magasin

Transcription

magasin
RET
&INDSIGT
NYHEDSMAGASIN FOR DEN OFFENTLIGE SEKTOR
UDGAVE 1 | MARTS 2015
FORSYNINGSSAMARBEJDET
PÅ MIDTSJÆLLAND
PROFESSIONALISERING
AF OFFENTLIGE
INDKØBSPROCESSER
HVORNÅR
BLIVER VAND EN
BEREDSKABSOPGAVE?
STATUS PÅ
VANDPLANERNE
OG VANDHANDLE­
PLANERNE
02 RET & INDSIGT NR 1 | 2015
RET & INDSIGT NR 1 | 2015 03
LEDER
INDHOLD
Kære læser
4 HOFOR – nu udvidet med to nye spildevandsselskaber
Advokat
[email protected]
Det er godt 7 år siden, at vi introducerede
Ret & Indsigt som et fagligt orienteret
nyhedsbrev henvendt til den offentlige
og halvoffentlige sektor. Nu er tiden så
kommet til at præsentere et nyt og
mere tids­svarende layout. Det faglige
niveau og indhold vil naturligvis være
uforandret, og Ret & Indsigt vil fortsat
have fokus på aktuelle juridiske emner
og problem­stillinger inden for den
offentlige og halvoffentlige sektor.
Hos Horten har vi også i år – blandt
andet – rigtig meget fokus på forsynings­­
sektoren. Et af de karakteristiske træk
ved den danske vand- og spildevands­
sektor er, at den er meget fragmenteret.
Inden for vandforsyningssektoren
findes der eksempelvis mange
hundrede vandforsyningsselskaber.
De stadigt stigende krav til miljø- og
klimaindsatser, effektivisering og
optimering, kvalitetskontrol mv. og
ønsket om at kunne rekruttere og
fastholde kvalificerede medarbejdere
skaber en række naturlige incitamenter
for forsyningsselskaberne til at indgå i
større driftsenheder eller drifts­fælles­
skaber.
Arbejdet med at tilrettelægge og
gennemføre en sammenlægning af
kommunale forsyningsselskaber er en
omfattende og kompleks proces, som
kræver en høj grad af koordinering
mellem forsyningsselskaber, ejer­
kommuner og de rådgivere, som bistår i
processen. I denne udgave af Ret &
Indsigt bringer vi en række artikler, der
beskriver vores erfaringer med
sammenlægning af kommunalt og
privat ejede forsyningsaktiviteter.
Vi bringer endvidere en artikel om
ansvarsfordelingen mellem grundejere,
6 Professionalisering af offentlige indkøbsprocesser
Herudover sætter vi fokus på
rækkevidden af spildevandsselskabers
forsyningspligt, når erhvervs­ejendomme
omdannes og udstykkes til boligformål.
8 Forsyningssamarbejdet på Midtsjælland
To artikler i dette nummer behandler
emner inden for udbudsretten. Den ene
artikel omhandler spørgsmålet om,
hvordan eventuelle afledte omkostninger
ved anskaffelse af et it-system
håndteres udbudsretligt. Den anden
artikel har fokus på, hvordan man sikrer
en fortsat optimering af offentlige
indkøbsprocesser.
På det selskabsretlige område bringer
vi en artikel, der beskriver de regler om
offentlig registrering af kapitalejere mv.
der blev indført den 15. december 2014.
Reglerne indebærer, at ejerskab på 5 %
eller mere af et selskabs samlede
kapital- eller stemmerettigheder skal
registreres i Det Offentlige Ejerregister.
Vi bringer endvidere en gennemgang
af de retlige rammer for spørgsmålet
om udskiftning af bestyrelses­
medlemmer i kommunalt ejede
selskaber mv. Derudover bringer vi en
artikel om Erhvervs- og Vækst­
ministeriets udkast til lovforslag om
kommuners adgang til at stille netværk
– f.eks. wi-fi – gratis til rådighed på
udendørs områder.
Endelig indeholder dette nummer en
artikel om status på vandplanerne og
vandhandleplanerne, som efter en
noget turbulent start nu er vedtaget
endeligt.
God læselyst!
Den offentlige sektor har allerede optimeret sine indkøbsprocesser med
besparelser og favorable aftalevilkår til følge. Vi giver her konkrete forslag til,
hvor det kan blive endnu bedre.
Forsyningsselskaberne i Holbæk, Lejre og Roskilde kommuner arbejder med
etablering af et fælles forsyningsselskab. Fordelene er åbenlyse: synergier i
samarbejdet, øget forsyningssikkerhed og mere indflydelse på branchen.
10 Husk de afledte omkostninger i it-udbud
Nogle af de omkostninger, som er særligt svære at håndtere i et it-udbud, er de
omkostninger, der følger af leverandørens krav til ordregivers eget it-miljø. Det
stiller store krav til ordregiver.
12 Hvornår bliver vand en beredskabsopgave?
Det voldsomme vejr er et stigende problem, der ofte efterlader oversvømmelser
og dyre skader på ejendomme og infrastruktur. Men hvem har ansvaret for
skaderne? Grundejeren, kommunen eller spildevandsselskabet?
Hos Horten arbejder vi hver dag
hårdt for at give vores klienter en
fordel inden for deres områder. Det
kræver mod at tage stilling – og at
sige det ligeud. Men vi tør udfordre
det, som andre tager for givet. Vi
stiller spørgsmål, deler viden og går
forrest – særligt i sektorer, der er
præget af intensiv lovregulering og
hastig udvikling. Horten er ledende
juridisk rådgiver, og vi bruger vores
solide erfaring til at skabe bedre
muligheder og resultater for danske
og udenlandske virksomheder,
kommuner og andre offentlige
myndigheder.
Følg Horten på:
www.horten.dk
www.linkedin.com/company/horten
www.facebook.dk/hortenlaw
14 Det offentlige ejerregister
Nye regler betyder, at ejerskab på 5 % eller mere skal registreres inden 15. juni
2015. Reglerne omfatter også de kommunalt ejede forsyningsselskaber.
Se tidligere udgaver af Ret & Indsigt
på www.horten.dk/viden
16 Status på vandplanerne og vandhandleplanerne
Efter en turbulent start er første generation af vandplanerne nu endeligt vedtaget,
og vandområdeplaner for næste planperiode er sendt i høring. Kommunerne skal
nu vedtage vandhandleplaner for første planperiode.
18 Forsyningspligt ved omdannelse af erhvervsejendomme til
boligformål
Har spildevandsforsyningsselskaberne forsyningspligt til nyudstykkede
boligparceller, hvis de ikke har mulighed for at opkræve tilslutningsbidrag?
20Gratis wi-fi-til turisterne
Erhvervs- og Vækstministeriet sendte i december 2014 et lovforslag i høring, der
vil give kommunerne mulighed for at stille gratis wi-fi til rådighed i byrummet.
22 Vandforsyningsselskabers sammenlægning med private
vandværker
Der er stor interesse for samarbejde mellem vandforsyningsselskaber landet
rundt, og der kan være mange fordele ved sammenlægninger. Men processen og
implementeringen kan have mange udfordringer.
24 Udskiftning af bestyrelsesmedlemmer i kommunale selskaber og
fællesskaber
Hvilke muligheder har en kommune for at afsætte et bestyrelsesmedlem, der ikke
frivilligt vil udtræde af bestyrelsen?
26 Kort nyt
Om Folkemødet 2015, § 60-fællesskabet, bestyrelsesarbejdet i vandselskaber og
medfinansiering af klimaprojekter.
Ret & Indsigt udgives af:
Horten Advokatpartnerselskab
Philip Heymans Allé 7
Box 191
2900 Hellerup, København
Telefon 3334 4000
www.horten.dk
Ansvarshavende redaktør:
Klavs V. Gravesen, [email protected]
Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering
af indhold fra denne publikation er betinget af
forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller
andre rettighedshavere.
Indholdet i dette nyhedsmagasin kan ikke side­stilles
eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er
ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige
tekster og figurer.
Horten Ret & Indsigt produceres af 727
Redaktionen er afsluttet den 16. februar 2015
Titel: Ret & Indsigt
ISSN (Papirform): 1903-2617
ISSN (Online): 1903-2609
Ret & Indsigt er trykt
på FSC-certificeret
papir.
54
5
Klavs V. Gravesen
spildevandsselskaber og kommuner, når
det til tider voldsomme vejr efterlader
oversvømmelser, ofte med dyre skader
på ejendomme og infrastruktur til følge.
OM HORTEN
1
81
Det er med stor fornøjelse, at vi kan
præsentere dette års første udgave af
Ret & Indsigt i et helt nyt layout.
Ved indgangen til det nye år blev HOFOR, Hovedstadsområdets
Forsyningsselskab, udvidet med yderligere to spildevandsselskaber.
TR
YKSAG
04 RET & INDSIGT NR 1 | 2015
RET & INDSIGT NR 1 | 2015 05
“BRØNDBY OG VALLENSBÆK VAR FRA BEGYNDELSEN
EN DEL AF VAND­FUSIONEN, OG DET ER GLÆDELIGT,
AT DE NU OGSÅ ER BLEVET EN FULDBYRDET DEL AF
HOFOR PÅ SPILDEVANDS­OMRÅDET.”
FRANK BRODERSEN
At udvide HOFOR er i tråd med
ejerkommunernes oprindelige ønske
om på sigt at lade flere forsynings­
selskaber indtræde i koncernen.
HVORFOR KONSOLIDERING?
Konsolideringen af f.eks. spildevands­
området skaber rammer for øget
samarbejde mellem ejerkommunerne i
forhold til spildevandsplanlægning.
Håndtering af ekstremregn og over­
svømmelser sker mere effektivt, når
kompetencerne på området samles.
Derudover giver samarbejdet mulighed
for at koordinere energibesparelser og
investeringer, så de sker, hvor det
samlet set er mest hensigtsmæssigt.
– NU UDVIDET MED TO NYE SPILDEVANDSSELSKABER
Ved indgangen til det nye år blev HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab,
udvidet med yderligere to spildevands­selskaber. Horten bistod med processen fra
start til slut.
TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE
HOFOR blev stiftet i løbet af 2012 –
først den del, der forsyner borgerne i
otte kommuner i hovedstadsområdet
med rent drikkevand, og dernæst den
del, som afleder spildevand i seks af
kommunerne. Herudover forsyner
HOFOR København med fjernvarme,
bygas og fjernkøling – og HOFOR er
også i gang med flere vindmølle­
projekter både i og uden for København.
Derudover ejer virksomheden Amager­
værket, der producerer el og varme.
To af de kommuner, der var med i
vandkoncernen fra stiftelsen, valgte på
grund af en særlig servicestruktur at
stå uden for spildevandskoncernen.
Men i 2014 besluttede de to kommuner
– Brøndby Kommune og Vallensbæk
Kommune – sig dog for, at de også
ønskede at træde ind i HOFOR
Spildevandskoncernen. Dette blev
effektueret ved årsskiftet 2014/15.
