troels bachelor

Transcription

troels bachelor

Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
N. Zahles Seminarium
Indholdsfortegnelse
Del I.................................................................................................................................................................... 2
Indledning ..................................................................................................................................................... 2
Problemformulering ..................................................................................................................................... 4
Læsevejledning ............................................................................................................................................. 4
Del II .................................................................................................................................................................. 5
Interkulturel Kompetence ............................................................................................................................ 5
Klafkis epoketypiske nøgleproblemer og kategorial dannelse ................................................................... 9
Lingvistisk kompetence .............................................................................................................................. 11
Decentrering og god anderledeshed .......................................................................................................... 13
Rap............................................................................................................................................................... 14
Del III ............................................................................................................................................................... 17
Empiri .......................................................................................................................................................... 17
Analyse af empiri ........................................................................................................................................ 18
Analyse af transskriberet videooptagelse ................................................................................................. 24
Analyse af drilling aktivitet......................................................................................................................... 28
Del IV ............................................................................................................................................................... 30
Konklusion................................................................................................................................................... 30
Handleperspektiv ........................................................................................................................................ 31
Perspektivering ........................................................................................................................................... 32
Litteraturliste: ............................................................................................................................................. 33
Bilag 1 .......................................................................................................................................................... 35
Bilag 2 .......................................................................................................................................................... 37
Side 1 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Del I
Indledning
Der findes nok mange argumenter for, at rap musik ikke hører hjemme i folkeskolen. Fra et kritisk perspektiv
kan genren anses som værende synonym med gangster-attitude, bandeord og kvindeundertrykkelse samt
være opfordrende til vold, had og stoffer. Eksempelvis skabte forfatteren Hanne-Vibeke Holst stor debat, da
hun i 2004 offentligt beskyldte nogle af tidens mest populære danske rappere for at være sexistiske og
medvirkende til, at unge mænd får et forkert syn på kvinder.1
Man kan dog ikke komme uden om genrens popularitet. Rap er et af de bærende elementer i den
verdensomspændende subkultur hip hop, som opstod blandt minoritetsgrupper i New Yorks ghettoer i
1970’erne og siden er blevet et globalt fænomen.
På grund af genrens popularitet, mener jeg, det ville en skam at forkaste den i folkeskolen. Jeg mener
tværtimod, at man bør undersøge hvorvidt, det er muligt at benytte genren som middel til at opnå nogle af
skolens centrale mål, hvilket jeg bestemt ser muligheder for i engelskundervisningen.
Inspirationen til mit bachelor projekt udsprang af, at jeg kort før min fjerdeårs praktik blev introduceret for
termen interkulturel kompetence, der i korte træk handler om kulturforståelse og evnen til at agere
hensigtsmæssigt i møder med forskellige kultur- og samfundsgrupper fra forskellige lande.
Folkeskoleloven fordrer til udvikling af interkulturel kompetence, hvilket bl.a. kommer til udtryk i
folkeskolens formålsparagraf § 1 (mine understregninger).
”§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie,
giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med
naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. ”2
Jeg blev nysgerrig omkring, hvordan udvikling af kompetencen forgik i praksis, og gik derfor i gang med at
tilrettelægge et engelsk-forløb til min praktik, hvor formålet netop skulle være, at eleverne udviklede denne
kompetence.
I forbindelse med min praktik blev jeg tildelt en 6. klasse på en skole på Nørrebro. Den danske regering har
1
2
http://politiken.dk/kultur/ECE99730/vi-er-ikke-sexister-bitch/
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Faelles-Maal/Folkeskolens-formaalsparagraf
Side 2 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
vurderet, at der findes 31 ghettoområder i Danmark, og at to af dem er beliggende på Nørrebro.3
Af den grund kom jeg på ideen om at tilrettelægge et engelskforløb, der omhandlede ”American Ghettos ”.
Interkulturel kompetence i engelskfaget indebærer nemlig bl.a., at elever får indsigt i forskellige miljøer og
samfundslag i engelsksprogede lande.
I udarbejdelsen af forløbet så jeg muligheden for at koble emnet American Ghettos med rap-genren. Tanken
bag dette var, at genren som førnævnt tog sit afsæt i USA’s ghettoer. Livet i disse ghettoer er afspejlet i
mange raptekster, og jeg så derfor potentiale for, at eleverne via arbejde med sådanne tekster kunne få
indsigt i delemner som leveforhold, fattigdom, racediskrimination, kriminalitet, socialklasser mm.
Yderligere blev jeg i tilrettelæggelsen af forløbet opmærksom på rap-genrens sproglige virkemidler
(herunder rim, rytme, udtale, gentagelser, billedsprog mm). Dette ledte mine tanker hen på endnu en
kompetence, der er central i engelskfaget, nemlig lingvistisk kompetence. Denne kompetence beskæftiger sig
med viden om sproget i sig selv (herunder viden om ordforråd, udtale, stavning mm). Min tanke var, at
eleverne, gennem arbejde med nogle af rap-genrens sproglige virkemidler, kunne få styrket deres viden om
det engelske sprog og derved udvikle deres lingvistiske kompetencer.
Med udgangspunkt i min undervisning er denne bachelor således en undersøgelse af, hvorvidt det rent
faktisk er muligt at benytte rap som middel til udvikling af de to ovennævnte kompetencer.
Jeg vil dog også tage fat i en anden af folkeskolens centrale opgaver: dannelse.
Jeg finder dette relevant i og med, at jeg ser mange fællestræk mellem almendannelsesbegrebet og
interkulturel kompetence. Særligt Wolfgang Klafkis dannelsestænkning bygger på mange af samme
principper som interkulturel kompetence. Jeg vil derfor også undersøge, om mit undervisningsforløb kan
fremme dannelse hos eleverne.
Ved koblingen af rap og amerikanske ghettoer ser jeg ydermere mulighed for at skabe det, Thomas Ziehe
kalder god anderledeshed, idet man tager et element fra elevernes livsverdener (rap) og tillægger det et nyt
perspektiv (amerikanske ghettoer). Dette vil blive senere blive uddybet i min analyse.
Med alt dette i betragtning er hovedfokus dog stadig på interkulturel kompetence og lingvistisk kompetence,
hvilket har ført mig til følgende problemformulering.
3
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/12/01/115355.htm
- Begrebs afklaring af ghettoområde: En boligafdeling hvor andelen af indvandrere fra ikkevestlige lande overstiger 50%, og hvor
antal dømte for overtrædelse af straffeloven pr. 10.000 beboere overstiger 270 personer.
Side 3 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Problemformulering
Hvorfor kan rap-genren være central i diskussionen omkring udvikling af interkulturel kompetence og
lingvistisk kompetence på mellemtrinet i engelskundervisningen?
Læsevejledning
Mit bachelorprojekt er opbygget således, at Del I indkredser og begrunder mit emne.
Del II er opgavens teoretiske fundament, hvor jeg går i dybden med de forskellige begreber, der er på spil i
forhold til mit problemfelt. I første afsnit heraf belyser jeg begrebet interkulturel kompetence med
udgangspunkt i hhv. Farr, Rhode og Smidt, Karen Risager, Michael Byram og Iben Jensen. Her bliver der
beskrevet, hvad kompetencen består af, hvorfor den er vigtig, hvordan man understøtter udvikling af den i
praksis, samt hvordan man kan analysere interkulturel kommunikation i bestemte situationer.
Efterfølgende afsnit behandler Wolfgang Klafkis dannelsesteori med særligt henblik på hans epoketypiske
nøgleproblemer og kategorial dannelse, da disse begreber begge kommer i spil i analysen af min empiri.
Dernæst tager jeg med udgangspunkt i Tricia Hedge, Scott Thornbury og Gerald Kelly fat på lingvistisk
kompetence. Her uddyber jeg, hvordan elever kan udvikle de to delkomponenter ordforråd og udtale, da det
er disse komponenter af lingvistisk kompetence, som min undervisning stræbte efter at styrke hos eleverne.
Herefter følger et afsnit, der berører Thomas Ziehes teorier om god anderledeshed og decentrering, hvilke
jeg vil bruge i min analyse til at undersøge, hvorvidt mit undervisningsforløb kan fungere som et eksempel på
god anderledeshed, samt hvorvidt det kan fremme decentrering hos eleverne.
Som det sidste i Del II vil jeg ud fra Meesenburg og Lund-Olsen uddybe rap-genren. Her vil jeg bl.a. give et
historisk indblik i, hvordan genren opstod, hvilket spillede en central rolle i forhold til min ide om, at man
kunne knytte genren til interkulturel kompetence. I samme afsnit vil jeg komme ind på genrens sproglige
virkemidler, hvilket jeg finder relevant i forhold til lingvistisk kompetence.
Del III indledes med at beskrive mit empiri, som er indsamlet fra min fjerdeårs praktik, hvor jeg som tidligere
nævnt underviste en 6. klasse i et engelskforløb med emnet "Rap and American Ghettos".
Herefter analyseres mit empiri ud fra alle de forskellige teorier, der optræder i Del II.
Del IV består af en konklusion, hvor jeg forsøger at besvare min problemformulering. Her vil hovedpunkterne
af det, jeg er kommet frem til, komme til udtryk. Dette bliver efterfulgt af et handleperspektiv, hvor jeg
forholder mig kritisk til mit forløb og diskuterer, hvad der kunne have været bedre i min undervisning.
Afslutningsvis diskuterer jeg i en perspektivering, hvad jeg kunne have gjort anderledes i forhold til min
undersøgelse. Herefter følger litteraturliste og bilag.
Side 4 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Del II
Interkulturel Kompetence
Jeg vil i dette afsnit udfolde termen interkulturel kompetence. Jeg vil med relevant teori redegøre for, hvad
begrebet omfatter, hvordan det bør forstås, og hvordan man understøtter udvikling af kompetencen i
praksis. Teorien er udvalgt med henblik på at støtte min tese om, at rap-genren kan benyttes som middel til
udvikling af kompetencen, hvilket vil blive tydeliggjort i analysen af mit empiri.
Kulturbegrebet
Før jeg går dybden med, hvad interkulturel kompetence omfatter, er det vigtigt først at klarificere, hvordan
begrebet Kultur i en interkulturel sammenhæng bør forstås.
Opfattelsen af kulturbegrebet har bevæget sig fra at blive set som en statisk størrelse, hvor traditioner blindt
blev overtaget af den ene generation fra den forrige til nu at blive set som en dynamisk størrelse, hvor kultur
forstås som et system af symboler, der udvikles gennem en gruppes interaktion, og derfor hele tiden ændrer
sig.4
I læseplanen for engelskfaget 2014 fremgår det tydeligt, at det er det dynamiske syn på kultur, vi skal
arbejde ud fra:
”Eleverne skal oparbejde en dynamisk kulturforståelse, hvor kultur er noget, der skabes i en grupper, og hvor
kultur udvikler sig hele tiden. Derfor skal der fokuseres på særlige grupper inden for engelsksprogede
områder, fx amerikansk ungdomskultur (…) ”.5
Interkulturel kompetence- hvad og hvorfor?
Kultur og Samfund er et af de tre kompetenceområder, som undervisningsministeriet har lagt for
engelskfaget. Dette område skal bl.a. lede mod, at eleverne får styrket deres nysgerrighed over for kultur- og
samfundsforhold i engelsksprogede lande via undervisning og indhold, som giver dem mulighed for at forstå
forskelle og ligheder i forskellige kulturelle og samfundsmæssige grupper.6
Den tekniske term for målet med undervisning i Kultur og Samfund er ifølge professor i kultur og identitet
4
Farr, Rhode og Smidt, 2009, s. 12.
Læseplan for faget engelsk, 2014, s. 11.
6 Læseplan for faget engelsk, 2014, s. 3.
5
Side 5 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Karen Risager interkulturel kompetence.7 (I det følgende vil interkulturel kompetence også blive nævnt med
forkortelsen IK).
IK er et bredt koncept, som indeholder mange aspekter, og kan derfor være svært at definere kort og
præcist. Det følgende citat er Farr, Rhode & Smidts forklaring af begrebet:
”interkulturel kompetence handler om at kunne møde og håndtere forskellighed på en hensigtsmæssig måde,
og det handler om at kunne agere konstruktivt i uforudsigelige, ukendte situationer”8
Forsker i kulturpædagogik Michael Byram mener, at udvikling af IK er vigtigere i dag end nogensinde før, da
vi igennem den kan tage fat i nogle af de største problemer, der hersker i nutidige samfund. Han uddyber
dette således:
“Manifestations of prejudice, discrimination and hate speech have become common (…) between people from
different cultural backgrounds and affiliations (…). We all need to acquire intercultural competence. For this
reason, intercultural education, which aims to develop and enhance this ability, can make an essential
contribution to a peaceful coexistence.”9
IK består af komponenterne: Holdninger, Viden og Forståelse, Færdigheder og Handlinger.10 Disse
komponenter udvikler sig i samspil med hinanden. Jeg har ud fra Byram udvalgt punkter fra de enkelte
dimensioner, som jeg mener er relevante i forhold til min empiri:
Vidensdimensionen:

At forstå den interne diversitet og heterogenitet, der findes hos alle kulturelle grupper.

