Tegningsstandarder Del 5 – VVS og ventilation

Transcription

Kolofon
2015-09-03-10, revision 1
C213 Tegningsstandarder
Del 5 – VVS og ventilation
bips
Lyskær 1
2730 Herlev
Telefon 7023 2237
Fax 7023 4237
[email protected]
bips.dk
Tegningsstandarder
Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver
ret – herunder ophavsretten – til publikationen såvel i papirudgavepapirudgave som i digital form.
Publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk
sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke
brugerne af publikationen, for deres sædvanlige ansvar. AnvendelsenAnvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar, på
samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken
bips eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af bips
publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af
publikationen i praksis.
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikationpublikation eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om
ophavsret.
Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
2
Udgivelse og distribution i digital udgave
bips
Udgivelsesdato januar 2015
Revision 1: september 2015
ISBN 978-87-7293-628-4
Indhold
2015-09-03-10, revision 1
Indhold
Forord 5
Indledning .............................................................................................................................................................................................. 6
1.
Det Grafiske Udtryk ..................................................................................................................................................................... 7
1.1 Linjetyper .................................................................................................................................................................................... 7
1.2 Linjetykkelser .............................................................................................................................................................................. 7
1.3 Præsentationsform ..................................................................................................................................................................... 7
1.4 Tekst ......................................................................................................................................................................................... 20
1.5 Målsætning ............................................................................................................................................................................... 20
1.6 Signaturer ................................................................................................................................................................................. 20
1.6.1 Materialer ................................................................................................................................................................................. 20
1.6.2 Forkortelser, koter .................................................................................................................................................................... 21
1.6.3 Forkortelser, placering ............................................................................................................................................................. 21
1.6.4 Forkortelser, generelt ............................................................................................................................................................... 21
1.7 Symboler................................................................................................................................................................................... 22
2.
Bygningsdele ............................................................................................................................................................................. 23
2.1 Identifikation af bygningsdele .................................................................................................................................................. 23
2.1.1 Henvisningssymbol ................................................................................................................................................................... 26
2.2 VVS-installationer ..................................................................................................................................................................... 27
2.2.1 Rørsystemer ............................................................................................................................................................................. 28
2.2.2 Rørforbindelser og relateret udstyr ......................................................................................................................................... 29
2.2.3 Ventiler ..................................................................................................................................................................................... 31
2.2.4 Afløb ......................................................................................................................................................................................... 37
2.2.5 VVS komponenter i terræn ....................................................................................................................................................... 38
2.2.6 Udstyr ....................................................................................................................................................................................... 39
2.3 Ventilation ................................................................................................................................................................................ 42
2.3.1 Kanaler...................................................................................................................................................................................... 44
2.3.2 Tilbehør .................................................................................................................................................................................... 45
2.3.3 Udstyr ....................................................................................................................................................................................... 50
2.4 Kontrol og reguleringsudstyr .................................................................................................................................................... 54
2.5 Visende instrumenter ............................................................................................................................................................... 58
2.5.1 Bogstavkoder for måling og typer ............................................................................................................................................ 60
2.6 Testudtag .................................................................................................................................................................................. 61
2.7 Tillægssymboler ........................................................................................................................................................................ 62
3.
Tegningslayout .......................................................................................................................................................................... 64
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
3
0 Forord
2015-09-03-10, revision 1
4.
5.
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
4
3.1 Målestoksforhold ..................................................................................................................................................................... 64
3.2 Tegningsskilt ............................................................................................................................................................................. 64
3.3 Tegningsformater ..................................................................................................................................................................... 64
3.4 Tegningsdisponering ................................................................................................................................................................ 64
3.5 Tegningsmaterialet ................................................................................................................................................................... 64
3.5.1 Generelt vedrørende tegningstyper ......................................................................................................................................... 64
3.5.2 Planer........................................................................................................................................................................................ 65
3.5.3 Snit ............................................................................................................................................................................................ 67
3.5.4 Bygningsdelstegninger ............................................................................................................................................................. 67
3.5.5 Diagrammer .............................................................................................................................................................................. 67
3.5.6 Processkema for bygningsinstallationer ................................................................................................................................... 68
3.5.7 Lister ......................................................................................................................................................................................... 68
3.5.8 Typetegninger........................................................................................................................................................................... 69
3.5.9 3D tegninger ............................................................................................................................................................................. 69
3.6 Tegningsudformning................................................................................................................................................................. 69
Illustrative eksempler ................................................................................................................................................................ 71
4.1 Brugsvand ................................................................................................................................................................................. 71
4.2 Ventilation ................................................................................................................................................................................ 72
Referencer ................................................................................................................................................................................. 73
0 Forord
2015-09-03-10, revision 1
Forord
Byggebranchen har de seneste år bevæget sig mod 3D
bygningsmodellering. Dette har medført, at den traditionelle
projekteringsform, hvor tegningerne var omdrejningspunktet,
har eller vil ændre sig til, at bygningsmodellerne kommer i
centrum. Dette vil medføre, at tegningerne bliver et udtræk af
bygningsmodellerne. Det er tilstræbt, at udtræksfiler fra cadsystemerne kan anvendes direkte og entydigt med et minimum
af efterbehandling for at opfylde kravene til 2D præsentation i
form af tegninger.
Et andet klart formål med denne publikation er at skabe bedre
kommunikation mellem projekterende og udførende ved at få
3D ud på byggepladserne. Når der projekteres i 3D, tilføjes der
en lang række informationer til bygningsmodellen. Det er
publikationens formål, at flere af disse informationer kan
overføres til de udførende på byggepladsen. Dette kan blandt
andet ske ved at anvende 3D visninger på tegninger eller
udarbejde helt selvstændige tegninger herfor. Der er angivet
retningslinjer for, hvorledes disse 3D visninger bør fremstå,
således at der kan sikres et ensartet udtryk.
Det har været vigtigt at kunne favne alle byggebranchens
parter, hvorfor denne publikation også åbner mulighed for at
benytte sig af den tidligere projekteringsform, hvor tegningerne
er det centrale element.
Disse tegningsstandarder definerer ikke ydelser for, hvad et
projekt skal indeholde. Dette træffes der bestemmelser om i
IKT-ydelsesspecifikation.
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
5
De valgte signaturer er valgt ud fra, at de gængse cad-systemer
kan håndtere dem. Såfremt der ønskes at anvende andre
signaturer og skraveringer end de foreskrevne, kan dette gøres
uden at konflikte med denne publikation, såfremt signaturerne
fremgår af en signaturforklaring.
Fravigelser fra publikationen skal fremgå af IKT-teknisk CADspecifikation.
Tegningsstandarderne er udviklet med henblik på at
standardisere og ensarte tegningsproduktionen i
byggebranchen.
Publikationerne er uafhængige af anvendt cad-system. Der er
lagt vægt på, at standarden kan benyttes i de mest gængse cadsystemer på det danske marked
Forslag til ændringer og udvidelser, samt kommentarer i øvrigt
til denne tegningsstandard, bedes rettes til bips’ sekretariat,
[email protected].
Denne tegningsstandard erstatter tegningsstandarden ”bips
publikation C203, Tegningsstandarder, del 5, VVS og ventilation,
august 2007” fra bips.
0 Indledning
2015-09-03-10, revision 1
Indledning
bips tegningsstandarder består af en generel tegningsstandard
samt en række fagspecifikke tegningsstandarder.
Tegningsstandarderne indeholder anvisninger for udarbejdelse
af bygningstegninger, der dækker fagområderne inden for
anlæg og byggeri.
Ved bygningstegninger forstås tegninger i projekterings- og
udførelsesfase samt drift og vedligehold.
Tegningsstandarderne er i videst muligt omfang baseret på
danske og internationale branchestandarder for udarbejdelse af
tegninger. Ligeledes er tegningsstandardernes indhold
koordineret med indholdet af bips CAD-manual og bips
lagstruktur.
Tegningsstandarderne er ikke udarbejdet som undervisnings–
materiale, men udelukkende med henblik på at specificere en
firmastandard for indhold, udarbejdelse og disposition af
bygnings- og anlægstegninger.
Tegningsstandardernes indhold er struktureret ens, således at
Afsnit, der optræder i flere af Tegningsstandardernes 7 dele, har
samme titel, så brugeren let kan navigere rundt i alle
tegningsstandarderne uden at have specifik viden om de
pågældende standarders fagområde.
Hovedafsnittene i alle tegningsstandarderne er:
· Indledning
· Det grafiske udtryk
· Bygningsdele
· Tegningslayout
· Referencer
· Illustrative eksempler
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
6
Afsnittet ”Det grafiske udtryk” omfatter de tegnetekniske
anvisninger for det faglige indhold på tegninger. Herunder
linjetyper, skravering, tekst, målsætning, signaturer og
symboler.
Afsnittet ”Bygningsdele” omfatter anvisninger for en
bygningsdels repræsentation 2D/3D.
Afsnittet ”Tegningslayout” omfatter anvisninger for
tegningsmaterialets sammenhæng og opbygning samt for
disponering af indholdet. Endvidere omfatter afsnittet
målestoksforhold, tegningsformater, tegningsskilt,
tegningsdisponering, tegningsmaterialet og tegningsudformning.
Referenceafsnittet angiver de referencer, der er anvendt ved
udarbejdelsen af tegningsstandarden.
Illustrative eksempler viser princip for anvendelse af den
pågældende standards fagområde.