På tilsvarende vis har samarbejdet
mellem drikkevandsselskaberne givet
bedre mulighed for eksempelvis at
beskytte grundvandet mod forurening
samt at arbejde med innovative
løsninger, f.eks. indføring af blødgøring
– en proces, hvor man fjerner en del af
kalken fra drikkevandet. Ydermere har
det medvirket til, at prisen på at hente
rent drikkevand har kunnet sættes ned.
Endelig er der betydelige administrative
gevinster ved at samle kompetencer,
herunder vedrørende opgaver i
forbindelse med Forsynings­sekretariatet
for at nævne et enkelt eksempel.
Frank Brodersen var direktør i de to
spildevandsselskaber, der nu indgår i
HOFOR. Han siger om baggrunden for
udvidelsen:
”Både Brøndby og Vallensbæk var fra
begyndelsen en del af vandfusionen, og
det er glædeligt, at de nu også er
blevet en fuldbyrdet del af HOFOR på
spildevandsområdet. Der er nemlig
mange gode argumenter for at få
samlet spildevandsforsyningerne” siger
han og fortsætter: ”Udover drifts­
mæssige og administrative synergier
giver udvidelsen mulighed for at samle
og styrke kompetencer vedrørende
klimaarbejdet samt at foretage en
endnu bedre koordinering af arbejdet.”
HVORDAN GØR MAN?
Arbejdet med at tilrettelægge og
gennemføre en fusion af kommunale
forsyningsselskaber er en omfattende
og kompleks proces, som kræver høj
grad af koordinering mellem forsynings­
selskaberne, ejerkommunerne og de
rådgivere, som bistår i processen.
De juridiske opgaver kan bl.a. omfatte
bistand i forbindelse med forhandling
af vedtægter og ejeraftale, gennemgang
af eksisterende kontrakter og bistand til
at indhente samtykke fra leverandører,
fusionsgodkendelse ved Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen, drøftelser med
Forsyningssekretariatet om ejerfordeling
og takster, samt udarbejdelse af
selskabsretlige dokumenter og teknisk
gennemførelse af ændringerne.
Arbejdet udføres i nært samarbejde
med revisor, der bl.a. står for at
udarbejde åbningsbalancer og
vurderingsberetninger.
Afhængigt af kompleksitet og de
politiske processer skal der typisk afses
1-1 1/2 år til at gennemføre processen i
sin helhed. n
Klavs V. Gravesen
Advokat
[email protected]
Rikke Søgaard Berth
Advokat
[email protected]
Alexander Kielland
Erhvervsjuridisk fuldmægtig
[email protected]
06 RET & INDSIGT NR 1 | 2015
RET & INDSIGT NR 1 | 2015 07
Husk at tænke indkøbsprocesser
Indkøbsprocessen er en balancegang.
Denne balance er først helt optimal, når
samspillet mellem de juridiske/
processuelle kompetencer og de
tekniske kompetencer koordineres.
Vi ser desværre stadig i vores praktiske
liv for mange eksempler på, at
indkøbsprocesserne i for vidt omfang
drives af de teknisk kyndige kræfter, og
fokus på processen og reglerne herom
kommer i anden række. Det er vores
opfattelse, at mange offentlige aktører
stadig har meget at vinde, hvis de
udbudsretlige og kontraktuelle aspekter
får lidt mere fokus, men dette må ikke
ske på bekostning af de tekniske krav
og behov. På denne måde elimineres
behovet for tidskrævende og ofte dyre
eftervirkninger af et udbud, der går
skævt. Gode kontrakter kan spare
rigtigt mange penge og danne
grundlaget for et efterfølgende
samarbejde, der er mindre konfliktfyldt.
PROFESSIONALISERING
AF OFFENTLIGE
INDKØBSPROCESSER
Igennem de seneste år har den offentlige sektor sat fokus på professionalisering
af sine indkøbsprocesser. Det har medført optimering på en lang række områder
med besparelser og favorable aftalevilkår til følge. Samtidig er miljø og bæredygtighed
i endnu større grad blevet en fast del af indkøbspolitikken. Men hvem siger, at det ikke
kan blive bedre, bare fordi det går godt?
DET GÅR GODT!
Vi oplever blandt vores kunder i den
offentlige og halvoffentlige sektor, at
de senere år har stået i indkøbenes
tegn. Gennem en lang proces er
offentlige indkøb gået fra at være en
opgave, der blev håndteret på “case-tocase”-basis, og hvor man i høj grad så,
at den dybe tallerken blev opfundet
igen og igen, til at være en proces, der
er blevet strømlinet og centraliseret.
Overalt i den offentlige sektor ses der
nu for langt størstedelens vedkommende
at være oprettet specialiserede,
centrale indkøbskontorer, som kan
håndtere selv komplekse indkøb af
særligt varer og tjenesteydelser. Disse
bakkes op af internt udarbejdede
overordnede, langsigtede indkøbs­
strategier og indkøbspolitikker.
Herudover ses det oftere og oftere, at
offentlige ordregivere indkøber i
fællesskaber, og derigennem opnår
mere favorable priser og vilkår, end der
kunne have været opnået på egen
hånd. Det er også her, mange opnår
gode resultater med anvendelse af de
centrale indkøbsorganisationers
rammeaftaler.
Vi er ikke i tvivl om, at den profes­siona­li­
sering, som vi oplever, vil blive større og
større de kommende år. Vi vil med
denne artikel forsøge at give nogle
input til, hvor det vil være relevant at
skele hen, når det gode skal gøres
endnu bedre.
HVOR ER DER PLADS TIL FORBEDRING?
Mere af det I gør
På det generelle plan er der næppe en
forbedringsproces, der ikke kan
optimeres løbende, og generelt
forventer vi at se, at de offentlige
aktører bare bliver bedre og bedre til
det, de allerede gør, herunder fortsat
fokus på:
-- Overblik, målsætninger, prioritering
og strukturering.
-- Videreudvikling af interne
retningslinjer, koordinering,
centralisering og samspillet inden for
organisationen og organisationerne
imellem.
-- Læring gennem erfaringer – både de
gode og de mindre gode.
Hvad med vedligeholdelse af fast
ejendom?
Et af de områder, hvor vi ser et meget
stort udviklingspotentiale inden for
indkøb, er anlæg og vedligeholdelse af
fast ejendom. Det være sig alt fra skoler
og plejehjem til kulturfaciliteter og
rådhuse.
I den økonomisk pressede hverdag er
det ganske naturligt, at der må
prioriteres, og det er vores erfaring, at
bygningsvedligeholdelse er et af de
områder, der ofte – og måske for ofte
– trækker det korteste strå, når
midlerne skal fordeles. For hvorfor
bruge knappe midler et sted, hvor
tingene umiddelbart ser tilfredsstillende
ud?
Den tankegang kan dog have den
konsekvens, at der først prioriteres på
området, når skaden er sket, og dette
kan afstedkomme dyre lappeløsninger.
Vedligeholdelse af fast ejendom er et af
de steder, hvor der efter vores
opfattelse med fordel kan sættes
præventivt ind, og det er aldrig for
tidligt at få strømlinet sine processer i
denne forbindelse. Området kompli­
ceres af, at der dels opstår behov på
kryds og tværs af organisationen, og
dels af at de udbudsretlige regler kan
være svære at håndtere på netop
denne type arbejder.
Det kommunale ejer tusindvis af
bygninger i Danmark, der løbende skal
driftes og serviceres, og her er der et
stort besparelsespotentiale i at være på
forkant.
Helt overordnet drejer det sig i første
omgang om, at der skabes et overblik
over, hvad man har med at gøre. Hvilke
bygninger ejer man, hvordan er deres
tilstand, og hvilke behov er der for
løbende vedligeholdelse? Hvilke aftaler
har man, og hvilke behov og udgifter
har man haft tidligere? I denne fase kan
det være hensigtsmæssigt også at
inddrage brugerne og deres behov og
erfaringer.
have stor indflydelse på, om man opnår
det ønskede resultat på de bedst mulige
vilkår.
Hvis der lægges et stykke arbejde i at
danne sig dette overblik, vil det åbne
muligheder for at planlægge,
strukturere og i mange tilfælde
centralisere sine indkøbsprocesser og
herigennem opnå bedre priser og
aftalevilkår i sidste ende. Der vil
herigennem f.eks. kunne dannes et
overblik over, om der er flere steder i
organisationen, der har samme behov,
og om der er mulighed for at overveje
et fælles indkøb.
Det vil kræve en stor forberedende
indsats at skabe sig det nødvendige
overblik, men det vil i sidste ende
betale sig at få styr på vedligeholdelse
af fast ejendom.
Som nævnt kan vedligeholdelse af fast
ejendom være udbudsretligt svært at
håndtere. Det første skridt på vejen
mod en smidig udbudsproces er
behovsanalysen. Det er i sidste ende
nemmest at få det, som man gerne vil
have, hvis man ved, hvad det er.
Grundigt forarbejde er i denne
forbindelse aldrig givet dårligt ud, og
det er essentielt at inddrage personer
med de relevante kompetencer, både af
faglig, men i høj grad også af udbuds­
teknisk og juridisk karakter.
Mulighederne for strukturering af et
udbud vedrørende vedligeholdelse af
fast ejendom er uendelige, hvilket
bidrager til kompleksiteten.
Nogle af de centrale områder, der skal
tages med i overvejelsen ved udbud af
disse ydelser, kan være:
-- Valg af kontrakt- og samarbejdsform,
f.eks. fagopdelte rammeaftaler eller
partnerskabsmodeller.
-- Skal kontrakten opdeles i delaftaler?
Skal de i så fald opdeles på
fagområder, geografiske områder
eller lignende? Det kan i nogle
tilfælde være en overvejelse værd,
om et funktionsudbud er mere
hensigtsmæssigt end specificerede
opgaver.
-- Valg af udbudsform afhængig af
opgaver, kontraktværdi og opdeling.
For at kunne tilrettelægge indkøbene
mest hensigtsmæssigt, er det
altafgørende, at ordregiver forud for
processens igangsættelse har et så
fuldstændigt grundlag som muligt at
arbejde ud fra. Hvilken type aftaler og
hvilken udbudsform, der vælges, kan
Ved en helhedsorienteret indsats, hvor
det holdes for øje, at der kan være
store gevinster ved at udnytte
fleksibiliteten i de udbudsretlige regler
og de muligheder, den fleksibilitet giver,
sikres, at ordregiver altid har de bedste
vilkår.
BLIVER LOVGIVNINGEN BEDRE?
Udkastet til forslag til Danmarks nye
udbudslov blev sendt i offentlig høring
den 5. december 2014. Forslaget er en
opfølgning på EU’s nye udbudsdirektiver
og har til formål at samle og over­
skueliggøre det udbudsretlige regelsæt
i Danmark. Der er mange spændende
nyskabelser i forslaget, der overordnet
skal sikre større klarhed og fleksibilitet
for virksomheder og ordregivere.
