte åbnes der for mails/beskeder?
 Hvad kommunikeres der om?
 Hvad kommunikeres der ikke om?
 Forældrebreve, praktiske informationer
Generelt kan man forvente besvarelse på henvendelse senest i løbet af tre
arbejdsdage/skoledage.
Mails/beskeder kan ikke forventes åbnet i weekends (fra fredag kl. 14.00 til mandag kl.8.00)
samt i ferier.
*.
Elektronisk kommunikation mellem lærere og elev
INTRA
 Læreren sætterne rammerne for hvilke former for og hvilket indhold af
henvendelser han/hun kan acceptere at modtage fra eleverne.
 Læreren sætter rammerne for hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge elevINTRA
 Læreren overvejer fordele og ulemper ved at bruge elevINTRA til ex. Lektier,
afleveringer og sætter rammerne herfor
 Læreren skal tydeliggøre overfor eleverne, hvilke responstider eleverne kan
forvente i relation til deres henvendelser, herunder weekends, udenfor skoletid etc.
SMS:
 Læreren skal klart angive overfor eleverne, i hvilket omfang – og i hvilke
situationer han/hun accepterer SMS-henvendelser.
Kommunikation mellem skole og hjem sker ved:
Forældremøder, samtaler, netværksmøder for elever med særlige behov,
nyhedsbreve og kontaktbog.
I nogen udstrækning gennem løbende kontakt på skolen eller via telefon.
Der henstilles til, at evt. kontakt på skolen ikke kommer til at gribe forstyrrende
eller forsinkende ind på undervisningen.
Lærerne meddeler, f.eks. gennem nyhedsbrev, hvornår de foretrækker telefoniske
henvendelser.
Henvendelser uden for disse tider, herunder i weekender, kun hvis
27
det handler om uopsættelige ting.
Det er vigtigt at pointere, at ‖ForældreIntra‖ aldrig kan/må erstatte den mundtlige
kommunikation. Redskabet er imidlertid et godt informationsredskab som KAN:




bruges i stedet for kontaktbogen til korte gensidige beskeder mellem skole og
hjem.
bruges til nyhedsbreve.
Nyhedsbreve fra ledelsen
Skolebladet
Har en lærer/pædagog akut behov for at få kontakt til en forælder bruges telefonen.
ForældreINTRA
Det forventes at teamet opdaterer siden med nyhedsbreve, billeder, relevante oplysninger til
og om klassen.
Det er hensigten, at tilrette denne kommunikationspolitik minimum én gang om året,
så den til stadighed passer til den seneste udvikling.
Vedtaget i MED-udvalget 18. november 2009
28
Tydelige kommunikations og beslutningsveje på Beder
Skole – organisationsplan.
Opgave
Bestyrelsen
MEDudvalget
Politiske
forhold
Tilsyn
Personale
og
arbejdsmilj
ø-mæssige
forhold
Bl.a:
Udarbejdels
e af
principper
Godkendels
e af budget /
regnskab
Pædagogisk udvalg Pæd.råd /
lærer møder/per
sonale møder
Planlægger
pædagogisk
arrangementer
Koordinering af
pædagogiske tiltag.
Varetager den
Bl.a:
overordnede
Udarbejdel koordinering af
se af
skolens
retningslinj indsatsområder.
er/politikke Kvalificerer den
r
pædagogiske
drøftelse i enheder
Behandling og lærermøder.
af
budget
Repræs 7
en-tanter forældrerep.
Elevrådsrep.
2
medarbejder
rep.
I år er det
lærernes TR
og 1 lærer
fra
udskoling+
lederrep.
SR og TR
fra lærergr.
og SFO.
2
medarbejd
er rep. fra
det teknisk/
adm.områd
e.
5 lederrep.
Skoleledelsen,
mødelederen,
2 koordinatorer fra
hver enhed,
mødeleder, TR og
tre fra ledelsen
Navne
på
repræse
KVN
SK
GN
KVN
KK
MT
29
KVN
EG
Rådgivend
e for
ledelsen
vedr. div.
pædagogis
ke
opgaver.
Skal udtale
sig om
spørgsmål
der
forelægges
af skolens
ledelse og
skolebestyr
else. Rådet
kan af
egen drift
udtale sig
om
pædagogis
ke forhold
af
betydning
for skolen.
Alle, der
varetager
undervisni
ngsopgave
r og andre
pædagogis
ke opgaver
FU
Laver
dagsorden til
lærermøder/
pædagogisk
rådsmøder
Skoleleder,
TR,
mødeleder,
SFO
repræsentan
t ift.
Pædagogisk
rådsmøder.
HM, TR,
KVN
n- tanter
11/12
PN, HM, JM
Vælges
Vælges
blandt
samtlige
medarbejder
ei
slutningen af
hvert skoleår
SE
FK
LC
BJK
DJ
MM
PN, TD,
JM, HM
BKÅ
RSP
AP
PE
TR
KVN
TR og SR
vælges for
2 år ad
gangen af
medarbejd
er-ne inden
for
overensko
mstområdet
Enhedskoordinator
er vælges hvert år i
forbindelse med
fagfordelingen
JM, PN, HM
Vælger
selv sin
mødeleder/
en
stedfortræ
der
i slutningen
af
skoleåret.
Valgperioden er
for et
skoleår
Når man får en god ide af pædagogisk karakter går man til nærmeste leder eller PU.
Handler det om økonomi går man til administrativ leder.
Se i øvrigt ledelsens opgaveoversigt.
30
Kompetenceudvikling og efteruddannelse
Skolens indsatsområder (LUP), medudvalgets fokusområder samt behovet for faglig
kvalificering danner udgangspunkt for den fælles og individuelle kompetenceudvikling og
efteruddannelse.
Alle medarbejdere skal have mulighed for kompetenceudvikling / efteruddannelse således
søges at så mange som muligt får del i midlerne. Og det sikres at de ikke er de samme
medarbejdere eller team som alene får del af midlerne.
Hvert år afsættes x-antal kroner og timer til kompetenceudvikling og efteruddannelse, dette
fremgår af budgettet.
Undervisningsdelen
LUP
Fra 2010 – 2012 er indsatsområdet differentiering.
Derudover afsættes der midler til fortsat uddannelse af en fysiklærer, dansk i andet sprog,
matematikvejleder og læsevejleder
Med-udvalg
Samarbejde
Fritidsdelen
LUP
Fra 2010 – 2012 er indsatsområdet differentiering.
Med-udvalg
Samarbejde
Administrative medarbejdere
Med-udvalg
Samarbejde
Ledelse
Pia : diplom
Med-udvalg
Samarbejde
Godkendt i Med-udvalget januar 2011
31
Konflikter - Retningslinjer
Instruks for den situation, at en lærer, skolepædagog eller andet personale udsættes for en
ubehagelig konflikt med en elev eller en forælder til en af eleverne.
Det sker hen over året, at en medarbejder bliver bragt i en situation, som efterlader en
følelsesmæssig ubearbejdet indtryk hos medarbejderen.
Denne situation kan oftest opstå i forhold til en forælder, der kommer på uanmeldt besøg midt i
en undervisningssituation eller en uforudset konflikt med en elev.
Hvis man kommer i denne situation, kontakter man straks kontoret og anmoder om, en fra
ledelsen kommer til stede. Kontoret forventer ikke en længere uddybning af, hvad det drejer
sig om, med mindre medarbejderen selv ønsker at redegøre for dette.
Man kan blot sige, at der er tale om et akut opstået problem, der kræver hjælp, så er alle
indforstået med, hvad det drejer sig om.
I forbindelse med bearbejdelsen af konflikten, fritages medarbejderen med det samme for sin
arbejdsmæssige forpligtigelser, indtil vedkommende har fået den støtte/vejledning, som
skønnes nødvendig i den givne situation.
Alle på kontoret er informeret om denne instruks.
Såfremt alle fra ledelsen er ude af huset på samme tid, er der altid konstitueret en midlertidig
leder, der tager over i ovennævnte situationer.
Kontoret skal vide besked, hvem det normalt kan forventes fra - ofte kendt problematik.
Vedtaget på MED-udvalgsmøde 6. september 2010
32
Krænkende adfærd – Procedure og forholdsregler.
Krænkende adfærd: Mobning og seksuel chikane
Disse retningslinjer omhandler mobning og seksuel chikane mellem ansatte og mellem ansatte og deres
ledere. Krænkende adfærd, der udøves af forældre, elever e.l., betragtes som voldsrisiko i forbindelse
med arbejdets udførelse. Der henvises således til voldspolitikkens retningslinjer.
Mobning og chikane finder sted, når en eller flere medarbejdere eller ledere gentagne gange og bevidst
eller ubevidst udsættes for krænkelser, trusler og/eller ydmygelser i arbejdsrelaterede sammenhænge.
Mobning og chikane kan udøves af en eller flere personer med det formål eller den virkning at krænke
en medarbejders værdighed, hvilket påvirker vedkommendes helbred og/eller skaber et dårligt
arbejdsmiljø. Seksuel chikane er en speciel form for mobning, hvor de krænkende handlinger
overvejende har seksuel karakter. Der findes ingen fastlagt, objektiv grænse for, hvornår en seksuel
handling er seksuel chikane.
Det er vigtigt at gøre mobningen til et fælles problem på arbejdspladsen, så problemet ikke kun vedrører
den eller dem, det går ud over, men uden at bringe den konkrete sag i fokus
Hvad er krænkende adfærd?
Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne
gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for handlinger, som vedkommende opfatter
som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de
personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. De krænkende
handlingers varighed og hyppighed er afgørende for, om man kan tale om systematisk mobning.
Mobning kan udøves af både kolleger og ledere. Selv om mobning mellem kolleger er mere udbredt,
opleves mobning udøvet af en leder tilsyneladende som ekstra belastende. Det skyldes den magt, der kan
lægges bag krænkelsen, og at det ikke er muligt at få lederens opbakning og hjælp. Også underordnedes
mobning af ledere kan forekomme.
Eksempler
Krænkende handlinger














33
Tilbageholdelse af nødvendig information
Sårende bemærkninger
Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver
Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab
Angreb mod ofrene eller kritik af deres privatliv
Skældud og latterliggørelse
Fysiske overgreb eller trusler herom
Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale
Nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence
Krænkende telefonsamtaler eller skriftlige meddelelser
Ubehagelige drillerier
Nedvurdering eller umyndiggørelse, fx på grund af alder eller køn
Udnyttelse i jobbet, fx til private ærinder.
Uønskede berøringer som fx kys, berøringer på bryst og i skridtet, klap bagi og berøring
af ryg og lænd


Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem, sjofle vittigheder, seksuelt præget
telefonchikane, uvelkomne forespørgsler om seksuelle emner o.l.
Andre handlinger som fx forevisning af pornografiske billeder.
Forebyggelse
I disse retningslinjer bruges krænkende adfærd som samlet betegnelse for enten chikane,
seksuel krænkelse eller mobning.
På Beder Skole tolereres krænkende adfærd ikke!
Krænkende adfærd er et problem for arbejdspladsen, som ledelse og medarbejdere i fællesskab må
håndtere. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter er nøglepersoner i indsatsen for at forebygge, håndtere og
identificere krænkende adfærd. Derfor er ledelsen ansvarlig for at disse inddrages.
Medarbejdernes opgave


Italesætte og påtale krænkende adfærd.
Medarbejderne må aldrig blive passive vidner til krænkende adfærd.
Ledelsens opgave



Italesætte og påtale krænkende adfærd.
Iværksætte dialog om et arbejdsmiljø fri for krænkende adfærd.
Klæde medarbejdere på til at kunne identificere krænkende adfærd
Når skaden er sket
Enhver henvendelse fra en ansat, som giver udtryk for at blive dårligt behandlet skal tages
alvorligt. Der skal udvises diskretion overfor alle parter. De involverede parter aftaler hvordan
de øvrige medarbejdere orienteres.
Medarbejdernes opgave
Støtte offeret i at søge relevant bistand hos fx ledelse, SR, TR og faglige organisationer.
Får en medarbejder mistanke om krænkende adfærd kontaktes ledelsen omgående.
Ledelsens opgave
Ledelsen har som arbejdsgiver pligt til at forsøge at stoppe tilfælde af chikane, som man bliver
bekendt med.
Medarbejderens TR og SR står til rådighed med hjælp og støtte (fx som bisidder). Derfor skal
denne inddrages så hurtigt som muligt og orienteres i så god tid at denne kan stå til rådighed.
Hvis den krænkende adfærd udøves af den øverste ledelse på skolen, kan områdechefen
kontaktes, hvis der ikke kan søges en løsning lokalt.
Konkrete tiltag kunne fx være:
1. Gør det klart at krænkende adfærd ikke er acceptabelt
2. Inddrag alle parter, herunder vidner.
3. Søg enkle og praktiske løsninger, find ikke syndebukke.
4. Tag hånd om medarbejdere, der oplever sig som mobbeofre..
5. Tag hånd om medarbejdere, som uretmæssigt anklages for krænkende adfærd.
34
Kilder
Håndbog om psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet.
http://www.at.dk/TEMAER/Kort%20information/Psykisk-arbejdsmiljo-/Indsats-1998/Handbog-ompsykisk-arbejdsmiljo.aspx?sc_lang=da#afs9
Ligestillingsudvalgets redegørelse 2005
http://www.ltk.dk/media(1836,1030)/Ligestillingsudvalgets_redeg%C3%B8relse.pdf
Pjece fra personaleweb: Undgå vold, mobning og chikane.
http://www.personaleweb.dk/syspub/upload/publication/attachment/Undgaa_vold_mobning_og_chikane
.pdf
35
Ledelsesteamet er væk fra skolen, hvad så?
Ledelsesteamet består af skoleleder, pædagogisk leder, SFO leder og administrativ leder.
Som regel er der altid min. en leder til stede på skolen, men det kan ske at hele
ledelsesteamet er af sted sammen eller det falder så uheldigt, at alle har møde ude af huset
samtidigt. Til hvem henvender medarbejderne sig så, hvis der opstår en situation, der kræver
at der træffes en beslutning, som normalt vil ligge hos ledelsen.
Hvis hele ledelsesteamet er ude af huset i to sammenhængende dage lægges dette på
opslagstavlen. Af opslaget fremgår hvem der er kontaktperson og mobilnumre til denne og
ledelsen.
Handleplan:
 Har du brug for hjælp så henvend dig til sekretærerne på kontoret
 Sekretærerne vil så enten henvise dig til den medarbejder (EG, FPL), der har fået tildelt
midlertidig ledelsesansvar eller formidle telefonisk kontakt til en fra ledelsen
 Ledelsen kan altid nås på mobiltelefonen.
Ledelsens aftaler ud af huset fremgår af kalenderen på personaleINTRA.
36
Lejrskoler
Lovgrundlag m.v.:
Folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser.
Styrelsesvedtægten for Århus Kommunale Skolevæsen.
Byrådsbeslutning vedrørende de enkelte skolers mulighed for modtagelse af gaver og
sponsorstøtte (april 1994).
Princip:
Alle klasser skal efter aftale med skolens ledelse afholde lejrskoler for at
udnytte de gode muligheder for arbejds- og samarbejdsformer som
forlæggelse af undervisningen til en anden lokalitet indebærer.
Der kan opkræves forældrebetaling til dækning af udgifterne til
elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser i henhold til
folkeskolelovens § 50 stk. 8.
Der opfordres til tilvejebringelse af midler jf. § 50 stk. 9.
Skolen kan modtage gaver og sponsorstøtte. Disse midler indtægtsføres
og budgetteres anvendt til udvidelse af lejrskoleaktiviteter på 7., 8. eller
9. kl.
Retningslinier:
1. Afvikling af lejrskoler/skolerejser aftales i god tid (dvs. i forbindelse
med planlægningen af det skoleår, hvori lejrskolen/skolerejsen skal
afvikles) med skolens ledelse med hensyn til antal dage, økonomi,
tidspunkt samt deltagende lærere.
2.Elever, forældre og lærere drøfter forud lejrskolens/skolerejsens
afholdelse. Hvis der er etableret en forældreforening, kan denne
bidrage til lejrskolens finansiering.
3. Lejrskoler indgår som en naturlig del af undervisningen. Under
hensyn til skolens tildeling af ressourcer, afvikles
lejrskolerne/skolerejserne efter følgende model:
2. kl.: 1 lejrskole med 2 overnatninger.
Denne lejrskole henlægges til én af kommunens hytter Dagbjerg eller
Dyngby eller andre overnatningsmuligheder på samme prisniveau.
5.kl.: 1 lejrskole med max. 3 overnatninger.
7.-9 kl.: 1 lejrskole med max. 5 overnatninger.
Lejrskolen kan deles men skal være ressourceneutral
4.
Til afholdelse af lejrskolen i 2. klasse bevilliges der max. 3200 kr til
overnatning pr. klasse
37
Til afholdelse af lejrskole i 5. kl.
bevilges fra lejrskolekontoen 200 kr./elev/døgn (max. 600 kr.).
Til afholdelse af lejrskolen i 7. -9. kl. bevilges fra lejrskolekontoen 200
kr./elev/døgn (max. 1000 kr.) plus 1000 kr/klasse.
Lejrskolen finansieres derudover ved
1) Opkrævning af beløb til forplejning
2) Gaver fra klasseforældreforening (klassekasse, fælles indtjening
eller anden tilvejebringelse af midler).
Klasselæreren/sproglæreren
skal
orientere
forældrene
om
lejrskole/hytteture i så god tid, at en reel opsparing er mulig inden
lejrskolens/hytteturens afholdelse.
Opsparing arrangeres af forældrene i den enkelte klasse og skal
foregå inden for rammerne af de 2 ovennævnte punkter.
5. Time-dagpenge.
Der udbetales time-dagpenge til deltagende lærere efter gældende
tarif. (udgangspunktet er at lærerne spiser sammen med eleverne
dvs. der er taget højde for lærernes udgifter til mad i budgettet og
lærere udbetales timedagpenge svarende til lommepenge
6. Bemanding.
2 lærere pr. klasse (så vidt muligt en kvindelig og en mandlig) med
tilknytning til klassen. Afvigelse er mulig, hvis helt specielle forhold gør
sig gældende (fx handicappede elever med specielle behov, UNOlejrskoler, lejrskoler til søs, arbejdslejrskoler).
7. Elevaktivitetskontoen.
Afdelingerne deler elevaktivitetskontoen forholdsmæssigt efter elevtal,
når følgende er trukket fra:
1) Klippekort
2) Lejrskoler
3) Time-dagpenge samt udgifter til lærernes deltagelse
4) Evt. sprogskolerejser/udvekslingsskolerejser. Tilskud til disse
udgør max. 150 kr./elev. Heri inkl. Udgifter i forbindelse med
genbesøg.
Vedtagelse:
38
Vedtaget af skolebestyrelsen juni 2010
MED udvalg Beder skole – forretningsorden.
Formål
MED-udvalg skal styrke medarbejdernes muligheder for indflydelse og medbestemmelse og
medvirke til at kvalificere og effektivisere medindflydelsen og medbestemmmelsen.
Indhold og kompetence
Medindflydelse og medbestemmelse udøves indenfor det kompetenceområde som ledelsen
har mht arbejds- personale- samarbejdes og arbejdsmiljøforhold.
Medindflydelse og medbestemmelse indebærer
1. Gensidig pligt til at informere om og drøfte alle forhold af betydning for arbejdspersonale- samarbejdes og arbejdsmiljøforhold.
2. Medbestemmelse ved fastlæggelse af retningslinjer for tilrettelæggelse af arbejdspersonale- samarbejdes og arbejdsmiljøforhold.
Der afholdes 6 møder årligt, ved første mødes vælges næstformand.
Møderne for kommende skoleår fastlægges inden det nye skoleår, dog senest når nyt skema
foreligger.
Dagsorden skal være tilgængelig mindst 10 dage inden mødet.
Dagsorden og referat lægges på intra, så alle kan læse dem.
HMU og OmrådeMED benyttes såfremt en problemstilling ikke kan løses lokalt eller såfremt en
afklaring er nødvendig.
Følgende punkter er altid på dagsorden