1 Det Grafiske Udtryk
2015-09-03-10, revision 1
1. Det Grafiske
Udtryk
1.1 Linjetyper
Jf. bips Tegningsstandarder C213 - Del 1 – Generelt
1.2 Linjetykkelser
Jf. bips Tegningsstandarder C213 - Del 1 - Generelt
1.3 Præsentationsform
Jf. bips Tegningsstandarder C213 - Del 1 - Generelt
Der er ikke angivet snitskravering, idet dette ikke benyttes inden
for VVS-området.
Præsentationsform angivet efter 3 hovedgrupper
· Føringsveje: Kanaler
· Føringsveje: Rør
· Komponenter/monteringsmateriel
Modsat arkitekt og konstruktion er der kun angivet
præsentationsform for I, II og V svarende til 1D (stilistisk), 2D
(uden farve hhv. med farve på projektionsflader).
Tegninger opsættes normalt med rør/ledninger som 1D og
kanaler som 2D/3D på planer, og 1D/stilistisk ved diagrammer.
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
7
Generelt for Føringsveje og ledningsføringsveje (hvis ikke andet
er angivet):
· Bogstaver i () angiver aflæsningskolonne i Tabel for
præsentationsform.
· Ved 1D (form I) gælder, at linje er tykkelse 7.
· Ved 2D/3D (form II+V) gælder at Center linjetykkelse 3
(mulighed for fravalg i den enkelte sag) samt
projektionslinjer er tykkelse 5. Isolering/linning er tykkelse 3
· Hvis der ikke angives, hvilket system føringsvejen tilhører,
anvendes opsætningen fra Føringsveje/Ledningsføringsveje
uafhængig af system, modsat fald overstyres
visningsparameter af systemet.
Generelt for Komponenter (hvis ikke andet er angivet):
· Bogstaver i () angiver aflæsningskolonne i Tabel for
præsentationsform
· Ved 1D (form I) benyttes symbol. Symbol angives med
linjetykkelse 4 (se afsnit 2 Bygningsdele). Farve på symbol
kan sættes til at følge systemfarve eller sort.
· Ved 2D/3D (form II+V) projektionslinjer er tykkelse 5.
· Hvis der ikke angives, hvilket system Komponenter tilhører,
anvendes opsætningen Komponenter uafhængig af system,
modsat fald overstyres visningsparameter af systemet.
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
8
FØRINGSVEJE
I
II
V
(E)
TYKKELSE 5, HVIS IKKE ANDET ER ANGIVET (E)
ELLERS TYKKELSE EFTER SYSTEM. EVT.
CENTERLINJE TYKKELSE 3
TYKKELSE 5, HVIS IKKE ANDET ER ANGIVET ELLERS
TYKKELSE EFTER SYSTEM. EVT. CENTERLINJE
TYKKELSE 3
Projektionslinje
(B) TYKKELSE 7, HVIS IKKE ANDET ER ANGIVET (E)
ELLERS TYKKELSE EFTER SYSTEM
ELLERS TYKKELSE EFTER SYSTEM. EVT.
CENTERLINJE TYKKELSE 3
TYKKELSE 5, HVIS IKKE ANDET ER ANGIVET ELLERS
TYKKELSE EFTER SYSTEM. EVT. CENTERLINJE
TYKKELSE 3
Linjefarve
(A) FARVE EFTER SYSTEM ELLER SORT
Præsentationsform
Føringsvej/kanaler
(C)
1D LINETYPE ER AFHÆNGNING AF SYSTEM
(C)
1D LINETYPE ER AFHÆNGNING AF SYSTEM
Rør/ledninger
Snitlinje
Projektionsflade
-
-
(D) FARVE EFTER SYSTEM
-
(G) Linje G er altid farve
RGB 000-000-000
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
9
KOMPONENTER
Præsentationsform
I
II
V
(E)
TYKKELSE 2, HVIS IKKE ANDET ER ANGIVET
TYKKELSE 2, HVIS IKKE ANDET ER ANGIVET
Komponenter
SYMBOL FOR PLAN- HHV. SNITVISNING IHT.
AFSNIT 2
Snitlinje
-
Projektionslinje
(B) TYKKELSE 2
(E)
Linjefarve
(A) FARVE EFTER SYSTEM ELLER SORT
Projektionsflade
-
-
(G) LINJE G ER ALTID FARVE
RGB 000-000-000
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
Næste side >
10
TABEL FOR PRÆSENTSATIONSFORM
FORKORTELSE
<< Indhold
STILISTISK (1D)
MODEL (2D/3D)
FARVE (RGB)
TYKKELSE
LINJETYPE
FARVE (RGB)
TYKKELSE
(A)
(B)
(C)
(D)
(E)
Iht. system
Iht. system
Iht. system
Iht. system
Iht. system
FØRINGSVEJE AFHÆNGIG AF SYSTEM
FØRINGSVEJ
KOMPONENTER - SOM ALTID VISES UAFHÆNGIG AF SYSTEM
BRANDHYDRANTER/SLANGEVINDERE
255-000-000
4
CONTINUOUS
255-000-000
4
RIST (KLOAK / UDENFOR BYGNINGEN)
000-191-255
2
CONTINUOUS
000-191-255
2
TANK, GAS/OLIE
255-255-255
5
CONTINUOUS
255-255-255
5
AFLØB OG SANITET, FORBRUGSANLÆG
000-000-255
3
CONTINUOUS
000-000-255
3
VAND, FORSYNINGSANLÆG
000-127-255
4
BIPS_LONG-DASH_DOT
000-127-255
4
VAND, FORBRUGSANLÆG
000-127-255
4
CONTINUOUS
000-127-255
4
LUFT, FORSYNINGSANLÆG
000-255-127
5
CONTINUOUS
000-255-127
5
LUFT, FORBRUGSANLÆG
000-255-127
5
CONTINUOUS
000-255-127
5
KØLE, FORSYNINGSANLÆG
000-255-255
6
CONTINUOUS
000-255-255
6
KØLE, FORBRUGSANLÆG
000-255-255
2
CONTINUOUS
000-255-255
2
VARME, FORSYNINGSANLÆG
255-000-000
5
CONTINUOUS
255-000-000
5
VARME, FORBRUGSANLÆG
255-000-000
2
CONTINUOUS
255-000-000
2
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
11
STILISTISK (1D)
MODEL (2D/3D)
FARVE (RGB)
TYKKELSE
LINJETYPE
FARVE (RGB)
TYKKELSE
(A)
(B)
(C)
(D)
(E)
DAMP, FORSYNINGSANLÆG
129-000-000
5
CONTINUOUS
129-000-000
5
VENTILATION, FORSYNINGSANLÆG
000-255-000
6
BIPS_DASH80
000-255-000
6
VENTILATION, FORBRUGSANLÆG
000-255-000
2
CONTINUOUS
000-255-000
2
BRØND
Iht. system
2
CONTINUOUS
Iht. system
2
UDTAG
Iht. system
2
CONTINUOUS
Iht. system
2
VAND, STIKLEDNING
126-157-189
5
BIPS_LONG-DASH_DOT
NG
NATURGAS, STIKLEDNING
255-191-000
5
BIPS_DASH_DASH_TRIPPLE-DOT
FV
FJERNVARME, STIKLEDNING
127-000-255
5
BIPS_LONG-DASH_TRIPPLE-DOT
FVF
FJERNVARME, FREM
127-000-255
5
BIPS_LONG-DASH_TRIPPLE-DOT
FVR
FJERNVARME, RETUR
127-000-255
5
BIPS_LONG-DASH_DOT
FO
FYRINGSOLIE
255-255-255
5
CONTINUOUS
FOF
FYRINGSOLIE, FREM
255-255-255
5
CONTINUOUS
FOR
FYRINGSOLIE, RETUR
255-255-255
5
BIPS_DOT20
FORKORTELSE
KOMPONENTER - AFHÆNGIG AF SYSTEM
SYSTEMER
VVS i Terræn og Afløb
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
12
STILISTISK (1D)
MODEL (2D/3D)
FARVE (RGB)
TYKKELSE
LINJETYPE
FARVE (RGB)
TYKKELSE
(A)
(B)
(C)
(D)
(E)
AFLØB, ALMEN
255-000-255
6
CONTINUOUS
AFLØB, KEMIKALIE
255-255-255
4
CONTINUOUS
SV
AFLØB, SPILDEVAND
255-000-255
6
CONTINUOUS
SVP
AFLØB, SPILDEVAND, PROCES
TV
AFLØB, TAG-(REGN)VAND
129-000-129
6
BIPS_DASH80
DV
DRÆN(VAND)
189-126-189
6
BIPS_DOTDASH4
FORKORTELSE
Vand
BK
BRUGSVAND (#1), KOLDT
000-000-129
4
BIPS_LONG-DASH_DOT
BV
BRUGSVAND (#1), VARMT
000-127-255
4
BIPS_LONG-DASH_ DOUBLE-DOT
BC
BRUGSVAND (#1), CIRKULATION
126-157-189
4
BIPS_LONG-DASH_ TRIPPLE -DOT
ANDET VAND
000-127-255
4
CONTINUOUS
KVB
KOLDTVANDSFORSYNING TIL BLØDTVANDSANLÆG
000-127-255
4
BIPS_TEXT_KVB
GWC
GENBRUGSVAND(FORBEREDT FOR) TIL TOILETTER
170-170-255
4
BIPS_TEXT_GWC
GBV
GENBRUGSVAND TIL ANDET
170-170-255
4
BIPS_TEXT_GBV
Særlige typer vand (linjetype = Cont med påskrift, AK1, osv.):
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
STILISTISK (1D)
MODEL (2D/3D)
FARVE (RGB)
TYKKELSE
LINJETYPE
FARVE (RGB)
TYKKELSE
(A)
(B)
(C)
(D)
(E)
Behandlet vand
BF
BEHANDLET VAND, FREM
126-157-189
4
BIPS_TEXT_BF
BR
BEHANDLET VAND, RETUR
126-157-189
4
BIPS_TEXT_BR
Blødgjort vand (#2)
AK1F
BLØDT VAND, FREM
086-107-129
4
BIPS_TEXT_AK1F
AK1R
BLØDT VAND, RETURN
000-064-129
4
BIPS_TEXT_AK1R
AK1K
BLØDT VAND, KOLDT
000-064-129
4
BIPS_TEXT_AK1K
AK1V
BLØDT VAND, VARMT
086-107-129
4
BIPS_TEXT_AK1V
AK1C
BLØDT VAND, CIRKULATION
126-141-189
4
BIPS_TEXT_AK1C
069-078-104
4
BIPS_TEXT_RO
Afsaltet vand (#3)
RO
AFSALTET VAND, RO
Totalafsaltet vand (#4)
S
AFSALTET VAND
000-063-255
4
BIPS_TEXT_S
S1
AFSALTET VAND, KOLDT
000-046-189
4
BIPS_TEXT_S1
S2
AFSALTET VAND, VARM
170-191-255
4
BIPS_TEXT_S2
PW
PURIFIED WATER
000-000-129
4
BIPS_TEXT_PW
000-000-255
4
BIPS_TEXT_DSV
Sterilt vand (#5)
DSV
DESTILLERET VAND (#6)
Næste side >
13
FORKORTELSE
<< Indhold
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
WFI
WATER FOR INJECTION
STILISTISK (1D)
MODEL (2D/3D)
FARVE (RGB)
TYKKELSE
LINJETYPE
FARVE (RGB)
TYKKELSE
(A)
(B)
(C)
(D)
(E)
000-000-189
4
BIPS_TEXT_WFI
063-000-255
4
BIPS_TEXT_K
Special Vand
K
KEMIKALIEDOSSERET VAND, K
Forklaring af 8 vandtyper:
Råvand (forekomst i jorden - ej som installation)
#1) Brugsvand (drikkevand)
#2) Blødgjort vand fremstilles ved enkelt ionbytning eller ved afkarbonatisering
#3) Afsaltet vand kan fremstilles ved omvendt osmose
#4) Totalafsaltet vand fremstilles ved polering af afsaltet vand i mixed-bed filter eller ved elektrodeionisering (EDI)
#5) Sterilt vand kan fremstilles ved en kombination af ultrafiltrering og omvendt osmose eller destillering
#6) Destilleret vand (kimfrit vand, bakterierester fjernet)
Luft
ES
LUFT
000-255-127
5
CONTINUOUS
EJECTSUG
000-255-127
3
BIPS_TEXT_ES
TRYKLUFT AP1
141-189-000
4
BIPS_TEXT_AP1
TRYKLUFT AP2
096-129-000
4
BIPS_TEXT_AP2
Særlige luftarter: (Linietyper = Cont med påskrift AP1 osv.)
