docKropsidealet i det senmoderne samfund
download 
Report Transcription
Kropsidealet i det senmoderne samfund
Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Kropsidealet i det senmorderne samfund Gruppe 19 Sam-Bach 2. semester 2015 Daniel Rauno Lindholm. 54718 Julie Steenbuch Holt. 54960 Kathrine Aastrup Jørgensen. 55335 Lars Dall. 54928 Mads Borch-Kristensen. 54820 Nana Spietz. 55346 Vejleder: Hanne Themsen Antal anslag: 145.840 0 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Indledning ......................................................................................................................................................... 3 Problemfelt ....................................................................................................................................................... 4 Problemformulering .......................................................................................................................................... 5 Motivation ......................................................................................................................................................... 6 Begrebsafklaring ............................................................................................................................................... 7 Fitnessbølge: ................................................................................................................................................. 7 Kropsidealer: ................................................................................................................................................. 7 Fitness: .......................................................................................................................................................... 7 Cardiotræning: .............................................................................................................................................. 7 Styrketræning: ............................................................................................................................................... 7 Dimensionsforankring ................................................................................................................................... 8 Metode .............................................................................................................................................................. 9 Teorier som hjælp til besvarelse ................................................................................................................... 9 Deltagerobservationer som kvalitativ metode: ............................................................................................ 9 Forskningsinterview som kvalitativ metode ............................................................................................... 10 Interviewguide ............................................................................................................................................ 11 Styrker og svagheder ved at anvende observationer til indsamling af empiri ............................................ 13 Styrker og svagheder ved at anvende interviews til indsamling af empiri .................................................. 13 Reliabilitet og validitet ................................................................................................................................ 15 Transskribering ............................................................................................................................................ 16 Fitnessindustriens historiske rødder ............................................................................................................... 17 Markedsføringen af det smukke menneske og den sunde krop ................................................................. 18 Den instrumentelle trænings gennembrud ................................................................................................. 18 Træningsmagasiner, kønsroller og den relative krop .................................................................................. 19 Den danske fitness-‐sektors historie ............................................................................................................ 20 De første kommercielle fitnesskoncepter ................................................................................................... 21 Videnskabelig træning og kampen om sandheden ..................................................................................... 21 Fitness Worlds situation i dag ..................................................................................................................... 22 Teori ................................................................................................................................................................ 23 Konkurrencestaten .......................................................................................................................................... 23 Stigma – Erving Goffman ................................................................................................................................. 24 Tre former for stigma .................................................................................................................................. 25 Social information ....................................................................................................................................... 26 1 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Selvidentitet -‐ Anthony Giddens ..................................................................................................................... 27 Giddens om sundhed og risiko .................................................................................................................... 31 Teori plan, rum og ressourcer – Rum, lys og atmosfære ................................................................................ 32 Lys ............................................................................................................................................................... 33 Duft ............................................................................................................................................................. 34 Atmosfære .................................................................................................................................................. 34 Kritik af Giddens .............................................................................................................................................. 36 Kritik af Goffman ............................................................................................................................................. 38 Hvordan taler teorien sammen? ..................................................................................................................... 38 Analyse ............................................................................................................................................................ 40 Stigma ......................................................................................................................................................... 40 Selvidentitet ................................................................................................................................................ 44 Omgivelser .................................................................................................................................................. 45 Sundhed ...................................................................................................................................................... 47 Selvterapi .................................................................................................................................................... 48 Kontrol ........................................................................................................................................................ 49 Diskussion ....................................................................................................................................................... 51 Selvidentitet, selvrealisering og selvterapi .................................................................................................. 51 Omgivelser .................................................................................................................................................. 53 Sundhed ...................................................................................................................................................... 54 Konkurrencestaten ...................................................................................................................................... 55 Konklusion ....................................................................................................................................................... 57 Perspektivering: .............................................................................................................................................. 61 Referenceliste ................................................................................................................................................. 63 Bøger ........................................................................................................................................................... 63 Artikler/internetsider .................................................................................................................................. 63 Bilag ............................................................................................................................................................. 64 2 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Indledning Dette projekt omhandler den senmoderne fitnessbølge i Danmark i forhold til identitet og stigmatisering. I dette projekt vil vi forsøge at forstå denne fitnessbølge og de individer, der bliver påvirket af den. Vi vil ved hjælp af en teoretisk og kvalitativ empirisk tilgang forsøge at forstå det stigende fokus på fitness og sundhed. I dette projekt vil vi især rette fokus på de mennesker, der dyrker fitness-livsstilen, da de selv står i centrum for denne udvikling. Derfor vil vi ved hjælp af kvalitative interviews og observationer prøve at forstå denne udvikling i det senmoderne samfund. Vores interviews vil blive analyseret med en sociologisk tilgang og understøttet med kvalitative observationer. Der har siden 1980'erne været en stigning i fitness-træningen og fokus på kroppen. I Danmark begyndte der at åbne fitnesscentre rundt omkring i landet i løbet af 1980'erne (Kirkegaard, 2007, 94ff). Siden 1980'erne har fitnessverdenen udviklet sig til en regulær industri, hvor Fitness World i dag alene har 450.000 medlemmer, hvilket svarer til 10 % af den danske befolkning (Friis, 2015). Der er sket en udvikling inden for fitnessverdenen fra at være dyrket hovedsageligt af bodybuildere til i dag at være alle mands eje (Kirkegaard, 2007, 92). I løbet af denne udvikling er der også sket en forandring i forhold til, hvad fitnessbrugerne vil have ud af deres træning. Den udvikling har bevæget sig fra at være et sports- og styrke-supplement (Kirkegaard, 2007, 62) til i langt højere grad at omhandle æstetikken ved den trænede krop (Kirkegaard, 2007, 53). Fitnessbølgen vil kunne analyseres fra forskellige vinkler med adskillige fagområder og endnu flere forskellige teorier. Vi har valgt at lægge fokus på Anthony Giddens og hans teori om modernitet og selvidentitet, samt Erving Goffman og hans teori om Stigma. Disse teorier vil blive suppleret af Ove Kaj Pedersens beskrivelser af konkurrencestaten og af elementer fra vores grundkursus i Planlægning, Rum og Ressourcer med henblik på en analyse af rum, lys og atmosfære. Vi mener, at denne teoretiske samling vil være optimal, da vi ønsker at belyse sammenhængen mellem fitness, samfundet og individet. 3 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Problemfelt Siden vi startede projektarbejdet, har vi været interesserede i, hvordan individerne påvirkes af den stadig voksende fitnessbølge og hvilke sociale udfordringer, der følger med træning eller mangel på samme under konkurrencestaten i det senmoderne samfund. Vi er interesserede i, om træningen er en holdbar livsstil hos individet, og om fitness-livsstilen radikalt kan ændre mennesker. Vi vil undersøge, om en stræben efter den perfekte krop kan være med til at stigmatisere menneskerne, der ikke stræber efter fysisk perfektion. Vores interesse for emnet er sprunget ud af private observationer af vores omgivelser, som indikerer, at der er sket et skift i diskursen over for fitness og fitness-livsstilen. Vi oplever, at fagtermer som protein, kostplan, træning og kalorier pludselig har fået en ny plads i vores kollektive bevidsthed. Vi har oplevet, at den perfekte krop får meget fokus både i medierne og i sociale sammenhænge. Vores informanter understreger dette under vores interview med dem, da de har fælles enighed om at, der er et klart kropsideal. Dette ideal består af markerede mænd med brede skuldre og store muskler, samt slanke kvinder med stramme balder. Hvor disse livsstils-fænomener tidligere har været forbeholdt atleter og bodybuildere, er termerne og livsstilen pludselig blevet tilgængelig for alle (Kirkegaard, 2007, 62). Det kræver ikke mange observationer at opdage, at varer med proteinkost-tilskud har fået en langt større plads på hylderne i vores dagligvareforretninger. Vi interesserer os for, om dette fokus er på fitness og sundhed eller kropsidealer, og hvilken effekt denne krops-æstetiske konkurrence har på vores samfund. Ove Kaj Pedersen forklarer i sin teori om konkurrencestaten, at stigende global konkurrence medfører stigende national konkurrence. Vi vil undersøge om det, at individet skal rettes mod at være rationelt og motiveret af at realisere egen nytte eller interesse i den moderne konkurrencestat, kan være med til at belyse fitnessbølgen i et større perspektiv (pedersen, 2011, 32). Vi vil bruge konkurrencestaten, som Rasmus Willig beskriver den, netop i forhold til, at det er konkurrencestaten, som opfordrer til, at individet hele tiden prøver at forbedre sig selv samt sætte højere mål til sig selv. Vi fokuserer udelukkende kun på det enkelte individs påvirkning af konkurrencestaten i forhold til kropsidealer, sundhed og fitness. 4 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Med udgangspunkt i vores empiri og teori vil vi forsøge at svare på, hvordan fitnessbølgen påvirker de enkelte individer. Til dette har vi udarbejdet følgende problemformulering; Problemformulering Hvorvidt beretter henholdsvis fitnessbrugere og fitnessinstruktører, at de er påvirket af det nuværende senmoderne kropsideal? For at svare på vores problemformulering, har vi opsat følgende problemstillinger: Problemstillinger Hvordan er fitnesscenteret, som rum, med til at påvirke individet? Hvordan er fitness et udtryk for selvkontrol og selvterapi? Hvorvidt påvirker fitness, stigmatiseringen af individet? 5 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Motivation Projektgruppeedlermmerne af vores projektgruppe er alle opvokset under fitness-bølgens storhedstid, som op igennem 00'erne har udviklet sig markant. Fra dyrkelse af forskellige sportsgrene og hårde løbeture i kvarteret, er mange af os nu ejere af et fitnessmedlemsskab, der skaffer os adgang til uafbrudt træning, så længe der er penge på vores kontoer. I vores gruppe er motion og især kost et meget omtalt emne, da en stor del af gruppen er en del af denne fitnesstrend. Hver især nyder vi ture i fitnesscenteret og vi spiser generelt sund mad. Den stigende fitnesstrend har været markant, og flere og flere problemstillinger i samfundet er gået hånd i hånd med denne. Problemstillinger om forskellige krops- og sundhedsidealer, om hvad en sund krop er, og om at der stilles for høje krav til individet er kommet frem i samfundsdebatten, hvor mange fitnessbrugere og eksperter flittigt deltager. Det ligger i samfundets underbevidsthed, at individerne er blevet en del af denne "moderne livsstil", som bliver kendetegnet med en masse motion, træning, motivation og kost. Derfor har vi valgt dette emne med fokus på kropsidealet, fitness og sundhed. Dette har vi gjort for både at lære mere om bagvedliggende teorier og for at studere individers ageren i forhold til fitness i det senmoderne samfund. 6 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Begrebsafklaring Fitnessbølge: I vores projekt vælger vi at bruge udtrykket “fitnessbølgen” som et begreb, der peger mod den enorme stigning af fitnessmedlemskaber og fokus på fitness i vores samfund. Dette er en periode siden slutningen af 1980’erne, hvor vores individuelle træningsbehov har betydet, at fitnessindustrien har vokset, og fitness er gået fra at være en subkultur til at blive et allemandseje. Kropsidealer: Ordet “kropsideal” er i grunden et individuelt udtryk. “Kropsideal” udtrykker et bestemt individs idé om den perfekte krop. Den fælles beskrivelse af kropsidealet fra vores informanter har dog gjort, at vi har givet kropsidealet nogle kendetegn, der præger måden, hvorpå vi anvender begrebet. I vores projekt vil udtrykket “kropsideal” betyde; mænd med trænede, muskuløse kroppe eller slanke, veltrænede kvinder. Fitness: Fitness kommer fra det engelske ord “fit”, som betyder velegnet til overlevelse. I dag bliver udtrykket populært brugt som et fælles ord for ikke-sportsorienteret træning. Vi har også i vores projekt valgt at bruge begrebet på denne måde. Udtrykket dækker over fitnesstræning både som holdtræning og individuel træning. Cardiotræning: I vores opgave bliver begrebet cardiotræning brugt til at dække over både høj- og lavintensitetstræning til forbrænding af kalorier og konditræning. Styrketræning: Vi bruger begrebet styrketræning til at dække over højintensitetstræning af muskler. Denne træningsteknik bliver brugt til at vækste og styrke musklerne. 