Styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2016 - Faaborg

Transcription

Vedtægt for
styrelsen af
skolevæsenet
Undervisning
Faaborg-Midtfyn Kommune
1. januar 2016
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning ...................................................................................................................................... 3
Kapitel 1 - Skolestrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune .......................................................... 3
Kapitel 2 - Bestyrelsen .................................................................................................................. 4
Kapitel 3 - Bestyrelsens beføjelser .............................................................................................. 7
Kapitel 4 - Elevråd ......................................................................................................................... 7
Kapitel 5 - De fælles skolebestyrelsesmøder med Børne- og Uddannelsesudvalget ............... 8
Kapitel 6 - Overgangsordninger ................................................................................................... 8
Kapitel 7 - Vedtægtens ikrafttræden ............................................................................................ 8
Bilagsoversigt til styrelsesvedtægten med forklaringer ............................................................ 9
A) Politiske målsætninger vedrørende folkeskolen .................................................................... 9
B) Skolestrukturen i kommunen .................................................................................................. 9
C) Undervisningens ordning ........................................................................................................ 9
D) Oplysninger om alle andre væsentlige forhold, der ikke er henlagt til de enkelte
skoler ............................................................................................................................................. 9
BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGTEN ........................................................................................ 11
Bilag A 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes sammenhængende børnepolitik................................ 12
Bilag A 2 Faaborg-Midtfyn Kommunes skolepolitik ................................................................. 20
Bilag A 3 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende specialundervisning ...... 24
Bilag A 4 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende SFO ................................. 26
Bilag A 5 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi for læsning .................................................... 30
Bilag A 6 Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn
Kommune .................................................................................................................................... 31
Bilag A 7 Faaborg-Midtfyn Kommunes vision for de pædagogiske læringscentre ................ 32
Bilag B 1 Skoledistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune ............................................................ 37
Bilag B 2 Specialundervisning i Faaborg-Midtfyn Kommune .................................................. 38
Bilag B 3 Dansk som andetsprog samt undervisning af tosprogede elever ........................... 39
Bilag B 4 Fortegnelse over interne skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune ................................ 40
Bilag B 5 Oversigt over Ungdomsskolens samlede aktiviteter ................................................ 41
Bilag C 1 Elevernes timetal jf. Folkeskoleloven ........................................................................ 43
Bilag C 2 Specialundervisning på skolerne og særligt tilrettelagt undervisning ................... 44
Bilag C 3 Undervisningstilbud i 10. klasse (herunder EUD10) ................................................. 47
Bilag D 1 Skolebiblioteksordning............................................................................................... 48
Bilag D 2 It i undervisningen ...................................................................................................... 49
Bilag D 3 Henvisning til undervisning på skoler uden for Faaborg-Midtfyn Kommune ......... 50
Bilag D 4 Indskrivning/optagelse af elever samt klassedannelser jf. folkeskoleloven ........... 51
Bilag D 5 Normering og tildeling af timer .................................................................................. 53
Bilag D 6 Svømmeundervisning ................................................................................................. 57
Bilag D 7 Ungdommens Uddannelsesvejledning ...................................................................... 58
Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning - 1. januar 2016
2
Vedtægt for styrelsen af skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune
Indledning
Af folkeskoleloven fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.
Vedtægten for styrelsen af skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune følger nedenfor. Den
er bygget op i kapitler, og starter med en beskrivelse af skolestrukturen i Faaborg-Midtfyn
Kommune. Herefter kommer bestemmelserne omkring skolebestyrelsen/bestyrelsen i
landsbyordninger og dens beføjelser. De sidste kapitler omhandler elevråd og skolebestyrelsens samarbejde med fagudvalget.
Bilagene er placeret sidst i styrelsesvedtægten.
Kapitel 1 - Skolestrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der pr. 1. august 2015 følgende folkeskoler:
Carl Nielsen Skolen, Nr. Lyndelse, 0.-9. klasse
Broskolen, afdeling Bøgehøj, Årslev, 0.-9. klasse
Broskolen, afdeling Rolfsted, 0.-6. klasse
Nordagerskolen, Ringe, 0.-9. klasse
Tingagerskolen, Ringe, 0.-10. klasse
Espe Skole, 0.-6. klasse
Tre Ege Skolen, afdeling Ryslinge, 0.-6. klasse
Tre Ege Skolen, afdeling Kværndrup, 0.-6. klasse
Brobyskolerne, afdeling Pontoppidan, Brobyværk, 0.-9. klasse
Brobyskolerne, afdeling Allested-Vejle, 0.-6. klasse
Brahesminde Skole, afd. Svanninge 0.-6. klasse
Brahesminde Skole, afd. Horne, 0.-6. klasse
Toftegårdsskolen, Faaborg, 0.-10. klasse *)
Faaborg Sundskole, 0.-9. klasse *)
Bøgebjergskolen, Vester Aaby, 0.-6. klasse
Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, herunder Ungdomsskolens Heltidsundervisning, Søager,
Ringe
Desuden er der i Vantinge som en afdeling af Nordagerskolen (heldagsklasser).
*) Det ventes, at Toftegårdsskolen og Faaborg Sundskole pr. 1. august 2016 lægges sammen til én skole; afdeling Toftegårdsskolen med 0.-6. klasse og afdeling Faaborg Sundskole
7.-10. klasse.
Følgende skoler har landsbyordning:
Espe Skole
Tre Ege Skolen, afdeling Ryslinge
Tre Ege Skolen, afdeling Kværndrup
Brobyskolerne, afdeling Pontoppidan
Brobyskolerne, afdeling Allested-Vejle
Brahesminde Skole, afd. Svanninge
Brahesminde Skole, afd. Horne
3
Kapitel 2 - Bestyrelsen
§1
Stk. 1
Skolebestyrelsen ved hver skole består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret.
Stk. 2
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der ikke udpeges kommunalbestyrelsesrepræsentanter til at deltage i møderne.
Stk. 3
Undtagelser fra § 1, stk. 1 i denne styrelsesvedtægt
§ 1, stk. 1 finder ikke sted for landsbyordninger, som er med en skole med dagtilbud, jf. folkeskolelovens §24 a. I stedet gælder det for den fælles bestyrelse, at der skal være 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har
stemmeret.
Medlemmerne fordeles således
1) 5 Forældre til børn i folkeskolen.
2) 2 Forældre til børn i dagtilbuddet
3) 1 Medarbejder ved folkeskolen.
4) 1 Medarbejdere ved dagtilbuddet
5) 2 Elever valgt af og blandt folkeskolens elever.
§2
Stk. 1
Forældrerepræsentanter fra folkeskolen og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i
Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af repræsentanter til skolebestyrelser.
Forældrerepræsentanter fra dagtilbuddet vælges efter reglerne gældende for valg til bestyrelse i kommunen daginstitutioner. Disse regler er fastsat af Kommunalbestyrelsen. Valgperioden gælder for 2 år.
Stk.1 a
Valg i henhold til § 2 stk. 1 er gældende for 4 år.
Reglerne er fastsat af Undervisningsministeriet.
Jf. skolebestyrelsesbekendtgørelsen, kan Kommunalbestyrelsen godkende, at der afholdes
forskudte valg 2 år efter de ordinære valg. Forskudte valg skal være afsluttet senest den 31.
maj det år, valget afholdes. Eventuel afstemning efter kapitel 7 afsluttes den anden torsdag i
maj.
Stk. 2
Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige
medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling. For landsbyordninger
gælder det samtlige medarbejder i landsbyordningen.
Medarbejderne skal have et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid samt være fastansat af og på skolen eller landsbyordningen.
4
Medarbejderne fra skoledelen kan stemme på alle skolekandidaterne og tilsvarende kan
medarbejder fra dagtilbuddet stemme på alle kandidater fra dagtilbudsdelen.
Hver medarbejder har én stemme.
Ved skoler uden dagtilbud er det de 2 medarbejdere, der har flest og næst flest stemmer,
valgt. Ved landsbyordninger er det den ene medarbejder fra skoledelen og den ene medarbejder fra dagtilbudsdelen med flest stemmer, der er valgt.
2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde.
Personer med tjenestested på flere skoler vil kunne stemme hvert sted.
Stk. 3
Valg i henhold til § 2 stk. 2 finder sted primo marts af hensyn til skoleårets planlægning og
gælder fra det kommende skoleårs begyndelse.
Stk. 3 a
Valg i henhold til § 2 stk. 2 er gældende for 1 år.
Stk. 4
Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen.
Valg i henhold til stk. 4 finder sted ved skoleårets start og senest ved udgangen af september.
§3
På bestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer ved bundet flertalsvalg en af forældrerepræsentanterne som formand. På samme måde vælges en næstformand.
§4
Stk. 1
Bestyrelsens møder afholdes for lukkede døre.
Bestyrelsesmedlemmer har tavshedspligt og må ikke referere fra bestyrelsesmøderne.
Dog kan egne holdninger offentliggøres – jf. folkeskoleloven - regler om tavshedspligt.
Stk. 2
Bestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af
særlig interesse for dem.
§5
Er et medlem forhindret i at deltage i et bestyrelsesmøde kan der så vidt muligt deltage en
stedfortræder.
§6
Stk. 1
Bestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsorden.
Stk. 2
Formanden fastsætter tid og sted for møderne.
5
§7
Stk. 1
Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel.
Stk. 2
Formanden fastsætter dagsordenen for møderne og sender den med eventuelle bilag til
medlemmerne senest 4 hverdage inden mødet.
Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden
senest 8 dage før mødets afholdelse.
Stk. 3
I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel.
Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om
de sager, der skal behandles på mødet.
§8
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.
§9
Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede
under møderne.
§ 10
Stk. 1
Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.
Stk. 2
Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet. Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.
På samme vis hvis det gælder beslutninger, som gælder skoledelens virksomhed.
Stk. 3
Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
§ 11
Stk. 1
Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. Ved hvert møde anføres, hvilke personer, der har været til stede.
Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i
mødet.
Bestyrelsen har pligt til at udarbejde en dagsorden og en beslutningsprotokol, der skal være
offentlig tilgængelig. (Dog med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om
tavshedspligt).
6
Stk. 2
Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.
Stk. 3
Skolens eller landsbyordningens leder eller dennes stedfortræder fører under møderne bestyrelsens protokol.
§ 12
Stk. 1
Bestyrelsen afgiver en årlig beretning - jf. Folkeskoleloven.
§ 13
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 14
Bestyrelsens medlemmer modtager ikke honorar eller diæter.
Kapitel 3 - Bestyrelsens beføjelser
§ 15
stk. 1
Bestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen. En del af disse fremgår af bilagene til denne vedtægt.
Stk. 2
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, men delegerer ved denne vedtægt alle sine beføjelser efter lov om folkeskolen til skolebestyrelserne
bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.
Heller ikke fastsættelse af overordnede mål og rammer, herunder fastsættelse af skolestruktur og skoledistrikter samt ansættelse af ledere delegeres til skolebestyrelserne.
Ved besættelse af lærer-, pædagog-, souschef-, afdelingsleder- og viceinspektørstillinger
nedsætter skolelederen i samråd med den øvrige skolebestyrelse et ansættelsesudvalg.
Ved ansættelse af afdelingsledere og viceinspektører tilbydes Fagsekretariat Undervisning
deltagelse i ansættelsesudvalget. Ansættelsesudvalget indstiller til skolelederens godkendelse.
Stk. 3
Ved besættelse af skolelederstillinger nedsætter Fagsekretariat Undervisning i samråd med
skolebestyrelsen et ansættelsesudvalg med deltagelse af Fagsekretariat Undervisning.
Ansættelsesudvalget indstiller til undervisningschefens godkendelse.
Kapitel 4 - Elevråd
§ 16
Skolens elever danner et elevråd.
7
Kapitel 5 - De fælles skolebestyrelsesmøder med Børne- og Uddannelsesudvalget
§ 17
I stedet for at nedsætte af et fælles Rådgivende Organ afholdes der, jf. dialog- og aftalestrukturen, møder mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og Børne- og Uddannelsesudvalget samt Fagsekretariat Undervisning. Møderne afholdes årligt.
Kapitel 6 - Overgangsordninger
§ 18
Dersom en daginstitution bliver sammenlagt med en skole på et andet tidspunkter end fra et
skoleårs begyndelse (1. august), da vil den samlede bestyrelse i landsbyordningen bestå af:
Skolebestyrelsen (forældre, medarbejdere og elever).
Formand og næstformand for dagtilbuddet, og hvis disse ikke fortsætter over i landsbyordningen, da udpeger dagtilbudsbestyrelsen 2 forældre fra bestyrelsen.
Medarbejderrepræsentant fra dagtilbuddet.
Denne udvidede bestyrelse fungerer til førstkommende 1. august, hvor den samlede bestyrelse sammensættes efter §1, tiltræder som bestyrelse.
Stk. 2
Valg til bestyrelse i en endnu ikke opstartet landsbyordning kan finde sted op til 5 måneder
før opstartsdatoen.
Stk. 3
Hvis der ikke er et ordinært valg af skoleforældrerepræsentanter forud for opstart i en
landsbyordning, da holdes ekstraordinært valg.
For skoler uden forskudte valg holdes det for samtlige 7 skoleforældrerepræsentanter.
Her skal der findes 5 nye.