AP
Næste side >
14
FORKORTELSE
<< Indhold
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
15
STILISTISK (1D)
MODEL (2D/3D)
FARVE (RGB)
TYKKELSE
LINJETYPE
FARVE (RGB)
TYKKELSE
(A)
(B)
(C)
(D)
(E)
TRYKLUFT AP3
173-189-126
4
BIPS_TEXT_AP3
PRP
PROCESTRYKLUFT
065-065-065
4
BIPS_TEXT_PRP
SP
STYRETRYKLUFT
065-065-065
4
BIPS_TEXT_SP
AZ
VAKUUM, AZ
000-129-064
4
BIPS_TEXT_AZ
Ar
ARGON
000-129-064
4
BIPS_TEXT_AR
He
HELIUM, HE
189-094-000
4
BIPS_TEXT_HE
H2
BRINT, H2
255-000-000
4
BIPS_TEXT_H2
N2
KVÆLSTOF, GASFORMIGT NITROGEN, N2
255-191-000
4
BIPS_TEXT_N2
N2F
KVÆLSTOF, FLYDENDE NITROGEN, N2
129-096-000
4
BIPS_TEXT_N2F
O2
ILT, O2
255-255-255
4
BIPS_TEXT_O2
G
GAS
000-255-127
4
BIPS_TEXT_G
FG
GAS, FLASKE
000-255-127
4
BIPS_TEXT_FG
NO
KVÆLSTOFILTE, NO
000-255-127
4
BIPS_TEXT_NO
N2O
KVÆLSTOFFORILTE, N2O
000-255-127
4
BIPS_TEXT_N2O
CO2
KULDIOXID, CO2
128-128-128
4
BIPS_TEXT_CO2
Car
CARBOGEN, CO2 + O2
000-255-127
4
BIPS_TEXT_CAR
M
MEDICINSK LUFT
255-255-255
4
BIPS_TEXT_E
ACY
ACETYLEN
129-064-000
4
BIPS_TEXT_ACY
000-255-255
6
BIPS_DASH_DASH_DOUBLE-DOT
FORKORTELSE
Køling
KF
KØLING, FREM
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
Næste side >
16
FORKORTELSE
<< Indhold
STILISTISK (1D)
MODEL (2D/3D)
FARVE (RGB)
TYKKELSE
LINJETYPE
FARVE (RGB)
TYKKELSE
(A)
(B)
(C)
(D)
(E)
KFP
KØLEMEDIE, FREM, PRIMÆR
000-255-255
6
KFS
KØLEMEDIE, FREM, SEKUNDÆR
000-255-255
6
KR
KØLING, RETUR
126-189-189
6
KRP
KØLEMEDIE, RETUR, PRIMÆR
126-189-189
6
KRS
KØLEMEDIE, RETUR, SEKUNDÆR
126-189-189
6
Særlige typer kølemedier (linjetype = Cont med påskrift, IF osv.):
GF
GLYKOL, FREM
000-255-255
6
BIPS_TEXT_GF
GR
GLYKOL, RETUR
126-189-189
6
BIPS_TEXT_GR
R290F
PROPAN, FREM
000-096-129
6
BIPS_TEXT_R290F
R290R
PROPAN, RETUR
126-173-189
6
BIPS_TEXT_R290R
R717F
AMMONIAK, FREM
000-141-189
6
BIPS_TEXT_R717F
R717R
AMMONIAK, RETUR
170-234-255
6
BIPS_TEXT_R717R
R744F
KULDIOXID, FREM
000-191-255
6
BIPS_TEXT_R744F
R744R
KULDIOXID, RETUR
170-234-255
6
BIPS_TEXT_R744R
R1270F
PROPEN, FREM
000-189-189
6
BIPS_TEXT_R1270F
R1270R
PROPEN, RETUR
170-255-255
6
BIPS_TEXT_R1270R
FF
FREON, FREM
000-255-255
6
BIPS_TEXT_FF
FR
FREON, RETUR
126-189-189
6
BIPS_TEXT_FR
IF
ISVAND, FREM
000-104-104
6
BIPS_TEXT_IF
IR
ISVAND, RETUR
126-189-189
6
BIPS_TEXT_IR
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
Næste side >
17
FORKORTELSE
<< Indhold
STILISTISK (1D)
MODEL (2D/3D)
FARVE (RGB)
TYKKELSE
LINJETYPE
FARVE (RGB)
TYKKELSE
(A)
(B)
(C)
(D)
(E)
PBF
PROCESBRINE, FREM
086-129-129
6
BIPS_TEXT_PBF
PBR
PROCESBRINE, RETUR
126-189-189
6
BIPS_TEXT_PBR
Varme
VF
VARME, FREM
255-000-000
5
CONTINUOUS
VFP
VARME, FREM, PRIMÆR
255-000-000
5
CONTINUOUS
VFS
VARME, FREM, SEKUNDÆR
255-000-000
5
CONTINUOUS
GVF
GULVVARME, FREM
255-063-000
4
CONTINUOUS
VR
VARME, RETUR
189-126-126
5
BIPS_DASH80
VRP
VARME, RETUR, PRIMÆR
189-126-126
5
BIPS_DASH80
VRS
VARME, RETUR, SEKUNDÆR
189-126-126
5
BIPS_DASH80
GVR
GULVVARME, RETUR
255-170-170
4
BIPS_DASH80
Særlige typer indenfor varme
C
KONDENSAT
189-000-000
5
BIPS_TEXT_C
CR
KONDENSAT, REN
189-000-000
5
BIPS_TEXT_CR
C1
KONDENSAT, LAVTRYK
189-000-000
5
BIPS_TEXT_C1
C3
KONDENSAT, HØJTRYK
189-000-000
5
BIPS_TEXT_C3
KONDENSAT, SPILDEVAND
255-000-255
5
CONTINUOUS
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
Næste side >
18
FORKORTELSE
<< Indhold
STILISTISK (1D)
MODEL (2D/3D)
FARVE (RGB)
TYKKELSE
LINJETYPE
FARVE (RGB)
TYKKELSE
(A)
(B)
(C)
(D)
(E)
D
DAMP, ALMENT
129-000-000
5
BIPS_TEXT_D
DL
DAMP, LAVTRYK, < 1 BAR
129-000-000
5
BIPS_TEXT_DL
DM
DAMP, MELLEMTRYK, 1 - 10 BAR
129-000-000
5
BIPS_TEXT_DE
DH
DAMP, HØJTRYK, 10 - 16 BAR
129-000-000
5
BIPS_TEXT_DH
DR
DAMP, REN
129-000-000
5
BIPS_TEXT_DR
VENTILATION, ALMENT
000-255-000
3
CONTINUOUS
000-255-000
3
INDT
VENTILATION, INDTAG
141-189-000
6
CONTINUOUS
141-189-000
3
AFK
VENTILATION, AFKAST
000-129-064
6
BIPS_DASH80
000-129-064
3
VG(F/R)
VENTILATION, VARMEGENVINDING (FREM/RETUR)
000-255-000
3
CONTINUOUS
000-255-000
3
VI
VENTILATION, INDBLÆSNING
141-189-000
6
CONTINUOUS
141-189-000
3
VU
VENTILATION, UDSUGNING
000-129-064
6
BIPS_DASH80
000-129-064
3
Ventilation
Øvrige VVS-anlæg
SPR
SPRINKLERANLÆG, RØR
255-127-000
5
BIPS_DASH_DASH_DOT
VT
VANDTÅGEANLÆG, RØR
189-094-000
5
BIPS_TEXT_VT
VTL
VANDTÅGEANLÆG, LAVTRYK, RØR
189-094-000
5
BIPS_TEXT_VTL
VTH
VANDTÅGEANLÆG, HØJTRYK, RØR
189-094-000
5
BIPS_TEXT_VTH
RSA
RUMSLUKNINGSANLÆG
129-064-000
5
BIPS_TEXT_RSA
VANDRENSNINGSANLÆG, RØR
255-127-000
4
BIPS_LONG-DASH_DOT
SPECIALANLÆG, RØR
189-094-000
4
CONTINUOUS
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
19
STILISTISK (1D)
MODEL (2D/3D)
FARVE (RGB)
TYKKELSE
LINJETYPE
FARVE (RGB)
TYKKELSE
(A)
(B)
(C)
(D)
(E)
000-094-189
2
CONTINUOUS
SYRE
255-127-000
4
CONTINUOUS
LUD
189-094-000
4
CONTINUOUS
OLIE
129-064-000
4
CONTINUOUS
CIP MEDIE, FREM
255-127-000
4
CONTINUOUS
CIP MEDIE, RETUR
189-094-000
4
BIPS_DOTDASH4
CIP MEDIE, AFLØB
189-157-126
4
CONTINUOUS
255-255-255
4
CONTINUOUS
FORKORTELSE
ØVRIGE VVS
Særlige typer øvrige-VVS anlæg:
Alment VVS
ALMENT
255-255-255
4
2015-09-03-10, revision 1
1.4 Tekst
Teksthøjder jf. bips Tegningsstandarder C213, Del 1, Generelt.
