K O R D E G NENES B LA D - Danmarks Kordegneforening

Transcription

K O R D E G NENES B LA D - Danmarks Kordegneforening
KORDEGNENES BLAD
2
MARTS 2015
2
KORDEGNENES BLAD | NR. 2 MARTS 2015
Kordegnenes blad
Nr. 2 2015, 89. årgang
Kordegneforeningens kontor
Sekretær Krista Grane Larsen
Worsaaesgade 10, st., 7100 Vejle
Telefontid: mandag-fredag 10-13, torsdag 10-15
Tlf. 7584 1119
[email protected] – www.kordegn.dk
Redaktion
Jennie Schlüter, [email protected] (ansv.)
Torben Bækgaard-Salling, [email protected]
Krista Grane Larsen, [email protected]
Juridisk konsulent
Bettina Ulstrup
Worsaaesgade 10, st., 7100 Vejle
Telefontid: tirsdag og torsdag 10-12
Tlf. 2440 1820
[email protected]
Ekspedition
Danmarks Kordegneforening
Worsaaesgade 10, st., 7100 Vejle
Tlf. 7584 1119
[email protected]
Giro 100-4336
Bestyrelsen
Formand Torben Bækgaard-Salling
Tlf. 5116 1119
[email protected]
Korrektur
Mette Holmelund / Lone Kristensen
Alle henvendelser vedr. abonnement, bladets
forsendelse og annoncer sker til ekspeditionen.
Annoncer, i Word-format, skal være kontoret i
hænde senest den 15. i måneden.
Bladet udkommer ikke i januar og august
Næstformand Henrik Kristoffersen
Tlf. 2820 6006.
[email protected]
Tryk
WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus
Tlf. 8627 5499 – [email protected]
Redaktør Jennie Schlüter
Tlf. 8642 2921.
[email protected]
ISSN: 0902-994X
Webmaster Jennie Schlüter
Tlf. 8642 2921.
[email protected]
Indhold
Formandens orientering . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Redaktørens hjørne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Jeg glæder mig i denne tid … . . . . . . . . . . . . . . .
Kirkens Forum vender tilbage . . . . . . . . . . . . . . .
Seminar: At være mægler i en konflikt . . . . . . .
Nyt fra kredsene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sortsyn eller solskin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tillidsrepræsentanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ledige stillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bagsiden om forsiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Jørgen Hvolbye Lauritzen
Tlf.: 4014 1244.
[email protected]
Krista Hebsgaard Hansen
Tlf.: 9742 0263.
[email protected]
Gunna Sørensen
Tlf.: 3675 1508.
[email protected]
Lise Mejlholm
Tlf.: 4731 3025.
Henrik Højen
Tlf.: 2169 7305.
[email protected]
[email protected]
Artiklerne udtrykker nødvendigvis
ikke bestyrelsens holdning.
Forsidefoto: Billede af glasmaleri fra Husum Kirke.
Se bagsiden om forsiden
3
4
5
6
7
9
10
13
14
16
KORDEGNENES BLAD | NR. 2 MARTS 2015
3
Formandens orientering
februar/marts 2015
Af Torben Bækgaard-Salling
Overenskomst 2015
I medierne kunne vi midt i februar høre, at
der var indgået forlig om overenskomst 2015
på det statslige område.
Det bliver en treårig overenskomstperiode.
Hvad kom der så ud af overenskomst 2015.
På lønsiden blev resultatet 4,5 % for den
samlede overenskomstperiode, ikke helt så
godt som ventet, men dog alligevel en sikring
af reallønnen. Og det bedst mulige resultat.
De 4,5 % er fordelt som følger over den 3 årige periode:
1. april 2015 0,5 %
1. april 2016 0,8 %
1. april 2017 1,7 %
1. januar 2018 1,5 %
Herudover blev det aftalt:
- at kompetencefonden, som vi kender
den i dag fortsætter i hele overenskomstperioden.
- øget pension til de lavest lønnede
– Fagforeningerne ønskede at bidrage
med midler til et lavlønsprojekt, så de
lavest lønnede ville få minimum 19.500
kr. om måneden.
Det ville finansministeren under ingen omstændigheder gå med til, så aftalen bliver
en øget pension til de lavest lønnede. Det er
bedre end ingenting, men det kan der jo ikke
handles ind for her og nu.
- 1 ekstra uges barsel med løn øremærket
til faderen.
- et periodeprojekt om bedre psykisk
arbejdsmiljø i staten.
