Nr. 157 • • • Maj 2015

Transcription

G I S P
Nr.
157
•
•
•
Maj
2015
GYMNASIESKOLERNES IDRÆTSLÆRERFORENING
GISP
Træningsprojektet
– tættere på eleverne
nr.
Maj 2015
157
Redaktion
Malene Løye Kristensen
[email protected]
Marie Lind Brandtoft
[email protected]
Jakob Gøricke Jensen
Træningsprojekt.dk er et værktøj til at understøtte en procesorienteret tilgang til træningsprojektet i idræt C
på STX. Eleverne fører træningsdagbog online, og læreren følger med løbende og vejleder eleverne både i og
udenfor timerne på websitet.
Med træningsprojekt.dk kan hele træningsprojektet foregå online, inklusive teoriafsnit, aflevering og evaluering.
Websitet indeholder også ressourcer til at hjælpe eleverne undervejs, herunder testvejledninger, samt gode råd
til lærerne.
Sitet er udviklet og designet af gymnasielærere til at sikre en bred faglighed og god kommunikation i træningsprojektet. Det er afprøvet med stor succes på flere gymnasier i skoleåret 14-15.
Pris: årligt 400 kr. pr. klasse.
Deltager I med mere end 6 klasser, får I rabat.
Læs mere, prøv sitet af og find kontaktoplysninger på www.træningsprojekt.dk
[email protected]
Redaktionens adresse
Strøybergsvej 30
9000 Aalborg
[email protected]
Pris pr. år
Abonnement: 400 kr.
Studerende og pensionister: 200 kr.
Foto
Bestyrelsen og redaktionen m.fl.
Udgiver
Gymnasieskolernes
Idrætslærerforening (GI)
Tryk Rosendahls
’Det har helt sikkert styrket både elever og læreres samspil i træningsprojektet og lettet vejledningsprocessen og nedskrivning af
refleksioner undervejs.’
De anførte synspunkter, der fremføres i
artiklerne deles ikke nødvendigvis af GI
eller af redaktionen.
- Stine Friis Mortensen, Idrætslærer på Egaa Gymnasium
’Det var fedt, at kunne holde øje med sin udvikling samt at få et
overblik over, hvor meget man trænede. Det også fedt, at få noget
feedback og se om man trænede på den rigtige måde i forhold til
sine mål.’
- Cecilie, elev, Egaa Gymnasium
Niels K.H. Skovmand og Lars Bo Kristensen
I
N
D
H
O
L
D
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Nyt fra bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Kort og godt om GI. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Generalforsamling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Kursusprogram. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Boldbasis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Gamle og nye lege. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Mountainbike . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Kampkunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Stomp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Nyt fra fagkonsulenten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Undervisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan skal man forstå bedømmelseskriterierne
i læreplanen for idræt?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Gode resultater med evalueringsforsøg
med forløbsprøve på idræt c. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Et bud på god praksis og IT i træningsprojektet. . . . . . 25
Badmintonfitness. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Unge med ondt i knæet – forebyggelse og behandling. . 36
Du bliver – hvor du kommer fra! . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Crossfit – Funktionel træning i gymnasiet . . . . . . . . . . 48
Anmeldelser:
Sygt sundt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Bevægelse og kropskulturelle mønstre, 2014. . . . . . . . . 54
Nyt fra Stævneudvalgene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Teknikerne lod fødderne tale ved DM i futsal. . . . . . . . 56
Finalestævne i håndbold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Kurser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ny praksis nødvendig i idræt C? . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Fysiske test i idrætsundervisningen til idræt c og b . . . 61
Tag på kanokursus 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Stævner, stævneudvalg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
GI stævneoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Adresser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Regioner, regionssekretærer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Nyt fra regionerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
3
Leder
Nyt fra bestyrelsen
Leder
Så er der igen nyt fra gymnasieidrættens verden med fokus på forskellige kurser, nytænkning og udvikling i idrætsfaget i gymnasiet
samt inspirerende idrætsforløb mm. Så hvis man ønsker at holde
sig ajour med idrætsfaget, så er dette blad et godt sted at starte.
Der er mange nye tiltag og tanker omkring idrætsfaget lige nu.
Bl.a. skal medlemmer fra GI være med til at udarbejde en progressionsplan for idrætsfagets treårige forløb, som vi ser frem til
at høre mere om.
Mht. kurser vil man i maj kunne tilmelde sig generalforsamlingskurset i Sønderborg i uge 40 (onsdag-fredag), der i år kan tilbyde
spændende kurser i MTB, Stomp, Kampkunst og Gamle og nye
lege. I forbindelse med kurserne kan man også deltage i den årlige
generalforsamling for idrætslærere efterfulgt af et brag af en fest.
Alt i alt er det lidt som at vende tilbage til studiedagene på Idræt,
hvor man får lov at boltre sig i spændende idrætsgrene med stor
faglig dybde, diskutere idrætsfaget og blive opdateret på nye tiltag
både på gymnasialt og ministerielt niveau vedrørende idrætsfaget. Og så skal vi selvfølgelig feste, danse og nyde hinandens
selskab – så sæt et stort kryds i kalenderen ;-)
Derudover er der indhentet erfaringer med evalueringsforsøg af
forskellige typer af praktiske idrætsforløb, som Andreas Schiørring vil dele med os i bladet.
Igen i år er der mulighed for kursus i kano 1 ved Ole Andreasen, Gribskov Gymnasium på Mølleåen og Furesøen ved Værløse
31/8–1/9 2015. Det er altid et meget populært kursus, så du skal
skynde dig at tilmelde dig, hvis du skal sikre dig en plads.
Der er også mulighed for at komme i dybden med vores læreplan
på idræt c, da Morten M. Eriksen fra Haderslev Katedralskole
og Andreas Schiørring fra Århus Katedral tilbyder et meget kompetent kursus herom. Formålet er at give idrætslærerne et indblik
i de fagdidaktiske udfordringer som idræt c står over for i relation
til ministeriets læreplan for faget.
Sidst men ikke mindst er der et kursus om fysiske test på idræt
c og b ved Jesper Friis Mortensen, ACTIVE Institute, Århus
torsdag d. 17. september 2015. Undervisningen i fysiske test i
gymnasiet giver eleverne en mulighed for en solid kobling mellem
teori og praksis, og eleverne opnår samtidig en bedre viden om
egen fysiske kapacitet.
4
Nyt fra bestyrelsen
Sidst men ikke mindst håber vi, at fagkonsulenten får held med
at gennemføre, at der kan laves forsøg med idræt på a-niveau,
som kunne være en særdeles spændende udvidelse af idrætsfaget
i gymnasiet.
I bladet er der bl.a. også mulighed for at hente inspiration til gode
og gennemtænkte forløbsplaner i både badminton-fitness, crossfit,
og der er en god artikel om forebyggelse og behandling af skader.
Dejligt at forfatterne vil dele deres erfaringer med os andre, så vi
kan blive inspireret og prøve nye ting med vores egne elever.
Der er ingen tvivl om, at der er så meget idrætslærer-guf i dette
blad – også mere end der står nævnt her. Imens I læser, så husk
på at bladet netop er spændende, fordi så mange laver kurser,
deler tanker om faget, forsker i forskellige sider af idrætsfaget samt
sender deres bedste forløb ind til os, så vi andre kan læse dem.
Så hvis du selv gerne vil dele dit arbejde, relevante tanker om
idrætsfaget, vise andre idrætslærere et godt idrætsforløb samt lave
kursus eller noget lign., så skriv endelig til os.
Vi har brug for jer ;-)
På vegne af GISP-redaktionen,
Malene Løye Kristensen, Rosborg Gymnasium og HF,Vejle
Mens forhandlingerne på Christiansborg om justeringen af gymnasiereformen med adgangskrav osv. foreløbig er skudt til hjørne til efter valget, er der heldigvis andre politiske tiltag på vej. Idrætsfaget har nemlig været
begunstiget af at få tildelt en pulje penge til udvikling
af et progressionsarbejde gennem de tre år. Dette progressionsarbejde har tidligere været lavet for en række af
de andre store fag i gymnasiet. Der er blevet nedsat en
arbejdsgruppe bestående af fagkonsulenten, 2 medlemmer fra GI´s bestyrelse samt et par idrætslærere uden
for bestyrelsen. Arbejdet er godt i gang, og planen er
at være klar med et udspil efter sommerferien engang.
Det er naturligvis et vigtigt og relevant arbejde som i
fremtiden vil kunne komme til at fungere som en slags
”råd og vink” i forhold til progressionen i idrætsundervisningen gennem de tre år. Det vil evt. også føre til
en læreplansændring, men mere herom senere. Mange
idrætslærere rundt om i landet har i tidens løb anført, at
de har svært ved at tydeliggøre progressionen fra f.eks.
et fodboldforløb i 1.g til et volleyforløb i 2.g selv om
begge forløb kategoriseres indenfor samme færdighedsområde. Derfor sigter dette udviklingsarbejde omkring
progressionen mod at afløse de traditionelle færdighedsområder med en række overordnede kompetencer
som eleverne til stadighed skal udvikle henover de tre
år. Der vil dog stadig være et spredningskrav og begreber som synlig læring og naturligvis de faglige mål vil
også være fremtrædende. Vi glæder os i bestyrelsen til
i samarbejde med fagkonsulenten at kunne præsentere
dette udviklingsarbejde senere på året.
Til sommer sker det: elever i folkeskolen kan for første gang komme til eksamen i idræt. Det er noget vi i
bestyrelsen følger tæt, da det naturligvis har betydning
for, hvilken slags idrætselever vi fremover kan forvente
at modtage i gymnasiet. Det har man selvfølgelig altid
kunne ved at læse fagbilagene i Fælles Mål, men det
har været formuleret i meget brede termer, og det at
en prøve i idrætsfaget nu er en mulighed vil alt andet
lige gøre idrætsundervisningen i 9.klasse mere fokuseret. Vi har tidligere anbefalet og vil gerne gentage anbefalingen om, at man på UVM´s hjemmeside finder
og læser dokumentet ”vejledning til prøven i idræt”
– det er interessant læsning og giver et fingerpeg om,
hvordan vores nye 1.gére i fremtiden vil være opdraget idrætsmæssigt, og hvad de har med i bagagen, når
de starter i gymnasiet.
Hvert andet år arrangerer PS (Pædagogisk Samarbejdsudvalg), som er et forum for de faglige foreningers formænd, i samarbejde med GL et landsdækkende fælles
bestyrelsesseminar. I år mødtes vi medio marts i Fredericia, hvor 3 af medlemmerne fra GI´s bestyrelse deltog.
Der var på dagen afsat tid til debat om gymnasierne i
fremtiden på baggrund af regeringens udspil med et panel bestående af GL´s formand, DGS´ formand og en
lokal rektor fra Fredericia. Endvidere var der mulighed
for at deltage i diverse workshops om bl.a. elektroniske
medlemsblade, videndeling på andre elektroniske platforme, kursusudvikling mm. Selv om dagen også bød på
et noget fejlcastet oplæg om ”fagteams som professio-
5
Nyt fra bestyrelsen
nelle læringsfællesskaber”, så var det alt i alt en god og
udbytterig dag, hvor især indholdet i et par workshops
kan tages med videre i bestyrelsens arbejde. Idéen med
disse fælles bestyrelsesmøder med mulighed for relevant
erfaringsudveksling i forhold til det frivillige bestyrelsesarbejde er jo god, og i vores bestyrelse støtter vi naturligvis op om dette samarbejde på tværs af de faglige
foreninger.
Endelig er der blot at ønske rigtig god fornøjelse med
de forhåbentlig mange idrætseksaminer rundt omkring
i landet. I bestyrelsen er vi altid glade for henvendelser
fra medlemmerne, hvad enten det drejer sig om idéer til
kurser, faglige input eller noget helt tredje. Husk også at
tilmelde dig vores facebookside, hvis du ikke allerede har
gjort det.
På bestyrelsens vegne
På kursusfronten har vi desværre været nødsaget til at
aflyse de to planlagte kurser i april om træningsprojektet pga. for få tilmeldte. Vi må overveje, om vi skal
prøve at genudbyde kurserne på et andet tidspunkt af
året. Vi har før oplevet vanskeligheder ved at få nok
tilmeldte, når kurserne ligger sidst på skoleåret (april/
maj). Se i øvrigt Lars Bo Kristensen og Niels Skovmands artikel om træningsprojektet andetsteds i bladet. De skulle have været nogle af oplægsholderne på
det planlagte kursus.
Til gengæld har vi et par andre kurser at byde på,
bl.a. vores traditionsrige generalforsamlingskursus på
Idrætshøjskolen i Sønderborg i uge 40, hvor vi i år som
noget helt ekstraordinært får besøg af den engelske
Stomp-specialist Adèle Thompson. Derudover kan vi i
Sønderborg byde på 4 andre, spændende kurser indenfor boldbasis, Mountainbike, kampsport og et decideret
legekursus. Det bliver helt sikkert et hit, så sørg for at
reservere onsdag til fredag i uge 40 og søg din rektor om
kurset. Der åbnes for tilmeldingen i maj. Derudover har
vi også fået et kursus i fysiske tests på idræt C og B op
at stå i samarbejde med ”ACTIVE Institute” på Aarhus
Universitet. Kurset afholdes i september – se kursusannonce sidst i dette blad og hold øje med tilmeldingen
på EMUén.
6
GI
Nyt fra bestyrelsen
Anders Bergholdt, formand GI
KORT OG GODT OM GI:
I Gymnasieskolernes Idrætslærerforening har vi en række platforme, som er særligt relevante for foreningens medlemmer. Nedenfor har vi samlet de mest centrale links med en
kort beskrivelse.
1) Dropboxen: få nyt materiale og del dit idrætsmateriale her! Husk ikke at slette i mappen – kun kopier!
https://www.dropbox.com/sh/867sr t93dmiy2xh/
AADdLJZWEl5imC6hg5Q8RpIua?dl=0
2) EMU idræt: Vidensdeling, kursus-kalender, nyhedsbreve mmm: http://www.emu.dk/omraade/stx/fag/
idr%C3%A6t
3) Kursus-oversigt fra EMU: GI tilbyder en række
spændende kurser: http://www.emu.dk/modul/efteruddannelse-0
6) Regional aktivitet fra EMU: Husk at landet er
delt op i 13 regioner, og at der i disse regioner afholdes
kurser, sociale sammenkomster, regionsmøder og ofte
har regionen også sin egen kommunikations-platform.
Oversigt over hvem der er regions-sekretær i DIN region kan ses her: http://www.emu.dk/modul/regionerog-regionssekret%C3%A6rer
7) Facebook gruppe med navnet ”GI – Gymnasieskolernes idrætslærerforening”; Denne gruppe er kun for
medlemmer af GI – Alle må meget gerne gøre reklame
for gruppen og medlemsskab af foreningen, så vi kan få
endnu flere med til at vidensdele, diskutere osv.
4) Nyhedsbrevet fra EMU: Her kan du tilmelde nyhedsbrevet: http://www.emu.dk/node/add/nyhedsbrevsprofil (tryk stx og idræt)
5) GISP elektronisk fra EMU: læs tidligere numre af
vores blad: http://www.emu.dk/modul/gisp
7
Nyt fra bestyrelsen
Kursus GF 2015
Generalforsamling
– Gymnasieskolernes Idrætslærerforening
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i
Gymnasieskolernes Idrætslærerforening
torsdag den 1. oktober 2015 kl. 16.00
på Sønderborg Idrætshøjskole (IHS), Friheds allé 42,
6400 Sønderborg.
Desuden ønsker Michala Hammer at udtræde af bestyrelsen
Efter generalforsamlingen vil der være ’møde med fagkonsulenten’.
Ad punkt 8: På valg er følgende: Jan Holst og Jens Færch
(Ikke villig til genvalg – opstiller til revisorer)
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af regnskabet til godkendelse
4. Fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Offentliggørelse af kandidater til bestyrelsesvalget
7. Valg af 2 revisorer
8. Valg af revisorsuppleanter
9.Evt.
Forslag til kandidater til punkt 6, 7 og 8 skal være Anders
Bergholdt ([email protected]) i hænde senest torsdag den 10. september 2015.
Ad punkt. 5: Forslag, der ønskes behandlet under dette punkt, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest
torsdag den 10. september 2015.
Bedes sendt til: Anders Bergholdt pr. mail:
[email protected]
Ad punkt 6: På valg er følgende:
Louise Holte (villig til genvalg)
Anders Bergholdt (villig til genvalg)
Niels Leth-Petersen (ønsker ikke genvalg)
8
Kursusprogram for GF 2015 på IHS i Sønderborg
Fra onsdag d. 30/9 til fredag d. 2/10 inviterer GI til kursus, generalforsamling og fest på
Idrætshøjskolen i Sønderborg, Friheds Allé 42, 6400 Sønderborg.
Udbud af kurser er sammensat således, at der er kurser
inden for idrætsfagets tre genrer.
Kurserne er organiseret således, at man kan vælge enten
et eller to kurser, som det er skitseret i følgende oversigt:
Ad punkt 7: På valg er følgende: Erik Bagger og Lars
Westergaard (ikke villige til genvalg)
For generalforsamlingsdeltagere, som ikke samtidig er
på generalforsamlingskursus, og som ønsker at deltage i
den efterfølgende middag og evt. ønsker overnatning og
morgenmad, kan tilmelding ske via Emu’en
GI giver middag ved festen efter generalforsamlingen,
mens vi må opkræve kr. 300 for overnatning og morgenmad. De 300 kr. bedes indbetalt på Reg.nr. 7264 kontonr. 1048565.
Foreningens vedtægter kan ses på http://www.emu.dk/
modul/vedtægter-gymnasieskolernes-idrætslærerforening
På gensyn
GI’s bestyrelse
Anders Bergholdt, formand
Onsdag d. 30/9
Kl. 19.00-21.30
Torsdag d. 1/10
Kl. 8.30-12.00
Torsdag d. 1/10
Kl. 13.30-15.30
Fredag d. 2/10
Kl. 10.00-12.00
Kl. 13.00-15.00
Kursus A: Stomp
Kursus B: Kampkunst
Kursus A: Stomp
Kursus B: Kampkunst
Kursus C: Boldbasis
Kursus D: Mountainbike
Kursus E: Gamle og nye lege
Kursus C: Boldbasis
Kursus D: Mountainbike
Kursus E: Gamle og nye lege
Aftenarrangement:
Bordcurlingturnering
Eftermiddagsarrangement:
16.00: Generalforsamling
18.00: Møde med fagkonsulenten
Aftensarrangement:
Middag og dans med band
Der kan vælges mellem følgende kursusforløb:
•1 kursus: Kursus A, B, C, D eller E
Prisen for ét kursus er 2450,- kr.
•2 kurser: Kursus A + C , Kursus A + D, Kursus A +
E, Kursus B + C, Kursus B + D og Kursus B + E
Prisen for to kurser er 3950,- kr.
Ved indkvartering på enkeltværelse er der et tillæg på 400,- kr./
nat. Indkvartering på enkeltværelse foregår kun på det nærliggende Hotel Garni (afstand til Idrætshøjskolen ca. 1 km).
For kursister der ikke er medlem af GI, er kursusprisen
forhøjet med 500,- kr. Medlemmer prioriteres over ikkemedlemmer i tilfælde af at kurset bliver overtegnet.
Foreningen vil gerne invitere medlemmer af GI til Generalforsamling, middag og fest tors d. 1/10.
For ikke-kursusdeltagere koster overnatningen efter festen
300 kr.
Tilmelding til kurserne foregår kun via EMU’en.
Tilmeldingsfristen er tirsdag d. 1/9-2015.
Indbetalingsfristen er fredag d. 11/9-2015.
