THE FEAR OF MISSING OUT - Roskilde University Digital Archive

THE FEAR OF
MISSING OUT
-En affektiv vinkel på fænomenet FOMO i
work/life-balance
Cecilie Brunn Jørgensen Emil Høj Hendriksen Janice Gribskjold Jensen
Jonathan Vesth Monica Hvid Amstrup 49745
48883
50244
50257
49914
Bachelorprojekt i Psykologi
Forår 2015
Vejleder: Tine Jensen
Tegn: 127.635
Sider: 53
Abstract
!
Here at the pinnacle of technology, we face the consequences of our constant availability on social
media. We interact through platforms such as Facebook, Instagram, Snapchat and so on, which all
have become ever-present through the technological advances in the fields of transportable
electronics like mobile phones and laptops. This allows people to always be in contact with friends,
coworkers and family, but the connection comes with a prize. Between all the chosen interactions
comes the ever flowing updates which bathes our news feeds with pictures of travels, tales of
adventure and more social events than we can ever manage to attend without breaking down. All
these possibilities and experiences that our ‘acquaintances’ on these platforms go through makes us
go through a selection process, though sometimes this process is not thorough enough. That is the
point where the Fear of Missing Out, also known as FOMO, kicks in, and makes us enter a state of
inadequacy. We want to experience all the possibilities, but acknowledges that the time is
insufficient. FOMO, though most often used in studies of social media, can be used to explain the
feeling of always needing to be available in one’s working place, which can create
dysfunctionalities in the delicate relationship known as our work/life-balance. This project aims to
investigate the uprising of FOMO in the work/life-balance context by utilizing the modern theories
of affects. Affect theory was thought to uncover a possibility of understanding the influence of
objects in how human feelings are products of external stimuli and not personal interpretation or
interdiscursive negotiations. However, through our use and comparing study of the landscape of
affect theories, primarily found in the collection, The Affect Theory Reader, with focus on the social
constructionist perspective of Sara Ahmed, this paper ends at the conclusion, that the original
theory, as presented by philosophers Baruch Spinoza and Gilles Deleuze, in all its originality isn’t
applicable to common psychological study due to the monistic epistemological and ontological
understandings that excludes the subject, and therefore makes it impossible to make any
generalisations about human psychology.
Indholdsfortegnelse
!
1. Indledning
4
1.1 Motivation
4
1.2 Problemfelt
5
1.3 Afgrænsning
6
1.4 Problemformulering
6
2. Præsentation af genstandsfeltet
7
2.1 Work/life-balance
7
2.2 Fear of Missing Out
7
3. Procesbeskrivelse
8
3.1 Den abduktive tilgang
9
3.2 Forskningsproces som erkendelsesproces
9
4. Rapportens teoretiske perspektiv
4.1 Præsentation af affekt gennem Gregg og Seigworth
11
12
4.1.1 En Ontologisk Vending
13
4.1.2 Følelser eller affekt?
14
4.2 Affektteori: En præsentation til Sara Ahmed
15
4.3 Mening i verden
17
4.3.1 Det epistemologiske standpunkt
18
4.3.2 Narrativ teori
19
4.3.3 Materialitet
20
5. Begrebsafklaring
22
5.1 FOMO
23
5.2 Work/life-balance
23
5.3 Affekt - Intensitet
23
5.4 Legemer og objekter
24
! af !67
1
5.5 Interview-Event
24
5.6 Narrativ
25
6. Metode
25
6.1 Kvalitativ tilgang
26
6.2 Interview
27
6.2.1 Refleksion over interviewstrategi
27
6.2.2 Præsentation af interviewets opbygning
28
6.2.2.1 Hvorfor billeder?
29
6.2.2.2 Hvordan vi brugte billederne i interviewsituationen
29
6.2.2.3 Billeder og narrativer
30
6.3 Event
31
6.3.1 Refleksioner over eventet og dets objekter
31
6.3.2 Refleksioner over metodevalg
31
7. Empiri
33
7.1 Rekruttering af interviewpersoner
33
7.2 Præsentation af empiri
34
7.3 Hvor blev interviewet afholdt?
35
7.4 Rammesætning for interviewet
35
8. Analysestrategi
37
9. Analyse
39
9.1 Analyse: Jørgen
39
9.1.1 Familien som happy object
39
9.1.2 Man har svært ved at sige nej
40
9.1.3 Opsummering
42
9.2 Analyse: Viktor
44
9.2.1 Arbejdet er en del af mig selv
44
9.2.2 opsummering
47
9.3 Analyse: Nicklas
9.3.1 Har man fri, når man har fri?
48
48
! af !67
2
9.3.2 Fleksibilitet og familie
50
9.3.3 Delkonklusion
52
9.4 Delkonklusion
10. Diskussion
53
55
10.1 Hvordan bliver Sara Ahmeds forståelse af affekt operationaliserbar?
55
10.2 Affekt som socialkonstruktionistisk - vores metodiske tilgang
57
10.3 Den ‘ontologiske vending’
59
10.4 Psykologien som forskningsfelt - hvad er vores forskerposition?
60
11. Konklusion
63
Litteraturliste:
65
! af !67
3
1. Indledning
!
1.1 Motivation
Hvad er en følelse? En følelse kan opstå fra det ene øjeblik til det andet, og kan sætte gang i en lang
række fysiologiske processer i vores kroppe. Vi kan mærke dem, og vi omtaler dem, som noget vi
besidder: ‘Jeg har en følelse’, ‘jeg føler mig stresset’. Det er altså naturligt at formidle vores
opfattelser af, hvordan vi bliver influeret af en situation eller af andre mennesker. Vi har dog svært
ved at kortlægge, hvad følelserne er, og hvor de reelt kommer fra. Inden for biologien kan følelser
for eksempel reduceres til fysiologiske processer, der involverer et komplekst system af
nerveimpulser, der udsender signaler fra hjernen til resten af kroppen (Boyd web).
Når man beskæftiger sig med psykologien, er man interesseret i at opnå viden om
menneskets tanker, følelser, subjektivitet etcetera. Hvordan man forstår disse tanker og følelser, og
hvordan man tilgår dem for at opnå dybere indsigt, forholder sig dog forskelligt inden for
psykologien. Stiller man det skarpt op, vil man kunne anskue to dominerende forståelser af
mennesket: På den ene side forstås mennesket som udstyret med et kerneselv, hvorigennem
mennesket kan forstås som udstyret med en prædefineret adfærd fra fødslen, som der suppleres til
gennem stimuli og derigennem udvikler mennesket sig. På den anden side kan mennesket forstås
som et væsen, der er skabt gennem social interaktion, hvor selvet opstår gennem sproglige
dynamikker, diskurser og positioner i sociale kontekster og i interaktion med andre.
I en verden hvor mennesket konstant påvirkes af sanseindtryk gennem interaktion med
andre mennesker, af teknologi og sociale medier, finder vi det interessant at bryde med tanken om,
at verden består af subjekter og objekter. Det er her affektteori bliver interessant, da den bevæger
sig på et metafysisk plan, hvor tanken om ‘indre’ og ‘ydre’ brydes. Vi betragter verden og
mennesket som én overflade, der konstant influerer, influeres og bliver til gennem strømninger af
kraft. Når et menneske træder ind i et rum, vil dette indebære en mangfoldighed af indtryk,
der kan karakteriseres som objekter. Disse forekommer både i form af fysiske objekter, men også i
form af, hvad vi i dagligdagen ville kalde sanseindtryk som temperatur, bevægelser, lyde etcetera.
Da hvert øjeblik er forskelligt fra det næste, vil kombinationen af alle disse indtryk altid være i
! af !67
4
forandring. Går man ud fra denne nytænkende forståelse af mennesket, hvor selvet ikke længere
kan betragtes som en størrelse, der består eller skabes, hvordan skal vi da studere mennesket og dets
følelser? Denne undren vil agere omdrejningspunkt for følgende rapport.
!
1.2 Problemfelt
Da vi finder det interessant at undersøge, hvordan følelser kan betragtes ud fra et nyere psykologisk
perspektiv, har vi valgt at begrænse os til én specifik følelse, som vi ønsker at gøre til genstandsfelt
for undersøgelsen. Vi har valgt at beskæftige os med fænomenet, Fear of Missing Out (FOMO),
som beskriver en følelsestilstand af frygt for at gå glip af noget.
Gennem vores granskning af tidligere empirisk materiale omhandlende undersøgelser af FOMO,
fandt vi frem til, at der allerede var foretaget omfattende studier af fænomenet i forbindelse med
sociale mediers påvirkning. Der var mange forklaringer, som trak på sociokulturelle årsager til
frygten, hvilket vi ønskede at supplere til med en ny indgangsvinkel. Vi ønskede at rette fokus mod,
hvordan teknologi og objekter har betydning for mennesket og dets oplevede følelser.
For at specificere vores genstandsfelt yderligere, fandt vi det interessant at undersøge,
hvordan fænomenet, FOMO, opstår i forhold til menneskers balancering mellem arbejds- og
privatliv - altså work/life-balance. Dette valg traf vi på baggrund af den dikotomiske opdeling, der
ligger i begrebet. Arbejdslivet og privatlivet skal altså i dette projekt anses som værende adskilt,
selvom vi er velvidende om, at grænsen mellem disse i praksis er mere flydende. Denne vinkel gav
os ligeledes mulighed for at betragte materialitet, idet vi undersøger følelserne, der forekommer i
forbindelse med telefoner og computere, da disse objekter er en integreret del af menneskers
hverdagsliv - på arbejdet såvel som i privaten.
I granskningen af FOMO opstod ønsket om at undersøge en ny forklaringsmodel for,
hvordan mennesker influeres af materielle objekter, da disse agerer som en essentiel kanal mellem
arbejds- og privatlivet. Da vi blev præsenteret for affektteorien, blev det ligeledes en motivator for
at undersøge, hvorvidt teorien kunne bidrage med en ny forståelse af følelsen, FOMO, i
balancegangen mellem familie og arbejde, eftersom den opløser forståelsen af følelser som iboende
i mennesket. Omdrejningspunktet for vores projekt er altså todelt: Vi ønsker først og fremmest at
skabe en forståelse af, hvordan følelser kan knyttes til objekter (objekter forstået som fysiske såvel
! af !67
5
som ikke-fysiske) og derfor ikke er tilhørende mennesket. Derudover finder vi det interessant at
undersøge, hvordan affektteori kan bidrage til at beskrive fænomenet, FOMO, som et nyt perspektiv
inden for psykologien. Derved vil vi også belyse, hvordan affektteori generelt er anvendelig i
praksis inden for psykologisk forskning.
!
1.3 Afgrænsning
I forhold til FOMO inden for work/life-balance har vi valgt at afgrænse os til at undersøge
fænomenet i forhold til mænd, da majoriteten af allerede-eksisterende undersøgelser inden for
work/life-balance har fokus på kvinder.
Vores teoretiske afgrænsning falder inden for affektteorien, der reelt set består af flere
teorier eller udlægninger af teorier, som har en forståelse af følelser, enten som værende en
udefrakommende kraft eller intensitet, kaldet affekt, der strømmer igennem og influerer mennesket
eller menneskets fortolkning af affektens effekt. Der er dog mange retninger inden for affektforståelsen. Vi har valgt at tage udgangspunkt i teoretikeren, Sara Ahmed, der er professor inden for
race- og kulturstudier (Goldsmiths, 2015), som er tilhænger af den førstenævnte forståelse af
følelser, som affekter, der strømmer gennem og influerer mennesket. Da affektteori baseres på et
grundlag, hvor alle følelser, impulser og affekter sker i en konstant strømning af kraft, er det svært
at undersøge, da hvert øjeblik er forskelligt fra det næste.
Sara Ahmeds analyse bygger på sproglige dynamikker, hvilket blev inspirationskilde til
vores undersøgelse af FOMO i work/life-balance. Ved at tage udgangspunkt i Ahmeds metodiske
tilgang, benyttede vi os af narrative udlægninger i form af interviews, der udgjorde vores empiri. Vi
var af den opfattelse, at denne metodiske tilgang var en måde at fastfryse de affektive momenter på
gennem sproglige handlinger, hvorved vi ville være i stand til at arbejde teoretisk med dem.
!
1.4 Problemformulering
Hvorledes kan en affektteoretisk tilgang bruges til at belyse et fænomen som Fear of Missing Out
(FOMO) i work/life-balance?
!
! af !67
6
2. Præsentation af genstandsfeltet
I følgende afsnit ønsker vi kort at gøre rede for vores brug af FOMO og work/life-balance. Dette
gøres for at rammesætte, hvordan vi belyser FOMO inden for work/life-balance gennem vores
empiriske materiale.
!
2.1 Work/life-balance
Work/life-balance refererer til menneskets evne til at balancere tiden mellem arbejdslivet og
privatlivet, og hvordan den prioriteres således, at begge elementer kan spille sammen i menneskets
hverdag. I et studie af work-life-balance, er det privatlivet, med fokus på familien og de familiære
forpligtelser, der skal balanceres med de arbejdsrelaterede forpligtelser. Balancen mellem arbejde
og privatliv beskrives gennem fænomenet work/life-balance, via en række kategorier, der definerer
aktiviteter inden for arbejdsliv og privatliv: “Work-life balance literally means prioritising between
work (career and ambition) on the one hand and life (health, pleasure, leisure, spirituality and
family) on the other” (Steed). Inden for fænomenet work/life-balance findes der flere studier, der beskæftiger sig med balancen
mellem familie og arbejdsliv, hvilket vi har en hypotese om skyldes ubalance hos mange familier i
dag, grundet årsager som fleksible arbejdstider, arbejdstelefoner og bærbare computere.
!
2.2 Fear of Missing Out
Fænomenet, FOMO, der er forkortelsen for Fear of Missing Out, er en følelsestilstand, der primært
er undersøgt inden for brugen af sociale medier. Det skal forstås som en tilstand, hvor mennesket
oplever en frygt for at gå glip af oplevelser (Przybylski et al., 2013:1841). Det er en følelsestilstand,
man som oftest har forbundet med socialisering, hvor mennesket, og i særdeleshed unge, forsøger at
indgå i så mange sociale sammenhænge som muligt, for ikke at gå glip af oplevelser. Denne higen
efter oplevelser og sociale aktiviteter kan give en følelse af utilstrækkelighed, idet mennesket ikke
kan opnå alle dets ønskede sociale aktiviteter indenfor det tidsrum, som det har til rådighed. Her har
teknologien og sociale medier fået en særlig rolle i forhold til følelsen af utilstrækkelighed. Dette
kommer til udtryk, idet medierne gør det muligt at være opdateret og informeret om mange flere
muligheder, end det er muligt for mennesket at tage del i. FOMO er i særdeleshed blevet undersøgt
! af !67
7
i forbindelse med sociale medier, efter de seneste årtiers teknologiske udvikling, hvor de har vundet
stort indpas i menneskers livsførelse (Giese). De sociale medier ses i denne sammenhæng som en
“ny” platform for en subjektiveringsproces, hvor mennesker indgår i relationer med hinanden
uafhængigt af deres faktiske fysiske tilstedeværelse. FOMO er i denne sammenhæng et begreb, som
kunne bruges til at beskrive, hvordan mennesker er til rådighed i døgndrift, og hvilke konsekvenser,
der kan medfølge heraf.
I en moderne tilværelse, hvor man altid kan være til rådighed gennem teknologien og via
sociale medier, bliver frygten for utilstrækkelighed til en tiltagende tilstand, hvormed FOMO kan
siges at være en udbredt tendens i det moderne samfund (Przybylski et al., 2013:1842).
Da fokus i tidligere studier af FOMO primært har beskæftiget sig med for brugen af sociale
medier i forhold til socialisering, har vi med projektet i stedet ønsket at anskue fænomenet i
forbindelse med den utilstrækkelighed, der finder sted i balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
Dette ønsker vi, for at supplere til den tidligere forskning, der er foretaget på området, dog indenfor
et område som vi mener er sammenligneligt med tidligere forskning. Da projektet ser en
sammenhæng mellem balanceringen af de forventninger, der stilles til mennesket i forbindelse med
arbejdslivet og privatlivet, og den følelse af utilstrækkelighed vi ser i FOMO-tilstanden, finder vi
det relevant at forstå FOMO, som et fænomen, der også opstår i forbindelse med begrebet work/
life-balance.
!
!
3. Procesbeskrivelse
! af !67
8
Vi vil i det følgende afsnit præsentere vores refleksioner over vores overordnede tilgang, abduktion.
Herunder vil vi ligeledes præsentere, hvordan granskningen af empiri vedrørende genstandsfeltet
har været medskaber af, hvorledes vi har valgt at forme vores teoretiske tilgang hertil.
!
3.1 Den abduktive tilgang
Projektet har udgangspunkt i en abduktiv afsøgning af affektteori, idet dette muliggør at udforske
vores teoretiske indgangsvinkel til genstandsfeltet. Frem for at falsificere eller bekræfte et
fænomen, eller skabe ny teoretisk viden, søger vi gennem den abduktive metode at bevæge os
gennem en forståelsesramme, hvor vi i processen skaber ny forståelse af både genstandsfeltet og af
teorien.
“(…) man forsøger [læs: gennem abduktion] at identificere dét, der må ligge bag det,
man har observeret, kategoriseret, typologiseret etc. Man foretager altså et kvalitativt
spring fra dataene til det bestemmende princip, der kan forklare dataenes struktur og
korrelationer” (Pedersen, 2011:151).
Dog er der et større fokus på forståelsen af genstandsfeltet end i den induktive og den deduktive
fremgangsmåde, hvilket skyldes, at man i abduktion veksler mellem empiri og teori, der holdes over
for hinanden. Derved søger den abduktive tilgang at udvikle både genstandsfeltet og teorien i
samspil med hinanden. På den måde formår vi at forholde os kritisk til både genstandsfelt og teori.
Denne dualistiske arbejdsform kommer til udtryk i den måde projektet har udviklet sig. Projektet
gik fra at handle om FOMO inden for work/life-balance, til at FOMO nu fungerer som
eksemplarisk genstandsfelt for vores undersøgelse af affektteori. Herunder ønsker vi at redegøre for
den refleksionsproces, der har lagt grund for projektet - empirisk såvel som teoretisk.
