Bevarende lokalplan for Digterkvarteret Forslag

Offentligt fremlagt til den 6. marts 2015
Lokalplan 1033
Bevarende lokalplan for Digterkvarteret
Forslag
2014
Offentlighedsperioden
Lokalplanforslaget er offentligt fremlagt fra den 8. januar 2015 til
den 6. marts 2015.
Indsigelser, ændringsforslag eller andre synspunkter vedrørende
lokalplanforslaget skal sendes til:
[email protected] eller
Køge Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Torvet 1
4600 Køge
Husk at angive postadresse, hvis du bruger e-mail.
Indsigelser skal være kommunen i hænde senest den 6. marts
2015.
Lokalplanforslaget kan ses på kommunens biblioteker og udleveres
i Borgerservice på Køge Rådhus og i Borgerservice på Borup Bibliotek. Derudover kan du hente den elektronisk på Køge Kommunes
hjemmeside på www.koege.dk/annoncer.
Midlertidige retsvirkninger
Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet og offentligt bekendtgjort må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke
bebygges eller iøvrigt udnyttes på en måde der skaber risiko for en
foregribelse af den endelige plans indhold.
Der gælder i henhold til planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil.
Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er
udløbet, kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i
overensstemmelse med forslaget.
Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse dvs. fra den 8. januar 2015, og indtil forslaget er
endeligt vedtaget i Byrådet og offentligt bekendtgjort, dog senest
indtil den 8. januar 2016 (1 år fra den offentlige bekendtgørelse på
www.Koege.dk).
2
Indhold
Lokalplan 1033
Bevarende lokalplan for Digterkvarteret
INDHOLDSFORTEGNELSE
Redegørelse
Lokalplanens formål og baggrund 5
Eksisterende forhold
6
Lokalplanens indhold
9
Lokalplanens forhold til overordnet planlægning
19
Lokalplanens forhold til anden planlægning
20
Lokalplanens forhold til anden lovgivning
20
Køge Kommunes politikker og strategier
21
Miljøvurdering22
Bestemmelser
§ 1 Lokalplanens formål
§ 2 Lokalplanområdet og zonestatus
§ 3 Områdets anvendelse
§ 4 Udstykning
§ 5 Veje, stier og parkering
§ 6 Særlig bevaringsværdig bebyggelse
§ 7 Bebyggelsens omfang og placering
§ 8 Bebyggelsens ydre fremtræden
§ 9 Ubebyggede arealer og bevaringsværdig beplantning
§ 10 Skiltning og belysning
§ 11 Teknisk anlæg
§ 12 Ophævelse af lokalplan, byplanvedtægt m.m.
§ 13 Lokalplanens retsvirkninger
23
23
24
24
24
24
24
25
27
27
28
28
28
Vedtagelsespåtegning29
Kortbilag
Kortbilag 1 Matrikelkort
Kortbilag 2 Delområder, byggelinier, bevaringsværdige huse og
beplantning
3
Niels Juels Gade
Værftsvej
H C And
ersensga
de
Allegade
Acciseve
j
Nørrega
de
Æbleve
j
Allegad
e
N
Bjerggade
Glæiser
svej
Peders
vej
Sygehusvej
d
Katek
ismusg
ade
ræde
Lille Kir
Lokalplanområdet omfatter et bolig- og erhvervsområde.
kestræ
de
tien
ertru
dsst
ge
rg
ad
e
Sank
tG
Bjergs
5 km
bs
la
Re
æn
ge
t
negade
ade
Nørreg
Ivar Huit
feldtsvej
Pa
j
nsve
dhav
Nor
etv
rk
ej
Torve
t
vej
Torvet
Østre Bane
se
terg
ade
Kirk
estræ
de
Nyports
træde
Aa
ga
de
Ha
n
e
ad
jg
Ka
C
e
str
F
Ø
Ves
vej
Værfts
Je
rns
tøb
erv
Ringv
ejen
Jernba
ns
ve
j
a
gd
Ble
Svogers
Balt
Gård
Ceme
Toldbod
vej
Torvebyen
Havnen
Brog
ade
Ivar Hu
en
itfeldts
vej
m
m
ntvej
kvej
Kong
sber
g
Åv
æn
Alle
j
Søndre Molevej
ge
eve
Grundtvig
svej
osv
e
Kin
gosv
ej
Grundtvig
svej
j
ve
as
ea
Sv
ej
sv
Marievej
Skovparken
nevej
Anemo
svej
Ingemannsvej
evej
Bad
dre
Søn
n
Da
King
svej
j
Egø
jeve
j
ge
Nor
r. A
l
jen
Egø
j
gve
Eranti
Ingemannsvej
en
ad
en
rom
dp
an
Str
lé
Rin
vej
dbod
Tol
j
net
Sd
Åh
av
ne
n
ej
Dantamv
Heg
Brorsonsvej
Jernbane
Alle
dre
Sø
n
t
jen
Ve
str
Åv
æ
ng
et
dve
Brorsonsvej
eH
av
ne
v
Stra
n
se
ns
et
ej
Dig
rde
Gæ
Sko
vpa
rke
n
ve
j
t
Ca
rl
Ringv
ejen
Par
Søndre Havneve
Å
vej
et
Skell
ge
Søndre Kajgade
ne
Hav
Kø
dige
t
Andelsvej
nde
Toldbodvej
Fæ
Bag Hav
erne
væng
et
vej
væng
et
Kajgad
e
re
Øst
arks
Skov
Linde
Ellem
Ringvejen
Irisvej
kve
Par
j
Robenheje
Johannevej
Robenheje
Marksvinget
Søndre Viadu
ktvej
o
ldb
To
dv
Sdr. Viaduk
nsve
j
usse
Nicola
jvej
in
sv
ej
Loke
sve
j
Id
Mjø
lners
vej
ve
as
j
j
ve
fie
So
lve
j
Str
Vio
Baldersvej
j
Ast
ersv
Kløve
rve
j
svej
Torsvej
Beck
ej
Rose
nvej
Egøjeve
j
seve
Od
Odinsvej
Rasm
Geo
Stokro
Dru
Liljev
ej
rgin
evej
Lupin
vej
se
sve
j
j
rsve
he
Est
ej
tvej
Kløver
vej
an
Figur 2. Situationsplan - områdets beliggenhed i Køge by. Som et af de ældste villaområder i byen ligger ”Digterkvarteret”,
Vejene Kingosvej, Brorsonsvej, Ingemannsvej, Grundtvigsvej samt Åvænget, Strandvejen, Søndre Allé, Egøjevej og Robenheje. Området ligger op til Køge Å i nord og afgrænses mod syd af Søndre Viaduktvej, mod øst af jernbanen Køge/Næstved og
mod vest af Søndre Allé.
j
elv
ej
Frig
gsve
j
insv
ej
Hug
Gyv
mu
lave
ej
Vid
arsv
ej
Pri
osev
Fenri
svej
Ellem
n
eje
dv
j
asve
Ern
Sifsvej
Gef
ions
vej
Gy
ievej
mnas
Nordre
mmen
Elmev
ænge
t
Bleg
da
Redegørelse
Lokalplan 1033
Bevarende lokalplan for Digterkvarteret
Lokalplanens formål og baggrund
Vejene Kingosvej, Brorsonsvej, Ingemannsvej, Grundtvigsvej
samt Åvænget, Strandvejen, Søndre Allé, Egøjevej og Robenheje
er alle en del af ”Digterkvarteret” i Køge. Området udgør et bevaringsværdigt byområde syd for Køge bymidte.
Digterkvarteret er opført i perioden mellem sidste halvdel af
1800-tallet og op til midten af 1900-tallet, enkelte nyopførelser er
kommet til i starten af dette årti.
Lokalplanens formål er at bevare homogeniteten i området ved at
fastsætte bestemmelser, som sikrer bygningernes arkitekttoniske
kvaliteter. Ligeledes fastsætte bestemmelser for udstykning og beplantning, da dette er en væsentlig faktor for, hvordan villavejene
opleves.
Lokalplanen udpeger en række ejendomme i området, som tilfører
området særlig værdi. Denne særlige bevaringsværdi kan f.eks.
begrundes i, at ejendommen har stor autenticitet og i oprindelige
materialer indenfor den specielle arkitektoniske stilart som huset
tilhører. Disse ejendomme må ikke ændres uden Byrådets særlige
tilladelse.