7 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Dimensionsforankring Vi har valgt at dele dette projekt op i to dimensioner; en dimension der består af et sociologisk præget udgangspunkt, hvor der analyseres med teori fra Giddens og Goffman, på hvordan individer agerer i forhold til fitness i den senmoderne konkurrencestat. Empirien vil her i høj grad bestå af transskriberede interviews. Den anden og mindre dimension af vores projekt vil gøre brug af faget Planlægning, Rum og Ressourcer, hvor vi med kvalitative observationer vil analysere individers ageren i fitnesscenteret, og om fitnesscenter som et socialt rum påvirker individer. Disse to dele vil blive suppleret med en mere grundlæggende teori om at vi i Danmark lever i en moderne konkurrencestat. Projektdesign 8 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Metode I det følgende afsnit vil vores valg af metode blive fremvist og diskuteret. Vi vil beskrive vores valg af teori og metode, og hvordan det hjælper til besvarelse af vores problemformulering. Derefter vil en diskussion af den anvendte metode blive præsenteret i forhold til hvilke fordele og ulemper, der er ved de anvendte metoder. Vores problemstillinger skal være med til at svare på vores problemformulering. Vi vil svare på vores problemstillinger ved hjælp af observationer i et fitnesscenter, hvor vi ser på centrene som et socialt rum, samt ved interviews af personlige trænere og kunder som arbejder med fitness eller dyrker fitness. Observationerne bruger vi til at undersøge, hvordan fitnesscenteret fungerer som et socialt og til dels offentligt rum. Vi vil bruge netop disse interviews til at få svar på, hvordan fitnessbølgen har udviklet sig igennem de seneste år, og om fokus på det enkelte individ har ændret sig. Teorier som hjælp til besvarelse De teorier, vi har valgt at benytte i vores projekt, er Anthony Giddens teori om selvidentitet, og hvordan individet bruger kroppen som en del af denne selvidentitetsdannelse. Til sidst vil vi også inddrage Erving Goffmans teori om stigmatisering af kroppen i forhold til kroppen som udtryk, der bliver en gruppedannelse over spørgsmålet om, hvorvidt man kan kontrollere kroppen eller ej. Vi vil anvende teori om rum, lys, stemning og atmosfæres indvirkning på individer i en bestemt sammenhæng. Dette vil vi kæde sammen med vores observationer af omgivelserne (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 83). Deltagerobservationer som kvalitativ metode: En af de kvalitative metoder, vi har valgt at bruge i vores opgave, er metoden deltagerobservation, hvor man deltager eller indgår i de forskellige handlinger eller praksisser, som observeres. Der bliver lavet en observation af mennesker i vores egne omgivelser, og i en vis grad indgår i den sociale interaktion i det miljø, hvor observationen foregår (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 83). Der bliver altså observeret på, hvordan individer interagerer i rummet og andre individer i en hverdagshandling. I forhold til denne kvalitative metode, kan der skelnes mellem et paradoks eller et oxymoron, da observationen er sammensat af disse to modsatrettede begreber. Det skal betyde, at 9 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen man deltager eller er involveret i en praksis. Betragter man samtidig andre individers deltagelse i samme praksis (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 83). Der lægges altså stor vægt på, at forskerne deltager og observerer samme praksis, at man er deltagende som andre individer, samt det, at man er fluen på væggen der observerer (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 83). I forhold til vores brug af denne kvalitative metode i projektet, vil vi være de forskere, der skal observere samt deltage. Handlingsforløbet vil foregå i tre forskellige fitnesscentre, tre forskellige tidspunkter på dagen. Her vil vi observere på individers sociale ageren og interaktion i rummet og i omgivelserne i disse centre. Der vil heriblandt blive fokuseret på; individers handlinger i rummet , hvilke personer og aldersgrupper der træner eller interagerer i de forskellige rum, hvilke individer der træner på visse tidspunkter, om individerne reagerer på andres ageren og om det enkelte individ helhed bruger rummet til andet end træning deriblandt Fitness World's faciliteter som spejle, plakater, tv-skærme, kæmpe papirruller, vinduer med mere. I korte træk er der forskellige faktorer, der spiller ind i vores deltagerobservation. Vi vil blandt andet fokusere på de fysiske omgivelser, som er rammen for vores observation, da vi vil observere fitness som et rum. Dertil skal fokus også lægges på den sociale orden i centeret samt deltagernes rolle. Disse indgår også i forskellige aktiviteter, handlinger og interaktioner med hinanden, som også er vigtig at få med i observationen. Aktiviteternes hyppighed vil også blive observeret. Til sidst skal der også lægges mærke til subtile faktorer såsom uformelle og ikke-planlagte aktiviteter, det symbolske og det, der er i luften uden at blive sagt eller gjort. Alle disse emner vil blive betragtet og fokuseret på, mens vi selv er aktivt deltagende i centeret og samt er den observerende flue på væggen. Valget af denne metode, forbindes tæt med vores emne om fitness, sundhed og påvirkning af kropsidealet, og det skal bidrage til besvarelse af vores problemformulering ved at vise, hvordan indretningen og atmosfæren i et fitnesscenter påvirker de individer, der opererer i centeret i forhold til deres mål ved at træne. Forskningsinterview som kvalitativ metode For at besvare vores problemformulering, har vi valgt at udføre kvalitative forskningsinterviews (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 34). Dette har vi valgt, fordi det kvalitative forskningsinterview giver mulighed for at gå i dybden med det enkelte individ, hvilket vi er interesseret i, da vi gerne vil have et indblik i individets livsverden inden for fitness (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 31). Da vi ikke er erfarne interviewere, har et semi-struktureret interview været vores valg af interviewform (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 34). Vi har dog gjort os selv opmærksomme på, at situationer vil 10 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen forekomme, hvor vi muligvis vil skulle stille spørgsmål, såkaldte opfølgende spørgsmål, på informantens svar. For at få de bedste interviewspørgsmål har vi udformet en interviewguide, inden vi gik i gang med interviewet (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 38ff). En interviewguide er en opdeling af forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 40). Vi formulerede vores forskningsspørgsmål ud fra vores problemformulering, som vi ønskede besvaret i vores interviews. Disse forskningsspørgsmål har hjulpet os til udarbejdelse af nogle interviewspørgsmål til et interview, der ville give os indsamlet empiri til besvarelse af vores problemformulering. Interviewguiden er god, fordi gode forskningsspørgsmål sjældent fungerer som gode interviewspørgsmål (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 40). Derudover kan forskningsspørgsmålene også være et godt pejlemærke for, hvad vi vil have ud af vores interviews. Vi har efterfølgende fundet ud af, at vores interviewspørgsmål nogle gange skabte forvirring hos vores informanter. Et eksempel på dette er, når vi spørger ind til, om vores informanter føler, at de bliver påvirket af et bestemt kropsideal, hvortil de fleste svarer, at de ikke tror det. Da vores informanter ikke har fået interviewspørgsmålene før interviewet og derfor ikke har haft tid til at tænke over svarene, gøres dette først i interviewsituationen, og det skaber lidt forvirring for informanten. Derudover er der også eksempler på normative svar fra informanten. Når vi blandt andet spørger ind til, hvordan informanten har det med at se en overvægtig person på gaden, svarer informanten, at han bliver bange for vedkommendes sundhed og velbefindende. Dette lyder meget som et svar, han forventer, er det rigtige svar; det vi gerne vil høre. Informanten har måske ikke tillid til intervieweren, og derfor kan det være, at han ikke vil komme ud med sin rigtige holdning til overvægtige, og dette medfører et normativt svar i stedet. Udover en interviewguide som forberedelse til interviewet, har vi også gjort os nogle overvejelser i forhold til informanten. Disse overvejelser omhandler offentliggørelse af navne på informanterne, om de vil se det transskriberede interview, og om de vil have, at vores projekt med interviewet offentliggøres. Vi har også gjort os den overvejelse, at vi helst ikke skulle have for mange interviews, dels fordi man kan nå et såkaldt mæthedspunkt, hvor man ikke får mere ud af at lave flere interviews, og dels fordi interviewene skal transskriberes, hvilket tager tid. Interviewguide Til vores interviews har vi valgt at lave en interviewguide, og til denne, har vi udarbejdet nogle forskerspørgsmål, vi har derefter lavet en række underspørgsmål. Vi har følgende forskerspørgsmål til vores interviews: 11 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Hvordan har fitnessbølgen i Danmark udviklet sig gennem de seneste år? Dette forskerspørgsmål er lavet for at få informantens holdning til, hvordan fitness har udviklet sig i den tid informanten har trænet. Hvad er selviscenesættelse et produkt af? Vores oprindelige intention med dette spørgsmål var at finde ud af, hvordan informanten bruger sociale medier til at iscenesætte sig selv. Men eftersom vores projekt tog en anden drejning, har disse svar ikke haft nogen nævneværdig betydning i projektet. Er fitnessbølgen et produkt af konkurrencestaten? Her prøver vi at få svar på, hvordan fitness er i forhold til konkurrencestaten og om fitness f.eks. har en indflydelse på ens arbejdsprofil, og om man lever bedre op til konkurrencestaten. Hvordan oplever kunder/medlemmer Fitness World’s markedsføring? Her har vi spurgt ind til, hvordan informanterne ser på kropsidealet, og hvordan deres holdning er, til de reklamer vi ser i fitnesscenteret og i medierne. 12 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Styrker og svagheder ved at anvende observationer til indsamling af empiri Vi har valgt at indsamle empiri til vores projekt ved hjælp af feltarbejde og deltagerobservation i tre fitnesscentre. Feltarbejde er godt, da det giver mulighed for at opleve det, man undersøger med egne øjne, da man kommer ud i virkeligheden. Deltagerobservationer giver mulighed for at åbne feltet op (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 86) og komme tæt på fitness-brugerne på en anden måde, end hvad man opnår ved kvalitative interviews, som vi også gør brug af. Vi bruger de tre deltagerobservationer til at forsøge at beskrive nogle tendenser, om hvordan de enkelte fitnesskunder interagerer med hinanden og iscenesætter sig selv igennem blandt andet træningstøjet. Deltagerobservationen i de tre fitnesscentre er en kvalitativ metode, hvor de tre observatører, i det skjulte, bliver en del af det sociale rum i de udvalgte fitnesscentre. Vi skal dog være opmærksomme på risikoen for, at vi som observatører kan opfatte en hændelse anderledes end, da vi som mennesker tolker nogle ting forskelligt. Der er ligeledes en risiko for, at de observerede personer bemærker, at de er en del af et eksperiment. Man kan derfor altid sætte spørgsmålstegn ved undersøgelsens validitet. Vi antager, at forskellene på de danske fitnesscentre er tilstrækkelig små til, at vi kan tillade os at konkludere en tendens blandt andet på baggrund af feltundersøgelsen med observationer i de tre fitnesscentre. Styrker og svagheder ved at anvende interviews til indsamling af empiri Interviews bruges nævnt tidligere til at få indsigt i et andet menneskets livsverden og syn på denne. Styrken ved et interview er at kunne grave sig ned i og gå i dybden med en problematik, som måske kan hjælpe til løsningen af dette. For at det er brugbart skal det dog gøres ordentligt. Det vil aldrig være muligt fuldstændig at forstå et andet menneskets opfattelse af noget bestemt, og derfor afhænger resultatets kvalitet af den samtale-interaktion, der har været. Mange faktorer kan have indflydelse i indvirkningen på interviewpersonens svar. Man kan derfor vælge at observere informanten under interviewet, da reaktioner og handlinger kan sige mere end ord (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 31). Dette har vi valgt at undlade i vores interview, da vi mener at den tidsomkostning dette ville kræve, ikke ville kunne betale sig i forhold det indhold det ville tilføre i vores interviewet. 13 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Det er helt bestemte former for viden, man kan opnå med interviews. Det er dog ikke hvad som helst. En generel viden om et emne er sjældent set uddrevet af et interview. Der findes andre metoder til at finde en generel holdning til noget, og det er selvfølgelig vigtigt at overveje, om interviews hjælper med at besvare det, man gerne vil have besvaret (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 32). En ulempe ved kvalitative interviews kan være, at man ikke får 100 % valide svar fra personen, der interviewes, da dennes sva ikke altid stemmer helt overens med det svar, man ville kunne observere sig til via feltarbejdet. Det skyldes, at man i en interview-situation kan være tilbøjelig til ubevidst at svare misvisende om sin ageren i eksempelvis et fitnesscenter, da man under interviewet ikke er i ”den virkelighed”, man bliver spurgt ind til (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 87). Hvis man er en god interviewer, kan man opnå dyb viden og komme ret langt ind under huden på interviewpersonen (Brinkmann & Tanggaard, 2015, 33). Et kritikpunkt af interviewformen henviser til manglen på observation af interviewpersonen i en social sammenhæng. Interviewet ser kun på personen i sammenhæng med intervieweren, og resultatet bliver derfor kun set ud det synspunkt. Nogle gange kan det give bedre og klarere svar og indblik i en persons livsverden, hvis personens omverden også indgik i forskningen (Kvale & Brinkmann, 2014, 320). Igen, som nævnt tidligere, skal man tage stilling til, hvad der skal undersøges. Hvis livsverdenen for en bestemt person skal undersøges, er det netop denne persons syn på sin egen livsverden, der er det essentielle i forskningen. I vores interview med Bjarne er vi opmærksomme på, at vores observatør og anden interviewer, Mads, havde kendskab til Bjarne gennem træning. Dette gjorde, at vores interviewere blev mere subjektiv i dette interview. Vi føler dog ikke dette har haft en negativ indflydelse på interviewet, da Bjarne dermed havde mere tillid til intervieweren og derfor gav han muligvis flere oprigtige svar. Interviewet foregik hjemme hos informanten, og dette var også med til at skabe tryghed omkring interviewet. Et kritikpunkt kan være, at der ved interview og tale ikke fokuseres på handling. Handlinger kan netop give et rigtig godt indblik i folks livsverden og reaktioner på omverdenen, fordi det kan fortælle mere end ord. Ved tale kan interviewpersonen også selv vælge, hvad der siges, og det er en smule sværere ved observation af handlinger og reaktioner. Det er hele det kropslige i handlinger, der udebliver ved samtale (Kvale & Brinkmann, 2014, 320). I forhold til vores projekt fokuserer vi på individet som den påvirkede organisme, og derfor er det essentielt, at vi bruger interviews til at komme ind under huden på et bestemt individs livsverden. De svagheder, der bliver beskrevet ovenfor, er også svagheder her, og derfor kan der argumenteres 14 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen for, at der både skal bruges observationer og interviews af den samme person, for at få et klarere og mere nuanceret billede. Som tidligere nævnt, bruger vi også observationer som en kvalitativ metode, men det involverer ikke nogle af de mennesker, som vi har foretaget et interview med. Reliabilitet og validitet Kritikken af reliabiliteten i forhold til vores projekt og interviews kan falde på, at opgaven ikke forsøger at forklare eller beskrive de samfundstendenser, hele samfundet viser i forhold til fitness. Det prøver derimod at forklare, hvordan enkelte individers tanker og holdninger ser ud.. Projektet kan ikke gå ind og sige noget generelt om individet i samfundet, men kun beskrive nogle tendenser i forhold til individet. Et andet kritikpunkt er, at vi har fire mænd og en kvinde, men eftersom vi ikke har et kønsperspektiv i projektet, har vi vurderet, at det ikke har nogen betydning. Igennem projektet er der generelt valide holdninger til fremgangsmåden og udførelsen af de forskellige opgaver. Vi har med omhyggelighed valgt informanter, som alle har en tilknytning til fitness, enten som kunde eller som instruktør. De fem informanter, vi har brugt i vores projekt, har alle haft en eller anden form for bekendtskab til en eller flere af vores projektgruppe-medlemmer. Derfor har vi kunnet vælge disse ud fra kropsbygning og udseende. Vi har valgt at gøre det sådan i et forsøg på at få informanter med livsverdener, der afviger meget fra hinanden. På den måde kan vi få et nuanceret billede af synes på kropsidealet og den problemformulering, vi skal have besvaret. Observationer Kritikken af projektet i forhold til observationer vil være, at det er seks individer, der har været med til at skrive projektet. Det vil altså sige, at der har været seks mennesker til at tolke disse observationer. Kun tre af dem har været med til at observere fitnesscentrene, og alle disse tre personer er medlemmer af fitnesscentrene og træner flere gange om ugen. Her kunne det have været mere ideelt i forhold til projektet at have personer, som normalt ikke er vant til at gebærde sig i et fitnesscenter, til at observere. Vi har valgt, at det skulle være tre forskellige geografiske beliggenheder for fitnesscentrene, da vi gerne ville have et bredt syn på de generelle tendenser fitnesscentrene udgør i forhold til vores observationer 15 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Transskribering en problematik der opstod efter vi havde lavet vores interviews var miskommunikation i projektgruppen omkring måden at transskribere på. Dette skyldes mangel på en fælles transskriberingsguide, hvilket har medført, at vores materiale ser ud på forskellige måder i vores projekt. Det kan være et problem i forhold til sproglige sammenligning af vores interviews. dog er det fælles for vores transskribering, at ord som “ømm” og pauser er taget med, og selve transskriberingen er opbygget så alt indholdet i interviewet er blevet skrevet ned ord for ord (Kvale & Brinkmann, 2014, 203). Når alle vores interviews er transskriberede på den samme måde ord for ord, gør det, at alt vores materiale er forholdsvist ens, og den store forskel er mængden af detaljer. I forhold til vores projekt har det ikke en stor betydning da den måde vi bruger vores interviews på er ved at analysere det som er blevet sagt, i forhold til vores teori, derfor har det ikke haft en stor betydning for vores projekt at vores transskribering er lavet forskelligt. 