!
3.2 Forskningsproces som erkendelsesproces
Gennem den abduktive metodologi har vi haft mulighed for at fokusere på, og reflektere over, både
genstandsfeltet og teorierne samtidigt, hvilket har haft en betydelig indvirkning på måden, hvorpå
undersøgelsen har formet sig på (Alvesson & Sköldberg, 2009:4f).
Via abduktion formår vi at forklare, hvordan vi har taget udgangspunkt i det empiriske felt,
og har ladet os inspirere af, hvordan genstandsfeltet er blevet belyst før. Disse aspekter er med til at
! af !67
9
skabe forståelsen, hvilket skyldes at ”[t]he research process(…) alternates between (previous)
theory and empirical facts whereby both are successively reinterpreted in the light of each
other“ (Alvesson & Sköldberg, 2009:4).
FOMO var fra projektets start omdrejningspunkt for, hvad vi ønskede at undersøge, hvorved
vi startede i det empiriske for at granske, hvordan fænomenet før var blevet undersøgt inden for det
psykologiske praksisfelt. Vi vil i dette afsnit udfolde, hvorfor vi valgte at undersøge FOMO i
forbindelse med work/life-balance og derefter, hvordan vi ændrede fremgangsvinkel til at belyse
dette med affektteori.
Vi valgte at undersøge, hvordan FOMO kunne opstå i individers balancering af arbejds- og
familieliv/fritid. Vi ser en stigende tendens til, at folk “tager arbejdet med hjem” eller ‘hjemmet’
med på arbejde, fordi det bliver mere og mere normalt, at medarbejderne får tildelt arbejdstelefoner
og arbejdscomputere. De teknologiske apparater som arbejdspladsen stiller til rådighed, har
medført, at individet ikke har samme opdeling af deres familie/fritid og arbejde, da de altid er
disponible til at arbejde (Prigg).
På daværende tidspunkt i processen betragtede vi FOMO som værende en splittelse,
en social angst, der opstod hos mennesket, hvis det følte, at det burde være på arbejde i fritiden eller
omvendt. Denne splittelse, mente vi, kunne undersøges ved hjælp af sociologen, William Edward
Burghardt Du Bois’ teori, double consciousness. Du Bois skabte oprindeligt double consciousness
som en raceteori, der skulle belyse de psykologiske problematikker, som afroamerikanere mødte i
splittelsen mellem deres afrikanske arv og europæisk prægede opvækst (Wamba, 1999:82). I
værket, The Psychology of Superheroes: An Unauthorized Exploration, 2008, forklarer Robin S.
Rosenberg, hvordan double consciousness kan anvendes i forhold til diskurser med superhelte som
genstandsfelt. Til at forklare denne splittelse har Rosenberg analyseret superheltes skiftende roller
mellem deres hemmelige identitet og deres superhelteidentiteten. Rosenberg trækker på et andet
eksempel med, at han er én person som lektor og en anden person som sin mors søn. Disse to
personer er den samme, men alligevel forskellige. De to ‘personaer’, Rosenberg her opstiller,
bygger på de forventninger, som han tillægger de respektive roller, men ligeledes på de
forventninger, som han forventer, at hans publikum har til de roller. Han beskriver altså subjektivitet
som en konstruktion, hvor mennesket indtager forskellige roller afhængigt af de sociale kontekster,
det indgår i (Rosenberg, 2008:184). Netop denne veksling, eller splittelse, mellem to sociale arenaer
! af 67
10
!
- i vores tilfælde arbejdsliv og privat/familieliv - mente vi i så fald, kunne belyses via double
consciousness.
Dog vurderede vi, at denne brug af teorien ville få den til at læne sig op af lignende
socialpsykologiske teorier, som for eksempel Goffmans rolleteori, positioneringsteori etc, hvilket vi
vurderede, allerede var blevet brugt til at belyse feltet. Derfor mente vi ikke, at en undersøgelse af
FOMO i work/life-balance, ved hjælp af double consciousness, ville bidrage med ny viden inden
for feltet. Derudover så vi heller ikke, at teorien kunne hjælpe os med at få et indblik i, hvordan
objekter kan influere menneskers følelser, hvilket var en af vores indledende hypoteser, da den
lagde fokus på at belyse, hvordan individerne selv skaber splittelsen på baggrund af egne
fortolkninger af omverden. Vi valgte derfor at anskue feltet med en ny indgangsvinkel, som vi ikke
havde stødt på i vores granskning af feltet, hvorfor vi valgte at benytte os af affektteori. Gennem
affektteori kunne vi supplere til den eksisterende forståelse af FOMO, og derigennem kunne vi
skabe en ny indgangsvinkel til at forstå feltet, i stedet for at gentage tidligere forskning.
Vi søgte altså at kreere en ny forståelse af, hvordan man kunne opleve følelser, som ikke lå
under for forståelsen af at være skabt som en social konstruktion. Derfor var affektteorien og dens
brud med det ofte benyttede dualistiske verdenssyn, vores vej til at skabe den nye forståelse. Derfor
valgte vi at undersøge om vi kunne belyse feltet med affektteori.
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
4. Rapportens teoretiske perspektiv
! af !67
11
I dette afsnit vil vi indlede med en kort præsentation af affektteori og de mest markante retninger,
der findes inden for teorien. Derigennem vil vi udfolde de ontologiske ståsteder, der findes inden
for teorien, samt hvor vi placerer os ontologisk, i form af vores udgangspunkt i Sara Ahmeds
forståelse. !
4.1 Præsentation af affekt gennem Gregg og Seigworth
I redegørelsen af, hvad affektteori er, og hvordan vi i projektet skaber en forståelse af den, har vi
valgt at trække på Melissa Gregg og Gregory J. Seigworths værk, The Affect Theory Reader, 2010,
hvori de præsenterer en række essays, hvor forfatterne beskæftiger sig med affektteori.
Inden vi påbegynder følgende redegørelse af affektteori, og hvordan den placeres
videnskabsteoretisk, finder vi det essentielt at påpege, at der ikke findes én generel teori om
affekter. Gregg og Seigworth skriver: “There is no single, generalizable theory of affect: not yet,
and (thankfully) there never will be” (Gregg & Seigworth, 2010:3). Derfor fungerer The Affect
Theory Reader som en oversigt over forskellige forståelser af affektteori, som har til formål at
belyse en række forskellige forskningstilgange til affektteori. Overordnet set kan affekt
sammenlignes med ‘force’, en kraft, der afhængigt eller uafhængigt af situationer påvirker
mennesker:
“Affect is in many ways synonymous with force or forces of encounter. The term
"force:' however, can be a bit of a misnomer since affect need not be especially forceful
(although sometimes, as in the psychoanalytic study of trauma, it is)” (Gregg &
Seigworth, 2010:2).
Gregg og Seigworth forklarer, at affekt kan sammenlignes med, men ikke erstattes med kraft, i den
forståelse, at affekt ikke nødvendigvis er særlig kraftig og går ofte ubemærket hen. Affekt skal
betragtes som intensiteten mellem og gennem ‘bodies’ (legemer) - både menneskelige og ikkemenneskelige. Den ligger i legemernes potentiale: “(...)a body's capacity to affect and to be
affected” (Gregg & Seigworth, 2010:2). Affekt er altså bevægelsen og udvekslingen af intensitet mellem mennesker, mellem objekter og
mellem objekter og mennesker.
! af 67
12
!
”Affect is found in those intensities that pass body to body (human, nonhuman, partbody, and otherwise), in those resonances that circulate about, between, and sometimes
stick to bodies and worlds, and in the very passages or variations between these
intensities and resonances themselves” (Gregg & Seigworth, 2010:2).
Det kan gå gennem og i nogle tilfælde blive optaget af legemer, og eksisterer i og med, at legemet
influeres af affekten, og optager den som en del af legemet.
Gregg og Seigworth præsenterer i deres værk to hovedretninger inden for affektstudier:
Silvan Tomkins og Gilles Deleuze (Gregg & Seigworth, 2010:5f). Her ser Deleuze affektteori som
“an entire, vital, and modulating field of myriad becomings across human and nonhuman” (Gregg
& Seigworth, 2010:6). Brian Massumi, en af affektteoris store forfattere, der er inspireret af
Deleuze, beskriver affekt som værende prædiskursiv, og at dette felt er af autonom intensitet. Affekt
er her udefinerbart og omskifteligt, fordi det falder uden for den menneskelige bevidsthed mennesket registrerer kun effekten af affekter og har derfor ikke nogen direkte adgang til affekten. !
4.1.1 En Ontologisk Vending
Affektteori er i mange tilfælde blevet nævnt i sammenhæng med det, der kaldes den ontologiske
vending og i visse tilfælde den affektive vending (Pedwell & Whitehead, 2012:115f). Affektteori
knytter sig til den postkonstruktivistiske tænkning, der bevæger sig mod spørgsmål om
prædiskursive virkeligheder, og beskæftiger sig med materialitet. Den bevæger sig altså væk fra de
epistemologiske spørgsmål, og er mere interesseret i “the substance and significance of matter,
materiality and the body“ (Pedwell & Whitehead, 2012:117).
Clare Hemmings, der er professor i feministisk teori, beskriver i Invoking Affect: Cultural
theory and the ontological turn, 2005, hvordan affektteori kan ses som et brud med
konstruktivismen, hvorved vi får teorien placeret i det postkonstruktivistiske landskab. Hun opstiller
nogle hovedområder, som affektteoretikere fokuserer på, der gør op med den konstruktivistiske
ontologi:
Det første nedslagspunkt er, at affektteoretikere ikke godtager, at de konstruktivistiske
forklaringsmodeller er anvendelige i forhold til at forklare subjektets placering i verden. Hun
! af 67
13
!
forklarer hertil, hvordan teorier inden for de konstruktivistiske retninger tenderer til at undlade “the
residue or excess that is not socially produced” (Hemmings 2005:549).
I et andet nedslagspunkt skriver Hemmings, at affektteoretikere frasiger sig tesen om, at
man kan forstå den sociale verden gennem tekstanalyser og kvalitative empiriske tilgange. Hun
mener dog, at affektteori kan bidrage med en dybere forståelse af et genstandsfelt: “Advocates of
affect offer it up as a way of deepening our vision of the terrain we are studying, of allowing for and
prioritizing its ‘texture’, in Eve Sedgwick’s words” (Hemmings 2005:549). Eve Sedgwick bruger
ordet “texture” til at forklare den oplevelse, vi får i den sociale verden, som omformer og går ud
over sociale påvirkninger.
Den ontologiske drejning fra postdekonstruktivismen indbefatter hermed, at begreber såsom
diskurs, epistemologi og kultur ikke er det centrale omdrejningspunkt for forståelsen af verden. I
stedet bliver ontologi og materialitet omdrejningspunkter hos affektteoretikerne (Pedwell and
Whitehead, 2012:117).
!
4.1.2 Følelser eller affekt?
Et af de mere debatterede emner inden for affektteoris to hovedretninger er, hvorvidt man kan
skelne mellem følelser og affekter eller ej: I I Affekt - Skam, Frygt og Jubel som Analysestrategi,
2012, trækker Mons Bissenbakker Frederiksen på teoretikeren Eve Kosofsky Sedgwicks’ tese om
skam som et eksempel på, hvorledes en følelse kan betragtes som en social funktion, der “[...]
tematiserer komplekse forhold i subjektiveringsprocessen” (Frederiksen, 2012:7). Sedgwick
argumenterer ud fra Tomkins’ standpunkt for, at skam er en følelse, som ikke udelukkende kan
reduceres til ‘essens’ eller ‘konstruktion’. Tesen lyder, at skam er en individuel følelse, som
kommer til udtryk fysiologisk (rødmen, sveden etcetera). Da mennesket er en del af det sociale, kan
skam kun forstås som et socialt fænomen, fordi det forekommer, når individer forsøger at leve op til
andres forventninger og betragter sig selv gennem andres øjne. Frederiksen og Petersen forklarer
det således:
“Det virker ikke meningsfuldt at reducere skammen enten til et socialt eller et fysisk
fænomen endsige at gøre den ene til basis for den anden som overbygning. Skam
fremstår som et fænomen, som simultant er socialt, individuelt, fysisk og
performet” (Frederiksen, 2012:7).
! af 67
14
!
At følelser skal anskues som et samspil mellem individ og social interaktion, samt mellem objekters
indflydelse på individet, er det vi mener kan give et nyt indblik i, hvordan FOMO opstår. Da FOMO
ofte benyttes til at forklare sociale mediers indvirkning på individer, er elektroniske apparater
væsentlige i forståelsen af, hvordan FOMO opstår. De elektroniske apparater fungerer som
bindeleddet mellem individer og sociale medier, og ligeledes mellem individer og deres
arbejdsplads, hvilket er det forhold, vi ønsker at undersøge.
Det er blevet undersøgt i stor udstrækning, hvilke følelser disse apparater giver os, men ikke
hvorfor. Vi undersøger, om affektteori kan bidrage med et nyt perspektiv på, hvordan følelser kan
ses som skabt mellem individet og dets omgivelser. Hertil tager vi udgangspunkt i teoretikeren, Sara
Ahmed, som falder uden for den ontologiske vending, da hun ikke er af den overbevisning, at
følelser og affekt kan adskilles (Andreasen, 2012:20).
!
4.2 Affektteori: En præsentation til Sara Ahmed
Til projektets analyse trækker vi på Sara Ahmeds forståelse af affektteori. I følgende afsnit gør vi
rede for de centrale begreber, hun anvender i sin operationalisering af affektteori, og hvordan vi
placerer hendes teori i forhold til vores forståelse af affektteori.
Objekter skaber muligheder for individet, hvor det kan blive affektet på den ene eller anden
måde. Individet bliver altså ikke affektet af objektet direkte, men i stedet af, hvad objektet
symboliserer for individet. Ahmed forklarer, hvordan mennesker selekterer objekter, og vælger om
de vil beholde objekterne tæt på sig eller skyde dem fra sig. Dette opstår på baggrund af, hvordan
objekterne affekter os. Denne forskydning eller tilvælgelse sker i forhold til den nære sfære, hvilket
filosoffen, Edmund Gustav Albrecht Husserl, beskriver som bestående af de objekter man tilvælger.
Ahmed forklarer, med udgangspunkt i Husserl, hvordan positivt opfattede objekter kan være med til
at forme denne sfære: “Happiness might play a crucial role in shaping our near sphere, the world
that takes shape around us, as a world of familiar things” (Ahmed, 2010:32).
Den nære sfære er den verden, som individet selv har indflydelse på, og hvori det kan
tilvælge og fravælge objekter. De objekter vi tilvælger til vores nære sfære, er med til at definere
den nære sfære, mens de objekter der frastødes er med til at definere dens begrænsning (Ahmed,
2010:32). Objekterne der bliver tilvalgt, og kommer til at figurere inden for denne nære sfære, har
! af 67
15
!
også mulighed for at påvirke hvilke objekter, der kommer til at blive tilvalgt senere hen. Individets
fortolkning af fremtidige objekter kan bære præg af de tidligere affektive forståelser af affekter, der
bliver tolket som positive. Ahmed forklarer denne progression af fortolkninger af, hvad der er
positivt, ved at perspektivere fortolkningen af objekter til smag og forklare det således:
“After all, taste is not simply a matter of chance, but is acquired over time (...) taste is a
very specific bodily orientation that is shaped by ‘what’ is already decided to be good or
a higher good. Taste or "manifested preferences" are "the practical affirmation of an
inevitable difference” (Ahmed, 2010:35).
Mennesker har forskellige udgangspunkter, som bygger på deres tidligere erfaringer med objekter,
og hvordan de affektes af objekterne. Derfor vil individers betoning af objekter være forskellige.
Ahmed vil, til forskel fra eksempelvis Massumis prædiskursiv forståelse, ikke adskille affekt
og følelser, da hun mener, at de er afhængige af hinanden. Affekten er den intensitet, som vi
registrerer som en følelse. Hun mener ikke, at de to kan adskilles; legemer er aldrig neutrale, men er
altid i en affektiv position (Ahmed, 2010:36f). Derfor vil de affekter, som mennesket bliver
præsenteret for, også have forskellig betydning og effekt på det enkelte menneske. Affekt er altså
ikke bare noget der “simply passes or "leaps" from one body to another” (Ahmed, 2010:36). Dets
effekt er ikke forudsigeligt, da sammensætningen af situationen, objekterne og mennesket selv er
afgørende for, hvordan individet bliver affektet,
og hvordan dette bliver følelsesmæssigt
kategoriseret af individet. Ahmed beskriver den tillærte forståelse af hvilken affekt, som
forekommer ved objekter, når hun forklare objekter som sticky (klistrende) i sociale situationer. Det
er de, fordi de allerede er forbundet enten ved at være et positivt eller negativt objekt (Ahmed,
2010:35).
Ved at se affekt som mere end bare smittende fra legeme til legeme, men som strømninger,
der også flyder igennem legemer og bliver opfanget af dem, giver det et indblik i, at grænsen eller
overfladen på legemer ikke er så bastant, som vi normalt tænker dem. Overfladerne fungerer som en
midlertidig indkapsling af affekt; så ligesom affektens strømninger er i konstant bevægelse, er
overfladen ligeledes under konstant udvikling.
Sara Ahmed, der arbejder med en mere socialkonstruktionistisk udgave af affektteori, ønsker
på forhånd at adskille det sproglige fra det førsproglige (Frederiksen, 2012:8). Hun opfordrer til at
! af 67
16
!
betragte selve adskillelsen mellem affekt og følelse som en konstruktion, der i sig selv bør gøres til
genstand for analytisk opmærksomhed (Frederiksen, 2012:8). Menneskets oplevelser sker aldrig på
en tom baggrund, argumenterer Ahmed. De indgår i vores hidtil oplevede kategoriseringer af
følelser, ligesom med grundtankerne i socialkonstruktionismen. Hvis vi går igennem et kvarter, som
har ry for at være farligt, er det sandsynligt, at vi vil opleve affektiv intensitet, som vil fremstå for
os som frygt, pointerer Ahmed. Følelsen (her frygt) og den forudgående historie, vi har med den,
gør altså noget, som den affektive intensitet ikke er adskilt fra eller uafhængig af:
“I think that the distinction between affect/emotion can under-describe the work of
emotions, which involve forms of intensity, bodily orientation, and direction that are not
simply about “subjective content” or qualification of intensity. Emotions are not
“afterthoughts” but shape how bodies are moved by the worlds they inhabit” (Ahmed
2010:230).