At forstå ens egne og andres forudantagelser, stereotyper og fordomme samt at være opmærksom
på tydelig og tilsløret diskrimination.
Holdning og forståelsesdimensionen:

At respektere folk, der har andre kulturelle tilhørsforhold end en selv.

At være åben og villig til at lære fra og om folk, der har andre kulturelle perspektiver end en selv.
Færdighedsdimensionen:

At kunne decentrere fra ens eget perspektiv og tage højde for andres perspektiver.

At kunne opdage information om andre kulturelle tilhørsforhold og perspektiver.
7
Risager, 2009, s. 14.
Farr, Rhode og Smidt, 1999, s. 12.
9 Byram, 2014, s. 2.
10 Byram, 2014, s. 9-10.
8
Side 6 af 39
Troels Unneland
z100118

Bachelor opgave
22. april 2015
Empati- evnen til at forstå og imødekomme andre folks tanker, værdier og følelser.
Hvordan understøtter man udvikling af IK?
Risager påpeger, at vi lever i en globaliseret verden, hvor man konstant bliver påvirket af impulser fra andre
lande.11 Dette sker bl.a., når vi logger på internettet, tænder for radioen eller tv’et, køber madvarer i
supermarkedet mm. Alle moderne samfund er altså i høj grad præget af kulturel mangfoldighed, og Risager
understreger, at kultur- og samfundsrelateret undervisning skal afspejle denne mangfoldighed.
Hun advarer imod at tilrettelægge undervisningsforløb, som får eleverne til at tro, at mennesker er på en
bestemt måde afhængigt af, hvilket land de kommer fra, da dette kan medvirke til, at eleverne får skabt
nationale stereotyper:
“Themes such as (...) `the typical American’ etc. are fairly common. And this naturally calls for
a great caution and critical sense if we in our own knowledge of the world are to avoid
promoting national stereotypes that actually have little basis in fact.” 12
For at undgå dette, er det vigtigt, at eleverne får indblik i mange forskellige miljøer, både by og land,
forskellige sociale og etniske miljøer mm.13
Risager påpeger, at en forudsætning for udvikling af IK er, at lærere ikke negligerer lighederne, der findes
mellem forskellige kultur- og samfundsgrupper, Hun mener, at mange sproglærere kun fokuserer på
forskellene. Hun tilføjer, at der vil være forskelle, man ikke kan ignorere, men at man som lærer bør skabe en
god en god balance, da lighederne i mange tilfælde kan være broen til kontakt og forståelse.14
Byram diskuterer hvilke pædagogiske tilgange samt hvilke aktiviteter, der er de mest hensigtsmæssige ift.
udvikling af IK:
Tilgange:
Her fremhæver han Cooperative Learning15, som har at gøre med samarbejdsstrukturer, og hvordan man
opkvalificerer gruppearbejde.
Han anbefaler denne tilgang, fordi den med sine principper kan være med til at sikre, at alle elever deltager.
Hensigten er, at alle gruppemedlemmer får tildelt roller, der gør dem positivt afhængige af hinanden ift.
løsning af en opgave. På den måde bidrager alle i gruppen med deres individuelle viden, holdninger og
11
Risager, 1999, s. 7.
Risager, 2000, s. 2.
13 Risager, 1999, s. 8.
14 Risager, 1999, s. 7.
15 Byram, 2014, s. 21.
12
Side 7 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
færdigheder, hvilket Byram mener kan medvirke til, at de får styrket deres sociale færdigheder, deres evne til
at løse konflikter og deres evne til at se ting fra andre perspektiver end deres egne.16
Aktiviteter:
Byram oplister en række aktiviteter, som han vurderer, kan føre til udvikling af IK. Herunder nævner han bl.a.
arbejde med lyrik og andre tekstgenrer som gode bud:
“Depending on the content or message of the poem, short story or play that teachers and facilitators select
for use, these activities may even help learners understand how society and individuals can protect the dignity
and human rights of people regardless of their cultural affiliations.”17
Han tilføjer, at en lærer bevidst skal udvælge tekster, hvor kulturel kompleksitet kommer til udtryk. Herved
kan læreren bede eleverne om at diskutere deres forskellige perspektiver på tekstens indhold, eller bede
dem om at påtage de omhandlende mennesker i tekstens synsvinkler.
Sådanne aktiviteter kan føre til, at eleverne bliver opmærksomme på forskellige perspektiver samt får
udviklet deres kritiske tænkning.18
Analysemodel for interkulturel kommunikation:
Når man bygger på det dynamiske kulturbegreb, som jo er tilfældet med interkulturel kompetence, kan det
være interessant at undersøge, hvordan den interkulturelle kommunikation foregår i bestemte situationer.
Til dette har magister i kultursociologi Iben Jensen udviklet en analysemodel. Denne model vil jeg senere
anvende i analysen af mit empiri.
Analysemodellen består af kulturel forforståelse, kulture selvforståelse, fikspunkter og erfaringspositioner.19
Kulturel forforståelse: Den forenklede forforståelse, man har om grupper, man ikke selv er en del af. Det er
den generelle viden, oplevelse, følelser og holdninger, vi har overfor dem, som vi ikke identificerer os med
eller deler kulturelle fællesskaber med.
Kultur selvforståelse: De måder man beskriver sit eget kulturelle fællesskab på, som ofte bliver idealiseret.
Kulturel selvforståelse er afhængig af kulturel forforståelse, for når man konstruerer ”de andre”, begynder
man samtidig på en fortælling om sig selv – især om hvordan man ikke er.
Fikspunkter: kan defineres som et ”brændpunkt” der kan opstå mellem to eller flere personer, som begge
føler sig repræsenteret af et givent emne. Kulturelle fikspunkter forudsætter, at flere parter identificerer sig
16
Byram, 2014, s. 22.
Byram 2014, s.24.
18 Byram 2014, s. 26.
19 Jensen, 2014, s. 97-113
17
Side 8 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
med emnet.
Erfaringspositioner: Er kropslige og bevidsthedsmæssige erfaringer, en person har fået fra forskellige
positioner i samfundet, fx køn, etnicitet, hvor man er vokset op, alder, familiens sociale status mm.
I flerkulturelle samfund mener Jensen, at kommunikationsmodellens største fortjeneste er, at den kan være
med til at skabe orden i det kaos af holdninger, meninger, opfattelser og fordømmelser, som omgiver
kulturmøder.20 Analysemodellen kan yderligere skabe større bevidsthed om, hvilke forestillinger om andre, vi
benytter os af i hverdagen, hvilket bl.a. er hvorfor, jeg finder modellen relevant ift. IK.
Klafkis epoketypiske nøgleproblemer og kategorial dannelse
Dette afsnit omhandler Wolfgang Klafkis epoketypiske nøgleproblemer og kategorial dannelse.
Jeg vælger at inddrage Klafki, fordi jeg ser klare lighedstræk mellem interkulturel kompetence og hans
opfattelse af almendannelse. Jeg mener derfor ligeledes, at min kobling af rap og amerikanske ghettoer kan
fremme dannelse hos eleverne, hvilket jeg vil uddybe i analysen af mit empiri.
Epoketypiske nøgleproblemer
Klafki er ophavsmand til den kritisk-konstruktive didaktik, som han i 1960’erne udvikler med henblik på at
bidrage til udviklingen af en human og demokratisk skole, der tilbyder dannelse for alle.21
Hans didaktik var kritisk i og med, at den stræbte mod at overvinde begrænsningerne i de klassiske
pædagogiske og didaktiske teorier i forhold til den samfundsteoretiske forståelse.22
Med ”dannelse for alle” mente han, at alle mennesker skulle have mulighed for at udvikle selvbestemmelse,
medbestemmelse og solidaritet.23
Didaktikken var konstruktiv, fordi den kom med forslag til, hvordan udformningen af en human og
demokratisk skole kunne foregå i praksis.
Klafki mente, at der var brug for konkret indhold i skolen, hvis eleverne skulle kunne udvikle de tre
grundevner (selv,- medbestemmelse og solidaritet). Indholdet skulle defineres ud fra et borgerperspektiv,
20
Jensen, 2014, s. 111.
Graf og Skovmand, 2004, s. 30.
22 Graf og Skovmand, 2004, s. 31.
21
Side 9 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
idet den statslige skole i et demokratisk samfund måtte opdrage til demokrati24.
Almen dannelse er ud fra Klafkis vurdering ensbetydende med, at få en historisk formidlet bevidsthed om
problemstillinger i ”samtiden”, og så vidt det er forudsigeligt i ”fremtiden”. Ydermere mener han, almen
dannelse indebærer, at man når den indsigt, at alle er medansvarlige for problemstillingerne, samt at man
opnår en villighed til at bidrage til løsninger af disse problemer.25
Han opstiller en række såkaldte epoketypiske nøgleproblemer26, som er hans bud på genstandsfelter, der i
skolens undervisning kan understøtte dannelse. Han kalder dem epoketypiske, da problemstillinger skal være
relevante for den gældende epoke, undervisningen finder sted i. Hvad der var relevant for tyve år siden, er jo
ikke nødvendigvis relevant i dag.
Nøgleproblemerne er delt op i punkter, der alle berører forskellige kulturelle, samfundsmæssige, politiske og
eksistentielle problemstillinger, fx spørgsmålet om verdensfred.27
Han understreger, at det ikke er meningen, at eleverne skal finde reelle løsninger til problemerne, men at
det egentligt dannende opstår i drøftelsen af de store samtids- og fremtidsproblemer.
Et af nøgleproblemerne omhandler ”Den samfundsmæssigt skabte ulighed i vores (og andres) samfund”.28
Nogle af underpunkterne i dette nøgleproblem er:

Uligheden mellem sociale klasser og lag

Uligheden mellem udenlandske borgere og den indfødte befolkning

Uligheden mellem mennesker, som har et job, og dem som ikke har et job, og den betydning det har
for den enkeltes individuelle og sociale identitet.
Grunden til jeg fremhæver dette nøgleproblem er, at det vedrører mange af de samme samfundsmæssige
problemstillinger, som min undervisning tager udgangspunkt i, hvilket vil komme til udtryk min empiri.
Den kategoriale dannelse
Kategorial dannelsesteori udgør sammen med konceptet for almendannelse de to konstituerende hjørnesten
for Klafkis kritisk-konstruktive didaktik.29
Han videreudvikler i 1970’erne den kategoriale dannelse og inddeler den i to positioner:30
24
Graf og skovmand, 2004, s. 21.
Graf og Skovmand, 2004, s. 38.
27 Lauersen, 2002, s. 23-24.
25
Side 10 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
 Den materiale dannelse
-
Fokus på indhold som kulturbestemt
-
Indholdet er objektivt og kan overføres direkte til eleven
 Den formale dannelse
-
Fokus på subjektet (barnet) og dets udvikling
-
Fokus på udvikling af subjektets kvaliteter, fx evnen til at tænke abstrakt eller evnen til at
samarbejde
Hans formål var at gøre opmærksom på, at en dannelsestænkning, der udelukkende tog udgangspunkt i
enten en formal eller material tænkning, ville være utilstrækkelig.31 Hans begrundelse heraf var, at man ikke
kunne pådutte elever for fremmed kultur (material dannelse), da dette ville være magtudøvelse. Ifølge Klafki
ville det optimale møde opstå i dialektikken mellem de to positioner. Dette mente Klafki ville føre til den
dobbeltsidige åbning, hvor verden kategorialt åbnes for mennesket, og mennesket åbnes for verden:
’”Kategorial dannelse skal forstås i den dobbelte forstand, at en virkelighed gennem indsigter, erfaringer og
oplevelser har åbnet sig for et menneske, som dermed selv åbner sig for denne virkelighed. ”32
Den Norske forsker Thomas Nordahl beskæftiger sig ligeledes med kategorial dannelsesteori, blot under
betegnelsen dialektisk dannelsesteori33. Han understreger betydningen af lærerens kendskab til eleverne.
Læreren skal i sit valg af indhold inddrage elevernes indsigt, erfaringer og oplevelser med henblik på at skabe
en ramme, hvor eleverne kan bruge disse i nye sammenhænge. Undervisningen skal altså tilpasses elevernes
forståelsesniveau. Ved at eleverne kan forstå og forholde sig til formålet med undervisningen, er det
hensigten at fremme deres engagement og egenaktivitet. Nordahl henviser til Klafki, som understreger
vigtigheden af elevernes egenaktivitet. Eleverne må åbne sig for stoffet, da der ellers er tale om udelukkende
ydre påvirkning, hvilket ifølge Klafki ikke er dannelse.34
Her arbejder Klafki med det eksemplariske princip. Læreren skal udvælge indhold, som kan være med til at
understøtte elevernes dannelsesproces.
Lingvistisk kompetence
31
Lauersen, 2002, s.22.
Lauersen, 2002, s. 17
33 Nordahl, 2002, s. 102.
34 Nordahl , 2002, s. 97.
32
Side 11 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Lingvistisk kompetence er en integreret del af kommunikativ kompetence. Hvis en person ikke er lingvistisk
kompetent, kan han/hun ikke opfattes som værende kommunikativt kompetent.35
Lingvistisk kompetence beskæftiger sig med viden om sproget i sig selv. Den består af viden om stavning,
udtale, ordforråd, grammatisk struktur, sætningsstruktur og semantik mm.
Jeg vil i det følgende uddybe ordforråd og udtale, da det er disse to komponenter inden for lingvistisk
kompetence, som jeg særligt mener, arbejdet med rap kan bidrage til.
Ordforråd
Ordforrådstilegnelse handler i høj grad om hukommelse. Undervisning i ordforrådstilegnelse skal ifølge
Thornbury lede mod, at elevenerne får integreret ord i deres langtidshukommelse.36
Dette er langtfra ligetil i og med, at elever sagtens kan lære ord i løbet af en lektion, men har glemt dem
allerede i den næste.
Thornbury giver en række bud på, hvordan man kan sikre, at de ord, man arbejder med, bliver lagret i
elevernes langtidshukommelse. Jeg har udvalgt to af hans bud, da jeg mener, de er relevante ift. min empiri.
1. Repetition
En god måde, man kan huske nye ord på, er ved at møde dem gentagende gange. Men blot det at
gentage et ord flere gange virker ifølge Thornbury ikke til at have nogen langvarig effekt, jo mindre
man forsøger at organisere de nye ord samtidig.37 Han mener dog, at repetition af møder med
enkelte ord i forskellige kontekster er vigtigt. Det er blevet vurderet, at der er en god chance for, at
ord bliver husket, hvis de er blevet mødt mindst syv gange i intervaller med korte mellemrum.38
2. Anvendelse
At anvende de ny-tilegnede ord (gerne på en interessant måde) mener Thornbury, er den bedste
måde til at sikre, at ord bliver tilføjet til langtidshukommelsen. Dette princip kaldes Use it or loose
it.39
Ifølge Thornbury er popsange et yderst brugbart middel til ordforrådsarbejde. Dette begrunder han med, at
popsange generelt har et rigt indhold af ord-gentagelser samt lexical chunks.40
Lexical chunks er talermåder og idiomer, hvilket vil sige faste sproglige udtryk, hvor grupper af mere end et
35
Hedge, 2000, s. 47.
Thornbury, 2002, s. 23.
37 Thornbury, 2002, s. 24.
38 Thornbury 2002, s. 24.
39 Thornbury 2002, s. 25.
40 Thornbury, 2002, s. 118.
36
Side 12 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
ord udgør en betydningsfuld helhed, som er anderledes end den betydning, udtrykkets enkelte ord lægger
op til, fx out of the blue, a lot of eller look for.
Thornbury har den overbevisning, at der ofte er større chance for at støde på eksempler af lexical chunks i
autentiske tekster (fx popsange), end i deciderede fagtekster.41
Udtale
Kelly Gerald påpeger, at udtale bliver negligeret i engelskundervisning. Han mener, at sproglærere har en
tendens til at vægte grammatik og ordforrådstilegnelse højere. Han efterlyser, at der ligeledes kommer fokus
på udtale, da udtalelsesfejl kan hindre succesfuld kommunikation.42
Han nævner aktiviteten drilling som en god og produktiv måde, hvorved man kan øve udtale.
Drilling involverer, at læreren siger ord/sætninger, hvorefter han/hun får klassen til at gentage.43
Drilling foregår oftest i kor, hvor hele klassen bliver inviteret til at gentage de forskellige ord eller sætninger.
Aktiviteten har sine rødder i The Audiolingual Method til sprogtilegnelse.
Man har for længst bevæget sig væk fra denne metode til fordel for tilgangen Communicative Language
Teaching (CLT).
Dette skyldtes bl.a., at The Audiolingual Method var for lærer-centreret og prioriterede accuracy i en grad,
hvor det var på bekostning af ordforrådstilegnelse og fluency.
På trods af det, benyttes drilling stadig i engelskundervisningen. Dette skyldes ifølge Kelly bl.a., at øvelsen
kan medvirke til, at eleverne får styrket deres selvtillid ift. at bruge det engelske sprog. Det begrunder han
med, at eleverne kan deltage og øve ord anonymt uden at blive sat i spotlyset.44
Decentrering og god anderledeshed
Professor i pædagogik Thomas Ziehe mener, at visse af 70’ernes frisættende mønstre i dag har fået en
negativ konsekvens ift. nutidens unges indstilling til skole. Dette belyser han via de tre dimensioner:
Tematisering, informalitet og subjektivering45, som alle tre udgør et skjold imod dominans fra
udenforstående autoriteters side.
Tematisering har at gøre med den indstilling, nutidens unge har til emnerne, de bliver præsenteret for i
41
Thornbury, 2002, s. 116.
Kelly, 2004, s.13,
43 Kelly, 2004, s. 16.
44 Kelly, 2004, s. 16.
45 Ziehe, 1999, s. 203.
42
Side 13 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
skolen. Elever forekommer bekendte med alt, og derfor bliver lærere ofte mødt med reaktionen: ”Det ved vi
allerede, alt det der”.
Informalitet handler om, at eleverne vil kende resultatet af en proces på forhånd. De efterlyser straks et
bevis, ellers mister de gejsten. Her bliver lærere mødt med reaktionen: ”Hvad kommer der ud af det?”.
Subjektivering omhandler opmærksomheden på ens egen indre verden. Her udtrykker eleverne et ønske om
selv-henvendelse, og lærerne møder bl.a. reaktionerne: ”Hvad har det med mig at gøre” og ”Jeg fandt ikke
mig selv i det”.
Ziehe påpeger, at nutidens lærere er meget mere villige til at nærme sig elevernes horisonter, end tidligere
generationer af lærere var, men at dette ikke har ført til en større tilfredshed blandt eleverne. Eleverne er
ikke taknemmelige for, at deres horisonter bliver tilgodeset, da dette for dem er en selvfølgelighed.
I denne forbindelse taler han om ”egocentrisme”, som er en bestemt måde, man opfatter verden og én selv
på. Begrebet kan oversættes til spørgsmålet: ”Hvorfor er hele verden ikke som mig”.46 Dette er en normal
følelse i opvæksten, men Ziehe mener, at nutidens skole, ved altid at imødekomme elevernes horisonter, er
med til at forstærke egocentrisme til en grad, hvor det bliver et problem.
Ziehe efterlyser derfor det modsatte af egocentrisme, nemlig ”decentrering”. Decentrering kan forklares
således:
”at være i stand til at skifte perspektiv og erkende, at ting tager sig forskellige ud, alt efter hvorfra de ses, og
at et andet menneske kan opfatte noget på en anden måde, end man selv gør. ”47
For at skabe decentrering hos eleverne hævder Ziehe, at der er brug for ”god anderledeshed”. Her handler
det om bl.a. om, at provokere og ryste elevernes visheder samt det, de opfatter som selvfølgeligheder.48
Man skal som lærer ruske i elevernes ofte fastlåse forestillinger om, hvad der er interessant, og på den måde
overraske dem.
Rap
46
Ziehe, 1999, s. 206.
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/decentrering
48 Ziehe, 1999, s. 211.
47
Side 14 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Dette afsnit er et indblik i rap-genren. Jeg vil redgøre for hvor og hvordan, genren opstod, da dette var min
grundlæggende inspiration i forhold til at koble genren med interkulturel kompetence.
Jeg vil yderligere komme ind på sproglige virkemidler i rap, hvilket jeg som sagt finder relevant ift. lingvistisk
kompetence, da jeg mener, at nogle af disse virkemidler kan være brugbare med henblik på fx træning i
ordforråd samt udtale.
Genrens oprindelse:
I 1970’erne herskede fattigdom og lovløshed i de afroamerikanske ghettoer i USA, og allerværst stod det til i
bydelen Bronx i New York.
Den sydlige del af Bronx ”South Bronx” blev forbundet med personer fra samfundets allerlaveste lag, og
gennem 70’erne udviklede South Bronx sig til USA’s værste slumområde.49
Bronx var på daværende tidspunkt i forfald, hvilket medførte at kriminalitetsraten steg voldsomt.
De unge fandt sammen i gadebander. Gadebanderne var udrustede med knive og skydevåben og var
konstant i krig med rivaliserende bander, der prøvede at overtage markedet for handel med stoffer.50
Et af de unge bandemedlemmer i Bronx var Kevin Donovan (også kendt som Afrika Bambaataa). Han viste sig
senere at skulle blive en af de vigtigste personer i etableringen af hip hop kulturen.51
I midten af 70’erne var han leder af New Yorks største og mest berygtede bande Black Spades.
På et tidspunkt får han nok af den utryghed, der følger med bandelivet, og beslutter sig for at prøve at sætte
en stopper for volden ved at omdanne Black Spades til en anti-voldelig organisation kaldet Zulu Nation52. Han
bestræber sig efter at skabe et sted, hvor Bronx unge i stedet for at begå kriminalitet kan bruge deres energi
kreativt, i form af musik, dans og kunst.
Zulu Nation arrangerede gadefester i Bronx, hvor de unge sorte og latinamerikanske indbyggere strømmede
til. Her gav de sig kast med de fire former for kunst, der samlet set kom til at tegne hiphopkulturen, nemlig
graffiti, breakdance, deejaying og rap.53
På få år udvikler rap-musikken sig fra at være et lokalt undergrundsfænomen i New York til at blive
ungdommens fortrukne musikgenre i USA.54 Der går ikke lang tid før, genren sætter sit præg på unge uden
for USA’s grænser, og i løbet af 1980’erne udbreder hiphopkulturen og rap sig også til Danmark. Siden har
rap kun vokset i popularitet og er i dag en af de mest populære genre blandt unge i Danmark. Kunstnere som
duoen Nik & jay og L.O.C er blandt de mest populære musikere, vi har herhjemme, og de tager begge deres
49
Lund-Olsen og Meesenburg, 2013, s. 17
Lund-Olsen og Meesenburg, 2013, s. 20.
51 Lund-Olsen og Meesenburg, 2013, s. 20.
54 Lund-Olsen og Meesenburg, 2013, s. 53
50
Side 15 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
musikalske afsæt i rap.55
Rap-genrens sproglige virkemidler:
Rap er en forkortelse af Rhythm And Poetry.56
Poetry (poesi) kender vi fra lyrik-genren (digte især), og rap-genren indeholder mange af samme sproglige
virkemidler, som karakteriserer lyrik-genren. Her kan man bl.a. nævne; rim, rytme, billedsprog og
gentagelser.
Jeg vil nu fremhæve to af rap-genrens sproglige virkemidler, som jeg finder relevante i forhold til udvikling af
lingvistisk kompetence:
Gentagelser:
Rap musik er fyldt med gentagelser. Gentagelserne fungerer som en sproglig motor.57
Der er ofte brug af anaforer i rap. Anaforer er gentagelser af det (eller de) første ord i flere sætninger efter
hinanden. 58Det følgende er et eksempel på anaforer i rap fra sangen ”If I had” af rapperen Eminem.
”I'm tired of being white trash, broke and always poor
Tired of taking pop bottles back to the party store
I'm tired of not having a phone
Tired of not having a home” 59
Derudover er der i rap næsten altid en sætning, gerne nummerets titel, som går igen og som giver struktur til
teksten.60
Artikulation:
Et andet virkemiddel i rap, som jeg finder relevant ift. lingvistisk kompetence, er artikulation.
”En rappers fineste opgave er at få ordene til at fremstå tydeligt, og i den forbindelse er udtalen vigtigt. Det
er en balancegang at få udtalt ordene tydeligt, samtidig med at man ikke sakker bagud i forhold til det
grundlæggende beat.”61
Den sproglige levering i rap minder modsat mange andre musikgenrer meget om talesprog, og da rap for det
meste indeholder et bestemt budskab, spiller udtale en central rolle, hvis budskabet skal nå ordentligt ud til
lytteren.
55
Lund-Olsen og Meesenburg, 2013, s. 67.
http://acronyms.thefreedictionary.com/RAP
57 Lund-Olsen og Meesenburg, 2013, s. 93
58 Lund-Olsen og Meesenburg, 2013, s.94.
59 http://www.azlyrics.com/lyrics/eminem/ifihad.html
60 Lund-Olsen og Meesenburg, 2013, s, 94
56
Side 16 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Del III
Empiri
Mit empiri er indsamlet fra min praktik, hvor jeg som nævnt i min indledning underviste en 6. klasse i et
engelskforløb om ”Rap & American Ghettos”. Forløbet varede fem uger med tre lektioner per uge. Jeg havde
opdelt forløbet således, at eleverne i første uge blev introduceret for rap-genren og arbejdede med dens
genretræk og sproglige virkemidler. I den efterfølgende uge var der fokus på genrens oprindelse, hvor fokus
blev ledt hen på amerikanske ghettoer. I tredje uge blev eleverne opdelt i grupper, hvor hver enkelt gruppe
fik tildelt en by i USA, som de via internettet skulle finde ghetto-områder i. De skulle samle billeder, videoer
og information om disse ghetto-områder og fremlægge dem foran klassen. I de to sidste uger arbejdede
eleverne med sangen Changes af rapperen Tupac. Eleverne hørte sangen, oversatte den og diskuterede dens
indhold. Afslutningsvis skrev eleverne i grupper deres egne rap tekster.
I forhold til min problemformulering var det særligt i arbejdet med rapsangen Changes, at jeg ser potentiale
for udvikling af interkulturel kompetence, da sangen indeholder en kulturel kompleksitet, der bl.a. giver
mulighed for at diskutere aktuelle samfundsproblematikker. Ydermere indeholder sangen sproglige
elementer, som jeg mener, at man kan fremhæve og arbejde med i undervisningen for derved at
understøtte udvikling af lingvistisk kompetence hos eleverne.
Min empiri er derfor primært baseret på arbejdet med Changes.
Jeg har anvendt kvalitative undersøgelsesmetoder62 i form af en dokument analyse. Dokumentet er teksten
til sangen Changes (Bilag 1), som jeg har sat op over for de forskellige begreber, der optræder i mit
teoriafsnit. På den måde vil jeg undersøge, hvorvidt de forskellige begreber kan komme i spil, når man
benytter sangen som undervisningsmateriale.
Derudover har jeg en deltagerobservation, hvor eleverne og jeg diskuterede sangens indhold. Denne
diskussion blev videofilmet og er blevet transskriberet (Bilag 2). Min hensigt med deltagerobservationen var
at bruge den til at se, om eleverne viste tegn på udvikling af interkulturel kompetence.
Sidst har jeg udarbejdet en rekonstruktion af en drilling aktivitet, som jeg benyttede mig af to gange under
62
Andersen & Boding, 2010, s.46.
Side 17 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
forløbet. Her rappede jeg sætninger, hvorefter elever rappede de samme sætninger i kor.
Jeg vil med rekonstruktionen analysere, hvordan aktiviteten kan bruges til at styrke elevernes udtale og
ordforråd.
Min samlede empiri består således af:

Rapteksten Changes.

En deltagerobservation i form af transskriberet videooptagelse.

En rekonstruktion af drilling aktivitet.
Analyse af empiri
Analyse af rapteksten Changes
Det følgende er en analyse af rapsangen Changes (Bilag 1), som eleverne arbejdede med i min praktik. Jeg vil
analysere teksten ud fra de forskellige teoretiske begreber, som min bachelor centrerer om. Således vil mine
didaktiske overvejelser vedrørende at bruge sangen i min undervisning komme til udtryk.
Teksten omhandler det at være en fattig afroamerikaner i USA og tager fat i samfundsrelaterede
problematikker som racediskrimination, fattigdom, kriminalitet mm.
Jeg valgte at bruge sangen i min undervisningen primært med henblik på at understøtte udvikling af
interkulturel kompetence og lingvistisk kompetence og tilknyttede følgende mål til arbejdet til sangen:
Efter 7. Klasse / Kultur og samfund:

Færdighedsmål:
- Eleven kan give eksempler på forskelle og ligheder mellem kultur- og samfundsforhold i eget land
og i engelsksprogede områder.

Vidensmål:
- Eleven har viden om udvalgte kultur- og samfundsgrupper.63
Mundtlig kommunikation:

Færdighedsmål:
- Eleven kan anvende ord og fraser fra hverdagssprog og enkelt fagsprog.
63
Fællesmål Engelsk, 2014.
Side 18 af 39
Troels Unneland
z100118

Bachelor opgave
22. april 2015
Vidensmål:
- Eleven har viden om sproglige varianter.64
Jeg mener dog også at en tekst som denne kan fremme almendannelse hos eleverne, samt fungere som et
eksempel på god anderledeshed og derved medvirke til udvikling af decentrering hos eleverne. Alt dette vil
jeg nu komme ind på i min analyse af teksten.
Sangens indhold i forhold til interkulturel kompetence:
Sangen handler om, som titlen antyder, forandring. I dette tilfælde ting som rapperen Tupac vil forandre i
det amerikanske samfund.
Han beskriver ud fra en jeg-fortæller livet i afroamerikanske ghettoer hvor fattigdom, kriminalitet,
stofmisbrug og drab er en del af hverdagen. Dette kommer bl.a. til udtryk i følgende uddrag fra teksten:
“I’m tired of being poor and even worse i’m black
my stomach hurts, so I’m lookin’ for a purse to snatch
Cops give a damn about a Negro. Pull the trigger, kill a nigga, he’s a hero.
Give the crack to the kids, who the hell cares? One less hungry mouth on the welfare”
Tupac udtrykker her sin frustration over at være fattig afroamerikaner i et samfund, hvor sorte menneskers
liv ikke vægtes højt. Et samfund hvor sorte mennesker mister livet som følge af politibrutalitet og et
samfund, der ikke gør nok for at hindre, at unge afroamerikanere dør af stofmisbrug.
Tupac giver således et indblik i, hvordan det for nogle kan være at leve i et etnisk socialt belastet miljø i USA,
hvilket er af en grundende til, at jeg ser potentiale i at bruge sangen ift. interkulturel kompetence.
Som tidligere nævnt understreger Risager nemlig vigtigheden i, at eleverne får indblik i mange forskellige
miljøer (herunder etniske) i engelsksprogede lande, og for at bidrage til dette mener jeg, denne sang kan
være oplagt.
Tupac berører i sangen nogle af de største samfundsmæssige problematikker i USA. Det ses bl.a. i det
førnævnte uddrag, men ligeledes i det følgende hvor han taler om racisme:
”I see no changes, all I see is racist faces.
Misplaced hate makes disgrace to races”
Det er samfundsrelaterede problemer som netop racisme, der ifølge Byram gør udvikling af interkulturel
kompetence yderst relevant. Ifølge Byram er fordomme, diskrimination og had over for fremmedhed blevet
64
Side 19 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
en almindelighed, og han hævder, at vi ved at tage fat i disse problemstillinger i skolen, kan bidrage til skabe
en gensidig respekt og forståelse for hinandens kulturelle forskelligheder. Dette mener jeg, at Changes kan
bidrage til i og med, at den belyser disse problematikker.
Det liv, som Tupac beskriver i sangen, ligger fjernt fra elevernes hverdag i de to 6. klasser, jeg var i. Men
komponenterne som IK består af (viden, forståelse, holdninger, færdigheder og handlinger), indebærer jo
netop, at eleverne lærer at respektere folk, der har andre kulturelle tilhørsforhold end dem selv, at de lærer
at kunne decentrere fra deres egne perspektiver og tage højde fra andres perspektiver, samt at de lærer at
forstå den interne diversitet og heterogenitet, der findes hos alle kulturelle grupper.
Jeg anser det derfor som en af sangens styrker, at den beskriver et liv, der er forskelligt fra elevernes, idet at
eleverne herved får indsigt i, hvordan verden kan se ud fra andres perspektiver.
Risager advarer dog imod kun at fokusere forskelligheder, da det som tidligere nævnt, ofte er lighederne som
bygger bro til forståelse. Angående ligheder mener jeg, sangen giver mulighed for at diskutere nogle af de
samfundsmæssige problemstillinger, som USA og Danmark har tilfælles. Selvom fattigdom, kriminalitet og
racisme står værre til i USA, kan man ikke komme uden om, at det også eksisterer i Danmark.
I nedenstående eksempel fra sangen, beskriver Tupac, hvordan nogle mennesker vælger en kriminel levevej,
fordi de ser det som den nemmeste løsning til at tjene penge. I eksemplet skal linjen ”I made a G” forstås
som ”I made a grand”. G er altså en forkortelse for grand, der i denne forbindelse betyder 1000 dollar.
“You gotta operate the easy way.
"I made a G today" But you made it in a sleazy way.
Sellin' crack to the kids. "I gotta get paid,"
Well hey, well that's the way it is.”
Det at mange unge tyr til kriminalitet, fordi det kan forekomme som en nem vej til penge, er et globalt
samfundsproblem, og jeg mener ovenstående uddrag kan være en indgangsvinkel til at diskutere dette
problemfelt.
At det amerikanske samfund er præget af kulturel- og samfundsmæssig kompleksitet kommer i høj grad til
udtryk i sangen. Dette ser jeg som en styrke i forhold til, at Risager advarer imod undervisning, der får elever
til at tro mennesker er på bestemte måder afhængigt af deres nationalitet. Derfor mener jeg, sangen kan
medvirke til, at eleverne ikke får skabt nationale stereotyper.
Side 20 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Sidst nævner Byram at arbejde med digte og andre tekster kan bidrage til udvikling af IK, hvis de indeholder
kulturel kompleksitet, da læreren herved kan bede eleverne om at diskutere deres forskellige perspektiver på
tekstens indhold. En vigtig pointe hertil er, at Changes netop indeholder kulturel kompleksitet. Det er
langtfra alle rapsange som indeholder denne kompleksitet, og jeg påstår derfor ikke, at genren i sig selv kan
medvirke til udvikling af IK.
Sangens indhold i forhold til Klafkis dannelsestækning:
Som jeg tidligere har nævnt, ser jeg ligheder imellem interkulturel kompetence og Klafkis
dannelsestænkning. Lighederne ser jeg særligt i forhold til, at begge opfordrer til undervisningsindhold der
tager fat i samtidens globale problemstillinger.
Et af Klafkis epoketypiske nøgleproblemer ”Den samfundsmæssigt skabte ulighed i vores (og andres)
samfund”, mener jeg, kan indfries igennem arbejde med Changes. Sangens indhold giver nemlig rig mulighed
for at diskutere flere af dette nøgleproblems underpunkter. Tabellen nedenfor forsøger at vise dette.
Eksempler fra Changes