< Forrige side
<< Indhold
20
Brugsvand koldt ligger øverst med en centerkote på 2850
1.6 Signaturer
1.5 Målsætning
1.6.1
Dimensionsangivelse for diameter af rør eller kanaler angives
med handelsdimension, f.eks. DN20, ø8x1,2 eller ø200.
Forkortelse Materiale
Dimensionsangivelse for firkantede kanaler angives med bxh, fx
400 x 200
Dimensionsangivelser anføres med mediebetegnelse eller
materialebetegnelse som eksempelvis:
Næste side >
Materialer
Alu-PEX
Polyethylen med alukappe
BT
Beton
Cu
Kobber
FZ
Forzinket
GavlGalv
Varmgalvaniseret
· VF ø25, ø200 PVC eller VF25, 200PVC.
LER
Ler
Fald angives med promilletegn ‰.
Pb
Bly
RS
Rustfrit stål
RSS
Rustfrit stål syrefast
ST
Stål
STJ
Støbejern
Zn
Zink
GAP
Glasfiberarmeret polyester
PBT
Polybutylene
PEH
Polyethylen med høj massefylde
PEL
Polyethylen med lav massefylde.
PEM
Polyethylen med medium massefylde
PEX
Polyethylen med tværbinding
PP
Polypropylen
Ved føringer, der er placeret under hinanden, foretages
tekstning på følgende måde:
· Øverste føring står øverst
· Ved behov kan der anvendes henvisningspile
· Koter kan tilføjes efter mediebetegnelsen
Brugsvand koldt ligger øverst, brugsvand varmt ligger nederst
2015-09-03-10, revision 1
PVC
1.6.2
Polyvinylclorid
Forkortelser, koter
< Forrige side
<< Indhold
21
i.v.
I væg
o.g.
Over gulv
o.k.
Overkant færdigisoleret rør/kanal
Forkortelse
Placeringstype
o.l.
Over loft
Forkortelse Kotetype
o.n.l.
Over nedhængt loft
BK
Bundkote
o.t.
Over tag
CK
Centerkote
DK
Dækselkote
p.v.
På væg
FG
Færdig gulvkote
r.i.r.
Rør i rør
GK
Gulvkote
IK
Indløbskote
u.d.
Under dæk
LK
Løbskote
u.g.
Under gulv
RK
Kote til oversiderist
u.k.
Underkant
TK
Terrænkote
u.l.
Under loft
UK
Udløbskote
u.t.
Under tag
VSK
Kote til vandspejl
KT
Generel kotebetegnelse
1.6.3
Forkortelser, placering
Næste side >
1.6.4
Forkortelser, generelt
Forkortelse Type
bxh
Bredde x højde
Forkortelse Placeringstype
CL
Centerlinje
i.g.
I gulv
E
Entreprisegrænse
i.j.
I jord
I
Indblæsning
i.k.
I kanal
PN
Pneumatisk
i.l.
I loft
PUL
Pulver
2015-09-03-10, revision 1
U
Udsugning
udl.
Udluftning
V
Volumen
Forkortelse Type
ø
Diameter
F
Forindstillingsværdi
GU
Gulvudsug
LA
Lyskasseafløb
n
Luftskifte
OV
Overfladevand
HEHR
Hydraulik, retur
HF
Hydraulik, frem
KKF
Kondensatormedie, frem
KKR
Kondensatormedie, retur
AK
Afkarboniseret vand
1.7 Symboler
Jf. bips generelle tegningsstandard.
Symboler til komponenter, instrumenter og aktuatorer er
beskrevet under afsnit 2 Bygningsdele
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
22
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
2. Bygningsdele
2.1 Identifikation af bygningsdele
Bygningsdele bør nummereres ud fra følgende standard:
Forkortelse for bygningsdel efterfulgt af typenummer og/eller
løbenummer.
Forkortelser for bygningsdele:
ForkortelseFo Bygningsdel
rk.
A
Alarm
ADT
Adsorptionstørrer
ARE
Afløbsrende
AS
Aftræksskab
ALT
Altannedløb
ACL
Autoklave
AV
Afspæringsventil
BA
Badekabine
KAR
Badekar
BU
Benzinudskiller
BI
Bidet
BLS
Blandesløjfe
BL
Blandingsarmatur
BRS
Brand- og røgspjæld
BH
Brandhydrant, brandhane
BM
Brandmanchet
BS
Brandskab
BSV
Brandslangevinde
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
23
Fork.
Bygningsdel
BSR
Brandstigrør
Forkortelse
Bygningsdel
BVE
Brandventilator
BRN
Brønd
BRU
Bruser
BSP
Brandspjæld
CP
Cirkulationspumpe
DB
Drænbrønd
DRK
Drypkop
ESB
Ekspansionsbeholder
ESP
Ekspansionsledning
EMH
Emhætte
FA
Faldstamme
FC
Fancoil
FRS
Flamme- og røgspjæld
FAS
Faskine
FU
Fedtudskiller
FB
Fodbøjning
FG
Gas, flaske
GM
Gasmåler
GL
Glaserede lerrør
GA
Gulvafløb
GV
Gulvvarme
HV
Håndvask
HL
Hydraulik, lækagerør
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
24
HT
Hydraulik, trykrør
PM
Partikelmåler
Fork.
Bygningsdel
PU
Prøveudtagningsbrønd
VI
Indblæsningsarmatur
Fork.
Bygningsdel
ISP
Indreguleringsspjæld
PBPUB
Pumpebrønd
PBD
Pumpebrønd, dræn
Forkortelse
Bygningsdel
Næste side >
IL
Inspektionslem
Forkortelse
Bygningsdel
IM
Ismaskine
PBR
Pumpebrønd, regnvand
KM
Kaffemaskine
PBS
Pumpebrønd, spildevand
KS
Kemikalieskab
PS
Punktsug
KSP
Kontraspjæld
RAD
Radiator
KV
Køkkenvask
RV
Rengøringsvask
KD
Køledisk
R
Renseanordning/renseadgang
KA
Kondensafløb
RSP
Røgspjæld
LV
Laboratorievask
RES
Røgevakueringsspjæld
LAF
Lafbænk
RVE
Røgventilator
L
Luftpotte
RVV
Revasibel ventilator
LT
Lugttæt dæksel
SF
Sandfang
LK
Lynkobling
SL
Sikkerhedsledning
NB
Nedløbsbrønd
SK
Skyllekar
NEU
Neutralisator
SN
Snydebrønd/tørbrønd
NBR
Nødbruser
SP
Spjæld, generel betegnelse
ØS
Øjenskyller
SPR
Sprinkler
OU
Olieudskiller
SPU
Spulebatteri
OPV
Opvaskemaskine
SB
Spulebrønd
OL
Overløbsledning
SPSH
Spulehane
OVN
Ovn
SPHSHH
Spulehane, højtryk
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
25
SS
Stinkskab
VUA
Ventilationsudsugningsanlæg
STV
Støvlevask
VE
Ventilationskanal
TB
Tagbrønd
VS
Fork.