Det er vores forventning og forhåbning,
at det kommende nye udbudsretlige
regelsæt vil være endnu et konstruktivt
bidrag til effektiviseringen af de
offentlige myndigheders indkøbs
processer.
Den nye udbudslov forventes at træde i
kraft i andet halvår af 2015, medmindre
det forestående folketingsvalg påvirker
processen.
FØLG MED
Horten holder i 2015 en række seminarer
om den nye udbudslov. Følg med på
vores hjemmeside, www.horten.dk/
arrangementer, og i vores LinkedIngruppe “Hortens Udbudsrettens A-Z”
for de nærmere detaljer. n
Andreas Christensen
Advokat
[email protected]
Ninna Højer Jensen
Advokat
[email protected]
08 RET & INDSIGT NR 1 | 2015
<D
e tre forsyningsdirektører danner selskabernes fælles
styregruppe. Fra venstre mod højre: Bjørn Nielsen (Lejre),
Susan Münster (Holbæk), Torben Christiansen (Roskilde).
institutioner og erhvervslivet i alle tre
kommuner.
myndighederne. Det samme gør sig
gældende for forsyningernes aktiviteter.
PROCESSEN
De tre kommuner tog i efteråret 2014 en
principbeslutning om at gøre forsynings­
samarbejdet til virkelighed. Herfra kører
den videre proces i to spor: det politiske
spor og det organisatoriske spor.
Ofte bliver vi hos Horten mødt af den
opfattelse, at aktiviteter, som finder
sted i det kommunale regi, ikke er
omfattet af anmeldelsespligten i
konkurrenceloven. Dette er imidlertid
ikke altid korrekt. Kommunale
aktiviteter skal vurderes på samme
måde som aktiviteter, der udføres af
private aktører, i forhold til om der er
tale om en “økonomisk aktivitet”
omfattet af konkurrenceloven.
Det politiske spor ledes af de tre
kommunal­direktører, der sidder sammen
i et forhandlings- og koordinerings­
udvalg. Udvalgets formand er Roskilde
Kommunes kommunaldirektør Henrik
Kolind. Der skal blandt andet skabes en
selskabsretlige organisering og en
fælles vision for kommunernes ejerskab.
Som led i dette vil kommunerne indgå
en ejeraftale. Ejeraftalen skal sikre, at
kommunernes fremadrettede ejerskab
til det fælles forsyningsselskab strikkes
sammen på bedste vis.
Kommunaldirektørerne arbejder hen
imod en principbeslutning af ejeraftalen
i kommunerne i foråret 2015 og en
endelig politisk godkendelse af aftalen
og forsyningssamarbejdet i efteråret
2015.
FORSYNINGSSAMARBEJDET
PÅ MIDTSJÆLLAND
Forsyningsselskaberne i Holbæk, Lejre og Roskilde kommuner arbejder med
etablering af et fælles forsyningsselskab pr. 1. januar 2016. Fordelene er åbenlyse:
synergier i samarbejdet, øget forsyningssikkerhed og mere indflydelse på branchen.
SAMMEN STÅR VI STÆRKERE
Holbæk, Lejre og Roskilde kommuner
besluttede i foråret 2013 at analysere
potentialet ved at gå sammen i et nyt
fælles forsyningsselskab. Yderligere otte
kommuner valgte i løbet af 2014 at slutte
sig til undersøgelserne, i sidste ende dog
uden at være parate til at gå med i
forsyningssamarbejdet i første omgang.
Den endelige analyse af forsynings­
samarbejdet lå færdig i oktober 2014, og
konklusionen var klar – sammen står de
tre kommuner stærkere!
de økonomiske gevinster ved synergier
inden for områderne administration,
drift og finansiering. Resultatet var, at
de tre kommuner ved at gå sammen
kunne opnå gevinster på et tocifret
millionbeløb om året, som ville kunne
effektueres i løbet af en kortere
årrække.
Analysen af forsyningssamarbejdets
potentiale identificerede hovedsageligt
Et fælles forsyningsselskab vil i højere
grad kunne lokalisere midler til at
Ud over de umiddelbare økonomiske
gevinster som analysen slog fast, er det
dog også andre styrker, som driver de
tre kommuner i forsyningssamarbejdet.
håndtere de stigende offentligretlige
krav på vandområdet, som eksempelvis
opfyldelse af kravene for Dokumenteret
DrikkevandsSikkerhed (DDS) og
efterlevelse af prisloftsreglerne. Og så
giver den øgede volumen og det tætte
samarbejde på tværs af kommune­
grænserne højere forsyningssikkerhed
og adgang til større initiativer på
miljøområdet.
Endelig bliver det nye fælles forsynings­
selskab det største forsyningsselskab i
Region Sjælland. Dette betyder
unægtelig mere indflydelse på branchen
og mulighed for en plads i front, når der
sker nye tiltag på forsynings­området.
I samme forbindelse ser kommunerne
nyt potentiale for at samarbejde og
køre projekter med uddannelses­
Er der tale om en økonomisk aktivitet,
skal fusionen som udgangspunkt
anmeldes til konkurrence­
RET & INDSIGT NR 1 | 2015 09
Horten yder den juridiske rådgivning, er
Deloitte valgt ind som økonomisk
rådgiver og skal forestå de økonomiske
processer. Herudover er Implement
Consulting Group valgt ind som
management konsulent, der skal bistå
selskaberne i forandringsledelse.
Horten fungerer som den koordinerende
projektleder og bindeled mellem de tre
rådgivere. På denne måde sikres det, at
alle rådgivere arbejder ud fra samme
forudsætninger og med samme
kendskab til de forskellige dele af og
beslutninger i processen. Dette giver
ikke kun værdi for rådgivernes arbejds­
proces, men også for kommunerne og
forsyningsselskaberne, da de individuelle
DEN ENDELIGE ANALYSE AF FORSYNINGS­
SAMARBEJDET LÅ FÆRDIG I OKTOBER 2014,
OG KONKLUSIONEN VAR KLAR – SAMMEN
STÅR DE TRE KOMMUNER STÆRKERE
myndighederne. I nogle tilfælde vil
omstændighederne omkring fusionen
dog gøre, at den specifikke fusion kan
undtages fra anmeldelsespligten. Dette
kan eksempelvis være tilfældet, hvis et
fusioneret selskab stort set kun
servicerer dets moderselskaber.
Sideløbende kører det organisatoriske
spor, der ledes af de tre eksisterende
forsyningsselskabers administrerende
direktører i en projektstyregruppe.
Styregruppens formand er Holbæk
Forsynings administrerende direktør
Susan Münster. Forsyningsdirektørerne
(billede) mødes jævnligt i en projekt­
styregruppe, hvor særligt de praktiske
aspekter af forsyningssamarbejdet
fastlægges. Her skal der blandt andet
tages stilling til medarbejderforhold,
kontrakt- og indkøbsforhold, samt
regulatoriske spørgsmål og dialog med
relevante myndigheder herom. Parallelt
med styregruppen er der nedsat et
projekt­sekretariat med underliggende
delprojektgrupper, som arbejder for at
forberede sammenlægningen af de tre
selvstændige forsyningsselskaber til en
samlet virksomhed. Der vil være behov
for en del implementering, som afventer
en eventuel fusions­godkendelse fra
konkurrence­myndighederne.
For at nå et resultat, som møder både
kommunernes og forsyningsselskabernes
behov til et nyt fælles forsyningsselskab,
krydses det politiske og organisatoriske
spor løbende i processen. Her er det
vigtigt at få forenet kommunal­
direktørernes ønsker til kommunernes
styring som ejer, og selskabets ledelses
behov for agilitet i forhold til den
daglige og strategiske tilrettelæggelse
af en effektiv og moderne virksomhed.
Det gælder både i etableringsprocessen
og i de selskabsretlige dokumenter,
hvor en større afvejning af kontrol hos
henholdsvis ejerne og bestyrelsen i det
fælles forsyningsselskab skal foretages,
og hvor visionen for kommunernes
ejerskab skal fastlægges.
HUSK KONKURRENCELOVEN
Når kommunale aktiviteter sammen­
lægges, vil det være nødvendigt at
overveje, om der er tale om en
anmeldelses­pligtig fusion efter
konkurrenceloven. Er dette tilfældet,
kan fusionen kun gennemføres efter en
godkendelse fra konkurrence­
SAMSPIL MELLEM RÅDGIVERE
Processen med at etablere forsynings­
samarbejdet i et fælles forsynings­
selskab berører mange forskellige
specialistområder. Gennem udbudsrunder,
ledet af de tre eksisterende forsynings­
selskaber, er der derfor indgået aftaler
med flere eksterne rådgivere. Mens
rådgivere kan sikre samspil mellem de
leverede rådgivningsydelser. n
Denne artikel er skrevet i samarbejde med
kommunikationskonsulent Bjørk Hassager
Sørensen, Roskilde Forsyning A/S.
Analysen og øvrig information om
forsyningssamarbejdet kan findes på
hjemmesiden www.forsyningssamarbejde.dk
Line Markert
Advokat
[email protected]
Sine Jespersgaard
Advokatfuldmægtig
[email protected]
10 RET & INDSIGT NR 1 | 2015
RET & INDSIGT NR 1 | 2015
Ved indkøb af et it-system er det ofte afgørende for ordregiver på forhånd at kende
til typen og omfanget af de omkostninger, som anskaffelsen vil medføre. Alene
herved kan ordregiver tilpasse indkøbet til de relevante budgetrammer, og i øvrigt
tilrettelægge en hensigtsmæssig konkurrence mellem leverandørerne. Nogle af de
omkostninger, som er særligt svære at håndtere i et it-udbud, er de omkostninger,
der følger af leverandørens krav til ordregivers eget it-miljø. Denne problemstilling ser
vi nærmere på i det følgende.
KUNDENS KRAV TIL ORDREGIVERS
IT-MILJØ
Når en ordregivende myndighed skal
indkøbe et it-system, er det ofte et
krav, at systemet skal kunne afvikles i
myndighedens eget it-miljø. Rent
praktisk sker dette således, at
myndigheden i udbudsmaterialet
beskriver myndighedens nuværende
it-miljø, og leverandøren skal herefter i
forbindelse med tilbudsafgivelse
angive, hvilke eventuelle ændringer i
it-miljøet, som er nødvendige, for at
leverandørens produkt kan afvikles
tilfredsstillende. Det kan f.eks. være, at
myndigheden skal opgradere til en
nyere version af et andet it­­programmel, eller at hardwarens
kapacitet må øges.
Et sådant krav om ændring i it-miljøet
afspejler en omkostning for
myndigheden, som ikke umiddelbart er
inkluderet i den pris, som leverandøren
har an­givet i sit tilbud. Det er derfor op
til ordregiver at udtænke en evaluerings­­
model, der under evalueringen tager
højde for disse indirekte omkostninger.
