Biologi - RTGkom.dk

M€ling, puls og bestemmelse af kondital
Biologirapport
Gruppemedlemmer:
Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
2
Indledning
3
Metoder
5
Opgave 1: Steptest
5
Opgave 2: M€ling af blodtryk
5
Opgave 3: Coopers l•betest
5
Resultater
6
Steptest
6
M€ling af blodtryk
7
Coopers l•betest
7
Diskussion
8
Fejlkilder
8
Vurdering af forventning
8
Konklusion
8
Kommentar
9
Kilder
9
Indledning
Til disse €velser, er der fra kroppens side benyttet hjertet, og dets funktioner mest. N•r hjertet
slapper af kaldes det for det diastoliske blodtryk (her tr‚kker hjertet sig sammen 60-80gange i
minuttet). I den forbindelse befinder hjertet sig i en hvilende tilstand, og blodet flyder tilbage til
hjertet. Dette er det laveste tryk af de to forskellige funktioner. Den anden kapacilitet kaldes for det
systoliske blodtryk, hvilket er det h€jeste blodtryk. Her tr‚kker hjertet sig sammen, og der skal
arbejdes mere for at f• blodet igennem trykket.
N•r vi m•ler vores puls m•ler vi p• vores arterier, som fx finder sted ved h•ndledet og halsen.
Hjertet er en muskel, som er en kraftig og hul muskel best•ende af nogle specielle forgrenede
muskelceller, der g€r det muligt for hjertet at tr‚kke sig rytmisk sammen. Vores hjerte
(menneskehjertet) er opdelt i fire forskellige kamre. To af dem er forkamre, der sidder et i h€jre og i
venstre side. De to andre kaldes for hjertekamre, som ogs• er placeret med en fordeling ved h€jre
og venstre. En del af klappernes opgave er at s€rge for at blodet kun bev‚ger sig i en retning.
Rundt om hjertet er der en kransepuls•re, den er en del af hjertets eget kredsl€b sammen med
venerne. P• grund af veneklapperne i hjertet, er blodstr€mmen ensrettet. Disse klapper forhindrer
blodet i at l€be tilbage. Normalt opdeles blodkredsl€bet i hjertet i to dele. Det store kredsl€b, og det
lille kredsl€b. Det store kredsl€b beskrives s•ledes; Det iltede blod pumpes ind fra venstre
forkammer ned i venstre hjertekammer. Fra venstre hjertekammer pumpes blodet ud i
hovedpuls•ren (aorta) og derfra ud i kroppen via kapill‚rerne til venerne og tilbage til h€jre
forkammer. I det store kredsl€b afgiver blodet OFejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere
feltkoder.(ilt) og modtager COFejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. (kuldioxid) fra
cellerne.
Det lille kredsl€b; i det lille kredsl€b f€res afiltet blod fra h€jre forkammer til h€jre hjertekammer.
Herfra f€res det videre ud til lungerne, hvor der s• sker det modsatte i forhold til det store kredsl€b
her modtages der nemlig OFejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder. og afgives COFejl!
Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder.. Herfra vendes der tilbage til venstre forkammer.
Hjertemusklen har eget blodkredsl€b. Fra aortas rod g•r der to arterier (kranspuls•rer) de forsyner
hjertemusklen med blod.
Kroppen har brug for energi til opretholdelse af kroppens funktioner s• som temperatur,
hjertefunktion og nervefunktion. N•r kroppen er i arbejde har den behov for endnu mere energi,
derfor stiger kravene til kredsl€bet, •ndedr‚ttet, musklerne, hormon – og nervesystemet.
Kroppen har ogs• behov for ilt til at hj‚lpe sig med at forbr‚nde forskellige stoffer. N•r vi
mennesker ud€ver fysisk arbejde har kroppen behov for mere ilt fordi den forbr‚nder mere under
fysisk arbejde.
Mine egne forventninger til opgaven om min kondition har ikke v‚ret store, da jeg ikke g•r til
nogen form for sport, men det kan n‚sten opvejes med at jeg minimum g•r 1,5 km om dagen bare
for at komme hjem. S• hvis testen viser at jeg er i d•rlig form, vil det ikke komme som en
overraskelse for mig.
Form€lene med disse tre •velser:
„velse 1. m•ling af blodtryk og puls i hvile og efter arbejde eller anden fysisk p•virkning.
„velse 2. finder sit eget personlige maximale iltoptagelse og derefter beregning af ens kondital.
„velse 3. giver et billede af, hvilken form, man er i.
Materialer

Ur

Blodtryksmanometer med manchet

Stetoskop

Skammel med h€jde p• 40 cm.

M•tter s• skamlens h€jde kun blev 33 cm.