Bygningsdel
Volumenstrømsregulator (konstant
luftmængde)
T
Tagnedløb
VV
Ci
Termisk cirkulationsventil
Volumenstrømsregulator (variabel
luftmængde)
Forkortelse
Bygningsdel
TKL
Tørkloset
TSP
Trykholdespjæld
UDK
Udslagskumme
UV
Udslagsvask
VU
Udsugningsarmatur
UR
Urinal
VVE
Vakuumventil
WC
Vandkloset
VM
Vandmåler
WM
Varmeenergimåler
VRV
Varmeveksler
VBV
Varmtbrugsvandsveksler
VVB
Varmtvandsbeholder
VAB
Vaskebord
VK
Vaskekar
VAM
Vaskemaskine
VAR
Vaskerende
VB
Vejbrønd
VA
Ventilationsanlæg
Eksempel: Et toilet benævnes således: WC1
Hvis bygningsdelene klassificeres, kan man vælge at benytte
klassifikationskoderne til at identificere bygningsdele, i stedet
for at anvende ovenstående forkortelser.
Eksempel, hvor
tegningsstandardens
forkortelser er anvendt til
identifikation
Eksempel, hvor CCSklassifikationskoder er
anvendt til identifikation.
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
26
Eksempel, hvor
tegningsstandardens
forkortelser er anvendt til
identifikation
Eksempel, hvor CCSklassifikationskoder er
anvendt til identifikation.
2.1.1
Henvisningssymbol
De steder, hvor der på tegningerne ikke er plads til at vise
symbolet for bygningsdelen, fx ventiler, kan der
anvendes et henvisningssymbol i stedet.
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
27
2.2 VVS-installationer
Symboler kan frit kombineres, således at symbolet repræsenterer den ønskede funktionalitet.
De symboler, der refererer direkte til DS/ISO 14617 har en henvisning underbeskrivelsen af symbolet.
På de følgende sider er vist de mest benyttede symboler for VVS-installationer.
Eksempel på Forsyningsanlæg til Varme
Forsyningsanlæg vises i forhold til det system, som det sidder på. Symbolet for visning I er hentet i afsnit 2.
Komponent i Varmesystem (ny radiator)
Præsentationsform
I
II
V
Snitlinje
-
5
5
Projektionslinje
5
5
5
RGB 255-000-000
RGB 255-000-000
RGB 000-000-000
-
-
RGB 255-000-000
Eksempel
Linjefarve
Projektionsflade
Næste side >
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
28
Eksempel på ventil for VVS-installationer
VVS-installationer - Ventiler
Præsentationsform
I
II
V
Snitlinje
-
5
5
Projektionslinje
5
5
5
Farve efter system
Farve efter system, her
brugsvand koldt
RGB 000-000-000
-
-
Farve efter system, her
brugsvand koldt
Eksempel
Linjefarve
Projektionsflade
2.2.1
Næste side >
Rørsystemer
Symbolnummer Symbolbeskrivelse
221-01
Trykrør
221-02
Fleksibelt rør
221-03
Eksisterende rør fjernes
221-04
Impulsledning, generelt
Symbol
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
2.2.2
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
29
Rørforbindelser og relateret udstyr
VVS installationer – Rørforbindelser og relateret udstyr
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
Symbol
Bemærkning
222-01
Krydsende ledninger uden forbindelse
222-02
Rør vinkelret på, men ikke gennem snitplan / ned
222-03
Rør der føres gennem snitplan / op
222-04
Krydsende ledninger med forbindelse og niveauspring
222-05
Afgrening, uden niveauspring
Symbol eksempel: 14617-3-5.5.5
222-06
Afgrening, med niveauspring
222-07
Strømningsretning
Grundsymbol: 14617-2-7.1.2
222-08
Faldretning
222-09
Materialeændring
222-10
Reduktion
222-11
Styr
Fald angives i % eller ‰
Standard
TIllægssymbol: 14617-15-4.3.11
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
30
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
Symbol
Bemærkning
Standard
222-12
Fastspænding
222-13
Rør videreføres
222-14
Lynkobling
DS/ISO 1219-1-6.4.1.6
222-15
Flexibel kobling
222-16
Kompensator
222-17
Union
222-18
Flangesamling
DS/ISO 14617-3-6.1.1
222-19
Blindflange
DS/ISO 14617-3-6.1.7
222-20
Slutmuffe
DS/ISO 14617-3-6.1.8
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
2.2.3
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
31
Ventiler
VVS installationer – Ventiler
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
Symbol
Bemærkning
Standard
223-01
2-vejs ventil, afspærringsventil
223-02
Afspærringsventil, vinkelventil
223-03
Aftapningsventil
223-04
3-vejs ventil
223-05
3-vejs blandeventil
Strømningsretning: ind i hvide porte, ud i
sort port
223-06
3-vejs fordelerventil
Strømningsretning: ind i hvid port, ud i
sorte porte
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
32
223-07
Kontraventil
Strømningsretning mod højre
TIllægssymbol: 14617-8-4.3.1.1
223-08
Kontraventil, stilbar
Strømningsretning mod højre (statisk)
fast indstillet
Tillægssymbol: 14617-8-4.3.1.4 + 4.3.1.1
223-09
Strengreguleringsventil
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
223-10
Selvvirkende flowbegrænserventil
223-11
Termostatisk ventil
223-12
Ventil med sikkerhedsfunktion
Tillægssymbol: 14617-8-4.3.1.2
223-13
Sikkerhedsventil, fjederbelastet
Tillægssymbol: 14617-8-4.3.1.2+ 7-4.1.8
Symbol eksempel: 14617-8-4.5.5.1
Symbol
Bemærkning
Standard
Tillægssymbol: 14617-8-4.3.1.3
Radiator og cirkulationsventiler
Tillægssymbol: 14617-4.3.1.3
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
33
223-14
Sikkerhedsventil, vinkelventil fjederbelastet
Den lodrette streg skal placeres på
udløbsporten.
Anvendes også som vakuum ventil på
afløbsrør
223-15
Magnetventil, normalindstilling åben
Tillægssymbol: 14617-8-4.5.1.3 + 4-4.1.9
223-16
Magnetventil, normalindstilling lukket
Tillægssymbol: 14617-8-4.5.1.3 + 4-4.1.9
223-17
Selvvirkende reduktionsventil
Symbol eksempel: 14617-8-4.5.4.3
223-18
Selvvirkende trykdifferensregulator
223-19
Selvvirkende flyderventil / svømmerventil
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
223-20
2-vejs ventil med elektrisk ON/OFF aktuator
Symbol
Bemærkning
Tillægssymbol: 14617-8-4.3.1.2 + 7-4.1.8
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
34
223-21
3-vejs blandeventil med elektrisk ON/OFF aktuator
sort port
223-22
3-vejs fordelerventil med elektrisk ON/OFF aktuator
sorte porte
223-23
2-vejs reguleringsventil med elektrisk aktuator
223-24
3-vejs blandeventil med elektrisk aktuator
sort port
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
223-25
3-vejs fordelerventil med elektrisk aktuator
223-26
Vandudlader
223-27
Udluftningsventil
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
223-28
Luftudlader, automatisk
223-29
Luftpotte med luftudlader, automatisk
udluftningsventil
223-30
Tapsted, koldt brugsvand generelt
223-31
Tapsted, varmt brugsvand
223-32
Tapsted, spulehane koldt brugsvand m. slange
223-33
Tapsted, med medieangivelse
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
35
sorte porte
Symbol
Bemærkning
AP kan erstattes af andre
mediebetegnelser
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
223-34
Brandskab / vandfyldt slangevinde
223-35
Sprinkler, frit monteret, opadvendt
223-36
Sprinkler, nedadvendt
223-37
Sprinkler, i nedhængt loft
223-38
Sprinkler, sidevendt
223-39
Sprinkler, alarmventil
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
36
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
2.2.4
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
37
Afløb
VVS installationer – Afløb
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
Symbol
Bemærkning
Standard
224-01
Afløbsanlæg, generelt
224-02
Udskiller, generelt
Symbol eksempel 14617-12-4.5.16
224-03
Afløbsregulator
Tillægssymbol: 14617-7-5.1.1
224-04
Regnvandsbrønd, plan
224-05
Gulvafløb, plan
224-06
Rørvandlås, plan
224-07
Rense og inspektionsadgang
224-08
Udluftning, vacuumventil
224-09
Udluftning
224-10
Udluftning over tag
224-11
Afløb ført til gulv, fx. fra drænventil
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
2.2.5
< Forrige side
<< Indhold
38
VVS komponenter i terræn
VVS installationer – VVS komponenter i terræn
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
225-01
Beholder
225-02
Vandreservoir
225-03
Vandpumpestation
225-04
Vandbehandlingsanlæg
225-05
Brønd med sandfang / rensebrønd
225-06
Brønd med bundløb
225-07
Brønd med rist og sandfang / drænbrønd
225-08
Brandstander
225-09
Vandpost
Næste side >
Symbol
Bemærkning
Standard
* kan erstattes af medieangivelse fx olie
Grundsymbol: 14617-15-7.2
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
2.2.6
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
39
Udstyr
VVS installationer – Udstyr
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
Symbol
Bemærkning
226-01
Apparat generelt
226-02
Beholder, væske
* kan erstattes af medieangivelse
226-03
Beholder, gas (trykbeholder)
*kan erstattes af fx gas
226-04
Kedel
*kan erstattes af medieangivelse fx olie
eller gas
226-05
Elektrisk opvarmet kedel
226-06
Elektrisk opvarmet varmtvandsbeholder
226-07
Varmtvandsbeholder opvarmet med fjernvarme/
centralvarme
226-08
Filter, snavssamler
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
40
226-09
Ekspansionsbeholder under tryk
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
226-10
Ekspansionsbeholder, åben
226-11
Pumpe
226-12
Pumpe med variabel ydelse
Automatisk styring med variabel ydelse
Grundsymbol 14617-9-4.1.1
226-13
Pumpe med forudindstillet ydelse
Fast indstilling med variabel ydelse
226-14
Kompressor, ventilator, pumpe til gasser
Inkl. vakuum pumpe
226-15
Køletårn
226-16
Køletårn, tørt
Tillægssymbol: 14617-9-4.1.2 + 14617-114.1.4
Symbol
Bemærkning
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
226-17
Køletårn, våd
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
226-18
Radiator, ny
226-19
Radiator, eksisterende
226-20
Gulvvarmeslange
226-21
Brandslukker, CO2
226-22
Brandslukker, pulver
226-23
Tørkøler
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
41
Tillægssymbol: 14617-9-4.1.2 + 14617-75.1.11
Symbol
Bemærkning
Tørkøler med 4 ventilatorer
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
42
2.3 Ventilation
Symboler kan frit kombineres således, at symbolet repræsenterer den ønskede funktionalitet.