- og endelig til bl.a. vores tjenestemandsansatte kordegne blev der aftalt nye
lokallønsmidler, så der nu igen bliver
mulighed for at tildele tjenestemandsansatte kordegne engangsvederlag.
Dette er vi i kordegneforeningen
meget tilfredse med, ikke mindst pga.
den manglende aftale om ny løn til
tjenestemændene.
I de specielle forhandlinger, der føres mellem os og Kirkeministeriet har vi endnu ikke
nået et resultat, som kan præsenteres, men
jeg forventer vi når til enighed på næste forhandlingsmøde, som er 20. februar 2015.
En orientering om resultatet vil kunne læses i bestyrelsens beretning.
4
KORDEGNENES BLAD | NR. 2 MARTS 2015
Redaktørens hjørne
marts 2015
Af Jennie Schlüter
Det har nok ikke undgået nogens opmærksomhed, at denne og den kommende tid, for
landsbestyrelsen, står i Landskursets tegn.
Foreningens landskursusudvalg har fået
planlagt et spændende program, der skal
være med til at klæde os alle lidt bedre på i
vores daglige arbejde.
Landskursus er også lig generalforsamling.
Som det fremgik af indkaldelsen til generalforsamling i februar bladet er både formand
og tre bestyrelsesmedlemmer på valg i år. Jeg
er en af de tre. Jeg har nu været med i landsbestyrelsens arbejde gennem tre år.
Jeg kom ind i bestyrelsen som suppleant tilbage i 2012. Da jeg i 2013 var på valg første
gang var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville stille op igen. Jeg følte på daværende tidspunkt
ikke, at jeg havde nået at komme ordentlig
ind i bestyrelsens arbejde.
Mine tanker har været lidt andre denne gang.
Denne gang har jeg været nødt til virkelig at
gøre op med mig selv om der var overskud til
at give foreningen to år mere.
Som det gør sig gældende rundt om i landet
har min stilling også ændret sig de sidste tre
år. For tre år siden bestod min stilling mest
af personregistrering, regnskab, hjælp med
indsamling af materiale til kirkeblad samt
en smule sekretærhjælp for menighedsrå-
dets formand og kontaktperson. Sådan er
billedet ikke i dag. I dag består min stilling af
en smule personregistrering, som kun finder
sted de dage, hvor jeg sidder alene på kontoret eller min kollega har fri. Regnskabet har
jeg stadig, hvilket tager en god del af min tid
med betaling af regninger og bogføring. Derudover bliver jeg oftere og oftere bedt om at
udskrive budget, formål til de forskellige udvalgsformand så de kan følge med i deres
eget forbrug. Sognet har også fået ny menighedsrådsformænd, som ingen formandserfaring har. Det betyder for mig, at hun ofte
kommer forbi og har brug for min hjælp til at
kunne sætte sig ind i tingene. Derudover er
jeg også redaktør, eller i hvert fald ansvarlig
for sognets kirkeblad – og hjemmeside.
Jeg kan ikke lægge skjul på, at der har været
perioder de sidste år, hvor jeg synes det har
været hårdt både at være med i bestyrelsen
og skulle passe mit arbejde. Det har især været de gange, hvor jeg har haft en deadline på
eget kirkeblad og Kordegnenes Blad samt to
hjemmesider, der trængte til en opdatering.
På den anden side har det også været meget
givtigt at sidde med, hvor beslutningerne tages og informationer gives. Dette har jeg i høj
grad kunnet bruge hjemme på kontoret i forhold til min støtte til kontaktpersonen.
Med denne baggrund har jeg besluttet, at
stille mig til rådighed to år mere.
KORDEGNENES BLAD | NR. 2 MARTS 2015
5
Jeg glæder mig i denne tid …
Af Henrik Højen
– sådan var overskriften på
en lignende artikel sidste
år og jeg glæder mig heldigvis stadig.
Igen i år synes jeg, at kordegneforeningens
landskursusudvalg kan præsentere et landskursus, som er spækket med fagligt og brugbart indhold – et indhold hvor jeg har mulighed for at blive klogere på mig selv, få
ajourført viden med hjem, blive udfordret
på mine/vores muligheder, og dermed være
endnu bedre forankret i rollen som kordegn,
ja, endda som fremtidens kordegn.
Vi har stadig fokus på at landkurset er en relevant og vigtig efteruddannelsesmulighed for
kordegne, hvilket også understreges af Torben Stærgårds indlæg i februarnummeret.