16 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Fitnessindustriens historiske rødder I 1900-tallet var idræt noget, man dyrkede i foreninger sammen med sine holdkammerater. Det var ofte frivillige, der stod for det, og pengene rakte kun lige til at få det til at løbe rundt. Det har ændret sig markant siden, og der er i dag utrolig meget fokus på at leve op til kropsidealet. Det startede helt tilbage i det gamle Grækenland, hvor atleterne og guderne levede op til et bestemt kropsideal om at være trænet og slank. (Kirkegaard, 2007, 15). Allerede i 1920’erne vandt den senere amerikanske fitnessguru, Charles Atlas, titlen som verdens smukkeste mand på grund af sin smidige og veltrænede krop. Han havde opbygget den med udgangspunkt i en spinkel drengekrop, og det blev anset som værende meget imponerende. Charles fortalte, at det var Herkules, som havde inspireret og motiveret ham til at stræbe efter den krop. Senere konkurrencer handlede også om at vinde Mr. eller Mrs. Olympia, som vidner om en forbindelse til det gamle Grækenland. Datidens kropsidealer går igen i nutidens vestlige kommercielle kropskultur og er udtryk for en tydelig sammenhæng mellem oldtiden og konstruktionen af et vestligt kropsideal (Kirkegaard, 2007, 16). Kropsidealers udvikling har været fra funktionel betydning til æstetisk symbol. Selvom selve kropsidealet er det samme, så har det bygget på betydningen af mandens evne til at kunne jage og passe på familien, som har gjort, at det muskuløse har været det vigtigste (Kirkegaard, 2007, 18). Et tidligt funktionelt kropsideal for kvinden er fremstillingen af hende som værende frugtbar. Det er fra en tid, hvor ressourcerne ikke var så let tilgængelige, som de er i dag. Derfor var en frodig kvinde tegn på rigdom og frugtbarhed, som var med til at kunne levere en masse børn og derfor meget betydningsfuld for samfundet (Kirkegaard, 2007, 19). Ændringen af det kvindelige kropsideal hen imod, hvad vi kender i dag, handler om disciplinering af den kvindelige tiltrækningskraft. Her ses en tydelig overgang fra det kvindelige kropsideal som værende en funktionel praktisk forestilling til at være et æstetisk objekt. Af en eller anden grund stræber mennesket altid efter at være noget andet end det ”naturlige” (Kirkegaard, 2007, 20). I takt med den vestlige verdens udvikling har vi fået dækket langt mere end de mest basale behov. Ifølge Maslows behovspyramide (Simons, 1987) og Bourdieus teori om kulturel kapital, kan mennesket derfor fokusere mere på det smukke og æstetiske . Det kan ses, at de samfundsgrupper, hvor kropsidealet netop har udviklet sig til, at der er fokus på det æstetiske og ikke funktionen, er dem, hvor den kulturelle og økonomiske kapital har været i overskud. På grund af den stigende velfærd i den vestlige verden var det vigtigt, at samfundsgrupperne i de højere lag kunne distancere 17 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen sig selv fra det hårde fysiske arbejde, som de jo ikke behøvede at udføre. Da det var moderne at være bleg, viste det også en distancering fra de udendørs-arbejdende folk (Kirkegaard, 2007, 20ff). Middelklassen har også vundet frem i den store udvikling af velstand, og det er mere og mere blevet hele samfundet, som stræber efter det kropsideal der er (Kirkegaard, 2007, 22). Fra 1800-tallet kom der en førende trend inden for kurbade og ferier. De lå ofte i naturskønne omgivelser, som kunne imødekommende gæsternes efterspørgsel efter det gode liv ved naturen og havet. Friluft som værende en god og sund ting for mennesket blev meget udbredt også op igennem 1900-tallet (Kirkegaard, 2007, 25ff). Markedsføringen af det smukke menneske og den sunde krop Med fotografiets udvikling blev det nemmere at udbrede idéen om krops- og skønhedsidealet. Der blev lavet reklamer for at sælge produkter og promovere andre ting. Idealkroppen blev brugt til salg af diverse varer (Kirkegaard, 2007, 29). Fra 1880’erne og frem skete der også en stor fremgang i interessen for sport og idræt. Der blev dannet amatør-idrætsforeninger blandt arbejderklassen, mens overklassen tog til Sjællands Nordkyst og byggede sommerboliger. Efterspørgslen efter sundhedsviden blev også stor (Kirkegaard, 2007, 29). Det var oven på industrialiseringens usunde effekt på især ungdommen, der blandt andet satte dette i gang. Der udvikledes samtidig sygdomme, der var tæt relaterede til de arbejdsforhold, der var under den store industrialisering (Kirkegaard, 2007, 30). Den instrumentelle trænings gennembrud Mellem 1880 og 1920 skete en markant ændring i synet på menneskekroppen. Sundhed, hygiejne og kropspleje var i fokus, og det blev især normalt at bibeholde den gode fysiske krop med fysisk aktivitet. Efter en hård arbejdsdag skulle kroppen holdes i fysisk form i stedet for at hvile (Kirkegaard, 2007, 31). Disciplinen i at udføre disse fysiske aktiviteter blev derpå meget vigtigt (Kirkegaard, 2007, 32). Adskillelse mellem sportens præstation og kroppens æstetik Eugen Sandow var den første person, der kunne leve af at gå op i sit udseendes æstetik. Han gik ikke op i at være stærk, men i at se flot og smidig ud. Dette var i starten af 1900-tallet (Kirkegaard, 2007, 41). 18 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Efter 1900-tallet blev sportsmagasiner populære hos befolkningen. På forsiden var en stærk og flot mand, som stod i kontrast til den ellers nedslidte, arbejdende mandekrop. Der var ofte annoncer med salg af træningsudstyr og kosttilskud samt artikler med træningsmetoder (Kirkegaard, 2007, 44f). Selvom der var mange ildsjæle imellem forfatterne af forskellige artikler, fungerede de i realiteten som personlig markedsføring for bladejeren med rosende ord om bladene (Kirkegaard, 2007, 45). Der findes mange personligheder, som har sat deres præg på den kommercielle fitnesssektors historie. The Universal Gym Machine blev et af verdens mest kendte træningsredskaber med meget stor kommerciel succes. Maskinen var blevet udviklet af bodybuilderen, skuespilleren og modellen Steve Reeves (Kirkegaard, 2007, 46). Træningsmagasiner, kønsroller og den relative krop Ved reklamernes og trænings-magasinernes gennembrud, som vi ser i dag, var træning, sundhed og en flot krop associeret med succes og styr på livet. Forsiden på kommercielle træningsmagasiner har markedsført forestillingen om den amerikanske drøm i forbindelse med træningen, og den har fastholdt kønnene i stereotype roller (Kirkegaard, 2007, 53). I 1972 kom en af de første artikler ud om kvindelig bodybuilding, men allerede i 1940’erne kendte man til kvindelige bodybuildere. Kellie Evert, en kendt kvindelig bodybuilder, gjorde meget ud af at iscenesætte sig selv, og hun repræsenterede på den måde en helt ny kvindetype, der krævede sin ret, seksuel frigørelse og respekt fra omverdenen. Der blev lavet konkurrencer til kvindelige vægttrænere, og det ændrede den kvindelige fysiske fremtoning. De mindede stadigvæk om skønhedskonkurrencer, som handlede om at være tynd og yndefuld, men det ændredes i 1978 med en konkurrence, hvor der blev fokuseret mere på fysikken og musklerne. Det var dog ikke velset, at kvinder poserede på samme måde som mændene for at se mest mulig maskulin ud. De skulle stadig være kvindelige. I starten var disse konkurrencer også mest til for underholdningen i pauserne mellem mændenes konkurrencer (Kirkegaard, 2007, 55ff). I 1980 kom den første kvindelige bodybuilder-konkurrence, som ændrede det fremtidige syn på kvindelige bodybuildere med Ms. Olympia-konkurrencen. Der blev flyttet grænser for den kvindelige krops formåen og fysik, og det var et stort diskussionsemne (Kirkegaard, 2007, 56). Mændene ville gerne opretholde et vis skel mellem mandekroppen og kvindekroppen. Det sås blandt andet ved, at kvinderne kom på forsiden af mændene alene og uden at være i skyggen af mænd (Kirkegaard, 2007, 59). 19 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Den danske fitness-‐sektors historie Efter 1950’erne begyndte flere og flere at dyrke vægttræning for at få en grundstyrke som supplement til deres dyrkede idrætsgren. Udover det var der også nogle, som kun dyrkede det for at få en flot og veltrænet krop, og som ikke var med i konkurrencer. Dette var dog ikke velset, men de fik alligevel lov, fordi idrætsforbundene i forvejen havde ringe økonomi og flere blev inspireret til at deltage i konkurrencer. Det var dog ikke så udbredt kun at gøre det for sundhedens skyld, og dette skyldtes dokumentationen af, at dette ikke var så udbredt endnu (Kirkegaard, 2007, 62). De første privatejede styrketræningscentre og bodybuilder-miljøet Der blev skabt mere og mere kommercielt gennemtænkte idrætsfaciliteter, som var til den motionsdyrkende idrætsmand. Det første center af denne form skulle efter sigende være startet i 1950’erne i København. Det har ikke været kommercielt i samme forstand, som vi ser fitnesscentrene være i dag, og det har udelukkende været for mænd, men det har haft fokus på træning med kroppens udseende som formål (Kirkegaard, 2007, 65). Et af de væsentligste kendetegn ved et fitnesscenter er, at det er kroppens æstetik, som er målet med at være der (Kirkegaard, 2007, 66). Udviklingen af sundhedsorienteringen gennem de sidste 100 år har også været stor (Kirkegaard, 2007, 66). De første træningscentre blev ikke lavet med profit som det primære formål, selvom de var privatejede. Det var ildsjæle, og det krævede rigtig meget arbejde at få et sådan center op at stå. Dem, der oprettede disse centre, syntes nok, at foreningernes langsommelighed og kompromisets kunst ikke var noget for dem, fordi de fleste var enspændere. Der er altså også stor tilfældighed i udviklingen af den danske fitnesssektor, hvor der i dag skabes stadig større skel mellem fitnessindustrien og foreningsidrætten (Kirkegaard, 2007, 66ff). Dansk Body-Building Forbund stiftes I 1979 blev DBBF stiftet af Sven-Ole Thorsen og var i starten et privat foretagende. Herfra kunne man sende de første danske deltagere afsted til internationale konkurrencer i bodybuilding. Den første danske bodybuilder-konkurrence blev meget populær og blev udsolgt (Kirkegaard, 2007, 77ff). 20 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen De første kommercielle fitnesskoncepter Fra 1975 ændrede træningscentrene deres målgruppe fra at være sportsudøvere og fanatikere til at være den brede befolkning, og fitness blev mere og mere en motionsform. Opfattelsen af, at sundhed skulle være i centrum, kom frem i modsætning til en sportslig opfattelse. Sundhed blev anset som værende et statussymbol, hvor ansvarlighed og kontrol kom til udtryk (Kirkegaard, 2007, 82ff). Videnskabelig træning og kampen om sandheden I 1981 åbnede et andet strategisk gennemtænkt kommercielt træningskoncept i Danmark. Jørgen Albrechtsen stod bag dette. Det var et strategisk forsøg på at tage patent på en videnskabelig version af ”sandheden om vægttræning” (Kirkegaard, 2007, 86ff). Fordelen ved dette træningskoncept var, at man kunne forøge kundemængden betydeligt, fordi man kunne få flere kunder igennem på kortere tid. Socialisering med de andre var ikke vigtig; det var kun effektiviteten i at træne. Dette førte næsten til en træningsrevolution over de næste ti år. I disse få år gik fitnesstræning fra at være kommercielt uinteressant til at være en rentabel forretning (Kirkegaard, 2007, 88). Den primære hensigt med fitnesscentrene blev nu at tjene penge, og der var ikke så meget personlighed eller romantik over det, som der havde været da centrene kun var for bodybuildere. Dette skabte utilfredshed inden for bodybuilderverdenen. Mange fitnesscentre allierede sig derfor med tidligere bodybuildere for at forene dette (Kirkegaard, 2007, 88ff). Det kan ikke udelades, at utilfredsheden over den nye fitnesstrend ikke skyldes misundelse over den succes, som var i det. Bodybuilding blev aldrig helt et folkeligt gennembrud (Kirkegaard, 2007, 90). Der kom stadig større og større skel mellem bodybuilding og den kommercielle fitnessindustri (Kirkegaard, 2007, 91). I 1985 omdannede Jørgen Albrechtsen konceptet til også at satse konditionstræning og holdtræning med aerobic. Her kom der endnu en ny målgruppe, som var den voksende gruppe af selvstændige, karriereorienterede kvinder (Kirkegaard, 2007, 92). Charlotte Bircow blev en succesfuld dansk kvindelig aerobic-instruktør. Alle centre landet over begyndte også at se mere og mere ens ud i Fitness Club. Der kom træningstilbud til fire forskellige grupper: de, der ønskede at få mere energi; de, der dyrkede sport ved siden af; de, der ønskede at tabe sig; og de, der var ældre (Kirkegaard, 2007, 92ff). Konkurrencen om kunder tog til. Form & Figur blev den kæde, som havde centre i de små lokalsamfund. Der var konkurrence i alt inden for sektoren (Kirkegaard, 2007, 93). Fitnesskæder åbner og kæder udvikles 21 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Op igennem 1980’erne åbnede talrige fitnesscentre i Danmark, hvor fokus på kroppen blev øget. Mange forskellige mennesker og byer åbnede deres egne fitnesscentre. De næste tyve år voksede den sig til en regulær industri, fordi væksten inden for motion og selvorganiseret idræt fortsatte. Man regnede med, at der var omkring 300 private fitnesscentre i slutningen af 1980’erne. I 2007 var der 334 (Kirkegaard, 2007, 94ff). Fitness Worlds situation i dag Fitness World er Danmarks største fitnesscenter med 153 centre og over 450.000 medlemmer, hvilket svarer til 10% af befolkningen. De har fem centre i Polen. Selvom kæden er den førende i Danmark, er der fortsat store konkurrenter i Polen, som skal tages hensyn til. I 2014 omsatte Fitness World for omkring 1 mia. kr. Det er en fordobling siden 2010. Der er omkring 3300 ansatte i Fitness World. Det blev stiftet i 2005 af Henrik Rossing. Fitness World blev i år solgt for omkring 2,5 milliarder kroner til den norske kapitalfond FSN. FSN ejer også Lagkagehuset i Danmark og er gode til at finde ud af, hvad der gør kunderne tilfredse og glade. De er åbenbart i stand til at skabe den rigtige stemning og dynamik i deres virksomheder. Ifølge Henrik Rossing er Fitness Worlds store succes kommet til, fordi kæden tilbød træning til lavere priser og uden binding. Ifølge Dansk Idrætsforbund, DFI, dyrker 750.000 danskere idræt, hvoraf 450.000 går i Fitness World (Friis, 2015). Fitness World har opkøbt flere konkurrerende fitnesskæder som blandt andet Fresh Fitness, STADS, Sports Club og Equinox. Mange kunder i Fitness World træner i flere centre og ikke nødvendigvis i det oprindelige center, hvor de meldte sig ind. Udbuddet af centre er vigtig for succesen, fordi kunder forventer fleksibilitet og valgmuligheder. I 2010 havde Fitness World omsat for mere end Fitness DK. Fitness World vil gerne nå 500.000 kunder i 2015. Fitness World og Fitness DK henvender sig dog til forskellige kundesegmenter med deres produkter og lægger mere og mere afstand til hinanden (Idrættens Analyseinstitut, 2011). 22 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Teori Konkurrencestaten Da Bill Clinton tiltræder som USA´s 42. præsident i 1993, indvarsler han en ”ny verden”. Ifølge Ove Kaj Pedersen er en ny global orden dermed trådt i kraft (Pedersen, 2011, 14). Clinton taler om en global økonomi, hvor jordens nationer nu er i indbyrdes konkurrence med hinanden, og han argumenterer for denne nye epoke med, at der er sket ændringer i nationernes relationer. Disse relationer belyser Ove Kaj Pedersen ved at nævne begivenheder såsom den formelle etablering af det indre marked, DIM (Pedersen, 2011, 41). Under velfærdsstaten blev individet betegnet som værende et menneske, der var enestående og enkeltstående. Denne betegnelse har rykket individet mod at være mere rationelt og motiveret af at realisere egen nytte eller interesse i den moderne konkurrencestat (Pedersen, 2011, 32). Kulturen har ændret sig i konkurrencestaten, og den enkelte er gået fra at føle sig uerstattelig til at være mere egennyttig, og dette er ikke noget, der er kommet ud af ingenting. Det er blandt andet staten, der via reformer har hjulpet samfundet hen til at blive mere konkurrencedygtigt, da individet havde rettigheden til oplysning førhen, men er blevet arbejdet hen i mod rettigheden til, at alle har lige arbejdsmuligheder (Pedersen, 2011, 170). I konkurrencestaten eksisterer en form for arbejdspligt, der kommer ned over os gennem en kombination af pædagogisk motivering, økonomiske incitamenter, administrativ kontrol og sanktioner. Der bliver skelnet mellem folk, der er i arbejde og folk, der ikke er til rådighed på arbejdsmarkedet, så det bliver de inkluderede og ekskluderede. Der bliver udelukkende kun truffet beslutninger med målet om at sikre individets tilknytning til arbejdsmarkedet. Afgørelserne er derfor mere formålsrettede og indebærer en afvejning af den enkeltes motivation, parathed og egnethed (Pedersen, 2011, 284). Det enkelte individ påtager sig et eget ansvar. Princippet om, at når noget går galt, er det samfundets skyld, er blevet formindsket, og individet står selv til ansvar for at holde sig kompetent, rask og egnet (Pedersen, 2011, 284). I forhold til vores projekt, ønsker vi at belyse, hvordan individet er påvirket af det senmoderne kropsideal. Det er oplagt at sætte spørgsmålstegn ved, om konkurrencestaten er skyld i, at et bestemt kropsideal fylder meget i nogle menneskers bevidsthed i dag. 23 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Der er mange parametre, man kan konkurrere på, og man udviser selvkontrol og viljestyrke, når man som fitnessbruger er veltrænet. Det er en mulig forklaring på, at mennesker stræber efter en bestemt livsstil, da den globale konkurrence medfører en national konkurrence, hvilket ender ud i, at den enkelte føler et pres fra staten. Vi fokuserer på tendensen til, at fitnesstræning bliver mere og mere vigtig for fitnessbrugerne, og vi ønsker dermed at belyse og diskutere spørgsmålet om, hvorvidt det senmoderne kropsideal er et produkt af konkurrencestaten. Stigma – Erving Goffman Når man ser på den individuelle konkurrence, der kan forekomme mellem individer, er det ofte de egenskaber, som individet besidder eller ikke besidder, der kommer til at definere, om individet bliver accepteret i en socialgruppe. Erving Goffman påpeger dette i sin teori om stigma (Goffman, 2009, 43). Ordet stigma stammer originalt fra grækerne. Stigma var et visuelt tegn på kroppen, det sig værende et brændemærke, der viste til omverden, om man enten var kriminel, tyv eller forræder (Goffman, 2009, 43). I dag bliver ordet stigma stadig brugt i dens oprindelige betydning, men et stigma behøves ikke nødvendigvis at være fysisk, da det også kan være et individs afvigelse fra en bestemt socialgruppe på grund af en forkert personlig egenskab (Goffman, 2009, 43). Afvigelse fra en bestemt socialgruppe kommer i første omgang til at handle om det førstehåndsindtryk, individet giver. Når en fremmed indtræder i en socialgruppe, er det nemlig personens førstehåndsindtryk, som kommer til at definere personens identitet. Det er egenskaber som f.eks. ærlighed eller beskæftigelse, som danner indtrykket. Goffman kalder dette for den sociale identitet (Goffman, 2009, 44). Dette indtryk vil man have af personen, indtil denne viser sig at være noget andet. Der vil det gå op for den sociale gruppe, at dette bare var en antagelse. Denne antagelse kaldes for den tilsyneladende sociale identitet. Det personen rigtigt viser sig at være, kaldes den faktiske identitet (Goffman, 2009, 44). Der skelnes her mellem den tilsyneladende sociale identitet og den faktiske identitet. Når en person afviger fra resten af den sociale gruppe, kan denne blive sat i et negativt lys, og det er den afvigelse, personen har, som er personens stigma. Goffman påpeger, at det er en speciel uoverensstemmelse mellem den tilsyneladende identitet og den faktiske identitet, som udgør stigmaet (Goffman, 2009, 44). Dog kan positiv overensstemmelse mellem disse to identiteter gøre, 24 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen at personen flytter sig fra en dårlig kategori til en god. Derudover er det ikke alle uønskede egenskaber fra en person, der nødvendigvis fører til stigmatisering. Det er kun dem, som virkelig ikke passer ind i omgivelserne (Goffman, 2009, 44). Tre former for stigma Goffman skelner mellem tre former for stigma. Det fysiske stigma, karaktermæssige fejl og det tribale stigma. Den første form for stigma, det fysiske stigma, handler om eksempelvis fysiske misdannelser. Den anden form for stigma, karaktermæssige fejl, er blandt andet forræderi, streng tro eller uærlighed. Et eksempel kunne være en psykisk sygdom, fængsel, homoseksualitet eller radikalisme. Den tredje form for stigma, tribal stigma, omhandler race, religion og nationalitet (Goffman, 2009, 46). I vores projekt vil det primært være det fysiske stigma, vi fokuserer på. De personer i den sociale gruppe, som ikke afviger fra normaliteten, altså de ikke stigmatiserede, kalder Goffman for de normale. De normale betragter ikke den stigmatiserede som et helt menneske. Denne stigmatisering kan medføre diskriminering, som kan være med til at nedsætte personens livskvalitet (Goffman, 2009, 46). Goffman påpeger, at de normale konstruerer en stigmateori, en ideologi, som skal forklare den stigmatiseredes underlegenhed for at bevise hvilken fare, han udgør. Man bruger eksempelvis stigma-ord, så som bastard, krøbling osv. Man gør dette for at rationalisere sit had (Goffman, 2009, 47). Selvom den stigmatiserede afviger fra de normale, opfatter den stigmatiserede selv, at han er ”det normale menneske”. Han mener, at han er et menneske ligesom alle andre, der fortjener retfærdig behandling. Det, han opfatter som det normale, er noget, han har fået fra den sociale gruppe, han kommer fra (Goffman, 2009, 48). Med normer, individet optager fra det omkringliggende samfund, kan gøre ham bevidst om, hvad hans svagheder er, og hvis han ikke føler, at han kan leve op til det, der forventes af ham, kan han føle skamfølelse (Goffman, 2009, 48). Goffman påpeger, at de normales tilstedeværelse kan forstærke den form for splittelse, han har mellem sig selv og de krav, han stiller, hvilket kan føre til selvhad og mindreværdsfølelser. Selvhadet og mindreværdsfølelserne kan dog også opstå, når de normale ikke er til stede, men blot én selv og et spejl (Goffman, 2009, 49). En måde, hvorpå den stigmatiserede kan få det bedre med sig selv og dermed opnå en følelse af normalitet, er blandt andet ved at stifte bekendtskab med andre, der har det samme stigma (Goffman, 2009, 61). Goffman påpeger, at der er to kategorier, som den stigmatiserede kan forvente støtte af. Den første er personer med samme stigma, og den anden er de såkaldte klog; personer som 25 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen er normale, men er blevet intime med den stigmatiseredes hemmelige liv (Goffman, 2009, 69). En anden måde, hvorpå den stigmatiserede kan opnå anerkendelse eller en følelse af normalitet, kan være ved, at den stigmatiserede opnår en høj erhvervsmæssig, politisk eller finansiel position, netop på grund af sit stigma (Goffman, 2009, 67ff). De miskrediterede og de potentielt miskrediterede Stigma er, som nævnt tidligere, defineret som en uoverensstemmelse mellem et individs faktiske sociale identitet og hans tilsyneladende sociale identitet. Kommer dette forhold til de normales kendskab, allerede inden de kommer i kontakt med ham, eller første gang de mødes med personen, er han ifølge Goffman en miskrediteret person. Men hvis personens særpræg ikke er iøjenfaldende eller umiddelbart kendt med det samme, vil personen være potentielt miskrediteret (Goffman, 2009, 83). Det interessante ved den potentielt miskrediterede er, om han åbent vil vise sit særpræg eller prøve at skjule dette ved at lyve (Goffman, 2009, 83). Eksempelvis kan en ordblind vælge at skjule sit stigma ved at lade som om, at han godt kan læse. Goffman kalder dette en disidentifikator, som betyder, at man drager sin tilsyneladende sociale identitet i tvivl på en positiv måde (Goffman, 2009, 87). Social information Når et individ bliver stigmatiseret af en bestemt gruppe, er det på grund af et bestemt karakteristika, som ikke passer ind. Disse karakteristika kommer til syne gennem den sociale information, som individet udsender. Den sociale information er lig med de tegn, der formidler den bestemte karakteristika. Disse tegn ses ofte og bliver også kaldt symboler (Goffman, 2009, 84ff). Den sociale information, som formidles gennem symboler, kan være overfladiske. Det kan være et emblem, der viser, at bæreren er medlem af en bestemt klub, og dette siger ikke nødvendigvis meget om selve personen (Goffman, 2009, 85). Men den symbolformidlende sociale information kan samtidig vise, at bæreren har en bestemt social position, hvilket kan give prestige. Dette kaldes også et statussymbol eller et prestigesymbol (Goffman, 2009, 85). Prestigesymboler er derved det modsatte af stigmasymboler, fordi stigmasymboler leder hen imod noget negativt, hvor prestigesymboler leder hen imod noget positivt (Goffman, 2009, 85). Reinard Stelter nævner Goffmans tanker om, at individet stiller sig op på en scene og ”spiller teater”, og at det er nødvendigt for individet at præsentere sin identitet i dialog med den sociale omverden (Stelter, 1995, 20). Goffman påpeger, at der findes normer, som eksempelvis har noget at gøre med det fysiske udseende, og dette kan være idealer, der udgør en standard, som alle kommer 26 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen til at stå overfor på et tidspunkt i deres liv. Goffman påpeger, at selvom disse normer opfyldes af det store flertal, vil der være mange mennesker, som ikke kan leve op til disse og derved bliver diskvalificeret (Goffman, 2009, 169). Enhver person, som kommer til at stå ansigt til ansigt med disse normer, vil sandsynligvis komme til at betragte sig selv som utilstrækkelig og vil formentlig på et tidspunkt prøve at passere for at føle sig værdsat af omverdenen (Goffman, 2009, 169). Selvidentitet -‐ Anthony Giddens Det ville være nemt at påstå, at selvidentitet er en senmoderne tendens, der har sin oprindelse i den vestlige del af verden. Forklaringen er, at man i det præmoderne samfund ikke var af den overbevisning, at individet havde sin egen unikke personlighed med potentiale til at ændre sin position i samfundet (Giddens, 1991, 93). I det præmoderne samfund var identiteten skabt ud fra slægt, social rang, køn og andre egenskaber i et nogenlunde mekanisk system, hvor rollerne blev placeret i allerede bestemte systemer (Giddens, 1991, 93). Giddens mener ikke, at det kan stilles så skarpt op, og han påpeger, at der er klare tegn på, at individet og selvet i alle kulturer altid er blevet dyrket i nogen grad. Vi ser derfor på, hvad de moderne træk er i selvidentiteten, i stedet for udelukkende at se selvidentiteten som et moderne træk. Pointer omkring selvidentitet er beskrevet i bogen ”modernitet og selvidentitet” af Giddens er bygget på Rainwaters beskrivelse af terapier inddelt i 10 punkter (Giddens, 1991, 93ff). I følgende punkter er selvet er beskrevet som et genspejlingsprojekt, hvor agenten har eget ansvar. Agenten er ikke, hvad agenten er, men hvad agenten gør sig til. Dog bliver agentens selv ikke set som et tomrum med et indholdsmæssigt vacum, da der er faktorer som selvdannelsesprocesser og psykologiske behov, der også kan reorganisere selvet. Vi dannes ud fra, hvordan vi ser os selv (Giddens, 1991, 94). Selvet skaber en løbebane fra fortid til fremtid, og agenten tilpasser sit eget syn på sin fortid ud fra, hvad der er forventes af den i fremtiden. Den udspringer af agentens bevidsthed og selvindsigt i de forskellige faser i livet. Agentens livsforløb er i større fokus end de konkrete begivenheder, men udefrakommende kræfter spiller også en rolle, såsom institutioner og begivenheder (Giddens, 1991, 94). En vigtig pointe er her, at vi danner vores fremtid ud fra de rammer, vi kender fra fortiden. 27 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen De refleksioner, der sker i agentens selv, er altgennemtrængende. Individet skal næsten konstant forhøre sig med sig selv om, hvad der sker omkring agenten. Dette begynder med, at agenten bevidst stiller sig nogle spørgsmål, der skal svare på et mere omfattende spørgsmål, som f.eks. ”hvordan kan jeg bruge dette øjeblik til forandring” (Giddens, 1991, 94ff). Selvidentitet har som forudsætning, at selvets fortælling er klar, og giver individet en sammenhængende selvfølelse. Det bliver den, når individet skriver sine tanker ned i f.eks. en dagbog, hvilket fungerer som en selvbiografi. Den er selvidentitetens kerne, så længe ordene er skrevet ned af det individ, det drejer sig om. Selvbiografien bliver set som kernen af selvidentiteten i den moderne verden, så længe det er skrevet ned af det individ, biografien omhandler (Giddens, 1991, 95). Dette punkt omhandler selvrealisering igennem dialog med tiden. Det kræves, at agenten tager magten over sin egen personlige tidszone, som ikke nødvendigvis er målbart i timer og sekunder. Det er grundlaget for et tilfredsstillende liv (Giddens, 1991, 95ff). De refleksioner, agenten har, skal være en forlængelse af agentens krop. Der bliver her refereret til selvobservation. Agenten stiller sig selv spørgsmål, såsom ”hvordan er min vejrtrækning lige nu?”. Disse kontinuerlige observationer af kroppens processer er nødvendige, hvis man skal have et ”fuldt overblik over situationen”. Det omfatter, at agenten kender til effekterne af motion og diæt. Vi tager mange beslutninger i løbet af dagen om, hvad vi skal spise og drikke. Hvis man skal kunne nyde at spise og leve, kræver det, at man tager kontrollen over sin ”diæt”, så man finder glæde ved dette (Giddens, 1991, 96). Når agenten skal selvrealisere sig selv, sker det på en balancegang mellem mulighed og risiko. For at agentens selvrealisering kan lykkes, er det nødvendigt, at individet giver slip på et etableret adfærdsmønster. Dermed stiger individets personlige risiko, da agenten møder nye farer. Men kun på denne måde kan man åbne sin horisont for muligheder til selvudvikling. Giddens beskriver denne situation således: ”Hvis dit liv nogensinde skal forandres til det bedre, bliver du nødt til at tage chancer.” (Giddens, 1991, 97). Selvrealiseringen skal være autentisk; intet af dette virker, hvis agenten ikke er oprigtig over for sig selv. Man skal overkomme de følelsesmæssige forhindringer, der kan sløre agentens opfattelse og forståelse af sig selv. For at kunne handle autentisk er det nødvendigt at rive sig løs fra det falske selv og beholde den ægte del af selvet. Manglende indlæring af erfaringer medfører gentagelser af samme, og dette beskrives som - ”Recovery or Repeat”. 28 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Den oprigtige autenticitet handler ikke kun om at finde sig selv, men om at konstruere sig selv. Man skal være klar over sine personlige mål, og hvis det lykkes vil det sætte agenten fri fra afhængighedsforhold, og agenten vil dermed opnå tilfredsstillelse. Tilfredsstillelsen vil være en følelse af at være god nok. Jo mere ens selvværd vokser, jo mere vil denne kontrol, energi, ærlighed og medfølelse vokse (Giddens, 1991, 97ff). Opfattelsen af livet bliver beskrevet som en række passager, og agenten vil højst sandsynligt blive tvunget til at komme igennem disse. Passagerne kan både være institutionaliserede eller ej. Enhver af passagerne vil enten have mulighed for tab eller belønning. I tilfælde af tab, er det igen vigtigt at sørge for, at selvrealiseringen fortsættes. Eksempler på sådanne passager kan være skilsmisser eller mere alvorlige områder som sygdom og død (Giddens, 1991, 98ff). Agentens selvudvikling er internt referentiel (Giddens, 1991, 99). Dette betyder, at livserfaring skal integreres i selvudviklingens fortælling, hvis eneste referencepunkter er personlige. Det er underforstået, at agenten er loyal over for denne fortælling (Giddens, 1991, 99). Giddens mener, at selvet hos de mennesker, der bor i det posttraditionelle samfund er under forandring. Det sociale univers har ændret sig, og det er nu fyldt med abstrakte systemer, hvor en rekonstruering af tid og rum er muligt, og det lokale er pludselig sidestillet med det globale. Vi oplever det hele, hele tiden. Terapi og selvterapi er et udtryk for, at fordringerne omkring gør det muligt at realisere os selv ved selvkonstruktion af selvet. Selvom der altid har været valg, der skulle tages, er frafaldet af originale traditioner med til at åbne en ny dimension af valgmuligheder, selvet er stillet over for. Da disse nye valg ikke hviler på noget større fundament, gør det også valgene sværere at tage, og det bliver endnu sværere at gennemskue konsekvenserne af de valg, man har taget. Her lægger Giddens meget vægt på, at livsstilen dominerer disse valg. Vi bliver ofte præsenteret for livsstile i reklamer, medier og i det hele taget dagligdagen, hvilket bringer os til den vigtigste pointe i Giddens tanker om livsstile og livsplanlægning. Vi bliver under højmoderniteten ikke kun præsenteret for mange forskellige slags livsstile og idealer; vi bliver på sin vis tvunget til at vælge en livsstil (Giddens, 1991, 99ff). Livsstile som begreb kan defineres som et sæt idealer og praksisser, der følges af selvet, der præsenterer en fortælling om dets identitet og værdier i livet. 29 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Som nævnt tidligere er traditionelle kulturer ikke blottet for valg, men det er svært at tale om deciderede livsstile, da de kan vælges og ikke nødvendigvis er nedarvet (Giddens, 1991, 100ff). Disse livsstile kan ses i valg af tøj, mad, mødesteder og måden, hvorpå man agerer, når man møder mennesker. Dog er livsstile ikke nødvendigvis statiske; de udvikler sig ofte med de valg, agenterne, der lever livsstilene, tager. Giddens mener også, at jo mere post-traditionelt samfund man lever i, jo mere vil denne livsstil røre ved kernen af selvet. Alt fra, hvordan man vil se ud i skolen i dag, til hvad man vil spise i skolen, og hvad man laver efter skolen, er berørt af den valgte livsstil. Livsstilen rækker også udover den private sfære og ind i den professionelle. For selvom det er økonomisk nødvendigt at arbejde, og den enkelte aktør ikke har nogen større indflydelse på arbejdspladsens miljø, ville det være naivt at tro, at vores livsstil ikke har nogen indflydelse. Det er med til at bestemme valg af uddannelse og karriere, og vi bærer vores livsstil på arbejdspladsen (Giddens, 1991, 101ff). Det er dog vigtigt at påpege, at selvom vi i det ekstremt komplicerede moderne samfund har mange valgmuligheder, betyder det dog ikke, at vi har alle valgmuligheder. Der findes stadig mange rammer, der indsnævrer mulighederne, både økonomiske og sociale. En livsstil indebærer ofte et sæt rammer for, hvordan vi orienterer os. Dette gør, at individer med samme livsstil bliver en enhed, ofte med vaner, der er ens og skaber derfor et mønster i gruppen. Dette afskærer også gruppen fra at tage nogle bestemte valg, da dette ses som ude af trit med livsstilen (Giddens, 1991, 102). Disse tendenser formes ofte som følge af rollemodeller, viden, socioøkonomisk baggrund og gruppepres. I højmoderniteten bliver individet konstant stillet overfor en enorm mængde valgmuligheder, og da de traditionsbundne forhold er tomme, kan vi selv vælge at udfylde dem med nye muligheder og valg. Vi kan vælge, hvad vi har lyst til, så vi kan vælge at se igennem fingre med, hvad alt forskning fortæller os om kost. I stedet for at spise en sund afbalanceret kost kan vi vælge at spise fedt og sødt i store mængder hele tiden, selvom alle har en vis viden om, at dette øger sandsynligheden for et væld af livsstilssygdomme som følge af forkerte kostvaner. En sådan tilgang til kost og sundhed kan siges at være en del af en særlig livsstil. Lokalmiljøet var tidligere en utrolig vigtig del af individets livsstil og fundament, men med det højmoderne samfund har individet mulighederne for at søge sociale bånd og miljøer uden fra lokalmiljøet. Dette skaber segmenterede og forskelligartede sociale bånd, som bliver beskrevet som livsverdenens pluralisering. Dette betyder, at adfærdsmønstre afhænger af tid og rum. Individets adfærd kan inddeles i livsstils- 30 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen sektorer, hvor venskaber kan være en sektor og et ægteskab kan være en sektor. Man opfører sig altså ikke ens sammen med forskellige mennesker. I det præmoderne samfund, hvor familie, venner og arbejde hang meget mere fast sammen, var disse sektorer mere ens. I oplysningstiden blev der gjort en indsats for at gemme traditionerne væk og erstatte dem med viden. Dette gav dog bagslag, da al denne viden ikke var med til at skabe større vished om, hvad sandheden er, men i stedet med til at etablere en metodologisk tvivl (Giddens, 1991, 103). Da man kun kan stole på autoritet og pålidelige kilder, indtil ny viden er indsamlet, giver det os en usikkerhed, om hvorvidt noget er sandt. Disse enormt abstrakte systemer af ekspertråd kan være med til at skabe større forvirring end større sikkerhed, og da der ikke er nogen faste retningslinjer for, hvordan man skal leve, kan det virke uoverskueligt. Man kan her vende sig mod eksperterne og spørge, hvad sandheden er, men her løber vi igen ind i problemer, da eksperterne ikke nødvendigvis er enige om, hvad der er sandt. Vi bliver igen sat over for forskellige løsninger til samme problem og en række af autoritære figurer, der ikke er enige. Hvis du spørger folk, hvordan man bliver sund, får du mange forskellige modstridende svar. Massemediernes store magt har også en stor indflydelse her. Foruden eksperternes råd er der et hav af muligheder, råd og vejledning, der bliver reproducerede i et ulige omfang. Dette kan også være med til at gøre konsekvenserne af ens valg mindre transparent (Giddens, 1991, 104). Når individet bliver stillet over for en så lang række af livsstils-muligheder, bliver det essentielt at planlægge sit liv. Her er tale om, at man skaber et personligt tidsrum, som agerer kalender for ens liv. Her skal væsentlige oplevelser, højdepunkter og nedture plottes ind som personlig kronologi. Da denne tidsregning er personlig, kan vi selv rekonstruere den og fortælle den, som det passer os bedst. Man kan i lang tid se højdepunktet i ens liv, som da man blev gift, men dette tilsidesættes, hvis man bliver skilt. Ofte vil dette føre til en ny fortælling om, da man blev skilt. Dette vil pludseligt stå mere tydeligt, end den dag man blev gift. Giddens om sundhed og risiko Før moderniteten blev sundhed opfattet som en risiko, der kom eksternt. Blev man syg, var opfattelsen, at sundhedsvæsnet tog hånd om en. Det var altså ude af hænderne på individet. I et moderne informationssamfund, hvor vi alle har en større mulighed for at komme i kontakt med den nødvendige viden til at sætte sig ind i sundhed, bliver alt et valg med risiko. Trods forskel på mængden af den oplysning, det enkelte individ kan tilegne sig, er ethvert valg om, hvad vi spiser et 31 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen risiko-valg. Hver gang, vi spiser, drikker og ryger, skal vi tage et valg om sundhed, hvor individet skal tage højde for risici, konsekvenser og alternativer. Risikoen og faren er ikke blevet større i det moderne samfund; vi er bare mere oplyste om, at den eksisterer (Pierson og Giddens, 1998, 62). Teori plan, rum og ressourcer – Rum, lys og atmosfære Sanseetnografi har fokus på, at adfærd og opfattelse skabes gennem sanserne. Sanserne er det apparat, der bliver brugt til at skabe en mening og et billede af verden, og det er igennem aktion, at der bliver dannet reaktion, som er den adfærd, vi kommer tilbage til verden med (Bille, 2015, 8). Sensorial Urbanism mener, at sansninger af det, vi har omkring os, kan påvirkes og dette både bevidst og ubevidst. Det hænger sammen med idéen om, at vores sanser er påvirkelige og derfor kan vores reaktion på sansningerne påvirkes af de faktorer, som vi sanser. Alt det, der er omkring os, sanser vi på en eller anden måde. Derfor kan man ændre sansningen af ting. Man kan få mennesker til at sanse bestemte ting nemmere og mere, eller man kan gøre det omvendte (Zardini, 2005, 19ff). Mange steder bliver stimuleringen af sanser netop brugt til adfærdsregulering af de mennesker, som kommer der. Adfærdsreguleringen kan ske i alle slags retninger. Det ses ofte i byrummet, at der sker sansemanipulation fra statens side over for dens borgere, men sansemanipulation sker også på lokalt og individuelt plan (Bille & Sørensen, 2012, 103ff). Siden 1980’erne er opfattelsen af de fem oprindelige sanser blevet udfordret af forskere som mener, at der findes utallige sanser, som både er under sanser af de fem sanser og sanser, som ikke er baseret på de fem sanser. Dette er f.eks. intuition, stedsans, forudsigelse og nogle ville også mene den sjette sans. Blandt disse forskere findes David Howes, Constance Classen og Paul Stoller. Det centrale i denne forskning er at gøre op med den oprindelige idé om, at alle sanser er forbundet til et sanseorgan. Helt alment er der nu blevet accepteret at være 21 sanser, mens nogle stadig vil mene, at der findes helt op til 33. Der findes for eksempel fornemmelser for forskellige ting såsom mæthed, kulde, varme, mavesmerter osv. De fem sanser er lavet ud fra et verdensperspektiv, som ikke bliver brugt i hele verden. Sansningen af verden foregår i nogle folkefærd gennem andre sanser end dem, vi er vant til i den vestlige verden. Feltstudier er lavet hos Cashinahua-folket i Peru, som har seks sanser; hænderne, huden, ørerne, leveren, øjnene og kønsorganerne. Blandt andre folkefærd er der bestemte sanser, som er ekstra udviklet, fordi det er bedre og vigtigere i det landskab, som de bor i (Bille & Sørensen, 2012, 96ff). David Howes mener blandt andet, at sansningen af verden ikke bare sker på baggrund af de sanser, vi har, men i lige så høj grad sker på grund af de kulturelle og sociale normsæt, vi er udsat for, og derfor sanser vi ud fra, hvordan 32 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen samfundet forventer, at vi sanser (Bille & Sørensen, 2012, 97). For dette findes der også kritik. Antropologen Tim Ingold har kritiseret disse forskere for at fokusere for meget på kulturelle og sociale systemer i stedet for at kigge på individets opfattelse og sansning af sine omgivelser (Bille & Sørensen, 2012, 96ff). Dertil bliver sanserne også kritiseret af blandt andet den franske filosof René Descartes for at være upålidelige, og den sanselige verden er derfor ikke virkeligheden, selvom det er den eneste opfattelse af verden, vi har, og den eneste måde, hvorpå vi kan skabe en opfattelse af verden. Der findes to tilgange til den materielle verden, som har hver deres svar på spørgsmålet, om hvorvidt vi opfatter verden, som den virkelig er. Den positivistiske tilgang mener, at det man kan måle med det objektive øje, er det, der beviser, at den virkelige, fysiske verden findes, mens den fænomenologiske tilgang mener, at den subjektive opfattelse af verden er den vigtigste, selvom den ikke altid stemmer overenes med den virkelige verden. I denne opfattelse bliver opdelingen mellem krop og tanke mindre og mindre. Sanserne fungerer sammen. Sanseindtryk påvirker ikke kun én sans, men ofte er flere sanser i spil, når noget skal sanses. Det betyder, at vi sanser multisensorisk, selvom nogle sanser kan have overvægt i visse tilfælde. Et fåtal af befolkningen oplever synæstesi. Helt grundlæggende er det, at en sans bliver ufrivilligt påvirket, når en anden sans bliver stimuleret, men man mener, at det kun findes hos 4 % af befolkningen. Selvom det er en meget lille del af befolkningen, som har det, så er det noget, forskere er blevet opmærksomme på, fordi det netop er en anden måde at opfatte verden end resten af befolkningen. Det menes, at synæstesi er arveligt, men også kan opstå i forbindelse med påvirkning af hallucinerende stoffer (Bille & Sørensen, 2012. 98ff). Lys Lys skal oplyse verden så meget, at vi sagtens kan genkende og adskille ting fra hinanden samtidig med, at vi påskønner det, der bliver oplyst. Den menneskelige krop reagerer på lys både biologisk og psykologisk (Bille & Sørensen, 2012, 99ff). Der findes en lys-ideologi, som fortæller hvilken effekt, lys har på individet på forskellige punkter. Et trygt lys kan øge ydeevnen, produktionen, koncentrationen og give velvære. Lys er med til at forme vores adfærd, vores følelser, vores samvær og vores selvidentitet. Lys er således med til at forme vores verden og vores opfattelse af den. Derfor bliver lys brugt i byrummet til skabe forskellige stemninger afhængig af, hvad formålet er med menneskemængden og den menneskelige adfærd der. Ting og materialitet har også en stor betydning for menneskets opfattelse af det rum, det befinder sig i. I København bliver der brugt både lys og ting til enten at tiltrække folk eller 33 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen afskrække folk. Der bliver f.eks. lavet cykelstier gennem byen, som er uden for bilernes larm, for at flere mennesker vil cykle i byen. Der bliver spillet højt klassisk musik på Hovedbanegården, for at hjemløse ikke skal opholde sig der i længere tid ad gangen. Samtidig bliver lys brugt til at oplyse forskellige steder i byrummet for at tiltrække folk dertil; eksempelvis hyggeligt gadelys og lys ved metro-dørene (Bille & Sørensen, 2012, 100). Lys er derfor en social praksis, som handler om, at der skal iscenesættes rumlige og sociale sammenspil. Lys har en bestemt betydning, og mennesket bruger lys til at vise forskellige ting. Mens lys spiller en stor rolle i den menneskelige opfattelse af omgivelserne omkring dem, spiller skygge en ligeså stor rolle. Forholdet mellem disse to ting er derfor også vigtig. Lys handler ikke kun om, hvordan øjet opfatter lyset, men det skaber også en relation mellem mennesker og den kultur, som de lever i (Bille & Sørensen, 2012, 101). Duft En anden sans, som er lugtesansen, kan være med at frembringe utallige minder. Duft er en meget stærk sans. Det er svært at forestille sig en duft, selvom man godt ved, hvordan den dufter, men lige så snart duften kommer, kan man blive smidt tilbage til et dejligt barndomsminde eller en dårlig oplevelse. Duft er også med til at skabe vores opfattelse af andre mennesker. Hvis et menneske lugter dårligt, associerer det automatisk til, at det er et ringere menneske, end hvis det dufter godt, hvor det så bliver betragtet som et godt menneske. Derfor har lugt og duft en stor betydning for sociale relationer og kulturelle forventninger. Luft og duft kan også manipuleres med i forbindelse med f.eks. parfume. Renlighed har stor betydning i dagens Danmark, og dette er ikke kun for mennesker, men også i byrummet generelt og de steder, vi færdes (Bille & Sørensen, 2012, 101ff). Atmosfære Gennem sanserne bliver den sociale verden æstetiseret i forbindelse med at føle og fornemme. Her opstår der en enighed om, hvordan verden skal fremstilles på den rigtige måde. Æstetik er en manipulation af de udtryk, mennesket bliver påvirket af gennem materielle genstande (Bille & Sørensen, 2012, 104). Der er forskellige faktorer, der spiller ind i forhold til menneskets følelse og fornemmelse for et rum. Det er vigtigt at se på relationen mellem tingene i rummet og menneskets sanselige erfaring med det. Det er indtrykket af tingene og rummet, som samlet set giver stemningen og fornemmelsen 34 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen af rummet. Stemninger opstår, når et menneske og et miljø mødes (Bille & Sørensen, 2012, 105). Den tyske filosof Gernot Böhme mener, at det rumlige fænomen, atmosfærer, er integreret imellem mennesket og de materielle ting, der findes i verden. Med andre ord findes der atmosfærer alle steder uanset, om den er negativ eller positiv. Stemning er oftest noget, der ikke kan beskrives verbalt og heller ikke bliver det, men fornemmes. Det kan fornemmes, om man synes om den stemning, man fornemmer eller føler. Stemnings-sansning er subjektivt. Ifølge Böhme er atmosfærer en subjektiv følelse af en objektiv verden. Atmosfærer fylder et rum ud. Atmosfærer er ikke noget, der følger med en person, med en ting eller et rum. Atmosfærer er i relationen mellem menneske, ting og rum (Bille & Sørensen, 2012, 105). Der findes også det syn på atmosfæren, som omhandler, hvordan man karakteriserer det værende af en atmosfære. En ting i et rum fremstår ikke kun, som den ser ud, men også som den ser ud i forhold til sine omgivelser. En ting kan altså give en bestemt stemning og fremstår på en bestemt måde afhængig af i hvilket rum, det er placeret. Böhme beskriver dette som tingens ekstase, der er en afgrænsning af tingen i forhold til, hvordan man opfatter den (Bille & Sørensen, 2012, 106ff). Atmosfæren bliver også sanset ud fra de forventninger, som mennesket allerede har til de ting og det rum, som mennesket skal forholde sig til. Her er fokusset altså ikke på, hvad tingene er eller gør, men hvordan de er der, og hvordan de er blevet opfattet førhen (Bille & Sørensen, 2012, 108). Iscenesættelse af atmosfære på en bestemt måde bliver brugt til at bringe mennesker i en bestemt tilstand, for at frembringe den bestemte reaktion, som er meningen med rummet. Dette er et andet begreb om magt udøvet over for individer (Bille & Sørensen, 2012, 108). For Böhme er atmosfæren kontinuerlig, og den afhænger af individets tilstand, tilgang og opfattelse af det. Andre vil mene, at atmosfæren er dialektisk og kan påvirkes af andre individer. En anden persons stemnings-tilstand kan f.eks. gå ind og påvirke eller dominere den stemnings-tilstand og relation, som en anden person har med rummet. Der kan ligge mange uudtalte ting og normer i den relation, som findes mellem mennesker, ting og rum, altså atmosfæren (Bille & Sørensen, 2012, 108ff). Helt overordnet er fornemmelsen og sansningen af en atmosfære afhængig af en masse faktorer; oplevelser, vaner, forventninger og værdier (Bille & Sørensen, 2012, 109). Vi vil i vores analyse fokusere på et kritikpunkt af atmosfære-forskningen, som ikke handler om, hvad atmosfære er, men hvad den gør ved og hvordan den påvirker individer og de måder, hvorpå der bliver forsøgt skabt en bestemt form for atmosfære for at frembringe bestemte reaktioner og handlinger fra mennesker. 35 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Kritik af Giddens Det er historisk set ikke første gang mennesker kigger på sig selv og ønsker at lave om på det, de ser. Allerede i 1500- og 1600-tallet var der restriktioner skabt for at styre folkets trang til pragt. Folk var meget optagede af udseendet. Dette er en tendens, Giddens mener, først og fremmest tilhører ”det enkelte individ” og individer i det ”senmoderne samfund”, men hvordan forklarer man så den tidligere historiske modetendens? (Eichberg, 2007,93ff). Et af grundlagene for vores projekt er, at der er sket en forandring af verden, der muliggør en livsstil, hvor man dyrker sundhed og andre idealer som aldrig før. Man opdager hurtigt en problematik, hvis vi i virkeligheden har dyrket disse idealer i langt længere tid, end vi og Giddens beskriver. Hvis vi som individer har været præget af tendenserne, Giddens kun tillægger det senmoderne samfund, i langt længere tid end vi anerkender, kunne det tyde på, at vi i vores opgave overser nogle af de andre grundlæggende forandringer i samfundet? Meget tyder på, at vi har haft et højt niveau af individualitet i væsentligt længere tid, end Giddens beskriver. Vi har i lang tid før det senmoderne samfund navngivet børn og fejret fødselsdage. Dette er en fejring af individualitet, ligesom dagbøger med tanker rettet ind mod selvet ikke er en ny ting. Selv i religion ser vi en tendens til, at individet bliver dyrket ,hvor store tænkere som Søren Kierkegaard beskriver forholdet mellem ”gud og mig” (Eichberg, 2007, 95). Alene tanken om menneskerettigheder er rettet mod, at det enkelte menneske har visse medfødte rettigheder, der ikke må krænkes. Dette er rettigheder, der ikke er skrevet til et land eller et fællesskab, men til det enkelte individ. Man kan derfor påstå, at man forenkler teorien om individualitet til ”det moderne” og ”det traditionelle”. Denne reducering i kompleksitet og meget dualistiske diskurs kan være med til at skabe et forkert billede af menneskets selv (Eichberg, 2007, side 96). Når der bliver snakket om individualisering, bliver der ofte generaliseret mod en hel befolkningsgruppe. Dette kommer til udtryk, når Giddens omtaler de senmoderne mennesker som ”os”, ”dem” og ”vi”. Dette er en meget abstrakt omtale af en så bred menneskeskarer, og man vil ofte finde en så generel teori, der omfatter så mange mennesker, fejlfyldt, fordi den ikke tager højde for sociale forskelle i de forskellige samfundslag (Eichberg, 2007, 97). I individualiseringsdiskursen bliver der heller ikke lagt vægt på, at staten har en stor indflydelse på borgerne. Ligesom staten altid har haft en rolle som underviser af befolkningen, er staten stadig med til at opfordre til sunde livsstile. Giddens udtrykker heller ikke den store magt, det økonomiske markedsøkonomien har på befolkningen (Eichberg, 2007, 96). 36 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Et mere grundlæggende problem ved individualiseringsdiskursen er snakken om selvidentitet, da dette begreb peger mod selvet, som er enestående og unikt, og identiteten, der er en forbindelse til andre mennesker. Dette er to vidt forskellige sider af mennesket, der er usammenlignelige (Eichberg, 2007, side 97). Man vælger også at se på den vestlige kultur på en etnocentrisk facon, hvor vores kultur befinder sig i et vacum. Der bliver ikke lavet komparative analyser af andre kulturer. 37 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Kritik af Goffman Et typisk kritikpunkt af Goffman er, at han har en meget kynisk måde at betragte selvet på. Ifølge Heidi Cathy Smith Jensen, forfatteren af projektet ”Et forsøg på at nuancere den teoretiske anerkendelses-vending” er et af problemerne med Goffmans bog Stigma, at 58% af henvisningerne er til noveller, og de sidste 42 % er videnskabelige værker. Dette kan være et metodisk problem, da det skaber et troværdighedsproblem, når store dele af Goffmans henvisninger i hans teori bygger på f.eks romaner (Jensen, 2006, side 63). En anden problematik med Goffmans teori er dens alder. Samfundet har ændret sig radikalt siden 1963, hvor bogen stigma udkom i første opslag. Man kan argumentere for, at mennesket ikke har ændret sig meget, men strukturerne rundt om mennesket har ændret sig. En anden kritik af Goffman er, at han er tilbøjelig til at kun at se på en bestemt situation, individet befinder sig i (Andersen & Kaspersen, 2013, 247). Derfor kan det være svært at overføre teorien til vores projekt. Hvordan taler teorien sammen? Giddens og Goffmans teorier supplerer hinanden godt. Vi har i vores projekt arbejdet med Giddens selvterapi, og hvordan fitness kan forstås som en form for selvterapi. Vi har i vores projekt kunne supplere Giddens teori om selvterapi med et fundament, der er dannet af selvet, der føler sig stigmatiseret. En stigmatiseret person vil ofte være ked af sig selv og forsøge at ændre på sin livsstil. Vi ved fra Giddens, at trangen til at slippe for stigmatiseringen kan føre til et nyt valg af livsstil. Vi har vurderet, at begge teorier indeholder elementer, der danner et værktøj, vi kan bruge til at analysere det senmoderne samfund med. Giddens taler om grupper og livsstile i det senmoderne samfund, og derfor har teorierne relevans for vores projekt. Da vores projekt omhandler fitnesslivsstilen påvirkning af de enkelte individer i sociale sammenhænge, har vi valgt at snakke om sociale grupperinger. I sociale grupper og grupper med forskellige livsstile er stigmatisering en vigtig faktorer, når interaktionen mellem grupperne og individerne i grupperne skal undersøges. Den største del af vores empiri kommer fra interviews, og alle disse informanter bor og lever i det senmoderne samfund. De bor alle sammen i Danmark i dag, og vi betragter dem altså alle sammen som borgere i den danske konkurrencestat. Vi har derfor valgt at belyse deres svar med Giddens teori om senmodernitet og selvidentitet, da denne teori kan hjælpe os med at forklare hvilke 38 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen processer, den enkelte interviewperson gennemgår. Giddens teori fortæller os også meget om hvilke samfundsstrukturer, der kan påvirke vores informanter. Teorien om konkurrencestaten bliver relevant i denne sammenhæng, da den mere specifikt forklarer hvilke mål, vores informanter prøver at opnå, og hvorfor de har så stort et engagement i at udvikle sig. Goffmans teori om stigmatisering kan her bruges til at undersøge den effekt, konkurrencestaten og det senmoderne samfund har på individerne, som i denne sammenhæng er vores informanter. Stigmatiseringen kan bruges til at lede efter hvilke sociale forhold, der opstår, når individer konkurrerer indbyrdes om at opnå kropsidealet. Ifølge Goffman vil et individ, der er stigmatiseret, enten forsøge at skjule sit stigma eller forsøge at skaffe sig af med stigmaet. Det kunne blandt andet være en overvægtigt, som begyndte at træne for at tabe sig. Dette passer også godt sammen med Giddens teori om selvterapi. Individet føler sig stigmatiseret, og dette fører til forsøg med selvterapi. Individet er også ifølge Giddens tvunget til at tage en masse valg hele tiden samt vælge en bestemt livsstil. I konkurrencestaten er man også som menneske udsat for at skulle tage de bedste valg for at få den mest optimale livsstil. Tredeling af vores teorier, mener vi ikke, vil være fyldestgørende, hvis vi ikke på samme tid kan beskrive, hvordan fitnessrummet fungerer. Derfor har vi valgt også at behandle og observere fitness med en mere jordnær tilgang. Dette har vi gjort ved brug af PRR-teorien om Rum. Denne tilgang giver os en forståelse af fitness-livet på en langt mere direkte måde. Vi mener, at denne teoriopdeling vil kunne besvare vores problemstilling, da den både behandler individet, samfundet, individet bevæger sig i, og rummet, individet opholder sig i. Man føler sig stigmatiseret, og det fører til forsøg med selvterapi. Man er tvunget til at vælge en livsstil. 39 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Analyse I det følgende vil vi præsentere de fem interviewpersoner, som vi har brugt til indsamling af vores empiri. Bjarne er 25 år, fra Nordvest i København og færdiguddannet som personlig træner og kostvejleder. Da han tidligere har været overvægtig og manglet rådgivning, gør det ham glad, at han nu kan hjælpe og rådgive andre til at leve et sundere og bedre liv. Han har været medlem af et fitnesscenter siden han var 15 år, hvoraf de sidste tre år har bestået af seriøs træning, omkring seks gange om ugen (bilag 4). Kirsten er 24 år og arbejder som fitnessinstruktør i Fitness4Life i Solrød. Det har hun gjort siden oktober måned. Ved siden af arbejdet som dette, er hun i gang med at uddanne sig til finansøkonom. Hun har i mange år dyrket dans på konkurrenceplan og har trænet fire til fem gange om ugen i tre år. I dag har hun to til tre hold om ugen og træner selv to til tre gange om ugen. Kirsten har aldrig været overvægtig, men ser det som en passion at hjælpe andre til at opnå deres mål. Ludvig er 23 år, bor i Solrød, og han går i gymnasiet. Han har været overvægtig og vil gerne tabe sig. Vejen til målet er i gang, men Ludvig ønsker stadig at tabe nogle flere kilo, før han er tilfreds. Han ryger fast og har gjort det i mange år. Den træningsperiode, som han er inde i nu, har været i halvanden måde, og han har trænet i perioder i halvandet år. Marco er 18 år og træner i Fitness World. Tidligere har han dyrket kampsport, og fitness-træningen blev derfor brugt som supplement til kampsporten. I dag træner han kun fitness, og han vil gerne tabe sig på grund af overvægt. Nielsen er 21 år, bor i Søborg og studerer på CPH Business. Han har været medlem af et fitnesscenter i seks år, men i dag træner han seks gange om ugen i Fitness World. Dette betegner han som seriøs træning og har gjort det i to år. Stigma Som nævnt tidligere var fitness og styrketræning ikke for alle. Det var primært bodybuildere, sportsudøvere og fanatikere, der styrketrænede. Fra 1975 ændrede træningscentrene dog deres målgruppe til den mere brede befolkning. Siden har vi observeret en stor tilstrømning til fitness. Denne tilstrømning har den personlige træner, Bjarne, og holdinstruktør, Kirsten, også lagt mærke til. Da vi spørger ind til udviklingen med hensyn til udbredelsen af fitnesscentre, nævner Bjarne, at der for tre år siden skete et fitness-boom i Danmark, som 40 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen ifølge ham selv stadig er ”uprising” (Bilag 4). Kirsten har gennem de seneste to-tre år også oplevet en stor tilstrømning til fitnesscentrene, og hun siger, at det primært er styrketræning, der fokuseres på blandt brugerne. Det, at det forholder sig sådan blandt kunderne, underbygger vores formodning om, at mange går efter et bestemt kropsideal i og med, at styrketræning ikke handler om, at man har et fællesskab under sin træning, men derimod, at man er fokuseret på at opbygge muskler. Under vores observation i fitnesscentrene, lagde vi også mærke til, at folk ikke konverserede med hinanden, men udelukkende var fokuserede på deres træning (Bilag 7). Eftersom flere og flere er begyndt at træne, kan man diskutere, om ”de normale” nu er dem, der dyrker fitness, og om dem, der derimod ikke dyrker fitness, kan blive stigmatiseret, fordi de lige så afviger fra ”de normale” (Goffman, 2009: 46). Bjarne mener også, at det at træne i et fitnesscenter er blevet noget for hr. og fru Danmark, hvilket underbygger argumentationen for, at overvægt er blevet et stigma, netop fordi flere og flere er begyndt at gøre noget ved deres overvægt. Goffman påpeger, at individer udsender såkaldte sociale informationer, hvilket gøres gennem symboler. Disse kan vise, at individet har en bestemt social position, som kan give individet prestige også kaldt prestige-symboler (Goffman, 2009, 85). Man kan diskutere, om det at være medlem af et fitnesscenter og træne bliver et prestige-symbol, og at være overvægtig er et stigma. Folk har eksempelvis mulighed for at få prestige, når de går rundt med en vandflaske, hvor der står Fitnessworld på. Det udsender et signal om, at de træner, selvom de ikke nødvendigvis gør det, og dermed bliver dette deres tilsyneladende sociale identitet. Da vi spørger Bjarne, om han føler, at han bliver påvirket af Fitness Worlds reklamer, svarer han, at det overhovedet ikke har indflydelse på ham. Han har dog en formodning om, at hans kunder bliver påvirkede i højere grad. Han tror dog, at det primært er gennem modeblade, at der bliver skabt et kropsideal. Noget tyder på, at Bjarne har selv oplevet, at der er et bestemt kropsideal der dominerer. (Bilag 4). Han udtaler også, at han synes, de kroppe, der reklameres for i Fitness Worlds reklamer, er sunde kroppe (Bilag 4). Da vi spørger ind til Kirstens holdning til det kropsideal, Fitness Worlds reklamer lægger op til, slår Kirsten fast, at hun tager stærkt afstand fra det. Hun mener, at det udstiller et usundt og urealistisk billede af, hvad man som gennemsnitlig fitnessbruger kan opnå igennem sin træning i fitnesscenteret (Bilag 2). 