Underpunkter fra Klafkis nøgleproblem
I see no changes. All I see is racist faces,

Misplaced hate makes disgrace to races

Uligheden mellem udenlandske borgere og
den indfødte befolkning.
Although it seems heaven sent,
We ain’t ready, to see a black president.

I’m tired of being poor and even worse i’m

Uligheden mellem sociale klasser og lag.
black.

Give the crack to the kids, who the hell
cares?
One less hungry mouth on the welfare.
En af pointerne med Klafkis nøgleproblemer er som sagt, at de skal være relevante for nutidens epoke.
Selvom Klafki kom med sine bud på nøgleproblemer i 1980’erne, er uligheden mellem etniske racer
desværre stadig yderst relevant at tage op. I USA har der i det seneste år været stor fokus på episoder, hvor
hvide politimænd har skudt ubevæbnede afroamerikanere med døden til følge. Særligt sagen fra 2014, hvor
en sort teenager ved navn Michael Brown blev dræbt af en hvid betjent, har skabt oprør, da betjenten endte
med ikke at blive tiltalt for drabet.65 Selvom rapperen Tupac skrev Changes i 1992, taler han i sangen om
netop denne problematik. Dette fremgår i sætningen ”Cops give a damn about a negro, pull the trigger, kill a
65
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/11/28/1128175454.htm
Side 21 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
nigga, he’s a hero”. En sætning som denne, mener jeg, vil kunne lede til diskussion om ovenstående
problemstilling, hvilken jeg anser som værende et epoketypisk problem.
Sangen opfordrer med sætninger som ”Misplaced hate makes disgrace to races” til sammenhold og
solidaritet. Solidaritet er en af de tre grundevner som Klafki mener, skolens indhold skal bidrage til udvikling
af hos eleverne, hvis der skal opstå dannelse. I den forbindelse mener jeg igen, Changes gør sig gældende.
Hvad angår kategorial dannelse, ser jeg i sangen potentiale for at skabe den såkaldte dobbeltsidige åbning.
Som nævnt i min indledning var mit oprindelige udgangspunkt i praktikken at udarbejde et forløb, der
udelukkende omhandlede amerikanske ghettoer (uden rap dimensionen). Set tilbage vil jeg mene, at et
sådant forløb kunne have resulteret i material dannelse, baseret på risikoen for, at et sådant emne ikke ville
imødekomme elevernes erfaringer og indsigt i en tilstrækkelig grad. Rap er en populær musikgenre blandt
unge, og enhver, der ejer et tv eller en radio, vil ikke kunne undgå at støde på genren i ny og næ.
Jeg antog derfor, at de fleste af eleverne kendte til rap-musik i forvejen og tænkte således, at rap kunne
medvirke til, at elevernes erfaringsrammer blev tilgodeset, hvilket er et af principperne i formal dannelse.
Således mener jeg, at koblingen af rap-genren og amerikanske ghettoer kan skabe en dialektik mellem
formal- og material dannelse, derved kategorial dannelse.
For at overføre dette til praksis, mener jeg, at Changes kan fungere som det eksemplariske princip. For at
dannelse kan finde sted, kræver det nemlig, ifølge Klafki, at eleverne åbner sig for indholdet (i mit tilfælde
amerikanske ghettoer). Da mange af eleverne i forvejen kender rap fra radio og tv, mener jeg, at en sang
som Changes kan være et middel til, at de åbner sig for emnet ”amerikanske ghettoer”, og at emnet
”amerikanske ghettoer” åbner sig for eleverne.
Sangens indhold i forhold til lingvistisk kompetence:
Jeg har tidligere givet udtryk for, at det særligt er de to delkomponenter ordforråd og udtale, inden for
lingvistisk kompetence, som jeg mener, gør sig gældende i forhold til rap.
Angående ordforrådstilegnelse understreger Thornbury vigtigheden i, at elever møder de ord, de skal lære
gentagende gange i forskellige kontekster, da dette medvirker til, at ordene lagres i deres
langtidshukommelse.
Som tidligere nævnt indeholder rapsange ofte mange ord-gentagelser, og Changes er ingen undtagelse.
Alene optræder ordet Change ti gange i sangen i forskellige sammenhænge.
Da jeg tilrettelagde forløbet, udvalgte jeg seks ord som eleverne skulle tilegne sig. De udvalgte ord var:
Racism, Crime, Poverty, Cop, Drugs og Changes. De førstnævnte fem ord havde jeg udvalgt, fordi de har en
Side 22 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
relation til emnet ”American Ghettos”, og fordi de alle optræder i sangen. Ordet ”Changes” havde jeg valgt,
fordi eleverne som slutprodukt skulle skrive deres egen raptekster om, hvad de gerne ville forandre i det
danske samfund.
I arbejdet med sangen fik eleverne gentaget de gældende ord flere gange i forskellige kontekster i form af, at
de hørte sangen gentagende gange, oversatte den og diskuterede dens indhold.
Derudover havde jeg selv skrevet et kort rap-stykke, hvor de samme ord indgik. Den brugte jeg til en form for
drilling, hvor jeg rappede en sætning, hvorefter eleverne i kor rappede efter. (Denne aktivitet vil senere blive
analyseret for sig selv).
Med slutproduktet (elevernes egne raptekster) var min tanke, at eleverne skulle anvende de nye ord, de
havde tilegnet sig på en kreativ måde. Jeg gav dem derfor det benspænd, at mindst tre af de udvalgte seks
ord ”skulle” indgå i deres rap tekster. Dette læner sig op af princippet Use it or loose it, som Thornbury
mener, er den bedste måde til at sikre, at ord bliver tilføjet til langtidshukommelsen.
Sangen indeholder ikke direkte anaforer, men alle sangens tre vers starter med samme sætning ”I see no
changes” og afslutter med sætningen ”That’s the way it is”. Dette giver sangen en struktur, som gør sproget
mere tilgængeligt for eleverne.
Thornbury nævner at sange generelt har et rigt indhold af idiomer og talemåder, hvilket gør dem relevante i
sprogundervisning. Igen er Changes ingen undtagelse. Bl.a. sætningen ”That’s the way it is”, der går igen tre
gange i sangen, kunne være en talemåde, man i arbejdet med denne sang, kunne tage fat i. Sangen er
spækket med idiomer, hvor grupper af mere end et ord kommer til at udgøre én betydningsfuld helhed. Her
er nogle eksempler på idiomer, der optræder i sangen: What it takes, look for, who cares, go back, supposed
to mfl.
Sangens indhold i forhold til decentrering og god anderledeshed:
Thomas Ziehe mener som bekendt, at nutidens elever har en tendens til at være meget egocentriske i
forhold til det indhold, de bliver mødt med i skolen. Han mener ligeledes, at lærere er med til at forstærke
denne egocentrisme ved altid at rammesætte deres undervisning ud fra elevernes horisonter.
Rap er en del af elevernes livsverden i og med, at de møder genren i deres hverdag uden for skolen i tv, radio
og på internettet. Af den grund ville man nok godt kunne argumentere for, at man ved at inddrage rap i
undervisningen bidrager til udvikling af egocentrisme hos eleverne. Elever kan nemlig ofte forekomme
bekendte med alle emner, og rap er nok ingen undtagelse. Derfor kunne man sagtens forestille sig, at man
som lærer, i et forløb om rap, ville blive mødt med reaktionen ”Vi ved allerede, hvad rap er, hvorfor skal vi
lære det?”. Derfor handler det i høj grad om, hvordan man inddrager rap.
Side 23 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Den rap musik, der i dag bliver spillet i radioen, indeholder sjældent politiske budskaber, men handler
derimod oftest om fester og blær. Af den grund anser jeg en sang som Changes som et materiale, der kan
skabe god anderledeshed og ruske i elevernes visheder. Sangen kan nemlig give eleverne et nyt perspektiv på
rap-genren, og give dem et indblik i de leveforhold, mange af nutidens mest berømte amerikanske rappere
er opvokset under.
Samtidig mener jeg sangen kan medvirke til, at eleverne udvikler decentrering, da den beskriver en
virkelighed, der er meget anderledes end deres egen. Ved at give indblik i hvordan livet kan være som fattig
afroamerikaner i USA, vil jeg mene, at sangen kan bidrage til, at eleverne opnår erkendelse af, at ting kan
tage sig forskelligt ud, alt efter hvorfra de ses.
Analyse af transskriberet videooptagelse
Efter eleverne havde hørt og oversat Changes, diskuterede klassen og jeg sangens indhold i plenum.
Hensigten med diskussionen var at understøtte udvikling af interkulturel kompetence hos eleverne.
For at undersøge om der var tegn på at hensigten lykkedes, har jeg anvendt Iben Jensens analysemodel for
interkulturel kommunikation. Jeg finder hendes model relevant, da den kan klargøre, hvordan interkulturel
kommunikation foregår i bestemte situationer. Jeg har anvendt modellen til analysere en transskription af
klassesamtalen (Bilag 2). Jeg vil i analysen også inddrage teorier fra Byram og Risager.
Jeg fungerede som ordstyrer i diskussionen, hvor jeg stillede spørgsmål vedrørende tekstens indhold, og
eleverne svarede. Eleverne havde alle sangteksten foran sig, så de kunne udpege eksempler fra den
undervejs.
I det første uddrag, som jeg vil belyse, har jeg lige spurgt klassen, hvad de mener, sangen handler om. Her
falder snakken på emnet racisme, hvilket leder til diskussion om nærliggende emner som etnicitet og