For yderligere oplysninger kan man kontakte formanden
for GI: Anders Bergholdt, [email protected]
eller 28 19 55 11
9
Kursus GF 2015
Kursus GF 2015
Boldbasis
Med udgangspunkt i en kobling mellem forskellige spil
og teoretiske modeller vil vi på kurset arbejde med mulighederne for at lave målrettede boldbasisforløb i gymnasieskolen. Herunder de forskellige boldspilsfamilier,
undervisningsdifferentiering og spiludvikling. Kurset tager udgangspunkt i praksis, og vi skal eksempelvis spille
KinBall. Det er målet, at den enkelte lærer efter kurset
skal være tanket op med nye ideer til både opvarmning,
spil, teoretiske modeller og organisering af forløb. Men
også at den enkelte lærer har fået praktiske og teoretiske redskaber til, at målrette de enkelte aktiviteter eller
forløb mere præcist ud fra tanken om at lære i, om eller gennem boldspil. Er formålet at lære om specifikke
elementer som eksempelvis den gode aflevering, at lære
om forskelle og ligheder mellem forskellige spil eller at
lære om roller og kommunikation? Alle deltagere vil få
udleveret et trykt kompendie med opvarmningsøvelser,
forskellige spil og regler, teoretiske modeller, refleksionsspørgsmål og færdige forløb.
Gamle og nye lege
Da undervisningen foregår både inde og ude er det vigtigt at medbringe tøj og sko til begge dele.
Kurset tager udgangspunkt i den pædagogiske praksis og
erfaring som findes på Gerlev Idrætshøjskole / Legepark.
Underviser på kurset er Bjarke Andreasen, der til daglig
arbejder delvist som underviser i idræt og psykologi på
VUC-Aarhus og delvist som ekstern lektor på Sektion
for Idræt, AU.
Kurset vil indeholde en lang række konkrete traditionelle
idrætslege og pædagogiske idéer, som kursisterne kan
tage ”med hjem” og bruge i deres undervisning i mange
forskellige sammenhænge. Traditionelle lege kan bruges
i feks opvarmninger, træningsforløb og som icebreakers i
både den praktiske og teoretiske undervisning.
Traditionelle lege er en del af den europæiske kulturhistorie og kurset vil komme ind på hvordan man kan
kombinere leg og idræt med en kulturel vinkel.
Kurset tager udgangspunkt i Ph.D.’en ”Dr. Leg”, Jørn
Møllers værker; ”Gamle Idrætslege i Danmark bind
1-4”, samt ”Euroleg” og ”Med leg skal land bygges”
Som er fyldt med lege og baggrund for Gerlevs arbejde
med formidlingen af legen.
Kursusleder: Niels Leth-Petersen, GI
prøver. Herudover er der oplæg fra underviseren som
giver baggrundsviden om legens kulturhistorie og legs
pædagogik, samt diskussion.
Kursisterne skal være omklædt til idræt ude og inde –
alle lege gennemføres så alle kan være med.
Underviser er Lars Hazelton som har stor erfaring som
underviser og seniorprojektleder på Gerlev Legepark.
Lars Hazelton har været med i opbygningen af Gerlev
Legepark siden 1999 og står bag flere af Gerlevs projekter hvori traditionelle lege er omdrejningspunktet.
Her kan du læse og se lidt mere om Gerlev Legepark:
http://www.gerlevlegepark.dk/
Kursusleder: Malte Trold Kirkegaard, GI
Kurset vil desuden trække på de erfaringer som idrætslærer Malte Trold Kirkegaard har fra sit gymnasium ift at
lade legen være udgangspunkt for et helt undervisningsforløb med faglige mål og teoretisk forløbsprøve. Et legeforløb er en spændende størrelse, der adskiller sig meget fra mere traditionelle forløb – både ift det praktiske
indhold og fokus og ift de teoretiske refleksions-mæssige
muligheder der er, og ift den måde man bedømmer eleverne på i forløbet.
Kurset er overvejende praktisk – I skal ud at lege – med
en pædagogisk og teoretisk refleksion over de lege vi af-
10
11
Kursus GF 2015
Kursus GF 2015
Mountainbike
”En af de bedste investeringer i
undervisningsmidler vi nogensinde har fortaget”
Citat, Karl Kristian Højberg, rektor på Sønderborg Statsskole og
HF- kursus
Kurset er tænkt som et 360 graders introduktionskursus
til alt, hvad der vedrører mountainbike-undervisning i
gymnasieskolen.
Kurset omfatter alt fra tips til anskaffelsesprocessen herunder ”gode argumenter til at overtale ledelsen til anskaffelse af et klassesæt mountainbikes” til ideer vedrørende logistik, gennemgang af udstyr, forholdsregler og
sikkerhed.
I praksis kommer det meste af kurset til at foregå på cyklen.
Før eleverne på Sønderborg Statsskole må anvende skolens mountainbikes, skal de have et MTB ”kørekort”.
Dette ”elevkørekursus” samt små tekniske øvelser og
måske en lille tur i skoven, vil være det praktiske tema
på førstedagen.
På andendagen vil der være en 3-deling, hvor I på skift
prøver følgende poster: MTB FOTO-løb, MTB skovkursus og MTB teknikkursus.
MTB FOTO-løb er en sjov variation af O-løbet, hvor
forskellige sites bruges som poster.
12
Kampkunst
MTB skovkursus er et kursus, hvor deltagerne gennem
praksisøvelser afprøver og udvikler de mest hensigtsmæssige teknikker i forhold til terræn, forhindringer m.v. –
naturligvis med skoven som legeplads.
MTB teknikkursus er et kursus, hvor deltagerne arbejder
med øvelser af forskellig sværhedsgrad, således at øvelserne efterfølgende kan bruges i egen undervisningspraksis. Desuden arbejdes der med vejledning og fejlretning.
Afslutningsvis kører vi til Sønderborg Statsskole, hvor
vores MTB set-up kort gennemgås. Herefter løber vi tilbage til IHS (ca. 1,5 km).
Underviser er Hans Erik Ehlers-Kock, lektor ved Sønderborg Statsskole og underviser i mountainbike siden
2006 på såvel idræt C som idræt B.
Kursusleder: Søren Friis, GI
•Introduktion til fænomenet kampkunst og dets
kultur
•Didaktiske og pædagogiske overvejelser, med
inddragelse af sikkerhed, øvelsesvalg, og
progression
• Tekniske og taktiske færdigheder
•Direkte overførebare metoder og
organiseringsprincipper
•Undervisningsforløb – Et bud på en 6-moduls
undervisningsplan
•
Konkrete ideer og materiale til tværfagligt AT-forløb
Formålet med kurset er at give gymnasiets idrætslærere
kropslige færdigheder og viden, der muliggør inddragelse
af kampkunst i idrætsundervisningen. Kursets eksemplarisk i den forstand at det vise nogle mulige tilgange, hvorpå man kan arbejde kvalificeret med kampkunst, således
dette fagområde opfylder bekendtgørelsen og faglige mål
for både idræt C- og B-niveau.
Der ligges ikke vægt på en bestemt kampkunst, men på
at give lærerne indsigt i, samt erfaringer med følgende
elementære træk i kampkunst, og hvordan disse træk kan
inddrages i idrætsundervisningen.
Indholdet vil bestå af øvelser og tekniske færdigheder,
der er nemme at overføre i undervisningen, samt et teoretisk fundament. Kurset vil yderligere indeholde, et bud
på en model over hvilke kampkunstdiscipliner, der er relevante at inddrage, og ud fra hvilket perspektiv de kan
inddrages i gymnasiet.
Udover kampkunst i et praksis-pædagogisk perspektiv,
arbejdes der med kampsport i et kulturelt perspektiv,
vi vil derfor bevæge os inden for det humanistisk-samfundsvidenskabelige område. Meningen er at introducere kursusdeltagerne til konkrete ideer, til hvordan kampkunst kan inddrages i AT-forløb.
Underviser er Martin Lykkegaard, der har 10 års erfaring
fra det danske judolandshold, samt mangeårig afholder
af kurser i kampkunst. Højskolelærer på Gerlev Idrætshøjskole og ekstern lektor på Syddansk Universitet, samt
en uddannelsesbaggrund med en kandidatgrad i Generel
Pædagogik (AU), Pædagogisk Diplomuddannelse (Institut for Idræt, KU) og folkeskolelærer
Kursusleder: Andreas Schiørring, GI
• Kampkunst teknik og taktik
•Kampkunstpædagogik
•Kampkunstbegreber
• Kampkunst og etik
•Kropskontakt
13
Kursus GF 2015
Nyt fra fagkonsulenten
Stomp – rytme og bevægelse
Stomp er spændende og anderledes rytmisk undervisning med sjove og udfordrende rytmer. Du bliver udfordret og får mulighed for at slippe hæmningerne og grine
løs, når din indre rytmeboks aktiveres – samtidig med at
du skal bevæge dig på forskellig vis. Stomp er hverdagens
lyde sat sammen og koreograferet og der bliver klappet,
trampet, råbt og brugt alternative instrumenter som dåser, aviser, lightere mm.
Underviser: Adèle Thompson, Independent dance artist and choreographer
Dance Artist in Residence at Queens’ College, University of Cambridge
Artistc director QdancE Company
Choreographic mentor for Youth Dance England
Corporate workshop facilitator
Kursusleder: Louise Holte, GI
Vi har været så fantastisk heldige denne gang på GF at
kunne udbyde et kursus i STOMP med selveste stompdamen over dem alle - Adèle Thompson fra England. Allerede nu burde du være i gang med at nå at få en plads
på holdet.
Adèle har turneret verden rundt med det officielle
Stomp-showet og London Contemporary Dance Theatre, samt haft spændende jobs som en performance femogtredive meter oppe i luften for den centrale Show i
Millennium Dome. Hun har arbejdet med unge dansekompagnier rundt i hele verden – og nu, er det vores tur.
Du får nogle intensive timer i Sønderborg hvor Adèle vil
introducere dig til Stompens glæder og udfordringer på
en meget energisk, udfordrende og sjov måde. Du kommer hjem med masser af idéer og færdige øvelser lige til
at prøve af med eleverne.
Undervisningen vil foregår på engelsk.
14
Kære kollegaer
Så har vi gjort det igen.
Varetaget undervisningen af vores dejlige elever i et år, og nu nærmer tiden sig for, hvor
de skal bevise om de
har fået noget ud af vores fælles anstrengelser.
Men inden vi kommer
til det, en opdatering
på, hvad der er nyt fra
ministeriet.
Nye Tiltag i Idrætsfaget
Der var forud for serviceeftersynet eller reformudspillet
lagt op til nogle nye tiltag i idræt – herunder medtællende
årskarakter på hf, ny læreplan på HF, evt. stx idræt C-niveau som prøvefag og forsøg med Idræt på A-niveau. Hvor
de første ting er blevet lagt ned sammen med resten af reformen, så er der stadig håb om, at arbejdet med at lave forsøg med idræt A-niveau kommer i gang inden alt for længe.
SRP/SSO
Også i år er SRP/SSO sæsonen forløbet forholdsvis stille
og roligt set fra min udkigspost. Der er løbende i perioden en hel del henvendelser, men langt de fleste af henvendelserne er af opklarende karakter.
I år er der en lille håndfuld sager, der er gået videre til
ombedømmerne. Det problem, der gør sig gældende i
en af disse opgaver, er at lærer eller censor glemmer, at
opgaverne skal bedømmes på baggrund af de SRP/SSO
faglige mål og ikke på baggrund af det enkelte fags faglige mål. Er et fags faglighed ikke repræsenteret eller af
så ringe kvalitet, at det ikke er i nærheden af at nå et acceptabelt niveau i det pågældende fag på det pågældende
niveau, så er det helt afgjort en meget væsentlig mangel,
men det er ikke i sig selv grund til at dumpe opgaven. Er
det andet fag ok repræsenteret med et acceptabelt fagligt
niveau og er kravene til form, dokumentation og omfang
i øvrigt opfyldt, kan opgaven godt bestå – man naturligvis
ikke få en topkarakter.
Som altid vil jeg godt rette en stor tak til alle jer, der retter opgaver og sørger for, at den del har kørt på skinner.
De lidt mindre problemer, som jeg støder på via telefonopkald eller mails, er de samme som altid – opgaver
der ender med at blive et-faglige samt bedømmelsen af
denne type opgaver. Det bedste, vi kan gøre, er, at sikre
os, at alle de opgaveformuleringer, vi laver, lægger eksplicit op til, at idræt bidrager med noget det andet fag ikke
ville kunne bidrage med.
Vi kan ikke sikre os mod dårlige besvarelser. Uanset hvor
gode vores formuleringer er, vil der altid være nogle elever,
der ikke magter at besvare dem ordentligt, og det er fint nok
– der skal jo være elever til alle karaktererne i skalaen. Men
det er uheldigt, når man sidder med en et-faglig opgave, hvor
eleven faktisk har svaret på det, han/hun blev spurgt om!
Et andet problem, som heldigvis ikke er forekommet
hyppigt, er når lærer og censor ikke kan blive enige om
15
en karakter. Reglen er som udgangspunkt, at det skal de.
Hvis de ikke kan blive enige, så skal de to karakterer lægges sammen og divideres med to. Ligger karakteren midt
mellem to karakterer er det censors karakter, der afgør
den endelige karakter. Man skal altså ikke kontakte rektor, men blot blive enige om at være uenige og så fastsætte karakteren ud fra ovennævnte princip.
Fornemmer man, at ens modpart konsekvent forhøjer
karakteren af taktiske grunde, så er reglerne lidt uklare.
Her kan det komme på tale at kontakte rektor inden karakterfastsættelsen, og man skal under alle omstændigheder lave en indberetning efterfølgende.
Karakterer
I det forløbne år er der indløbet nogle borgerhenvendelser til ministeren, hvor elever har beklaget sig over, at de
følte det var et krav, at de havde dyrket en sport i mange
år uden for gymnasiet for at kunne få en topkarakter i et
forløb. Ofte beror det måske på misforståelser mellem
lærer og elever, men det er vigtigt at slå fast, at det skal
være muligt for almindeligt motorisk fungerende elever
at leve op til målene i de enkelte forløb med en fornuftig
indsats i forløbene og en fornuftig forberedelse til timerne. Det betyder, at vi af og til må acceptere, at elever, der
har dyrket en disciplin, som vi underviser i, i årevis, ligger
uden for skalaen (hvis de altså viser det i modulerne). I
fodboldforløbet skal en halv-god fodboldspiller fra den
lokale klub altså ikke have 7 og hende, der er på ungdomslandsholdet, 10. For så vil den almindelige elev, der
ikke har spillet fodbold i klub i 5 år være uden for skala i
nedadgående retning – og det er jo ikke rimeligt.
I forhold til årskaraktererne laver jeg lige en copy-paste
fra mit nyhedsbrev sidste år. Der er stadig en del henvendelser om vilkårene for årskaraktererne. Hvad gør vi med
elever, der enten har været væk på grund af skader/sygdom eller har været væk fra forløb, de ikke havde lyst til
at deltage i. Sådant fravær kan give problemer i forhold
til kravet om alsidighed (altså mindst 20% i hver af de
tre færdighedsområder), som det er defineret i læreplanen. Elevens årskarakter skal afspejle alsidighedskravet,
og hvad gør man så, hvis eleven slet ikke har deltaget i et
af færdighedsområderne?
Nogen gange er det lettere at sige, hvad man ikke gør, så
det vil jeg starte med. Man kan ikke se på elevens faglige
standpunkt i et forløb inden for samme færdighedsområde i 1. eller 2. g. Man kan ikke se bort fra, at eleven
16
ikke har levet op til læreplanens krav om alsidighed. Man
kan ikke give eleven en straf i form af en lav karakter
for manglende deltagelse. Hvis nogen begynder at synes
dette minder om den gamle sang med Jess Ingerslev og
Tom McEwan, så vil I ikke undre jer over, at fortsættelsen lyder, men hvad må man så…
Man må godt indkalde elever, der har været væk i et forløb til en prøve i de faglige mål i det pågældende forløb.
Eleverne er ansvarlige i forhold til den undervisningsbeskrivelse, der er for holdet, og derfor fritager fravær ikke
eleverne for at nå de faglige mål (dette gælder dog ikke,
hvis der foreligger en lægeerklæring).
Man kan som lærer godt undlade at give en årskarakter, hvis eleven har været så meget væk, at man ikke
har fagligt grundlag for at vurdere eleven. Dette er en
mulighed, som rektorerne ikke er begejstrede for, og de
kan da også godt insistere på, at der skal gives en årskarakter, hvis de til trods for meget højt fravær i idræt,
tillader eleven at gå op på normale vilkår. I så fald må
eleven indkaldes til en prøve i de faglige mål for de i 3.g
indgående forløb. Dette vil normalt skulle gøres inden
for den almindelige undervisning med mindre man kan
aftale andet på skolen.
Forberedelse til eksamen
Som jeg har gjort de sidste år, kommer der her en række
gode råd, som nogle forhåbentlig vil finde selvfølgelige,
men hvis det nu er lang tid siden, I sidst har haft eksamen, eller I er helt nye, så er der lidt relevant læsning
her.
Inden jeg kommer dertil, er der lige et par ting, som
alle kan have gavn af at læse. Først lidt om alsidigheds-
princippet. Jeg har til stadighed en del henvendelser fra
kollegaer, som har lavet forløb i ”spring-rytme” eller
”fitness”, hvor der i begge typer forløb indgår elementer, der kan høre hjemme enten i ”musik og bevægelse”
eller i ”klassiske og nye”. Der er to ting at sige om de
drejebøger, der skal laves på baggrund af sådanne forløb, som i den praktiske hverdag kan give rigtig god
mening.
Dels skal drejebogen afspejle den undervisning, der er
foregået i forløbet. Det vi sige, at man i et forløb, hvor
man har haft step, aerobics, styrketræning og boksning
ikke kan nøjes med at gå op i f.eks. step. Eleven skal vælge at inddrage flere af delelementerne (ikke nødvendigvis
dem alle) i sin drejebog. Dels skal elevens eksamenspræstation vise alsidighed (jf. læreplanen § 2.1). Det betyder i praksis, at hvis en elev, der går op i fitness, vælger
fortrinsvis at inddrage de ting, der har med ”musik og
bevægelse” at gøre, så skal elevens anden drejebog være
i et af de to andre færdighedsområder, uanset hvad I har
kategoriseret fitness som. Min egen erfaring er, at eleverne sagtens kan forstå dette krav om, at de i praksis viser
alsidighed og derfor ikke kan gå op i step og aerobics i
den ene drejebog og dans i den anden.
Og nu tilbage til eksamen
Husk at det er læreplansfastlagt, at der mellem sidste undervisningsgang og eksamen skal være 1-2 gange (typisk
antallet af elever x 20 minutter, hvilket på et hold med
30 giver 10 timer), hvor eleverne kan råde over idrætsfaciliteterne, så de kan øve op til den praktiske eksamen.
Her kommer en huskeliste med 15 punkter, som forhåbentlig kan hjælpe nye lærere, og genopfriske hukommelsen for dem, der nu kun er unge af sind.
17
1.Hvis I i undervisningen har benyttet f.eks. svømmehal eller andre faciliteter ude i byen, så sørg for i god
tid at snakke med ledelsen om at ”I har brug for disse
faciliteter, hvis holdet skal op”. Ledelsen må naturligvis ikke fortælle jer om eller hvornår holdet skal op,
men de kan jo godt booke de nødvendige faciliteter.
Falder eksamen tidligt, kan det være svært at nå, hvis
I først kan komme i gang, når eksamen offentliggøres
2.Sørg for i god tid før eksamen at gøre eleverne bekendt med undervisningsbeskrivelsen, som bør indeholde en liste over det læste materiale, målsætninger
for de enkelte forløb og en rimelig detaljeret oversigt
over, hvad fokuspunkterne i de enkelte forløb har været. Det er grundlaget for eksamen – og derfor naturligvis vigtigt for både elever og censor.