Der er flere førstegangsdeltagere der har
givet udtryk for at de føler sig, sådan lidt ”Palle alene i verden” – hvor er kollegaerne, sidder
man samlet kredsvis i salen osv.
Igen i år er der mulighed for at markere på
tilmeldingen at jeg ”deltager i landskurset
for første gang”.
Tanken er at den oplysning formidles videre til kredsformændene, og de vil så sørge
for at der bliver taget ekstra hånd om jer der
deltager for første gang – ”du får en ven”.
Responsen fra sidste år på tiltaget var positivt, så det bliver fortsat en mulighed.
Herfra skal der også lyde en opfordring til
jer som nok kan få bevilget deltagelse i landskurset af jeres menighedsråd, men som alligevel ikke kommer afsted.
Prøv det  Det er ikke kedeligt og beviset er
alle os der deltager år efter år og det gør ingen
af os, hvis vi har spildt tiden. Og så er det jo
også sådan, at det, man ikke har afprøvet, kan
man umuligt have en objektiv mening om.
Og igen skal det understreges at man ikke
skal være medlem af Danmarks Kordegneforening for at deltage. Landskurset er for
alle kordegne.
Igen i år bliver der mulighed for at indsende spørgsmål inden landskurset i forbindelse
med ministeriets ajourføringskursus. I skrivende stund vides det ikke hvornår der åbnes
for spørgekassen, men lige så snart vi får det
at vide, skriver vi det på www.kordegn.dk.
Som vi tidligere har skrevet afholdes
kredsarrangement, generalforsamling og
festaften, som de plejer, og det vil sige om aftenen.
Vi ved at nogle menighedsråd ikke ønsker
at betale for kredsarrangement, generalforsamling og festaften. Netop derfor er de placeret om aftenen, hvor vi er af den opfattelse,
at kordegnen ville have fri fra arbejde og at
det derfor, efter vores overbevisning er fritiden der anvendes til sociale arrangementer.
Men et socialt arrangement er også med til at
knytte vigtige bånd mellem kollegaer, og det
kunne da tænkes, at netop den kordegn, som
engang imellem føler sig alene på kontoret,
kunne opbygges i motivationen til arbejdet
gennem mødet med kollegaer på landskurset, ligesom der også er gode muligheder for
at opbygge og få styrket sit netværk, så man
ved, hvem man kan henvende sig til, hvis
man har faglige spørgsmål eller har brug for
snakke eller ”bare” fortælle den gode historie om alt det der lykkes.
Vel mødt på LANDSKURSUS 2015. Vi glæder os til at møde dig.
På www.kordegn.dk under fanen landskursus kan du finde alle relevante informationer
om landskurset.
6
KORDEGNENES BLAD | NR. 2 MARTS 2015
Kirkens Forum vender tilbage
i september 2015
Fagmessen for kirkerne i Danmark ramte plet hos gæsterne
– 2015-udgaven er på vej
I november 2014 havde MESSE C Fredericia
premiere på “Kirkens Forum” – Danmarks første samlede fag- og indkøbsmesse for kirken.
Messen har fået flotte “karakterer” i de efterfølgende besøgs- og udstilleranalyser, og
derfor var beslutningen om at gentage messen i 2015 ikke svær.
– Godt 89 procent af gæsterne var glade for
udbyttet på messen. Tre ud af fire erklærer,
at de vil komme igen, og endnu flere vil anbefale den næste messe i deres netværk – så Kirkens Forum 2014 må siges at have ramt plet
hos de besøgende, konstaterer Hanne Iversen, projektleder i MESSE C.
– Derfor var der ingen tvivl hos Messe C
og styregruppen om, at der også skal stå Kirkens Forum på 2015-programmet, tilføjer
Hanne Iversen.
Stort program for både kirkegårdsansatte
og andre besøgende
Arrangørerne har i tråd med de ønsker, udstillere og besøgende har haft, valgt at flytte 2015-udgaven fra medio november til slutningen af september.
Med den termin har de mange medarbejdere på kirkegårdsdelen større mulighed for
at komme forbi Fredericia uden for grandæknings-sæsonen. Netop kirkegårdsområdet
bliver der sat ekstra stort fokus på i år i både
programmet og aktiviteterne – blandt andet i
samarbejde med FAKK (Forbundet Af Kirkeog Kirkegårdsansatte)
På den kommende Kirkens Forum bliver
der også fokus på aktuelle temaer samt en
lang række foredrag fra markante aktører i
den kirkelige verden. På et særligt område i
hallen vil der være mulighed for at samle inspiration fra de mange udstillere på messen,
opleve små minikoncerter, rejseforedrag og
meget mere.