De symboler, der refererer direkte til DS/ISO 14617 har en henvisning underbeskrivelsen af symbolet.
På de følgende sider er vist de mest benyttede symboler for Ventilation.
Eksempel på Ventilationskanal/-rør (i indblæsningssystem)
Ventilationsrør vises i forhold til det system som det sidder på, dette kan være et specifikt system eller fællessystem.
Ventilationskanal/-rør
Præsentationsform
I
II
V
Eksempel
1D Linetype er hentet fra
tabellen, kolonne C CONTINUOUS
Snitlinje
-
3
3
Projektionslinje
6
3
3
RGB 141-189-000
RGB 141-189-000
RGB 000-000-000
-
-
RGB 141-189-000
Linjefarve
Projektionsflade
Næste side >
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
43
Eksempel på Indblæsningsarmatur i Ventilationssystem
Indblæsningsarmatur vises altid uafhængigt af system. Symbolet for visning I er hentet i afsnit 2.
Præsentationsform
I
II
V
Snitlinje
-
2
2
Projektionslinje
2
2
2
-RGB 000-255-000
RGB 000-255-000
RGB 000-000-000
-
-
RGB 000-255-000
Eksempel
Linjefarve
Projektionsflade
Næste side >
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
2.3.1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
44
Kanaler
Ventilation – Kanaler
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
Symbol
Bemærkning
231-01
Indblæsningskanal, synligt snit
Dobbeltstreg
231-02
Indblæsningskanal, skjult snit
Dobbeltstreg
231-03
Udsugningskanal, synligt snit
Dobbeltstreg
231-04
Udsugningskanal, skjult snit
Dobbeltstreg
231-05
Strømningsretning
Enkeltstreg
231-06
Fleksibel forbindelse
Dobbeltstreg
231-07
Fleksibel forbindelse
Enkeltstreg
231-08
Brandisoleret kanal
231-09
Kondensisoleret kanal
231-10
Energi isolering
231-11
Lyd isolering
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
2.3.2
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
45
Tilbehør
Ventilation – Tilbehør
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
Symbol
Bemærkning
232-01
På kanal
232-02
Udsugningsarmatur
På kanal
232-03
Anemostat, indblæsning
232-04
Anemostat, udsugning
232-05
Rense og inspektionslem
232-06
Rist i væg
232-07
Spjæld
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
46
232-08
Volumestrømsregulator, konstant
luftmængdeReguleringsspjæld, forudindstillet ydelse
232-09
Motorspjæld, ON/OFF
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
232-10
Motorspjæld ON/OFF, lukker ved fejl
232-11
Reguleringsspjæld, med elektrisk aktuator, variabel
ydelse
Symbol
Bemærkning
Standard
(Volumestrømsregulator)
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
47
232-12
Reguleringsspjæld med elektrisk aktuator, åbner ved
fejl, variabel ydelse
232-13
Indstillingsspjæld, med elektrisk aktuator,
forudindstillet ydelse
232-14
Sikkerhedsspjæld, elektrisk aktuator, lukker ved fejl
DS428: Brand- og røgspjæld - Klasse EI60
232-15
DS428: Flamme- og røgspjæld - Klasse
E60
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
48
222-16
DS428: Røgspjæld - Klasse E30
232-17
Sikkerhedsspjæld, elektrisk aktuator, åbner ved fejl
DS428: Røgkvaueringsspjæld - Klasse E30
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
232-17
Sikkerhedsspjæld, elektrisk aktuator, åbner ved fejl
DS428: Røgkvaueringsspjæld - Klasse E30
232-18
Kontraklap spjæld
Luftstrøm mod højre
Symbol
Bemærkning
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
232-19
Volumestrømsregulator / Volustat
232-20
Eksempel på styring af spjæld
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
49
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
2.3.3
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
50
Udstyr
Ventilation – Udstyr
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
Symbol
Bemærkning
Standard
233-01
Kabinet
233-02
Ventilator (kompressor, pumpe til gasser)
233-03
Luftfilter
233-04
Befugter
233-05
Lyddæmper
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
51
233-06
Varmeflade
233-07
Køleflade
233-08
Kombineret køle- og varmeflade
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
233-09
Pladevarmeveksler
Symbol
Bemærkning
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
233-10
Krydsvarmeveksler
233-11
Rotorveksler
233-12
Aggregat, fancoil
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
52
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
233-13
Indtagshætte
233-14
Afkasthætte
233-15
Indtag
232-16
Afkast
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
53
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
54
2.4 Kontrol og reguleringsudstyr
Symboler kan frit kombineres, således at symbolet repræsenterer den ønskede funktionalitet. De symboler, der refererer direkte til DS/ISO 14617, har en henvisning underbeskrivelsen af
symbolet. På de følgende sider er vist de mest benyttede symboler for kontrol- og reguleringsudstyr. Resterende symboler kan findes i C213 bips tegningsstandarder del 7.
Kontrol og reguleringsudstyr
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
Symbol
Bemærkning
Standard
240-01
Håndbetjent aktivering
240-02
Fjeder aktivering
240-03
Vægt aktivering
DS/ISO 14617-7-4.1.7
240-04
Flyder aktivering
240-05
Stempel aktivering
240-06
Membran aktivering
240-07
Membran aktivering, dobbelt virkende
240-08
Magnet aktivering
240-09
Elektrisk aktuator, åbner ved fejl
Automatisk åbning i tilfælde af svigt af
hjælpeenergi
240-10
Elektrisk aktuator, lukker ved fejl
Automatisk lukning i tilfælde af svigt af
hjælpeenergi
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
55
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
Symbol
Bemærkning
240-11
Temperaturalarm (switch)
Termostat med on/off funktion
240-12
Trykalarm (switch)
Pressostat med on/off funktion
240-13
TrykalarmDifferenstrykalarm (switch)
Differenspressostat med on/off funktion
210-14
Flowalarm (switch)
Flowalarm med on/off funktion
240-15
Niveaualarm (switch)
Niveaualarm med on/off funktion
240-16
Fugtalarm (switch)
Fugtalarm med on/off funktion
240-17
Røgdetektor (switch)
Røgalarm
240-18
Bevægelsesføler (switch)
Måling af bevægelse (PIR detektor)
240-19
Trykføler (transmitter)
240-20
TrykfølerTrykdifferensføler (transmitter)
240-21
Niveauføler (transmitter)
Niveautransmitter
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
56
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
Symbol
Bemærkning
Standard
240-22
Fugtføler (transmitter)
Fugttransmitter
240-23
Temperaturføler (transmitter)
Temperaturtransmitter
240-24
Flowføler (transmitter)
Flowtransmitter
240-25
Luftkvalitetsføler (transmitter)
Måling af CO2 koncentration
240-26
Ammoniakføler (transmitter)
Måling af ammoniak koncentration
240-27
Kulilteføler (transmitter)
Måling af kulilte koncentration
240-28
Luxføler (transmitter)
Måling af lux niveau
240-29
Stillingsindikering (transmitter)
Måling af stilling af fx en vandstand
240-30
Omformer, omdrejningsregulator
* erstattes af input
** erstattes af output
240-31
Omformer med variabel funktionydelse
240-32
Omformer med fast indstilletforudindstillet ydelse
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
240-33
Frekvensomformer
240-34
Eksempel på ventilator med indbygget
frekvensomformer
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
57
Symbol
Bemærkning
Standard
Fysisk sammenbygget og kan ikke
adskilles
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
58
2.5 Visende instrumenter
Symboler kan frit kombineres, således at symbolet repræsenterer den ønskede funktionalitet. De symboler, der refererer direkte til DS/ISO 14617, har en henvisning underbeskrivelsen af
symbolet. På de følgende sider er vist de mest benyttede symboler for visende instrumenter.
Visende instrumenter
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
250-01
Måler
250-02
Differensmanometer
250-03
Manometer
250-04
Termometer
250-05
Niveauvisning
250-06
Fugtvisning
250-07
Flowindikering
Symbol
Bemærkning
* erstattes af måleenhed
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
250-08
Eksempel på visning af vandmåler
250-09
Eksempel på visning af energimåler
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
59
Symbol
Bemærkning
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
2.5.1
< Forrige side
Bogstavkode for en måling og signalanvendelse består af to
elementer: Målte variable størrelser + visning eller type.
Denne tabel er et uddrag af DS/ISO 14617 tabel 7.3.1.