3.For det første er det vigtigt at være opmærksom på,
at der er en lang række forhold vedrørende eksamen
i idræt, som man ikke kan finde information om i læreplanen for idræt. Det er vigtigt, at man også er bekendt med:
Eksamensbekendtgørelsen (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152744&exp=1)
Karakterbekendtgørelsen (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25308)
3.Læs læreplanens afsnit om faglige mål og evalueringskriterier.
(https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=132670)
4.Det er en god ide at få eleverne til at aflevere drejebøger inden sidste skoledag, da det kan blive meget
hektisk for dem, hvis eksamen ligger tidligt i eksamensperioden.
18
5.I vejledningen til bekendtgørelsen kan man finde gode
råd til, hvordan eksamen forberedes og afvikles, hvis
man ikke allerede har praktisk erfaring med dette.
6.Vejledning til læreplanen findes på dette link: (http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/
Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/
Valgfag/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF10/Vejledninger%20til%20laereplaner/Valgfag/100705_
vejl_idraet_B_valgfag.ashx)
7.
Drejebogen er skabelonen for eleven/kursistens
praktiske eksamen. Hver elev/kursist skal være med
i to drejebøger (i to forskellige færdighedsområder).
Drejebogen bør hænge tæt sammen med undervisningsbeskrivelsen, således at forstå, at det gerne skal
fremgå af elevens/kursistens drejebog, hvilke af de i
undervisningsbeskrivelsen nævnte færdigheder, som
præstationen skal vise, at eleven/kursisten behersker.
Drejebogen kan og skal afspejle den undervisning,
der er foregået i faget, men må (naturligvis) gerne
indeholde enkelte elementer, der ligger udover. Den
skrevne drejebog indgår ikke i bedømmelsen – det gør
alene den praktiske udførelse af drejebogen. Den væsentligste del af drejebogen er fokuspunkterne, hvor
eleven/kursisten viser hvilken faglighed han/hun vil
vise til eksamen (se skabelon og eksempel på http://
www.emu.dk/gym/fag/id/inspiration/idraet_paa_bniveau/drejeboeger/drejebog_akrobatik.doc)
8.Et case spørgsmål skal være formuleret således, at
eleven/kursisten ikke kan besvare spørgsmålene uden
at anvende information fra selve casen (se eksempler
på http://www.emu.dk/modul/eksamen-p%C3%A5idr%C3%A6t-b). Eleven skal med andre ord anven-
de vedkommendes faglighed til at ”åbne” casen og
derved hente relevant information ud af casen.
9.Ifølge læreplanen er det obligatorisk, at eleverne har
mulighed for at mødes og træne med henblik på eksamen. Det er imidlertid ikke lovligt for læreren at
vejlede i denne periode.
10.Reglerne for selvstuderende gælder kun for ”ægte”
selvstuderende – dvs. udefra kommende elever/kursister eller elever, der af den ene eller anden grund er
bortvist fra undervisningen. Elever på særlige vilkår
skal op i alle fag, men går i idræt op på samme vilkår
som de øvrige elever på holdet.
11.Ifølge læreplanen er den samlede tid pr. eksaminand
45 min - 24 min. til teoridelen og 21 min. til praktikdelen. Begge tider er inkl. skift og votering.
12.Har I en elev, der er eller bliver skadet i en grad, så
vedkommende ikke kan gennemføre den praktiske
del af eksamen, så bed jeres rektor om at kontakte
mig så hurtigt som muligt.
15.Censors rolle er i øvrigt beskrevet indgående i eksamensbekendtgørelsen (se link ovenfor), men her vil
jeg kort gøre opmærksom på §29, stk. 4 og stk. 5. Her
står der, at det er censors pligt at indberette formodninger om eller konstateringer af mangler ved den
forudgående undervisning/vejledning eller til selve
eksamenen. En indberetning er altid skriftlig og stiles
til skolens rektor og til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Når censor er beskikket af ministeriet (og det
er de altid) så skal skolen derudover sende indberetningen til ministeriet med deres kommentarer. Formålet med den eksterne censur er at opretholde det,
der populært kaldes ”den nationale standard” – altså
sikre et ensartet niveau uanset hvor en studentereksamen er taget. Derfor er det vigtigt, at man som censor tager denne indberetningspligt alvorligt. Jeg skal
i lighed med sidste år mindeligt bede jer om, at hvis
I kommer i den situation, at I skal lave en indberetning, så send den venligst også i kopi til mig.
Kan I have et godt forår, en god eksamensperiode og en
fantastisk sommer.
Mads
13.Når man som censor modtager prøvematerialet, skal
man meget hurtigt læse det igennem og melde tilbage
til eksaminator om alt er i orden eller om, der er elementer, der skal laves om.
14.Der begynder i disse år også at være idræt på HHX og
HTX. Det er nyt og derfor vigtigt, at man som censor er med til at sikre, at eksamen og den forudgående
undervisning kan sammenlignes med det, der foregår
i STX. Alle steder læses der efter den samme bekendtgørelse, nemlig valgfagsbekendtgørelsens bilag 14.
19
Bedømmelseskriteriet i læreplanen for idræt C
Bedømmelseskriteriet i læreplanen for idræt C
Hvordan skal man forstå bedømmelseskriteriet i
læreplanen for idræt C (STX):
”– evnen til at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer”?
Af Andreas Schiørring, Aarhus Katedralskole
Et emne, der til stadighed kan føre til diskussion i idrætslærerkredse, er, hvordan man skal forstå bedømmelseskriteriet fra læreplanen (idræt c) ”-evnen til at arbejde
selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer”? For at
få svar på hvordan dette skal fortolkes, har jeg kigget i
vejledningen til læreplan i idræt C(STX) samt snakket
med fagkonsulenten i idræt, Mads Olsen. Det skal nævnes, at hensigten med dette indlæg er at belyse emnet, da
der sikkert er andre end mig, der har haft svært ved at
fortolke dette bedømmelseskriterie på den rigtige måde
– og måske kan det inspirere til en snak i de forskellige
idrætsfaggrupper.
I vejledningen til læreplanen er der følgende forklaring
på, hvordan ”evnen til at arbejde selvstændigt og indgå
i samarbejdsrelationer” skal forstås: ”At indgå i forskellige typer af samarbejdsrelationer indebærer, at eleven er
i stand til at skelne mellem, beskrive og tilpasse sig til
forskellige samarbejdsrelationer (i f.eks. fodbold og pardans). Også her er der tale om en abstraktion af den praktiske idrætsudøvelse, men igen med det formål, at eleven
skal kunne tilpasse sin adfærd til den pågældende samarbejdsrelation.” Som der står, så er det centrale formål, at
eleven skal kunne tilpasse sin adfærd til den pågældende
samarbejdsrelation i den specifikke idrætsdisciplin. Vel at
20
mærke hvor fokus er på den konkrete iagttagelse af den
praktiske idrætsudførelse.
Fagkonsulenten supplerer dette med, at det ikke er almene sociale samarbejdsrelationer, der tænkes på i bedømmelseskriterierne i læreplanen. Det er altså ikke, hvordan
eleverne taler til hinanden i idrætsundervisningen, eller
om man er god til at heppe, opmuntre eller rose sine
medspillere, der vurderes. I stedet skal det forstås som
disciplinspecifikke idrætsfaglige relationer, som f.eks.
hvilken rolle man har som fløj i en håndboldkamp eller
hvordan herren har til opgave at føre damen i pardans.
Dette kommer til udtryk i den praktiske idræt, hvor man
ser på, om eleven har forståelse for og kan indgå i de relevante samarbejdsrelationer i den pågældende disciplin
– og det er dette, man skal bedømme eleven på.
er hensigtsmæssig? Læreplaner skal fortolkes, men det er
ikke optimalt, at en formulering i læreplanens bedømmelseskriterier ikke er mere tydelig og dermed let kan
fejlfortolkes. Indtil for ikke så længe siden har jeg i hvert
fald troet, at samarbejdsrelationer skulle bedømmes bl.a.
ud fra en bred forståelse af almene sociale samarbejdsrelationer. Så når læreplanen en gang skal ændres, så bør
man være opmærksom på denne problemstilling.
Denne artikel skulle have været trykt i sidste nummer
af GISP, hvor fagkonsulenten også kommer ind på emnet i relation til denne artikel. Så se evt. GISP 156
I forlængelse af fagkonsulentens forklaring kan man måske beskrive samarbejdsrelationerne som en slags taktisk
forståelse af roller og relationer inden for div. discipliner.
Når samarbejdsrelationer skal forstås på denne meget
disciplin-orienterede måde, frem for almene sociale forhold ift. bedømmelse af eleven, så er det nærliggende at
stille spørgsmålstegn ved, om formuleringen i læreplanen
21
med forløbsprøver på idræt C (STX)
Af Andreas Schiørring, Aarhus Katedralskole
I skoleåret 2013-2014 var en række gymnasier med i GI´s evalueringsforsøg
med forløbsprøver og tydelige faglige mål i alle længere forløb.
Resultaterne af GI´s evalueringsforsøg præsenteres i denne artikel.
Baggrund for evalueringsforsøget
Et af GI´s fokusområder er evalueringsformer i idræt
C. For et par år siden havde vi fokus på at udvikle og
afprøve forskellige eksamensformer på idræt c (STX).
Efterfølgende viste det sig dog, at udsigten til at få indført en eksamen på idræt c, ikke var gunstig. Derfor
blev erfaringerne ”lagt i skuffen” og fokus blev rettet
mod andre evalueringsformer, der kunne styrke idræt c.
Positive resultater fra aktionsforskningen i forbindelse
med Schiørring og Eriksens masterafhandling ” Idræt
C – en kritisk diskursanalyse af læreplanen som udgangspunkt for en intervention i elev- og lærertilgangen
i faget på STX” (se artikel i GISP, nr. 155, september
2014) betød, at det kunne være interessant af afprøve
disse rammer for idrætsundervisningen over et helt år.
GI fik gennemført et sådan forsøg på en række gymnasier i skoleåret 2013-2014. Rammerne for forsøget var,
at der skulle være en tydelig italesættelse af de faglige
mål samt en afsluttende forløbsprøve i alle længere forløb i skoleåret.
22
Idrætslærere fra 5 gymnasier meldte sig til at deltage i
forsøget. Da skoleåret var gået havde idrætslærere fra 3
gymnasier fået afviklet forløbsprøver og en tydelig italesættelse af de faglige mål ved alle længere forløb på et
idrætshold. De tre gymnasier var Slagelse Gymnasium
og HF, Haderslev Katedralskole og Aarhus Katedralskole. Et gymnasium kom først i gang fra nytår, mens det
sidst gymnasium ikke fik begyndt på evalueringsforsøget.
Denne artikel bygger på indsamlet materiale (spørgeskema til eleverne og en skriftelig vurdering af forsøget
blandt idrætslærerne) fra de tre gymnasier. I alt deltog 6
idrætshold (godt 100 elever svarede på spørgeskemaet)
og 7 idrætslærere.
Det vigtigste ved den nye praksis med forløbsprøver og
tydelige faglige mål var, at eleverne skulle blive mere bevidste om faglighed og læring i faget, herunder hvad de
blev bedømt på. I førnævnte masterafhandling blev det
påvist, at idræt c står over for nogle betydelige fagdidaktiske udfordringer: at eleverne ser idræt C som et ånde-
hul (uden faglighed, læring og bedømmelse) fra resten
af gymnasiehverdagen, at eleverne ikke ved hvad de får
karakter for i idræt c, at eleverne mener at engagement
er den vigtigste faktor i forhold til karaktergivning, at
idrætslærerne har svært ved at få italesat de faglige mål,
og til sidst at der sker en stor og uhensigtsmæssig fortolkning af ministeriets formelle læreplan i lærernes opfattede læreplan til elevernes erfarede læreplan.
Hvad var de deltagende læreres oplevelses af
evalueringsforsøget?
Alle de 7 deltagende idrætslærere gav udtryk for, at det
havde været positivt med den nye praksis. De ville køre
videre med forløbsprøver og tydelige faglige mål i idrætsundervisningen. Nedenfor beskriver to idrætslærere,
hvordan de oplevede den nye praksis.
Lærer 1: ”Jeg har lavet forløbsprøver i alle mine forløb på
holdet og eleverne har taget ret godt imod det. Ved det første forløb var de lidt nervøse for prøven, men det er jo ikke
spor anderledes end en prøve i et hvert andet fag. Det fandt
de stille og roligt ud af, og de blev mere og mere fortrolige
med det. Prøverne gav et godt udgangspunkt for at snakke
med eleverne om deres karakterer og de fik større indsigt i,
hvad de blev bedømt på. Som lærer er det dejligt at få italesat over for eleverne hvordan jeg længe har bedømt dem.
Det skal gentages mange gange og i mange sammenhænge,
før eleverne begynder at få en forståelse af bedømmelsen i
idræt. (…) For mit vedkommende er forløbsprøverne kommet for at blive. Jeg har egentlig altid bedømt eleverne ved
afslutningen af forløbene, men det er fagligt givende at blive
endnu tydeligere herom over for eleverne. Italesættelsen af
de faglige mål og en konkretisering af disse i forhold til de
enkelte undervisningsforløb giver tydelighed for både lærere og elever – især hos eleverne.”
Lærer 2: ”Jeg har på ingen måde oplevet en mindskelse af glæden ved faget, glæden ved bevægelse. Snarere tværtimod. Samtidig har det gjort det langt lettere
for mig selv at bedømme eleverne, da jeg automatisk
havde noget meget håndfast materiale. Stort set ingen
elever har stillet spørgsmålstegn ved den standpunktskarakter de efterfølgende har fået. Jeg har på flere andre hold gjort noget lignende, og har også der mærket
en positiv indflydelse. En del har udtrykt ”ubehag”
ved at blive bedømt direkte, men disse ytringer er blevet færre og færre i løbet af året – tror simpelthen bare
de har vænnet sig til det. Jeg har også oplevet det som
givende ift. min egen undervisning – har følt at forløbene har haft tydeligere mål og at min undervisning
er blevet skarpere, da den jo skulle være trin på
vej mod målene. Jeg har ligesom eleverne heller ikke følt nogen mindskelse af glæden ved
at undervise – tværtimod har jeg følt en
større mening med at undervise, og har i
særlig grad glædet mig til at planlægge
netop dette holds undervisning.”
23
Hvordan oplevede eleverne den nye praksis?
Ved skoleårets afslutning udfyldte de deltagende elever
et spørgeskema, hvor de svarede på en række spørgsmål
om idræt c. Svarene sammenlignes med tilsvarende data
fra masterafhandlingen, hvor 2.g årgangen på Haderslev Katedralskole og Aarhus Katedralskole svarede på
tilsvarende spørgsmål om idrætsundervisning uden forløbsprøver mm. Ud fra dette kan der udledes en række
tendenser i forhold til hvad de tydelige faglige mål og forløbsprøverne har betydet for elevernes opfattelse af idræt
c. De tendenser, der var tydelige og interessant for denne
artikel præsenteres her:
–Eleverne oplever i større grad faglighed og læring i
idrætsundervisningen
–Eleverne er mere bevidste om at de karakterbedømmes på deres tekniske og taktiske færdigheder
–Eleverne har større viden om grundlaget for karaktergivningen
–
Eleverne oplevede ikke mindre bevægelsesglæde i
idræt
– Eleverne blev ikke væk fra forløbsprøverne
–90 % af eleverne tilkendegav, at de enten ikke var nervøse eller at de blev mindre nervøse efterhånden som
de fik erfaringer med forløbsprøver
Konklusionen på evalueringsforsøget
Evalueringsforsøget viste, at den nye praksis med forløbsprøver og tydelige faglige mål gav gode resultater
i forhold til at imødegå de fagdidaktiske udfordringer,
som findes i idræt c. Den nye praksis kræver kun små
justeringer i idrætsundervisningen, da vi som idrætslærere allerede gør mange af tingene. Pointen er at
gøre læring, faglighed og bedømmelseskriterier meget
tydeligere for eleverne. Sammenlignet med andre fag i
24
IT i Træningsprojektet
gymnasiet så er det især vigtigt at have fokus på dette
i idræt, da eleverne har en forforståelse af idræt fra
folkeskolen som legende og usammenhængende.
En-til-en vejledning med iPad.
Diskussion af en planlagt træning
på Grenå Gymnasium.
Foto: Nicklas Brøbech Mogensen
Forløbsprøve:
- Afslutter et længere undervisningsforløb
-Tager udgangspunkt i de faglige mål for forløbet
-Eleverne viser deres faglige niveau mens læreren
bedømmer dem
-
Fagets omdrejningspunkt er fysisk aktivitet,
hvilket også skal afspejles i forløbsprøverne
-En teoriprøve kan fint supplere den praktiske
forløbsprøve
-
Der kan laves forløbsprøver i alle discipliner/
idrætsområder
-
Eksempler på forløbsprøver kunne være: udarbejdning og forevisning af opvarmningsprogram, dansekoreografi, samt tekniske øvelser i et
boldspil efterfulgt af det færdige spil
Et bud på god praksis og IT i træningsprojektet
Af Niels K.H. Skovmand, Grenaa Gymnasium og Lars Bo Kristensen, Egaa Gymnasium
Denne artikel giver et bud på hvordan træningsprojektet i 3.g kan gribes an, så eleverne
får et større tilhørsforhold til deres egne projekter, uanset hvilket idrætsfagligt niveau de
befinder sig på. IT er en del af løsningen – og det faktum kastede også forfatterne ud i et
større, nyskabende projekt.
Forandringer for læreren
Et godt forløb i træningsprojektet er betinget af tæt kontakt til de enkelte elever og deres projekt. Skal træningsprojektet have en plads i elevernes hjerte, skal der være
noget på spil og læreren skal være engageret i hver enkelt
elevs projekt. Hyppig og god vejledning spiller en afgørende rolle.
Schiørring og Eriksen, 2013, masterafhandling: ” Idræt C – en kritisk
diskursanalyse af læreplanen som udgangspunkt for en intervention i elev- og lærertilgangen i faget på STX”
Læreplanen og vejledningen lægger op til, at eleverne i udarbejdelse og gennemførsel af træningsprojektet arbejder selvstændigt og individuelt – og den mulighed mener vi man bør
gribe. Det betyder at læreren ikke primært skal undervise,
Niels K.H. Skovmand og Lars Bo Kristensen
25
men i stedet vejlede og støtte eleven undervejs. Og gerne
ofte. Hvis lærerens vejledning skal virke, skal der selvfølgelig
have forgået undervisning i de centrale, faglige dele tidligere
i elevernes idrætsforløb, og træningsprojektet bliver således
muligheden for at de kan anvende denne viden selv.
Klargøring til træningsprojektet
Progressionen op til træningsprojektet foregår helt fra
1.g. Følgende er et bud på denne:
I 1.g er der primært fokus på praktiske erfaringer. Eleverne
stifter bekendtskab med konditionstræning (f.eks. løbeoplevelser og løbetest), simple cirkeltræningsprogrammer
igennem arbejde med de store muskelgrupper med mange
gentagelser, samt en overordnet introduktion til anvendelse af træningsmaskiner og vægte/kettlebells. Her arbejdes
med større belastning og færre gentagelser. De to sidste
dele bruges til at få eleverne til at skelne mellem muskeludholdenhed og muskelstyrketræning. I vores optik er det
centralt, at der er lidt – men dog noget – teori i dette indledende grundtræningsforløb. Begreber som konditionstal,
RM, intervallængde, repetitioner og restitution bringes i
spil, så grundlaget for den senere teoretisering er skabt.