Elektronisk pulsm•ler

Ur med sekundviser

Google eath til m•ling af distance

V‚gt
Metoder
Opgave 1: Steptest
Opgaven g•r ud p• at g• op og ned ad en skammel, skiftevis med h€jre og venstre ben, ca. 30 gange
pr. minut i 5 minutter. Herefter unders€ger man sit kondital; finder sin v‚gt og benytter skemaet
(ses til h€jre) ud fra skemaet finder du din maksimale iltoptagelse i liter pr. minut. Den skal s‚ttes
ind i formlen: Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder.
Opgave 2: M•ling af blodtryk
M•l din puls og dit blodtryk i hviletilstand, herefter m•ler du det igen efter fx h•rdt arbejde, rygning
eller l€b. Noter alle tal ned. Sammenlign evt. med resten af gruppens resultater.
Opgave 3: Coopers l€betest
„velsen g•r ud p• at l€be i 12min, det er bedst at finde en flad l€berute, da du bliver s‚nket p• vej
op ad en bakke, og f•r mindre kontrolstyrelse hvis det g•r ned ad bakke. Efter turen skal du finde
distanceforholdet fra start til slut. Det kan fx findes ved hj‚lp af Google Earth, eller ogs• kan du
v‚lger en meter t‚ller og g• hele ruten en gang til.
Efter fundet af dette, bestemmer du din v‚gt, ved evt. at veje sig p• skolens eller din egen v‚gt.
Nu er du klar til at indf€re dine m•linger ind i skemaet (ses nedenfor), til bevis p• din tilstand.
Resultater
Steptest
Person
Simon J
Danielle
Person
Simon J
Danielle
Skammelh€jde
42 cm
33 cm
V‚gt
65
53
Udregning
Fejl! Objekter kan ikke
oprettes ved at redigere
feltkoder.
Fejl! Objekter kan ikke
oprettes ved at redigere
Puls f€r
65
72
Puls efter
165
173
Resultat
40
Form
Middel form
33,96
D•rlig form
feltkoder.
M•ling af blodtryk
Navn
Anders F
Anders V
Rune
Danielle
Systolisk tryk (mmHg)
117
122
101
120
Diastolisk tryk (mmHg)
65
63
59
75
Puls
82
66
85
82
Coopers l€betest
Navn
Klaus
Rasmus
Nikolaj O
Puls
75
85
90
Distance
2,6
2,4
2,4
Slut puls
165
187
189
V‚gt (m•lt i kg)
65
85
90
Diskussion
Fejlkilder
I cooper l€betesten er Rasmus og Nikolajs resultater meget forkerte, da de har g•et halvdelen af
vejen, hvilket ikke har v‚ret meningen med denne test.
I steptesten er der med stor sandsynlighed ogs• fejl, da der ikke var nogen som talte hvor mange
gange der faktisk blev g•et op og ned ad skamlen, og da jeg selv skulle opf€rte uret sig underligt, og
startede med at sige at min puls var lavere end den var da jeg slappede af. Blodtrykket kan der
heller ikke helt stoles p•, da det ‚ndre sig fra dag til dag. Hvis man skulle have et mere pr‚cist
resultat ville alle tingene skulle udf€res minimum tre gange, og s• derfra udregne et gennemsnit, p•
den m•de ville resultaterne med st€rre sandsynlighed passe bedre.
Vurdering af forventning
Som steptesten kom frem til, er jeg i d•rlig form, men jeg finder det ikke overraskende, da jeg ikke
selv g€r en indsats for at komme i form. Men selvom testen viser at min form er d•rlig, er det ikke
s•dan s• jeg bliver forpustet af en g•tur eller noget lignende, som nogle andre mennesker bliver.
Den dag jeg bliver det, skal jeg til at overveje min levestil, men indtil da har jeg ikke den store
interesse for min form.
Konklusion
Det er ikke altid klogt at stole p• de forskellige apparater, da de i mange tilf‚lde vil vise noget
forskelligt. Vigtigheden indenfor pr‚cision er vigtig, til at opn• de rigtige resultater, s• en god ide
ville v‚re at udf€re €velserne mere end en gang pr. person.
Vi (hele gruppen) kom fint rundt om alle €velserne, og deres vigtighed, men vi valgte at opdele
opgaverne s• vi kunne bespare tid, fordi vi en af dagene havde v‚ret uheldige ikke at have
instrumenterne som vi skulle bruge til vores m•linger. Vi var alle ret overrasket over at Klaus blev
konkluderet til at v‚re i god form, eftersom han p• testens tidspunkt var ryger. Ud over hans
resultater var der ikke de store overraskelser, n•r man betragter fejlkilderne.
Kommentar
I selve opgaverne var der ikke den helt store viden, da jeg i forvejen vidste jeg var i d•rlig form,
men p• den anden side har opgaven hjulpet mig frem til at jeg ikke skal arbejde med disse
mennesker igen, i hvert fald ikke dem alle. Deres evner til koncentration i dette tilf‚lde har v‚ret
minimale for de flestes vedkommen.
Kilder
Bog: Hansen, Hestbech, Kahl, Marcussen & Marker: Biologibogen, Systime 2005
Udleverede papirer om fors€gene og om dissektion af svinehjerte