For skoler med forskudte valg holdes der valg for skoleforældrerepræsentanter, som er
på valg til førstkommende valg. Her skal der vælges et antal så der i alt er 5 skoleforældrerepræsentanter i hele bestyrelsen.
Kapitel 7 - Vedtægtens ikrafttræden
Denne vedtægt træder i kraft 1. januar 2016 og erstatter vedtægten af 1. august 2012, således at valg til bestyrelsen pr. 1. august 2016 sammensættes efter denne styrelsesvedtægt.
Fremtidige mindre ændringer som årstal, bilag m.v. tilrettes administrativt.
En opdateret version af Styrelsesvedtægten vil altid være tilgængelig på kommunens
hjemmeside, www.fmk.dk
8
Bilagsoversigt til styrelsesvedtægten med forklaringer
A) Politiske målsætninger vedrørende folkeskolen
Bilag A 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes sammenhængende børnepolitik
Bilag A 2 Faaborg-Midtfyn Kommunes skolepolitik
Bilag A 3 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende specialundervisning
Bilag A 4 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende SFO
Bilag A 5 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi for læsning
Bilag A 6 Rammer og Retning for udmøntningen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn
Kommune
Bilag A 7 Faaborg-Midtfyn Kommunes vision for de pædagogiske læringscentre
B) Skolestrukturen i kommunen
Bilag B 1 Skoledistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune
Bilag B 2 Specialundervisning i Faaborg-Midtfyn Kommune
Bilag B 3 Dansk som andetsprog samt undervisning af tosprogede elever
Bilag B 4 Fortegnelse over interne skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune
Bilag B 5 Oversigt over Ungdomsskolens samlede aktiviteter
C) Undervisningens ordning
Rammer, som kommunalbestyrelsen ønsker at lægge for skolebestyrelsernes beslutning
vedrørende:
Bilag C 1 Elevernes timetal jf. Folkeskoleloven
Bilag C 2 Specialundervisning på skolerne og særligt tilrettelagt undervisning
Bilag C 3 Undervisningstilbud i 10. klasse (herunder EUD10)
D) Oplysninger om alle andre væsentlige forhold, der ikke er henlagt til de enkelte
skoler
Rammer vedrørende andre væsentlige forhold, som kommunalbestyrelsen ønsker at lægge
for skolebestyrelsernes beslutning vedrørende:
Bilag D 1 Skolebiblioteksordning
Bilag D 2 It i undervisningen
9
Bilag D 3 Henvisning til undervisning på skoler uden for Faaborg-Midtfyn Kommune
Bilag D 4 Indskrivning/optagelse af elever samt klassedannelser jf. Folkeskoleoven
Bilag D 5 Normering og tildeling af timer
Bilag D 6 Svømmeundervisning
Bilag D 7 Ungdommens Uddannelsesvejledning
10
BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGTEN
11
Bilag A 1 Faaborg-Midtfyn Kommunes sammenhængende børnepolitik
Gældende fra 14. juni 2011
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER
2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING
2.1. Læring og udvikling
2.2. Inklusion
2.3. Tidlig helhedsorienteret indsats og forebyggelse
2.4. Lokalt ansvar og opgaveløsning
2.5. Overgange
2.6. Samarbejde med familien
2.7. Sundhed
1. Grundlæggende værdier
I arbejdet med børn og unge tager vi i Faaborg-Midtfyn Kommune udgangspunkt i relationerne omkring det enkelte barn.
Det er en grundlæggende værdi, at kommunen skaber rammerne for, at alle børn og unge i
Faaborg-Midtfyn Kommune bliver sikret god trivsel, gode læringsvilkår og sunde rammer, så
de får en barndom med bedst mulig udvikling på det personlige, fysisk, sociale og faglige
plan.
Medarbejdere, institutioner og skoler arbejder ud fra, at børn og unge med behov for særlig
støtte bliver mødt individuelt, at problemer ofte bliver løst bedst inden for de netværk og
fællesskaber, der er en ressource for barnet, og at der ikke sker en udskillelse fra fællesskabet. Vi ved, at alle børn har brug for at være en del af fællesskaber, hvor de er trygge og
føler sig hjemme. Familien er det primære fællesskab, der er fundament for barnets sundhed, læring og udvikling. Når der er brug for flere ressourcer for at sikre barnets sundhed,
læring og udvikling, forpligter vi os på at udvide netværket omkring barnet og at mobilisere
ressourcerne i de fællesskaber, hvor barnet naturligt har et tilhørsforhold. Det er de enkelte
lederes ansvar at udvikle de nødvendige tværfaglige løsninger og handlinger.
12
I de tilfælde, hvor der er brug for en ekstra indsats for at fastholde barnet i familien eller
barnets nærmeste netværk, sker det ud fra et princip om den mindst indgribende, men tilstrækkelige indsats. I Faaborg-Midtfyn Kommune bliver børn og unge tilbudt de samme
muligheder ud fra den forudsætning, at børn og unge med forskellige vilkår har brug for forskellige tilbud, og at netop børnenes og de unges forskellighed gør, at resultatet kan blive
forskelligt.
Faaborg-Midtfyn Kommune forstår og arbejder med inklusion ud fra et demokratisk og
medmenneskeligt sigte. Inklusion indebærer, at der er fokus på at skabe et både socialt og
sundt fundament for læring og udvikling. Dette fundament skal sikre, at børn og unge med
behov for særlig støtte får støtte og vejledning, og at de kan få en sammenhængende skolegang med en sund opvækst og god livskvalitet. Det er den sammenhængende og kontinuerlige skolegang sammen med et godt socialt netværk og sunde rammer, der ruster børn
og unge med behov for særlig støtte til en ungdomsuddannelse.
Forståelsen af inklusion er et samfundsmæssigt projekt med vægt på at skabe rammer,
hvor det forskellige og anderledes er en del af almenområdet og en gevinst for fællesskabet.
Alle borgere i kommunen har et medansvar for kommunens børn. Alle medarbejdere på
børne- og ungeområderne har et udvidet ansvar i forhold til de problemstillinger, der opstår i
relation til specifikke børn og unge.
2. Målsætninger og betydning
2.1. Læring og udvikling
Forudsætningerne for et velfungerende samfund og demokrati bygger på, at børn og unge
får tilbudt nogle inspirerende og velfungerende rammer, hvor børnene og de unge har gode
muligheder for at trives, opleve tryghed, udvikle sig og lære. Dermed sigter vi på at kunne få
aktive, positive og konstruktive samfundsborgere, der med udgangspunkt i egne ressourcer
og eget ansvar ønsker at være med til at videreudvikle vores samfund.
2.1.1. Politiske målsætninger
-
Der skal være rammer for børnene og de unge, hvor de kan opleve nærværende og
tilgængelige voksne, og hvor de lærer at indgå i meningsfulde relationer til både børn og
voksne og i forskellige fællesskaber.
13
-
Almenområdet skal kunne tage vare på hovedparten af vore børn og unge således, at
sammenhængskraften i almenområdet også omfatter børn og unge med behov for særlig støtte.
-
Almenområdet skal udgøre den ramme, hvor børnene og de unge kan opleve tryghed
og anerkendelse, udviklende rum for læring, stabilitet, kontinuitet og hurtig indsats, når
det er nødvendigt.
2.1.2. Det betyder, at
-
flest mulige opgaver og indsatser foregår lokalt og inden for almenområdet
-
der altid fokuseres på løsninger, der tager udgangspunkt i barnets eller den unges potentiale og behov, hvor organisationen og den faglige tilgang er understøttende
-
der bliver arbejdet tværfagligt, hvor det er relevant
-
børn og unge med behov for særlig støtte bliver understøttet og vejledt af veluddannet
personale og kompetente personer fra familie og netværk.
2.2. Inklusion
Inklusion af børn og unge med behov for særlig støtte handler om at udvikle en social
mangfoldighed, så forskelligheden bliver brugt som ressource og ikke en begrænsning for
fællesskaber; ikke mindst i forhold til at sikre barnets og den unges udvikling og læring.
Inklusion handler også om at skabe lige betingelser for social deltagelse for alle. Det vil sige, at barnet og den unge bliver mødt anerkendende, og at løsninger tager udgangspunkt i
børn og unge og deres netværks egne ressourcer. Fællesskaber skal altså indrettes således, at de kan omfatte flest muligt og dermed undgå ekskluderende processer.
Inklusion i Faaborg-Midtfyn Kommune indebærer, at der er fokus på at skabe et udviklingsmæssigt, sundt og socialt fundament, så flest mulige børn og unge oplever en tryg opvækst
og livskvalitet, får sunde vaner, oplever stærke fællesskaber, gennemfører sammenhængende grundskoleforløb, får gode fritidsinteresser og kommer i gang med en ungdomsuddannelse.
-
Der skal ske en løbende udvikling af almenområde, så det kan omfatte flest mulige børn
og unge gennem lokal indsats, samarbejde og fællesskaber.
14
-
Der skal være lokale tilbud, hvor voksne kan understøtte og vejlede med udgangspunkt i
barnets og den unges relationer til omverdenen.
-
der inden for alle fagområder bliver udarbejdet handlingsplaner, der kan konkretisere,
hvordan man lokalt vil kunne opnå målene
-
der er fokus på at skabe øget kvalitet i kommunens egne lokale og centrale tilbud ud fra
fagligt opstillede indikatorer for god kvalitet.
2.3. Tidlig helhedsorienteret indsats og forebyggelse
Tidlig helhedsorienteret indsats og forebyggelse bliver forstået sådan, at der i forhold til barnet og familien kan sættes ind med støtte eller vejledning i forhold til et aktuelt problemområde. Det gælder pædagogisk, socialt, adfærd, sundhed eller undervisning. Tidlig indsats
sker inden problemerne vokser sig store og uoverskuelige og ikke længere kan løses alene
med lokale ressourcer.
Den primære indsats sker bedst tæt på problemets opståen og i lokalområdet. Den tidlige
indsats og forebyggelse forudsætter derfor opmærksomhed og fleksibilitet hos medarbejderne, så man lokalt hurtigt indsætter de nødvendige kompetencer og ressourcer, hvor der
er behov. Er der et udvidet behov for særlig støtte – også kaldet den sekundære indsats –
bliver de centrale kompetencer og ressourcer inddraget.
-
Den enkelte medarbejder og den lokale institution eller skole har ansvar for en tidlig og
ressourcemæssigt tilpasset indsats, der matcher problemets omfang og løsning. Ansvaret indebærer også at iværksætte dialog, skabe samarbejde, tilbyde rådgivning og beslutte indsatsen overfor børn og unge med akut behov for opmærksomhed og støtte.
-
Den tidlige indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret i forhold til overgange og på tværs af fagligheder. Indsatsen skal være konkret i forhold til det enkelte
barn eller den enkelte unge og tilpasset til de sammenhænge, barnet eller den unge lever i.
-
I det forebyggende arbejde med børn og unge med behov for særlig støtte sker der en
prioritering af arbejdet før fødslen og i de yngste årgange.
-
Det sundhedsforebyggende arbejde overfor børn og unge sker ud fra et bredt sundhedsbegreb, som omfatter det fysiske, psykiske og det sociale velbefindende.
15
-
formulering af klare mål og opgavebeskrivelser for medarbejdere og ledere sker lokalt (i
en handleguide) i forhold til forældresamarbejde, forældremøder og konsultationer, opsøgende sundhedstjeneste mv.
-
lokal kompetenceudvikling, organisationstilpasset og fleksibelt handleberedskab skal
matche fremtidige opgaver og udfordringer
-
der er fokus på tværfaglig lokal dialog og kontinuitet i opgaveløsningen
-
medarbejdere og ledere tænker forebyggende i forhold til familier, hvor der er signal
eller tegn på, at de er truede
-
en eventuel begyndende uhensigtsmæssig udvikling hos et barn eller en ung i kraft af
den sammenhængende indsats kan blive opdaget, inden dette når at få alvorlige konsekvenser.
2.4. Lokalt ansvar og opgaveløsning
Det centrale udgangspunkt for de fleste børn og unges trivsel og udvikling ligger i det lokale
fællesskab. De rammer og det samarbejde, der er etableret her, skal kunne takle hovedparten af de udfordringer, bekymringer og evt. initiativer, der kan være relevante i forhold til de
børn og unge, der bor i lokalområdet. Det er i lokalområdet, at man først og umiddelbart kan
vurdere, om der er børn og unge, der har brug for ekstra opmærksomhed og støtte. Et lokalt
ansvar er derfor, at der på tværs af medarbejdergrupper, institutioner og områder bliver
skabt en palet af handlemuligheder, der kan blive suppleret af centrale støttemedarbejdere
og funktioner.
Der kan være enkelte børn eller unge, der har behov for en mere speciel støtte og indsats.
Sådanne indsatser bliver enten tilbudt lokalt, i naboområder eller centralt i kommunen.
Eventuelle eksterne indsatser bliver besluttet centralt i kommunen. Indsatser bliver iværksat
efter de procedurer, der er beskrevet i kommunens handleguide.
-
De ydelser og aktiviteter, der er etableret i lokalområdet og i samarbejdet mellem institutionerne, skal have en kvalitet og et omfang, der dækker behovet for hovedparten af
børn og unge i forhold til en udvidet støtte og vejledning.
-
Den enkelte gør opmærksom på bekymringer og signaler, der fortæller om børn/unge,
der mistrives. Den lokale leder er ansvarlig for hurtig og relevant opfølgning og indsats,
når lederen vurderer, at det er nødvendigt.