Godkendelse af referat

Opfølgning af APV

Sygefravær


Budget
Gensidig orientering.
I referatet fremgår altid

hvornår mødet blev afholdt

hvem der var tilstede,

hvilke emner der blev drøftet, samt baggrunden for emnerne

Hvilke beslutninger der blev truffet og om der var flere indstillinger, fremtidige
konsekvenser, ansvarlige for gennemførelsen af beslutningerne og deadline

så længe et tema/en problemstilling ikke er færdigbehandlet/løst skal dette punkt på
dagsorden.
39
MEDudvalg - virksomhedsplan Beder skole.
Skolens MEDudvalg består af:
Formand:
Skoleleder Helle
Mønster
Faggruppe – lærerne:
A-side: Pæd.leder Pia
Nyrup Boudigaard
B-side: TR Katrine
Vinther Nielsen
(næstformand)
Faggruppe
pædagoger:
A-side: SFO- leder
Jørgen Møller
B-side: TR Lene
Christensen
Faggruppe – Tap:
A-side: Adm. Leder
Thomas Steen Dam
B-side: TSM Gunnar
Hedemann Nielsen
Der planlægges et MED kursus for alle i MED udvalg og SIO, vi afventer at dette opslås via
Århus kommune for tilmelding.
Mål for arbejdsmiljøet for skoleåret 2010/2011
I skoleåret 2010/2011 vil Beder skole arbejde med at sikre, st skolen fortsat som minimum
lever op til AT’s krav til sikkerheds- og sundhedsarbejdet på skolen.
I skoleåret 2010/2011 vil der ske en yderligere opfølgning på skolens APU og APV.
Med-udvalget arbejder med den sociale kapital og i 2010 – 2011 har udvalget et særligt fokus
på samarbejde.
MED udvalget og SIO ønsker at løfte sikkerheds- og sundhedsarbejdet på Beder skole, så alle
medarbejdere føler ejerskab og oplever en positiv udvikling. Målet er at alle medarbejdere skal
kende til sikkerheds- og sundhedsarbejdet på skolen.
MED udvalgets opgaver
MED udvalget skal planlægge, lede og koordinere arbejdsmiljøet på Beder skole.









Dette gøres bl.a. ved:
At tage initiativ til og gennemføre en APV
På baggrund af SIG arbejde tage initiativ til forebyggende aktiviteter i forhold til
arbejdsmiljøproblemer f.eks. med i planlægningen af renovering, modernisering og
ændringer i skolens bygningsmasse
På baggrund af SIG registrering, at sikre at der udarbejdes årlige statistikker over
ulykker etc.
At vurdere på det samlede sygefravær ud fra udsendte statistikker, om der kan være
forhold i arbejdsmiljøet, der kan være årsag til sygefravær. Disse forhold medtages i
skolens APV
At sikre at der sker en grundig oplæring og instruktion af alle nyansatte
At afholde mindst 4 MED møder om året (6 a 1,5 times varighed planlagt for 2010/2011)
Sørge for at SIG foretager årlige sikkerhedsrunderinger på skolen
Udfærdiger retningslinjer og politikker og reviderer disse løbende
MED udvalget 6. september
40
Magtanvendelse - vejledning vedr. tilladt fysisk
magtanvendelse
Generelt skal det konstateres, at fysisk magtanvendelse IKKE er tilladt!
Der må således heller ikke anvendes fysisk magt for at opnå et pædagogisk mål — dvs.
magtanvendelse som pædagogisk middel ikke er tilladt.
Desuden henvises til Bekendtgørelse nr. 870: Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme
af god ro og orden i folkeskolen, § 8, 1. Undtagelse fra denne generelle regel om, at fysisk
magtanvendelse ikke er tilladt, er:
o Fastholdelse
o Føren til andet opholdssted
Fastholdelse
Ved fastholdelse menes alle situationer, hvor den voksne holder barnet mod dets vilje.
Fastholdelse skal altid være så nænsom, som det kan lade sig gøre i situationen. Den voksne
kan sideløbende med den fysiske holden sætte ord på forløbet.
Føren
Ved føren til andet opholdssted menes alle situationer, hvor den voksne må tage fat i barnet
for at flytte det fra et rum til et andet, og hvor ord alene ikke kan få barnet til at gå. Dette kan
kun ske, hvis eleven er til gene for de andre elever.
Disse 2 indgreb er således lovlige, når følgende situationer er til stede:
o Når barnet udviser en sådan adfærd, at ophold i fællesskabet er uforsvarligt,
o Eller såfremt barnet derved hindres i at skade sig selv.
I situationen kan der naturligvis være tale om både fastholdelse og førelse, ligesom der kan
være behov for både at forhindre barnet i at skade sig selv samtidig med, at det er uforsvarligt,
at det fortsat opholder sig i fællesskabet.
Når skaden er sket
Når du har udført lovlig fysisk magtanvendelse kontaktes ledelsen så hurtigt som muligt.
Der skal også udfyldes et skema med følgende oplysninger:
• Barnets navn og alder
• Tidspunkt for indgrebet (kl. start og slut)
• Indgrebets varighed (hvor længe varede selve indgrebet)
• Indgrebets art (fastholdelse eller førelse, begge dele, og hvordan)
• Begrundelse for indgrebet (situationen, der ligger til grund for indgrebet)
• Pædagogiske overvejelser over, hvordan lignende situationer kan undgås fremover
Skemaet afleveres til skolelederen inden for 24 timer og forældrene informeres samtidig ved
kopi af skemaet. Originalen opbevares af skolelederen. Kopi placeres i elevens mappe.
Opstår der situationer, hvor I er i tvivl, eller hvor I oplever usikkerhed i forhold til lovligheden,
er det vigtigt, at I drøfter situationen med skolelederen. Det skal bemærkes, at uanset om
magtanvendelse er lovlig eller ikke, skal skemaet udfyldes.
41
Bekendtgørelse nr. 870: Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i
folkeskolen, § 8, 1
§ 8, Legemlig straf må ikke anvendes. Stk. 2. For at afværge, at eleven øver vold mod andre
eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i nødvendigt omfang. Stk. 3.
En elev, over for hvem der anvendes magt af den i stk. 2 nævnte karakter, kan af læreren
omgående udelukkes fra klassen, hvorefter skolelederen træffer beslutning om de nødvendige
videre foranstaltninger.
Vedtaget i MED – Januar 2011
42
Møder på Beder Skole
Faste fælles møder for kommende skoleår fastsættes senest 1.juni.
Møder i løbet af året varsles i så god tid som muligt og søges lagt udenfor
undervisnings/børnetid.
43
Nyansatte lærere - Lagkagemøde
Første lagkagemøde afholdes umiddelbart efter efterårsferien. Nyansatte lærere inviteres.
sammen med TR, SR og ledelse, til lagkagemøde. Mødet er uformelt og formålet er at de
nyansatte kan fortælle om og drøfte med hinanden, hvad der er svært, hvordan får man
dagene til at hænge sammen osv. Samt hvad kan vi som skole gøre bedre i forhold til at
modtage nye medarbejdere.
Men det er også her ledelsen kan gøre opmærksom på muligheden for supervision, vejledning
m.v
Efter jul indkaldes igen til lagkagemøde.
I løbet af foråret orienteres ikke fastansatte lærere om kommende stillinger / profil,
ansættelsesprocedure og fagfordelingsprocedure.
MED udvalg 6. september 2010
44
Nye elever – procedure for modtagelse.
Inden eleven starter
 Eleven og forældre inviteres til samtale med skoleleder.
Formål med samtalen er at få størst muligt kendskab til eleven med henblik på den
bedste klasseplacering samt fortælle elev og forældre hvilke forventninger skolen har til
eleven. På mødet aftales tidspunkt for opstart og evt. besøg inden start. Familien vises
rundt på skolen også i SFO hvis det drejer sig om et 0. – 4 klasses barn.
 I særlige tilfælde deltager evt. kommende klasselærer og klassepædagog i indledende
møde.
 Der sendes besked ud til årgangens klasselærere og SFO med oplysninger om den nye
elev.
 Klasselærerne og SFO pædagog melder tilbage til skolelederen
o enten hvilken klasse vedkommende skal starte i
o eller beskrivelse af egen klasse, pige og drenge gruppe, styrker og svagheder.
o Klasselærere/SFO pædagoger og/eller skoleleder kan, hvis det er mest
hensigtsmæssigt i forhold til placering af den nye elev, indkalde til møde.
o Skolelederen træffer beslutning om klasseplacering på baggrund af
klasselærernes oplysninger og giver besked til forældre.
o Skolelederen sørger for at eleven får skema og klasseliste
Når eleven er startet
 Efter 6-8 uger spørger skolelederen klasselæreren og SFO pædagogen til den nye
elevs trivsel og giver beskeden videre til forældrene. Hvis elevens trivsel giver anledning
til bekymring indkaldes til møde.
 Hvis eleven giver anledning til bekymring inden de 6-8 uger forventes det at
klasselæreren og/eller SFO kontakter ledelsen mhb på møde med forældrene
Procedure for modtagelse af tosprogede elever (L594)
Skolen modtager skriftlig anmodning om at modtage eleven fra Videncenter for Integration og
Sprogstøtte.
Herefter følges følgende procedure:
1. Sprogstøttekoordinator(TA/MT) gives besked og får kopi af resultatet af sprogtesten.
2. Der indkaldes til et forældremøde, hvor TA/MT deltager:
a. Forældrene udfylder:
 Skema med oplysninger herunder underskrift på tilladelse om at indhente
oplysninger fra tidligere skole
 Telefonseddel til klasselærer og kontor
 Evt. fribefordringsansøgning /buskort. Elever fra 4. klasse
b. Skolen udleverer:
 Evt. busplan
 Skema
45
 Pjece om ForældreIntra
c. Indhenter oplysning om:
 Behov for tolk, herunder hvilket sprog en evt. tolk skal kunne tale
 Transport, skolebus eller offentlige transport (se ovenfor)
 Evt. tidligere kontakt med PPR?
 Skal eleven gå i SFO?
d. Orientering om sprogundervisning
3. Klasseplacering.
Ledelsen kommer med et forslag i dialog med årgangens klasselærere.
4. Sprogundervisning.
Eleven modtager DSA undervisning 1 lektion om ugen. Fra skoleåret 10/11 bliver eleven
endvidere sprogtestet to gange årligt.
5. Forældrene sættes i forbindelse med SFO/klub
Når eleven er startet
 Efter 6-8 uger spørger skolelederen klasselæreren til den nye elevs trivsel og giver
beskeden videre til forældrene. Hvis elevens trivsel giver anledning til bekymring
indkaldes til møde.
 Hvis eleven giver anledning til bekymring inden de 6-8 uger forventes det at
klasselæreren kontakter ledelsen mhb på møde med forældrene
46
Overarbejde og ændringer af arbejdsopgaver
Ændringer af arbejdsopgaver i løbet af året sker i dialog mellem leder og medarbejder.
Konsekvenser for øvrige arbejdsopgaver drøftes.
Overarbejde søges undgået, bliver det alligevel nødvendigt drøftes konsekvenser med den
enkelte medarbejder så tidligt som muligt og overenskomsten følges. Overarbejde skal undgås
for medarbejdere 60 år og derover.
47
Børn og Unge
Bygninger
Rengøring vedr. SFO-lokaler
Uden for rengøringstid:












48
Oprydning af legetøj, puder, madrasser og andet løst inventar
Opstoling - nedstoling
Aftørring af borde hvor stolene står på, borde aftørres inden opsætning
Rengøring af legetøj
Tømning af reoler og skabe
Rengøring af skabe/køkkenskabe indvendig og udvendig
Rengøring af komfur-køleskabe, emhætte osv.
Rengøring af inventar der ikke er undervisnings/skole relateret
Vande og passe blomster
Kaffebrygning oprydning efter kaffe og andet
Vasketøj udover det der bruges til rengøring
Grovfejning i børnehaveklasser - SFO lokaler
Rengøring – klassens ansvar