Flere end 100 udstillere var med til at skabe de spændende rammer for den første kirkemesse i Fredericia, og mange har allerede
meldt deres ankomst til anden udgave, som
netop nu er ved at tage form på programsiden.
Mere publikumsvenlige åbningstider
Også hvad angår åbningstider har arrangørerne lyttet til tilbagemeldingerne, således
at Kirkens Forum i år åbner dørene fredag
og lørdag. På den måde kan menighedsrådsmedlemmer, som arbejder i hverdagene, bruge lørdagen til messebesøg. Og for de ansatte i kirkerne kan de bruge fredagen som en
spændende optakt til weekendens arbejde
(alle er naturligvis velkomne på begge dage).
– Messen er en oplagt mulighed for et fælles udflugtsmål for ansatte, menighedsrådsmedlemmer og frivillige. Man kan eksempelvis arrangere fælles frokost, transport og
oplevelser i Fredericia og omegn i forbindelse med messebesøget – hos MESSE C hjælper vi gerne til med det praktiske, lover Hanne Iversen.
Samarbejdspartnere er med igen
Stifterne i Danmark vil igen i 2015 være at finde på messen og vil deltage aktivt i planlægningen af programmet på messen. Markedsføringen sker igen i år sammen med blandt
andre Kirkepartner.dk og Kristeligt Dagblad
samt FAKK’s brede netværk inden for udendørsdelen.
KORDEGNENES BLAD | NR. 2 MARTS 2015
AT VÆRE MÆGLER I EN KONFLIKT
v/underviser Conny Hjelm
Tirsdag den 14. april 2015
på Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, Vejle
På denne kursusdag vil vi ud fra mediationsmetoden fokusere på,
hvorledes man er mægler i en konflikt, som man ikke selv har del i.
Vi vil kort gennemgå metoden teoretisk og ellers give plads til at indøve den i praksis,
for derved at få kendskab til faldgruber og forcer.
PROGRAM
Kl. 09.45
Kl. 10.15
Kl. 12.00
Kl. 13.00
Kl. 14.30
Kl. 15.00
Kl. 15.45
Kl. 16.00
Kaffe/the med rundstykker.
Kort gennemgang eller genopfriskning af mediationsmetoden.
Første fokusområde inkl. øvelser:
At kunne lytte ordentligt er en forudsætning for at være mægler.
Frokost.
Andet fokusområde inkl. øvelser:
At kunne skabe et trygt og ligeværdigt rum er en forudsætning
for mediationsprocessen.
Kaffe/the med kage.
Opsamling på deltagernes faldgruber og mine forcer.
Evaluering og afslutning.
Tak for i dag.
Da der er et begrænset antal pladser, vil tilmeldingen
foregå efter “først til mølle”-princippet.
Som kordegn kan du tilmelde dig på mail til [email protected].
Mailen skal indeholde navn, arbejdssted, mailadresse samt mobilnummer.
Deltagelsen er betalt af trepartsmidlerne. Der er derfor ingen egenbetaling
ud over transport og den forbrugte tid.
Kurset er for de 5 kirkefunktionærgrupper, kordegne, kirkemusikere, organister,
sognemedhjælpere og kirkegårdsledere, som er organiseret under CO 10.
7
Skriv aldrig
under på et billån
uden at tale med
din bank først
Lån & Spar Bank A/S, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30
Tjek ÅOP (Årlig Omkostning i Procent),
når du sammenligner priser
Som medlem af Danmarks Kordegneforening får du al
den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar. For billån kan
JRGWY’UHOLGWNU\SWLVNH(WJRGWoIHUDWNLJJHS¶
ÅOP’en. Her skal alle udgifter på lånet nemlig regnes
med. Vi ser gerne papirerne igennem med dig og giver
dig det nødvendige overblik over de reelle udgifter. Så
ved du, hvad der kan betale sig.
Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne
give dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad
du skal være opmærksom på, når du kigger på ny bil.
Find guiden på lsb.dk/5gode
Billån
på EK
GODE
beting STRA
elser,
du er
når
me
Danma
rks Ko dlem af
rdegne
forenin
g
VIL DU HURTIGT VIDERE?