De store tilplantede haver og forarealer udgør sammen med bygningernes forskelligartede arkitektur, et varrieret og indbydende
villaområde præget af karakterfulde træer og grønne hækkeafgrænsninger. Beplantningen understøtter den gode oplevelse af
kvarteret og er med til at gøre området til et rart sted at bo og
færdes i. Der er derfor også udpeget en række bevaringsværdige
beplantninger, der ikke må ændres uden Byrådets særlige godkendelse.
Foto af frodige villaveje i lokalplanområdet henholdsvis Strandvejen og
Kingosvej
Lokalplanen skal bruges som det administrative grundlag ved
om- og tilbygning af eksisterende bebyggelser.
Den er udarbejdet som et værktøj, der skal smidiggøre administrationen ved fremtidige behov for ændringer og vedligeholdelse
af ejendomme i området. Herved vil området også fremover fremstår som et homogent boligområde med tydelige arkitektoniske
kvaliteter i både bygninger og omgivelser.
5
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet omfatter ca. 250 ejendomme hvoraf enkelte er
etageejendomme. Området ligger umiddelbart syd for bymidten og
grænser op til Køge Å mod nord. Mod vest afgrænses det af Søndre
Allé, mod syd af Søndre Viaduktvej og mod øst af jernbanen KøgeNæstved. Herudover omfatter det fire ejendomme på den vestlige
side af Søndre Allé.
Bykvarteret fremstår som et helstøbt autentisk bymiljø, hvor de enkelte veje overordnet set afspejler en bestemt byggeperiode.
For at beskrive områderne og deres særpræg er den følgende tekst
inddelt i tre vejområder med hver deres overordnede arkitektoniske
udtryk og karakteristika.
Villaer på Åvænget 20 og Søndre
Allé 21 A og Strandvejen 18.
Søndre Allé, Åvænget og Strandvejen
Vejene Søndre Allé, Åvænget og Strandvejen er overvejende præget af ejendomme, der er opført indenfor en 10-årig periode fra ca.
1920 til ca. 1930. Ejendommene er primært opført i byggestilen
”Bedre Byggeskik”, og repræsenterer væsentlige bevaringsværdier.
På vejene forekommer dog også yngre bygninger med referencer til
senere arkitektoniske stilarter, f.eks. Funkis. Ligeledes kan enkelte
ejendomme i området henføres til andelstidens byggeri, hvor bl.a.
det synlige bindingsværk er et klart kendetegn.
De fleste af husene langs Søndre Allé er opført som større villaer,
hvor mange af ejendommene i dag anvendes til erhverv eller i en
kombination af erhverv og bolig.
Åvænget var et af Køges første velhaverkvarterer og repræsenterer
sammen med Strandvejen, kvarterets rigeste arkitektoniske værdier.
6
Villaer på henholdsvis Egøjevej 26,
Kingosvej 12 og Brorsonsvej 2.
Kingosvej, Brorsonsvej, Grundtvigsvej, Ingemannsvej og Egøjevej
Kingosvej, Brorsonsvej, Grundtvigsvej, Ingemannsvej og Egøjevej
udgør den største del af lokalplanområdet. Her er arkitekturen mere
jævn og repræsenterer en blanding af Bedre Byggeskik og Nyere Tid
(indeholdende Funkis og Den Funktionelle Tradition) og enkelte senere huse.
I den nordligste del er der enkelte erhverv og butikker, men denne
del af kvarteret er nu som lokalplanområdet i øvrigt, primært et beboelsesområde.
Kvaliteter i området knytter sig især til homogeniteten og autenticiteten, som udgøres af anvendelsen af enkle materialer som tegl
og pudsede facader og hvor husene overvejende er placeret tæt på
vejen.
Villaer på Robenheje nr. 6, 7 og 27.
Robenheje
Vejen Robenheje er det sydligste område i lokalplanområdet, som
først er udbygget omkring 1950. Ejendommene er opført individuelt
og dog med mange ens karakteristika, typiske for tiden, ofte også
kaldet Den Funktionelle Tradition. Stilarten er en variant af den mest
udbredte danske hustype, et halvanden etages hus opført i teglsten
og med tegltag. Hustypen er styret af en blanding af håndværksmæssig tradition med få nyskabelser og stor kærlighed til teglstensarkitekturen. Et markant tag med 30-45 graders taghældning,
beklædt med tegl og murede facader var hustypens grundelementer.
7
Signaturforklaring
Lokalplangrænse
Stilperiode „Bedre Byggeskik„
Stilperiode „Nyere tid„
Bevaringsværdige huse
24
Bleg
5
nge
t
2A
1927
1A
2
1
1930
8
10
sbe
rg A
lle
1937
7
9
11
ov
62
rke
n
17
1929
1930
1929
1924
1934
1921
1922
1920
1922
1921
1
3
1874
1920 10
1930
1927
1961 2A
7
1925
1926
9
2
10
12
5
14
8
1927
17
1927
1927
1928
17A
21
19
1925
8
1929
8
1927
1927
1927
13
15
Åv
æ
10
1929
17
et
1927
1926
19
21
14
1929
vej
e
n
16
Å
1930
ng
23
1872
Str
and
12
1947
1924 14
ge
1926
11
6
Kø
1925
16
25 1930
18
1937
1928
1922
18
23
20
1928
27 1928
29
1928 1892
1874
19
1920
35
20
1935
16
1930 1941
1
1921
1930 2
1985
11
22
24
4
1887
18
1926
1923
26
21A 21B 1934
1930
4
1939
1928
13
1923
20
28
3
6
1925
1938
6
2012
1927
21C
1938
1
15
1928
22
1925
1984
5
8
1924
1924
1944
1926
1952
8
1933
17
23
24
7
1923
3
1959
10
1927
1929
1930
1931
1936 1939 1936 1926
25
26
9
1927
19
12
1920
1937 1938
1930
1928
28
5 1937
27
10
1927
21
11
14
3 5
1
7
1925
1927
30B 1953
1927
7
29
30A
1932
23
1923 1998
rsonsvej
Bro
16
1933
1927
9
13
1934 32
25
4
12
6
2
18
8
1930
31 1947
1934
1927
1932
1927
11
15
1935
1932
20
1947 1942 1930 1936
27
34
1932
22
33A
1930 14
1932
33
13
17
1931
1928
1917
1930
1934
29
1930 16
19
24
1927
46
15
15
1938 1934 1933
35
1932
1928 1930
1946
1928
1936
31
1942 1928 1928
17
1925
1933
21
38
1930
1923
1
1929
13
9 11
7
17 18
3
19
1939
5
37
26
1926
1928
40
1934
1935
annsvej
39
33
em
Ing
32
42
34
36
8
28 30
10 12 14 16 18 20 22 24 26
2 4
1923
1933
1934
6
1936
35
41
44
1938
1930
1975
1934
1930 1936 1937 1936 1935 1930 1933 1928 1925 1937
1927
1927 1931 1951 2012 1937
43C
46
1934
43B
1964
1955 1953 1950 1952 1955 1955 1954 1950
1950 1955
1949
1952
27
48
45
37
1934
1972
1959
47 1951
1961
9
11
21
25
50
23
13
3
15
5
7
17
19
1950
43A
1943
1928
49
1970
1930 1936
Robenheje
1954
1972
5
1926
7
9
2
4
11 13
22
10
14
26
6
16 18 20
12
24
8
13A 15
1960
1953
1953
1954
1950
1970
1951 1949 1949 1957 1950 1951 1951
vej
Kin
Eg
gos
øje
e
All
re
Grundtv
ig
svej
Sø
nd
84
15
1924
9
4
1922
6
1930 6
1929
7
13
4
vej
60
pa
15
2
1988
1920
13
Sk
1929
1925
5
1922
1972
et
1928
3
5
dig
1924
11
1937 4A
1927 1925
4B
12
de
1953
7
3
3
Fæ
n
1840
2B
1933
Kon
g
Bag H a
verne
Elm
Sko
vvæ
Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med
hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel
men
Lind
evæ
nge
t
evæ
nge
t
dam
92
94
100
102
vej
104
Søndre Via
duktve
Rasm
u
ssen
s
j
j
Odinsve
Kortet viser opførelsestidspunkt for de forskellige ejendomme, samt den primære arkitektoniske stilart. Kortet viser desuden de
bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige. Se endvidere § 6.1.