Alternativt vil myndigheden risikere, at
det tilbud, som ellers fremstod som det
økonomisk mest fordelagtige, reelt er
et mindre attraktivt tilbud.
HUSK DE AFLEDTE
OMKOSTNINGER
I IT-UDBUD
Samme problemstilling genfindes i
øvrigt ved en lang række andre
omstillingsomkostninger, som et skift
af it-system kan medføre. Eksempelvis
uddannelsesbehov hos myndighedens
ansatte, øget ressourcetræk på
myndighedens it-afdeling, forringet
tilgængelighed i transitionsperioden
osv. Også disse omkostninger kan
med fordel inkluderes i evaluerings­
modellen. Det skal dog for god
ordens skyld bemærkes, at der
udbudsretligt ikke er nogen pligt til
at tage hensyn til sådanne
omstillingsomkostninger ved
gennemførelsen af et it-udbud.
Dette følger bl.a. af Klagenævnet for
Udbuds kendelse af 26. maj 2011,
Convergens A/S mod Viborg
Kommune.
KRAV TIL EVALUERINGSMODEL
Udfordringen ved en evalueringsmodel,
der tager højde for de nævnte
omkostninger, er, at kravene ofte er
svære at prissætte. Et eksempel herpå
findes i Klagenævnet for Udbuds
kendelse af 27. oktober 2011, FICS
Danmark A/S mod Patientombuddet.
I denne sag fremgik det af udbuds­
betingelserne, at tilbudsgiverne i et
bilag vedrørende beskrivelsen af
kundens it-miljø skulle beskrive krav til
ændringer i kundens eget it-miljø, for at
det tilbudte system kunne afvikles
tilfredsstillende. Det var desuden anført
i bilaget, at tilbudsgivers besvarelse af
bilaget ville indgå i evalueringen af
delkriteriet ”pris” ud fra udbyderens
(indklagedes) skøn over de afledte
omkostninger ved det tilbudte system. I
medfør heraf blev der tillagt ca. 2,7 mio.
kr. til den vindende tilbudsgivers pris,
og ca. 2,9 mio. kr. til klagerens tilbud.
hvordan myndigheden ville forhøje
tilbudspriserne til dækning af
myndighedens udgifter til opfyldelse af
leverandørens krav til udbyderens
it-miljø.
Det er på den baggrund vores
vurdering, at myndigheden er forpligtet
til at lave en klar beskrivelse af, hvordan
og på hvilket grundlag myndigheden vil
beregne størrelsen af de omkostninger,
som krav til it-miljøet medfører. Denne
beskrivelse kan eksempelvis henvise til,
at et eventuelt tillæg til den tilbudte
pris for systemet vil blive beregnet på
baggrund af priser på licenser, servere,
storage mv. på eksisterende rammeaftaler,
eksempelvis gældende priser på SKIrammeaftaler eller aftaler under Statens
Indkøb.
Konkret kræves der af de medarbejdere,
som gennemfører udbuddet, et tæt
samspil med myndighedens it-afdeling,
der må oplyse, hvordan de forventelige
krav til it-miljøet vil blive prissat af
afdelingen. Metoden for denne beregning
må herefter offentliggøres i udbuds­
materialet, således at leverandøren før
tilbudsafgivelse kan foretage en vurdering
af, hvad kravene betyder for det påtænkte
tilbud. n
Hertil udtalte klagenævnet:
”At der i den samlede pris, som har
dannet grundlag for evalueringen,
indgår et betydeligt skønsmæssigt
beløb, som indklagede har fastlagt,
vedrørende opfyldelse af krav til
indklagedes it-miljø, og som
tilbudsgiverne ikke på forhånd har
kunnet gennemskue […].
Thomas Grønkær
Advokat
[email protected]
På denne baggrund har indklagedes
evaluering af tilbuddene i relation til
underkriteriet pris været i strid med
såvel gennemsigtighedsprincippet som
ligebehandlingsprincippet […]”.
Problemet var med andre ord, at det
var uigennemskueligt for leverandørerne,
David Salomonsen
Advokat
[email protected]
11
12 RET & INDSIGT NR 1 | 2015
RET & INDSIGT NR 1 | 2015 13
følge af udbygning eller større
belægningsgrad.
HVORNÅR
BLIVER VAND EN
BEREDSKABSOPGAVE?
Allan, Bodil, Carl – “kært” barn har
mange navne. Senest blev Danmark
ramt af stormene Dagmar og Egon i
januar 2015. Det voldsomme vejr er et
stigende problem, der ofte efterlader
oversvømmelser og dyre skader på
ejendomme og infrastruktur. Men
hvem har ansvaret for skaderne? Er
det grundejeren selv, kommunen eller
spildevandsselskabet?
Det er ikke helt let at svare på efter de
gældende regler – men kommuner og
forsyninger har mulighed for på egen
hånd at skabe klarere linjer for,
hvorledes de fordeler og deles om
opgaver og ansvar.
HVEM HAR ANSVARET – OG
HVORNÅR?
Ansvaret for oversvømmelser er fordelt
på flere hænder.
Når uheldet er ude, og gader og huse
bliver oversvømmet af de store vand­
mængder, rykker det kommunale
redningsberedskab ud. Beredskaberne
har nemlig til opgave at yde en akut,
forsvarlig indsats, hvis et uheld eller en
hændelse er til fare for mennesker,
samfundsmæssige værdier eller miljøet,
som f.eks. i tilfælde af skybrud. Det
kommunale beredskab får i særlige
tilfælde bistand af det statslige
beredskab, som er forankret under
Beredskabsstyrelsen. Det skete f.eks. i
forbindelse med stormen Egon, hvor
styrelsens mandskab bistod med
pumper mv. i Løgstør, Struer, Jyllinge,
ved Roskilde Fjord og i Karrebæksminde.
EN GRÅZONE
Kriterierne for dimensionering af
kloakledninger har over tid ændret sig
bl.a. som følge af klimaforandringer. Den
regn, der for år tilbage var kraftig regn,
anses i dag som almindelig hverdagsregn.
I mange byer er kloaksystemerne imidlertid
(endnu) ikke udvidet til at rumme de
øgede regnmængder.
Spildevandsselskaberne har ikke pligt til
straks at udskifte eller opdimensionere
kloakledningerne, når dimensionerings­
kriterierne ændrer sig, men når
selskaberne etablerer nye ledninger, skal
de dimensioneres efter de aktuelle
kriterier.
Grundejerne ejer den del af
kloaksystemet, som ligger på egen
grund. Grundejer har derfor pligt til selv
at vedligeholde denne del af kloakken.
Hvis kælderen oversvømmes på grund
af mangler i ejendommens eget
kloaksystem, er det derfor også
grundejerens ansvar. Hvis over­
svømmelsen derimod skyldes et brud
på en af spildevandsselskabets
ledninger som følge af utilstrækkelig
vedligeholdelse, er det selvfølgelig en
anden sag.
Der vil derfor i de fleste byer altid være
forskellige “serviceniveauer” i forskellige
områder.
Det er spildevandsselskabets ansvar at
håndtere spildevand fra stueplan/på
terræn inden for kloakoplandet, som er
fastlagt i spildevandsplanen. Selskabet
skal sikre, at selskabets kloakledninger
kan rumme den almindelige “hverdags”regn, så regnen ikke bliver liggende på
overfladen og forårsager over­
svømmelser. Kravet gælder det, der
betragtes som “hverdagsregn” på
tidspunktet for etablering af ledningerne.
Det giver udfordringer i forhold til de
områder, som er kloakeret i 1960’erne,
hvor belastningen som følge af regn er
intensiveret siden etableringen, dels som
følge af klimaforandringer, dels som
AFTALT OPGAVEFORDELING
Flere spildevandsselskaber og kommuner
indgår samarbejdsaftaler om, hvem der
har ansvaret for hvad i tilfælde af kraftig
regn, skybrud eller andet voldsomt vejr.
Det giver et solidt grundlag for intern
koordinering og prioritering af ressourcer
– og det gør det klart for parterne, hvor
regningen skal sendes hen, når skaden
alligevel sker.
Der opstår derved en gråzone, når det
regner mere end almindeligt – men
hvor der ikke er tale om en egentlig
beredskabssituation – og regnvandet
flyder oven på terrænet.
For hvor mange regndråber er spilde­
vandsselskabets ansvar, og hvornår
bliver regnen en beredskabs­opgave?
I Greve har kommunen udarbejdet en
beredskabsplan, hvoraf det fremgår
præcis, hvilke opgaver henholdsvis
beredskabet og forsyningen har
ansvaret for både i tilfælde af vejr, hvor
der er risiko for oversvømmelser, og i
tilfælde af ekstremt vejr som skybrud,
storm og orkaner. Forsyningen skal
f.eks. alarmere krisestyringsstaben,
indkalde mandskab – også det frivillige
beredskab – og klargøre kommunens
materiel, bemande call-centeret for
besvarelse af borgerhenvendelse og
udsende SMS-beskeder til de borgere,
som har tilmeldt sig varslingsservice mv.
SAMARBEJDSMULIGHEDER
Når kommuner og spildevandsselskaber
indgår i sådanne samarbejder, skal
opgavesnittet lægges det rigtige sted.
Selskabet må nemlig ikke varetage
kommunale opgaver – og omvendt må
kommunerne ikke varetage spilde­
vandsselskabets opgaver. Det, som en
samarbejdsaftale kan, er derfor ikke at
flytte ansvaret for opgaverne, men
derimod at sikre, at parterne er enige
om, hvor opgave- og ansvarsgrænsen
går. Der vil nok altid være en gråzone,
men denne kan mindskes betydeligt,
når opgave- og ansvarsfordelingen
formuleres i en aftale.
I samarbejdsaftalen kan parterne f.eks.
aftale, at det er spildevandsselskabet,
der skal rykke ud, når det regner kraftigt,
mens beredskabet skal rykke ud, når
der er skybrud og vandstanden er
forhøjet. Det forudsætter naturligvis, at
parterne er enige om definitionerne,
f.eks. på skybrud.
Hvis kommunen har særligt udsatte
områder, kan parterne aftale særskilte
beskyttelsesforanstaltninger for
området. Det kan f.eks. være områder,
hvor der er virksomheder med følsomme
maskiner, eller områder med
beskyttelses­værdig natur eller meget
udsatte vandløb.
kan kommune, beredskab og spildevands­
selskab oprette et egentligt alarm­bered­­
skab til at varetage beredskabs­opgaven
i tilfælde af skybrud. Det forudsætter,
at det præciseres i aftalen, hvilke opgaver
henholdsvis spildevands­selskabets og
kommunens mandskab og materiel skal
varetage, ligesom om­kostningerne skal
fordeles sådan, at forsyningen ikke
herved kommer til at varetage og
betale for en kommunal opgave.