Ring:
Ring 3378 1906 hvis
du vil tale billån med
en personlig rådgiver
Online: Gå på lsb.dk/co10 og
vælg ’book møde’.
Så kontakter vi dig
KORDEGNENES BLAD | NR. 2 MARTS 2015
9
Nyt fra Kredsene – marts
Midtjysk Kreds
Faglig dag med generalforsamling, foredrag
og spisning.
Mandag den 9. marts kl. 14.30
(kaffen er klar kl. 14)
Generalforsamling
Kl. 15.30 til kl. ca. 18.00 – Foredrag:
”Gå gladere hjem fra arbejde, end da du kom”
ved Freddy Meyer, Supplement AS
Hvad koster det at have en sur medarbejder?
Det er dyrt. Ikke blot på økonomien, men
også for arbejdsglæden og samarbejdet mellem kolleger og ledere – og i sidste ende koster
det på resultaterne. En enkelt ”surstråler”
skader hele organisationens arbejdsmiljø
ufattelig meget, og det påvirker både motivationen og samarbejdet. Alle kan have en dårlig dag, men ingen har ret til at berøve andre
arbejdsglæden.
Få fornyet – og legaliseret – et nyt sprog i
virksomheden med Freddy Meyers sigende
ordforråd, som ”Svesken på disken”, ”Surstråler”, ”Sidder du på en død hest? Så stig af!” og
meget mere.
Vær med til at skabe arbejdsglæde,
du også kan tage med hjem.
Indhold:
Foredraget om arbejdsglæde og samarbejde
indeholder:
• Selektiv, positiv perception
• Psykologisk krydspres
• Forebyggende ”surstråling”
• Empati-forstyrrelser
• Kropssprogsargumentation
• ”Vil du med ud og se mig i spejlet?”
Kredsen ønsker tillykke
•
•
Flemming Holtoug, Hedensted,
fyldte 50 år 27. januar
Jette Bruun Christensen, Hjerting,
fyldte 60 år 8. februar
Syd- og Sønderjyske Kreds
ønsker hjertelig tillykke.
Københavnskredsens ordinære
generalforsamling afholdes
Onsdag den 11. marts 2015 kl. 16.00
i Kastrup kirkes lokaler
Dagsorden i henhold til kredsens vedtægter.
Efter generalforsamlingen vil der være
mulighed for spisning og ”happy hours” med
dine kolleger.
Tilmelding til spisning på [email protected].
10
KORDEGNENES BLAD | NR. 2 MARTS 2015
Sognets maskinmestre
Sortsyn eller solskin?
Af Fritz Knüppel
Når dette læses har det været kyndelmisse
og halvdelen af vinteren skulle dermed være
gået. En vinter, der i år har været så grå og
trist at jeg i perioder har været mere eller mindre trist. Gråvejret er med mellemrum blevet
afbrudt af frostklare dage hvor den klare blå
himmel giver optimisme i sindet og minder
om at lyset og positive oplevelser gennem tiderne overskygger og står stærkere end mørket og negative oplevelser.
Folkekirken som institution og som arbejdsplads er og har vel altid været under forandring eller vil jeg hellere sige – under udvikling. Som institution skal folkekirken i
ord og handling forkynde evangeliet og – på
statens vegne – skrive sognene i mandtal. En
opgave, der gennem tiden ikke har ændret
sig, men der er sket en voldsom udvikling i
den måde opgaverne udføres på
Allerede i 90’erne var det på tale at flytte
civilregistreringen til kommunerne (i hele
Danmark) og man begyndte derfor at tillægge administrative opgaver som sekretær- og
kassererfunktion til kordegnestillinger.
Umiddelbart kan sådanne nye arbejdsopgaver opfattes som forandring, men er der
ikke ”blot” tale om jobudvikling? Arbejdsopgaverne var i sognekirken i forvejen, men
blev varetaget af andre. Dilemmaet dengang,
som nu er: Kan jeg se et konkret resultat af
mit nye ansvarsområde enten i form af højere løn eller personlig anerkendelse. Svaret på
dette er som oftest, NEJ, det kan vi ikke. Til
gengæld har vi bidraget til at flere mennesker
kan komme og kommer i kirkens lokaler og
føle sig som en del af et fællesskab – det er da
en skøn fornemmelse.
