Britain after Britten

Søndag 4. oktober kl. 16.00
Garnisonskirken
Britain after Britten
Dirigent: Marcus Creed
DR VokalEnsemblet
Nash Ensemble
Solister: Adam Riis, tenor, Lucy Wakeford, harpe
PRO
Torsdagskoncert
Britain after Britten
Introduktion
Program
Søndag 4. okt. kl. 16.00
Garnisonskirken
Dirigent: Marcus Creed
Koncerthuset 2008/09
2
Peter Maxwell Davies (f. 1934)
Corpus Christi, with Cat and Mouse (1993)
Ca. 19'
DR VokalEnsemble
Nash Ensemblet
Adam Riis, tenor
Lucy Wakeford, harpe
Koncerten sendes direkte i
P2 Koncerten
Harrison Birtwistle (f. 1934)
The Moth Requiem (2012)
Dansk førsteopførelse
For 12 kvindelige sangere, tre harper og altfløjte.
Ca. 19'
Benjamin Britten (1913-1976)
Canticle V. The Death of Saint Narcissus, op. 89
(1974)
For solotenor og harpe
Ca. 7'
Benjamin Britten
Sacred and Profane, op. 91 (1975)
1.
St Godric's Hymn
2.
I mon waxe wod
3.
Lenten is come
4.
The long night
5.
Yif ic of luve can
6.Carol
7.
Ye that pasen by
8.
A Death
Ca. 15'
Chef for DRs Kor & Orkestre:
Kim Bohr
Producent og producer: Ivar Munk
Lydteknik: Mikken Nymand
Produktionsleder: Peter G. Tönshoff
Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen
Korrektur: Magna Blanke
Design: E-types A/S
Tryk: Trykportalen Cph
Britain after Britten
Værker
Af Christian Hildebrandt
Sir Peter Maxwell Davies og Sir Harrison Birtwistle, begge for
nylig rundet de 80 år, står på hver deres måde som den engelske
musikalske modernismes store koryfæer. Den position giver dem
den dobbelte ære både at hvile på skuldrene af forgængerne med
Benjamin Britten i spidsen – og have vristet sig fri af deres sikre
greb. Maxwell Davies og Birtwistle er indbegrebet af oprørerne,
som gjorde op med traditionen og udfordrede deres samtid med
kompromisløse eksperimenter og grænseoverskridende udtryk.
Men deres musik trækker alligevel tråde i vidt forskellige retninger ud af den mægtige tradition, som de begge var oppe imod.
Korværkerne i dette program vidner på udsøgt vis om spændvidden og dybden i traditionen såvel som traditionsfornyelsen.
Corpus Christi, with Cat and Mouse består af en række fragmenter fra den såkaldte Richard Hill Commonplace Book, et
manuskript fra begyndelsen af 1500-tallet som opbevares på
biblioteket ved det navnkundige Balliol College i Oxford. Værket
er komponeret i 1993 på bestilling fra Chapel Choir of Balliol
College til opførelse ved 100-års-mindehøjtideligheden for en af
den berømte skoles ærværdige ledere. Commonplace books var
en populær genre fra oplysningstiden og frem til romantikken
og betegner en slags scrapbook med et yderst broget indhold af
viden, noter, breve, digte, opskrifter, råd og vejledning om stort og
småt. Peter Maxwell Davies fortæller, at da han første gang læste
i den gamle bog, hæftede han sig ved en version af den berømte
salme Corpus Christi. Mens han læste, vendte han igen og igen
tilbage til salmen, og sådan fandt han på at sammensætte teksten
til sit korværk som sin egen læsning af bogen. Corpus Christi, with
Cat and Mouse er på den måde en labyrintisk og betagende rejse
gennem den gamle bog med Corpus Christi-salmen som ledetråd,
men fuld af overraskende sidespring, serveret med saft, kraft og
humor. Den særprægede titel refererer til værkets kulmination,
hvor salmen nævner sengen og inskriptionen "Jesu legeme" og
suppleres med en afsluttende bemærkning “som en lille mus, der
sover i kattens øre”.
The Moth Requiem er komponeret i 2012 på bestilling fra DR
VokalEnsemblet, Nederlands Kammerkoor og BBC Radio 3.
Værket får med denne koncert dansk førsteopførelse. Teksten
bygger på The Moth Poem fra 1964 af den amerikansk-canadiske
digter Robin Blaser (1925-2009), som i slutningen af 1990’erne
også skrev librettoen til Birtwistles opera The Last Supper. Det 20
minutter lange værk for 12 damestemmer, tre harper og altfløjte
er et forvitret og elegisk tonedigt, præget af intenst tilbageholdt
Britain after Britten
Værker
energi og en fortættet, effektfuld polyfoni mellem instrumenterne
og det todelte damekor. Digtet beskriver en natlig oplevelse af et
møl, som er fanget under låget på et flygel og i sit forsøg på at slippe ud frembringer sære lyde i berøring med instrumentet og dets
strenge. I det drømmeagtigt diffuse lydlandskab blander Birtwistle
de latinske navne på en lang række møl, som tilfører værket en
særpræget kombination af rituel mystik og objektivitet, der kan
give associationer til vores egen Inger Christensens store sonnetkrans Sommerfugledalen. Det skrøbelige møls flygtige udtryk i
balancegangen mellem liv og død udspænder værkets karakter
som requiem, der er det latinske ord for døds- eller sjælemesse.