I 2.g bygges mere på. Der kan være et skarpere fokus
på enkelte af grundtræningsområderne. Det kan blandt
andet komme til udtryk ved intervaltræning i et konditionsforløb eller et krav om eleverne skal designe et kort
cirkeltræningsprogram, hvor de fokuserer på en idrætsgren. Her skal de bakke deres øvelser op med teori. Der
er plads til læselektier og diskussioner, gerne med personlige erfaringer.
I 3.g kommer så selve træningsprojektet, som står på
skuldrene af de første to års erfaringer – med et krav om
argumentation for valg af øvelser og træning. På mange
skoler er der også et krav om et decideret teoriafsnit, som
eleverne skal være rustet til mht. informationssøgning.
Det er en fordel eleverne allerede kender forskellige gode
kilder til information, f.eks. idrætsbogen eller relevante
hjemmesider.
Håndtering af forskellige fokusområder
Når træningsprojektet startes op i 3.g er det vigtigt at
huske på, at elever er forskellige. Det kan derfor give mening, at give eleverne mulighed for at arbejde med forskellige træningsområder.
En del elever løber eller træner et boldspil flere gange
ugentligt i forvejen, og måske passer et konditionelt fokus
i træningsprojektet ikke ind i deres træningsplan. Her kan
man forstærke engagementet ved at tillade et mere teknisk-
eller disciplinfokuseret område, hvor eleverne arbejder
med snævre, konkrete fokuspunkter. Tænk eksempelvis på
en elev, som spiller håndbold 3-4 gange om ugen. Her kan
det give mening at lade eleven arbejde med sin springstyrke/hoppehøjde – eller måske reaktionshastigheden?
For andre elever er udfordringen med træningsprojektet
bare det at komme i gang med træningen. Her er det
ligeså meget motivationen der skal fokuseres på – og i
mindre grad det træningsfysiologiske. Blot det at starte en lektion med “hvad er der sket sidst” og dele gode
historier fra sin “dagbog” om gå-, svømme- eller løbeture af begrænset omfang, kan skabe grobund for noget
større. De subjektive oplevelser og historier er vigtige for
disse elever – og selvfølgelig at de laver noget fysisk.
Starttesten kan for denne gruppe være den første hurdle
– så mindre krævende og overskuelige tests, som Åstrands
steptest eller Andersen-testen er gode her. Det vil være
oplagt med sekundært fokus på konditionen i en motivationsgruppe – et fokusområde som er simpelt at forholde
sig til i praksis.
Det er ligeledes centralt, at man ikke ekskluderer de skadede elever. Mange af disse elever kan meget fint deltage
i træningsprojektet med fokusområdet “genoptræning”.
Her designer/videreudvikler elever et genoptræningsprogram, som de gennemfører i undervisningen.
Overordnet set har vi erfaringer med 6 fokusområder i træningsprojektet: Kondition, muskeludholdenhed, muskelstyrke, disciplin/teknisk træning, genoptræning og motivation.
26
Starten på Egå Gymnasiums eget motionsløb for 3.g’ere: Engsø Classic.
Det afslutter træningsprojektet for alle eleverne.
Foto: Stine Friis Mortensen
Det er selvfølgelig vigtigt, at det faglige indhold fastholdes og at de faglige mål for træningsprojektet mødes. I et
I LÆREPLANEN FOR IDRÆT PÅ C-NIVEAU:
I 3.g gennemføres et individuelt eller gruppebaseret
træningsforløb, træningsprojektet, af 8 til 10 ugers
varighed. Som afslutning på projektet afleveres en
individuel rapport, hvori eleven skal:
•dokumentere evnen til at udarbejde, gennemføre
og evaluere et hensigtsmæssigt personligt træningsprogram
•kunne koble teoretisk viden til sit personlige træningsprogram
•demonstrere korrekt brug af faglige termer.
I samme læreplan under ’Evaluering’:
Elevens evne til at koble teoretisk viden til et personligt træningsforløb – træningsprojektet i 3.g – indgår
i den samlede vurdering.
par af fokusområderne virker dette ikke helt lige til, men
det kan lade sig gøre. For en elev som arbejder med genoptræning kan benspændet være, at han eller hun ikke
blot må bruge et eventuelt træningsprogram lavet af en
fysioteraput, men selv skal udbygge/udvikle på baggrund
af faglige argumenter. Selvfølgelig i tæt dialog med læreren, så genoptræningens effekt bevares.
Elever der arbejder med motivation har faktisk mulighed
for udelukkende at diskutere de psykologiske aspekter af
deres projekt – men da det ofte ikke noget, der er undervist meget i på idræt c, vil det være oplagt med et fokus
på det fysiologiske.
Hvad kan IT bidrage med i træningsprojektet?
Skal man bruge IT i undervisningen skal det have didaktiske grunde. Det skal gøre undervisningen bedre – enten
27
gennem en understøttelse af den eksisterende undervisning eller ved at give muligheder for at gennemføre undervisningen på nye måder.
Træningsprojektet har flere områder hvor IT kan give
metodiske fordele. Det drejer sig først og fremmest om
det vejlednings- og procesorienterede fokus, hvilket gør
kommunikationen helt central.
Kommunikationen er for alvor udfordret når man skal
vejlede 30 trænende elever i et idrætsmodul, måske endda forskellige steder omkring gymnasiet. Det bliver ikke
nemmere af, at en god vejledning forudsætter et godt
kendskab til elevernes træningsdagbog.
Vejledningstiden med den enkelte elev bliver nemt for
kort, og for enkelte elever går der måske flere uger inden
læreren får lejlighed til at give vejledning. IT vil her være
oplagt til at skabe et forum for kommunikation mellem
lærere og elever, som gør at læreren fra start af træningsprojektet har mulighed for at vejlede hver enkelt elev og
få indblik i – og give input til elevens fokus, målsætninger
og træningsmetoder.
IT-anvendelse kan også tilbyde en procesorienteret tilgang til træningsprojektet. Læreren kan fra start af elevens træningsprojekt følge med i elevens træning og give
vejledning både i modulerne og online. Dette giver mange fordele. Eleverne kan forberede og planlægge træninger hjemmefra før modulerne, læreren kan gennemlæse
elevernes planlægning før modulet og får dermed overblik over hvem der laver hvad. Desuden har læreren før
hvert modul et overblik over hvilke elever der har brug
for vejledning og hvilke der er godt kørende, så læreren
ved hvem der skal “fanges” i løbet af modulet. Man får
28
Badminton fitness
altså langt hurtigere kontakt til de elever der er på vej i
en uholdbar retning.
Denne IT-anvendelse giver en lidt større forberedelsesmængde for læreren undervejs i processen, men til slut
den fordel at træningsprojektet kan bedømmes hurtigt
når det er færdigt, fordi læreren har været med i hele
processen.
Badminton fitness:
Sammenhold, sjov og sved på panden
Af Adam Rønlund, Høng efterskole og Sune Refsgaard, Stenhus Gymnasium og HF
smén, Theeboom, & Skille 2013; Rikard & Banville 2006).
Med denne overbevisning in mente burde idræt og fysisk
aktivet anses som særligt betydningsfuldt for unge under
uddannelse. Desværre er den triste virkelighed, at elever
på ungdomsuddannelser fortsat generelt har en ustabil
idrætsdeltagelse og især falder fra i foreningerne (Grube &
Østergaard 2010: 85; Laub 2013: 7–8, 52). Mange idrætsforeninger oplever de unge som svære at fastholde og rekruttere i planlagte strukturerede idrætsaktiviteter, og det
observeres, at deres fysiske aktivitet i stigende grad finder
sted i kommercielle fitnesscentre.
I det hele taget kan denne IT-baserede, procesorienterede tilgang gøre at der skabes en større synergi mellem
træningsprojektets dele. Teoriafsnittet kan således også
skrives tidligt i projektet og dermed bedre indgå som
fundament for elevernes træningsplanlægning i processen. Tilmed kan læreren læse og give feedback på dette
langt tidligere.
...og det blev til træningsprojekt.dk
Under de sidste års undervisning i træningsprojektet,
samt undervisning på kurserne i Idræt og IT for Idrætslærerforeningen, mødte vi begrænsninger i arbejdet med
at støtte op omkring elevernes træningsprojekt ud fra
ovennævnte tanker. Vi havde tidligere taget udgangspunkt i anvendelse af Google Docs og tildels også First
Class. Imidlertid er begge værktøjer så generelle, at man
ofte ender med en ‘halv løsning’.
På den baggrund gik vi i gang med at udvikle vores eget,
didaktiske værktøj. Vi har derfor i perioden maj 2014 til
april 2015 udviklet websitet Træningsprojekt.dk som er
vores bedste bud på et didaktisk værktøj til at lave et procesorienteret forløb i træningsprojekt online. Udviklingen er sket med tæt kontakt til elever og lærere – og er
testet på alle de IT devices vi kunne komme i nærheden
af. Kig gerne forbi og se hvad I synes.
Adam Rønlund
Sune Refsgaard
At fysisk aktivitet har et stort potentiale ift. generel trivsel,
sundhedsfremme og vedligeholdelsen af fysisk sundhed,
er efterhånden så videnskabeligt veldokumenteret og bevist, at det er noget, der stort set tages for givet (Biddle,
Gorely, & Stensel 2004; Cavill & Bauman 2004; MartínMatillas et al. 2012; Riddoch & Mckenna 2003; Seippel 2006; Støckel et al. 2010; Woods, Tannehill, & Walsh
2012). Endvidere eksisterer der en generel forskningsmæssig overbevisning om, at sport, idræt og fysisk aktivitets kan have en effekt på sociale faktorer og uddannelsesog læringsrelaterede resultater, omend dette er forbundet
med en smule mere ambivalens (Chamberlain 2013; Has-
Projekt ’Badminton Fitness’
I et forsøg på at kaste lys over problemstillingen har specialet ”Badminton fitness – et idrætsprojekt for hf-elever
i gymnasieskolen” udarbejdet af artiklens forfattere, undersøgt hvordan man igennem et målrettet idrætstilbud til
hf-elever har kunnet få indsigt i deres præferencer, motiver
og barrierer for idræt og fysisk aktivitet. Vi har i specialet
valgt at fokusere på hf-uddannelsen, baseret på disse studerendes generelt dårligere skolemæssige resultater ift. stx,
hvormed det kan anses, som en gruppe unge det særligt er
i samfundets interesser at gøre en ekstra indsats overfor.
I samarbejde med Stenhus Gymnasium og HF, NEXS
og DGI etablerede vi et idrætsprojekt, som vi selvstændigt gennemførte og administrerede. Vi blev gennem vores
29
Badminton fitness
kontakter i DGI introduceret for konceptet ”badminton
fitness”, som kort fortalt består af badmintonspecifikke
styrkeøvelser. Vi så et potentiale i konceptet, da badminton
i idrætsundervisningen har vist sig, at appellere bredt til
eleverne, idet de fleste kan finde ud af at ramme en fjerbold
og have det sjovt med det. I vores optik var badminton
derfor særdeles velegnet til projektet, da vi var interesseret i
at få en bred repræsentation af elever. Endvidere har netop
fitnesstræning i statistikker vist sig at appellere til den unge
målgruppe, hvorfor vi ligeledes fandt det yderst passende
at bruge et koncept med ”fitness” i titlen (Laub 2013).
Deltagerne blev rekrutteret gennem besøg og præsentation
af projektet i samtlige hf-klasser på skolen, og ud af 53 interesserede valgte 17 at deltage. Praktisk forløb selve projektet over otte uger i foråret 2014 med to ugentlige træninger. Eleverne trænede før skoletid om tirsdagen, hvor de
efterfølgende fik tilbudt morgenmad, og de trænede igen
om torsdagen i umiddelbar forlængelse af skoledagen. Der
blev oprettet en lukket Facebook gruppe og elever fik udleveret tøj, ketchere og bolde sponseret af DGI.
Metode
Baseret på et kvalitativt casestudie undersøgte specialet,
hvorledes idrætsprojektet badminton fitness erfares af hfelever, og hvilke perspektiver det gav på deres skoleliv og
barrierer for idræt. Idrætsprojektet tog udgangspunkt i
opfattelsen af, at de eksisterende tilbud til gymnasieunge
er ringe tilpasset deres skole- og dagligdag, og det har
vist sig, at den eksisterende forskning inden for området
er meget begrænset.
Vi benyttede os af fokusgrupper og kvalitative interviews,
kombineret med uformelle samtaler og observationer.
Det teoretiske grundlag udgjordes af Anthony Giddens,
30
Badminton fitness
med fokus på hans værk ”Modernity and Self-Identity –
Self and Society in the Late Modern Age”, der diskuterer
senmodernitetens konsekvenser for det modern menneske og dets identitetsskabelse.
For unge mennsker er sociale medier og smartphones en
overordnet set totalt integreret del af livet. De er derfor
hele tiden ”socialt online” selv hvis de er alene, og dette
bidrager til at gøre deres hverdag mere kompleks. Under
en ungdomsuddannelse er der nemlig mange ansvar, der
skal varetages: skole, venner, (fritids)arbejde, sundhed/
kost, social status, lektier og også idræt – og i sådan en
hyperkompleks hverdag, kan det være svært at finde ordentlig tid til idræt.
Resultater
Præsentation og tilmelding
Noget der fremstod som væsentligt og betydeligt for
elevernes interesse i træningen, var at rekrutteringen foregik i klasserne og var specifikt målrettet hfeleverne. De deltagende elever tilkendegav, at deres
overvejelser om deltagelse kredsede særligt omkring
spørgsmål såsom: ”Er jeg nu god nok?”, ”Kommer der
nogen jeg kender?” og ”Kan jeg nå det?”. Kort sagt:
Niveau, relation og tid/fleksibilitet. Disse faktorer blev
i projektet netop imødekommet, hvilket store dele af
projektet succes kan tilskrives. Træningens totale (og
udtalte) niveauinklusion gjorde tilmeldingen lettere og
særligt for de idrætsusikre elever; det målgruppespecifikke fokus (hf) gjorde at alle kom fra samme uddannelse og skole, og præsentationen i klasserne gjorde
det lettere for eleverne direkte at finde partnere at
starte med så de ikke var ’alene’. Slutteligt gjorde placering af træningen på skolen, tilbuddet lettilgængeligt
og godt tilpasset skoledagen.
31
Badminton fitness
Badminton fitness
Fysisk aktivitet, Facebook og den moderne krop
Det fremgik af analysens resultater på baggrund af interviews med deltagerne, at deres valg (eller fravalg) af
idrætsaktiviteter i høj grad var bestemt af et forsøg på
at efterleve et slankt og trænet kropsideal. En stor del af
træningens appel skulle da også vise sig at hænge sammen med inklusionen af ordet ’fitness’ i projektets titel.
Fitness blev overordnet set anskuet af deltagerne som
værende kedeligt og ensformigt, men vigtigst af alt effektivt og fleksibelt. Derfor blev projektets træning der
også indeholdt egentligt badmintonspil opfattet som et
godt og sjovt alternativ til traditionel fitness og CrossFit.
Endvidere foregik træningen i faste hold, hvilket deltagerne opfattede som meget vigtigt for fællesskabsdannelsen og det sociale samvær. Netop det sociale aspekt og
samværsformen i træningen sammenlignede deltagerne
med deres oplevelser i de frivillige foreninger, men som
værende i kontrast til samværsformerne i fitnesscentrene.
Dette aspekt fremstod som en af de største barrierer for
vedholdende deltagelse i et fitnesscenter, og samtidig
som noget af det den tidligere foreningsaktive gruppe af
deltagerne savnede mest fra deres tid som medlemmer.
Facebook indgik som en del af projektdesignet, og var
overordnet tænkt som en tidstypisk kommunikationsplatform til eleverne. Facebook havde dog en hvis indflydelse
på projektet i sin helhed, da deltagerne tilkendegav, at
de gennem deres selveksponering på dette sociale medie,
følte sig mere usikre på deres egen krop og normativt accepterede udseende. På Facebook kan man vise sig selv
frem på godt og ondt, og det foregår i sammenligning
med alle andre. Velvidende at billeder kan lyve og alle
Facebookbrugere utvivlsomt vælger at dele de billeder,
der fremhæver deres ’gode’ sider og skjuler de dårlige,
fremstod det alligevel som en kilde til følelser såsom util-
32
strækkelighed, usikkerhed og selvkritik. Omvendt blev
disse til incitamenter for at deltage i projektet og fastholde træningen, så det var bestemt et tveægget sværd.
Det er svært at være nybegynder
Overordnet set ønskede alle de deltagende elever at være
idrætsaktive, men få havde fundet et tilbud, der passede
til deres behov og muligheder. Det gjorde det ikke lettere
at de mest fleksible og effektive tilbud (fitness), blev anset
som kedeligt, hårdt arbejde, mens de mest interessante,
sjove og fællesskabsdannende (foreningsidræt), blev anset
som krævende, indforståede og ufleksible. Modsat fitnesscentrene, kan du i idrætsforeningerne ikke bare træne
alene, og der er stort set ingen ’begynderhold’ for de unges aldersgruppe.
Netop manglen på begynder- eller opstartshold var et tydeligt kritikpunkt på idrætsforeningslivet for deltagerne, og måske den
største barrierer for opstart.
De selvkritiske, statusopmærksomme og usikre unge
mennesker kan, her skåret over én kam, have svært ved
blot at starte til idræt i en forening, hvis de f.eks. risikerer at være den ’dårligste’. Dette er en risiko man altid
kan løbe, hvilket deltagerne var klar over. Deres indvending gik hovedsageligt på det faktum, at det kan være
skræmmende at skulle være nybegynder på et hold for
rutinerede spillere, hvis der ikke er andet tilgængeligt.
Det er givet at der naturligvis eksisterer begynderhold,
også for den unge målgruppe, men foreningslogikken
er alligevel mange steder den, at unge mennesker der
vil dyrke idræt, har dyrket det før i deres barndom, og
derfor vil kunne ’passe ind’, uden særlig hensynstagen
til niveau.
De unge ønsker fleksibilitet og
fællesskab i idrætstilbud
Fleksibilitet er i nutiden et efterstræbt mål og nærmest et
kvalitetsstempel. Dette skyldes overordnet set vores senmoderne livsstil og konsekvenserne deraf, hvor timemanagement og optimering af fritiden efterstræbes og lægger
direkte op til en forherligelse af fleksibilitet. Som tidligere
nævnt er unge i gymnasiealderen særligt stærkt påvirket af
den senmoderne tid og koblet med deres i forvejen komplekse dagligdag kan fleksibilitet blive en vigtig faktor for
dem. Desværre er der en betydelig hage ved typiske fleksible idrætstilbud som tilkendegivet af de deltagende elever;
nemlig at det går ud over fastholdelsen og fællesskabet.
Fitnesscentrenes fleksibilitet kan f.eks. ifølge deltagerne
ikke erstatte behovet for fællesskab, og dette går kraftigt
ud over den lystbetonede interesse i at være medlem og
fortsætte i et fitnesscenter. Det samme gælder for den
frivillige idræt på skolen (som mange gymnasieskoler tilbyder eleverne efter skoletid), som typisk har en ”alle er
velkommen” mentalitet. Dette er ikke for deltagerne i sig
selv et problem, men det betyder blot, at man ikke ved
hvem man kommer til at være sammen med, når man møder op, hvilket gælder både første gang samt alle efterfølgende gange. Her kan der trækkes en parallel til ”holdene”
i et fitnesscenter, for her kan du heller ikke vide hvem der
dukker op næste gang du selv kommer og det påvirket
fællesskabsdannelsen og følelsen. Fleksibilitet er altså et
ambivalent, da de unge har svært ved at finde og leve op
til de faste tider i f.eks. idrætsforeningerne, men samtidig
anser de fleksible tilbud uden faste hold for utiltalende og
svære at fastholde.