Sætter stolene op, regulerbare stole køres ned til laveste stilling, inden de sættes op

Rydder gulvet

Rydder borde og vindueskarme

Visker tavlen ren

Lukker vinduer og slukker lys

Forlader lokalet når undervisningen er forbi og tager tasker med når dagen slutter i et
andet lokale og låser

Rydder grundigt op i klassen 2 gange om året. Før jul og før sommerferien

Låse lokalet for at hindre andres adgang
Mange hilsner og tak fra pedeller og ISS
49
ISS rengøring - information til personale
Det gør vi – det gør vi ikke
Det gør vi i klasser og faglokaler:
 Aftørrer ryddet, tilgængelige borde, vindueskarme og andre synlige lodrette og vandrette
flader.
 Aftørre pletter på døre og vægge.
 Vasker tavler der er visket ren for tekst og kridt render.
 Rengør vasken såfremt der ikke ligger affald i den samt fliser.
 Feje/fugtigmoppe eller vaske gulv, se dørmærkat for hvilke dage der sker hvad
 Aftørre ryddede hylder, reoler og skabe udvendigt
Det gør vi ikke:
 Oprydning.
 Opstoling
 Grovfejning
 Aftørre tastatur
 Rengøring af skabe indvendigt
 Rengøring af løst og fast inventar i køkken og faglokaler
 Rengøring af legetøj og kasser
 Vande og passe blomster.
 Flytte ting såsom ledninger, reoler, kasser, møbler osv.
 Rengøre sækkestole, madrasser o.l.
Klassens ansvar:
 Sætter stolene op, regulerbare stole køres ned til laveste stilling inden de sættes op.
 Rydder gulvet
 Rydder borde og vindueskarme.
 Visker tavlen ren.
 Lukker vinduer.
 Forlader lokalet når undervisningen er forbi og tager tasker med når dagen slutter i et
andet lokale.
 Rydder grundigt op i klassen 2 gange om året. Før jul og før sommerferien.
På vegne af ISS
Tilgængelige og ryddede, betyder at der skal være plads til, at vi kan bruge ‖bordmopper‖ på
fladerne.
Kilde:Det gør vi - det gør vi ikke, er udpluk fra ‖Rengøringsinstruktion for Århus Kommunes
Skoler‖‖Kvalitetsniveau 3‖ som er det niveau bla. faglokaler og klasselokaler hører under.
50
Det rummelige arbejdsmarked
Denne politik skal sikre, at den enkelte medarbejder - senior eller medarbejder
med særlige behov - efter eget ønske kan forblive længst muligt som ansat på
Beder Skole, hhv Århus kommune.
Formålet med det rummelige arbejdsmarked er, at der i videst muligt omfang
skabes overensstemmelse mellem arbejdspladsens opgaveløsning og den enkelte
ansattes ønsker og behov. Her indgår elementer som arbejdstidens længde og
placering samt arbejdsopgavernes art og indhold.
Seniorsamtale
Når medarbejderen fylder 58 år tilbydes en seniorsamtale med henblik på at få
udarbejdet en langsigtet plan, med årligt opfølgning, over de sidste år på
arbejdsmarkedet.
Formålet med at gennemføre en seniorsamtale er, i god tid at sætte fokus på
medarbejderens ønsker og forventninger til arbejdslivet og afstemme disse ifht.
Opgaveløsningen. Resultatet af at gennemføre seniorsamtalen skulle gerne være,
at lederen og medarbejderen får sat ord på, hvad det er, der skal til for at
fastholde medarbejderen så længe som muligt.
I samtalen skal medarbejderne bl.a. orienteres om rammeaftale for seniorpolitik
og overenskomstmæssige seniorordninger.
I samtalen drøftes endvidere også kompetenceudvikling, orlov til fx uddannelse,
arbejdsmiljø, hvilke tiltag der kan lette det daglige arbejde fx
indregning/afholdelse af 6.ferieuge, nedsat arbejdstid, ændrede arbejdsopgaver.
Den enkeltes medarbejders ønske m arbejdsopgaver, arbejdstid, kurser og særlige
forhold der kan tages i betragtning, drøftes.
Åbenhed om særlige vilkår for medarbejderen forbygger rygtedannelser, således
drøftes evt. orientering til kollegaer.
Andre forhold
Overarbejde skal undgås for medarbejdere over 60.
Hvornår træder politikken i kraft?
Træder i kraft efterår 2011
Senioraspektet inddrages i MUSsamtalerne i foråret 2011
51
Rygepolitik på Beder Skole
Vi følger Århus Kommunes rygepolitik.
Beder skole er en røgfri skole fra 1. januar 2010 og derefter ryges der ikke på Beder skoles
område/matrikel.
Børn og rygning
 Børn og unge ryger ikke i skole, fritidsklub, ungdomsskole m.v.
Det er et personligt valg, om man vil ryge eller ej. Har man lyst til at få hjælp til at stoppe med
at ryge vil skolen betale for et rygestopkursus, akupunktur eller lignende.
Overtrædelse af rygepolitikken vil blive opfattet som misligholdelse af ansættelses-forholdet og
kan få ansættelsesretlige konsekvenser i form af påtale eller advarsel
Godkendt i Medudvalget 18. november 2009
52
Sikkerhedsorganisationens (SIO) opbygning
Faggruppe – lærerne:
A-side: Adm. Leder Thomas
Steen Dam
B-side: SR Susanne Kirk
Faggruppe pædagoger:
Faggruppe – Tap:
A-side: SFO- leder Jørgen
A-side: Adm. Leder Thomas
Møller
Steen Dam
B-side: SR Fie Kirkholt
B-side: Gunnar Hedemann
(Fristedet) og SR Ditte
Nielsen
Johannesen (Fuldenvej)
(Alle har taget Arbejdsmiljøuddannelsen med undtagelse af nyvalgt SR for lærerne Susanne
Kirk, som er tilmeldt kursus i november 2010)
Skoleleder har valgt at uddelegere ansvaret og dermed ledelseskompetencen for
sikkerhedsorganisationen til Adm. Leder.
SIO er med til alle MED møder og opståede problemer eller tiltag tages op på MED møder.
SIO afholder udover MED møder mindst 2 møder om året og forud for et MED møde.
Fælles sikkerhedsgruppemøder (SIG) i B&U:
Medlemmerne af sikkerhedsorganisationen orienteres om fælles sikkerhedsgruppemøder i
B&U – og opfordres til at deltage.
Sikkerhedsgruppernes arbejde:
Sikkerhedsgrupperne tager sig af konkrete arbejdsmiljøproblemer i deres områder. De er
bindeled mellem de ansatte og MED udvalget.
Dette gøres bl.a. ved:
 SIG holder møde efter behov men min. 4 gange om året
 SIG gennemgår og arbejder med APV’en i deres område
 Kommer med forslag til konkrete løsninger på arbejdsmiljøproblemer eller forbedringer
 Foretager sikkerhedsrunderinger min. 2 gange om året i deres område
 At blive inddraget i relevante tilfælde af arbejdets organisering, ombygninger
 At bidrage til at sikre at arbejdsforhold er sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige,
herunder at der foretages oplæring, at der anvendes de ’rigtige stoffer’ og materialer,
samt at håndværkere på arbejdspladsen tager hensyn til sikkerhed
 Behandler relevante tilfælde af vold, trusler om vold, arbejdsulykker, magtanvendelse
mod børn samt diskuterer nær-ved ulykker
 SR skal når en ansat meddeler graviditet, arrangere møde med deltagelse af nærmeste
leder, SR og den gravide. Mødet har det formål at vurdere, om der er risiko for at den
ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære fare for graviditeten eller amning.
SIG skal træffe forholdsregler overfor den gravide eller ammende, hvis det vurderes, at
denne risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten eller amning.
Kommunikation, information og viden:
De enkelte SIG er repræsenteret i MED og deltager i alle MED møder. Dagsordener og
referater fra MED udvalg inkluderer dermed også indslag fra SIG.
53
Ønsker en SIG en sag behandlet i MED udvalget kan det ske ved henvendelse til formanden
eller til næstformanden for MED udvalget.
Alle dagsordener og referater lægges ud på skolens Intranet
Arbejdsplan for hele skoleåret
2010/2011
3.
kv
Sikkerhedsrundering
Opfølgning på APB
Miljøledelse (obligatorisk)
Gennemgang af APV, samt opfølgning og evaluering af tiltag
Møde i SIO
Fastlægge fremtidige møder
4.
kv
Ulykkesstatistik
Evaluering af retningslinjer for modtagelse af nye medarbejdere
Orienteringsmøde med nye lærere omkring SIO arbejde. Øvrige personalegrupper
laver løbende orientering
Årsmøde Miljøledelse
1.
kv
Sygefravær
Sikkerhedsrundering
Mål for sikkerhedsarbejdet
Miljøledelse
APV/APU
Møde i SIO
2.
kv
Gennemgang af anmeldelser om vold og trusler
Miljøledelse
Revision af virksomhedsplan
Brand- og evakueringsøvelse
*APB = arbejdspladsbrugsanvisninger
MED udvalg 6. september
54
Kursus:
Nye medlemmer tilmeldes obligatorisk kursus inden 4 uger fra valget, skal være gennemført
senest 8 måneder efter valg.
Mødefrekvens:
Der afholdes minimum 2 selvstændige møder om året i den samlede sikkerhedsgruppe
Desuden deltager alle i SiG i MED-udvalgsmøder årligt, f.eks. i 1. og 4. kvartal.
Den enkelte sikkerhedsgruppe holder møder efter behov.
Dagsorden + referat:
Dagsorden udsendes mindst 10 dage før mødet – skal være tilgængelig for alle medarbejdere
– lægges på Skolens Intranet
Referat skal være skriftligt og det skal fremgå hvilke emner, der drøftes og hvilke beslutninger,
der træffes. Referatet lægges på skolens Intranet.
Ekstra ordinære møder:
Ekstramøder kan afholdes, såfremt minimum 2 medlemmer ønsker det eller hvis formanden
skønner det.
Der skal afholdes ekstraordinært møde, hvis der sker en alvorlig arbejdsskade eller der er
tilløb dertil.
Almene arbejdsfelter for SR og sikkerhedsudvalget:
 Skal sørge for, at det daglige arbejdsmiljø i hvert enkelt område er i orden
 Kontaktled til de ansatte
 Skal arbejde med APV’en inden for eget område – følge op på APV og igangsætte en ny
 Skal deltage i to møder årligt med MED-udvalget
 Skal stå for det systematiske sikkerhedsarbejde på skolen
 Skal sørge for koordinering af samarbejdet omkring arbejdsmiljø samt en langsigtet
planlægning
 Skal sikre kommunikation og information til de ansatte
Gode links:
www.arbejdstilsynet.dk - www.arbejdsmiljoeweb.dk - www.barkontor.dk
10 gode råd til arbejdsmiljøarbejdet
1. Skab åbenhed om problemerne
Mange gener og småproblemer kan løses med det samme, hvis man tager dem op på f.eks. et
personalemøde eller møde i gruppen.
2. Gå systematisk frem
Arbejdet får størst effekt, hvis det indgår som en fast del af det løbende sikkerhedsarbejde.
Ved ombygning og indretning af lokaler og ved indkøb af nyt udstyr og inventar tænkes
arbejdsmiljø med.
55
3. Det fælles ejerskab
Tag fat på de opgaver og problemer, som optager kollegerne og inddrag dem aktivt i at finde
den rigtige løsning. De bedste løsninger er dem, som alle på arbejdspladsen bakker op om og
føler et ejerskab for.
4. Husk at informere
Husk at informere og involvere kollegerne. Det kan ske gennem opslag, e-mails og artikler i
interne nyhedsbreve – og ved at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen ved personalemøder,
temadage, ledermøder osv.
5. Bevar overblikket
Sæt ikke for mange projekter i gang samtidig. Der skal være tid og ressourcer til at gøre
opgaven helt færdig.
6. Hold fokus på løsningerne
Brug ikke for mange ressourcer på at analysere årsagerne. Kræfterne skal bruges på at finde
gode løsninger, som reducerer problemerne.
7. Vær realistiske
Man kan ikke nå alt på én gang, og det er ikke altid muligt at finde ressourcer til den ideelle
løsning. Derfor bør mål være realistiske i forhold til ressourcer til at gennemføre de valgte
løsninger.
8. Opbakning fra ledelsen
Opbakning fra den øverste ledelse giver identifikation, resultater, synlighed og status.
9. Samarbejde med tillidsrepræsentanten
Sikkerhedsrepræsentanten bør have et godt samarbejde med tillidsrepræsentanten. Der bør være
klare aftaler om arbejdsfordeling samt sparring.
10. Husk alle faggrupper
De fleste sikkerhedsrepræsentanter skal også være med til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø
for kolleger med en anden uddannelse og andre funktioner på arbejdspladsen.
Hvad skal der minimum til for acceptabel egen indsats fra skolens side
For at sikre at skolens egen indsats er god skal der være følgende i orden:
Skolens sikkerhedsorganisation skal fungere og leve op til lovgivningskrav:
Lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed skal være organiseret.
Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført senest 8 måneder efter oprettelse eller
genetablering af en sikkerhedsgruppe.
Der skal være oprettet et sikkerhedsudvalg, gælder også for tilsvarende udvalg efter
reglerne om sikkerhedsorganisationens organiseringsmåde, fx MED-udvalg.
Sikkerhedsudvalget skal løbet af et år afholde alle de pligtige møder. Det samme gælder
for sikkerhedsgrupperne.
Sørg for at dette kan bevises ved ordentlige sikkerhedsmødereferater og der findes en
kopi af alle kursusbeviser sammen med skolens andre arbejdsmiljøpapirer.
Skolens arbejdspladsvurdering (APV) skal leve op til alle lovgivningens krav:
Arbejdspladsvurderingen skal udarbejdes.
Arbejdspladsvurderingen skal indeholder både kortlægning, beskrivelse
56
-
og vurdering, handlingsplan samt retningslinjer for opfølgning.
Arbejdspladsvurderingen skal være tilgængelig for virksomhedens ledelse,
ansatte og Arbejdstilsynet.
Arbejdspladsvurderingen skal være ajourført senest hvert tredje år.
Sikkerhedsorganisationen skal være inddraget i udarbejdelsen af
arbejdspladsvurderingen.
Analyse af ulykker på skolen:
Der skal ske anmeldelse og analyse af alle ulykker, der sker for de ansatte på skolen.
Ulykkerne skal undersøges og der skal iværksættes handlinger, så ulykkerne ikke kan
gentages. Det samme analysearbejde bør også ske ved alle lige ved og næsten ulykker.
Arbejdspladsbrugsanvisninger på faremærkede produkter skal leve op til lovgivningens
krav:
De skal være til stede hvor det pågældende produkt anvendes.
De skal være udarbejdet til alle faremærkede produkter, også til fysik/kemi.
Der findes arbejdspladsbrugsanvisninger til alle anvendte produkter i kantine, rengøring og
fysik/kemi på Skoleportalen.
Print disse ud og skriv til i hånden, de få ting der skal skrives til. Placer
arbejdspladsbrugsanvisningerne i en mappe eller andet, der hvor produkterne anvendes.
De få andre produkter, som kan kræve arbejdspladsbrugsanvisning, så kan
arbejdspladsbrugsanvisningen laves efter skabelonen i Skoleportalen.
Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i sygefraværet på skolen:
Sygefravær skal indgå i APV-arbejdet.
Kravet om sygefravær i APVén, træder i kraft den 1. januar 2005.
Sygefraværet skal altså med næste gang APVén skal revideres.
Der er ikke pligt til at nedbringe sygefraværet, men pligt til at sætte fokus på sygefraværet.
Der er heller ikke pligt til at udarbejde en sygefraværspolitik, men det vil have betydning
for skolens niveauplacering i forbindelse med screening og tilpasset tilsyn.
Skolen skal i APVén vurdere om der er forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der kan
være medvirkende til sygefraværet. Manglende inddragelse af sygefravær i APVén kan
medføre påbud og have betydning for virksomhedens niveauplacering.
MED udvalg 6. september
57
Sikkerhedsrundering
Beder skole gennemgår det fysiske arbejdsmiljø mindst 2 gange årligt ved at Adm. Leder, en
pedel og Sikkerhedsrepræsentanten går en runde i alle lokaler på skolen og noterer hvad der
skal ændres i hvert lokale. SIG for hver af SFO gør det samme.
En sikkerhedsrundering er således et halvårligt "serviceeftersyn" af arbejdsstedets fysiske
arbejdsmiljø, og arbejdsstedets APV inddrages.
Hvis der ved sikkerhedsrunderingen noteres problemer, skal den følges op på denne måde:
 problemer, der ikke kan løses umiddelbart og forslag til løsning heraf skrives ind i skolens
APV
 problemer, der vedrører bygningen, og forslag til løsning skrives ind i skolens
vedligeholdelsesplan
 problemer med generel indretning varetages hurtigst muligt af pedeller og der laves et
komplet oversigt over alle arbejder til pedellerne
Sidste Sikkerhedsrundering skoledelen blev udført af TD, GN og SK (SR) den 2. september
2010
MED udvalg 6. september 2010
58
Skole hjem samarbejdet på Beder Skole
Folkeskoleloven om samarbejdet mellem skole og hjem
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige
med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til
deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige
udvikling.
Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.
§ 13. Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt underrettes om lærernes og
eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal
underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.
Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte
heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold
til trin- og slutmål, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev
og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for
underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.
Princip
Samarbejdet mellem skole og hjem er en vigtigt faktor i forhold til at understøtte
barnets/elevens skoleliv. Forældre og skolens lærere og pædagoger har et fælles mål, nemlig
at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, udvikling og læring. Da vi i det daglige
arbejder differentieret og har fokus på børnenes behov og potentialer, skal samarbejdet
mellem skole og hjem også afstemmes efter behov.
Derfor ligger følgende til grund for samarbejdet mellem forældre, lærere og pædagoger på
Beder Skole