8
Lokalplanens indhold
Lokalplanen er en bevarende lokalplan og lægger først og fremmest vægt på at sikre autenticiteten i området som er afspejlet af
den relativt homogene arkitektur og brug af materialer, samt af de
forholdsvis store grønne haver og markante træer i gadebilledet.
Arkitektoniske stilperioder
Lokalplanens bestemmelser tager udgangspunkt i en grov klassificering af stilarterne ”Bedre Byggeskik” og ” Nyere Tid”. På kortet
side 8 vises en oversigt af de to dominerende stilarter i lokalplanområdet. ”Bedre Byggeskik” er markeret med grålig markering og
”Nyere Tid” med gullig markering.
Ejendommene er klassificeret i overensstemmelse med opførelsesår og arkitektur og inddelt i fire delområder. Efterfølgende er de
mest markante arkitektoniske udtryk i hver stilperiode beskrevet.
I lokalplanens bestemmelser fremgår det, hvad og hvordan de forskellige karakteristika ønskes fastholdt.
Det er således hensigten at bygningsdele kan udskiftes eller bygges om uden at påvirke stilperiodens formsprog.
Visse bygninger er svære at kategorisere, da stilperioden ikke er
åbenlys eller er af nyere eller ældre dato end de to beskrevne stilarter. Disse bygninger er derfor ikke kategoriseret i en stilperiode
og er uden markering. For at opretholde det homogene udtryk i
området skal disse ejendomme følge bestemmelserne indenfor det
område de ligger i.
Ovenfor eksempler på huse opført
med udgangspunkt i begrebet ”
Bedre Byggeskik”, Strandvejen 17 A
og Åvænget 16
Nedenfor eksempler på huse opført
med i stilperioden ”Nyere tid” fra
ca.1930 - 1960, Brorsonsvej 8 (Funkis bungalow) og Søndre Allé 47
(Funktionel Tradition).
Det skal bemærkes, at stilperioder sjældent står rene dvs., at man
ofte i den ene stilart kan se spor fra en anden stilart. Dette betyder ikke nødvendigvis, at detaljen er uægte eller tilført men blot,
at der er glidende overgange mellem stilarterne og, at man blev
inspireret af hinanden og ”lånte” detaljer, der hvor man mente at
det gav mening og kvalitet.
Stilperiode: ”Bedre Byggeskik” fra ca. 1915 - ca. 1930
Denne stilperiode udgør den største andel i lokalplanområdet og er
primært repræsenteret på vejene Åvænget, Strandvejen, Egøjevej,
Kingosvej, Grundtvigsvej, en del af Ingemannsvej og det meste af
Søndre Allé.
Huse der er opført i denne periode er overvejende arkitekttegnede.
”Bedre Byggeskik” var en bevægelse, der blev etableret omkring
år 1900, som ”tegnehjælp” fra arkitekter til bygmestre i provinsen,
for at undgå uheldigt byggeri. Bevægelsen havde sin storhedstid
frem til ca. 1940.
Byggerier opført i ”Bedre Byggeskik” er kendetegnet ved ærlighed
i materialevalg og håndværksmæssige gode løsninger og klassisk
proportionering. Ofte er de udformet med særlig opmærksomhed på udsmykning, men i en knap version som særlige murstik,
skarpt udformede gesimser eller særlig udsmykning af hoveddørspartiet. Typisk er der tale om et hus i halvanden etage opført i
røde mursten eller pudsede facader med symmetrisk halvvalmet
sadeltag, opskalkninger med røde tegl samt høj kælder med vinduer i havehøjde. Oftest har husene småsprossede vinduer, men
dannebrogsvinduer forekommer også.
9
Huse fra denne periode er markeret med grålig markering på kortet
side 8.
Grundtvigsvej 11 (Blanding af Funkisvilla og Funktionel Tradition/
Nyere Tid).
Periodens byggeri sikres ved:
- at bl.a. de oprindelige materialer og tagforme fastholdes. Der
gives mulighed for at etablere kviste og tilbygninger, der er tilpasset den respektive stilart. Facader i blank mur må ikke vandskures,
pudses eller males. Tagform skal fastholdes som sadeltag der må
etableres halvvalm. Skorstene skal bevares og vinduer og dørhuller
må ikke blændes af eller øges. Vinduer skal fremstå som dannebrogsvinduer i to-, tre fags vinduer. Udskiftning af samme skal følge
husets stilart.
Stilperiode: ”Nyere Tid” fra ca. 1930 - ca. 1960
”Nyere Tid” fra ca. år 1930-1960 - dækker i denne lokalplan over
stilarten ”Funkis” og ”Funktionel Tradition”. Stilarterne er samlet i
mindre grupper og ligger primært på vejene Søndre Allé, Egøjevej,
Brorsonsvej, Robenheje og det meste af Ingemannsvej.
Ingemannsvej 14 - 20 (Funktionel
Tradition/Nyere Tid).
I husene fra denne tid er den klassiske arkitektur fra de foregående
perioder forenet med funktionalismen. Udgangspunktet er stadig
opmærksomhed på typiske, danske materialer som mursten og
tegltagsten, og på en forenkling af tidligere tiders mere pyntede arkitektur.
Bygningerne er som konsekvens af indførelsen af centralvarme,
uafhængige af tidligere tiders rumopdeling, hvor man var afhængig af den centralt placerede skorsten. Derfor tager planudformningen udgangspunkt i rummenes indbyrdes funktionelle placering og i dagslyset. Dette afspejler sig ofte i facaderne, som er mere
frit behandlet end tidligere. Den nye byggeteknologi med skjulte
indbyggede jerndragere gav også frihed til at placere vinduer og altaner i facaden efter simple krav til luft og lys.
Facaderne er opført i røde og gule tegl, og tagene er udført som
symmetriske sadeltag uden opskalkning, hvor vindskeder og spærender ofte er malet hvide. Dog forekommer tage uden udhæng
også og det tilføjer huset en yderligere skarphed i arkitekturen.
Bungalowen med pyramidetag og ”Funkis” boligen med fladt tag er
også fremherskende på dette tidspunkt, dog oftest med tagbelægninger som eternitskiffer eller tagpap.
Vinduer fra denne tid er udført som to-rammede vinduer uden
sprosser, men hele ruder uden lod- og tværposte ses også, ligesom
kvadratiske vinduer med to eller tre rammer, hver opdelt i to ruder,
forekommer.
Huse fra denne periode er markeret med gullig markering på kortet
side 8.
Periodens byggeri sikres ved:
- at bl.a. de oprindelige materialer og tagforme fastholdes. Der gives mulighed for at etablere kviste og tilbygninger, der er tilpasset
den respektive stilart. Tagform skal fastholdes som sadeltag og der
må ikke etableres hel- eller halvvalm. Facader i blank mur må ikke
vandskures, pudses eller males. Skorstene skal bevares og vinduer
og dørhuller må ikke blændes eller øges. Vinduer skal fremstå med
lodpost i ét- to eller trefags vinduer eller småsprossede palævinduer. Udskiftning af samme skal følge husets stilart.
10
Ud over de 2 beskrevne hovedtyper forekommer der andre bygninger uden fremtrædende arkitektoniske stilarter. Det kan være nyopførelser, gamle ejendomme som er forbygget eller ejendomme,
der er opført som erhverv og senere ombygget til boliger. Disse
bygninger kan være umulige at kategorisere og er derfor ikke
fremhævet ved markering på kortet på side 8.
Lokalplanen sikrer at ombygninger af disse bygninger tilpasses
området ved, at ombygning skal følge de store linier for den stilart
de er omgivet af - lokalplanens generelle bestemmelser.
Et hus uden for kategori kan godt være både fint og værdifuldt
uden at passe ind i kategorierne og det er fortsat vigtigt, at disse
bebyggelser fremstår i harmoni med omgivelserne, så områdets
homogenitet bevares. Derfor skal disse bygninger følge bestemmelserne for det område de er beliggende i.
Hvis bygherre ønsker at tilbageføre et hus til oprindeligt udseende
på opførelsestidspunktet, skal det kunne dokumenteres hvordan
huset har set ud på opførelsestidspunktet enten ved fotos, originale tegninger eller anden faglig indsigt.
