Lokalplan E 14.04.01 Hunosøgård

Lokalplan E 14.04.01
Hunosøgård
Oktober 2015
VORDINGBORG
KOMMUNE
Lokalplanen
Kommunalbestyrelsen har den 8. oktober 2015 vedtaget lokalplan E 14.04.01.
Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens hjemmeside www.hoering.vordingborg.dk den 21. oktober
2015.
Forhold der kan påklages
Afgørelsen kan ifølge § 58 stk. 1, nr. 4 i Planloven
påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver, der
må antages at have en væsentlig, individuel interesse
i sagens udfald. Det er kun retlige spørgsmål, der kan
påklages. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du
ikke mener, at kommunen har haft hjemmel til at træffe
afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at Kommunen efter din mening burde have truffet en anden
afgørelse.
Klagevejledning
Klagen sendes til: [email protected] eller Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg.
Du har også mulighed for at indgive klagen på
Natur- og Miljøklagenævnets klageportal, som findes på
www.nmkn.dk
Klagen skal være modtaget af kommunen inden 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, således senest d. 18. november 2015 kl. 23:59.
Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med de bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlægger sagens akter. Du vil modtage
kopi af kommunens brev til Natur- og Miljøklagenævnet.
Natur- og Miljøklagenævnet skal modtage et gebyr på
500 kr., før de behandler klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage.
Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed
for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra
datoen for planens offentliggøres.
Miljøvurdering
I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, har Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2015
besluttet, at forslaget ikke skal miljøvurderes, da det
ikke har væsentlig indvirkning på miljøet.
Fagsekretariat PLAN
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
www.vordingborg.dk
[email protected]
Tlf. 55 36 36 36
Om Kommune- og Lokalplaner
Kommuneplanen er den overordnede plan, som
indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling samt overordnede rammer
for arealanvendelsen, dvs. hvor der kan være
boliger, erhverv, butikker, skoler m.v.
En lokalplan indeholder mere detaljerede retningslinjer for anvendelsen af bebyggelse og af
ubebyggede arealer, herunder bebyggelsesregulerende bestemmelser, for delområder af kommunen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen.
En lokalplan består af to dele:
1) En redegørelse, der beskriver baggrunden og
forudsætningerne for lokalplanen samt indeholder
redegørelse for planens virkninger på miljøet.
2) Selve bestemmelserne, der har bindende retsvirkning for ejere af ejendomme, der er omfattet
af planen.
Politisk behandling
Behandlet i Teknik- og
Miljøudvalg
03.06.15
Behandlet i Udvalg for 17.06.15
Økonomi, Planlægning
og Udvikling
Kommunalbestyrelsen
vedtagelse af forslag
25.06.15
Offentlighedsperiode
08.07.15 - 16.09.15
Behandlet i Teknik- og
Miljøudvalg
07.10.2015
Behandlet i Udvalg for 08.10.2015
Økonomi, Planlægning
og Udvikling
Kommunalbestyrelsen vedtagelse
08.10.2015
Offentlig bekendtgørelse
21.10.2015
Indholdsfortegnelse
g
Redegørelse for lokalplanen
Lokalplanens beliggenhed
Lokalplanens baggrund og formål
Beskrivelse af området
Lokalplanens indhold
Lokalplanens forhold til anden planlægning
Lokalplanens virkning på miljøet
Lokalplanens bestemmelser
§1
Lokalplanens formål
§2
Område og zonestatus
§3
Områdets anvendelse
§4
Bebyggelsens beliggenhed
§5
Bebyggelsens omfang og udformning
§6
Vej- og stiforhold og andre forhold af færdselsmæssig betydning
§7
Ubebyggede arealer og beplantning
§8
Tekniske anlæg
§9
Forudsætninger for ibrugtagning af ny nnnnnbebyggelse
§10
Myndighedsgodkendelser
Bilag
Områdeafgrænsning og matrikelkort
Eksisterende forhold - luftfoto
Eksisterende forhold - bygningers bevaringsværdi
Situationsplan
Visualisering af renovering og nybyggeri - perspektiv
Visualisering af renovering og nybyggeri - opstalt
Visualisering af nyt byggeri - tværsnit
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Bilag 7
Lokalplanens
p
redegørelse
g
Lokalplanens beliggenhed
Lokalplanområdet er ligger på Østmøn umiddelbart
vest for Klinteskoven og nord for Klintevej.