Anerkendelse
o Imødekommenhed og dialog
o Fokus på det der virker
Differentiering
o Samarbejdet afhænger af det enkelte barns behov
Fællesskab
o Lærere, pædagoger og forældre tager hånd om klassens generelle trivsel
Kvalitet
o Med udgangspunkt i det barnet kan, sættes nye mål, laves handleplaner og
evalueres
Vedtaget i skolebestyrelsen d. juni 2010
59
Den vanskelige samtale med forældre… hvor ledelsen
deltager.
Inden mødet med forældrene afholdes formøde med henblik på
 Fælles forståelse af formål med mødet
o Hvad er til diskussion? Hvad er ikke?
o osv
 Aftale om signal hvis den ene part har brug for time out
 Aftale om roller
Efter samtalen afsættes tid til fælles refleksion (15-20)
 Nåede vi det vi ville?
 Hvilke aftaler blev indgået?
 Evt
Netværksmøder og andre møder med forældre
Inden et netværksmøde afholdes kan der holdes formøde, hvis en af parterne ønsker det Dog
afsættes altid 15 min. Inden mødet til fælles fokusering
60
SORGPLAN FOR BEDER SKOLE
Beder skoles sorgplan ligger på www.beder-skole.dk under politikker
61
Stigearbejde
Nedenstående er taget fra AT’s hjemmeside (http://www.at.dk/sw10713.asp)
Og er gældende for Beder skole
Brug af transportable stiger
At-vejledning B.3.1.1
Juli 2005
At-vejledningen er især til arbejdsgivere, sikkerhedsrepræsentanter og andre medarbejdere,
der arbejder med arbejdsmiljø i virksomheden.
At-vejledningen handler om, hvordan virksomhederne kan leve op til kravene om brug af
transportable stiger.
En transportabel stige er en løs stige. Transportable stiger kan være enkelte eller dobbelte
(wienerstiger), trappestiger, rulle- og skydestiger, sammensatte stiger eller kombistiger.
Når man bruger en transportabel stige, skal man bl.a. tage hensyn til:




Om det er forsvarligt at udføre arbejdet fra en stige
Om stigens længde og hældning er korrekt
Om underlaget er bæredygtigt og skridsikkert
Om stigen kan gøres fast eller om der eventuelt skal bruges en fodmand.
Transportable stiger skal holdes i god stand og må kun bruges til arbejde af kortere varighed.
Læs hele At-vejledningen om brug af transportable stiger.
Læs også


At-vejledningen om lavetstiger, der omfatter stiger, der er monteret på lavet eller vogn,
som fx brandstiger og mekaniske stiger.
At-vejledningen om værnefodtøj.
Med udvalg 6. september 2010
62
Stresspolitik:
Hvad kan du gøre for at forebygge stress?
Rolle- og ansvarsfordeling
Indledning:

Stress som reaktion: Betegner kroppens naturlige stressreaktion, vores evne til at
komme i akut beredskab. Dette er en sund og funktionel form for stress. Kroppen
mobiliserer kortvarigt al energi til at klare en opgave. Kan også være en reaktion på, at vi
stilles over for krav, som vi ikke oplever at have mulighed for at imødekomme – ubalance
mellem krav og ressourcer.

Stress som tilstand: Vi oplever stressreaktioner for længe og for ofte. Stress er ikke
kronisk / en sygdom (diagnose), men vedvarende stress kan medføre fysiske og psykiske
lidelser/sygdomme. Det er en tilstand, vi skal tage alvorligt og reagere på, og hvor alle for
en tid må indse, at hjerne, krop og sind ikke fungerer genkendeligt. Det er en periode hvor
man selv og ens kolleger må tage andre og større hensyn til den stressramte end normalt.
Rolle- og ansvarsfordeling:
På Beder skole arbejder vi målrettet med at skabe høj social kapital, og derfor har vi til
stadighed fokus på at udvikle tilliden, retfærdigheden og samarbejdsevnen i vores
organisation. Disse 3 ‖diamanter‖ er fundamentet i en organisations sociale kapital og derfor
også forudsætningen for at skabe et sundt og godt psykisk arbejdsmiljø, hvor vi målrettet
arbejder på at forbygge og håndtere stress
Ansvaret for at håndtere stress på arbejdspladsen skal deles i 3 niveauer; nemlig i
et ledelsesniveau, et enheds- / teamniveau og et individniveau, fordi når vi arbejder for at
skabe social kapital, så er vi alle hinandens medspillere og forudsætninger.
Du kan i vedlagte bilag bl.a. læse, hvordan disse 3 niveauer skal arbejde med konkrete
målsætninger.
Stresspolitikken er opdelt i 4 hovedafsnit, nemlig:
1.
2.
3.
4.
Forebyggende
Når en medarbejder er stressramt i dagligdagen
Når en medarbejder er sygemeldt
Tilbagevenden til arbejdet
1. Forebyggende:
Såvel ledelsen, medarbejdergruppen som den enkeltes medarbejder har et ansvar for at:
63





forholde sig til skolens stresspolitik
diskutere og afklare rollefordelinger
diskutere og forholde sig til stressfaktorer
have opmærksomhed på om der er overensstemmelse mellem krav og ressourcer i.f.t.
den enkeltes samlede opgaveløsning
sørge for at stresserfaringer bliver bragt videre til teamkoordinatorgruppen/ledelsen og er
på dagsordenen (Sikkerhedsgruppen)
Det er ledelsens ansvar, i samarbejde med TR og AMR at:

der på alle niveauer arbejdes målrettet med at skabe bedst mulig psykisk arbejdsmiljø og trivsel
samt sikre en god håndtering, når medarbejdere udviser usunde stressreaktioner.
Det er medarbejdergruppens ansvar at:










skabe klarhed om roller og ansvar i dialog med hinanden og nærmeste leder
give hinanden feedback til sikring af trivsel i dagligdagen
arbejde på en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i dagligdagen – hvorfor lykkes
noget (ikke)?, hvordan lykkes noget (ikke)?
diskutere om der er overensstemmelse mellem krav og ressourcer
være tydelige i forventningerne til hinanden i forhold til ansvar og samarbejde
være tydelige i forventninger til hinanden m.h.t. intern kommunikation og intern ‖tone‖
sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, såvel for den enkelte som for alle i
gruppen
skabe klarhed over handleansvar i konkrete sager
skabe ro om arbejdet gennem dialog og fastholdelse af overblik
udfærdige præcise handlereferater ved alle møder
Det kræver, at medarbejdergruppen:
 til stadighed er bevidst om deres fælles ansvar som medskabere af det gode psykiske
arbejdsmiljø
 holder fokus på arbejdsgruppens trivsel
 er rummelige og bevidste om hinandens kompetencer
Det er den enkelte medarbejders ansvar at:
 sikre sig klarhed over egen rolle og ansvar for handling i dialog med kolleger og nærmeste
leder
 melde uklarheder og konflikter ud i tide
 deltage aktivt i en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i dagligdagen –
hvorfor lykkes noget (ikke)?, hvordan lykkes noget (ikke)?
 sikre klarhed over forventninger til egen arbejdsindsats og samarbejde
 være tydelige i forventninger til kolleger m.h.t. samarbejde og kommunikation
 sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
 skabe ro om arbejdet gennem dialog og fastholdelse af overblik
Det kræver, at den enkelte medarbejder:

til stadighed er sig sit ansvar bevidst som medskaber af det gode psykiske arbejdsmiljø

holder fokus på arbejdsgruppens trivsel

tager ansvar for sin egen arbejdssituation

er bevidst om egne faglige kompetencer og formåen

tager ansvar for egen sundhed
64
2. Når en medarbejder er stressramt i dagligdagen:
Det er lederens ansvar at:
 tage hånd om en medarbejder, så snart der udvises tegn på stress og være
undersøgende på, hvilke stressfaktorer, som kan være arbejdsrelaterede
 at tage medarbejderhenvendelser alvorligt og handle i umiddelbar forbindelse med
henvendelsen
Det er medarbejdergruppens ansvar at:


forsøge at tale med den stressramte om problematikken
kontakte nærmeste leder
Det er den enkelte medarbejder ansvar at:



gå til nærmeste leder og arbejde på at få afbalanceret situationen
sige hensigtsmæssigt til og fra i forhold til personlige og faglige ressourcer
være opmærksom på, hvilke stressfaktorer, som kan være henholdsvis arbejds- eller
privatrelaterede
3. Når en medarbejder er sygemeldt af stress:
Det er lederens ansvar at:
 at sikre tid til, at medarbejderen får ro i en sygefraværsperiode, og samtidig have fokus på
kommunens fastholdelsespolitik (hellere komme på arbejde nogle få timer om
dagen/ugen, end slet ikke – af hensyn til medarbejderens mulighed for at vende tilbage i
arbejde)
 meddele medarbejderen at vedkommende skal tage kontakt til egen læge
 have kontakt med medarbejderen på aftalte tidspunkter i sygeforløbet, jvf. skolens
sygefraværspolitik
 tage initiativ til en dialog om, hvad stresskilden/kilderne er - når medarbejderen er klar til at
tale om det.
 ledelsen undersøger og handler i samarbejde med TR/SR på stressfaktorer for den
enkelte og teamet som helhed – er det generelle stressfaktorer?
 aftale med den sygemeldte, hvordan og hvad vi informerer til kolleger, børn og forældre
Det er TR/AMR eller anden relevant persons ansvar at:

tage kontakt med den sygemeldte medarbejder, evt. efter forudgående skriftlig meddelelse, for at
afdække, om der er behov for hjælp og støtte fra TR/SR.
Det er medarbejdergruppens ansvar at:

give kollegaen ro i sygefraværsperioden, al kontakt skal være positiv kontakt, d.v.s. ingen
meldinger fra jobbet med mindre den sygemeldte udtrykkeligt beder om det

at være samarbejdsvillig i forhold til ledelsens arbejde med at undersøge stressfaktorer for den
sygemeldte og gruppen som helhed

tale konstruktivt om stressproblematikker gennem at søge løsninger for den stressramte og for alle
i fremtiden
Den enkelte medarbejder skal vide at:



65
man skal tage kontakt til egen læge
man bliver kontaktet af sin leder, og evt. også af sin TR/AMR i sygefraværsperioden
man skal være med til at planlægge egen tilbagekomst, når man er klar


at den øvrige medarbejdergruppe informeres om fraværet, efter aftale med den sygemeldte
at man aktivt skal deltage i processen
Hvilke tilbud er der til medarbejdere, der er ramt af stress som tilstand:
 samtaler med ledelse, Tr, Sr
 psykologbistand gennem enten fagforening, egenbetaling eller i særlige tilfælde betalt af
skolen/SFO efter konkret vurdering af leder
4. Tilbagevenden til arbejdet:
Det er lederens ansvar at:

planlægge en proces i samarbejde med medarbejderen, som tager udgangspunkt i den
sygemeldtes aktuelle forudsætninger og muligheder for at genoptage arbejdet helt eller delvis.
TR/AMR og/eller anden bisidder evt. kan deltage, hvis det ønskes.
I denne proces indgår følgende:
o at aftale, hvordan den pågældende vender tilbage, herunder arbejdstid (hellere nogle få
timer om dagen/ugen end slet ingen)
o at aftale, hvordan kollegaer involveres, og hvad de informeres om
o have en tæt dialog med medarbejderen og den øvrige medarbejdergruppe om reaktioner
på tilbagekomsten
o at sikre, at arbejdsopgaverne passer til den evt. aftalte nedsatte arbejdstid, samt at der
langsomt i takt med, at medarbejderen går op i arbejdstid bliver tilført flere opgaver
o skabe ro og være buffer i forhold til omverdenen

aftale med medarbejderen, hvilke aftaler, der er relevante/nødvendige at informere
medarbejdergruppen / de relevante kolleger om
Det er medarbejdergruppens ansvar at:
 holde dialogen med den tilbagevendte medarbejder
 sikre opfølgning på hvordan det går med de kollegiale aftaler
 agere hensigtsmæssigt i dagligdagen
Det er den enkelte medarbejders ansvar at:
 indgå og agere aktivt i dialogen med leder og nærmeste kolleger / enhed / team
Revideret på MED-møde den 31/10 2011 / JM
66
Støttemuligheder på Beder skole