Nyopførte ejendomme skal tilpasses omgivelserne ved at følge lokalplanens generelle bestemmelser.
Delområder
Lokalplanområdet inddeles i tre delområder A, B, og C.
Indenfor hvert delområde knytter der sig bebyggelsesregulerende
bestemmelser, der skal fastholde delområdets mest markante arkitektoniske stilart.
Delområde A indeholder vejene: Egøjevej, Åvænget, Strandvejen,
Kingosvej, Borosonsvej og Grundtvigsvej.
Delområde B indeholder vejen Robenheje. Begge områder må kun
anvendes til åben/lav boligbebyggelse med en bygningshøjde på
maks. 7 m idet der kun gives mulighed for boligbebyggelse i 1
etage med udnyttet tagetage.
Område A består hovedsageligt af villaer opført i ”Bedre Byggeskik” og område B er domineret af ”Nyere Tid”.
C
A
B
Delområde C udgør det meste af Søndre Allé og Søndre Viaduktvej
og er domineret af stilarten ”Bedre Byggeskik”.
Delområdet må kun anvendes til blandet bolig og liberalt kontorerhverv med en bygningshøjde på 7 m med 1 etage med udnyttet
tagetage.
Det er først og fremmest de to stilarters dominans i henholdsvis
område A, B og C som ønskes bevaret. I lokalplanen lægges der
vægt på at fastholde de mest karakteristiske træk i den pågældende arkitektur så som tagform, materialer og udformning.
I delområderne A, B og C gælder en bebyggelsesprocent på 30.
Oversigt over delområder i lokalplanen
I områderne A, B og C er der ejendomme, der er markeret som
bevaringsværdige bebyggelser se kortbilag på side 8.
11
For at fastholde de karakterdannende store grønne haver med
plads til de store træer i lokalplanområdet, er der ikke mulighed
for yderligere udstykning i områderne A og B på nær Grundtvigsvej nr. 15. Jf. de almindelige gældende regler for udstykning er det
tilladt at udstykke grunde på maks. 700 m2. Grundtvigsvej nr. 15
har et areal på over 1600 m2 og en beliggenhed i området, hvor
det er muligt at etablere vejadgang.
Markant og rumskabende beplantning i villahaverne på Åvænget med
haver ned til Køge Å.
Bestemmelser for carporte, garager og øvrige tilbygninger skal
sikre sammenhængen mellem hovedhus og tilbygning og sikre, at
den indbyrdes placering ikke svækker områdets helhedsudtryk.
Der fastlægges byggelinier, som tager udgangspunkt i de nuværende bebyggelsers placering mod vejen. Byggelinierne sikre, at
boligbebyggelser, udhuse og carporte placeres hensigtsmæssigt og
ikke svækker områdets helhedsudtryk.
Derudover fastlægges en byggelinie langs Køge Å i bagkanten
af eksisterende bebyggelser. Byggelinien skal dels beskytte evt.
uopdaget kulturarv og dels beskytte åens brinker og sikre spredningsmuligheder for det vilde dyreliv knyttet til åen. Desuden skal
den sikre muligheden for at opleve åen som et bynært landskabselement.
Stien langs banen mod øst og grønt
friareal for enden af Robenheje.
Der må ikke skiltes i delområderne A og B øvrig skiltning skal godkendes af Køge Byråd. Belysning må ikke opsættes så det er til
gene for beboere eller trafikanter og skal udformes med afskærmende armaturer.
Solceller og lign. må kun opsættes efter projekt godkendt af Køge
Byråd.
Beplantning og særlig bevaringsværdige træer:
Den grønne beplantning i villaområdet skal styrkes, og der er derfor udarbejdet bestemmelser for forhaver samt hegning mod naboskel.
De store karakterfulde træer i villaområdet samt beplantningen
langs interne stier og veje skal bevares og styrkes så området
fremstår frodigt og inviterende. Derfor er det ikke tilladt at etablere tæt, fast hegning.
Byrådet kan give tilladelse til, at bevaringsværdige træer der er
syge eller visner af sig selv kan fjernes mod genplantning.
Bevaringsværdige træer og beplantning er markeret på kortbilag 2
og underlagt bestemmelserne i § 9.4.
Tilplantede forhaver mod Egøjevej
og Åvænget. Beplantningen er med
til at skabe sammenhæng i bebyggelsen.
Genplantningen skal være magen til og i en passende størrelse eller en sort, der på sigt kan udvikle sig til en markant træbeplantning til erstatning af det fjernede.
Villakvarterenes indbydende indtryk med tilplantede haver og forarealernes forskellige former for hække, træer og buske er af stor
betydning for oplevelsen af området og af ligeså stor betydning
som bebyggelsens udtryk.
For at sikre dette, er det bl.a. af stor vigtighed, at sten- og grusbelægning og hegning kun anvendes i begrænset omfang, og at
der kun etableres én overkørsel pr. ejendom og den må maks.
være 5 m bred.
12
Særligt bevaringsværdige huse
Lokalplanen udpeger 30 ejendomme i området som særligt bevaringværdige. Se siderne 16-19.
Disse 30 ejendomme fremstår i en mere eller mindre original udformning, vedligeholdte i oprindelige materialer, og/eller med en
flot detaljering indenfor hver deres stilart. Bygninger må ikke ændres uden Byrådets tilladelse.
Følgende ejendomme i området er udpeget som bevaringsværdige
og underlagt bestemmelserne i § 6.
Bedre Byggeskik:
- Strandvejen 12, 13, 16, 17A, 19, 20, 21.
- Kingosvej 24
- Åvænget 3, 10, 14, 15, 17, 20
- Søndre Allé 23, 25, 27, 29,
- Grundtvigsvej 14
- Egøjevej 33
Nyere tid:
- Søndre Allé 1, 8, 10, 12, 35, 37, 41
- Egøjevej 40
- Ingemansvej 32, 36
Lokalplanens bestemmelser er begrundet i lokalplanens bevaringsformål. Der kan fastsættes betingelser i tilknytning til en tilladelse
til ændring af bebyggelse. En tilladelse er en dispensation og kan
kræve forudgående orientering af naboer m.v. jf. Planlovens §19.
Planlovens §19: En evt. tilladelse til en eller flere ændringer af
bestemmelserne gives formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandlingen af dispensationen vil det blevet vurderet,
hvordan den ønskede bygningsændring harmonerer med bygningens oprindelige udtryk. Følges lokalplanens bestemmelser om
bebyggelsens udseende, vil dispensationen normalt betragtes som
uvæsentlig for naboens interesser, og der vil kunne gives tilladelse
uden naboorientering m.v.
13
Bedre Byggeskik fra ca. 1915 - ca. 1930
Huse der er opført i denne periode er overvejende arkitekttegnede
og stilperiode udgør den største andel i lokalplanområdet.
”Bedre Byggeskik” var en bevægelse, der blev etableret omkring
år 1900, som ”tegnehjælp” fra arkitekter til bygmestre i provinsen, for at undgå uheldigt byggeri. Bevægelsen havde sin storhedstid frem til ca. 1940.
Strandvejen 12
Strandvejen 13
Strandvejen 16
Strandvejen 17A
Strandvejen 19
Strandvejen 20
Strandvejen 21
Kingosvej 24
14
Åvænget 3
Åvænget 10
Åvænget 14
Åvænget 15
Åvænget 17
Åvænget 20
Egøjevej 33
Søndre Allé 23
Søndre Allé 25
Søndre Allé 27
Søndre Allé 29
Grundtvigsvej 14
Egøjevej 33
15
Søndre Allé 1
Søndre Allé 10
Nyere tid fra ca. 1930 - ca. 1960
”Nyere Tid” fra ca. år 1930-1960 - dækker i denne lokalplan over
stilarten ”Funkis” og ”Funktionel tradition”.
I husene fra denne tid er den klassiske arkitektur fra de foregående perioder forenet med funktionalismen. Udgangspunktet er
stadig opmærksomhed på en forenkling af tidligere tiders mere
pyntede arkitektur.
Søndre Allé 35
Søndre Allé 8
Søndre Allé 41
Søndre Allé 12
Ingemannsvej 32
Ingemannsvej 36
Egøjevej 40
16
Søndre Allé 37
Udvalgte bygningsdetaljer skal værnes om for oplevelsen af arkitekturen
i området.