De større bygninger er karakteriseret ved henholdsvis
middel og høj bevaringsværdi - se kortbilag 3.
Området ligger i tilknytning til Møns Klint Camping, og
er en del af Møns Klint Resort.
Hele området er udpeget som en del af kulturmiljøet
“Møns Klint som udflugtsmål” der er beskrevet nærmere
senere i lokalplanens redegørelse.
Lokalplanens afgrænsning fremgår af kortbilag 1.
Bygningerne
Lokalplanens baggrund og formål
Lokalplan nr. E14.04.01 Hunosøgård skal muliggøre
en renovering af eksisterende bygninger og haveanlæg. Hertil kommer nedrivning af og opførelse af ny
bebyggelse.
Hovedbygningen er opført ca.1870-90 med det formål
at drive et pensionat. I slutningen af 1960’erne blev der
tilføjet en noget misklædende tilbygning med fladt tag.
Det mest karakteristiske træk ved bygningen er resterne
af ”skønvirke” ornamentik, der stadig ses på den nordlige
gavl ud mod søen. Her er bindingsværket også bevaret.
Den vestlige gavl har et meget fint og næsten etagehøjt
kampestensfundament. Taget er ikke det oprindelige
skifertag, men et bølgeeternittag.
Murværket består af mange forskellige teglstenstyper og
vidner om de mange ændringer og tilbygninger gennem
tiden.
Bygningens stilart er nationalromantik og den har en
middel bevaringsværdi.
Renoveringsprojektet vurderes at blive et markant løft
for hovedbygningen, som med nedrivninger af ikke
oprindelige dele, vil komme til at fremstå mere klart i
sin arkitektur. Der vil blive lavet en tilbygning til hovedbygningen med et formsprog i harmoni med hovedbygningens udtryk.
Desuden vil der være landskabelige tilpasninger af
udearealerne med det formål at skabe et haveanlæg
med inspiration fra den romantiske havearkitektur,
som kendes fra nærliggende Liselund.
Projektet er støttet af Realdania.
Beskrivelse af området
Lokalplanområdet er ca. 1,8 ha og er ejet af Klintholm
Gods.
Området ligger meget naturskønt, med Jydelejet og
Aborrebjerget nord og øst for området og ved udkanten af Klinteskoven. Geocenteret og Møns Klint ligger
ca. 3 km væk.
Lokalplanområdet rummer bygningskomplekset,
Hunosøgård, som tidligere har været vandrehjem med
110 sengepladser, samt et tilhørende haveanlæg. Der
er 3 større karakteristiske bygninger og nogle mindre
bygninger.
Annekset er en gulpudset bygning med villakarakter, der
er opført i 1930´erne. Facaden har hvide og ’palælignende’ vinduer. Bygningen er en længebygning med mansard tag. Den øverste del af taget er beklædt med
eternitplader og den nederste del med tagpap. Bygningen har historicistiske elementer. Konstruktionen er et
træskellet med betonbeklædning på støbt fundament.
Bygningen er uisoleret. Mange års manglende vedligeholdelse har skadet bygningens vægge og fundament.
Annekset er sammenbygget med hovedbygningen med
en fladtagsbygning bygget i slut 60érne som
arkitektonisk er i samme stil som tilbygningen på hovedbygningen.
Fiskerhuset er fra ca 1930. Den består af to dele - en
beboelse og en heste stald. Beboelsen har et kampestens fundament og en muret underetage mens 1.
salen er opbygget af træ. Taget er et bliktag. Heste-
Eksisterende forhold set fra søen - hovedbygningen ses til højre i billedet
4
Lokalplanens
p
redegørelse
g
“Annekset” - hovedbygningens fladtagstilbygning ses tv.
“Fiskerhuset”
stalden har mod syd et kampestens fundament men
er ellers en trækonstruktion. Fiskerhuset fungerer
i dag som udlejnings ejendom under Møns Klint Resort og bliver fortrinsvis udlejet til ”aktive friluftsgæster ” - gæster der kommer til området for at dyrke
fx. ridning, vandring og motuntainbiking.