16
-
Centrale ressourcer og ressourcepersoner har til primær opgave at understøtte den lokale indsats således, at barnet og den unge fortsat kan nyde godt af det lokale fællesskab.
-
Initiativer for børn og unge med behov for særlig støtte bliver iværksat ud fra princippet
om den mindst indgribende, men tilstrækkelige indsats.
-
der lokalt er etableret et formelt samarbejde
-
der eksisterer en klar skriftlig plan for initiativer og indsatser, der lokalt kan tage hånd
om børn og unge med behov for særlig støtte
-
man lokalt følger op på børn, unge og familier med støttebehov
-
enhver medarbejder og lokal leder altid ved, hvem der gør hvad, og hvornår, når det
gælder indsatser overfor børn og unge med behov for særlig støtte
-
der er centrale ressourcepersoner, der har aftaler om rådgivning og vejledning af indsatsen i lokalområderne.
2.5. Overgange
For at skabe den gode indsats på tværs af institutioner og fagligheder og for at kunne give
børn og unge med behov for særlig støtte god støtte og vejledning, skal de relevante aktører sammen udarbejde skriftlige aftaler omkring samarbejdet og overgange. Det gælder i
samarbejdet mellem sundhedspleje, dagpleje, dagtilbud, skole, vejledning og studie/erhverv
samt fagligt og tværfagligt på tværs af sektorer og faglig baggrund.
-
Der skal være en rød tråd i et udviklings- og læringsperspektiv, der sikrer en sammenhængende dialog, information og samarbejde til forældre og børn og unge. Sammenhængen skal gælde ved alle overgange og på tværs af fagligheder med henblik på, at
alle børn og unge bliver sikret god trivsel og udvikling.
-
I forhold til børn og unge med behov for særlig støtte skal den nødvendige opfølgning og
støtte være forberedt ved overgange.
-
der udarbejdes tilstrækkelig og tilfredsstillende information i god tid inden overgangene
17
-
der gennemføres tværfaglig dialog og handlen ud fra en klar samarbejdsaftale, når der
er brug for det.
2.6. Samarbejde med familien
Kommunalbestyrelsen ønsker at se en effekt af den kommende indsats, når det gælder
inddragelse af børn, unge og forældre i forhold til at skabe flere lokale løsningsmuligheder
tæt på familien. Forældrene har ansvaret for deres børns opdragelse, vilkår, trivsel og udvikling. Enhver indsats bør derfor tage udgangspunkt i familiens potentiale og anvendte ressourcer i forhold til barnet. Lokalt sker denne støtte med udgangspunkt i et ligeværdigt samarbejdsrum, hvor relevant viden indgår i dialogen. Det sker i forældresamarbejde, skolehjemsamarbejde gennem løbende dialog, forældremøder og konsultationer.
Hvis et barn eller en ung ikke trives, anvender lederen og de relevante fagpersoner handleguiden til at vurdere hvilken indsats, der er den rette for barnet eller den unge og familien.
-
Ved igangværende børnesager skal hele familien, dvs. også søskende, netværk mv.,
være tænkt ind i rådgivning, vejledning og evt. støtte.
-
Der skal ske en tidlig inddragelse af barnet eller den unge og familien, så de bidrager til
løsningerne, således at motivationen er høj.
-
Hver institution og skole formulerer, hvilke forventninger de har til forældrene i forhold til
at få etableret et godt samarbejde.
-
støtte og rådgivning/vejledning såvel lokal som centralt har et kompetenceudviklende
sigte i forhold til forældre – man kan tale om hjælp til selvhjælp
-
børne- og forældresamtaler foregår således, at de bliver et godt fundament for samarbejde og dialog
-
familien bliver inddraget umiddelbart, når problemer opstår eller observeres
-
udgangspunkter er i familiens/barnets egne løsninger og handlemuligheder
-
indsatserne bliver suppleret med etablering af murstensløse rådgivningsfora, dvs. rådgivning, der sker lokalt i den institution eller i den situation, hvor behovet opstår.
18
2.7. Sundhed
I Faaborg-Midtfyn Kommune tages udgangspunkt i en aktiv sundhedsforståelse, der omfatter såvel sundhedsfremmende som forebyggende initiativer. Sundhed fremmer alle børn og
unges udvikling, trivsel og læring. Gode sundhedsvaner i børneårene er vigtige for barnets
trivsel og læring her og nu, og giver de bedste forudsætninger for en sund voksen tilværelse. Derfor bør sundhedsfremmende tiltag som f.eks. deltagelse i sociale fællesskaber, gode
kostvaner og bevægelse tænkes ind i alle aspekter af børn og unges hverdag. En sund opvækst skaber de bedste forudsætninger for en sund voksen tilværelse.
2.7.1. Politisk målsætning
-
Sundhedsfremme tager udgangspunkt i familiens ressourcer og netværk for at opbygge
den enkeltes fysiske, psykiske og sociale velbefindende samt kvalificere til at træffe
sunde valg.
-
Sundhed skal være tænkt ind i børnenes hverdag i de kommunale institutioner og i lokalsamfundet – både i forhold til rammer, indsatser og aktiviteter.
-
forebyggelse primært har det sigte at undgå sygdom eller hindre en usund livsstil, men
også har det formål at sikre, at en given sygdom eller nogle usunde vaner ikke udvikler
sig yderligere
-
forældre og alle institutioner er med til at sikre, at alle børn/unge har mulighed for en
sund levemåde
-
sundhedsplejen i samarbejde med de praktiserende læger, BUR, PPR, dagtilbud og
skoler skal være med til at støtte og vejlede børn og unge med behov for særlig støtte,
således at der løbende er fokus på en tidlig og helhedsorienteret indsats.
19
Bilag A 2 Faaborg-Midtfyn Kommunes skolepolitik
Skolepolitikken er godkendt den 13. januar 2009
Forord
Globalisering, multikulturelle samfund, klimakonferencer … Ordene indgår naturligt i dialogen, her hvor vi står ved begyndelsen af det 21. århundrede.
Vi er nok ikke helt entydige i vor forståelse af begreberne, men vi sætter ikke længere
spørgsmålstegn ved ordene, alle er bevidste om, at de dækker over verdensomspændende
problemstillinger, som vi må forholde os til.
I novellen ”Tordenøglen” (1982) lader forfatteren Ray Bradbury en gruppe videnskabsfolk
tage tilbage i tiden gennem en tidsmaskine. Ved et ”uheld” kommer en af ekspeditionens
deltagere til at træde en sommerfugl ihjel. Da gruppen vender tilbage til nutiden, har ”uheldet” fået følger – det demokratiske samfundsstyre, som de forlod, er blevet til et diktatur.
Små handlinger kan få uoverskuelige følger over tid.
I dag er novellen blevet vores virkelighed som verdensborgere på ”tidsmaskinen” planeten.
Tid og sted er ophævet, nat og dag eksisterer ikke længere - kloden sover aldrig.
Når man står op om morgenen, ved man ikke, om der fundet en ny sommerfugl i løbet af
natten et eller andet sted.
Små handlinger kan blive til nye vilkår for alle i løbet af et splitsekund.
Det er det scenarium børn og unge vokser op i, og det er det livsperspektiv, skolen danner
og uddanner dem til.
Faaborg-Midtfyn Kommune vil med skolepolitikken kendes på, at skoler og undervisning
matcher udviklingen, så vore børn og unge kan agere under de givne livsbetingelser.
Derfor har vi valgt at fokusere på nogle centrale temaer for vor tid:
● Verdensborger
● Verdenssprog
● Verden som læringsunivers
● Planeten.
For hvert begreb er der peget på centrale faglige områder, der understøtter børn og unges
læring og alsidige udvikling. Kompetenceområder, der sætter dem i stand til at håndtere
deres liv.
Skolepolitikken skal ses som et dokument, som supplerer folkeskoleloven.
Jf. det dialogbaserede aftalesystem udmøntes skolepolitikken i aftaleholdernes aftaler.
Skolepolitikken er et dynamisk dokument, der evalueres hvert andet år i sammenhæng med
kvalitetsrapporten.
20
Verdensborger
”Ingen bliver født til at hade et andet menneske på grund af hans hudfarve, hans
baggrund eller hans religion. Folk må lære at hade, og hvis de kan lære at hade, kan
de også lære at elske, for kærligheden kommer mere naturligt til mennesket end dens
modsætning.”
Nelson Mandela
Vi vil kendes på, at børn og unge får øje for andre og andet end det nære og kendte:
Det betyder, at de bliver udfordret på holdninger og engagement
at de møder nye mennesker og sætter sig i deres sted
at de får lyst til at søge nye veje og sætte sig egne mål.
Vi vil kendes på, at børn og unge har og bruger deres udfoldelsesmuligheder:
Det betyder, at de får mulighed for og har lyst til at vise mange forskellige sider af deres
personlighed.
Vi vil kendes på, at vi tager afsæt i det, der virker:
Det betyder, at den anerkendende tilgang bruges i alle relationer
at forældre, professionelle og frivillige, samarbejder om at sikre og udvikle de
bedste leve- og uddannelsesvilkår for børn og unge
at børn og unge oplever, at der er mulighed for at ændre på disse vilkår gennem egne og fælles handlinger.
Vi vil kendes på, at børn og unge bliver set, som dem de er:
Det betyder, at alle børn hører til i fællesskabet, i skolen og i fritiden, og at hvert barn bidrager på sin måde til samværet.
Verdenssprog
- fagsprog/hverdagssprog
”Man leder efter et ord og finder et sprog.”
Benny Andersen
Vi vil kendes på, at børn og unge lærer at anvende mange udtryksformer:
Det betyder, at de er selvbevidste og tør bruge deres potentialer
at de er bevidste om eget og andres kropssprog
at de kan bruge de praktisk/musiske fags sprog
at de bruger it, mobil- og internettets cyber-sprog.
21
Vi vil kendes på, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse:
Det betyder, at der i samarbejde med UU-Center Sydfyn er fokus på aktuelle udfordringer,
som kan omsættes til konkrete indsatsområder
at især unge, der har behov, får opmærksomhed og tilbydes alternative muligheder, som de selv er med til at udforme og tage ansvar for
at alle unge efter egne ønsker gennemfører uddannelsesaktiviteter, der netop
matcher deres potentiale/behov.
Vi vil kendes på, at der er fokus på de basale fag dansk, engelsk, matematik og it:
Det betyder, at hver skole har en dynamisk læsestrategi
at hver skole har en læsevejleder
at der etableres egne kursustilbud og lærernetværk i matematik
at der gives elever mulighed for at anvende engelsk gennem praksis
at nye metoder og it-teknologier stadig udvikles, afprøves og evalueres.
Vi vil kendes på, at alle børn og unge udvikler deres læsesans:
Det betyder, at der samarbejdes med daginstitutioner om sproglig opmærksomhed
at forældre ses som samarbejdspartnere i arbejdet
at eleverne knækker koden i 0.-3. klasse
at der er en palet af muligheder for alle i hele skoleforløbet.
Verden som læringsunivers
”Vi kan få bedre kendskab til et menneske under en times leg og spil
end ved samtaler gennem et år”.
Platon
Læring er med alle steder, i vore oplevelser, i leg og spil, vore handlinger og i samværet
med andre. God trivsel er grobund for al læring. Skolens særlige udfordring er at forene
differentieret undervisning og alsidig udvikling for alle børn og unge i fælles rammer.
Vi vil kendes på, at vi ser verden som læringsunivers:
Det betyder, at samarbejde, samvær og kontakt til andre på tværs af kulturer og nationale
grænser ses som gode muligheder for læring og alsidig udvikling.
Vi vil kendes på, at skolen er et sted, hvor man kan lide at være:
Det betyder, at leg og spil, glæde og godt humør er med i hverdagen
at man trives, og at hver skole har en dynamisk handleplan for trivsel.
Vi vil kendes på, at vi skaber rum for mange måder at lære på:
Det betyder, at elever er med til at skabe læringsrum, der motiverer og udfordrer dem i deres læring
at der er fokus på læring ud fra elevernes potentialer og individuelle behov
at der er fokus på udvikling af læremidler, utraditionelle anvendelsesmuligheder af skolens rum, af it/medier og nye metoder
at ”ud af huset”-undervisning/aktiviteter er naturlige læringsrum.
22
Vi vil kendes på, at vi har rum til den enkeltes alsidige udvikling:
Det betyder, at elever udfordres og oplever nye sider af sig selv
at de engagerer og udfolder sig gennem deres potentialer.
Vi vil kendes på, at vi har rum til fællesskabet:
Det betyder, at alle hører til i fællesskabet, og at fællesskabet får tid i skolens hverdag.
Planeten
”Man graver i haven og støder på en planet.”
Benny Andersen
Vi vil kendes på, at kloden ses som et fælles ansvar:
Det betyder, at eleverne er bevidste om, at handlinger og forbrug af jordens ressourcer kan
ændre på balancer, der er forudsætninger for planter, dyr og menneskers liv
at elever ud fra egne overvejelser kan danne sig og udtrykke en personlig
holdning til vor tids dagsorden ”Klodens tilstand.”