Specialcenter / Konsultativt Forum
AKT
Miniklasse
Støttecenter
Klassekonferencer
Specialcenter herunder Konsultativt Forum
Konsultativt Forum er et forum for kollegial sparring og pædagogisk debat i forhold til børn hvis
udvikling af den ene eller den anden grund opfattes bekymrende eller truet.
Tilstede er skolepsykolog DM, KKE, KI, HM og PN. Skolelæge, talepædagog og
læsekonsulent kan evt. inddrages. Læreren/pædagogen udfylder et forberedelsesskema når
aftale om deltagelse i konsultativt Forum er indgået med PN. Skemaet findes på personaleintra
arkiv>dokumenter>vigtige>konsultativt forum skema
AKT
AKT-teamets arbejdsområde er børn med Adfærds-, Kontakt- og Trivselsvanskeligheder.
Børn, der i skolen har en adfærd, som giver problemer i kontakten med andre børn og voksne
og derved trues deres trivsel. På de tre felter kan AKT-teamet være med til at skabe
forandringer og bidrage til at se nye muligheder.
Værdigrundlaget for AKT-teamets arbejde er, at :
o
o
o
o
o
o
alle børn kan lære noget
alle voksne kan lære noget
børn forstås bedst i kontekst
børn har brug for relationer
de voksne har betydning for børns adfærd
dialogen er redskabet for at skabe forandringer.
Skema til beskrivelse af problemstilling udfyldes og afleveres til koordinator (DM).
Når en ansøgning er blevet visiteret til AKT-teamet, indkaldes der til et første møde mellem
ansøger og en medarbejder fra AKT-teamet. På dette møde aftales og præciseres opgaven og
metoden, og forventningerne til samarbejdet afklares. Opgaven påbegyndes som regel med
observation. Observationsperioden har stor betydning for det videre arbejde med opgaven, og
det er derfor vigtigt, hvad der vælges at fokusere på, når der observeres.
På baggrund af denne observation og efterfølgende drøftelser planlægges det videre
samarbejde, og der udarbejdes tids- og handleplan, herunder sparring med læreren.
AKT teamet i skoleåret 11/12 er: ER, MØN
Miniklassen
Børn med opmærksomhedsforstyrrelse, med eller uden ADHD eller anden diagnose, kan være
tilknyttet Miniklassen i et skemalagt antal timer.
I miniklassen arbejdes der med børnenes handicapforståelse. Der arbejdes med at give dem
redskaber til at klare livet og samværet i klassen samt omgangen med andre børn og voksne.
67
Desuden kan barnet få hjælp til den faglige udvikling, idet der kan undervises ud fra
‖nærmeste udviklingszone‖.
Samarbejdet og sparring med barnets lærere og et tæt samarbejde med forældrene er helt
afgørende for, at skoledagen kan fungere for barnet.
En gang om måneden drøfter miniklasselærer og klassens lærer barnet. Her aftales
undervisningsmateriale, undervisningsmetoder og struktur for barnet. Der gives vejledning, og
vi sørger for fælles fodslag omkring fokuspunkter for udvikling af barnets adfærd og social og
faglig udvikling.
Visitering til miniklassen foretages af PN og KKE.
Støttecenter
Målgruppen for specialundervisningen på støttecenteret er børn med
indlæringsvanskeligheder i dansk, matematik og engelsk. Indsatsområdet er centreret omkring
børn fra 1.-4. klasse, derfor prioriteres børn fra disse klasser.
For at modtage undervisningen på støttecenteret skal forældre og lærere være enige om, at
eleven er motiveret. Der udfærdiges en foreløbig henvisning (findes på lærerværelset og
intranet), som gives til støttecenteret. Ved længerevarende støtte skal PPR henvisning sendes
ind, forinden skal eleven have været drøftet på konsultativt forum.
Som oftest undervises en elev af to lærere, hvoraf kun den ene fungerer som kontaktlærer til
forældre og henvisende lærer. Der laves en undervisningsplan for hver elev. Forældrene
informeres via en lektiebog, og de opfordres til at deltage aktivt i undervisningen og
lektielæsning.
Inden eleven afslutter sit forløb på støttecenteret, tages der kontakt til forældre og lærer.
Støttecenterlærerne vil gerne være behjælpelige med fagligt stof til eleven, samt give hjælp til
stave/læse/matematikprøver m.v.
Klassekonferencer på Beder Skole
På Beder Skole afholdes to gange årligt i 0. -1. og 7. klasse. klassekonferencer med
deltagelse af klasselærere, støttecenterkoordinatorer, AKT koordinator, pædagoger og ledelse.
Første klassekonference afholdes i efteråret anden klassekonference afholdes i foråret.
Klassekonferencernes formål er at give mulighed for at afdække problematikker af både faglig
og trivselsmæssig karakter og hermed kunne iværksætte en tidlig indsats.
Forud for klassekonferencerne afleverer klasselærere og pædagoger deres fælles skema over
de børn, der ønskes drøftet på konferencerne. Skemaet forefindes på personaleintra, hvor det
kan udfyldes digitalt. Herudover udleveres det ved indkaldelse til konferencerne. Dette
afleveres til støttecenterkoordinatorerne, som sørger for videregivelse til de øvrige deltagere.
Referat af klassekonferencerne udfærdiges af støttecenterkoordinatorerne og placeres i en
mappe på kontoret.
MED udvalg 6.september
68
Politik for Sundhed - Kost og bevægelse
Kost:
Status:
En forholdsvis sund kantine m. salatbar og frugtordning.
En maxi kantine med siddepladser.
Der forefindes madvarer med sukker. eks kakao-mælk
Mange børn har madpakker med
Der foregår meget undervisning i sundhed fx lægge madpakke op i sund /usundt.
Mål:
Grøn og sund kantine. Masser af hjemmelavet mad med friske råvarer. Derudover
sund snack m. nødder, smoothies, tørret frugt, bær og lign.
Forsøgsordning i indskolingen med varm mad. Sund morgenmad i SFO
En bevidsthed om, at minimere sukkerforbrug i hverdagen.
Sunde madpakker
Alle elever spiser på skolen
Indikatorer:
Børn spiser sundt og har en viden om sundhed, herunder kost.
Sukker er væk fra madpakkerne.
Kantinen har et stigende udvalg af sundt mad.
Handlinger:
En gruppe nedsætter sig som entusiastisk kost gruppe på Beder skole evt. skaffer
sponsor penge til forsøgsordning i indskolingen.
Vi fremhæver de gode eksempler.
Vi støtter op om kantinens nye sunde linje.
Koldt drikkevand flere steder på skolen.
Børnene bliver på skolen i skoletiden.
Skolebestyrelsen sender orientering om skolens kostpolitik ud til forældrene. Her
orienteres forældrene om, at skolebestyrelsen opfordrer de store børn til at blive på
skolen i frikvartererne.
Ann Elisabeth Knudsen holder foredrag om hjerne og kost ved et
forældrearrangement
Evaluering:
Kan vi se ændringer i børnenes koncentration?
Var der opbakning til foredrag i forældrekredsen?
Ser vi en sundere mad i madpakken?
Er eleverne gladere og mere positive?
Er skolens karaktergennemsnit stigende?
Bevægelse:
Status:
69










Mange børn bevæger sig meget
De fleste børn går eller cykler i skole
Gode idrætsfaciliteter og tilbud
Dygtige og initiativrige idrætslærere
Bevægelsesbevidste sfo pædagoger
For lidt bevægelse i undervisningstiden
For ringe bevægelsesmuligheder for de større elever i frikvartererne
Dalende fysisk aktivitet jo højere klassetrin
Minimumstimetal i idræt
For mange bliver kørt i skole
Mål:










Bevægelse og forståelse deraf skal være en naturlig del af den daglige undervisning
Forældreorientering i hvad Beder Skole står for i forh. t. kost og bevægelse
Sundhedsuge/dage hvert år på alle klassetrin
Motorisk udviklingscenter
Faste årsplaner i idræt på alle klassetrin
Idrætstilbud (aktivitet, foredrag, besøg af kendte sportsudøvere e.l.) for at fremme
kendskab og interesse for nye bev. muligheder
Mange og forskelligartede bevægelsestilbud for alle i frikvartererne
Sfo i skoven mindst en gang ugentlig
Alle cykler eller går til skole (eller til skolebussen)
Bevægelsestilbud til lærere og pædagoger
Indikatorer:
Der ses masser af cykler og få biler på skolen.
Idrætsårsplanerne kan ses på intra.
Handlinger:











Motivation og inspiration af personale
Idékatalog med bevægelsesidéer til den stillesiddende undervisning
‖kontaktkatalog‖ med optegnelse over folk og klubber, der er positive overfor
samarbejde
Tidlig motorisk screening
Kampagne ved skolestart for sikrere skolevej (bilerne væk cyklerne frem)
Undersøgelse af, hvor mange børn der køres i skole (med senere opfølgning for at se
effekten af kampagne)
Folder: Beder Skole Kost og Bevægelse
Frie bolde, sjippetove o.a. der fremmer bevægelse
Opmaling af ostebaner, hinkeruder o.l.
Hele skolen deltager i ‖Aktiv rundt i Danmark‖ kampagnen
Skolen deltager i ‖legepatruljen‖ projektet
Evaluering:
Sker gennem en forhåbentlig deltagelse i Rockwoll fondens projekt om bevægelse.
Kan vi se ændringer i børnenes koncentration?
Er eleverne gladere og mere positive?
Er skolens karaktergennemsnit stigende?
70
SYGEFRAVÆR
Retningslinjer for sygefravær
for
medarbejderne på Beder Skole.
Sygefraværspolitikken er en del af personalepolitikken på Beder Skole.
Målene er:





tilfredse og raske medarbejdere.
at bevare og udvikle arbejdspladsen som attraktiv.
at ansatte under sygefravær stadig føler tilknytning til arbejdspladsen.
at medarbejdere efter endt sygdom uden unødig besvær kan vende tilbage til
arbejdspladsen.
at nedbringe og forebygge skolens sygefravær.
Handleplan:















71
Vores sygefraværspolitik bygger på 1-5-14 modellen.
Den nærmeste leder kontakter en sygemeldt efter 5 dages fravær.
Den ansatte orienterer om, hvornår genoptagelsen af arbejdet ventes at finde sted.
Den ansatte redegør evt. for forventet sygeperiode.
Efter 5 fraværsperioder inden for 12 på hinanden følgende måneder og/eller 14
fraværsdage i alt indkaldes den ansatte til en samtale med nærmeste foresatte. TR eller
anden bisidder deltager, hvis den ansatte ønsker det.
Den nærmeste foresatte forpligtes til at vurdere, om eventuelle forhold på
arbejdspladsen vedrørende det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er årsag til fraværet.
Skyldes fraværet sådanne forhold, forsøges udarbejdet en plan i samarbejde med
medarbejder og nærmeste foresatte for at forbedre arbejdsforholdene for den
pågældende.
Hvis et højt sygefravær skyldes personlige forhold, forsøges der etableret
hjælpeforanstaltninger f.eks. i form af tilbud om samtaler eller andre mulige tiltag.
TR eller anden bisidder medvirker ved samtalen, hvis den ansatte ønsker det.
Lærernes TR modtager altid kopi af indkaldelsen til omsorgssamtalerne, pædagogernes
kun, hvis den ansatte ønsker det.
Ved længerevarende sygdom er det den nærmeste foresattes ansvar, at der holdes
kontakt mellem arbejdsplads og sygemeldte.
Der kan indhentes varighedserklæring efter 5 dage og mulighedserklæring i forbindelse
med opstart på arbejde
Sygefraværet gøres op månedligt
Nærmeste leder indkalder til sygefraværssamtale. Indkaldelse vedtaget i Med-udvalget
bruges. Medarbejderen er velkommen til at tage en bisidder med til mødet.
Indkaldelsen til samtale sendes ikke op til en weekend eller ferie.
Procedure ved sygemelding:
Der ringes til:
 SFO-pædagoger: SFO´en senest kl. 8.00. I tilfælde af morgenåbning til åbnekolleger.
 Lærere/bhv.ledere ringer til vikarmobiltelefonen ml. kl. 6.45 - 7.00, evt. vikarplaner
skrives i INTRA. Der kan også sendes en besked/mail til vikarpåsætteren
 Adm. personale, der åbner ringer til adm. leder og andre ringer til kontoret kl. 8
 Teknisk service informerer hinanden og den der er på arbejde informerer adm. Leder
 Medarbejdere i kantinen sygemelder til Marianne
Hvis det er muligt, oplyses der om den forventede længde af fraværet. Ligeledes gives
relevante oplysninger i forhold til uopsættelige opgaver og af hensyn til den eventuelle afløsers
mulighed for at udføre arbejdet i fraværsperioden.
Procedure ved raskmelding:
Der ringes til:
 SFO-pædagoger: SFO´en inden 16.00
 Lærere/børnehaveklasseledere raskmelder til vikarpåsætteren, Øvrige til kontoret
 Medarbejderne i kantinen raskmelder inden kl. 12
 Er man syg op til en weekend eller ferie, raskmeldes man automatisk
Godkendt i Med-udvalget den 18. november 2010
72
Indkaldelse til Sygefraværssamtale
Kære
Ifølge vores politik vedrørende sygefraværssamtale skal jeg hermed indkalde dig til en
sygesamtale med mig.
Tidspunktet er:
_____________________________________
Dagorden til sygefraværssamtale:
1. Præcisering af årsagen til samtalen samt faktuelle oplysninger om bl.a sygefraværet:
2. Hvordan har du det ?
3. Har dit fravær noget med dit arbejde og dine arbejdsvilkår at gøre ?
Hvis ikke, hvad så ???
4. Hvad skal der til, for at du kommer tilbage til normal gænge - hvad skal der evt ske eller
ændres ?
a. Hvad kan du selv gøre?
b. Hvad kan dine kolleger evt. gøre?
c. Hvad kan jeg evt. gøre?
5. Indtil da, er der noget, jeg / vi evt. kan gøre anderledes eller tage hensyn til ?
6. Referat - gennemgås og aftales – underskrives.
a. Herunder aftale eventuel opfølgningsmøde.
Kærlig hilsen
73
Beder, den 08-08-2012
Lægeerklæring fra 1. sygedag
Du anmodes venligst om ved fremtidigt sygefravær at indsende
lægeerklæring fra 1. sygedag.
Lægeerklæringen skal sendes til:
Beder skole
Skoleparken 6
8330 Beder
Att.:
Lægeerklæringen skal sendes, så den er os i hænde senest 2. kalenderdag efter 1.
fraværsdag.
Hvis dette er en Søn- eller helligdag, da den efterfølgende hverdag.
Begrundelsen for anmodningen er dit hyppige sygefravær.
Du har siden d. ______ haft ______ fraværsperioder med _________ sygedage.
Din læge kan udstede en sådan erklæring, når du viser ham/hende dette brev, næste gang du
sygemeldes. Der vedlægges kopi af dette brev til udlevering til din læge.
For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at du mister retten til sygeløn, hvis vi
modtager lægeerklæringen for sent. Hvis vi ikke modtager erklæringen, kan
ansættelsesforholdet hæves uden yderligere varsel.
Sagen tages op til ny vurdering efter 6 måneder. Du skal dog fortsætte med at indsende
erklæringen, til du modtager anden besked.
Regning for erklæringen sendes elektronisk: EAN-nr: 5790000421978
Med venlig hilsen
74
Beder, den 08-08-2012
Lægeerklæring ved langvarigt sygefravær
Da du har været sygemeldt siden __________, anmodes du hermed om at fremskaffe en
lægeerklæring.
Erklæringen skal indeholde oplysninger om, hvor længe fraværet forventes at vare. Endvidere
ønskes det oplyst, hvilke funktioner du ikke vil være i stand til at udføre i perioden.
Lægeerklæringen skal sendes til:
Beder skole
Skoleparken 6
8330 Beder
att.:
Lægeerklæringen skal sendes hurtigst muligt og indenfor 10 dage fra dags dato.
Regning for erklæringen sendes elektronisk:
EAN-nr: 5790000421978
Der vedlægges kopi af dette brev til udlevering til din læge.
Med venlig hilsen
75
Fælleskommunale minimumsstandarder for
sygefraværsopfølgning (1-14-28) samt 1-5-14:
Ved alle samtaler kan den sygemeldte vælge at have bisidder med
1. sygedag
Sygemelding
5. sygedag
Den sygdomsramte
kontaktes
14. sygedag Den sygdomsramte
kontaktes
28. sygedag Samtale med leder
/rundbordssamtale:
medarbejder, leder,
sagsbehandler, evt.
repræsentant fra faglig
org.
Hver 8. uge
76
Opfølgningssamtale
Vikarbeskeder
Øvrige beskeder
Anslået varighed?
Er fraværsårsagen kompliceret/ukompliceret?
Hvordan går det?
Er der behov for hjælp – kan ledelsen hjælpe på
en eller anden måde?
Er der andet, den sygdomsramte går og tænker
på?
Anslået varighed?
Orientering om det offentlige system, der træder
i kraft med sygedagpenge/skema
Der indkaldes til samtale med leder, hvor flg.
pkt. kan være en del af dagordenen:
arbejdsmiljøforhold herunder om der er
psykiske eller fysiske arbejdsforhold eller
private forhold, der begrunder fraværet,
funktionslægeerklæring, evt. udarbejdelse af
handleplan, præsentation af
Partnerskabsaftalen
Der udarbejdes skr. referat bl.a. med aftale om
gensidig og løbende opfølgning på
sygefraværet. Referatet underskrives af leder
og medarbejder.
Flg. punkter kan være en del af dagsordenen:
Perspektiver for tilbagevenden
Partnerskabsaftalen
Orientering om skema fra Den sociale
myndighed
Handleplan med konkrete initiativer –
opfølgning på sidste handleplan – underskrives
af begge parter
Der udarbejdes skr. referat bl.a. med aftale om
gensidig og løbende opfølgning på
sygefraværet. Referatet underskrives af leder
og medarbejder
Den sygemeldte indkaldes til
opfølgningssamtale:
Perspektiver for tilbagevenden
Muligheder for delvis raskmelding
Handleplanen revideres
Orientering om, at den sociale myndighed følger
op hver 8. uge
Der udarbejdes skr. referat bl.a. med aftale om
gensidig og løbende opfølgning på
sygefraværet. Referatet underskrives af leder
og medarbejder
Lægeerklæringer/varighedserklæringer: udgiften dækkes af skolen.
Lægeerklæringer/varighedserklæringer kan i særlige tilfælde med forudgående varsel kræves
fra 1. fraværsdag. Disse indhentes ved usikkerhed i fht. sygdommens karakter og varighed.
Det er altid lederens ansvar og pligt at kontakte Børn & Unge, hvis hensynet til børnene og
institutionens drift sammenholdt med den sygemeldtes muligheder for tilbagevenden gør, at
afsked er den rigtige beslutning.
Henvisning til bilag, der findes i Personaleintra i samlemappen ‖Fravær – retningslinjer m.m.):
Sygefraværspolitik i børn & Unge
Partnerskabsaftalen
Fleksjob
§56 – kronisk sygdom
Barns første og anden sygedag
Retningslinjer for sygemelding – raskmelding for de enkelte medarbejdergrupper
77
Retningslinjer for barnets 1. og 2. sygedag,
omsorgsdage, seniordage og orlov o.a for personalet på
Beder Skole.