Kan vi så ikke leve med at menighedsråd
og præster står i kø for at vise menigheden at
de har magten og æren? Dybest set ved vi alle
at en succes skabes på grundlag af et grundigt forarbejde og det foregår ofte på kirkekontoret. Det er vel derfor at kontoret i flere
og flere kirker kaldes sognets maskinrum.
At man mange steder begynder en centralisering/sammenlægning af kirkekontorer må skyldes en manglende erkendelse af
et velfungerende maskineri kræver en maskinmester, der sørger for at maskinrummet
fungerer optimalt. En del af dette kan klares ved automatik og elektronik, men mange
uregelmæssigheder og nye muligheder opdages hurtigere ved menneskelig tilstedeværelse og erfaring med systemernes samspil. Jeg
kan derfor frygte at denne centralisering vil
vise sig at have en negativ effekt på sognenes
liv og vækst.
”Spillet” om magten, æren og ”sandheden” har gennem tiden ført til mange verbale slagsmål i kirken. Senest har fokusering på
intern splid i folkekirken med udgangspunkt
i forslag til vielser af par af samme køn, ny
kirkelig styrereform og seneste en opstandelsesdebat kombineret med den tilbagevendende snak om overflytning af civilregistreringen til kommunen trukket mere eller
mindre grå skyer over arbejdsglæden hos
mangen en ansat i folkekirken.
KORDEGNENES BLAD | NR. 2 MARTS 2015
11
Solstrålehistorierne om bl.a. glade og taknemmelige kirkegængere, besøgende på
kirkekontoret og brudepar, der føler sig set
som mennesker i stedet for kunder og klienter trænges let i baggrunden. Som ansat i
et sogn med mange fødsler og deraf følgende barnedåb har jeg fornøjelsen af, at blive
mindet om en tilsyneladende grundlæggende menneskelig tillid til at vi er elsket og respekteret af vores medmennesker. Et barn i
lift på kontoret eller i gudmors arm ved døbefonten udstråler tillid og en nysgerrighed,
der vil være drivkraften i barnets udvikling. I
dåbstalen ved en nylig overstået konfirmanddåb tog præsten udgangspunkt i dåbsvandets ”spejlbillede” som de kommende konfirmander så direkte ned i – i modsætning til
dåbsbørnene, der typisk kun skeler. I modsætning til Narcissusmyten er det ved dåben
ikke en selv, som afspejles i vandet, men noget som er større end en selv og mere betydningsfuldt for vores liv, trivsel og menneskelige udvikling.
Når uro og tristhed over ændrede arbejdsopgaver og arbejdsforhold breder sig i vores
sind skal vi – i forvisning om at vi er værdsatte og respekteret – måske som dåbsbarnet
skele til dåbsvandet og nysgerrigt benytte
de muligheder, der er givet os til at nå et givet mål.
Sluttelig vil jeg citere konklusionen på kst.
sognepræst Camilla Aggersbjergs prædiken
over lignelsen om arbejderne i vingården:
”Men én ting kan vi vide os sikre på.
What’s in it for me. Kan det betale sig. Er det
retfærdigt. De spørgsmål stiller Gud med garanti aldrig. Og måske vi selv lidt oftere ligesom Ham skulle undlade at gøre det. Og så
unde at det går andre godt, også når vi ikke
synes, de har fortjent det”.
Danmarks kordegne er folkekirkens maskinmestre. Lad os være stolte over denne
position og glæde os over de positive oplevelser vi får når vi gavmildt lader vores lys stråle over kolleger, samarbejdspartnere og ikke
mindst menighed.