Vi vil kendes på, at Faaborg-Midtfyn er en Sciencekommune:
Det betyder, at der udarbejdes en dynamisk strategi for naturfagsområdet, som dækker
spektret fra spædbarnets tidlige erfaringer til studierne på videregående uddannelser
at naturfagene indgår i tværfaglige forløb med inddragelse af virksomheder og
institutioner
at der i kommunen er ambassadører for scienceudviklingen.
Vi vil kendes på, at kommunens unikke natur gøres til et aktiv i skolen:
Det betyder, at eleverne indgår i aktiviteter, som åbner deres øjne for naturen, dens rytme
gennem døgnet og over året
at eleverne tilegner sig viden gennem det, de ser, hører, lugter, føler og smager som en del af det at være i naturen og undersøge den.
Vi vil kendes på, at undervisningen skærper og udfordrer elevernes interesse for naturfag:
Det betyder, at iagttagelser, opstilling af hypoteser, eksperimenter og konklusioner er væsentlige elementer i fagene
at elever gennem undervisningen ser, at der er en sammenhæng mellem det,
de lærer, og anvendelsen af naturfag i hverdagen.
23
Bilag A 3 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende specialundervisning
Politiske målsætninger for politikområdet specialundervisning
Målsætningen er baseret på, at det er værdifuldt, at
skolen er inkluderende
fokusere på elevernes potentialer
bevare og udbygge relationerne i elevernes hverdag
der er balance mellem normalsystemer, specialiserede tilbud og kompetencer
der er helhed i indsatser
inddrage og involvere forældrene
arbejde forebyggende.
Det er værdifuldt at …
Det betyder at …
Mål
skolen er inkluderende.
-
skolen har en anerkendende tilgang til eleverne
skolen tilpasser sig et bredt spektrum af elevprofiler, evt. med sparring af fagpersoner uden for skolen
skolen øger indsatsen med undervisningsdifferentiering for derigennem at minimere henvisningsfrekvensen til PPR.
Flere elever kan
rummes i normalsystemet
skolen arbejder systematisk med
identifikation og beskrivelse af elevernes udviklings- og læringspotentialer
undervisningen bygger på elevernes kompetencer.
Alle børn får de udfordringer, de har
brug for
skolen øger integrationen mellem
almen undervisning og specialpædagogisk indsats
skolen befordrer de relationer som
udgør elevernes hverdag
skolen skaber mulighed for at eleverne kan opbygge nye relationer
og indgå i nye fællesskaber
skolen fokuserer på mangfoldighed
i gruppedannelser.
Flere elever forbliver i
nærmiljøet
eleverne får det mindst indgribende men tilstrækkelige tilbud, herunder at der stilles den nødvendige
faglighed til rådighed
Eleverne får det
mindst indgribende
men tilstrækkelige
tilbud
-
fokusere på elevernes
potentialer.
-
-
bevare og udbygge relationerne i elevernes
hverdag.
-
der er klarhed over, hvad
der kan tilbydes inden
for normalsystemet, og
hvad de specialiserede
tilbud dækker. Normalsystemets og det specialiserede tilbuds- kompetencer spiller sammen.
-
24
at der er helhed i indsatser
-
inddrage og involvere
forældrene
-
arbejde forebyggende
-
der stilles store krav til samarbejdet mellem alle aktører
der skal foregå en effektiv koordinering af alle delindsatser
der foretages en løbende dokumentation og evaluering af enhver
indsats.
Kvaliteten i og effekten af indsatserne
øges
enhver specialpædagogisk indsats
iværksættes på baggrund af en dialog mellem forældre og skole med
eventuel inddragelse af fagpersoner uden for skolen
skolen opfanger og afhjælper indlærings- eller andre typer af problemstillinger.
Højt informationsniveau
Færre elever har behov for specialpædagogisk indsats
25
Bilag A 4 Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætninger vedrørende SFO
Forord
I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen, således at børn og forældre oplever børnenes hverdag som sammenhængende. SFO er en
væsentlig del af skolen. Derfor er der udarbejdet en målsætning, som beskriver formål og
indhold af skolernes fritidsdel. Målsætningen skal ses i sammenhæng med folkeskoleloven
og den vedtagne skolepolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune. Målsætningens indhold skal
afspejles i skolens daglige arbejde. Dette vil bl.a. ske gennem aftalesystemet, hvor politikerne og den enkelte skole kan sætte fokus på bestemte dele af målsætningen. Arbejdet
med målsætningen vil ske i samarbejde med forældre, skolebestyrelser og ansatte.
Formål
Med udgangspunkt i en anerkendende tilgang er fritidsaktiviteter og fritidspædagogik centrale begreber for SFO´s identitet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det er en prioritet for SFO,
at børnene får et frirum med valgfrihed, medbestemmelse, venskaber og fri leg, og at der
lægges vægt på børns trivsel. SFO skal skabe trygge rammer i børns hverdag, hvor det
enkelte barn oplever at være betydningsfuldt og blive set. Derfor vil nærværende voksne,
være en vigtig del i SFO.
I SFO udvikles børnenes indsigt i og erfaring med, hvilke handlinger, der er hensigtsmæssige i hvilke situationer; altså at kunne mestre hverdagen og hverdagssituationer og at kunne
agere i relation til andre mennesker. God fritidspædagogik er en særlig faglighed, der skal
og bør være en værdig medspiller i skolestarten. Ud over SFO-tilbuddet skal fritidspædagogikken række ud mod det omgivende samfund og det lokale foreningsliv.
Overgang fra daginstitution til skole og børn med særlige behov
Det er den enkelte skole, som udarbejder en overleveringsprocedure for overgang fra daginstitution til skole for at sikre, at skolestarten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns
særlige behov.
For udvidede SFO’er gælder, at den enkelte institution skal udarbejde en beskrivelse for
hvorledes man varetager de yngre børns særlige behov. For børn med særlige behov skal
SFO’en beskrive, hvilken indsats de gør.
Indhold
For at fremme fritidspædagogik lokalt i de enkelte fritidsordninger og sikre synliggørelsen af
det pædagogiske arbejde i SFO, har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at arbejde med følgende temaer:
Barnets kompetencer
Sundhed
Kultur
Kommunikation
Natur.
Arbejdet med temaerne i SFO skal både tage udgangspunkt i den særlige tilgang til barnets
udvikling, der ligger i fritidspædagogikken og samtidig bygge bro til pædagogikken på daginstitutions- og indskolingsområdet. I SFO vil der derudover være opmærksomhed på at
give børnene tid, rum og mulighed for at lave lektier.
26
Barnets kompetencer
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der fokus på barnets vigtige møde med andre børn og
voksne.
Personlige kompetencer
Barnet skal opleve at:
- være værdifuld i sig selv og i fællesskaber
- kunne værne om sin egen integritet
- kunne håndtere følelser
- kunne bruge fantasi og kreative evner.
Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at:
- tage initiativ og foretage valg, herunder at fastholde valget, fordybe sig individuelt
og samarbejde med større eller mindre grupper
- tage ansvar og opnå selvværd, ansvarlighed og nysgerrighed.
Sociale kompetencer
Barnet skal indgå i samspil og sociale relationer, der fremmer:
- gensidig respekt og ansvarlighed for fællesskaber
- empati
- evnen til at etablere og vedligeholde venskaber
- accepten af forskellighed.
Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at lege sammen med
børn med andre normer og værdier end dets egne, ved at:
- medvirke i arbejdet med SFO’s normer og regler
- kunne forstå og følge en instruktion
- kunne være en aktiv og ansvarlig del af en gruppe
- udvise medmenneskelig opmærksomhed for andre børns behov og følelser.
Sundhed
I Faaborg-Midtfyn Kommunes SFO er der fokus på sundhed.
Det er vigtigt for barnets udvikling, at der er fokus på ”hele” barnets sundhed.
Begrebet sundhed kan deles i tre sammenhængende faktorer:
- Den psykiske sundhed
- Den fysiske sundhed
- Kostens sundhedsværdi.
Barnets psykiske sundhed
Det er vigtigt for barnets psykiske sundhed at blive set og hørt som enkeltperson.
Dette fremmes af:
- voksne, som er nærværende og opmærksomme på barnets trivsel, og som giver
udfordringer og omsorg, der svarer til barnets udviklingstrin
- trygge rammer, der giver mulighed for at udforske sit eget og de andres jeg, og
som opbygger en følelse af at være god nok.
27
Barnets fysiske sundhed
De voksnes holdninger til og muligheder for fysisk aktivitet påvirker barnets fysiske
sundhed.
- Barnet skal sikres muligheder for egen fysisk udfoldelse og rum til bevægelse.
- Motoriske øvelser, lege og udfordringer skal ses som en væsentlig del af barnets
hverdag.
- De voksne omkring barnet skal have fokus på indretning af det fysiske miljø, både
inde og ude, og give barnet rum til bevægelse.
Kostens sundhedsværdi
Familien og skolen har et fælles ansvar for at være bevidste om, hvilken kost barnet bliver
tilbudt. Nutidens børn opholder sig megen tid uden for hjemmet og vil derfor være påvirkelige af de holdninger, de møder i skolen. Derfor er det en vigtig prioritering at diskutere og
lægge retningslinjer for en sund kostpolitik i det daglige pædagogiske arbejde.
Kulturelle udtryksformer og værdier
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der fokus på kultur og værdier i SFO.
Kultur udtrykker menneskers forståelse af verden. Det er i mødet med andre og det anderledes, at vores eget kulturelle ståsted defineres. Ved at stifte bekendtskab med andre udtryksformer, kunstneriske såvel som kulturelle, og med andre måder at leve på (og andre
værdier), udvikler børnene sig til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der
har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan
være vidt forskellige.
SFO i Faaborg-Midtfyn Kommune vil fremme kulturelle og æstetiske oplevelser ved
at:
- børnene eksperimenterer med, opøver og afprøver sig selv i forhold til forskellige
kulturelle udtryksformer og oplevelser
- gå på opdagelse i litteratur, musik, teater og billeder
- udforske forskellige redskaber og materialer som æstetiske virkemidler.
Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at:
- opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder
- benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker
- tænke og handle kreativt
- aktivt opsøge, nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk.
Kommunikation
I Faaborg-Midtfyn Kommunes SFO møder barnet mange udtryksformer.
Arbejdet med børnenes sproglige udtryksformer
Gode sprog- og læsefærdigheder er vigtige for børnenes trivsel i skolen, og for hvordan de
klarer sig i livet. I Faaborg-Midtfyn Kommunes SFO’er inddrages aktiviteter, der understøtter
børnenes læsning og sproglige udvikling – også for de børn, der ikke opsøger det selv.
Begreberne ”Sprog” og ”Læsning” skal forstås bredt, således at de omfatter et mangfoldigt
udvalg af sproglige udtryksformer. Med udgangspunkt i, at børn lærer i alle sammenhænge,
skal børnene i SFO gøre sig erfaringer med sproglige udtryksformer i funktionelle sammenhænge. Her kan barnet udvikle sproglige færdigheder i samværet med andre.
28
For børn er det af væsentlig betydning at opleve, at færdigheder kan bruges i andre forskellige sammenhænge. Derfor er der i SFO fokus på, hvornår sproglige aktiviteter, skrivning og
læsning kan indgå som en naturlig del af en pædagogisk praksis. Brug af bøger og andre
medier skal være en naturlig del af hverdagen.
Natur
I Faaborg-Midtfyn Kommune bruger SFO aktivt den unikke natur.
Faaborg-Midtfyn ønsker at gøre kommunens unikke natur og status som sciencekommune
til et aktiv i SFO.
Børn tilegner sig viden gennem det, de ser, hører, lugter, føler og smager. De lærer, når de
er i naturen, og de kan lide at undersøge den. Læringen omfatter en lang række sanse- og
følelsesmæssige oplevelser og erfaringer.
Derfor understøtter SFO i Faaborg-Midtfyn Kommune følgende aktiviteter, som:
- giver børnene indsigt i naturen
- viser dem planters og dyrs naturlige levesteder med henblik på at udvikle deres evne til
at iagttage, undersøge og eksperimentere
- giver børnene indsigt i vigtige naturfænomener og sammenhænge og udvikler tanker,
sprog og begreber, der har værdi i det daglige liv
- viser, at naturen kan give mulighed for nye sociale relationer og måder at håndtere konflikter på
- viser at naturen er en ressource, vi er afhængige af, og som udgør det miljø, vi lever i
- fremhæver naturen som et rum for friluftsliv.
29
Bilag A 5 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi for læsning
Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi for læsning kan findes her. (åbner i pdf-format)
30
Bilag A 6 Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn
Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune kan
findes her. (åbner i pdf-format)
31
Bilag A 7 Faaborg-Midtfyn Kommunes vision for de pædagogiske læringscentre
Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Kommune
Vision
Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling.
Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser, der kan være med til at
udfordre den enkelte.
Læringscentret skal være inspirator, sparringspartner og facilitator, således at der hos den
enkelte medarbejder opnås medejerskab.
Formidling og videndeling:
Læringscentret skal fungere som en radar, der finder de nye signaler og gode tilbud
– og formidle disse videre til rette vedkommende.
Læringscentret skal være et lærested, værested, værksted og forundringssted for
både lærere og elever.
Læringscenteret skal skabe rammer og strukturer for vidensdeling. Både internt og
eksternt.
Læringscentret understøtter kulturelle arrangementer og elevernes kulturelle og almene dannelse.