Andre menneskers fortællinger om affekter, såvel som vores personlige historier med dem, betinger
vores oplevelser af dem. Vi er altså altid forberedte på at blive affekteret på bestemte måder, og
dette påvirker, hvordan vi oplever følelser. Dette ses i forsvarsmekanismer, som for eksempel
fordomme og andre forhåndsindtryk, der kommer til live gennem de sociale diskurser, vi befinder
os inden for. Ahmed ønsker derfor ikke på forhånd at skelne følelse fra affekt, men vil hellere holde
åbent, hvad henholdsvis affekt og følelse kan konnotere (Frederiksen, 2012:8).
Vi mener, at kunne argumentere for, at Ahmeds argumentation falder inden for
socialkonstruktionismen, hvor der fokuseres på de intersubjektive forhandlinger af virkeligheden.
Ligesom hos Ahmed baseres forhandlingerne om virkeligheden sig heller ikke på en tom baggrund,
men er bygget op af erfaringer og associationer, som individerne har fået gennem livet. Dette
gælder både personlige erfaringer og andres overleveringer af erfaringer (Brinkmann, 2011:420).
!
4.3 Mening i verden
Gennem ovenstående teoretiske kortlægning af, hvordan vi i projektet opererer ud fra en gren af
affektteori, der ikke arbejder med forståelsen af, at affekter ikke er prædiskursive, mener vi det er
essentielt at klargøre, hvordan Sara Ahmeds teori hermed epistemologisk kan placeres inden for
! af 67
17
!
socialkonstruktionismen. Derudover vil vi redegøre for Jerome Bruners teori om selvnarrativer,
hvori vi ønsker at argumentere for, hvordan vi mener affekt- og narrativ teori i samspil kan
operationaliseres således, at vi som forskere bliver i stand til analysere FOMO i work/life-balance.
!
4.3.1 Det epistemologiske standpunkt
Med øje for subjekters udvikling, i et miljø præget af sociale interaktioner, har vores teorier
udgangspunkt i en socialkonstruktionistisk forståelse, som set ud fra Gergens opfattelse af begrebet,
hvilket Svend Brinkmann skriver i Klassisk og Moderne Psykologisk Teori:
“Gergen har indført begrebet social-konstruktionisme i psykologien for at distancere sin
position fra de mangeartede former for konstruktivisme, der eksisterer i psykologisk og
filosofisk litteratur. Konstruktivismen hævder, at individet som selvstændig aktør
opbygger eller konstruerer en verdensforståelse i sit eget sind, hvorfor menneskers
omverdenserkendelse skal forklares ud fra individernes mentale repræsentationer. [...]
Heroverfor har socialkonstruktionismen et langt mere socialpsykologisk eller
sociologisk perspektiv, der tager udgangspunkt i, at konstruktionsprocesser altid er
sociale, interpersonelle og dermed historisk situerede. Repræsentationer er ikke indre
eller mentale, men er relationelle og diskursive” (Brinkmann, 2011:415f).
Som Brinkmann skriver, skabte Gergen en afart af den klassiske socialkonstruktivisme, hvor verden
blev opbygget gennem individets egne forståelser og fortolkninger af den. Den nye form,
socialkonstruktionisme, lægger et større fokus på forhandlingerne af forståelse mellem individer,
der tilsammen skaber den overordnede forståelse. Verdensforståelsen er altså blevet rykket fra
individets egne fortolkninger til at foregå i intersubjektive diskurser. Den nye forståelse udvider
altså verdensforståelsen til ikke længere at være subjektorienteret, men nærmere at centrere sig om
det sociale sammenspil individerne imellem, hvorfor det ene subjekt ikke længere er det centrale:
“Psykologiske processer er kort sagt produkter af social interaktion” (Brinkmann, 2011:419).
Vi ønsker at undersøge, hvordan diverse objekter er med til at skabe individer på et
følelsesmæssigt plan. For at inkorporere den interdiskursive del, som er kernen i
socialkonstruktionismen, udformede vi et gruppeinterview, hvor informanterne skulle forklare om
deres forhold til diverse genstande, i forskellige situationer, gennem narrativer. Da vi ikke havde
! af 67
18
!
adgang til vores informanters oplevelser eller verdensopfattelser uden at snakke med dem, valgte vi
at se på informanternes narrativer om deres arbejds- og familieliv og deres håndtering af disse to.
Informanternes fortællinger blev påvirket af gruppeinterviewets opsætning, som muliggjorde en
løbende forhandling af opfattelser mellem informanterne, som kommer til udtryk gennem deres
narrativer. Vi vil i følgende afsnit forklarer, hvordan vi benytter narrativ teori og hvilke forståelser,
der ligger til grund for vores brug af narrativ teori.
!
4.3.2 Narrativ teori
Da vi kun kan få adgang til vores interviewpersoners verdensopfattelse gennem sproget, kan vi ud
fra psykolog Jerome Bruners forståelse af konstrueret narrativ forstå, hvordan interviewpersonernes
selvfortælling kan bidrage til at forstå deres livsverden. Yderligere giver det os også et indblik i,
hvordan de befinder sig inden for balancen mellem arbejde og familieliv, samt hvordan følelsen,
FOMO, kommer til udtryk i denne balancegang. Bruners forståelse af narrativer kan tilgås gennem
værket, At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet (2004). Ifølge narrativ teori skaber
individet sin egen mening gennem en selvfortælling, der også finder inspiration fra andre narrativer
i individets hverdag. Ligesom med socialkonstruktionismen bliver ens verdensbillede udviklet
gennem de fortolkninger, der opstår i samspillet mellem subjektets narrativ og andres subjekters
narrativer, hvorved subjektets identitet skabes gennem dets forståelse af verden. Ved at skabe en
identitet gennem fortællinger kan individet konstruere et sammenhængende selv, hvori eksempelvis
handlinger, der kan ses som modstridende, retfærdiggøres gennem narrativet. De kan derigennem
konstruere sammenhænge i deres erindringer og livssituationer (Bruner, 2004:12). Erindringer og
oplevelser organiseres altså i en narrativ form, som en slags biografi, der er med til at skabe en
kontekst for al individuel opfattelse, som baserer sig på subjektets historie. Denne organisering
skaber mening og forklaring for individets handlinger, da der altid vil være en rationel forklaring på
handlingerne i subjektets narrativ. Polkinghorne (1995) anvender Bruner til at pointere, at subjekter
ikke forstår verden i enkeltheder, men altid vil fortolke den ud fra et helhedsbillede, hvor alle
subjektets opfattelser spiller sammen om at skabe en generel forståelse af verden, som samlet udgør
subjektets identitet: “People do not deal with the world event by event or with text sentence by
sentence. They frame events and sentences in larger structures” (Polkinghorne, 1995:64).
Inden for narrativ teori forstår vi derfor, at de konstruerede selvfortællinger er en
! af 67
19
!
subjektiv forståelse af virkeligheden, eller som Bruner udtrykker det: “Narratives, then, are a
version of reality” (Bruner, 1991:4f). Vi kan dermed få adgang til den subjektive forståelse af
virkeligheden, der gennem subjektets agens kan trække på begivenheder eller erindringer, der
sammensættes i en subjektiv kronologisk rækkefølge. Narrativ teori skelner altså mellem en virkelig
verden og det fortalte, som indebærer en subjektiv konstruktion og dermed forvrængning af verden,
i kraft af den subjektive fortælling. Dette betyder, at man kan skelne mellem en objektiv sandhed og
en subjektiv sandhed, hvormed selvfortællingen afspejler den konstruerede subjektive sandhed: “I
hesitate to use the word story to refer to this type of narrative. Story carries a connotation of
falsehood or misrepresentation, as in the expression, ‘That is only a story’” (Polkinghorne, 1995:
7).
Gennem informanternes narrativer, og deres sociale forhandlinger af betydninger, fik vi
adgang til en sproglig redegørelse af deres verdensforståelse. Inden for socialkonstruktionismen
fungerer sproget kun som repræsentationer af virkeligheden, når de bliver sat i kontekst med et
bestemt socialt fællesskab:
“Der kan ikke bestå en magisk relation mellem ord og verden, der sætter førstnævnte i
stand til at afspejle sidstnævnte. […] Ord, billeder, tegn og symboler er som
repræsentationer ikke selvfortolkende, men betyder kun noget i kraft af den brug, som et
sprogbrugende fællesskab gør af dem” (Brinkmann, 2011:418).
Derfor fungerer den narrative teori, som vores adgang til at forstå vores interviewpersoners
konstruerede subjektive sandhed.
!
4.3.3 Materialitet
Udover narrativets betydning for vores rapport, har materielle affekter også fået en central
placering. Artefakter er med til at udvikle menneskets forståelse gennem adgang til andres
erfaringer. Som forklaret, så spiller socialkonstruktionismen på, at mening skabes gennem
subjektets forståelse i forbindelse med andre subjekters forståelser. Her er andres forståelser
repræsenteret gennem de artefakter som de efterlader i form af objekter og
hukommelsesteknologier.
! af 67
20
!
“Materielle artefakter som snore, kartoteker, bøger og digitale databaser udvider
menneskets hukommelsesmuligheder kolossalt, og disse “hukommelsesteknologier” er i
den forstand medkonstituerende for de komplekse erindringsformer, der karakteriserer
livet i moderne samfund. […] Kulturpsykologen Michael Cole definerer ligefrem kultur
som “den samlede pulje af artefakter, der er akkumuleret af den sociale gruppe i løbet af
dens historiske erfaring” (Cole 2003:116). Materielle teknologier og artefakter er ikke
bare midler, der anvendes til at realisere menneskers præformede intentioner, for som
mediatorer er de medkonstruerende for de intentioner, vi overhovedet kan
have” (Brinkmann 422f).
Når kulturpsykologen, Michael Cole, her definerer kultur, definerer han sociale sammenhænge,
eller diskurser, hvor man kan anskue en diskurs’ udvikling gennem de artefakter, som den skaber.
Artefakterne er altså ikke udelukkende til stede for at assistere subjekterne inden for diskursen, men
er med til at definere diskursen som helhed, gennem hvilke former for artefakter, der anvendes og
skabes i den. Brinkmann kommenterer også på indflydelsen af hukommelsesmetoder på menneskets
psykologiske udvikling. Det har givet forståelse af tidligere sammenhænge, som danner grobund for
nye og derpå udviklede forståelser.
“[…] er det også væsentligt at nævne den historicistiske tænkning som filosofisk
baggrundsfigur for socialkonstruktionismen. Filosoffen G.W.F. Hegel står her som den
væsentligste skikkelse, og selv om han på ingen måde kan kaldes socialkonstruktionist,
har hans dialektiske historiefilosofi, der knytter ideer og forestillinger til givne
historiske epoker, alligevel været befordrende for en konstruktionistisk
tænkning” (Brinkmann, 2011:420).
At den socialkonstruktionistiske opfattelse bygger på en dialektisk historiefilosofi indbefatter, at før
man kan opnå en højere forståelse af et emne, bør man undersøge det fra flere vinkler, og gerne
inkludere modargumenter (Den Danske Ordbog: Didaktik). Alle menneskers identiteter er altså
opbygget af forskellige erfaringer, som dannes på baggrund af elementer som for eksempel historie,
geografi, samfund, social omgangskreds etcetera, og derfor vil forskellige individer tilføje
forskellige aspekter til forskellige emner. Brinkmann skriver:
! af 67
21
!
“Denne diskussion handler ikke om verden i sig selv, men vedrører derimod karakteren
af vores viden om verden. […] [V]ores viden som sådan er en social konstruktion.
Begreber, kategorier og teorier er på en temmelig ligefrem måde socialt konstruerede,
da de er skabt af mennesker i bestemte sociale sammenhænge på baggrund af bestemte
interesser” (Brinkmann, 2011:414).
Denne forståelse af individets baggrund i forbindelse med dets forståelse af verden, falder Ahmeds
brug af affekt inden for, hvorfor man kan argumentere for, at hendes forståelse af teorien er
socialkonstruktionistisk orienteret, hvilket vi derfor også må orientere os mod, for at benytte hendes
udlægning af teorien.
!
5. Begrebsafklaring
Følgende afsnit har til formål at klargøre de hovedbegreber, der vil blive anvendt i den resterende
del i rapporten. Da nogle af begreberne inden for vores teoretiske udgangspunkt har en anden
! af 67
22
!
betydning end i andre sammenhænge, finder vi det derfor relevant at uddybe vores forståelse og
brug af dem.
!
5.1 FOMO
Fear of Missing Out er en betegnelse for, hvordan man kan frygte at blive forbigået og ikke opleve
de samme positive stunder som andre. Det bliver derfor en frygt for at gå glip af noget, som man
kunne have været del af. Begrebet favner, ligesom misundelse, ønsket om at have hvad andre har,
dog er essensen af FOMO, at man ønsker at opleve det samme som andre - eller i hvert fald ikke gå
glip af noget, som andre oplever.
Begrebet benyttes ofte til at forklare, hvorfor vi er så optagede af sociale medier og de apparater,
som giver os adgang til dem. Sherry Turkle (2011:151ff), som ofte benyttes til at forklare FOMO,
beskriver, hvordan man kan forskyde sig selv og ignorere den fysiske verdens interaktioner, for i
stedet at være til stede i en social interaktion gennem teknologiske apparater. De teknologiske
apparater er derfor både en adgang til sociale interaktioner og sociale medier, hvilket er
begrundelsen for, at FOMO ofte bliver forbundet med blandt andet mobiltelefoner.
!
5.2 Work/life-balance
Work/life-balance skal forstås som balancen mellem arbejde og fritid og hvor stor en del af vores tid
vi vælger skal gå til at arbejde. At vi gennem mobiltelefoner er blevet tilgængelige for
arbejdsgivere, har gjort at det før klart definerede skel med arbejde og fritid, dikteret af en
geografisk placering, nu i stedet fungere som et valg. Man skal vælge om man er på arbejde eller
om man har fri, selvom man geografisk har forladt arbejdspladsen. Denne strukturering af tid er
hvad work/life-balance beskriver.
!
!
!
5.3 Affekt - Intensitet
Vi har valgt at bruge affekt og dets intensitet. Intensiteten er et udtryk for styrken af affekten hos et
objekt. Intensitet fungerer på samme måde som velcro, hvor der er en side med kroge og en side
! af 67
23
!
med små hår. Velcro er ikke klistrende, men når det møder den modsatte side sætter det sig fast,
som var det klistrede. På samme måde søger intensiteten i affekt sin modpart i objektet, som det kan
sidde fast på.
Hvilke intensiteter der er sticky for et legeme, afhænger af den affektive tilstand som legemet går
ind i rummet med. Det vil sige; den affektive tilstand gør legemet disponeret for bestemte
intensiteter, ligesom den krogede del på velcro sætter sig bedre på de bløde hår.
!
5.4 Legemer og objekter
Beskæftiger man sig med affektteori er det vigtigt at definere, hvordan man ser objekter og legemer
som begreber, der har forskellige betydninger, men kan benyttes til at konkretisere, hvad man
forsøger at beskrive. For objekter kan, ifølge Sara Ahmed, forstås som både fysiske objekter, man
kan røre og se og som de situationer, som fysiske objekter bringer os i. For at forklare det, kan man
bruge et eksempel som mørke, der kan fungerer som et objekt: Solen er et fysisk objekt, som vi kan
se, og vi kan føle dens varme stråler på vores krop, men når den er gemt bag skyerne, forekommer
der mørke, hvilke ikke er et fysisk objekt, som vi kan røre eller se - blot opfatte. Mørke er altså
afledt af, at solen ikke er til stede. Altså kan objekter både være noget fysisk og noget, der ikke er
fysisk; de skal blot være opfattelige for os (Ahmed, 2010:36).
Vi vælger at differentiere legemer fra objekter, da legemer kan ses som fysiske entiteter og som
objekter. Legemer skal forstås som noget fysisk, der kan fortolke objekter og dermed forstås
mennesker som legemer.
Objekter kan, ifølge Sara Ahmed, betegnes enten som ‘Happy objects’ eller ‘unhappy
objects’. Dette defineres af, hvilken opfattelser som legemet har haft fra lignende objekter tidligere.
Legemer forsøger at omgive sig med happy object, hvorimod unhappy objects kommer til at være
definerende for, hvad legemet beskæftiger sig med (Ahmed, 2010:32).
!
!
!
5.5 Interview-Event
Vi vælger at se vores interview som et event, da vores forståelse af mennesket som konstant
omformeligt, grundet affektive strømninger, gør, at vi vurderer, at vi under alle omstændigheder vil
! af 67
24
!
have en indflydelse på interviewpersonerne. Derudover er subjektet konstant under omformning af
de affekter, der strømmer gennem det, som ikke kun kommer fra os, men også fra objekter omkring
det.
!
5.6 Narrativ
Den narrative teori bruges til at give os et indblik i, hvordan vores interviewpersoner fortolker
situationer og skaber mening gennem deres historier. Som Jerome Bruner fremlægger det, så er
historier ikke kun en måde at videregive viden på, men det kan også ses som menneskets måde at
håndtere situationer (Bruner, 2004:20). Narrativer er selvfortællinger, og som Bruner beskriver det,
så er der en ‘implicit’ forståelse af, at narrative gennemgange af verden ikke er billeder af ‘den
virkelige verden’, men fungerer som udgangspunktet for mennesket til at formidle deres verden. Vi
bruger vores narrative forståelser af verden, til at give hverdagen mening, og gennem vores
narrativer forholder mennesket sig til de indtryk, vi har tilegnet os. Mennesket konstruerer derfor
sine forståelser af verden gennem sine narrativer, og skaber mening gennem tidligere erfaringer.