Lokalplanen sætter rammerne for en ny tilbygning til
hovedbygningen. Tilbygningen er i proportioner og
formsprog tilpasset hovedbygningen. Tilbygningen vil
bl.a. komme til at rumme en café, køkken, kontor og
butik/markedsplads samt værelser på 1. salen. Bygningen får et nærmest ladeagtigt udseende, som passer til
funktionen og stedet. Den er bræddebeklædt og malet
falunrød/svenskrød.
Lokalplanens indhold
Lokalplanen giver mulighed for at at gennemføre det
her i lokalplanen beskrevne projekt.
Lokalplanområdets fremtidige disponering fremgår af
situationsplanen kortbilag 4.
Arkitektur
Hovedbygningen er bygget som pensionat og i en
byggestil, der hører hjemme i sin egen tid, dvs. en tid
hvor man dyrkede det nationalromantiske i arkitekturen og bl.a. var optaget af de særegne naturoplevelser. Bygningen er ornamenteret med træudskæringer og et meget karakteristisk bindingsværk.
Projektet rummer en fjernelse af de mange tilbygninger som er tilføjet gennem tiderne. Dette gælder
konferencebygningen (tilbygningen til hovedbygningen), mellembygningen og - den større bygning Annekset. På denne måde træder den gamle hovedbygning frem igen.
Bindende illustrationer af tilbygningen ses på kortbilag
5-7.
Renovering af haven
Landskabsprojektet bygger på karaktertræk fra den
romantiske havearkitektur, som mødes på mange danske
herregårde og særligt på Møn ved Liselund. Målet er
med få midler, og efterfølgende lave driftudgifter, at få et
flot parkanlæg rundt om Hunosøgård til glæde for hotellets gæster.
Anlægget domineres af store græsplæner, med kanter
trukket op i runde former, med øer plantet til med rododendron. Mod syd fjernes/tyndes ud i den eksisterende
skovkant således, at Hunosøgård bliver synlig set fra
vejen. De bedste større træer bevares i ”øer” i græsset.
Den nuværende vej der ligger i sydlig del af lokalplanområdet fjernes. Mod øst nedrives de faldefærdige skure, og
langs skoven mod vest laves en skovlegeplads.
Ud mod Hunosø genskabes den oprindelige trappe ned
Hovedbygningen er beskadiget pga. tidens mange
ombygninger og der er ikke meget tilbage af den
oprindelige murede facade. Den består af mange
typer sten i dag, og er desuden malet flere steder.
Derfor åbner lokalplanen mulighed for at facaden
pudses op, for at få en homogen bygning tilbage igen.
Ornamentikken på sydgavlen, der er gået tabt, vil
blive reetableret. Pudsfarven skal være lig farven på
de nuværende mursten. Lokalplanen er dog ikke til
hindring for en fastholdelse af og renovering af facaderne i blank mur.
Lokalplanen rummer mulighed for at fiskerhuset kan
gives en tilsvarende facadefarve.
Historisk foto af hovedbygningen
5
Lokalplanens
p
redegørelse
g
til søen, samt et lille plateau. Dette skal fungere som
et siddeområde ved søkanten. Ud fra dette udgår en
bådbro. Skråningen plantes til med rød hestehov eller
bregner.
Langs selve hovedbygningen etableres på den nordlige side en træterrasse. Mod syd vil gårdspladsen
belægges ærtesten og der kommer en mindre salgsfelt i form af en træterrasse.
Ud mod Langebjergvej bevares den eksisterede
parkering, og der laves markering af p-pladser, med
træstammer eller lignende. Ved gavlen laves en lovpligtig handicapparkering.
I den nordlige del af lokalplanområdet kan der
etableres parkeringsareal til spidsbelastningssituationer.
Anvendelse
Bygningerne indenfor lokalplanområdet kan anvendes
til overnatning/hotel, fest- og kursuslokaler, køkken,
café og tilhørende butik/markedsplads for salg af
mønske produkter.
Der er mulighed for at indrette op til 34 sengepladser i
hovedbygning incl. tilbygning.
Der kan indrettes café med tilhørende butik i tilbygningen. Butikken etableres i henhold til planlovens §
5o, hvorefter der i tilknytning til fritliggende turistattraktioner kan udlægges arealer til butikker til brug for
de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af
dets primære funktion. Butikken må være op til 100
m2 .