Læringscentret understøtter elevens tilegnelse af digital dannelse og digitale kompetencer.
Læremidler:
Læringscentret skal skabe overblik over analoge, digitale og konkrete materialer.
Læringscentret skal understøtte remediering.
Læringscentret er medansvarlig for begrundet materialevalg – og fravalg.
Læringscentret skal skabe optimal mulighed for brugen af didaktiserede, ikke didaktiserede samt redidaktiserede medier.
Samarbejde:
Læringscentret understøtter og kvalificerer arbejdet med skolens pædagogiske retning og dens indsatsområder.
Læringscentret skal indgå i et tæt samarbejde med ledelsen om udmøntningen af
skolens pædagogiske retning.
Læringscentret skal fungere i et tæt samarbejde med de øvrige vejledere på skolen.
32
Det ideelle læringscenter
For at kunne forfølge visionen, er der udarbejdet et afsnit om ”Det ideelle læringscenter i
Faaborg – Midtfyn kommune”. Afsnittet konkretiserer/operationaliserer visionen, således at
visionen kan omsættes på skolerne. En beskrivelse af det ideelle læringscenter er opdelt
inden for følgende områder:
De ideelle rammer:
Vi ønsker, at læringscentret skal opleves som en helhed bestående af et fysisk og et virtuelt rum, hvor børn/elever og det pædagogiske personale kan henvende sig for at få sparring, råd og vejledning i forbindelse med deres arbejde. De fysiske rammer skal give mulighed for forskellige arbejdssituationer for børnene/eleverne, så de oplever, at læringscentret
er andet og mere end et sted med bøger – altså et lærested, værested, værksted og forundringssted.
Det betyder:
At læringscentret tydeligt viser, hvilke resurser og services, der er til rådighed for
den enkelte på skolen i det virtuelle rum. Og at adgangen hertil er enkel fx via direktiver på skolens intranet eller en særlig hjemmeside for læringscentret.
At læringscentrets fysiske rum er tilgængeligt for børn/elever og det pædagogiske
personale gennem hele skoledagen – og gerne også herudover.
At der skal være bemanding på læringscentret den største del af skoledagen – set i
relation til skolens størrelse - af mindst et af teamets medlemmer, så det er muligt
for den enkelte elev eller pædagogiske medarbejder at få personlig kontakt og vejledning i sit arbejde.
At det fysiske rum består af forskellige former for arbejdspladser med eller uden pc
for enkelte børn/elever eller grupper, kroge til læsning, arbejds- eller samtalemulighed for en hel klasse, fordybelsesmuligheder, ro etc.
At møblementet på læringscentret skal understøtte, at rummet kan bruges til sociale
arrangementer, udstillinger, medieproduktion o.a. efter behov.
At læringscenterteamet sørger for at skabe en positiv atmosfære og stemning, der
bidrager til et godt læringsmiljø for store og små.
Det ideelle samarbejde på tværs:
Vi ønsker et læringscenter, hvor samarbejde internt og eksternt er en naturlig del af hverdagen, og hvor samarbejde ses som en nødvendighed for udviklingen af den enkelte skole.
Det betyder:
At der i læringscenterteamet skal være uddannede medarbejdere med forskellige
kompetencer – it-vejleder, læsevejleder, matematikvejleder og skolebibliotekar – og
evt. andre for den enkelte skole relevante medarbejdere.
33
At de ansatte skolebibliotekarer som et minimum har 3 moduler af den fulde uddannelse – vi anbefaler Medier og kommunikation, Læring og læringsresurser – og Mediepædagogisk og organisatorisk vejledning.
At de øvrige medarbejdere på læringscentret har eller tilbydes efteruddannelse i vejledningsdelen med relevans til deres ansvarsområde.
At teamet har en klar arbejdsfordeling i forhold til den enkeltes kompetencer.
At teamet har regelmæssige møder med videregivelse af nye ideer, fordeling af arbejdsopgaver etc.
At repræsentanter fra læringscentret deltager efter behov i fagudvalg og afdelingsmøder for at videndele begge veje.
At ledelsen og læringscenterteamet som et minimum to gange årligt holder et møde.
Her diskuteres skolens pædagogiske linje og hermed læringscentrets fokus – der
sparres om materialer, arbejdsformer etc.
At der på tværs af kommunens læringscentre mødes, samarbejdes, videndeles og
koordineres i forbindelse med fokusområder, materialeindkøb, arbejdsmetoder, nye
ideer etc.
At der med udgangspunkt i læringscentrene samarbejdes på tværs af skolerne om
elevernes kulturelle dannelse – her tænkes på fælles aktiviteter i og uden for den
enkelte skole.
At der forefindes et gensidigt samarbejde med folkebiblioteket – dette understøttes
af kommunens skolebibliotekskonsulent.
Den ideelle vejledning og formidling:
Vi ønsker et læringscenter, der er centralt i et løft af den enkelte skoles faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling, og som understøtter skolens pædagogiske retning. Ledelsens
beslutning om tiltag og retning udstikker læringscentrets fokus i det daglige arbejde.
Det betyder:
At læringscentret har et overblik over, hvad der rører sig på skolen – i de enkelte afdelinger og i de enkelte klasser – fx gennem kendskab til årsplaner og mål.
At læringscenterteamet jævnligt holdes opdateret af ledelsen om skolens pædagogiske retning og ønsker om nye tiltag.
At læringscenterteamet holder sig orienteret om nye signaler og nye tiltag inden for
materialer, programmer, nye it-tiltag etc. – og formidler disse videre til rette vedkommende – elever, kolleger eller ledelse - enkeltvis eller gennem relevante mødefora.
At læringscenterteamet er en udefrakommende forstyrrelse, der stiller spørgsmålstegn ved sædvanlige normer og rutiner – og giver mulighed for nye veje at gå i pædagogisk og didaktisk sammenhæng.
34
At læringscenterteamet udfordrer den enkelte pædagogiske medarbejder i sit arbejde – gennem samtaler, sparring, spotkurser, temaworkshops og lignende. Også den
medarbejder, der måske ikke selv ser behovet.
At læringscenterteamet udfordrer den enkelte elev i sit arbejde – ved at give tips og
tricks til fx informationssøgning og præsentationsformer.
At læringscenterteamet skal være bevidst om at tilpasse egen kommunikation og
vejledningsform til den enkelte situation og den enkelte modtager.
Læringscentrets daglige drift:
Vi ønsker et stærkt læringscenter, der går forrest med nye tiltag, og som har overblik og
medansvar for materialer, indkøb, til- og fravalg, ny inspiration etc. – i forhold til skolens
indsatsområder.
Det betyder:
At læringscentret tydeligt melder ud til skolens ansatte – fx via årsplan, målbeskrivelser og handleplaner – hvilke fokuspunkter, der vil være i det enkelte skoleår.
At læringscentret går forrest i arbejdet med nye tiltag.
At læringscentret har et overblik over skolens analoge, digitale og konkrete materialer og kan vejlede det/den enkelte barn/elev eller pædagogiske medarbejder i, hvilket materiale, der vil være relevant. Samtidig kræves også en jævnlig opdatering og
ajour førelse af skolens materialer.
At læringscentret – sammen med de fagansvarlige lærere – er ansvarlig for begrundet tilvalg og fravalg af nye materialer – det være sig såvel digitale som analoge.
Samt at læringscentret har ansvaret for indkøb af disse materialer.
At læringscenterteamet tager vare på læringscentrets økonomi.
At læringscenterteamet tydeligt registrerer og placerer skolens materialer, så det er
muligt for den enkelte at finde information herom både i det fysiske og det virtuelle
rum.
At eleverne bliver selvhjulpne på læringscentret – fx i forhold til at låne materiale.
At læringscentret fx gennem spotkurser udvikler den pædagogiske medarbejders og
elevs informationssøgning.
At læringscentret er med til at tage vare på elevernes digitale dannelse og viser
dem, hvordan gamle medier kan bruges på nye måder, og hvordan nye og gamle
medier smelter sammen i fx præsentation og produktion.
35
FagU i relation til læringscentrene:
Vi ønsker, at læringscentrene skal understøtte skolernes ledere i at nå kommunens og den
enkelte skoles målsætning. For at give læringscentrene de bedst mulige betingelser herfor,
ønsker vi at understøtte læringscentrene i denne proces – bl.a. som back-up og som den
udefra kommende forstyrrelse, der kan bringe udviklingen videre. Vi ønsker et tæt samarbejde de enkelte læringscentre imellem, så det er muligt at inspirere hinanden og også i
fællesskab at blive inspireret af input udefra. Ligeledes skal læringscentrenes arbejde være
koordineret med de øvrige områder inden for fagsekretariatet for undervisning.
Det betyder:
At fagsekretariatet fungerer som inspirator, koordinator og sparringspartner for læringscentrene for at understøtte disses arbejde bedst muligt.
At fagsekretariatet fungerer som radar i forhold til de skolepolitiske mål og indsatsområder, så disse bringes videre til læringscentrene.
At fagsekretariatet fungerer som radar i forhold til nye ideer, tiltag, metoder etc., som
kan understøtte og videreudvikle læringscentrenes arbejde.
At fagsekretariatet koordinerer og afvikler netværksmøder internt i kommunen – dette for at give rum til erfaringsudveksling, inspiration, sparring og koordinering.
At der for det enkelte læringscenter altid er mulighed for at sparre med fagsekretariatet.
At fagsekretariatet koordinerer samarbejde ud af huset – fx med folkebiblioteket.
At fagsekretariatet opbygger et netværk med konsulenter fra andre kommuner til inspiration og sparring.
At fagsekretariatet er ansvarlig for den fælles økonomi i forhold til it og læringscentrene. Ligeledes er fagsekretariatet ansvarlig for, at de afsatte resurser prioriteres i
forhold til indsatsområder etc.
At fagsekretariatet har det overordnede ansvar med hensyn til fælles materialevalg.
At fagsekretariatet er ansvarlig for valg og indkøb af udlånsstyring.
36
Bilag B 1 Skoledistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune
Skolerne har formelt kun ét distrikt hver.
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der fire skoler, der har mere end en afdeling:
Broskolen: Afdeling Bøgehøj og afdeling Rolfsted
Tre Ege Skolen: Afdeling Kværndrup og afdeling Ryslinge
Brobyskolerne: Afdeling Pontoppidan og afdeling Allested-Vejle
Brahesminde Skole: Afdeling Horne og afdeling Svanninge
Det er imidlertid praksis i Faaborg-Midtfyn Kommune at behandle disse skoler, som om hver
afdeling har sit eget distrikt. Det vil sige, at man som forælder kan regne med, at barnet
kommer på Broskolen, afdeling Rolfsted, hvis familien bor i det tidligere distrikt for Rolfsted
Skole. Til gengæld skal man selv stå for befordringen, hvis man vælger (og der er plads på)
Broskolens afdeling Bøgehøj (jf. reglerne om frit skolevalg).
37
Bilag B 2 Specialundervisning i Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune har følgende specialtilbud:
Specialklasser
Faaborg-Midtfyn Kommune har specialklasser på tre skoler; Tingagerskolen i Ringe, Faaborg Sundskole og Brobyskolerne i Brobyværk.
Heldagsklasser
Faaborg-Midtfyn Kommune har heldagsklasser på Nordagerskolens afdeling i Vantinge.
Ungdomsskolens heltidscenter
Ungdomsskolen står for følgende specialpædagogiske tilbud:
Heltidsundervisningen; Søagerskolen i Ringe.
Særligt tilrettelagte forløb for grupper af elever
Enkeltmandsundervisning
Dagbehandlingstilbud i og uden for kommunen
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der 14 opholdssteder for børn og unge, heraf otte med tilknyttet intern skole.
For indholdsbeskrivelse af de enkelte specialtilbud, se bilag C 2.
38
Bilag B 3 Dansk som andetsprog samt undervisning af tosprogede elever
Undervisningsministeriet definerer en tosproget elev således:
”Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk og først ved
kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.
Alle børn, der i det daglige møder og har brug for to eller flere sprog, betragtes som tosprogede”.
Undervisningen af tosprogede elever i Faaborg-Midtfyn Kommune omfatter visitation af tosprogede skolestartere, basisundervisning og supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningen i dansk som andetsprog i Faaborg-Midtfyn Kommune er organiseret
med udgangspunkt i ”organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever – en
vejledning” samt ”bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog”
fra Undervisningsministeriet.
Visitation af tosprogede førskolebørn
Tosprogede skolestartere sprogvurderes af tosprogskonsulenten et halvt år før skolestart.
På baggrund af sprogvurderingen visiteres tosprogede skolestartere, der ikke har tilstrækkelig kendskab til dansk, til at kunne deltage i den almindelige undervisning til basisundervisning i kommunens modtageklasse for 0.-3. klasse.
I kommunen er der dels supplerende undervisning i dansk som andetsprog, dels basisundervisning i dansk som andetsprog.
Supplerende undervisning i dansk som andetsprog
Tosprogede elever, som har behov for støtte, men som er i stand til at følge den almindelige
undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog på hold eller
lignende. Skolerne får ansøgningsskemaer til timerne en gang om året (medio februar) til de
supplerende timer. På baggrund af skemaet tildeles skolerne timer til supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
Basisundervisning i dansk som andetsprog
Nyankomne tosprogede elever visiteres til basisundervisning af tosprogskonsulenten. Basisundervisningen for alle tosprogede elever i 0.-7.klasse varetages af sprogcentrene på
Nordagerskolen og Brahesminde Skole, afd. Horne. Ældre, sent ankomne, (12 til 18-årige)
undervises i Ungdomsskolens sprogcenter på Tingagerskolen.