17
Bevaringsværdige dørpartier der beriger oplevelsen i lokalplanområdet.
18
Lokalplanens forhold til overordnet planlægning
Udvalgte bygningsdetaljer der er
værd at værne om for oplevelsen af
arkitekturen i området.
Blyindfattet vindueshuller i facaden
med blomstermotiv.
Køge Kommuneplan 2013:
Lokalplanområdet er omfattet Kommuneplan 2013-2025 og indeholder rammeområderne 3B21 og 3B24, en del af rammeområde
3BE03, 3R05 og en del af 3B20.
Rammeområde 3BE03:
- er udlagt til blandet bolig og erhverv med specifik anvendelse
som blandet byområde, boliger og byorienterede erhverv inden for
kontor, administration, serviceerhverv og offentlige formål.
Rammen er udpeget som bevaringsområde og har en maks. bebyggelsesprocent på 50, og et etage antal på 1,5 etage med en
højde på 8,5 m.
Offentlige institutioner, fællesanlæg og lignende kan tillades indpasset i området.
Rammeområderne 3B21 og 3B24:
- er udlagt til åben/lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på
30, en etagehøjde på 1,5 etage og en maks. højde på 8,5 m.
Ny boligbebyggelse må kun opføres som fritliggende beboelsesbygninger.
Offentlige institutioner, fællesanlæg og lignende kan tillades indpasset i området. Området er udpeget som bevaringsområde.
Rammeoområde 3B20:
Skovvænget er udlagt til åben/lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 30. Bebyggelsen må opføres i max. 8,5 m højde
og i et etage antal på 1,5.
Ny boligbebyggelse må kun opføres som fritliggende beboelsesbygninger. Offentlige institutioner, fællesanlæg og lignende kan tillades indpasset i området.
Specielt detaljeret murforbandt og
anden dekorativ detalje på gavl.
Lokalplan 1029
Rammelokalplan 1029 - for et boligområde ved Digterkvarteret,
Åvænget og Søndre Allé har til formål at sikre, at den eksisterende
bebyggelses ydre ikke bliver ændret uden særskilt godkendelse af
Køge Kommune. Rammelokalplanen indeholder forbud mod ændring af bebyggelse.
Lokalplanen aflyses for den del, der er omfattet af lokalplan 1033
ved endelig vedtagelse af denne lokalplan.
Byplanvedtægt nr. 4
Ejendommene langs Søndre Allé ’s østside, ved Søndre Viaduktvej
og den vestlige side af Egøjevej og Strandvejen er omfattet af byplanvedtægt nr. 4.
Byplanvedtægten opdeler området i 2 delområder:
Delområde 1 til boligformål og liberalt erhverv med en bebyggelsesprocent på 30 og delområde 2 til boligformål med en bebyggelsesprocent på 20.
Derudover er der udlagt byggelinier og yderligere bebyggelsesregulerende bestemmelser for områderne.
Bestemmelser om områdets anvendelse overføres til lokalplan
1033. Dog hæves bebyggelsprocenten til 30 % for hele det område, der tidligere var omfattet af byplanvedtægt 4.
Byplanvedtægt nr. 4 aflyses i sin helhed ved endelig vedtagelse af
lokalplan 1033.
19
Zoneforhold:
Lokalplanområdet forbliver i byzone.
Kystnærhedszone:
Lokalplanområdet ligger inden for tre kilometer fra kysten. Lokalplanen tillader kun begrænsede bygningsændringer, som kommunen vurderer ikke vil komme til at påvirke kysten, da ingen
bygningsdele vil komme til at rage op over allerede eksisterende
bebyggelse.
Lokalplanens forhold til anden planlægning
Varmeplan
Lokalplanområdet forsynes med naturgas.
Vandforsyningsplan
Lokalplanområdet vandforsynes fra Køge Vand A/S.
Drikkevandsinteresser
Lokalplanområdet ligger uden for område med særlige drikkevandsinteresser.
Spildevandsplan
Lokalplanområdet er separat kloakeret, hvilket vil sige at regn- og
spildevand holdes adskilt i hver sin ledning.
Lokalplanens forhold til anden lovgivning
Museumsloven
Museum Sydøstdanmark og Kulturarvsstyrelsen oplyser, at der ikke
er registrering af arkæologiske fund inden for lokalplanområdet.
Skulle der ved et kommende anlægsarbejde dukke ukendte arkæologiske levn op, vil de være beskyttet ifølge Museumsloven § 27.
Da der hverken er foretaget besigtigelse eller forundersøgelse forligger der ingen udtalelse ifølge Museumsloven § 25.
Museum Sydøstdanmark anbefaler, at der ved jordarbejder indhentes en § 25 udtalelse fra museet inden arbejdet påbegyndes.
Note vedr. åbeskyttelseslinien:
En undtagelsesbestemmelse i naturbeskyttelseslovgivningen fastlægger, at
beskyttelsen ikke gælder områder, hvor
der senest den 1.9.1972 lovligt er opført
eller påbegyndt bebyggelse. Retspraksis har vist at ordet ”områder” tolkes
sådan, at åbeskyttelseslinien flyttes til
en linieføring, der forbinder facaderne af
sådanne bygninger, der er lovligt opført
eller påbegyndt senest den 1.9.1972. Det
betyder åbeskyttelsen gælder foran bygninger opført senest 1.9.1972. Åbeskyttelsen gælder således mellem åen og den
omtalte bebyggelse.
Naturbeskyttelsesloven
Den nordlige del af lokalplanområdet er pålagt en åbeskyttelseslinie på 150 m efter naturbeskyttelsesloven.
Naturbeskyttelseslovens åbeskyttelse er gældende mellem åen og
de bygninger, der er opført inden 1.9.1972, dog højst 150 m fra
åen.
Åbeskyttelseslinien betyder, at der ikke må placeres bebyggelse,
campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer af terrænet.
Kommunen kan fastlægge en ny åbeskyttelseslinien på hver enkelt
ejendom ved konkret dispensationsansøgning.
Byggelinien:
For ejendomme der har matrikel afgrænsning mod Køge Å, er der
udlagt en byggelinie. Byggelinien gælder mellem bygningsfacaden
og Køge Å. Indenfor denne byggelinie må der ikke opføres nogen
form for bebyggelse, herunder havestuer, drivhuse, overdækninger, skure, tekniske anlæg, flisebelægning, ændring af terræn, eller lignende. Byggelinien er vist på kortbilag 2.
20
Lokalplanens forhold til habitatdirektivet:
Lokalplanområdet ligger ca. 700 m øst for nærmeste habitatområdet, som er Køge Å. Planen medfører ikke nogen fysiske ændringer af vandløbet og giver ikke anledning til emmisioner, der
kan påvirke vandløbet. Det vurderes derfor at planen ikke vil have
indflydelse på habitatområdet jf. §5 i bek. 408, om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
beskyttelse af visse arter.
Bilag IV arter:
Ifølge habitatbekendtgørelsen skal kommunen foretage en vurdering af, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt eller levesteder yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets
bilag IV, litra a.
Hvad angår habitatdirektivets beskyttelse af arterne på bilag IV,
har Køge Kommune ikke registreret levesteder for bilag IV-arter i
umiddelbar nærhed af lokalplanområdet. Det er dog kommunens
vurdering, at lokalplanområdet sandsynligvis er levested for bilag
IV-arterne flagermus som yngle- og rasteområde med den tilstødende Køge Å som jagtlokalitet.
Yngle- og rasteområder antages primært at omfatte flagermusenes
ophold i bebyggelse og i egnede, gamle træer. Idet lokalplanen er
bevarende, vurderes det, at flagermusenes ophold i bebyggelse
ikke bliver væsentligt negativt påvirket. Med hensyn til ophold i
træer, er det kommunens vurdering, at lokalplanens bestemmelse
§ 9.4 om bevaring af visse træer og regulering af mulighed for beskæring af træer i lokalplanområdet kan bevare disse som yngleog rasteområder i tilfredsstillende omfang.
Jordforureningsloven:
Jf. jordforureningsloven § 50 a, stk. 1, er jord i byzone lettere forurenet. Dette betyder, at flytning af jord fra området skal anmeldes til Køge Kommune.