KORDEGNENES BLAD | NR. 2 MARTS 2015
13
Tillidsrepræsentanter
pr. 1. januar 2014
Fyns Stift
Birgitte Salin Hansen, Dyrup Sogn, Odense
[email protected]
6617 1105
Haderslev Stift
Alex Harttung, Christians Sogn, Sønderborg
[email protected]
7442 3925
Ribe Stift
Ejnar Kudsk, Grindsted Sogn, Billund
[email protected]
7650 2594
Helsingør Sitft
Gunna Sørensen, Risbjerg Sogn, Hvidovre
Søren Munkholm, Vestervang Sogn, Helsingør
Ole Steenberg, Grøndalslund Sogn, Rødovre
Karen Henriksen, Ordrup Sogn, Gentofte
Ellen Ewald, Ishøj Sogn, Ishøj
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
3675 1508
4921 0684
3670 7400
3963 6505
4354 7300
København Stift
Kim Lykkegaard, Flintholm Sogn, Frederiksberg
Minna Stenhøj Maltesen, Blågård Sogn, København
Torben Gamst Jensen, Husumvold Sogn, København
Sandra Burrett, Kastrup Sogn, Tårnby
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
3537 1865
3535 9823
3860 9040
3250 0972
Lolland Falster Stift
Karina Olsen, Nykøbing F. Sogn, Guldborgsund
[email protected]
4358 3401
Roskilde Stift
Gertrud Kursch, Antvorskov Sogn, Slagelse
[email protected]
5850 5480
Viborg Stift
Anna Grete Lund, Ikast Sogn, Ikast
Minna Nygaard Pedersen Viborg Domsogn, Viborg
[email protected]
[email protected]
9715 1296
8725 5255
Aalborg Stift
Jørgen Steen, Skagen Sogn, Frederikshavn
Birgitte Skrostrup Olesen, Vejgård Sogn, Aalborg
Helle Holst Haugaard, Nr. Tranders Sogn, Aalborg
[email protected]
[email protected]
[email protected]
9844 2644
2443 2892
9815 7205
Aarhus Stift
Hanne Vinholt Kristensen, Skanderborg Sogn
Lis Henning, Thorsager/Bregnet Sogne, Rønde
Richard Ammitzbøll, Enghøj Sogn, Randers
[email protected]
[email protected]
[email protected]
8652 0212
8637 0580
8642 5020
KORDEGNENES BLAD | NR. 2 MARTS 2015
KORDEGN VED EBELTOFT, DRÅBY OG HANDRUP KIRKER
Da vores kordegn gennem 20 år har valgt at gå på pension opslås en stilling som kordegn uden kirketjeneste
ved Ebeltoft, Dråby og Handrup Kirker. Ebeltoft-DråbyHandrup Sogn ledig pr. 01.05. 2015.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Kordegnen skal varetage følgende opgaver:
· personregistrering
· regnskabsførerfunktionen
· koordinering af opgaver for præster, ansatte og
menighedsrådet herunder kalenderstyring.
· kontoradministration
· personaleadministration, herunder lønadministrationen
· sekretærfunktioner for menighedsrådet og præsterne
· PR-opgaver
· at være ajourført med den folkekirkelige lovgivning.
Ebeltoft-Dråby-Handrup Sogn er et aktivt sogn på knap
8.800 indbyggere. Der er tre kirker og en sognegård.
Sognegården ligger i hjertet af Ebeltoft, over for Ebeltoft Kirke, og rummer foruden mødelokaler m.v. også
kirkekontoret. Der er ansat tre præster, en organist, en
kirketjener, to kirkesangere samt en deltids kordegneassistent, som samtidig er sekretær for kirkegårdslederen. På kirkegården er ansat ud over kirkegårdslederen
en gartner og fire sæsonansatte gartnere og garneriarbejdere. Sognet er kendetegnet ved at være et populært ferieområde med mange sommergæster, hvilket
betyder at der er stor koncertaktivitet i kirkerne i sommermånederne. I vinterhalvåret er der stor aktivitet i
sognegården med et væld af kulturelle arrangementer,
konfirmandundervisning og lignende. Se vores hjemmeside www.ebeltoftkirke.dk
Vi forventer, at du:
· er engageret i og har kendskab til folkekirkens og
menighedsrådets arbejde
· kan arbejde selvstændigt og påtage dig et stort
ansvar
· Behersker IT
· vil indgå i og være med til at udbygge det nuværende samarbejde med alle medarbejdere, præster
og menighedsråd, hvor man hjælper hinanden på
tværs af faggrænser
· evner at have mange bolde i luften samtidig
Ansættelse sker ved Ebeltoft-Dråby-Handrup Sogns
Menighedsråd beliggende Kirkegade 13, 8400 Ebeltoft.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10 fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn,
sognemedhjælper eller kirkemusiker og det tilhørende
protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.
folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til
at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse
med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en forudsætning for ansættelse, at en ansøger,
der ikke er eller har været ansat i stilling som kordegn
eller kordegneassistent med tjenestemands- eller overenskomstansættelses vilkår, og som ikke allerede har
gennemført kordegneuddannelsen, gennemfører 5
ugers grundlæggende uddannelse inden 2 år efter ansættelsen. Herudover skal de krævede regnskabsmoduler ligeledes gennemføres inden 2 år efter ansættelsen.
Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer
på www.folkekirkenspersonale.dk.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 266.630,70 kr. – 353.285,80
kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 279.962,70 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen.