41 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Hvis Kirsten har ret i sin antagelse om, at det er et urealistisk ideal, Fitness World reklamerer med, at man kan opnå, og individet tror, at dette ideal er normen, og at ”de normale” skal se sådan ud, kan individet få en følelse af mindreværd, hvis han så ikke kan leve op til dette ideal. Individet stigmatiserer sig selv ved at tro, at han skal se ud på en bestemt måde (Goffman, 2009, 48). At individet stigmatiserer sig selv passer meget godt på vores fitnessbruger Ludvig. Før i tiden lå han hjemme på sofaen med lavt eller intet energioverskud i hverdagen. Nu er han begyndt at træne og har fået det bedre med sig selv, når han kigger i spejlet (Bilag 5). Dette viser, at Ludvig ikke var tilfreds med sin krop før. Han har muligvis stigmatiseret sig selv ved, at hans krop ikke levede op til det ideal, han selv havde. Ludvig nævner også, at han stræber lidt efter det kropsideal, som Fitness World reklamerer for. ”De normale” kan i Ludvigs verden være de personer, som er veltrænede eller slanke, og det er dem, han sammenligner sig med. Bjarne fortæller også om en af sine kvindelige kunder, der har tabt sig 12 kg, og han har tydeligt kunne se, at hun er blevet gladere af sind. Hun føler sig nu tryg nok til at gå i stramt tøj (Bilag 4). Hvorfor hun ikke følte sig tryg nok før til at gå i stramt tøj, er et oplagt spørgsmål. Hvis man ser på overvægt som et fysisk stigma i det danske samfund, vil ”de normales” tilstedeværelse få den stigmatiserede til at gøre noget ved sit stigma. Goffman påpeger, at ”normale” personers tilstedeværelse forstærker individets splittelse mellem de krav, det selv stiller og dets opfattelse af omverdenens normer (Goffman, 2009: 49). Dette kan føre, som nævnt tidligere, til selvhad og mindreværdsfølelse, hvilket kan være grunden til, at Bjarnes kvindelige kunde følte, at hun ikke kunne gå i stramt tøj. Hun prøvede at skjule sit fysiske stigma ved at gå i løst tøj, som ikke viste hendes former (Goffman, 2009: 11). Nu har hun tabt sig og dermed også tabt sit stigma; derfor føler hun sig sikker nok til at gå i stramt tøj, fordi hun nu ligner ”de normale”. Man kan diskutere, om hun stigmatiserer sig selv, da hun tror, at ”de normale”, i dette tilfælde det omkringliggende samfund, vil have, at man skal se ud på en bestemt måde. Bjarnes kvindelige kunde har muligvis set sig selv i spejlet og fået mindreværdsfølelse, da hun ifølge sig selv ikke har haft den ideelle krop. Det er tydeligt igennem vores interviews, at de der tidligere har været overvægtige, har fået det bedre med deres krop og dem selv. De er sluppet af med deres stigma som overvægtig. I vores interview med Marco oplever han dog en ny form for stigmatisering, og det er hans træning. Træningen gør, at der er individer fra hans egen social-gruppe, der ikke forstår ham. Som Marco selv fortæller, er det mængden af tid og minutter, han lægger i sin træning, som han social-gruppe ikke kan forstå, hvorfor han f.eks. prioriterer stævner eller træning, frem for sociale 42 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen arrangementer som fester og fredags-caféer på sit gymnasium (Bilag 1). Marco afviger altså fra "de normale". De normale er i dette tilfælde folk fra Marcos social-gruppe, der deltager i de arrangementer, som han selv bliver nødt til at aflyse på grund af fitness eller stævner. Macko har jo ikke en intention om i hans forståelse, at han er negativt anderledes, tværtimod; han gør det jo netop for at tabe sig, se bedre ud og leve en sund livsstil, og som han selv fortæller: "... jeg får det godt med mig selv. Det giver mig selvtillid og selvværd" (Bilag 1). Selvom Marco kan blive stigmatiseret af hans vennegruppe, siger han selv, at han før i tiden følte, at folk ikke brød sig om ham. Nu føler han, at de er mere åbne og nemme at snakke med (Bilag 1). Goffman skelner mellem det negative stigmasymbol og det positive prestigesymbol. Man kan argumentere for, at Marco er gået fra at være stigmatiseret til nu at få et positivt mærkat, prestigesymbolet. I og med at Marco modtager positivt feedback fra folk omkring ham og på det sociale medie, Facebook (Bilag 1). Nielsen, som også dyrker fitness, fortæller, at han selv lægger billeder og videoer op på facebook. Som Goffman formulerer det, spiller individet teater for at præsentere en positiv identitet i dialog med den sociale omverden. Man kan argumentere for, at Nielsen “spiller teater” på Facebook, når han lægger sjove billeder og videoer op, fordi han gerne vil fremstilles positivt (Bilag 3). Man kan sige, at han formidler sin sociale information gennem prestige-symbolet, som er, at han træner og er sund. Selvom Nielsen siger, at det mest er for sjov, at han lægger billeder op på Facebook, siger han samtidig også, at, når han lægger noget op på facebook, så ved folk, at han er sporty og ikke doven. Noget tyder på, at Nielsen helst ikke vil stigmatiseres som den dovne, og når han får likes, føler han at folk synes det er flot at han træner (Bilag 3). Det er tydeligt igennem vores interviews at overvægt ikke er et prestige-symbol, derimod et stigma. Mange af vores informanter som tidligere har været overvægtige, har ikke haft det godt med sig selv. Som nævnt tidligere følte Marco ikke at folk brød sig om ham netop fordi han var overvægtig (Bilag 1). Mange af vores mandlige informanter er enige i, at kropsidealet for manden er, at man er bredskuldret, stor og markeret (Bilag 1, 3, 4, 5). Under vores historiske baggrundskapitel beskrev vi, at datidens kropsidealer går igen i nutidens vestlige kropskultur (Kirkegaard, 2007, 16). Dette hænger godt sammen med vores mandlige informanters tolkning af, hvad de synes, kropsidealet er, og det, de siger, at de stræber efter. 43 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Selvidentitet Konkurrencestaten dikterer, at vi skal tage stilling til den måde, hvorpå vi vælger at leve vores liv, men den fremsætter også nogle mål for borgerne i form af livsstil. Borgerne skal leve sundt og dyrke motion, så de kan blive bedre til deres job og være mindre syge (Giddens, 1991, 104). Kirsten har gjort det at træne til sit liv; hun træner selv og har uddannet sig til holdtræner. Hun siger selv, at det er hendes passion at arbejde med mennesker, og hun har et job, hvor hun kan hjælpe andre til at have det sjovt med fitness (Bilag 2). Ludvig kunne bruge en person som Kirsten til at hjælpe ham med at finde glæden ved at træne. Han har prøvet at træne i halvandet år, men han mister lysten (Bilag 5), og derved holder han pause fra det. Han prøver at opnå den rigtige, sunde livsstil, hvor han ikke er nødt til at bekymre sig om sit helbred (Bilag 5). Ludvig prøver at leve op til konkurrencestatens mål, men han oplever nederlag, fordi han ikke kan opretholde det sunde liv og falder dermed tilbage til sine gamle vaner. Når han reflekterer over sig selv og ser reklamerne, oplever han, at han ikke er sund nok og derved ikke god nok, og han prøver at kæmpe sig ud af det stigma, han har fået tildelt (Bilag 5). Vi kan se ud fra vores observationer, at der er to typer brugere af fitnesscenteret. Den første type er dem, som er bange for at blive miskrediteret. Disse har ikke opnået prestigesymbolet i form af den trænede krop. Det ses ved, at de går i løstsiddende tøj og oftest træner på cardiomaskiner eller på styrketræningsmaskinerne i fitnesscenteret. Den anden type deltager, som befinder sig i fitnesscenteret, er de trænede og ’fitte’ personer. De har opnået prestigesymbolet og viser det ved at gå i stramtsiddende tøj. Her er en stor del af dem trænede mænd, som befinder sig i frivægtsområdet, hvor de kigger sig i spejlene under deres træning (Bilag 6). Halvdelen af de trænede mænd i frivægtsområdet har en tatovering. Det viser en tendens til at, de har samme kropsideal (Bilag 6). Goffman påpeger, at individet spiller teater for at præsentere en positiv identitet. Her er det at træne en fordel, da andre er opmærksomme på, at man ikke ligger på sofaen og er doven (Bilag 5). På den måde skabes et positivt billede af ens livsstil. Dette bliver understøttet af de sociale medier hvor f.eks. Nielsen lægger opslag op hver gang, han har været oppe at træne (Bilag 3). Udviklingen inden for fitnesstræning viser, at der er mange flere, som godt vil dyrke fitness, men at der er mangel på instruktører. Bjarne tilbød gratis trænings- og kostprogram på de sociale mennesker og fik over 100 henvendelser (Bilag 4). Dette er et tegn på, at mange i konkurrencestaten ønsker at ændre livsstil og få hjælp til dette. 44 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Omgivelser Ludvig udviser under interviewet ved spørgsmålet om, hvorfor han er begyndt at træne, at han er påvirket af, hvordan mennesker ser på ham. Han beder intervieweren om at kigge på ham som en vurdering. Dette vidner om, at han ved, at han ikke lever op til det kropsideal, som er i samfundet, og det vil han gerne lave om på, så han opnår en følelse af at passe ind (Bilag 5). Det samme har Marco været udsat for. Han har haft en følelse af, at hans omgivelser ikke brød sig om ham på grund af sit udseende, for det har ændret sig efter, han er begyndt at træne (Bilag 1). Anthony Giddens påpeger, at individet skal have sig selv med i sin selvkonstruktion. Hvis individet udelukkende gør det på baggrund af og for omgivelserne, så vil selvrealiseringen ikke være autentisk, og individet vil opleve en følelse af succes, og målet vil slet ikke opnås (Giddens, 1991, 95ff). Ludvig virker som om, han bliver påvirket rigtig meget af sine omgivelser og har valgt at ændre livsstil, fordi samfundet gerne vil have det (Bilag 5). Hvis dette er tilfældet, vil han ikke nå sit mål, fordi han ikke gør det for sig selv (Giddens, 1991, 95f). Det ses også, at han finder det svært at opretholde denne form for livsstil. På grund af mediernes store indvirkning og forskellige eksperters udtalelser om, hvad det rigtige er, synes det svært at finde rundt i, hvad der egentlig hjælper. Det tager overhånd med Fitness World’s reklamer, fordi det hele virker uoverskueligt, og så er det nemmere at give op (Bilag 5). Kirsten finder også disse reklamer overdrevne og umulige for mennesker at opnå. Individet vil derfor aldrig opnå et følelse af succes, fordi succesen bliver umulig at opnå (Bilag 2). Bjarne derimod synes ikke, at reklamerne er uopnåelige. Han er af den overbevisning, at engagement og disciplin nok skal få individet dertil. Han finder det nødvendigt med pres fra omgivelserne, fordi det giver større motivation (Bilag 4). Problemet kommer, når Ludvig ikke kan leve op til kravene. Dette kan også være krav fra konkurrencestaten (Willig, 2014). Marco udtaler, at han ikke er påvirket af reklamerne, men siden hans syn på kropsidealet netop stemmer overens med det, der ses i reklamerne, kan man snakke om en indirekte indflydelse fra reklamerne (Bilag 1). I vores observationer ses det også, at fitnesscentrene har reklamer rundt omkring. I et af centrene hænger der tre plakater med meget trænede mennesker, som skal påvirke individet i centeret til at ville se sådan ud. Disse hænger, så de ikke kan undgås at blive set. Der bliver også vist reklamer på store skærme foran cardiomaskinerne, som man heller ikke kan undgå at lægge mærke til (Bilag 8). Formålet med dem er at adfærdsregulere og have en indvirkning på de mennesker, der kommer i fitnesscenteret. Dette vidner om en vis kontrol og magtudøvelse fra fitnesscenterets side over for individet (Bille & Sørensen, 2012, 108). Om det er en positiv ting, er der delte meninger om blandt vores interviewpersoner (Bilag 2 og 4). Nielsen har en modsat 45 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen reaktion på mange reklamer, fordi han synes, at nogle mennesker ikke er flotte, selvom de bliver fremstillet sådan. Dette ses eksempelvis med rigtig store fyre. Nielsen har simpelthen ikke lyst til at se sådan ud, fordi han ikke have det godt med sin krop (Bilag 3). Bjarne er ikke af den overbevisning, at reklamerne er med til at skabe det nuværende kropsideal. Han mener stadigvæk, at blade og modemagasiner har mere at skulle have sagt i den sammenhæng (Bilag 4). Giddens påpeger, at massemedierne har stor indflydelse på individets syn på sig selv og samfundet (Giddens, 1991, 104). Nielsen, Marco og Ludvig har en profil på facebook, som de bruger meget. Ludvig og Marco slår kun noget op, når de ved, at de får en positiv respons på det, selvom Ludvig udtaler, at det ikke betyder noget for ham (Bilag 1, 3 og 5). Nielsen vil gerne give et godt indtryk af sig selv på facebook. Han vil gerne have, at folk har et billede af ham, der viser, at han træner meget og ikke er doven (Bilag 3). Dette tyder på, at omgivelserne betyder meget for de tre drenge. Deres reaktioner og meninger er ikke uden betydning. Kirsten bruger instagram til opslag om træning og for at give gode råd og vejledning. Kirsten er dermed omgivelser for andre og vil gerne påvirke andre til at komme afsted til træning og til at få det bedre (Bilag 2). I sit arbejde som fitnessinstruktør er hun også med til at skabe en bestemt stemning på sine hold og dermed påvirke dem til at yde mere. Fitnesscenteret er også indrettet på en måde, som skaber en bestemt stemning. Der er meget oplyst i centeret, og dette medvirker til, at individerne der yder mere og får mere ud af deres træning. Lys er med til at skabe en behagelig atmosfære, så det, man foretager sig, virker mere overskueligt og giver individerne mere energi (Bille & Sørensen, 2012, 100). Fitnesscenteret i Rødovre er et åbent rum, og der er placeret store spejle på mange af væggene. Dette gør, at individet ikke kan undgå at se andre under træningen, som indirekte medvirker til, at der sker en motivation. Disse reklamer er ofte er afklædte mennesker med ”perfekte” kroppe, så selv hvis individet er alene i centeret har det andre menneskers ”perfekte” kroppe at kigge på og blive påvirket af (Bilag 6 og 7). Dette kan også have en negativ effekt, fordi individer kan sammenligne sig og få et dårligere billede af sig selv. Det kan gøre, at individet finder det endnu sværere at komme afsted, fordi det ikke er behageligt at være der (Bilag 2). Med mindre man bevidst er i fitnesscenteret med en, man kender, taler man ikke med andre i fitnesscenteret. Dette er normen, men alligevel skal man lægge mærke til hinanden, selvom man ikke direkte henvender sig eller kigger på de andre (Bilag 7). Der findes på denne måde en uudtalt norm imellem fitnessbrugerne i den relation, der ses (Bille & Sørensen, 2012, 108ff). 46 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Duften og atmosfæren i fitnesscenteret er energisk og tæt lukket. Det giver en fornemmelse af, at mennesker er her for at træne og få sved på panden og en stemning af at sved, stønnen og fysisk anstrengelse er acceptabelt og formålet med at være der (Bilag 6). Duften og atmosfæren er her med til at give rummet den særlige æstetik, der er (Bille & Sørensen, 2012, 104). Der vidnes dog stadig om en vis renlighed i centeret, fordi maskinerne bliver tørret af efter brug, og der bliver jævnligt gjort rent af personalet (Bilag 7). En af de andre vigtige stemnings-faktorer er musikken i højtalerne, som bliver spillet i tempo, og det gør, at individet kan løbe i et højere tempo og dermed yde mere (Bilag 8). I fitnesscenteret er der forskel på, hvad henholdsvis kvinder og mænd træner. Kvinderne ses mest på området med cardio-maskinerne og det store åbne område med måtter, hvor det er muligt at træne squats og maveøvelser. Mændene ses mest i frivægtsområdet, hvor de træner styrketræning. Dette kan være tilfældet, fordi kropsidealet ikke er ens for kvinder og mænd. Mændenes kropsideal er som tidligere nævnt markerede muskler og brede skuldre, mens kvindernes kropsideal er slanke, veltrænede kroppe. Kvinderne udstråler én ting, mens mændene udstråler en anden ting. Derfor er det også forskelligt, hvordan omgivelserne påvirker dem. Det ses også på reklamerne, som ikke henvender sig til den samme målgruppe. Der findes reklamer henvendt til kvinder, som viser en veltrænet kvinde eller en kvinde, som er i god form. Andre reklamer henvender sig til mænd med enten en veltrænet, markeret mandekrop eller en stor, muskuløs mandekrop (Bilag 6). Sundhed Sundhed er et vigtigt element, når der snakkes om konkurrencestaten. Der bliver lagt stor vægt på, at vi skal være sunde. Grunden til dette er, at det koster samfundet mange penge, hvis borgerne bliver syge. Dette er både i tabt arbejdskraft og læge- samt hospitalsbesøg. Nielsen udtaler i interviewet, at han bliver bekymret for vedkommende, hvis denne er overvægtigt. Det er dog ikke på grund af udseendet, men på grund af de følgesygdomme, der kan komme med overvægt (Bilag 3). Nielsens udtalelse og holdning viser, at han er et meget person-neutralt menneske. En grund til at påtale overvægt på den måde, han gør, er fordi han ikke vil stigmatisere overvægtige mennesker Han ligger derimod stor vægt på, at hvis man er overvægtig kan det være en last for konkurrencestaten (Bilag 3). At være sund er ikke kun at have den rigtige krop. Det er også vigtigt at være mental sund. Ludvig er nervøs for at falde tilbage til sin gamle livsstil, hvor han har levet usundt. Den måde, hvorpå Ludvig mener, at man er usund, er ved at have en dårlig kost uden at at træne. Den måde, hvorpå 47 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen han fremstiller den sunde livsstil, kan være på grund af den selvrealisering, han har gennemgået fra den livsstil, han havde, før han begyndte at træne til den nye, han har opnået ved at lave sin livsstil om (Bilag 5). Selvterapi I forhold til selvterapi oplever Nielsen en forandring i sin mentale tilstand ved, at han bliver et gladere menneske, får mere selvtillid og bliver mindre aggressiv. Igennem sin træning kommer han ud med nogle aggressioner (Bilag 3). På den måde opnår han et bedre mental tilstand igennem