I forlængelse af diskussionen om fleksibilitet kan vi konkludere at vores projekt har formået at fungere som et
attraktivt alternativt tilbud til gymnasieunge (hf-elever)
33
Badminton fitness
ved at positionere sig et sted imellem skolernes frivillige
idræt, fitnesstræning og foreningsidræt. Tilbuddet har
været fleksibelt ved at placere og tilpasse træningen til
elevernes skoledag, men ikke mere fleksibelt end at der
har været et fast hold således at det ikke er gået ud over
fællesskabsdannelsen. Endvidere er der blev benyttet en
moderne opfattet ’effektiv’ styrketræningsform blandet
med klassisk badmintonspil for at bryde monotonien.
Om forfatterne
Adam Rønlund er Cand. Scient. i idræt (2014) på den
humanistiske samfundsvidenskabelige overbygning på
Institut for Idræt og Ernæring i Købehavn. Han har arbejdet som idrætspædagog på Østerbro og har tidligere
udført socialt arbejde med udsatte unge i Københavnsområdet med et delfokus på idræt og foreninger. Han har
spillet klubbadminton i sin ungdom og mange år uorganiseret efterfølgende.
Sune Refsgaard er uddannet folkeskolelærer (2004) og
Cand Scient i idræt (2014) på den humanistiske samfundsvidenskabelige overbygning på Institut for Idræt
og Ernæring i Købehavn. Han har arbejdet som fuldtidsansat efterskolelærer og som gymnasielærer Stenhus
Gymnasium og HF i flere år, hvor han bl.a. har undervist
elever i badminton. Sune har selv spillet klubbadminton
i mere end 20 år.
Sune Refsgaard og Adam Rønlund har skrevet speciale
om fritids- og foreningsidræt i gymnasieskolen med fokus på Badminton Fitness. Sune og Adam har i samarbejde med DGI undersøgt potentialet i at implementere
konceptet i forhold til HF elever som et frivilligt idrætstilbud i gymnasiet. Derudover har specialet give et perspektiv på, hvordan foreninger via Badminton Fitness og
34
Badminton fitness
lignende koncepter kan erhverve flere medlemmer ved
at tænke i nye og utraditionelle rekrutterings- og implementeringsretninger.
Litteratur
Biddle, Stuart J. H., Trish Gorely, & David J. Stensel.
2004. “Health-Enhancing Physical Activity and Sedentary Behaviour in Children and Adolescents.” Journal of
sports sciences 22(8):679–701. Retrieved July 12, 2014
(http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15370482).
Cavill, Nick, & Adrian Bauman. 2004. “Changing the
Way People Think about Health-Enhancing Physical Activity: Do Mass Media Campaigns Have a Role?” Journal
of sports sciences 22(8):771–90. Retrieved August 31,
2014 (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15370487).
Chamberlain, John Martyn. 2013. “Sports-Based Intervention and the Problem ofYouth Offending: A Diverse Enough
Tool for a Diverse Society?” Sport in Society 16(10):1279–
92. Retrieved June 20, 2014 (http://www.tandfonline.com/
doi/abs/10.1080/17430437.2013.821251).
Grube, Kirsten, & Søren Østergaard. 2010. Jeg Har Brug
for et Break! 1st ed. Århus: Ungdomsanalyse.nu.
Laub, Trygve Buch. 2013. Danskernes Motions- Og
Sportsvaner 2011 Danskernes Motions- Og Sportsvaner 2011. idrættens analyseinstitut. Retrieved (http://
www.idan.dk/vidensbank/downloads/danskernes-motions-og-sportsvaner-2011/5f85b653-3bc0-4749-a385a1b10098a64a).
Martín-Matillas, Miguel et al. 2012. “Active Relatives
and Health-Related Physical Fitness in European Adolescents: The HELENA Study.” Journal of sports sciences
30(13):1329–35. Retrieved August 31, 2014 (http://
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22906183).
Riddoch, Chris, & Jim Mckenna. 2003. “Perspectives on
Health and Exercise - an Introduction.” I: Chris Riddoch
& Jim Mckenna (red.) Perspectives on health and exercise. Palgrave Macmillan.
Thorlindsson, Thorolfur. 1992. “The Integrative and
Physiological Effects of Sport Participation: A Study of
Adolescents.” The Sociological Quarterly 33(4):637–47.
Retrieved (http://web.b.ebscohost.com.ep.fjernadgang.
kb.dk/ehost/detail/detail?vid=5&sid=0268a986-c02149de-89ff-0e608d6ff378@sessionmgr115&hid=113&
bdata=JnNpdGU9ZWhvc3QtbGl2ZQ==#db=sih&
AN=9611142243).
Woods, Catherine B., Deborah Tannehill, & Julia Walsh.
2012. “An Examination of the Relationship between Enjoyment, Physical Education, Physical Activity and Health
in Irish Adolescents.” Irish Educational Studies 31(3):263–
80. Retrieved August 31, 2014 (http://www.tandfonline.
com/doi/abs/10.1080/03323315.2012.710068).
Rikard, Linda G., & Dominique Banville. 2006. “High
School Student Attitudes about Physical Education.”
Sport, Education and Society 11(4):385–400. Retrieved May 30, 2014 (http://www.tandfonline.com/doi/
abs/10.1080/13573320600924882).
Hassmén, Peter, Nathalie Hassmén, & Johan Platé. 2005.
Idrætspsykologi. 1st ed. København: Frydenlund.
Seippel, Ørnulf. 2006. “The Meanings of Sport: Fun, Health, Beauty or Community?” Sport in Society 9(1):51–
70. Retrieved August 31, 2014 (http://www.tandfonline.
com/doi/abs/10.1080/17430430500355790).
Haudenhuyse, Reinhard Paul, Marc Theeboom, & Eivind Asrum Skille. 2013. “Towards Understanding the
Potential of Sports-Based Practices for Socially Vulnerable Youth.” Sport in Society 17(June 2013):1–18. Retrieved May 30, 2014 (http://www.tandfonline.com/doi/abs/
10.1080/17430437.2013.790897).
Støckel, Jan Toftegaard, Åse Strandbu, Oskar Solenes, Per Jørgensen, & Kristin Fransson. 2010. “Sport
for Children and Youth in the Scandinavian Countries.” Sport in Society 13(4):625–42. Retrieved
August 31, 2014 (http://www.tandfonline.com/doi/
abs/10.1080/17430431003616332).
35
Unge med ondt i knæet
– forebyggelse og behandling
Af Michael Skovdal Rathleff, fysioterapeut, Ph.d., Aalborg Universitet
og Camilla Rams Rathleff, fysioterapeut, Aalborg Universitet
Kontakt: [email protected]
Foto: Claus Sjödin / CSPress.dk
ergoterapien, Reumatologisk- samt Ortopædkirurgisk
afdeling på Aalborg Universitetshospital. Projektet har
haft til formål at kortlægge omfanget af knæsmerter
hos unge samt at finde en effektiv behandling af disse
knæsmerter. Projektet er udført på skoler og gymnasier
i Aalborg kommune, hvorfor denne artikel bringes, idet
den beskriver projektets resultater, som giver forslag
til blandt andet, hvordan netop idrætslærere og andre
fagpersoner på skolerne kan hjælpe unge med ondt i
knæet.
Aalborg projektet: APA kohorten
I 2010 blev et stort forskningsprojekt om unge med
knæsmerter opstartet, Adolescent Pain in Aalborg,
APA kohorten. Projektet er fortsat i gang og har affødt
en række spændende resultater, som har betydning for
mange unge mennesker. Projektet er udsprunget af
et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Fysio- og
36
Hvor mange unge har ondt i knæet?
Som startskud til det store Aalborg-projekt blev der i
2008 lavet en mindre undersøgelse på Støvring Gymnasium. Undersøgelsen viste at ca. 25% mellem 15-19
år havde knæsmerter (5). Dette var en mindre undersøgelse, hvorfor Aalborg-projektet blev udført i 2011
blandt 4.000 unge mellem 12-19 år i Aalborg Kommune. Resultaterne viste en meget høj forekomst af
smerter i bevægeapparatet, men specielt forekomsten
af knæsmerter var høj. 35% af de unge rapporterede
om knæsmerter, hvoraf 25% af denne gruppe rap-
porterede om daglige knæsmerter, Figur 1. Forekomsten varierede og var højest blandt gymnasieeleverne,
herunder specielt pigerne. Spørgsmålet blev herefter:
Hvilke typer knæsmerter er det, som ligger til grund
for de unges knæsmerter og forsvinder disse knæsmerter af sig selv igen?
Typer af knæsmerter
For at besvare spørgsmålet om hvilke typer knæsmerter, der ligger til grund for de unges smerter, blev en
spørgeskemaundersøgelse blandt de unge udført i
september 2011. På baggrund af spørgeskemabesvarelserne blev der taget kontakt til de unge på gymnasierne, som havde rapporteret om månedlige knæsmerter eller oftere. Vi fik kontakt til mere end 80% af de
unge (i alt 504 elever). Meget overraskende viste det
sig at langt de fleste unge (2/3) fortalte at deres knæsmerter var opståede uden et egentligt forudgående
traume. De fleste fortalte, at deres knæsmerter langsomt var taget til over længere tid, ofte i forbindelse
med sport eller andre typer af dagligdagsaktiviteter.
En tredjedel fortalte, at deres knæsmerter var startet
efter et traume (f.eks. fald på cykel eller spark på knæet under en fodboldkamp). Det betyder altså at størstedelen af knæsmerterne hos unge på gymnasierne
er relateret til en eller anden form for overbelastning
af knæet, som ofte er relateret til sport. De hyppigste diagnoser blandt de unge med en ikke-traumatisk
opstart af knæsmerter, er de patellofemorale smerter
(en bestemt type af forreste knæsmerter) efterfulgt af
patella tendinopati (også kaldet springerknæ). Første
skridt i Aalborg-projektet viste altså at knæsmerter er
hyppigt forekommende. Spørgsmålet som denne viden afføder er herefter, hvorfor så mange unge har
ondt i knæene?
Figur 1: Forekomsten af knæsmerter hos unge
mellem 12-19 år
Hvorfor har så mange unge knæsmerter og hvem
er i særlig høj risiko?
Med så mange unge med knæsmerter er det relevant at
vide noget om, hvorfor så mange unge har knæsmerter, og
hvem der er i højest risiko for at få knæsmerter. På denne
måde kan man eventuelt forebygge knæsmerterne. Forskning viser at den kraftigste risikofaktor for at udvikle knæsmerter er at deltage i sport. Det er dog vigtigt at pointere
at en moderat sportsdeltagelse, op til 2-3 gange per uge er
sundt og faktisk har denne gruppe en lavere forekomst af
muskel og ledsmerter, end dem som ikke laver noget motion overhovedet. Samtidig er der rigtig mange sundhedseffekter forbundet med deltagelse i sport, såsom et lavere
Body Mass Index (BMI) og sandsynligvis en lavere risiko
for kroniske sygdomme senere i livet.
Faktorerne, som er listet i Infoboks 1 og 2, er faktorer,
der øger risikoen for pådragelse af en overbelastningsskade i knæleddet hos unge.
37
Infoboks 1: Sportsrelaterede risikofaktorer
1:Mange træningspas per uge (og tilsvarende få hviledage).
2: Mange træningstimer per uge.
3:Mange intensive træningstimer (f.eks. konkurrence).
4: Hurtig progression af træning
5:
Tidlig specialisering i én sport (sammenlignet
med deltagelse i flere sportsgrene).
Infoboks 2: Andre risikofaktorer
1: Tidligere skader i samme region.
2: Lav muskelstyrke over knæet og eventuelt også
over hoften.
3: For lidt søvn.
Efter pådragelse af den første knæskade, ser der ud til
være en række andre faktorer, som delvist kan fortælle,
hvorvidt den unge er i risiko for at skaden varer ved igennem en længere periode (ofte op til flere år). Disse faktorer kan ses i infoboks 3.
38
Infoboks 3: Risikofaktorer for vedvarende skade
1: Daglige smerter eller smerter flere gange ugentligt (sammenlignet med smerter en gang om ugen
eller sjældnere)
2: L ang varighed. Jo længere tid skaden har varet
jo højere risiko for at den bliver længerevarende/kronisk
3: Fortsat udøvelse af den sport, hvori skaden opstod. F.eks. hvis en fodboldspiller som får ondt
i knæet, vælger at spille videre på samme niveau
trods knæsmerter.
Kan knæsmerter og knæskader forebygges?
Det korte svar er et stort ”JA”. De fleste typer knæsmerter kan forebygges, både dem der opstår traumatisk samt overbelastningsskaderne. Flere store studier
har demonstreret at op mod 50% af knæskaderne kan
forebygges ved simple træningsprogrammer som kun
tager ca. 15 minutter 3 gange om ugen at udføre. Effekten af flere forskellige typer træningsprogrammer
er undersøgt, og indtil videre er det ikke helt sikkert,
hvad der virker bedst. Det vides dog at forskellige programmer alle har en positiv effekt og at de kan forebygger skader.
Typen af effektive træningsprogrammer består typisk
af koordinations- og styrketræningsøvelser. Koordinationsøvelserne har til formål at gøre den unge i stand
til at kontrollere fod-, knæ- og hofteled samt trunkus
bedre under sport, hvor styrkeøvelser har til formål at
øge styrken over knæ, hofte, mave og lænd. Det formodes, at årsagen til at denne type træning er effektiv til
at reducere skader er, at den lærer de unge at belaste
knæet på en mere hensigtsmæssig måde.
Eksempel på forebyggelse
Nyttige links/app’s til forebyggende
træningsprogrammer
1) I 2005 lancererede Dansk Håndbold Forbund i
samarbejde med Dansk Selskab for Sportsfysioterapi og Gigtforeningen et landsdækkende projekt
med øvelser til at forebygge knæskader. Programmet og videoer af øvelserne kan findes her: http://
bit.ly/1EtOvX2
2) ’Knäkontroll’ er en app udviklet af Det Svenske
Fodboldforbund. og baseret på svensk forskning
inden for forebyggelse af korsbåndskader. Appén
indeholder beskrivelser og videoer af de forskellige
skadesforebyggende øvelser. ’Knäkontroll’ er gratis og kan downloades til iPhone, iPad og Android.
3)’GetSet – Train Smarter’ er en app som indeholder træningsprogrammer til skadesforebyggelse i
flere forskellige sportsgrene. App’en er udviklet i
et samarbejde med Den Olympiske Komite, og
Oslo Sports Trauma and Research Center og kan
downloades gratis til iPhone og Android.
Hvordan håndteres de unge som allerede har ondt
i knæet bedst?
Spørgsmålet er, hvordan man som idrætslærer bedst
håndterer de unge, som allerede har udviklet knæsmerter? Har de unge eventuelt bedst af at sidde på bænken i
idrætstimerne og vente på knæsmerterne går over, eller
skal de presses til at løbetræne sammen med resten af
klassen? Der er endnu ingen studier, som viser, at hvile er
virksom til afhjælpning af længerevarende knæsmerter.
Hvis skaden er akut (under 2 uger), giver det god mening
at aflaste i en kortere periode for, derefter at opstarte
genoptræningen. Men til flere typer længerevarende
knæsmerter, tyder styrketræning og koordinationsøvelser på at være effektive. Dette betyder at disse øvelsestyper har samme formål, som øvelserne der skal forebygge
knæskaden. I Aalborg-projektet udførte vi et større lodtrækningsstudie, hvor formålet vat at undersøge effekten
af styrke- og koordinationstræning sammenlignet med
normal praksis for unge med forreste knæsmerter. 121
unge fra gymnasier I Aalborg, som havde forreste knæsmerter, blev randomiseret til enten patientuddannelse
eller patientuddannelse kombineret med træning hos
fysioterapeut. Selve træningen foregik ude på gymnasierne og var planlagt således, at den ikke krævede noget
specielt udstyr. Et eksempel på de øvelser, der indgik i
programmet kan ses på side 40 og 41.
Vi fulgte op på de unge med knæsmerter efter 3-, 6-, 12og 24 måneder. På alle tidspunkter (fra 3 måneder og op
til 24 måneder) var det mere sandsynligt, at de unge, der
fik patientuddannelse kombineret med træning, vurderede sig selv som helbredt sammenlignet med gruppen,
som kun fik patientuddannelse. Dette er et vigtigt fund
og viser, at denne store gruppe unge har gavn af patientuddannelse og træning. Det viser desuden at denne kombination giver en bedre effekt end patientuddannelse
alene, som var normal praksis på tidspunktet da forsøget
blevet udført. Så i stedet for at lade de unge med ondt i
knæet sidde på bænken i idrætstimerne, kunne man efter
en kort instruktion fra en fysioterapeut lade dem udføre
styrke- og koordinationsøvelser.
På baggrund af Aalborg-projektet er der ved at ske et
skifte, således at flere unge nu bliver tilbudt træning
som behandling for deres knæsmerter. Dette er en god
39
udvikling idet det betyder at mange unge mennesker
nu får den bedst mulige hjælp til at komme sig over
deres knæsmerter. Ved at sætte ind med den rigtige
strategi for behandling af knæsmerter på et tidligt tidspunkt, kan det store antal af unge mennesker som har
haft smerter igennem en længere periode forhåbentligt
mindskes.
Key points
•Aalborg-projektet har demonstreret af knæsmerter er
hyppig hos unge i Aalborg Kommune.
•1 ud af 3 unge døjer til tider med knæsmerter.
•Akutte knæskader og knæsmerter kan forebygges
via specifik træning bestående af koordinations- og
styrkeøvelser. Flere af disse øvelser og programmer
kan findes som gratis app´s til både Iphone og Android.
•I stedet for at fritage unge med knæsmerter fra idræt,
kan de udføre styrke- og koordinationsøvelser som
har vist sig at have en positiv effekt på deres knæsmerter. Efter en kort instruktion fra en fysioterapeut kan
de unge lave øvelserne på egen hånd.
40
TO-BENS
SQUAT
ET-BENS
SQUAT
41
HOFTETRÆNING
LUNGE
TRAPPEGANG
42
43
Du bliver – hvor du kommer fra!
Af Niels Nygaard Rossing, Studielektor på Aalborg Universitet ([email protected])
”Alt er muligt” er mottoet i den lille landsby, Hylke, som har fået den fornemme hæder at
blive kåret til Årets Landsby 2015 i Skanderborg Kommune. Vi benægter bestemt ikke mottoet for Hylke eller andre landsbyer i Danmark, men vores nyligt publicerede studie påpeger
desværre, at Hylke og andre landsbyer med meget lille sandsynlighed frembringer den næste
Mikkel Hansen eller Christian Eriksen1.
Vores nyligt publicerede studie har været optaget af linket
mellem det sted, man primært er vokset op, ens hjemegn,
og sandsynligheden for at blive elitespiller (Rossing et
al. 2015). Det kalder vi hjemegnseffekten, da hjemegnen har en effekt på den enkelte udøvers mulighed for at
slå igennem som eliteudøver, på linje med mange andre
faktorer såsom antropometriske, fysiske og mentale færdigheder. Vores håb med forskningen er at kunne sætte
fokus på en faktor i talentudvikling i Danmark, som ikke
tidligere har været i søgelyset, og forhåbentligt kan viden om effekten være med til at optimere forholdene for
kommende talenter på sigt.
Internationale studier har vist, at størrelsen på byen
man er født og opvokset i har betydning for sandsynligheden for at blive eliteudøver. F.eks. viser forskning
i USA og Canada, at der er langt større sandsynlighed
(11 til 18 gange) for at blive eliteudøver i sportsgrene
som ishockey, basketball og golf, hvis man kommer fra
byer på mellem 100-500.000 indbyggere (Côte, 2006).