Ligeledes benytter mennesker sig af narrativer når der formidles forståelser af deres
oplevelser: “Vi klynger os også til narrative modeller af virkeligheden og bruger dem til at give
vore hverdagserfaringer form” (Bruner, 2004:12). De respektive narrativer, som vores
interviewpersoner udlægger, vælger vi at betragte som momentale fastfrysninger af intensiteter, som
kommer til udtryk gennem sproget. Derudover vælger vi at se på, hvordan interviewpersonerne
skaber mening, og hvordan de skaber dette gennem kategorisering.
!
6. Metode
! af 67
25
!
I følgende afsnit ønsker vi at gøre rede for projektets metodiske tilgang til indsamling af empiri
samt, hvilke refleksioner vi har gjort os i forbindelse hermed. Vi ville metodisk tilgå vores emne
ved at opstille et semistruktureret gruppeinterview (Brinkmann & Tanggaard, 2010:37). Dette
valgte vi, da vi mente, at gruppeinterviewet kunne give en indgangsvinkel til at forstå, hvordan
FOMO i work/life-balance kan opstå. Derudover har vi kun adgang til andre menneskers forståelse
gennem deres sprog, da vi ikke kan måle de følelser, som de oplever. Det vil sige, at den måde vi
har valgt at udforske affekter, er ved at se på, hvilken måde de influerer mennesker på.
!
6.1 Kvalitativ tilgang
Projektet udfoldes gennem den kvalitative tilgang, hvor vi har fokus på, hvordan vi som forskere
kan forstå, hvorledes en tilstand som FOMO opstår hos mennesker i deres livsførelse, hvor de skal
balancere deres arbejds- og fritidsliv. Som tidligere nævnt, vælger vi at betragte work/life-balance
som en dikotomi, hvor vi antager, at FOMO opstår i de spændingsfelter, hvor arbejdslivet og
privatlivet flyder sammen.
Vi argumenterer hermed for, at en kvalitativ tilgang, gennem interviews, der undersøger
problematikken, er anvendelig, da vores genstandsfelt består af menneskers narrativer om deres
egen livsførelse. Derudover har vi valgt en affektteoretisk tilgang, hvor det situationelle er i
centrum for, hvordan mennesket influeres. Dette skaber grobund for, hvorledes vi har valgt at
indsamle vores empiri, hvilket vil blive uddybet senere i afsnittet.
Da vi som forskere inden for en psykologisk metodologi har mennesket centreret i vores
undersøgelse, er vi af den opfattelse, at vi har et øget fokus på skabelsen og forhandlingen af
mening, hvilket er aktuelt for vores interviewpersoner såvel som fra vores forskerperspektiv.
Gennem vores interviewpersoners interaktion under vores opstillede event og deres respektive
selvfortællinger, opnår de agency gennem den mening, som de genererer i interviewsituationen
(Jensen, 2012:266).
Hvordan vi placerer os inden for genstandsfeltet, som forskere, har derudover en
indvirkning på, hvordan vi udvælger, indsamler og behandler vores empiriske materiale. Den
kvalitative forskning bevirker, at vi som forskere ligeledes er fortolkende mennesker; vores
fordomme, kategoriseringer samt iagttagelser bør derfor inkorporeres i undersøgelsen (Jensen,
2012: 266f).
! af 67
26
!
!
6.2 Interview
Da interviewet er projektets primære tilgang til indsamling af empirisk materiale til vores analyse,
ønsker vi herunder at uddybe nogle af de refleksioner, vi har gjort os i forbindelse med dette
metodevalg.
I værket, InterView - Introduktion Til Et Håndværk, 2008, skriver Steiner Kvale og Svend
Brinkmann, at forskningsinterviewet har til formål “at forstå verden ud fra interviewpersonernes
synspunkter [og] udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser” (Brinkmann & Kvale,
2008:17). I denne forbindelse ønsker vi at opnå en forståelse af, hvorledes vores interviewpersoner
italesætter deres hverdag omhandlende arbejdslivet såvel som privatlivet, og hvordan de gennem
disse narrativer skaber mening i deres livsverden. Herunder vil vi beskrive, hvordan vi udformede
et semistruktureret gruppeinterview, hvor vi har draget inspiration fra flere metodiske tilgange inden
for interviewgenren.
Inden vores argumentation for metodevalg påbegyndes, er det væsentligt at nævne, at vi
oprindeligt havde tiltænkt interviewet som en refleksionsøvelse, der skulle samles op på eller lede
videre til enkeltstående interviews med hver af de tre interviewpersoner. Derved skulle
interviewpersonerne have mulighed for at reflektere over den samtale, vi havde haft, samtidig med,
at vi havde en mulighed for at lave individuelle og mere personlige interviewguides, som skulle
være rettet mod de enkelte deltageres udsagn og narrativer. Vores interview endte dog med at
fungere som et enkeltstående interview, da vi mente, at vi gennem gruppeinterviewet havde
indsamlet de informationer vores interviewpersoner kunne bidrage med.
!
6.2.1 Refleksion over interviewstrategi
Vi valgte at udforme vores forskningsinterview således, at det var et semistruktureret
gruppeinterview. Interviewet blev udformet således, at vi havde en gruppe af interviewpersoner
bestående af tre mænd. Årsagen til, at vi ønskede at foretage et gruppeinterview, var, at vi ville
skabe en dialog, hvor deres respektive forklaringer og argumenter vedrørende privat- og arbejdsliv
kunne sættes i spil. Dermed så vi, hvordan deres besvarelser kunne blive mere konkrete og fyldige,
fordi de under interviewet reflekterede over deres egne svar såvel som de andre interviewpersoners.
! af 67
27
!
Vi vælger at betegne interviewformen som semistruktureret, idet interviewet “forløber
som en interaktion mellem forskerens spørgsmål, hvoraf nogle af dem er planlagt og nedfældet i en
interviewguide på forhånd, og interviewedes svar”(Brinkmann & Tanggaard, 2010:36), som Svend
Brinkmann og Lene Tanggaard skriver i Kvalitative Metoder Og Tilgange, 2010. Forinden
interviewet havde vi derfor forsøgt at opnå en bred viden om både FOMO, work/life-balance samt
om affekt- og narrativ teori. Dette gjordes med formålet at have en større forståelse vedrørende
genstandsfeltet under interviewet, så vi ligeledes kunne skabe en dialog med interviewpersonerne
indenfor den ramme, som projektet ønskede at undersøge. Brinkmann og Tanggaard skriver i denne
forbindelse, at i “al forskning bør genstanden bestemme metoden” (Brinkmann & Tanggaard,
2010:37), hvilket leder os videre til nogle andre metodiske valg, vi traf i forbindelse med
interviewstrukturen, som præsenteres herunder.
!
6.2.2 Præsentation af interviewets opbygning
Da vi undersøger FOMO i forbindelse med
work/life-balance, valgte vi at strukturere
interviewet ud fra den dikotomiske forståelse,
vi i projektet har i forbindelse med fritids- og
arbejdsliv. Interviewet blev opdelt i to, hvor
første halvdel var en billedassociationsøvelse,
og anden halvdel var en mere fri diskussion,
hvor interviewpersonerne skulle tage stilling til
en problemstilling. Interviewpersonerne havde i
den anden halvdel mulighed for at
inkorporerede tidligere samtaleemner, og
uddybe dem, såfremt de ønskede det. Vi havde
på forhånd udvalgt 15 billeder, som
interviewpersonerne skulle placere i forhold til
kategorierne; ‘fritid’ og ‘arbejde’.
!
!
! af 67
28
!
6.2.2.1 Hvorfor billeder?
I udarbejdelsen af vores gruppeinterviewstruktur har vi draget inspiration fra Christina Hee
Pedersens artikel Billedet som anker, 2004. I artiklen skriver hun: “I billedøvelsen bliver billedet/
tegningen/fotografiet en hjælper som medvirker til at etablere dialog i en gruppe medarbejdere i en
organisation. Det blev det anker, hvortil deltagerne kunne knytte betydning” (Pedersen, 2003).
Vi ønskede, at billederne i vores interview skulle være med til at igangsætte nogle
refleksioner i relation til deltagernes følelser og tanker om deres balance mellem arbejde- og
familieliv. Pedersen uddyber:
“Samtaler omkring billeder fungerer som et effektivt betydningsforankrende ‘redskab’,
som åbner for nye erkendelser og giver mulighed for at bearbejde og udvikle både
kollektive og individuelle erfaringer på en anden måde, end når man nøjes med at tale
sammen” (Pedersen, 2003).
Vi ville derfor gøre det nemmere for deltagerne at udfolde deres forståelser af fritid og arbejdsliv,
ved at give dem billeder for at skabe associationer. Billederne kunne derved give
interviewpersonerne en indgangsvinkel, som de selv kunne bygge videre på.
!
6.2.2.2 Hvordan vi brugte billederne i interviewsituationen
Vi havde en forestilling, om at repræsentationerne på billederne skulle være noget, der indgik i
menneskers hverdag - både på arbejdet og i hverdagen. Vi valgte femten billeder, som
repræsenterede objekter, som vi mente kunne knyttes til både arbejde og fritid, hvilket vi udvalgte
på baggrund af læsning af artikler og studier inden for både FOMO og work/life-balance.
Gennem vores granskning af eksisterende undersøgelser vedrørende FOMO, blev vi som før
nævnt bevidste om, at teknologiske objekter spiller en rolle i menneskers oplevelse af fænomenet.
Derfor fandt vi det oplagt at inddrage billeder af telefonen og computeren, da det var objekter, som i
forvejen var forbundet med feltet. Derudover lagde vores brug af affektteori også op til at inddrage
abstrakte objekter, som familie, søvn, pligter, da ikke alle objekter i affektteorien er fysiske
(Ahmed, 2010:34).
! af 67
29
!
Valget af de neutrale billeder, som er uden farver og detaljer, lå i vores ønske om, at
interviewpersonerne selv skulle lægge betydning i dem, og derfor give dem muligheden for at
sammensætte billederne med kategorierne, som de fandt det passende.
Når interviewpersonerne havde udvalgt, hvilke billeder de ønskede at forbinde med
kategorien, bad vi dem om at forklare, hvorfor disse billeder var repræsentative for deres forståelse
af kategorien. Derigennem lagde vi op til, at interviewpersonerne skulle beskrive deres forståelse af
de to kategorier samt, hvordan de opfattede billederne, de havde at vælge imellem.
Interviewmetoden lægger derfor op til, at de interviewede internt diskuterer med hinanden,
hvormed der opstår både enigheder og modsætninger i personernes respektive forståelser af
kategorierne (Brinkmann & Kvale, 2008:172).
Under anden del af interviewet stillede vi to konkrete spørgsmål, der omhandlede, hvordan
interviewpersonerne ville reagere, hvis deres telefon ringede i to forskellige situationer. Den første
episode var, at interviewpersonen befandt sig i et arbejdsrelateret møde, og modtog et ikkearbejdsrelateret opkald. Hvordan ville de reagere på dette? Ville det være i orden at tage telefonen:
Ja? Nej? Og havde de oplevet situationer, hvor de valgte det ene eller den anden løsning. Samme
spørgsmål stillede vi igen, men hvor interviewpersonerne i stedet skulle forestille sig at være
placeret i en fritidskontekst, og telefonen nu ringede og dette opkald var arbejdsrelateret.
Derigennem havde interviewpersonerne muligheden for at kunne fortælle om deres egne oplevelser
gennem historier og forklare, hvordan de ville reagere på situationen og hvorfor.
!
6.2.2.3 Billeder og narrativer
Vi påpeger herigennem, at interviewformen ligeledes bærer præg af narrativt interview. Brinkmann
og Kvale refererer til Misher, der beskriver formen således: “[F]ortællinger er en af de naturlige
kognitive og sproglige former, som mennesker forsøger at organisere og udtrykke mening og viden
igennem” (Brinkmann & Kvale, 2008:174). Vi argumenterer herigennem for, at
interviewpersonerne via narrativerne genererer mening i kategorierne. Grunden til, at vi valgte at
inddrage billeder under interviewet, lå i et ønske om at opfordre dem til at forklare deres billedvalg
ud fra deres egen hverdagsforståelse - altså formidle deres egne narrativer.
!
!
! af 67
30
!
6.3 Event
Vi valgte at have en meget løs tilgang til interviewet, da vi så det mere som et event, og vi var
bevidste om, at vi ikke kunne lade være med at påvirke interviewpersonerne. Dette skyldes, at vi
forstår interviewpersonerne som konstant influerede af affekter, og derfor altid i en affektiv tilstand,
som vi ikke kan ‘skærme’ dem fra.
!
6.3.1 Refleksioner over eventet og dets objekter
Når vi skal forstå vores interviewpersoners følelsesmæssige tilstand og effekten af denne, ud fra
Sara Ahmeds forståelse af affekt, må vi forstå hele rummet, som personerne befinder sig i, samt de
objekter, der er at finde i det. Ahmed udtrykker: “We may walk into the room and "feel the
atmosphere," but what we may feel depends on the angle of our arrival” (Ahmed, 2010:37). Vi må
dermed forstå, at personerne er affektet, når de træder ind i rummet, hvilken har betydning for
hvilke affekter de potentielt kan blive affektet af, fra rummets objekter. Hvordan rummets objekter
affekter personerne, og hvordan de mærker stemningen, afhænger, som Ahmed argumenterer, af den
affekt man går ind i rummet med.
For at forstå rummet og dets objekter vil vi begyndelsesvis fokusere på personerne i rummet.
Interviewet inddrog ikke interviewpersonernes narrative fortællinger om rummets atmosfære og
dets betydning for dem, men fokuserede på selve billedassociationsøvelsen. Da vi derfor ikke er i
stand til at vide, hvordan vores interviewpersoner er affektet, når de træder ind i rummet, og dermed
heller ikke, hvordan de forstår os som objekter, må vi forholde os til rummets atmosfære som en
refleksiv overvejelse, med udgangspunkt i vores egen forståelse af rummet og dets objekter.
Men idet vi har indgået i den samme sociale sammenhæng, kan man, ud fra Sara Ahmeds
argumentation om at dele happy objects, forstå interviewpersonerne ud fra vores egen oplevelse af
rummet og situationen. Ahmed argumenterer for, at i sociale sammenhænge vil personerne orientere
sig mod objekter, der giver, eller bør give, velbehag (Ahmed, 2010:35).
!
6.3.2 Refleksioner over metodevalg
Vi er bevidste om, at vores indsamlede empiri ikke er fuldstændig uden vores subjektive
indflydelse, men bevidst er drejet i en retning. Vi mente dog, at vores indsamlede empiri, der
! af 67
31
!
byggede på gruppeinterview, billeder og interviewpersonernes narrative gennemgang, vil give os et
bevidst præget sammenhæng mellem emner.
!
!
!
!
!
!
! af 67
32
!
7. Empiri
I følgende afsnit ønsker vi at argumentere for vores rekruttering af interviewpersoner og forklare
hvilke overvejelser, der lå forud for vores udvælgelse af interviewpersoner, samt hvilke faldgruber
vi er opmærksomme på eksisterer, som følge af vores valg.
!
7.1 Rekruttering af interviewpersoner
Vi har gjort os mange overvejelser over rekruttering af interviewpersoner i forbindelse med
undersøgelsen. Da vores genstandsfelt omhandler FOMO i forbindelse med work/life-balance hos
mænd, så vi det essentielt, at personerne under interviewet skulle være i stand til både at snakke om
deres privatliv såvel som arbejdsliv. Dermed var det for os en forudsætning, at de i højere eller
mindre grad kendte hinanden på forhånd, da vi havde en forståelse af, at de ellers ville være
tilbageholdende, når de skulle tale om deres privatliv.
Vores første indskydelse var at rekruttere en gruppe mænd fra samme arbejdsplads. Dog
ville en faldgrube herved være, at de muligvis ville have svært ved at komme ind på emner
vedrørende private foretagender eller negative ytringer vedrørende arbejdspladsen i hinandens
tilstedeværelse.
Da et af vores gruppemedlemmer er i familie med tre mænd, hvor to af dem arbejder inden
for samme branche, var vi af den opfattelse, at de kunne bidrage til et interessant interview, grundet
deres kendskab til hinandens arbejds- og privatliv, hvilket så kunne føre til et mere afslappet og
informativt setup - empirisk set. Derudover repræsenterer de:
1) Forskellige generationer. Jørgen, faren, er 60 og sønnerne Nicklas og Viktor er
henholdsvis 35 og 37. 2) Forskelligt hverdagsliv familiemæssigt. Både Jørgen og Nicklas er gift og har børn, hvor
Viktor er single og bor alene.
3) De bestrider forskellige typer arbejde. Jørgen er direktør, Viktor er sales agent og Nicklas
er freelancer.
Dog er vi, i retroperspektiv, bevidste om, at mange italesættelser og narrative fremstillinger i sådan
en opsætning kan blive interne. Derudover kan vi blive blinde for deres interne forklaringer, da et af
! af 67
33
!
projektets gruppemedlemmer selv er i familie med de interviewede, og derfor kan forklare os nogle
af de indforståede betydninger. Vi er derudover bevidste om, at der er nogle faldgruber i forbindelse
med, hvad de ville fortælle til et familiemedlem, men vi forsøgte at komme rundt om dette, ved ikke
at have gruppemedlemmet som aktiv deltager i interviewet.
!
7.2 Præsentation af empiri
Vores empiri udgøres af et gruppeinterview, som består af de tre interviewpersoner. Grundet etiske
overvejelser har vi valgt at anonymisere de interviewede på baggrund af deres interesse.
I følgende afsnit ønsker vi at introducere de tre interviewpersoner og kort beskrive, hvad de
beskæftiger sig med til hverdag, for at give et indblik i, hvilke informanter vi baserer vores projekt
på.
!
Jørgen:
Jørgen er 60 år og er bosat i Rødovre med sin kone, som han har været gift med i 34 år. Sammen
har de tre børn, hvoraf to af dem er Nicklas og Victor som ligeledes er med til at udgøre
undersøgelsens empiri. Til daglig arbejder Jørgen inden for telebranchen i et mobilselskab, hvor han
har direktørstillingen: Vice President for Strategy and Corporate Projects. Han har været på
arbejdspladsen gennem de sidste 12 år. Hans stilling indbefatter arbejdsdage på teleselskabets
hovedkontor med mange møder og timer foran computeren. Jørgen er derudover beredskabschef,
hvilket betyder, at han skal være disponibel på sin arbejdstelefon, hvis nødsituationer vedrørende
selskabets netværk skulle opstå.