fitnesstræning. De problemer, som han har oplevet, har han reflekteret over, og han har fundet træning som netop den terapiform, som hjælper ham (Giddens, 1991, 99f). Samtidig med, at træningen hjælper på hans aggression, gør det ham også gladere, hvilket også er selvterapi. Nielsens mentale selvterapi har gjort, at han også har fået en sundere krop. Han har ikke nødvendigvis skulle tabe sig, men han har fået mere muskelmasse, som har givet ham bedre selvtillid idet han er kommet tættere på det kropsideal, som han synes, er det flotteste. Selvom han ikke selv siger, at han træner efter et bestemt kropsideal, så stemmer det kropsideal, han beskriver, og den krop han træner efter meget godt overens (Bilag 3). Bjarne derimod udtrykker, at hans kunder går til ham for at få en flottere krop og på grund af netop det, bliver de gladere for sig selv (Bilag 4). Det er en anden form for selvterapi med udgangspunkt i et andet fokus end Nielsens, men det er stadig en måde at opnå mere selvtillid og komme i en mere positiv mental tilstand. Bjarne lægger ikke vægt på, om hans kunder finder det sjovt at træne; men om udslaget er tilfredsstillende (Bilag 4). Kirsten derimod går meget op i, at de, der kommer til hendes timer, gør det for at have det sjovt og være tilfredse med det, de gør. Det er den samme form for selvterapi, som Nielsen dyrker (Bilag 2). Kirsten har aldrig selv været overvægtig, og hun bruger derfor ikke fitness om selvterapi, men hun hjælper derimod andre igennem for at kunne blive gladere for sig selv, opnå mere selvtillid, mere selvværd og i det hele taget bare blive mere tilfredse mennesker (Bilag 2). I forhold til Bjarne og hans egen krop udtaler han, at han træner, fordi han synes, at det er rigtig sjovt, og at dette også er grunden, at han er blevet personlig træner. Bagefter nævner han, at han også manglede vejledning som yngre og en smule overvægtig. Han lægger dog vægt på det sjove ved træning, som derfor er Bjarnes egen selvterapi, selvom han mener, at hans kunder får det igennem deres mål med træningen (Bilag 4). Marco udtaler, at han træner for at se bedre ud og tabe sig. Han undergår en forandring, som skal gøre ham til et bedre menneske ifølge ham selv. Han føler sig også som et bedre menneske, når han har været i fitness (Bilag 1). På den måde opnår Marco en tilfredsstillelse i det, han gør ved at være 48 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen igennem selvterapi. Han var ikke tilfreds med sin krop, så han valgte at ville gøre noget ved det. På grund af sin overvægt følte han også, at mennesker omkring ham syntes dårligt om ham, og det førte ham til en dårlig mental tilstand. Efter at have tabt sig har han også ændret det, fordi han nu føler, at mennesker omkring ikke ser ned på ham på samme måde (Bilag 1). Det, som Ludvig, Nielsen og Marco har til fælles, er, at de har oplevet en fortid, som ikke var behagelig for dem, og derfor vil de tage erfaringer fra det med til fremtiden, som skal forandres for at forbedre den mentale tilstand (Giddens, 1991, 94). Marco bruger ikke dette som selvterapi på samme måde som Nielsen, for han er ikke nødvendigvis glad i det øjeblik, han dyrker fitness, men han bliver glad af det, han kan se, træningen gør ved hans krop (Bilag 1). Dette er den samme form for selvterapi, som Bjarnes kunder gennemgår (Bilag 4). Ludvig har ikke været og er stadig ikke glad for sin krop, og den vil han også gerne ændre. Han har dog ikke nået det mål endnu, og derfor har han ikke været igennem selvterapi (Bilag 5). Ifølge Giddens kan der kun ske vellykket selvterapi, hvis individet har sig selv med hele vejen (Giddens, 1991, 99ff). Ludvig føler sig meget påvirket af sine omgivelser om at skulle tabe sig, og han har ikke nået et vellykket mål endnu, hvilket kan vidne om, at han ikke gør det for sin egen skyld, men fordi han føler et pres udefra (Bilag 5). Kontrol Ifølge Anthony Giddens giver kontrol over kroppen både mentalt og fysisk en udstråling af glæde. Det giver også individet glæde, som ifølge Giddens er noget af det allervigtigste at stræbe efter (Giddens, 1991, 96). Kirsten har aldrig været overvægtig og har derfor haft kontrol over sin vægt og krop, men hun er igennem sit arbejde som instruktør med til at hjælpe andre til at få kontrol over deres træning. Glæden ved at have kontrollen over træningen er ifølge Kirsten en vigtig forudsætning for individets vellykkede selvterapi (Bilag 2). Bjarne er også igennem sit arbejde som personlig træner med til at omlægge sine kunders kost- og træningsvaner og dermed give dem kontrol over dette. Han mener til og med, at alle kan opnå drømmekroppen; det handler bare om engagement, hvilket også kan oversættes til kontrol. Han rådgiver til, at folk kan opnå kontrol. Dette kan også ses igennem den måde, hvorpå hans kunder skal tabe sig, idet de får en 12-ugers kost- og træningsplan, som skal følges. Det kræver kontrol at skulle følge en sådan plan og ikke falde tilbage til gamle, indgroede vaner (Bilag 4). Bjarne ser også den tendens, at flere mennesker er begyndt at træne, og dette sker, fordi det er blevet vigtigt at kunne udvise kontrol (Bilag 4). Kontrol 49 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen over træning viser også kontrol over kost, og dette viser i sidste ende, at individet i det hele taget har styr på hele sit liv (Giddens, 1991, 96). Både Marco og Ludvig har skulle omlægge gamle vaner til nye kost- og træningsvaner for at kunne opnå kontrol med netop dette (Bilag 1 og 5). Marco har lykkedes med det, og selvom han ikke nødvendigvis er nået sit mål endnu, så viser hans vej hertil, at han næsten har opnået fuld selvkontrol for at have en sund livsstil. Marco prioriterer træning så højt, at han nogle gange bliver nødt til at aflyse sociale arrangementer. Det kræver kontrol at gøre noget andet end det, man måske har allermest lyst til, og dette udviser Marco på den måde (Bilag 1). For begges vedkommende har de udvist kontrol ved at sætte sig ind i, hvordan træning og kost skal gøres på den bedste og rigtige måde (Bilag 1 og 5). Ludvig synes dog, at det er svært at skulle leve op til alle de krav, som stilles til ham, idet han ikke har opnået fuld kontrol endnu, og han finder det svært at nå dertil. Det ses også i den tendens, der ses i hans træning. Han træner seriøst i et stykke tid, men så falder han tilbage til gamle vaner og får ikke trænet så meget, som han burde. Selvom han finder det svært, så har han besluttet sig for at prøve at opnå kontrol ved at sætte tid i ugen af til træning (Bilag 5). Nielsen har opnået kontrol på en anden måde end de andre. Han har opnået kontrol med sin aggression. Dette er dog opnået igennem kontrol af det fysiske aspekt i hans hverdag. Denne kontrol har ført til mental kontrol over aggressionen, og det er det vigtigste, som Nielsen har opnået (Bilag 3), da det som Giddens udtaler, giver individet glæde (Giddens, 1991, 96). 50 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Diskussion I dette afsnit vil vi diskutere vores resultater fra tidligere analyserede afsnit. Vi har valgt at arbejde og diskutere ud fra gennemgående temaer i projektet; kontrol, selvidentitet, selvrealisering, stigma, sundhed, livsstil og omgivelser. Dette har ført os frem til følgende diskussion. Selvidentitet, selvrealisering og selvterapi Ifølge Goffman bliver individet stigmatiseret af andre på baggrund af fysiske og mentale mangler. En af vores interviewpersoner, Ludvig, har nogle opfattelser af, hvordan hans omgivelser ser på ham. Han har en idé om, at han bliver stigmatiseret på en bestemt måde, og det vil han gerne ændre. Her bliver samfundets tilsyneladende forventninger brugt af Ludvig til at stigmatisere sig selv. Hvis Ludvig ikke direkte er blevet konfronteret af omverdenen med sin overvægt, er det udelukkende noget, der er skabt ud fra hans selvopfattelse. Han prøver at passe ind, men alligevel ikke, og spørgsmålene vender i hans hoved; “Er jeg god nok?”, “Passer jeg ind?, “Er det her jeg hører til?”. Det diskuterede emne inden for Ludvigs problemer er i forhold til, om han som individ hører til nogen steder i samfundet. Uden at vide det, stigmatiserer han så ikke sig selv? Hvis man altid har fokus på, om man passer ind hos “de normale”, men altid ender med at være afviger fra “de normale”, gør man det så ikke sværere for sig selv? Og er disse tanker en faktor der spiller ind, når man skal være et sundt, rationelt og opportunistisk menneske i den moderne konkurrencestat? Der er en gennemgående tendens i svarene fra vores informanter, om at individet skal se ud på en bestemt måde. Men hvor kommer dette kropsideal fra? Fokus på kropsidealer kunne være en effekt af det øgede pres på individet fra konkurrencestaten. Idet staterne konkurrerer indbyrdes, skaber det et øget fokus på konkurrencedygtighed mellem borgerne på nationalt plan. Individet kan føle, at det skal leve op til bestemte krav fra samfundets side, som det så ser, som værende sin egen selvopfattelse (Rasmus Willig, 2014). Marco og Ludvig udtrykker, at de ikke tidligere har levet op til kropsidealet ifølge dem selv. Man kan derfor stille sig selv spørgsmålet: “Er det i virkeligheden konkurrencestaten de ikke lever op til?”. Marco har nedprioriteret mange sociale arrangementer på grund af træning. Han vil gerne opnå et prestige symbol ved at træne, men bliver samtidig nødt til at nedprioritere andre ting. På den måde er Marco i risiko for at gå fra ét stigma til et andet. Før følte han, at han blev stigmatiseret af 51 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen samfundet, fordi han var overvægtig og havde en usund livsstil. Hans venner stigmatiserede dog ham ikke, fordi han var med til sociale arrangementer. Men efter sin forandrede livsstil kan Marco opleve en ny form for stigmatisering fra sine venner og en ny form for prestige af samfundet. Spørgsmålet er her også, om Marco overhovedet er blevet stigmatiseret af samfundet før i tiden, eller om det er en konstruktion, der er sket i hans eget hoved. Hvis individet stigmatiserer sig selv i for høj grad, kan det medvirke til, at det stiller for høje krav til sig selv i forhold til, hvad samfundet egentlig synes. Igen kan konkurrencestaten inddrages i denne diskussion. Konkurrencestaten giver individet et billede af, hvordan dette skal indfrie krav til samfundet. Derfor vil Marco stigmatisere sig selv, fordi han tror, at han ikke lever op til konkurrencestatens forventninger om at have en sund livsstil. Marco afviger fra “de normale”, men det er også vigtigt at spørge, hvem de normale i det senmoderne samfund er? Og om det er de normale, der stigmatiserer individet, eller det er individet der stigmatiserer sig selv? Men eftersom der ikke er en fast definition på et ideal i konkurrencestaten, er der så overhovedet nogen, der afviger fra normalen, når den enkelte person er fast besluttet på de selv er idealet. Marco føler selv, at han er det rigtige menneske, men igen kan han godt se, at hans venner synes, det er for meget med hans kost og træning, så han afviger automatisk fra dem, da han ikke deltager i flere sociale sammenhænge grundet fitness. Marco bliver stigmatiseret, fordi han ikke dukker op til fester og sociale arrangementer. Stigmatiserer man sig selv i meget højere grad end andre stigmatiserer en? Er kropsidealet et prestige symbol eller et stigma? Folk kan være stigmatiserede eller have prestige afhængig af hvilken gruppe, vedkommende er sammen med. Der findes ingen fast definition af ”de normale”, da det ændrer sig i relation til hvilken gruppe, man befinder sig i. Individet er også med til at stigmatiserer sig selv, når individet står foran et spejl. Samfundet behøver ikke sige det til en; man kan opfange et bestemt stigma af samfundet, som man tager til sig. Man kan sige at samfundet indirekte har gået ind og påvirket vores informant til at tænke, at han ser forkert ud. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om Marcos selvrealisering er tilstrækkelig autentisk, når han ændrer livsstil og stræber efter et bestemt kropsideal, som han måske føler sig presset til fra senmodernitetens konkurrencestat. 52 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Træning kan jo for nogle blive brugt som selvterapi. Dette er både i forhold til at blive et gladere menneske, men det kan også være andre problemer, der kan løses med dette (Giddens, 1991, 96). Nielsen bruger det til at komme ud med nogle aggressioner og er på den måde ikke aggressiv i andre sammenhænge eller med andre mennesker. Han kan jo mærke, at det gør ham gladere, mindre aggressiv, og han får det bedre med sig selv (Bilag 3). Ludvig derimod falder tilbage på gamle vaner, og det kan have den fuldstændig modsatte effekt, fordi han ikke lever op til de krav, der stilles til ham, og det giver ham nederlag i stedet for sejr. Hvis han ikke var begyndt på denne proces af selvterapi, ville han ikke have oplevet nederlaget. Samtidig kan det hjælpe ham til at sætte endnu mere pris på sejren, hvis den kommer, og nederlaget kan give ham motivation til at nå sit mål, fordi han netop har en endnu større grund til at få det bedre og blive et gladere menneske (Giddens, 1991, 99). For at kunne opnå selvterapi skal man være glad for sig selv, og hvis Ludvig ikke har sig selv med i det, han gør, men gør det, fordi samfundet mener det, så vil han ikke opnå tilfredsstillelse med det (Giddens, 1991, 96). Bjarne mener, at hvis man er glad for sin krop, så er man et gladere menneske, uanset om det er frivilligt, at man er begyndt på en livsstilsforandring (Bilag 4). Kirsten mener at man skal have sig selv med for at blive gladere. Det er ikke nødvendigvis målet, men ligeså meget vejen, der er vigtig for at opnå vellykket selvterapi (Bilag 2). Fra vores observationer, kan tøjet som symbol på tilfredsstillelse, bruges til at understøtte Bjarnes holdning, fordi dem hvis kroppe lever mest op til kropsidealet går i stramt tøj, mens de, der ikke lever op til kropsidealet, går i løsere tøj. Omgivelser Ludvig er påvirket af, hvordan andre stigmatiserer ham. I fitnesscenteret er det umuligt ikke at kigge, enten på sig selv eller på andre. Individet bliver hele tiden gjort opmærksom på, hvordan de andre i centeret ser ud, og det kan være med til at føre til sammenligning mellem individer (Bilag 7). Dette kan være med til yderligere stigmatisering, fordi nogle er overvægtige, men det kan også få folk ud af deres stigma, fordi andre gøres opmærksom på, at de vil ændre deres livsstil (Goffman, 2009,85). Ludvig kan have det svært med at tage i et fitnesscenter, fordi at han stadig er overvægtig og derfor bliver stigmatiseret dernede, og han bliver mindet om, at han ikke ser ud som kropsidealet (Bilag 5). Konkurrencestatens indflydelse kan bruges som argument for fitnesscentrenes indretning. På grund af den stigende konkurrence er det også vigtigt, at sammenligne, da konkurrence opstår ud fra en forudsætning om at skulle være bedre end andre. Da man ikke kan undgå at skulle forholde 53 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen sig til andres kroppe og gøren, vil det automatisk skabe motivation til at yde mere (Rasmus Willig, konkurrencestaten æder os op, 2014). Samtidig er centeret indrettet således, at lyset gør, at individet yder mere på grund af den indvirkning, som lys har på sanserne og hjernen hos individet (Bille & Sørensen, 2012, 100). Et modsvar til, at indretningen har en stor effekt er, at Ludvig falder tilbage til gamle vaner, fordi han ikke har sig selv med, og det vil indretningen af centeret ikke kunne lave om på (Bilag 5). Sundhed Kirsten er af den overbevisning, at den mentale sundhed er det essentielle i det at have det godt, og at det jo ikke er kroppen, der har betydning for det. Kirsten går derfor op i det sunde aspekt af fitnesstræningen (Bilag 2), mens Bjarne mener, at udseendet gør, at individet bliver et gladere menneske. Bjarne er, udover at være personlig træner, også kostvejleder og går derfor også op i at spise sundt efter hans overbevisning, men det at spise sundt hjælper også på at få det ønskede æstetiske udseende (Bilag 4). Det er to forskellige opfattelser af, hvordan en sund livsstil skal være, om alt mad skal måles og vejes, som Bjarne gør dagligt, eller mere den modsatte retning, hvor Kirsten mener ens mentale sundhed er det essentielle, bare man har det godt, og er glad, har det ikke så stor betydning hvad man spiser. Dette betyder dog ikke, at Bjarnes mentale sundhed ikke er på lige fod med andres, da han samtidig får det meget bedre og bliver gladere, selvom det er kroppen der er mest i fokus. En anden holdning Bjarne og Kirsten heller ikke deler, er holdningen til hvor netop denne glæde kommer fra, Kirsten går mod Bjarne i fortolkningerne af deres individuelle interviews, og udtaler sig om, at man sagtens kan træne for sjov og være glad uden at gå op i at få den krop som samfundet stiller, hvor Bjarne mener det er essentielt for at blive gladere at man får resultater ud af det (Bilag 4). Kropsideal er ikke et nyt fænomen, og mennesker blev også før i tiden stigmatiseret, hvis de ikke passede ind med det, der blev anset som normen (Goffman, 2009, 43). Dette argument består i, at kropsidealet og stigmatisering ikke som overordnet fænomen er et produkt af senmoderniteten, så derfor er konkurrencestaten og dermed senmoderniteten ikke alene grunden til individets øgede fokus på udseende og sig selv (Kirkegaard, 2007, 15). Et andet argument imod konkurrencestaten er, som Giddens påpeger, den store indflydelse fra medierne. Medierne påvirker os i høj grad da film, billeder og blade er med til at skabe individets opfattelse af den perfekte krop. Derudover viser vores observationer i fitnesscentrene, at man kan købe masser af proteinrigt mad som f.eks 54 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen proteinshakes mm. hvilket gør det nemmere for fitnesskunden at leve op til idealforestillingen, om også at spise sundt ved siden af træningen (Bilag 6). Konkurrencestaten Vi bliver tvunget til at foretage en masse valg. Et eksempel på dette i den nuværende konkurrencestat er Ludvig. Han hører ikke rigtig til nogen steder, og føler sig tvunget til at vælge en livsstil. Problemet er bare, at når han så har valgt en livsstil, formår han ikke at udføre valgene 100%, og han kan ikke leve op til kravene, som samfundet stiller. Som Rasmus Willig udtaler, lever vi i en ekstremt individualiseret tid, der er med til at gøre individet mere ensomt, og den enkelte har gjort sig selv til en skydeskive for kritik (Willig, 2014). Konkurrencestaten opfordrer derfor til, at den enkelte hele tiden forsøger at forbedre sig selv og sætte højere mål for sig selv, og konkurrencestatens midler gør, at problemer bliver individualiserede. Ludvig viser tegn på, at han er klart påvirket af denne konkurrencestat, da han føler så meget pres fra alle sider, at han ikke formår at få noget gjort til fulde (Bilag 5). Bjarne, Nielsen og Marco er derimod i en anden form for kategori under konkurrencestaten. De føler presset uden at vide det, og presser sig selv dagligt for at forbedre sig selv og opnå vilde og bedre mål. De kører hårdt på og lever efter udsagnet “mere vil have mere”. Det pres, konkurrencestaten tildeler dets individer, betyder, at man aldrig bliver god nok, men konkurrerer for at blive bedre og stadig aldrig formår at løbe med trofæet i sidste ende, da der hele tiden kommer flere og flere idealer. I spil med konkurrencestatens evne til at skabe idealer og konkurrence mellem individer, er den også med til at skabe kontrol hos den enkelte person. Her er Bjarne f.eks. et godt eksempel, da han viser kontrollen ved selv at styre sine madvaner til punkt og prikke, og da han laver kostplaner til sine klienter og sig selv, så de kan kontrollere deres deres madvaner (Bilag 4). Kirsten bliver ikke påvirket i samme grad som de andre interviewpersoner af det senmoderne kropsideal, som konkurrencestaten tildeler samfundet. En af grundene til dette er, at Kirsten ikke stræber efter denne idealkrop, da hun som person ikke er specielt konkurrence-fokuseret. Hendes fokus i træningen er ikke udelukkende at se bedre ud, som vores andre informanter stræber efter. Hun træner for at have det sjovt og godt med sig selv, og hvis kroppen bliver mere fit, er det kun en bonus (Bilag 2). Dog er hun stadig et individ, der lever under konkurrencestaten, og er stadig med til at skabe denne konkurrence gennem sine kunder, som hun ubevidst påvirker til at blive mere 55 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen konkurrencelystne gennem sine holdtræninger. Disse holdtræninger foregår i store rum med masser af spejle, og alle kunderne kan se hinanden, hvilket også er med til at skabe intern konkurrence i fitnesscenteret og samfundet. Et spørgsmål, der presser sig på, kan være, hvor dette behov for kontrol kommer fra? Der er mange globale begivenheder, man som individ ikke kan kontrollere. Dette værende f.eks. naturkatastrofer, men ens mål om at træne sig til større muskler er mulige at indfri, om ikke andet, hvis dette mål prioriteres højt. Det er en mulig forklaring på, at vi finder noget andet at bruge meget energi på, som f.eks. fitnesstræning. 