Samtidig påviser samme undersøgelser, at sandsynlighe-
44
den er meget lille for at blive eliteudøver, hvis man kommer fra små landsbyer. Når vi kigger nærmere på mere
sammenlignelige lande ift. Danmark finder vi, at svenske
og finske ungdomslandsholdsspillere i ishockey i højere
grad kommer fra byer med mindre end 10.000 indbyggere (Bruner et al, 2011). Dette indikerer, at der er en
hjemegnseffekt på tværs af lande, men også at effekten
varierer imellem lande ift. hvilke hjemegne, der er mest
fordelagtige at komme fra.
I et nyligt publiceret studie (Rossing et al., 2015) indsamlede vi data om hjemegn fra 366 mandlige danske
fodbold- og håndboldspillere fra den bedste danske række (2011-2012). Hjemegn blev i studiet defineret som
den kommune2, spillerne voksede op i de første 10 år
af deres liv. Fordelingen af elitespillerne over kommuner
med forskellig befolkningsstørrelse og tæthed blev sammenlignet med fordelingen for ungdomsspillere. Uligheder i disse fordelinger måtte betyde, at der var forholdsvist større eller mindre andele af elitespillere fra nogle
kommuner.
Figur 1: Andelen af elitespillere i håndbold og fodbold i
2003 ift. antallet af ungdomsspillere.
Figur 1 peger på tre overordnede tendenser. Den første
er, at der er en større andel af elitespillere i fodbold, som
er vokset op i Storkøbenhavn. Den anden er, at landkommunerne i både håndbold og fodbold har meget få
elitespillere. Den tredje er at kommuner tæt på eliteog
talentklubber oftest har en større andel af elitespillere.
Jeg vil i det følgende komme med mulige forklaringer på
vores resultater.
Københavner-effekt?
Hjemegnseffekten i fodbold slår særligt igennem i de fleste storkøbenhavnske kommuner som Brøndby, Ishøj og
Køge. Der er faktisk 3 gange så stor sandsynlighed for
at blive elitespiller (eller ungdomslandsholdsspiller3 ) i
fodbold, hvis man er vokset op i Storkøbenhavn end de
fleste andre kommuner – særligt de fleste landkommuner. Derfor kan man godt tale om en særlig Københavnereffekt i dansk fodboldregi. Modsat USA og Canada ser
den danske hjemegnseffekt dog ud til at være sportsspecifik, da elitespillere i håndbold i højere grad kommer
fra mellemstore kommuner såsom Holstebro og Haderslev. Effekten er påvirket af en lang række faktorer, men
vi ved ikke helt præcist, hvilke der er særligt afgørende
endnu. Især i fodbold er der dog placeret mange eliteog talentklubber i Storkøbenhavn, mens de traditionelle
eliteklubber i håndbold i højere grad er placeret i mellemstore kommuner som førnævnte. Dette kan være en
af de bærende forklaringer på forskellen mellem sportsgrenene. Da eliteog talentklubberne ofte har gode faci-
45
liteter, en vis økonomi, og er gode til at tiltrække dygtige
trænere, vil der være gode rammer ift. at udvikle unge
talenter i disse klubber. Det er sandsynligvis nemmere
for klubberne at rekruttere spillere fra lokalområdet, da
der pga. den mindre afstand her kan være en god kobling i hverdagen mellem hjem, skole og sport. Derudover
kan ungdomsspillerne i højere grad også blive præget af
elitespillerne som rollemodeller (Balish, 2013), hvorfor
de måske dels kan have større lyst og mod til at gøre karriere, men også tro på, at det rent faktisk er muligt.
Elitespillere er citybois!
Resultaterne fra vores undersøgelse viste, at der er en
meget lille andel af elitespillere fra landkommuner, til
trods for at der er en klart større andel af ungdomsspillere i forhold til befolkningsstørrelsen i landkommuner.
Dette gør sig gældende i både håndbold og fodbold. Det
tyder derfor på, at landkommunerne har nogle barrierer
for at udvikle elitespillere i håndbold og fodbold. Landkommunerne er ellers oftest bedre stillet ift. adgang til
sportsfaciliteter (Kaas, 2013). Omvendt har sportsklubberne i landkommunerne sandsynligvis færre ressourcer
til at skabe gode rammer for talentudvikling af ungdomsspillere. En anden forklaring kan også være at ungdomsspillerne fra landkommuner i mindre grad vælger eller
udvælges til de traditionelle talentudviklingsmiljøer på
grund af deres nuværende færdigheder. I sidste ende
handler det ikke bare om at udvikle talenterne, men også
at ”opdage” dem både i byen og på landet.
Hjemegnseffekt i praksis – udvikling af
farmerboys?
Claus Hansen har som ungdomslandstræner i håndbold
allerede forsøgt sig med flere tiltag, der kan skabe forbedringer i og for praksis ift. hjemegnseffekten. Claus
46
Hansen: ”Jeg har f.eks. forsøgt mig med at indkalde spillere
fra mindre klubber til samlinger for at give dem mulighed for
at få en formel træning, der kan være afgørende senere for
at blive udvalgt i systemet. Afgørende fordi øvelserne træner
spillernes formelle tekniske og taktiske kompetencer, som de
måske ikke har haft så meget fokus på i deres daglige træning.
Min oplevelse som træner er nemlig, at en del af disse landspillere faktisk HAR potentiale, men at det er sværere at bedømme, da nogle spillere muligvis er mindre bekendte med at
træne formelle færdigheder. Disse færdigheder er oftest nogen,
der normalt kan afgøre en udvælgelsesproces. Jeg forsøger derudover selv som ungdomslandstræner at inkludere spillerens
træningshistorik for ikke kun at tage udgangspunkt i deres
”her-og nu-præstation” til kampe og træningssamlinger. Hvis
to spillere er næsten lige gode – men den ene har trænet i to og
den anden i fem år. Hvem har så mest potentiale fremadrettet?” Dette giver et indblik i processen frem til den nuværende præstation, hvilket sandsynligvis giver et bedre
indblik i potentialet hos spilleren.
Alt er – måske – muligt?
Håbet med vores forskning er, at vi bliver klogere på vores praksis i talentudvikling – og at praksis kan ændre sig
til at skabe endnu bedre muligheder for alle. I et igangværende studie er der allerede tegn på at ”landspillere” i
håndbold i højere grad er repræsenteret end tidligere, så
måske har Claus Hansens tiltag allerede gjort en forskel,
og derfor ER alt måske alligevel muligt i Hylke.
Litteraturliste:
Balish, S., & Côté, J. (2013). The influence of community
on athletic development: An integrated case study. Qualitative Research in Sport, Exercise and Health, 1-23.
Bruner, M. W., Macdonald, D. J., Pickett, W., & Côté, J.
(2011). Examination of birthplace and birthdate in world junior ice hockey players. Journal of Sports Sciences,
29(12), 1337-1344.
Côté, J., Macdonald, D. J., Baker, J., & Abernethy, B.
(2006). When “where” is more important than “when”:
Birthplace and birthdate effects on the achievement of
sporting expertise. Journal of Sports Sciences, 24(10),
1065-1073.
Kaas, T. (2013). Analyse af lokale og anlægsfondens facilitetsdatabase. København: Lokale og anlægsfonden.
Rossing, N., Nielsen, A.B. Elbe, A.-M., & Karbing D.S.
The role of community in the development of elite handball and football players in Denmark. European Journal
of Sport Science, In press (http://bit.ly/1aU5gyE)
Rossing, N., Hansen, C., Karbing, D. (2015). X-faktorer
i talentudvikling – din hjemegn og fødselsdag. I Rossing,
N. Ryom, K., Henriksen, K. (Red.). Talentudvikling i
sport – reflekterede organisationer, gode teams stærke
atleter. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
1
Denne artikel er skrevet med inspiration fra et nyligt bidrag til
bogen: Talentudvikling i sport – reflekterede organisationer, gode
teams og stærke atleter (Rossing et al. 2015)
2
Vi valgte at benytte kommunerne før kommunalreformen i 2007,
da de fleste elitespillere voksede op i de gamle kommuner.
3
I et endnu ikke publiceret studie har vi fundet lignende resultater
hos mandlige ungdomslandsholdsspillere i fodbold.
47
Crossfit
Crossfit
Crossfit – Funktionel træning i gymnasiet
Af Michael Ross Sinclair, Nørre G ([email protected])
CrossFit er styrke- og konditionstræning via konstant
varierende funktionelle bevægelser ved høj intensitet. I
funktionel træning består øvelserne af flerledsbevægelser, der har stor overførbarhed til hverdagens bevægelser. Rent biomekanisk er bevægelsesmønstrene naturlige
og sunde, og de er gode til at stimulere nervesystemet. I
princippet er det god gammeldags, højintenst cirkeltræning med nye øvelser og ny indpakning.
Træningsformen blev grundlagt af Greg Glassman i
Santa Cruz, Californien, i 1995, og er tiltænkt politifolk,
brandmænd, soldater og andre professioner, der skal være
i god form for at være dygtige professionelle. Glassman,
en tidligere elitegymnast, havde en vision om at samle alle
de bedste træningsøvelser fra eksisterende sportsgrene i
en effektiv og udfordrende sportsgren: CrossFit. Øvelserne lånes primært fra gymnastik, atletik, vægtløftning og
yoga. Efter lancieringen af www.crossfit.com i 2001 eksploderede medlemsantallet. I dag åbnes der efter sigende
2 boxes (crossfitcentre) dagligt verden over, og populariteten er stadigt stigende.
The sport of fitness kaldes CrossFit også, da de som de
første har defineret fitness. CrossFit har 10 fysiske domæner: Kardiovaskulær og respiratorisk udholdenhed, muskeludholdenhed, -styrke, fleksibilitet, power, hurtighed, koordination, spændstighed, balance og præcision. En persons
fitnessniveau er så højt som kompetencen samlet set i hver
af disse fysiske domæner. Det vil sige, at en maratonløber
ikke er fit ifølge CrossFit Inc. Han er blot kardiovaskulært
og respiratorisk udholdende og muskeludholdende. Li-
48
geledes er en bodybuilder ikke fit – han besidder måske
muskelstyrke og power, men mangler måske balance, koordination og respiratorisk udholdenhed. Crossfitness er
altså den optimale form, og træningen består derfor altid i
øvelser, der udfordrer udøveren på flere fysiske parametre.
Denne definition af fitness gør det muligt for fitness-atleter
at konkurrere, og der afholdes årligt regionalstævner og et
verdensmesterskab: The CrossFit Games.
Diskursen fra CrossFit Headquarters (læg mærke til navnet) er ikke til at tage fejl af: den er militaristisk, maskulin
og autentisk. De såkaldte HERO WODs er træningspas
(Workouts Of the Day) opkaldt efter faldne soldater, mens
The Girls er WODs opkaldt efter tornadoer (de rykker dig
rundt på kort tid, så du har ondt i hele kroppen). Begge
eksempler knytter sig til død og ødelæggelse, og diskursen
er, at du skal gøre dig hård, hvis du vil overleve, hvad livet
stiller dig i vente. Træningsredskaberne er reb, smedejern,
sandsække, traktordæk, hamre, kæder mm. og er du en sand
crossfitter, spiser du paleo – en diæt bestående af omkring
40% kulhydrat, 30% protein og 30% fedt. At træningsformen er autentisk skal ses i forhold til, at det holder, hvad
det lover. De siger, det er hårdt, og det ER hårdt. Der ligger
også noget autentisk i det sammenhold, man kan opleve
med holdet under og efter en træning. En slags klubfølelse.
Crossfit i gymnasieundervisningen skal tillempes og
målrettes eleverne. Sporten er en aktuel bølge, som i en eller
anden grad knytter sig til tidsånden, og mange elever kender
allerede til det gennem deres fitnesscenter og medierne. Det
49
Crossfit
er derudover min erfaring, at effektiviteten tiltaler dem, og
de vil gerne kunne mærke resultaterne af deres træning hurtigt. Man kan træne crossfit alle steder, og det kræver ikke
et kæmpestort materialearsenal. Til gengæld er det vigtigt,
at det er hårdt. Eleverne må gerne opleve muskelømhed, og
hvis du som underviser kalder forløbet crossfit, så vil de føle
sig snydt, hvis ikke de mærker den høje intensitet og efterfølgende muskelømhed.
Dog skal du, som underviser, være opmærksom på, at
ikke alle ideer fra CrossFit Inc egner sig til gymnasiet. Eksempelvis er de olympiske løft og den tunge vægtløftning
kun for de få. Udelad dette til fordel for andre mere sikre
og mindre tekniske øvelser. Det er i gymnasiesammenhæng simpelthen en dårlig idé at lave tunge løft på tid.
En WOD tager normalt mellem 5 og 25 min, men
min erfaring er, at 15 min er rigeligt, hvis eleverne skal
holde intensiteten og motivationen høj gennem hele WODen. Det er også vigtigt at have skaleringerne klar. Hvis
en øvelse er teknisk eller muskelstyrkekrævende, så skal
eleverne stadig have muligheden for at opleve, at de har
klaret træningen.
En crossfit-undervisning kunne se således ud:
•Ledopvarmning
•
Styrkeopvarmning: Hollow rock, Hindu push ups,
Superman, Air squats, Push up variationer, broad
jumps ad ene langside og brawler (skubbe stor nedfaldsmåtte) ad anden langside.
•Teknikgennemgang: Kettlebell Swings (KB swings)
og Double Unders sjipning (DUs).
•KB Swings keys: skulderbredde ml fødderne,
saml skulderbladene, hoften helt tilbage, let
bøj i knæ, hoften ekplosivt frem, skub KB op til
øjenhøjde. Ikke en armøvelse, men en hoftedominant øvelse.
50
Crossfit
•DUs keys: albuerne ind til siden, spænd op i
mave og ryg, dobbelt svirp med håndleddet.
• WOD – Fight Gone Bad: 3 runder á max reps på 1
min på 5 stationer, 1 min pause mellem runderne.
•KB swings (skalering: lettere KB)
•Goblet squats (skalering: air sqauts, box sqauts)
•Spiderman crawl, (skalering: bear crawl)
•Atomic situps (skalering: alm sit ups)
•DUs, (skalering: singles)
•
1min pause.
(Der skaleres, hvis øvelserne ikke kan udføres
teknisk korrekt)
•Evt. Finisher (lille afsluttende workout): Frikadellen
(planke-variationer i 5 min.)
I idrætsundervisningen skal crossfit kategoriseres under
nye og klassiske idrætter. Personligt har jeg haft held med
at lave spredt crossfit-fægtning i forbindelse med træningsprojektet i 3g og grundtræning og testning i 2g på idræt C.
I træningsprojektet laver vi en WOD i slutningen af
idrætsmodulerne. Det giver holdfornemmelse, samler
eleverne så man får snakket med dem om deres programmer, motivation ol., og så er det effektiv træning. Jeg
vælger her mindre tekniske øvelser, som ikke kræver den
store instruktion. I grundtræning og testning har jeg haft
succes med at lave et crossfitforløb, hvor eleverne arbejder fysik og teoretisk med de forskellige fysiske domæner.
På den baggrund kan vi diskutere, hvilke fysiske aspekter,
der trænes i de forskellige WODs, vi laver. Sidst i forløbet
skal eleverne selv lave en WOD, der udfordrer udøveren
anaerobt så vel som aerobt. Øvelsesvalget skal begrundes.
Når du skal sammensætte en WOD, skal du være opmærksom på to ting: Du skal for det første vælge et intervalprincip, og for det andet skal du vide, hvilke øvelser, du
kan lave med det materiale, du har til rådighed.
De mest gængse intervalprincipper er følgende:
•
AMRAP: As Many Rounds/Reps As Possible
•
Eks AMRAP 12 min (100m løb, 10 Goblet
sqauts, 10 push ups)
• EMOTM: Every Minute On The Minute
•Eks. EMOTM 12 (hvert minut laves 10 situps
& 3 pull ups)
•
TABATA: 20 sek arb, 10 sek pause
•
LADDER: et nedadgående antal reps. Eks 21-15-9
eller 50-40-30-20-10 afhængig af øvelserne
•
FIGHT GONE BAD: 3 runder á 5 station med 1 min
på hver station + 1 min pause mellem runderne.
•
FOR TIME (fast antal øvelser hurtigst muligt)
•
DEATH BY… : 1. min laves x antal reps af en øvelse.
Antallet stiger herefter hvert minut indtil man må give op.
•Eks. DEATH BY GOBLET SQAUTS (1. min 6
GS; 2. min 8 GS; 3. min 10 GS; 4. min 12 GS osv.)
Øvelseskataloget i crossfit er gigantisk. Her er nogle få
kropsvægtsøvelser, som kan laves uden materiale: Duck
walk, hollow rock, spiderman crawl, wall climbs, bear crawl, burpees, broad jumps, grasshoppers, walking lunges, airsquats, atomic sit ups, v-ups, mountain climbers, push ups, hindu pushup…
I løbet af kort tid kommer der et øvelseskatalog på EMUen,
hvor der også er links til videoinstruktion af øvelserne.
Hvis du vil gå mere helhjertet til værks med crossfit i
undervisningen, så er der her en prioriteret liste over materiale, der er værd at anskaffe:
•Medicinbolde
•Kettlebells
•En intervaltimer (vægur med fjernbetjening eksempelvis Clock Gone Bad)
•Sjippetove
•Kasser/bænk/trappe
•Måtter
•Reb
•Ringe
• Pull-up bar med elastikker
• Vægtstænger og skiver
•Romaskiner
•Dongbells
•Sandsække
•Traktordæk
På IdrætB kunne man eksempelvis lave et samfundsfagligt forløb, der vil undersøge CrossFit som tendens i det
senmoderne samfund. Hvorfor dukker denne maskuline,
militaristiske, hard core træningsform op nu?
Man kunne også gå idrætspsykologisk til værks og se på
selviscenesættelse og identitetsdannelse med CrossFit som social
arena. CrossFit tilbyder en identitetspakke til udbyderen
(kost, træning, idealudseende, selvfremstilling osv.) Hvilke
positive og/eller negative følger kan opstå i processen?
Alternativt kunne forløbet hedde Sundhed, kost og træning: Er sammensætningen af stenalderkost (paleo) og
crossfittræning hensigtsmæssig? Er træningen sund eller
er der for høj skadesrisiko?
Skal forløbet være endnu mere naturvidenskabeligt,
kunne man udarbejde arbejdskravsanalyser af eks. 2
WODs, hvor man regner intensiteten ud (procent af pulsreserven); laver pulsmålinger, og måler blodsukker og iltoptagelse (hvis man har udstyret).
Crossfit egner sig også til eksamen i idB: Lad elever
sammensætte WODs, der viser alsidighed teknisk såvel
fysisk. WODen skal bestå primært af funktionelle øvelser,
der udfordrer de forskellige fysiske domæner. Fokus for
evalueringen skal lægges på: 1) Teknisk korrekt udførelse;
2) fysisk alsidighed; og 3) intensitet og belastning. Brug
evt. pulsure til at dokumentere intensiteten.
51
Anmeldelse
Anmeldelse
Anmeldelse af Rasmus Tranegård Andersen og Jesper Engsted
’Sygt Sund!’
Columbus 2014 (139 sider)
af René Oskjær, lektor på Nørresundby Gymnasium og HF
Lad det være sagt med det samme: ’Sygt Sund!’ er en
samf-bog. Og den handler stort set ikke om det, jeg havde forventet ud fra titlen; nemlig det paradoksale senmoderne fænomen, at man kan blive så optaget af sundhed,
at det bliver en sygelig besættelse, der påvirker ens evne
til at fungere normalt i dagligdagen.
Titlen er en ’eye catcher’ og sammen med den lyserøde
farve og flokken af mandlige løbere i pink på omslaget
tiltrækker bogen sig straks opmærksomhed. Ved nærmere
eftersyn ser man så undertitlen ’Perspektiver på sundhed og samfund’, og det er meget mere dækkende for
indholdet og forfatternes intentioner med bogen; det er
en meget faglig bog, og de kommer faktisk godt rundt i
emnet og belyser det med udgangspunkt i både individ
og samfund. Den er derfor også velegnet som basis og
inspiration for f.eks. SRP/SSO og AT, men i forhold til
et tematisk forløb i idræt B synes jeg ikke, den er så anvendelig. Den skyder både over målet og rammer lidt ved
siden af! – og vi har lærebøger, der opfylder vores behov
på bedre vis.