Såfremt Køge Kommune efterfølgende udtager området af klassificeringen som lettere forurenet, vil det fremgå af Køge Kommunes
samlede regulativ vedrørende anmeldelse af jordflytning. Jorden
vil herefter kunne flyttes fra området, uden at der skal ske anmeldelse herom til kommunen.
Køge Kommunes politikker og strategier
Agenda 21:
Køge Kommune arbejder aktivt for at fremme en bæredygtig udvikling med fokus på værdier inden for sociale, kulturelle, økonomiske samt miljømæssige forhold.
Lokalplanen understøtter kommuneplanens udpegning af området,
som bevaringsværdigt område og fastsætter bestemmelser om bevaring af by- og bygningsværdier.
I Lokalplan 1033 lægges der vægt på den arkitekturhistoriske
værdi for det enkelte hus og for området som helhed med veje og
beplantning.
21
Miljøvurdering
Lokalplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. På denne baggrund er der foretaget en screening efter
lovens § 3, stk. 2, med det formål at afgøre, i hvilket omfang lokalplanen forudsætter gennemførelse af en miljøvurdering.
Det er besluttet, at en miljøvurdering af planen ikke er påkrævet,
da lokalplanen efter kommunens vurdering ikke danner grundlag
for anlæg, der medfører væsentlig påvirkning af miljøet.
Køge Kommune har vurderet, at der ikke er berørte myndigheder,
der skal høres i den forbindelse.
22
Bestemmelser
Lokalplan 1033
Bevarende lokalplan for Digterkvarteret
I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af
27. maj 2013 med senere ændringer) fastsættes herved følgende
bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
§1
Lokalplanens formål
1.1
Det er lokalplanens formål, at sikre og styrke homogeniteten i området ved at:
• fastsætte bestemmelser for udformningen af en bygning
så den tilpasser sig områdets karakter
• fastsætte bestemmelser for bevaring af det enkelte hus
• fastsætte bestemmelser om materialer, vinduesudform-
ning, tagformer, kviste, detaljering, skiltning placering og om
fang af bebyggelse
• fastsætte bestemmelser for nyt byggeri og anlæg
At sikre og styrke autenticiteten af bygningerne ved at:
• udpege særligt bevaringsværdige bygninger af særlig be-
tydning for lokalplanområdet
• fastsætte delområders særlige arkitektoniske karakteristika i forbindelse med om- og tilbygning og vedligeholdelse af bygningerne i området
At sikre områdets grønne karakter ved at:
• udpege bevaringsværdige træer og beplantning af mar-
kant betydning
• fastsætte bestemmelser om forhaver
§2
Lokalplanområdet og
zonestatus
2.1
35a, 35b, 35c, 35d, 35e, 35f, 35g, 35h, 35i, 35k, 36a, 36b, 36c,
36d, 36e, 36f, 36g, 36h, 36i, 36k, 36l, 36m, 36n, 36o, 36r, 36s,
36t, 36u, 37e, 39b, 39c, 42, 45, 65b, 7000a og 7000v alle af Køge
Markjorder.
2ae, 2b, 2bf, 2br, 2bs, 2bt, 2bu, 2bv, 2bx, 2cq, 2cr, 2cs, 2ct, 2cv,
2cx, 2df, 2dm, 2dt, 2dx, 2dæ, 2dø, 2eb, 2ec, 2ed, 2ee, 2ef, 2ek,
2el, 2em, 2en, 2eo, 2ep, 2eq, 2er, 2es, 2et, 2ev, 2ex, 2ey, 2ez,
2eæ, 2eø, 2f, 2fa, 2fb, 2fc, 2fd, 2fe, 2ff, 2fg, 2fh, 2fk, 2fl, 2fm,
2fn, 2fo, 2fp, 2fv, 2fx, 2g, 2gc, 2gd, 2gf, 2gi, 2gl, 2go, 2gs, 2gt,
2gx, 2gy, 2gø, 2h, 2ha, 2hb, 2hc, 2hd, 2he, 2hg, 2hm, 2ho, 2hp,
2hr, 2hs, 2ht, 2hu, 2hx, 2hz, 2hæ, 2hø, 2i, 2ia, 2ib, 2ie, 2if, 2ig,
2ii, 2im, 2in, 2io, 2ip, 2iq, 2k, 2ki, 2ku, 2l, 2nr, 2oc, 2t, 4b, 21a,
21c, 21ak, 21al, 21an, 21ap, 21az, 21be, 21bh, 21bi, 21bx, 21cb,
21ce, 21cg, 21ch, 21ci, 21ck, 21cl, 21cm, 21cn, 21co, 21cp, 21cq,
21cr, 21cs, 21ct, 21cu, 21cv, 21cx, 21cy, 21cz, 21cæ, 21cø, 21da,
21db, 21dc, 21dd, 21de, 21df, 21dg, 21di, 21dk, 22a, 22ac, 22ad,
22ae, 22af, 22ag, 22ai, 22ak, 22am, 22an, 22ao, 22ar, 22as,
22av, 22ax, 22aæ, 22b, 22ba, 22bb, 22bc, 22bd, 22be, 22bg,
22bh, 22bl, 22bn, 22br, 22bs, 22bt, 22bu, 22c, 22e, 22f, 22g,
22h, 22k, 22l, 22m, 22n, 22o, 22p, 22q, 22r, 22s, 22t, 22u, 22v,
22x, 22y, 22æ, 22ø, 7000a, 7000au, 7000e, 7000f, 7000l, 7000o,
7000s, 7000t og 7000v alle af Søndre Køge, Køge Jorder.
23
2.2
Området ligger i byzone og skal forblive i byzone.
§3
Områdets anvendelse
3.1
Lokalplanområdet er inddelt i 3 delområder A, B og C .
3.2
Delområde A og B må kun anvendes til boligområde med åben/lav
boligbebyggelse.
3.3
Delområde C må kun anvendes til boligområde og liberalt erhverv.
§4
Udstykning
4.1
Der må ikke udstykkes grunde i delområde A og B. Dog kan matrikel 21cb af Søndre Køge, Køge Jorder, Grundtvigsvej 15, udstykke
grund på mindst 700 m².
§5
Veje, stier og parkering
5.1
Der må kun etableres én overkørsel pr. ejendom i en brede af 5 m.
5.2
Parkering til liberalt erhverv: 1 P-plads pr. 50 m².
§6
Særlig bevaringsværdig bebyggelse
6.1
Særlig bevaringsværdig bebyggelse, som er vist på kortbilag 2, må
ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Køge
Byråds tilladelse. De skal fastholdes i eller tilbageføres til oprindeligt udseende, også hvad angår materialer, detaljering, overfladebehandling og farver.
Byrådet kan tillade, at der udføres mindre tilbygninger til eller ændringer af bebyggelsen, når det sker i respekt for husets stil og i
forhold til omgivelserne.
Planlovens §19: En evt. tilladelse til en eller flere ændringer af bestemmelserne gives
formelt som en dispensation fra lokalplanen. Ved behandlingen af dispensationen vil det
blevet vurderet, hvordan den ønskede bygningsændring harmonerer med bygningens
oprindelige udtryk. Følges lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens udseende, vil
dispensationen normalt betragtes som uvæsentlig for naboens interesser, og der vil
kunne gives tilladelse uden naboorientering m.v.
§7
Bebyggelsens omfang og
placering
7.1
For ejendommene, der har matrikelafgrænsning mod Køge Å,
Strandvejen 5, 7, 11 samt Åvænget 3, 5, 7, 9, 11, 13, 15, 17, 19,
og 21 er der udlagt en byggelinie. Byggelinien gælder mellem bygningsfacaden og Køge Å. Indenfor denne byggelinie må der ikke
opføres nogen form for bebyggelse, herunder havestuer, drivhuse,
overdækninger, skure, tekniske anlæg, flisebelægning, ændring af
terræn, eller lignende. Byggelinien er vist på kortbilag 2.
7.2
Ingen bygning indenfor lokalplanområdet må rives ned uden Byrådets tilladelse.
24
7.3
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom indenfor lokalplanområdet må ikke overstige 30.
7.4
Ny bebyggelse må opføres i maks. 1 etage med udnyttelig tagetage og en maks. højde på 7 m.
7.5
Tage skal fremstå som 40-50 graders symmetrisk sadeltag uden
helvalm.
7.6
Tage på sekundære bygninger som garager, carporte og skure skal
have sadeltag, fladt tag eller ensidig taghældning.