Elever i basisundervisningen udsluses, så snart de er parate til det, dog senest efter tre
måneder i enkelte fag på alderssvarende klassetrin.
Efter højst to år visiteres elever i samråd med tosprogskonsulenten og lærere i modtageklassen til elevens distriktsskole. Der aftales i denne forbindelse et overleveringsmøde mellem lærere i sprogcenteret, modtagende skoles leder, klasselærere og tosprogskonsulenten. På mødet vurderes det på baggrund af en sprogvurdering foretaget af sprogcenterets
lærere eller tosprogskonsulenten, hvad der er af behov for af yderligere støtte i dansk som
andetsprog.
39
Bilag B 4 Fortegnelse over interne skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune
Der er følgende interne skoler på godkendte opholdssteder i Faaborg-Midtfyn Kommune:
Asgaard-Sødinge
Gl. Højgaard
Holbrogaard
Munkegaarden
Nakkebølle Fjord
Natur- og Helhedsskolen
Ringe Kost- og Realskole, dagtilbud
Æblegården
Møllebakken (regionalt opholdssted)
Faaborg-Midtfyn Kommune har tilsynsforpligtigelsen med de interne skoler beliggende i
kommunen. Udgifterne til undervisning betales af den kommune, der har anbragt børn på
det enkelte opholdssted
Faaborg-Midtfyn Kommune fører dog ikke tilsyn med Ringe Kost- og Realskole.
40
Bilag B 5 Oversigt over Ungdomsskolens samlede aktiviteter
Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole forholder sine aktiviteter til Lov om Ungdomsskoler, Faaborg-Midtfyns Udviklingsplan, Børne- og ungepolitikken, Ungdomsskolens aftale og de unges ønsker.
Styrelsen af ungdomsskolen fremgår af ungdomsskoleloven.
Man skal her være opmærksom på, at der ved næste Ungdomsskolebestyrelsesvalg gælder
nye regler.
Ungdomsskolen styres efter kommunens gældende kompetenceregler.
De overordnede opgaver undervisning og aktiviteter blev ved kommunesammenlægningen
udvidet med området primær forebyggelse. Dette har betydet stor fokus på SSP og klubudviklingen.
Ungdomsskolens egen vision
Ungdomsskolen skal være den samlende koordinator i forhold til hele ungeområdet - den
institution, som til enhver tid kan bruges som entreprenør, når noget nyt/særlige tiltag skal
køres i stilling over for ungegruppen.
Ungdomsskolens egen mission
Det er Ungdomsskolens mission at give et helhedsorienteret sæt af tilbud med kun én indgang for den unge.
I denne sammenhæng er alle samarbejdspartnerne vigtige brikker i det samlede puslespil af
muligheder for indsatsen i forhold til den enkelte unge.
Aktuelt ser Ungdomsskolens tilbud således ud:
Almen undervisning
Almendelen består af undervisning og aktiviteter uden for almindelig skoletid, med mindre
andet er aftalt med skolerne. Eksempler på tilbud er pt. førstehjælp, friluftsfag, kreative fag
herunder kunst og design, musik, ture, rejser, sprog, dit eget hold, jagtprøve, lektiecafeer,
rollespil, it og lanparty, parkour mm.
Den almene Ungdomsskole finansierer også Ungdomsskolens samarbejde med den åbne
skole.
Prøveforberedende undervisning
Såfremt der er behov oprettes der hold i prøveforberedende undervisning.
Specialundervisning
Herunder alle fag efter behov.
Særligt tilrettelagt for unge indvandrere
Ungdomsskolen kører 2-sprogsklasse for nytilkomne 12 til 18-årige. Klassen har hjemsted
på Tingagerskolen.
Undervisning i færdselslære og knallertkørsel
Der tilbydes undervisning i Faaborg og Ringe med henblik på knallertbevis. Undervisningen
41
på dette område varetages af personer ansat i politiet i samarbejde med ungdomsskoleansatte.
Desuden udbydes kurset ”Respekt for Fart” samt traktorkørekort.
Heltidsundervisning
Heltidsundervisningen er særligt tilrettelagt undervisning for undervisningspligtige elever,
men tilbuddet kan også rumme 10. klasse-elever.
I forbindelse med inklusionsarbejdet i folkeskolen intensiveres også kravet om større rummelighed i Ungdomsskolens dagundervisning. Der pågår kontinuerligt en omstilling i forhold
til at rumme nye elevgrupper.
Der er inden for området følgende tilbud:
Søagerskolen i Ringe
Eneundervisning, som placeres geografisk efter behov
Dertil kommer de ”Ikke Uddannelsesparate”. Denne gruppe rummer 15-17 årige, som
skal finde fodfæste i ungdomsuddannelserne.
I medfør af §§ 2 a, stk. 6, og 2 c, stk. 7, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, fastsættes: Kapitel 1: Pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.§ 1. 15-17-årige unge skal være i
uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en
uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan. Stk. 2. 15-17-årige unge,
som er omfattet af undervisningspligten, jf. folkeskolelovens § 32, eller går i 10. klasse, opfylder pligten efter stk. 1.
Andre aktiviteter
Af andre aktiviteter kan nævnes SSP (her henvises til den af kommunalbestyrelsen godkendte arbejdsgrundlag), elevrådsarbejde baseret på klubråd, børne/ungekulturdage, byrumsmusical Faaborg, sommersportsjov, ferieaktiviteter, alkoholfrie fester, sundhedsforedrag og internationale aktiviteter.
Klub- og anden fritidsvirksomhed
Ungdomsklubber
Tilbuddene er samlet i fem store klubber beliggende i Årslev, Brobyværk, Ringe, Gislev og
Faaborg.
Hertil kommer administrationen af folkeoplysnings-klubber.
Ungdomsklubberne kan rumme ca. 700 unge. Ungdomsklubberne indgår i tæt samarbejde
med SSP i den primære forebyggelse. Desuden anses Ungdomsklubberne som et godt
aktiv i forhold til Faaborg-Midtfyn som bosætningskommune.
42
Bilag C 1 Elevernes timetal jf. Folkeskoleloven
Timetal (minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene
Klassetrin
Bh.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
A. Humanistiske fag
Dansk
330 300 270 210 210 210 210 210
(minimumstimetal)
Engelsk
30
30
60
60
90
90
90
90
(vejledende timetal)
Tysk eller fransk
30
60
90
90
Historie
30
60
60
60
60
60
(minimumstimetal)
Kristendomskundskab
60
30
30
30
30
60
30
Samfundsfag
60
B. Naturfag
Matematik
150 150 150 150 150 150 150 150
(minimumstimetal)
Natur/teknik
30
60
60
90
60
60
Geografi
60
30
Biologi
60
60
Fysik/kemi
60
60
C. Praktiske/musiske fag
Idræt
60
60
60
90
90
90
60
60
Musik
60
60
60
60
60
30
Billedkunst
30
60
60
60
30
Håndværk og design samt madkundskab
90
120 120
60
D. Valgfag
60
60
E. Årligt minimumstimetal pr. klasse600 750 750 780 900 930 930 960 960
trin
Note: Timetallene er angivet i klokketimer og uden pauser.
Note: Bh. : Børnehaveklasse.
Skoleugens længde inklusiv pause:
0. klasse
1.-3.klasse
4.-6. klasse
7.-9.klasse
9.
Timetal i alt
210
2.160
90
630
90
360
30
360
30
300
60
120
150
1.350
360
30
120
30
150
90
210
60
630
330
240
390
60
180
930
7.890 ekskl. bh.
/8.490
25 timer
30 timer
33 timer
35 timer
43
Bilag C 2 Specialundervisning på skolerne og særligt tilrettelagt undervisning
Faaborg-Midtfyn Kommune anvender følgende tilbud til elever med særlige behov:
Specialundervisning af almen karakter på de enkelte skoler
Enkeltintegration; elever, der har støtte i den almindelige grundskole
Specialtilbud inden for kommunen, såsom specialklasser og heldagsklasser
Specialtilbud uden for kommunen; specialundervisningstilbud i andre kommuner og regionale tilbud
Specialundervisning af almen karakter på de enkelte skoler
Skolerne tildeles økonomiske ressourcer til varetagelse af den almene specialundervisning
og skal inden for denne pulje tilgodese elevers behov for faglig støtte f.eks. i form af læsekurser, støtte i matematik eller andre fag; specifik støtte, oftest i kortvarige forløb.
Ligeledes skal skolerne inden for denne ramme tilgodese elever med behov for støtte i de
sociale sammenhænge i skolens dagligdag. Nogle elever har brug for hjælp til at skabe gode relationer til andre, såvel voksne/lærere/pædagoger som børn/kammerater og til at finde
ud af, hvordan man kan være sammen med andre, f.eks. i frikvartererne. Eleverne kan have
AKT-vanskeligheder (vanskeligheder vedr. Adfærd, Kontakt og Trivsel) og har brug for at
blive guidet gennem dagligdagen.
Enkeltintegration; elever der har støtte i den almindelige grundskole
Gruppen af enkeltintegrerede elever falder inden for en af de hovedgrupper, som folkeskolen ikke forventes at kunne rumme i den almindelige undervisning.
Gruppen udgøres af elever:
med gennemgribende udviklingsforstyrrelser; autismespektrum forstyrrelser, Tourette
syndrom og andre disintegrative forstyrrelser
med særligt vidtgående indlæringsvanskeligheder
med multiple funktionsnedsættelser
der undervises i anden kommune på baggrund af anbringelse
der er placeret i kommunens egne specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
med vidtgående AKT-vanskeligheder
med betydelige socio-emotionelle vanskeligheder.
Som alternativ til en skoleplacering i specialskoleregi eller lignende forbliver enkeltintegrerede elever i folkeskolen med en tildeling af et antal støttetimer.
Specialtilbud inden for kommunen: specialklasser, heldagsklasser og ungdomsskolens heltidscenter
Specialklasser
Faaborg-Midtfyn Kommune har specialklasser på tre skoler; Tingagerskolen i Ringe, Faaborg Sundskole og Brobyskolerne i Brobyværk.
Specialklasserne er overvejende for elever med generelle indlæringsvanskeligheder (dårlig
begavelse); elever, der på grund af nedsat funktionsevne på en række områder har brug for
særlig hensyntagen og støtte i undervisningen.
44
Heldagsklasser
Faaborg-Midtfyn Kommune har heldagsklasser på Nordagerskolens afdeling i Vantinge.
Heldagsklassernes målgruppe er normaltbegavede elever, der er præget af store adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker, som gør, at de ikke kan trives i og
få tilstrækkeligt fagligt udbytte af folkeskolens almindelige undervisningstilbud. Elevgruppen
beskrives ofte som elever med AKT-problemer; problemer vedr. Adfærd, Kontakt, Trivsel.
Elevernes adfærd er ofte en stor udfordring for de øvrige elevers udbytte af undervisningen.
Ungdomsskolens heltidsundervisning
Ungdomsskolen står for følgende særligt tilrettelagte undervisningstilbud:
Heltidsundervisningen; Søagerskolen i Ringe
Undervisningen er tilrettelagt i et tættere og mere praktisk orienteret miljø efter regelsættet i
Ungdomsskoleloven. Fagrækken er reduceret, hvorved eleven opfylder sin fulde undervisningspligt.
Enkeltmandsundervisning
I helt særlige tilfælde, hvor eleven af den ene eller anden grund ikke kan undervises sammen med andre, og hvor det vurderes, at det ikke er et endnu mere omfattende (evt. et behandlings)tilbud, der bør gives, kan der etableres enkeltmandsundervisning. Denne undervisning søges generelt gennemført fysisk væk fra hjemmet.
Fælles for de unge i disse to grupper er, at de typisk har psykiske, sociale og/eller andre
personlige problemer. Disse unge er ”fælles gods” mellem Børne- og Ungerådgivningen og
Fagsekretariat Undervisning. Det er derfor helt nødvendigt, at indsatsen over for den unge
foretages som en koordineret indsats mellem Børne- og Ungerådgivningen og Fagsekretariat Undervisning med summen af den ekspertise, som findes her.
Specialtilbud uden for kommunen; specialundervisningstilbud i andre kommuner og
regionale tilbud
Faaborg-Midtfyn Kommune visiterer elever til specialtilbud i andre kommuner og i regionale
tilbud i de situationer, hvor der ikke er et tilstrækkeligt tilbud inden for kommunens egne
tilbud.
Gruppen udgøres bl.a. af elever:
syndrom, og andre disintegrative forstyrrelser
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der 14 opholdssteder for børn og unge, heraf seks med
tilknyttet intern skole.
Langt de fleste af disse er for børn og unge med forskellige grader af sociale, indlæringsmæssige, famile- og/eller adfærdsmæssige problemer. Enkelte af de interne skoler har og-
45
så elever med psykiatriske symptomer og spiseforstyrrelser, og nogle er for målgruppen
med svære psykiske, fysiske og sociale problemer.
På de fleste af de interne skoler er der mulighed for kun at være dagelev, og således ikke
være placeret på opholdsstedet.