56 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Konklusion De observerede fitnesscentre ser ud på en sådan måde, at lyset, indretningen, stemningen og atmosfæren har til formål at få fitnessbrugeren til at yde mere, løbe hurtigere og træne hårdere. Fitnessbrugeren skal have så meget ud af sin træning som muligt, og det hjælper fitnesscenteret som rum det til. Det er en positiv indvirkning, der er formålet med at komme i et fitnesscenter, fordi individet og træning er i fokus. Fitnesscenterets indretning, åbenheden og spejle på mange af væggene, gør, at individet ikke kan undgå at have andre fitnessbrugere inden for sit syn på noget tidspunkt under træningen. Dette medvirker til individets sammenligning med andre, som både kan have en positiv effekt i form af motivation til at yde mere og en negativ effekt i form af mindre selvglæde, fordi individet ikke lige ser så godt ud, som de andre omkring denne. Ludvig og Marco bliver i høj grad påvirket af, hvordan de ser ud i forhold til andre, og hvad disse mennesker mener om dem. Derfor kan det være svært for dem ikke at se ud som de andre i fitnesscenteret, fordi de i den forbindelse vil føle sig som dårligere mennesker. Dette har forbindelse til konkurrencestaten, hvor individet skal opnå bestemte mål og leve op til bestemte krav i forhold til staten, men også i forhold til andre individer. I fitnesscenteret er også opsat plakater med reklamer, og der bliver vist reklamer på storskærmene. Dette er også til for at få fitnessbrugerne til at købe produkter, der gør godt for træningen, samt for at motivere til at ville se ud på en bestemt måde. Kropsidealet bliver på den måde fremstillet og vist til de, som bruger og opholder sig i fitnesscenteret. Kirsten mener, at det har en negativ indflydelse, fordi det giver et urealistisk billede af, hvad der er muligt at opnå. Ludvig, Bjarne og Marco bliver påvirket i den grad, at det er sådan, de gerne vil se ud. Bjarne har opnået det, Marco føler, at han er på vej, men Ludvig derimod bliver påvirket på en negativ måde, fordi han ikke kan leve op til det krav. Dette medfører ikke, at Ludvig vil yde mere for at opnå det mål, men derimod at han oplever nederlag, fordi han ikke kan opnå det mål. Kirsten og Bjarne er med deres positioner som henholdsvis holdtræner og personlig træner med til at være de påvirkende omgivelser på fitness-brugerne. Bjarne hjælper individer til øget selvkontrol og motivation til at nå sit mål. Kirsten er med sine holdtræninger med til at motiverer fitnessbrugere til at yde mere. For at kunne være forbruger af fitness, kræver det selvkontrol. Denne omlægning af vaner til fitness-træning og eventuelt. en sundere kost kræver, at individet besidder en vis grad af kontrol og ikke falder tilbage til gamle og mere usunde vaner. Indgroede vaner sidder meget dybt i individet, 57 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen og de er derfor rigtigt svære at ændre på. Først skal der tages et valg til omlægning af livsstil, og derefter skal det mål, der bliver sat, opnås. Ifølge Giddens bliver individet tvunget til at tage et valg af livsstil, og dette er konkurrencestatens ubevidste kontrol af individet. De store krav, som bliver stillet i forbindelse med udviklingen til konkurrencestaten, kræver, at individet tager kontrol for at kunne leve op til de krav. I forhold til selvterapi bliver fitness et udtryk for dette, fordi vores informanter oplever en mental forbedring i form af mere glæde, selvtillid og selvværd. To af vores informanter, Marco og Bjarne, er blevet gladere for sig selv, fordi de har tabt sig på grund af fitnesstræning, og han har fået et bedre syn på, hvordan omgivelserne ser ham. Nielsen har også været igennem selvterapi i forhold til sine aggressioner, der kommer ud igennem fitness-træningen. Vi kan udlede fra vores analyser, at fitness er et værktøj til at ændre på individets mentale tilstand. I projektet er Ludvigs mentale sundhed blevet diskuteret i den forstand, at han tidligere ikke har fået gennemført sine planer om at blive en sund fitnessbruger. Her er fitness ikke selvterapi i en positiv hensigt, som f.eks. med Bjarne og Nielsen, da Ludvigs mål ikke bliver fuldført. Fitness har stadig et positivt udtryk i forhold til selvterapi, og vores informanter, finder det rart og bliver generelt gladere af at dyrke denne fitness. Kirsten ser udelukkende fitness-træning som et redskab til at have det sjovt og blive gladere. Samtidig betragter hun en trænet krop som en bonus. Hun ser derfor fitness som en positiv tendens i samfundet. Vi kan hermed konkludere, at fitness er et udtryk for selvkontrol og selvterapi på positive og negative måder. I forbindelse med det positive udtryk ser vi, hvordan Nielsen, Bjarne og Marco fungerer inden for dette, da de får en øget selvkontrol via deres kost- og fitnessvaner. I forhold til det negative udtryk, ses Ludvig, som ikke fungerer under dette, da han ikke formår at opnå sine mål. Dette viser, at fitness for hans vedkommende er med til at gøre ham opmærksom på, at han ikke formår at leve op til de krav, han føler, der bliver stillet til ham. Ud fra vores analyse af informanterne kan vi med hjælp fra vores teorier i projektet, konkludere af nogle individer i forhold til fitness, bevæger sig underbevidst fra en stigmatisering til en anden. Fire af vores fem informanter har tidligere været overvægtige, og de er derfor blevet stigmatiseret tidligere i deres liv, da de afvigede fra “de normale” på grund af deres vægt. De har tabt sig og har dermed mistet den stigmatisering, der er forbundet med denne overvægt. Her tales om Bjarne, Marco, Nielsen og Ludvig. Nu er de alle ejere af et medlemskort til fitness og går meget op i deres krop og livsstil. Vi kan udlede ud fra vores analyser, at tre af disse individer, Bjarne, Marco og 58 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Nielsen, har rykket sig fra et stigma til et prestigesymbol. Fra at være gået fra dovne og overvægtige har personerne arbejdet sig frem til et prestigesymbol, der kommer ved at være fitness forbruger i det senmoderne samfund. Disse tre har alle opnået et prestigesymbol i form af at være fitnessbrugere og ved at leve efter sunde livsstils- og kostvaner. Marco er dog også blevet stigmatiseret på en anden måde, fordi han ikke kan deltage i sociale arrangementer. Derfor afviger han fra “de normale” i sin socialgruppe og bliver stigmatiseret i en ny grad. En anden af vores informanter Ludvig prøver derimod at fjerne sig fra denne stigmatisering som overvægtig. Dette har ikke været i succesfuldt forløb, da han er faldet ind og ud af sin træning. Vi kan med hjælp fra vores analyser udlede, at han ikke føler, han kan leve op til kravene “de normale” og konkurrencestaten nedsætter, da han aldrig formår at fuldføre sin træningsperioder og stigmatiserer på den måde sig selv, netop fordi han ikke lever op til disse krav. Vi kan hermed konkludere, at fitness påvirker vores informanter i forhold til stigmatisering og opnåelse af prestigesymbol. Ved at prøve at fjerne stigma fra sig selv, kan det resultere i en ny form for stigma. Individet kan også flytte sig fra et stigma til et prestigesymbol ved at dyrke fitness og leve efter en sund livsstil. Alle vores informationer beretter om at være påvirkede af det senmoderne kropsideal. Kirsten er imod det kropsideal, der bliver fremvist i fitnessreklamer, fordi det er uopnåeligt og giver et forkert billede til fitnessforbrugere. Hun er som holdtræner meget optaget af, at de, der træner sammen med hende, er glade for sig selv for det, de udfører og ikke den måde, hvorpå de ser ud. Koblingen sker nødvendigvis ikke mellem selvværd og udseende. Kirsten mener, at selvterapi sker i form af, at den mentale sundhed bliver forbedret. Det senmoderne kropsideal har derfor en negativ indvirkning på individet. Bjarne er positivt påvirket af det senmoderne kropsideal. Først og fremmest stræber han selv efter det. For det andet mener han, at det netop er en vigtig og god motivationsfaktor for, at individer stræber efter at få den sunde krop og dermed også opnår det. Ludvig er meget påvirket af, hvad andre synes om ham. Han har besluttet sig for at ændre livsstil på grund af de forventninger, der bliver stillet til ham fra samfundet. Konkurrencestaten påvirker Ludvig i en sådan grad, at hans syn på sig selv er dårligt. Han mener, at han skal ændre sit udseende og livsstil. Det er ikke lykkedes ham endnu, da han falder tilbage til gamle vaner indimellem, og derfor føler han ikke, at han lever op til de krav, der bliver stillet til ham. Disse krav er både krav 59 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen stillet fra konkurrencestaten og hans egne krav, som medvirker til, at hans selvterapi ikke lykkedes. Dette er, fordi han ikke har sig selv med i forandringen. Marco har følt sig stigmatiseret af sine omgivelser, fordi han har været overvægtig og haft en usund livsstil. Han har ønsket og valgt at ændre livsstil. Dette har medført til et prestigesymbol ifølge Marco selv, fordi han nu lever op til konkurrencestatens krav om at dyrke fitness og leve sundt. Derimod har det skabt en anden form for stigma blandt hans venner, fordi han har omfordelt sine prioriteringer og melder fra til sociale arrangementer med dem for at passe sin træning. Marco er dog blevet gladere for sig selv. Den selvterapi, han har været igennem, har lykkedes. Dette er lykkedes, fordi Marco har haft et reelt ønske om at stræbe efter det senmoderne kropsideal. Nielsen stræber ikke direkte efter det senmoderne kropsideal ifølge ham selv, men hans krop ændrer sig, og det bliver han gladere af. En anden essentiel pointe i hans forandring igennem fitness er, at han får sine aggressioner ud, og dette medvirker til yderligere selvterapi i form af mental sundhed. Nielsen er dog ikke udelukkende påvirket af det senmoderne kropsideal. Han finder også kritikpunkter ved dele af det, fordi han mener, at det kan tage overhånd, og æstetikken i det finder han heller ikke pænt. Dermed er alle vores informationer påvirkede af det senmoderne kropsideal på den ene eller den anden måde. 60 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Perspektivering: Måden, hvorpå vi kunne arbejde videre med vores undersøgelse og projekt i et senere forløb, kunne være at se på de forskellige modsvar, der er kommet til det syn, der er på idealkroppen i dag. Et modsvar til den muskuløse sundhed og fitness-krop er blomstret op i medierne. Dette modsvar er defineret som "Far-Kroppen". Vi kunne undersøge, hvordan denne "Far-Krop", der hylder runde store maver frem for store muskuløse kroppe, er blevet et nyt kropsideal i samfundet (Knudsen, 2015). Her kunne vi analysere på hvilke tendenser, der har gjort, at nye kropsidealer kommer til som et modsvar til den ideelle krop, der skrevet i projektet. Vi ville kunne undersøge og analysere på, om det er den nye idealkrop, eller om samfundet er i gang med en udvikling, der tillader idealkroppen at blive et mere vidt begreb, da en sund krop sagtens kan være "Far-Kroppen". Træningsblogger og forfatter Rasmus Svane stiller sig også kritisk over for det senmoderne kropsideal og er med til at give et modsvar til, hvordan et mere nuanceret billede kan være et ideelt kropsideal (Jensen, 2015). Rasmus Svane har stillet en billedserie op med unge, sunde og raske kvinder, der ikke er muskuløse og markeret og dermed afviger fra det moderne kropsideal. En fit krop kommer i mange former, hvilket er en af tingene vi kunne arbejde videre på i fremtiden med dette projekt. Vi kunne endvidere også arbejde hen imod konkurrencestatens evne til at påtvinge nye idealer ned over individerne, og om dette er med til at skabe stress, depression og mistrivsel hos kommende generationer. Vi kunne hermed undersøge, om stræben efter at præstere og konkurrerer har taget overhånd. En sidste ting, vi kunne arbejde videre med, er disse protein-tendenser med fitnessprodukter og kosttilskud, der opstår i samfundet. Det er blevet en stor del af fitnesssamfundet, at man ikke kan træne uden at indtage disse kosttilskud. Problematikken ligger i, at undersøgelser viser, at det enkelte individ i det danske samfund indtager rigeligt protein fra de daglige madindtagelser. I vores projekt har vi inddraget teorier fra Erving Goffman, Anthony Giddens og basiskurset i Planlægning, Rum og Ressourcer. En anden sociologisk teor,i vi kunne have brugt udover Goffmans Stigma og Giddens selvidentitet, er Axel Honneths Anerkendelsesteori.Teorien beskriver kort sagt, at individet skal anerkendes inden for tre anerkendelsessfærer, som er den private, retslige og solidariske (Honneth, 2003, 14). Hvis individets anerkendelse ikke opnås, vil dets identitet ikke opretholdes og udvikles. De tre teorier har det tilfælles, at de alle berører mulige problematikker, individet kan have i forhold til deres selvidentitet. 61 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Hvis vi havde brugt anerkendelsesteorien, kunne vores vinkel have været på, hvordan individet får anerkendelse igennem “likes” på de sociale medier ved at lægge opslag op af deres træning, og hvordan fællesskabet er gået fra noget, man får gennem foreningsidrætten til, at det nu ret ofte foregår på de sociale medier som Facebook og Instagram. De positive tilkendegivelser på de sociale medier kan tolkes som en erstatning for det sociale samvær og den anerkendelse, man tidligere har fået i f.eks. fodboldklubben. Vi kunne have haft fokus på den stigende tendens til selviscenesættelse på de sociale medier, og hvordan det påvirker fællesskabet og individet. Et begreb, der har fået omtale på det seneste, hedder “Generation Præstation”, der beskriver tendensen til, at unge aldrig har været så ambitiøse som i dag. Man skal have høje karakterer, et godt CV og en sund og flot krop, og det medfører ofte, at alt for mange unge rammer muren. Ifølge debatindlægget i Politiken af Alexander Grandt Petersen ulmer de unges oprør mod konkurrencestatens præstationspres (Petersen, Politiken, 2015). I vores projekt tager vi udgangspunkt i individets oplevelse af kropsidealet og fitnessbølgen gennem kvalitative interviews, for at kunne komme ind i deres livsverden. Vi kunne have lavet en mere dybdegående undersøgelse af, hvordan interviewpersonerne føler sig påvirkede af kropsidealet og konkurrencestaten, og om de føler, at de opnår tilstrækkelig anerkendelse for deres fitnesstræning igennem blandt andet “likes”. Alternativt kunne vores vinkel have drejet sig om de fællesskaber inden for sundhed på sociale medier, der er opstået under fitnessbølgen inden for de seneste år. Disse fællesskaber kommer blandt andet til udtryk i Facebook-grupper om f.eks. træning og sund kost. 62 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen Referenceliste Bøger - Andersen, Heine & Kaspersen, Lars bo. (2013) KLASSISK OG MODERNE SAMFUNDSTEORI, 5. udgave 1. opslag, Hans Reitzels Forlag - Bille, Mikkel (2015) 5. forelæsning, Grundkursus i Planlægning, Rum & Ressourcer - Bille, Mikkel & Sørensen, Tim Flohr (2012) Materialitet. En indføring Kultur, Identitet og Teknologi, Samfundslitteratur - Brinkman, Svend & Tanggard, Lene, (2015), Kvalitative metoder, 2. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels forlag, København K - Eichberg, Henning (2007) Glem det ”enkelte individ” - glem Giddens! - Om en stor fortælling i effektiviseringssamfundet, Kronikken, DANSK SOCIOLOGI. - Giddens, Anthony, (1991) Modernitet og selvidentitet, 1. udgave 9. opsag, Hans Reitzels Forlag. - Giddens, Anthony & Pierson, Christopher (1998) Samtaler med Anthony Giddens – at forstå modernitet, Hans Reitzels Forlag - Goffman, Erving (2009), Stigma. Om afvigerens sociale identitet, Samfundslitteratur - Jensen, Heidi Cathy Smith (2006) Et forsøg på at nuancere ”den teoretiske anerkendelsesvending, Roskilde Universitets Center. - Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2014), Interview, 2. udgave, 6. oplag, Hans Reitzels Forlag, København - Pedersen, Ove K. (2011) Konkurrencestaten, 1. udgave, 7. oplag, Hans Reitzels Forlag, København K. - Zardini, Mirko (2005) Toward a Sensorial Urbanism, I Zardini, Mirko et al. (red) Sense of the City. An Alternative Approach to Urbanism, Lars Müller Publishers - Stelter, Reinhard. (1995) Oplevelse & iscenesættelse, 1. udgave .1 oplag, Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Artikler/internetsider - Eichberg, Henning (2007) Glem det “enkelte individ” - glem Giddens! - Om en stor fortælling i effektiverings-samfundet, Dansk Sociologi, http://ej.lib.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/viewFile/2254/2244, [26-05-2015] 63 Kropsidealet i det senmorderne samfund, gruppe 19, Sam-‐bach, 2. semester 2015, Antal anslag: Daniel 54718. Julie 54960. Kathrine 55335. Lars 54928. Mads 54820. Nana 55346. Vejleder Hanne Themsen - Friis, Lasse (2015) Fitness World solgt for milliarder, Berlingske Business, http://www.business.dk/detailhandel/fitness-world-solgt-for-milliarder, [26-05-2015] - Idrættens Analyseinstitut (2011) Fitness World sætter ny rekord, http://www.idan.dk/nyhedsoversigt/nyheder/2011/999fitnessworld/, [26-05-2015] - Jensen, Maja Grønholdt (2015) Proteinguru gør oprør: - Man kan godt være super fit uden sixpack, metroexpress, http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/16712228, [26-05-2015] - Knudsen, Tinne Hjersing (2015) En rund far er det nye mandeideal, Berlingske Globalt, http://www.b.dk/globalt/en-rund-far-er-det-nye-mandeideal, [26-05-2015] - Willig, Rasmus (2014) Konkurrencestaten æder os op, Politiken, http://politiken.dk/debat/ECE2434974/konkurrencestaten-aeder-os-op/, [26-05-2015] - Simons, Janet A. (1987) Psychology - The Search for Understanding, Donald B. Irwin and Beverly A. Drinnien, West Publishing Company, New York, https://web.archive.org/web/20100211014419/http://honolulu.hawaii.edu/intranet/committees/FacD evCom/guidebk/teachtip/maslow.htm [27-05-2015] - Jensen, Heidi Cathy Smith (2006) Et forsøg på at nuancere ”den teoretiske anerkendelsesvending, Roskilde Universitets Center, http://diggy.ruc.dk/bitstream/1800/1680/4/Samlet%2Bprojekt.pdf, [26-05-2015] Bilag - Bilag 1, interview med Marco - Bilag 2, interview med Kirsten - Bilag 3, interview med Nielsen - Bilag 4, interview med Bjarne - Bilag 5, interview med Ludvig - Bilag 6, observation af Fitness World Rødovre - Bilag 7, observation af Fitness4life Solrød - Bilag 8, observation af Fitness World Herlev 64