Rådighedstillægget udgør årligt 31.633,74 kr. (nutidskroner).
Løn forhandles efter kvalifikationer og opgaver i øvrigt.
Aftale om indplacering af kirkefunktionæren inden for
rammen af vedkommende intervalløn indgås i henhold
til overenskomstens § 3 stk. 1 mellem menighedsrådet
og Danmarks Kordegneforening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Per Norup Koch på telefonnummer 61201869/
mail [email protected].
Ansøgningen med relevante bilag sendes til formand
for menighedsrådet, Per Norup Koch, Ebeltoft Kirkekontor, Kirkegade 13, 8400 Ebeltoft eller på mail til
[email protected].
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den fredag den 6. marts 2015.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 11.
Menighedsrådet kan oplyse, at der muligvis vil blive
indhentet referencer.
edige stillinger · ledige stillinger · ledige stillinger · ledige still
edige stillinger · ledige stillinger · ledige stillinger · ledige still
14
15
KORDEGN VED SKT. MARKUS KIRKE
Da vores kordegn gennem næsten 30 år ønsker
at gå på pension, søger vi en ny kordegn pr. 1.
juni 2015.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og omfatter:
· Kirketjeneste
· Personregistrering
· Betjening af kirkekontor, menighedsråd, præster og organist
· Formålskontering og betaling af regninger
· Kommunikationsopgaver, herunder kalenderstyring, lokalebooking, hjemmeside, facebook, trykte medier mv.
· Opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse
og afvikling af kirkelige arrangementer
·
Skt. Markus Sogn har ca. 8.791 indbyggere. Der
er ved kirken ansat 3 præster (heraf én halvtidsansat), en organist, en kirketjener foruden en
kordegn. Desuden har kirken et kirkekor med
8 korister. Kirken har mange aktiviteter for alle
aldre. Kirken huser Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter i Aarhus, der omfatter Pastoralseminarium og Videnscenter.
Vi ser vores nye kordegn som en engageret og
imødekommende person, som er interesseret i
det folkekirkelige liv, er fleksibel, ansvarsbevidst
og kan arbejde selvstændigt. It-kompetencer og
interesse for kommunikation er nødvendige forudsætninger for bestridelse af stillingen.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010
(CO10 fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker og det tilhørende
protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på
http:/www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne
har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus
ved ansættelse med direkte overgang. Der skal
i så fald ske en klassificering af stillingen efter
forhandling mellem ministeriet og de forhandlingsberettigede parter.
Det er en forudsætning for ansættelse, at en ansøger, der ikke er eller har været ansat i stilling
som kordegn med tjenestemands- eller overenskomstansættelses vilkår, og som ikke allerede har gennemført kordegneuddannelsen,
gennemfører 5 ugers grundlæggende uddannelse inden 2 år efter ansættelsen, ligesom der
vil være krav om opdatering af viden på personregistreringsområdet. Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på http:/www.
folkekirkenspersonale.dk
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet kr. 253.299,17 –
kr. 313.291,08 (nutidskroner). Fikspunktet er kr.
266.630,71 (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør
årligt kr. 31.633,74 (nutidskroner). Løn forhandles efter kvalifikationer og opgaver i øvrigt.
Aftale om indplacering af kordegnen inden for
rammen af vedkommende intervalløn indgås i
henhold til overenskomsten § 3 stk. 1 mellem
menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Der vil blive indhentet børneattest. Ansøger skal
være indstillet på, at der indhentes referencer.
Ansættelse sker med prøvetid på 3 måneder
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved
henvendelse til kontaktperson Peter Hambro
Mikkelsen, tlf. 2899 2538, formand Benedicte
Baumgarten, tlf. 2098 7629 eller kordegnekontoret, tlf. 8612 9436.
Ansøgning med relevante bilag og referencer
sendes pr. mail til [email protected]
Ansøgningsfrist er den 23. marts 2015.
dige stillinger · ledige stillinger · ledige stillinger · ledige still
dige stillinger · ledige stillinger · ledige stillinger · ledige still
KORDEGNENES BLAD | NR. 2 MARTS 2015
Afsender: Danmarks Kordegneforening, Worsaaesgade 10 st., 7100 Vejle
Bagsiden om forsiden
Forsidens glasmosaik er et af i alt fem glasmalerier
lavet af kunstneren Adi Holzer.
De fem glasmalerier blev indviet i Husum Kirke i 2012.