Frihed ved børns sygdom følger de fagretlige aftaler. Det betyder at frihed af den
karakter kan tildeles indtil forsvarlig pasning kan skaffes – dog højst for to dage. Skolen
kontaktes i forbindelse med såvel den første som den evt. anden barnets sygedag.

I forbindelse med barsel orienteres ledelsen tidligst muligt, så skolen er bedst muligt
orienteret om forløbet. Målet er, at skolen så hensigtsmæssigt som muligt kan
planlægge vikardækningen.

Omsorgsdage: Planlagte omsorgsdage aftales i god tid med ledelsen. Dagen for
afholdelse af en omsorgsdag skal godkendes af ledelsen/ FPL`er. Ved akut behov i
forbindelse med børns sygdom kan omsorgsdagen godkendes af den, der vikardækker
om morgenen. Efterfølgende orienteres ledelsen af medarbejderen.
Omsorgsdagene afholdes som enkelt dage eller max to sammenhængende.

Ved alvorlig sygdom, død i nærmeste familie kan ledelsen kontaktes med henblik på at
lave aftaler, som i så stor udstrækning som muligt støtter og aflaster. Hvis en
medarbejder har ønske om at deltage i en begravelse aftales dette med ledelsen. Der
er mulighed for at søge om plejeorlov. Ledelse og tillidsrepræsentant er behjælpelig
med at finde vej i systemet.

Læge- og tandlægebesøg skal så vidt muligt planlægges til at foregå udenfor
arbejdstiden. Kan dette ikke lade sig gøre, aftales nærmere med ledelsen.

Orlov af længere varighed bevilliges ikke ved opstart af 0.,1., 4. og 7. klasse samt
afgangsklasser.

Seniordagene aftales i god tid med nærmeste leder.
Godkendt i Medudvalget 18. november 2009
78
Teamsamarbejdet på Beder Skole
Det bagvedliggende grundlag for samarbejdet er den lokale arbejdstidsaftale
Målet er at
 Udmønte teamsamarbejdsopgaven i det professionelle råderum
 Kvalificere den enkelte til undervisningsopgaven
 Bidrage til et kvalificeret løft i undervisningen
79
Forventninger til teamets medlemmer
 Fokus på opgaven
 Anerkendende
 Viser engagement
 Fleksibel
 Ansvarlig i forhold til fælles aftaler, forpligtende fællesskab
 Reflekterende og handlende i forhold til egen praksis men også ift kolleger
 Åben overfor nyt, se muligheder


Inviterer pædagogisk leder(skoleleder) til enhedsmøder
Inddrager ledelsen når det bliver svært
Samarbejdet på Beder Skole
Det tilstræbes at man primært har sin undervisning i én enhed men nogle gange er en lærer
nødt til at være ressourcelærer i en anden enhed, hvis enhedens lærere ikke kan dække
eksempelvis fysik.
Men i forhold til samarbejdet så er alle
 Tilknyttet en enhed
 1-2 klasseteam
 1-2 fagteam
Ved skoleårets start
Året starter med en forventningsafstemming i klasseteamet/enheden: Hvad betyder
ovenstående for teamet/enheden i praksis, fastlæggelse af mødekalender, fastlæggelse af
enhedens aktiviteter, mål for aktiviteterne og hvem er tovholder på hvad. Hvordan laves
dagsordenen? Hvem skriver referatet? Mål for teamets/enhedens arbejde? Hvordan skal
uenigheder håndteres?
I klasseteamet evt. enheden laves aftaler for skolehjemsamarbejdet herunder hvem deltager
og hvornår.
Husk når teamet/enheden planlægger årets gang, at nogle lærere har meget tid bundet i andre
opgaver eller er på nedsat tid (ansættelsesgraden mindre end fuld tid) og derfor ikke
nødvendigvis yder det samme ilt skolehjemsamarbejdet, planlægning af fællesaktiviteter mv.
Klasseteam
Klasselæreren er tovholder for klassens lærere og sørger for at indkalde til møder om klassens
og/eller enkelt elevs trivsel, koordinering af årsplaner, opfølgning på aftaler fra enheden,
skolehjemsamarbejde, koordinering af undervisningsaktiviteter i klassen.
Klasseteamet er også ansvarlig for overlevering af klasser til henholdsvis 1. årgang, 4. årgang
og 7. årgang.
Årgangssamarbejde
Flere årgange prioriterer årgangssamarbejdet i højere og højere grad både i ift fællesårsplaner
for fagene, fælles temaer og undervisning på tværs af klasser.
Fagteam
Fagteamet vælger hvert år et område, der skal være særligt fokus på ex.
undervisningsdifferentiering, progressionen i faget, videndeling, didaktiske drøftelser, m.v.
På lærermøder i løbet af foråret præsenterer hvert fagteam årets fokusområde.
Da erfaringen viser at der ikke er nok lærere til at holde alle fag i gang besluttes der hvert år i
fagfordelingen hvilke fag der det kommende år skal oprettes fagteam i.
80
Enheden
Koordinatoren sørger for at der i starten af året laves aftaler for hvem der udarbejder
dagsorden, skriver referater som lægges på INTRA, er mødeleder m.v. Koordinatoren har
ansvaret for at følgende sættes på dagsordenen til drøftelse på enhedsmøderne
(listen er ikke udtømmende)
 Drøftelse af spørgsmål temaer fra koordinationsudvalget
 Arbejde med trinnets profil, herunder traditioner, læringssyn,
undervisningsdifferentiering, sundhed, udmøntning af skolens vision m.v.
 Overordnet planlægning af enhedens aktiviteter
 Didaktiske drøftelser
 Videndeling blandt andet inden for skolehjemsamarbejde, evaluering,
undervisningsdifferentiering m.v.
 Koordinering mellem enhederne ift. skemaændringer som enheden har besluttet at lave
af pædagogiske grunde.
 Fordeling af frikvartertilsyn
 Drøftelser og udarbejdelse af forslag til fag og opgavefordelingen i foråret
Evalueres i koordinationsudvalget hvert år i maj måned.
81
Teknisk servicepersonale på Beder skole – instruks.
Tunge løft og hjælpemidler

Læs AT-vejledning D.3.1 som du finder i denne mappe

Sørg for at være to når det drejer sig om tunge løft

Brug de hjælpemidler vi har (sækkevogne, kørevogne, ‖hund‖ m.v.)

Planlæg løftet

Brug hovedet
Generelt arbejdsmiljø på Beder skole

Vi overholder ALLE gældende regler. Det er vigtigt for ansattes arbejdsmiljø.

Du må ikke ‖for Beder skoles skyld‖ undlade at følge reglerne, ej bruge værnemidler
eller andet.

Du må ikke være i tvivl om, at vi finder en forsvarlig løsning.
Instruks gennemgået for teknisk servicegruppen af sikkerhedsrepræsentanten:
Dato
Sikkerhedsrepræsentant (navn)
Med udvalg 6. september 2010
82
Teknisk servicepersonale (navne)
Tjenstlig samtale på Beder skole
En tjenstlig samtale kan kun finde sted, såfremt der har været en skriftlig indkaldelse, hvor
nedenstående elementer indgår. Indkaldelsen skal gives mindst en uge før samtalen dog ikke
op til en weekend.
På mødet skal det være tydeligt hvilken afgørelse lederen træffer og om konsekvenserne
heraf; det skal altså være tydeligt hvilken adfærd, der ønskes ændret. Kravene ifht.
adfærdsændringen skal være indenfor en realistisk ramme, hvor den enkelte har mulighed for
at vise udvikling.
Tjenstlig samtale på Beder Skole
Dato
Tema
Bilag: fx kopi af evt. henvendelse/Notat om evt.mundtlig henvendelse.
Kære
Du indkaldes hermed til en tjenstlig samtale på Beder Skole.
Du har følgende rettigheder:



Ret til fuld indsigt i de oplysninger lederen har at træffe afgørelsen på – herunder
interne notater og dokumenter fx forvaltning og leder imellem.
Ret til at udtale sig til oplysningerne inden lederen træffer sin afgørelse.
Ret til bisidder
Efter samtalen udfærdiger lederen et notat om samtalens indhold og eventuelle konklusioner.
Notatet udleveres i kopi til samtalens deltagere.
Du har ret til at få din egen skriftlige redegørelse vedlagt notatet.
Din Tillidsrepræsentant er orienteret - kopi af indkaldelse er givet til din tillidsrepræsentant.
Med venlig hilsen
Lederen
83
Trivselspolitik
Følgende er skolens trivselspolitik. Politikken evalueres i pædagogisk råd og skolebestyrelsen
i foråret 2011.
Elevernes bidrag drøftes bla. på trivselsdagene i august, forældrenes bidrag på
forældremøderne osv
Beders Skoles værdier og værdigrundlag
Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber



Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og
socialt kompetente, selvstændige og engagerede mennesker.
Vi vægter læring af høj kvalitet, såvel fagligt som pædagogisk.
Hverdagen er præget af kreativitet, trivsel og udfordringer med plads til fordybelse og
forskellighed.
Undervisnings - og læringsmiljøet på Beder Skole
Skolen er med til at sætte rammen for det gode børne/elevliv, derfor er der løbende fokus på
trivsel.
Læring, udvikling og trivsel er hinandens forudsætninger. Det er svært at lære og udvikle sig,
hvis man ikke trives og det kan være svært at trives, hvis man ikke oplever man lærer og bliver
dygtigere.
Skolens lærere og pædagoger skaber faglige, sociale og pædagogiske rammer så børn og
unge kan udvikle sig i samværet med andre, har mod til at være anderledes, har respekt for
andre, har selvværd og selvtillid, og er ansvarlige for egen situation i forhold til andre og er
gode kammerater.
De voksne, der omgiver børnene/de unge skal medvirke til, at der udvikles social forståelse og
tolerance. Børn bliver robuste ved at være i fællesskaber, der er præget af forskellighed.
Konkret betyder det, at børn og voksne er glade for at komme på Beder Skole
 vi har en god omgangstone
 der er gode frikvarter med tid og rum til leg og samvær
 fysisk og psykisk sunde børn
 elever oplever, at de lærer noget
 et godt fagligt miljø
 en tryg og udfordrende SFO
Eleverne/børnene trives i et forpligtende fællesskab, hvor vi behandler hinanden med respekt.
Vi accepterer ikke mobning eller anden uhensigtsmæssig adfærd.
84
I det følgende vil vi beskrive hvad barnet, den unge, de professionelle voksne og forældre kan
gøre for at støtte op omkring trivslen men også hvilke handlemuligheder der er når der opleves
mangel på trivsel.
Børnenes/elevernes bidrag til trivsel
I klassen/gruppen er du en del af et fællesskab. I er sammen meget af tiden: I timerne, i
frikvartererne, i SFO, til klassearrangementer, på udflugter, hytteture og til klassefester.
Alle elever i klassen er dine klassekammerater, det betyder ikke, at du skal være bedste ven
med alle og du har lige meget at gøre med alle men at du sammen med dine
klassekammerater har en særligt forpligtigelse i forhold at alle har det godt, har gode venner
og føler sig som en del af klassens/gruppens fællesskab.
Du kan for eksempel være opmærksom på
 At tale med alle og svare alle på en ordentlig måde
 At hjælpe og forsvare dine kammerater. I timerne, i frikvartererne og SFO’en.
Eksempelvis kan du
hente en lærer/pædagog, hvis du ser en kammerat der har brug for hjælp.
 Når du inviterer til fødselsdag, så invitér enten alle drengene, alle pigerne eller hele
klassen/gruppen.
 At tale med dine lærere og pædagoger om hvordan du trives
 Gå til de voksne, hvis du oplever, at en af dine klassekammerater ikke har det godt
 Støtter op om de aftaler I laver i klassen/gruppen for gode omgangsformer m.m
Som kammerat har du pligt til at medvirke til at gøre skolen/SFO til et rart sted at være - det er
ikke kun de voksnes ansvar. Alle skal tage ansvar for egen og kammeraters trivsel ved at
deltage aktivt i at forbedre undervisningsmiljøet. Du kan for eksempel bidrage til, at der er en
ordentlig omgangstone eller ved at hente hjælp, hvis du oplever, at du selv eller andre
mobbes.
Du har pligt til at:
 gribe ind over for elever, der mobber
 forholde dig aktivt, hvis du får kendskab til, at en kammerat mistrives
 bruge elevrådsrepræsentanter, undervisningsmiljørepræsentanter,
skolebestyrelsesmedlemmer eller SFO forældrerådet til at sætte fokus på elevernes
sociale trivsel
 sende et klart signal om, at mobning ikke accepteres
 gøre en indsats og tage ansvar!
Husk at de voksne i og omkring skolen også har ansvar for trivslen i skolen. Det er vigtigt du
søger hjælp til problemer, som du ikke selv kan klare, hos dine lærere eller pædagoger.
Vi kan bedst fremme trivsel og bekæmpe mobning i skolen, når vi er sammen mod mobning!
Klassens/gruppens bidrag til trivsel
Den enkelte har et ansvar for at bidrage til egen og klassekammeraternes trivsel men også
klassen har et ansvar.
Klassen/gruppen har pligt til :
 At opbygge gode sociale relationer i klassen.
 At holde en god omgangstone (- også i pressede situationer).
 At holde øje med, om nogle i klassen/gruppen mistrives.
85
 At modtage nye kammerater i jeres klasse/gruppe på en imødekommende måde.
 Støtter op om de aftaler I laver i klassen/gruppen for gode omgangsformer m.m
 Bakke op om elevrådets-og trivselsrådets arbejde med trivslen blandt skolen
børn/elever
Lærere og pædagogers bidrag til trivslen
Lærere og pædagoger har en særlig opmærksomhed på børnenes/elevernes trivsel da vi
mener at faglig - og socialudvikling og trivsel er hinandens forudsætninger. Lærere og
pædagoger er forpligtet på at arbejde med elevernes undervisningsmiljø(trivslen) løbende
både forebyggende men også aktivt indgribende når der opstår konkrete eksempler på
mobning eller andre tegn på dårligt undervisningsmiljø enten i klassen, på årgangen eller
enheden.
Dette betyder at lærere og pædagoger bidrager til trivslen ved
 Klasserumsledelse
 Er opmærksom på at børn er forskellige og gør en indsats for at lære den enkeltes
ressourcer og behov at kende.
 Hjælper det enkelte barn/unge til at have positive forventninger til at kunne klare sine
opgaver.
 Kommunikerer klart og tydeligt, så barnet/den unge har klare mål.
 Sørger for sammenhæng mellem det, der siges og det, der gøres.
 Sætter rammen for klassens trivsel – hjælper på vej frem for at træffe beslutninger.
 Taler om trivsel med det enkelte barn/unge og med klassen.
 Prioriterer tid og ressourcer til at arbejde med trivsel og bakker aktivt op om
trivselsprocesser, som sættes i gang på Beder Skole
 Handler på det der ses og høres
Forældrenes bidrag til trivslen
En vigtig forudsætning for børnenes/elevernes trivsel er det gode samarbejde mellem skole og
hjem men også samarbejdet forældrene imellem.
- hvordan bidrager I, som forældre, til trivsel?
 Ved at lytte og vise engagement ikke bare til eget barn, men også ift. kammerater,
klassen, lærere, pædagoger og skolen.
 Ved at tale om skolen/SFO og andre børn/elever på en respektfuld måde
 Ved at have tolerance overfor forskellighed
 Ved at være opmærksom på eget barns signaler og ageren alene og i samspil med
andre
 Forældre kontakter barnets lærere/pædagoger, når ens barn oplever problemer af
længerevarende karakter
 Ved at man som forældre henvender sig til skolens personale på en respektfuld
måde også når man er utilfredshed eller presset,
Klasseforældrerådets bidrag til trivslen
 Arrangerer møder for forældrene både med og uden børn.
 Informerer klasselæreren hvis der kommer henvendelse fra forældre i klassen omkring
trivsel for et barn/flere børn/klassen
 Interesser sig for hele klassens trivsel
SFOs forældreråds bidrag til trivslen
86
 Arrangerer møder for forældrene både med og uden børn.
 Informerer pædagogerne hvis der kommer henvendelse fra forældre om manglende
trivsel for et barn/flere børn/gruppen
 Interesser sig for hele gruppens trivsel
Skolebestyrelsens bidrag til trivslen