A
Visning eller type
(2. bogstav)
Målte variable størrelser
(1. bogstav)
B
Regulering
Brugerdefineret
P
Tryk/vakuum
Q
Kvalitet
R
Stråling/radioaktivitet
S
Hastighed/frekvens
Afbryder/alarm,
digitalt
T
Temperatur
Føler,/transmitter
analog
U
Multivariabel
D
Massefylde
V
Brugerdefineret
E
Elektrisk variabel
W
Masse/kraft/moment
F
Flow/strømningshastighed
X
(ikke klassificeret)
G
Position/stilling/længde
Y
Brugerdefineret
H
Manuel betjening
Z
Antal/længde
I
Visning
J
Effekt
K
Tid
L
Niveau
M
Fugtighed/relativ fugtighed
N
Brugerdefineret
Visning eller type
(2. bogstav)
O
Analyse
C
Næste side >
60
Bogstavkoder for måling og typer
Målte variable størrelser
(1. bogstav)
<< Indhold
Testudtag
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
61
2.6 Testudtag
Symboler kan frit kombineres, således at symbolet repræsenterer den ønskede funktionalitet.
De symboler, der refererer direkte til DS/ISO 14617, har en henvisning underbeskrivelsenunder beskrivelsen af symbolet.
På de følgende sider er vist de mest benyttede symboler for testudtag.
Testudtag
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
Symbol
Bemærkning
260-01
Følerlomme
Prøvemåling
260-02
Trykudtag
Prøvemåling
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
62
2.7 Tillægssymboler
Symboler stammer som udgangspunkt fra DS/ISO 14617, der består af 15 dele. I denne standard er tilføjet symboler, der ikke findes i DS/ISO 14617, men som traditionelt set anvendes i
byggebranchen. DS/ISO 14617 angiver en række basissymboler (symbols of a basic nature) og en række tillægssymboler (symbols giving supplementary information), der giver yderligere
information.
Eksempelvis består en kontraventil af et basissymbol og et tillægssymbol:
Basissymbol
+
Tillægssymbol
=
Symboleksempel
En stilbar kontraventil består yderligere af et mere tillægssymbol og ved således bestå af et basis symbol og to tillægssymboler:
Basissymbol
+
Tillægssymbol
+
Tillægssymbol
=
Symboleksempel
Nærværende bips tegningsstandard har medtaget de symboler, der primært anvendes i byggebranchen. I de tilfælde hvor der mangler et symbol, kan man kombinere symbolerne som vist og
beskrevet ovenfor.
De tillægssymboler der er angivet i skemaet, er de i byggebranchen oftest brugte tillægssymboler. Disse kan som angivet ovenfor kombineres, så man opnår den ønskede funktion.
Tillægssymboler
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
270-01
Variabel funktionydelse
Symbol
Bemærkning
Tilføjes komponent med variabel ydelse,
pil bør pege i flowretning og må brydes i
grundsymbolet
Standard
2 Bygningsdele
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
63
270-02
Fast indstillingFastindstillet ydelse
Tilføjes komponent med
variabelforudindstillet ydelse, med fast
indstilling.
270-03
Elektrisk aktuator
Tilføjes komponent med motor
Symbolnummer
Symbolbeskrivelse
270-04
Sammenbyggede enheder
Cirkel indikere at ehederneenhederne er
sammenbygget
270-05
Adskildte enheder
To enheder der er forbundet med
hinanden
Symbol
Bemærkning
Standard
3 Tegningslayout
2015-09-03-10, revision 1
3. Tegningslayout
3.1 Målestoksforhold
3.4 Tegningsdisponering
Tegningerne følger samme målestoksforhold som de tegninger,
der danner grundlag for VVS- og ventilationstegningerne.
Alternativt vælges målestoksforholdet efter den ønskede
detaljeringsgrad.
Signaturer, symboler m.m., som er nødvendige for forståelse af
tegningerne, kan enten skrives i noten på tegningen eller samles
i en selvstændig signaturforklaring (generel note).
Princip- og funktionsdiagrammer tegnes ikke i målestoksforhold.
3.5 Tegningsmaterialet
Isometriske diagrammer tegnes ikke i mål, men tegnes
tilnærmelsesvis i 1:100, 1:50.
3.5.1
3.2 Tegningsskilt
Nedenfor viste symboler benyttes, hvor der er vist flere fag på
tegningerne.
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
64
Generelt vedrørende tegningstyper
De efterfølgende afsnit omhandler de forskellige tegningstyper,
der typisk udarbejdes inden for VVS og ventilation. Her er
angivet, hvilket indhold der typisk findes på disse tegninger.
Tegningerne kan opdeles yderligere, hvis dette vil bidrage til
forståelsen af tegningerne.
Sædvanligvis udarbejdes etageplaner, så man snitter lige under
dæk, dvs. man ser planen fra lige under dæk og ned mod gulv. I
tilfælde af meget komplekse installationer kan det være
nødvendigt at udarbejde flere etageplaner i forskellige koter,
dvs. planen set fra en given kote og ned mod gulv.
Indholdet af tegningerne kan variere alt efter udbudsform og
skal afstemmes i ethvert projekt i henhold til det aftalte
informationsniveau.
3.3 Tegningsformater
3.5.1.1
Grænsefladetegninger
Komponenter og kabler tegnes principielt med angivelse af
entreprise. På alle kabler og komponenter angives, hvilken
entreprise der har ansvar for:
· Kontraktgrundlag
· Projektering/design
3 Tegningslayout
2015-09-03-10, revision 1
·
·
·
·
·
·
Levering
Montering
Kabling/terminering
Indregulering
Idriftsættelse
Supplerende føringsvej
3.5.1.2
Principtegninger
3.5.1.2.1
Temaplaner (farveladeplaner)
Temaplaner er planer, hvor man ved hjælp af farver viser,
hvorledes eksempelvis ventilation er inddelt i anlæg eller zoner.
Farvelægning kan foretages ved at anvende egenskaber på rum.
3.5.2
Planer
3.5.2.1
Etageplan
Etageplaner kan udføres som samlede tegninger eller tema
opdelt i vand, sanitet og afløb, køling, varme, ventilation og
sprinkling. I de følgende er det beskrevet, hvad disse tegninger
indeholder, hvis de udføres temaopdelt. Det besluttes for det
enkelte projekt, om tegningerne udføres samlet eller opdelt
efter projektets kompleksitet. Arkitekt og
konstruktionsingeniørs modeller anvendes som underlag, men
nedtones.
Etageplaner udarbejdes normalt i målestok 1:100
Anbefalet projektionsform: Spejlprojektion
3.5.2.1.1
Vandinstallationer
Indeholder:
· Rørinstallationer for vand
· Tapsteder for vand, der er mærket med betegnelse, der
henviser til typetegninger
· Slangevindere
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
65
· Ventiler (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af
diagrammer)
· Rumbenævnelser, typisk navn og nummer
· Rørdimensioner (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af
diagrammer)
· Koter
3.5.2.1.2
Sanitet og afløb
Indeholder:
· Rørinstallationer for afløb
· Sanitet og øvrige tilslutninger til afløbsinstallation, mærket
med betegnelse der henviser til typetegninger.
· Renselemme (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af
diagrammer)
diagrammer)
· Koter og ledningsfald
3.5.2.1.3
Køling og afkølet vand
Indeholder:
· Rørinstallationer for køling og afkølet vand
· Forbrugsanlæg for køling og afkølet vand, herunder fancoils,
køleflader mv.
diagrammer)
diagrammer)
· Koter
3.5.2.1.4
Varme
Indeholder:
· Rørinstallationer for varme
3 Tegningslayout
2015-09-03-10, revision 1
· Forbrugsanlæg for varme, herunder radiatorer, varmeflader
m.v.
diagrammer)
diagrammer)
· Koter
3.5.2.1.5
Ventilation
Indeholder:
· Kanaler
· Armaturer
· Spjæld/lyddæmper (bør så vidt muligt fremgå udelukkende
af diagrammer)
· Aggregater
· Kanaldimensioner (bør så vidt muligt fremgå udelukkende af
diagrammer)
· Luftmængder
· Koter
3.5.2.1.6
Sprinkler
Indeholder:
· Rørinstallationer for sprinkler
· Sprinklerhoveder og øvrige komponenter til sprinkling
diagrammer)
· Koter
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
66
3.5.2.2
Loftplaner
På arkitektens loftplaner vises installationer i loftet som oftest,
men på nogle projekter findes der både arkitektloftplaner og
ingeniørloftplaner.
Indeholder:
· Pladeinddeling
· Spring i loft
· Belysningsarmaturer
· Ventilationsarmaturer
· Fancoils
· Brand-, bevægelses-, og andre sensorer/detektorer
· Sprinklerhoveder
· Målsætning
· Lofthøjder
· Markering af snit og eventuelt detaljer
Loftplaner udarbejdes normalt i målestok 1:100.
3.5.2.3
Ledninger i jord
Indeholder:
· Rørinstallationer for spildevand, regnvand, dræn, vand, gas,
fjernvarme, varme og fjernkøl i terræn
· Brønde og udskillere
· Afspærringsventiler, målere
· Rørdimensioner
Udarbejdes normalt i målestok 1:500
Anbefalet projektionsform: Almindelig projektion
3 Tegningslayout
2015-09-03-10, revision 1
3.5.2.4
Kloak- og VVS-installationer under bygning
Indeholder:
· Rørinstallationer for spildevand, regnvand, dræn, vand, gas,
fjernvarme, varme og fjernkøl under bygningen
· Afspærringsventiler, målere
· Sanitet eller faldstammetilslutninger
diagrammer)
Anbefalet projektionsform: Almindelig projektion
3.5.3
Snit
3.5.3.1
Snittegning
Af snittegning skal fremgå alle væsentlige konstruktions- og
koteoplysninger. Arkitekt- og ingeniørmodeller anvendes som
underlag, men nedtones. For at lette overskueligheden på
snittegninger bør det overvejes, i hvilket omfang bygningsdele,
der ligger bag snittet, skal medtages på snittegningen
Indeholder:
· Installationsgenstande hvorigennem der snittes
· Rørinstallationer
· Kanaler
· Rør- og kanalbæringer
· Koter
· Målsætning
3.5.3.2
Detailsnit
Der kan udføres detailsnit af eksempelvis hovedføringsveje, hvis
hovedsnittegningen ikke er dækkende. Detailsnit udføres
normalt i 1:20 eller 1:50.