!
Nicklas:
Nicklas er 37 år og bosat i Herlev med sin kone Cecilie og deres to drenge på henholdsvis 4 og 6 år.
Nicklas arbejder som salgsagent i et privat rejsebureau, hvor han mandag til fredag sidder på
kontoret fra klokken 8-16. Derudover spiller hele Nicklas’ familie fodbold, hvor han selv er træner
for hans børns fodboldhold. Nicklas forklarer selv, at han ofte er nødsaget til at arbejde uden for
‘kontortid’, da rejsebranchen er ustabil i forhold til flyafgange, aflysninger etcetera.
!
! af 67
34
!
Viktor:
Viktor er 35 år og er bosat i Brønshøj, hvor han bor alene. Viktor har ikke børn eller kæreste. Han
arbejder, ligesom sin far, Jørgen, for et teleselskab, hvor hans job er i den tekniske afdeling med
netværksudvikling, test samt projekt- og produktmanagement. Viktor arbejder freelance, hvilket vil
sige, at hans kontrakt med det pågældende telefirma er for en periode over 3 år. Forinden har han
arbejdet for Telia og Orange, hvor han arbejdede i teknisk backline og som teamleder.
!
7.3 Hvor blev interviewet afholdt?
Vi valgte, at interviewpersonerne selv måtte vælge, hvor og hvornår interviewet skulle afholdes, da
de alle tre fra start gjorde klart, at de i hverdagen er presset tidsmæssigt. Vi gjorde det ligeledes med
den hensigt, at interviewet skulle afholdes under så afslappede rammer som muligt, fremfor som et
ekstra stressmoment i en allerede tidspresset hverdag. De foreslog selv, at vi kunne tage ud til
Jørgen, da familien alligevel skulle samles til en påskefrokost senere på dagen.
!
7.4 Rammesætning for interviewet
At vores interviewpersoner var i familie betød, at personernes relation til hinanden, må forventes at
være tæt på grund af det familiære bånd. Den familiære relation betyder, at alle tre personer har
kendskab til hinanden, hinandens vaner og hinandens talemåder, hvilket vi kan forstå som en mere
velkendt og tryg relation end, hvis de havde været fremmede for hinanden. Trygheden kan her
forstås ved, at interaktionen kan forekomme mere forudsigelig for personerne, idet de kan have
genkendt mønstre i hinandens argumentationsformer og talemåder, og dermed kan føle sig bedre
forberedt på personernes reaktioner og egen respons, ud fra disse erfaringer.
Udover interviewpersonerne, er vi som interviewere, også til stede i rummet. Som fremmede
for interviewpersonerne (udover det ene familiemedlem), og med en teoretisk baggrundsviden om
interviewets agenda, kan vi muligvis fremstå som overvågende og bedømmende af deres adfærd. Vi
kan argumentere for at Viktor i denne situation, har en forståelse af projektets formål, som fokuseret
på subjektet, og han forsøger derfor at tilfredsstille os, ved at efterlyse subjektbilledet for at
præsentere sin egen subjektforståelse. “Jamen altså, øhm, nu kan jeg ikke finde mig selv, hvorfor er
den [læs: subjektbilledet] ikke på” (Bilag: 2).
! af 67
35
!
Interviewet foregik i farens hjem, hvilket også er de to sønners barndomshjem, hvor der
skulle foregå en familiepåskefrokost efter interviewet. Rent fysisk foregik interviewet på terrassen i
haven, hvor solen skinnede, men det var stadig koldt, hvilket flere gange blev italesat af både os og
interviewpersoner. De hjemlige omgivelser i rummet kunne man forestille sig, forekom som positivt
ladede objekter for interviewpersonerne, hvis vi går ud fra at familien, for dem, forekommer som et
happy object, som de hjemlige omgivelser associeres med. Derudover kan kulden, som både vi og
interviewpersoner bemærkede, fremgå som et negativt ladet objekt, idet det, udover at give fysisk
ubehag, kan associeres med sygdom.
Vi kan dermed tolke, hvordan rummet og dets objekter allerede inden interviewets
begyndelse, havde forskellig betydning for vores interviewpersoner, afhængig af deres erfaringer og
associationer med omgivelserne, som de italesatte. Eksempelvis blev vi informeret om faderens
forhold til terrassen, idet hans kone har sat ham til opgave at male terrassen, hvilket han formidlede
i en negativ vending: “male en eller anden lorteterrasse” (Bilag: 4). Derudover er terrassen det
sted, hvor faderen foretager sine daglige rygepauser, hvilket giver ham en association af terrassen,
som de andre interviewpersoner ikke har.
Association er naturligvis konstant foranderlige, men vi har her forsøgt at gøre det klart, at vi er
bevidste om, at de fysiske omgivelser har en betydning for, hvilket materiale vi får ud af
interviewet.
!
!
!
! af 67
36
!
8. Analysestrategi
Følgende afsnit har til formål at skabe et overblik over, hvorledes vi har valgt at strukturere
rapportens analytiske del. Derfor vil vi kort præsentere nogle af de hovedbegreber, vi ønsker at
trække på i analysen af empirien. Derigennem vi ligeledes præsentere nogle af de overvejelser vi
har gjort os i forbindelse med operationaliseringen af de teoretiske begreber, således at de er
meningsfulde i forhold til vores empiriske materiale. Dette vil ligeledes skabe grobund for en
teoretisk funderet diskussion, hvori de implikationer og fordele, vi har fundet i anvendelsen af
affektteori, vil blive diskuteret.
!
Vi har i vores analyse valgt at se på vores tre deltageres narrativer separate. Dette gjorde vi for at
kunne gå i dybden med den enkelte interviewpersons fortælling for at belyse, hvordan de italesætter
deres oplevelser med objekter, som ‘arbejde.’ ‘fritid’ og ‘mobiltelefon’. Vi vil gennem analysen
undersøge, hvordan deltagerne bliver influeret af disse tre objekter og derved også få et indblik i,
hvordan man kan benytte affektteorien. Vi valgte at fokusere på disse objekter, i analysen, da vi
undersøger FOMO inden for work/life-balance og nogle fandt at nogle af interviewpersonerne,
italesatte disse objekter som adskilte. Derudover så vi mobiltelefonen som et bindeled mellem
familie/fritid og arbejde idet dette objekt udgjorde en stor del af tilgængeligheden over for arbejde
og privatliv og derfor opløser skellet mellem disse to.
!
I analysen vil vi løbende inddrage nye affektteoretiske begreber eller en udfoldelse af allerede
præsenterede begreber, for at opnå en bredere værktøjskasse af analytiske redskaber.
Vi tager udgangspunkt i Sara Ahmeds (2010) affektteoretiske standpunkt, hvorved vi
trækker på hendes analyse af filmen ‘Bend It Like Beckham’ fra værket “The Affect Theory
Reader”. Dette bevirker, at vi får tilgængeliggjort en række begreber, som falder ind under sara
Ahmeds affektforståelse, som vil blive præsenteret løbende gennem analysen. Når vi vælger at
betragte fænomenet FOMO i work/life-balance gennem affekter, betyder det derfor, at vi betragter,
hvilke objekter der, i interviewpersonernes narrativer, siges at influere dem. I analysen vil vi derfor
trække på begreber som intensitet, affekt, objekter, kraft, og legemer. Dertil anvender vi ligeledes
Sara Ahmeds begreb om happy og unhappy objects.
!
! af 67
37
!
Vi vælger ligeledes at inddrage Jerome Bruners (2004) narrative teori. I analysen har denne til
formål at skabe en struktur af de tre narrativer, hvorigennem vi ser interviewpersonernes
meningsdannelse og selvlegitimering. Vi ønsker derfor at sammensmelte, hvorledes
interviewpersonerne fremlægger affekternes momentane intensitet og dernæst, hvordan de
refleksivt har skabt mening gennem situationerne, de fremlægger.
!
! af 67
38
!
9. Analyse
Vi vil i dette afsnit analysere vores interviewpersoners narrativer enkeltvis, hvor vi starter ud med
Jørgen, efterfølgende af Victor og til sidst fokuserer vi på Nicklas.
!
9.1 Analyse: Jørgen
9.1.1 Familien som happy object
Jørgen udlægger familien som en ‘kernefamilie’, hvor de tilbringer meget kvalitetstid sammen over
for eksempel gode middage “og hvad dertil hører” (Bilag:5). Jørgens udtalelser om familien er
definerende for, hvordan han opbygger et narrativ af balancen mellem arbejde og familie.
Vi betragter her familien som et happy object - ikke udelukkende fordi Jørgen associerer
familien med en positiv og rar følelse, men fordi de i familien har et fælles mål. Sarah Ahmed
skriver: ”[...] because we share an orientation toward the family as being good, as being what
promises happiness in return for loyalty” (Ahmed, 2010:38). Ifølge Ahmed er det ikke
nødvendigvis de positive affekter mellem familiemedlemmerne og andre tilstedeværende elementer
i eksempelvis en middagssituation, der er afgørende for, om familien er et happy object. Det er
fællesmålets loyalitet mod ‘den gode familie’, der er med til at sikre fremtidig lykke. Et eksempel
herpå ser vi under interviewet, da Viktor påpeger, at Dorthe - hans mor og Jørgens kone - har været
meget accepterende i forhold til, at Jørgen arbejder derhjemme om aftenen (Bilag:12). Jørgen svarer
i forlængelse heraf: “Men derfor kan det jo godt blive irriterende kan man sige ikk, hvis man skulle
have lavet noget andet, ikk’?” (Bilag:13).
I denne forbindelse finder vi det relevant at inddrage begrebet intensitet: Når Jørgen
forklarer, hvordan arbejdet affekter ham negativt i en hjemmesituation, ser vi herigennem, hvordan
denne affekt har en specifik effekt eller følelse, altså irritation, hos Jørgen. Vi ser hermed, hvordan
affekt er momentan og situationelt betinget af de intensiteter eller kræfter, der flyder gennem
legemer og objekter (Gregg & Seigworth, 2010:1).
Når han sidder derhjemme, er han affektet af det hjemmevante; familien, rummet etcetera.
Hvis han i denne situation får et arbejdsrelateret opkald, så oplever han mobiltelefonens intensitet af
arbejdets affekt ud fra denne tilstand. Gennem Ahmed kan dette forklare, hvordan objekter bliver
klistrende, fordi mennesket tillærer hvilke affekter, der forekommer ved et givent objekt i sociale
! af 67
39
!
sammenhænge (Ahmed, 2010:35). Vi betragter her mobiltelefonen som et objekt, hvis kapacitet til
at affekte er situationel for Jørgen - og i hjemmet afgiver arbejdsopkald på mobiltelefonen en
negativ affekt. Han omtaler arbejdsbyrden som værende ‘irriterende’, fordi det forhindrer ham i at
lave noget andet. Heraf udleder vi, at arbejdet som objekt affekter Jørgen negativt gennem
mobiltelefonen, når han er sammen med familien.
!
9.1.2 Man har svært ved at sige nej
Mobiltelefonen associeres for Jørgen, som værende et unhappy object i familiesituationer, men på
trods af dette afskriver han ikke mobilen som objekt i sin sfære - men hvorfor?
I interviewet forklarer han, hvordan der i familien, både hos ham selv og hos drengene, er en
tendens til at have det, som han definerer som et ‘kontrolgen’, hvad angår arbejdsrelaterede
opgaver. Jørgen uddyber:
“Og der er to altså, jeg tror, der er to ting ved det, dvs, der er to ting i familien som er
problematiske: det er vores kontrol, som det ene, og når man har et stort kontrolgen så
har man også et problem med evne at uddelegere, og hvad sker der så? Så sidder man
med lorten selv [...] hvis du er en af de der, som har svært ved at sige nej” (Bilag:10).
Dette kan ses som en måde, hvorpå han narrativt forklarer, hvordan han opfatter, at hans sønner og
ham selv er til rådighed for kunder og kolleger. Når Jørgen udtaler, at det er svært at sige nej, ser vi,
at han fortæller om ‘andre’, der føler, at de skal leve op til nogle forventninger, som han ikke på
samme måde er påvirket af: “Hvis man ikke er rimeligt striks, så kommer du til at arve en masse
problemstillinger [...] hvis du er pligtopfyldende og synes, at det er synd for folk og sådan noget
ikk? (Bilag:9). Han beskriver her, hvordan han forstår andre bliver affektet af de sociale omgivelser
i en sådan grad, at de føler, at de skal påtage sig andres opgaver. Dette er modstridende i forhold til,
hvordan han beskriver, at han selv påtager sig arbejdsopgaver, der ikke er hans egne. Han begrunder
sine egne valg med en faglig indsigt, der skaber en interesse hos ham selv. Dette betyder, at han
ikke vil gå glip af eller give slip på nogle arbejdsopgaver, der ikke er hans egne:
“Men altså, hvad kan man sige vores største problem er nok… har du faglig indsigt, kan
man sige ikke? Så-så er det svært at lade være med at interessere sig for det ikke. Og
! af 67
40
!
hvorimod, hvad skal man sige, jo mere generelt, desto mindre du, ved desto lettere er
det at gå fra arbejdet” (Bilag:10).
Selvom han forklarer, at han ikke kan undgå at påtage sig andres arbejdsopgaver på grund af en
faglig interesse, kan dette, set i sammenhæng med hans måde at omtale telefonen på, ses som noget
mere negativt: Han omtaler sin mobiltelefon som en ”lortetelefon” (Bilag:5), hvortil han giver
udtryk for, at dette objekt affekter ham negativt, eller at han fortolker denne affekt som negativ. Når
Jørgen snakker om sin telefon i sammenhæng med at være på ferie - altså uden for en
arbejdssituation - beskriver han den som en byrde eller irritation. Dog omtaler han ikke jobbet i sig
selv som værende negativt eller tyngende:
!
“Det her er primært når jeg er ude og rejse, kan man sige, der er [jeg] ligesom alle
andre, kan man sige, der har jeg også en lortetelefon med fra arbejdet. Det på grund af
udover de normale jobs, så jeg også beredskabschef for, hvis der er noget galt med
vores netværk, så har jeg også den lille pligt, kan man sige” (Bilag:5).
I denne sammenhæng bliver telefonen forbundet med noget negativt, idet Jørgen italesætter sin
mobil som “lortetelefon”. Han bliver i høj grad affektet af telefonen, når han er hjemme og han får
et opkald, der er arbejdsrelateret. Derudfra kan vi fortolke dette som en “kamp” mellem intensiteter:
Jørgen befinder sig med familien på ferie, hvor han bliver affektet af familien og omgivelserne. Han
og familien kan have en fælles forventning om, at de eksempelvis skal slappe af sammen. Hvis
telefonen ringer, mens han er i denne affektive tilstand, og det er et arbejdsrelateret opkald, kan
telefonen ses som en leder af intensitet. Da opkaldet har en affekt, som Jørgen influeres kraftigt af,
kan vi tolke ud fra hans italesættelse af telefonen, at den har en stærk intensitet i disse situationer.
Gregg og Seigworth beskriver hertil, hvordan affekter har forskellig intensitet, og at det ikke er alle
affekter, der i lige høj grad influerer subjektets momentane tilstand: “In fact, it is quite likely that
affect more often transpires within and across the subtlest of shuttling intensities: all the minuscule
or molecular events of the unnoticed”. (Gregg & Seigworth, 2010:2).
Da der er forskellige intensitetsniveauer, vælger vi at udlede, at affekter med kraftigere intensitet
medfører en større effekt hos mennesket, hvilket også har en indvirkning på dets handlekraft i
situationen. På samme tid har legemets præaffektive tilstand også en betydning for, hvordan
! af 67
41
!
affektive strømninger optages. Når Jørgen forklarer, at telefonen har forskellig betydning i
forskellige situationer, afhænger det af intensiteten af de omgivelser eller den setting, han befinder
sig i. Når Jørgen er på ferie, har han en forventning om, at han skal slappe af og tilbringe tiden med
familien. Ringer hans telefon i denne situation, er telefonen ikke af samme intensitet, som når han
er derhjemme, hvilket bevirker, at han godt kan lade være med at besvare telefonopkaldene.
Hans holdning til telefonen har ikke samme negative intensitet, når det handler om et opkald
fra hjemmet til arbejdspladsen. Han nævner dog, at han kun tager opkald, når han ikke sidder i
møde eller, hvis det omhandler noget meget vigtigt, som eksempelvis sygdom i familien:
“Altså hvis din far er syg eller din mor er syg og man ved de ligger på hospitalet, så vil
du altid tage telefonen. Hvis det er noget familiært kan man sige ikke? Og så har du
måske en to tre numre hvor du ved det er relevant, hvis det ringer fra arbejdet af ikke?
Resten det er [...] Noget der kan vente” (Bilag:8).
Her beskriver han telefonen i et andet lys, hvor den ikke har samme intensitet, som når han er på
familieferie. Intensiteten af affekten er højere, når han modtager opkald fra arbejdet i en
hjemmesituation end, når han modtager opkald fra hjemmet i en arbejdssituation. Dog kan det
udledes fra det ovenstående citat, at hans affektive tilstand på arbejdet kan være influeret af
eksempelvis sygdom i familien, hvorved telefonen er en leder for den familiære intensitet. Derfor
kan mobilen have en stærkere intensitet i sådanne situationer, som har en større effekt på Jørgen,
end telefonen ellers ville, hvis han ikke var influeret af familien. Jørgens affektive tilstand er altså
afgørende for, i hvor høj grad telefonens intensitet affekter ham. Hans opfattelse af telefonens affekt
er afhængig af situationen, som han befinder sig i, samt hvilke affekter han i forvejen er influeret af,
når telefonen ringer.
!
9.1.3 Opsummering
Vi kan dermed forstå, hvordan telefonen som objekt spiller en rolle i forhold til at affekte Jørgen, og
derved give ham en følelse af utilstrækkelighed over for familie og arbejde i arbejdssituationer og
familiesituationer. Da affekten forekommer i forskellige intensiteter, afhængig af situationen og den
præaffektive tilstand, Jørgen befinder sig i, tolker vi, at telefonen affekter Jørgen negativt med
højere intensitet, når han er på ferie med familien, end når telefonen ringer i en almindelig
! af 67
42
!
hjemmesituation. På samme måde oplever vi, hvordan konflikter eller bekymringer på
hjemmefronten kan forstærke telefonens negative affektive intensitet, når den ringer i en
arbejdssituation. Disse intensiteter i telefonens affekter ser vi, bevirker en større følelse af
utilstrækkelighed i situationer, hvor telefonens intensitet forekommer stærkere. Dette kan ses som et
udtryk for en følelse, vi mener kan relateres til FOMO i og med, at Jørgen ikke kan lade
arbejdsopgaver være.
!
!
!
! af 67
43
!
9.2 Analyse: Viktor
9.2.1 Arbejdet er en del af mig selv
Da Viktor skulle forklare sin egen arbejdsrelation, valgte han at stille spørgsmålstegn ved vores
billedvalg. Han ønskede, udover de billeder vi havde stillet til rådighed for ham, at tilføje et ekstra
for at forklare sin arbejdssituation. Billedet han manglede var et billede, der symboliserede ham
selv. Viktor sagde: "Nu kan jeg ikke finde mig selv, hvorfor er den ikke på [...] det mig som person,
du har her, fordi det er det jeg forbinder med arbejde” (Bilag:2).
Viktors handling i denne situation kan man tolke som, at han forsøger at forklare, hvordan der er en
forbindelse mellem ham selv og hans arbejde. Han kæder sig selv sammen med arbejdet, og kan
faktisk ikke forklare arbejdet uden at sætte sig selv i spil. Ahmed forklarer, hvordan mennesket
bliver til gennem sine præferencer: “We come to have our likes, which might even establish what we
are like” (Ahmed, 2010:32).
Arbejdet er, ifølge Viktor, en del af ham selv, og derfor er ‘han selv’ nødvendig for at kunne forklare
hans arbejdssituation:
“For mig der et arbejde [...] mere en personlig udvikling end det er noget andet. For mig
og se, der handler det om, [...] at blive dybere i mange af de ting jeg allerede har
arbejdet med, og får noget læring den vej igennem” (Bilag:3).
Dette passer ind i den forståelse, som Ahmed har, når hun beskriver ‘the near sphere’ eller den
‘nære sfære’ på dansk. Her vælger man at optage happy objects i ens nære sfære, og disse happy
objects kommer til at være definerende for, hvordan man fortolker lignende objekter fremadrettet.
Vi ser derfor, at Viktor har valgt at optage arbejdet og de objekter, som forekommer i
arbejdsrelationen i sin sfære. Han har integreret det og skabt sig en forståelse af, hvordan hans
hverdag hænger sammen, og her er arbejdet centralt. Det er så centralt hos ham, at når vi
præsenterede ham for billederne, var han nødt til at bryde den rammesætning, vi havde sat for ham
og introducerer et ekstra billede, der kunne formå at forklare, hvordan hans arbejdssituationen
hænger sammen. Hvis man skal forstå det ud fra, hvordan Ahmed forklarer det, kan man sige, at
Viktor har valgt arbejdet til og gjort det til en central del af hans nære sfære. Ahmed skriver:
“Happiness might play a crucial role in shaping our near sphere, the world that takes
shape around us, as a world of familiar things. Objects that give us pleasure take up
! af 67
44
!
residence within our bodily horizon. We come to have our likes, which might even
establish what we are like” (Ahmed, 2010:32).
Her ser vi et tydeligt eksempel på, at der er en forbindelse mellem det objekt, som arbejdet udgør,
og Viktor selv, idet han benytter sig selv for at forklare objektet ‘arbejde’. Derfor kan man, ud fra
citatet af Ahmed, forklare Viktors forhold til objektet ‘arbejde’ som positivt, da Viktor vælger at
integrere det som en del af hans nære sfære.
Det var derudover interessant, at telefonen med jævne mellemrum blev bragt op, gennem hele
interviewet, og brugt flere gange af Viktor i hans fortællinger. Telefonen blev forklaret som et
objekt, man kunne benytte til enten at modtage flere ansvarsopgaver eller fravælge at påtage sig
flere arbejdsopgaver:
“Jo mere du tager den [telefonen] jo flere arbejdsopgaver er der. Jo mindre du tager den,
jamen det er jo den måde reelt du kan dosere fordi […] telefonopkaldene er bare flere
opgaver” (Bilag:8).
Telefonen bliver, ligesom hos Jørgen, en leder for intensitet, der er afgørende for, hvordan fritid og
arbejde affekter ham. Viktor forklarer, at det er aktiviteterne på telefonen, som er med til at definere,
hvordan ens arbejdsliv kommer til at påvirke fritiden. Subjektet kan vælge at tage telefonen eller ej
alt efter den intensitet, de bliver influeret af i den givne situation, som er afhængig af subjektets
affektive tilstand. Hvis Viktor eksempelvis ikke vælger at modtage et opkald, er telefonens
intensitet ikke lige så stærk som i de tilfælde, hvor han vælger at tage telefonen. Selvom han ikke
tager et opkald, er det dog ikke ensbetydende med, at han ikke bliver affektet af det. Viktor kan se
opkaldet som et objekt, hvilket han er nødt til at forholde sig til. Han kan enten anerkende objektet
som et positivt objekt eller som negativt, hvilket har en indvirkning på, om han vælger at tage imod
opkaldet eller ej. Dog kan man gennem affektteorien aflede, at telefonen som objekt skifter karakter alt
efter, hvilken situation Viktor befinder sig i, og hvilken strømning af intensitet, den bliver leder af
(Ahmed, 2010:31). Hvis Viktor i momentet vælger ikke at tage telefonen, vil denne handling
ligeledes føre en intensitet tilbage til mobilen. Han stopper altså intensiteten i telefonen.
Viktors fravalg af arbejdsopkald, kan være et udtryk for, at de er negative for ham, og at han derfor
vender sig væk fra dem, som Sara Ahmed beskriver det:
! af 67
45
!
“Those things we do not like we move away from. Awayness might help establish the
edges of our horizon; in rejecting the proximity of certain objects, we define the places
that we know we do not wish to go, the things we do not wish to have, touch, taste, hear,
feel, see, those things we do not want to keep within reach” (Ahmed, 2010:32).
Dog kan man diskutere, hvorvidt arbejdsintensiteten, som telefonen leder, alligevel influerer Viktor,
da scenariet medvirker til, at han skal vurdere, om han vil tage telefonen eller ej.
Dette til- eller fravalg af telefonen beskriver Viktor som et filter, hvilket han har været nødt til at
opbygge for at undgå at påtage sig for mange opgaver. Viktor uddyber:
“Jeg [har] faktisk lært [det] på den hårde måde ik’, for de første mange år, hvor jeg
arbejdede i Telia, der havde jeg jo en pli om, hvis nogen ringede, så tog man jo
telefonen, man var jo på arbejdet […] Så påtog der [læs: man sig] jo alle mulige
mærkelige arbejdsopgaver ikke? Indtil man lige pludselig fik det der filter” (Bilag:1).
Filteret er altså hans måde at tilvælge og fravælge objekterne, og som han siger i citatet, så bliver
man nødt til at have dette filter for ikke at påtage sig for mange arbejdsopgaver. Det vil altså sige, at
Viktor, for at skabe en balance mellem arbejdslivet og privatlivet, har været nødt til at tillære sig en
balance mellem, hvilke af disse telefoninteraktioner der er nødvendige, og hvilke han skal ignorere.
Filtret kan dermed forstås som hans beskrivelse af denne selektering af de telefoniske interaktioner,
hvor, hvis de placerer de telefoniske interaktioner for tæt inde i deres nære sfære, kommer til at
have den konsekvens, at arbejdsbyrden bliver forøget.
For at forstå, hvilke konsekvenser denne form for selektering havde for Viktor, spurgte
vi ham: ”Hvad er det der kommer som konsekvens, hvis man ikke gør det”, hvortil han svarede:
“Det er stress (...) du kan risikere at påtage dig en arbejdsopgave som ikke er din” (Bilag:10).
Gennem sit narrativ forklarer han, hvorledes han tidligere havde en forståelse af, at hvis man tog
telefonen, når personerne der havde relationer til arbejde ringede til en, så ville man opleve positiv
feedback, hvilket han selv beskriver som at have en vis ‘pli’. Denne pli har været udgangspunktet
for, hvordan han håndterede sit arbejdet, hvilket affødte, at arbejdsbyrden blev forøget og som i
yderste konsekvens ville ende med at gøre ham stresset. Intensiteten, der før har flydt gennem Viktor, fik ham til at føle sig nødsaget til at afhjælpe andres
problemer, fordi det blev forventet af ham. Viktor blev således affektet af arbejdet med følelsen af,
! af 67
46
!
at han skulle være høflig, fordi det forventes af ham: Det var således et socialt normsæt, han
agerede ud fra, hvilket skyldtes affektens intensitet. Ahmed skriver i denne forbindelse: “To be
affected by something is to evaluate that thing. Evaluations are expressed in how bodies turn
toward things. To give value to things is to shape what is near us” (Ahmed, 2010:31).
At Viktor selv beskriver konsekvensen af sin tidligere ‘pli’ i forhold til arbejdet uanset konteksten,
ser vi som et udtryk for, at han har udviklet en ny forståelse af, hvordan han håndterer
arbejdsrelaterede opkald, fordi de tidligere har affektet ham negativt. Ahmed uddyber: “Bodily
transformations might also transform what is experienced as delightful. If our bodies change over
time, then the world around us will create different impressions” (Ahmed, 2010:31).
Som Ahmed forklarer det, så ændrer objekter og legemer sig over tid, hvilket ligeledes
påvirker, hvordan disse objekter affekter mennesket, eller hvilke følelser vi associerer med dem.
Han har altså været nødsaget til at ændre på sin tidligere forståelse af, hvordan man agerer i en
arbejdssituation, og har tillagt opkaldene nye værdier. De er gået fra at være overvejende positive
objekter til at have potentialet til både at være positive og negative objekter afhængig af konteksten,
hvori de bliver ledende for affekter. Der skal derfor en overvejelse til, hver gang en kollega ringer,
og man i situationen skal tage stilling til, om man skal tage imod opkaldet eller ej.
!
9.2.2 opsummering
Af ovenstående analyse udleder vi, at Viktor har ændret sin forståelse af, hvordan man agerer i
forhold til arbejdsrelaterede telefoninteraktioner. Han er gået fra at have en ‘pli’ om at tage
telefonen, når den ringer, til i stedet at benytte et filter for at skærme sig fra ekstra opgaver, som
telefoninteraktionerne førte med sig. At han betegner filteret som en beskyttelse mod stress, kan vi
bruge til at argumentere for, at han har været på vej mod at opleve noget, der kunne lede til stress,
da han har været nødsaget til at benytte filteret. Derfor er det sandsynligt, at han har oplevet en
arbejdsbyrde, som tog overhånd på grund af hans interaktion med arbejdet i fritiden.
Gennem analysen vurderer vi ligeledes, at han i interviewet forklarer, hvordan mobiltelefonen og emails bliver kanaler, der leder intensiteter, som affekter ham negativt. Denne strømning af negativ
intensitet fra teknologier har dermed medført for Viktor, at arbejdet som objekt ikke bør affekte i
situationer, hvor han ikke er i arbejdsmiljøet. Han har derfor valgt at ‘blokere’ arbejdsobjektets
intensitet ved ikke at tage telefonen eller besvare e-mails, der er relateret hertil. Altså kan der
! af 67
47
!
argumenteres for, at Viktor har oplevet noget, der kunne minde om FOMO, hvilket han har afhjulpet
gennem sit filter.
!
9.3 Analyse: Nicklas
9.3.1 Har man fri, når man har fri?
Under interviewet bliver de tre interviewpersoner spurgt, hvorvidt de reelt har fri fra arbejde, når de
tager hjem. Nicklas svarer kort og kontant: “Nej” (Bilag:11). Han uddyber:
“Man behøver ikke at tage telefonen ved bordet [til familiemiddage]. Først så lader man
den ringe ud og så se om den ringer igen, og hvis det kunder så ved man måske det
vigtigt [...] Man går væk fra bordet og tager telefonen” (Bilag:5).
I og med at Nicklas påpeger, at man går væk fra bordet for at tage telefonen, kan man udlede, at han
er bevidst om, at hans handling ‘at tage telefonen ved middagsbordet’ vil affekte familiesituationen
negativt, fordi det bryder med de uskrevne regler i middagssituationen. På samme tid føler han sig
stadig nødsaget til at tage telefonen, da det ellers afføder intensitet, i form af en negativ affekt, der
vil give en følelse af utilstrækkelighed overfor arbejdet.
At tage telefonen, når man sidder sammen med familien, legitimerer han gennem familiens narrativ.
Han siger: “Jeg ville også tage min telefon, hvis det var arbejdsrelateret. Det tror jeg vi alle
sammen ville” (Bilag:6). Ligesom sin far, Jørgen, forklarer han, at familien som happy object giver en anden intensitet end
arbejdet. I en situation, hvor familieintensiteten og arbejdsintensiteten støder sammen, affekter
arbejdet ham i højere grad. Ahmed forklarer, hvordan der i familiesituationer er det, hun betegner
som contradictory attributions af, hvad der får folk til at føle sig ulykkelige eller utilpas (Ahmed,
2010:43). Hun uddyber:
!
“So in situations where feelings are shared or are in common (we might all be
unhappy), antagonism is produced through the very explanation of that unhappiness,
which attributes the causes of bad feeling differently (which is the point of conversion),
which in tum locates responsibility for the situation in different places” (Ahmed,
2010:43).
! af 67
48
!
!
Af dette udleder vi, at Nicklas overvejer sine handlinger, fordi han ved, at dét at tage mobilen vil
affekte familiesituationen negativt. Arbejdet som objekt er dermed en kraft, hvis intensitet kommer
til udtryk gennem mobiltelefonen. Hvorfor Nicklas føler sig nødsaget til at overveje, om han skal
tage telefonen eller ej, ser vi som et tegn på, at der sker et sammenstød mellem intensiteten fra
arbejdet og intensiteten fra familien. Intensiteten, der kommer fra familien, fungerer som et objekt
for Nicklas, som kan komme til udtryk gennem irritationen over mobilens forstyrren eller gennem
medfølelse for Nicklas, som ikke kan holde fri, når han har fri. Ahmed kommer selv med et
lignende eksempel: “The father is unhappy as he thinks the daughter will be unhappy if she is queer.
The daughter is unhappy as the father is unhappy with her being queer” (Ahmed, 2010:43).
Det er altså ikke kun Nicklas, der bliver affektet af telefonopkaldet, men også resten af familien,
som også kan affekte Nicklas. Affekterne strømmer gennem familiemedlemmerne, hvilket influerer
dem til at udtrykke en effekt, som for Nicklas fremstår som et nyt objekt, der kan affekte Nicklas,
da det også vil flyde gennem ham.
Når Nicklas for eksempel sidder i en middagssituation med familien, så bryder en
mail eller et opkald på mobilen med den fysiske grænse. I denne forbindelse forklarer Ahmed,
hvordan objekters fysiske tilstedeværelse ikke er afgørende for, om de affekter mennesker eller ej.
Hun skriver, at menneskets blotte forestilling om et givent objekt samt forestillingen om, hvordan
dette objekt influerer mennesket, former dets værdier, praksisser og mål (Ahmed 2010:41). Ahmed
trækker i denne forklaring på lykke som et objekt: !
“Doing x as well as having x might be what promises us happiness. The promise of
happiness takes this form: that if you have this or have that or do this or do that, then
happiness is what follows” (Ahmed, 2010:41).
!
Vi mener derfor, at Nicklas affektes af mennesker, som er ude for hans rækkevidde, hvilket sker
gennem den intensitet, som telefonen afgiver på vegne af arbejdet. Affekten, som Nicklas mærker,
bliver derfor en forpligtelse i forhold til hans arbejde. Hvis han afhjælper problemet, så vil han få en
‘social gode’ ud af det i den anden ende; enten i form af, at han ikke skal bekymre sig og kan nyde
samværet med familien, eller at det falder til hans fordel arbejdsmæssigt på længere sigt. Affekten,
! af 67
49
!
som flyder fra mobilen, afføder hermed en konsekvensberegning hos Nicklas.
!
9.3.2 Fleksibilitet og familie
Nicklas beskriver, hvordan han prioriterer sin familie højt. Han har indgået en aftale med sin
arbejdsplads om en fleksibel arbejdstid, hvor han har mulighed for at tage sig af sine børn om
eftermiddagen:
!
“[…] og jeg har så også mulighed for at gå noget før fra arbejde, så der har jeg så lavet
en stående – eller ikke en skriftlig aftale – men der ligger sådan en mundtlig aftale om at
jeg så arbejder de ekstra timer om aften… i stedet for – for at få familien til at hænge
sammen!” (Bilag:12).
Han prioriterer sin familie højt, og er derfor nødt til at ofre nogle af sine aftentimer på kontoret, hvis
hans familieliv skal hænge sammen. Dette er accepteret af Nicklass kone, hvilket stod frem i
analysen med Jørgen:
“Men altså… ja… så det jo, altså, hvad kan man sige, hjemme hos os, der har Cecilie og
jeg, - min kone, accepteret det, at jeg arbejder de timer om aften, for ellers havde jeg
ikke mulighed for at gå de timer før – for at hente børn, eller tage dem til læge, eller
tage dem til tandlæge og alle sådan nogle ting?” (Bilag:13)
Både Nicklas’ og Jørgens koner har givet en accept af denne investering i arbejdslivet, som ud fra
Ahmeds forståelse af happy objects som præsenterede for subjekter gennem sociale relationer:
“The circulation of objects is thus the circulation of goods.[...] This is why the social
bond is always rather sensational [...] if we invest in the same objects as being what
should make us happy-then we would be orientated or directed in the same
way” (Ahmed, 2010:35).
