1. Statusnotat fra Ole Thiel juni 2015 vedr

320345 OT/GN
2. juni 2015
STATUSNOTAT
Absolut Rengøring A/S – Virksomhedsoverdragelsesloven m.v.
Til brug for Viborg Kommunes fornyede behandling af nogle af de juridiske spørgsmål, der har rejst sig i fortsættelse af Absolut Rengøring A/S’ konkurs har jeg udarbejdet dette statusnotat vedrørende 2 af de
spørgsmål, der endnu er uafklarede, men som Viborg Kommune kan forholde sig til, uafhængig af de øvrige
spørgsmål, der afklares i denne tid.
Notatet vedrører følgende spørgsmål:
1.
2.
Virksomhedsoverdragelsesloven.
Arbejdstaktspørgsmål.
1.
Vedrørende Virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse på opstået situation.
Advokatfirmaet NorrbomVinding har afgivet notater, dateret 14., 20. og 27. november 2014 vedrørende en
vurdering af det faktuelle forløb omkring Absolut Rengøring A/S, set i forhold til Virksomhedsoverdragelsesloven.
Inden Viborg Kommune ville træffe endelig afgørelse om dette principielle spørgsmål, ønskede man en afklaring af konkursboets og Lønmodtagernes Garantifonds stilling til det meget relevante spørgsmål.
På nuværende tidspunkt kender man disses stilling.
Indledningsvis skal det opsummeres, at selskabet Absolut Rengøring A/S blev erklæret konkurs den 1. december 2014, og efter et kuratorskifte er det nu advokat Gert Nissen, Advokatfirmaet Delacour, Århus, der er
kurator i boet.
Leoni Advokater
Advokatpartnerselskab
Sct. Mathiasgade 96 B
8800 Viborg
Tlf. 86 62 06 00
Fax 86 60 05 11
www.leoniadvokater.dk
[email protected]
Bank reg. nr. 7831
konto nr. 1181453
Giro 10 14 838
CVR 36 03 05 34
Efter interne undersøgelser afgav kurator et notat, dateret 24. februar 2015, hvor han konkluderede, at boets
holdning vil være den, at de gør gældende, at der er indtruffet virksomhedsoverdragelse efter loven.
Efterfølgende har jeg anmodet om Lønmodtagernes Garantifonds egen stillingtagen, og de har meddelt, at
de tiltræder kurators indstilling.
Såvel kurator som Lønmodtagernes Garantifond vil derfor gøre gældende, at der foreligger en overdragelse
efter Virksomhedsoverdragelsesloven.
I fortsættelse af notaterne fra NorrbomVinding og da man nu kender kurators/Lønmodtagerens Garantifonds
stillingtagen, anbefaler jeg, at Viborg Kommune accepterer, at det foreliggende faktum medfører, at der er
indtrådt virksomhedsoverdragelse efter Virksomhedsoverdragelsesloven.
Det er, som anført af NorrbomVinding, altovervejende sandsynligt, at dette vil være resultatet af en retssag,
hvis man vælger at lade domstolende afgøre spørgsmålet, så en retssag over spørgsmålet kan ikke anbefales.
2.
Vedrørende arbejdstaktkrav.
Hvis Viborg Kommune accepterer, at faktum medfører, at Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse, er man indtrådt i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet.
Der er stadig mange diskussioner om den økonomiske konsekvens, men en af diskussionerne vedrører krav,
rejst af medarbejdere, på baggrund af arbejdstaktændringer i ansættelsesforholdet.
Forholdet er det, at 3F, på vegne adskillige medarbejdere hos Absolut Rengøring A/S, længe før konkursens
indtræden havde rejst klage i det fagretlige system mod Absolut Rengøring A/S vedrørende økonomisk krav,
beskrevet som ”arbejdstaktkrav”.
På konkursdekrettidspunktet verserede der derfor en fagretlig sag mellem Dansk Arbejdsgiverforening og
LO, og ganske uafhængig af det konkursretlige forløb er den fagretlige sag fortsat. Ved henvendelse til
Dansk Arbejdsgiverforening har disse oplyst, at de, så længe ikke andre har bekræftet overtagelsen af arbejdsgiverforholdene, anser sig for forpligtet og berettiget til at videreføre fagretlig sag, selvom deres medlem var erklæret konkurs, og kurator ikke ville indtræde i sagen.
På fællesmøde den 19. december 2014 indgik de fagretlige parter et forlig, der medførte, at Dansk Arbejdsgiverforening på vegne virksomheden Absolut Rengøring A/S accepterede at betale halvdelen af det af LO
opgjorte krav. Ved henvendelse til Dansk Arbejdsgiverforening har jeg fået oplyst, at baggrunden for forliget
var, at det ikke var muligt at fremskaffe faktuelle oplysninger, der kunne berettige videreførelse af den fagretlige sag.
2
Det er i øvrigt fra Dansk Arbejdsgiverforenings side oplyst, at de i øjeblikket, på vegne medlemmer, har ca.
40 andre uafklarede sager omkring arbejdstaktspørgsmål. Sagerne vedrører ikke Absolut Rengøring, set i
forhold til arbejde udført i Viborg Kommune.
I forligsteksten er det blandt andet anført, at der ikke er yderligere krav parterne imellem vedrørende arbejdstakt efter forligets indgåelse, men samtidig er det anført, at forliget er uden præjudice for nogen af parterne,
hvilket umiddelbart er en særegen bemærkning.
Afgørelsen af 19. december 2014 er, på trods af teksten i decemberforliget, fulgt op af ny afgørelse vedrørende andre medarbejderes krav (som af en ukendt årsag ikke var med i den første sag), hvorfor der på fællesmøde den 13. maj 2015 er truffet endnu en afgørelse med samme resultat og med samme tekst.
I det fagretlige system er arbejdstaktspørgsmålet afklaret ved afgørelser, lydende på halvdelen af de opgjorte krav, og der eksisterer ikke flere sager mod Absolut Rengøring i forhold til Viborg Kommune-aftaler.
Viborg Kommune skal forholde sig til, om man vil anerkende de fagretlige afgørelser, selvom man ikke var
direkte part heri.
Skal der indledes en diskussion omkring berettigelsen af arbejdstaktkrav, skal man indledningsvis have
fremskaffet faktuelle oplysninger på hver enkelt medarbejder for så vidt angår den relevante periode.
Det har ikke været muligt for de fagretlige parter at fremskaffe noget sådant materiale, og det vil garanteret
også være overordentligt vanskeligt for Viborg Kommune at fremskaffe noget sådant materiale, hvorfor allerede de praktiske, og dermed tidsmæssige ressourcer, vil være betydelige, hvis der skal indledes en nærmere undersøgelse omkring berettigelsen af de økonomiske krav efter arbejdstaktkrav.
Det kan heller ikke udelukkes, at der, selv når materialet er fremskaffet, er juridiske forhold, der vil føre til
samme eller økonomisk mere belastende resultatet end det, der fremgår af det fagretlige forlig.
Jeg anbefaler derfor, allerede af procesøkonomiske årsager, at man anerkender resultatet af det fagretligt
behandlede spørgsmål og i sin opgørelse af det økonomiske krav vedrørende spørgsmålet om arbejdstakt,
anerkender de økonomiske tal, der er fastlagt for hver enkelt medarbejder ved de trufne afgørelser. Derved
kender kommunen også allerede nu det maksimale krav, der kan opstå vedrørende denne arbejdstaktdiskussion.
Viborg, den 2. juni 2015
Ole Thiel
3