Lokalplanens forhold til anden planlægning
Kommuneplan 2013-2025
Hovedparten af lokalplanområdet er i Vordingborg
Kommuneplan beliggende i rammeområderne E14.04,
der er fastlagt til erhvervsformål til vandrehjem,
hotel- og restaurationsformål o.lign. Den nordlige
del af lokalplanområdet samt den del, der ligger ud til
Hunosø ligger i rammeområde Å00, som er fastlagt til
jordbrugsformål, skovbrug, fiskeri, rekreative formål
og råstofindvinding.
ingshøjde fra 6,5 meter til 10 meter og det maksimale
etageantal øges fra 1 til 2 etager.
Endelig gives der med kommuneplantillægget mulighed
for detailhandel op til 100 m2.
Natura2000
Ifølge Bek. om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af
visse arter skal kommunalbestyrelsen inden, der træffes
afgørelse, om en lokalplan skal endelig vedtages, være
foretaget en vurdering af, om projektet i sig selv eller i
forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et
Natura 2000-område væsentligt.
Hvis denne vurdering viser, at projektet kan påvirke et
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en
nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger
på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område.
Lokalplanområdet grænser op til Natura 2000 område
171, Klinteskoven (EFfuglebeskyttelsesom-råde F 90 og
EF-Habitatområde H 150).
Udpegningsgrundlag Habitatområde Nr. 150 Klinteskoven:
1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana)
1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)
1308 Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus)
1230 Klinter eller klipper ved kysten
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter
eller store vandaks
5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter
6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på
kalkholdigt sand
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig
bund (* vigtige orkidélokaliteter)
6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller
mindre sur bund
7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende
i vand
Sideløbende med vedtagelsen af denne lokalplan,
ændres ovenstående kommuneplanrammer, så de
bliver i overensstemmelse med lokalplanens formål.
Med kommuneplantillæg nr. 15 bliver hele lokalplanområdet omfattet af rammeområde E14.04.
Kommuneplantillægget øger desuden den maksimale
bygningshøjde, så der kan bygges videre på hovedhuset i samme højde som hovedhuset har idag. Med
kommuneplantillægget øges den maksimale bygn-
6
Visualisering af hovedbygning med ny tilbygning.
Lokalplanens
p
redegørelse
g
7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7230 Rigkær
9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn
9130 Bøgeskove på muldbund
9150 Bøgeskove på kalkbund
9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre
rig jordbund
91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
Udpegningsgrundlag Fuglebeskyttelsesområdet F 90:
Hvepsevåge
Vandrefalk
Høgesanger
Rødrygget Tornskade.
Hvepsevåge, Vandrefalk, Høgesanger og Rødrygget
Tornskade yngler ikke i lokalplanområdet. Vordingborg
Kommune har ikke kendskab til forekomst af Sumpvindelsnegl og Stor vandsalamander i lokalplanområdet. Der er ikke egnede levesteder for Sumpvindelsnegl. Stor vandsalamander vil ikke yngle i Hunosø,
men hvis den findes i lokalplanområdet, så vil det
være som overvintrende i en kælder, brændestak eller
lignende.
Bilag IV arterne Vandflagermus, Troldflagermus,
Dværgflagermus, Leilers flagermus, Brunflagermus,
Sydflagermus samt Bredøret flagermus, der som den
eneste flagermus også er på udpeg-ningsgrundlaget
for habitatområdet, er alle konstateret i et 10 x 10 km
kvadrat på det østligste Møn. Som vinterkvarterer
foretrækker Bredøret flagermus underjordiske rum,
men kan også bruge bygninger og hule træer. Arten
tåler temperaturer ned til frysepunktet og opholder sig
kun i vinter-kvarteret i den koldeste del af vinteren.
Arten er ifølge Dansk pattedyr atlas sårbar overfor
øde-læggelse af dagkvarterer i bygninger og restaureringer af gamle træbeklædninger og skodder på
især ældre driftsbygninger. Andre trusler er fældning
af hule træer specielt i perioder, hvor de an-vendes
som vinterkvarterer, samt ødelæggelse underjordiske
vinterkvarterer herunder udfyldning af hulrum mellem mursten og tætning af vægge m.v. Tilsvarende vil
være gældende for de øvrige flagermusarter.
I lokalplanen er der under myndighedsgodkendelse
henvisning til reglerne i naturbeskyttelseslovens §
29a. Bygherren skal således sikre sig, at ikke findes
rastende, ynglende og eller overvintrende flagermus,
inden byggearbejderne udføres, eller i givet fald skal
det sker efter Naturstyrelsens anvisninger, jf. deres
forvaltningsplan for flagermus.
Vordingborg Kommune ligger inden for det naturlige
udbredelsesområde for bilag IV arterne Springfrø,
Stor Vandsalamander og Markfirben. I 2014 blev
Vordingborg Kommune færdig med registreringen af
forekomsterne af Markfirben i vores kommune. Den
blev ikke fundet i lokalplan-området, men derimod
i meget store dele Jydelejet, der ligger lige over for
Visualisering af Fiskerhuset efter en renovering.
lokalplanområdet.
Lokalplanen medfører ikke ødelæggelse eller forringelse
af leve- eller yngleområder for Sumpvindelsnegl, Stor
vandsalamander og Bredøret flagermus samt andre habitat bilag IV arter i eller udenfor lokalplanområdet. Ingen
af de ovennævnte 15 EF-naturtyper findes på lokalplanområdet.
Lokalplanen giver mulighed for overnatning med 34 sengepladser i hovedbygning incl. tilbygning. Denne eventuelle genererede forøgede publikumsmængde i Klinteskoven vil ikke få negative konsekvenser for hverken
naturtyperne eller arterne, der danner grundlaget for
udpegningen af Natura 2000 området.
Konklusion på væsentlighedsvurderingen er, at hverken
Natura 2000 områder, arter, naturtyper på udpegningsgrundlaget eller bilag IV arter vil blive påvirket væsentligt,
hvis ombygningen m.v. af Hunosøgård gennemføres
som planlagt i lokalplanen. Der skal derfor ikke foretages
en egentlig konsekvensvurdering forud for lokalplanens
vedtagelse.
Kulturhistorie
Lokalplanområdet er en del af det udpegede kulturmiljø
“Møns Klint som udflugtsmål”, der dækker hele området
omkring Møns Klint.
Udpegningen har grund i den rekreative funktion stedet har haft siden 1880’erne, hvor “Den Årlige Udflugt
til Møns Klint” blev et fænomen. Det var en følge af
oplysningstidens forskningsiver og naturromantikkens
sværmerier.
Møns Klint var et af guldaldermalernes mest yndede
motiver. Med de senere nationalromantiske strømninger
fulgte også interessen for oldtiden med gravhøje og andre fortidsminder, som skoven er fuld af.
Efter kunstnerne kom borgerskabet, som sejlede med
dampskib og indlogerede sig på Hotel Store Klint.
Foreninger tog til Klinten på endagsudflugter med kaffe
7
Lokalplanens
p
redegørelse
g
stødes på en jordforurening, skal arbejdet stoppes og
kommunen kontaktes.
Detailhandel
Efter planlovens § 5o kan der i tilknytning til fritliggende
turistattraktioner etableres detailhandel for brugere af attraktionen. Møns Klint er med sine tilstødende naturområder, geocentret, campingpladsen og Liselund Slot et
turistmål, der årligt tiltrækker mange turister.
Lokalplanområdets placering ved Klintevejen, som er
den hyppigst brugte adgangsvej til området, gør det
sandsynligt at kunder til detailhandel i lokalplanområdet
er gæster til Møns Klint-området generelt.
Historisk foto, udsigt over Hunosøgård
Planloven fastlægger at det skal være mindre butik, og
lokalplanen her fastlægger størrelsen til maksimalt 100
m2.
og picnickurv.
Lokalplanområdet har historisk set været en del af
denne rekreation, og lokalplanen giver muligheden
for at etablere og renovere faciliteter der styrker den
rekreative brug af området.
Lokalplanen giver mulighed for nedrivning af bevaringbebyggelse (Annekset). Da nedrivningen ledsages af
en nænsom renovering af hovedhuset og ny veltilpasset tilbygning, vurderes det at en udnyttelse af lokalplanens muligheder, vil resultere i en forbedring af
bygningsmassens bevaringsværdi set som en helhed.
Fredning
Lokalplanområdet er omfattet af en landskabsfredning
af Høje Møn og Møns Klint.
Forud for lokalplanens vedtagelse, har Fredningsnævnet meddelt dispensation til det ansøgte projekt.
Skovbyggelinje og søbeskyttelseslinje
Dele af lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinje
og søbeskyttelseslinje. Ny bebyggelse forudsætter
dispensation fra kommunen. Se kortbilag 2.
Beskyttede diger
I den nordlige del af lokalplanområdet er der et dige,
som er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Se kortbilag 2.
Spildevand
Håndtering af spildevand og tag- og overfladevand fra
matriklen kræver kommunal tilladelse.
Spildevand fra Hunosøgaard er tidligere afledt til
campingpladsens eksisterende renseanlæg. Fremadrettet ønskes spildevandet ledt til det nye renseanlæg for campingpladsen og spildevandsbidraget
indgår allerede i ansøgningsmaterialet til det nye
renseanlæg
Jordforurening
Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet
8
Kystnærhedszonen
Lokalplanområdet ligger i kystnærhedszonen, men uden
direkte visuel forbindelse med kysten.
Planlovens foreskriver at der skal redegøres for hvordan
planlagt bebyggelse og anlæg påvirker kysten visuelt.
Der sker ingen visuel påvirkning af kysten, da lokalplanområdet ligger over 1 km fra kysten og da der er
skovbevoksning mellem lokalplanområdet og kysten.
Deklarationer
Servitutter, der er uforenelige med lokalplanens
bestemmelser kan aflyses efter planlovens §18.
Indenfor lokalplanområdets matrikler er lyst en række
servitutter, som der skal tages højde for ved udnyttelsen
af området:
11.03.1946
03.01.1952
04.10.1966
15.06.1968
09.02.1971
29.07.1977
29.10.1984
Dokument om fredning vedr. matr. nr 39
Dokument om byggelinjer vedr. matr. nr.
13i
Dokument om at tage vand vedr. matr.
nr. 39
Dokument om adgangsbegrænsning
vedr. matr. nr. 13i
Dokument om fredning vedr. matr. nr. 39
Dokument om byggelinjer vedr. 13i
Dokument om fredning.
Miljøvurdering
Planen har gennemgået screening ifølge lov om
miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen
har gennemgået om planen har væsentlig virkning på
miljøet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund,
vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab,
kulturarv og de indbyrdes forhold mellem samtlige disse
faktorer.
Screeningen har vist, at der ikke er væsentlig virkning
på miljøet af lokalplanen. Lokalplanen skal derfor ikke
gennemgå en miljøvurdering.
Lokalplanens bestemmelser
§ 1 Lokalplanens formål
I henhold til lov om planlægning fastsættes
herved følgende bestemmelser for det i §2
nævnte område:
Det er lokalplanens formål
at
sætte rammerne for en renovering af
Hunosøgård og udearealerne i respekt
for kulturmiljøet
at
give mulighed for nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse
at
give mulighed for opførsel af tilbygning
til hovedbygningen
at
give mulighed for detailhandel i tilknytning til turistattraktionen Møns Klint
§2 Område og zonestatus
2.1
Lokalplanområdet afgrænses som vist på bilag
1, og omfatter del af matr. nr. 13i og del af
matr. nr. 39 begge Magleby By, Magleby samt
alle matrikler der udstykkes fra disse.
2.2
Lokalplanområdet er beliggende i landzone.
2.3
Det i lokalplanen beskrevne projekt kan
gennemføres uden landzonetilladelse. Yderligere anlæg eller bebyggelse forudsætter
landzonetilladelse.
§3 Områdets anvendelse
3.1
Lokalplanområdet skal anvendes til erhvervsformål til vandrehjem, hotel- og restaurationsformål o.lign. Der kan indrettes butik i ny
tilbygning jf. § 5.2
§4 Bebyggelsens beliggenhed
4.1
Ny bebyggelse må kun opføres i forlængelse
af hovedbygning som vist på kortbilag 4.
§5 Bebyggelsens omfang og udformning
5.1
Den maksimale bebyggelsesprocent er 15 for
hele lokalplanområdet.
Højden på tilbygningen skal være den samme
som højden på hovedhuset og maks. 10 m.