Bogen er lavet i en lækker kvalitet, der er udbredt brug af
(pastel)farver, og den er fyldt med illustrationer, figurer,
kurver, statistikker samt tekstbokse med f.eks. udtalelser
fra politikere og eksperter, historiske oversigter og forkla-
52
ringer på begreber. Derudover
er der i hvert af
de syv kapitler
arbejdsspørgsmål og elevopgaver samt, som det sidste i kapitlerne, en rigtig fin gennemgang af de faglige begreber, der er centrale
for hvert af de overordnede emner. Sproget er generelt
holdt på et fagligt men dog letlæseligt niveau, og der er
således gjort meget for at engagere og ’underholde’ vores
elevgruppe, og gøre stoffet tilgængeligt. Emnerne, der
dækkes, er bl.a. definitioner på sundhed, og hvem der er
de sunde, økonomi, samt statens og mediernes roller; og
der bliver selvfølgelig, som det sig hør og bør, når man
arbejder med samfundsfag, gjort udbredt brug af kendte
teoretikere som Beck, Bourdieu, Giddens, Habermas
m.fl. og deres teorier.
I kapitel 4 og 7 hhv. behandles emnerne ’Kan sundhed
være usundt?’ (ortoreksi, træningsnarkomani, sundhed
som religion) og ’Er vi syge i hovedet?’ (ADHD, stress,
lykkepiller, selvmordsrater, Maslows behovspyramide).
Disse to afsnit kunne jeg, med bogens titel in mente
og med tanke på, hvor ofte vi i vores dagligdag støder
på unge mennesker med psykiske problemer af enhver
art, godt have tænkt mig havde været mere omfattende
og bedre bearbejdet. Specielt kapitel 4 virker til at være
blevet behandlet noget stedmoderligt – måske ’tvunget
med’ af bogens titel. F.eks. dækkes ortoreksi kun med
et interview med et enkelt ikke særligt godt eksempel;
og tilmed fejltolkes interviewet: ”Derfor ender det tit
med, at Rikke ikke dukker op, når de holder middag. Eller (min fremhævelse) hun tager sin egen mad med. Det
kan for eksempel være øllebrød eller babymad.” – bliver til: ”… men når man som Rikke fravælger middage
med vennerne og (min fremhævelse) i stedet sidder alene
hjemme og spiser babymad, så er der ikke nogen tvivl
om, at interessen for sundhed har taget overhånd” (Sygt
Sund! s. 58).
kr. 80 til ca. 92 kr. pr. dansker fra 2010 til 2012 – altså
en stigning på 12 (tolv!) kroner, som kan sammenholdes
med udgiften til det samlede sundhedsvæsen angivet i
faktaboks 5.1 til 19.000 kroner pr. dansker.
Alt i alt synes jeg, at ’Sygt Sund!’ er en bog, der fint hører
hjemme i idrætsbiblioteket, men jeg kan ikke lade være
med at sidde med en ’standardkommentar’ til en elevopgave: ’I har lavet et stort stykke arbejde, men der er en del
fejl og mangler.’ Det virker som om, forfatterne har haft
lidt for travlt til sidst, og resultatet virker derfor en smule
uvidenskabeligt.
Jeg må også indrømme, at jeg i min læsning ind imellem
blev lidt irriteret over en vis inkonsekvens i hhv. brugen
af fodnoter, som jeg synes hører hjemme i f.eks. SRPopgaver, men ikke i en lærebog, og øvrige kildeangivelser.
Der er en hel del steder, hvor der helt mangler direkte
kildeangivelse; f.eks. ved mange histogrammer og kurver
(f.eks. fig. 3.4 – 3.9), statistikker (f.eks. fig. 3.13), citater
og definitioner (f.eks. tekstboks 4. – hvor man ikke kan
se, om det er et citat eller et direkte interview). Der er
også eksempler på figurer, som jeg ikke kan få til at give
mening ud fra de til rådighed værende oplysninger; f.eks.
figur 5.1 ’Patienter på sygehuse 2011’ fordelt på aldersgrupper. Er det i gennemsnit hver dag eller er det i alt
pr. år eller? Hvis man tæller søjlerne sammen får man
ca. 630.000, mens der nedenunder i faktaboks 5.1 angives, at ’2,6 mill danskere behandles årligt på et sygehus’
og ’1,1 mill indlæggelser er der hvert år på sygehuse’.
Overskriften til figur 5.2 er efter min mening noget misvisende: ’Stigende udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse’ – histogrammet viser, at udgifterne er steget fra
53
Anmeldelse
Anmeldelse
Anmeldelse: Peter Mindegaard, Søren Andkjær og Annemari Munk Svendsen (Red.)
Af Lasse T. Jensen, lektor på Nørresundby Gymnasium og HF
Eksempelvis kan ’Friluftsliv’ på det idehistoriske niveau
anses for at være et modbillede på det senmoderne, mens
det på det produktionskulturelle niveau kan bygge på en
forestilling om fysisk og mental sundhed eller livskvalitet
i det hele taget. På det kropskulturelle niveau kan energien være bålsamlingen som symbol eller den langvarige
moderate fysiske belastning; rummet være naturen; tiden
være en ro og pauser; de særlige kendetegn/interpersonelle relationer være de enkle liv i naturen.
Konfigurationsanalysen er udviklet af Henning Eichberg
i 1970’erne. Dette afspejles måske i, at den har udgangspunkt i det marxistiske ’Basis-Overbygningsbegreb’, ergo
produktivkræfter over for samfundet politiske og ideologiske institutioner. Netop Marxistiske analyser havde en
opblomstringsperiode i 1970’erne. Eichbergs konfigurationsanalyse har dog tre niveauer frem for marxismens
to, da produktivkræfterne – eller produktionskulturen i
Eichbergs forstand på den ene side udgør basis for den
Teorier har ofte en svaghed, da de ikke kan anvendes i
alle sammenhænge. Dette gælder også for konfigurationsanalysen og antologien har derfor dedikeret hele anden del til artikler af forskere, som har anvendt teorien
i modificeret form. For en uindviede læser virker denne
del en smule forvirrende og underminerer til dels teoriens almen gyldighed. Dog er Munk Svendsen artikel om
sundhedskulturens udvikling i folkeskolen anbefalelsesværdig læsning, men mere pga. emnet end anvendelsen
af konfigurationsanalysen.
Bevægelser og kropskulturelle mønstre, 2014
Syddansk Universitetsforlag, 188s.
Konfigurationsanalysen kan virke en anelse kompleks.
Dog forklares den fint i antologiens introduktion, mens
Søren Andkjær og Thomas Huus Løkkegaard Nielsens
artikler i bogens første del illustrerer glimrende for læseren, hvorledes konfigurationsanalysen kan anvendes i
praksis.
Institutionelt og idehistorisk niveau
Samfundets værdier
og organisering
Produktionskulturelt niveau
Objektivering og mål
Kropskulturelt niveau
54
idéhistoriske- og institutionelle kultur, men samtidig
overbygningen for kropskulturen.
Rum
Tid
Energi
Konfigurationsanalysen eller antologien i det hele taget henvender sig ikke til brug i gymnasiet. Indholdet er
såre simpelt for kompleks for gymnasieelever. Ønsker en
idrætslærer en ny eller anden teoretisk indfaldsvinkel til
idrætten, er Bevægelser og Kropskulturelle Mønstre anbefalet læsning. Dog savnes der indholdsmæssigt en mere
tilbundsgående kritik af konfigurationsanalysen end den
der gives på én side i antologiens introduktion til analysemodellen. Formmæssigt ville antologien være mere
indbydende og let læselig, hvis forlaget havde brugt lidt
ressourcer på et større bogformat eller alternativt flere sider, således at skriftstørrelsen ikke skulle presses ned i en
str. 10 eller 11 for at det hele kunne være på 188 sider.
Tredje del af antologien består af tre artikler skrevet af
Henning Eichberg selv. Det er en ganske stor styrke for
antologien, at ophavsmanden til konfigurationsanalysen
selv kommer på banen, således at læseren også får noget
primær litteratur at forholde sig til.
Interpersonelle
relationer
Fjerde del omhandler, hvorledes SDU’s idrætsuddannelse anvender konfigurationsanalysens elementer i et undervisningssammenhæng. Umiddelbart virker dette forsøg meget ’søgt’ og denne del har kun
interesse for elever, som vil søge om optagelse på
’Idræt og Sundhed’ på SDU eller andre universiteter, som har friheden til opbygge uddannelsen efter
denne analyse.
55
Nyt fra Stævneudvalgene
Teknikerne lod fødderne tale ved DM i futsal
Af: Søren Jakobsen
Vejen viste vejen, da Middelfart forvandledes til fuld fart frem
ved Gymnasieskolernes officielle DM finalestævne i futsal.
Der er stille i Lillebæltshallen denne solrige onsdag i
april klokken lidt i ni.
To hold lunter roligt rundt og jonglerer sporadisk med
de specielle futsalbolde i bestræbelserne på at drive morgensløvheden ud af kroppen, inden det for alvor går løs.
Dagens første fløjt fra dommeren bryder morgenfreden.
Åbningskampen mellem hjemmeholdet fra det lokale
gymnasium i Middelfart og gæsterne fra Vejen indleder
25 kommende kampe, inden en dansk mester er fundet
hos såvel drengene som hos pigerne.
Et hurtigt gæstemål er dagens første af 65 kasser og følges op af yderligere to sydjyske af slagsen, inden 19 minutters velspillet futsal er afviklet.
Ikke ligefrem en ønskestart for stævnearrangør Martin
Lyhnes tropper, der sidste år blev nr. to og tror på guldet
i år, hvilket markeringen Futsal mester 2015 på trøjen
understøtter.
Trods afklapsningen er det en smilende Lyhne, der glæder sig over afviklingen af den mere og mere populære
genre indenfor fodboldspillet.
56
– Futsal er let og hurtigt at organisere. Få spillere – en
bold, to mål og vi er allerede i gang, når arrangøren lige
at sige, inden han atter afbrydes af et par opklarende
spørgsmål fra de ankommende hold fra hele landet, der
langsomt fylder hallen med håbefulde kredsvindere og
”heldige” toere, som bringer liv på lægterne.
På bane 1 går de forsvarende mestre fra Favrskov på banen i håb om at forsvare titlen, men må se sig besejret af
de orangeklædte knægte fra Nordfyns Gymnasium.
I den tilstødende hal, hvor pigernes pulje afvikles, er endnu en titelforsvarer i aktion. Pigerne fra Tornbjerg møder
Vejen i en seværdig kamp, der byder på mange tekniske
detaljer.
Favoritterne fra Fyn lever op til forventningerne og vinder 2-0 og styrer direkte mod en gentagelse af sidste års
bedrift. En vej der følges i de resterende puljekampe, der
alle vindes, indtil netop Vejen bliver odenseanernes Waterloo i semifinalen.
For at nå så langt, er de sydjyske jenter endda afhængige af en hjælpende hånd fra Tornbjergpigerne i puljens
sidste kamp, hvor Dronninglund ikke må vinde, hvis de
senere finalister ikke skal slutte sidst i puljen og dermed
et tidligt exit.
I den anden semifinale er Middelfart for alvor kommet
op i fart og uden at se sig tilbage, spiller holdet sig i overbevisende stil i finalen efter 2-0 over Tårnby.
Tre 0-0 kampe i rap og ingen scoringer i fire opgør, bør
være umuligt at gå videre med, men Vejen klarer skærene,
og holdets første scoring mod Tornbjerg i semifinalen er
nok til finalepladsen mod de vævre og boldsikre piger fra
Stenhus Idræts College, der via amerikansk straffespark
snuppede finalepladsen fra Nordfyns piger efter 1-1 i
ordinær kamp, der indeholdt flere kabinetstykker – som
tyskerne, frit oversat, ynder at betegne sublime tekniske
detaljer – der flere gange fremkaldte Olé-råb i hallen.
Dermed er der lagt op til et brag af en finale og mulighed
for værterne til at revanchere 03éren fra åbningskampen.
Jævnbyrdigheden er også stor i drengepuljerne, hvor
Middelfart i en nervepirrende match, i de resterende to
minutter med to scoringer, trækker det længste strå med
en 3-1 sejr over Stenhus, der med uafgjort havde sendt
værterne ud i mørket.
I den anden pulje kniber mestrene fra Favrskov sig ind
blandt semifinalisterne, hjulpet på vej af en nødvendig
2-1 sejr over Dronninglund og ikke mindst et afrettet
skud kort før tid, i den efterfølgende kamp mellem Tårnby og Nordfyns, der gav amagerkanerne sejren på 2-1 og
en plads blandt de sidste fire, på bekostning af Nordfyns,
som med uafgjort havde været videre.
Medgangen er imidlertid opbrugt for Favrskov i semifinalen, hvor Vejen bliver endestationen.
Med en overbevisende og skræmmende 5-0 sejr, rundbarberer de underholdende sydjyder de detroniserede
mestre og følger deres pigers gode eksempel med en finaleplads.
Som finalerne nærmer sig dukker flere og flere tilskuere
med gymnasial baggrund op i hallen – enkelte politisk
korrekt bevæbnet med diverse fagbøger og digitale lektier på den bærbare – stemningen og rammerne er helt i
top inden finalebragene.
De mange fremmødte oplevede endnu engang minimalisterne fra Vejen gå hele vejen via en enkelt scoring i
kampens første minut – og ja – så selvfølgelig atter holde
nullet.
En finale også Stenhus havde stor ære af, men to scoringer for og to imod i seks kampe, var nok for Vejen til at
sikre sig det danske mesterskab 2015.
Middelfart havde i drengefinalen læst på lektien og efter
en overbevisende indsats, lukkede de sortklædte godt og
grundigt ned for de ellers så suveræne Vejenspillere og
levede dermed op til trykket på deres trøjer Futsal Mester 2015.
Og Martin Lyhnes smil var endnu bredere end tidligere
på dagen, da fløjten lød en sidste gang og både titel og
ikke mindst et veltilrettelagt og velgennemført stævne var
en realitet.
57
Finalestævne i håndbold 16. januar 2015
Af Jørn Andersen og Thorkild Laustsen, Horsens Gymnasium
I årets håndboldturnering var der tilmeldt knap 150
hold, fordelt næsten ligeligt mellem pige-og drengehold.
Det er desværre en lille nedgang. Men det det passer perfekt med en landsdækkende inddeling i 10 puljer med
8 hold i hver. Så findes der uden mellemrundekampe
10 hold af hvert køn til finalestævnet. Eftertilmeldinger
gør, at det hele op, og de lokale stævnearrangører udviser
stor kreativitet og finder ud af at arrangere gode stævner.
Langt de fleste skoler ønsker ikke/har ikke mulighed for
at arrangere det indledende regionale stævne, men i puljeinddelingen er der taget hensyn til, at mindst én skole i
hver region vil påtage sig opgaven.
Flere af de regionale stævner blev afviklet som kombineret pige-drengestævne. Det giver store og gode stævner,
som eleverne er glade for. Ulempen er, at kampene så
flere steder spilles i haller, der ikke ligger ved den arrangerede skole.
Årets finalestævne i håndbold blev for 9. år i træk afholdt
i Fredericia Idrætscenter.
Der deltog 10 pigehold og 10 drengehold, og der blev
spillet i 4 haller.
Niveauet var som sædvanlig højt. Der er mange spillere
på et lidt lavere niveau, som får en god oplevelse i selskab
med stjernerne. Enkelte elever, der er på kontrakt i deres
klubber må ikke deltage, men dette problem er forholdsvis lille, selvom det måske er voksende,. Til gengæld ser
det ud som niveauet hos de næstbedste er meget højt,
ikke mindst hvad angår taktisk forståelse.
Der er både topdommere og så andre. Vores elever brokker sig over nogen af dommerne, men det modsatte er
ikke tilfældet. Dommerne siger hvert år, at de er glade
for dette stævne og glæder sig til næste år. Både dommere og spillere skal have ros for at stævnet afvikles helt
uden problemer og i en helt igennem god stemning og
uden skader.
Nå, ja, lærerne skal selvfølgelig også roses for deres indsats og meget velvillige indstilling til at afvikle stævnet på
bedst mulig måde. Der spilles uden særregler, bortset fra
at en kamp består af én halvleg af 25 min., og at udvisning er på 1 min.
Ved de indledende stævner spilles efter ungdomsregler.
Dvs ingen mandsopdækning og kun udskiftning, når
man er i boldbesiddelse. Ved finalestævnet vil der fortsat
blive spillet efter seniorregler.
Hos pigerne var de to puljer i år ikke lige stærke. Esbjerg
Gymnasium og Horsens Gymnasium skilte sig ud i den
ene og tog de to semifinalepladser efter uafgjort i den
indbyrdes kamp, og efter puljekampe med flere uafgjorte
resultater undervejs.
Oure vandt stort over Horsens, som var tømt for resourcer, mens Ordrup måtte på overarbejde mod Esbjerg,
der fik 12-12 i den ordinære kamp. 5 min minutters gav
sejren til Ordrup på 16-12.
I finalen fulgte Ordrup godt med trods en større bredde
hos Oure. Efter 12-12 i den ordinære kamp måtte der
også her 5 min omkamp til før sejren på 14-13 gik til
Oure.
Hos drenge var Rosborg og Randers overbevisende i hver
deres pulje. De gik igennem de 4 puljekampe uden pointtab, og endda med sikre sejre over 2-erne i deres pulje.
Men Skanderborg og Oure, der var de to 2-ere, var nok
bare kommet lidt sent i gang. I hvert fald vandt de begge
deres semifinale, Oure- Randers og Skanderborg-Rosborg.
I finalen var de godt sammenspillede Oure-drenge med
den store bredde klart stærkest, og de slog Skanderborg
med 19-11.
Tillykke til både piger og drenge fra Oure.
Hermed takker Jørn og Thorkild af som håndboldansvarlige i Gis stævneudvalg efter 10 år på posten.
Bo Stage fra Brøndby står klar til at overtage.
Held og lykke til Bo.
Jørn Andersen og Thorkild Laustsen, [email protected]
I den anden var Oure og Ordrup klart stærkest med tab
af kun 1 hhv 2 point, og uafgjort i den indbyrdes kamp.
58
59
Kurser
Kurser
Ny praksis nødvendig i idræt C?
Fysiske test i idrætsundervisning til idræt c og b
– skolebaseret heldagskursus på egen skole for idrætsfaggruppen
Kursusudbyder
Formål og indhold
Formålet med kurset er at give idrætslærerne indblik i
de fagdidaktiske udfordringer som idræt c står over for
i relation til ministeriets læreplan for faget. Centralt på
kurset er, at give konkrete løsningsforslag til, hvordan
lektioner og forløb kan se ud, for at kunne imødegå de
fagdidaktiske udfordringer. Løsningsforslagene tager
udgangspunkt i ”synlig læring”, og erfaringerne har vist,
at der med relativt enkle ændringer kan skabes fokus og
bevidsthed hos eleverne om faglighed i faget. Kurset er
baseret på den nyeste viden på området, der bl.a. peger
på en række problemstillinger som fx at:
• eleverne ved ikke hvad de får karakter for i idræt C
•der sker en stor og uhensigtsmæssig fortolkning af
ministeriets formelle læreplan over lærernes opfattede
læreplan til elevernes erfarede læreplan
•eleverne ser idræt C som et ikke-fagligt åndehul fra
resten af gymnasiehverdagen
Arbejdsformer på kurset
Første del af kurset vil være præsentation af de fagdidaktiske udfordringer og konkrete løsningsforslag, samt
nedslag i læreplanen for idræt c. Løbende vil der være
diskussion og meningsudveksling.