Følger arbejdet med elevernes trivsel løbende.
Følger elevrådets arbejde med trivselsundersøgelsen
Følger trivselsrådets arbejde med legepatruljer
Inviterer skolens forældre til arrangementer om trivsel.
Bringer generelle problemstillinger vedr. trivsel til drøftelse på bestyrelsesmøderne
Skolens bidrag til trivslen
 Prioriterer arbejdet med trivsel højt.
 Igangsætter trivselsprocesser, der omfatter grundigt forarbejde, kortlægning af trivslen,
indsigt i problemerne, udvælgelse af de problemer man vil fokusere på og endelig
handling op opfølgning.
 Sikrer gode muligheder for elevrådets arbejde og børnemøderne i SFO
 Sikrer gode muligheder for trivselsrådets og legepatruljernes arbejde
 Møder forældre på en åben og konstruktiv måde, når forældre henvender sig.
 Tager kontakt til involverede børns forældre, så snart lærere eller pædagoger vurderer
at et eller flere børn er i vanskeligheder.
 Informerer forældrene, hvis der er problemer, der berører klassen/gruppen som helhed.
Vigtigt
 Henvend sig til en kammerat, pædagog, lærer, dine forældre eller andre voksne og bed
om hjælp når du er i problemer eller oplever kammerater i problemer.
Mobning
Hvad er mobning egentlig for noget, og hvornår kan man sige, at nogen bliver mobbet?
Mobning er en form for vold, hvor de "stærke" bruger deres magt overfor én som er svagere,
én som står alene. Mobning handler om at såre og om at skubbe den der mobbes ud af
gruppen/klassen. Mobning kan både være psykisk eller fysisk. Mobning kan være synlig eller
usynlig for andre. Ofte er der flere om at mobbe, og mobning er noget, der sker jævnligt og
over en længere periode.
Når mobning forekommer i skolen, er det et tegn på et dårligt psykisk undervisningsmiljø. Det
psykiske undervisningsmiljø handler nemlig i høj grad om sociale relationer, normer og
gruppedynamik. Når disse forhold er usunde, får mobning gode vækstbetingelser.
Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt, og det er vigtigt at
være opmærksom på uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Selv om der
eksisterer definitioner på mobning, skal de aldrig bremse for, at man som voksen anerkender
et barns oplevelse og følelser. (DCUM)
Uhensigtsmæssig adfærd kan være groft krænkende sprog overfor andre elever, skade
skolens inventar og materialer, skade andre elever eller deres ejendele.
Handlemuligheder ved mobning, uhensigtsmæssig adfærd eller manglende trivsel
87
Skole – elev/barn - forældre
1. Klasselæreren/pædagogen underretter forældrene om elevens/barnets adfærd og evt.
aftales møde, hvor også eleven/barnet deltager. Der laves i fællesskab en handleplan
for den ønskede ændring i elevens/barnets adfærd. Handleplanen kan blandt andet
indeholde antimobbeforløb i klassen, AKT indsats i forhold til enkelt elever/barn,
grupper af elever/børn eller hele klassen/gruppen
2. Hvis adfærden gentager sig, inddrages pædagogisk leder/fritidspædagogisk leder, og
forældrene indkaldes til netværksmøde med deltagelse af relevante parter.
3. Foranstaltninger jvf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen
Handlemuligheder når forældre oplever deres barn ikke trives








Forældrene retter henvendelse til klasselæreren/pædagogen
Teamet og forældrene laver en handleplan for barnet evt. i samarbejde med
pædagogisk leder/fritidspædagogisk leder
AKT teamet kan inddrages i arbejdet omkring barnet
Lærerne/pædagogen kan efter aftale med forældrene søge sparring på konsultativt
forum hvor skolens ledelse, PPR og lærere fra støttecenter deltager
Lærere og pædagoger kan, efter aftale med forældrene, afholde arbejdsmøder med
eksterne samarbejdspartnere uden forældrene
Netværksmøder med deltagelse af relevante parter, forældrene deltager altid.
Indstilling til PPR
Underretning til socialcenter mhb på hjælp til familien
Handlemuligheder når lærere og pædagoger oplever børn/elever/klasser/grupper, der ikke
trives







Lærere og pædagoger inddrager forældrene med henblik på at lave en handleplan for
barnet evt. i samarbejde med pædagogisk leder/fritidspædagogisk leder
AKT teamet kan inddrages i arbejdet omkring barnet
Lærere og pædagoger kan efter aftale med forældrene søge sparring på konsultativt
forum, hvor skolens ledelse, PPR og lærere fra støttecenter deltager
Lærere og pædagoger kan, efter aftale med forældrene, afholde arbejdsmøder med
eksterne samarbejdspartnere uden forældrene
Netværksmøder med deltagelse af relevante parter, forældrene deltager altid.
Indstilling til PPR
Underretning til socialcenter mhb på hjælp til familien
Trivselspolitikken evalueres i foråret 2011
Vedtaget i skolebestyrelsen juni 2010
88
Udluftning i lokaler
Udluftning bør kun ske kortvarigt - f. eks. kun i pauserne - af hensyn
til varmespild.
Hvis vinduer og evt. døre står åbne gennem længere tid, vil
varmeforbruget stige kraftigt, da sensorerne registrerer en lavere
temperatur end de er indstillet til og derfor vil der blive sendt mere
varme til lokalet. Der opnås derfor den modsatte effekt end den
tilsigtede.
Vær opmærksom på at vinduer på gangarealerne er lukkede - og også gerne yderdørene.
Alt dette er med til at spare på vores trængte energibudget og give bedre arbejdsmiljø!
89
Ulykke hvor skolens elever/personale er involveret
Når ovenstående erfares, orienteres skolens ledelse med det samme. Skolens ledelse
indhenter evt. yderligere relevant information og indkalder den berørte klasselærer, andre
lærere, evt. SFO og ressourcepersoner til et møde, hvis formål er at få overblik over
situationen og diskutere, hvad der videre skal ske jvf.. nedenstående forslag til handleplan.
Handleplan

Information til involverede hjem
Hvordan kan vi bedst komme i kontakt med hjemmet?
Hvem tager kontakten til hjemmet og hvem deltager i evt. møde?

Konkret information til personale og elever
Er der etiske / moralske / personlige forhold, der skal tages særlig hensyn til?
Hvordan klæder vi bedst personalet på til denne aktuelle situation?

Hvordan planlægger vi resten af dagen - fælles information.
Alle kald? - Samlinger afdelingsvis? - Klassevis orientering?
Er der klasser, hvor de faste lærere ikke er tilstede?

Hvad gør vi vedr. information til øvrige hjem
Hvem er ansvarlig og på hvilken måde skal informationen foregå?
Kontakt til skolebestyrelsen?

Hvilke ressourcepersoner ønsker vi at kontakte?
Skoleforvaltning - PPR - Falck - særlige støttepersoner

Besøg i hjemmet / Hospital?
Særlige overvejelser i den forbindelse / hvem repræsenterer skolen / eleverne

Hvordan informerer / tackler vi evt. Pressen?
Hvem udtaler sig og er der særlige forhold, der skal tages hensyn til mht. Radio / TV /
dagblade?

Brev med tilbud om yderligere støtte til involverede hjem?

Hvilke aldersmæssige reaktioner, kan der forventes hos eleverne?