Balancen mellem arbejde og familielivet, som fungerer som et objekt, kan her ses som præsenteret
af Jørgen og hans kone til sønnen. Nicklas har sammen med sin egen kone optaget dette objekt, der
giver mulighed for at prioritere familien højt. At tage arbejdet med hjem kan altså ses som socialt
! af 67
50
!
accepteret i familien, og er blevet videreført til Nicklas, hvorved der i familierne er skabt en
forventning om, at investeringen i arbejdet kommer familierne til gode på længere sigt.
Gennem interviewet beskriver Nicklas, at han prioriterer familien højt og gerne vil ofre meget for
den. På samme tid beskriver han dog også, hvor meget arbejdet fylder. Han nævner blandt andet, at
der er større chance for, at han tager arbejdet med hjem end omvendt (Bilag:13). Selvom familien er
hovedprioriteten, bliver arbejdet også sat højt, hvilket han udtrykker efter Jørgen udtaler, at han ikke
tager halvdelen af sine telefonopkald:
“Der er jeg så lidt i en anden båd, fordi, hvad kan man sige mine opkald er kunder, for
det meste. Så det er jo vores levebrød eller mit levebrød kan man sige ikke? Der er jeg i
en lidt anden båd kan man sige med, der er du nødt til at tage telefonen, hvis du vil
sælge nogle ting ikke?” (Bilag:8).
Han fremsætter sin tilgængelighed for arbejdet som essentielt og afgørende for, at han kan
opretholde sin familie økonomisk, ved at referere til arbejdet som sit “levebrød”. Derfor fremsætter
han telefonopkaldene som vigtige. Det kan udledes, at Nicklas affektes kraftigt af opkaldene, og de
har en stærk intensitet i og med, han italesætter dem som, at man ‘er nødt til at tage telefonen’. Han
kobler i nogle tilfælde arbejdsrelaterede opkald med nødsituationer, da det er kunder, der ofte har
brug for hjælp (Bilag:11). Men dette ses også i forbindelse med børnene, hvor han siger at SFO’en
eller skolen kun ringer, “hvis der er sket noget” (Bilag:6). Telefonen bliver beskrevet som klistret
med affekter, som influerer Nicklas til at tage opkald, da han har en forventning om, at formålet
med opkaldet er vigtigt. Nicklas bliver affektet af telefonen på en sådan måde, at han reagerer ved
at handle, altså tage opkaldet.
Under interviewet forklarer han, at han har svært ved ikke at blande sig, når han er bevidst om en
problemstilling, også uden for arbejdstiden:
“Hvis først man begynder, hvis først man [læs: de] får luftet, hvad der er galt, så vil man
gerne blande sig i det, fordi man selv synes, eller man har en løsning på tingene. Men
det er jo som far [Jørgen] siger før [...] så ved du om problemstillingen, og så vil man
måske automatisk blande sig lidt mere end man egentlig burde, hvis ikke man havde
vidst om det” (Bilag:10).
! af 67
51
!
Af ovenstående citat udleder vi, at Nicklas bliver influeret ved at være bevidst om de
problematikker, der opstår i forhold til arbejde, når han er hjemme. Gennem Ahmed argumenterer vi
for, at de følelser, der i sådan en situation opstår hos Nicklas, afhænger af affektens intensitet, fordi
han forbinder dem med tidligere oplevelser. Ahmed skriver: “It does not depend on outside events,
but, rather on how we interpret them” (Ahmed, 2010:30f).
Vi ser således, hvorfor Nicklas ‘blander sig’, fordi han oplever affektens intensitet gennem
følelsen af, at han vil hjælpe. Når Nicklas forklarer, at man ikke blander sig, hvis man ikke ved
noget om problemstillingen, så ligger det i affekten, som en mail eller et telefonopkald afgiver, at
telefoninteraktionen giver ham en indsigt i situationen, og affekter ham på en bestemt måde.
Affekten, han influeres af, bliver derfor en motivation for handlekraft. Han står til ansvar over for
enten sine medarbejdere eller kunder - også uden for arbejdstiden.
!
9.3.3 Delkonklusion
Vi kan forstå, at der for Nicklas sker et sammenstød af intensiteter fra arbejde og familie, når
telefonen ringer i en familiesituation. Dette sammenstød af intensitet, der kommer til udtryk
gennem telefonen som objekt, giver Nicklas en affekt, der bevirker en følelse af utilstrækkelighed,
idet han føler sig forpligtet til både at være til stede i familiesituationen, og være til rådighed for sit
arbejde. Nicklas er hermed bevidst om, at hans tilstedeværelse overfor den ene part bevirker en
reduceret tilstedeværelse overfor den anden. Af dette udleder vi, at der i sammenstødet mellem de to
intensiteter opstår en affekt, hvilket kan give Nicklas en følelse af FOMO i og med, at han ønsker at
være til rådighed for begge parter i situationen.
Vi kan ligeledes forstå dette ud fra Ahmeds pointe om, at objekter stadig kan affekte i deres
mentale tilstedeværelse, som abstrakte objekter, der ikke kan være fysisk til stede i rummet. Den
blotte italesættelse af arbejdet, afleder en intensitet hos Nicklas, selvom det ikke er ‘fysisk tilstede’ i
rummet. Idet telefonens ringen i familiesituationen, for Nicklas forbindes med arbejde og opgaver,
bliver telefonen et symbol på den intensitet, som arbejdet influerer.
Styrken af intensitet, der affekter Nicklas i forbindelse med telefonens ringen, er ligeledes
høj, da han udtrykker at telefonens ringen, og det arbejde det medfører, er hans ‘levebrød’. Når
telefonen ringer i en familiesituation, føler Nicklas dermed en høj intensitet, der affekter ham, idet
arbejdsopgaver over telefonen er en vigtig del af hans tilværelse.
! af 67
52
!
På samme måde er intensiteten høj, når telefonen ringer i en arbejdssituation, da han giver udtryk
for, at sådanne opkald kun er henvendt nødsituationer på hjemmefronten. Dermed er intensiteten fra
telefonen, hos Nicklas, høj, både i familiesituationer og arbejdssituationer.
9.4 Delkonklusion
Af analysen udleder vi, hvordan interviewpersonernes narrativer kan betragtes som fastfrysninger af
intensiteter. Vi forstår derfor deres selvfortællinger som øjebliksbilleder af deres meningsskabelse af
affekter. Hvordan interviewpersonerne fylder tomrummet mellem et objekts affektive værdi, og
hvordan deres oplevelser af objektet er, indbefatter derfor en række af affekter, som er henvendt til
måden, hvorpå de vælger at forklare dette tomrum: “The gap between the affective value of an
object and how we experience an object can involve a range of affects, which are directed by the
modes of explanation we offer to fill this gap” (Ahmed, 2010:37). Interviewpersonernes narrativer
giver os et indblik i, hvordan de fortolker situationer og skaber mening gennem historierne, som de
former. Som Bruner fremlægger det, er historier ikke kun en måde at videregive viden på, men kan
også ses som menneskets måde at håndtere situationer (Bruner, 2004:20). For at give strømningerne
af intensitet mening, skaber de derfor et narrativ, der fremkommer som en legitimering af, hvordan
de valgte at agere. Viktor forklarer i forbindelse med, at Jørgen arbejder meget derhjemme i
aftentimerne, at “mor har også været meget accepterende”, hvilket fremgår som en retfærdiggørelse
af dette scenarie. Det samme gør Nicklas, når han forklarer, at de alle tre ville besvare et
arbejdsopkald ved spisebordet; “Jeg ville også tage min telefon, hvis det var arbejdsrelateret. Det
tror jeg vi allesammen ville” (Bilag:6). Inden for familiens rammer er det nemlig acceptabelt, fordi
familien som objekt affekter dem anderledes end, hvad arbejdsobjektet gør.
Selvom både Jørgen, Viktor og Nicklas alle udlægger affekten, som mobiltelefonen eller emails afgiver, i en privat sammenhæng, som irriterende, er det kun Viktor, der har valgt at stoppe
denne strømning af negativ intensitet, ved ikke at tage telefonen. Dog vælger de alle at involvere
mobilen, som et centralt objekt i deres hverdag.
Af dette tolker vi, at de hver især skaber forklaringer på, hvorfor objekter, som de har en
forventning om ville gør dem glade, faktisk skuffer dem, og hvorfor de beholder objekter i deres
nære sfære. Ahmed forklarer hertil, hvordan denne proces kan føre til en narrativ konstruktion,
! af 67
53
!
hvori mennesker vender skuffelsen mod sig selv i form af “self-doubt” (Ahmed, 2010:37).
Derudover kan de også forme en vrede, som de retter mod de personer, der forbindes med
‘ulykkeobjektet’, som en måde at opnå lykke på. Dette ser vi et konkret eksempel på i analysen af
Jørgen, hvor mobiltelefonen forbindes med den negative intensitet, som han influeres af, hvis
arbejdet kontakter ham, når han er på ferie. Irritationen, som Jørgen italesætter gennem narrativet,
forbinder han ikke med arbejdet. Hans forklaring tillægger i stedet telefonen den negative affekt
med telefonen, når han siger ‘lortetelefon’.
Jørgen præsenterer sig selv som familiemenneske og siger, at det handler om kompromis, i forhold
til at skabe balance mellem arbejde og familie. Kompromiset, der skal skabe fordele i forhold til
familien, falder dog lidt i baggrunden, da Jørgen beskriver, at han tilvælger andres arbejdsopgaver
på baggrund af faglig interesse og ‘kontrolgenet’, som han også sætter i forbindelse med resten af
familien. Hertil kan vi se, at Nicklas italesætter arbejdet som sit “levebrød” (Bilag:8), hvor Viktor
siger, at det han forbinder med arbejde, er ham selv. Han siger at det er en “personlig
udvikling” (Bilag:3).
Af dette udleder vi, at de alle tre har svært ved at lade arbejdet ligge, når de er hjemme, da
det er svært for dem at adskille ‘work’ og ‘life’, da ‘work’ er en essentiel del af deres ‘life’. Som
Ahmed skriver, så har mennesket sine præferencer, likes, hvilket faktisk kan have en indflydelse på,
hvordan man er eller bliver (Ahmed, 2010:32).
!
! af 67
54
!
10. Diskussion
Dette afsluttende kapitel har til formål at diskutere, hvorledes Sara Ahmeds fortolkning af
affektteori har bidraget med et nyt perspektiv til at forstå fænomenet, FOMO, i work/life-balance. I
denne forbindelse ønsker vi at inddrage Ruth Leys’ tekst, A turn To Affect: A Critique, 2011.
Formålet hermed er at diskutere, hvorledes affektteori kan placeres inden for psykologiens
forskningspraksis. Herigennem vil vi derudover påpege, hvilke implikationer og/eller fordele det
metodisk set kunne have haft for rapporten, hvis vi havde anvendt Brian Massumis tilgang til
teorien.
Gennem affektteori kan vi ikke entydigt svare på, om vores interviewpersoner oplever
FOMO eller ej i forbindelse med deres work/life-balance. Affektteori er med til at tegne et billede
af, i hvilke situationer interviewpersonerne påvirkes - dog udelukkende gennem deres narrativer.
Vi kan som nævnt i afsnittet om eventets opbygning ikke (Afsnit 6.3) sige noget om, hvilken
affektiv tilstand interviewpersonerne er i inden, under eller efter interviewet. Disse tilstande har en
effekt på, hvordan de udlægger deres narrativer, og vi har derfor ikke mulighed for at få indblik i, på
hvilken måde dette har en indvirkning. Her ser vi et af problemerne ved, at vi har valgt at
kombinere affektteorien med et interview, hvor vi kun har adgang til interviewpersonernes
sproglige udlægning.
!
10.1 Hvordan bliver Sara Ahmeds forståelse af affekt operationaliserbar?
Vi havde oprindeligt sat os for, at vi ville have en ny tilgang til forståelsen af, hvordan følelser kan
forstås, og hvordan objekter kan have indvirkning på et menneskes oplevelse af følelser. Derfor
valgte vi at bruge en affektteoretisk tilgang, da vi mente, at dette ville give os muligheden for at
undersøge mennesket som influeret af objekter omkring sig.
Men hvordan kan vi undersøge noget materielt i et socialkonstruktionistisk perspektiv, når
socialkonstruktionismens epistemologi er det socialt konstruerede aspekt?
Vi mente, at tilgangen var anvendelig, da vi så, at moderne psykologer ønsker at brede sig udover
det sociale; de mener, at man ikke udelukkende kan se mennesket i et ‘socialt vakuum’, der er frit
for materialitet og teknologi - eller at disse elementer kun eksisterer gennem menneskets
! af 67
55
!
fortolkning og meningstillæggelse af dem (Brinkmann, 2011:424). Ud fra denne forståelse adskilte
vi ikke materialitet og teknologi fra subjekter og antog, at disse kunne inkorporeres som værende
ligeværdige elementer.
Brinkmann skriver i Klassisk og Moderne Psykologisk Teori, 2011, at materialitet, inden for nyere
tids retninger, inden for socialkonstruktionismen skal forstås som værende “[…] medkonstruerende
for psykologiske processer” (Brinkmann, 2011:422). Han uddyber:
“I den kulturhistoriske psykologi fra Vygotsky er det åbenbart og velkendt, at materielle
redskaber spiller en rolle i udviklingen af højere psykiske funktioner. […] Man siger
inden for den kulturpsykologiske tradition, at psykiske funktioner er medieret af
redskaber og tegn, dels af sproget (der muliggør en distance til her og nu-situationer og
etablerer vores abstrakte og refleksive tænkning), dels af materielle artefakter lige fra
skruetrækkere til computere” (Brinkmann, 2011:422f).
Ahmeds forståelse af affektteori har ladet sig inspirere af materialiteten som element i menneskers
forståelse. Affektteori inden for socialkonstruktionismen antager, at objekter indeholder en
forståelse af verden, som er baseret på subjektets forhold til objekterne. Det er altså ikke kun
subjekters forståelse og læring, der afhænger af associationer og erfaringer, men også deres
opfattelse af de objekter, der omgiver dem og dermed den verden, der omgiver dem. Ahmed skriver:
“The circulation of objects is thus the circulation of goods. Objects are sticky because
they are already attributed as being good or bad, as being the cause of happiness or
unhappiness. This is why the social bond is always rather sensational.” (Ahmed, 2010:
35)
Af dette kan vi udlede, at måden hvorpå vi har valgt at tage udgangspunkt i Ahmeds tilgang til
affekter, og derved brugen af objekter som leder af følelser, der bygger på associationer og
erfaringer, nemt kan sammenlignes med kognitiv teori. Der inddeler man emner i skemaer, for at
gøre forståelsen af emnerne nemmere ved at skabe associationer. Dette gjorde vi i analysen, selvom
genstanden, som vi hovedsageligt valgte at have fokus på, var mobiltelefonen. Vi endte i højere
grad med at betragte den som en leder af intensiteter end som et objekt klistret med affekter. Vi
fortolkede altså, at affekterne strømmede fra objekterne ‘familie’ og ‘arbejde’. Disse er ikke fysiske
! af 67
56
!
objekter, men abstrakte. De kan faktisk defineres som sprogligt formede objekter, da de ikke ville
eksistere uden vores italesættelse af dem.
!
10.2 Affekt som socialkonstruktionistisk - vores metodiske tilgang
I følgende afsnit ønsker vi at diskutere projektets metodiske tilgang i undersøgelsen af FOMO inden
for work/life-balance gennem affektteori. Vi ønsker derfor at diskutere, hvorledes vi ser vores
metodiske tilgang som problematisk i og med, at den lægger op til en sproglig undersøgelse, hvor vi
i stedet kunne have foretaget observationer og fundet en affektiv tilgang, der imødekom denne
metode.
Som skrevet herover, har vi anvendt Sara Ahmeds retning inden for affektteori. Ahmeds forståelse
adskiller sig fra den gængse affektteoretiske, da hendes ligger i en ikke-eksisterende distinktion
mellem følelser og affekter. I hendes analyse af ‘Bend it Like Beckham’ står det tydeligt, hvordan
hun ikke lægger sig op af forståelsen af affekt som værende prædiskursiv, i og med analysen baserer
sig på fortællingens karakteres interaktion med hinanden. Hun trækker eksempelvis på begreber
som ‘speech acts’ (Ahmed, 2010:42) og ‘narratives’ (Ahmed, 2010:37), som begge lægger op til
mennesket som performativt handlende og meningsgenererende. Dermed kan man argumentere for,
at mennesket, ud fra dette teoretiske perspektiv, har agency og er refleksivt handlende, som vi
kender det inden for diskurspsykologien.
Projektets metodiske tilgang til både at indsamle og analysere vores empiri har bygget på vores
interviewpersoners narrativer. I analysen har vi derfor anvendt narrativerne til at kortlægge, hvordan
de respektive interviewpersoner affektes i forskellige situationer af forskellige objekter. Hermed har
vores empiriske materiale været baseret på de interviewedes egne fortolkninger af situationer, som
vi ligeledes har fortolket på, ud fra et affektteoretisk perspektiv. Her er det interessant at diskutere,
hvilke fordele samt implikationer, det havde haft for projektet, både metodisk såvel som analytisk,
hvis vi havde draget på en teoretisk tilgang, der læner sig op af Brian Massumis.
Om Massumi skriver Leys: “Massumi declares that the point is to ‘borrow from science in order to
make a difference in the humanities” (Leys, 2011:443). For Massumi skal affekt derfor ses som en
sammensmeltning af natur- og humanvidenskaberne, for at skabe en forskel inden for humaniora.
! af 67
57
!
Ifølge Massumi er intensiteten dermed manifestationen af effekters stimuli. Herudover forklarer
Leys, hvorledes Massumi adskiller følelser og emotioner fra affekt:
!
“It is important not to confuse affect with feelings and emotions. . . . Affect is not a
personal feeling. Feelings are personal and biographical, emotions are social, . . . and
affects are pre-personal. . . . An affect is a non-conscious experience of intensity; it is a
moment of unformed and unstructured potential. . . . Affect cannot be fully realised in
language” (Leys, 2011:442).
!
Ifølge Massumi er affekten derfor før-personel, da det er oplevelsen af intensitet, der sker i
øjeblikket, hvilket for Massumi er ensbetydende med, at affekt ikke kan realiseres gennem sproget.