46
Bilag C 3 Undervisningstilbud i 10. klasse (herunder EUD10)
Der er to skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune, der tilbyder 10. klasse:
Tingagerskolen i Ringe
Skoledistriktet dækker
Broskolen
Carl Nielsen Skolen
Nordagerskolen
Espe Skole
Tre Ege Skolen
Tingagerskolen
Toftegårdsskolen i Faaborg
Skoledistriktet dækker
Brahesminde Skole
Faaborg Sundskole
Bøgebjergskolen
Brobyskolerne
Toftegårdsskolen
Skoletilbuddene i Faaborg-Midtfyn Kommunes to 10. klassecentre gives i tæt samarbejde
med Ungdomsskolen.
EUD10
Fra august 2015 er det blevet muligt at tage en EUD10. Undervisningen foregår på Tingagerskolen i Ringe.
EUD10 er målrettet de elever, der er motiverede for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette
valg. EUD10 skal tilrettelægges som et helårsforløb på mindst 840 undervisningstimer.
EUD10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, som betones mod erhvervsuddannelserne. Der indgår derfor 126 timers (omregnet seks ugers) obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelse. Endvidere skal den obligatoriske opgave målrettes erhvervsuddannelserne.
Hele den valgfri del af 10. klasse skal introducere til erhvervsuddannelserne.
Der skal samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse i mindst 30 pct.
af undervisningstiden, svarende til 252 undervisningstimer, heri indgår de seks ugers brobygning (126 timer). Faaborg-Midtfyn Kommune samarbejder med Svendborg Erhvervsskole. Rammen for indholdet i den valgfri del er fastsat i Folkeskoleloven.
47
Bilag D 1 Skolebiblioteksordning
Ifølge folkeskoleloven § 19 stk. 2 skal der ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter er en del af skolens virksomhed og samarbejder
med folkebiblioteket.
Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.
Ifølge folkeskoleloven § 19 stk. 3 skal læringscentret fremme elevernes læring og trivsel i en
motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter
for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater.
Det pædagogiske læringscenter skal herunder medvirke til at
understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen.
formidle kulturtilbud til børn og unge.
sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen.
understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner.
48
Bilag D 2 It i undervisningen
Det er Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætning, at it skal indgå som en integreret del af
kvalitetsudviklingen i folkeskolen således, at alle elever opnår de bedste betingelser i forhold til at begå sig i et samfund, hvor it indtager en stadig større rolle på stadig flere områder.
Det skal blandt andet ske ved, at it så tidligt som muligt bliver en naturlig del af elevernes
hverdag, så it effektivt understøtter den enkelte elevs muligheder for et højt fagligt udbytte
af undervisningen med hensyntagen til den enkelte elevs særlige forudsætninger og behov.
Faaborg-Midtfyn Kommune tilstræber, at eleverne har mulighed for at anvende tidssvarende
og driftssikkert hard- og software.
Skole-it-udvalget
For at opfylde målsætningen, er der nedsat et Skole-it-udvalg, der blandt andet har til opgave at:
udarbejde og evaluere den årlige it-plan for samarbejdet mellem It-staben, Fagsekretariat Undervisning og skolerne som led i dialogen om aftalestyring
indstille og komme med forslag til cheferne for It-staben og Fagsekretariat Undervisning
om konkrete sager, for eksempel udviklingen på it-området og om anskaffelser i form af
indkøb af hard- og software
være bindeled i it-samarbejdet med skolerne (skoleledere, pædagogiske it-vejledere,
skolebiblioteksområdet, specialundervisningsområdet) og evt. andre eksterne brugere.
Initiativer til udviklingsarbejde forventes at komme fra alle parter i samarbejdet. It-pilotprojekter og andre it-udviklingstiltag indgår i udvalgets arbejde.
Udvalget kan forestå kursustilbud og aktiviteter, der støtter den ønskede udvikling.
Skole-it-udvalget består af:
Pædagogisk it-konsulent (tovholder)
It-staben (teknisk it-konsulent)
Repræsentanter for skolernes pædagogiske it-vejledere
Repræsentanter for skolernes ledelse
Skolebibliotekskonsulent
Fagsekretariat Undervisning /v. pædagogisk koordinator
Andre (ad hoc)
Udvalget tilpasses fusionsudviklingen i Faaborg-Midtfyn Kommune, og kan ad hoc tiltrædes
af andre, for eksempel læsekonsulenter, specialklasserepræsentanter osv.
49
Bilag D 3 Henvisning til undervisning på skoler uden for Faaborg-Midtfyn Kommune
Specialtilbud uden for kommunen; specialundervisningstilbud i andre kommuner og
regionale tilbud
Faaborg-Midtfyn Kommune, Fagsekretariat Undervisning, visiterer elever til specialtilbud i
andre kommuner og i regionale tilbud i de situationer, hvor der ikke er et tilstrækkeligt tilbud
inden for kommunens egne tilbud.
Gruppen, der bliver visiteret, udgøres af elever:
syndrom, og andre disintegrative forstyrrelser
50
Bilag D 4 Indskrivning/optagelse af elever samt klassedannelser jf. folkeskoleloven
Klassedannelser
Ifølge folkeskolelovens § 17, må elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke overstige 28
ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.
Hvis der er indmeldt 28 elever på en årgang, skal der være et spor. Hvis der er 29 elever på
en årgang, skal der være to spor. Hvis der er 57 elever på en årgang, skal der være tre
spor, og videre ved 85 elever skal der være fire spor.
Indskrivning
Skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har fælles indskrivningsdag. Forældre til børn, der
skal starte i 0. klasse, modtager et brev med tid og sted for indskrivning. Desuden annonceres det i lokalaviserne.
Elever, der bor i skoledistriktet, skal optages på distriktsskolen. Elever, der ikke bor i skolens distrikt, men alligevel ønsker at blive optaget, skal søge om det hos den pågældende
skole.
Det frie skolevalg
Der er frit skolevalg inden for nedenstående rammer:
Loven indebærer, at forældre har krav på at få deres barn optaget i en folkeskole efter eget
valg enten i bopælskommunen eller i en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede
skole. Samtidig bevarer forældrene deres ret til at få barnet optaget i distriktsskolen, og
kommunalbestyrelsen skal derfor fastlægge en kapacitet på distriktsskolen, så alle børn
bosiddende i distriktet kan optages.
Befordring i forhold til frit skolevalg
Vælger forældrene en anden skole end distriktsskolen i bopælskommunen eller en skole i
en anden kommune, får valget den betydning, at hverken bopælskommunen eller skolekommunen er forpligtet til at yde fri befordring.
Skolefritidsordning
Vælger forældrene en anden folkeskole end distriktsskolen inden for kommunens grænser
eller en folkeskole i en anden kommune, får eleven ret til at blive optaget i en skolefritidsordning på den valgte skole, hvis der i tilknytning til skolen er etableret en skolefritidsordning, og der er ledig kapacitet. Endvidere sikres det også, at elever kan fortsætte i et skolefritidsordningstilbud i situationer, hvor forældrene har valgt at lade barnet forblive i en folkeskole efter flytning til en anden kommune.
Retningslinjer for skolernes kapacitet
Skolernes kapacitet med hensyn til årgange, klassetal og spor fastlægges til det antal spor
og klasser, som elevtallet i skolens distrikt udløser.
Optagelseskriterier
Optagelseskriterierne skal bruges, hvis der er flere ansøgere fra andre skoledistrikter, end
de vedtagne retningslinjer for skolernes kapacitet muliggør at optage.
Alle elever bosiddende i skoledistriktet optages. Er der færre end 24 distriktselever i klassen, kan der optages elever, som ikke er bosiddende i distriktet. Disse elever optages efter
følgende prioritering:
51
Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune optages før elever fra andre kommuner.
Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune med søskende på den ønskede skole
optages før elever uden søskende på skolen.
Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune, og som har gået i dagtilbuddet i landsbyordningen, optages før andre elever uden for distriktet bortset fra elever med søskende på skolen.
For skoler med 1 og 2 spor skal der være 4 ledige pladser i hver klasse til elever, som eventuelt flytter til distriktet.
For skoler med 3 spor, skal der være 4 ledige pladser i hver af de 2 første klasser til elever,
som eventuelt flytter til distriktet samt 3 ledige pladser i den sidste klasse.
For skoler med 4 spor eller mere, skal der være 4 ledige pladser i hver af de 2 første klasser
til elever, som eventuelt flytter til distriktet samt 3 ledige pladser i den tredje klasse og 2
ledige pladser i de efterfølgende.
Ved behov for yderligere prioritering, trækkes der lod.
52
Bilag D 5 Normering og tildeling af timer
Tildelingsmodel gældende fra 1. august 2014 (dette bliver årligt beskrevet i det vedtagne
budget).
Tildelingsmodellen for skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune kan karakteriseres som en kombineret klasse- og elevtalsafhængig model. Modellen tager endvidere udgangspunkt i Undervisningsministeriets minimumstal jf. folkeskolereformen pr. 1. august 2014. Tildelingen er
delt op i fagopdelt undervisning og understøttende undervisning.
Skolernes budgettet er baseret på følgende tildeling:
Undervisningsministeriets Fagopdelt undervisning:
1. klasse: 25,00 timer ugentlig
Undervisningsministeriets Understøttende undervisning:
0. klasse: 6,35 time ugentlig
Til 10. klasse tildeles 34,00 timer ugentlig.
Timetallet er angivet som lektioner af 45 minutters varighed. Det årlige timetal for den enkelte årgang kan herefter beregnes ved at gange med 40 uger. For 10. klasses vedkommende
dog kun med 38 uger, idet der er påregnet praktikophold af 2 ugers varighed.
Der er i forbindelse med lovændringen indregnet ekstra undervisningstid til 8. og 9. klasse til
tysk og geografi for perioden 1. januar -31. juli 2015. Der er i den forbindelse flyttet 2 timer
ugl. fra understøttende undervisning til fagopdelt undervisning for 8. klasse og 1 time ugl. for
9. klasse.
Udover ovennævnte timetal tildeles hver skole 37,5 undervisningstimer pr. elev over 18 i
hver klasse til tolærerordninger og deletimer fra 0.-8. klasse. 9. og 10. klasse tildeles 36
undervisningstimer.
For skoler/afdelinger med færre end 110 elever (inkl. 0. årgang) reduceres det samlede
undervisningstimetal med 10 pct., og for skoler med færre elever end 90 (inkl. 0. årgang)
reduceres det samlede undervisningstimetal med 15 pct.
I skoleåret 2015-2016 er 2 skoler ind under denne ordning. Det drejer sig om
Bøgebjergskolen og Brahesminde, afdeling Horne.
53
Årlig undervisningsnorm
I tildelingsmodellen er der taget udgangspunkt i en årlig undervisningsnorm på 750 til den
fagopdelte undervisning og en årlig undervisningsnorm på den understøttende undervisning
på 1.019. Lærernes øvrige arbejdstid anvendes til forberedelse, forældresamarbejde, udviklingsarbejde, lejrskole, efter- og videreuddannelse, møde med eksterne og interne samarbejdspartnere, tid til læsevejleder, specialundervisningskoordinatorer, skolebibliotek og tilsynsopgaver.
Til lærere over 60 år tillægges 0,1 årsværk. Årsagen er, at lærere på 60 år eller derover i
henhold til læreroverenskomsten skal have 200 timer mindre end deres yngre kollegaer.
0. klasse
Til 0. klasse tildeles der 0,782 børnehaveklasselederstilling, 3,00 ugentlige lærertimer samt
6,35 ugentlige timer til understøttende undervisning.
Ledelsestid
Til ledelse får hver skole en grundtildeling på 1.450 timer. Derudover tildeles geografisk
selvstændige afdelinger et grundtillæg på 975 timer. Overbygningsskoler tildeles desuden
hver 475 timer.
Til SFO-afdeling og børnehaveafdeling gives henholdsvis 250 og 100 timer.
Der tildeles 120 timer pr. 10. klasse.
Der tildeles 60 timer pr. klasse til de skoler, der får specialklasser og/eller sprogklasser.
Den samlede normering til ledelse beregnes ved at holde det samlede timetal op imod en
årsnorm på 1.680 timer. Skoler, som har færre end 100 elever reduceres i ledelsestid med
25,0 pct.
Beregning af lønsummer
Når det samlede antal undervisningstimer, timer til børnehaveklasser og ledelsestid er beregnet for den enkelte skole, holdes disse op imod den årlige undervisningsnorm på 750
timer på fagopdelt undervisning samt årlig undervisningsnorm på 1.019 timer på den understøttende undervisning. Dermed fremkommer den samlede normering for den enkelte skole
inden for de respektive fagområder. Den understøttende undervisning fordeles med 50 pct.
til lærere og 50 pct. til pædagoger. Dernæst veksles normeringerne til en samlet lønsum.
Det sker ved at gange antallet af stillinger inden for den enkelte stillingskategori med de
respektive gennemsnitslønninger.
Hver skole vil have 1 skoleleder samt 1-2 afdelingsledere. Lønsummen for disse beregnes
ud fra ovenstående gennemsnitslønninger. Hvis den beregnede ledelsestid er lavere end
den faktiske normering til ledelse betyder det, at skoleledelsen skal undervise et givent antal
timer. Denne undervisningstid modregnes så til gengæld ved beregningen af antal lærerstillinger. På de skoler, som ikke har afdelingsleder, er der afsat 18.347 kr. årligt til stedfortrædertillæg.