Organiseringen af de kommunale
beredskaber er under forandring. Det
skyldes, at regeringen og KL i økonomi­
aftalen for 2015 har fastlagt, at de
nuværende 87 beredskaber skal
fusionernes, så der ved udgangen af
2015 er maksimalt 20 fælleskommunale
beredskaber. De nye beredskaber
kommer således til at dække flere
kommuner – nogle mere end 10
kommuner. Det giver et behov for
yderligere koordinering i overgangs­
fasen, men skaber forhåbentlig også
rammer for en god og robust opgave­
løsning i de nye større enheder.
LOVGIVERS ROLLE
Selvom kommuner og spildevands­
selskaber har gode muligheder for at
skabe en klar opgave- og ansvars­
fordeling, ville det alt andet lige være at
foretrække, at lovgiver tog têten og
fastsatte klare rammer for opgave­
løsningen. På den måde vil både
borgere og erhvervsvirksomheder samt
spildevandsselskaber og kommuner
være mere trygge, når uvejret
rammer. n
Parterne kan også aftale at samarbejde
om varslingssystemer, der kan bidrage
til at mindske skaderne. Det kan f.eks.
som i Greve Kommune være en SMSservice, der fortæller borgerne, hvis der
er risiko for oversvømmelser og i hvilke
DE NUVÆRENDE 87
BEREDSKABER SKAL
FUSIONERNES, SÅ DER VED
UDGANGEN AF 2015 ER
MAKSIMALT 20
Rikke Søgaard Berth
Advokat
[email protected]
Line Markert
Advokat
[email protected]
områder. På den måde kan borgeren nå
at parkere bilen et sikkert sted og i
øvrigt tage tiltag for at undgå de
skader, som oversvømmelsen ellers ville
have resulteret i.
Hvis parterne ønsker et endnu tættere
samarbejde end ad hoc samarbejdsaftaler,
Sine Marie Mohr
Advokatfuldmægtig
[email protected]
RET & INDSIGT NR 1 | 2015 15
14 RET & INDSIGT NR 1 | 2015
PROGRAM
DET OFFENTLIGE
EJERREGISTER
Nye regler betyder, at ejerskab på 5 % eller mere skal registreres inden 15. juni
2015. Reglerne omfatter også de kommunalt ejede forsyningsselskaber.
OFFENTLIG REGISTRERING AF
KAPITALEJERE MV.
Fra 15. december 2014 skal ejerskab
eller panteret til 5 % eller mere af et
selskabs aktier/anparter eller stemmer
registreres i Det Offentlige Ejerregister.
Det Offentlige Ejerregister, der
administreres af Erhvervsstyrelsen, er
ikke det samme som den ejerbog, som
alle selskaber skal føre over samtlige
ejere og panthavere.
Registreringspligten gælder i forhold til
de mest hyppigt anvendte selskabs­
former omfattende aktieselskaber
(A/S), anpartsselskaber (ApS),
Iværksætter­selskaber (IVS), partner­
selskaber (P/S) og europæiske
aktieselskaber (SE). Derimod er
interessentskaber (I/S), herunder
§ 60-fællesskaber organiseret som
I/S’er, ikke omfattet af reglerne.
Registreringspligten gælder, uanset om
der er tale om et privat eller offentligt
ejet selskab, og pligten til at registrere
ejerskab på 5 % eller mere omfatter
såvel nye som eksisterende selskaber.
KAPITALEJERE
Registreringspligten gælder alle, som
ejer 5 % eller mere af selskabets
samlede kapital- eller stemmerettigheder.
Ud over en kapitalejers direkte ejerskab
skal et indirekte ejerskab af kapitalandele
via selskaber, som den pågældende
udøver bestemmende indflydelse over,
medregnes i opgørelsen af den
pågældendes ejerandel af selskabet.
I en typisk kommunal forsynings­
koncern betyder de nye regler, at
kommunens/kommunernes ejerskab af
holdingselskabet skal registreres,
ligesom holdingselskabets ejerskab af
de underliggende datterselskaber
(forsyningsselskaber og serviceselskab)
skal registreres.
disse selskaber, der finder sted den 15.
december 2014 eller senere, skal dog
registreres inden for 14 dage.
Det er selskabet, der skal sørge for at få
gennemført registreringen inden de
ovennævnte frister. Hvis registrerings­
pligten ikke overholdes, kan det straffes
med bøde. n
HVORNÅR SKAL OPLYSNINGERNE
REGISTRERES?
Ejerregistret blev åbnet for registreringer
fra 15. december 2014. Selskaber, der er
stiftet denne dato eller senere, skal
registrere deres ejere senest 14 dage
efter stiftelsen.
For eksisterende selskaber er der
fastsat overgangsregler. Det betyder, at
selskaber, som er stiftet den 14.
december 2014 eller tidligere, skal
gennemføre registreringen inden 15.
juni 2015. Ændringer i ejerforholdene i
Foreningen for Kommunal- og
Forvaltningsret i Danmark afholder i
2015 følgende medlemsmøder
1. MILJØOPLYSNINGSLOVEN
v/ph.d. stipendiat Azad Taheri Abkenar, Københavns Universitet,
og sekretariatsleder Christian Østrup, Miljøministeriet
HVILKE OPLYSNINGER SKAL
REGISTRERES?
Ejerens samlede besiddelser af kapital­
andele og stemmer i selskabet angivet i
procent skal registreres i registeret.
Rent praktisk sker registreringen
elektronisk på hjemmesiden www.virk.dk.
Ved registreringen skal ejerens navn,
adresse eller hjemsted samt CPR- eller
CVR-nummer dokumenteres. Derud­
over skal datoen for erhvervelse af
kapitalandelene, datoen for meddelelse
til selskabet om erhvervelsen samt
aktierne/anparternes klasse registreres.
FOR FORENINGEN FOR KOMMUNAL- OG
FORVALTNINGSRET I DANMARK FOR 2015
24. februar 2015 i København
10. marts 2015 i Aarhus
2. WHISTLEBLOWERORDNINGER
v/borgerrådgiver Johan Busse, Københavns Kommune, og
professor dr.jur. Søren Højgaard Mørup, Aarhus Universitet
Hans Christian Pape
Advokat
[email protected]
16. april 2015 i Aarhus
29. april 2015 i København (i forbindelse med foreningens
generalforsamling)
3. RETSKRAV PÅ VELFÆRDSYDELSER
v/professor, dr.jur. Carsten Henrichsen, Københavns Universitet,
og professor dr.jur. Søren Højgaard Mørup, Aarhus Universitet
10. september 2015 i København
17. september 2015 i Aarhus
Rikke Søgaard Berth
Advokat
[email protected]
PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN
4. STATUS
NYE OFFENTLIGHEDSLOV
v/Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen,
kontorchef i det kommunale tilsyn Hanne Villumsen,
Statsforvaltningen, og advokat Anders Valentiner-Branth, Horten
5. november 2015 i København
26. november 2015 i Aarhus
Kenneth Fischer-Damgaard
Advokatfuldmægtig
[email protected]
Se mere på foreningens hjemmeside, www.kommunalret.dk
16 RET & INDSIGT NR 1 | 2015
RET & INDSIGT NR 1 | 2015 17
STATUS
PÅ VANDPLANERNE OG
VANDHANDLEPLANERNE
Efter en turbulent start er første generation af vandplanerne nu vedtaget i
oktober 2014, og vand­områdeplaner for næste planperiode er sendt i seks
måneders høring. Kommunerne skal nu vedtage vand­handleplaner for første
planperiode.
de kommunale vandhandleplaner, som
blev vedtaget på baggrund af de
De 23 statslige vandplaner er en
oprindelige, underkendte vandplaner,
udmøntning af vandrammedirektivets
også må anses som ugyldige som følge
krav om udarbejdelse af planer til
af underkendelsen af de statslige
sikring af renere vand i søer, vandløb
vandplaner.
mv. Vandrammedirektivet opererer med
tre planperioder, hvor den første
planperiode løber fra december
Det betyder, at kommunerne skal
2009-december 2015. Anden og tredje
vedtage nye vandhandleplaner på
planperiode løber i perioden 2015-2021
baggrund af de procedurer, som er
og 2022-2027.
fastlagt i miljømålsloven. Udgangs­
punktet vil være, at et forslag til
Vedtagelsen af vandplanerne for første
kommunal vandhandleplan skal
planperiode blev oprindeligt (noget
vedtages senest seks måneder efter
forsinket) vedtaget i 2011. Planerne blev
vedtagelsen af vandplanerne, hvorefter
dog underkendt af Natur- og
der skal gennemføres en otte ugers
Miljøklagenævnet i december 2012,
offentlig høring inden den endelige
hvilket betød, at der måtte vedtages
vandhandleplan kan vedtages. Som
nye vandplaner og gennemføres en ny
beskrevet tidligere i Ret & Indsigt nr.
høringsrunde over planerne. Det er
1/2013 er det muligt, at en kortere
disse vandplaner for første planperiode,
høringsperiode kan gennemføres med
som nu er vedtaget endeligt den 30.
udgangspunkt i de høringssvar mv.,
oktober 2014.
som indkom i forbindelse med
vedtagelsen af en tidligere
vandhandleplan. Der er dog ingen
HVAD BETYDER DET FOR
generelle udmeldinger fra
KOMMUNERNE?
Naturstyrelsen på dette punkt, hvorfor
Kommunerne skal nu i gang med at
vi anbefaler en gennemførelse på
implementere de konkrete indsatser, som
baggrund af de generelle procedurer i
fremgår af vandplanerne og vedtage
miljømålsloven.
vandhandleplaner. Kommunernes
vandhandleplaner skal være vedtaget
senest et år efter vedtagelsen af
VANDPLANER FOR 2. PLANPERIODE
vandplanerne, dvs. 30. oktober 2015.
Procedurerne for vedtagelsen af
Naturstyrelsen har tidligere meldt ud, at
planerne for anden og tredje
planperiode er rykket fra miljø­
målsloven over i en ny lov om
vandplanlægning, som bl.a. har
indebåret oprettelse af lokale vandråd
for hvert af de 23 vandområder i
Danmark. Vi har tidligere i Ret & Indsigt
1/2014 informeret om det nye regelsæt
for vandplanlægning. De nye lokale
vandråd har i samarbejde med
kommunerne leveret input til
indsatserne i de forslag til
vandområdeplaner, som er i seks
måneders offentlig høring fra 22.
december 2014 til 23. juni 2015.
Vandområdeplanerne for anden
planperiode skal være vedtaget senest
22. december 2015. n
Henriette Soja
Advokat
[email protected]
Marie Bockhahn
Advokat
[email protected]
18 RET & INDSIGT NR 1 | 2015
RET & INDSIGT NR 1 | 2015 19
konkrete ejendom gav anledning til
yderligere udgifter for spildevands­
forsyningen, f.eks. ved en ændret
anvendelse.
