15.09.2015 ANSØGNING OM REGULERING AF

Transcription

15.09.2015 ANSØGNING OM REGULERING AF
Odder Kommune
Att. Christian Petersen
Rådhusgade 3
8300 Odder
Tlf. 87803480
E-mail: [email protected]
15.09.2015
ANSØGNING OM REGULERING AF MALSKÆR BÆK
Orbicon søger på vegne af Odder Spildevand om tilladelse til at regulere Malskær
Bæk i forbindelse med etablering af nyt regnvandsbassin ved Malskær Bæk.
Det forudsættes at vandløbsprojektet indgår i et samlet arbejde omkring ændret
udledningsforhold for Gylling, herunder etablering af nyt regnvandsbassin.
Formål med og begrundelse for projektet
Projektet er beliggende i det sydøstlige hjørne i udkanten af Gylling by. Projektets
placering kan ses på følgende kort.
1/4
Kathrine Mortensen
23611842
[email protected] Nielsen
Orbicon A/S
Jens Juuls Vej 16
8260 Viby J
[email protected]
www.orbicon.dk
+45 87 38 61 66
CVR nr: 21 26 55 43
Handelsbanken:
7643-0002350106
FRI
Odder Spildevand ønsker at etablere et nyt regnvandsbassin og søger i den forbindelse om en udledningstilladelse. I forbindelse med dette ønsker Odder Spildevand
at restaurere Malskær Bæk, så det får et mere naturligt forløb og faldforhold end
på nuværende tidspunkt.
Formålet med projektet er at genskabe Malskær Bæks naturligt varierede fysiske
forhold på strækningen og dermed forbedre leveforhold for dyr og planter. Dette
ønskes opnås ved delvist at fjerne betonbygværket og udligne faldet langs spunsen. Cirka en fjerdedel (opstrøms halvdel på nordsien) bevares for at beskytte
nærvedliggende sparebassin, inkl. ledningsanlæg.
Tiltaget har også den effekt at fisk og smådyr nemmere kan passere strækningen.
Det nye vandløb slynges i det nuværende vandløbsprofil, for at skabe varierede leveforhold for dyr og planter.
Oversigtskort og detailplaner
Anlægselementer:
 Betonbygværket (spuns) fjernes i forbindelse med projektet for at skabe mulighed for fysisk variation herunder bl.a. underskårne brinker (Betonet indbygges
under det nye vandløbsprofil og dækkes med sten).
 Det nye vandløbsforløb bliver etableret i det nuværende vandløbsprofil, for at
undgå jordfordeling.
 Der etableres banketter i skiftevis højre og venstre side for at sikre at vandløbet får et slynget profil, så der skabes fysisk variation og dermed gode leveforhold for fisk og smådyr. Banketterne er med til at skabe et dobbeltprofil, som
sikrer at vandløbet kan transportere store mængder vand ved store vandføringer uden at de omgivende arealer bliver vådere end på nuværende tidspunkt.
 Træerne i området på nordsiden af vandløbet ryddes i forbindelse med restaureringen af vandløbet (området genplantes ikke, da det dermed er lettere at
tilgå vandløbet i forbindelse med fremtid vandløbsvedligeholdelse iht. vandløbsregulativet).
 Der etableres 4 gydebanker på strækningen med start i hhv. st. 4594, st.
4543, st. 4493 og st. 4443. Gydebankerne bliver 30 cm høje, 6 meter lange og
ca. 3 meter brede. Gydebankernes placering kan ses på nedenstående billede
og de vedhæftede bilag. Til etablering af gydebankerne bruges der gydegrus
efter DTU’s vejledning: ”Sådan laver man gydebanker for laksefisk”. Stenblandingen bliver 85 % sten på 16-32 mm (nøddesten) og 15 % sten på 33-64 mm
(singels + håndsten). Der bruges ca. 20 m3 gydegrus til gydebankerne.
2/4
Det nye forløb:
 Den nye vandløbsstrækning får et gennemsnitsfald på 4,7 ‰.
 Brinken får et anlæg på 1:2.
 Bundbredden i strømrenden bliver ca. 1 meter.
 Banketbredden er 25 cm. Banketten etableres i hver side af vandløbet eller
skiftevis højre og venstre side af vandløbet for at opnå et snoet forløb. Dobbeltprofilbredden bliver herved i alt på 2,3 m.
 Der etableres 4 gydebanker på strækningen.
 Nedbrudt beton indbygges under det fremtidige vandløbsprofil.
 Der bruges råjord fra regnvandsbassinet til opfyldning af vandløbsprofilet til
projekterede koter.
 Der udlægges sikringssten i vandløbsbunden og siderne til beskyttelse mod
erosion, svarende til hvad der naturligt findes i vandløb i området.
Vandspejlsforhold
Restaureringen af Malskær Bæk ændrer ikke på vandspejlsforholdene opstrøms
og nedstrøms projektområdet, hvilket kan ses på længdeprofilet af vandløbsstrækningen, som er vedhæftet som bilag. Ved at fjerne det meste af betonbygværket
mindskes risikoen for at drivis og grene sætter sig fast ved betonbygværket og stuver vandet op, så der bliver problemer med stuvning længere opstrøms. Restaureringen af Malskær Bæk er dermed med til at sikre at områderne opstrøms projektområdet får mindre problemer med oversvømmelser.
Ved restaureringen af Malskær Bæk ændres der ikke på drænene i projektområdet, hvilket er med til at sikre at afvandingen af området er det samme efter projektets gennemførelse.
Oversigt over ejendomme nær projektet
Det nye vandløbsprofil bliver placeret i det nuværende vandløbsprofil. Hermed er
det ikke nødvendigt med en jordfordeling i området, da vandløbets placering ikke
ændres. Jordbearbejdningen foregår på matrikel nr. 17 cs, Gylling By, Gylling. Der
er indgået aftale med ejeren af matriklen Torben Jensgaard Jakobsen om at Odder
3/4
Spildevand overtagelser den sydlige del af matriklen i forbindelse med etablering af
regnvandsbassin. De øvrige matrikler der støder op til vandløbet, bliver ikke påvirket af projektet.
De resterende matrikler der grænser op til projektet er:
- Matrikel 17 cr, Gylling By, Gylling
- Matrikel 17 bø, Gylling By, Gylling
- Matrikel 17 ca, Gylling By, Gylling
Placering af matriklerne kan ses på nedenstående billede:
Fordeling af udgifterne
Udgifterne til projektet betales af Odder Spildevand.
Tidsplan for projektet
Projektet forventes udført i efterår 2015.
Hvis I har spørgsmål til projektet, er I velkommen til at kontakte Kathrine Mortensen
på tlf. 23611842 eller email [email protected]. I er ligeledes velkommen til at kontakte projektleder Peter Nielsen på tlf. 20296142 eller email [email protected].
Venlig hilsen
Kathrine Mortensen
PBA i jordbrugsvirksomhed
Peter Nielsen
Teknikumingeniør
4/4