7.7
Dobbelte carporte og garager skal opdeles i 2 lige store rum med
synlig opdeling. Hver åbning må maks. have en åbning på 3,25 m.
7.8
Der må kun etableres kviste i nederste del af taget (dvs. ikke i
spidsloftet). Der må kun etableres kviste med sadeltag eller taskekviste.
Kvistenes bredde må ikke være bredere eller højere end det vindue/den dør i facaden, som kvisten er placeret over.
Kvistflunke skal være smalle og uigennemsigtige og kvisttag skal
beklædes med tegl, tagpap, zink eller skifer/eternitskifer.
7.9
Indenfor delområde A og B fastsættes en byggelinie på 5 m fra
vejskel. Al bebyggelse herunder carporte, garager, udhuse og skure skal placeres bag byggelinien.
7.10
Indenfor delområde A og C skal tage udformes med skalk. Der må
ikke etableres helvalm. Taget må ikke have udhæng.
7.11
I delområde B skal tage udformes med symetrisk sadeltag hverken
med halv- eller helvalm.
7.12
I delområde C skal al bebyggelse herunder carporte, garager, udhuse og skure opføres bag en byggelinie på 8 m fra vejskel.
§8
Bebyggelsens ydre
fremtræden
8.1
Facader skal fremstå som blank mur eller pudset i jordfarver se
noten nedenfor. Sokkel skal fremstå grå eller muret.
8.2
Carport, garage, skure, udhuse, terrasser og lignende udføres med
samme facadematerialer og farver som hovedhuset eller i træ.
Bygninger som udføres i træ må kun fremstå i heldækkende jordfarver, se noten på side 26.
25
Note vedr. jordfarver:
Jordfarver omfatter også hvid og sort og fremstår med tiden som dæmpede farver.
Deres egenskaber og karakteristika kan betegnes som vejrbestandige, lysægte med en
god farvestyrke og dækevne. Farvetonen varierer, men som regel er den grålig, uklar
og dæmpet. De mest anvendte jordfarver er:
Lys okker: gulbrun farvetone
Mørk okker: gråbrun til mørkebrun
Rå umbra: grå til grøn farvetone
Brændt umbra: rødbrun til brunsort
Terra di sienna: mat lysegul til brun farvetone
8.3
Tage på sekundære bygninger som garager, carporte og skure
beklædes med samme tagmateriale som hovedhuset, tagpap/listepap, eller plasttag med glanstal på maks. 6.
Eks. på sadeltag
Flunke
8.4
Vinduer, døre og andre murhuller, skal opretholdes i oprindelige
dimensioner og må ikke blændes af og der må ikke etableres nye
uden Byrådets tilladelse.
8.5
Ovenlysvinduer må have en maks. størrelse på 60 cm x 80 cm og
må ikke placeres i kontakt med hinanden.
Der må ikke sættes ovenlysvinduer i valmen.
Eks. på taskekvist
8.6
Såfremt ornamentik i facaden, som f.eks stik ved vinduer, døre og
taggesims, står i blank mur, skal de bevares i blank mur.
Hvis bygningen er pudset, skal gesimsbånd ved taggesims være
hvide.
8.7
Eksisterende skorstene som huset er opført med, må ikke nedtages. Nye skorstene skal mures op og skal placeres i tagryggen.
Skorstene skal have samme overfladebehandling som facaden.
Tagbeklædning
Skalk
8.8
Udvendige trapper skal være i blank mur, støbte eller i granit.
Gelænder ved trapper skal være i jernprofiler eller støbte balystre.
8.9
For huse, der ønskes tilbageført til oprindeligt udseende fra opførelsestidspunktet, skal bygherre dokumentere, hvordan huset har
set ud oprindeligt. Mangler der dokumentation for husets tagform,
farver eller lignende skal huset følge bestemmelserne for det delområde, som huset er beliggende i eller Byrådets tilladelse.
For delområderne A og C gælder følgende §§: 8.10 og 8.11:
8.10
Tage skal beklædes med røde, ubehandlede, traditionelle vingetegl, glanstal maks. 6.
Note vedr. isolering af flunker:
Der kan i flg. bygningsreglementet dispenseres for isoleringskrav til flunkerne
ved bevaringsværdige bygninger, således
at flunkerne kan fremstå tilpasset til
husets arkitektur.
8.11
Vinduerne være dannebrogsvinduer to eller tre fags eller – småsprossede palævinduer. Vinduerne skal være i højformat og med
sidehængte udadgående rammer og med ruder af plant og klart
glas. Rammer og karme skal være af træ eller metal/aluminium,
Se figur 1, 2 og 3 side 30.
26
For delområde B gælder følgende §§ 8.12 og 8.13:
8.12
Tage skal beklædes med røde, ubehandlede traditionelle, vingetegl, romerfalstegl eller falstagstegl, glanstal maks. 6.
8.13
Vinduer skal fremstå med lodposter i ét- to- eller tre fagsvinduer i
højformat evt. med trækruder. Vinduesglas skal være plant. Rammer og karme skal være af træ eller metal/aluminium, som males
med en dækkende hvid maling. Se figur 4 og 5, side 30.
§9
Ubebyggede arealer og
bevaringsværdige beplantning
areal mellem
matr. og fortov
forhaveareal
fortov
hegn/hæk
vej
hæk
byggelinie
matrikelskel
Figur 6:
Tegningen viser bl.a.arealet mellem
matrikelskel og fortovsfliser, som beskrevet i 9.5
9.1
Der må ikke placeres køretøjer med en totalvægt på mere end
3500 kg, campingvogne, større både og uindregistrerede køretøjer
m.m. Anhængere/trailere med åbent lad i maks. højde på 1,5 m
målt fra grund, er undtaget på den enkelte ejendom.
9.2
Forhaver skal fremstå tilplantet eller med græs. Hegning mod vej
i forhaveareal skal etableres som hæk i højst 1,2 m eller åbent
stakit i højst 1,2 m eller som spredt beplantning i enkeltstående
buske/træer.
Naboskel i forareal må ikke etableres som fast hegn eller stakit.
Se figur 6.
9.3
Afgrænsning mod ubebyggede arealer og stier, som vist på kortbilag 2, må ikke etableres som fast hegn eller stakit.
9.4
Eksisterende træer, der på kortbilag 2 er angivet som bevaringsværdige, må ikke fældes og træer med en stammediameter på
over 30 cm må ikke beskæres uden Byrådets tilladelse.
9.5
Areal mellem matrikelskel og fortovsfliser må ikke være belagt
med fast belægning. Se figur 6.
§ 10
Skiltning og belysning
10.1
Der må ikke opsættes skilte i delområderne A og B.
10.2
Skiltnings specifikke udformning og farveholdning skal godkendes
af Byrådet.
10.3
I delområde C må der kun opsættes ét udhængsskilt pr. ejendom.
enten i størrelsen 50x50 cm eller i 40 cm høj x 60 cm lang. Al anden skiltning og reklamering skal udføres som facadeskiltning og
må kun placeres på ydervægge, ikke på tagflader.
10.4
I delområde C må der kun opsættet ét skilt på hver ejendom mod
gaden på maks. 90 cm i højden over terræn og højst 1 m bredt.
10.5
For facadeskilte gælder det, at skilteflader må være maks. 50 cm
høje.
27
Skiltebogstaver, logoer og bomærker må være maks.. 40 cm høje.
Skiltet må ikke være bredere end det vindue eller dør, det er sat
op over.
10.6
I delområde C må skilteflader ikke være lysende, og der må ikke
opsættes spots eller lignende til belysning af skilteflader. Bestemmelsen gælder både for udhængsskilte og facadeskiltning.
Bogstaver, logoer og bomærker må kun belyses indefra således at
det kun er bogstavernes front, der lyser, eller med coronaeffekt.
10.7
Der må ikke opsættes reklameflag.
10.8
Al skiltning på de ejendomme der er udpeget som bevaringsværdige, vist på kortbilag 2, skal godkendes af byrådet i hvert enkelt
tilfælde.
§ 11
Tekniske anlæg
11.1
Ventilationsanlæg og andre tekniske anlæg, må ikke etableres i
gavl eller facade mod vej og må kun etableres som indbyggede, så
anlægget ikke er synligt, undtaget herfra er ventilationsriste. Eller i passende afstand af bolig, så det ikke er synligt fra nabo eller
tilstødende arealer.