FORSYNINGSPLIGT
VED OMDANNELSE AF
ERHVERVSEJENDOMME TIL
BOLIGFORMÅL
I en principiel dom fra 2013 fastslog Højesteret, at et spildevands­forsyningsselskab
ikke kan opkræve supplerende tilslutnings­bidrag ved udstykning af bolig­ejendomme
fra en tidligere erhvervsejendom, hvis ejendommen tidligere er blevet pålignet
tilslutningsbidrag efter betalingsloven som erhvervsejendom. Dommen rejser det
spørgsmål, om det har betydning for selskabernes forsyningspligt til de nyud­
stykkede boligparceller, at der ikke er mulighed for at opkræve tilslutningsbidrag?
muligheder for at opkræve supplerende
tilslutningsbidrag ved omdannelse af
tidligere erhvervsejendomme til
boligformål, og afgør mange års
uenighed om forståelsen af
betalingsloven på dette punkt.
HØJESTERETS DOM OM TILSLUTNINGS­­
BIDRAG
Det afgørende for, om der kan opkræves
tilslutningsbidrag ved udstykning af
boligparceller fra en tidligere erhvervs­
ejendom, er om ejendommen tidligere
har været tilsluttet spildevands­selskabet
som erhvervsejendom. Er det tilfældet, er
retstilstanden efter Højesterets dom i
sagen vedrørende Kolding Business Park
(UfR 2013.1332 H, Højesterets dom af 14.
februar 2013), at der ikke kan opkræves
tilslutningsbidrag for de nye bolig­
Højesterets dom afklarer ikke
spørgsmålet, om tilsvarende også
gælder i en situation, hvor den
oprindelige tilslutning er sket i henhold
til landvæsenskommissionskendelser
og altså ikke efter betalingsloven.
Påligning af bidrag før betalingsloven
blev således ofte beregnet på
baggrund af de faktiske udgifter til
opførelse af det nødvendige spilde­
vandsanlæg samt under forudsætning
af, at der kunne pålignes yderligere
bidrag, såfremt udnyttelsen af den
matrikler, idet der i så fald vil være tale
om dobbeltbetaling.
Med Højesterets dom ligger det således
fast, at der ikke kan opkræves
tilslutningsbidrag ved omdannelse af
tidligere erhvervsejendomme til
boligformål; i hvert fald ikke, når
erhvervsejendommen er opkrævet
tilslutningsbidrag efter betalingsloven.
Højesterets dom er principiel ved
denne forståelse af betalingslovens
HVILKEN BETYDNING HAR
DOMMEN FOR SPILDEVANDS­
SELSKABERNES FORSYNINGS­
PLIGT?
Højesterets dom om mulighederne
for at opkræve supplerende
tilslutningsbidrag rejser dog et nyt
og lige så relevant og principielt
spørgsmål, som det Højesteret
har afklaret ved dommen; nemlig
om det forhold, at den
pågældende ejendom i relation
til tilslutnings­bidrag anses for
fuldt ud tilsluttet også betyder,
at spilde­vandsselskabets
forsynings­pligt i relation til den
pågældende ejendom er opfyldt?
Eller om spildevandsselskabet for at
opfylde forsyningspligten må føre stik
frem til de enkelte nyudstykkede
boligparceller. Da der ikke kan
opkræves tilslutnings­bidrag vil det i
givet fald være en udgift, som må deles
af alle spilde­vands­selskabets forbrugere,
og er det lovligt?
Rækkevidden af spildevands­
selskabernes forsyningspligt er ikke
reguleret som et lovfastsat krav,
hverken i miljøbeskyttelsesloven eller
betalingsloven. Der er altså ikke i
gældende regler taget stilling til
rækkevidden af spildevands­
selskabernes forsyningspligt.
Traditionelt er forsyningspligten dog
blevet forstået som en pligt til at føre
stik frem til grundgrænsen til ejendomme
inden for kloakopland – også i forbindelse
med udstykninger. Det vil sige, at når
der udstykkes nye parceller fra en
allerede tilsluttet ejendom, er forsynings­
pligten traditionelt blevet forstået
således, at spildevandsselskabet som
en del af sin forsyningspligt er
forpligtet til at føre stik frem til
grundgrænsen for de nye parceller.
Det er også denne forståelse af
forsynings­pligten, som findes i Miljø­
styrelsens forslag til betalings­vedtægt i
vejledning 3/2001 om betalingsregler
for spildevandsanlæg, hvor netop
forpligtelsen til at føre stik frem til
grundgrænsen er gengivet (s. 73).
Er der en tilsvarende bestemmelse i det
enkelte spildevandsselskabs betalings­
vedtægt, vil denne bestemmelse være
bestemmende for afgrænsning af
selskabets forsyningspligt. Men hvis
sætningen om forsyning frem til grund­
grænsen stryges eller modificeres, er
retstilstanden uklar.
Der er således ikke i de gældende
regler taget stilling til, hvilke forpligtelser
der gælder for de enkelte spildevands­
selskaber i en situation, hvor der
ud­stykkes nye parceller fra en allerede
tilsluttet ejendom, uden at der er
mulighed for at påligne tilslutnings­
bidrag for tilslutning af de nye parceller.
Det kan hævdes, at forsyningen i en
sådan situation, hvor der ikke kan
op­kræves yderligere tilslutningsbidrag,
er berettiget til at anse den fulde ejendom
for forsynet. Det er ud fra den tanke, at
forsyningen – i lighed med at hele
ejendommen anses for tilsluttet i relation
til tilslutningsbidrag – er berettiget til at
anse sin forsyningspligt for opfyldt ved
fremføring af stik til den samlede ejendom.
Det vil sige, at interne ændringer, der
ikke udløser mulighed for tilslutnings­
bidrag, heller ikke udløser krav på
yderligere fremføring af stik til nye
udstykninger.
Dette er en praksis, der svarer til den,
som er anvendt af mange spildevands­
selskaber både før og efter Højesterets
dom om mulighederne for at påligne
tilslutningsbidrag. Det er herefter
bygherre, der opfører og bekoster det
nødvendige kloakanlæg til forsyning af
de nye boligparceller. Kloakanlægget
kan efter opførelsen overdrages
vederlagsfrit til forsyningen, som står
for fremtidig drift og vedligeholdelse.
Alternativt drives det nye kloakanlæg
som et privat anlæg ved oprettelsen af
et privat spildevandslaug.
Om forsyningspligten kan afgrænses på
denne måde er ikke prøvet under en
retssag, og der foreligger heller ikke
myndighedsudtalelser om spørgsmålet.
Løsningen står i modsætning til den
traditionelle opfattelse af, at der er
forsyningspligt frem til grundgrænsen.
Når det er sagt, synes særligt de
økonomiske konsekvenser af, at der
ikke kan opkræves tilslutningsbidrag at
være et væsentligt argument til støtte
for at anse forsyningerne for berettigede
til at foretage en sådan afgrænsning af
forsyningspligten.
Omdannelsen af tidligere erhvervs­
ejendomme til nye boligparceller
indebærer således typisk en væsentlig
udgift til etablering af kloakanlæg med
henblik på forsyning af de enkelte nye
boligparceller. En udgift som skal
afholdes af spildevandsselskaberne og i
sidste ende alle tilsluttede forbrugere,
såfremt forsyningspligten ikke anses for
opfyldt ved spildevandsselskabets
forsyning af den samlede ejendom.
På nuværende tidspunkt må rets­
tilstanden dog som nævnt anses for
uafklaret. n
Henriette Soja
Advokat
[email protected]
Line Markert
Advokat
[email protected]
Marie Bockhahn
Advokat
[email protected]
20 RET & INDSIGT NR 1 | 2015
RET & INDSIGT NR 1 | 2015 21
GRATIS WI-FI
TIL TURISTERNE
Erhvervs- og Vækstministeriet har den 16.
december 2014 sendt et lovforslag i høring, der
vil give kommunerne mulighed for at stille gratis
wi-fi til rådighed i byrummet.
For eksempel siger lovforslaget ikke noget om,
hvorvidt turister vil få en times adgang til wi-fi ved
hver turistattraktion, en time i hver kommune eller
om den ene time gælder på landsplan.
Udkastet til lovforslag indfører en ny § 60b i
teleloven, som giver kommuner adgang til at stille
netværk (f.eks. wi-fi) gratis til rådighed på
udendørs områder, hvor der er aktiviteter rettet
mod turisme.
DET HANDLER OM INTERNATIONAL TURISME
– OG HOTSPOTS
Det kommunale wi-fi må alene stilles til rådighed,
hvor der er aktiviteter rettet mod international
turisme. Det gælder ikke kun ved egentlige
turistattraktioner, men også ved centrale pladser
og andre områder, hvor der forventes at være
turister. Gågader, de kommunale havne og
strandene (i hvert fald om sommeren) er oplagte
turistmål. Kommunerne må ifølge forslaget alene
tilbyde punktvis adgang til wi-fi i form af såkaldte
hotspots – og altså ikke som et sammenhængende
net, der dækker hele byen.
ÉN TIME DAGLIGT
Det er en betingelse, at adgangen til det kommunale
wi-fi alene gives i én time hvert døgn. Nogen vil
mene, at én times adgang til gratis wi-fi på en hel
dag som turist ikke er meget, hvis man både skal
hente information om den kollektive trafik, læse
Den Lille Havfrues historie og dele oplevelserne på
Facebook, Instagram osv.
Den tidsmæssige begrænsning skal tage hensyn
til de erhvervsdrivende, som lever af at udbyde
kommunikationstjenester, også for turister.
DIGITAL INFRASTRUKTUR ER NØDVENDIG
Mange kommuner arbejder for en mere intelligent
drift af byerne, baseret på digitale løsninger der
gør det muligt for kommunen og medarbejderne
at optimere driften af kommunens virksomhed
ved at lette informationsstrømme.
ADGANGEN TIL DET
KOMMUNALE WI-FI MÅ
ALENE GIVES I ÉN TIME
HVERT DØGN.
Derudover kan kommunerne bruge wi-fi til at
informere borgere, virksomheder og turister om
“byens tilstand” og give information om aktuelle
arrangementer, seværdigheder, ledige
parkeringspladser osv.
Der er dog stor usikkerhed ved at investere i de
gode initiativer, fordi kommunerne i dag kun i
begrænset omfang må stille wi-fi til rådighed for
borgere, virksomheder eller turister. Lovforslaget
er derfor et kærkomment tiltag, om end der også
er en række uklarheder.
Det er dog uklart, hvornår et hotspot er så stort,
at det ikke længere falder inden for lovforslaget
og derfor må karakteriseres som et
sammenhængende net.
KØB HOS PRIVAT UDBYDER
Kommunen må ikke selv eje eller drive det
kommunale wi-fi, men skal derimod købe ydelsen
af en privat udbyder til markedspris.
Mange kommuner har imidlertid fibernet, som
rummer en overkapacitet, der kan anvendes til at
etablere det kommunale wi-fi. Ifølge lovforslaget
skal kommunerne sælge denne overkapacitet til
markedspris til en privat udbyder, som så kan
“sælge tilbage” efter den nye § 60b.