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
67
3.5.4
Bygningsdelstegninger
3.5.4.1
Rumtegninger
I specielle rum, kan det være nødvendigt at modellere rummet i
en større målestok, oftest i 1:20. Fx køkken, badeværelse eller
andre rum med mange installationer, inventar eller andre
forhold, der kræver en større detaljering end etageplanerne.
Indeholder:
· Rumtegninger er en detaljering af etageplanen med flere
mål på detaljer og inventar
· Opstalt af en eller flere vægge i rummet
· Eventuelt snit i rummet
3.5.4.2
Teknikrumstegninger
Teknikrumstegninger udføres normalt som tværfaglige
tegninger, hvor både VVS, ventilation og el vises på samme
tegning.
Indeholder:
· Alle installationer i teknikrum
· Målsætninger og flere koter
· Respektafstande foran ventilationsanlæg og andre
installationer, der kræver plads ved vedligehold
· Eventuel opstalt af en eller flere vægge i rummet
· Eventuelt snit i rummet
3.5.5
Diagrammer
Diagrammer giver overblik over de forskellige installationer, og
man viser som oftest hele bygningen i samme diagram.
Diagrammer udarbejdes enten som isometrier i vinklerne 30/60
og set fra planens nederste venstre hjørne eller som
principdiagrammer/plandiagrammer. Udarbejdes normalt som
3 Tegningslayout
2015-09-03-10, revision 1
enkeltstregsdiagrammer. Nedenfor er angivet, hvad
diagrammerne for de forskellige installationstyper indeholder.
3.5.5.1
Vanddiagram
Indeholder:
· Rørinstallationer for vand
· Tapsteder for vand, der er mærket med betegnelse der
henviser til typetegninger.
· Varmtvandsproduktion inkl. bestykning
· Komponenter herunder ventiler, målere, pumper mv.
· Rørdimensioner
· Vandmængder/indregulerede vandstrømme
3.5.5.2
Afløbsdiagram
Indeholder:
· Faldstammer/tagnedløb
· Sanitet og øvrige tilslutninger til afløbsinstallation, mærket
med betegnelse der henviser til typetegninger.
· Renselemme, vandlåse, rottespærrer mv.
· Brandbøsninger
· Rørdimensioner (og evt. fald)
3.5.5.3
Kølediagram
Indeholder:
· Rørinstallationer for køl
· Forbrugsanlæg for køling, herunder fancoils, køleflader mv.
· Køleanlæg inkl. bestykning
· Rørdimensioner
· Temperaturer, vandmængder, tryktab, ydelser
3.5.5.4
Varmediagram
Indeholder:
· Rørinstallationer for varme
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
68
· Forbrugsanlæg for varme, herunder radiatorer, varmeflader
m.v.
· Rørdimensioner
· Temperaturer, vandmængder, tryktab og ydelser,
forindstillinger
3.5.5.5
Ventilationsdiagram
Indeholder:
· Ventilationskanaler
· Armaturer
· Spjæld/lyddæmper
· Aggregater inkl. bestykning
· Kanaldimensioner
· Luftmængder
· Systembetegnelser
3.5.5.6
Sprinklerdiagram
Indeholder:
· Rørinstallationer for sprinkler
· Sprinklerhoveder og øvrige komponenter til sprinkling
· Rørdimensioner
3.5.6
Processkema for bygningsinstallationer
Processkema for bygningsinstallationer kan indgå som en del af
tegningsmaterialet for VVS, se retningslinjer i bips
Tegningsstandarder C213 - Del 7 – Bygningsautomatik.
3.5.7
Lister
Dokumentationen for et projekt kan også omfatte forskellige
lister (skemaer):
· Ventilationsarmaturlister
· Sanitetslister
· Anlægslister
3 Tegningslayout
2015-09-03-10, revision 1
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
69
· Radiatorlister
3.5.8
Typetegninger
Typetegninger er detaljetegninger af sanitetsgenstande mv. Her
angives, hvilke produkter der fx indgår i en håndvask og viser,
hvorledes installationen udføres. Generelle signaturer kan med
fordel vises i typetegningen. Typetegningerne kan opdeles i de
forskellige temaer (vand, sanitet og afløb, køl, varme) eller
samles til en.
3.5.9
3D tegninger
3.5.9.1
3D etageplaner
3D etageplaner kan anvendes i koordineringsmæssig
sammenhæng. Her vises alle installationerne på en tegning, og
de forskellige systemer farvelægges, således at det er klart,
hvilke systemer der indgår i tegningen. Fordelen ved denne
afbildning er, at hvis installationsentreprisen er delt op i flere
entrepriser, så kan alle entreprenørerne se alle installationer i
en sammenhæng og på den måde bedre forstå, hvis en rørføring
slår et slag for ikke at kollidere med et belysningsarmatur. En 3D
etageplan kan være et godt supplement til det at navigere rundt
i modellen i forskellige viewer-programmer.
3.5.9.2
3D detaljer
En 3D detalje kunne eksempelvis være en udfletning ved en
skakt, hvor mange installationer ligger på samme sted og
kompleksiteten derfor er høj. Med en 3D detalje kan man på
byggepladsen få et overblik over et kritisk område, således
arbejdet kan udføres uden problemer. En 3D detalje kan være et
godt supplement til det at navigere rundt i modellen i forskellige
viewer-programmer, da man herved får vist de kritiske områder
uden selv at skulle finde dem.
3.6 Tegningsudformning
Planer:
Grundlaget for VVS- og ventilationsplaner er oftest
arkitektplaner. På arkitektplanerne skal der kun forekomme
informationer, som er relevante for VVS- eller
ventilationsplanerne. Ligeledes bør arkitektplanerne nedtones i
forhold til den pågældende VVS- eller ventilationsplan.
I nogle situationer påføres tegningerne markeringer af
eksempelvis brandsektions afgrænsninger eller mindre
dækningsområder for ventilationsanlæg - altså linjer, der m.h.t.
stregtyper og/eller stregtykkelser tydeligt adskiller sig fra øvrige
linjer på tegningen.
Jf. bips Lagstruktur 2015 C211.
Snit:
For at øge overskueligheden på snittegninger bør det overvejes,
i hvilket omfang bygningsdelene, der ligger bag snittet, skal
medtages på snittegningen.
3 Tegningslayout
2015-09-03-10, revision 1
Isometriske diagrammer:
Diagrammer tegnes i vinklerne 30/60˚ og set fra planens
nederste venstre hjørne.
For at øge overskueligheden bør det overvejes at undlade at
tegne forbrugsstederne (fx blandingsbatterier eller radiatorer),
men i stedet blot at angive en typebetegnelse.
Mediebetegnelser og dimensionering angives som vist på det
illustrative eksempel.
Princip- og funktionsdiagrammer:
For at øge overskueligheden bør det overvejes at minimere
teksthøjden på komponentnumre og andre påskrifter.
For funktionsdiagrammer anbefales et grid på 5 mm.
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
70
4 Illustrative eksempler
2015-09-03-10, revision 1
4. Illustrative
eksempler
4.1 Brugsvand
Eksemplet illustrerer sammenhængen mellem
3D, plan og snit.
Følgende punkter er værd at bemærke:
· Rør er farvekodet efter system
· Ventiler er angivet med henvisningssymbol
og betegnelse i stedet for symbol.
· Rør i gang er placeret over hinanden, og det
er med tekst angivet, hvilken rækkefølge
disse er placeret fra loft.
· Forkortelser for bygningsdele iht. afsnit 2.1.
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
71
4 Illustrative eksempler
2015-09-03-10, revision 1
4.2 Ventilation
Eksemplet illustrerer sammenhængen mellem
3D, plan og snit.
Følgende er værd at bemærke:
· Kanaler er farvekodet efter systemer.
· Symbol for lyddæmper på plan følger dennes
faktiske størrelse.
· Forkortelser for bygningsdele iht. afsnit 2.1.
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
72
5 Referencer
2015-09-03-10, revision 1
5. Referencer
Denne publikation er baseret på nedennævnte standarder:
< Forrige side
<< Indhold
Næste side >
73
bips, C213
Tegningsstandarder del 1-4 samt
del 6
bips, C203
Tegningsstandarder del 6-7
bips, C213
Tegningsstandarder del 6-7
(Udgives 13. kvartal 2015)
bips, C102
CAD-manual 2008 – anvisning
DS-Håndbog 113:2008,
2. udgave
Teknisk produktdokumentation
Standarder for bygningstegning
Bind 1 + 2
Brandteknisk vejledning 28,
2. udgave, februar 2001
United states national
cad standard, version 4
DS 2111.7
Projektionsregler
DS/ISO 4067.1
Symboler for afløb, opvarmning,
ventilation og kanaler
DS/ISO 4067.6
Symboler for
afvandingssystemer
DS/ISO 14617
Teknisk tegning – Grafiske
skemasymboler, del 1-15.

Tegningsstandarder Del 5 – VVS og ventilation

Transcription

Similar documents

Her kan du læse det seneste nye om BEF - Betonelement

bips, IKT og standarder - Forside | bentleyuser.dk

Bogliste bygningskonstruktør forår 2015

ONO - køkken - Neerskov.dk

VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR

Konsistenskontrol af bygningsmodeller

SøftenSpejderne.dk