The Death of Saint Narcissus er undertitlen på Benjamin Brittens
Canticle V, den femte sats i hans sangcyklus Canticles. Trods den
sammenhængende udgivelse bærer de fem satser individuelle
opusnumre og er skrevet på vidt forskellige tidspunkter i Brittens
modne karriere. Canticle V for tenor og harpe fremkom som den
sidste i 1974, to år før Brittens død. Den elegiske tekst af T.S. Eliot
og den æteriske instrumentation befordrer værkets højtidelige
stemning, som trods det verdslige anlæg får det til at fremstå som
en slags kantate. Britten komponerede Canticle V til mindet om
forfatteren William Plomer, som han havde arbejdet tæt sammen med, og som var død i 1973. Samme år havde Britten selv
gennemgået en hjerteoperation, som havde givet ham en delvis
lammelse i højre hånd. Det betød, at han ikke kunne optræde som
pianist med sin faste partner, tenoren Peter Pears, som værket er
skrevet til, og derfor instrumenterede han det for harpe. The Death
of Saint Narcissus er et ungdomsdigt af T.S. Eliot og fordunkler
sig i antydninger og sære billeder, som blander historien om den
mytologiske skikkelse med fragmenter af moderne bevidsthed
om perfektionisme, tvivl og utilstrækkelighed. Britten indrømmede selv, at han ikke helt vidste, hvad digtet handlede om, men
ikke desto mindre er hans subtile og stærkt narrative udsættelse
konciperet med genial intuition for den unge digters inspirationskilde. Man drages ind i sangens udtryksfulde beskrivelse af
usikker ungdom, umodenhed og manglende realitetssans, som
fatalt karambolerer med virkelighedens råhed og ender i et nakkehårrejsende dødsbillede.
Otte middelalderdigte danner grundlaget for Brittens Sacred and
Profane fra 1975, som var blandt hans sidste værker. Korsatserne
er skrevet til sangerkvintetten Wilbye Consort, som blev ledet af
Peter Pears, men egner sig også for udførelse af kammerkor, som
kan honorere værkets ekstremt høje krav til præcision og egalitet
i teksturen. De otte tekster, som stammer fra det 12. til det 14.
århundrede, har Britten valgt at bruge i deres originale middelal-
Britain after Britten
Værker og dirigent
derengelske ordlyd. Hermed har værket en vis sproglig utilgængelighed, men også en overpersonlig dimension som taget ud af
det uudgrundelige folkedyb. På nær den første, St Godrick’s hymn
som bærer sin forfatters navn, fortaber teksternes oprindelse sig
også i folkedybet, og som ægte middelalderdigtning udtrykker
de et verdensbillede, hvor livet, religionen og naturen er uløseligt
forbundne i samme virkelighed. Trods den sproglige afstand der omhyggeligt er imødeset i forhold til ensemblet med både
oversættelser og fonetiske udtaleangivelser inkluderet i partituret
- er musikkens greb om teksterne højest levende og kommunikerende. Som når fugle og fisk i andensatsen, I mon waxe wod,
formelig springer rundt i stemmernes livlige bevægelser. Eller
det henslæbende elegiske ordmaleri i slutsatsen A death, som i
slutningen pludselig eksploderer i en overstrømmende frihedsrus:
“Hele denne verden interesserer mig ikke en døjt!"
Dirigent
Marcus Creed
Siden sæsonstart i 2014 har DR VokalEnsemblets chefdirigent
været Marcus Creed – en dirigent, der tilhører den absolutte
verdenselite. Marcus Creed er født i Eastbourne, Sussex, og
begyndte studietiden ved det navnkundige King's College. Herpå
fulgte Oxford og Guildhall School i London. Efter dirigent-eksamen flyttede Creed i 1976 til Tyskland, først som korinstruktør
ved Berlins operakor og siden bl.a. som kunstnerisk leder af RIAS
Kammerkor, med hvem han har udgivet en række internationalt
lovpriste cd'er. Siden 1998 har Creed været professor i direktion
ved Hochschule für Musik i Köln, og siden 2003 har han haft
ledelsen af SWR Vokalensemble Stuttgart.
Erfarne Marcus Creed lignede en mand med ambitioner og evner
til at løfte DR VokalEnsemblet yderligere, til et europæisk specialkor i topklasse der kan håndtere både udfordrende værker og få
publikum i tale med selv meget fremmedartet stof.
Creeds energiske engagement skal nok vise sig at blive et smukt
makkerskab til DR VokalEnsemblets meget præcise tilgang til
stoffet – og give meget mere sanseligt nærvær de kommende år.