Lokalplanens
p
bestemmelser
5.2
I tilbygning jævnfør § 4.1 må der etableres
maksimalt 100 m2 butik. I hovedbygning med ny
tilbygning kan der etableres i alt op til 34 sengepladser.
5.3
Bygningerne Annekset, Hovedbygningen og
Fiskerhuset er vist på kortbilag 3 med lilla
markering. Hovedbygningen og Fiskerhuset skal
bevares. Annekset må nedrives.
Øvrige bygninger, der ikke er markeret med lilla
på kortbilaget, må også nedrives.
Eksisterende bebyggelse:
5.4
Al renovering af eksisterende bebyggelse skal
være i overensstemmelse med tegninger og
visualiseringer på kortbilag 5-7.
5.5
Oprindelige døre, vinduer og porte bør bevares.
Vindues- og døråbninger skal udformes med en
regelmæssig placering og proportionering
Nye vinduer skal have ruder af plant glas.
Nye vinduer i hovedbygningen skal være Dannebrogsvinduer og udføres i træ, og med koblede rammer og være hvide. Proportionering
skal være sådan, at den øverste rude er halvdelen af højden på nederste rude. Øverste rude
skal være kvadratisk.
Tværpost og rammer skal være smalle.
Dannebrogsvindue
Blank mur
5.6
Facader skal være i blank mur, pudset mur eller
træbeklædte med lodrette brædder. Pudsede
facader skal holdes i oprindelige farver eller i
engelsk rød eller rødokker/svenskrød/falunrød.
Træbeklædning skal stå som hidtidig farve,
naturfarve eller rødokker/svenskrød/falunrød.
5.7
Ved udskiftning af tagmateriale på hovedbygning og Fiskerhus skal benyttes naturskifer eller
eternitskifer. Der må ikke benyttes sortglaserede
tegl.
Ved ændring af tagkonsstruktion på hovedbygning skal det færdige tag fortsat fremstå med
Lokalplanens bestemmelser
synlige spær. Taget må således ikke løftes, så
det ændrer bygningens fremtræden væsentligt.
Eksisterende taghældninger må ikke ændres.
5.8
Fint forarbejdede tømmerdetaljer som vindskeder, synlige spær og bindingsværk skal bevares.
5.9
Skorstene skal bevares.
5.10
Kampestenssokler skal bevares og må ikke
overpudses.
Ny bebyggelse:
5.11
Ny bebyggelse skal have en udformning der er i
overensstemmelse med tegninger og visualiseringer på kortbilag 5-7.
5.12
Facader skal udføres med lodret bræddebeklædning og stå fremstå i farven rødokker/svenskrød/
falunrød.
Opbygning af traditionelle skorstenspiber
5.13
Vinduer skal udføres med smalle rammer i dæmpet farve, der falder naturligt ind i facadebeklædningen.
Vinduers proportioner skal udføres i overensstemmelse med kortbilag 5-7.
Vinduer kan hængles oppe som vist i kortbilag 7.
5.14
Tagmaterialet skal være naturskifer eller eternitskifer.
Tagets hældning skal svare til taghældning på
hovedhuset.
§6 Vej- og stiforhold og andre forhold af
færdselsmæssig betydning
6.1
Vejadgangen til området sker fra Langebjergvej
som det fremgår af kortbilag 4.
6.2
Parkering skal foregå som vist på kortbilag 4.
Lokalplanens bestemmelser
Handicapparkering reguleres af byggeloven, der
fastlægger hvor mange handicappladser, der skal
etableres i forhold til almindelige parkeringspladser.
Tilgængelighed
Funktionsnedsættelse skal tilgodeses efter gældende
lovgivning. Der henvises desuden til ”DS-Håndbog
105 – udearealer for alle” fra 2012.
Der skal udlægges tilstrækkelige parkeringspladser til områdets aktiviteter, sådan at al
parkering foregår indenfor lokalplanområdet.
6.3
Adgangsveje samt parkeringspladser skal indrettes og udføres således, at tilgængeligheden
for mennesker med funktionsnedsættelse sikres
for eksempel via gangbaner.
Stier bør ikke have stigninger større end 5%.
Stier som ikke er en del af adgangsarealer kan
dog udføres med stigning på op til 7%.