11.2
Der må ikke opsættes husstandsvindmøller eller tagvindmøller inden for lokalplanområdet.
11.3
Antenne/parabol må kun opsættes på terræn, ikke på bygninger.
Antenner/paraboler skal opsættes bag byggelinie, nævnt i § 7.9 og
7.12, og mindst 1 m fra naboskel, så de ikke er synlige fra veje og
stier. Den samlede højde må ikke overstige 1,80 m. Paraboler må
højst have en diameter på 1 m.
11.4
Der må kun opsættes solfangere, solpaneler/solceller e.l. efter Byrådets særlige tilladelse. Placeringen skal ske efter en samlet vurdering af anlæggets påvirkning af bebyggelsen i overensstemmelse
med bevaringsbestemmelserne i lokalplanen. Solfangere, solpaneler/solceller skal være i ikke reflekterende glas. Der må kun opsættes ensfarvede solpaneler/solceller.
§ 12
Ophævelse af lokalplan,
byplanvedtægt m.m.
12.1
Med denne lokalplans endelige vedtagelse aflyses:
• partiel Byplanvedtægt nr. 4 i sin helhed
• lokalplan 1029 i sin helhed
§ 13
Lokalplanens
retsvirkninger
13.1
Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må der jf.
Planlovens § 18 ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid
med bestemmelserne i lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i
sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende lovlige forhold,
der således kan fortsætte som hidtil.
28
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer
af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at forholdet
ikke er i strid med planens principper eller formål.
Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres
ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Såfremt et forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven og
Planloven.
Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af lokalplanen.
Efter lokalplanens endelige vedtagelse kan grundejeren i henhold
til Planlovens § 49 forlange, at ejendommen skal overtages af
kommunen, såfremt der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme
med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet
af et nedrivningsforbud.
Vedtagelsespåtegning
Således vedtaget som lokalplanforslag af Køge Byråd den
16. december 2014
Flemming Christensen
Peter Frost
BorgmesterKommunaldirektør
Sign.Sign.
29
Vinduesudformning
Figur 1:
2-fags dannebrogsvindue
Figur 2:
3-fags dannebrogsvindue
Figur 3:
2-fags palævindue
30
Figur 4:
2-fags vindue med
lodret lodpost
Figur 5:
3-fags vindue
med lodret
lodpost
mm
en
7000al
Bag Ha
verne
Bleg
1
men
7000v
t
2ho
2l
sbe
rg A
lle
45
22a
36m
36b
36c
22y
2k
22v
2go
2h
2gl
22b
22r
22ag 22am
Sø
nd
22ae
22an
22m
2hu
2hg
2hm
2hc
2fp
22ba
21cp
22bh
2gc
22bs
22bl
2in 2im 2ik
21cg
4b
svej
21be
21ap
2ed
21ak
21bi
2ev
2ii
2em
2ef
2fd 2fc
2gf
21cq
21cr
2ia 2en 2if 2io 2ip 2hz 2hd 2ha 2ek
2el
21bh
21ch
21ci
7000s
21bx
21al
2ie
21cb
2eq
41
2dt
2df 2iq
21di
21an
21cs 21ct 21cu 21cv 21cx 21cy 21cz 21dg 21cæ 21df 21de
21cl 21cm
21ck
Søndre Via
duktve
ssen
j
us R
asm
u
21az 21ce
2fg
2gø 2ht 2gd
Robenheje
22k
2fe
2eo
2eb
2fk
22n
22bg 22h
2es
2dø
2hæ2hø 2ib
65b
2ee
2dæ
Ingemannsvej
2gy 2he 2ig
2t
22az
22bu
22bt
2gi
2gs
2fm 2fn
2fv
2ey
35h
2ct
2f
2eæ
7000t Brorsonsvej
2eø
2hr
2cq
22g
vej
vej
øje
2ff
22f
22aæ
22av
2hb
2fl
2cx
22be
22ax
22ao 22bb
2ez
2fb
22ay
2gx
35i
35f
2cs
2ex
2gt
2cv
n
2er
2fo
2cr
2fx
22l
22as
22at
22bn
22ak
700
0au
e
All
re
22ad
2bt
22c
22af
2ep
35k
35d
2ec
gos
70
00
e
22bd
35a
35b
35e
2ae
2fa
2bs
35c
70
00
a
35g
36i
2ku
2bu
2br
2bf
22bc
22æ
22ac
22ar
2b
et
vej
e
2bx
Å
36u
ng
Str
and
2nr
2dx
22u
22ø
22e
22ai
22s
22o
22t
n
2et
Kin
22p
rke
36h
2bv
2fh
22q
Eg
pa
22br
Skovparken
7000l
21a
21cn 21co 21cø 21da 21db 21dc 21dd
7000i
j
Odinsve
Ras
m
Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med
hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel
ov
2g
22aa
36a
ge
36d
Åv
æ
36g
700
0f
Kø
36e
36s 36r
37e
2i
36k
36f
36l
22x
36n
36t
2dm
22ab
Sk
36o
2oc
2hx
2hs
et
39c
42
2hp
N
dig
igsvej
nge
Kon
g
de
Grundtv
Sko
vvæ
Fæ
n
39b
Lind
e
Elm
e
væn
g et
væn
get
dam
28b
5cf
Signaturforklaring
5bc
28c
28p
28ar
28au
28cb 28cc
28ce
0
50
100 m
28cf 28cg
Kortbilag
1
Matrikelkort
Lokalplangrænse
Mål 1 : 3000
Lokalplan 1033
Bevarende lokalplan for
Digterkvarteret, Åvænget og Søndre Allé
31
Køge Kommune
2014
32
24
Bleg
e
evæ
ng e
2A
de
3
C
12
4A
15
2
19
30B
29
30A
104
16
33
42
2
4
6
35
44
26
10
8
48
45
47
37
3
50
43A
9
11
3
3
1
8
12
14
11
9
5
7
9
8
10
5
10
7
7
Brorsonsvej
6
4
2
5
16
13
18
16
20
22
17 18
24
13
11
13
15
17
19
32
30
28
26
9
11
34
36
27
17
15
19
21
25
23
Robenheje
13
13A
2
15
4
6
12
16
14
20
18
22
24
26
Søndre Via
duktve
nsve
j
7
11
7
49
5
1
8
15
14
26
28
6
B
46
43B
4
Ingemannsvej
12
22 24
20
9
19
21
5
35
2
17
24
3
18
15
20
22
1
29
16
A
7
13
18
31
38
41
43C
14
27
40
39
102
12
21
29
37
100
19
25
34
33A
10
23
32
35
94
øje
28
Eg
e
re
All
27
nd
Sø
26
31
33
17
24
25
5
8
vej
23
92
15
22
3
6
gos
Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med
hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel
21C
14
27
20
1
4
13
20
12
n
2
11
18
21B
21A
9
16
Kin
n
60
25
18
vej
e
2A
23
21
16
Str
and
10
7
14
17
14
23
5
12
17
rke
vej
pa
et
19
1
3
10
15
ng
Å
15
19
21
8
13
Åv
æ
10
17A
6
11
8
ge
13
17
4
Kø
11
6
6
8
ov
9
4
5
9
62
7
13
4B
7
Sk
5
igsvej
rg A
lle
3
2B
10
sbe
11
2
1
8
et
7
1A
t
N
dig
Grundtv
nge
Kon
g
Fæ
n
5
Lind
Sko
vvæ
84
Bag Ha
vern
men
t
Elm
evæ
nge
t
dam
Rasm
usse
j
3
j
Odinsve
Signaturforklaring
8
6
3B
0
11
5
10
12
62
64
Lokalplangrænse
66
7
4
3
5
15
5
49
Delområdegrænse
Hæk mod sti eller
ubebygget areal
Bevaringsværdige huse
51
6
53
8
3
4
5
6
Bevaringsværdigt piletræ
7
7
2
8
50
100 m
Kortbilag 2
9
4
Bevaringsværdigt træ
Å-byggelinje
Bevaringsværdig beplantning
6
8
13
Bevaringsværdige
11
bygninger og beplantning
15
10
12
Mål 1 : 3000
Lokalplan 1033
Bevarende lokalplan for
Digterkvarteret, Åvænget og Søndre Allé
Køge Kommune
2014