Tildeling af vikarmidler
Den enkelte skole tildeles 4,43 pct. af den samlede lønsum til normalundervisning til dækning af vikarudgifter i forbindelse med sygefravær. Den enkelte skole kan derudover frit disponere over indgåede sygedagpengerefusioner.
Dækning af vikarudgifter i forbindelse med barsel finansieres fra den fælles barselspulje på
hovedkonto 6, Fællesudgifter og administration.
54
Tildeling af budget til almen specialundervisning/specialindsatser og støtte til integrerede
elever
Der tildeles 7.554,78 kr. pr. elev i 0.-6. klasse og 4.287,85 kr. pr. elev i 7-9 klasse i skoleåret
2014-2015 og fra 1. august 2015 6.950,40 kr. pr. elev i 0.-6. klasse og 3.944,82 kr. pr. elev i
7.-9. klasse. Til dette beløb tillægges vikardækning med 2 pct. Budgettet er indregnet i skolernes budget til lærerløn i forhold til faktisk elevtal. Skolerne skal jf. deres aftale beskrive
deres indsats på området, som led i den generelle evaluering og udvikling af specialområdet. Ændringen fra skoleåret 2014-2015 til skoleåret 2015-2016 er beregnet ud fra at lærerne jf. folkeskolereformen skal undervise flere timer.
Herudover er der indregnet støttetimer til integrerede elever i skolernes budget for hele
2015. Tildeling af støttetimer sker på baggrund af visitation fra Fagsekretariat Budgettildeling udgør 17.559 årligt pr. støttetime og er indregnet i skolernes budget til lærerløn. Budgettet vil blive reguleret pr. 1. august 2015, på grundlag af ny visitation for skoleåret 20152016.
Tildeling af specialklasseundervisning
Til specialklasseundervisning tildeles 144.600 kr. pr. henvist elev. Beløbet skal dække alle
opgaver i tilknytning til eleven, idet der dog tildeles særskilt beløb til elever i SFO, jf. tildelingsmodel herfor.
Der er tildelt skolerne budget til 111 specialklasseelever, i alt 16,051 mio. kr. i 2015, som er
indregnet i skolernes budgetter.
Eksklusion
I forbindelse med den nye tildelingsmodel til specialundervisning og specialindsatser, er det
samtidig indført at skolerne skal aflevere 129.108 kr. årligt pr. elev, der ekskluderes til undervisning i specialklasse, specialskole m.m. Dette er ligeledes indregnet i skolernes budget
i 2015.
Tildeling til 2-sprogsundervisning
Basisundervisning i dansk som andetsprog:
Kommunen har nogle sprogstøttecentre (pr. 1. august 2015 er det Nordagerskolen, Brahesminde og Ungdomsskolen) varetager basisundervisningen af nyankomne 2-sprogede
elever samt 2-sprogede elever, der ved skolestart ikke har tilstrækkelige dansksproglige
forudsætninger til at kunne følge undervisningen i en stamklasse/distriktsklasse.
Fra en central pulje kan skoler med 2-sprogede elever ansøge om midler til supplerende
undervisning i dansk som andetsprog.
Tildeling af midler fra puljen sker efter en konkret vurdering fra 2-sprogskonsulenten.
Der er indregnet budget til 2-sprogsundervisning i sprogstøttecentrene
Heldagsklassen i Vantinge afdeling af Nordagerskolen
Heldagsklassen er normeret til 44 elever i 0.-6. klasse og 6 elever i 7.-9. klasse.
Timetildeling til skolesekretærtimer
Skolerne er tildelt budget i henhold til nedenstående tildelingsmodel:
Grundtimer pr. skole
548,0 timer
Grundtimetal pr. ekstra afdeling
233,0 timer
Timer pr. elev over 150
2,8 timer
55
Timer pr. elev i 8., 9. og 10. klasse
Timer pr. elev i specialklasse
1,0 time
3,0 timer
Øvrige tildelinger
Skolerne modtager hvert år desuden midler til at dække øvrige personaleudgifter, administration, inventar, undervisningsmaterialer, el, vand og varme samt til indvendig vedligeholdelse.
56
Bilag D 6 Svømmeundervisning
Det er den enkelte skole i Faaborg-Midtfyn Kommune, der bestemmer, om svømmeundervisning i en svømmehal skal indgå som en obligatorisk del af idrætsundervisningen.
Der er to svømmehaller i Faaborg-Midtfyn Kommune: En i Ringe og en i Faaborg.
Folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune må benytte svømmehallerne uden beregning.
Dog skal skolerne selv sørge for transport til og fra svømmehallen.
Det anbefales, at de skoler, hvor svømning indgår som en del af idrætsundervisningen,
lægger undervisningen i løbet af 3.-5. klasse, da Undervisningsministeriets læseplan for
faget idræt anbefaler, at elever ved udgangen af 5. klasse ” kender metoder til at sikre sig
selv i vand”.
57
Bilag D 7 Ungdommens Uddannelsesvejledning
Samarbejdsaftale mellem Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommuner om Ungdommens Uddannelsesvejledning - UU-Center Sydfyn gældende fra den
1. august 2009.
UU-Center Sydfyn varetager vejledningen i de 4 kommuner i henhold til LBK 630 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Med henvisning til lovens § 10 indgås der en
samarbejdsaftale mellem de 4 kommuner om den politiske styring og den daglige ledelse,
herunder de fysiske, økonomiske og personalemæssige rammer for UU-centret. Endvidere
vil serviceniveauet for vejledningsindsatsen fremgå af ydelseskataloget bilag 1.
Organisation, serviceniveau, økonomi og ansættelsesforhold
Centerrådet
Der nedsættes et Centerråd bestående af de 4 kommuners politiske udvalgsformænd for de
udvalg, som er ansvarlige for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Derudover består Centerrådet af 1 politiker fra hver af de 4 kommuner, tilhørende de politiske udvalg, hvori vejledningsindsatsen for de 18-25-årige er hjemmehørende.
De politiske repræsentanter udpeges for en periode svarende til den kommunale valgperiode. Forvaltningsdirektørerne er tilforordnede Centerrådet. Medarbejderne i UU-Center Sydfyn udpeger en repræsentant til Centerrådet. Lederen af UU-Center Sydfyn er sekretær for
Centerrådet. Centerrådet skal sikre, at UU-Center Sydfyn efterlever lovgivningen om Ungdommens Uddannelsesvejledning og de politiske vedtagne ønsker i de 4 kommuner. Endvidere skal Centerrådet godkende udmøntningen af det tildelte budget. Centerrådet skal ligeledes sikre, at den indgåede samarbejdsaftale mellem de 4 kommuner følges.
Centerrådet tager initiativ til den løbende evaluering af centrets indsatsområder og samarbejde med de øvrige UU-centre på Fyn. Centerrådet kan, på anmodning fra centerchefen
eller på eget initiativ, indstille eller komme med forslag til ændringer i samarbejdsaftalen til
efterfølgende politisk behandling i de 4 kommuners respektive fagudvalg og byråd. Centerrådet udarbejder en forretningsorden, som bl.a. indeholder beskrivelse af arbejdsområder,
mødehyppighed, konstituering, dagsorden og referat. Den nuværende forretningsorden vedlægges som bilag 2.
Centerrådet nedsætter et Vejledningsråd, bestående af repræsentanter fra samtlige ungdomsuddannelsesinstitutioner i UU-Centrets geografiske område. Arbejdsmarkedets parter
tilbydes repræsentation i Vejledningsrådet. Jobcentrene i de 4 kommuner tilbydes tilsvarende repræsentation i Vejledningsrådet. Den nuværende forretningsorden vedlægges som
bilag 3.
UU-Center Sydfyn er forankret i Svendborg Kommune, direktørområdet Børn og Unge. Sekretariatet er placeret i Svendborg. Svendborg Kommune stiller lokaler vederlagsfrit til rådighed for UU-Center Sydfyn.
Den daglige drift
Der er ansat en centerchef for UU-Center Sydfyn. Den daglige ledelse af UU-Center Sydfyn
varetages af centerchefen. Alle vejledere, der ansættes i UU-Center Sydfyn, varetager den
samlede vejledningsindsats fra 6. klasse til den unge fylder 25 år. Til at varetage særlige itfunktioner samt den særlige vejledningsindsats for de 18-25-årige ansættes vejledere med
et indgående kendskab til disse områder. Vejledere, der ansættes i UU-Center Sydfyn, har
et grundigt kendskab til grundskolens uddannelse, ungdomsuddannelserne, arbejdsmarke-
58
det, de unge, herunder udsatte unge og etniske grupper. Jf. LBK 630 § 2 er det UU-Center
Sydfyns målsætning at fremme, at vejlederne har gennemført den nationale fælles vejlederuddannelse eller er i besiddelse af de kvalifikationer, som indgår i den nationale fælles vejlederuddannelse.
Alle ansatte i UU-Center Sydfyn er omfattet af den gældende personalepolitik i Svendborg
Kommune.
Der er i UU-Center Sydfyn tilknyttet det nødvendige administrative personale. Hver grundskole og skoler med 10. klasse har tilknyttet mindst 1 UU-vejleder. På grundskoler og skoler
med 10. klasse stilles der kontorfaciliteter til rådighed, jf. BEK. 704 § 23. Dette gælder tilsvarende for de frie grundskoler, som ønsker vejledningsindsatsen udført af UU-Center Sydfyn.
Med etableringen af jobcentre i de 4 kommuner indgås der samarbejdsaftaler med jobcentrene i Faaborg-Midtfyn Kommune og Svendborg Kommune om vejledningsindsatsen for
målgruppen og de fysiske rammer for denne indsats.
Kompetence
Centerchefens kompetence følger gældende regler i Svendborg Kommune. Alle ansatte i
UU-Center Sydfyn refererer direkte til centerchefen, og denne kan uddelegere kompetence
og ansvar efter behov. Centerchefen er på alle områder ansvarlig i forhold til at lede og fordele arbejdet mellem de ansatte i UU-Center Sydfyn. Centerchefen referer direkte til direktøren for Børn og Unge i Svendborg Kommune. Direktøren er ansættelsesmyndighed for
centerchefen. Centerchefen refererer i det daglige med de områdeansvarlige chefer i de
øvrige 3 kommuner.
Serviceniveau
Udgangspunktet for serviceniveauet er LBK 630 og BEK. 704 og de målsætninger, der
fremgår af loven, samt de ønsker, som de 4 byråd formulerer. Grundserviceniveauet for
vejledningsindsatsen i de 4 kommuner er det samme. Der er mulighed for at tilkøbe ekstra
ydelser eller særlige ydelser. I ydelseskataloget, bilag 1, er grundydelserne, som vil være
gældende fra den 1. august 2009, beskrevet.
Økonomi
Budgettet til UU-Center Sydfyn er i de 4 kommuner politisk fastsat til 73,98 kr. pr. indbygger
i forhold til indbyggertallet pr. 1. januar 2009. Beløbet fremskrives årligt med den almindelige pristalsregulering. Bilag 4 beskriver nærmere, hvordan budgettet udmøntes. Nye lovmæssige vejledningsopgaver, hvor der tilføres kommunerne ekstra ressourcer til udførelsen
af disse opgaver, søges optaget i UU-Center Sydfyns budget. Hvor det er muligt anvendes
KL’s budgetvejledning.
UU-Center Sydfyn fremsender forslag til ændringer i Samarbejdsaftalen i forbindelse med
den almindelige budgetbehandling i de 4 kommuner. Imødekommes ændringerne, indarbejdes tillæg til Samarbejdsaftalen, hvis bevillingerne medfører ændringer i den aftalte fordelingsnøgle. Det samlede budget administreres af Svendborg Kommune. De tilknyttede
kommuner indbetaler på baggrund af det vedtagne budget deres andel til driften. Kasse- og
regnskabsregulativet for Svendborg Kommune er gældende for UU-Center Sydfyn. Svendborg Kommune foretager sædvanlig budgetopfølgning i løbet af året. Regnskab udarbejdes
af Svendborg Kommune. Regnskabet revideres af Svendborg Kommunes revision. Svendborg Kommune sender årligt et revisionspåtegnet regnskab til de 3 kommuner.
Opsigelse
Samarbejdsaftalen kan af de deltagende kommuner opsiges med 6 måneders varsel til udløb pr. 1. august. Ændringer, som medfører personalereduktioner, kan kun ske med varsel
59
svarende til den berørte medarbejders opsigelsesvarsel efter gældende overenskomst eller
aftale.
Ikrafttrædelsestidspunkt
Denne aftale erstatter den tidligere Samarbejdsaftale af 1. august 2007 indgået mellem de 4
kommuner og træder i kraft den 1. august 2009.
Langeland Kommunalbestyrelse, den
Ærø Kommunalbestyrelse, den
Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse, den
Svendborg Byråd, den
60

Styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2016 - Faaborg

Transcription

Similar documents

Tilladelse til nedsivning og udledning af - Faaborg

Fordeling af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge i 2016

Artikel Wilbarger programmet MidtFyn 2015

KOL-kursus - Faaborg

Kære nabo Hvem, hvad og hvor mange? - Faaborg

Se her - Agerskov Kristne Friskole