ØNSKER OM YDERLIGERE KLARHED
Lovforslaget er bestemt et skridt i den rigtige
retning, som giver kommunerne et bedre grundlag
for at agere. Afklaring af en række af de
spørgsmål, som lovforslaget rejser, kan gøre
bestemmelsen til et endnu mere robust grundlag.
Når datoen for lovforslagets fremsættelse er
kendt, inviterer Horten til et seminar om
kommunernes udnyttelse af wi-fi mv. n
Line Markert
Advokat
[email protected]
Sine Marie Mohr
Advokatfuldmægtig
[email protected]
22 RET & INDSIGT NR 1 | 2015
RET & INDSIGT NR 1 | 2015 23
driften, kan det være et ønske om en
hurtig hjælp, der er afgørende.
En afgørende løftestang for en god
dialog om overdragelsen og den
efterfølgende implementering kan være
processen med at få udarbejdet en
skriftlig overdragelsesaftale. Her fast­
lægger parterne aftalens formelle
rammer og har mulighed for at afklare
mange af de forhold, der efterfølgende
kan blive problematiske. Overdragelsesaftalens formelle formål er at sikre, at
parterne ikke efterfølgende kommer til
at stå med uforudsete udfordringer
eller omkostninger.
VANDFORSYNINGSSELSKABERS
SAMMENLÆGNING MED
PRIVATE VANDVÆRKER
I Danmark er vandsektoren organiseret i flere tusinde selskaber, der i fællesskab
løfter opgaven med at levere drikkevand og håndtere spildevand for danskerne. I
øjeblikket viser vand­forsyningsselskaber rundt omkring i landet i stigende grad
interesse for at samarbejde eller endda lade sig slå sammen til større enheder. En
sammenlægning kan have mange fordele for selskaberne, men sammenlægnings­
processen og implementeringen kan have store udfordringer, og grundig
forberedelse er en forudsætning for et succesfuldt resultat.
Der findes omkring 2.600 vandforsynings­
selskaber, herunder 75 kommunalt ejede.
Det er altså et tæt befolket marked med
rigtigt mange små virksomheder.
Vandforsyningsselskaber er en særlig
gruppe af selskaber, da ejerstrukturen
er meget forskellig selskaberne
imellem. De større selskaber er typisk
indrettet som aktieselskaber, hvor de
mindre selskaber ofte er indrettet som
forbrugerejede andelsselskaber eller
interessentskaber drevet af frivillig
arbejdskraft. Størrelsen og strukturen af
det selskab, som ønsker en sammen­
lægning, har stor betydning for de
overvejelser, som ledelsen og ejerne
skal gøre sig, inden de starter realitets­
forhandlingerne.
Kan sammenlægning være et af
midlerne til at opfylde effektiviserings­
mål?
Vandsektoren oplever stadig strengere
krav til effektiviseringer samt stigende
krav til uddannelse af personale og
kvalitetskontrol. En sammenlægning
mellem to vandforsyningsselskaber kan
medføre stordriftsfordele såsom
besparelser i administration og fælles
udnyttelse og opbygning af værdifuld
viden. Dertil kommer, at mange af de
mindre vandforsyninger har svært ved
at skaffe frivillig arbejdskraft. Inden sammenlægningen bliver en
realitet, er det vigtigt, at man får
overvejet nogle af de væsentligste
forhold, der gør sig gældende ved
sammenlægning af vandforsynings­
selskaber. For vandforsyningsselskaber
er der nogle særlige regler omkring
prisloftsregulering og skattefritagelse,
dertil kommer de praktiske forhold
omkring selve processen og over­
dragelsesaftalen.
SAMMENLÆGNINGSPROCESSEN
Inden man går i gang med forhand­
lingerne, er det vigtigt, at alle parter
gør sig klart, hvad de ønsker at opnå. Et
samarbejde kan etableres på mange
måder, og man skal have gjort sig klart,
hvor langt man vil strække sig i
forhandlingerne. De indledende
overvejelser skal sikre, at man ikke får
taget hurtige og dårligt gennemtænkte
beslutninger, der kan have
konsekvenser efter aftalens indgåelse.
Det er vigtigt, at man får afklaret den
anden parts interesse i sammen­
lægningen. I alle forhandlinger er der
grænser for, hvad hver part vil gå med
til. En hurtig afklaring af de punkter, der
er essentielle for begge parter, er med
til at sikre, at forhandlingerne ikke
trækker ud, og måske ender med et
ubrugeligt eller uhensigtsmæssigt
resultat for en eller flere parter. For et
forbrugerejet vand­værk, som har svært
ved at samle frivillige til at bistå med
Hvis der er tale om overdragelse af et
forbrugerejet vandværk, vil det
forbruger­ejede selskab oftest blive
opløst umiddelbart efter overdragelsen.
I den forbindelse har overdragelse­
saftalen ikke meget effekt efter over­
dragelsen, hvor selskabet er opløst og
viden er spredt eller tabt. For at undgå
usikkerhed eller udfordringer for
parterne efterfølgende, er det derfor
helt afgørende, at parterne forud for
overdragelsen får overdraget al
eksisterende viden om det anlæg, der
skal overtages. Her fungerer overdrag­
elses­­aftalen oftest mere som en
“huskeliste” til at få spurgt ind til alle
relevante forhold, som har betydning
for den virksomhed, som efterfølgende
skal drive og vedligeholdelse vand­
forsyningsanlægget.
ophørende selskab har betalt en anden
afgift end kunderne i det fortsættende
selskab. I den situation skal man
undersøge mulighederne for differen­
tiering af taksterne. Differentiering af
taksterne kan være nødvendig, idet det
ikke kan pålægges selskabets gamle
kunder at betale for udgifter i forbindelse
med optagelse af de nye kunder.
I forhold til beskatningen af vand­
forsynings­selskaber er der også nogle
særlige regler, der gør sig gældende.
Med vedtagelsen af vandsektorloven
blev der generelt set indført skattepligt
for vandforsyningsselskaber, dog
således at de mindre vandforsyninger,
der ikke omfattes af vandsektorloven,
er fritaget for beskatning. Med virkning
fra 1. januar 2014 blev det muligt at
gennemføre sammenlægning af store
skattepligtige vandforsyningsselskaber
og små skattefritagne vandforsynings­
selskaber skattefrit. Fordelene ved den
skattefrie sammenlægning er, at der
ikke udløses beskatning i forbindelse
med sammenlægningen – til gengæld
opnår det fortsættende store vand­
selskab ikke skattemæssig afskrivnings­
ret i relation til de overtagne aktiver.
Det afhænger derfor konkret af
situationen, om en skattefri sammen­
lægning vil være den bedste løsning.
Det er derfor væsentligt, at de skatte­
mæssige aspekter afdækkes inden den
endelige aftale underskrives. n
Det stiller selvsagt store krav til
udformningen af aftalen – uanset
sammenlægningens størrelse.
GODE RÅD TIL
KØBSPROCESSEN
1. Start dialogen med de private
vandværker så tidligt som muligt.
2.Sørg for at vandværkets
medlemmer er med på vognen
fra start.
3.Få afklaret målet med dialogen
(hos værket, forsyningen og
kommunen) – skal det være en
fusion, et samarbejde eller opkøb
af aktiver?
4.Er det private vandværk omfattet
af prisloftsbekendtgørelsen? Det
har betydning for beregningen af
det nye fælles prisloft.
5.Er der behov og mulighed for
differentiering af forbrugernes
takster efter sammenlægningen?
6.Er der forudsætninger eller
betingelser for samarbejdet eller
sammenlægningen, som er
afgørende for parterne (deal
breakers)?
DEN SÆRLIGE REGULERING AF
VANDSEKTOREN
Vandsektoren er en tungt reguleret
sektor, og man skal derfor være meget
opmærksom på de begrænsninger, der
ligger i reguleringen, inden man
på­begynder forhandlingerne. Det har
betydning for den efterfølgende
fastsættelse af prisloftet om begge
vandforsyningsselskaber var omfattet
af prisloftsreguleringen inden sammen­
lægningen.
Line Markert
For ud over at sætte et loft over
vandforsyningsselskabernes indtjenings­
muligheder, sætter vandsektorloven
også en begrænsning for, hvordan
opkrævningen af takster kan se ud i
forbindelse med en sammenlægning.
René Frisdahl Jensen
Det er langt fra alle vandforsynings­
selskaber i Danmark, der opkræver de
samme takster for levering af drikke­
vand eller håndtering af spildevand.
Ved sammenlægning af to vand­
forsynings­selskaber er det derfor
sandsynligt, at kunderne fra det
10
Advokat
[email protected]
Advokat
[email protected]
7.Sørg for, at der bliver indgået en
skriftlig overdragelsesaftale, der
afdækker alle relevante fakta og
udeståender i driften,
anlægsoversigt mv.
8.En grundig, forudgående
undersøgelse af vandværkets
aktiver, aftaleforhold og
forpligtelser er afgørende for at
identificere omkostninger og
risici forbundet med overtagelsen
(aktivernes stand, placering,
sikring af rettigheder mv.).
9.Sørg for at have de skatte­
mæssige betragtninger med
når I træffer kommercielle
beslutninger.
Ulrik Holst Hansen
Advokat
[email protected]
10.Vandværket bør have egne
rådgivere til at tage højde for
f.eks. skattemæssige forhold.
24 RET & INDSIGT NR 1 | 2015
RET & INDSIGT NR 1 | 2015 25
bestyrelses­medlem til hver en tid kan
afsættes af den, der har valgt eller
udpeget det pågældende medlem. I
forhold til kommunalt ejede aktie­
selskaber vil kommunen i kraft af sin
rolle som ejer på general­forsamlingen
derfor kunne vælge at udskifte de
generalforsamlingsvalgte bestyrelses­
medlemmer.
medlem gælder for kommunal­
bestyrelsens funktionsperiode. Hvis der
i vedtægterne for § 60-fællesskabet er
fastsat bestemmelser, der fraviger § 17,
stk. 3, er disse gældende, og kommunen
kan i så fald udskifte bestyrelses­
medlemmer udpeget af kommunen
inden for rammerne af vedtægts­
bestemmelserne.
En kommune sidestilles i den situation
således med andre typer aktionærer.
Dog antages det, at der gælder et
saglighedskrav for kommunen i for­
bindelse med en eventuel udskiftning af
et bestyrelsesmedlem.
Det er en forudsætning for vedtægternes
gyldighed, at de er blevet godkendt af
Statsforvaltningen.
At der kan ske udskiftning af de general­
forsamlingsvalgte bestyrelses­medlemmer
i et aktieselskab synes også forud­
sætnings­vist at blive lagt til grund i en
udtalelse af 22. februar 2011 fra Indenrigsog Sundhedsministeriet til et regions­
råd om rådets udpegning af medlemmer
til bestyrelser mv.
Efter reglerne i selskabsloven er det
kun den, der har udpeget bestyrelses­
medlemmet, der kan afskedige det
igen. Kommunen kan derfor ikke som
ejer afsætte et bestyrelsesmedlem, der
er valgt direkte af forbrugerne, eller et
medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.