Hvem tager sig af planlægningen af de kommende dage for de berørte elever /
medarbejdere?
MED udvalg 6. september 2010
90
Indberetning af ulykker, trusler om vold etc.
Indberetninger om følgende hændelser sker ved henvendelse til sekretærerne, der har adgang
til databasen.
Kopi af alle indberetninger lægges i elev-/personalemappe, sendes til elevens
forældre/udleveres til medarbejderen – samt en kopi sættes i mappe på konteret, hvor
sikkerhedsudvalget kan hente informationer.
Børneulykke - indberetning
En ulykke defineres som:
"En pludselig indtrædende hændelse, karakteriseret ved en hurtigvirkende kraft eller
påvirkning, som kan forårsage skade på kroppen".
Skolen skal indberette efter følgende kriterium : Er der "tvivl om ulykken skal indberettes" - så
skal den indberettes.
Indberetningerne bliver bearbejdet centralt af Børn og Unge, og der udarbejdes en statistik.
Indberetningerne kan afklare, om der kan påvises bestemte mønstre for børneulykker i
skolerne, og om der er behov for nye indsatser. Registreringerne danner grundlag for at
udvikle en politik for forebyggelse af børneulykker i skolerne.
Arbejdsulykke – arbejdsskade - indberetning
Hvad er en arbejdsulykke?
En arbejdsulykke er en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse
med arbejdet.
Hvis en ansat i arbejdstiden skal til et møde i forbindelse med arbejdet eller f.eks. skal købe
ind til institutionen, og der sker et uheld, er det en arbejdsulykke.
Hvis en ansat på vej til eller fra arbejde kommer ud for en uheld, er det ikke en arbejdsulykke.
Arbejdsulykker skal anmeldes
Arbejdsgiveren, d.v.s. lederen på arbejdsstedet, har pligt til at anmelde en arbejdsulykke, der
medfører sygefravær mindst 1 dag udover ulykkesdagen:
Arbejdstilsynet skal have anmeldelsen senest 9 dage efter arbejdsulykken
Hvis medarbejderen bliver sygemeldt, men der først senere opstår mistanke om, at
sygdommen kan skyldes en arbejdsulykke: Arbejdstilsynet skal have anmeldelsen senest 9
dage efter, at medarbejderen har været sygemeldt i 5 uger p.g.a. ulykken.
91
Når der skal skrives en indberetning, kan SR få en udskrift af indberetningsskema, der
udfyldes sammen med den skadelidte.
Afleveres til sekretær, der klarer det videre arbejde.
Tæt-på-ulykke - indberetning
Mange medarbejdere i skolerne oplever situationer, hvor det er lige ved at gå galt - men hvor
en arbejdsulykke heldigvis undgås eller afværges.
Det er derfor værd at standse op og overveje tæt-på-ulykker, så ulykker i fremtiden kan
forebygges. Det anbefales derfor, at skolerne indberetter tæt-på-ulykker, så viden og erfaringer
kan fastholdes og formidles videre.
Det gør det samtidig muligt at lave en analyse, der omfatter tæt-på-ulykkerne på alle skolerne og dermed har Børn og Unge et grundlag for centralt at tage initiativer til forebyggelse.
Vold eller trusler - indberetning
Det er besluttet i Børn og Unge, at alle hændelser med vold eller trusler om vold mod
medarbejdere på skolerne fremover skal indberettes i en elektronisk database, som er fælles
for daginstitutioner, klubber, skoler og legepladser.
Der skal ske indberetning af alle episoder med vold eller trusler om vold - senest 8 dage efter
episoden.
I hvert tilfælde bør det overvejes, om hændelsen også skal anmeldes som en
arbejdsskade.
I særlige tilfælde inddrages Børn og Unge, der afgør, om der skal indgives
politianmeldelse.
Indberetningerne bliver bearbejdet centralt af Børn og Unge, og der udarbejdes en statistik.
Registreringerne danner grundlag for at tage initiativer til forebyggelse af vold, trusler og
overgreb.
MED udvalg 6. september 2010
92
ULYKKER PÅ BEDER SKOLE – ANALYSE OG VURDERING.
(sæt x)
 Arbejdsulykke
 Tæt på ulykke
Dato:
 Trusler
Behandlet af:
 Overgreb mod ansatte
Beskrivelse
Beskrivelse af hændelsesforløbet:
Var der forhold i omgivelserne, der bidrog til, at episoden kunne ske?
Årsag
Var der forhold i arbejdssituationen, der bidrog til, at episoden kunne ske?
Var der andre omstændigheder der havde indflydelse på episoden?
Forebyggelse
Sikkerhedsgruppens konkrete løsning og initiativer, som forebygger lignende
episoder:
93
Vikar på Beder skole – introduktion
Velkommen til Beder Skole
Denne folder er ment som en håndsrækning med nogle praktiske informationer og gode råd.
Det allermest nødvendige:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Vær i klassen til tiden
Lad ikke eleverne gå, før det ringer
Spis sammen med eleverne (0.-3. kl)
En vikartime er undervisning. Giv gerne tilbagemelding i lærerens dueslag i garderoben
Lad ikke eleverne udføre støjende aktiviteter, specielt ikke på gangarealerne
Hvis elever er syge og vil hjem, skal de altid henvende sig på kontoret.
Efterlad klassen ryddelig
Efter sidste time i lokalet, sætter eleverne stolene op, der grovfejes, vinduerne lukkes og
døren låses.
Ved problemer af forskellig art, kan du altid via kaldeanlægget kontakte kontoret og få
hjælp.
Når du møder:
1.
vikarskema samt besked til timerne findes på skranken på kontoret
2.
Udleverede nøgler, må ALDRIG efterlades i en dør, skabslåge el. lign. Nøglerne skal du
altid have på dig og hvis påkrævet, afleveret tilbage efter time
ABC for vikarer:
AV-udstyr:
Tv/video eller projektor findes på hver gang
Computere:
IT lokale samt computervogne
Kantine:
Åbent fra 8:10 til 12:15
Kopimaskiner:
Findes på pæd. servicecenter og bibliotek
Mobiltelefoner:
Må gerne bruges i arbejds øjemed for lærer og elever
Pauser:
du er velkommen i personalerummet, der er fri kaffe/te og frugt
Plan over skolen:
Udleveres første gang, men ellers spørg efter en ny
Ringetider:
Findes på planen over skolen
Rygning:
Er jfr. Skolens rygepolitik ikke tilladt på skolens matrikel
Syge/skadede elever: kontakt kontoret
Skolens administration:
Skoleleder Helle Mønster
Pæd. leder Pia Nyrup Boudigaard
SFO-leder Jørgen Møller
Adm. Leder Thomas Steen Dam
94
Sekretær Sonja Eriksen
Sekretær Heidi Jeanne Sitter
Skolens tlf. 86939393
Skolens mail: [email protected]
Ansvarlig for vikarskema m.m.:
Kjeld Pedersen
Mobil Tlf. ??
Privat tlf. ??
Mail: ??
HJÆLP — hvor kan jeg få det?
Husk du altid er velkommen til at spørge, når du er i tvivl om regler og meget andet.
Spørg på kontoret
Spørg en leder
Spørg i personalerummet
Ansættelse:
Du ansættes på timeløn og aflønnes altid for min. 2 klokketimer og fra 5 min. før ringetid til 5
min. efter ringetid.
Husk at oplyse ved ansættelsen, hvilket skattekort, der skal anvendes. Lønnen sættes ind på
din Nemkonto.
Du skal aflevere en straffeattest, skolen indhenter børneattest.
Unødvendigt at nævne, men alligevel:
Det er vigtigt at du er bevidst om dit sprogbrug og øvrig adfærd over for eleverne.
Omvendt skal du som vikar ikke finde dig i alt fra elevernes side, så husk at bede om hjælp
eller vejledning.
TAVSHEDSPLIGT:
DU HAR ABSOLUT TAVSHEDSPLIGT I FORHOLD TIL DE INFORMATIONER DU MÅTTE
HØRE/SE
Inden du går hjem:
2. aflever evt. besked til læreren
3. aflever evt. bøger
4. aflever nøgler og skriv lønseddel under
5. Har du behov for at tale med en leder om evt. oplevelser, så blot spørg efter en af os
6. Lige checke at lokalet er i samme stand som ved start og er det sidste time for klassen,
skal der ryddes op, fejes, slukkes lys, lukkes vinduer og døren skal låses
95
Vikardækning - procedure 11/12
Grundet den yderligere økonomiske opbremsning i Århus, som for Beder skole,
undervisningsdelen, har medført et opsparingskrav på 221000 kr i 2011, har vi ændret
proceduren for vikardækningen.
Ved fravær vikardækkes ikke i ydre timerne, undtaget er dog S1, S2 og 5. klasserne.
0. – 4. klasse går i SFO
6. – 9. klasse sendes hjem. Vi vil tilstræbe, at der gives besked på forældreINTRAs
opslagstavle, når eleverne i 6. – 9. kl. sendes hjem til middag.
Maj 2011/HM
96
Vikaraftale Beder Skole
Aftale om særlig faktor for vikartimer, der indgår i lærerens planlagte årlige timetal gælder på
Beder Skole.
Læreren, TR og skoleledelse har stort ansvar for aftalen, herunder bl.a. at:
- Den enkelte lærer kan højst pålægges 150 årlige undervisningstimer, herunder højst 90
timer i en ikke-skemalagt pulje.
- Der træffes skriftlige aftale mellem skoleleder og den enkelte lærer om hvornår i
lærerens ugeskema ikke-skemalagte vikartimer anvendes.
- Hvis timerne anvendes til vikardækning af længerevarende fravær omregnes timerne
jf.arbejdstidsaftalens § 8, således at ændring til undervisning med en varighed over 3
uger omregnes med faktor 1,23
Fleksible skemaer
På Beder Skole ønskes at understøtte, at læreren får ansvaret for selvstændigt og
professionelt at løse den samlede undervisningsopgave og at styrke fællesskabet om
kerneopgaven og løsningen af denne. Her kan fleksible skemaer være et godt redskab.
Fleksible skemaer er et redskab, som kan anvendes
- for at eleverne oplever større sammenhæng mellem læreprocesserne.
- for at lærerne får et fleksibelt arbejdsliv.
Fleksible skemaer skal anvendes på en sådan måde, at det skaber gode rammer for
læreprocessen hos alle børn, også de elever der har brug for kendte rammer og tydelig
struktur.
I enheden drøftes fleksible skemaer med udgangspunkt i didaktiske overvejelser og med
hensyntagen til arbejdsmiljøet. Denne drøftelse finder fx sted i årsplanlægningen bl.a. i
sammenhæng med vikardækning.
Vikardækning på Beder skole
Enhederne dækker i størst mulig omfang hinanden ved kendt fravær.
Ved kendt fravær menes kurser, ekskursioner, omsorgsdage og seniordage m.m.
I enheden drøftes rammerne for vikardækning, herunder fx deadline for hvornår man orienterer
om fraværet og rammerne for fleksibiliteten.
Den enkelte lærer er ansvarlig for at afholde sine timer.
Evaluering
Skoleåret 2011/2012 er et forsøgsår, hvor fokus er på medinddragelse og uddelegering
baseret på tillid og retfærdighed. Derfor vægtes den løbende dialog og evaluering højt.
Uhensigtsmæssigheder drøftes med skoleleder og TR så hurtigt som muligt.
På lærermøde i efteråret 2011 evalueres og justeres aftalen.
Afklaringer og præcisering ifht.vikaraftale på Beder Skole
Det praktiske
Pia er Koordinator. Hun skal modtage al information om ændringer. Hun står for den daglige
vikardækning v. sygdom.
97
PN og HM laver et skema med oversigt over, hvem der har vikartimer og hvornår de ligger.
Der søges at finde en løsning på intra ifht. optælling.
Der laves skriftlig aftale med lærere m vikartimer, som ikke er eller bliver skemalagte.
Vikar efter sidste time
Der vil som udgangspunkt ikke være vikar i ydertimerne efter kl.12.
Rådighedstimerne
Der udarbejdes et skyggeskema, så bliver man ikke brugt, har man en anden
undervisningsopgave og kan tilkaldes, hvis der opstår vikarbehov.
Rådighedstimerne kan læses på andre tidspunkter og man kan læse flere lektioner den ene
uge og fx færre den næste. MEN giv altid Pia besked!
Kendt fravær
Kendt fravær er omsorgsdage, seniordage, kurser, ekskursioner, men ikke sygdom eller
speciallæge
Kendt fravær læses af vikarpuljerne.
Lærere uden vikartimer
Lærere uden vikartimer kan læse vikartimer, mod at lærere med vikartimer læser timer for dem
ved anden lejlighed, for at undgå overtid.
Bytte timer
Man kan fortsat bytte timer for at lave fleksibelt skema.
Undertid
Undertid skal primært bruges til vikartimer.
/august 2011/ KVN og HM
98
Visionsdokument for Beder skole 2010
Vores mission
Vi udvikler børn og unge til fagligt og socialt kompetente, selvstændige og engagerede
mennesker.
Vores vision
Hverdagen på Beder skole skal være præget af kreativitet, trivsel og udfordringer med plads til
fordybelse og forskellighed.
Vores værdier
En stærk kultur er baseret på nogle stærke værdier, vi har valgt 5 værdier, der udtrykker vores
overbevisning og udfoldes i måden, vi arbejder på.
1) Vi tror på at læring af høj kvalitet, såvel fagligt som pædagogisk og opbygning af et
inspirerende læringsmiljø er afgørende for realisering af missionen.
2) Vi skaber læringsmiljøer så de enkelte elever udvikler sig såvel fagligt som socialt.
Dette kræver at der løbende foretages en evaluering af såvel de faglige som sociale
kompetencer for at kunne tilpasse indsatserne til klassens og den enkelte elevs/barns
behov og forudsætninger.
3) Vi tror på at trivsel opnås gennem gensidig respekt for vores funktioner samt en åben,
tydelig og anerkendende kommunikation. Der skal være fokus på udvikling af den
enkeltes selvværd, ordentlig behandling af hinanden og vi tolererer ikke mobning eller
anden uacceptabel adfærd.
4) Vi skaber grundlaget for engagement ved at give mulighed for medbestemmelse om
skolens daglige liv og udvikling i relevante fora. Vi udviser engagement ved at engagere
os fagligt, socialt og personligt i skolens daglige liv.
5) Vi vil skabe og udvikle forpligtende fællesskaber hvor alle oplever sig som en del af
dette fællesskab. Samarbejde, ligeværdig kommunikation og konfliktløsning er
afgørende elementer i opbygning af stærke fællesskaber.
I skoleåret 2010/2011 har vi særligt fokus på læring og trivsel blandt skolens elever/børn,
medarbejdere og forældre. Værdierne skal blandt andet fremgå af faglige og sociale årsplaner,
være tema på forældremøder og indgå i lærernes og pædagogers fælles
kompetenceudvikling.
Skolebestyrelsen 24. februar 2010.
99
Vold og trusler om vold – politik for skolens indsats.
Voldspolitik for Beder Skole.
Mål.
Det er målet at sikre et trygt arbejdsmiljø for alle medarbejdere på Beder Skole, såvel fysisk
som psykisk. Dette sker ved:
1 At fremme en fælles adfærd og holdning hos medarbejdere på Beder Skole, så vold og
trusler om vold forebygges,
2 at give medarbejderen redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår,
3 at give medarbejderen optimal støtte i en akut situation,
4 at give medarbejderen opbakning, hvis man har været udsat for vold.
Tiltag.
Der etableres nedenstående handleplan for voldspolitik, som indeholder beskrivelser af
følgende 4 elementer:
1
Definition af vold.
2
Forebyggelse af vold.
3
Trusler om vold.
4
Når skaden er sket .
1.Definition af vold:
Ved vold forstås alle former for fysiske og psykiske overgreb mod en medarbejder.
Psykisk vold kan forekomme i form af truende adfærd, chikane og mundtlige trusler.
Fysisk vold er enhver form for udført overgreb mod en medarbejder.
2. Forebyggelse af vold.
Den generelle indsats med forebyggelse af vold sker efter disse grundprincipper:
1 Indsatsen skal primært være, at man søger at undgå udøvelse af vold. I lærernes og
pædagogernes teamsamarbejde bør løbende drøftes forebyggende tiltag ift elever som kan
reagere med trusler om vold eller vold. Det er et grundsynspunkt, at vold udøves af
personer, som er udsat for mistrivsel og et udtryk for afmagt.
2 Medarbejderne skal være sig bevidste om signaler fra elever, der kan lede tanken hen
på vold (sprog, attituder, etc.).
3 Medarbejderne skal være opmærksomme på ikke at sende signaler(attitude,
kropssprog) som kan virke fremprovokerede
4 Den enkelte medarbejder skal kende skolens politik på området og kan handle i forhold
hertil.
.
Forebyggelse af vold er det vigtigste...
Følgende anbefalinger gælder:
Hvis du på skolen observerer besøg af ’gæster’ , der ikke har en aftale eller på anden måde
kan give en acceptabel forklaring på deres tilstedeværelse, skal du
100
1 på venlig måde henstille til at de forlader skolen og/eller
2 kontakte kontoret, enten personligt eller ved opkald på samtaleanlæg.
Hvis vedkommende optræder truende skal du
3 prøve at undgå en optrapning af konflikten
4 undgå så vidt muligt fysisk kontakt og truende positur
5 prøve at skaffe hjælp fra "den nærmeste" kollega, så du ikke er alene
6 kontakte kontoret
7 forlade situationen hvis det er muligt
Hvis du ser en medarbejder/kollega i en konflikt, der ser ud til at kunne udvikle sig, skal du
7 blive i nærheden og gøre dig synlig
8 være parat til at yde hjælp
9 være meget opmærksom på, hvad der faktisk sker, herunder bemærke udseendet på
truende personer.
Hvis situationen udvikler sig yderligere skal du sørge for
1
2
at der bliver hentet hjælp, evt. fra medarbejdere i nærheden
at kontoret kontaktes.
Hvis du er alene og ikke kan få kontakt til kolleger eller kontoret - evt. uden for normal skoletid,
- skal du passe særlig godt på dig selv. Undgå altid optrapning af konflikten og prøv at komme
væk. Kontakt evt. politiet, en kollega, ledelsen eller anden bekendt. Alle vil selvfølgelig hjælpe i
en sådan situation - selv om de har fri.
I situationer, hvor ledelsen er væk fra skolen, har den nærmest foresatte
ledelseskompetencen.
3.Trusler om vold og vold.
I tilfælde af trusler om vold indgår følgende handleplan:
1
2
3
5
6
7
8
9
10
101
Den voldstruede/ramte eller kollega underretter lederen. TR/AMR tilkaldes/orienteres.
I tilfælde af, at der er tale om trusler om vold eller vold fra elever, kontakter ledelsen som
udgangspunkt hjemmet vedrørende elevens adfærd.
Lederen vurderer, hvad der skal ske med den elev, som har truet eller begået vold.
4 TR/ AMR og ledelsen sørger efter aftale med den voldsramte for, at vedkommendes
netværk orienteres.
Medarbejderen kan fritages for arbejde resten af dagen med henblik på samtale med
ledelsen, TR/ AMR og kolleger.
TR/AMR og ledelsen sørger for efteraftale med medarbejderen at den voldsramte for at
vedkommendes netværk orienteres.
Den voldsramte har mulighed for, at netværk/TR/ AMR eller anden bisidder er til stede ved
samtlige samtaler mellem ledelse og den involverede medarbejder.
Medarbejder og skoleleder beslutter i samarbejde, om det passerede giver anledning til
politianmeldelse.
Det aftales, om der skal laves en arbejdsskadeanmeldelse (sker v. sekretæren)
Det aftales om der skal laves en indberetning om vold og trusler om vold i samarbejde
med AMR. Dette sker altid når der er tale om vold og trusler. (Indberetningen ligger på
INTRA under arkiv/dokumeneter/politikker retningslinier)
På Beder Skole følges konkret op i form af disse retningslinier:
Den voldsramte skal støttes umiddelbart i form af:
 Samtale med ledelse og kolleger.
 Fritagelse for forpligtelser resten af dagen, lades ikke alene.
 Professionel krisehjælp aftales med forening eller forvaltning samt den involverede.
Orientering af alle personalegrupper:
 Ledelsen orienterer, efter aftale med den voldsramte, så hurtigt som muligt alle ansatte
om hændelsesforløbet.
Forholdsregler over for voldsudøveren:
 Samtale på kontoret med ledelse, klasselærer og evt. den voldsramte.
 Meddelelse til og indkaldelse af forældre.
 Skolelederen tager beslutning om sanktion over for eleven jvf. gældende regler.
 Evt. underretning til de sociale myndigheder.
 Evt. anmeldelse til politi.
Øvrige forhold - hvis en medarbejder udsættes for vold.
 Som kollega har du altid pligt til at gribe ind og søge at afværge voldsudøvelse.
 Du skal prøve at skaffe vidner og hjælp fra hvem som helst i nærheden. Er
voldspersonen en elev, vil kammerater ofte kunne dysse vedkommende ned.
 Du skal kontakte kontoret, uden for åbningstid kan du søge at kontakte ledelsen privat
og/eller politiet
 Medarbejdere, der har været vidne til episoden, skal sørge for at den skadelidte ikke er
alene efter episoden.
 Der vil - afhængigt af situationen - være mulighed for krisehjælp fra Århus Kommune.
 Ledelsen har ansvar for opfølgning i forhold til medarbejderen og dennes
arbejdssituation.
 Medarbejderens tillids- og sikkerhedsrepræsentanter står til rådighed med hjælp og
støtte.
 Kollegerne skal i den efterfølgende periode være opmærksomme på den skadelidtes
trivsel og yde særlig omsorg for vedkommende.
Godkendt i Medudvalget januar 2011.
102
103
104
105
106
107