Oversvømmelse fra vandløb – naboretlig pligt til

Piya Mukherjee
Henriette Soja
Advokat
Advokat
Jakob Tingskov
Charlotte Kunckel
Advokat
Advokat
Når en kunde erklæres konkurs
Artiklen indeholder fem korte og klare råd til forsyningsselskaberne om håndteringen af en kundes konkurs.
1. Få en aflæsning af måleren på
dagen for konkursdekretet
Hvis måleren er fjernaflæst, kan dette ske
uden henvendelse til konkursboet. Er der
ikke fjernaflæsning, er det lettest at
kontakte kurator. De fleste kuratorer
sørger standardmæssigt for aflæsning af
forbrugsmålere i forbindelse med
konkurs­­dekretets afsigelse. Kan der ikke
uden videre fremskaffes en aflæsning, kan
der foretages en foreløbig anmeldelse
baseret på et skøn. Den foreløbige
anmeldelse kan herefter korrigeres, når
der fremkommer en aflæsning.
2. Få kurators stillingtagen
til om konkursboet ønsker
fortsatte leverancer
mængder, kredittider etc. Dog vil
konkurs­boet altid kunne udtræde af
aftalen igen med 1 måneds varsel, uanset
om der eventuelt måtte være aftalt længere
opsigelsesvarsel i forsyningsaftalen.
3. Overvej sikkerhedsstillelse
Indtræder konkursboet i forsyningsaftalen,
er betaling for forbruget efter konkurs­
dekretet som nævnt ganske sikker, uden at
den dog er garanteret. Men fordi risikoen
er beskeden, vil der som hovedregel ikke
være grund til at kræve sikkerhedsstillelse
for leverancerne til konkursboet.
Det vil i mange tilfælde være relevant for
konkursboet at opretholde leverancer fra
forsyningsselskabet. Konkursboet vil
derfor videreføre (indtræde i) forsynings­
aftalen. Vælger kurator at indtræde i
forsyningsaftalen, er betaling for forbrug
efter konkursdekretet massekrav, hvilket
vil sige foranstillet alle øvrige krav mod
konkursboet. Der er hermed en ganske
stor sikkerhed for betalingen, uden at
denne dog er garanteret.
Er der tale om en virksomhed, som har
haft et betydeligt forbrug, og viderefører
konkursboet forsyningsaftalen, bør
sikkerhedsstillelse dog overvejes. Det vil i
denne sammenhæng ofte være relevant at
kontakte kurator for oplysning om,
hvorvidt virksomhedens drift opretholdes
under konkursen. Fortsætter driften, kan
sikkerhedsstillelse være relevant, mens der
sjældent vil være behov for sikkerheds­
stillelse, hvis driften er indstillet. Er der
tvivl om forbrugets størrelse, eller kan der
ikke opnås dialog med kurator, bør
sikkerhedsstillelse kræves.
Indtræder konkursboet i forsyningsaftalen,
bliver konkursboet berettiget og forpligtet
på samme vilkår som virksomheden før
konkursen – det vil sige samme priser,
Er der grund til at kræve sikkerheds­
stillelse, kan den kræves med et beløb som
dækker én betalingsperiodes vederlag (den
næste forfaldne betaling).
SIDE 14 RET & INDSIGT/NÅR EN KUNDE ERKLÆRES KONKURS
4. Undlad vilkår om
restancebetaling
Restancer fra før konkursen kan ikke
kræves indfriet som vilkår for fortsat
leverance.
5. Anmeld krav i boet
Manglende betaling for forbrug forud for
konkursen kan anmeldes som krav i
konkursboet. Dette gøres ved fremsendelse
af en opgørelse af kravet til kurator
sammen med behørig dokumentation
herfor. Der er ikke formkrav til anmeldelsen,
og denne kan således udmærket ske pr.
e-mail.
Kravet vil være et almindeligt leverandør­
krav, jf. konkurslovens § 97. Der er ingen
pligt til anmeldelse af krav, og det kan
derfor overvejes, om arbejds- og
administrationsomkostningerne står mål
med den dividende, der kan forventes, hvis
der alene er tale om et beskedent krav.
Har konkursboet videreført forsynings­
aftalen, skal forbrug under konkursen ikke
anmeldes, men faktureres på samme måde
som til andre kunder.
Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du
velkommen til at kontakte advokat Piya
Mukherjee, [email protected], eller advokat Jakob
Tingskov, [email protected].
Oversvømmelse fra vandløb
– naboretlig pligt til
afværgeforanstaltninger
En nyere dom fastslår, at naboer kan blive forpligtet til, på egen grund, at udføre en jordvold, som kan hindre
oversvømmelse på naboejendommen.
Mange kommuner og spildevandsselskaber
arbejder i øjeblikket på klimatilpasnings­
projekter, der skal kunne håndtere øgede
regnmængder, også for at undgå over­
svømmelser fra vandløb. I en tidligere artikel i
Ret & Indsigt 04/2013 (Klimatilpasning i
vandløb og over kommunegrænser) er beskrevet
visse udfordringer for kommuner og spilde­
vandsselskaber i denne henseende.
En nyere dom fra februar 2014 fra Retten i
Helsingør viser imidlertid, at naboretten også
kan være relevant ved udførelse af ganske små
”klimatilpasningsprojekter”. Dommen strækker
nemlig naboretten så langt som til at pålægge
en nabo at udføre afværge­foran­staltninger på
egen grund for at undgå oversvømmelser fra
vandløb på naboernes ejendomme.
Sagen drejede sig om to naboejendomme.
Ejendom 1 var lavere beliggende end ejendom
2. Ejendom 2 grænsede op til et offentligt
vandløb, som i øvrigt var vedligeholdt efter det
relevante vandløbsregulativ og vandløbsloven.
Ejendom 1 havde ved kraftig regn haft
oversvømmelse et par gange, hvor vandet var
kommet fra vandløbet og via nabo­ejendommen,
ejendom 2. Én af over­svømmelserne havde
resulteret i, at også boligen beliggende på
ejendom 1 havde fået store vandskader. Ejeren
af ejendom 1 anlagde derfor en retssag mod
ejerne af ejendom 2 for at få dem dømt til at
opføre en jordvold på deres ejendom for at
afværge fremtidige oversvømmelser fra vandløbet.
Retten konstaterede på baggrund af en
skøns­erklæring, at det eksisterende værn på
ejendom 2 mod overløb fra vandløbet ikke var
tilstrækkeligt effektivt. Retten anså de jævnlige
oversvømmelser fra vandløbet for alvorlige
gener, som ejeren af ejendom 1 ikke skulle tåle
at affinde sig med, dvs. de overskred den
naboretlige tålegrænse. Ejerne af ejendom 2
blev derfor, ud fra almindelige naboretlige
regler, anset for forpligtede til at træffe de
fornødne afhjælpningsforanstaltninger for at
bringe værnet mod overløb i orden ved
etablering af en jordvold på egen ejendom med
gennemløb til et nødafløb til vandløbet. Retten
lagde dog vægt på, at omkostningerne hertil var
relativt beskedne, nemlig skønnet til 7.000 kr.
inkl. moms, og ikke overskred grænserne for
det rimelige af hensyn til naboens interesser i
at undgå oversvømmelse via ejendom 2.
På den ene side er resultatet af dommen ikke
fuldstændig overraskende, idet dommen må
anses at ligge i forlængelse af domme om for
eksempel olieforurening, hvor praksis er, at en
grundejer kan blive erstatningsansvarlig – ud
fra naboretten – for olieforurening, som siver
videre til naboejendommen. På den anden side
går dommen det skridt videre i forhold til
hidtidig praksis, at den fastslår, at naboen
forebyggende skal foretage afværgeforan­
staltninger for at imødegå eventuelle fremtidige
oversvømmelser. Dette ses således ikke at være
fastslået tidligere i trykte afgørelser om
naboretten. Det bemærkes, at naboretten så at
sige tager over i forhold til nabokonflikter, der
hvor offentligretlig regulering stopper, hvorfor
området for naboretten naturligvis er blevet
mindre med tiden.
Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du
velkommen til at kontakte advokat Henriette Soja,
[email protected] eller advokat Charlotte Kunckel,
[email protected].
SIDE 15 RET & INDSIGT/OVERSVØMMELSE FRA VANDLØB – NABORETLIG PLIGT TIL AFVÆRGEFORANSTALTNINGER