religion. Disse emner viste sig at være det, Jensen kalder fikspunkter (brændpunkter) hos nogle af eleverne.
Jeg har overstreget de steder, hvor jeg mener, der opstår interkulturel kommunikation, samt de steder hvor
jeg ser tegn på udvikling af IK.
L:
Can anyone tell me what the song is about?
Younnes:
It’s about racism.
L:
Yes, he talks about racism. Can you give me an example from the song?
Younnes:
Øhm, ja, 2 sekunder jeg skal lige finde det... “I see no changes, all I see is racist faces, misplaced hate
Side 24 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
makes disgrace to races”.
(…)
L:
Very good, what do you think he means by that?
Magnus:
That people hate other people because of race.
L:
That’s right, do you think that is true?
Magnus:
Not everybody, but I think some people hate other people if they are from another country.
L:
Right, but why do you think a person would hate another person just because a person is from
another country?
Asta:
Maybe, because religion.
L:
True, men hvorfor skal man hade nogen på grund af deres religion, kan det ikke være lige
meget?
Line:
Jo, mig og Nabilla er jo gode veninder, selvom jeg er dansker, og hun er muslim.
Iman:
Man kan altså godt være dansker og muslim samtidig Line, min mor er dansker, og hun er muslim, jeg
er halvt dansker, men jeg er stadig muslim.
L:
But if you are born in Denmark, doesn’t that make you Danish?
Younnes:
I’m born in Denmark, but I am not Danish, I’m Turkish.
L:
Kan man ikke være begge dele? mine forældre er fra Norge, men jeg føler mig dansk.
Younnes:
Måske, men danskere elsker svinekød og drikker øl, det gør tyrkere ikke.
Magnus:
Der er også tyrkere, der drikker øl Younnes.
I ovenstående uddrag ser jeg potentiale for udvikling af Interkulturel kompetence. Dette ser jeg bl.a. i den
overstregede sætning, hvor Asta tager stilling til et nuværende samfundsproblem (racisme) samt reflekterer
over, hvorfor problemet eksisterer. Byram opfordrer jo netop til undervisning, der tager fat i
problemstillinger som had over for fremmedhed, da eleverne via diskussion om sådanne emner, kan opnå
gensidig forståelse for hinandens forskelligheder.
I næste overstregede sætning, mener jeg, at eleven Lines kulturelle forforståelse kommer til udtryk, idet hun
får skabt en distance mellem det at være dansker, og det at være muslim.
Hun er klar over, at der er en etnisk forskel mellem hende og hendes veninde, men hendes udtalelse får det
lidt til at fremstå som om, man ikke ”både” kan være dansker og muslim. I den følgende sætning henvender
Imran sig til Line og forklarer, at de to ting ikke nødvendigvis er adskilte, hvilket jeg mener kan bidrage til, at
Line bliver bevidst om sin kulturelle forforståelse.
I de næste overstregede sætninger forklarer Younnes, at han ikke føler sig dansk, bl.a. fordi danskere elsker
svinekød og drikker øl. Således kommer hans kulturelle forforståelse ligeledes til udtryk i og med, at han
opstiller et ”os”(tyrkere) og et ”de andre”(danskere). Han skaber en stereotyp, der lyder ”danskere elsker
svinekød og øl”. Vidensdimensionen i interkulturel kompetence lægger vægt på, at man bliver opmærksom
Side 25 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
på ens egne samt andres forudantagelser, stereotyper og fordomme. Jeg anser det derfor som konstruktivt,
at elevernes forskellige holdninger og fordomme bliver udvekslet i et forum som dette, hvor de kan blive
bevidste om deres egne kulturelle forforståelse og selvforståelse, samt lærer af hinandens forskelligheder.
I det nedenstående uddrag diskuterer klassen en anden sætning, der fører til en snak om en meget aktuelt
problemstilling i USA.
Thor:
Yes, he says, “Cops give a damn about a negro, pull the trigger kill a nigga, he’s a hero”
L:
Great example, what does it mean?
(…)
Imran:
Det fordi, han synes, at politiet i USA er ligeglade med sorte, og de dræber dem uden grund.
L:
Correct, do you think that is true?
KL:
No!
L:
Det håber jeg heller ikke, men der var faktisk en episode sidste år, der skabte stor
opmærksomhed, hvor en dreng, der hed Michael Brown, blev skudt af en politimand I USA. Har I hørt
om det?
KL:
Ja/ nej ( de fleste elever svare nej, men enkelte svarer ja)
L:
You said yes Younnes, could you try to explain what happened?
Younnes:
Yes, the boy was black and the police was white, and people was angry because the black boy didn’t
have a gun, but the police still shot him.
L.
Do you know why he shot him?
Line:
Havde han ikke røvet nogen?
L:
I think the boy had stolen some things from a shop and the Policeman caught him, the boy
wasn’t armed, det betyder, han ikke havde nogen våben på sig, but the Policeman shot and killed him
anyway. Do you know what happened to the Policeman, did he go to jail or?
Line:
No, I don’t think so. Jeg tror ikke han kom i fængsel.
L:
He didn’t go to jail. That’s why people got mad. People didn’t think it was necessary that the
policeman killed the boy, og nogle mennesker tror endda, at politimanden ville have kommet I
fængsel, hvis han, drengen der blev skudt, havde været hvid. Do you think the Policeman would have
gone to jail, if this happened in Denmark?
KL:
Yes!!
L:
Why do you think that?
Thor:
Danmark har bedre regler, og sådan nogle ting sker jo aldrig i Danmark.
Dette uddrag viser igen, hvordan enkelte sætninger fra sangen kan lede til samtale om et nutidige
Side 26 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
samfundsproblemer. Politibrutalitet over for afroamerikanere i USA har været meget omdiskuteret i løbet af
de seneste år, hvor flere episoder har trukket stor opmærksomhed. Derfor mener jeg, at det er et relevant
emne at tage op i forhold til udvikling af interkulturel kompetence. I nederste overstregede sætning
sammenligner eleven Thor det amerikanske samfund med det danske. I denne sammenligning er der fokus
på forskellene mellem USA og Danmark. Ifølge Risager er det vigtigt, at man diskuterer forskellene mellem
kultur-og samfundsgrupper, så længe man også diskuterer lighederne. Problemstillingen i ovenstående
uddrag er heldigvis ikke en, vi oplever på egen krop i det danske samfund, men det gør den ikke mindre
central. En stor del af interkulturel kompetence er jo, at man kan decentrere fra ens eget perspektiv og tage
højde for andres perspektiver.
I det sidste uddrag som jeg vil belyse, er det en af lighederne mellem det danske og amerikanske samfund,
der bliver diskuteret.
L:
Why do you think the song is called Changes?
Asta:
Because he wants to change something.
L:
Yes, what does he want to change?
Asta:
USA?
L:
Yes, and what is it he wants to change in USA?
Asta:
Øhm, racism and, hvordan var det nu, man siger fattigdom?
L:
Det er et svært ord, er der nogen, der kan huske det?
Thor:
Er det ikke poor?
L:
Very close, poor betyder fattig, fattigdom hedder poverty. Do we have poverty in Denmark?
Imran:
Ja, der er rigtig mange hjemløse der altid sidder ved metroen og tigger.
Magnus:
De sidder der bare hele dagen, selvom det er sindssygt koldt.
Line:
Jeg har engang givet en af dem 20 kr fordi jeg synes det synd for dem.
L:
Why do you think that some peole end up homeless?
Younnes:
Because they don’t have a job, so they can’t buy a home.
L.
Maybe, I think there can be many reasons.
Her leder sangen til en snak om fattigdom, der jo både eksisterer i Danmark og USA, og alle andre lande for
den sags skyld. Her kommer elevernes erfaringspositioner til udtryk, idet de trækker på deres egne erfaringer
og oplevelser med fattigdom. Her henviser de til hjemløse, de har set på gaden og forholder sig til, hvordan
mennesker ender som hjemløse. Line udtrykker sin empati over for hjemløse, og netop empati er et
underpunkt i færdighedsdimensionen af interkulturel kompetence. For at kunne leve sammen i samfund, der
Side 27 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
er præget af kulturel mangfoldighed, er det nemlig vigtigt, at man som borger, uanset hvilken etnicitet,
samfundslag eller religion man tilhører, kan forstå, respektere og imødekomme andre borgeres værdier og
følelser, selvom de ikke matcher ens egne.
Analyse af drilling aktivitet
Jeg vil nu rekonstruere og analysere en drilling-aktivitet, som jeg sammen med eleverne udførte i min
undervisning med henblik på at styrke deres lingvistiske kompetencer.
Princippet i drilling er, at læreren siger ord eller sætninger, hvorefter eleverne gentager i kor. På den måde
kan eleverne øve deres udtale forholdsvist anonymt, hvilket kan styrke deres selvtillid i forhold til at bruge
det engelske sprog.
I den forbindelse havde jeg skrevet et rap-stykke, som jeg mente kunne anvendes til aktiviteten.
Rap-stykket kan ses nedenfor, hvor jeg har understreget de ord, der var fokus på:
We live in a time- with poverty and crime.
Racism and drugs- I don’t think it’s fine.
Somebody call the cops - this hate has to stop
We need to change the world- we can use Hip Hop.
Aktiviteten:
Efter 7. Klasse / Mundtlig kommunikation:

Færdighedsmål:
-

Eleven kan udtrykke sig med klar og tydelig udtale.
Vidensmål:
-
Eleven har viden om udtalelses regler.66
Aktiviteten foregik ved, at eleverne sad på deres pladser, og jeg selv stod ved klassens smart-board. Teksten
til rap-stykket blev vist på smart-boardet, så eleverne havde mulighed for læse med undervejs.
Jeg havde fundet en instrumental version af sangen ”Started from the bottom” af rapperen Drake67, som jeg
brugte som underlæggende beat i aktiviteten. Ved at bruge et rap-beat, tænkte jeg, eleverne ville have
66
67
https://www.youtube.com/watch?v=u0ICM1TNlKE
Side 28 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
bedre mulighed for at følge den samme rytme og rappe i takt. Før vi gik i gang demonstrerede jeg foran
eleverne, hvordan aktiviteten skulle forgå. Jeg forklarede dem, at hver gang de hørte mig rappe en sætning,
skulle de gentage samme sætning lige efter med samme rytme. Dette forløb således:
Lærer: We live in a time.
Elever: We live in a time.
Lærer: With poverty and crime.
Elever: With poverty and crime.
Lærer: Racism and drugs.
Elever: Racism and drugs.
Lærer: I don’t think it’s fine.
Elever: I don’t think it’s fine.
(…)
Klassen udførte denne aktivitet I to forskellige lektioner. I den første lektion var aktiviteten meget
lærercentreret i og med at eleverne skulle gentage efter mig. Dette forsøgte jeg at undgå i følgende lektion,
ved at dele klassen op i to grupper, hvor den ene gruppe lagde ud med at rappe sætningerne, hvorefter den
anden gruppe rappede efter.
Analyse af aktiviteten
Det var i aktiviteten vigtigt for mig, at jeg formidlede ordene fonetisk korrekt, således at fx ordet racism blev
udtalt /ˈreɪ.sɪ.zəm/ og ordet change blev udtalt /tʃeɪndʒ/ osv.
Et ord som fx ”racism” ligner rent formmæssigt meget dets danske tilsvarende ord ”racisme”.
Udtalelsesmæssigt er der dog stor forskel, da det danske ord racisme udtales /ʁɑˈsismə/. Tilfælde som dette
kan skabe forvirring hos elever, hvilket jeg mener, gør drilling til en god aktivitet. Her kan eleverne nemlig få
øvet den korrekte udtale uden at være i centrum. Ud over dette kan drilling ligeledes gøre eleverne bevidste
om, hvor de skal placere trykket i et givent ord, fx poverty. Det kræver dog, at man som lærer er meget
tydelig i sin artikulation og udtale.
Som jeg kort forklarede i min analyse af sangen Changes, havde jeg i rap-stykket brugt ord, der også indgår i
sangen Changes, og alle har relation til emnet ”American Ghettos”. På den måde tænkte jeg, at aktiviteten
udover at styrke elevernes udtale, ligeledes kunne styrke deres ordforråd, da Thornbury jo mener, at ord har
bedre chance for at blive husket, hvis eleverne møder dem gentagne gange i forskellige kontekster.
Side 29 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Del IV
Konklusion
Jeg indledte denne bachelor med at opremse nogle af de argumenter, man kan bruge imod anvendelse af
rap i folkeskolen. Jeg var dog af den overbevisning, at der ligger et kæmpe potentiale i rap-genren i særligt
engelskfaget med henblik på interkulturel kompetence og lingvistisk kompetence, hvilket blev kriteriet for
min undersøgelse.
I løbet af denne proces er min overbevisning kun blevet forstærket. Genren består nemlig af flere kvaliteter,
der kan bruges til at understøtte begge kompetencer, og jeg vil gå så langt som at sige, at genren til disse
formål kan være ideel.
Dette skal dog ikke forstås som om, at jeg hævder at rap selvstændigt kan overføre de to kompetencer
direkte til eleverne.
For hvad angår interkulturel kompetence, har vi at gøre med en livslang proces, idet man gennem hele livet
lærer mere og mere om, hvordan man håndterer kulturelle forskelligheder.
Jeg kan dog ud fra den teori, jeg har indsamlet og anvendt i analysen af min empiri, konkludere, at rapgenren kan bidrage til at udvikle kompetencen. Dette er set i lyset af, at genren blev skabt af den
afroamerikanske underklasse, og at den i mange tilfælde har fungeret som en stemme til at fortælle historier
fra deres liv, ytre deres holdninger, følelser og samfundskritik. En væsentlig del af interkulturel kompetence
handler jo om, hvordan vi møder fremmede kultur- og samfundsgrupper (herunder underklassen), og ud fra
min analyse kan jeg konkludere at visse rapsange, som eksempelvis Changes, kan forudsætte at sådanne
møder kan opstå. I arbejdet med denne sang viste eleverne tegn på udvikling af kompetencen, idet de tog
stilling og forholdte sig til universelle samfundsproblematikker som bl.a. racisme og fattigdom og fik indblik i,
hvordan verden kan se ud fra et andet perspektiv end deres egne.
Angående lingvistisk kompetence mener jeg heller ikke, at rap-genren alene kan gøre eleverne lingvistisk
kompetente. Men jeg kan konkludere, at mange rapsange består af sproglige virkemidler, der kan styrke
elevernes viden om nogle af delkomponenterne inden for lingvistisk kompetence. Særligt kan arbejdet med
rap fremme elevernes færdighed og viden om ordforråd og udtale. Rap har nemlig ofte et rigt indhold af
ordgentagelser og idiomer, hvilket er oplagt at belyse og arbejde med i forhold til ordforrådstilegnelse.
Derudover minder den sproglige levering i rap enormt meget om talesprog. Af den grund kan man via
Side 30 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
aktiviteter som eksempelvis drilling få eleverne til at rappe på engelsk og derved styrke deres udtale.
Yderligere er jeg kommet frem til, at det undervisningsforløb, som min opgave centrerer om, ligeledes kan
fremme elementer af dannelse. Særligt fordi forløbet tager fat i epoketypiske nøgleproblemer, hvilket Klafki
ser som en forudsætning for, at dannelse kan opstå. Men også fordi at et sådant forløb kan lede til kategorial
dannelse hos eleverne i og med, at koblingen af rap og amerikanske ghettoer kan skabe en dialektik mellem
formal og material dannelse, hvilket blev uddybet i min analyse.
Sidst har min undersøgelse ledt mig til den konklusion, at mit undervisning forløb kan fungere som et
eksempel på god anderledeshed. Min begrundelse heraf er, at forløbet tillægger et nyt perspektiv på et
element fra elevernes livsverdener, nemlig det samfundsmæssige perspektiv på rap-genren.
Jeg håber således, at jeg har besvaret min problemformulering og givet gode argumenter for, hvorfor jeg i
allerhøjeste grad mener rap-genren burde have en plads i engelskundervisningen.
Handleperspektiv
Selvom jeg overordnet var rigtig tilfreds med, hvordan mit undervisningsforløb tog sig ud i praksis, er der
visse ting, jeg som lærer godt kunne tænke mig at have gjort anderledes.
I klassesamtalen hvor eleverne og jeg diskuterede indholdet i Changes forholdte flere elever sig passive.
Som det fremgår i min transskription af klassesamtalen, var det meget de samme elever, der deltog i
diskussionen, og i alt var det kun otte elever, ud af en klasse på sytten, der fik sagt noget.
Jeg tænker, dette måske kunne have noget at gøre med, at diskussionen var meget lærercentreret i kraft af,
at det var mig der ledte slagets gang og bestemte hvilke spørgsmål, der skulle diskuteres. Som det indgår i
Del I af denne bachelor, anbefaler Byram Cooperative Learning (CL) som tilgang, når man underviser med
henblik på at understøtte udvikling af interkulturel kompetence. I stedet for at have udført en lærerstyret
klassediskussion, kunne jeg have anvendt CL og fået eleverne til at diskutere sangens indhold i grupper. Her
kunne jeg fx have inddelt eleverne i tomandsgrupper, hvor de sammen skulle finde og skrive punkter ned fra
sangen, som de mente var relevante at tage op til diskussion. Her kunne man have anvendt CL-strukturen
chef og sekretær68, hvor den ene elev (chefen) fandt de centrale punkter, og den anden elev (sekretæren)
skrev dem ned. Herefter kunne de enkelte grupper sætte sig sammen med nogle af de andre grupper og
68
Stenlev, 2007, s. 88.
Side 31 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
diskutere, hvad de enkeltvis var kommet frem til. Således vil jeg mene, at man kunne have undgået
passivitet, da eleverne her ville blive indbyrdes afhængige af hinanden i forhold til opgavens løsning.
En anden ting jeg bed mærke i, da jeg analyserede klassediskussionen var, at man som lærer skal være yderst
varsom, når man diskuterer emner som racisme, etnicitet og religion. Dette er med henblik på, at elevernes
individuelle kulturelle forforståelser kommer til udtryk, herunder deres fordomme og stereotyper. Når en
elev fx ytrer en sætning, der får det til at fremstå som om, at man ikke både kan være dansker og muslim,
skal man som lærer i sin respons passe på, man ikke kommer til at udstille eleven. Jeg kan huske, at jeg i flere
situationer i den gældende lektion, var i tvivl om, hvordan jeg skulle respondere hensigtsmæssigt, når en
stereotyp blev bragt op. Dette mener jeg er noget, man som lærer i høj grad bør tage stilling til, når man i sin
undervisning beskæftiger sig med interkulturel kompetence.
Perspektivering
Når man behandler koncepter som interkulturel kompetence og dannelse, kunne det have været oplagt at
inddrage den danske filosof Peter Kemps verdensborgerbegreb. Den lighed jeg så mellem interkulturel
kompetence og dannelse, ser jeg ligeledes i dette begreb i og med, at Kemp også opfordrer til undervisning,
der tager fat i samtidens globale problemstillinger. Ifølge Kemp mener mange, at skolen udelukkende skal
lære, hvordan man klarer sig i verden, men ikke hvordan man kan bidrage til, at verden klarer sig.
Jeg mente dog at min bachelor ville risikere at blive for gentagende, hvis jeg havde valgt også at inddrage
Kemp. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke mente, hans perspektiv kunne have været relevant i min opgaves
sammenhæng.
Side 32 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Litteraturliste:
Bøger:

Andersen, Gorm Bagger og Jesper Boding: Professions-bacheloropgaven i læreruddannelsen. 1.
udg. Dafolo Forlag, 2010. (Bog)

Byram, Michael m.fl.: Developing Intercultural Competence through Education. 1. udg. Council of
Europe Publishing, 2014. (Bog)

Hedge, Tricia: Teaching and Learning in the Language Classroom. 1. udg. Oxford University Press,
2000. (Bog)

Jensen, Iben: Grundbog i kulturforståelse. 2. udg. Samfundslitteratur, 2013. (Bog)

Kelly, Gerald: How to Teach Pronunciation. 1. udg. Pearson, 2004. (Bog)

Lund-Olsen, Søren og Thomas Meesenburg: Rap - Historie og analyse. 1. udg. Systime, 2013. (Bog)

Nordahl, Thomas: Eleven som aktør. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 2009. (Bog)

Stenlev, Jette m.fl.: Cooperative Learning. 1. udg. Alinea, 2007. (Bog)

Thornbury, Scott : How to Teach Vocabulary. 1. udg. Pearson, 2014. (Bog)
Afsnit I bøger:

God anderledeshed. Ziehe, Thomas : I: Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. 1.
udg. Billesøe & Baltzer, 1999. side 202-214. (Afsnit i bog)

Interkulturel Kompetence. Farr, Ellen m.fl.: I: Klædt på til verden. 1. udg. Geografforlaget, 2009.
side 12-15. (Afsnit i bog)

Kultur og samfund i sprogundervisningen. Risager, Karen: I: Kulturforståelse i folkeskolens
sprogundervisning. 1. udg. Malling Beck, 1999. side 7-15. (Afsnit i bog)

Wolfgang Klafkis dannelses teori. Graf, Stefan Ting og Keld Skovmand: I: Fylde og from - Wolfgang
Klafki i teori og praksis. 1. udg. Klim, 2004. side 25-57. (Afsnit i bog)
Side 33 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Artikler og tidsskrifter:

Lauersen, Martin Holmgaard: Wolfgang Klafkis nøgleproblemer - et didaktisk udgangspunkt. I: Unge
pædagoger nr. 6, 2006, s. 17-31 (Artikel)

Risager, Karen: The Teacher's Intercultural Competence. I: Sprogforum nr. 18, 2000, s. 1-6 (Artikel)
Internetkilder:

Akronym Rap. Udgivet af The Free Dictionary. Internetadresse:
http://acronyms.thefreedictionary.com/RAP

Engelsk Trinmål Efter 7. Klasse. Udgivet af Undervisningsministeriet 2014.
Internetadresse:http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%C3%A6rer/ffm/engelsk

FN-kritik af USA's politi for vold mod sorte. Udgivet af DR 2014. Internetadresse:
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/11/28/1128175454.htm