Ud fra dette perspektiv kan man derfor argumentere for, at rapportens kvalitative tilgang til
undersøgelsen af FOMO gennem affekt, ikke er dækkende nok i sig selv, da denne tilgang lægger
op til en lang række sproglige fortolkningsprocesser hos interviewpersonerne såvel som hos os.
Derudover var interviewsituationen opsat således, at billedassociationsøvelsen lagde klart op til at
undersøge, hvorledes de interviewede kategoriserede og skabte mening gennem narrativerne.
Massumi, som står i kontrast til Ahmeds operationalisering og forståelse af affektteori, mener
herimod, at “affect as inherently independent of meaning and intention” (Leys, 2011:450). Ud fra
Massumis standpunkt kan man derfor argumentere for, at vi i vores tilgang til analysen i højere grad
har fokuseret på effekten af affekt, end affekt i sig selv. Dette ses blandt andet, da vi analyserer på
for eksempel Nicklas’ handlekraft i en situation, hvorigennem denne handling legitimeres eller
begrundes ud fra hans egen narrative udlægning. Dermed foretager vi fortrinsvis en postuleret
analyse af, hvad der i situationen har affektet ham. Vi kan ikke vide, hvilken affekt han er blevet
influeret af, men kun forstå, hvordan han selv fortolker effekten gennem hans narrativ.
Når Massumi forklarer, hvordan affekt kan reduceres til stimulien af effekter, læner
det sig hermed op af en mere biologisk metodologi; altså en kvalitativ metode, hvor menneskets
‘følelser’ skal måles som kropslige impulser i selve øjeblikket, hvor effekten af affekten indtræder.
Hertil ønsker vi at diskutere, hvorledes det overhovedet er muligt for os at undersøge vores
genstandsfelt i henhold til Massumis affektforståelse.
!
! af 67
58
!
10.3 Den ‘ontologiske vending’
Som før nævnt påpeger Leys, at affektteori inden for den ontologiske vending, bygger på den
kropslige forståelse og skriver, at dét som affektteoretikere og neurologer har tilfælles er “the idea
that there is a gap between the subject’s affects and its cognition or thinking comes “too late” for
reasons, beliefs, intentions, and meanings to play the role in action and behavior” (Leys, 2011:
443). Neurovidenskaben har derfor et stort indpas i forståelsen af affekters udtryk i form af
automatiske respons på bestemte intensiteter og vil derfor vise biologi i et nyt lys, hvor affekt er
mere uforudsigeligt, og har en mere autonom kvalitet (Leys, 2011:441). Der er tale om intensiteter,
der påvirker kroppen og fremprovokerer en respons førend den psykologiske fortolkningsprocess
går igang, hvorfor empirisk arbejde med affektteori kan virke irrelevant i forhold til projektets
henseende.
Hvis vi havde set affekter adskilt fra følelser, og havde taget udgangspunkt i Massumi, ville vi
skulle ændre vores ontologiske udgangspunkt. Dette skyldes, at Massumi ser sig selv som
monistisk, hvilket vi ikke har arbejdet efter gennem dette projekt.
Leys påpeger, at Massumi - på trods af hans egen påstand om at være monistisk - faktisk opererer
inden for dualismen (Leys, 2011:455). Hun forklarer, hvordan Massumis tænkning af affekt lægger
op til, at menneskets sind er som et mentalt rum, der er adskilt fra kroppen. Hermed bliver
mennesket i stand til at kontrollere både sine tanker og handlinger - altså har det agency (Leys,
2011:455). Leys uddyber sit argument i følgende citat:
“The mistake they make is to idealize the mind by defining it as a purely disembodied
consciousness and then, when the artificial requirements of the experimental setup
appear to indicate that consciousness of the willing or intention comes “too late” in the
causal chain to account for the movements under study, to conclude in dualist fashion
that intentionality has no place in the initiation of such movements and that therefore it
must be the brain which does all the thinking and feeling and moving for us. (All the
“willing,” so to speak.)” (Leys, 2011:456f).
Leys, der forbinder affektteoris rødder med filosoffer som Baruch Spinoza og Deleuze, kritiserer
Massumi, idet hun mener, at han ikke viderefører de tos monistiske forståelse. Spinoza og Deleuzes
tanker om affektteori drejer sig om en monistisk verdensforståelse, der modsat dualismens opdeling
! af 67
59
!
af krop og sind, fokuserer på at al eksistens i verden kan ledes tilbage til et enkelt grundlæggende
forklaringsprincip (Den Danske Ordbog: Monisme).
I alle henseende kan vi som forskere af feltet ikke fralægge os vores forforståelser, hvilket vil sige
at analyse af empiriske data altid vil gennemgå en vis fortolkningsprocess. Det er netop i denne
forbindelse, at vi fandt vores analytiske arbejde med affektteori problematisk.
!
10.4 Psykologien som forskningsfelt - hvad er vores forskerposition?
Det kan yderligere diskuteres, om denne ændring af teoriens overordnede verdensforståelse egentlig
ikke ændrer teorien i sådan en grad, at den ikke længere er genkendelig som sit originale
udgangspunkt. Derfor kan man diskutere, hvorvidt det overhovedet kan kaldes for affektteori mere.
Når vi forsøger at tilpasse affektteori således, at den blive operationaliserbar for en psykologisk
undersøgelse, bevæger vi os væk fra den affektive vendings ontologiske udganspunkt. Vi kan
dermed argumentere for, at den affektive vending ikke kaster nyt lys over genstandsfeltet, FOMO,
men blot afspejler en socialkonstruktivistisk analyse af feltet. Men hvordan kan vi da forstå den
affektive vending som en psykologisk teori, hvis vi ikke er i stand til at operationalisere den, uden
at tilpasse den til andre ontologiske- og epistemologiske retninger? Da vil affektteori ende med at
ligne allerede eksisterende psykologiske teorier.
Når vi betragter de to hovedretninger, som Gregg og Seigworth præsenterer, kan vi gennem
Deleuze forstå, hvordan affektteori repræsenterer den ontologiske vending, der forstår mennesket
og dets følelser i et nyt perspektiv. Denne nye forståelse af eksistens som affekter, der influerer
mennesket, uafhængigt af dets bevidsthed og fortolkning af affekten, skaber en subjektforståelse,
der bevæger sig væk fra psykologiens eksisterende ontologier. Vi kan dermed forstå affektteori,
inden for den ontologiske vending, som en nytænkende psykologiske retning. Men hvilken
betydning får affektteoris ontologiske subjektforståelse for affekt som psykologisk forskningsfelt?
Når vi arbejder inden for psykologien, opererer vi med menneskets tanker, følelser og
subjektforståelse. Der foreligger dermed altid en ontologisk og epistemologisk indgangsvinkel til
det psykologiske felt, som man ønsker at undersøge. Vi ønsker med andre ord at undersøge
subjektet. I den affektive vending bliver grænserne for, hvad vi definerer som et subjekt udfordret,
idet det omskiftelige i affekter gør op med, hvad vi i grunden forstår som et subjekt. Når vi snakker
! af 67
60
!
om subjekter, selver og identiteter, inden for psykologien, må vi forholde os til disse fænomener
som en størrelse, der indebærer noget kontinuerligt genkendeligt. Hvad enten vi snakker om
identitet som et kerneselv, der udvikles eller et subjekt, der bliver til gennem sproglige dynamikker,
må vi forstå subjektet inden for psykologien som en størrelse, vi er i stand til at undersøge gennem
sproglige eller observerbare metodiske tilgange. Netop denne subjektforståelser er, hvad der udgør
epistimologien i psykologi, og gør den i stand til at fungere som en praktisk anvendelig videnskab,
der kan undersøges empirisk.
Når affektteori og den ontologiske vending forstår mennesket gennem affekter, uden for den
fortolkende og subjektive bearbejdning, kan man da påstå, at der slet ikke eksisterer noget subjekt
længere. Når dét vi karakteriserer som et selv eller et subjekt inden for psykologien, ikke længere er
til stede, hvordan kan vi da kalde det et subjekt?
Den affektive vending afviser ikke den fortolkende og erindrende del af mennesket, som udgør
subjektet, men den er ikke en aktiv del af de affekter, som flyder gennem mennesket, og den effekt
der kommer til udtryk. På trods af menneskets evne til efterfølgende at forholde sig fortolkende til
effekten af affekten, er denne fortolkning ikke en gennemgående eller videreførende fortolkning,
der bygges videre på, da nye affekter konsekvent flyder gennem mennesket og medfører effekter
hos mennesket. På denne måde kan vi argumentere for, at der inden for den affektive vending ikke
eksisterer et subjekt, men at der eksisterer et menneske, der blot er til gennem sine foranderlige
affekter.
Men hvordan kan vi, inden for det psykologiske forskningsfelt, studere mennesket,
hvis subjektet ikke længere er til stede? Når psykologien som videnskab ønsker at opnå viden om
mennesket, og vi med affektteori ikke kan tilgå viden om affekt empirisk, er vi da efterladt til kun at
kunne forstå mennesket teoretisk. Når vi kun kan forstå mennesket teoretisk, kan vi argumentere
for, at den affektive vending i sin ontologi læner sig op af en metafysisk forståelse, der har sine
rødder inden for filosofien. Vi har fundet, at affekt ikke kan operationaliseres uden, at vi tilpasser
den til en allerede eksisterende psykologisk retning, som ses i Ahmeds socialkonstruktionistiske
fortolkning.
Vi argumenterer for, at der forefindes visse problematikker i at anvende en mere
socialkonstruktionistisk afart af affektteori, da vi i denne forbindelse stadig fanges i tanken om
mennesket som besiddende af et ydre og et indre. Det vil sige, at vi som forskere af feltet har svært
! af 67
61
!
ved at fralægge os vores egen forståelse af verden, som dualistisk. Vores analyse kan derfor ses som
en måde at italesætte nogle fænomener, altså affekter, hvor vi reelt set analyserer de kategorier eller
diskurser, som deltagerne præsenterer. Ved at vi kun har taget udgangspunkt i sproglige
udlægninger, har vi reelt set undersøgt deltagernes fortolkning af effekterne snarere end selve
affekterne, ifølge den affektive vending. Det er her svært at se, hvordan man kan operationalisere
affektteori, uden at den lægger sig for tæt op af allerede eksisterende teorier.
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! af 67
62
!
11. Konklusion
Affektteori er i Sara Ahmeds forståelse tilpasset en socialkonstruktionistisk ontologi og
epistemologi. Dette bevirkede, at vi kunne forstå, hvordan fænomenet, FOMO, kom til udtryk hos
vores interviewpersoner gennem især mobiltelefonen, der fungerede som et stærkt affektivt objekt.
Mobilen forårsagede et sammenstød af intensiteter, når arbejdsrelateret aktivitet fra mobilen foregik
i en hjemmesituation, eller omvendt når hjemmet involverede sig i arbejdssituationer. Dog var
intensiteten afhængig af den affektive tilstand, som vores interviewpersoner befandt sig i, når der
forekom aktiviteter på telefonen fra enten arbejdet eller privatlivet. På denne måde blev
eksempelvis en feriesituation med familien til en affektiv tilstand, der skabte højere intensitet, når
der forekom arbejdsrelateret aktivitet på mobilen. Disse sammenstød af affekter havde en intensitet
hos vores interviewpersoner, som vi kunne forstå som en følelse af utilstrækkelighed over for
tilstedeværelsen i enten arbejdslivet eller familielivet. Netop denne intensitet hos
interviewpersonerne, som blev influeret af mobiltelefonens affekt, kan vi tolke som en følelse, der
minder om FOMO.
Der foreligger i projektet en problematik i forhold til at benytte affektteori i sin originale form i
relation til den affektive vending: Affekt er i sin oprindelige form en forståelse af menneskets
følelser som adskilt fra de affekter, der forekommer som autonome effekter uden for den subjektive
fortolkning. Vi argumenterer derfor for, at der intet subjekt findes og, at der derfor heller ingen
epistemologi er i den affektive vending.
Vi har ligeledes fundet, at affekt ikke kan operationaliseres uden, at vi tilpasser den til en allerede
eksisterende psykologisk retning. Tilpasser vi den dog til en allerede eksisterende ontologi, for
eksempel socialkonstruktionismen, vil vi kunne argumentere for, at affektteori ikke længere kan
bidrage med et nyt teoretisk perspektiv på vores genstandsfelt, da den i sådanne tilfælde vil lægge
sig for tæt op af de teorier, der i forvejen florerer i disse.
Vi vurderer derfor, at den affektive forståelse af mennesket er umulig at placere inden for
psykologien, uden at lade sig forme af eksisterende psykologiske retninger, der besidder en
operationaliserbar forståelse af mennesket i sin epistemologi.
! af 67
63
!
Vi konkluderer hermed, at affektteori inden for den affektive vending med sin opløselige
subjektforståelse, nærmere fungerer som en filosofi end en psykologisk videnskab, hvorfor teorien
ikke formår at være anvendelig i en undersøgelse af FOMO inden for work/life-balance.
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! af 67
64
!
Litteraturliste:
!
Artikler i tidsskrifter
• Bruner, J. (1991). The Narrative Construction of Reality. Critical Inquiry 18 (1): 1-21.
• Hemmings, C. (2005). Invoking Affect. Cultural Studies 19 (5): 548-567.
• Leys R. (2011). The Turn to Affect: A Critique. Critical Inquiry 37 (3): 434-472.
• Pedwell, C. & Whitehead, A (2012). Affecting feminism: Questions of feeling in feminist theory.
Feminist Theory 13: 115-129.
• Przybylski A. K. et al. (2013). Motivational, emotional, and behavioral correlates of fear of
missing out. Computers in Human Behavior 29 (4): 1841-1848.
!
Bøger
• Alvesson, M. & Sköldberg, K. (2009). Reflexive Methodology: New Vistas for Qualitative
Research. Thousand Oaks, California: SAGE.
• Brinkmann, S. Kvale, S. (2008). InterView - Introduktion Til Et Håndværk. København: Hans
Reitzels Forlag.
• Bruner, J. (2004). At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet. Oversat af Søren Søgaard.
København: Alinea. Originaludgave på engelsk 2002.
• Gregg, M., Seigworth, G. J. (2010). The Affect Theory Reader. Burham: Duke University Press.
• Rosenberg, R. S. (2008). Psychology of Superheroes: An Unauthorized Exploration. Dallas,
Texas: BenBella Books.
• Tanggaard, L. Brinkmann, S. (2010) Kvalitative metoder og tilgange: en grundbog. København:
Hans Reitzels Forlag.
• Turkle, S. (2011). Alone together: why we expect more from technology and less from each
other. New York, New York: Basic Books.
• Wamba, P. (1999). Kinship. New York, New York: Penguin Group.
!
Kapitler i bøger
• Ahmed, S. (2010). Happy Objects. I The Affect Theory Reader, redigeret af Melissa Gregg og
Gregory J. Seigworth, 29-51: Burham: Duke University Press.
! af 67
65
!
• Andreasen, M. B, (2012). Nationsbyggende Jubel. I I Affekt - Skam, Frygt og Jubel som
Analysestrategi, redigeret af Maja Bissenbakker Frederiksen og Michael Nebeling Petersen,
4-18: Forfatterne og Center for Kønsforskning.
• Brinkmann, S. (2011). Socialkonstionisme og diskurspsykologi. I Klassisk og Moderne
Psykologisk Teori, redigeret af Benny Karpatschof og Boje Katzenelson, 412-431: København:
Hans Reitzels Forlag.
• Frederiksen, M. B. (2012). Styr dine følelser!. I I Affekt - Skam, Frygt og Jubel som
Analysestrategi, redigeret af Maja Bissenbakker Frederiksen og Michael Nebeling Petersen,
4-18: Forfatterne og Center for Kønsforskning.
• Jensen, K. B. (2012): The qualitative research process. I A Handbook of Media and
Communication Research: Qualitative and Quantitative Methodologies, redigeret af Klaus Bruhn
Jensen, kapitel 14: London, GBR: Routledge.
• Pedersen, K. (2011). Videnskabsteori i projektarbejde og -rapport. I Problemorienteret
projektarbejde, redigeret af Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen, 137-168: Frederiksberg:
Roskilde Universitetsforlag.
• Polkinghorne, Donald E. (1995). Narrative configuration in qualitative analysis. I Life History
!
and Narrative, redigeret af Hatch, J. Amos, and Wisniewski, Richard, 5-24: London, GBR:
Routledge.
Web
• Boyd, T. P.: The Mental Highway, http://www.psitek.net/pages/PsiTek-the-mentalhighway-9.html#gsc.tab=0, aflæst d. 17/5-2015.
• Den Danske Ordbog,: didaktik, http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=didaktik, aflæst d. 17/5-2015
• Den Danske Ordbog,: monisme, http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=monisme, aflæst d.
17/5-2015
• Giese, D.: Politiken: Angsten for at misse noget (ikke særlig vigtigt), http://politiken.dk/kultur/
fomo/features_fomo/ECE2444181/angsten-for-at-misse-noget-ikke-saerlig-vigtigt/, Opdateret d.
4/11-2014, Aflæst d. 17/5-2015.
• Goldsmiths University of London: Sara Ahmed, http://www.gold.ac.uk/media-communications/
staff/ahmed/, opdateret d. 19/3-2015, aflæst d. 17/5-2015.
• Pedersen C. H.: Billedet som anker - metodisk inspiration til kvalitativ
kommunikationsforskning, http://dspace.ruc.dk/bitstream/1800/428/1/Billedet_som_anker.pdf,
opdateret 2003 aflæst d. 17/5-2015.
! af 67
66
!
• Prigg M.: Dailymail: Step away from the smartphone: Using your mobile to check work email
out of hours can dramatically increase your stress levels, researchers warn, http://
www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2619204/Step-away-phone-Using-mobile-answer-workemail-hours-dramatically-increase-stress-levels-researchers-warn.html, opdateret d. 3/4-2015,
aflæst d. 17/5-2015.
• Steed, R.: WORK/LIFE BALANCE - THE DANISH WAY, http://denmark.dk/en/meet-thedanes/work-life-balance-the-danish-way/, aflæst: d. 17/5-2015.
! af 67
67
!