I det efterfølgende workshop er der fokus på, at kursisterne skal udarbejde forslag til den nye praksis i idræt
c, i konkrete undervisningsforløb, således at man efterføl-
60
gende har forløb der direkte kan bruge i undervisningen.
I dette arbejde vil der være fokus på inddragelse af bl.a.
faglige mål, teori og evaluering.
Kursusudbyder
i samarbejde med ACTIVE institute
Målgruppe
Idrætsfaggrupper på de enkelte gymnasier, men det er
også muligt, at to gymnasier går sammen og afholder
kurset i fællesskab
Formål
Fysiske test i idrætsundervisningen
har de senere år fået mere opmærksomhed både som en del af idrætsprojektet, men også som selvstændig
aktivitet og tværfagligt. De fysiske test
af eleverne giver god mulighed for at
arbejde med teori-praktik koblingen,
samt at eleverne (og idrætslæreren) får
viden om deres egen fysiske kapacitet.
Kursets formål er at kvalificere
anvendelsen af test i idrætsundervisningen samt at opdatere deltagerne på
nyere træningsviden.
Undervisere
Lektor i idræt og psykologi på Haderslev Katedralskole
og master i gymnasiepædagogik, samt kursusleder, Morten M. Eriksen
Lektor i idræt og historie på Aarhus Katedralskole og
master i gymnasiepædagogik, samt næstformand i Gymnasieskolernes Idrætslærerforening, Andreas Schiørring,
Tid og sted
Kursustidspunkt: kl. 9.00-15
Dato: efter aftale med underviserne
Sted: på egen skole
Pris
10.000 kr. plus transportudgifter (skats sats for kørselsgodtgørelse)
Information og booking
Kursusleder Andreas Schiørring
Mail: [email protected]
Telefon: 51946806
Indhold og arbejdsformer
på kurset
Kurset kombinerer teori og praktik
om test og træning. Fokus vil være
på test af forskellige fysiske parametre fx kondition udholdenhed og
muskelmekaniske parametre, som
kan afvikles på det enkelte gymnasium eller HF. Der præsteres nyere
viden inden for træning og der bliver mulighed for at diskutere anven-
delsen af test i undervisningen med
kollegaer.
•Introduktion til emnet test og træning.
•
Rundvisning i testcenter og kort
præsentation af forskellige fysiologiske og biomekaniske test. Laboratorietestene bruges som referenceramme i forhold til felttestene.
•Teoretiske gennemgang af test af
forskellige fysiske parametre, som
kan afvikles ude på det enkelte
gymnasium/HF.
•Praktisk afprøvning af test af forskellige fysiske parametre, der kan
afvikles ude på det enkelte gymnasium/HF. Testene foregår både
indendørs og udendørs.
•
Præsentation af nyere viden om
træning af forskellige fysiske parametre i form af korte forelæsninger
om fx træningsmodeller til forbedring af kondition og udholdenhed.
•
Diskussion af anvendelsen af fysiske test i undervisningen, herunder pædagogiske og didaktiske
overvejelser. Hvordan kan test anvendes i undervisningen, og hvordan kan resultaterne bruges i undervisningen?
Målgruppe
Undervisere i idræt, som ønsker at få
eller at få genopfrisket viden om test
og træning til brug i undervisningen.
Undervisere
Jesper Friis Mortensen, ACTIVE institute
Undervisere fra Sektion for Idræt,
Aarhus Universitet
Kursusleder
Andreas Schiørring, GI
Tid og sted
Torsdag d. 17. september 2015 kl.
9-15
Sektion for Idræt, Aarhus Universitet
Dalgas Avanue 4, 8000 Aarhus C.
Pris
1.000 kr. (inkl. forplejning) for GI
medlemmer
1.200 kr. (inkl. forplejning) for ikkeGI medlemmer
Sidste frist for tilmelding er d. 20. august,
efter princippet om først til mølle, samt
GI medlemmer før ikke-GI medlemmer. Max 30 kursister på kurset.
61
Kurser
Kurser
Tag på kanokursus 1.
Faglig inspiration til begyndere og øvede kanopadlere
Har du lyst til at tage på kanotur med eleverne, men føler,
at du ikke har helt styr på teknikkerne og sikkerheden?
Kunne du tænke dig, at blive opdateret med Søfartsstyrelsens regler for kanosejlads med elever?
Har du været af sted på kanotur og oplevet at dit j–tag
godt kunne pudses lidt af?
Eller savner du bare lidt faglig inspiration?
Så meld dig til dette kanokursus.
Dato: 31/8–1/9 2015
Sted: Mølleåen og Furesøen ved Værløse.
Deltagerantal: Min. 4 – maks. 16 personer
Indhold: Kurset henvender sig både til begyndere og
øvede padlere. Det centrale i kurset vil være ”anvendelighed” forstået på den måde at kurset indhold og forløb
kan kopieres direkte til undervisningsforløb.
Overordnet indgår der tre fokusområder i kurset:
1: Padleteknikker. Hvordan padler man en kano på en
lige kurs? Hvordan laver man 360º vendinger? Hvordan
laver man en sideværts forflytning? Hvordan padler man
baglæns? Hvordan padler man sammen med en makker?
Hvordan padler man solo? – og meget mere.
2: Lege. Præsentation og afprøvning af flere forskellige
lege i og omkring kanoen.
3: Sikkerhed. Hvordan er Søfartsstyrelsens nye regler
for kanosejlads med elever? Hvordan skal man forholde
sig, hvis det pludselig begynder at blæse op og bølgerne
bliver store? Hvordan padler man i bølger (teori, hvis ingen bølger)? Hvad skal man gøre, hvis det pludselig bliver tordenvejr? Hvad skal man gøre, hvis en kano kæntrer
og der er langt til land? Generelle retningslinjer for større
grupper på tur mm.
62
Pris: 1.800,00kr
Prisen inkluderer: kano, padler, redningsveste, overnatning
i stor lavu, våddragt (haves ikke i ubegrænset antal/størrelser), lækker bålmad (assistance til madlavning forventes),
padlediagrammer, vandtætte tønder til bagage mm.
Foråret 2016 bliver der udbudt endnu et kanokursus,
men denne gang i strømmende vand (fosser) i Sydsverige. For at deltage i dette kursus skal man have gennemført kurset på Mølleåen eller have gennemgået lignende
kursus andet sted.
Du skal selv medbringe: Våddragt, hvis det er muligt,
madpakke til frokost første dag, drikkevand (1 liter), termokande med kaffe/te/kakao, liggeunderlag, sovepose,
lygte, papirblok og blyant, badetøj, regntøj, håndklæde,
vandafvisende knæbeskyttere eller siddeunderlag (et til
hver knæ) og andet personligt udstyr.
Læs eventuelt anmeldelse af 2008 kurset i GISP nr. 136.
Tilmelding til: Ole Andreassen på e–mail:
[email protected]
Senest d. 24/8–15. Tilmeldingen er efter først til mølle
princippet. Et mere præcist program vil senere blive tilsendt de tilmeldte.
Instruktør: Ole Andreassen, Gribskov gymnasium.
63
Stævner • • • Stævneudvalg
Overordnet
Stævnekoordinater
Jørn Øgaard Andersen
Haderslev Katedralskole
75 50 13 53
[email protected]
Atletik
Torben Karlshøj
Køge Gymnasium
56 65 67 23
[email protected]
Basketball
Mads Bovbjerg Mariegaard,
Middelfart Gymnasium
[email protected]
Badminton
Simon Buchhave
Horsens Gymnasium
[email protected]
Beachvolley
Lone Davidsen
Risskov Gymnasium
25 21 29 53
[email protected]
Volley
Vest for storebælt
Roar Ipsen
Rødkilde Gymnasium
[email protected]
telefon 60207581
Øst for Storebælt
Leif Framke
Birkerød Gymnasium
40 86 62 53
[email protected]
Håndbold
Bo Stage
Brøndby Gymnasium
[email protected]
Futsal
Martin Lyhne Hansen
Middelfart Gymnasium og HF
28 72 63 65
[email protected]
GI stævneoversigt
Drengefodbold
Tilmeldingsfrist
Indledende
og ml. runde
Finalestævne
Rune Garbers
Himmelev Gymnasium
21 45 65 59
[email protected]
Drengefodbold
25. august
Uge 36 - 40
Uge 43
Pigefodbold
25. august
Uge 36 - 40
Uge 43
Ultimate
1. september
Uge 38 - 39
Uge 40
Steen Adam Kiørboe
Kongsholm Gymnasium & HF
[email protected]
Atletik
1. september
Uge 37 - 38
Sidste torsdag i sept.
Badminton
Medio oktober
Nov - dec
Januar
Håndbold
Uge 41
November
Januar
Volleyball A
1. november
Dec. - jan + Uge 5 - 7
Uge 9
Volleyball B
1. november
Dec. - jan + Uge 5 - 7
Uge 9
Basket drenge A
Medio oktober
21. nov + Uge 3 - 4
To. den 8. marts
Jacob Rosengaard Petersen
Langkær Gymnasium
60 60 56 64
[email protected]
Basket piger A
Medio oktober
22. nov + Uge 3 - 4
To. den 8. marts
Basket B
Primo dec
Uge 47
Uge 6
Beachvolley
Uge 34
Uge 36 - 37
Ultimate
Futsal
15. december
Pigefodbold
Hans Henrik Christensen
Langkær Gymnasium
25 52 07 90
[email protected]
Birte Bengtsson
75 85 10 13 / 24 66 01 45
[email protected]
Marts
Tilmelding på hjemmesiden: http://www.emu.dk/gym/fag/id/index.html under det enkelte stævne
Janne Kjær
Marselisborg Gymnasium
86 11 88 06 / 22 48 24 64
[email protected]
Lis Vivi Fonnesbæk
Viby Gymnasium
24 26 29 57
[email protected]
64
65
Adresser • • • Bestyrelsen m.m.
Formand
Anders Bergholdt
38 89 21 05 / 28 19 55 11
[email protected]
Bestyrelsesmedlem
Louise Holte
51 21 97 79
[email protected]
Redaktionsmedlem
22 48 64 80
[email protected]
Webmaster
Henrik Lindgaard Møller
[email protected]
Næstformand
Andreas Schiørring
51 94 68 06
[email protected]
Bestyrelsesmedlem
Niels Leth-Petersen
44 44 71 16
[email protected]
Redaktionsmedlem
Malene Løye Kristensen
27 77 13 55
[email protected]
Fagkonsulent
Mads Olsen
25 57 41 39
[email protected]
Kasserer
Søren Friis
23 48 73 77
[email protected]
Bestyrelsesmedlem
Malte Trold
26 99 69 84
[email protected]
Redaktionsmedlem
Jakob Gøricke Jensen
51 63 32 14
[email protected]
Bestyrelsesmedlem
Michala Hammer
51 90 90 77
[email protected]
66
Adresser • • • Redaktionen m.m.
Regioner • Regionssekretærer
Region 1:
Sydvestsjælland og Lolland-Falster
Maribo, Nakskov, Nykøbing F., Næstved,
Herlufsholm,Vordingborg, Haslev,
Uddannelsescenter Øst-Sjælland,VUC
Næstved,VUC Sydsjælland
Ronni Petersson Jørgensen
Nykøbing Katedralskole
[email protected]
Region 2:
Vestsjælland og Østsjælland
Sorø Akademi, Slagelse, Høng, Stenhus,
Kalundborg, Odsherred,VUC Vestsjælland
Syd og VUC Vestsjælland Nord, Greve, Køge,
Solrød, Roskilde A, Roskilde K, Himmelev,
VUC Greve,VUC Køge,VUC Roskilde
Thomas Bach Møller
59 59 60 56
Kalundborg Gymnasium
[email protected]
Region 4:
Nordsjælland
Frederikssund, Frederiksværk, Stenløse,
Birkerød, Allerød, Frederiksborg, Helsinge,
Espergærde, Helsingør, Marie Kruse,
Nordsjællands Grundskole og Gymnasium,
Rungsted, HF Øst og VUC
Pernille Garbers
Gl Strandvej 18, 3050 Humlebæk
[email protected] &
Helle Sehested
Frederiksborg Gymnasium & HF
[email protected]
68
Region 5:
København I
Københavns Åbne Gymnasium, Sankt
Annæ, Falkonergården, Frederiksberg,
Frederiksberg HF, Johannesskolen,
Kongsholm Gymnasium, Avedøre,
Ishøj,VUC Køge Bugt,VUC Vest,VUC
Frederiksberg, Rysensteen, Christianshavn,
Østre Borgerdydskole,VUC Vestegnen,
Virum, Nærum, Niels Steensen, Ingrid
Jespersen, Metropolitanskolen, N Zahles
Gymnasieskole, Gentofte Studenterkursus
Jesper Petersen
Københavns Åbne Gymnasium
[email protected]
Region 6:
København II
Borupgård, Herlev, Nørre G, Bagsværd,
Rødovre, Høje Tåstrup, Albertslund,
Gladsaxe, HF-Centret Efterslægten,VUC
Gladsaxe/Herlev,VUC Vestvolden,VUC
Ballerup, Tårnby, Brøndby, Ørestad,VUC
Øresund, Bornholm,VUC Bornholm,
Øregård, Gl. Hellerup, Gentofte HF, Aurehøj,
Ordrup
Gitte Keinicke Staghøj
Tårnby Gymnasium
60 60 39 18
[email protected]
Region 9:
Fyn
Sct. Knud, Tornbjerg, Odense K., Mulernes
Legatskole, Fyns Studenter- og HF-kursus,
Vestfyn, Midtfyn, Svendborg, Middelfart,
Fåborg, Nyborg,VUC Odense, Nordfyns
VUC, Faaborg VUC,VUC Sydvestfyn,VUC
Svendborg
Thomas Drejer
61 99 70 95
Mulernes Legatskole
[email protected]
Region 10:
Sønderjylland
Duborgskolen, Sønderborg S, Sønderborg
A, Tønder, Åbenrå, Deutsches Gymnasium,
Haderslev K.,VUC Gram,VUC Haderslev
Jørn Øgaard Andersen
75 50 13 53
Haderslev Gymnasium,
[email protected]
Region 11:
Syd- og Vestjylland
Esbjerg G., Esbjerg S.,Vejen, Grindsted,
Varde, Ikast, Herning,Vestjysk Gymnasium,
Ribe K,VUC Esbjerg,VUC Varde
Iver Knudstrup Thøgersen
97 21 39 99 / 24 81 14 99
Herning Gymnasium
[email protected]
Region 12:
Vejle Amt
Kolding, Munkensdam, Fredericia, Rødkilde,
Rosborg, Tørring, Horsens A, Horsens S,
Vejlefjord, Gedved Statsseminarium og HF,
VUC Kolding
Niels Martin Vind
21 25 85 52
Fredericia Gymnasium
[email protected]
Region 13:
Århusområdet
Århus K., Århus S., Marselisborg, Risskov,
Viby, Odder, Skanderborg, Langkær, Silkeborg, Århus Akademi, Th. Langs HF,VUC
Århus,VUC Skanderborg-Odder,VUC Samsø
Anders Hartlev Oksen
Århus Akademi
[email protected]
Region 14:
Randersområdet
Randers S., Randers HF-Center, Paderup,
Rønde, Grenå, Hadsten,VUC Randers
Margrethe Kier Riisgård
23 64 45 03
Favrskov Gymnasium
[email protected]
Region 16:
Nordjylland
Ålborg K., Ålborghus, Nørresundby,
Hjørring, Frederikshavn, Dronninglund,
Brønderslev, Fjerritslev, Hasseris,
Støvring, Års, Hobro,VUC Vendsyssel Vest,
Vesthimmerlands VUC,VUC Østhimmerland,
VUC Aalborg
Lasse T. Jensen
61 65 40 20
[email protected] &
Marie Brandtoft
22 48 64 80
Nørresundby Gymnasium og HF
[email protected]
Regionssekretærer VUC
Ole Jeppesen
25 72 80 95
Vuc Fyn,
[email protected]
De enkelte skolers placering
ses på foreningens hjemmeside:
www.emu.dk/gym/fag/id
Region 15:
Nordvestjylland
Viborg A.,Viborg K., Skive, Holstebro,
Morsø, Struer, Thisted, Lemvig, Ringkøbing
A., Det kristne Gymnasium, Bjerringbro,
VUC Holstebro,VUC Ringkøbing/
Holmsland,VUC Skive,VUC Viborg
Mette Molsen Holst
Viborg Katedralskole
[email protected]
69
Nyt fra regionerne
Nyt fra regionerne
Den nye region, som så hedder region 2 (dvs region 3
udgår) hedder så ”Vestsjælland og Østsjælland” og tæller
følgende skoler: Sorø Akademi, Slagelse, Høng, Stenhus,
Kalundborg, Odsherred, Greve, Køge, Solrød, Roskilde
A, Roskilde K, Himmelev samt VUC: Vestsjælland Syd
og Nord, Greve, Køge og Roskilde.
Den gamle region 2 hed Vestsjælland og Lolland-Falster
og havde Thomas Bach Møller fra Kalundborg Gymnasium som sekretær. Den gamle region 3 hed Østsjælland
og havde ingen regionssekretær.
Bestyrelsen håber, at den nye region vil trives og få godt
gang i kurser, regionsmøder og meget andet.
åbner
efteråret
2015
9596
Bestyrelsen har valgt at sammenlægge region 2 og 3,
da begge regioner havde forholdsvis få skoler tilknyttet.
Sammenlægningen giver mulighed for at skabe mere liv
i området, da det bliver lettere at etablere eksempelvis
en rotationsordning, hvor regionssekretær-posten går på
skift mellem skolerne i den nye region.
Derudover ser det ud til at rigtig mange regioner har fået
rigtig godt gang i kursusaktiviteten og regionsmøde-aktiviteten, og en hel del regioner har indført rotationsprincip, så regionssekretær-posten går på skift.
IDRÆTSPORTALEN
Har du lyst til at der sker noget mere i din region eller
savner du et bestemt kursus eller en bedre regional kommunikations-platform, så hiv fat i din regionssekretær.
Kontakt-information kan ses længere omme i dette blad
samt på EMU’en.
Idrætsportalen.gyldendal.dk tilbyder 30 undervisningsforløb i
forskellige idrætsdiscipliner. Hvert forløb er bygget op omkring
en række instruktionsvideoer, som viser de mest grundlæggende teknikker i disciplinen. Portalen indeholder over 200 videoer.
VISUEL UNDERVISNING TIL IDRÆT
■
Teori til B- og C-niveau
■
Flipped learning
■
Registreringsværktøj til træningsprojektet
■
Opslagsværk med fagbegreber
■
Animationer og selvrettende quizzer
Prøv værktøj til træningsprojektet gratis
gyldendal-uddannelse.dk
tlf. 33 75 55 60
[email protected]
70
Gymnasieskolens Idrætslærerforening, Gudenåvej 29, 8850 Bjerringbro
ISSN 1902-262X
Deadline for GISP nr. 158: 24. august 2015
Bidrag sendes til Malene Løye Kristensen, [email protected]

Nr. 157 • • • Maj 2015

Transcription

Similar documents

Nyhedsbrev- April

Forårspakke - VUC Storstrøm

SNI Cafeteria - Skibbild Nøvling Byportal

KURSISTPORTALEN - VUC Holstebro Lemvig Struer

Henvendelse fra Lederforeningen for VUC

VUC Roskilde søger en HF studiesekretær på 30 timer til vores

ALMEN VOKSENUDDANNELSE – AVU

VUC Aarhus byder alle velkommen til FVU Årsmøde 2015 ”Best