Folkeskolens Formålsparagraf. Udgivet af Undervisningsministeriet 2013. Internetadresse:
Interhttp://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Faelles-Maal/Folkeskolens-formaalsparagraf

If I had – Eminem (lyrics). Udgivet af A-Z Lyrics. Internetadresse:
http://www.azlyrics.com/lyrics/eminem/ifihad.html

Se listen: Nu er der lidt færre ghettoer i Danmark,. Udgivet af DR. Internetadresse:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/12/01/115355.htm

Started from the Bottom Instrumental - Drake. Udgivet af Youtube 2013. Internetadresse:
https://www.youtube.com/watch?v=u0ICM1TNlKE

Vi er ikke sexister, bitch!. Udgivet af Politikken 2004. Internetadresse:
http://politiken.dk/kultur/ECE99730/vi-er-ikke-sexister-bitch/
Andre kilder:

Læseplan for engelsk faget. Udgivet af Undervisningsministeriet, 2014.
Side 34 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Bilag 1
http://www.azlyrics.com/lyrics/2pac/changes.html
"Changes"
Come on come on
I see no changes. Wake up in the morning and I ask myself,
"Is life worth living? Should I blast myself?"
I'm tired of bein' poor and even worse I'm black.
My stomach hurts, so I'm lookin' for a purse to snatch.
Cops give a damn about a negro? Pull the trigger, kill a nigga, he's a hero.
Give the crack to the kids who the hell cares? One less hungry mouth on the welfare.
First ship 'em dope and let 'em deal to brothers.
Give 'em guns, step back, and watch 'em kill each other.
"It's time to fight back", that's what Huey said.
2 shots in the dark now Huey's dead.
I got love for my brother, but we can never go nowhere
unless we share with each other. We gotta start makin' changes.
Learn to see me as a brother 'stead of 2 distant strangers.
And that's how it's supposed to be.
How can the Devil take a brother if he's close to me?
I'd love to go back to when we played as kids
but things changed, and that's the way it is
[Bridge w/ changing ad libs]
Come on come on
That's just the way it is
Things'll never be the same
That's just the way it is
aww yeah
[Repeat]
I see no changes. All I see is racist faces.
Misplaced hate makes disgrace to races we under.
I wonder what it takes to make this one better place...
let's erase the wasted.
Take the evil out the people, they'll be acting right.
'Cause both black and white are smokin' crack tonight.
And only time we chill is when we kill each other.
It takes skill to be real, time to heal each other.
Side 35 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
And although it seems heaven sent,
we ain't ready to see a black President, uhh.
It ain't a secret don't conceal the fact...
the penitentiary's packed, and it's filled with blacks.
But some things will never change.
Try to show another way, but they stayin' in the dope game.
Now tell me what's a mother to do?
Bein' real don't appeal to the brother in you.
You gotta operate the easy way.
"I made a G today" But you made it in a sleazy way.
Sellin' crack to the kids. "I gotta get paid,"
Well hey, well that's the way it is.
[Bridge]
[Talking:]
We gotta make a change...
It's time for us as a people to start makin' some changes.
Let's change the way we eat, let's change the way we live
and let's change the way we treat each other.
You see the old way wasn't working so it's on us to do
what we gotta do, to survive.
And still I see no changes. Can't a brother get a little peace?
There's war on the streets and the war in the Middle East.
Instead of war on poverty,
they got a war on drugs so the police can bother me.
And I ain't never did a crime I ain't have to do.
But now I'm back with the facts givin' 'em back to you.
Don't let 'em jack you up, back you up, crack you up and pimp smack you up.
You gotta learn to hold ya own.
They get jealous when they see ya with ya mobile phone.
But tell the cops they can't touch this.
I don't trust this, when they try to rush I bust this.
That's the sound of my tool. You say it ain't cool, but mama didn't raise no fool.
And as long as I stay black, I gotta stay strapped and I never get to lay back.
'Cause I always got to worry 'bout the payback.
Some buck that I roughed up way back... comin' back after all these years.
Rat-a-tat-tat-tat-tat. That's the way it is. uhh
[Bridge 'til fade:]
Some things will never change
Side 36 af 39
Troels Unneland
z100118
Bachelor opgave
22. april 2015
Bilag 2
Transskription af videooptagelser
Det følgende er en transskriberet klassesamtale om indholdet i sangen ”Changes”. Eleverne har forinden
samtalen hørt og oversat sangen ”Changes”. Eleverne har teksten foran sig så de kan udpege eksempler fra
teksten.
Jeg har anonymiseret eleverne ved at give dem andre navne en deres egne.
L = Læreren (mig)
KL = Flere eleverne eller hele klassen i kor
L:
Ok, you have now heard and translated the song. Was it difficult?
KL:
Yes/ No (delte meninger)
L:
Can anyone tell me what the song is about?
(Flere
(flere elever række hånden I vejret)
Younnes:
It’s about racism.
L:
Yes, he talks about racism. Can you give me an example from the song?
Younnes:
Ehm, yes, 2 sekunder jeg skal lige finde det... “I see no changes, all I see is racist faces,
misplaced hate makes disgrace to races”.
L:
Good example, can someone please translate that sentence?
Asta:
Øhm, “jeg ser ingen forandringer, alt jeg ser er racistiske ansigter, misplaceret had er en
skændsel for racer”
L:
Very good, what do you think he means by that?
Magnus:
That people hate other people because of race.
L:
That’s right, do you think that is true?
Magnus:
Not everybody, but I think some people hate other people if they are from another country.
L:
Right, but why do you think a person would hate another person just because the person is
from another country?
Line:
Maybe, because religion.
L:
True, men hvorfor skal man hade nogen på grund af deres religion, kan det ikke være lige
meget
Line:
Jo, mig og Nabilla er jo gode veninder, selvom jeg er dansker og hun er muslim.
Iman:
Man kan altså godt være dansker og muslim Line, min mor er dansker og hun er muslim, jeg
jeg er halvt dansker men jeg er stadig muslim.
L:
But if you are born in Denmark, doesn’t that make you danish?
Younnes:
L:
Younnes:
Magnus:
I’m born in Denmark, but I am not Danish, I’m Turkish.
Kan man ikke være begge dele? mine forældre er fra Norge, men jeg føler mig dansk.
Måske, men danskere elsker svinekød og drikker øl, det gør tyrkere ikke.
Der er altså også tyrkere der drikker øl Younnes.
Side 37 af 39
Troels Unneland
z100118
L:
Thor:
L:
Thor:
L:
Imran:
L:
Imran:
L:
KL:
L:
KL:
L:
Younnes:
L.
Line:
L:
Line:
L:
KL:
L:
Thor:
L:
Bachelor opgave
22. april 2015
People are different, Danish people are not all alike, Turkish people are not all the alike, and
that goes for all countries. Mennesker er forskellige, jeg spiser fx ikke svinekød, men det kun
fordi jeg ikke synes det smager godt. Men lad os gå videre, are there any other
examples of racism in the song?
Yes, he says “Cops give a damn about a negro, pull the trigger kill a nigga, he’s a hero”
Great example, what does it mean?
It means “politiet er ligeglade med sorte, tryk på aftrækningen og dræb en sort, han er en
helt”
Why do you think Tupac says this?
Må jeg sige det på dansk?
Yes.
Det fordi, han synes at politiet er ligeglade med sorte og de dræber dem uden grund.
Correct, do you think that is true?
No!
Det håber jeg heller ikke, men der var faktisk en episode sidste år der skabte stor
opmærksomhed, hvor en dreng der hed Michael Brown blev skudt af en politi mand I USA?
Har i hørt om det?
Ja/ Nej ( de fleste elever svare nej, men enkelte svare ja)
You said yes Younnes, could you try to explain what happened?
Yes, the boy was black and the police was white, and people was angry because the black
boy didn’t have a gun, but the police still shot him.
Do you know why he shot him?
Havde han ikke røvet nogen?
I think he boy had stolen some things from a shop and the Policeman caught him, the boy
wasn’t armed, det betyder han ikke havde nogen våben på sig, but the policeman shot and
killed him anyway. Do you know what happened to the Policeman, did he go to jail or?
No, I don’t think so. Jeg tror ikke han kom i fængsel.
He didn’t go to jail. That’s why people got mad. people didn’t think it was necessary that the
policeman killed the boy, og nogle mennesker tror endda, at politimanden ville have kommet
I fængsel hvis han drengen der blev skudt havde været hvid. Do you think the Policeman
would have gone to jail, if this happened in Denmark?
Yes!!
Why do you think that?
Liv:
Danmark har bedre regler, og sådan nogle ting sker jo aldrig i Danmark.
Nej det er heldigvis ikke ofte at sådan noget sker i Danmark. Okay, let’s take another
sentence, what does the sentence “Although it seems heaven sent, we ain’t ready to see a
black president” mean?
Øhm, selvom det virker som sendt fra himlen, er vi ikke klar til at se en sort præsident.
L:
Liv:
L:
Exactly, who is the president of America today?
Obama.
Yes, and he is black, Why do you think Tupac wanted a black president?
Side 38 af 39
Troels Unneland
z100118
Thor:
L:
KL:
Christina:
L:
Thor:
L:
KL:
L:
KL:
L:
Younnes:
L:
Younnes:
L:
Bachelor opgave
22. april 2015
Jeg siger det lige på dansk, men det fordi Tupac troede at en sort præsident ville behandle
sorte bedre.
I agree, but do you think that black people in America are treated better now that they have
a black president?
Yes/ No (delte meninger)
I don’t think so, because there is still ghettos in USA, and many black people are homeless.
Does anyone have another opinion?
Yes, I think it is good that Americas president is black because then he know what it’s like to
be poor.
But are all black people in America born poor?
NO!!
Selvfølgelig er alle sorte i USA ikke fattige, der er også enormt mange hvide mennesker i USA
der er fattige. Men der er også mange ringe sorte i USA. At sige alle sorte i USA er fattige er
at skabe en stereotyper der ikke passer, ved i hvad en stereotype er?
Ja!
Good!, Do you think racism exists in Denmark?
L:
Asta:
L:
Asta:
L:
Asta:
L:
Thor:
L:
Imran:
Ja, Pia Kjærsgaard!
Is she a racist?
Yes, she don’t like muslims.
Hmm, I am not sure if she doesn’t like muslims. Men jeg ved at hun går meget op I
traditioner, og hun vil helst gerne have at ting I Danmark forbliver som de altid har været.
Why do you think the song is called Changes?
Because he wants to change something.
Yes, what does he want to change?
USA?
Yes, and what is it he wants to change in USA?
Øhm, racism and, hvordan var det nu man siger fattigdom?
Det er svært ord, er der nogen der kan huske det?
er det ikke poor?
Very close, poor betyder fattig, fattigdom hedder poverty. Do we have poverty in Denmark?
Ja, der er rigtig mange hjemløse der altid sidder ved metroen og tigger.
Magnus:
Line:
De sidder der bare hele dagen, selvom det er sindssygt koldt.
Jeg har engang givet en af dem 20 kr fordi jeg synes det synd for dem.
L:
Why do you think that some peole end up homeless?
Younnes:
L.
(….)
Because they don’t have a job, so they can’t buy a home.
Maybe, I think there can be many reasons.
Side 39 af 39

troels bachelor

Transcription

Similar documents

Mit CV - stine frydenlund

En sang til hans søster

Rap og musikvideoer

Vedr.: E/F Slotsengen Daniel Tange Slotsherrensvej 203 1 2 261D

Fætter Mikkel

Hent folderen her - N. Zahles Gymnasieskole

elevmateriale

JAMIE OLIVER

Læs her - Hou Lokalhistoriske Arkiv