§7 Ubebyggede arealer og beplantning
7.1
Udformning af udearealerne skal være i overenstemmelse med kortbilag 4. Udformningen skal
dog være i overensstemmelse med lokalplanens
§ 6.3 og bygningsreglementets bestemmelser
vedr. adgangsforhold for personer med funktionsnedsættelse.
7.2
Haveanlægget skal i udformes ud fra karaktertræk fra den landskabelige romantiske have,
som er kendetegnet ved store græsflader, store
karaktergivende solitærtræer eller trægrupper,
busketter og slyngende former.
Eksempel på romantisk havestil
7.3
Der skal bevares tilstrækkeligt med store
solitære træer til at give haveanlægget noget
karakter og rumlighed.
7.4
Stier bør ikke have stigninger større end 5%.
Stier som ikke er en del af adgangsarealer kan
dog udføres med stigning på op til 7%.
7.5
I den nordlige del af haven kan der etableres en
naturpræget legeplads, der tilpasses den klassiske have.
7.6
Ved søen kan der etableres ny bådebro, terrasse
og trappe jævnfør kortbilag 4.
Historisk foto af terasseplatau ved søen
7.7
Der må ikke foregå terrænreguleringer mere end
Lokalplanens bestemmelser
+/- 1 meter.
§8 Tekniske anlæg
8.1
Håndtering af spildevand og tag- og overfladevand fra matriklen kræver kommunal tilladelse.
8.2
Nye el-ledninger i området, herunder ledninger
til intern belysning, skal udføres som jordkab-ler.
§9 Forudsætninger for ibrugtagning af bebyggelse og anlæg
9.1
Adgangsvej, stier, p-pladser, hvilepladser og beplantningsbælte i delområde 1 skal være anlagt.
9.2
Før byggemodning igangsættes i området skal
Museerne.dk Vordingborg kontaktes for eventuelle udgravninger i arkæologiske interesseområder.
9.3
Før ibrugtagning af bebyggelse skal der være
indhentet de nødvendige spildevandstilladelser
vedrørende alle former for spildevand.
§10 Myndighedsgodkendelser
10.1
Uanset foranstående bestemmelser skal det ved
renoverings- og nedrivningsarbejder sikres, at
levesteder for truede dyrearter ikke ødelægges.
Se nærmere herom i naturbeskyttelseslovens §
29a, som Naturstyrelsen er myndighed på.
10.2
Uanset foranstående bestemmelser skal Vordingborg Kommune søges særskilt om dispensation fra skovbyggelinje og søbeskyttelseslinje.
10.3
Der forudsættes ny indvindingstilladelse fra
Vordingborg Kommune.
10.4
Der må ikke ændres i tilstanden af beskyttet
dige, med mindre kommunen har givet dispensation.
Kort- og tegningsbilag
Bilag 1 - Afgrænsning af lokalplanområde og matrikelkort
Dato: 18.05.2015
Sagsnr.: 10/26123
Initialer: domj
Kort- og tegningsbilag
Bilag 2 - Eksisterende forhold - luftfoto
Dato: 18.05.2015
Sagsnr.: 10/26123
Initialer: domj
Kort- og tegningsbilag
Bygningers registrerede bevaringsværdi (SAVE-metoden)
1-3: høj bevaringsværdi
4-6: mellem bevaringsværdi
7-9: lav bevaringsværdi
Bilag 3 - Eksisterende forhold - bygningers bevaringsværdi
Dato: 18.05.2015
Sagsnr.: 10/26123
Initialer: domj
Kort- og tegningsbilag
Bilag 4 - Situationsplan
Dato: 18.05.2015
Sagsnr.: 10/26123
Initialer: PLH Arkitekter
Kort- og tegningsbilag
Bilag 5 - Visualisering af renovering og nybyggeri - perspektiv
Dato: 19.05.2015
Sagsnr.: 10/26123
Initialer: PLH Arkitekter
Kort- og tegningsbilag
Bilag 6 - Visualisering af renovering og nybyggeri - opstalt
Dato: 19.05.2015
Sagsnr.: 10/26123
Initialer: PLH Arkitekter
Kort- og tegningsbilag
Bilag 7 - Visualisering af nyt byggeri - tværsnit
Dato: 19.05.2015
Sagsnr.: 10/16123
Initialer: PLH Arkitekter