Hvis der er udpeget flere bestyrelses­
medlemmer, og dette er sket ved
forholdstalsvalg, vil det være den
gruppe i kommunalbestyrelsen, der har
udpeget et bestyrelsesmedlem, der
efter selskabsloven kan afsætte den
pågældende.
UDSKIFTNING AF
BESTYRELSESMEDLEMMER
I KOMMUNALE SELSKABER
OG FÆLLESSKABER
Hvilke muligheder har en kommune for at afsætte et bestyrelses­medlem, der ikke
frivilligt vil udtræde af bestyrelsen?
Når en kommune ønsker at ændre
bestyrelsessammensætningen i f.eks. et
aktieselskab eller et interessentskab,
herunder et kommunalt fællesskab, der
er helt eller delvist ejet af kommunen,
må forholdet til de forskellige regelsæt
på området afklares.
Efter kommunestyrelsesloven kan en
kommune som udgangspunkt kun
ændre bestyrelsessammensætningen,
hvis bestyrelsesmedlemmet selv stiller
sit mandat til rådighed. Et bestyrelses­
medlem sidder således på posten i
kommunalbestyrelsens funktions­periode
og kan som udgangspunkt ikke udskiftes
i denne periode. Men andet kan følge af
de selskabsretlige regler eller regler i en
særlov – og samspillet med kommune­
styrelseslovens regler giver jævnligt
anledning til tvivl.
AKTIESELSKABER
I forhold til kommunalt ejede aktie­
selskaber gælder reglerne i selskabsloven
ved siden af den kommunale styrelseslov.
Selskabsloven foreskriver, at et
HVILKE REGLER GÆLDER FOR DE
KOMMUNALE FÆLLESSKABER?
De kommunale fællesskaber, også
kendt som § 60-fællesskaber, er typisk
organiseret som interessentskaber, og
de er ikke omfattet af selskabsloven. Et
§ 60-fællesskab er en slags “særkommune”
og er som udgangspunkt reguleret af
reglerne i kommunestyrelsesloven. Det
kan dog følge af fællesskabets vedtægter,
at den kommunale styrelseslov er
fraveget på et eller flere områder.
§ 60-fællesskaberne er i de senere år
på ny blevet mere udbredte, da både
kommunerne og staten har en interesse
i, at visse opgaver bliver varetaget på
tværs af kommunegrænser. Dette ses
bl.a. i forbindelse med den omfattende
beredskabsreform, der indebærer, at
landets nuværende 87 kommunale
beredskaber skal samles i maksimalt 20
enheder, der skal organiseres som
§ 60-fællesskaber.
Det følger af kommunestyrelseslovens
§ 17, stk. 3, at valg af et bestyrelses­
Hvis der er tale om § 60-fællesskaber
omfattet af særregulering, kan der være
fastsat andre regler om bestyrelses­­
medlemmerne udpegning og
udskiftning.
Det følger f.eks. af beredskabsloven, at
styrelsesorganet i et § 60-fællesskab
på beredskabsområdet skal sammen­
sættes på en nærmere fastsat måde –
og disse regler kan ikke fraviges i
vedtægterne.
INTERESSENTSKABER OPRETTET VED
SÆRSKILT LOV
For selskaber oprettet med hjemmel i
en særlig lov, som for eksempel trafik­
selskaberne og Metroselskabet I/S, kan
der gælde særlige regler om udskiftning
af bestyrelsesmedlemmer.
I den situation er det derfor nødvendigt
at undersøge, om loven fastsætter
særlige bestemmelser, der for så vidt
angår de kommunale ejere fraviger
kommunestyrelseslovens § 17, stk. 3.
Hvis særloven opstiller andre retningslinjer
for udpegning og udskiftning af
kommunalt udpegede bestyrelses­
medlemmer, end hvad der følger af
kommunestyrelsesloven, er særlovens
regulering gældende. Hvor loven ikke
regulerer spørgsmålet, gælder
kommune­styrelsesloven.
Klavs V. Gravesen
Der er sjældent i lovens tekst eller
forarbejder redegjort nærmere for
forholdet til kommunestyrelsesloven,
og der må derfor foretages en konkret
vurdering for at fastslå, hvad der
gælder for en kommunes mulighed for
at udskifte et bestyrelsesmedlem i et
særlovs-selskab.
Hvis det i en særlov udtrykkeligt er
anført, hvilke regler der gælder for
udpegning og udskiftning af
bestyrelses­­medlemmer, er formodningen
for, at lovgiver har valgt at fravige
udgangspunktet i kommunestyrelses­
loven. Omtaler særloven på den anden
side ikke spørgsmålet, eller giver den
ikke et klart svar, må det omvendt
betyde, at reglerne i kommune­
styrelses­loven finder anvendelse. n
Advokat
[email protected]
Rikke Søgaard Berth
Advokat
[email protected]
Malene Graff
Advokat
[email protected]
26 RET & INDSIGT NR 1 | 2015
RET & INDSIGT NR 1 | 2015 27
KORT NYT
HORTEN DELTAGER I FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM
I 2014 deltog Horten i Folkemødet på
Bornholm, hvor vi havde indfundet os
sammen med repræsentanter fra stort
set hele det offentlige Danmark.
Folkemødet gav nyttige input om
udviklingen i den offentlige og halv­
offentlige sektor, og i år gentager vi
succesen, når Folkemødet afholdes den
11.-14. juni 2015.
Vi deltager på Folkemødet for at holde
os opdateret på de nyeste tendenser
inden for de forskellige områder i den
offentlige sektor, så vi fortsat kan være
på forkant med vores rådgivning.
På Folkemødet er vi repræsenteret ved
Klavs V. Gravesen ([email protected]),
Andreas Christensen
NYANSATTE
JURISTER I
HORTEN
([email protected]), Rikke Søgaard Berth
([email protected]) og Martin Dræbye
Gantzhorn ([email protected]).
Tag kontakt til en af os, hvis vi på
forhånd skal aftale et tidspunkt at
mødes!
§ 60-FÆLLESSKABER
I december 2014 og i januar 2015 holdt
Horten og Deloitte seminar i henholdsvis
Hellerup og Aarhus om § 60-fællesskaber
– det, der også kaldes kommunale
fællesskaber.
§ 60-fællesskaber er særligt blevet
aktuelle, da det følger af regeringens
aftale med KL om kommunernes
økonomi for 2015, at de kommunale
beredskaber skal samles i op til 20
større enheder, der etableres som
§ 60-fællesskaber.
§ 60-fællesskaberne er en retlig figur i
grænse­landet mellem offentlig og
privat, og organiseringen giver jævnligt
anledning til komplekse problem­
stillinger. På seminaret gennemgik vi de
retlige rammer for § 60-fællesskaberne,
Siden sidste nummer har vi i Horten budt
velkommen til følgende jurister:
processen for at etablere dem, og
hvordan driften af et § 60-fælles­skab
former sig. Seminarerne havde fokus på
såvel de juridiske som de økonomiske
forhold.
Du er velkommen til at sende en mail til
advokat Rikke Søgaard Berth,
[email protected], hvis du ønsker at
modtage materialet fra seminaret.
KURSUS OM BESTYRELSESARBEJDET I
VANDSELSKABER
Den 3.-4. juni 2015 holder DANVA et
nyudviklet kursus, der henvender sig til
sekretærer og andre administrative
medarbejdere, der arbejder med og for
en bestyrelse i et vandselskab.
Formålet med kurset er at klæde
deltagerne på til at varetage de
praktiske opgaver i forbindelse med
bestyrelsens arbejde. Vi giver det
overordnede indblik i bestyrelsens
opgaver og i de juridiske forhold, der
gør sig gældende i bestyrelsens
arbejde. På kurset får deltagerne
praktiske råd omkring forberedelse af
mødemateriale, opfølgning på møderne
Thomas Francis Beckett
Juniorpartner
M&A
Benjamin Schulze Auster
Advokat
Immaterialret & Teknologi
Christina Steen
Advokat
Commercial
Diana Sofia M. Manrique de Lara
Advokatfuldmægtig
Immaterialret & Teknologi
Jonas Eigil Nielsen
Advokatfuldmægtig
M&A
og planlægning af bestyrelsens arbejde.
Horten bistår med undervisning på
kurset.
Du kan tilmelde dig arrangementet på
DANVAs hjemmeside, www.danva.dk.
MEDFINANSIERING AF KLIMAPROJEKTER
Horten afholdt den 3. februar et
seminar om rammerne for med­
finansiering af klimaprojekter. De 70
deltagere fik gennemgået de nye regler
i medfinansierings­bekendt­gørelsen,
samarbejdet mellem myndigheder og
forsyningsselskaber og kravene til
medfinansieringsaftaler mellem
kommuner og forsyninger. De gik også
fra arrangementet med gode råd om
tilrettelæggelse af ansøgnings­
processen. Materialet fra seminaret
findes på slideshare.net/hortenlawfirm,
og spørgsmål til den opdaterede
medfinansieringsbekendt­gørelse og
klimasamarbejder i øvrigt kan rettes til
advokat Henriette Soja, [email protected],
advokat Line Markert, [email protected]
og advokat René Frisdahl-Jensen,
[email protected].
KOMMENDE
ARRANGEMENTER
Seminar for bestyrelsesmedlemmer i kommunale selskaber
Dato og tid: 10. marts 2015 kl. 14.00 - 16.30
Sted: HjulmandKaptain, Frederikshavnsvej 215, 9800 Hjørring
Ansættelsesret inviterer til Go’morgenmøde
Dato og tid: 12. marts 2015 kl. 8.30 - 11.00
Sted:
Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København
Udbudsrettens A-Z - Forår 2015
Dato og tid: 7. april 2015 - 2. juni 2015
Sted:
Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København
IT-udbudsret for specialister
Dato og tid: 15. april 2015 kl. 9.00 - 16.00
Sted:
ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C
Dato og tid: 21. april 2015 kl. 9.00 - 16.00
Sted:
Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København
Den nye udbudslov for offentlige ordregivere
Dato og tid: 6. maj 2015 kl. 13.00 - 16.00 og 7. maj 2015 kl. 9.00 - 12.00
Sted:
Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København
Dato og tid: 11. juni 2015 kl. 9.00 - 12.00
Sted:
Regionsrådssalen, Damhaven 12, 7100 Vejle
Den nye udbudslov for tilbudsgivere
Dato og tid: 20. maj 2015 kl. 9.00 - 12.00
Sted:
Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København
Den nye udbudslov og det nye forsyningsvirksomheds­
direktiv for kommunale forsyningsselskaber
Dato og tid: 21. maj 2015 kl. 9.00 - 12.00
Sted:
Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København
Den nye udbudslov
Dato og tid: 27. maj 2015 kl. 9.00 - 19.30
Sted:
Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup, København
Horten Advokatpartnerselskab
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup,
København
Tlf. 3334 4000
[email protected]
horten.dk