- Politiken, oktober 2014
Britain after Britten
Medvirkende
Tenor
Adam Riis
Med solistisk virksomhed i Skandinavien, Holland og Tyskland, har
Adam Riis gjort sig bemærket med ensembler som Arte dei Suonatori,
Concerto Copenhagen (CoCo), Barokksolistene, Den Danske
Strygekvartet, DR SymfoniOrkestret, Sao Paulo Symphony Orchestra,
Kaleidoskop Berlin, Athelas Sinfonietta og New Jungle Orchestra,
med hvem han har uropført et værk for tenor og otte nyere Renaulter,
skrevet til ham af Pierre Dørge.
For Dacapo Records har Adam indspillet evangelistpartierne i de
internationalt anmelderroste udgivelser af Schütz' "Juleoratorium",
"Jesu syv ord på korset" og "Johannespassionen" med Coco, dirigeret
af Paul Hillier. Foruden 1. Student i Nielsens Maskarade, kan han
på cd også høres i tenorpartiet i Per Nørgårds Libra – et værk som
efterfølgende blev gentaget på en Sverigesturné med Eric Ericsons
Kammarkör under ledelse af Fredrik Malmberg.
Harpe
Lucy Wakeford
Ud over at være medlem af Nash Ensemble er Lucy harpist i Royal
Opera House, Copvent Garden i London, og medlem af Britten
Sinfonia. Fra 2001 til 2011 var Lucy første harpist for London
Symfonikerne. Efter endte studier ved Royal College of Music i
London, hos Marisa Robles, fortsatte Lucy sine studier; i Paris med
Gerard Devos, og i London med Skaila Kanga. Lucy har vundet priser
ved internationale konkurrencer, deriblandt anden pris ved Israel
Harp Competition og første pris ved Cité des Arts' internationale
konkurrence i Paris. I 1998 blev Lucy første harpist som har vundet
Young Concert Artists Trust Award. Lucy har spillet med en lang
række ensembler og orkestre, blandt andre Israels Filharmoniske
Orkester, London Filharmoniske Orkester, London Filharmonikerne,
Bournemouth Symfoniske Orkester.
Britain after Britten
Medvirkende
Nash Ensemble
Nash Ensemble består af medlemmerne Philippa Davies, fløjte, Lucy Wakeford, harpe, Helen Tunstall,
harpe og Hugh Webb, harpe. Kammerensemblet, i residens i Wigmore Hall, er efterhånden en standardindehaver af britisk musikskabelse rundt omkring i verden, og fejrer i år sit 50-års-jubilæum. For at
markere denne præstation har ensemblets stiftende kunstneriske direktør, Amelie Freedman, planlagt
en serie koncerter i Wigmore Hall, med et repertoire som har høstet stor anerkendelse, som indeholder
nogle af de 193 værker, ensemblet har uropført de seneste 50 år.
Seneste højdepunkter inkluderer koncerter i Tyskland, Schweiz, Italien og USA, med blandt andet en
residens på Princeton University. Nylige udgivelser inkluderer en cd med Hollywood-komponister for
Hyperion Records, samtidigt med ensemblets meget roste amerikanske serier i Wigmore Hall i 2013/14,
Harrison Birtwistles The Moth Requiem for Signum Classics, og en indspilning af John Traveners
Russiske Folkesange for NMC. Ensemblet har modtaget to Royal Philharmonic awards ”for bredden af
sin smag og fejlfrie performance”.
Kor
DR VokalEnsemblet
DR VokalEnsemblet består af 18 professionelle fuldtidssangere, der
siden debuten i 2007 har taget livtag med alt fra tidlig musik og barok
til romantiske værker og krævende ny musik. Hver og en er sangerne
erfarne solister, der bringer udtryk og liv ind i musikken. Derfor står
værker, der kræver stærke individuelle præstationer, højt på listen hos
ensemblet, for det handler om personligt engagement og
præcision, hvad enten det er moderne værker som Messiaens Cinq
Rechants for 12 solostemmer eller Monteverdis Mariavesper, der
opføres. Flere nulevende komponister har skrevet specielt til DR
VokalEnsemblet, fx Sven-David Sandström, Peter Bruun og Sunleif
Rasmussen.
Sangerliste
SOPRAN I Ditte Marie Bræin
Malene Nordtorp
Kate Macoboy
SOPRAN II Klaudia Kidon
Camilla Toldi Bugge
Christine Nonbo
ALT I Rikke Lender
Hanna-Maria Strand
Lone Selchau TENOR I Poul Emborg
Emil Lykke
Adam Riis
TENOR II Jakob Knudsen Petersen
Palle Skovlund
BAS I BAS II
Torsten Nielsen
Steffen Bruun
Hans-Henrik Raaholt
Johan Karlström
Daniel Åberg
ALT II Linnéa Lomholt
Tobias Nilsson
Simone Rønn
NÆSTE KONCERT
DR VokalEnsemblet
I kærlighedens tegn
13. og 14. november 2015 kl. 20.00
DR Koncerthuset, Studie 2
Musikalsk ledelse: Søren Rastogi
Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk
DR VokalEnsemblets og DR KoncertKorets seneste cd "L'amour et
la foi", har netop modtaget en Diapason d'Or.
Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk